MEISSNER + SIGH // CIRKULÆRT BYGGERI

R

Y T B GG

ER I

C

I

ULÆ K R

VENLO CITY HALL Nove mber, 2019 Te kst og foto: M at hias Vang Vesterga a rd, Dor te S ig h/Marcus Me i ssne r, M e is sner + S ig h, Arkite kte r M A A I samarbejde med Min or C ha nge G roup Layo ut og illustratione r : K irsten Esager, a g raph i c compa ny

INDHOLD 4 6

H VO R FO R C I R KU L A R I T E T I D E T BYG G E D E M I L J Ø?

HVORDAN BLIVER DER ARBEJDET MED C I R KU L A R I T E T I BYG G E R I E T? • • • •

L i vscykl usperspekt i vet Bæ redygt i g hedscert i fi ceri ng Cra dl e to Cra dl e Ci rkul æ re forret ni ng sm odel l e r

1 7 H V I L K E E L E M E N T E R E R I S P I L I E T C I R KU L Æ RT BYG G E R I? • • • •

Mate ri a l er og byg ni ng Mi l jø og kl i m a Soci a l og sundhe d Økonom i

26 C A S ES O M BYG G E R I M E D C I R KU L Æ R E E L E M E N T E R • Ca ses • Ba g g rund • Refe rencer

FACADE SKIN RÅHUS STRUCTURE INSTALLATIONER SERVICES RUMUDNYTTELSE SPACE TING STUFF BYGGEGRUND SITE

SAMFUND OG NATUR ALTID I FORANDDRING

H VO R FO R C I R KU L A R I T E T I D E T BYG G E D E M I L J Ø?

N ÆST E B Æ R E DYGT I G E S K R I DT I de seneste årtier har der været stærkt fokus på at skabe energi-effektive bygninger, der giver en lav driftsmæssig miljøpåvirkning. I store dele af byggebranchen er der nu enighed om, at tiden er kommet til at sætte fokus på ressourcer. Cirkulær økonomi (CØ) er derfor kommet øverst på dagsordenen i byggesektoren, som det næste naturlige skridt til at skabe bæredygtigt byggeri - både miljømæssigt, økonomisk og socialt.

P O L I T I S K F O K U S PÅ C Ø Der er et øget politisk fokus fra både EU, stat, regioner og kommuner, på at skabe de strukturelle rammer for at vi med CØ kan sammentænke produktion, planlægning, byggeri, anlæg og nedrivning – på tværs af offentlige

4

og private parter – senest med VLAK Regeringen strategiudspil fra september 2018. Industrien er ligeledes gået ind på omstillingen, hvor der i dag findes en voksende underskov af store og små virksomheder, der kan levere produkter og services, baseret på cirkulære forretningsmodeller.

C Ø I N S P I R AT I O N S T U R Minor Change Group har sammen med arkitektfirmaet Meissner + Sigh, besøgt og undersøgt en række casebygninger, som alle er inspireret af den cirkulære tankegang. Med udgangspunkt i dem, har vi samlet nogle af trådene til, ”hvordan” der kan arbejdes cirkulært, og opridset ”hvilke” elementer, der kan sættes i spil i byggeriet, for at gøre det cirkulært.

K E R N E N I C I R K U L Æ R Ø KO N O M I Cirkulær økonomi handler om at skabe bæredygtig udvikling gennem en omstilling til nye forretningsmodeller, hvor der ikke produceres affald og kun anvendes vedvarende energi og rene materialer, der kan genanvendes, og som er designet til recirkulering. CØ repræsenterer derfor et opgør med det nuværende, tag - brug – smid væk samfund, som er uholdbar i det lange løb, og virksomheder og samfund, som formår at omstille sig til cirkulære økonomiske forretningsmodeller, kan bringe sig i favorabel position ift. en fremtidig mangel på ressourcer.

BYG G ES E K TO R E N S P OT E N T I A L E Byggesektoren står for produktionen af ca. 1/3 af de samlede mængder affald, og for anslået 40% af det samlede materialeforbrug i Europa (ENS, 2015). Ifølge Danmarks Statistik udgør materialer typisk 75% af de samlede byggeomkostninger herhjemme (DI Byg, 2017).

For den danske industri repræsenterer råvareforbrug og forarbejdede materialer i gennemsnit 45 % af de samlede omkostninger, hvorimod lønninger kun udgør 25% (Erhvervsstyrelsen, 2013). Med andre ord er der inden for byggesektoren et enormt potentiale i cirkulær økonomi.

D E F Ø R S T E B U D PÅ C I R K U L Æ R T B Y G G E R I Gennem de senere år er der lavet flere sammenfattende studier af, hvad cirkulært byggeri er, og hvordan der på sigt skal skabes cirkularitet i det byggede miljø. Arup har i deres studie ”Circularity in the Build Environment”, taget udgangspunkt i Steward Brands velkendte “layers of change” model. Den grundlæggende tanke bag modellen er, at vi skal se bygninger som syv lag, med forskellige levetider og forbindelser; System, Site, Structure, Skin, Services, Space og Stuff (som vist i figuren på s. 4).

Hvert lag undergår forandringer over bygningens livcyklus konstante, hurtige eller langsomme. I en cirkulær kontekst vil hvert bygningselement eller inventar med tiden skulle istandsættes, opgraderes, genbruges, genfremstilles eller genanvendes, når behovet opstår. Brugen af en cirkulær bygning er derfor baseret på fleksible strukturer, hvor deling og multifunktionalitet er integreret, ligesom bygningen må tilpasses ændringer og positivt påvirke det omkringliggende samfund og naturen.

MINOR CHANGE GROUP HAR SAMMEN MED ARKITEKTFIRMAET MEISSNER + SIGH, BESØGT OG UNDERSØGT EN RÆKKE CASE-BYGNINGER

5

HVORDAN BLIVER DER ARBEJDET M E D C I R KU L A R I T E T I BYG G E R I E T?

I de fire tilgange varierer det, hvad cirkularitet i byggeriet konkret dækker over. Det går fra et mere snævert fokus på byggematerialernes umiddelbare miljøpåvirkning (fx ressourceforbrug og CO2 udledning/optag) gennem deres livscyklus over til en mere holistisk ramme, hvor fx lokalt bidrag til biodiversiteten, vandrensning, sundhed og brugernes trivsel er tænkt med i bygningens cirkularitet.

Generelt er der fokus på, at bygninger skal designes til adskillelse, således at standardiserede byggeelementer og byggematerialer kan fungere som store legoklodser, der en dag kan tages ud igen. Populært sagt, skal nedtagningsprocessen fremover ligne byggeprocessen, bare udført omvendt. Dermed er der også et udvidet behov for at dokumentere processer og registrere data om hvert af de enkelte byggematerialer og produkter.

6

Et andet gennemgående træk er, at der er behov for et såkaldt materiale pas som følger bygningen gennem dets livscyklus, både under opførelsen, og når byggeriet skal vedligeholdes og renoveres med tiden.

Nedtagning, adskillelse og vedligeholdelses-metoder registreres i materialepasset, som samtidig holder viden om materialernes ophav, kvalitet og indholdsstoffer.

Den hastige digitalisering af byggeri i disse år, gør det samtidig muligt at praktisere en virtuel 4D designproces baseret på BIM-systemer, som kan kobles sammen med materialepasset for bygningerne. Flere virksomheder arbejder fx med at registrere materialerne i smarte databaser baseret på fx blockchain teknologi, så data sikres og kan opdateres direkte, når der foretages fysiske ændringer af bygningen fx ved ombygninger eller renoveringer.

På vores besøg hos forskellige CØ byggerier, mødte vi grundlæggende fire forskellige styringsrammer for design, opførsel og drift af bygninger udfra et cirkulært mindset.

Dem har vi valgt at kategorisere som hhv.: • • • •

Livscyklusperspektivet Bæredygtighedscertificering Cradle to Cradle Cirkulære forretningsmodeller

I de følgende afsnit opridser vi hovedlinierne i de fire forskellige tilgange.

7

Minimér jomfruelige materialer

ler teria a m Rå

Pro du

Bygger i

og genanvend brug else n e G

on kti

Ne d r i v nin g Eliminér

8

CIRCL

ift Dr

Miljø

LIVSCYKLUSPERSPEKTIVET

Ved at lægge et livscyklusfokus over bygningens livsforløb, kan der skabes overblik over, hvordan materialer, der anvendes i bygningen, kan returneres til værdikæderne for produktion af nye byggematerialer, når den en dag skal tages ned. Samtidig kan der udvælges materialer med mindst mulig miljøpåvirkning eller måske ligefrem en positiv påvirkning over tid, som fx ved at lagre CO2 hvis der anvendes træ som primært byggemateriale .

Som fremgangsmetode vurderes byggematerialer/ produkter miljømæssigt gennem livscyklusanalyser (LCA) og økonomisk gennem beregninger af livscyklusomkostninger (LCC). Dermed lægges der fokus på at vælge byggematerialer med mindst mulig påvirkning af miljøet og totaløkonomien over deres respektive livscyklusforløb.

Udformes LCA’er for byggematerialerne eller sammenlignes de ud fra en miljøvaredeklaration (EPD), er der et naturligt vægtet fokus på materialerne eller produkternes livscyklusforløb op til de skal integreres i byggeriet. Dvs. fra råmateriale-fremstilling til produktion af produktet også kaldet ”cradle to gate”. Der kan være behov for, også at sætte fokus på miljøpåvirkningen ved selve byggeprocessen, brugs/driftsperioden (fx 50 år) og genbrug/ genanvendelsespotentialer, for at se bygningen i et cirkulært helhedsperspektiv.

