Agenda September 2018

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // SEPTEMBER 2018

[S.16-19]

AAU-ERHVERVSØKONOM SATSER FULDTID PÅ TØJDESIGN KOM BAG OM TØJMÆRKET SNT

+

[S.14-16]

HVORFOR TAGE ET STUDIEJOB?

[S.19-23]

STUDENTERHUSET PÅ GAMMELTORV SPILLESTED, BAR, CAFÉ OG FRIRUM FOR STUDERENDE

HØR THOMAS’ HISTORIE

SANA MAHIN DOOST I FRONT FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD ARBEJDER SANA MED AT FORBEDRE VILKÅRENE FOR DE STUDERENDE. LÆS HENDES HISTORIE OG GENNEMGANG AF KAMPEN FOR ET BEDRE STUDIELIV [S.4-11]

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

September 2018

Velkommen til!

14. årgang nr. 5

REDAKTØR // MARIANNE ROED ABRAHAMSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Nu begynder et nyt semester, og for nogle et helt nyt studie på Aalborg Universitet.

Har du fået holdt en god sommerferie og trukket vejret helt ned i maven? Er du begyndt at tænke over, hvordan vil du gribe det nye semester an? Måske kan du finde inspiration i artiklerne i denne måneds Agenda – de studerendes magasin. Du kan læse om at begynde at engagere sig i studenterpolitik som denne måneds forsideperson, realisere iværksætter-drømmen under studiet, afstresse ved at synge i kor, eller måske tage en ekstra gang om ugen på Studenterhuset?

LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE DIANNA KORSHØJ VERONICA MARIA JENSEN

Hvis du er en af de mange studerende uden et sted at bo ved studiestart, kan du desuden læse om en anden studerendes erfaringer og tips til at finde en bolig.

FOTO // ALEXANDER KOKKEDAL SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN PHILLIP SPERLING

Fra redaktionens side ønsker vi jer en god studiestart, god tilbagevenden til studiet og god læsning!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL ANDREAS RYTTER

Med venlig hilsen Marianne Roed Abrahamsen Ansv. chefredaktør Agenda

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK TRYK // VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // 15. SEPTEMBER 2018

OPLAG // 3000 STK. FORSIDE FOTO // ALEXANDER KOKKEDAL DEADLINE FOR ARTIKLER // 5. SEPTEMBER 2018

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

MARIANNE ROED ABRAHAMSEN

EMIL KONGSGAARD ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE GULDAGER

MALENE GADEGAARD

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

DIANNA KORSHØJ

ANDREAS RYTTER

NANNA DAUGAARD WEISS

SOFIE MOSGAARD

MIE LOUISE NIELSEN

VICTORIA STRØBÆK

PHILLIP SPERLING

VERONICA MARIA JENSEN

INDHOLD SEPTEMBER ‘18

04

S A N A M A H IN D O OST INTERVIEW MED FORKVINDEN FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

11

TAG - OVE R- H OVE D E T G A RA N T I ALTERNATIVET TIL STUDERENDE DER MANGLER BOLIG

14

H VORFOR TAG E E T ST UD I E J O B ?

HØR THOMAS’ HISTORIE

16

A AU- E RH VE RVS ØKON OM S ATS E R F U L DT I D P Å TØJ D E S I GN KOM BAG OM TØJMÆRKET SNT

19

ST UD E N T E RH US E T PÅ GA MME LTO RV SPILLESTED, BAR, CAFÉ OG FRIRUM FOR STUDERENDE

23

A A LB ORG S O M C YK E LB Y INTERVIEW MED POLITIKER OG BYRÅDSMEDLEM LISBETH LAURITSEN

27

A M US IC A L ST RE S S RE LI E F BAG OM AALBORG STIFTS PIGEKOR

30

D E N YE KA PIT LE R KLUMME AF DIANNA KORSHØJ

september 2018 // AGENDA 3

MAHIN Sana Mahin Doost er født i 1994 og læser Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har tidligere været næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, én af de 16 medlemsorganisationer, der hører under Danske Studerendes Fællesråd.

INTERVIEW TEKST & FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

“

I kraft af, at du er studerende, har du en berettigelse til at mene noget om din uddannelse og dine vilkår.

”I kraft af, at du er studerende, har du en berettigelse til at mene noget om din uddannelse og dine vilkår.”

Sådan lyder det fra Sana Mahin Doost, forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, forkortet DSF, der er Danmarks største interesseorganisation for studerende på lange videregående uddannelser.

Hun fortæller om DSF’s politiske udvikling gennem tiden, om kampen for bedre forhold ude på studierne, og hvorfor hun mener, det er vigtigt, at studerende engagerer sig i forholdene på deres uddannelser.

Fra pampere til politisk aktive DSF består af 16 medlemsorganisationer, blandt disse er Studentersamfundet på Aalborg Universitet. DSF hævder i kraft af disse at repræsentere ca. 165.000 studerende landet over. Gennem en større bureaukratisk proces vedtager DSF politikpapirer på sine politikkonferencer, hvor alle medlemsorganisationer stemmer om den politik, DSF skal agitere for. Det politiske arbejde er faktisk noget, der er kommet til hen ad vejen. ”DSF har eksisteret siden 1932, så vi er jo også en gammel organisation, og hvis man skruer tiden rigtig langt tilbage, startede studenterbevægelsen meget levevilkårsdrevet. Man kæmpede faktisk nærmest kun for levevilkår for de studerende,” fortæller

Sana Mahin Doost. ”Nogle sjove eksempler er, at man i studenterbevægelsen fx gav tuberkulosevacciner, fordi mange studerende var meget syge.

De boede på sådan nogle kummerlige loftsværelser rundt omkring i byerne, så det var ligesom for at hjælpe dem med at leve. Og så var det professorerne, der drev uddannelsespolitikken,” tilføjer hun.

Tilbage i tiden var DSF, ifølge Sana Mahin Doost, mere konservativt drevet. Organisationen var ikke lige så ivrig for oprør, som studerende på især Københavns Universitet dengang var. DSF var dér, hvor pamperne sad, var holdningen. Det måtte der gøres noget ved. ”Der var akut behov for, at man ændrede strukturen. Og det kan vi bare glæde os rigtig meget over, at man jo rent faktisk mente, at man ikke bare skulle sidde på sine hænder, men faktisk komme ind i den kamp, der var rigtig vigtig for mange studerende. Så dér er et holdningsskifte,” konstaterer Sana Mahin Doost.

