AGF TAGER ANSVAR Byen og bæredygtighed i fokus
AGF KVINDEFODBOLD Nyt hold mod nye mål
MORTENSEN PÅ 100 Patrick Mortensen har passeret milepæl
GERADEAUS Yann Bisseck ser lige ud mod fremtid i Aarhus
A G F #KSDH
MAGASIN KUN TIL AGF’S SÆSONKORTHOLDERE 2021
SPAR 20%
På alle specialøl hele weekenden Craft Makers Collective er sat i verden for at udbrede kendskabet til specialøl. På vores digitale hylder finder du et bredt men nøje udvalgt sortiment af lækre danske specialøl fra landets bedste bryggerier. Om du er til de lyse IPA eller kulsorte stouts betyder ikke det store - Der er noget for en hver smag. Vi synes, at du skal have lov til at prøve vores udvalg, og giver dig derfor en rabatkode her, der giver 20% rabat på alle specialøl hele weekenden.
Brug rabatkoden til og med søndag d. 28/11: AGF-20
Craftmakerscollective.com
Rabatkoden gælder udelukkende specialøl, kan ikke kombineres med andre tilbud, og gælder ikke julekalendere. Gælder til og med søndag d. 28/11.
06
22
KORT OG GODT
FREDENSVANG MOD NYE TIDER
Nedslag i året der gik og gode nyheder fra din klub
Der arbejdes hele tiden på at øge kvaliteten af vores hjem i Viby
32 STATUS PÅ KVINDERNE AGF har siden sommeren 2020 også spillet kvindefodbold. På tærsklen til et nyt år får du her både en aktuel status og et overblik over AGF Kvindefodbold
10 ET UJÆVNT EFTERÅR MED EN SOLID DEFENSIV Mens året så småt rinder ud, giver AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye dig en status på sæsonen indtil nu.
14 GERADEAUS! Yann Bisseck har haft et godt efterår i AGFtrøjen efter han kom til Aarhus i sommer. Først som lejespiller, men siden hen på en fast kontrakt.
24 PLAKAT
Tegnet af Frank Høedt
26
38
AARHUS ANSVAR FREMTID AGF TAGER ANSVAR
AGF arbejder med en strategi for bæredygtighed og for klubbens sociale ansvar med flere forskellige projekter, der gør en forskel.
44 MORTENSEN OVER 100: MOD NYE MÅL AGF’s angriber og anfører, Patrick Mortensen rundede i efteråret kamp nummer 100 for AGF. Mød ham og andre aktuelle medlemmer i klub 100.
18 INVESTERINGER I OPLEVELSEN
NÆSTE ÅR RYKKER DET NYE STADION NÆRMERE
I tæt dialog med sæsonkortholdere og fans er der i de senere år sket en del nye ting, når man gæster Ceres Park til en AGF-hjemmekamp.
Hvordan kommer byens nye fodboldstadion til at se ud? Det får vi snart svar på
3
VELKOMMEN - OG TAK
Jacob Nielsen
Du står nu med et nyt magasin i hånden fra din klub - et magasin, der er lavet kun til dig som sæsonkortholder i AGF. Her kan du i vinterpausen få et aktuelt indblik i vores klub og i noget af, det, vi arbejder med. For eksempel kan du læse mere om de forbedringer, vi har arbejdet med i jeres tilskueroplevelse i Ceres Park. Man kan også få en status på projektet med det nye stadion og en indsigt i vores arbejde med bæredygtighed og vores sociale ansvar, samt meget mere spændende læsestof, som vi håber kan være til fornøjelse under den kommende vinterpause.
adm. direktør AGF
Her venter der os hårdt arbejde for at gøre det bedre sportsligt end vi har gjort i efteråret. Vi sluttede ellers sidste sæson med at kvalificere os til Europa endnu en gang. Men siden er vi røget ud af to turneringer som
vi skulle være kommet længere i og vi har bøvlet med resultaterne i 3F Superligaen. Det betyder, at vi har et efterslæb i forhold til vores ambition om en placering i mesterskabsspillet. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende og alle i den sportslige sektor arbejder hårdt for at vi kan komme tilbage på rette vej. I skrivende stund - med to kampe tilbage i efteråret og så fem i det nye år - har vi i høj grad stadig muligheden for at komme med i mesterskabsspillet. Til dig og alle andre sæsonkortholdere skal der lyde en dybfølt og hjertelig tak for opbakningen i årets løb, og også sidste år, hvor vi under Corona oplevede en stærk opbakning fra alle vores sæsonkortholdere, hvor vi fik sat en tyk streg under, hvor vigtige vores fans er.
For fodbold er ingenting uden vores fans - hvert fald her i Aarhus. I AGF er fodbold et stærkt fællesskab, som vi oplever hver gang, vi spiller i Ceres Park og på udebaner landet over, hvor mange af jer også bakker op. Jeres støtte fylder os med ydmyghed og taknemmelighed, og den giver os gejst og kræfter til fortsat at arbejde hårdt for, at vi kan blive den klub som Aarhus fortjener og give noget tilbage til alle AGF’ere i form af sportslige oplevelser og fællesskab omkring vores klub. God læselyst og glædelig jul, Jacob Nielsen, adm. direktør, AGF
TRE AF DE GODE
AGF-RANDERS 2-0 22. april
4
20. september
Dette magasin er en særudgivelse til AGF’s sæsonkortholdere. Udkommet 26.11 2021
TEKST Bo Jensen, Søren Højlund Carlsen, Anne Jensen
AGF
Nielsen, Nikolaj Rønnow, Allan Høgholm, Gastón Szerman, Lasse Lagoni
Stadion Alle´70 8000 Aarhus C www.agf.dk
AGF’S KONCERNPARTNERE ER
SIF-AGF 0-2
FOTO Getty Images, Ole
PLAKAT tegnet af Frank Høedt
AGF-FCM 3-0 7. november
KONCEPT AGF
og Grobowski
ARTWORK Grobowski TRYK Børge Møller Grafisk
Papiret er FSC-Certificeret.
K Ø B P Å S H O P. A G F. D K
AGF HJEMMEBANETRØJE
2021/2022
KO M SÅ D E H V I I I I E
2021/2022
2021/2022
2021/2022
KO M SÅ D E H V I I I I E
KORT OG GODT EJET AF MANGE Siden 1988 har AGF været noteret på Fondsbørsen. I starten under navnet AGF Kontraktfodbold, senere Aarhus Elite, og siden 2018 har selskabet heddet AGF A/S. I dag har AGF A/S omkring 10.000 aktionærer, der har en ejerandel af selskabet. Kendetegnende for de største aktionærer er, at de er lokale erhvervsfolk, hvis hjerte banker for Aarhus og AGF. I sommeren 2021 kunne vi i AGF A/S præsentere det bedste økonomiske resultat i selskabets over 40-årige historie, nemlig et overskud på 25 mio. kr. Det kom efter forrige regnskabsår også viste et overskud. Og for næste regnskabsår forventer selskabet også et positivt resultat på mellem 0 og 20 mio. kr. AGF’s omsætning er i seneste regnskabsår steget fra 122 mio. kr. til 144 mio. kr.
HELE ØSTJYLLAND ER MED I AGF samarbejder vi med idræts- og fodboldklubber over hele Østjylland under navnet, AGF Klubsamarbejde. Her har vi et formaliseret og forpligtende samarbejde med 77 klubber i Østjylland, der tæller 20.000 ungdomsmedlemmer - både piger og drengespillere. Det er nemlig både 3F Superligaen og Gjensidige Kvindeligaen, der har et samarbejde med klubberne, hvor vi blandt andet besøger klubberne med vores spillere, der træner med spillerne og skaber rammerne om en god oplevelse. Derudover omfatter samarbejdet også spillerudvikling, træneruddannelse, træningsprogrammer, showkampe og inspirationstræning. På grund af Corona kunne man i 2020 ikke sætter timer på samarbejdet og 2021 er som bekendt ikke slut endnu. Men i 2019 fornøjede AGF samarbejdsklubberne med mere end 71.000 timers aktivitet. Et af de nyeste projekter handler om at styrke børnefodboldmiljøerne i udvalgte fokusklubber, der har både spillergrundlaget, kompetencerne og faciliteterne til at løfte denne del. Også pigefodbolden har fået stor fokus i klubsamarbejdet,
6
hvor vi har skabt nogen nye talentcentrer, der samler de bedste pigespillere i Østjylland til et særligt tilbud om mere træning. Samarbejdet betyder også, at vi inviterer klubberne på Ceres Park til en udvalgt kamp, som vi kalder Samarbejdsklubbernes Dag. Størsteparten af spillerne, der tager skridtet fra talentafdelingen til førsteholdet, har fået deres fodboldopvækst i en af de 77 samarbejdsklubber, som udgør AGF Klubsamarbejdet.
MORE THAN GAMING Vidste du, at AGF også har en esportsafdeling i AGF Esport? Under mottoet; More Than Gaming - mere end gaming er visionen at være de bedste til at udvikle esport-talenter, og det arbejde foregår primært i FIFA Academy og CS Academy, hvor lokale talenter kan dygtiggøre sig i et struktureret og professionelt miljø i topmoderne lokaler. Derudover driver AGF Esport to konkurrencedygtige elitehold i FIFA og CS:GO (Counter Strike, red.) En del af strategien er også at generere transferindtægter, og tidligere i 2021 blev den største transfer indtil nu en realitet, da Thomas ’TMB’ Bundsbæk blev solgt til den spanske organisation MAD Lions. Sportsligt kvalificerede AGF
Esports FIFA-hold sig i foråret 2021 til Finals i eSuperligaen takket være en 2.plads i grundspillet. I finalestævnet blev semifinalen dog endestationen. I november er FIFA holdet i gang med endnu en sæson i eSuperligaen, hvor holdet ved redaktionens slutning lå en flot nummer to. CS:GO-mandskabet har også markeret sig flot med titler i POWER Ligaen, samt deltagelse ved Elisa Invitational og Dreamhack Open. Og for et år siden var holdet oppe som nummer 39 på verdensranglisten. Man kan læse mere på AGFesport.gg AGF Esports hovedpartnere er: Hybel, Waoo, Systematic, Cult og hummel
141 ÅRS HISTORIE
359 VIRKSOMHEDER BAKKER OP
Den 26. september kunne vi fejre AGF’s 141 års fødselsdag. Det markerede vi dagen efter med en stor fødselsdagsfest, da vi hjemme i Ceres Park vandt over SønderjyskE. Men det ikke fodbolden som havde fødselsdag, for det startede vi først med i AGF i 1902. Det er nemlig hovedforeningen, AGF af 1880, der rundede 141 år. Aarhus Gymnastik Forening blev stiftet den 26. september 1880, da en gruppe driftige Aarhus-borgere stiftede AGF og dermed startede en fantastisk historie, som vi står på skuldrene af. I AGF af 1880 er der syv afdelinger og 4000 medlemmer, der dyrker fodbold, håndbold, gymnastik, atletik, svømning, tennis og basketball. Med 141 år er AGF en af de ældste idrætsforeninger i Danmark og vi er også den suverænt mest vindende idrætsforening i Danmark med langt over 600 officielle danmarksmesterskaber fordelt mellem foreningens mange afdelinger.