Ved samtidig at anvende LCC beregninger opnås en vurdering af de totaløkonomiske forudsætninger for opførsel og drift af bygningen, hvis der anvendes ét materiale fremfor et andet – fx træ- overfor metalbaserede produkter. Det medfører også, at der skal lægges et samlet konstruktionsmæssigt fokus på en løsning overfor en anden, da materialerne i sig selv medfører forskellige behov ift. logistik, arbejdstid i byggefasen, vedligeholdsaspekter og ikke mindst de konstruktionstekniske, samt installations- og behandlingsmæssige behov for resten af bygningen.

I en LCC-beregning kan der metodemæssigt også lægges vægt på en skønnet værdi af byggevarerenes genbrugs-

og genanvendelsespotentiale, når bygningselementerne en dag skal tages ud eller bygningen skal tages ned. Det kan dog i sagens natur være en kompliceret beregning, da nutidsværdi og indbygningsteknikkens betydning, er svær at diskontere for en hel bygning, der måske skal stå i mange årtier eller hundrede år. Derfor kan der her være behov for at se på, hvordan byggevarer og produkter, integreres i bygningens forskellige lag, hvor der træffes nogle byggetekniske valg omkring fx kvalitet, samlinger og overfladebehandlinger. Det kan øge mulighederne for at materialerne i fremtiden kan genbruges eller genanvendes og dermed bibeholder mest mulig af deres materielle og funktionelle værdi.

Hvis der lægges et skarpt fokus på LCA’en i tilgængelige EPD’er, kan det måske betyde at genanvendte materialer ikke kommer på tale i så stort omfang, da sporbarhedsproblematikken i nogle tilfælde vil det være vanskeligt at sikre et standardiseret input. I den sammenhæng kan Cradle to Cradle certificerede produkter have den fordel, at genanvendelse er integreret i designet, både i forhold til input i produktionen, og når produktet en dag skal skilles ad igen. Samtidig er der fokus på at forebygge eventuelle kilder til miljøpåvirkning gennem hele værdikæden - fra anvendte stoffer til energi- og vandforbruget.

Anvendt i et livscyklus perspektiv danner EPD’er kun et standardiseret grundlag for at sammenligne produkters miljøpåvirkning omkring deres tilblivelse. Rådgivere og bygherre, skal derfor være opmærksomme på selv at integrere de cirkulære aspekter i LCC beregningerne, som fx aspekterne design for adskillelse og vedligehold, så der træffes fremtidssikrede materialevalg og løsninger. Det kan sikre, at bygningen kan betragtes som en materialebank i et livscyklusperspektiv, hvor ressourcernes restværdi vil kunne trækkes ud på sigt.

9

B Æ R E DYGT I G H E D S C E RT I F I C E R I N G

DGNB 100

Kravet �l højeste DGNB-cer�ficering er mindst 80 point PLATIN Den næsthøjeste DGNB-cer�ficering kræver 65 point GULD Et byggeri skal score 50 point for at opnå den laveste DGNB-cer�ficering

SØLV

DGNB

16

10

Et byggeri, der alene lever op �l BR18’s krav, scorer mellem 16 og 17 point i DGNB

BR18

PRO1.4

PRO1.5

PRO2 .2

M IL

.8

.6 C1

JØ

TE

17 ,1

1.7

EN V1 .1

TEC

%

TE

C1

.5

.2

V1

EN

8,7% T1 ITE AL KV

TEKN ISK KV AL ITE T

PRO1.2

PRO1.3

TEC1

.1 PRO1

DGNB-score for et boligbyggeri, der alene lever op til BR18’s krav

PRO2.1

CES KVALITET 5,0% PRO

En bæredygtighedscertificering kan danne en solid styringsramme for arbejdet med de cirkulære aspekter i et byggeri. Til det formål findes i dag en lang række internationalt udbredte certificeringsprogrammer, såsom DGNB, BREEM og LEED. Det tyske DGNB certificeringssystem er det16,8 mest udbredte i Danmark. I DGNB er der en lang række parametre fastlagt omkring alle byggeriets faser, fra opstart frem til den færdige bygning og driften deraf, under fem hovedkategorier; miljømæssig-, sociokulturel og funktionel-, økonomisk-, teknisk- og procesmæssig kvalitet (se figur). DGNB kan derfor anvendes som redskab VA for udformning af bygningens design, V K IT opførsel, hvor der opnås pointSK projekteringLog ET I i forholdet M 12 O ,2 % til 50 vægtede delkategorier og målemetoder, der samlet ON ØK skal resultere i et mere bæredygtigt byggeri. Byggeriet kan samlet opnå 3 niveauer, som enten en sølv, guld eller platin bygning. Eksisterende bygninger kan opnå en sølv, guld, platin og diamant certificering.

TEC

1.4

V1.3

EN

TEC1

.3

.1

ENV2

TEC1.2

ENV2.2

TEC1.1

ENV2.3

SOC3.3

.1

SOC3

ECO

2.3

1.1

,6 %

SOC

.1

S

SO

24

2 OC

.7

IT

SOC1.1

AL

ECO2.2

SOC1

.2

SO

C1

.4

2.1

O EC

K

SO C

1.5

AL

SO C1 .6

CI

ET

C1

SO

.2 PRO2

PRO1.4

PRO1.5

PRO2.1

PRO1.2

.1

M I

.8

TEC1

PRO1

PRO1.3

CES KVALITET 91,3% PRO

V1 EN

Ø LJ

60 ,5

1.7

.6

C1

TE

TE

C1

.5

.2

V1

EN

TEC

1.4

1,8% T7 ITE AL KV

TEKN ISK KV AL ITE T

.1

TEC

%

V1.3

EN

TEC1

.3

.1

ENV2

TEC1.2

70,2

TEC1.1

ENV2.2

ENV2.3

SOC3.3

.1

SOC3

ECO

2.3

1.1

,0 %

SOC

.1

SO

72

C2

SO

.7

AL

C1 SO

C1

%

SOC1.1

7 ,2

SOC1

.2

SO

T6

ECO2.2

TE

.1

.4

O2

LI

EC

K

VA

.5

SO

AL

IT

C1

.6

CI

ET

C1

SO

ØK

ON

OM

IS

K

K

V

Byggematerialer og byggetekniske valg vurderes ift. fx sundhed, robusthed, vedligehold, så bygningen har en høj værdi og kan stå i lang tid. Der er samtidig integreret en del sociale og tekniske aspekter, som påvirker brugernes trivsel, anvendelse, sundhed og oplevelse af bygningen, som fx fokus på æstetisk værdi, akustik, plandisponering, adgangsforhold, udearealer og indeklima.

Er det besluttet at byggeriet skal certificeres, vil en certificeringskonsulent følge projektet gennem hele processen og sørge for, at de rette data indsamles. I samråd med bygherrerådgiveren og konsulenten bliver der givet point for de cirkulære elementer i certificeringen.

Indflydelsen på designet er størst i startfasen, hvor bygningen skal opnå en præcertificering. Her foretages først en DGNB screening ifm. etableringen af byggeprogrammet, hvor det vurderes, hvordan de cirkulære elementer bedst kan integreres i byggeriet og påvirke certificeringen positivt.

Fordelen ved at anvende en certificering er, at processen bliver styret inden for et fast rammesæt, hvor der i DGNB er en ligelig fordeling af både de tekniske, miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter, som dækker cirkulære aspekter forholdsvist bredt. DGNB dækker dog for nuværende ikke direkte over et nøgleelement som integration af et materialepas, og det er usikkert, hvor stor en cirkularitet der opnås med den nuværende vægtning af kategorierne. Arbejdes der fx med cirkulære servicemodeller for bygningen, og der findes nogle driftsmæssige besparelser over tid, er det usikkert om og hvordan de vil optræde positivt i LCC beregningerne, som bygger på faste referenceværdier. Ligeledes er det uklart om genbrugsværdien af materialerne og bygningen som helhed giver point, selvom det blev taget med i projekteringen. Derfor er det nødvendigt at bygherre og rådgivere selv har disse perspektiver med fra starten og ikke lader point-tildelingssystemet diktere alle mål og indsatsområder, som findes vigtige i det konkrete projekt.

Score for et boligbyggeri, der opnår DGNB-certificering

De cirkulære elementer dækkes delvist i pointkategorierne, hvor nogle dog skal fremhæves ved at der lægges ekstra vægt på dem i tilblivelsesprocessen, fra udviklingen af byggeprogrammet og over til selve opførslen og driften af byggeriet. Der gives fx point for design til adskillelse, men det vægtes ikke højt.

Livscyklusperspektivet er tilmed godt integreret og pointmæssigt højt vægtet i en DGNB certificering, hvor der lægges vægt på det miljømæssige aftryk (via en LCA) i hele bygningens levetid og både produktion af materialer, vedligehold og evt. slutgenanvendelse tages med i regnestykket af point. Energiforbrug og vedvarende energi vurderes ligeledes via en LCA. Levetidsomkostningerne (LCC) vurderes over en 50 år periode ved brug af referenceværdier. Af andre cirkulære elementer, gives der fx gode point for arealanvendelsen, samt bygningens fleksibilitet og tilpasningsevne, som alt i alt kan spare byggede m2 og udnytte ressourcerne mest effektivt.

11

CRADLE TO CRADLE

Design for adskillelse: Forbedre muligheden for tilpasning til fleksibel genanvendelse over tid.

Design for disassembly: enhance the ability of adaption to a variety of uses over time.