Den konkrete ekspertise er ude på studierne Her står DSF så i dag, får sine indlæg i Berlingske og Politiken, møder op i Deadline og i Nyhederne på TV 2 og er ude på uddannelsesinstitutioner og på besøg hos MF’ere på Christiansborg for at tale de studeren-

des sag. Apropos MF’ere – hvorfor ikke bare overlade alt det der med politik til dem? ”Det særlige ved DSF er jo, at vi er en ekspertorganisation: vi er af studerende og for studerende. For mig at se er ekspertrollen enormt vigtig, for jo, der er politikere, som også gerne vil kæmpe for unges sag eller synes, at unges vilkår og uddannelse er vigtigt – og det er rigtig godt, at der også er det,” svarer Sana Mahin Doost. ”Men for mig at se er det ikke nok at sidde på Christiansborg eller rådhuset, for man har ikke nødvendigvis den tilstrækkelige viden til lige præcist at vide, hvad der er problemet på min uddannelse, eller hvad der er godt på min uddannelse og de udfordringer, jeg møder i min hverdag,” fortsætter hun. ”Så også det levede liv og de konkrete ekspertoplevelser er enormt centrale for at kunne skabe gode uddannelser. Derfor er det meget vigtigt for mig, at uddannelsespolitikken sker lokalt – at det er meget mere bottom-up, end det er top-down,” siger Sana Mahin Doost.

Kamp for studieboliger gav pote Men én ting er tale. Noget andet er handlinger, og hvad DSF konkret har opnået for de studerende, giver Sana Mahin Doost et eksempel på. ”Her inden for de sidste par år, hvor jeg også har siddet her, har vi kæmpet meget for en ændring af planloven, der skulle gøre det muligt at have midlertidige boliger i længere tid, end det man havde før. Vi var faktisk med til at få ændret den planlov for et september 2018 // AGENDA 5

par år siden, hvilket er en stor sejr for DSF i min optik,” fortæller hun. Ændringen bestod i, at kommuner nu kunne give dispensation fra lokalplaner til midlertidige studieboliger i op til 10 år ad gangen, modsat de tidligere tre år, så lokalplaner ikke skulle ændres for, at studieboligerne kunne fortsætte med at ligge, hvor de gjorde.

At DSF er åbnet op for midlertidige studieboliger, er faktisk et holdningsskift. Organisationen mener, at studerende skal have faste boliger, ikke midlertidige. Men det synspunkt har DSF måttet slække lidt på – den akutte boligmangel for studerende var for stor. Fokus er nu på at sikre sig ordentlige midlertidige boliger i stedet for at forkaste dem. ”Hvis det skal være, skal det også være på en rigtig og ordentlig måde, hvor det ikke er sådan nogle kummerlige forhold, som det har været før i tiden, hvor man skal fryse i en container, men at det faktisk er nogle folk, der laver de her ting, som prioriterer, at det skal være fedt, lækkert, og at der skal være community over det,” siger Sana Mahin Doost. Bl.a. arbejder DSF i den dur sammen med CPH Village, der forsøger at skabe studieboliger.

Det vedvarende pres er vejen frem Ikke alt studenterpolitisk arbejde giver dog et afkast lige med det samme. Uddannelsesloftet, indført i 2016, begrænser såkaldt dobbeltuddannelse, hvor en studerende efter at have gennemført én uddan-

nelse begynder på en ny på samme eller lavere niveau. Det var en torn i øjet på elevog studenterbevægelsen, der tidligere på året stillede Danmarks første borgerforslag, ”Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet!”, som det hed.

50.000 underskrifter skulle forslaget bruge for at komme til behandling i Folketinget.

Det fik det også, plus nogle tusinde, men i Folketinget blev det nedstemt. Det kunne nok afskrække nogle fra at give sig i kast med studenterpolitik – politikerne lytter jo alligevel ikke. Men Sana Mahin Doost ser kampen for bedre uddannelsespolitik som én, der sker over tid. ”Det politiske landskab er jo enormt tungt.

Det er rigidt, og det tager lang tid at lave ændringer, og derfor kræver det også et meget vedvarende, langvarigt pres at ændre politiske reformer eller tiltag, som man synes er forkerte,” fremhæver hun. ”Der må man bare sige, at det er jo noget af det, som DSF er rigtigt gode til: det er jo netop at lægge et vedvarende pres, og det kan vi jo se fx med fremdriftsreformen, som er blevet åbnet op ad gentagne omgange og faktisk er blevet lempet en del, siden at den første gang kom på bordet. Og det er jo fordi, at DSF har insisteret på, at fremdriftsreformen ikke var noget, vi stoppede med at tale om,” fortsætter Sana Mahin Doost. ”To-tre måneder efter at vores borgerforslag blev afvist i Folketinget, går Socialdemokratiet ud og siger, at de faktisk har lavet en fejl. At de har lavet det her uddannelsesloft og gerne vil fjerne det. Og det var jo aldrig sket, hvis det bare var gået

stille for sig – hvis der aldrig var nogen, der havde bemærket det, eller hvis der aldrig havde været demonstrationer eller folk, der var gået på gaden, eller lavet et borgerforslag,” lyder hendes vurdering.

Studerende er stressede DSF lægger et langvarigt pres, fortæller dets forkvinde. ’Langvarigt pres’ er også en fin beskrivelse af den tilværelse, mange studerende oplever. DJØF’s studielivsundersøgelse for 2017 fandt, at 62 % af de studerende beskriver sig selv som i høj eller nogen grad stresset i hverdagen. En stigning på ni procentpoint fra 2014. Den nationale sundhedsprofil for 2017, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, viser, at det især er unge i aldrene 16-24 og 25-30 år, der angiver at have dårligt mentalt helbred. DSF tager tallene seriøst. ”Der er data og statistik, der viser, at alt det her er rigtigt. Der er flere, der mistrives, og det synes jeg bare er rigtig ulykkeligt,” siger Sana Mahin Doost. ”Det gør mig også personligt meget berørt, at der er så mange af mine medstuderende, der knækker nakken, fordi de har dumpet en eksamen eller ikke kan leve op til de studiefremdriftsvilkår og aktivitetskrav, der er, fordi de måske har et usynligt handicap eller et fysisk handicap,” bekender hun. Én stressfaktor kan være, at studerende i kraft af nyere politiske tiltag, fx fremdriftsreform, skal skubbes hurtigere igennem deres uddannelse. Sana Mahin Doost er uforstående over for Folketingets ageren, når de gennemfører den slags reformer.

Vi står sammen. Hvor står du?

