Rushåndbog 2020

STUDENTERSAMFUNDETS

RUSHÃ…NDBOG 2020

Kære nye studerende!

Velkommen til en ny og ændret hverdag på Aalborg Universitet Vores hverdage er allerede anderledes end de plejer, og med din studiestart på AAU sker det igen. Her behøver du bare ikke frygte at blive smittet med andet end et godt fællesskab, viden og gode karrieremuligheder.

Rushåndbogen er din brugsvejledning med introduktion og vejledning til livet på universitetet. Vi har delt bogen op i tre dele: AAU, studielivet og byen, så du nemt kan finde den information du søger. Du kender måske allerede til studieliv og byen, men som studerende ved AAU åbner byen og studielivet op for helt nye fællesskaber, muligheder og forventninger.

Rigtig hjerteligt velkommen

Dianna Korshøj Chefredaktør, Rushåndbogen 2020

Redaktør

Tekst

Korrektur

Dianna Korshøj redaktor@agenda.aau.dk

Dianna Korshøj Frederikke Sofie Tast Frederik Vrist Hansen Katrine Dethlefsen Lucca Pedersen Majken Ravnkilde Martin Ingversen Phillip Sperling Stine Funder Poulsen Stine Leemann Søren Malthe

Katrine Dethlefsen Stine Funder Poulsen

Layout Mads Trudslev Christensen

Annoncesalg og distribution Erhvervsgruppen salg@s-et.aau.dk

Tryk Rosendahls

Rushåndbogen er lavet i samarbejde med redaktionen på Agenda

Studerende

Livet som

Velkomst ved rektor, Per Michael Johansen AAU omstiller digitalt Universitetslivet - En del af dig PBL - At løse problemer i virkeligheden Campus under grøn udvikling Velkomst ved studenterpolitisk ordfører Forstå universitetets forskellige lag Få indflydelse på din uddannelse!

Tag på udlandsophold - Gode råd Nyttige numre AAU Apps

42-43 44-46 48-49 50-51 52-59

Aalborg

60-66

Aalborg Universitet

40-56

4-39

6-7 8-9 10-11 12-15 16-18 20-21 22-25 26-29 30-31 32-35 36-39

Velkomst fra Studentersamfundet Velkommen til de voksnes rækker Når forskelligheden bliver forcen Træk vejret og tæl til 5 Fede fællesskaber

62-63 Velkomst ved borgmester, Thomas Kastrup-Larsen 64-66 Ny i Aalborg?

AALBORG UNIVERSITET

4

AALBORG UNIVERSITET

VELKOMMEN TIL

AALBORG UNIVERSITET

5

AALBORG UNIVERSITET

6

AALBORG UNIVERSITET

Velkommen til Aalborg Universitet Kære nye studerende Jeg er glad og stolt over at kunne byde dig velkommen til Aalborg Universitet (AAU). Vi vil gøre vores bedste for, at du får en god studietid!

Jeg har selv læst på Aalborg Universitet, og det var nogle af de bedste år af mit liv. Det er mit håb, at du også vil kunne se tilbage på studieårene ved AAU som nogle af de bedste år i dit liv.

Her kan Rushåndbogen, du sidder med, være en hjælp. Vær nysgerrig i den og de mange andre ting, som du møder på universitetet. Det tror jeg, er en god vej til, at du hurtigt føler dig hjemme på universitetet og får det maksimale ud af din nye tilværelse som studerende.

Fra universitetets side har vi et stort ønske om, at du finder dig godt til rette som studerende ved AAU. Vores læringsmodel, som vi kalder Problem Baseret Læring (PBL), gør, at du hurtigt bliver en del af en studiegruppe. Gennem studiegruppen får du kontakt til dine studekammerater, så I kan hjælpe hinanden med at gøre det daglige arbejde overskueligt og struktureret. Studiegruppen kan ikke alene støtte dig i forhold til studierne, men også være med til at sørge for, at du føler dig hjemme på universitetet og – hvis du er flyttet hertil – i din nye by.

Det daglige arbejde i studiegrupperne foregår i tæt kontakt med en vejleder, som til dels giver faglig vejledning, og som vejleder jer i at få det bedste ud af gruppearbejdsformen. Det er et mål for AAU at tilbyde dig og dine studiekammerater en uddannelse af høj faglig kvalitet og samtidig give jer de nødvendige redskaber til at kunne samarbejde som en del af et velfungerende team. Det sker blandt andet, når I løser projekter i samarbejde med virksomheder eller organisationer uden for universitetet. Det er vores erfaring, at løsning(er) af problemer, som ’rigtige’ virksomheder og organisationer slås med, er meget motiverende og engagerende for både studerende og forskere.

Med Rushåndbogen kan du skyde genvej til et aktivt og udbytterigt studieliv på Aalborg Universitet.

Rushåndbogen er skrevet af studerende og for studerende. I Rushåndbogen deler de deres erfaringer med dig, så du hurtigt kan sætte dig ind i, hvordan universitetet er organiseret og fungerer fagligt og socialt. Derfor kan jeg varmt anbefale, at du bruger Rushåndbogen til hurtigt at få en god start på AAU. De allerbedste ønsker for din studietid på Aalborg Universitet.

Per Michael Johansen Rektor

7

AALBORG UNIVERSITET

Universitetslivet TEKST Dianna Korshøj

Red. Lucca Pedersen

Universitetsårene er de år, mange mindes med glæde. Det er år med venskaber, fejl, smil, travlhed, oplevelser og meget mere. Det er her, man skaber de minder, man kan grine af, når hårene bliver grå. Desværre kommer det hele ikke af sig selv sammen med dit optagelsesbrev, så spørgsmålet er: Hvad vil du kunne mindes?

Universitetslivet er noget ganske særligt; man er stadig ung og studerende, men ansvar og arbejdsmarked kan allerede mærkes. Det er en tid, hvor man både kan fordybe sig i studiet, feste med studiekammeraterne og tage ekstra vagter på studiejobbet. Universitetet kan mange ting men flere timer i døgnet er ikke en af dem. Det er en kunst at nå det hele, og det kan man kun lære af sig selv. Det er en blanding af mystik og lyst, som frembringer de ekstra timer i døgnet, og det er os studerende, der skal vælge, hvordan de skal bruges. Ignorér det indre pres som

fortæller, hvad du burde gøre som studerende.

Brug i stedet tiden på at skabe de oplevelser DU ønsker at mindes, når universitetsårene engang er en saga blot.

Aalborg Universitet har sammen med studenterforeningerne et væld af tilbud til os studerende, så vi kan udfolde os både fagligt og socialt - der er næsten ingen grænser for, hvad man kan opleve eller være en del af! Universitetet bruger mange ressourcer på at sørge for, at vi har lækre faciliteter til rådighed, både når vi skal studere, men også hvis der skal afholdes arrangementer, oplæg og endda store fester. Vi, som studerende, kan nemlig booke både fælleslokaler og auditorier til studierelevante arrangementer; så mulighederne for at skabe et ekstra lækkert studieliv ligger altid lige for vores fødder.

Selv om mange døre står åbne, betyder det ikke, at de automatisk springer op foran os - det kræver, at man vælger det og gør en indsats.

Størstedelen af de lækre arrangementer, som bliver afholdt, er drevet af frivillige, som kan friste fremtidige arbejdsgivere med dokumenterede kompetencer, som arrangementet giver. Selv om studierelevant frivilligt arbejde kan friste erhvervslivet, er det dog sjældent det, man lægger mærke til, når arbejdsbierne summer omkring.

Der grines, snakkes og debatteres ofte, når de forskellige frivillige grupper mødes - for fællesskabet er meget mere end blot arbejde. Det er fællesskaber og venskaber som udvikles sammen med ens kompetencer.

I fællesskabet mødes man, lærer af hinanden og skaber det studiemiljø, man synes, er vigtigt at have, eller som ligger inden for ens interes-

8

AALBORG UNIVERSITET

- En del af dig seområder. Det er fedt at deltage i arrangementerne, men det bedste opstår, når man indgår i synergien af fællesskaberne. Uden fællesskabet er studiemiljøet ikke meget andet end pæne omgivelser. Derfor skal vi alle være med til at gøre det fedt at studere på Aalborg Universitet.

Når man vælger at blive del af en studenterforening, -gruppe eller et udvalg, er det vigtigt at huske, at selv om vi studerende kan meget, kan vi ikke nå det hele. Til gengæld kan vi vælge at deltage med en blanding af lyst og engagement.

Vi har MANGE muligheder for at gøre studiemiljøet federe for os selv og hinanden, eller at blive en del af et lækkert fællesskab. Så hvor end dine interesser ligger, er der noget for dig: Fredagsbar, debat, politik, koordinering, medier, podcasts, SoMe, økonomi, PR, bestyrelsesarbejde og meget, meget mere.

Universitetslivet er din pose frø, og alt, der skal til for at den blomstrer, er, at du engagerer dig. Du behøver ikke at være verdensmester fra starten.

Ikke engang når du er færdig. De fleste grupper

byder interessen velkommen, så det kan afpasses med ens kompetencer, og man kan vokse med arbejdet. Det er stedet, hvor man kan forberede sig på jobmarkedet med arbejdsgrupper, samarbejde og deadlines. Her er intet krav om, at man er perfekt fra starten, og man bliver ikke fyret, hvis man laver fejl. Ingen er perfekte, og så længe man overholder aftaler, er godt selskab og ellers er til at regne med, bydes man velkommen med kyshånd.

Så hvad venter du på? Snak med de ældre studerende, kontakt dit studies studenterforening (hvis de har en), skriv en besked til en af grupperne på Facebook, eller tilmeld dig direkte som frivillig ved Studentersamfundet via QR-koden. Som frivillig ved S’et er der endda den fordel, at man bliver inviteret til to årlige frivillig-fester, hvor man kan møde alle de mange frivillige i de andre grupper på universitetet. Men pas på! Når først man får foden ind, trækker det gode selskab og arrangement til tider stærkere end selv jordens magnetfelt, og det bliver endnu sværere at sige farvel til universitetet igen, når du om nogle år står med dit diplom i hånden.

