
1 minute read
Cirkulære møbler i fanzonen
I fremtiden skal vi genbruge endnu mere og sørge for, at de materialer vi bruger, forbliver i kredsløb – vi skal være mere cirkulære, Det betyder kort sagt, at vi genanvender vores eget affald til nye produkter, som vi selv benytter os af – det man kalder et lukket ressourcekredsløb.

Møblerne kan anvendes sammen eller hver for sig.
Og det er ud fra den tankegang, at der i 2021 er kommet nye siddepladser i AL Bank Fanzonen ved Ceres Park i skikkelse af nye blå-hvide taburetter. De blånistrede siddepladser er en del af møblementet i den nye fanzone og er netop såkaldt cirkulære.

Materialet er nistret i hvidt og blåt
Stolene er lavet af frasorteret hård plast fra AGF’s eget forbrug og fra vores partner, Super1Rents forbrug af for eksempel dunke og beholdere, når de har gjort stadion rent. Så noget, der normalt bliver til affald, er nu endt som noget andet og meget mere brugbart, nemlig nogle helt unikke siddemøbler i AL Bank Fanzone.
AARHUS. ANSVAR. FREMTID.