”Det kan ikke passe, at unge i dag skal underlægges så meget, som politikerne ikke engang selv har skullet leve op til. Gå ind på Christiansborg og spørg dem, hvor mange har brugt 10 år på at færdiggøre deres uddannelser. Det er ikke én eller to – det er der mange, der har gjort,” konstaterer Sana Mahin Doost.

lov, 18 år om at gennemføre en uddannelse normeret til fem år. Begge sad i regering i 2013, da en SU-reform, der skulle få studerende hurtigere igennem deres uddannelser, blev vedtaget.

Til eksempel kan nævnes, at Socialdemokratiets Mette Frederiksen var 13 år om at gå fra student til mastergrad. For SF’s Pia Olsen Dyhr gik der, bl.a. grundet or-

Studerende er blevet mere stressede. Det har vi slået fast. Men hvorfor? Ifølge Sana Mahin Doost findes svaret ved, at det eksterne pres for fx høje karakterer internal-

Robusthedsbegrebet, man fik galt i halsen

iseres, så studerende, der underpræsterer i forhold til forventningerne, tænker mindre om sig selv. ”Før i tiden var den middelmådige præstation jo også god og i orden, men i dag handler det meget mere om, at du skal være den bedste, og det er jo også det pres, mange oplever. Det der med, at får man 4 eller 7, er man en dårlig studerende,” fortæller Sana Mahin Doost.

Her kunne man så indvende, som det også

Uddannelsespolitik

Hvilke sager har været oppe i tiden?

Uddannelsespolitik omfatter alt fra SU til uddannelsers finansiering til hvilke studier, der skal være. Her er tre små eksempler på sager, der er oppe i tiden.

Fremdriftsreformen blev vedtaget i 2013. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet havde den til hensigt bl.a. at fremme aktiv studiekultur gennem obligatorisk tilmelding til fag og prøver. Den omfattede også et krav til universiteterne om at nedbringe den gennemsnitlige studietidsoverskridelse med 4,3 måneder frem mod 2020. Reformen er senere blevet justeret.

Uddannelsesloftet blev vedtaget af Folketinget i 2017 og begrænser dobbeltuddannelse, så man efter at have færdiggjort en videregående uddannelse i udgangspunktet ikke kan begynde på en ny på samme eller lavere niveau. Loftet er blevet lempet sidenhen, bl.a. kan man nu begynde på en ny videregående uddannelse på samme niveau seks år efter, man dimitterede fra den første.

Dimensionering af uddannelser består i, at antallet af studiepladser på en uddannelse fastsættes efter beregningsmodeller, der tager hensyn til, hvilke uddannelser har haft systematiske ledighedsproblemer over en årrække, så at der bliver færre studiepladser på de uddannelser. Når der bliver færre pladser på en uddannelse, mange søger ind på, stiger adgangskvotienten. DSF har anført, at dette vil ramme unge fra uddannelsesfremmede hjem hårdest.

september 2018 // AGENDA 9

er blevet gjort, at det er studerendes eget ansvar ikke at være pressede. Det er jo også dem selv, der vælger at vende en dårlig eksamen indad, eller hvad? Det ræsonnement vækker dog ikke genklang hos DSF’s forkvinde. ”Det er jo det, som den tankegang foreskriver: netop at det er dit eget ansvar at have det godt, og du burde være mere robust. Eller at uddannelsesinstitutionerne skal gøre den enkelte unge mere robust,” siger Sana Mahin Doost. ”Og jeg synes, det er et meget misforstået robusthedsbegreb. For mig at se er det fællesskabet og rammerne, der skal være robuste.

Som skal kunne rumme, at vi mennesker er meget forskellige. Vi lærer forskelligt, vi gør tingene i forskelligt tempo, og vi udfolder os forskelligt,” tilføjer hun.

Bliv politisk – det giver mangefold igen Vi skal til at runde af nu. Lad os for en stund vende tilbage til citatet fra artiklens begyndelse: ”I kraft af, at du er studerende, har du en berettigelse til at mene noget om din uddannelse og dine vilkår”.

Måder at mene noget på spænder over aktiv deltagelse i studenterpolitik såvel på den enkelte uddannelsesinstitution som nationalt og internationalt.

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Og er man bare af den holdning, at studiet skal være fedt og have et godt socialt liv, kunne det være en idé at blive frivillig i en studiebar, deltage i en bogklub, en foredragsforening el.lign. At gøre noget i det hele taget er at foretrække frem for at gøre intet, er holdningen. ”Jeg vil helt sikkert opfordre til, at man engagerer sig i sit studieliv og studiemiljø, for det giver rigtig meget igen, og det gør en forskel for éns medstuderende. Og det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Hvis man ikke kan eller ikke har lyst, er det også fair nok. Men for langt størstedelen vil det give mangefold igen at lære forskellige mennesker at kende og blive udfordret på éns egen forståelse af verden,” lyder det fra Sana Mahin Doost.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk

h R o E v V e de -O

G A T

GARANTI

t TEK

ST M

IE N

IEL

SE

N

Er du en af de mange tilflyttere til byen, og har du ligesom mange andre studerende svært ved at finde en bolig i byen? Så læs med i artiklen her, der fortæller om Christian, tilflytter fra Sjælland, som gennem AKU’s tilbud om tag-over-hovedet garanti fik tilbudt en midlertidig bolig.

Christian Bolt Skjoldbro var en af de mange tusinde, der blev optaget på sit drømmestudie tilbage i 2014. Christian kommer oprindeligt fra Sjælland, og det var først, da han var blevet tilbudt sin plads på studiet, at han begyndte at lede efter lejlighed i Aalborg. Hurtigt gik det op for ham, at ventelisterne på studieboligerne var lange, og at mange lejligheder i byen allerede var blevet lejet ud. Efter en måneds tids søgen opdagede Christian, at Aalborg Kommune gennem AKU (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger, red.) tilbyder tag-over-hovedet garanti, og søgte derfor en midlertidig bolig gennem dem. To dage før studiestart pendlede Christian til Aalborg, hvor han gennem AKU’s tilbud var blevet tilbudt en hytte på campingpladsen i Aalborg Vestby.

Indlogeringen var i seks-mands hytter, og selvom det ikke var drømmescenariet, var det en midlertidig bolig, som gjorde, at det ikke var nødvendigt at pendle hjem til Sjælland hver eneste dag. Christian formåede at bo på campingpladsen til midt november, inden han selv fandt en lejlighed i byen, og selvom det ikke var det mest optimale, fortæller Christian alligevel, at han er glad for, at der i det mindste var et sted at sove.