Cirkulære materialepas, understøtter genanvendelse af materialer Circularity Passeports support material reuse

Materialer har en foruddefineret forventet levevej og er gavnlig for miljøet Materials have defined intended pathways and are beneficial to the environment

Integreret vedvarende energi Intergrate renewable energy

Dagslys for menneskelig komfort Daylight for well-being Forbedret indeklima/luftkvalitet Enhance air quality

Optimeret vandforbrug Optimised water management

Intergrere grøn produktion/ begrønning og kulstof genanvendelse Intergrate topsoil production and carbon reuse

Materialer har et defineret indhold og er sunde Materials have defined content and are safe

Aktivt understøtte biodiversitet Actively support biodiversity

Forbedre interessenters velbefindende Enhance stakeholders well-being

Understøtte konceptuel og kulturel mangfoldighed Celebrate conceptual and cultural diversity

12

Forbedre vandkvalitet Enhance water quality

Det cirkulære designkoncept Cradle to Cradle (C2C) er anvendt på byggerier, som en helhedsorienteret ramme for ultimativt at skabe et 100% positivt bæredygtigt fodaftryk. I C2C ses alt drevet af vedvarende og naturlige energikilder, hvor ressourcerne tilhører enten den biologiske eller tekniske cyklus. Princippet er, at ”alting altid er føde for noget andet”. Som i naturen eksisterer affald dermed ikke. Filosofien i C2C design er grundlæggende

ROADMAP BYGGERI

BEHOV STATUS

BYGGEPROGRAM BYGGEPROCES 1. MILEPÆL 2. MILEPÆL

FÆRDIG BYG 100% GODE MÅL

”DO MORE GOOD” I STEDET FOR ” D O L E S S B A D ”.

I C2C arbejdes der med visioner, målsætninger og milepæle for de fem kategorier; materialesundhed, genanvendelighed, energi, vand og social ansvarlighed som opstilles for en ønsket fremtidig situation. fx for hhv. et færdigt byggeri, driften af det i nogle år og nedtagning efter endt levetid (se figur).

Materialesundhed

Genbrug og genanvendelse

Vedvarende energi

En bygning anskues som en organisme, der har et positivt aftryk på det økosystem og sociale kontekst den er placeret i. Dvs. at bygningen ikke skal opfattes som en passiv eller neutral størrelse, men give noget mere tilbage til brugerne og omgivelserne.

Fx at kunne bidrage til den biologiske diversitet ved introduktion af flere træer, planter på og omkring bygningen, som kan fungere som klimaskærm, rense luft og spildevand, være hjemsted for dyr og insekter, forøge den rekreative og æstetiske værdi og måske være en kilde til produktion af fødevarer.

Et C2C inspireret byggeri er derfor en sammensat helhed, hvor alle elementerne indarbejdes for at opnå den højest mulige positive effekt i alle syv lag af bygningen. Byggeelementer kan her bestå af fx fornybare biologiske eller genanvendte materialer, som er designet sunde (eliminering af miljøskadelige stoffer) efter en forebyggelsestankegang, med simplificering, renhed og reduktion af indholdsstoffer. Ligeledes er C2C materialer og produkter designet så de nemt kan skilles ad, vedligeholdes, opgraderes eller tages ud efter brug.

Byggeteknisk arbejdes der derfor med principper for adskillelse og bibeholdelse materialerne ved højest mulig værdi. Idéen om et materiale pas, der gør bygningen til en materialebank så værdien fastholdes over længst mulig tid, er et kerneelement i C2C tankegangen.

Forvaltning af vandressourcen

Social ansvarlighed

Luft og vand, der kommer ind i bygningen, anskues som en ressource, der anvendes midlertidigt, og hvor bygningen videregiver det til omgivelserne renere end den modtog det, fx ved integration af luftoptimerende grønne facader, ventilationssystemer og vandfiltreringsteknologier med biologisk rensning. Udnyttelse af naturligt lys, solindstrømning til opvarmning og energiproduktion, er ligeledes eksempler på, hvordan energi skal omsættes til et aktiv for brugerne og af de grønne flader, som er integreret i og på bygningen. Biologiske næringsstoffer fx i madaffald og spildevand, skal samtidig gives tilbage til omgivelserne, som fx som næring til grønne områder.

Det sociale aspekt er også helt centralt. Socialøkonomi og ansvarlig virksomhedspraksis kan fx spille en rolle i forhold til forberedelse til genbrug eller af genanvendte materialer, såvel som aspektet integreres omkring de byggevarer og produkter som indgår i bygningen.

Bygninger har designmæssigt samtidig funktionen at skabe nye rum for mødet mellem mennesker, rekreative frirum og plads til forskellige aktiviteter som fremmer kulturel diversitet.

13

C. Returning som service produkt

Nyt Loop

Cirkulær forsyning

B. Genanvendelse

Produkt design

Produk�on

Logis�k

A. Videresalg

Indkøb

C. Reproduceres

Salg og marke�ng

B. Reparere/ opgradering

Brug af produkt

A. Genbrug

Deling Retur logis�k

Endt leve�d

Eliminer affaldslæk

14

2. 4 C I R K U L Æ R E F O R R E T N I N G S M O D E L L E R De fem cirkulære forretningsmodeller er en rammeforståelse oprindeligt udviklet af Accenture, som også ses anvendt på hele bygninger. Forretningsmodeller konkretiserer, hvordan produkter (eksempelvis byggevarer) skal sættes i spil på helt nye måder mht. recirkulering, deling , services, levetidsforlængelse, genbrug, genfremstilling og genanvendelige materialer, samt anvendelse af rene og vedvarende materialer.

3. L E V E T I D S F O R L Æ N G E L S E – Genfremstilling, istandsættelse og direkte genbrug kan erstatte dyre produkt- og byggevareindkøb af fx møbler, facader, lofter, tegl, stålelementer, elektronik, beton, osv.

De ekstra omkostninger forbundet med undersøgelse, forberedelse, istandsættelse og tilpasning af bygninger, materialer og produkter, skal her kunne opvejes af sparede materialeomkostninger og tidsforbrug.

Forretningsmodellerne kan anvendes som styringsredskab for hele bygningens livscyklus – i designfasen, opførelsen, brugen, drift og vedligehold, frem til nedtagning af bygningen. Denne tilgang resulterer i nye innovative måder at integrere materialer, installationer og produkter på. Her spørges måske; hvordan kan vi købe ”lys” i stedet for lamper, ”god akustik” i stedet for paneler eller ”kontorpladser” i stedet for møbler? Vi spørger derfor til det vi ønsker at opnå, i stedet for at lave en præcisering af den løsning vi ”tror” vi vil have. I steder for at byde ind med deres produkt, kan virksomheder byde ind med en mere serviceorienteret tilgang og sælge produkternes funktion. Når bygningens syv forskellige lag designes, set i forhold til deres levetider og funktioner, og i stedet angribes gennem de fem forretningsmodeller, kan der skabes helt nye måder at strukturere og efterspørge behov til bygningen og påvirkning af den efterfølgende brug af bygningen.

4. D E L I N G - Bygningens rum ses som multifunktionelle arenaer, der deles med interne og eksterne brugere, som alle inviteres ind til at skabe livet i og omkring bygningen, og hvor fx virksomheder bruger dem som udstillingsvindue eller eksperimentarium for events og et nyt møde af kunderne. Digitale platforme og design muliggør en ny brug af bygningens rum og funktioner, som kan effektivisere udnyttelsen af ressourcerne, og potentielt minimere behovet for ekstra byggede m2, samtidig med at mennesker bringes sammen.

1. C I R K U L Æ R F O R S Y N I N G - Anvendelse af cirkulære designede materialer og produkter. C2C giver fx et lavt eller positivt livcyklusaftryk med brug af eksempelvis genanvendelige og biologiske materialer, hvor de samtidig er designet til hurtig montering, forarbejdning, adskillelse, vedligehold, opgradering og genanvendelse. Derudover vil cirkulære materialer og produkter være frie for skadelige stoffer, som alt i alt, er med til at fastholde deres værdi over tid. På den måde opbygges en større ressourcemæssig restværdi i bygningen, som samtidig kan have en positiv effekt på driftsomkostninger og sundhedsværdien i et godt indeklima.

5. P R O D U K T S O M S E R V I C E - Interiør, lys, tekniske installationer, møbler, facader, akustiske paneler, elektronik, planter, grønne områder, tagløsninger, energisystemer m.m. er alle potentielle områder, hvor produktindkøb i stedet, helt eller delvist, kan erstattes af en service. Det kunne fx bygge på pay-peruse, vedligehold, opgraderingsmuligheder eller en leasingaftale. På den måde bibeholder service-leverandøren ejerskab eller en tæt forbindelse til det fysiske produkt og kunden. Det giver leverandøren mulighed for at satse på kvalitet fremfor billigst mulige løsning, så produktet eller materialerne udnyttes mest effektivt, designes til adskillelse og efter kontraktperioden udløb, tages tilbage i egen produktion og fx bliver istandsat eller delekomponenter genfremstillet til nye. Derpå bliver produkterne et værktøj til at levere den faktiske forretning – at yde en service. Dette kan fx give bygherren lavere start-omkostninger og en mere holdbar totaløkonomi med faste drift-, vedligehold og bortskaffelsesomkostninger.

2. R E S S O U R C E G E N O P R E T N I N G – genanvendelse af materialer er en måde at drive byggeomkostninger ned og skabe et positivt miljøaftryk.

Genanvendelse af materialer fra et nedrevet byggeri på grunden, eller materialer fra andre industrier eller byggerier kan på denne måde udgøre ressourcegrundlaget for det nye byggeri.