Bliv frivillig i Studentersamfundet 9

AALBORG UNIVERSITET

PBL: At løse problem TEKST Stine Funder Poulsen

Red. Katrine Dethlefsen

Er du ny på AAU, er der en god chance for, at Problembaseret Læring (PBL) er på dit skema dette semester eller det næste. Det er et modul, der giver dig 5 ECTS-point, og eksamen ligger ofte i forbindelse med den første projekteksamen. Men PBL er langt mere end bare et modul, der skal overstås. Faktisk er kurset en meget lille del af, hvad PBL er. Problembaseret Læring er nemlig en del af AAU’s DNA, og det bliver en solid del af din faglige profil. Men hvad er det så konkret? Og

10

hvordan skal du som studerende forholde dig til gruppe- og projektarbejdet?

Hvad er PBL

PBL er en tilgang til at tilegne sig viden og bruge den til at opdage og/eller løse problemstillinger.

Konkret betyder det, at du på alle eller mange af dine semestre skal skrive et projekt, gerne i grupper. Antallet af projekter i løbet af din studietid, samt hvorvidt gruppearbejdet er tvungent

AALBORG UNIVERSITET

mer i virkeligheden eller frivilligt, afhænger af din uddannelse.

Projekt- og gruppearbejdet er således en vigtig del af PBL-tilgangen. PBL er ikke en direkte faglighed eller viden. Det er derimod erfaringer, som langsomt bliver en del af den måde, du går til problemer på. Det lærer dig at genkende problemstillinger, at finde relevante metoder og teorier samt at tilrettelægge en proces, der hjælper dig med at løse problemet. PBL er derfor rammen for din faglighed og dit akademiske arbejde.

Et godt projekt og PBL-forløb starter ofte med en undren, et hvorfor eller hvordan: Hvordan forholder avisjournalister sig til, at politikere lyver?

Hvordan kan vi gøre det her produkt bedre for de mennesker, der bruger det?

Problemstillingerne afhænger selvfølgelig af dit felt. Når du har fundet din gruppe, jeres emne samt en begyndende undren, begynder I at læse jer ind på området. Jo mere I ved om emnet, jo mere præcist bliver jeres spørgsmål: I kan dermed lave en god problemformulering. Når I har en foreløbig problemformulering, begynder arbejdet med at finde teori, der kan hjælpe jer med at analysere problemstillingen. Her vil jeres semesterkurser og jeres vejledere hjælpe jer med forslag til relevante teorier, dog skal I selv udvælge, hvad I har lyst til at arbejde med. Der er en god

sandsynlighed for, at jeres problemformulering skal rettes til undervejs. Dette er helt naturligt, da I får ny viden og opdager nye vinkler.

Med PBL-tilgangen lærer du altså at kigge på verden med en analyserende tilgang, der hjælper dig med at se problemer. Du får et reservoir af viden, teorier og metoder, der kan resultere, at I i gruppen finder løsninger på jeres problemstilling.

Før du er færdig på AAU, har du været igennem utallige projekter, konflikter, teorier, grupper og succesoplevelser. Du kommer til at fordybe dig, sparre og diskutere med dine medstuderende.

Du lærer, hvordan du bedst indgår i grupper, og de kæmpe fordele, der kan være i gruppearbejdet.

Fordybelse

Med PBL får du lov at fordybe dig i emner og vælge vinkler, der fanger din interesse eller undrer dig. Uanset hvor dygtig en studerende du er, og hvor meget du brænder for dit fag, vil der altid være mange problematikker og teorier, du ikke kan udforske i dybden. At skrive projekter giver dig mulighed for at dykke ned i dét, der interesserer dig mest, at fordybe dig og måske endda finde frem til noget nyt indenfor et bestemt emne.

Desuden giver projektarbejdet dig mulighed for at implementere de teorier, du brænder mest for eller finder spændende, i praksis. Du får lov til aktivt at bruge teorierne, og derved forstå dem og verden omkring dig bedre.

11

AALBORG UNIVERSITET

Sparring i gruppearbejdet

Nu tænker du måske, at fordybelse er godt, men at gruppearbejde nogle gange kan komme i vejen for fordybelsen. Og det er sandt, at gruppearbejdet kan være frustrerende. I er ikke enige om, hvad der skal ske med projektet; du synes ikke, at Lukas trækker sit læs eller Louise er for dominerende. Men det kan også være utroligt givende at have faglige uenigheder, at diskutere teorier, metoder og synsvinkler på det problem, I sidder med. Det giver mulighed for at udvikle ideer, at smide dem op i luften og undersøge dem med sine gruppemedlemmers øjne. Forskellige perspektiver, der diskuteres, kan give stærkere argumenter og nye tilgange til problemstillingen eller teorien. Det er hér gruppearbejdet er sjovest, og du og din gruppe lærer mest. Dette stadie kræver imidlertid meget arbejde, engagement og ikke mindst villighed til at give og modtage kritik.

Især at modtage og give konstruktiv kritik kan tage tid at lære, men er altafgørende for et godt gruppearbejde. Når du indgår i en gruppe, er det utroligt vigtigt, at du anerkender, at dine gruppemedlemmer har den viden og de kompetencer, der kan bruges i jeres projekt. At modtage kritik fra andre du ikke kender så godt endnu, kan være grænseoverskridende og ubehageligt.

Derfor er det vigtigt at huske, at deres bidrag kan skubbe projektet i den rigtige retning eller føre til diskussioner, der fører til faglige gennembrud for projektet og for jer som akademikere. Omvendt er det også vigtigt, at du vil give konstruktiv kritik til dine gruppemedlemmer, også selvom du måske føler, at de har mere viden end dig. Husk at

12

du har et andet perspektiv og måske nye øjne på dét de skriver eller siger, og at du også har værdifuld viden og kompetencer. Dit bidrag og dine meninger er vigtige for gruppens udvikling og resultaterne i projektarbejdet.

Med gruppearbejdet lærer du dermed at indgå i faglige diskussioner. Du bliver trænet i at kommunikere konstruktivt med dine samarbejdspartnere. Desuden er det vigtigt at huske, at det er komplekst stof, I sidder med på universitetet, og at alle har det svært en gang imellem. Her kan du finde støtte i din gruppe, og I kan hjælpe hinanden med at forstå teorierne og metoderne.

En god gruppe kan altså føre til mere viden og nye tilgange. En god gruppe er således mere end bare summen af gruppens viden, faglighed og kompetencer.

At tilrettelægge en proces

Før du og din gruppe begynder arbejdet er det desuden vigtigt, at I foretager en forventningsafstemning: Hvad vil I opnå, hvor meget arbejde er I villige til at lægge i projektet osv. Der opstår formentlig stadig konflikter, men det kan afhjælpe en del af dem. Det kan godt være, at det lyder unødvendigt at lave sådan en forventningsafstemning, men det har virkelig mange fordele, og derudover giver det jer et fælles holdepunkt, hvor i har et fælles udgangspunkt for jeres projektarbejde. Et projekt kræver meget organisering og tilrettelæggelse. Du har et bestemt antal sider og en deadline, der skal overholdes. Derfor er afgrænsning og præcisering af projektet en stor del af arbejdet. Dette kan føles som en be-

AALBORG UNIVERSITET

grænsning, men kan også være en styrke. Det tvinger dig til at begrænse og udvælge jeres teori og case med omhu. Derved kan du og din gruppe opnå større præcision i formuleringen og svaret på problemstillingen.

At lægge en tidsplan, udvælge materiale, uddelegere opgaver mm. er ligeledes en stor del af projektarbejdet og kan give dig en fordel på arbejdsmarkedet.

PBL gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet

Vigtigst af alt

Husk at have det sjovt under projektarbejdet.

Det kan være hårdt, frustrerende og lærerigt undervejs. Men det kan også være sjovt, og det kan give dig venner for livet, hvis du skaber et godt gruppearbejde. Giv plads til at have det godt undervejs, og husk, at de sjove stunder er mindst lige så vigtige som de faglige. Det er dem, der holder dig kørende og det er dem, du husker tilbage på.

Dimittender fra Aalborg Universitet er generelt mere attraktive på arbejdsmarkedet, fordi vi lærer at indgå i samarbejde med andre, kan tilegne os viden selvstændigt og metodisk med en konkret problemstilling, der skal løses.

At vi lærer at udvælge relevante teorier og metoder samt at vi kan tilrettelægge en proces, er ligeledes en fordel. Som færdiguddannet kan vi derfor tilbyde arbejdsgivere en medarbejder som er forberedt på, hvad erhvervslivet byder på.

Således vil PBL derfor blive en vigtig del af dit universitetsliv og din faglige profil.

PBL - ALL INCLUSIVE Vil du have indblik i de studerendes egne oplevelser på godt og ondt? På Agendas side kan du læse de indsendte fortællinger og få en forsmag på PBL arbejdet.

13

AALBORG UNIVERSITET

AAU omstiller digitalt TEKST Frederikke Sofie Tast

Foråret 2020 er allerede gået over i historien; Et epidemiologisk udbrud af virusset COVID-19 kontaminerede den globale verden. Lande lukkede ned som dominobrikker, og strenge politiske tiltag tog form; selv i Europas mest diplomatiske demokratier. Rejseforbud, udgangsforbud, arbejdsforbud og låste døre på campus(!).

I et historisk perspektiv har vi set, hvordan kriser skaber gunstige vilkår for innovation, da vi i de fremmede situationer, vi bliver sat i, hurtigt kan lokalisere de nyopståede problematikker, som skal løses. Det her er tanken bag den problembaserede læringstilgang, som vi til daglig benytter os af på AAU. Der opstår således ideer og kreativitet på baggrund af et behov, som opstår grundet et problem. Det er også, hvad der skete under universitetets digitale omstilling.

Digitalt mekka

COVID-19 har omdannet de traditionelle, analoge universiteter til et digitalt mekka for undervisning. Siden statsminister Mette Frederiksen officielt lukkede Danmark ned d. 11. marts 2020, blev danske uddannelsesinstitutioner tvunget ud i en digitalisering. Undervisning såvel som gruppearbejde; møder såvel som øvelser. En digitalisering, der egentlig længe har ligget på lur.