På campingpladsen var det let at skabe bånd, da der var andre studerende, der befandt sig i samme sted, og da alle var tilflyttere til byen, kendte ingen af dem noget til Aalborg. Christian blev indlogeret i en hytte sammen med Frederik, som han hurtigt faldt i god snak med, da de havde samme humor og interesser. Ideen kom derfor op, at de to skulle finde en lejlighed sam-

men, og at det nok var nemmere og billigere at finde en lejlighed i byen, hvis man var to.

Selvom det ikke er et luksusliv at bo i hytter på en campingplads, så hjalp det altså Christian til at finde sin roommate og senere hen en lejlighed i byen. Christians gode råd til studerende, der skal flytte til Aalborg, som endnu ikke har fundet en bolig, er at benytte sig af AKU’s tilbud om tag-over-hovedet garanti, og har man i forvejen tag over hovedet og bare søger efter en lejlighed, anbefaler han, at man søger i god tid, og at man bruger sit netværk eller Facebook, samtidig med at man ikke stiller for høje krav til sin kommende bolig. Samtidig kan det svare sig at leje en større lejlighed sammen med en-to andre og dele huslejen. september 2018 // AGENDA

11

Så er du ny studerende i byen og stadig mangler bolig, så benyt dig af enten AKU’s tilbud om tag-over-hovedet garanti eller Christians gode råd til at finde en lejlighed.

Du kan læse mere om Aalborg Kommunes tag-over-hovedet garanti her: http://www.aku-aalborg.dk/dk/ansoeger/tag-over-hovedet-garanti/ og her: http://www.aku-aalborg.dk/media/1280/toh-2015.pdf

FAKTA om Tag-over-hovedet garanti Tag-over-hovedet garanti er mulig at søge fra 1. august Garantien betyder at du bliver indkvarteret i en midlertidig bolig i Aalborg Vandrerhjem, som Aalborg Kommune yder et tilskud til betalingen af Du skal opfylde kravene i forhold til garantien F.eks. er garantien alene for udenbys studerende Garantien gælder fra studiestart medio august og tre måneder frem.

Kilde: Aalborg Kommunes tag-over-hovedet garanti

LIVE-OPLEVELSER

FOR KUN 80 KR. Som studerende på AAU kommer du i Aalborg Teater for kun 80 kr.

Oplev fx rockmusicalen Hair, Hamlet, Don Juan eller Ronja Røverdatter.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Studierabatten gælder mandag til torsdag, 1/2 pris i weekenden. Billetterne køber du helt enkelt på aalborgteater.dk

GRATIS: RUNDVISNINGER

NYHED: LÆSESAL & STUDIERUM

Kom med på særlige rundvisninger kun for studerende. Følg os på Facebook og se hvornår.

I dagtimerne på hverdage kan du bruge vores hyggelige foyer som læsesal. Gratis WiFi, naturligvis.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater.

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 . 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Du finder os tæt ved Studenterhuset.

HVORFOR

TAGE ET

STUDIEJOB TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

?

HØR THOMAS’ HISTORIE

Studiejobs giver et boost til CV’et, praktisk erfaring og hjælper studerende med at skille sig ud fra mængden. Sådan lyder det i hvert fald fra karrierecentre og studerende, der ved siden af studiet er aktive, så det batter. Blandt koret finder man Thomas Holm Thomsen, netop dimitteret cand.polyt. fra Aalborg Universitet. Han har haft studierelevant arbejde siden 3. semester. Thomsen har fra 1. juli 2018 fungeret som afdelingsleder i den netop opstartede Aarhus-gren af virksomheden, han havde studiejob hos.

“Er der ikke lige nogen, der kunne tænke sig et studiejob”

?

Thomas Holm Thomsen havde studiejob hos it-virksomheden WEXO, der specialiserer sig i webshopløsninger. Kontakten til virksomheden fik han i forbindelse med et semesterprojekt. Til projektet skulle han og gruppen lave et system til at hjælpe med ændring af priser i webshops. Thomsen og co. havde sat sig for at prøve systemets virkning af i praksis. ”Vi lavede så en usability test (en test af brugervenlighed, red.) af det her system.

Der hev vi nogle testpersoner ind, og én af dem var så min chef, Tommy Frøkjær. Han var egentlig lidt ude ad døren, men så kom han lige tilbage, stak hovedet ind og sagde: ”Hva’, er der ikke lige nogen, der kunne tænke sig et studiejob?”” beretter Thomas Holm Thomsen.

Og dét kunne han. Thomas startede kort efter i virksomheden, hvor han nørklede med udvikling og vedligeholdelse af et jagtforeningssystem, WEXO noget tid forinden havde skabt og solgt til Danmarks Jægerforbund. Frihed havde Thomas til stykvis at trække noget af sin viden om forretning ind i it-virksomhedens arbejdsgang. ”Jeg har en interesse i at optimere forretninger og processer, så jeg endte egentlig

i løbet af årene med at lave en del interne projekter over, hvordan vi arbejder i WEXO,” fortæller Thomas Holm Thomsen.

Som resultat fører WEXO i dag mere detaljerede fortegnelser over igangværende opgaver. WEXO giver også via såkaldte SCRUM Boards kunderne mulighed for at følge med i, hvor tæt deres system er på at være færdigt, og hvem der mangler at gøre hvad.

Holder teorien i praksis Find ud af det

?

Studiejobbet har ifølge Thomsen Holm Thomsen selv givet ham nogle kompetencer, han ikke ville have fået af kun at studere.

Nytten har været så stor, at han tør komme med en generel opfordring til studerende, der lægger 100 % af tiden i bøgerne. ”Kom ud af det universitet! Du bliver simpelthen nødt til at have noget at afbalancere det med. Universitetet er bare teori, så når du kommer ud og prøver det af i praksis, finder du de her kompromiser, du bliver nødt til at lave,” siger han.

Når der skal laves kompromiser, hentyder Thomsen til, at den teoretisk rigtige løsning ofte må vige ude i virkeligheden til fordel for den billige eller hurtige løsning. F.eks. kan det være svært at afsætte otte timer for tre-fire mand til at foretage usability tests. ”Jeg siger ikke, at du kan undvære den (teorien, red.). Siden du kender den komplette vej, gør det jo også, at du kan forudse, at det måske vil gå galt hér, og du så kan forberede dig på det eller tage hånd om det,” understreger Thomas Holm Thomsen.

Han fortsætter: ”Det har givet mig rigtig godt værktøj, men jeg tror, at det havde været noget helt andet, hvis ikke jeg havde haft noget studierelevant job, fordi man netop får den anden type erfaring.”