15

16

CIRCL

M AT E R I A L E O G B YG N I N G

Ø KO N O M I

CIRKULARITET

MILJØ OG KLIMA

SOCIAL OG SUNDHED

3. H V I L K E E L E M E N T E R E R I S P I L I E T C I R KU L Æ RT BYG G E R I? På tværs af de besøgte case-bygninger og de fire tilgange til cirkulært byggeri beskrevet ovenfor, samles her en række nøgleelementer, som kan udgøre en bygnings samlede cirkularitet. Der er altså tale om en bygnings performance, ud fra summen af positive elementer som integreres i en bygning. For overskuelighedens skyld, er de samlet i fire hovedkategorier.

Sammensætning, fokus og vægtningen af elementer varierer naturligvis fra byggeri til byggeri. Det skal derfor ikke ses som en endelig formel for, hvordan et cirkulært byggeri skal tænkes, men en samling af elementer der alle kan være med til at bidrage til helheden.

17

M AT E R I A L E O G BYG NI N G Den mest cirkulære bygning er den som står i lang tid, og som er tilpasningsdygtig gennem sin levetid.

Bygningen skal være påskønnet af sine brugere og hermed kunne modificeres, når brugsformålet ændrer sig med tiden. Når bygningen efter måske 20, 50, 100 eller 200 år helt skal tages ned, skal alle materialer og bygningsdele kunne gå tilbage i enten det tekniske eller biologiske kredsløb. På den måde forebygges nyt træk på naturressourcerne og bygningens iboende værdi fastholdes længst mulig.

Fokus på genbrug, genanvendelse og fx integration af biologiske byggevarer som træ, kan samtidig sænke eksempelvis byggeriets klimpåvirkning i et samlet livscyklusperspektiv, hvor bygningen bliver et CO2 lager der potentielt kan stå i mange hundrede år.

18

M AT E R I A L E S U N D H E D O G S P O R B A R H E D Bygningen skal bestå af sunde og rene materialer, hvor dokumenterede data om dem og deres sammensætning gøres tilgængelig. Det samme gælder for genbrugsprodukter eller genanvendte materialer. Det kan bl.a. sikres igennem indkøb af certificerede byggevarer og produkter, C2C eller tilsvarende, hvor produkterne er designede til genanvendelse og adskillelse. Ligeledes bør det efterstræbes at minimere unødige behandlinger af fx overflader, for at materialerne forbliver så rene og værdifulde som muligt over tid.

FO R E BYG G E L S E, G E N B R U G O G G E N A N V E ND E L S E Der kan være synergi i at se en tidligere bygning, et fundament eller anlæg som et grundlag, der kan bygges videre på eller om muligt integreres i det nye, Genbrug og genanvendelse af fx jord, træ, beton, tegl, tekstiler, fliser og metal, er både med til at reducere bygningens livscykluspåvirkning her og nu, og samtidig føre ressourcer tilbage i værdikæder. Der kan efterspørges/udvikles nye byggemateriale baseret på vedvarende eller genanvendelige ressourcer. Ligeledes kan der opbygges et ressource-lager over tid, som kan anvendes i forskellige byggeprojekter eller en kobling til sideløbende nedtagningsprojekter, som kan føde ind med materialer.

M O D U L A R I T E T, A D S K I L L E L S E O G D ATA Bygningen ses som en materialebank, hvor modulære bygningselementer og design for adskillelse er basis for at hele bygningen en dag kan tages ned, stykke for stykke, og føres tilbage i nye produktionskredsløb eller anvendes direkte som nye byggematerialer. Data om materialer og produkter samles i et materialepas (fx kombineret med BIM), som fortæller om materialets sammensætning (kvalitet), hvordan produktet demonteres fra resten af bygningen og kan adskilles i diverse materialetyper/komponenter, samt hvordan det skal vedligeholdes gennem dets levetid for at opretholde værdien. Her er fokus på at lave samlingerne via udskæringer, spændesystemer, bolte og skruer, frem for limninger, cement og søm. Let adgang til vedligeholdelse af fx tekniske installationer er også i fokus.

M U LT I F U N K T I O N A L I T E T O G F L E K S I B L E B Y G N I N G S E L E M E N T E R Der kan tænkes i multifunktionelle rum og brugsformål, så der kan skabes bedst muligt udnyttelse af pladsen, hvorved unødigt byggeri forebygges, og der kan opnås økonomiske besparelser.

Samtidig kan der designes så social synergi opstår mellem brugerne på tværs af brugsformål eller for eksterne brugere. Integration af fleksible bygningselementer og eventuelt inventar kan være med til at gøre bygningen tilpasningsdygtig over tid og nem at renovere og bygge til – fx at et kontorbyggeri let kan omdannes til nye lejligheder eller at en institution hurtigt kan laves til fx ældreboliger. Dette giver også flere fremtidige salgsmuligheder for ejeren og øger dermed bygningens evt. markedsværdi på sigt/over tid.

INTERIØR, MØBLER OG ELEKTRONIK Selvom de ting vi fylder ind i bygningen ikke direkte hænger fysisk sammen med selve bygningen, er de med til at skabe bygningens udtryk og funktioner. Nogle har en kort levetid, andre en længere, men de udgør en del af det samlede hele for brugerne. Mange konventionelle produkter indeholder tilmed en række miljøfremmede stoffer, som afgasser og derfor også påvirker indeklimaet. Ligeledes er der på produkter med generelt kortere levetid, en større mulighed for at tænke cirkulære kontrakter og aftaler omkring, når der købes ind. Multifunktionalitet hos fx møbler, kan samtidig forebygge unødigt ressourceforbrug. Det er derfor essentielt at tænke i fx serviceaftaler, pay-per-use aftaler, kvalitetsprodukter eller genbrug her, som sikre lang levetid og eller at produkterne recirkuleres igen. Samtidig kan efterspørgsel på miljømærker som C2C være med til at holde uønskede stoffer ude af byggeriet, og på sigt sikre at materialer og komponenter kan adskilles , genbruge og genanvendes

MILJØ OG KLIMA Forsyningen af en bygning med energi, vand og mad, og bygningens lokale påvirkning af natur, jord, vand og luft tænkes med i designet, så bygningen har en positiv påvirkning på omgivelserne og klimaet.

20

N AT U R , B I O D I V E R S I T E T O G F Ø D E VA R E P R O D U K T I O N Integration af funktionelle eller egnsspecifikke planter i vertikale løsninger på facader og vægge eller som grønne tage (både intensivt og ekstensivt) kan være med til at skabe habitater for insekter og dyr, rense luften i og omkring bygningen, afbøde regn, sænke det urbane varmeoptag og isolere bygningen som en del af klimaskærmen. Grunden omkring bygningen kan ligeledes anlægges til at skabe rekreative muligheder, der samtidig øger biodiversiteten i området, opsamler vand/afbøder hårde regnskyl og leverer føde til insekter, dyr og mennesker (fx i form af lokale blomster, vækster, frugttræer, urte- og grøntsagshave). Integration af fødevareproduktion i selve bygningen, fx i form af produktion af urter og salater til en kantine kan også være en mulighed.

VA N D O G S P I L D E VA N D Vandopsamling tænkes ind i overfladeløsninger, som så kan anvendes til vanding af planter og etablering af våde miljøer til insekter og dyr. Ligeledes kan opsamling af regnvand anvendes til fx toiletskyld og vask i bygningen. Mekanisk, kemisk og biologiske rensesystemer af spildevandet kan eventuelt integreres, så vand og næringsstoffer kan gå tilbage i det biologiske kredsløb eller genanvendes i bygningen.

ENERGI Vedvarende energi kan købes eksternt via fx certifikater for el eller gas, men den energi som findes på grunden bør søges udnyttet – fx via geotermisk, jord-, hav-, luft-luft, luft-vand, eller solfangeranlæg til varme og solceller til strøm. Ved overskudsproduktion af el og varme kan der leveres tilbage til nettet eller til fx lokal opladning af køretøjer og el-cykler eller til egen lagerkapacitet. Effektivitet opnås af en stærk klimaskærm og integration af intelligent styring af fx rumopvarmning, køling, belysning, pumper og ventilationssystemer. Energibesparelser kan opnås i forhold til fx køle-fryse systemer, recirkulering af varmt vand eller vaskefaciliteter.

R E S S O U R C E - O G A F FA L D S H Å N D T E R I N G Kildesortering og kloge affaldsløsninger samt opsamling/deling af genbrugelige effekter skal integreres i og omkring bygningen. Det betyder, at der er etableret de nødvendige kildesorteringsmuligheder, hvor affaldet opstår, fx i køkkener, værksteder, kantiner/spisesale, mødelokaler, print og kopirum osv. Når de sorterede affaldsressourcer bevæger sig fra indendørs stationer og ud til containerne, skal vejen dertil tænkes med brugerne for øje. Endelige kan der etableres bytterum til deling af brugte effekter og fællesværksteder til reparation af cykler, tøj, elektronik og møbler.

21

SOCIAL OG SUNDHED Mennesket skal i centrum, så bygningen designes til at skabe et miljø, hvor dets brugere trives og ikke bliver syge. Alt for mange bygninger er designet med henblik på at performe på nogle rent bygningstekniske parametre som fx energiforbrug, og mindre til at mennesker skal være i dem og interagere med hinanden. Dårligt og usundt byggeri skaber løbende omkostninger i dets levetid (fx i form af sygefravær) og bliver hurtigere revet ned eller bygget om. Derfor skal der fokuseres på at skabe behagelige og smukke rammer, der giver et sundt miljø at leve i.

22

VENLO CITY HALL

RUMLIG UDFOLDELSE Den rumlige udfoldelse i og omkring bygningen skal designes med hensyn til brugerne og deres forventede bevægelsesmønstre. Det betyder at arbejdsmæssige funktioner, hvor ting skal flyttes fra a til b (fx møbler, maskiner, affald mv.), designes ind i bygningens indre mål og sammenhænge mellem rum. Gang/fællesarealler vil fx skulle designes, så mennesker automatisk mødes og udveksler viden og ideer, øger den daglige kommunikation og skaber sociale forbindelser på tværs af fx afdelinger og fagområder. Fælles- og udearealer kan designes rekreativt, så det kan skabe frirum eller små oaser for bygningens brugere, eller de inviterer til fysisk udfoldelse og sammenkomster af forskellig art.