I det sidste årti har den teknologiske udvikling fået tag i verden, og det er derfor ikke overraskende, at universitetet følger trop. ‘Digital dannelse’ har i de seneste år indtaget debatten, særligt på ungdomsuddannelserne, hvor en helt ny form for digital didaktik skal 14

imødekomme de platforme og ressourcer, som står til rådighed online. Men ét er digital dannelse, noget andet er digital uddannelse.

Digital kold tyrker

Ingen af os har nogensinde prøvet en situation som den, der udfoldede sig i foråret 2020. Det betød ligeledes, at der hverken var plads eller tid til tilvænning. Det blev en kold digital tyrker.

For nogle studier var undervisningen allerede i luften igen efter få dage, hvilket betød, at de studerende hurtigt kunne genoptage dagligdagens gøremål i form af forelæsninger. For andre tog den digitale omstilling længere tid, eller var ikke mulig for det pågældende fag, idet mange naturfaglige studier kræver forsøg og eksperimenter i laboratorier. Uanset fakultet blev alle studerende ufrivilligt testet i selvdisciplin, studiestruktur og selvstudie. Løsningerne var talrige; Live-stream forelæsning, Powerpoint Speak, gruppemøder på Microsoft Teams, Skype Business samtidig med et genopstået behov for ‘hjælp til selvhjælp’.

At fratage al normalitet og rutiner sætter derfor samfundet i en stresstilstand. I en tid fyldt med fortvivlelse, kaos og uberørt grund under fødderne, opstod nye nicher for digitale mødesteder, socialisering hver for sig, udveksling af erfaringer og evner, for ikke at nævne det samfundsfællesskab og “samfunds-

AALBORG UNIVERSITET

sind” vi udviste ved at efterleve og respektere forsamlingsforbud. Forklaret ud fra en sociologisk grundsætning, så kan samfundet altid ændres, da mennesker skaber samfundet.

Gruppepresset

Aalborg Universitets særkende ligger i den problembaserede læring og gruppearbejde. Gruppearbejdet og dens naturlige dynamik blev dog særligt udfordret af den digitale omstilling, da grænsen for kompromisser og digitalt sprog måtte gentænkes. Selv en simpel konstruktiv sætning kan opfattes anderledes fra den anden side af skærmen.

Digital omstilling af samarbejdet er ikke uden kvaler. Vanskelige situationer er derfor uundgåelige, da en gruppe består af personligt pressede gruppemedlemmer, i en presset situation og under fremmede, digitale forudsætninger. Digital omstilling fordrer derfor en anden indstilling, tålmodighed og tolerance i gruppearbejdet. Vi tog til takke med, at vi, de digitale indfødte, som udgør majoriteten på landets universiteter, imidlertid har de bedste digitale evner og forudsætninger for at imødekomme den digitale omstilling.

erfaringer. Simpel trial and error-filosofi.

Som ny studerende høster I derfor fordelene af, at vi allerede har været de digitaliserede forsøgskaniner. Ingen siger at jeres studie og studiestart bliver perfekt, men den bliver skabt på baggrund af både praksis- og forskningsviden.

Digitalisering på AAU

I længere tid har digitalisering været på implementeringsstadiet på tværs af AAU. Det er blevet undersøgt, hvordan vi bedst muligt kan implementere de muligheder vores digitale tilgange kan give vores læring. COVID-19 fremtvang processen, så vi er blevet mange erfaringer rigere.

Studerende vælges ind og har medbestemmelse på AAU, så den viden, studiet får, er ikke kun viden fra underviserne, men den oplevede virkelighed om, hvordan det har været at studere hjemmefra og lave projektarbejde via skærmen. Derfor står du nu langt stærkere som studerende, end vi gjorde da samfundet lukkede ned, og kan høste frugterne af den problembaserede viden som er blevet skabt under dette virkelige eksperiment.

Virkelighedens eksperiment

Center for IT ledelse på Aalborg Universitet (AAU) har iværksat en ny forskningsgruppe med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).

Universitetets forskere har fået et unikt udgangspunkt for at undersøge digitaliseringen på de danske uddannelsesinstitutioner. Vi er blevet eksperimentgruppen i vores eget eksperiment. Derfor bygger meget af den viden, vi har dannet os, på

15

AALBORG UNIVERSITET

Red. Frederikke Sofie Tast

TEKST Martin Ingversen

Campus under

grøn udvikling Vi står midt i et paradigmeskifte. Bæredygtighed og grøn omstilling har indtaget en triumferende plads på den internationale såvel som den nationale dagsorden. Folketingsvalget 2019 skiller sig ud som et klimavalg, hvor de danske vælgere ‘stemte grønt’, og nu ser vi både lokale og nationale initiativer til at omstille bæredygtigt og mere klimabevidst - et ansvar vi også forsøger at løfte her på campus.

16

AALBORG UNIVERSITET

AAU følger trop

Aalborg Universitet har allerede hænderne dybt begravet i klimatiltag og grøn omstilling, ligesom mange andre institutioner rundt omkring i Danmark. Der er igangsat en bevægelse, der skal imødekomme de klimabelastninger, som universitetet hidtil har påført miljøet. Udskiftning af pærer, grønnere køkkener og generelt lavpraktiske initiativer - de små ting tæller på den store skala. Yderligere har mange studier omstillet til digitale eksaminer for at undgå unødvendig ressourcespild af bl.a. papir, transport og elektronik.

Vild med Vilje

AAU har implementeret et nyt koncept, der hedder Vild med Vilje. Dette koncept går i al sin enkelthed ud på at forme og skabe mere biodiversitet på campus (som for at vise ydmyghed og kærlighed over for Moder Jord) Græsset får lov til at gro, blomster spirer frit og naturen udfolder sig på nærmeste hold. Vild natur er smuk natur. Et Vild med Vilje-område genskaber naturens egen biodiversitet og gensidighed, som for at genskabe Darwins nærstudie af regnormens gensidige forhold med dens omgivelser: Regnorme producerer muldjord, når de fortære organiske stoffer. Muldjord gør jorden frugtbar, så flere planter og dyr kan leve der. Med tiden bliver de til organisk stoffer, og på den måde kører kredsløbet I sensommeren 2019 blev der etableret fælleshaver med bålsted og flere uderum, der sætter rammerne for mere naturlige omgivelser og et grønt studiemiljø. Dette har også andre positive effekter, som, i bedste Feng Shui stil, nedsætter stress, øger velvære og generelt øger menneskets trivsel.

17

AALBORG UNIVERSITET

De frivilliges kamp

Der findes forskellige organisationer, som arbejder med bæredygtige initiativer, der skal imødekomme et grønnere campus. Et udvalg under Studentersamfundet har til formål at kæmpe for at implementere FNs 17 verdensmål (SDG’erne) i undervisningen. Derudover har de til opgave at oplyse studerende og ansatte på campus om FNs Verdensmål, bæredygtighed, og hvordan vi kan iværksætte en lokal indsats.

Banebrydende projekter

Kontakt dem på sdg.udvalg@studentersamfundet.aau.dk

Som et nyt initiativ har Aalborg Universitet lanceret Megaprojekter, hvor studerende tager del i løsningsorienterede projekter på tværs af faglige kompetencer, årgange og fakulteter. Gennem megaprojekterne omsættes FN’s 17 verdensmål til praktiske problemstillinger, som studeres i nærmiljøet, ofte i samarbejde med lokale virksomheder.

Et eksempel på sådan en arbejdsproces, kan hentes i sidste års megaprojekt med titlen “Simplifying sustainable living”. Her var der bl.a. studiegrupper fra Sociologi og Economics and Business Adminstration, som tilmeldte sig megaprojektet og valgte herunder udfordringen ‘Affaldssortering i studieboliger’. Dette tværfaglige samarbejde har til formål at løse udfordringen ved at dele kundskaber, faglighed og sparring.

Slutteligt bliver projektet tilmed indsendt til Aalborg Kommune, hvorfor de kan få gavn af de studerendes kreativitet og innovative kræfter til at generere ideer og løsninger til reelle problematikker.

Se hvordan du kan være med på: www.megaprojekter.aau.dk

18

AALBORG UNIVERSITET

Et individuelt fælles ansvar

Paradigmerne skifter, og vi gør (endelig) op med den forbrugerisme, som siden 1920’erne har undergravet særligt den vestlige verden, på bekostning af den tredje verden. Jordens største bjørnetjeneste, bogstaveligt talt.

Vi står overfor et fælles ansvar for at tage del i den kollektive klimabevidsthed, vi alle må stå til ansvar for. Derfor handler bæredygtighed og grøn omstilling om at turde tage ansvar. Vi skal turde at se kritisk på os selv og vores egne handlinger. Vi skal turde tænke kreativt og gentænke traditionelle funktioner; både institutionelt og individuelt. Bæredygtighed skal derfor tænkes ind i alle sociale, kulturelle og politiske projekter, som vi allerede ser initieret her på Aalborg Universitet, og det er vi stolte af. Initiativer og bevægelser som disse skaber et fælles udgangspunkt for, at vi på universitetet kan løfte i flok. Og på den måde løfter vi i fællesskab Aalborg Universitet i en fortsat mere klimabevidst og innovativ retning.

19

AALBORG UNIVERSITET

Studenterpo På AAU betyder det noget, hvad de studerende mener og oplever. Underviserne prøver hver dag at gøre studierne bedre, dekanerne udvikler fakulteterne og rektor tænker store tanker om, hvilken fremtid universitetet skal skabe. Som studerende er vi med alle steder – hvis vi vil.

Du har som studerende et unikt perspektiv, fordi du bedre end nogen underviser kender oplevelsen af at studere på AAU lige nu. Studenterpolitik handler om at se på sin uddannelse som mere end en ydelse man passivt modtager. Grundlæggende handler det om at tage ansvar og handle. Når din underviser beder dig finde passende litteratur, men har ikke fortalt dig hvilke akademiske tidsskrifter der er de rigtige at kigge i, eller når din gruppe på seks personer skal skrive et projekt, men alle borde og stole på campus er optaget – der skal du handle studenterpolitisk ved at italesætte problemet.