Start tidligt og lær mere Studiejob lægger beslag på nogle af ugens timer. Det siger sig selv. Læring har der været på jobbet, men er tiden brugt dér gået ud over studiet? ”Det kommer nok an på, hvem du spørger. Jeg synes selv, at jeg har fået fine karakterer – i den gode ende. Men det er klart, at der er da flere gange, hvor jeg har valgt virksomheden eller WEXO over studiet, for det var langt mere spændende. Men det er jo en afvejning, man må tage – om man kan balancere begge dele,” svarer Thomas Holm Thomsen.

Studie og job har ikke været de eneste tidsslugere i Thomas Holm Thomsens liv. Sammen med to medstuderende er han også iværksætter med virksomheden e-Shoptimizer, der foretager konkurrentovervågning for webshops. Ved at starte egen virksomhed fik Thomsen nye færdigheder, bl.a. inden for kundesupport, han anser for at have bred nytte. ”Bare det at prøve at tale med nogle kunder kan være rigtigt skræmmende første gang. Og hvis du aldrig har prøvet det, er det måske også lidt sværere også til jobsamtalen, når du kommer ud bagefter og skal sælge dig selv – det er jo samme princip,” fortæller han. ”Så ender du måske ”bare” i en lidt simpel startstilling med ikke så fed løn til at starte med, og skal så bruge mange år på at kæmpe dig op. De år kunne du godt have sparet ved at starte allerede i de første år på universitetet,” mener Thomas Holm Thomsen.

september 2018 // AGENDA 15

AAU-ERHVERVSØKONOM SATSER FULDTID PÅ TØJDESIGN TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO SNT

Christoffer Bak læste en bachelor i erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet og en kandidat i innovation og entreprenørskab. Han dimitterede i sommer og kan nu gå fuldtid med sin virksomhed. Christoffer er nemlig iværksætter og startede tidligt under studiet tøjbrandet Shaping new tomorrow, forkortet SNT, sammen med to medstuderende.

Sabbatårets erfaringer med tøjsalg til venner blev grundlaget for at knytte teorien fra studiet og den personlige interesse i tøjdesign sammen – et grundlag, Christoffer Bak nu har tid til at bygge videre på.

Jubel over 02 i statistik Før han begyndte på AAU, havde Christoffer Bak et hobbyprojekt i sabbatåret: han lavede nogle T-shirts, hættetrøjer og kasketter, som han solgte til bekendte. Cyklende fra lejlighed til lejlighed viste han varerne frem og fik god feedback. Det gav ham blod på tanden for at gå mere seriøst ind i tøjbranchen og få idéerne ned på skrift. ”I den periode var hele den længste væg i min lejlighed bare fyldt med A4-papir, jeg havde klistret op med alle mulige idéer, jeg gik og skrev ned. Og så på 4. semester slog jeg mig sammen med mine to nuværende partnere, Christian Aachmann og Kasper Ulrich, hvor vi så perfektionerede planen,” beretter Christoffer Bak. Producenter skulle de finde, og med planen lagt tog Christoffer Bak en tur sydvest på. ”Ud fra det rejste jeg så til Portugal – faktisk midt inde i semestret.

Jeg købte en énvejsbillet derned og anede ikke, hvor lang tid det tog. Jeg kan især huske, at vi havde statistik det semester, for det havde jeg ikke rigtig tid til at komme til. Det var selvfølgelig en udfordring at skulle til statistikeksamen uden at have været særligt meget til stede,” fortæller Christoffer Bak. ”Tankerne lige især på det semester lå andetsteds. Det var hele den proces, hvor vi skulle åbne butik og stable basen på benene.

Men det gik – jeg fik et 02, og det var nok. Jeg tror aldrig, jeg har set

nogen juble så meget over at få et 02, især fordi min gruppemakker havde været inde lige inden mig, trukket det samme emne og fået 12,” fortsætter han.

Passion driver værket Og resten er historie. I dag er SNT oppe at køre med flere og flere kollektioner i pipelinen og ambitioner om at udvide til udlandet.

Christoffer Bak henter mange nye kompetencer gennem drift af virksomheden. Selvom intentionen er at holde fast i SNT, ville han være en stærk kandidat, hvis han nu skulle ud at finde et andet job, mener han. ”Jeg tror, det giver én en fordel til, når man skal ud at søge job, at man – ligegyldig om man har fået succes med det eller ej – har haft evnen og viljen til at køre på to heste på samme tid. Det viser jo en eller anden form for arbejdsmoral og vilje til at tage initiativ,” siger han med hentydning til vekslen mellem studie og virksomhed.

Meget arbejde har der været i at starte op, når der samtidig var et studie at passe. Men brænder man for det, man laver, får man lige den ekstra styrke og kan indhente de gode erfaringer både fra succeser og fejltagelser, lyder det fra iværksætteren. ”Passion er nok nøgleordet. Hvis du virkelig gerne vil lave alle de her learnings, bliver du nødt til at gøre et eller andet, som du har en passion for, for ellers så kommer du sgu nok til at gå død i det, og så når du ikke langt,” konstaterer Christoffer Bak.

Hvornår skal du starte? Nu Udover under opstarten af SNT har Christoffer Bak ikke negligeret studiet. Han fik et 12-tal i bachelorprojektet, og studiet gav ham en faglig interesse i forretningsmodeller, som han har planer om at blive ved med at forske i også nu, hvor han er dimitteret. For ham har det at prioritere tiden været alfa og omega, når det kom til at jonglere mellem tingene i hans liv.

AAU’s fokus på projektarbejde, der fylder en større del af semestret, muliggjorde prioriteringen. Christoffer har rosende ord tilovers for AAU’s PBL-model, hvor man dykker ned i emner, der interesserer én og sparrer med studiekammerater. Christoffer Bak råder studerende med ønske om at starte virksomhed til at komme i gang.

Du har tiden, og med SU behøver du ikke have et job ved siden af, lyder det. Det har virket for SNT’s stiftere.

”Jeg går typisk meget intensivt ind i det op til afleveringer og eksamener. Dér læser jeg alt, det handler om, og laver nogle noter.

Så er al den viden frisk i din hukommelse, og du er klar til at gå op og anvende den. På den måde bruger man kun nogle dage op til, hvor det egentlig gælder, i stedet for at sprede det ud,” fortæller Christoffer Bak.