AGF har i de senere år oplevet en stigende opbakning fra lokale, regionale og nationale virksomheder. 359 virksomheder har således et partnerskab med AGF i øjeblikket, og i det seneste regnskabsår kunne vi notere os den højeste sponsoromsætning nogensinde på 67 mio. kr. - en fremgang på fire mio. kr. i forhold til året før og en sponsoromsætning, som uafhængige branchemedier har kaldt den største i Skandinavien. AGF har et af landets stærkeste sportsnetværk AGF Aarhus Netværk - med syv netværksgrupper og i alt 225 virksomheder, der mødes enten i Ceres Park & Arena eller til spændende møder ude hos virksomhederne.
7
DIT SÆSONKORT ER EN FORDEL Som sæsonkortholder i AGF har man flere muligheder og fordele end ”blot” en adgang til kampene. For vi mener, at du som sæsonkortholder i AGF fortjener at blive forkælet med personlige fordele og stærke rabatter. Derfor er dit sæsonkort personligt og det gør dine oplevelser med AGF endnu bedre. Midt i en travl sæson kan de mange fordele, der er i et sæsonkort, godt gå hen og blive glemt. Lad os derfor minde om, at du foruden adgang til alle hjemmekampe i 3F Superligaen også har adgang til alle hjemmekampe i Gjensidige Kvindeligaen. Man har forkøbsret til pokalsemifinaler - indtil da kommer man naturligvis også ind til pokalkampe på
SKABTE OMTALE AF AARHUS Der tales stadig om det i fodboldbranchen; AGF store projekt med Zoom, der skabte Fælles Fodbold under Corona i foråret 2020, hvor vi via en kæmpe storskærm på Ceres Park bragte publikum ind til kampen - selv om man skulle blive hjemme og holde afstand. Efterfølgende blev tallene gjort op, og det viste sig - ifølge en opgørelse fra marketingbureauet Kunde & Co - at initiativet blev omtalt over 1.500 gange i udenlandske medier, hvor byens navn og byens hold blev rapporteret om i medier som CNN og The New York Times. - Vi vidste godt, at interessen var stor, da vi den gang lå vandret for at servicere både danske og udenlandske medier. Og det er naturligvis en stor tilfredsstillelse, at det hele gav så stor genlyd, men især også at vi på den måde har kunnet bidrage til en positiv omtale af Aarhus ude i den store verden, siger kommunikationschef i AGF, Søren Højlund Carlsen. Den megen omtale af Aarhus internationalt skabte lige så meget udenlandsk opmærksom på byen på en måned, som Kulturhovedstaden Aarhus gjorde i 2017 på et helt år. Udover omtalen i udlandet viste opgørelsen også, at AGF blev omtalt 3.330 gange i nationale medier på en måned.
8
sæsonkortet. Man har også forkøbsret på pokalfinale og europæiske kampe. Derudover giver vi 10 procent rabat i AGF Fanshoppen, forkøbsret til events og koncerter i Ceres Park og Arena og løbende særlige tilbud og oplevelser. Har du AGF’s appen kan du opbevare dit sæsonkort digitalt. Ønsker du et fysisk kort, så koster det 50 kr., da vi gerne vil undgå at bruge for meget plastik. Husk, at vi tilbyder sæsonkort som abonnement, så man betaler pr. måned og ikke for et helt år. Det er helt op til en selv, hvad der passer bedst i budget eller temperament. Gå til AGF.dk for at læse mere om et sæsonkort.
STOR INTERESSE FOR AGF Det er ikke kun vores kære sæsonkortholdere, der bakker op om AGF - både på Ceres Park og foran skærmen derhjemme, når vi er på tv. For i denne sæson har vi indtil nu været velsignet med en stor interesse, når 3F Superligaen spiller. På Ceres Park er tilskuergennemsnittet (inden den sidste kamp, red.) på flotte 11.318. Det tredjehøjeste i ligaen - kun overgået af FC København og Brøndby, og næsten 3.000 højere end OB på fjerdepladsen. Det er det højeste tilskuergennemsnit i mere end ti år i Aarhus og en opbakning som vi er meget taknemmelig og ydmyg overfor. I denne sæson lyder rekorden indtil nu på 19.143 tilskuere, mens det mindste antal tilskuere, vi har spillet hjemme for i 3F Superligaen indtil nu er 8.153. Det er nogen helt andre tal, men vi kan også glæde os over, at AGF Kvindefodbold har det højeste tilskuergennemsnit i Gjensidige Kvindeligaen. Således har AGF’s kvinder et snit i sæsonen indtil nu på 557 tilskuere. Det er 26 procent flere tilskuere end nummer to listen - mesterholdet fra HB Køge. Tilskuerrekorden i denne sæson er indtil videre 1.014 til en hjemmekamp mod netop HB Køge. Det er naturligvis ikke tilskuertal, der er sammenlignelige med 3F Superligaen, men den stigende kurve er dog stadig et tegn på den voksende opbakning, der er til AGF Kvindefodbold. På skærmen fortsætter vi med konsoliderer positionen som det mest sete hold i Jylland. Således har vi flere gange i denne sæson været den mest sete udsendelse på TV3Sport og på Canal 9. Det betyder, at 1.5 million seere indtil nu har set vores kampe - alene i 3F Superligaen. Det placerede AGF på en tredjeplads på interessen fra tv-seere og som det mest sete hold i Jylland. Og de unge er også med. Således har AGF relativt fint fat i de yngre seere, der ellers kan være svær at fange. Vi har nemlig haft flere kampe, hvor andelen af unge seere mellem 19 og 40 år har udgjort en tredjedel af seerne. AGF’s kampe i 3F Superligaen kan ses på TV3+, TV3 Sport, Viaplay og på Canal 9 eller discovery+
LYD OM AGF I disse år vinder podcastmediet frem og der lyttes til lyd som aldrig før. Og for mange fodboldfans er podcasts som Fodboldlisten, Fodbold FM, 4 på foden og udsendelserne fra Mediano og Monetos en fast del af opvarmningen til kampe. Der er udgives også en del podcast kun om AGF. Fra vores egen verden kan man blandt andet finde en serie om vores legende-korps, en serie om AGF’s deltagelse i alle pokalfinaler gennem historien, samt andre udsendelser. Søg blot på AGF, der hvor du henter din lyd. Det hvide snit er en podcast, der udgives af Århus Stiftstidende og er en fast del af mange AGF-tilhængers lydbillede. I podcasten tager Århus Stiftstidendes AGF-medarbejdere fra avisens sportsredaktion klubben under kærlig og kritisk behandling. Også konkurrenten fra Jyllands-Posten har udgivet en podcast om AGF under navnet KSDH, der afløste en podcast ved navn; Talehuset. KSDH har dog holdt en længere pause i 2021 og det er uvist om den vender tilbage, men tidligere afsnit er fortsat tilgængelige. Mediet, More Than A Club udgiver også jævnligt en podcast, hvor AGF-fans med gæster tager AGF under behandling. Find for eksempel det seneste afsnit, hvor sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye medvirker. Find også podcasten; En FCK Fan, en BIF fan og en AGF fan går ind på en bar, hvor Michael ”Jøden” repræsenterer AGF mod Dan Rachlin og Heino Hansen. Det er både underholdende og oplysende, når de tre diskuterer fodbold og deres klubs fortræffeligheder eller mangel på samme. Alle ovenstående podcast’s kan findes på iTunes, Spotify, Soundcloud og andre gængse platforme. God lytning.
9
D
et er aldrig kedeligt at være sæsonkortholder i AGF og der er mange store oplevelser på Ceres Park med 3F Superliga-holdet. Men i den aktuelle sæson har der også været kedelige stunder og triste nederlag, hvor det i efteråret har været lidt op og ned - og enkelte tidspunkter, hvor det var meget ned. Som da vi alt for tidligt røg ud af Europa og da vi også tabte os ud af Sydbank Pokalen allerede i 1/8 finalen. Men hjemme i Aarhus har holdet fået kittet noget godt sammen i dette efterår, hvor vi (inden årets sidste kamp den 26.11, red.) er ubesejret i 3F Superligaen siden den 15. august og siden den 29. august har ingen modstander formået at score mod os i Aarhus. Ja, faktisk er vi så stærke foran vores sæsonkortholdere og resten af Ceres Park, at lavede man en Superliga-stilling kun med hjemmekampene fra denne sæson, lå vi nummer tre. Og set hen over de seneste ti kampe - ude som hjemme er det kun i de tre af dem, vi ikke har fået point i (inden sæsonens to sidste kampe, red). Så der er mange pile, der peger i den rigtige retning efter en tung indledning på sæsonen.
Jeg har nok aldrig før været med til en så stor udskiftning som vi har haft i dette vindue, og det må man ha’ respekt for. Men mens defensiven har været solid som en tackling fra Nicolai Poulsen, så har offensiven ikke været så skarp. Og trods en flot 3-0 sejr hjemme mod FC Midtjylland i starten af november, er vi fortsat et af de hold i 3F Superligaen, der scorer færrest mål. Og spørger man sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye om sæsonen indtil nu, så er det blandt andet her trolden ligger begravet. - Vi har ikke scoret nok mål - det har været tydeligt for enhver, og det har vi lidt under. Det handler om det relationelle, og det er noget vi prioriterer højt. Vi har haft svært ved - i alle kampene - at få sat et dynamisk offensiv spil sammen med nok bevægelse, så vi har kunnet skabe nok chancer. Men det arbejdes der seriøst og grundigt med på træningsbanen, hver eneste dag, og det så vi blandt andet frugterne af i kampen mod FC Midtjylland, hvor der var fremgang på den front. Så vi kan være tilfredse med vores defensive udtryk, men har haltet efter på den offensive del - og det har kostet os i nogen kampe, og desværre også i nogen vigtige kampe i forhold til Europa og Pokalen, siger Stig Inge Bjørnebye, der kom
10
ET UJÆVNT EFTERÅR MED EN SOLID DEFENSIV Mens året så småt rinder ud, giver AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye her en status på sæsonen indtil nu, som med en nordmands ord har været lidt; motbakke en gang i mellem, men hvor pilen peger den rette vej.
