Vi er alle naboer

Vi er alle naboer – Kernefortællinger fra Brøndbyvester er et visuelt fortælleprojekt, der gennem portrætbilleder og korte tekster forsøger at indfange den lokale ånd og unikke karakter, som i høj grad skyldes de mennesker, der til dagligt lever, bor og arbejder i Brøndbyvester.

Projektet blev igangsat i september 2022 i forbindelse med åbningen af det nye mødested Kernen. Kernefortællingerne udfolder sig løbende på kernen.dk – og senere som bog. På vej mod bogen udkommer dette indbundne hæfte som en første udgivelse i forbindelse med fejring af Kernens et års fødselsdag.

Nr. 1, september 2023 Udgivet af AKF

Interview og foto: Andrea Boel Ricketts Design: TOPP AD

”Jeg var interesseret i at finde et område med socialt liv, et område, hvor jeg kunne mødes med andre. En lejlighed eller et hus i et område, hvor der var nogle spændende aktiviteter, hvor der var mulighed for sport og ikke for langt til strand. Jeg elsker stranden. Så jeg landede her.

Jeg kender Vestegnen. Da jeg kom til Danmark, boede jeg først i Taastrup, så Vesterbro og så Vallensbæk i 5 år. Nu Brøndby. Og jeg kender området meget godt.

Jeg har spillet meget padel nede ved stadion. Jeg kom egentlig hertil fra Chile i 2005 for at læse, men så kom

kærligheden, og så besluttede jeg at blive i Danmark.

Jeg er uddannet som elektronik-ingeniør.

Vestegnen er det sted i Danmark, jeg har forbindelse til. Her er meget i området, som jeg kan lide – med skov og strand, og det er multikulturelt. Her er noget af det samme, som hvor jeg kommer fra. Menneskerne er flinke, og det er godt at være her med børn. Området her har udviklet sig rigtig meget, og der er flere steder, hvor folk kan mødes end for 15 år siden.”

Marcelo Kirkebjerg Søpark

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

3

4

VI ER ALLE NABOER

”For mig at se er det her stadig en landsby, som vi holder lidt gang i. Og det vil sige, at vi tænker meget på det nære, vi tænker meget på det med dialog, at snakke, kæle hunden, der kommer forbi, give en goodiebag - og ungerne skal have karameller eller vingummier. Vi prøver meget at være til stede i det.

Det her med at smile til hinanden og sige godmorgen – det gør en forskel for nogle.

Højdepunkterne her har i flere år været vores kulturnætter, som har været helt fantastiske. Vi står her og binder buketter, og om man er 3 år gammel og skal have en taburet, eller man er 78 og aldrig har set en tulipan, så står vi alle sammen og skal lave det samme, og der er en fest og et leben, som gør, at jeg bliver helt varm indeni, når vi skal lave de her seancer. Det har været lidt på vågeblus, fordi der har været corona.

Jeg har ikke turde få så mange mennesker ind i forretningen. Som for alle andre, har det været en tid fyldt med valg og fravalg. Men nu starter vi op igen denne oktober, og så giver vi den én over nakken, og det synes jeg er fantastisk. Og man kan godt stå som indehaver og tænke, hvor er de mennesker til dagligt, for der er dælme mange. Og der kommer musik, og man kan prøve noget. Det synes jeg jo er vigtigt. Det kan i hvert fald give en sammenhæng og en respekt omkring det virke, jeg har. Her kan folk få lov til at prøve at binde en buket, så folk er glade. Og senere på aftenen er de mere glade, for da har folk måske fået lidt væske, men i god ro og orden, og i, synes jeg, kærlighed til hinanden og respekt omkring det hele.

Jeg bor bag Glostrup Kirke, så jeg er næsten på hjemmebane, jeg er nabo til Brøndbyvester. Og jeg er egentlig bondefødt, plejet og opdraget fra Herstedøster - så jeg synes, at det er sådan her, man skal være jo. Jeg synes, vi skal interessere os for hinanden, passe på hinanden, deltage i hinanden, og det er jo nemt for mig, fordi jeg har jo en forretningsform, hvor jeg ekspederer og interesserer mig for mine kunder. Det med at spørge ind til, hvordan gik det med buketten sidste gang, hvordan går det med den og den. Livets faser er vi jo viklet ind i.”

Birgit Indehaver af Blomster Hexeriet, Kirkebjerg Torv

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

5

”Jeg er vokset op i Vallensbæk, så det er ikke så langt herfra. Men det er lidt tilfældigt, at jeg er landet lige her. Jeg fik tilbudt en lejlighed her, og det passede med, at jeg flyttede sammen med min kæreste – nu kone – vi er jo gift nu. Så vi har boet her siden januar sidste år ovre på Tranevænget. Det er vi meget glade for.