A K U S T I K O G LY D En af de væsentligste stresspåvirkende elementer er støj. Derfor designes rum med henblik på at støjen slet ikke opstår. Det kan gøres ved at installere fysiske lyddæmpende elementer i fx skillevægge, vægge og lofter, men også gennem materialevalg, udformning, placering og afdækning af kendte støjkilder, som fx døre, gulve og maskiner. Rum skal naturligvis på samme måde designes med henblik på, at de transmitterer den nødvendige lyd, som passer til de enkelte lokaler. Samtidig kan der skabes nye miljøer, hvor lyd designes til at give en afstressende effekt, fx lyden af piblende vand, eller ved at skabe aflukkede rum, hvor forskellige lydbilleder anvendes til at skabe en ønsket stemning.

LUFT 90 % af vores liv leves generelt indenfor. Det er derfor essentielt med et sundt indeklima, som bl.a. handler om fx minimering af CO2, partikler og sundhedsskadelige stoffer. Der kan arbejdes med både naturligt og mekanisk luftskifte i bygningen, og planter både indenfor i bygningen og udenfor på facaden kan bidrage til at rense luften og øge koncentrationen af ilt i bygningen. Metoder og teknologier til luftforbedring og -cirkulation vil naturligt kunne tænkes sammen med opvarmning og køling af bygningen.

LY S Muligheden for at følge det naturlige lyskifte i løbet af dagen er essentielt for menneskers velbefindende. Ovenlys, lyskorridorer, større vinduespartier, skylights og generelt godt udsyn, kan give en fornuftig dagslysfaktor i det meste af bygningen, samtidig med at automatiseret/manuel regulering af dagslyset og varmeudviklingen herfra, kan tænkes sammen med vinklingen af bygningen og passive/aktive afskærmninger i forhold til solens bevægelse og være med til at skabe fokus for brugerne fx ved møder eller en undervisningssituation. Samtidig kan kunstig belysning med smart teknologi i dag supplere og emulere naturligt lys. ÆSTETIK Den æstetiske kvalitet er yderst vigtig for bygningens værdi over tid. Det bør efterstræbes at skabe noget smukt og bevaringsværdigt, som øger dens levetid, så bygningen ikke kun udfylder sine basisfunktioner, men skaber en positiv oplevelse for folk der færdes i og omkring bygningen.

Indbygning af tidligere strukturer eller anvendelse af genbrugte materialer og produkter kan fx være med til give bygningen sit eget særlige udsende, unikhed og fortælle en historie, der samlet bidrager til bygningens æstetiske værdi.

MOBILITET OG FORBINDELSER En forudsætning for en bygnings integration med det omkringliggende samfund er, at der er faciliteter, som gør transport til og fra bygningen nem og bæredygtig, ligesom den er forbundet til lokalmiljøet. Dette kunne fx være opladningsfunktioner til elektriske cykler og køretøjer, gode cykelparkeringsfaciliteter, samt stier og adgangsforhold til offentlig transport. Forbindelser til det bynære miljø kan ligeledes skabes gennem fx deling af åbne parkforhold, pladser og rekreative faciliteter (herunder fx sport, madhave og friluftsfaciliteter), som fx lokalmiljøet også inviteres til at benytte på ønskede vilkår. Samtidig kan der etableres stiforbindelser til det omkringliggende natur og byrum.

23

Ø KO N O M I I forbindelse med et byggeri arbejdes der udfra en anlægsøkonomi. Dette er det samlede budget for alle de udgifter et byggeri indeholder, eksternt og internt.

For at gennemføre et cirkulært byggeri er det vigtigt at denne anlægsøkonomi sammenstilles med den efterfølgende driftsøkonomi, som har med byggeriets fremtidige driftsudgifter at gøre. Det vil ofte være her man kan tjene gode penge til en evt. øget investering i anlægsfasen. I dag er vores – specielt det offentlige system - skarpt inddelt i søjler eller kasser, hvor det kan være svært at bevæge sig på tværs af disse organisatoriske- og økonomiske søjler.

Det er vigtigt at alle parametre indgår i designprocessen og at det er bevidste valg der bliver taget i starten, da disse har stor indflydelse på efterfølgende drift.

Der er også bløde værdier som afspejles i eksempelvis indeklima problematikker som luft og lyd, samt sociale dimensioner som kan have stor indflydelse på trivsel og hermed sygefravær etc.

24

BUDGETRAMME Ved nyt byggeri eller større renoveringsprojekter etableres en fast budgetamme, som omfatter entrepriser, rådgivning og projektledelsen omkring byggeriet. Budgetrammen anvendes simpelt som styringsramme for, hvor der kan opnås besparelser, og hvor der kan være ekstra omkostninger. En investering kan måske forhøje omkostningerne på den ene bane (fx i rådgivningsdelen), men sænke dem på en anden (materialeomkostninger). Cirkulære tiltag bør i sit udgangspunkt som minimum give en kostneutral situation og helst en samlet besparelse.

Hvis der ved enkelt tiltag kan ses mulige besparelser i driftssituationen, kan der eventuelt træffes beslutning om en forhøjet budgetramme til investeringerne her og nu, hvis der fx kan ses en hurtig og sikker tilbagebetalingstid.

T O TA L Ø KO N O M I I et cirkulært byggeri bør økonomien vurderes totaløkonomisk for at give et helhedsperspektiv på byggeprojektet. Drift (fx energi, vand, rengøring, renhold, vedligehold + bortskaffelsesomkostninger ved nedtagning) lægges her sammen med anlægsomkostningerne, så prisen over fx en 30 eller 50 års periode, er indarbejdet i beslutningsgrundlaget og ligger til grund for evaluering af tilbud og udformningen af kontrakter. Heri kan fx spørgsmål om materialernes værdi over tid og ved nedtagning (restværdien) modregnes, så kvalitet og adskillelsesmuligheder giver en positiv værdi på bundlinjen. På samme måde kan en sundere bygnings positive påvirkning af medarbejdere medregnes og stilles op overfor et mindre godt alternativ (i en baseline), set som sparede omkostninger til sygefravær. Går sygefraværet ned med bare 1%, kan der så potentielt spares 100.000 vis af kroner om året. Samtidig vil der kunne medregnes besparelser, ved mere intelligent og multifunktionel indretning samt deling af bygningens faciliteter, overfor et konventionelt byggescenarie med flere m2 til samme funktioner og behov.

CIRKUL ÆRE FORRETNINGSMODELLER Via en fokuseret markedsdialog eller innovative partnerskaber, kan der arbejdes med at integrere de fem cirkulære forretningsmodeller omkring fx byggematerialer, tekniske installationer, inventar og brugerforhold. Dette kunne fx være gennem nye cirkulært designende byggevarer, køb af belysning, møbler eller elekronik som en service, pay-per-use-aftale for elevatorer, serviceaftaler omkring tekniske installationer, som fx pumper eller ventilationssystemer eller integration af digitale platforme til deling af faciliteter. Anvendelse af genbrug og genanvendte byggevarer og materialer skal som minimum kunne gøres kostneutralt eller give en besparelse. Endelig kan serviceaftaler sikre en helhedsløsning for fx tekniske installationer og give besparelser på fx drift, vedligehold og bortskaffelse over tid.

*VED BRUG AF METODER DER BYGGER PÅ FX TOTAL COST OF OWNERSHIP (TCO), TOTAL COST OF USE (TCU) ELLER LIFE CYCLE COSTING (LCC)

25

LIANDER, 2015 DUIVEN, ARNHEM, HOLLAND (NL) 21.858 M2 ALLIANDER (BYGHERRE/EJER), THOMAS RAU ARCHITECTS (ARKITEKTER), FOKKEMA & PARTNERS (INTERIØR), VOLKER WESSEL VASTGOED (ENTREPRENØR) BOELE & VAN EESTEREN (ENTREPRENØR), VAN ROSSUM (RÅDGIVENDE INGENIØRER) CERTIFICERINGSTILGANG – BREAM/ CRADLE-TO-CRADLE

M AT E R I A L E R O G B Y G N I N G •

•

•

• • •

•

• •

26

Udover at 86% af de oprindelige 5 bygninger på grunden, som er designet ind i den nye bygning, er 80 % af alle installationer i bygningen er af genanvendt materiale eller genbrug, fx loftpaneler, tekniske installationer og håndvaske.

Der er etableret materiale pas for hele bygningen, som er designet så det vurderes at 80% ville kunne tages ud efter endt liv og herefter genbruges eller genanvendes.

Der er anvendt fyrretræ på alle ydre facader, som er behandlet vha. gammel varmebehandlingsteknik, hvor træet opsuger vand og derefter varmes ved op til 200 grader. Dette gør træet hårdt og vedligeholdelsesfrit i mange år, uden brug af træbeskyttelse eller maling.

2000 m2 aftagelige paneler af genbrugt træ, beklæder væggene indendørs.

Gamle sten og facade-materialer fra de tidligere bygninger, er knust og anvendt til at forme udendørsarealerne 875 fleksible arbejdspladser, med forskellige specialiserede elementer, gør det muligt for medarbejderne at vælge det arbejdsrum og funktion som passer på dagen og på tværs af bygningen.

Virksomhedens mange ingeniørers professionelle arbejdsbeklædninger, samles sammen når det slidt og genanvendes som nyt hulrumsisoleringsmateriale af deres infrastrukturenhed.