Når vi italesætter et problem, har vi taget det første skridt i retning af at finde en løsning, men vi kommer ikke i mål ved blot at pege på problemet. De bedste løsninger udvikler vi i samarbejde med universitetet. De ansatte kender ikke problemstillingerne ligeså godt som os; Derfor kan vi heller ikke forvente, at de skal finde løsningerne uden vores hjælp. Som studerende tager vi ansvar for vores uddannelser og universitetet, når vi italesætter problemer og hjælper med at løse dem.

I forbindelse med at du som studerende på AAU stifter bekendtskab med problembaseret læring 20

AALBORG UNIVERSITET

Hvis vi ikke deler vores

olitik perspektiv

kan vi ikke forvente at det bliver taget med

(PBL), vil du erfare at problemer kan forstås på mange måder. De kan være simple og håndgribelige, som når det kommer til for høje priser i kantinen, men de kan også være abstrakte og komplekse, som når det handler om, hvorvidt ens uddannelse forbedrer en til at løse systemiske udfordringer i verden. I Studentersamfundet tager vi både små og store problemer alvorligt, og vi ønsker at hjælpe dig med at løse begge. Studentersamfundet er vores måde som studerende at organisere os på tværs af hele AAU, fordi problemer løses bedst i fællesskab.

Da jeg startede på min uddannelse, spurgte flere mig, hvad jeg ville, når jeg kom ud i den virkelige verden. Med tiden har jeg erfaret, at verden indenfor og udenfor universitetet er den samme, og man kan have lige meget indflydelse på begge. Studenterpolitik handler ikke om ideologi, men om at gøre livet som studerende bedre, både når det kommer til uddannelse, bolig, studieliv og fremtidsmuligheder. Jeg håber, at du vil være med til på kort sigt at gøre AAU bedre og på lang sigt at gøre verden bedre.

Vil du introduceres til den studenterpolitiske verden, inviteres du hermed til Studenterforum den første mandag i hver måned. Find begivenheden på Studentersamfundets Facebook side!

Jacob Blasius

Studenterpolitisk ordfører 21

AALBORG UNIVERSITET

Forstå universitete TEKST Phillip Sperling

Som du måske har opdaget, så er universitetet kæmpestort. Du har sikkert undret dig over, hvor stort det egentlig er, hvordan det hele er skruet sammen, og hvem der varetager hvad. På de næste sider vil vi prøve at give dig et indblik i, hvordan dit andet hjem for de næste år ser ud. Først og fremmest er universitetet en stor organisation, rigtigt stor. De seneste år er vi vokset meget. I løbet af de sidste 8 år er AAU vokset med 93%.

REKTORATET OG BESTYRELSEN FAKULTET INSTITUT

STUDIENÆVNENE DE FRIVILLIGE 22

AALBORG UNIVERSITET

ets forskellige lag Universitetet er lidt ligesom et løg; det har mange lag, og hvert lag varetager forskellige ting. Det kan f.eks. være at beslutte hvad der skal undervises og forskes i, samt at sætte retningen for udviklingen af universitetet.

I den daglige gang møder vi de frivillige.

Det er dem der i samarbejde med universitetet, Studentersamfundet og andre samarbejdspartnere sørger for oplæg, fester, workshops og lignende, som gør studielivet mere levende.

Beslutningsprocessen tættest på de studerende er studienævnene. De bestemmer hvad der skal undervises i på de enkelte studier, og sikrer at du får en høj kvalitet af undervisning.

Hvert studienævn hører til under et institut, som sørger for alle rammerne omkring uddannelsen. Det er altså institutterne, der sørger for, at vi har de rigtige lokaler til rådighed, og at vi får undervisning af dygtige forskere, der ved hvad de taler om.

Hvert institut hører til et fakultet (på nær to institutter, der har en fod i både HUM og SAMF), der har det overordnede ansvar for deres konkrete fagområde. På fakultetet arbejder de med budgetter, strategier og visioner, som alt sammen er til for at udvikle fakultetets fagområde.

I toppen af universitetet findes rektoratet og bestyrelsen. Her bliver de store beslutninger om universitetets fremtid, såsom universitetets samlede budgetter og strategier, truffet.

23

AALBORG UNIVERSITET

INSTITUTTER OG FAKULTETER PÅ AAU SAMF

Det samfundsvidenskabelige fakultet

HUM

Det humanistiske fakultet

TECH

Det tekniske fakultet for IT og Design

ENG

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet

SUND

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

SAMF

HUM

TECH

ENG

SUND

Institut for Planlægning

Institut for Byggeri, By og Miljø

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Institut for Arkitektur og Medieteknologi

Institut for Energiteknik

Klinisk institut

Institut for Politik og Samfund

Institut for Elektroniske Systemer

Institut for Matematiske Fag

Juridisk Institut

Institut for Datalogi

Institut for Kemi og Biovidenskab

Institut for Institut for Kommunikation Sociologi og og Psykologi Socialt Arbejde

Institut for Økonomi og Ledelse

Institut for Kultur og Læring

Institut for Materialer og Produktion 24

AALBORG UNIVERSITET

Opbygningen

af AAU

43

SAMF HUM

Studienævn

18

SUND

TECH ENG

Institutter

5

Fakulteter

Vidste du?

Som studerende har du mulighed for at blive valgt ind i de råd og nævn, der er med til at styre alle fire lag - eller som vi kalder det: Universitetets styrende organer. I hver af de valgbare organer sidder der studerende, og i studienævnene er vi endda lige så mange studerende som professorer, så her kan du virkelig få indflydelse!

25

AALBORG UNIVERSITET

Få indflydelse på din uddannelse! jeg ?” l r a e k th rs e o f d r i o ”Hv ervises e und ikk

de r ø rg ?” r o f e r h o et ”Hv sådan d e v e tså la re l a bar e ed kunn get b me ”Jeg e i er!” d s i u v t s r her unde n i end m

TEKST Phillip Sperling

Vækker nogle af de her sætninger genlyd i dig? Hvis ikke, så skal du altså stadig følge med. Du har måske været en del af et elevråd i gymnasietiden, hvor man kunne bruge mange måneder på at arbejde på noget, som man alligevel ikke fik lov til. Så jeg forstår godt, hvis du nu sidder og tænker: ”Kan jeg virkelig ændre noget på den her uddannelse? Hvad nytter det?”

Jeg vil bruge de næste par minutter af dit liv på at overbevise dig om, at indflydelse faktisk er noget, du kan få her på universitetet.

26

AALBORG UNIVERSITET

Hvor kan man så få indflydelse?

Jo, det kan man faktisk næsten over alt. På side 22-25 kan du få et overblik over, hvordan universitetet er skruet sammen, og som studerende har du faktisk mulighed for at blive valgt ind i næsten alle universitetets organer. Vi kan endda påvirke politikere til at ændre loven, når vi er mange studerende, der slår os sammen.

Hvad var det nu lige de forskellige instanser var for nogen?

Vi har 4 valgbare organer på universitetet: Studienævn, institutråd, akademisk råd (der er fakultetets organ) og universitetsbestyrelsen. Her har vi som studerende en stemme ved bordet, når der skal besluttes, hvilke fag der skal undervises i, hvilke forskere der skal undervise, ja endda når der skal ansættes en rektor. For at få indflydelse på alt det skal man vælges ved universitetsvalget (bare rolig, det er ikke så svært, som det lyder) i november.

27

AALBORG UNIVERSITET

Univalg? Skal man så være politiker for at være med?

Nej, studenterpolitik er for alle! Vi er ikke mini-politikere, men studerende ligesom alle andre, og alle kan blive studenterpolitisk aktive, hvis de har en mening og lyst til at sige den højt.

Hvilken forskel kan det i virkeligheden gøre?

Vi kan faktisk få ændret ret meget som studerende. Det kan være alt fra de små ting på det enkelte studie til store ændringer i national lovgivning. Det kan være som for nylig, da en studerende fik universitetet til at stille printere til rådighed til en eksamen, så de studerende ikke selv skulle medbringe en - ja, det skete faktisk. I den større skala kan man se på, da vi slog os sammen med studerende fra andre universiteter og fik udvidet retskravet til kandidaten. Det betyder, at man nu kan få lov til at holde sabbatår efter sin bachelor og stadig være sikker på at komme ind på sin kandidat.

Hvordan kommer jeg så i gang?

Du kan altid skrive til Studentersamfundets politiske ordfører på politik@studentersamfundet.dk. Ellers kan du bruge flowchartet på næste side til at finde ud af hvor du skal hen.

28

AALBORG UNIVERSITET

-- --

Har du en holdning til at være studerende?

Ja

Nej

Vil du ændre undervisningen på dit studie?

Nej

Vil du have infdlydelse indenfor et bestemt fagområde?

Ja

Studienævn Ja

Ja

Nej

Institutråd

Hvad så med fysiske rammer på studiet?

Nej

Vil du have indflydelse på store strategier?

Gå til næste side

Nej

Fakultetsråd

Ja

Universitetsbestyrelsen Nej Vil du bare lige se om studenterpolitik er lokal studieforening noget for dig?

Ja

Studenterforum 29

AALBORG UNIVERSITET

tag på udlandsophold Gode råd til ansøgningen og opholdet

TEKST Majken Ravnkilde

Et semester på et udenlandsk universitet kan bidrage til stor personlig og faglig udvikling, og derudover ser det rigtig godt ud på dit CV, når du sender en jobansøgning.

Men det at skulle udenlands i et semester er en lang og til tider uoverskuelig proces, der kan gribes an på mange forskellige måder. For at gøre det nemt for dig lister vi her nogle af de muligheder, du har: Studieophold ved et partneruniversitet: Aalborg Universitet har samarbejdsaftale med en bred vifte af universiteter over hele verden. På http://exchangeagreements.aau.dk/iris/public/ kan du indtaste dine informationer og se, hvilke universiteter der har hvilke uddannelser.

Hvis du finder et partneruniversitet, der passer til dine ønsker, skal du kontakte Internationalt Kontor, som ligger Fibigerstræde 10 i Aalborg. Deres åbningstid er 12.00-15.00, hvor du kan møde op uden forudgående aftale og få råd om, hvordan du kommer videre med din ansøgningsproces, eller få mere information om de universiteter, du er interesseret i. Deres job er at hjælpe dig med finansieringen af dit ophold, sprogtests, SU i udlandet og kulturchok.