”Vi har ikke taget penge til os selv i tre år nu, hvilket har været en bevidst strategi fra starten af. Men nu bliver jeg færdig med uddannelsen, så nu begynder vi at tage løn. Det giver både en fed motivation i forhold til at arbejde ud fra de rigtige årsager i stedet for at tjene noget til dig selv, samtidig med at du har den fordel, at du kan bruge alt dit cash flow til at vækste virksomheden,” fortæller Christoffer Bak.

Fra venstre: Christoffer Bak, Christian Aachmann og Kasper Ulrich.

Studenterhuset på Gammeltorv

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL // FOTO PHILLIP SPERLING

Studielivet på Aalborg Universitet har igennem mange år startet med morgenmad på Gammeltorv. Nye i byen ser måske gennem skoven af farverige bannere påtegnet ”Medicin”, ”Dansk” og ”Sociologi” en lille, nyrenoveret bygning lige over for Budolfi Kirke. Bygningen hedder Studenterhuset, og lige siden 1996 har den haft en særlig plads i mange studerendes hjerter både som spillested, bar, café og et frirum for studerende i Aalborg midtby.

september 2018 // AGENDA 19

Studerende ville have plads til sig selv Bag Studenterhusets daglige drift står en forening af frivillige bartendere, teknikere og en bestyrelse. De fleste er studerende på AAU eller UCN. Til det kommer så to fastansatte og tre på deltid, der håndterer alt det administrative fra Studenterhusets nye kontor på 1. sal.

Til de fastansatte hører Mads Mulvad, der både er kunstnerisk og administrerende leder. Han har været med næsten siden husets begyndelse – dengang nogle 90’er-studerende savnede flere kvadratmeter at boltre sig på. Spillestedet Skråen, der dengang lå på Strandvejen, havde været flittigt besøgt af studerende, men de ville have plads til sig selv.

bygningen af A. Enggaard A/S, en ejendomsinvestor. AAU lejede sig ind og fik overtalt Enggaard til skyde penge i ombygningen af ejendommen.

En arkitektkonkurrence blev sat i stand for at indhente bud på, hvordan huset bedst kunne ombygges, så det rummede de ønskede lokaler. To spillesteder med scene skulle der være, oprindeligt bestemt til hhv.

600 og 150 personer, men senere ændret til 450 og 200.

Der skulle være grupperum og studenterrådgivning. Blandt de mere usædvanlige ønsker skulle der også være aerobic-lokale og mørkekammer. Ikke alle drømmene blev opfyldt, men spillested og café kom der da.

Efter ombygningen havde de studerende 1.700 kvm plus kælderetage til sig selv.

Ny læsesal ved seneste tilbygning 27. september 1996 stod Aalborgs nye studenterhus klar til at tage imod de studerende. Det blev flittigt anvendt af studerende allerede fra starten. Som tiden skred frem, opstod der dog pladsmangel. 1.800 AAU-studerende havde Aalborg i 1996. 20.729 var der i 2017, hvor huset i januar måned havde gennemført en tilbygning.

”I starten af 90’erne blev en organisation opbygget, som havde fokus på at lave fester og koncerter med studerende som drivkraft. Den daværende rektor, Sven Caspersen, havde tiltro til, at det ville give mening at finde et hus for den gruppe af studerende, hvor de kunne udfolde sig noget mere, end de gjorde nede på Skråen,” fortæller Mads Mulvad.

Fra bankbygning til spillested Rektor Caspersen var af den overbevisning, at et godt universitet ikke alene er kendetegnet ved undervisning og forskning, men også må have et spændende og aktivt studiemiljø. Øjnene faldt på en gammel bygning op til C.W. Obels Plads, der tidligere havde logeret Den Danske Bank. Både dengang og nu ejes

Nyt kontor og ny læsesal med plads til 130 studerende var resultatet. Kenneth Haunstrup, der er formand for Studenterhusets bestyrelse, ser indvielsen af især læsesalen som noget, de studerende har været glade for. ”Generelt er det meget positivt. Det er jo noget, de har ønsket meget, meget længe.

Bibliotekerne har været fyldte, og teatret

(Aalborg Teater, red.) åbnede deres foyer op, så folk kunne læse derinde, så det var klart noget, folk manglede i byen,” siger Haunstrup. ”Vi har været glade for det og kan se, at der er mange, der kommer og bruger huset, også i de tidlige dagtimer, og ikke bare når der er fest og koncerter,” fortsætter han.

Frivillige er råstoffet Godt 200 frivillige hjælpere havde huset i opstarten. I dag er tallet noget lavere og svinger, ifølge Mads Mulvad, mellem 80-150 frivillige, hvor flest kommer i studiestarten.

På trods af, at der generelt er færre frivillige end i 90’erne, har Studenterhuset oplevet en tilvækst af internationale studerende

blandt skaren af folk, der engagerer sig i huset. ”Ca. halvdelen af vores frivilliggruppe er udenlandske studerende, som enten er her i et halvt år, og ikke har noget netværk, men kommer herned for at få det. Vi har også mange, der læser hele deres kandidat eller bachelor,” fortæller formand Kenneth Haunstrup.

For at hverve nye frivillige afholder Studenterhuset løbende intromøder, hvor studerende kan komme og høre om husets forskellige udvalg. Næste gang er d. 11. september, kl. 19.30. Mads Mulvad ser, ikke overraskende, en stor fordel i at være frivillig.

”Mange går herfra med rigtig solid bagage, og er rigtig mange erfaringer rigere, som de faktisk kan gå ud og bruge i en arbejdsmæssig sammenhæng bagefter. Vi har ikke givet det smarte engelske titler, men har overvejet det,” siger han.

Som det står nu, kaldes baransvarlige ”barhøvdinge”, musikansvarlige ”musikhøvdinge” osv. Mere CV-venlige kan titlerne godt blive. Huset kører dog videre på sin livsnerve af studerende, afholder koncerter og står klar med en kold øl efter en hård dag på campus.

EGET FIRMA EFTER AAU ?

Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

TEKST VERONICA MARIA JENSEN

CY

INTERVIEW

SO

M

Lisbeth Lauritsen fortæller om, hvorfor cyklen er betydningsbærende for Aalborg

K

Y B L E

AALBORG

På vej til studie, arbejde eller styrtende ned i fitnesscenteret. Cyklen er og bliver en sikker vinder, og overalt i Aalborg er jernhesten vejen frem for byens mange studerende. For politiker og byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen (S) er dette transportmiddel da også sat øverst på dagsordenen, da hun ser en lang række fordele ved cyklen.