11
til AGF i foråret og derfor er i gang med sin første hele sæson som sportschef i AGF, hvor han den 1. september sluttede sit første transfervindue som sportschef i AGF og nu kan se et hold, hvor der er en del nye ansigter i forhold til det hold han så, da han tiltrådte i april i år. - Jeg har nok aldrig før været med til en så stor udskiftning som vi har haft i dette vindue, og det må man ha’ respekt for. For situationen i sommer var den, at der var mange spillere på vej ud på grund af lejemål, kontraktudløb og andre forhold. Vi skal så hele tiden sikre, at vi har den rette dynamik mellem erfaring og talenter. Og vi står stærkere nu med truppen, end da vi startede sæsonen, for vi har en god sammensætning af truppen i forhold til potentiale, alder og kontinuitet. - Det ser godt og positivt ud, men det tager tid at sætte spillet sammen med en så stor udskiftning, og det vil alt andet end lige ku’ give nogen af de udfordringer, som vi har oplevet med holdet i dette efterår. For hvad angår spillesystem, så
DE FORLOD AGF I SOMMERENS TRANSFERVINDUE: Casper Højer Nielsen, Bror Blume, Alex Gersbach, Søren Tengstedt, Milan Jevtovic, Kevin Diks, Kamil Grabara, Mathias Jørgensen, Bubacarr Sanneh, Daniel Arzani, Mikkel Lassen (udlejet)
DE KOM IND: Mikael Anderson, Erik Kahl, Dawid Kurminowski, Jesper Hansen, Frederik Brandhof, Anthony D’Alberto, Oliver Lund, Yann Bisseck, Mustapha Bundu, Thomas Kristensen (Rykket op fra U19)
12
handler det om relationer, og det kan du ikke bygge på to måneder - det slags tager tid. Men vi er i en god udvikling. Jeg er ikke bange for at tabe en kamp, så længe vi er i udvikling, og det handler om udvikling på den lange bane. - Vi har ret mange unge spillere, som er på et højt niveau og kan bidrage allerede nu. Vi vil have spillere med ekstrem sult. De skal være engageret i sin egen karriere, og vide, at hårdt arbejde er den eneste rigtige vej. De skal købe ind på AGF’s koncept og forstå, at denne klub er et godt skridt videre i karrieren, og vi er lykkes godt med at samle en god og sulten trup, siger Stig Inge Bjørnebye, der ser optimistisk på fremtiden - både på den korte bane i foråret, hvor vi skal jagte en plads i mesterskabsspillet og på den lange bane. - Det var skuffende, at vi alt for tidligt måtte forlade både Europa og Pokalturneringen - det var naturligvis utilfredsstillende for os alle og for vores fans. Og så fik vi berettiget kritik. Sådan er det i AGF
- det hører med. Vi har høje ambitioner og vi har haft et par sæsoner, hvor vi har bygget et fundament og skabt forventninger til os. - Klubben er et godt sted med gode omgivelser, ro og gode faciliteter, og så er det op til os at præstere. Og det er i hverdagen, vi skal blive bedre og arbejde med vores kultur. Vi skal arbejde hårdt og stille krav til kulturen og vores værdier - det er ufravigelige krav. Men vi skal samtidig også opbygge en tro og gejst, der skal bringe os videre. Vi havde rent resultatmæssigt ideelt set gerne været et andet sted her op til vinterpausen. Men alt begynder med erkendelse over situationen - vi er hvor vi er. Så arbejder vi videre herfra uden at blive bange og i roen og troen på, at vi gør det rigtige, siger Stig Inge Bjørnebye. Første kamp efter vinterpausen i 3F Superligaen er ude mod SønderjyskE omkring den 20. februar 2021.
Årets
JULESWEATER
400kr. Pris:
KAN KØBES I FANSHOPPEN ELLER PÅ SHOP.AGF.DK
Yann Bisseck har haft et godt efterår i AGF-trøjen efter han kom til Aarhus i sommer. Først som lejespiller, men siden hen på en fast kontrakt.
Geradeaus, siger man på tysk, når man skal se lige frem - når man kører i sporet fremad. Og det gør AGF’s unge forsvarsspiller Yann Aurel Bisseck, der kom til AGF i sommeren 2020. I første omgang på et lejemål fra tyske 1. FC Köln, men senere på efteråret blev den lejeaftale erstattet af en permanent aftale, der løber frem til sommeren 2026. Så blikket er rettet lige ud for den unge forsvarsspiller, der fylder 21 år den 29. november. Og for første gang længe kan han fejre en fødselsdag med at se tilbage på en halv-sæson med mange spilleminutter på et førstehold. For efter han fik debut i Bundesligaen for 1. FC Köln som kun 16årig - og dermed som den yngste tysker nogensinde - har han kæmpet for regelmæssig spilletid i seniorfodbold. En udlejning til Holstein Kiel og efterfølgende til hollandske Roda gav god udvikling og hår på brystet på den unge fodboldspil-
14
ler, men ikke så meget spilletid på førsteholdet som han havde håbet. Heller ikke et ophold i portugisiske Vitória SC blev en succes - i hvert fald målt på spilletid. Men så gik turen til Aarhus i sommeren 2021, hvor han debuterede i sæsonens første kamp mod Brøndby IF og gjorde det så godt, at Ceres Park kårede ham til man of the match. Og siden har det været geradeaus for unge Bisseck, som i en udekamp i Silkeborg senere på efteråret også fik scoret sit første mål i AGF-trøjen i et generelt rigtig fint efterår for den unge tysker. - Selv om det ikke var gået den rigtige vej for mig i de senere par år, så skal man ikke give op. Når man bliver professionel som meget ung, så tror mange, at det måske kun går op og frem efter din debut. Men jeg var en del skadet og havde trænere, der ikke ville bruge unge spil-
15
lere. Men jeg har hele tiden troet på mig selv og på mine evner, og det var også derfor jeg kom til AGF. Det var den bedste mulighed for mig til at tage det næste skridt. Jeg har været uheldig med skader og meget kaos, men her er der meget kontinuitet. AGF har haft den samme træner i fire år, og det er jeg ikke vant til. Så det er en stabil klub og et godt miljø, og her er rammerne perfekte til, at man kan udvikle sig som ung fodboldspiller. Så AGF er et skridt i den rigtig retning for mig og jeg synes også, at jeg har bevist, at jeg var klar til førsteholds-fodbold, siger Yann Bisseck, der er faldet rigtig godt til i Aarhus og på Fredensvang.
GOD TRUP
- Vi har en god trup og gode folk omkring os i perfekte rammer og med gode faciliteter for os spillere, så det gik hurtigt med at føle sig godt tilpas og falde til. Det svære har egentligt været at vænne sig til en ny liga. Jeg har været i flere forskellige lande, så udfordringen er de nye systemer og forstå, hvordan man skal spille mod angribere her i landet, for angribere spiller forskelligt i de forskellige lande. - Her i Danmark, spiller en del hold med enorm fysik, andre hold spiller flot fodbold, hvor eksempelvis i Portugal, spiller man på en anden måde. Men 3F Superligaen er en rigtig god liga for unge spillere der kan udvikle sig, og måske senere tage til de større ligaer. Og selv om vi i AGF ikke har haft det bedste efterår i ligaen - rent resultatmæssigt, så synes jeg faktisk, det er gået ret godt med at vænne mig til spillet og til mine opgaver. Men jeg kan altid blive bedre og det arbejder jeg stenhårdt på, siger Yann Bisseck, der i efteråret lavede sin lejeaftale om til en permanent aftale, så han nu har kontrakt med AGF frem til sommeren 2020.
SKAL BYGGE PÅ
- Yann har gjort det rigtig fint i sin relative korte tid i AGF indtil videre. Så vi er glade for, at vi kan byde ham velkommen på en permanent aftale. Yann er en dygtig forsvarsspiller med en stærk fysisk pakke med størrelse, kraft og hurtighed, og trods sin unge alder har han en god erfaring fra forskellige ligaer og har også allerede vist sit værd i 3F Superligaen med mange gode præstationer. Nu skal han fortsætte med at bygge på og så tror vi, at der venter ham en stor fremtid som fodboldspiller, sagde sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye, da kontrakten blev præsenteret til stor glæde for AGF’s fans. Og også hovedpersonen selv er glad for sin nye kontrakt. - Jeg synes det har været en god start i AGF, hvor jeg har fået meget spilletid og en rigtig god opbakning fra trænerstaben og mine holdkammerater, ligesom vores fantastiske fans har taget varmt mod mig. Fodbolden i 3F Superligaen er
16
god, niveauet er godt og vores hold er godt. Så jeg er meget glad for, at det lykkes at lave en fast aftale med klubben, og dermed få min fremtid på plads et rigtig godt sted. Det føles godt, og nu ser jeg frem mod de kommende udfordringer med AGF og til fortsat at udvikle mig som fodboldspiller, siger Yann Aurel Bisseck, der også giver roser til cheftræner David Nielsen.
Jeg synes det har været en god start i AGF, hvor jeg har fået meget spilletid og en rigtig god opbakning fra trænerstaben og mine holdkammerater, ligesom vores fantastiske fans har taget varmt mod mig. - Min gode start har meget med træneren at gøre. Han stolede på mig fra den første dag, og selv før jeg kom til klubben, fortalte David Nielsen mig, at han har brug for mig, at jeg kan bidrage til holdet, så jeg ankom med stor selvtillid, for jeg vidste, at folk her regnede med mig fra starten. Det gjorde det ret nemt falde til, og spille godt fra starten, og den tillid har også været medvirkende, at det er gået så relativt godt som det er, siger Yann Bisseck. Den unge tysker måtte dog se sit fine efterår afbrudt af en skade, der holdt ham ude af de sidste kampe (ved red. slutning). Fra tilskuerpladserne kunne han se et AGF-hold komme tilbage på sporet efter en bøvlet start på sæsonen, hvor det på udebane har knebet med sejrene. Men hjemme i Ceres Park har defensiven været stærk og sejrene mange. - Vi er blevet spillet sammen, og vi stoler på hinanden. Vi ved som hold, at det fungerer kun, hvis alle gør deres eget job og alle arbejder stenhårdt for hinanden og for holdet. Derudover var jeg en af flere nye spillere, og det tager bare tid at få nye spillere ind på et fodboldhold og få det til at fungere. Vi har stadig meget arbejde foran os, men vi er godt på vej. Godt på vej er Yann Bisseck også. Geradeaus.
17
elv om vi - som du kan læse om andetsteds i dette magasin venter på et nyt fodboldstadion i Aarhus, så skal det stadig være en god oplevelse at være sæsonkortholder og publikum i Ceres Park, når AGF spiller hjemme. Derfor arbejder vi konstant på at udvikle og forbedre publikums-oplevelsen til vores hjemmekampe. For godt nok sætter rammerne visse begrænsninger, men vi læner os ikke tilbage af den grund - i stedet forsøger vi hele tiden at gøre det bedre. - Vi er i løbende dialog med vores publikum - og naturligvis især vores sæsonkortholdere - om hvordan vi kan forbedre publikumsoplevelsen i AGF. Det er via møder, dialog og spørgeskemaer, hvor vi efterspørger input fra fansene til ønsker og ideer til Ceres Park. Derfor er vores arbejde med publikumsoplevelsen i Ceres Park en løbende proces, hvor vi hele tiden justerer og drejer på de knapper, vi kan dreje på - i forhåbentlig en positiv retning for vores gæster, fortæller Morten Lerke, der som B2C chef i AGF er ansvarlig for publikumsoplevelser i Ceres Park. - Vi glæder os rigtig meget til et nyt fodboldstadion i Kongelunden. Men indtil det står klart, skal vi ikke stå stille som klub, og vi ønsker kontinuerligt hele tiden at forbedre oplevelsen i Ceres Park. Derfor har vi op til denne sæson arbejdet intensivt med en række forbedringsplaner, som er udrullet hen over efteråret og som fortsætter næste år, tilføjer Morten Lerke.