Udlandsophold gennem EDU: EDU er en af de muligheder, du har, hvis du tager til et landt som AAU ikke har en samarbejdsaftale med og derfor selv skal finansiere dit ophold. EDU tilbyder gratis rådgivning og repræsenterer mere end 50 universiteter i Australien, Canada, Kina, England, Holland, Malaysia, New Zealand, Singapore, USA og Vietnam, og de har hjulpet tusindvis af studerende til udlandet gennem de seneste 20 år.

En del af deres rådgivning omhandler hjælp til udvælgelse af kurser, links og tips til legater og finansiering, retningslinjer og hjælp til ansøgninger og andet papirarbejde, der skal være på plads, og du får desuden en kontaktperson, du kan kontakte i tilfælde af spørgsmål, mens du er af sted.

Find mere information på: www.edu-danmark.dk Eller mød EDU og universiteterne på messen EDU Days eller ved et af deres gratis infomøder i Aalborg.

30

AALBORG UNIVERSITET

Udlandsophold gennem KILROY: En anden mulighed for udlandsophold uden samarbejdsaftale er gennem rejsebureauet KILROY. KILROY hjælper dig gerne med eventuelle spørgsmål og guider dig gennem dine muligheder for at sikre, at du har al den information, der er nødvendig for at tage beslutningen om, hvilket land og universitet du skal satse på.

Når du har fundet et match, hjælper KILROY med din ansøgning, finansiering af dit ophold, anskaffelse af visa, forsikring og endda med at bestille din flybillet. De hjælper også gerne med at arrangere spændende udflugter under dit ophold. Og allerbedst: rådgivningen er 100% gratis.

Hvis KILROY lyder som den rigtige løsning for dig, kan du finde mere information på: https://education.kilroy.net/ Gode råd til planlægning Start tidligt, processen tager lang tid, især hvis du også ansøger om legater.

Vi anbefaler at starte halvandet år i forvejen.

For at kunne inkludere de kurser, du tager i udlandet, i dit studie, SKAL du have dem godkendt af studienævnet (have forhåndsmerit).

Sørg for at mængden af ECTS-point er den samme, så du undgår at skulle tage yderligere kurser.

Få alle dine papirer i orden.

Vær bevidst om på forhånd, at det er en lang, hård proces.

Hvis du bare VIL til udlandet, så sørg for at have et backup-universitet, hvis det ikke lykkes at få plads på din førsteprioritet.

Sørg for ALTID, ALTID, ALTID at have rejseforsikring, når du tager til udlandet, forsigtighed betaler sig!

Nyttige sider om legater: http://www.legatnet.dk/ http://gribverden.dk/sadan-far-du-rad/legater-og-tilskudsordninger https://studerendeonline.dk/legater https://www.legatbogen.dk/saadan-soeger-du http://www.aau.dk/uddannelser/su/legater/

31

Nyttige numre

AALBORG UNIVERSITET

Facility support (9940) 3333 For aktivering af dit studiekort og meget mere, kan du kontakte Facility support via telefon, eller direkte ved dit lokale facility support teams kontor.

IT Support PĂĽ deres side findes diverse guides, sĂĽ du kan blive up to date med Print og Kopi, Mail, WiFi, Software og meget mere.

Support@its.aau.dk (9940) 2020

32

AALBORG UNIVERSITET

TEAM ØST

TEAM CITY

TEAM VEST

fsto@adm.aau.dk

fstc@adm.aau.dk

fstv@adm.aau.dk

Fredrik Bajers Vej 7A, lokale A1-101 Mandag til torsdag kl. 8.00-15.30, Fredag kl. 8.00-15.00

Rendsburggade 14, lokale 3.155 kl. 12-13

Fibigerstræde 4, lokale 35

Selma Lagerlöfs Vej 300, lokale 0.1.91 Kl. 8.00-9.00 og 12.00-13.00

Strandvejen 12-14, lokale A200 Strandvejen: kl. 12-13

Mandag til torsdag kl. 8.00-15.30, fredag kl. 8.00-15.00

Startup program ibu@adm.aau.dk Går du med en drøm om at blive iværksætter?

AAU Startup program tilbyder et fedt program til studerende med en studierelateret iværksætterdrøm. Her kan man få hjælp og støtte til både idétest, økonomi, forretningsudvikling, mentor og meget mere.

33

AALBORG UNIVERSITET

Brug for at snakke?

Husk Studenterpræsterne Religiøs eller ej, dette er stedet som rummer mere end det lyder. Her kan man få en snak om alt mellem himmel og jord.

Telefon: (9940) 9096 praesten@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Fibigerstræde 15, lokale 2.233 9220 Aalborg Øst Studenterhuset Gl. Torv 10, lokale 221 9000 Aalborg

Studentersamfundet Pust liv i studietiden med Studentersamfundet ved din side; deltag i arrangementer, fællesskaber eller bidrag til et fedt studiemiljø, som en af de mange frivillige. Læs mere på hjemmesiden og følg dem på facebooksiden - så din studietid kan få et pift af liv. v/Aalborg Universitet (9940) 8013 8014 8019 34

Fibigerstræde 15 9220 Aalborg Ø info@studentersamfundet.aau.dk

AALBORG UNIVERSITET

Studievejledning Det er altid muligt at finde generel vejledning på studievejledningens hjemmeside. Her er det også muligt at booke et personligt møde. Efter studiestart er dit studies lokale studievejledning dog stedet for mere specifikke forespørgsler.

(9940) 9440 Åbningstider for telefonsamtaler: Mandag - fredag kl. 12.00 - 15.00 Fibigerstræde 10, lok. 2.04 9220 Aalborg Øst studievejledning@aau.dk

Agenda De studerendes blad på AAU redaktor@agenda.aau.dk Følg med i historier og nyheder fra både AAU og samfundet, eller få lidt let underholdning direkte på din telefon. Bladet er for studerende og af studerende. Find det i en af standerne eller online, og hold dig opdateret på facebooksiden.

35

AALBORG UNIVERSITET

AAU apps AAU Start giver dig et overblik over den relevante information i forbindelse med studiestart. Her får du en tjekliste med, hvad du skal nå inden studiestart, FAQ, info fra dit studie, program for studiestartsperioden og kontaktoplysninger på din studiesekretær mm.

AAU Start

36

AALBORG UNIVERSITET

AAU Student er den lette vej til overblikket over dit studieliv. Du logger ind i appen med din AAU-mail og får her adgang til dit skema, kurser, kantinemenu, studieteknikker mm.

AAU Student

AAU Map er AAUs kort-app, som guider dig frem til lokalerne på AAU. Indtast lokalenummeret i appen, og få en rutevejledning til lokalet.

AAU Map 37

AALBORG UNIVERSITET

AAU-1-DAY er AAUs gæstenetværk med skiftende éndagskoder. Ved at logge ind med din AAU-mail får du adgang til dagens og de følgende tre dages koder.

AAU-1-DAY

Med AAU Building Support kan du let og hurtigt rapportere fejl og mangler på bygninger og inventar på AAU.

AAU Building Support

38

AALBORG UNIVERSITET

Alle AAUs apps kan hentes i App Store og Google Play. Du kan også læse mere om vores apps på www.app.aau.dk

Hvis du brænder for design og appudvikling, kan du også blive medlem af vores App Panel på Facebook og få indflydelse på den løbende appudvikling på AAU. Tilmeld dig gruppen ’AAU App Panel’, hvis det lyder som noget for dig.

Husk at du som studerende har adgang til blandt andet Office 365 - Find det hele lige her

39

AALBORG UNIVERSITET

LIVET SOM

STUDERENDE

40

AALBORG UNIVERSITET

41

AALBORG UNIVERSITET

Velkomst fra Stud Kære du, nye studerende på Aalborg Universitet. Det er mig en kæmpe ære, at jeg på vegne af hele Studentersamfundet, kan ønske dig hjerteligt velkommen til AAU. Det bliver en spændende tid i dit liv, og jeg håber du ser frem til den. Det er starten på et nyt kapitel, hvor du har en enestående chance for at finde nye sider af dig selv, du måske ikke vidste at du havde. Det er også noget vi i Studentersamfundet rigtig gerne vil hjælpe dig med. Men hvordan kan vi det?

Jo ser du, Studentersamfundet er en meget alsidig organisation, men først og fremmest er det en organisation der er skabt af studerende for studerende. Vi har mange forskellige formål, arrangementer, og interesse-punkter. Det er en organisation som både prøver at skabe et godt socialt liv på universitetet ved hjælp af store arrangementer som fester og spilaftener, men også med hjælp fra forskellige foreninger som er mere studieorienterede. Vi arbejder også hver dag for generelt at gøre det bedre at være studerende, ikke kun på AAU, men også overalt i Danmark. Og lige nu, i en tid hvor vores hverdag er forandret, er det vigtigt at gøre både regeringen, men også AAU opmærksomme på hvordan dette kan forandre vores studietid. Heldigvis er du startet på et universitet der er klar til forandringen, klar til at gøre det hele mere digitalt, og ikke mindst klar over at de ikke må gå på kompromis med din, min og alle de andre studerendes uddannelser.

42

AALBORG UNIVERSITET

dentersamfundet Studentersamfundet er altså en organisation som arbejder med studenterpolitik, i lille og stor skala, men det er også en organisation hvor vi prøver at samle studerende for at have det hyggeligt sammen.

Mit navn er Cecilie, og jeg er lige nu den siddende formand for Studentersamfundet. Men jeg har selv været, hvor du er nu. Haft en masse følelser inde i kroppen, som måske ikke var helt til at tyde. Følelser af spænding men også bekymring omkring hvordan de næste 3 til 5 år af mit liv ville arte sig. En veninde fortalte mig om Studentersamfundet, og her fandt jeg min vej til et godt studieliv på AAU. Jeg startede i en af vores fredags-caféer, rykkede over til at arbejde mere og mere med studenterpolitik og større arrangementer, og sidder nu som formand, hvor min største interesse er skabe gode sociale sammenhold for de studerende på Aalborg Universitet.