Stole og lofter i den offentligt åbne restaurant er lavet af hhv. genanvendt PET og træ.

Stålkonstruktionen i det enorme tag, er designet efter letvægtsprincipper, der sammenlignet med tilsvarende, har sparet ca. 30% stål.

KLIMA OG MILJØ •

• •

Over 20.000 mini-planter er integreret i levende vægge, og vandes med opsamlet regnvand, som så samtidig er med til at rense luften i bygningen og skabe et smukt grønt miljø.

Varme og køling forsynes fra et undergrundsvandlager, der minimere energiforbruget med 95% for køling og 60% for varme 6700 solcellepaneller på halvtage over parkeringspladsen og transportbygningen, producerer 1,5 mio. kWh, som blandt andet leverer strøm til 50 opladningsstationer for elbiler, el-cykler og el-scootere. Samtidig er der cykelparkering til 250 cykler. Plus-energibygningen, sælger herefter reststrømmen til el-nettet.

SOCIAL OG SUNDHED

• • •

Et rekreativt søområde er skabt på grunden omkring bygningen til gavn for medarbejder og besøgende.

Bygningen har 20 runde skylights i tagkonstruktionen på op til 22 m i diameter, som sikrer at naturligt dagslys trænger ind Kvalitets designermøbler og æstetisk flotte interiørløsninger, er med til at skabe forskellige møderum Ø KO N O M I

•

Slutresultatet er en topmoderne bygning, hvor der er opnået massive besparelser pga. den cirkulære konstruktionspraksis, genbrug af tidlige bygninger og genbrugte materialer, sammenlignet med tilsvarende konventionelt kontorbyggeri.

LIANDER C R A D L E TO C R A D L E O G B Æ R E DYGT I G H E D S C E RT I F I C E R I NG Liander bygningen er et imponerende og stort kontorbyggeri for det hollandske energi transmissions-selskab Alliander med 875 fleksible arbejdspladser til ca. 1550 medarbejdere. Bygningen er bæredygtighedscertificeret med BREEM. Designet og tilblivelsen af bygningen er inspireret af Cradle- to Cradle, og inkorporerer derfor aspekter der dækker alt fra plus-energi til ekstensiv materialegenanvendelse og genbrug. Byggeriet er designet, så hele 86% af de oprindelige tidligere fem bygninger på grunden er inkorporeret i den nye bygning, med et stort, åbent og grønt atrium der forbinder de forskellige dele overdækket af et ”flydende tag”.

27

VENLO CITY HALL , 2016 VENLO, HOLLAND (NL) 13,500 M2, 11. ETAGER + PARKERINGSHUS TIL 400 KØRETØJER MUNICIPALITY VENLO (EJER/BYGHERRE) KRAAIJVANGER ARCHITECTS (ARKITEKTER), LAUDY CONSTRUCTION AND DEVELOPMENT, SITTARD ENTREPRENØRER (ENTRENØR) M AT E R I A L E R O G B Y G N I N G • • • • •

• • •

Nemt adskillelige byggeteknik og beslag anvendt i konstruktionen.

Materialepas for vedligeholde og adskillelse.

Sunde, vedligeholdelseslette og adskillelige produkter og byggematerialer, hvor 26 er C2C certificerede.

Adskillelige indvendige vægsystemer, som giver mulighed nemt at designe nye rumfordelingsløsninger.

Sunde C2C certificerede møbler og specialdesignende trækonstruktioner i facadeelementer, trappesystemer, gulve og bordplader. Anvendelse af C2C certificeret gummitræ, til at lave møbler og facader, efter dets første liv som en ressource i gummiproduktion.

630 fleksible arbejdsstationer til 900 medarbejdere (30% pladsbesparelse) Beton-kerneelementerne er lavet med genbrugsbeton og kun tilført C2C certificerede additiver Adskillelige facadeelementer i delvist genanvendt zink, med lav vedligeholdelse, 30 års garanti, og forventet levetid på 75 år. Alt kan genbruges eller genanvendes efter end liv.

•

• •

• •

SOCIAL OG SUNDHED •

KLIMA OG MILJØ • • •

• •

•

28

Bygningens grønne facade (lunge) og tage, renser 30% af de fine støvpartikler og optager CO2 i en radius af 500 m.

Energiforbrug på ca. en 1/3 af kommunens tidligere bygninger til samme funktioner.

Bygningen har integreret 1000 m2 solceller i facade og tagløsninger og geotermisk varmesystem, som genererer 50-60% af bygningens energibehov, uden at medregne energieffektive og smarte løsninger, samt ny adfærd.

Opladning af el-cykler og biler på parkeringspladsen Solskorstenseffekt, hvor luft suges ind i bunden, varmes op af det naturlige lysindfald og udskiftes i toppen. Hulrummet i midten af bygningen er designet til at skabe en luftstrøm, der er så naturligt som muligt, med behov for mindre mekanisk ventilation.

Grønne tage, som bl.a. bidrager til biodiversiteten og isolering af bygningen. Her er der fx blevet plads til bistader på taget.

Regnvand opsamles, og renses med et horisontalt helo-phylte filter (vandplanter og membran filtre) i det rekreative gårdmiljø, som udnyttes til at vande planterne på fx facaden. Gråt spildevand fra håndvaske renses også af filteret og udnyttes derefter til toiletskyld.

Integreret affaldshåndtering og sortering i hele bygninger, til bl.a. papir, plastik, madrester og C2C certificerede rengøringsmidler Luften renses af grønne vægge og facadens grønne lunge, hvor trækkes ind igennem drivhus i toppen og renser og opvarmer det yderligere, før det føres tilbage i bygningen. Det betyder luften er renere indenfor end udenfor. Drivhuset på toppen af bygningen renser luften og leverer varme til hele bygningen.

Vinklede vinduesskærme, som afbøjer det varme sommersollys og samtidig lader vintersolen trænge dybt ind i bygningen Parkeringspladsen bruges til at forvarme luften i bygningen (om vinteren) eller at afkøle den (om sommeren).

•

Åbent trappesystem der forbinder alle sale fra top til bund, i kernen af bygningen, hvilket medvirker til at øge medarbejdernes daglige motion, når de bevæger sig rundt mellem etagerne, hvor de samtidig mødes på tværs af afdelinger.

Fleksible arbejdsstationer - god akustik og stor diversitet i typer af arbejdsstationer, som både består af åben kontormiljø og stillerum. Ø KO N O M I

• • • • •

Budgetteret til 410 mio. kr., men med kun samlede totalomkostninger for 343 mio. kr.

Positiv business case efter 1 år Bæredygtighedsinvesteringer for samlet 25,3 mio. kr., med en positiv nettoværdi på 126 mio. kr. over 40 år (11,5 % ROI/år).

Sygefravær er faldet markant i de første år, fra ca.

6,5 % på tidligere lokationer.

Cirkulært indkøb af møbler, som er er C2C certificeret og med en bank garanteret rest-værdi på 18% efter 10 års brug, hvilket svarer til godt 2,24 mio. kr. Producenten står samtidig får vedligehold i hele perioden.

VENLO CITY HALL CRADLE-TO-CRADLE / CIRKUL ÆRE FORRETNINGSMODELLER Venlo-regionen i det østlige Holland, var den første region i verden til at omfavne principperne om Cradle-to-Cradle og gøre det til grundstenen i deres udviklingsstrategi.. Det nye rådhus i Venlo blev derfor designet med inspiration i C2C principperne, som et fyrtårn for cirkulært byggeri.

Her var målet samtidig at skabe et behageligt og sundt arbejdsmiljø kombineret med innovation i byggeteknik og praksis. Highlights er fx at den store grønne facade, der fungerer som en gigantisk lunge, der renser luften fra vejen og jernbanen ved siden af bygningen. Rådhuset er topmoderne og en æstetisk smuk bygning designet med

630 fleksible arbejdsstationer til ca. 900 medarbejdere.

Bygningen huser desuden borgerservicefunktioner, hvor borgerne møder kommunen. Som en del af processen, mødtes bygherre, konsulenter og rådgivere i to år op til byggeriet tilblivelse, for at udvikle løsningerne sammen og finde de rette materialer og teknologier. For at skubbe til markedet fik virksomheder, der ønskede at levere løsninger til bygningen, 2 år til at innovere og optimere deres produkter. Arkitekterne blev ikke udelukkende valgt på baggrund af deres bygningsdesign, men primært på deres visioner for at integrere C2C og bæredygtighed.

29

CIRCL, 2017 AMSTERDAM, HOLLAND (NL) ABN AMRO (EJER/BYGHERRE), ARCHITEKTEN CIE (ARKITEKTER), BAM (ENTREPRENØRER)

• • • •

•

• • • • • • • • • • • •

M AT E R I A L E R O G B Y G N I N G Ud fra en cirkulær forsyningstankegang,er der i høj grad anvendt bionedbrydelige materialer og træ, samt genanvendte materialer i hele bygningen.

Nemt demonterbare facadeelementer, plantekasser, grønne vægge og tag, som er placeret på træelementer.

Facadeelementer i genanvendt aluminium Store CLT træelementer af lokalproduceret hollandsk lærketræ, samler bygningen på tværs i lofter og bærende elementer. Samlinger er lavet så træet hurtigt kan skrues fra hinanden.

Overskudstræ fra produktionen af de bærende elementer blev brugt til at lave forskellige overflader og interiørløsninger i bygningen. Lærketræet har både en æstetisk og kvalitetsmæssig stor værdi i modsætning til almindeligt fyrretræ, hvorfor det beholder sin markedsværdi over tid.