NY AL BANK FANZONE
Den mest synlige forandring gennem de senere år er nok en ny udgave af AL Bank Fanzonen, der præsenteres i samarbejde med AGF’s mangeårige koncernpartner, Arbejdernes Landsbank. Det er her vi kan mødes før kampene og varme op til en god fodboldkamp. Op til indeværende sæson er AL Bank Fanzonen blevet flyttet til området mellem Bravida-tribunen og Ceres Arena, der også udgør indgangs-allén til Ceres Park for publikum. Her kan man opleve en fanzone med blandt andet nye foodtrucks, kunstværker, en nybygget amfitrappe og nye møbler. Derudover har AGF beklædt hele området foran Ceres Arena med kunstgræs, der er genbrug fra en gammel kunstgræsbane på Fredensvang, og det område vil fra tid til anden også blive inddraget til AL Bank Fanzonen. Samtidig med moderniseringen af fanzonen er der også blevet skabt et område til AGF Fanclub Aarhus, hvor fanklubben og AGF i fællesskab har genoplivet børneklubben; ”Bjørneklubben”. AGF’s karak-
18
INVESTERINGER I OPLEVELSEN I tæt dialog med sæsonkortholdere og fans er der i de senere år sket en del nye ting, når man gæster Ceres Park til en AGF-hjemmekamp. Her er der blevet investeret i forbedringer til glæde for publikum og for oplevelsen.
19
DET ER DER BLANDT ANDET SKET I CERES PARK I 2021 •
Ny storskærm med mulighed for interaktion via AGF app og interaktive standere.
•
Interaktiv tilføjelse til eksisterende storskærm.
•
Forbedret lyd i Ceres Park.
•
Nye adgangsforhold og billetmøller.
•
Flere og bedre skilte og information.
•
Udvendig udsmykning af Bravida Tribunen.
•
Ny stor fanzone
•
Livemusik og fast pausequiz med Billund Lufthavn
•
Kunstgræs i området omkring Ceres Arena, der har givet byen et nyt grønt område
•
Nye økologisk barer og boder.
•
Forbedret trafik- og parkeringsforhold - herunder på sigt ladestandere til el- og hybridbiler
teristiske røde billetskure forvandles også til fordel for et område for AGF’s mest stemningsaktive fans. Derudover er der altid livemusik inden hjemmekampene.
DET BEDSTE FRA DEN GAMLE
- I den nye AL Bank Fanzone bygger vi videre på de gode erfaringer, vi har gjort os med vores fanzone siden 2017. Den nye tager det bedste fra den gamle og bygger på med et nyt og stemningsfuldt område, hvor nøgleordet er mangfoldighed og fælleskab, og et sted, hvor alle kan mødes inden AGF’s hjemmekampe. Fans, familier, børn - alle kan se frem til den nye fanzone. Den nye fanzone skal ramme bredt og det er vigtigt for os, at alle kan spejle sig i vores fanzone og få en god oplevelse, når de kommer til Ceres Park. Det synes vi, er lykkes nu med et fedt nyt område, der skaber en ny ramme til oplevelsen før AGF’s kampe, fortæller Morten Lerke.
BEDRE INDGANG
På vej ind i Ceres Park er der også sket forbedringer med nye indgangssystemer, såkaldte billetmøller og i det hele taget en opgraderingen af indgangen. AGF’s sæsonkortholdere kan nu også benytte sig af en såkaldt ”fast acces” indgang forbeholdt dem - blot et af flere tiltag, der er blevet til på direkte ønske fra sæsonkortholderne. Skiltningen er også blevet væsentligt forbedret, mens selve indgangsområdet til C og D-tribunerne i Ceres Park er gjort større. Når man så er kommet ind på Ceres Park, er der også sket en række synlige ændringer. En ny storskærm er kommet til. Sammen med en opgradering af den eksisterende skal de blandt andet understøtte det digitale engagement omkring kampene, hvor AGF har været foregangsklub for mulighederne for at lade fansene engagere sig digitalt i kampene. Og som fan kan man nu være med på storskærmen - både via AGF’s app og via en såkaldt ”Photoboot” ved AGF Fanshoppen og på seks lokationer inde på Ceres Park. Selv om der fortsat er visse områder, hvor det er en udfordring, så er der også blevet foretaget en større investering i lyden på Ceres Park med nye forstærkere og højtaler. Det skal forbedre informationen og lydkvaliteten på især Ceres Tribunen, hvor der har været en del udfordringer. På samme tribune finder man også en helt ny øko-bar fra Ceres Park, hvor vi nu tilbyder økologisk øl og forskellige andre øl-varianter end den klassiske fadøl fra Ceres. Den man kan man naturligvis stadig få, men nu er øl-udvalget blevet større.
TRAFIKALE FORBEDRINGER
Når man så skal hjem fra Ceres Park, så kan det godt være en udfordring. For de
20
fleste, der har været til en af AGF’s hjemmekampe i bil, har nok oplevet at sidde i en mindre bilkø efter kampen. Eller også har man måske haft vanskeligheder med at finde en parkeringsplads inden kampen. Derfor har vi sat ind med en forbedring af trafikafviklingen ved hjemmekampen. For en undersøgelse viser, at 60 procent af tilskuerne til vores hjemmekampe ankommer i bil - et tal, der har været konstant de seneste fem år. - Vi opfordrer stadig vores publikum til at lade bilen stå og spadsere den smukke tur til Ceres Park, hvis man for eksempel kommer til Aarhus med offentlig transport eller bor i byen. Men vi er også nødt til at anerkende, at mange stadig gerne vil bruge bilen. Derfor har vi sat en række tiltag i gang, der tilsammen vil kunne forbedre oplevelsen for billister, fortæller Morten Lerke.
NYE BUSSER OG MERE INFORMATION
Derfor har AGF sat ind med flere trafik-officals og øget information til gæsterne over parkeringspladser, busmuligheder og adgangsforhold i Kongelunden. Og ikke mindst tilbyder vi fra denne sæson på forsøgsbasis til udvalgte kampe med mange tilskuere, shuttlebusser fra Tangkrogen i Aarhus, hvor de kører i pendulfart til Ceres Park og retur, når AGF spiller hjemme. Dermed kan fans langvejs fra finde parkeringspladser længere væk fra Kongelunden, ligesom gående gæster naturligvis også er velkommen til at benytte de gratis shuttlebusser. - Vi har også samarbejdet med Aarhus Kommune om en bedre afvikling af tra-
fikken til og fra Ceres Park, hvor lyssignalerne nu styres mere intelligent afhængig af mængden af trafikken. Og i det hele taget har kommunen været en god medspiller i vores ønske om at forbedre forholdene for vores kørende gæster, siger Morten Lerke. Samtidig med de nye forhold for de firehjulet har AGF også indført særlige cykelparkering på John Stampes plads tæt Ceres Park. Her kan cyklende fans parkere deres cykel i trygge rammer inden kampen.
STÆRK DIALOG
Mange af de forbedringer, der er blevet indført i årets løb, er sket i tæt dialog med AGF’s fans og med fokusgrupper, der har budt ind med forslag og ønsker til forbedringer. For eksempel er den kommende nye fanzone blevet til i tæt dialog med brugerne. Og vi hører fortsat meget gerne fra vores sæsonkortholdere med ønsker og ideer til forbedringer. - Vi har kontinuerligt en tæt og god dialog med vores publikum, og vi har fået mange gode forslag og ideer, hvor vi desværre ikke kan gennemføre dem alle lige nu. Men det er en vigtig dialog som vi løbende inddrager i arbejdet med servicen og oplevelserne i Ceres Park. Og selv om vi nu er godt i gang gang med at udrulle en række forbedringer, så hører vi fortsat meget gerne fra publikum med ønsker, forslag og ideer til forbedringer, siger Morten Lerke fra AGF. Har man input til stadionoplevelsen kan man kontakte AGF på info@agf-as.dk
21
”AGF’s nye Idræts-Anlæg et storslaaet Værk”
I de senere år er der blevet investeret markant for at gøre Fredensvang til et af Skandinaviens mest moderne træningsanlæg, og denne udvikling fortsætter de kommende år.
22
Sådan kunne man læse på forsiden af Århus Stiftstidende i 1941 i en omtale af klubbens nye træningsanlæg, der voksede frem langt uden for byen i Fredensvang i Viby på 10 tønder land bar mark. Dengang var ambitionerne store - og det er de også i dag, hvor træningsanlægget de senere år har undergået en stor forvandling. Først blev en helt ny kunstgræsbane anlagt, og Superliga-holdets baner blev renoveret. Så blev et 1800 kvm nyt, topmoderne klubhus opført. Og i 2019 blev en såkaldt Goalstation til individuel træning og en tribune ved opvisningsbanen etableret. Det stopper dog ikke her, for i 2021 er der også sket en række forbedringer. Umiddelbart efter sommerferien kunne en nyanlagt kunstgræsbane på bane 4 tages i brug. Her lå den første kunstgræsbane, der blev anlagt i Aarhus helt tilbage
i 2005. Siden er selve græstæppet blevet skiftet, men den omfattende brug af banen i 15 år, havde sat sine spor, og derfor var det påkrævet, at hele underlaget blev udskiftet og bygget op på ny. Det er planen at bane 4 kan fungere som officiel kampbane for ungdomseliteholdene, når det ikke er muligt at afvikle kampe på græs, og derfor vil tilskuerforholdene på denne bane også blive forbedret i starten af det nye år. Også bane 5, som er en græsbane, er i løbet af sommeren blevet totalrenoveret - og samtidig udvidet, og på bane 7 er der blevet etableret et ekstra slidstærkt træningsområde med hybridgræs, der skal bruges til specialtræning. Det er også værd at nævne, at lyset på kunstgræsbanerne er blevet udskiftet til energibesparende LED-lys. Og endelig vil et nyt og større garageanlæg til de mange maskiner, der bruges til at vedligeholde anlægget, stå klar, når året rinder ud.
EN KÆRLIG HÅND
Opgraderingerne af træningsanlægget sker i tæt samarbejde mellem AGF af 1880, som ejer Fredensvang, og AGF A/S, der driver Superliga-holdet og ungdomseliteholdene.
- For nogle år siden udarbejdede vi i fællesskab en helhedsplan for anlægget, og det er i store træk den, vi følger. Det er ingen hemmelighed, at Fredensvang dengang trængte til en kærlig hånd, men med opførelsen af det nye klubhus og opgraderingen af flere af banerne tog vi et stort skridt i den rigtige retning, og her i 2021 har vi gennemført næste fase, hvor vi har givet de resterende baner et løft, så de nu også har højeste kvalitet, fortæller Erik Meineche Schmidt, der er hovedformand for AGF af 1880.
KÆMPE STYRKE
Hos AGF A/S er man glade for det konstruktive samarbejde, man har med AGF af 1880 om udviklingen af anlægget. - Vi har et rigtig godt samarbejde med hovedforeningen. Ja, det er en kæmpe styrke for AGF, at vi får tingene til at lykkes i fællesskab og hele tiden udvikler vores fælles faciliteter. Vi er enige om retningen - og har et fremragende samarbejde i dagligdagen, siger Jacob Nielsen, adm. direktør i AGF A/S. Det er AGF A/S, der står for finansieringen af de nye anlægsprojekter. - Der er tale om en større millioninvestering, som AGF A/S foretager. Som
en af de eneste klubber i landet ejer og vedligeholder AGF selv træningsanlægget, og det kræver en god økonomi, men det har også sine fordele at være herre i eget hus. Vi ønsker, at vores baner har højeste standard og er villige til at investere det, der kræves, siger Jacob Nielsen.