”Jeg er vokset op på en cykel” Lisbeth Lauritsens interesse for emnet har altid eksisteret, da hun mener, at cyklen er den nemmeste måde at komme rundt i byen på. Som hun fortæller, har hun altid selv brugt cyklen som sit daglige transportmiddel. ”For mig er det en kæmpe fordel at tage cyklen. Man kan parkere tæt på sit mål, komme hurtigere frem end med bus eller bil, og så er det rart at få overstået dagens motion i en travl hverdag,” fortæller Lisbeth Lauritsen.

”Det er vigtigt, at Aalborg satser på cyklisme” Som Lisbeth Lauritsen påpeger, bliver der i Aalborg hvert år omkring 2.000 flere borgere i kommunen, og hvis alle kørte i bil, ville byen brænde fuldstændig sammen i myldretiden. ”Ved at få flere til at tage cyklen kan vi afhjælpe noget af trængslen i byen og i øvrigt få et sundere miljø. Vesterbro er en af landets mest forurenede gader. Det kan vi ikke være bekendt over for de folk, der bor der og går der dagligt,” fortæller Lisbeth Lauritsen. Ligeledes forklarer hun, at cyklen medfører god motion, og dermed er der et sundhedsaspekt, der er mindst lige så vigtigt at medregne.

september 2018 // AGENDA 23

”Får vi flere til at tage cyklen, gavner det flere ting” Lisbeth Lauritsen påpeger den trængsel, der er i byen. ”Denne trængsel kan mindskes, hvis flere hopper på cyklen. Og helt ærligt, så er det da skønt at drøne forbi bilkøerne om eftermiddagen på sin cykel ned ad Vesterbro,” siger hun. Derudover lægger Lisbeth Lauritsen vægt på, at Aalborg får en renere luft, hvis flere vælger at cykle frem for at køre bil. Dermed kan cyklen hjælpe på både byens trængsel og forurening.

”Vi er nået langt med at forbedre cykelforholdene, men vi kan gøre meget mere” Nogle af de tiltag, der er etableret for at forbedre cykelforholdene i Aalborg, er blandt andet cykelstationer med pumper og værktøj.

Men Lisbeth Lauritsen fortæller, at hun mener, at politikerne kan gøre meget mere. ”Det skal være nemt at tage cyklen, og det gør vi ved at lave flere “cykler undtaget”-skilte, så man i mange af Aalborgs kryds kan få lov til at cykle over for rødt frem for at stoppe op og blive forsinket,” fortæller Lisbeth Lauritsen.

”Sikkerheden halter en del steder” Byrådsmedlemmet forklarer, at dér, hvor sikkerheden halter, er ved mangel på cykelstier. ”En cykelstribe på vejen, som for eksempel under Friis, må kun være en midlertidig løsning, for alle kan se, at vejen er så smal, at bilerne har brug for al pladsen på bekostning af cyklisternes sikkerhed - det er ikke i orden. Vi skal tage cyklisternes fremkommelighed, sikkerhed og tryghed seriøst,” forklarer Lisbeth Lauritsen.

”Et andet sted, hvor vi kan gøre det bedre, er cykelparkering” Med mange nye cyklister hvert år er der brug for mere og mere cykelparkering. Flere steder i byen kommer cykelparkeringen til at se meget kaotisk ud, fordi der ganske enkelt ikke er plads nok til alle. Udfordringen er, at cykelparkeringen fylder meget, ikke er særlig køn at se på, og de fleste vil gerne parkere helt tæt på butikkerne og caféerne. ”Vi må kunne finde en smartere løsning med cykelparkering end i dag - det skal der være plads til,” uddyber Lisbeth Lauritsen.

september 2018 // AGENDA 25

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Find din cand.it.-uddannelse pĂĽ www.cand-it-vest.dk

LĂŚg it til din bachelor

TEKST MAJKEN RAVNKILDE

a

ca e i r s t l s u m

s s

lie e r

f

Stress relief is hard to come by in the busy daily life of a university student, but one of the better options are found in Aalborg Stifts Pigekor.

FOTO: MAJKEN RAVNKILDE

It’s a common fact that music can have a positive effect on mental health, and is often used as a treatment method in the field of psychology. However, this is not just something that benefits psychologically diagnosed people, but is argued by the Danish Knowledge Centre of Work Environment to be a general beneficial activity to prevent stress-like symptoms. This is an important issue demonstrated by a report by the Danish council of knowledge, which shows that the percentage of young people in the age of 16-24 who

feel anxious has risen with 5% to a total 25% in 2013 and further in this group the women are the most likely to develop stress in all of society. Therefore, initiatives targeting this particular group of women are more important than ever if we are to prevent that this rise continues to skyrocket, and this is where music could become a valuable tool.

Finding a source of music that really does the trick for you is, nevertheless, a very personal and somewhat difficult task. Therefore, I want to introduce Aalborg Stifts Pigekor with basis in central Aalborg, both because this choir is a great opportunity to break with a sometimes fast-paced lifestyle of the typical university student, but also because I am a singer in the choir myself and therefore have the first-hand experience of this group of music-loving young girls. The choir was started in January 2018 to unite singers in the Aalborg area into one choir. Therefore, to become a member a very small admission test is required to ensure that all members have a clean pitch. Furthermore, most of the songs sung by the choir are in Danish, although some are in English, which is a great opportunity to perfect language skills for English speaking students, since singing and learning language from song lyrics is a very common learning technique.

The music and choir teacher leading this group, Dorthe Græsborg Frederiksen, has 25 years of experience in teaching music and is additionally educated as singer, choir leader and in playing pipe organ and piano. Other than her educational background, she is usually the “life of the party” at rehearsals. She describes working with music as a hobby that has transformed into a job. When speaking of the choir she points out that “We highly prioritise that the members are able to teamwork, the companionship and the social aspect of the group”, and furthermore underlines that “This is something we constantly work on and with, because this needs to be a good place to be and a place where you feel welcome”. She further stresses that this choir is not all traditionally engaged and likes to mix the genres in the repertoire when she states that “Of course, we need to sing songs from the church, but we also need to sing pop and a lot of other things, we need to be able to both be serious and to just be silly in our performance, we need to be able to do a little bit of everything”, and says that the primary function of the choir is to give concerts.

But other than her relation to the choir, Dorthe also has a very personal relation to music in general. She recognises the ability that music can have to destress and improve your general mood and says with a slight laughter: “If I’m finding myself sad or mad, then all I need to do is sit down and play, and then I feel much better. Just a half an hour can really make you human again”. She describes music as a space to breathe and says: “When I sit down and rehearse I’m able to shut everything else out and focus on the piece I have to learn. I imagine it’s the same feeling that people reading a good book have, that you are able to disappear, like I disappear into the music”. She further states that she has seen music build people’s confidence and improve their emotional expression.