Det er jo Vestegnen. Vi er sådan meget nemme at gå til her – ligefremme- så what you see is what you gettyper af alle mulige typer, men det er meget sådan, vi er.

6

VI ER ALLE NABOER

Min kone er fra Mors, Thy, hvor man går meget op i naturen, og at der er plads til en - at man kan gå ud i en skov. Og det var hun lidt overrasket over, at sådan er det jo egentlig også her. Brøndbyskoven – det er faktisk ret hyggeligt. Og der hvor vi bor, om sommeren, når solen skinner, så har man faktisk lidt samme følelse - selvom man er i byen. Brøndby kan også noget.”

Oliver Tranevænget

”Jeg har arbejdet her på apoteket i 4,5 år. Jeg vil sige, at noget af det, der er kendetegnende ved Brøndbyvester er, at det er meget lokalt. Så det er de samme, vi ser, og de samme, som er kommet her i rigtig mange år.

Så det er meget venskabeligt. Det er jo nogle, vi kender.

De kender os, og vi kender dem. Jeg tror, det er atypisk i forhold til de andre apoteker, for vi har også en anden måde at tale til hinanden på, det er lidt mere familiært.

Det kan jo også være noget med alderen, men det er jo også folk, som altid har været her. Folk anser ikke sig selv som være fra Brøndby, men fra Brøndbyvester.”

Arva Brøndbyvester Apotek, Bydelscentret

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

7

Jeg har boet i Brøndbyvester i 55 år. Jeg kom som ganske ung mor, og så slog vi os ned i Brøndbyvester og slog rødder her. I Brøndbyvester Landsby - faktisk der hvor Hovsa ligger i dag. Jeg har boet i det her kompleks i 10 år, og jeg synes stadig, jeg er ny tilflytter.

Brøndbyvester er på et eller andet plan smørhullet, fordi det er der, jeg kom til i sin tid. Vi har skoven i nærheden, vi har volden, som er smadderspændende, og så har vi Vallensbæk Mose, og vi har Damhussøen ikke så langt herfra. Og så er der jo Brøndby Strand.

Jeg er blevet mere og mere glad for Brøndby Strand.

Der er nogle dejlige indsøer.

Jeg er jo glad. Jeg har jo slået rødder her. Jeg har jo fået lidt ejerskab til kommunen her og også alle de ting, jeg laver her. Jeg er frivillig i kommunen. Jeg er ikke kendt, men der er mange, der kender mig på grund af mit frivillige arbejde. Jeg har fået Brøndby Gåbuddies op at stå. Mandag er min faste gådag. Og hver tirsdag går jeg med en gruppe demente borgere, og så går jeg en gang om måneden med de pårørende.

Jeg havde en partner, som havde et lidt sort sind, og så kunne jeg se på ham, at når vi var ude at gå, så lige pludselig, når vi var kommet godt i gang, så skete der noget andet. Han blev syg hen ad vejen, og jeg kunne se, at det der holdt ham i gang, det var, når vi var ude og at gå. Det var han rigtig glad for. Og så døde han.

Og så tænkte jeg, nu skal vi have nogle gåhold op at stå. Vi skal have nogle flere raske folk i kommunen. Det var faktisk meningen, at vi skulle gå os raske. Det ved jeg så ikke, om vi gør, for så får man dårlige knæ og så videre. Der er altid et eller andet. Men det der netværk, man får, ikke at man skal ud og søge nye venskaber, men det er dejligt at lære nogle mennesker at kende.

Nogle gange får vi altså nogle gode snakke. Ja, sådan er det. Det startede for 3 år siden. Og nogle er dem, der var med fra starten, er stadig med, og er så også blevet tovholdere for nogle andre hold.

Jeg har efterlyst, om der er andre, der også vil lave nogle ture. Også om søndagen måske, eller længere væk. Det kan være lidt op ad bakke at få nogle i Brøndby Kommune ud af Brøndby.

8

VI ER ALLE NABOER

Alle må komme. Og unge må gerne lave et hold for unge og så videre. Det ville være helt optimalt.

Jeg synes, det er sjovt, når man har gået nogle ture, og nogen siger: Her har jeg aldrig været før. Og specielt i mandags – der er lavet sådan en støjvold på den anden side af Brøndbyøstervej, og der er lavet en vandresti, og når du går på den, så har du en udsigt

udover København, højhusene og alt muligt - der var der flere, der sagde: gud, her har vi aldrig været før.

Så var der én, der sagde: Jamen, det er derfor, at det er så godt at gå de ture her, for så får man set noget, man ikke troede eksisterede.”