Alle mødelokaler i bygninger er sammensat og adskilt af genbrugsvinduer fra en tidligere Phillips bygning.

1600 m2 parketgulve er lavet af genbrugstræ fra renovering- og nedrivningsprojekter. Vægge er ligeledes lavet med genbrugstræ.

Gammelt arbejdstøj er anvendt som isoleringsmateriale ABN indsamlede ca. 16.000 par gamle jeans fra deres tusindvis af medarbejdere, som er blevet omdannet til isoleringsmateriale i lofterne.

Flere produkter i bygningen er C2C certificerede, bl.a. parketgulvet Overflader i bygningen er generelt holdt så rene og ubehandlede som muligt.

Der er etableret materialepas for bygningen Genbrug af gamle bankbokse som borde Brug af genbrugsmøbler i det meste af bygningen og fx gamle brandslanger.

Genbrugt kabelkasser fra tidligere bygninger Genanvendt asfalt i tagkonstruktionen, som understøttelses til solceller.

Circl ansatte har arbejdsuniformer, som er produceret af genanvendt plastikflasker

• • •

•

• •

SOCIAL OG SUNDHED • •

• •

30

Taget og området omkring bygningen har et rekreativt område med dyrkning af urter og grønsager, som bruges i restauranten.

El genereres fra egne solpaneler DC tilslutning af computer, smartphones mv. direkte til solcelleforsyningen. Reducering af behovet for mere udstyr og mængden af energi tabt ved brug af invertere og adaptere.

Der er flere socialøkonomiske arbejdspladser i fx til folk med handicap Bygningen er designet til deling med offentligheden, og har store åbne rum, som kan anvendes til udstillinger og events. Ø KO N O M I

•

•

KLIMA OG MILJØ •

Varmt vand produceres fra eksperimentelt solfangeranlæg.

Varmen fra parkeringskælder opsamles og udnyttes I et samarbejde med TU Delft fandt man frem til en række innovative systemer, herunder pavillonens system af vandrette og vertikale jordvarmevekslere, som hjælper med at reducere det "normale” energiforbrug. De lodrette omfatter ni borehuller på ca. 80 m. dybde, som hiver geotermisk energi op til at opvarme og afkøle bygningen.

Såkaldte PCM'er – faseskiftende materialer- blev brugt i hele gulvet og i lofterne i stueetagen. De fungerer her som en slags termisk batteri. Når et rum når den ønskede temperatur fx 20 grader, så smelter opløsningen frigiver energi som en køleeffekt. Når temperaturen falder pumpes vand fra den geotermiske varmeveksler over PCM'erne, som så størkner opløsningen og 'genoplader batteriet'. En form for termisk buffer som betyder, at temperaturen i bygningen kan styres med et minimal energiforbrug.

Der er flere socialøkonomiske arbejdspladser i fx til folk med handicap Bygningen er designet til deling med offentligheden, og har store åbne rum, som kan anvendes til udstillinger og events.

•

Circl har indgået en service-aftale med en virksomhed som leverer genbrugsmøbler til brug, mod at Circl agere udstillingsvindue for møblerne som derfor alle er til salg.

ABN Amro ville gerne være med til at udvikle flere cirkulære foretningsmodeller gennem bygningen, og fik her udviklet en model med Mitsubishi, som leverede elevatorsystemerne på en pay-per-use aftale. Det vil sige ABN Amro ikke ejer elevatorerne som traditionelt, men i stedet betaler for hvert et løft som elevatoren laver. Mitsubishi beholdte så ejerskabet og vedligeholder elevatoren løbende, så deres levetid forlænges længst muligt og alle dele går tilbage til dem i sidste ende.

Fokus på leasing af maskiner og konstruktionskøretøjer i forbindelse med byggeprocessen

CIRCL CIRKUL ÆRE FORRETNINGSMODELLER Den hollandske storbank ABN Amro ønskede ,at deres kommende tilbygning skulle designes efter de cirkulære principper; minimal brug af råmaterialer, designet til adskillelse og energi neutral. Resultatet blev Circl, som er en åben pavillon bygning, som både kunder, virksomheder og offentligheden kan bruge, placeret lige ved siden af deres hovedkvarter i finansdistriktet Zuidas i Amsterdam, med grønne rekreative parkarealer der forbinder de to bygninger. Bygninger inviterer folk ind i en smuk Café/Restaurant, og på 1. salen er der etableret kursuskøkken, hvor der undervises i bæredygtig madlavning m.m. Møderum og faciliteter er delebaseret, så eksterne virksomheder kan booke sig ind eller holde møder med banken. Bygningen er inspireret og designet med udgangspunkt i det fem cirkulære forretningsmodeller. At udelade E i navnet var et bevidst valg.

Det skal symbolisere kernen i deres cirkularitetsforståelse, nemlig at udelade alle unødvendige elementer.

31

PARK 20 I 20, 2010 HAARLEMMERMEER, NL 88.000 M2 KONTORBYGGERI 2000 PARKERINGSPLADSER DELTA DEVELOPMENT GROUP (EJER/BYGHERRE), WILLIAM MCDOUNOUGH + PARTNERS (ARKITEKTER)

M AT E R I A L E R O G B Y G N I N G • • • •

I alle bygninger er der så vidt muligt anvendt C2C certificerede materialer og produkter Bygninger er designet til adskillelse, så de udgør en materialebank, som kan upcycles, genbruges eller genanvendes i fremtiden Alle industri- og kontorbygningerne er designet mhp. nem tilpasning, at de fx hurtigt kan omdannes til lejligheder på et senere tidspunkt Alle bygninger i parken har et materialepas, hvor data er integreret i flere bygningers tilhørende BIM-modeller KLIMA OG MILJØ

• •

• • • • •

32

Regnvand opsamles og anvendes i bygningernes toiletfaciliteter, hvorefter brunt spildevand filtreres.

Der er etableret et centralt kanalsystem, som integrere et helophyte filter til oprensning af det grå spildevand, som så recirkuleres tilbage i bygningerne I parkeringshuse og på fælles parkeringsfaciliteter er der opladningsstationer til el-biler Et centralt energi-system opvarmer og tilføre ren luft til de energi-effektive bygninger, og har vandbaseret køle/varme lager.

Vedvarende energi – fx er der opsat 2500 m2 solceller på tagene som leverer el til alle bygningerne Medarbejdere og besøgende kan købe økologiske produkter høstet fra parkens drivhus og madhave, som er socialøkonomisk drevet Levende facader med stor plantediversitet og grønne tage af bl.a sedum, som er med til at rense luften, isolere bygningen og opsamle regnvand.

• •

• •

•

•

•

På bygningerne er placeret mere end 30 rederkasser og bistader til fugle, flagermus og bier.

Bygningerne er designede med store atrium rum, hvor luften kan stige op mellem etagerne og blive renset af plantevægge.

SOCIAL OG SUNDHED Luftkvaliteten i bygningerne er høj og bidrager til brugernes produktivitet og sundhed.

Lyse glasfacader med smart afskærmning lader giver en positiv dagslysfaktorFælles økologisk restaurant i midten af parken, som serverer retter med frugt og grønt produceret på området Der er fokuseret på at skabe støjsvage og sunde arbejdsmiljøer. Der er bl.a. opsat designede lyd og visuelle installationer af fx rislende vand, der påvirker brugernes trivsel positivt og integreret stille- og koncentrationsrum til arbejde eller pause.

Intelligent design af planløsningerne, som bevirker, at medarbejdere mødes på tværs i centralt placerede områder i bygningerne, hvilket er med til at skabe bedre forbindelser imellem dem og mindre forstyrrende kommunikation online.

Hele parken og dens bygninger har et biofilt design . Parkområdet mellem bygningerne, caféområder og stisystemer, invitere samtidig brugere og besøgende til fx at kunne tag en gåtur, spise frokost sammen og slappe af i grønne og blå omgivelser.

Ø KO N O M I • Servicebaserede forretningsmodeller er så vidt muligt anvendt omkring vedligehold, grønne områder og til fx leasing af elevatorer

PA R K 20 I 20 CRADLE-TO-CRADLE Park 20 | 20 i Haarlemmermeer nær Amsterdam er verdens første Cradle to Cradle inspirerede fuldt servicerede kontor-park, designet af William McDounough. På den 115.000 m2 store grund er der siden 2011 opført 12 unikke byggerier, som er bundet sammen af grønne arealer med en kanal i midten. Parken er udviklet og opereret af Delta Development Group, som via innovative partnerskaber og forretningsmodeller forsøger at forny tanken om, hvad en moderne business park skal være og kunne. Bygninger er bundet sammen

af både tekniske og forsyningsmæssige løsninger, hvortil deling af fx parkering, møde, konference, sport, restaurant og kantine faciliteter er med til skabe synergi mellem virksomheder og mennesker. I parkens bygninger er der lagt stor vægt på at skabe høj kvalitet i arbejdsmiljøet og indeklimaløsninger. De cirkulære elementer er gennemført i materialevalg, bygningsdesign, vandløsninger og energisystemer. Samtidig er det stort fokus på grønne miljøer i og mellem bygningerne. Her dyrkes træer, frugt og grønt og skabes rum for en øget biodiversitet.

33

SKANDERBORG FÆLLED, 2016 SKANDERBORG, DANMARK 20.000 M2 SKANDERBORG KOMMUNE (BYGHERRE), KUBEN MANAGEMENT OG GPPARKITEKTER (BYGHERRERÅDGIVNING), SCHMIDT, HAMMER OG LASSEN (ARKITEKT), KPC HERNING (TOTALENTREPRENØR) OG BASCON (INGENIØR).