But other than the social and de-stressing aspect, why should anybody take up singing? First of all, singing is confirmed to release dopamine, which is the chemical in your brain that triggers happiness. Second of all, an Australian study shows that people who sing with others are happier than the average, confirmed by Professor Don Steward, head of public health at Griffith University in Queensland, who says that people singing in choirs are “Much more satisfied with their health overall and their life in general than everyone else”. The study also shows that singing helps improve your ability to breathe and that it stimulates general circulation.

In my own perspective the working with music, not only in this choir, but in general, has had a huge impact on my daily life. No matter what mood I’m in, going to rehearsals always does the trick for me. For two whole hours of rehearsal everything else is put aside, and when it’s done I always leave with a smile on my face. So if you are just like me, a busy student who sometimes has a hard time making ends meet, this is definitely something I would recommend, which is why my advice to you would be: BELT

IT OUT!

Sources: (Other than interview) http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/fakta_om_boern_og_unges_mentale_helbred_0.pdf http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Nyt/Nyheder/2012/April/23-Mindre-stress-naar-musikken-spiller https://www.smh.com.au/national/choral-singing-makes-you-happy-survey-20080710-3cyg.html

september 2018 // AGENDA 29

Klumme

DE NYE KAPITLER

TEKST Dianna Korshøj

Hele livet skal vi omstille os til nye ting, men specielt i ungdomsårene. I de år, I gennemgår lige nu, sker der så mange ting, man konstant skal forholde sig til. Det er lidt utroligt, at så meget indhold er muligt på så få år, men så igen, der er vel en grund til, at det lige præcis er posen fra de år, som rummer vores forældres gode historier. Jeg tror, at de sjove og vilde historier i bund og grund udspringer af det hårde liv, med store paradigmeskift, som vi oplever i lige de år. Hvad der senere bliver til de gode historier, er i momentet blot et udtryk for den nødvendige ventil for at kunne komme helskindet igennem årene.

September betyder studiestart for mange, men er langt fra det eneste skift, vi oplever. Gennem livet oplever de fleste en del skift – nogle større end andre. Hvad end det er at flytte, skifte skole, få ny omgangskreds, ny kæreste, bryde med en kæreste, miste et familiemedlem, eller sågar få et nyt, så er det ændringer, man bliver nødt til at forholde sig til.

Jeg vil ikke kalde mig selv en tryghedsnarkoman, jeg er bare ikke så glad for nye ting. For hvorfor ændre noget, som fungerer? Alligevel har jeg oplevet en del større skift og ændringer i løbet af mine nu 30 leveår.

Indenfor bare den sidste håndfuld år kan nævnes, at jeg mistede et meget kært familiemedlem, gik ned med stress, fandt min nuværende kæreste, fuldførte HF, og selvom jeg ikke i mine vildeste drømme havde troet, det lå i kortene, så startede jeg på, hvad der har vist sig at være min drømmeuddannelse, jeg har købt hus, som indebar for alvor at flytte ud fra Aalborg. Og sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg lige født min anden datter.

Ikke alle ændringer har været kærkomne, og langt fra alle har været nemme; men alle har i større eller mindre grad betydet, at jeg har skullet redefinere mit ståsted, min selvopfattelse og min hverdag. Jeg er fantastisk glad for mit liv og min hverdag, og selvom jeg overordnet set ikke kan lide forandringer, ville jeg ikke have det liv, jeg har i dag, hvis det ikke var for dem. Det er - i bagklogskabens lys - nemt at sige, at selvom noget var meget hårdt, var det det hele værd, og med en nyligt overstået graviditet og fødsel, har der bestemt været tidspunkter, hvor jeg virkelig har skullet fortælle mig selv dét mantra gentagende gange.

Hvad end vi vil det, eller ej, så sker der næsten konstant ændringer i vores liv - små som store. Det er hvordan vi tilgår og håndterer dem, som har betydning. Herhjemme har jeg en sætning som går igen, når min store pige oplever modgang: ”Vil du lade det ødelægge din dag?”, svaret er som oftest ”Nej”, selvom det er svært ikke at lade et skrabet knæ, eller lignende, have en vis betydning. Selv samme holdning kan overføres på mange af de store skift, vi oplever, og det er noget, jeg selv har brugt meget. Selvom man selv er herre over en ændring, som hvis man f.eks. har valgt at flytte langt væk for at studere, kan det stadig være hårdt.

For mig handler det om at acceptere, at det er hårdt. Det kan lige ud sagt være noget pis, men det er forhåbentligt dét værd i sidste ende. Hvis gruppearbejdet er noget lort, handler det i min optik om at se lyst på det.

Brug kun en lille smule tid på at brokke dig over det, og kom så videre – der er ingen grund til at spilde energi på noget, man alligevel ikke kan ændre. Så hellere få det bedste ud af det.

Det hele lyder måske som lidt hippie-agtigt positiv psykologi, men min erfaring er helt sikkert, at dét er måden at komme bedst muligt igennem, og det er måske endda dét som gør, at man bagefter kan grine lidt af det. Selvfølgelig skal alt ikke bagatelliseres, men selvom det ikke er alle skift som er lige nemme, eller noget vi har lyst til, er de i det store hele allesammen med til at gøre os stærkere, eller som minimum - noget at fortælle om, når vi er gamle og grå.

Min egen pose er i hvert fald blevet rusket godt og grundigt igennem.

Men selvom det indebærer større udgifter, forlænget studietid, arbejde op til begge ører og konstant søvnunderskud, skal det hele nok gå, fordi jeg kan kigge på min lille nye datter, som ligger trygt og godt i et varmt hjem med en familie, som elsker hende, mens hun selv så småt forsøger at gøre sig bekendt sine smilemuskler, så hun også en dag kan børste småsten af et skrabet knæ, og alligevel smile, fordi dét ikke skal få lov til at ødelægge hendes dag.

GLÆD DIG TIL

OKTOBERN U M M E R E T AF AGENDA...

K O M M E D P Å K U LT U R C R A W L B E S T : F O R E N I N G E N D E R F O R E N E R H U M A N I O R A O G N AT U R V I D E N S K A B B I L L E D E R F R A S T U D I E S TA R T 2 0 1 8 BØRN UNDER STUDIET? OG MEGET MERE...

FØLG OGSÅ AGENDA PÅ

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U

VI SES

D. 20. SEP.

HEJ AALBORG

back in town