Lillian Gåbuddies, Kirkebjerg

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

9

”Jeg er menighedsrådsformand, og det har jeg været i 11 år. Brøndbyvester sogn viser jo, at det er det rigtige Brøndby, for vi har jo også Brøndby Stadion. Vi er meget nede på jorden, og det er vi også omkring vores aktiviteter i kirken. Vi er meget jordbundne, og vores lille landsby er med til at gøre det her muligt. Og vores gamle middelalderkirke er med til at hive folk ind, der har boet her før, og de kommer tilbage igen, hvis de vil havde deres børn døbt, ligesom de også kan blive gift her. Vi har også mange begravelser, fordi vi har et stort område.

10

VI ER ALLE NABOER

Vi slipper mange, når de bliver konfirmeret, og så kommer de tilbage 10-15 år efter afhængigt af, hvor de er i deres liv. Det ser vi meget. Vi er en meget åben kirke, så mange af vores arrangementer har vi her i vores sogns hus, hvor vi arbejder både med vores støtteforening og de forskellige grupper, som laver arrangementer i vores kirke. Det er vi meget glade for.”

Jens Menighedsrådsformand, Brøndbyvester Kirke

”Jeg har jo altid boet i Brøndbyvester, nede i Vesterleddet eller… jeg flyttede hertil, da jeg var 10, men ellers har jeg altid boet i Brøndbyvester. Nu går mine egne børn på skole her, og jeg bor i dag nede i Åparken i rækkehus og har salonen her.

Her er alle slags mennesker, vil jeg sige. Det er hyggeligt, et hyggeligt lille torv, synes jeg. Så det er både lokale og folk der kommer ude fra i den her salon.

Jeg er fuldt booket, og har været booket siden jeg åbnede. Det er kun mig, og jeg tror godt, at folk kan lide det der med, at man er alene hernede. Man kan også tage barnevognen med og sidde og amme i stolen. Det er lidt mere privat. Der kommer ikke folk indimellem, så hvis jeg har en farvebehandling, så er det hele tiden, jeg sætter af til det. Der kommer ikke

en klip indimellem, så det er 3,5 time, man er i stolen.

Man er 100% i fokus. Der er intet stress og jag hernede.

Hvis jeg skal sige noget, der kendetegner Brøndbyvester, så er det måske sammenholdet, tænker jeg.

Altså jeg ved jo også, at der er mange fra min årgang, som også er forældre nu med børn nede i vuggestuen og på skolen. Så der er jo ikke så mange, som er flyttet.

Der er mange som bliver hængende. Eller hvis de så flytter, så kommer de tilbage. Om det er sådan i alle byer, det ved jeg faktisk ikke, men det tror jeg ikke. Så det er faktisk et rigtig hyggeligt område.”

Simone Indehaver af Simone A, Kirkebjerg Torv

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

11

12

VI ER ALLE NABOER

Lissie: ”Mine forældre kom ude fra Amager, og så fik min far arbejde på Kirks Telefonfabrikkerne, som lå her i gamle dage. Der var jo ikke så meget byggeri herude, men de fik lejlighed på Kirkebjerg Allé nede i nummer 121, hvor min mor kunne se ud over marker - hun var ikke så glad for det. Der var jo næsten ikke noget. Men så købte de en grund over på Kirkebakken, og de fik så tre unger, og så byggede de så, og da jeg var 5, så flayttede vi i hus. Og der boede de så til det sidste.

Christian: Jeg er ikke født i Brøndby, jeg er født i Glostrup. Lissie: Det er ikke så langt fra. Christian: Dengang havde Glostrup og Brøndby samme postnummer. Lissie: Når man tænker over det, er det jo lidt sjovt, at man egentlig ikke er kommet videre. Din søster flyttede til England, hvor vi overvejede at fremleje lejligheden og tage et par år i lejligheden, men ej det droppede vi.

Lissie: Vi gik på samme skole i Brøndbyvester, men vi kendte ikke hinanden. Du gik på tekniker, og jeg gik i almindelig skole og ville egentlig tidligt ud af skolen.

Jeg havde egentlig ikke lyst. Det var ikke så populært.

Christian: Så fik du et tilbud om, at du kunne komme over på Tjørnehøjskolen, som i dag faktisk også hedder Brøndbyvester Skole. Lissie: Den lå nede i gamle Brøndbyvester. Du kom fra at stå på to rækker, til en skole, hvor du selv bestemte. Hvis ikke du havde lyst til at være i klasselokalet, jamen så kunne du gå.

Christian: Jeg gik jo ovre på Brøndbyvester Skole, hvor vi stod i rækker og alt det der. Lissie: Det var en moderne skole. Vi gik jo i niende klasse, så vi kunne

godt nogenlunde se det fornuftige, men det kunne de små jo ikke. De hang ud ad vinduerne i armene. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det må have været sidst i 60’erne, hvor der pludselig skulle ske så meget.