AKADEMI I STØBESKEEN
Helhedsplanen for Fredensvang omfatter ligeledes opførelsen af et akademi, og det er også et arbejde, der er i gang. - Vi havde håbet på, at vi kunne have været længere fremme med dette projekt på nuværende tidspunkt, men da det kræver en ændring i lokalplanen tager det nu engang den tid, det tager. Vi har en god dialog med kommunen, og det nødvendige myndighedsarbejde følger den tidsplan, der er lagt, siger Erik Meineche Schmidt. Ligesom klubhuset er det AGF af 1880, der bliver bygherre på akademiet, og AGF A/S vil så leje bygningen, som skal huse unge, talentfulde fodboldspillere, der får optimale betingelser for at udfolde deres talent.
23
MORTENSEN OVER 100: MOD NYE MÅL AGF’s angriber og anfører, Patrick Mortensen rundede i efteråret kamp nummer 100 for AGF. En milepæl, der gør Mortensen stolt, men samtidig sulten på mere - både efter kampe og de mål, han elsker og er så god til at score.
26
et er ikke sikkert han tænkte så langt frem - den gode Patrick Mortensen, da han i januar 2019 blev præsenteret som ny AGF-spiller foran tusindvis af fans inde i Ceres Arena, da der blev afholdt den indendørs turnering; KMD Cup i Aarhus. Samme dag var han ankommet til Aarhus som ny angriber fra Norge, hvor han havde spillet i Sarpsborg. Om aften blev han så præsenteret som ny AGF’er foran en propfyldt Ceres Arena. I Norge havde Mortensen vist sine store scoringskvaliteter i både den norske eliteserie og i Europa League, og da han kom til Aarhus havde han lavet 47 mål og 11 assist i 121 kampe for den norske klub med hvem han også kom i to norske pokalfinaler. Nu var det så tid til at vise kvaliteterne frem i 3F Superligaen for AGF. - Det var en vild dag og en fantastisk modtagelse, jeg fik den aften. Jeg drømte måske nok om 100 kampe for AGF den gang, jeg stod inde foran fansene i Ceres Arena. Men ikke om, at jeg ville score 50 mål i den hvide trøje - det havde jeg nok
ikke forestillet mig. Men jeg håbede da, at jeg kunne runde så fin en milepæl som 100 kampe for AGF, siger Patrick Mortensen, der netop passerede den milepæl i det sene efterår for AGF, da han rundede 100 kampe for klubben i en hjemmekamp mod AaB den 18. oktober og ved redaktionens slutning var oppe på 103 kampe.
MILEPÆL
Ved den efterfølgende hjemmekamp var der så blomster til Patrick Mortensen, der - som traditionen tilsiger i AGF - også spillede kampen med et broderi på trøjen, der markerede de 100 kampe. Og næsten som skrevet i et eventyr fik Mortensen i den kamp scoret efter han i en periode ellers havde bøvlet med at finde vej til kassen oven på en skadespause, som betød, at han kom senere i gang med sæsonen end sine holdkammerater og derfor ikke i efteråret er kommet så meget på måltavlen som han ellers gjort det for vane at gøre i AGF.
27
- Jeg synes, det er enormt stort at nå de 100 kampe for AGF. Det er en stor milepæl at nå i en så fed og fantastisk klub som AGF. Det er også gået stærkt - jeg synes min tid i klubben indtil nu er gået meget stærkt. Sådan er det jo, når man har det godt, og jeg har det rigtig godt i AGF. Men jeg er stolt - helt utroligt stolt af, at nå de 100 kampe for AGF og jeg ser frem til mange flere, siger Patrick Mortensen, som da også allerede har nået meget i sin tid i AGF, hvor han fik debut i en hjemmekamp mod Esbjerg den 8. februar 2019. I en udekamp mod SønderjyskE ugen efter scorede han så sit første mål for AGF med et brag af et skud fra distancen, og siden har han ikke set sig tilbage.
STOLT AF UDVIKLING
I alt 49 mål er det blevet til i alle turneringer for AGF, og til trods for en lille måltørke i efteråret giver det en flot statistik som en af de store målscorer i AGF’s nyere historie. Men med vanlig beskedenhed, så tager Mortensen målsuccesen med ophøjet ro. Han fremhæver hellere hans holds fremgang i den tid, han har været i klubben. - Jeg er utrolig stolt af AGF’s forvandling gennem de senere år. Hvis du lige tager den aktuelle sæson fra, hvor vi har bøvlet lidt med det, så har det været to vanvittige sæsoner, hvor der er sket meget godt med de første medaljer til klubben i mange år og to sæsoner med kvalifikation til Europa. Så det er jeg utrolig stolt over. Men jeg er på ingen måde mættet, og jeg har ambitioner om, at vi skal være endnu bedre, og vi skal hver dag arbejde stenhårdt på at udvikle os. For mig at se, er det bare videre derud af, nyde det og forhåbentlig stadig score en masse mål, siger Patrick Mortensen, der har overtaget anførerbindet fra Niklas Backman, som måtte indstille sin karriere tidligere i år. I stedet er det nu Patrick Mortensen, der leder tropperne på banen og går forrest i kampene og i det daglige arbejde på Fredensvang.
INSPIRATION
Her er jubilaren en inspiration for de yngre spillere og han prøver - med vanlig beskedenhed og ydmyghed - at gå forrest, når det handler om at være den bedste udgave af sig selv. Det betyder blandt andet, at han arbejder med den mentale del af spillet og det har hjulpet den 32-årige angriber til at fokusere endnu mere - også de svære tider, når målene er udeblevet. - Jeg tror på, at fodbold er 80 procent oppe i hovedet og 20 procent talent. Og efter jeg for nogen år siden begyndte at arbejde med det mentale med en mentaltræner har jeg flyttet mig utrolig meget. Jeg er blevet mere afklaret, afslappet
28
PATRICK MORTENSEN •
32 år. Født i København.
•
Bor i Aarhus med sin familie
•
Startede sin seniorkarriere i Fremad Amager. Debuterede som 17-årig i 2006 1. division. Skiftede til Brøndby IF, hvor det blev til tre kampe og nul mål. Derefter til Lyngby Boldklub: 177 kampe - 68 mål. Sarpsborg 08 FF: 121 kampe - 47 mål.
•
Fra 12. januar 2019 i AGF, hvor han indtil videre er noteret for 49 mål i 102 kampe. I AGF har han vundet bronzemedaljer og kvalificerede sig med holdet til Europa i 2020 og 2021. Han har kontrakt med AGF til sommeren 2023.
29
ESSAY OM PATRICK MORTENSEN Patrick Mortensen er - så vidt vides - den eneste danske fodboldsspiller, der er blevet genstand for et helt essay. I sommeren 2021 udkom Daniel Dalgaard nemlig med et essay på forlaget; Gutkind Essays med titlen: ”Forestillingen om Patrick Mortensen - et essay om mænd i det enogtyvende århundrede” Her hedder det blandt andet om Mortensen: ”Patrick Mortensen er en høj, stærk angriber der bruger sin fysik til at gøre sig farlig i modstanderens straffesparksfelt eller til at modtage bolden længere oppe på banen og lægge den af til en medspiller. Han bruger sin styrke så eminent at han er næsten umulig at vælte omkuld, selv for spillere der er højere og bredere end ham selv.
og fokuseret som spiller. Og det har også hjulpet mig, når jeg ikke har scoret så meget som jeg gerne ville. Jeg har haft det rigtig godt mentalt, og mit arbejde med min mentaltræner gennem flere år, bærer frugt - også i en måltørke. - For jeg måler mig ikke på, hvor mange mål jeg scorer. Jeg måler mig på, at de ting, jeg sætter mig for - det jeg gerne vil i træning og i kamp - at jeg prøver at efterleve det. Det prøver jeg i hver kamp. Det er ikke altid, det lykkes, men for mig er det vigtigste at prøve, fordi jeg ved, at når jeg gør det, så kommer målene også før eller siden.
TRIVES I AARHUS
Og det gjorde de altså i en forrygende 3-0 sejr over FC Midtjylland, hvor Patrick Mortensen med vanlig præcision og kraft bankede et føringsmål ind, der senere blev afgørende for sejren. Og afgørende har Mortensen da også været i mange kampe for AGF, hvor det i de snart tre år han har været i AGF, er blevet til mange mål i den hvide trøje - mål som har været medvirkende til de gode resultater AGF har vist i 3F Superligaen i de senere år.
30
- Jeg har fået at vide, jeg skal huske at rose mig selv af og til, selvom jeg er en meget ydmyg fyr. Men det er ikke mange angribere i AGF, der i de senere år har haft så fin succes i klubben. Det har nok også været mere, end jeg selv lige havde regnet med. Og det har blandt andet noget at gøre med, at jeg og min familie faldt hurtigt godt til i Aarhus, hvor vi trives alle sammen. Nu har vi fået et barn mere og vi har det rigtig godt i byen og jeg har det godt i klubben. Jeg er i en klub med et godt og professionelt set-up hele vejen rundt. Det gør bare, at jeg kan præstere på et godt niveau - også selv om der kommer svære perioder uden sejre og mål. Men det handler om at komme igennem dem med ro og med hårdt arbejde. Så skal det nok vende og vi kan igen komme tilbage på det spor, hvor vi har været i en stor del af min tid i AGF, siger Patrick Mortensen, der snart kan nyde en velfortjent juleferie med familien. Men derefter kalder sulten og målene igen.
Jeg har været fan af AGF i mere end tyve år, og det er gået dårligt for holdet i stort set alle årene. Jeg har set min del interviews af pressede spillere som enten brænder sammen for åben skærm, vender deres vrede indad eller mod omgivelserne, spillere som forsøger at opretholde en rolig facade uden at det lykkes, spillere der vil tale interne stridigheder ned, men ikke kan undgå at afsløre mere end de skjuler. I en presset situation er det ekstremt svært at forstille sig. Følelserne trænger sig på i øjnene, i kropssproget, stemmen. Men Patrick Mortensen fremstod rolig. Han anerkendte at han gerne ville score flere mål, men kunne udelukkende fokusere på at levere gode præstationer, så skulle resten nok komme…” Man kan købe essayet og læse mere om det på gutkind.dk
KLUB 100
MUSTAPHA BUNDU JESPER JUELSGÅRD Patrick Mortensen er ikke den eneste i 3F Superliga-truppen, der har rundet 100 kampe for AGF eller er tæt på den flotte milepæl. Forsvarsspilleren Jesper Juelsgård rundede det for et år siden og er nu oppe på 133 kampe for AGF (inden årets to sidste kampe, red.) - Jeg har glædet mig til at nå de 100 kampe. Det er stort, og det er en stor ære at opnå det for en klub som AGF. Så det er jeg stolt af. Det er et privilegie som fodboldspiller og jeg håber, at nå mange flere, sagde han, da han i november 2020 rundede de 100 kampe. Man kan i øvrigt høre en podcast med Jesper Juelsgård, hvor han fortæller om sin tid i AGF i anledning af de 100 kampe. Den kan findes, hvor man finder sin lyd. Søg blot på AGF.