M AT E R I A L E R O G B Y G N I N G •

•

Bygningen samler hele 7 forskellige tidligere matrikler eller nye bygningsbehov i ét, og har dermed sparet store mængder byggematerialer ved at undgå at bygge nye separate bygninger.

Der er registrerede data på alle anvendte materialer.

• • •

KLIMA OG MILJØ • • •

Bygninger har grønne tage der bl.a. isolerer, skaber habitat for insekter og er med til at opsamle vand.

Grønne plantevægge er med til at rense luften på fællesarealer.

800 m2 solceller på taget er med til at sikre vedvarende energi til bygningen

•

Ø KO N O M I Funktionsudbud samlet om design, opførelse og vedligehold i 10 år. Vurderingskriterierne blev sammensat af 60 % for kvalitet og miljø, 25 % for pris og 15 % for organisation af konsortiet.

• Budget på 300 mio. kr. med en samlet pris på ca.

292 mio. kr. - årlige driftsomkostninger på 6 mio. kr. og 7 mio. kr. i administration. Samlet årlige besparelser på ca. 12 mio. kr. årligt sammenlignet med funktioner på tidligere matrikler.

Der er foretaget levetidsbetragtninger på alle materialer med fokus på at sundhed og bæredygtighed.

•

SOCIAL OG SUNDHED •

•

34

Der er indarbejdet multifunktionalitet på mange facetter. Multihallen kan bruges som både fast stadion for den lokale håndboldklub, med plads til 2000 sidepladser og 3500 ståpladser ved koncerter. Mødelokaler er designet så de kan sammenlægges midlertidig og fx udgøre VIP rum ved arrangementer. Rådhussalen dannes midlertidigt, ved at omstille dele af restauranten ved møder i byrådet.

God brugerinddragelse og tæt dialog mellem rådgivere og bygherre i processen har sørget for, at bygningen fungerer succesfuldt for alle de mange parter.

En blanding af åbne kontormiljøer, stillerum og mødelokaler giver mange valgmuligheder for arbejdsstationer til medarbejderne.

Bygningen besøges af op mod 150.000 mennesker om året, bl.a. til sport-, kultur- og koncertarrangementer.

Arbejdsplads for ca. 720 personer, hvor bygningen har fleksible arbejdsstationer til medarbejderne med skab og arkivsystemer, men er kun dimensioneret til 80% belægning, som igen er med til at spare m2.

Politiet har siden opklaret flere sager, da borgerne automatisk kommer tættere på i dagligdagen, når de fx besøger borgerservice

S K A N D E R B O R G FÆ L L E D CERTIFICERING – DGNB / CIRKUL ÆRE FORRETNINGSMODELLER Skanderborg Kommunes nye multifunktionelle rådhusbyggeri, Skanderborg Fælled, er et flot eksempel på, hvordan man kan samle mange funktioner under samme tag og opnå stor synergi. Byggeriet består af ca. 12.000 m2 rådhus-kontorbyggeri med integreret lokal politistation og borgerservice, 3.000 m2 fællesarealer med åben restaurant/kantine og 5000 m2 multifunktionshal til fx sport, musik og aktiviteter for institutioner. Bygningen har tilmed 75.000 m2 udearealer, som integrerer rekreative formål og aktiviteter med det omkringliggende byområde. Bygningen blev tilrettelagt til certificering og fik DGNB platin, og har siden opnået stor anerkendelse for sin nyskabende tilgang til offentligt byggeri.

35

2012

DE CEUVEL

2018

LISBJERG BAKKE

AMSTERDAM, HOLLAND (NL)

LISBJERG (ÅRHUS), DANMARK

Space & Matter (arkitekt/masterplan design), Smeele Architecture (Community design) Jeroen Apers architect (finanseringsudvikler), Metabolic (bæredygtighedskoncept- og teknologiudvikler), DELVA Landscape Architects (landskabs-design af oprensende have) Studio Valkenier: Design af Café de Ceuvel, Woodies at Berlin, Brett Rousseau (entreprenør).

AL2bolig (Bygherre), MOE (rådgivende ingeniører), Vandkunsten (arkitekt)

Cirkulære forretningsmodeller Et gammelt bådindustriområde ned til kanalsystemet i Amsterdam, er blevet omdannet til levende eksperimentarium for et community af bæredygtige startups. På grunden er der plantet et bundække af udvalgte planter (fytoremediering) som fikserer forurenende stoffer og over den 10-årige leasing-periode kommunen har givet, vil rense jorden. På den måde efterlades stedet bedre en det blev modtaget. Oven på jorden er der etableret et netværk af midlertidige bygninger, forbundet af gangbroer i træ, ved istandsætte/upcycle ellers udtjente husbåde og sætte dem på land. Fælles bygninger med egen central café, mødelokaler og forsyningscontainere er udelukkende opført i genbrugsmaterialer. Stedet er fuld af små bæredygtige tiltag, som fx eget micro-grid baseret på solceller, muldetoiletter, svampeproduktion og aquaponiske system, hvor der produceres grønt til caféen, recirkulering af næringsstoffer fra kompostorme og urin via en struvit reaktor, mini-biogasanlæg, som producerer gas til køkkenet og luft/luft-varmepumper med varmevekslere, samt små helofytefiltre ved husbådene til oprensning af gråt spildevand .

36

Livscyklusalyse-perspektivet I Lisbjerg ved Århus er der opført nye almene etageboliger i en hybridkonstruktion med fokus på at integrere træ i facader, bærende konstruktioner (delvist), vægge, lofter og gulve. Kernen i byggeriet er lavet i beton, men samlet er bygningen CO2 neutralt opført, hvor træet fungerer som et lager. Byggeriet er hertil blevet vurderet i totaløkonomisk (LCC) og der er foretaget livcyklusvurdering (LCA). Resultater er en række bygninger, som gentænker dansk alment boligbyggeri med et udseende og en konstruktion, som trækker på fx svenske eller østrigske traditioner. I byggeriet er der fokuseret på at anvende mekaniske samlinger og skruer, hvor det er muligt og fx er det valgt at anvende ubehandlet svensk fyrretræ på facaderne som er vedligeholdelsesfrie i mange år. De 4 etagers bygninger er designet således, at der hurtigt kan etableres 2-4 ekstra etager på toppen i fremtiden.

2018

RAG STIFTUNG & RAG AG

2013

BRUMMEN TOWN HALL

ZOLLVEREIN, ESSEN, TYSKLAND (D)

BRUMMEN, HOLLAND (NL)

RAG Montan Immobilien + KÖLBL KRUSE (bygherre), Kadawittfeldarchitektur (arkitekt), GREENBOX (Landskabsarkitekt)

Gemeente Brummen (Bygherre) RAU Architects (Arkitekt) Turntoo (Designkoncept)

Cradle-to-Cradle I det tidligere enorme kulindustriområde Zollverein nær Essen, som er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv, har ejendomsudvikleren RAG Montan Immobilien etableret et nyt fælles kontor sammen med deres fond. Bygningen er inspireret af Cradle to Cradle principperne og tilpasset områdets karakter, med en ekstensiv grøn tagløsning og rustrøde facader der smelter sammen med de omkringliggende skorstene og rør i det tidligere industrikompleks. I midten af bygningen har man en flerfunktionel kantine, som også kan anvendes som alternativ arbejdsstation, café og opdeles til præsentationer og events. Taget er designet med ekstensiv beplantning af egnsspecifikke planter og blomster, solceller og flagermus-kasser. Bygningen har et samlet materialepas, og udbredt brug af C2C certificerede byggevarer i facader, gulve og lofter.

Cradle-to-Cradle I den lille hollandske kommune Brummen stod man overfor en udfordring med at skulle etablere ny plads til rådhusets medarbejdere, men ventede samtidig at kunne blive sammenlagt i fremtiden. Derfor besluttende man at fokusere på at lave et omkostningseffektivt byggeri, der kunne imødekomme denne usikkerhed med et 20 års perspektiv.

Med udgangspunkt i en Cradle to Cradle tankegang, blev bygninger derfor foreslået etableret omkring det gamle rådhus, som en omsluttende ramme af træ og glas. Det smukke gamle rådhusbyggeri står derfor stadig i midten og er en integreret del af bygningen. Bygningens bærende konstruktioner er lavet i højkvalitets præfabrikeret træ i lange dimensioner og er designet til adskillelse med bolte og stålforstærkninger, så værdien fastholdes over tid og kan ses som et materialedepot. I fundamentet er der desuden anvendt mur og betonbrokker fra den tidligere administrationsbygning. Endvidere er der anvendt grønne tage, brugt passive solskærme, skabt naturlig ventilation via atriummet med rensende levende vægge, designet et let adskilleligt glastag og fleksible rumkonstruktioner der hurtigt kan omstilles.

37

COPENHAGEN VILLAGE, 2018 REFSHALEØEN, KØBENHAVN

38

PROJEKT BAGGRUND Baggrunden for denne publikation er at Meissner + Sigh i 2017 blev involveret i et forløb i Rethink Business/Circularity City, i forbindelse med en bygherrerådgiverrolle, for Skive Kommune vedrørende 39 boliger for borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Forløbets case blev i samarbejde med Mathias Vestergård og Minor Change Group en fysisk rejse i den cirkulære verden for at se på andres erfaringer. Rejsen blev sammensat af besøg og informationer omkring de projekter der allerede var på vej i Danmark, samt projekter i Holland og Tyskland, som er længere fremme i udviklingen på dette område. Fokus var at se forskellige tilgange til at arbejde med Cirkulær økonomi. Grundlaget og forståelsen skulle vi i Meissner + Sigh bruge til at implementere Cirkulær Økonomi i et eller andet niveau i Skive Kommunes projekt. Derudover har det været en tilgang, som vi som rådgivere kan implementere i kommende projekter.

39