Lissie: Vi lærte hinanden at kende i ungdomsklubberne.

Du måtte kun være der, til man fyldte 18. Så var der den der Tjørnehøjgaard, som stod tom, og den ville vi have. Ikke noget med at sove der, men i dagtimerne var vi der. Der fik vi Borgmesteren Keld Rasmussen i tale, og han kom også derned. Det kom i aviserne og alt muligt, og vi fik den, Tjørnehøjgaard. På betingelse af, at der kom en leder, og der kom voksent personale, så vi kunne blive undervist i nogle ting. Vi syede selv betræk til møbler, indrettede og malede. Christian: Vi lavede værksted til biler, motorcykler og knallerter, og hvad vi ellers havde. Lissie: Og der kom faktisk også ølbevilling, altså på en ordentlig måde. Christian: Der blev sat nogle til at passe det, altså nogle voksne.

Lissie: Det var lidt svært at holde fester og have bands, for det ligger jo lige i en bebyggelse, så der skulle være lukket og slukket på et fornuftigt tidspunkt. Men så var det, at vi gik over på Hovsa, og der mødte jeg ham (peger på Christian).

Lissie: Hvorfor det hedder Hovsa, er jo fordi, at ejeren fik en hund, der hed Hovsa. Christian: Det var en Sankt Bernards hund. Der var faktisk to. Den gamle døde og så fik de nogle nye, som alle hed Hovsa.”

Christian og Lissie Kirkebjerg Allé

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

13

”Jeg er skoleleder på Park Allé Privat Skole. Jeg har en baggrund som kampsportsudøver og har i mange år været afdelingsleder på en folkeskole.

Skolen her er startet fordi man syntes, der var behov for et alternativ til de skoler, der er her i forvejen.

Det var en gruppe forældre, som det jo ofte er med friskoler og privatskoler, som brændte for at drive skole på en særlig måde. Og så er det jo troen på, at det, som man lærer ved at være i en kampsportsskole – altså det at udvise respekt og arbejde med selvindsigt og ro - det er noget, som kan hjælpe

14

VI ER ALLE NABOER

børnene til at have en bedre skolehverdag. Så det var et behov og en idé, der opstod fra nogle forældre, som var ildsjæle og energiske. Brøndbyvester er et dejligt leveområde sammensat af folk fra alle samfundslag, alle kulturer. Fantastisk afspejling af storby-Danmark.

Super levende og derfor også super komplekst at være i, fordi når man er fra så forskellige dele kulturelt, så har man jo også behov for meget forskelligt”.

Jimmy Skoleleder, Park Allé Privatskole

”Mosaikhjørnet er en familievirksomhed, og vi har været her siden 1984. Det er en virksomhed, der er startet af mine forældre i ’63, så lige om lidt har vi 60-års jubilæum. Så vi har ligget her siden ’84, og jeg har også været med som barn. Vi har butikken her, og så har vi et lager lidt længere nede ad vejen.

Området har jo været et stort industriområde, som længe har været undervejs til at blive beboelse - så det er lidt en omvæltning, og lige nu bor vi lidt midt i en byggeplads.

What you see is what you get’ - Vi har meget med lokalsamfundets håndværkere at gøre, og der er en spade en spade. Her er en løs jargon og en hyggelig stemning.

Der er et andet perspektiv som familievirksomhed.

Man har de lange briller på og tænker langsigtet. Det er ikke noget med at handle hurtigt nu og her. Vi har det her – og det er fint, som det er”.

Tanja Indehaver af Mosaikhjørnet, Kirkebjerg Parkvej

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

15

”Selve klinikken har ligget, i 32 år, og jeg har haft den siden juli 2017. Jeg blev udlært i 2016, og så kørte jeg ud til dem, der ikke kunne komme ind i klinikkerne.

Og så ringede ejeren herfra og sagde: Janne, kan du hjælpe mig – kan du hjælpe mig fra på mandag af og i et par uger? Så svarede jeg – ja, det kan jeg godt – og så har jeg været her lige siden. Jeg kører stadig ud en gang om ugen til alle de ældre, der ikke kan komme ind i klinikken.

Lige her ligger vi jo fantastisk. Det er jo fantastiske omgivelser. Der kommer jo folk hele tiden fra bageren, tøjrensen, kiosken og så videre.

Jeg tror aldrig, jeg vil væk fra Brøndby. Her er hyggeligt. Alle kender alle. Især der hvor vi bor.

16

VI ER ALLE NABOER

Mine kunder kommer mange steder fra – Brøndbyøster, Brøndby Strand, Brøndbyvester, Vallensbæk og Vanløse. Der er mange, der arbejder her i området, så mange gange kommer folk om morgenen inden arbejde, i frokosttiden eller efter arbejde. Kunderne er med til at diktere tiderne, og det gør også, at der kommer så mange, fordi vi er så fleksible.