Også Mustapha Bundu er med i klub 100. Den hurtige kantspiller, der i sommer kom retur til Aarhus på et lejemål fra den belgiske klub, Anderlecht passerede 100 kampe i december 2019 inden han om sommeren blev solgt til Anderlecht. I øvrigt i en kamp, hvor han kunne fejre de 100 kampe med en sejr på 3-1 på udebane mod FC Midtjylland. - Det betyder meget, at jeg er nået så langt i en stor klub som AGF. Det har været en lang rejse med hårdt arbejde og en god udvikling for mig, hvor jeg undervejs har lært meget af mine medspillere og trænere. Og jeg er meget stolt over at nå de 100 kampe, sagde Mustapha Bundu den gang inden hans kamp nummer 100. Efter sin hjemkomst til Aarhus har Bundu nu spillet 118 kampe for AGF. (inden årets to sidste kampe, red.) De næste i rækken til at indtræde i klub 100 i 3F Superliga-truppen er Jón Thorsteinsson, der har passeret 90 kampe og Nicolai Poulsen, som nåede 85 kampe inden årsskiftet.
31
AGF - NU OGSÅ MED KVINDEFODBOLD AGF har siden sommeren 2020 også spillet kvindefodbold. På tærsklen til et nyt år får du her både en aktuel status og et overblik over AGF Kvindefodbold.
AGF
Fodbold er ikke længere kun herrefodbold. Det er også kvindefodbold. For i foråret 2020 - samme dag som Corona første gang lukkede landet ned - kunne AGF præsentere et nyt kvinde-projekt. Hos Arbejdernes Landsbank i Søndergade så AGF Kvindefodbold første gang dagens lys, og om aften den dag i marts 2020 kunne man både på DR og i TV2 høre mere om det nærmeste fodboldrevolutionerende tiltag i Aarhus, der er blevet til i samarbejde med de to århusianske klubber; IF Lyseng og VSK. - Et samarbejde omkring kvindefodbolden med Jyllands to største klubber på medlemssiden, IF Lyseng og VSK Aarhus, er helt i tråd med vores værdier og vores fokus på at være et flagskib for talent- og elitefodbolden for piger og kvinder i Østjylland. Vi vil gerne være med til at understøtte, at Aarhus fortsat kan være med til at præge toppen af dansk kvindefodbold, og at de bedste spillere bliver i byen. Det er samtidig vigtigt for os, at der bliver skabt en bæredygtig, uafhængig model for elitefodbolden på pige- og kvindesiden - både sportsligt, økonomisk og organisatorisk - og den opgave er vi godt i gang med at løfte, fortæller Jacob Nielsen, der er adm. direktør i AGF. Eliteoverbygningen omfatter kvindeliga-holdet i Gjensidige Kvindeligaen og U18 DM og U16 DM, der spiller under navnet AGF og i AGF’s spilledragt. Spilletrøjerne er prydet af Arbejdernes Lands-
32
banks logo og af Salling, der kom til som den anden hovedpartner i september sidste år og Bravida, der var den tredje partner, som kom til. Derudover er Lars Larsen Group også med, samt flere andre større og mindre partnere, og i det hele taget har opbakningen fra sponsorer været støt stigende siden lanceringen. - Det er vigtigt, at byen bakker op, hvis man ønsker kvindefodbold i Aarhus. Det gælder ikke kun erhvervslivet, men også kommunen og andre aktører. Kun sammen kan vi løfte det til det niveau, som byen og udøverne fortjener, siger Jacob Nielsen.
UDVIKLING
I spidsen for projektet rent organisatorisk står Marie Greve, der er tidligere formand for kvindefodbolden i VSK. - Det er vigtigt, at der med AGF Kvindefodbold nu er kommet en mulighed for at skabe en ny og stærkere platform. For vi skal kunne flytte kvinde- og pigefodbolden i Aarhus og skabe et nyt godt sportsligt attraktivt miljø, siger Marie Greve, der fortæller, at det første år især handlede om at få skabt de nødvendige rammer for projektet. Og det arbejder fortsætter i år to, men grundstenene er nu lagt, så nu handler det om at bygge på og udvikle på rammer og faciliteter. - Vi skal gå forrest og tage ansvar for udviklingen af kvindefodbolden i Østjylland - for kvindefodbolden skal løftes. Det handler om, at vi skal etablere nogle rammer for de kvindelige fodboldspillere,
33
der gør dem i stand til i langt højere grad at realisere deres potentiale. Det skal vi gøre ud fra vores eget økonomiske afsæt og med afsæt i, hvad vi tror på skaber det bedste miljø, siger Marie Greve, der har haft nok at se til siden projektet for alvor tog fart den forårsdag i 2020. Holdet er blevet bygget op og justeret med både unge spillere fra egne rækker og nye spillere udefra. En cheftræner er stoppet og en ny er kommet til. Talentarbejdet er blevet opgraderet, og i det hele taget har organisationen skulle bygges op. Samtidig har seniorholdet haft det svært i Gjensidige Kvindeligaen, hvor det i den første sæson blev til en syvendeplads og dermed et forår i kvalifikationsrækken for at få en ny sæson i ligaen. Det lykkes med stor succes, da holdet gik ubesejret gennem foråret.
SLØVT EFTERÅR
Men i dette efterår er det igen ikke blevet til mange sejre i en liga, hvor hold som for eksempel HB Køge og Fortuna Hjørring satser med store budgetter. Så konkurrencen er hård og her kom holdet til kort, og med en ny syvendeplads skal man nu i foråret igen spille i kvalifikationsrækken for at få en ny sæson i ligaen. Holdet kan dog se frem til en kvartfinale i Sydbank Kvindepokalen til foråret, som en mulighed for sportslig succes i denne sæson. - Det har været en sløv sæson, når man ser på vores pointhøst Gjensidige Kvindeligaen, hvor vi har tabt for meget - det må vi bare erkende. Vi har ikke været gode nok til at vinde de rigtige kampe i forhold til vores nærmeste konkurrenter i tabellen og det har kostet os dyrt i forhold til de nødvendige point, siger Marie Greve. - Det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke formåede at komme med i det øverste slutspil. Vi har ikke været gode nok i afgørende situationer og det er noget, vi skal arbejde med. Vi må sige, at vi ikke har været helt dygtige nok til at skabe chancer og lave mål. Vi har flyttet en del af vores måde at spille på, men vi har ikke gjort ondt nok på modstanderne og det skal man gøre, hvis man vil være blandt en af de øverste seks, lyder det fra cheftræner Katrine S. Pedersen om de svigtende resultater i efteråret. - Vi er blevet bedre til at styre kampene og kontrollere dem med bolden, og til tider har vores presspil også fungeret rigtig fint. Men i begge ender har vi bare ikke været skarpe nok. Vi har tilladt for mange chancer og har ikke selv formålet at skabe så meget, som vi burde. Vi har måske nok haft spilovertag i flere kampe, men det nytter ikke noget, hvis ikke vi kan score. - Derudover så har vi været for dårlige til at få de mere lige kampe til at vippe over til vores fordel og få skabt noget momentum. Og så har vi simpelthen indkasseret for mange mål - og for tidligt. Der er seks kampe i sæsonen, hvor vi er
34
kommet bagud efter 10 minutter, og så har det været op ad bakke derfra. Det er bare tungt for et hold, der er lidt ramt på det mentale i forvejen, lyder det fra cheftræneren.
OPBYGNING
Men trods udsigterne til endnu et forår udenfor det allerbedste selskab, går AGF Kvindefodbold ikke i panik. Der skal bygges organisk op, og så vil der komme sportslige bump på vejen. - Der er sat rigtig mange nye ting i gang fra sommeren 2021, hvor Katrine S. Pedersen trådte til som cheftræner og som vi må forvente først får rigtig effekt over tid. Vi har en ung trup med masser af talent og vi kommer til at arbejde benhårdt på og udenfor banen for at sikre os en ny sæson i ligaen, siger Marie Greve, der også kan finde optimisme i, at U18 og U16 holdene har haft en flot start på deres tilværelse som AGF-hold og begge er placeret som nummer et i deres række. Og i det hele taget ser Marie Greve lyst på fremtiden for AGF Kvindefodbold. - Fokus er på det langsigtede hårde arbejde, der på den lange bane kommer til at give resultater, og over tid er det meningen, at vi skal have bygget et fundament, hvor det er spillere fra Aarhus og Østjylland, der skal udgøre holdet. Det handler selvfølgelig om at præstere - det gør det i AGF, men lige nu har vi et godt fundament i vores nærområde, som gør at vi kan se positivt på fremtiden på trods af et hårdt pointmæssigt efterår for seniorholdet, siger Marie Greve.
OM AGF KVINDEFODBOLD •
Kvindeliga-holdet træner ved Vejlby Stadion. Og har hjemmebane to steder. De spiller ca. halvdelen af kampene på Vejlby Stadion og den anden halvdel på Ceres Park.
•
U18 DM og U16 DM har Lyseng Stadion som fast base.
•
I foråret 2022 spiller førsteholdet kvalifikation til Gjensidige Kvindeligaen. Man har kvalificeret sig til kvartfinalen i Sydbank Pokalen, hvor vi til marts møder OdenseQ.
•
Sæsonkortholdere i AGF har fri adgang til holdets kampe - om det så er på Vejlby Stadion eller på Ceres Park.
•
AGF Kvindefodbold har det højeste tilskuergennemsnit i Gjensidige Kvindeligaen.
•
Alle AGF Kvindefodbolds kampe kan i foråret streames live på Kvindeliga.dk og følges på AGF’s platforme, mens kampene i Gjensidige Kvindeligaen følges på TV3 Sport og Viaplay.
•
Man kan komme tæt på holdet spillerne på deres egen Facebook og Instagram-sider. Søg blot på AGF Kvindefodbold. Besøg også Kvindeliga.dk
35
PROFILER AGF Kvindefodbolds hold i Gjensidige Kvindeligaen rummer mange talenter og dygtige spillere. Her er tre af dem du kan møde, når holdet spiller.
36
SOFIE BLOCH
KATRINE SVANE
MARIA HERDEL
Holdets bundrutineret angriber, der har formået at holde sig på scoringstavlen - trods mange svære kampe i efteråret. Fire mål er det blevet til i ligaen og en håndfuld i pokalturneringen. Bloch har spillet i Aarhus i mange år - både for VSK og for IK Skovbakken. Men har også spillet for Brøndby IF og i norsk fodbold efter hun startede karrieren med collegefodbold i USA.
Katrine Svane er holdets målvogter og sidste skanse. Hun er reserve på det danske landshold og har flere ungdomslandskampe bag sig. Oprindeligt fra Assens, men har siden 2015 spillet fodbold i Aarhus. Først for IK Skovbakken, siden VSK og nu AGF. Flere gange i dette efterår udtaget til Rundens Hold efter AGF’s kampe.