Så hvis du, mens du læser dette, sidder og tænker, at du ikke helt ved, hvordan det hele skal gå nu, så har jeg et råd til dig: Engagér dig! Snak med folk fra dit studie, din årgang, de andre årgange, folk der måske læser noget andet end dig. Med nye bekendtskaber og nye venner lover jeg dig, at du ikke vil fortryde din tid på Aalborg Universitet.

Så endnu engang vil jeg, på vegne af hele Studentersamfundet, gerne byde dig hjerteligt velkommen til Aalborg Universitet. Jeg håber inderligt, at du får en god studiestart og en endnu bedre studietid. Det vil vi i Studentersamfundet i hvert fald gøre vores allerbedste for at du gør!

Mange hilsner

Cecilie Pallisgaard Jensen Formand for Studentersamfundet.

43

AALBORG UNIVERSITET

Velkommen til de Nu har du ansvaret!

TEKST Frederik Vrist Hansen

Sommerferien er nu ovre, og det er endnu engang tid til at finde skolebøgerne frem, sætte strøm til computeren og smøre madpakken. Du har prøvet det før; i folkeskolen og på gymnasiet. Du ved, hvad det vil sige at være studerende - du kender rutinerne og reglerne, og du ved hvad der forventes af dig… eller?

Ingen kære mor Springet fra at være grøn student på en ungdomsuddannelse til at være fuldtidsstuderende på universitetet kan være overvældende. For mange er det nye skoleår nemlig også starten på et nyt kapitel i deres liv. Nyt studie, ny tilstedeværelse, nye venner og omgangskredse, og måske foregår det hele i en ny by. For mange har den nye tilstedeværelse tilmed medført, at de har været nødsaget til at flyve fra familiens trygge og varme rede. Det er dog ikke kun de ydre rammer, som har ændret sig og er forskellig fra gymnasietiden, for lige så har forventningerne til dig. Du er nu fri som aldrig før. Fri til at træffe dine egne beslutninger, fri til selv at vælge, hvordan du prioriterer mellem studie, job og venner - Det er en kæmpe frihed, men samtidig et kæmpe ansvar!

Du har nemlig samtidig også selv ansvaret for din egen læring, med alt, hvad det indebærer. Ingen holder længere regnskab med, om du laver dine lektier, er aktiv i undervisningen, eller om du overhovedet dukker op til forelæsningerne - Din fremtid er nu i dine hænder, og det er nu udelukkende op til dig at udnytte den mulighed, som dét at læse på universitetet er.

44

AALBORG UNIVERSITET

e voksnes rækker Studiet eller det sociale - hvordan prioriterer jeg?

Din tid på uni skal leves, ikke blot overleves. Men døgnet har fortsat kun 24 timer, og er det overhovedet muligt at være en god og altid velforberedt studerende, samtidig med at man skal være en god ven, en god kæreste og samtidig deltage i alle universitetsfesterne og de mange andre sociale og kulturelle tilbud som byder sig? For selv den mest garvede universitetsstuderende kan det være svært at skulle vælge mellem at skulle fordybe sig i Brinkmann og Foucaults tekster eller at tage en tur i Gaden på lille-fredag med vennerne - så når end ikke de kan, hvordan skal du så nogensinde kunne mestre prioriteringernes teknik?

Noget endegyldigt svar på dette findes nok ikke, og sandheden er nok, at der findes lige så mange måder at gribe denne problemstilling an på, som der findes studerende. Hvor nogle slavisk og minutiøst læser al primær og sekundær litteratur til hver kursusgang for at være bedst muligt forberedt, finder andre værdi gennem studierelevante fritidsjob, der på den ene side måske betyder, at der ikke altid er tid til at læse alt kursusmaterialet, men på den anden side giver en mere praktisk forståelse af studiet. I sidste ende er det dog op til dig selv at finde den og de studieteknikker, der giver mening og virker for dig, i bestræbelsen på at opnå de mål du måtte have for din studietid.

45

AALBORG UNIVERSITET

Drop karakterræset Hvor karaktererne i gymnasietiden for mange var afgørende i bestræbelsen på at blive optaget på drømmestudiet, spiller de for de flestes vedkommende en langt mindre rolle her på universitetet. For enkelte vil karaktererne stadig være aktuelle, hvis man ønsker at læse videre på en anden af de mere attraktive studier. For langt de fleste er karaktererne dog af mere symbolsk karakter, hvor de mere er medvirkende til at give den studerende et fingerpeg om dennes forståelse for anvendelsen af metoder i faget, som er blevet bedømt. Når jobbene på arbejdsmarkedet skal besættes, sker det også så godt som aldrig, at ansøgeren bliver valgt udelukkende ud fra vedkommendes snit. Tidligere erfaringer fra relevante studiejobs er sammen med de mere

46

personlige færdigheder og kompetencer, der er opnået andetsteds fra, vejer endnu tungere på vægtskålen, når en ansøger skal vurderes i forhold til et fremtidig job.

Vores opfordring er derfor også, at du skal glemme karakterræset for en stund, og i stedet retter fokus på læringsprocessen, og ellers bare nyder din tid på Aalborg Universitet.

Tag nogle chancer, prøv dine færdigheder i teorierne og metoderne af i praksis - udfordre dig selv på det faglige og personlige plan, og udnyt at der er plads til at fejle på universitetet. For som Thomas Edison sagde: “Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet 10.000 måder som ikke fungerer”, og hellere lave dine fejl her, omgivet af eksperter og medstuderende, der kan spore dig på rette vej, end at lave de samme fejl i dit fremtidige job, hvor du ikke har nogen at spørge til råds, og det forventes at du er eksperten. Måske får du ikke det 12-tal for dit projekt som du havde håbet på, men hvis du lærer af dine fejltagelser og bliver klogere undervejs, er det det hele værd.

AALBORG UNIVERSITET

I dag kan du blive medlem af Djøf for

0

kr.

I morgen får du adgang til de billigste studiebøger, de bedste studiekurser, og den bedste studieforsikring.

Meld dig ind i Djøf i dag.

De første 12 måneder er gratis. djoef.dk/studieliv

47

AALBORG UNIVERSITET

Jeg sad der med forskellige strømper fra Nike og Kappa og misfarvede sneakers i en stand der – fejlagtigt! – bevidnede en marathonløbers historie. Med en lappeløsning af en mulepose og en hjemmegjort grydeklip. Den første dag. Universitetslivets scene var sat. Lige der ved langbordene på Gammeltorv. Nervøs. Det er nu tre år siden. Tillad mig at introducere den monolog, der udspillede sig i mit hoved de skelsættende minutter, hvor vi mødtes den morgen: ”Hvorfor fanden har du taget din hjemmelappede bomuldsarvestykke af en trenchcoat på? De sidder jo der i lækre slimfits og figursyet blazer som prikken over et æstetisk i. Tilpas potente overarme og et velassorteret tandsæt, der forbinder smil og tøjstil. Jamen, hvad tænker du på, Søren Malthe?”

At sidde der i studielivets rendezvous med en fastmonteret hjelm af en grydeklip. Med en garderobe der ville gøre såvel

48

hofnarren som tidligere tiders halalhippier misundelige. Farve-ekvilibristen Anne Marie Helger ville uden tvivl stå imponeret tilbage. Men hvad var det egentlig, der fodrede min nervøsitet? Det var tanken om at skille sig ud. Som bekendt kan det være gavnligt at forestille sig andre personers tanker, når egen tankevirksomhed hækler håbløse slutninger.

Så det gjorde jeg. De ser stilrene ud, har styr på livet, men der må sgu gemme sig en nervøsitet derinde. Tanken om at skille sig ud. Og det skulle vise sig. Som dagen skred frem, mødte jeg en bipolær lidelse. Jeg mødte turnersyndrom. Varierende kropsbygninger. Jeg mødte såvel den sort-hvide akkuratesse som den farverige flagren. Forskelligheden udgjorde gruppen, der nu var på vej til rektors velkomsttale og dermed den formelle start på studielivet.

Som månederne gik, og den indledende nervøsitet kom på afstand, blev det også klart, at

TEKST Søren Malthe

Når forskelligheden bliver forcen

AALBORG UNIVERSITET

forskelligheden formede os. Den krops- og beklædningsmæssige manifestation af mit selverklærede unika af et ego blev til en af mange grundpiller i de sociale relationer. Således blev det tydeligt, at forskelligheden var en force.

Og så tilbage til den morgen på Gammeltorv. Det var med lige dele skræk og optimisme jeg kiggede ned langs bordet.

Optimistisk ved tanken om, at vi er her af samme grund – uagtet tidligere uddannelse og hvor i landet vi kom fra. Hver person ved bordet var støbt af samme interesse i uddannelsen – og hver interesse pakket ind i forskellig beklædning, frisure og kropsbygning. Vi var formet af forskelligheden.

Den forskellighed der er så uendelig vigtig. Og sat mere på spidsen: Forskellighed bliver først virkelig en force, når man er opmærksom på den.

Således en opfordring: Insister på dig selv og omfavn forskelligheden! Jeg gjorde det. Jeg blev bachelor. Også med sokletter i Nike og Kappa.

49

AALBORG UNIVERSITET

TEKST Stine Leemann

Red. Katrine Dethlefsen

Velkommen til uni - måske den mest forvirrende, skræmmende, frustrerende og uoverskuelige skoletid, du endnu har mødt! Det bliver fantastisk! Din skolegang indtil nu har kun ramt overfladen af, hvad du nu skal til at studere, og nu åbnes dørene helt for dig.

Uni kan være fantastisk, men det kommer også til at blive hårdt. Du kommer til at ændre på den skolerytme, du har lært siden du startede i 1. klasse, og det tager tid! Personligt vil jeg sige, at der gik lang tid før jeg fandt den rytme, der passede til mig, og jeg er lige startet på min kandidat. Jeg afprøver stadig forskellige teknikker, så gå endelig ikke i panik, hvis det ikke lykkes i første forsøg.