Jeg kan rigtig gode lide, når der kommer kunder herind, som har boet i området altid. De kan jo sidde og fortælle fuldstændig billedagtigt, hvordan der har set ud før i tiden. Så det er historierne fra det her område - jeg kender det jo kun fra nyere tid – som jeg elsker, når de kommer og fortæller.”

Janne Indehaver af Fod i Balance, Kirkebjerg Torv

”Det, der er godt herude, er vores naboskab os butikker imellem. F.eks. dyrehandlen lige ovre på den anden side. Der har vi det rigtig godt - og vi snakker rigtig meget sammen. Det er en god ting.

Og der er mange gode stamkunder. Der er meget liv hele tiden. Det er både almindelige kunder og håndværkere, som kommer for de gode tilbud.”

Martin jem & fix, Kirkebjerg Bydelscenter

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

17

Ingelise: "Det var jo haven, vi faldt for. Du faldt for haven, fordi den var så stor. Han er faktisk havemand, og ville have været gartner, men blev ikke gartner.

Læste på universitetet i stedet for. Men jeg har også grønne fingre, jeg er også havemand. Det er næsten 30 år siden. Vi tog hele indmaden ud af huset, så vi havde himmel foroven og jord forneden. Og så har vi ellers renoveret og overalt." Bent: "Jaa det er måske ikke så interessant for andre at vide vel".

Ingelise: "Vi skal til fest i dag. Vi skal ud ad døren klokken halv fem. Vi skal til idrætsfest. Vores idrætsforening holder fest nede i Møllen". Bent: "Det er IMS. Idræt, motion og samfund. Er det ikke kun for pensionister eller hvad?". Ingelise: "Nej det er da for alle dem, der er medlem". Bent: "Ja men det er pensionister". Ingelise: "Der er også yngre med, og førtidspensionister og unge". Bent: "Ja ja men det er også pensionister. Ingelise: "Jeg tror da, at alle må komme med. Alle kan komme". Bent: "ja ja det tror jeg ikke". Ingelise: "Nej det spørger vi så om. Vi går til gymnastik om tirsdagen, og jeg går til badminton.

Der er mange ting". Bent: "Der er tennis. Der er grupper, der går". Ingelise: "Og cykler og løber".

Ingelise: "Vi bor lige i kernen af det hele, og Kernen ligger lige derovre, og vi bor her, og Brøndby Stadion er lige der, og skoven er der. Vi har det hele. Jeg elsker at cykle gennem skoven. Vi bruger slet ikke bilen her.

Vi cykler til Brøndby Strand og til Hvidovre, Rødovre, Glostrup. Vi cykler i hele området". Bent: "Og der er Brøndbyvester Skole eller privatskole, hvis man hellere vil det. Og Glostrup Station er lige nær ved.

Selve området er meget centralt. Der er også nogen, som er stoppet oppe ved vejen her, nogen med barnevogne, og spurgt om vi snart skulle sælge. Det har vi lagt mærke til, at hver gang der bliver solgt nogle huse her, så er det familier med børn, der flytter ind. De kan gå lige til skolerne".

18

VI ER ALLE NABOER

Ingelise: "Vi har et super naboskab". Bent: "Ja vi har et super naboskab særligt med dem lige heromkring.

Ingelise sørger altid for, at vi får et godt naboskab.

Sådan fire fem gange om året, kom vi jo sammen til aftenshow, hvor vi lige hyggede os lidt med lidt socialt og lidt at spise, og så skulle vi spille og synge. Men det døde bare ud". Ingelise: "Det kommer til vinter igen".

Ingelise: "Vi har tænkt, at vi vil blive her. Og så få noget hjælp til nogle ting, når vi ikke kan klare det mere. Med vinduerne og haven". Bent: "Vi flytter sgu nok ikke fra området". Ingelise: "Så skal vi bæres væk herfra. Vi prøver. Det holder også gang i én, når man er ældre, at der er noget at gå og lave hele tiden. Vi elsker at gå og rode med

blomster og planter. Og elsker også at holde det, så det ser pænt ud. Vi har også tænkt, at vi skulle have åben have måske. Det er der mange der spørger, om hvorfor vi ikke har."

Bent og Ingelise Brøndbyvester, Kirkebjerg Allé

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

19

”Jeg arbejder her i Brøndbyvester og har arbejdet her i 5 år, så det er min tilknytning til området. Jeg kommer nede fra Roskilde af. Men jeg har boet her engang for mange år siden. Så jeg kender Brøndby tilbage fra den tid af.