Angrebsivrig, driblestærk og hurtig kantspiller, der står bag flere assist og gode aktioner i dette efterår. Kom på kontrakt i september efter en rigtig god udvikling. Den 20-årige århusianer startede sin karriere i samarbejdsklubben, Sabro IF og har i dette efterår været fast inventar i startopstillingen i Gjensidige Kvindeligaen.
FÅ 25% RABAT + 15% EKSTRA INDTAST RABATKODEN: AGF15 I KURVEN UNDER CHECK-OUT PÅ HUMMEL.DK GÆLDER KUN FOR SÆSONKORTHOLDERE
*Rabatkoden løber fra 22.11.21-29.11.21. Koden gælder ikke på kategorien: Klubtrøjer og kan ikke kombineres med andre kampagner eller rabatkoder.
TAGER ANSVAR AGF arbejder med en strategi for bæredygtighed og for klubbens sociale ansvar med flere forskellige projekter, der gør en forskel.
38
AARHUS ANSVAR FREMTID Dét er nøgleordene i AGF’s arbejde med bæredygtighed, der blev lanceret sidste år, da vi præsenterede den første strategi for bæredygtighed i dansk fodbold. Siden har vi taget de første skridt mod en grøn omstilling og en mere bæredygtig fremtid i Aarhus og i resten af verden.
Men AGF tager ikke kun et ansvar for klimaet. Med afsæt i AGF’s kerneværdier om, at vi er ansvarlige og en del af Aarhus, så ønsker vi også at gøre en konkret forskel for dem, der har brug for en hjælpende hånd. Det er for os også et ansvar - og et ansvar, vi skal tage for fremtiden. Derfor siger vi:; AARHUS ANSVAR FREMTID - det er vores motto og vores sigte, når vi arbejder med vores sociale ansvar og bæredygtighed. I spidsen for det arbejde står chef for bæredygtighed og branding i AGF, Anne Jensen, der har en fortid som en del af ledelsen hos NorthSide og Tinderboxfestivalerne, hvor hun blandt andet har
stået i spidsen for NorthSides bæredygtighedsstrategi. Nu sørger hun for, at vi i AGF hver dag gør en forskel. - Fodbold er en sportsgren, der samler mange mennesker med en passion for spillet og klubben. Fællesskabet på stadion er en god begyndelse til også at skabe et fælles ansvar - det gælder både vores tilskuere, fans og klubben i sig selv. AGF har gennem mange år arbejdet med det, man typisk kalder CSR - Corporate Social Responsibility - som primært har dækket over vores sociale arbejde for og med mennesker, der er udsatte eller har særlige behov. - Nu har vi så udvidet det arbejde til også at omfatte bæredygtighed som en
39
ny kernesten hjørnesten i vores CSR-arbejde. Men vores sociale ansvarsarbejde er stadig lige så vigtigt for os, og det kører nu hånd i hånd med vores arbejde med klima og bæredygtighed, siger Anne Jensen.
MERE BÆREDYGTIGHED
På bæredygtighedsområdet har vi blandt kunnet præsentere en ny affaldsstrategi for Ceres Park & Arena og en nedbringelse af CO2-forbruget på 300 ton om året. Derudover er AGF også gået over til at bruge grøn strøm, vores spilledragter er lavet af genbrugsmateriale, der er kommet elbiler blandt AGF’s firmabiler og flere andre små som store tiltag. - Vi er udmærket klar over, at det at nedbringe vores eget klimaftryk ikke ændrer alverden i sig selv, og vi har stadig kun lige dyppet tæerne. Men vi håber at sende et signal om, at alle kan gøre noget. For vores vision handler om, at vi ønsker at inspirere og påvirke samfundet omkring os i en mere bæredygtig retning. Og alle tiltag har ét formål - nemlig, at AGF vil tage et ansvar i forhold til bæredygtighed og miljøet. Vi vil være med til at gå forrest i kampen mod den øgede klimabelastning, men også inspirere andre til at tage et ansvar i dagligdagen, siger Anne Jensen.
SORTER DIT AFFALD
Et af de steder, hvor man oplever AGF’s nye bæredygtighedsstrategi, er på Ceres Park. Det er også her sæsonkortholderne kan gøre en forskel. For med vores nye affaldsstrategi hjælper publikum nu til at sortere affaldet. Derfor er der blevet indført affaldsøer på Ceres Park, hvor man nemt og smart kan sortere sit affald såsom ølkrus, pølsebakker, chipsposer og andet i nye specialdesignede skraldespande- og sorteringscontainere - og som dem der kommer oftest på Ceres Park, kan sæsonkortholderne være med til at vise vejen for dem, der ikke kender til systemet. - Affaldssortering er en del af dagligdagen for rigtig mange mennesker. Derfor er det oplagt at videreføre den rutine til Ceres Park, hvor vi har gjort det nemt for publikum vores fans at tage ansvar for, at det de forbruger til fodbold bliver sorteret og genanvendt, fortæller Anne Jensen.
100% GRØN STRØM
Alene på energiområde er AGF’s hjemmebane et af de områder, der udgør en stor klima-belastning. Under en fodboldkamp har AGF et strømforbrug på 7.000 KWh - svarende til næsten det dobbelte af det årlige strømforbrug hos en gennemsnitlig dansk familie. Derfor har klubben indgået et samarbejde med elselskabet NRGi, der leverer grøn strøm til AGF. Den grønne strøm er
40
100% GENANVENDT TRØJE En af de bæredygtige større ændringer, som AGF allerede har ført ud i livet, er i forbindelse med klubbens spillertrøje, der laves i samarbejde med hummel. Som den første trøje i 3F Superligaen er AGF’s trøje nemlig lavet i 100 procent genanvendt polyester. Stoffet til trøjen er lavet af brugt, indsamlet tøj og tøjrester, der er blevet granuleret og forarbejdet, så der kunne syes nyt tøj af det. Derfor er klubbens bæredygtighedsvision da også altid med på trøjen. - Ambitionen er at sende et signal om, at vi tager et ansvar. I sig selv er trøjen måske kun et lille skridt i den rigtige retning i vores vision, men det vigtige er signalværdien i, at vi tænker bæredygtighed ind i vores initiativer i klubben og her er en spillertrøje alletiders platform til at fortælle om vores vision, forklarer Anne Jensen.
CO2-neutral og kommer fra vedvarende energikilder, såsom solceller eller vindmøller, hvorfor AGF’s årlige strømforbrug på to millioner KWh nu alene bliver skabt af vedvarende energi. - Vi ønsker at sende et signal om, at alle kan gøre noget, og Grøn strøm er måske en af de nemmere måder, hvorpå vi kan nedsætte sit vores CO2-aftryk. Vi har et
Det nye stadion skal i den grad være med til at løfte de sportslige rammer i klubben, men vi skal også kunne fortælle om det nye stadion med stolthed i stemmen og med god samvittighed.
AGF MED I OPLØBET TIL INTERNATIONAL PRIS AGF’s arbejde med bæredygtighed har fået international anerkendelse fra flere fronter. Nu kan vi måske få blive tildelt en pris for vores arbejde. AGF er nemlig i finalerunden til ”TheStadiumBusinessAwards 2021”. Det er en pris, der er blevet uddelt siden 2010, hvor den internationale industriorganisation - The Stadium Business - anerkender aktører inden for sport, events og stadions. AGF er nomineret blandt flere hundrede indstillinger for vores strategiske arbejde med bæredygtighed, og vi er de eneste fra Danmark, der er nomineret til en pris. i – på tværs af alle kategorier, der udover Bæredygtighed og CSR også tæller kategorier som Fan Experience, Innovation, Teknologi, Årets Stadion og flere andre kategorier. Blandt de nominerede finalister er både virksomheder, stadions, fodboldklubber og andre sports-organisationer fra hele verden. Således er vi kommet i selskab med navne som; Golden State Warriors, San Francisco 49ers, Ajax Amsterdam, Leicester City FC og VfL Wolfsburg for blot at nævne nogle få af de andre finalister. Om vi vandt prisen blev først afsløret efter redaktionens slutning.
rigtig godt samarbejde med NRGi, der i forvejen er sponsor i AGF, og derfor var det et helt oplagt sted at sætte ind, som samtidig virkelig kan rykke på vores klimabelastning, lyder det fra Anne Jensen. AGF inddrager også vores sæsonkortholdere og andre fans meget konkret i arbejdet, når vi holder den såkaldte Clean Up Aarhus. Det er en event, hvor vi mødes på ved Ceres Park og derefter samler affald ind fra skovene. På en håndgribelig og meget konkret måde er vi derfor sammen om at gøre en forskel, og det er altid nogen hyggelige dage med musik, samvær og fællesskab. I årets løb er vi også blevet en del af EU-programmet Rethink Business, der arbejder med cirkulær forretningsudvikling. Derudover er AGF gået sammen med fem andre sportsaktører i skikkelsen af ishockeyklubben Herning Blue Fox, håndboldklubben Viborg HK, Himmerland Golfk Klubben, Sailing Aarhus og VM i Ridesport 2022 - om et nyt netværk, der skal styrke bæredygtighedsdagsordenen inden for sporten.
OGSÅ PÅ ET NYT STADION
AGF’s bæredygtige tankegang og initiativer slutter ikke med de aktuelle projekter. Et af de store projekter i de kommende år, er det nye fodboldstadion i Kongelunden, der efter planen skal stå færdigt i 2026. Arbejdet vedrørende det nye fodboldcentrum i Aarhus er skudt i gang. Og man kan andetsteds i dette magasin læse en status på hele Kongelundsprojektet. Fra AGF’s side er ambitionerne bag det nye stadion at opføre et nyt, moderne stadion på internationalt niveau, men også et stadion, der taler ind i klubbens bæredygtighedsvision. - Det nye stadion skal i den grad være med til at løfte de sportslige rammer i klubben, men vi skal også kunne fortælle om det nye stadion med stolthed i stem-
41
FØRSTE I DANMARK TIL AT UNDERSKRIVE ERKLÆRING Tidligere i år gik AGF også forrest med et internationalt perspektiv, da klubben som den første danske fodboldklub bakkede op om FN’s kampen for mod klimaforandringer via i regi af FN-programmet Sports for Climate Action. AGF har dermed – som den første danske fodboldklub – tilsluttet sig FN-initiativet, som også nyder opbakning fra forbund som Uefa, IOC og Fifa og store klubber verden over. Programmet har sit udspring i de globale klimamål og forpligter klubber såvel som udøvere og forbund til at efterleve fem principper:
42
•
En systematisk indsats for at fremme et større miljøansvar
•
En reduktion af den samlede klimapåvirkning
•
Videndeling og sparring om klimatiltag
•
At fremme bæredygtigt og ansvarligt forbrug
•
At sørge for aktiv og opsøgende kommunikation om bæredygtighed og klimaforandringer
men og med god samvittighed. Derfor har vi en ambition om, at det nye stadion skal være et af de mest bæredygtige i hele Skandinavien, fortæller Anne Jensen AGF’s arbejde med bæredygtighed dokumenteres blandt i en årlig ansvarsrapport, der udkommer hvert år i januar. Her beskriver vi, hvor langt vi er kommet med visionen og de indsatsområder, der er identificeret. På den måde kan vi holde os selv ansvarlige for arbejdet for et bedre klima og for at synliggøre processen for dens vores omgivelser.