Mit første år var plaget af flere spøgelser: Min første karakter på 1. semester var et 02, så jeg frygtede den næste eksamen, så var der den store mængde pensumlitteratur og måske værst af alt: Hvis jeg dumpede! Hvor pinligt ville det ikke være, hvis jeg skulle til reeksamen? Og hvordan i alverden fungerer det så? Der var så mange spørgsmål og usikkerheder - det er der stadig, men med tiden finder du ud af, hvor du kan finde svar og hvordan det hele fungerer.

Prøv dig frem

Der er ingen klare retningslinjer for, hvordan man skal gøre det hele, for gæt engang. Det er nu DIT ansvar, at DU lærer noget! En del af studiet er, at du skal lære, hvordan du bedst selv opfanger information. Der findes 117+ forskellige måder at 50

5

lære på, så det gælder om at prøve sig frem, indtil man finder den måde, hvorpå man synes, at det fungerer for en selv.

Min strategi var, som så mange andres, at genbruge den indstilling, jeg altid har haft:

Jeg SKAL ... læse alt pensum ... med til alle forelæsninger ... kunne det hele udenad Jeg brugte de første par semestre på at stresse over alt: At jeg ikke var med til den der forelæsning, at jeg ikke kunne huske, hvad det begreb hed, at jeg ikke havde læst den der tekst, og min eneste løsning var læs, læs, LÆS! Men jo mere jeg stressede over det, jo mindre kunne jeg huske. Så et lille råd herfra: Du har, siden du startede i skole, fået fortalt, hvor vigtigt det er, at du altid læser lektier og altid møder op, har jeg ikke ret? Gør mig en tjeneste og læg den indstilling til side. Det er langsomt ved at gå op for mig, hvor meget jeg forstår af mit studie, når jeg ikke tænker over, at jeg SKAL kunne det, for hvis jeg først får lov at plapre løs om dén der teori eller dét der studie, så kan jeg snakke i dagevis! ”Hey, du! Hvad så hvis jeg faktisk ikke kan huske

AALBORG UNIVERSITET

det og hvad nu hvis jeg faktisk dumper?”

Jeg tænkte nok du ville spørge, og her er mit vise svar: Hvis du ikke kan huske det, så kan du ikke huske det og hvis du dumper, så er der reeksamen. Det kan virkelig ikke gøres mere simpelt end det.

En mundtlig eksamen er nok det eneste tidspunkt (ikke bare på dit studie, men I DIT LIV), hvor du skal kunne svare med det samme. Selv til de skriftlige eksamener kan du altid gå tilbage i litteraturen og læse det igen (eller for første gang).

Hvis der er noget, du ikke forstår, så er det rart, at der er mange forskellige studiefællesskaber!

Der er ældre studerende, der kan give dig råd.

Der er studerende fra dit eget semester, der deler mindst én af dine studiefrustrationer. Du kan måske endda få lov til at ”geek out” til dine fantasiers fulde kraft, og der er (ofte) mad og drikke af en slags.

Så kære ruslinge, jeg har samlet fem gode råd til at overleve uni, så I måske er lidt mere forberedte end jeg var:

KARAKTER Lad være med at jagte 12-tallet! Det er trods alt bare tal på et papir. 12-tals-jagten er en ond spiral, der kun skader dig selv, så fjern dit fokus fra de tal. Jagt viden i stedet. Forstår du egentlig alt, hvad der bliver undervist, og hvordan kan du lære det, du ikke forstod? Husk at det er din viden som gør, at du kan bestride jobbet, ikke et tal på et stykke papir! Det er ikke sikkert, at du skal bruge al den viden du får på studiet, så husk derfor, at det er okay ikke at kunne ALT - det kan ingen!

STUDIETEKNIK Uni tilbyder forelæsninger, pensum tekster og øvelsestimer (plus ældre studerende, man kan søge hjælp hos), men det meste er frivilligt og uden mødepligt. Find ud af, hvordan du bedst kan lære det, dit studie forventer af dig. Det er svært, så der er absolut ingen skam i at få tips og tricks af andre - Studievejledningen er fx særlig polstret til at håndtere arbejdsbyrden på dit studie.

HUSK AT HOLDE FRI! Den her er så vigtig, at den bør råbes højlydt gennem universitetets gange! Nej, der er ingenting du SKAL gøre! Som studerende får vi lagt et pres på vores skuldre, som ikke er sundt. Du SKAL derfor huske at holde fri engang imellem! Hvad er formålet med at læse 100 sider, hvis du er så træt, at du alligevel kun husker 2 af linjerne?

HOLD HUMORET OPPE Lavede du en fejl? Fedt! Så har du lært noget nyt! Stod du for sent op? Fedt! Så fik du mere søvn! Har du en dårlig hår-dag? Så er det nok din eneste fejl i dag! Hvad så, om der er noget du ikke ved? Det er jo derfor du går på uni! Du missede en forelæsning? Det kan (og vil) ske for alle! Uni er en kæmpe omvæltning af din hverdag, og det kan virke skræmmende, men lad det ikke gå ud over hverken din selvtillid eller dit humør!

ENGAGER DIG I STUDIELIVETS FAELLESSKABER Se, det her lyder som en dårlig reklame for studiearrangementer, men det er det faktisk ikke.

Du er, med din titel som studerende, blevet del af et kæmpe fællesskab. Fællesskaberne kan hjælpe dig af med følelsen af at stå alene i et studie, der kan virke uoverskueligt til tider, og give dig nogle vildt fede oplevelser og venner - Hvad venter du på?

51

AAAALLBBOORRGG UUNNI IVVEERRSSI ITTEETT

Fede

f æ l l es s k a

52

ber

52

AALBORG UNIVERSITET

Barerne

Ved barerne er der altid sjov og leg. Du kan blive en del af tender-fællesskabet, hvis du melder dig som bartender ved en af barerne. Perfekt til dig, der godt kan lide fest og gang i den. Find din lokale bar på Facebook: BasisBaren, Bajers Bar, Barbaren, Mærkbar, Aalbar, DE-klubben eller gå på opdagelse i dit studieområde.

Skal du være med til at kvalitetssikre din uddannelse? Bliv en del af et fællesskab, hvor ansatte og studerende er ligeværdige og sammen sætter uddannelsen i højsædet.

- Læs mere på side 26-29

S tudenterforeninger

Uni

S tudenterpolitik

Ved de lokale studieforeninger kan du få et fælleskab med dine medstuderende; både dem på din egen årgang, men også årgangene over dig selv. I de lokale studieforeninger er der eksempelvis meningsfulde og studierelevante arrangementer. Der findes lokale studieforeninger på mange forskellige studier, institutter og fakulteter, og hvis du er interesseret i at finde ud af mere, kan du spørge dine tutorer eller skrive til Studentersamfundet.

53

AALBORG UNIVERSITET

S tudenterforum

Uanset dine politiske eller personlige overbevisninger har du, som studerende ved AAU, mulighed for at få direkte indflydelse på, hvad vi som studerende mener i Studentersamfundet. Mød op til Studenterforum første mandag i hver måned og lad din mening blive hørt.

Vær med til at skabe nyhedsflowet på universitetet. Din interesse og kunnen giver første spadestik, og kun interesse og udviklingspotentiale sætter grænser for, hvad du kan få fingrene i. Oversættelser? Artikler? Jokes? Billeder? Lyd? Grammatik? - Hvordan vil du præge medieflowet?

Fri fadøl

Næsten hver måned giver dit Studentersamfundet-medlemskab mulighed for at tømme en ølhane i gaden. Mød nye spændende mennesker eller tag studiegruppen med, når Studentersamfundet inviterer medlemmer til halvanden times GRATIS øl.

Der er mange flere fede fællesskaber i din studie tilværelse, så det eneste du skal gøre er at tage det første skridt!

54

Agenda - De studerendes blad på AA U

Alt det andet…

Træn fra 98 kr. md.

Gratis oprettelse Åbent 06 - 24 alle ugens dage.

UniFitness hjælper dig med at komme godt fra start.

Vi skræddersyr gratis et træningsprogram til dig, uanset om du ønsker at tabe dig, stramme op eller bare komme i bedre form.

Alt er inkluderet i månedesprisen, heriblandt programlægning og holdtræning.

Tilmeld dig i dag på ƕƕƕȷſŀġƭŹŀĀűűȷÖÖſȷùĴ

AALBORG UNIVERSITET

S tudenterhuset

Stedet som (næsten) har det hele. Her kan du slænge dig i sofaen med vennerne over et brætspil, tage en billig kop kaffe med familien i caféen, opleve en fed koncert, eller terpe til næste eksamen i læsesalen.

Som studerende ved AAU kan du gratis deltage i både kurser og oplæg på Folkeuniversitet (egenbetaling ved mad o.l). Bliv klogere eller bare bliv godt underholdt, mens du kan spare tusinde af kroner som studerende.

BoxTown

56 56

Folkeuniversitetet

Træd ind i et kreativt miljø og vær med til at fremme fødevarekultur og bæredygtighed i hverdagen med særligt fokus på lokalt producerede økologiske råvarer. BoxTown er en læringsinstitution og et eventsted, hvor du kan blive inspireret eller selv holde et event skræddersyet efter dine ideer sammen med projektledere, filmfolk, madentusiaster og mange flere.

AALBORG UNIVERSITET

Pilegaard Antikvariat O g Mønthandel

Lokal boghandel for dig, der kan blive væk i bøger. Prisen er fair og måske har de endda din næste pensumbog eller dén bog du aldrig har vidst, at du altid har manglet. Gå på jagt gennem de snævre gange i duften af gamle bøger, mens du leder efter skjult guld.

Trænger du til at game eller en alternativ forfest? Kast terningerne eller bland kortene, for her kan du nørde det spil du kan lide med en god drink eller en omgang snacks i godt selskab.

Naturen

Brætspilscaféen

Selvom du er flyttet til storbyen, er der stadig naturskønne fristeder at finde. Gå en tur langs bådehavnen, tag på skovtur i Lundby krat, en dukkert i havnebassinet eller grill aftensmaden i Østre Anlæg. Udforsk området og find dine egne små frirum.

57

AALBORG UNIVERSITET

Facebook og Instagram

Mig og Aalborg, Studieliv, aaumemes_, Aalborg Universitet, Studentersamfundet og Agenda de studerendes blad på AAU, er bare nogle få af de fede Facebook grupper og sider du som studerende kan have fordel af at følge.