Dekra, hvor jeg arbejder, er jo Danmarks største private udbyder indenfor transport og uddannelse. Vi har både afdelinger her i Brøndby og i Næstved, i Hillerød og 1. oktober åbner vi i Svindinge. Og så er vi på Fyn, og fra syd til nord i Jylland. Vi underviser online, men har også lokaler her i Brøndby, hvor vi udbyder det fra. Så vi dækker meget af Vestegnen. Hos os kan man bl.a. få kørekort til bus, last og vogntog. Vi har også alle vores certifikat uddannelser. Hvis du for eksempel har brug for at kende noget til gaffeltruck og farligt gods. Vi har også taxakørekort, rutebuskurser, efteruddannelser, og varebilsuddannelse til varebilschauffører, for nu skal man også have et bevis for at køre ud med varer. Så det er hele pakken omkring transport. Og vi udbyder de fleste af vores kurser på engelsk og dansk. Vi kigger meget ind i, om vi kan kigge på flere sprog, så vi kan ramme lidt flere befolkningsgrupper.

Vi lå i Ishøj for 7 år siden, og flyttede så virksomheden hertil. Jeg ser Brøndby som et sted med mange kulturer, der mødes i det her område. Nu er det mest på torvet, at jeg kommer, men det er en meget blandet befolkningsgruppe, der kommer.”

Bodil Dekra

20

VI ER ALLE NABOER

”Jeg er ansat som hjælper hernede. Så det er, hvad jeg foretager mig. Jeg har været her i 1,5 år, og jeg har været kåret til månedens medarbejder mange gange, men det er endnu ikke lykkedes.

Jeg er Københavner, men så blev man smidt ud af København og røg herud. Og nu har jeg boet på Brøndbyvestervej i 18 år, så det er okay. Brøndbygenserne er klogere end alle andre Københavnere.

De er også mere fotogene.”

Brian Ansat i Hovsa Bodega, Brøndbyvester Landsby

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

21

”Min datter styrer stedet. Vi har ejet stedet i 10 år. Vi ville ikke være her, hvis der ikke var gode mennesker.

Mange af naboerne kommer her og spiser deres mad.

Og hygger. Unge mennesker kommer her og børn fra skolen kommer her og spørger om tyggegummi.”

Arif Købmandsgårdens Pizza House, Brøndbyvester Landsby

22

VI ER ALLE NABOER

”Jeg har været med i Brøndby Kunstforening i godt 50 år. Og derfor har jeg jo siddet med kunstforeningen og malet først på den ene skole og så på den anden skole. Det har været en stor glæde for mig, og jeg har også fået gode venner derigennem. Vi har haft møbelforretning, jeg var bare kontordame, og da jeg var holdt op med at arbejde, malede jeg mere.

Engang var det på Lindegårdsskolen, der fik jeg fast plads som maler, så alle mine ting var der ved mit bord. Vi var vel 15 stykker med fast plads. Jeg syede også gardiner til vores rum i kælderen der, for det synes jeg, der manglede. Sådan gjorde vi jo bare.

Nu har vi jo med kunstforeningen siddet i et stort hus,

30 malere med hver sin plads, som vi låner af Brøndby Kommune, og vi er der to gange om ugen. Der var i sin tid en apoteker, som startede det med, at lokale skulle udstille rundt i lokalområdet. Vi har været nogle stykker, der har skiftet til at have vores kunst hængende rundt omkring i kirkerne, medborgerhusene, og hvor vi ellers har kunne snige os ind, og det er en stor fornøjelse for mig i en alder af 98. Jeg hænger fast hos min tandlæge”.

Kirsten Foran sin kunst i Kernen

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

23

”Jeg er opvokset og bor her i Brøndbyvester. Jeg var lige en smuttur i København, men fandt ud af, at jeg manglede mine blå og gule farver, så jeg flyttede tilbage igen. Der er fantastisk herude, så der ville jeg ikke væk fra. Jeg er opvokset 350 meter fra der, hvor jeg bor nu. Så jeg har været vant til at høre lyden fra Brøndby Stadion, før det blev vist i fjernsynet.

I København syntes jeg, at det blev for crowded. Jeg har egentlig altid godt kunne lide at være herude med skoven tæt på, jeg har spillet fodbold i Brøndby, så træning har været tæt på, og så har familien altid bare været herudeomkring. Så det har egentlig bare været rart, at alt var tæt på. Så det skulle jeg bare tilbage til.

24

VI ER ALLE NABOER

Her er sådan en det-skal-sgu-nok-gå-attitude. Og jeg elsker at sige godmorgen til folk, og selvom folk kan se sure ud, så får jeg altid et smil og et løft. Hvis man udstråler en god stemning, så får man det også retur.

Og så er vi Brøndby fans.

Hvis jeg vinder i jackpot, så skal jeg have huse alle mulige steder i verden, men jeg kommer som minimum altid til at have et sted i Brøndby. Jeg bliver her for evigt. Man kan tage Brøndby væk fra drengen, men man kan ikke tage drengen væk fra Brøndby.”