SOCIALT ANSVAR
Det er også i den årlige Ansvarsrapport, at man kan læse om de mange forskellige sociale projekter og initiativer AGF har taget i årets løb. - For AGF er det en grundlæggende værdi at være socialt ansvarlige gennem et stort engagement i samfundet omkring os - især i Aarhus, hvor vi aktivt ønsker at bidrage til en positiv udvikling. Aarhus er en af vores værdier og vi er stolte af betegnelsen; ’Byens Hold’. - Men det forpligter også. Derfor tager vi i AGF et stort samfundsansvar og vi har en strategi for vores arbejde. Vi involverer os i flere forskellige projekter, ligesom vi også åbner vores hjemmebane for gæster, der normalt ikke kommer til fodbold, og kan dermed give dem en ekstra oplevelse, siger Anne Jensen. Det er både små som store projekter, som AGF er involveret i. Det er alt lige fra jævnlige besøg hos Trygfondens Familiehus i Skejby, hvor sygdomsramte familier kan få en opmuntring over en kamp, hvor danske soldaterveteraner hyldes eller udsatte unge besøger Ceres Park til en rundvisning og et møde med en spiller. Til større projekter, der bidrager til nye fodboldbaner i Afrika, et undervisningsprojekt med skoletrætte unge, der kan
dyrke idræt eller et samarbejde med psykiatrien via AGF E-sport. Og flere andre små som større projekter. Fælles for alle projekter er, at de for det meste handler enten om fodbold eller om Aarhus. Og allerbedst om begge dele på én gang. - For os er det altid målet at levere store sportslige præstationer og oplevelser, men det er også vigtigt for os at være en
AGF’s JULEHJÆLP er kommet for at blive. Vi har et rigtig godt samarbejde med de lokale organisationer, og projektet bliver bakket varmt op af vores tilskuere, fans og sæsonkortholdere. integreret del af det omgivende samfund, hvor vi aktivt ønsker at gøre en forskel - både for det enkelte menneske og for større grupper af medborgere, samt bidrage til en positiv udvikling af vores lokalsamfund, fortæller Anne Jensen.
AGF’S JULEHJÆLP
Et af de store sociale projekter fra AGF er også en tilbagevenden tradition. Nemlig AGF’s JULEHJÆLP, der havde premiere i 2019. Her er AGF gået sammen med seks hjælpe-organisationer om at rejse julehjælp til værdig trængende. Med hjælp fra klubbens fans og publikum samler AGF’s JULEHJÆLP ind ved årets sidste hjemmekamp ved at donere julehjælp til en værdi af mindst 100 kr. for hver tilskuer. Det vil sige, at for hver tilskuer, der møder frem til årets sidste kamp, donerer AGF - ved hjælp fra
klubbens sponsorer - mindst 100 kr. til en julepakke. Ved premieren på AGF’s JULEHJÆLP blev der samlet over 600.000 kr. ind til julehjælp. Helt præcist 613.800 kr. kunne der gives julehjælp for, da projektet første gang løb af stablen i december 2019. I december 2020 var beløbet knapt så stort på grund af Corona. Også når nærværende magasin kommer på gaden til vores sæsonkortholdere er AGF’s JULEHJÆLP godt i gang for tredje gang. - AGF’s JULEHJÆLP er kommet for at blive. Vi har et rigtig godt samarbejde med de lokale organisationer, og projektet bliver bakket varmt op af vores tilskuere, fans og sæsonkortholdere. Hjælpen gør en stor forskel for de familier, der har brug en hånd op til jul, siger Anne Jensen. AGF’s JULEHJÆLP arrangeres i samarbejde med seks lokale hjælpeorganisationer, som er: Børnenes Kontor Aarhus, Røde Kors (Aarhus, Syddjurs, Favrskov og Skanderborg), Kirkens Korshær, Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær og Hjemløse i Aarhus. De står for at formidle hjælpen videre til trængende, som de har kontakt med. Og den her jul gentager de seks organisationer og AGF altså samarbejdet om at rejse julehjælp. - Det kendetegner AGF og Aarhus, at fællesskabet viser sin styrke, når der er behov for det, Jo, flere vi er, desto større beløb kan vi samle ind til de århusianere, der trænger mest, og vi glæder os hvert år til, at vi igen kan samle ind og dermed bidrage til, at AGF’s fans kan gøre en forskel, for nogen af dem, der trænger mest omkring juletid, tilføjer Anne Jensen.
43
I
2026 skal et nyt fodboldstadion i Aarhus stå klar. Fem er år lang tid at vente - ikke mindst for utålmodige, længselsfulde AGF-fans, der i mange år har drømt om et intimt, stemningsfuldt fodboldstadion uden løbebaner. Men fortvivl ikke, for allerede i løbet af næste år får vi helt konkrete bud på, hvordan vores nye hjemmebane kommer til at se ud. Frem til udgangen af november kan arkitektfirmaer nemlig byde sig til i forhold til at få mulighed for at løse opgaven. Sideløbende med stadionkonkurrencen kan teams også byde ind på en konkurrence for en samlet udviklingsplan for hele Kongelunden. Og Kongelundens sekretariat forventer stor interesse for at være med i de to konkurrencer. - Visionen for Kongelunden er både ambitiøs og afgørende for den fremtidige udvikling af Aarhus, så vi satser stærkt på at kunne tiltrække både meget visionæ-
44
re og fagligt stærke teams fra ind- og udland til at byde på deltagelse i de to konkurrencer, fortæller Alvaro Arriagada, der er konstitueret projektdirektør for Kongelunden. Det forventes især, at konkurrencen om at tegne et nyt fodboldstadion vil tiltrække internationale kompetencer med erfaring inden for kultur- og sportsbyggerier. Blandt alle dem, der søger om at blive prækvalificeret til projektkonkurrencen, udvælges fem-seks team.
UDFØRLIGT KONKURRENCEPROGRAM SOM GRUNDLAG
Netop i disse uger er Kongelundens Sekretariat ved at lægge sidste hånd på konkurrence-programmet, som arkitektfirmaerne skal forholde sig til. Der er tale om en meget udførlig beskrivelse, som er blevet til på baggrund af den rådgivning, Kongelundens Sekretariat har fået fra et byggeherrerådgiver-team bestående af
NÆSTE ÅR RYKKER DET NYE STADION ET STORT SKRIDT NÆRMERE Hvordan kommer byens nye fodboldstadion til at se ud? Det er et spørgsmål, der længe har optaget alle AGF-fans, og i løbet af de kommende måneder får vi de første svar.
45
stadioneksperter inden for planlægning af bæredygtige, moderne stadioner repræsenteret ved Trivandi (England), SPORTFIVE (Tyskland), Core Five (England) og Rambøll (England) samt Rambøll Danmark og arkitektfirmaet Transform. AGF er også koblet på denne proces og har mulighed for at komme med inputs til konkurrence-programmet ligesom ønsker, ideer og forslag, der er kommet frem i dialog med AGF-fans og andre interesserede borgere, også er blevet inddraget. I udbudsmaterialet fremgår det, at ”den primære opgave i designkonkurrencen er at levere et visionært løsningsforslag til et nyt fodboldstadion, som bl.a. viser, hvordan stadion forholder sig til omgivelserne og de omkringliggende faciliteter i nærområdet, og viser, hvordan visionerne om et smukt og banebrydende stadion til gavn og glæde for de mange stilles til rådighed.” Især publikumsoplevelsen er i højsædet, når krav til tribuner, siddepladser, fanzoner, salgsboder, lys, lyd og andre vigtige forhold skal beskrives til konkurrenceprogrammet.
HVOR SKAL STADION LIGGE?
Det har tidligere været fremme, at Kongelundens Sekretariat har undersøgt muligheden for en ny placering til stadion lige ved siden af det nuværende stadion tættere på Kongevejen mod øst. Det kunne dog ikke lade sig gøre, da det ville indebære fældning af fredskov. Det er i stedet blevet besluttet, at det nye stadion skal være på den nuværende placering - i den ikoniske akse, der blev etableret for over 100 år siden, og hvor århusianere i alle aldre gennem årene har valfartet til fodbold. Placeringen i det smukke område for enden af Stadion Allé og med den bevaringsværdige røde hovedbygning i umiddelbar nærhed både forpligter og udfordrer - og det er på forhånd bestemt hvilket område arkitekterne skal navigere indenfor, når de skal komme med deres bud på byens nye fodboldstadion.
DEADLINE I MARTS
Senest ved udgangen af marts 2022 skal de prækvalificerede teams til arkitekt- og projektkonkurrencen indsende deres forslag til det nye, banebrydende stadion til Aarhus. Herefter vil en dommerkomité udpege et af flere forslag, der skal arbejdes videre med, og i efteråret 2022 vil AGF-fans kunne se de første visualiseringer af byens nye fodboldstadion. Så selvom 2026 er et godt stykke ude i fremtiden, så begynder planerne for alvor at tage form i 2022 - og drømmene om en ny hjemmebane bliver pludselig meget mere konkrete.
46
OM KONGELUNDEN Kongelunden i Aarhus er et område på ca. 200 hektar, der strækker sig fra Tivoli Friheden i nord til Den Uendelige Bro i syd. Visionen er, med respekt for områdets historie og unikke natur, at gøre Kongelunden til et samlingspunkt for alle aarhusianere og byens gæster. Samtidig skal der opføres et helt nyt, banebrydende stadion, hvor publikum kan få en endnu bedre og mere intim fodboldoplevelse.
Til at realisere Vision Kongelunden har Aarhus fået tilsagn om en donation fra Salling Fondene og Lind Invest på i alt 500 mio. kr. Aarhus Kommune har også afsat 250 mio. kr. til projektet. Vision Kongelunden er styret af en politisk styregruppe med deltagelse af de to store bidragsydere, Salling Fondene og Lind Invest, og Aarhus Kommune. Læs mere om Vision Kongelunden på www. kongelunden.aarhus.dk
2021 AGF JULEHJÆLP
DIN BILLET ER HJÆLP TIL EN GOD JUL Vi ønsker, at så mange aarhusianere som muligt får en god jul. Derfor giver vi igen i år julehjælp til dem der trænger mest. Sammen med 6 lokale hjælpeorganisationer hjælper vi med at indsamle gaver og oplevelser. For hver tilskuer der møder f rem til kampen donerer vi, med hjælp f ra vores sponsorer, mindst 100 kr. til julehjælp.
AGF - SILKEBORG IF LÆS MERE PÅ AGF.DK
- STOLTE SOM FÅ K A N K Ø B E S I F A N S H O P P E N E L L E R P Å S H O P. A G F. D K
K A N K Ø B E S I F A N S H O P P E N E L L E R P Å S H O P. A G F. D K
NY OFFICIEL AWAY TRØJE
400kr. Pris:
KAN KØBES I FANSHOPPEN ELLER PÅ SHOP.AGF.DK