Jodel (app) -

Er du Jodeler? Vær med til at puste liv i kanalen @AAU, så vi alle kan drage fordel af det anonyme fællesskab, hvor man nemt kan finde sjov, info og smalltalk med ligesindede.

LinkedIn

58

Kanalen “@AA U”

Hvis du ikke allerede har en konto, er det på tide at få oprettet en. Netværker skaber erhvervsmuligheder, så opret forbindelse til dine studiefæller og få et forspring, når du søger jobs. Er du ikke en LinkedIn haj, så hold øjnene åbne for det næste arrangement her på AAU Så kan du blive klogere på, hvad DU kan tilbyde som studerende fra AAU.

AALBORG UNIVERSITET

S tudiz (app)

Mangler du en god studierabat, så tøv ikke med at downloade Studiz. Her kan du søge efter typen af rabat, og du kan finde både online og lokale tilbud for at få SU-mønten til at strække lidt længere.

Står du og mangler et sted at bo eller mangler du din næste roommate, så er siden noget for dig. Her er værelses opslag og diverse guides til, hvad der er værd at huske, når sydfrugterne skal pakkes.

Der findes mange tilsvarende Facebook grupper, så din nye roommate er kun et klik væk.

Findroommat e

59

AALBORG UNIVERSITET

60

Velkom Velkom til Aalb til Aalb

AALBORG UNIVERSITET

mmen mmen borg borg

61

AALBORG UNIVERSITET

62

AALBORG UNIVERSITET

EN STOR OG VARM VELKOMST … til byen, til uddannelsen og til nogle af de bedste år af jeres liv!

Jeg er både glad og stolt over at byde alle nye studerende hjertelig velkommen til Aalborg. Glad fordi I har valgt Aalborg som den by, der skal danne ramme om jeres studie og stolt, fordi Aalborg er en by, der har så uendeligt meget at tilbyde jer.

I Aalborg gør vi meget for at være en attraktiv studieby, og byen har gennem de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling, hvor stadig flere ungdomsboliger er kommet til – selvfølgelig beliggende på nogle af vores bedste adresser. Vores kulturliv er også skudt i vejret, og vi har i dag et stort udvalg af oplevelser og aktiviteter fordelt over hele kommunen. Nordkraft, Havnefronten, Musikkens Hus, Gigantium, Vestre Fjordpark bare for at nævne et par af højdepunkterne. Og så er der den fede natur, der omgiver os og bare venter på at blive udforsket: Fjorden, strandene, skovene og parkerne.

Uanset hvor I bevæger jer hen, vil I opleve, at der er højt til loftet, masser af smil og godt humør. Aalborgenserne er et venligt og imødekommende folk. Og så står vi sammen om den fælles udvikling, der kendetegner vores kommune. Borgerne, uddannelsesinstitutionerne, det private erhvervsliv og de offentlige myndigheder.

Alle er vi med til at skabe positive forandringer, som også kommer jer til gode i form af studiejobs, praktikpladser og en kommune med puls og liv. Det er et stærkt fællesskab, I nu bliver en del af.

Vi har sat rammerne for jeres livs eventyr, og vi håber, I er klar på at fylde dem ud, så jeres tid her bliver både uforglemmelig og fuld af latter og læring.

Endnu engang hjertelig velkommen til Aalborg.

Thomas Kastrup-Larsen Borgmester

63

AALBORG UNIVERSITET

NY I AALBORG?

AALBORG?

TEKST Katrine Dethlefsen

Red. Frederikke Sofie Tast

Velkommen til Aalborg; en by med mange nuancer. Aalborg kan virke stor og uoverskuelig, men bare rolig - du er ikke alene!

Det, at skulle starte på et nyt studie, flytte til en anden by – måske endda en større by end den man kommer fra, kan være noget af en omvæltning. Hvordan slår man nye rødder i sin nye tilværelse, i en fremmed by, hvor man ikke kender et øje? Læs med her, hvor vi guider dig til en god studiestart i din nye by. En studieby, hvor nye mennesker kommer til hvert år, og foreninger, forsamlinger og fællesskab er at finde på hvert et gadehjørne.

En ny by er faktisk slet ikke slemt. Se det som et blankt canvas, hvor du kan skabe din nye identitet væk fra alle dine barndomsbekendtskaber, øgenavne og rygter. Du har fået foræret en fantastisk mulighed for at søge nye interessefællesskaber og hobbyer - brug den!

en klatreklub, jeg fandt ud af, at man kunne tegne croquis i Huset (i Hasserisgade) hver tirsdag, jeg fik et studiejob, og så mødtes jeg ugentligt med en lille vinklub fra studiet. Og nu er jeg lige flyttet i kollektiv, noget som også kan give dig adgang til nye bekendtskaber.

Kodeordet er at turde tage springet (!).

Jeg selv er stadig ny i byen. Jeg flyttede til Aalborg sidste år i august, da jeg begyndte på mit studie. Jeg oplevede hurtigt, at livet som studerende er, hvad man gør det til. Jeg søgte ind i sociale fællesskaber på universitetet, jeg startede i

De fleste studier har et væld af sociale arrangementer i starten af RUS-perioden for at ryste folk sammen. Det kan godt være overvældende, da der sker meget i løbet af kort tid, og derfor er det vigtigt at trække vejret og være åben. Det kan

64

AALBORG UNIVERSITET

nogle gange være svært, men som tiden går, og universitetslivet bliver til hverdag, glemmer de fleste de bekymringer, der fyldte meget i starten.

Gå på opdagelse i byen

Der er mange faciliteter at gøre brug af, når vi som tilflyttere skal falde til i en ny by som Aalborg, og ét af de bedste råd, jeg kan give jer er at afsætte tid til at lære byen at kende. Kast en podcast eller lydbog i ørerne og gå på opdagelse i Aalborg Vestby, spadser fra Reberbansgade til Dannebrogsgade, se på vinduer i Vejgaard, og tag cyklen gennem Kildeparken, Karolinelunden og Østre Anlæg.

Se på fine huse i Hasseris, løb en tur langs Nørresundbys havnepromenade og snup en dukkert i Vestre Fjordpark. Det handler om at finde de steder, hvor der er mulighed for at opnå ro og afslapning, de steder, hvor der er plads til, at man kan være sig selv. Samtidig er det også en god idé at finde de steder i byen, hvor der er mulighed for at lære nye mennesker at kende, opnå ny og spændende viden.

Lad jer inspirere af omgivelserne og giv jer selv tid til at komme på plads.

Universitetets fællesskaber

På Aalborg Universitet går vi meget op i at skabe grobund for et godt og socialt studiemiljø. Social trivsel er nemlig vigtig for en god studietid. Derfor emmer det med sociale interessefællesskaber på campus. Søg f.eks. ind som frivillig bartender i studie-barerne Basisbaren, BajersBar, Barbaren, Mærkbar, Aalbar eller DE-klubben - der er plads til alle.

Derudover findes der mange andre fællesskaber, f.eks. Agenda, som jeg er skribent for, Verdensmålsudvalget, som kæmper for et grønnere campus, eller start et festudvalg på din årgang. Er du mere politisk orienteret, så

65

AALBORG UNIVERSITET

vær med i Aalborgs ungdomspolitiske partier. Her er der et bredt udvalg, eftersom de ungdomspolitiske partier lægger sig op ad moderpartierne.

Fællesskaber som disse kan både være lærerige og udviklende miljøer, men også sociale og venskabsskabende, idet I som udgangspunkt har samme politiske standpunkt og derfor en god samtalestarter. Det giver nogle gode, dybe samtaler og en high-five til CV’et - og så får du muligheden for at stille op til byrådet! Hvis du synes, at de alligevel bliver lidt for unge i ungdomspolitikken, så find i stedet vej til studenterpolitikken på AAU. Her kan du være med til at bestemme alt mellem indretning af studiemiljøer til rammerne for undervisning.

Limfjordens vande

Limfjorden er en stor og yndefuld fjord, som er hjertet af hele byen. Den har gennem tiden bragt mange søfarende til Aalborg, og, som I nok allerede har bemærket, et par krydstogtskibe eller ti. Limfjorden er ikke kun smuk at spadsere langs, men den rummer også muligheder for den glade vandkrabbe. Meld dig ind i universitetets roklub, eller kajakklubben i Vestbyen. Der er også vinterbadeklubberne ”Lillebjørn” og ”Isbjørnen”, og man kan også tage en tur på fjorden med GoBoat. Hvis du er lidt mere spejder end det, så genopdag dine talenter og bliv spejderleder hos FDF Aalborg Søkreds, hvor du kan lære at sejle den ketch-riggede snurrevodskutter, Jens Krogh.

Meningsfuld fritid

Aalborg er en myretue af frivillighedsorganisationer, og der er nærmest rift om pladserne - her er altså et oplagt sted at stifte nye bekendtskaber.

For den socialt udsatte findes både varmestuer, genbrugsbutikker og cafeer, som trænger til hjælp fra frivillige hænder. Læger uden Grænser, Mødrehjælpen, Ungdommens Røde Kors, Nordjydsk Fødevareoverskud, Aalborg FRI-TID eller UngEnergi. Headspace er ligeledes en frivillig organisation, hvor man, udover at få gode bekendtskaber, hjælper unge mennesker med små og store problemer. Desuden er det værd at nævne ‘Ventilen’, som er et mødested, der skal forebygge og afhjælpe ensomhed hos unge. Dette er et skønt sted, hvor man ganske uforpligtende kan komme eller være frivillig til samtaler, aktiviteter eller bare nærvær i sin simpleste form.

Skulle du være mere interesseret i musik, så tag et smut forbi Cafe 1000fryd, Skråen eller Studenterhuset, og hør om de trænger til en ekstra hjælper i baren.

Aalborg er Nordens Paris; et sted som byder på mange forskelligartede faciliteter. Og der sker meget, hvis man opsøger det. Med de ord, en lille pendant til Matthæusevangeliet, kapitel 7, v7-8: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.”

Velkommen til!

66

AALBORG UNIVERSITET

67

Velkommen til din studieby Find os pĂĽ:

Insta