Mathias Til arrangement i Kernen, Brøndbyvester

”Jeg har arbejdet i Brøndby Hallen i 18 år. Min mand har arbejdet i Idrættens Hus i 30 år. Vores børn gik på skole her. Vi kender det hele og var og er i nærheden af alt.

Noget af det, der karakteriserer Brøndby, er fodbolden.

Jeg har ikke selv gået til kampene, men foreningslivet omkring det samler folk.

Jeg er i bund i grund bare glad for at bo her, og ville være ked af at flytte herfra. Man har arbejdskollegaer, der også lige bor i nærheden, så er der lige pludselig nogen, man ikke har set i mange år, og så møder man dem pludselig på torvet osv.”

Anne Birgitte Kirkebjerg Torv

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

25

”Vi endte nok i Brøndby, min mand og jeg, da vi fik vores første barn. Så ville vi egentlig gerne ud af byen, ligesom så mange andre, når man får børn. Og vi havde ikke som sådan det der sted, hvor vi tænkte, "der skal vi flytte hen". Hverken der hvor jeg er opvokset, eller hvor han er opvokset. Men vi har i mange år fulgt Brøndbys fodboldhold, og kunne godt se der var nogle fordele i at komme tættere på det i forhold til transport og aktivitet i klubben. Så kiggede vi lidt på huse, og priserne var også til at komme i nærheden af.

Og så de faciliteter der er i Brøndby, alle de foreningsmuligheder der er, alle de idrætsklubber der er. Og det er tæt på stranden, der er skov, der er plads og luft herude. Så det var egentlig det, der tiltrak os til området oprindeligt.

så er sagt, så er de fleste af dem, vi ser, også tilflyttere til Brøndby og kommer også fra forskellige steder af forskellige årsager.

Når jeg tænker på, hvad der kendetegner folk i Brøndbyvester, så er min oplevelse, at det er meget blandet. Det er både ældre, som har boet her altid, altså nu købte vi vores hus af dem, der har bygget huset. I kvartererne rundt omkring sker der også lidt af et skift med en masse nye børnefamilier, der flytter ind også med den nye bydel, der bliver bygget. Så sammensætningsmæssigt er min oplevelse, at der er en rimelig god blanding af alt muligt. Det er lidt som, at her er plads til at være. Det er så fedt.

Der er ingen tvivl om, at fodboldklubben har en stor betydning i lokalsamfundet. Altså der er mange, der har deres gang i foreningerne. Det er der, man går ind og hjælper til med frivilligt arbejde, men også i forbindelse med dem, som måske ikke har så meget.

I forbindelse med jul, så er man altid oppe og pakke julegaver ind og sørge for, at der er til alle. Det er er også gamle Brøndbyfolk, der kommer og deler ud. Og så er Daniel Agger ret aktiv i det.

Men altså det er det her med landsbyen. Når man først ligesom er inde i det, der foregår, så er der lige pludseligt mange mennesker, som man ved hvem er eller har kontakt med. Så det er et lokalsamfund i storbyen.

Hvis man skal sige noget om Brøndbyvester, så er det, at det er den her landsby i en storby, så man kan få lidt af begge dele. Der er plads til at kunne trække sig og være sig selv og privat, hvis man vil det, men der er rige muligheder for at være social og møde nogle, hvis man vil det. Der er plads til alle. Og det er det første sted, jeg har følt mig hjemme.

Når man flytter til Brøndby, så opdager man jo, at det er den her gamle landsby. Der er mange, som har boet her i mange generationer. Men nu havde vi jo børn, og det er jo altid en åbner til at møde andre. Når det

Bettina Underviser i yoga i Kernen, Kirkeskellet

26

VI ER ALLE NABOER

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

27

”Jeg er gammel skolelærer og flyttede til Brøndby i sin tid, fordi jeg ville være kunstner, og så blev jeg så skolelærer på Brøndbyvester Skole og der var jeg i syv år, og endte med at have en ellevte klasse. Den eneste ellevte klasse, der har været i Brøndbyvester og omegn.

Brøndbyvestergensere er hyggelige, almindelige mennesker, ligetil og til at komme i kontakt med.” Åge Tidligere skolelærer, nu kunstner, Kirkebjerg Allé

28

VI ER ALLE NABOER

”Jeg har boet i Brøndbyvester i 30 år, eller det må være mere, for jeg har kendt min mand i 30 år, og jeg fik slæbt ham herud omkring.

Jeg kan godt lide Brøndby. Jeg er faktisk ret stolt af at være fra Brøndby. Men jeg er også ked af at være fra Brøndby, for det er lige meget, hvor man kommer hen, så siger folk ’oh my god, er du fra Vestegnen’. Ja, det er jeg. Men vi er faktisk rigtig gode og dygtige til mange ting herude.

Jeg er sådan en type, der godt kan lide at vide, hvad der skal ske. Jeg har ikke behov for udfordringer. Jeg kan godt lide, at jeg kommer fra Brøndby. Fair nok, jeg er ikke kommet længere. Jeg synes, der er fedt herude. Det synes jeg. Jeg kan godt lide, at der er grønne områder. Jeg kan godt lide, at vi ikke har særlig langt til vandet. Vi har masser af skov. Og alligevel er vi ikke særligt langt væk fra København. Jeg synes faktisk, at det er et super fedt sted. Derfor er jeg blevet.

Det, der er så fantastisk ved vores butik, det er, at vi elsker at gå på arbejde. Det er drønhårdt, men det er virkelig fedt. Jeg synes, at jeg har optur hver dag, også selvom, at jeg skal trøste én, som lige har været på kirkegården og lægge en blomst, men så kan vi snakke om det sammen, fordi det var en person, som jeg kendte. Fordi de kom her hånd i hånd. Jeg er vild med mit arbejde. Jeg har også udleveret kaffe til en, som skulle ind og sidde bagved, fordi han havde vundet 10 millioner i lotto, som han skulle ned med i banken. Hvor han sagde, at det havde han ikke tid til. Jeg sagde: I dag har du, fordi hvis ikke du får en kop kaffe inden og venter til at banken åbner, så kan du risikere at tabe de her penge, og så er de ikke noget værd. Du ved, kom ind og få en kop kaffe, så snakker vi lige om det. Og du ved, det er sådan det går, og jeg elsker det.”

Maj Kirkebjerg Kiosken, Kirkebjerg Torv

Kernefortællinger fra Brøndbyvester

29

”Vi har desværre haft en bølge af tyveri især siden det nye år. Og butikkerne ved siden af har samme problem. Så sådan er her også. Der er jo mange glade mennesker herude, men vi har også rigtig mange af dem, der især lige for tiden har lidt længere fingre. Vi butikker prøver at tale sammen på tværs og advare hinanden om potentielle tyve. Men vi må jo ikke dele billeder eller videoovervågning. Vi må give en mundtlig beskrivelse.

30

VI ER ALLE NABOER

Men ellers er her hyggeligt, og vi har mange glade kunder. Der er jo rigtig meget nybyggeri herude, så der bliver udviklet rigtig meget. Så egentlig er det hyggeligt nok at være her, men her er også bare nogle rødder.”

Cille Butiksbestyrer, Maxi Zoo

”Jeg er her på Kirkebjerg Torv hver 14. torsdag i ulige uger. Ved I, hvorfor jeg er så vittig? Det er fordi, jeg lige har siddet og set Victor Borge. Hold kæft, hvor han var sjov. Jeg har været på St. Croix, og der kom jeg på hans stamværthus, der hed Top Hat. Af værtinden fik jeg at vide, at han boede på Bjerggade nummer 52.

Så gik jeg ned på Bjerggade nummer 52 og bankede på, men der kom ikke nogen ud, desværre. Fordi jeg ville have lavet en kontrakt med ham, fordi jeg var formand for Ramsø Musikhus på daværende tidspunkt.

Men han var syg og lå i Californien og var dårlig.

Det er nogle hyggelige mennesker, der kommer her.

Og det er pissehamrede provinsielt. Jeg troede Brøndby var sådan lidt københavneragtigt. Det er det ikke.

De er fuldstændig nede på jorden. Det kan jeg godt lide. Jeg er blevet vaccineret mod at handle øst for

Valbybakke. Jeg stod inde på Frederiksberg med 12 kg ost og gav smagsprøver, og så siger damen – nej, hvor smager det godt. Kan jeg bede om 100g? – I Brøndby beder man om et 14 dages-stykke.

Jeg er lidt anderledes end de fleste, for jeg spørger gerne, hvad er det, I skal have at spise forinden, I skal have ost. Og så skal de jo både have sild, tarteletter og det ene og det andet, og jeg skal komme efter dig.

Og så siger jeg, jamen så kan I jo ikke spise mere. Så foreslår jeg dem for eksempel, at de køber et stykke af denne her og til den ost, der drikker man sådan en rom her. Udover ost, så er jeg god til vin og spiritus, og jeg er god til at connecte de to. Jeg har alt med til en god fest.”

Knud Indehaver af Osteknuden, Kirkebjerg Torv

Andrea Boel Ricketts, fotograf, interviewer og ansvarlig for fællesskaber i AKF. På gader, stræder og bag husmure møder Andrea mennesker med hver deres historie - men med det til fælles, at de er naboer i Brøndbyvester og omegn.