Agenda Maj 2018

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // MAJ 2018

INSEKTER PÅ MENUEN ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV

+

AALBORG CABLE PARK KABELPARK KØRES PÅ FRIVILLIGE KRÆFTER

INGER STØJBERG Interview med Inger Støjberg Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg har været aktiv i politik siden gymnasietiden. Læs i denne måned om, hvordan hendes politiske liv har udviklet sig

GUIDE

TIL SÅDA N FOR KARNE VAL TIL NO BEREDER DU DI RDEN G SS PARA TØRSTE DE

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

Maj 2018 14. årgang nr. 4

Det er forår. Alt det grønne spirer frem, og det samme gør alle de fritidsaktiviteter, man kan glæde sig til som studerende!

REDAKTØR // MARIANNE ROED ABRAHAMSEN REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

I denne måneds udgave af Agenda kan du udover at læse interviewet med Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, læse artikler om en masse aktiviteter for studerende. Blandt andet om iværksætterspirerne Crickster, der vil have os til at spise insekter, hvordan du skal forberede dig til årets karneval, samt en reportage fra sæsonåbningen i Aalborg Cable Park.

LAYOUT // EMIL KONGSGAARD GULDAGER EMIL.KONGSGAARD@AGENDA.AAU.DK TEKST // MIE LOUISE NIELSEN ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE VICTORIA STRØBÆK VERONICA MARIA JENSEN

Vi har også studenterpolitisk relevant læsestof til dig i denne måned. Læs klummen om, hvordan man som humaniora-studerende skal kæmpe for at gøre sig relevant på karrieremessen, der primært går efter naturvidenskabelige studerende. Du kan også blive opdateret på årets generalforsamling i Studentersamfundet, eller blive klogere på Studienævnene.

FOTO // RIKKE SØNDERBY NIELSEN SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN PHILLIP SPERLING

Næste udgave af Agenda bliver september-nummeret, som du kan glæde dig til efter en velfortjent sommerferie.

God læselyst!

KORREKTUR // ALEXANDER KOKKEDAL RIKKE SØNDERBY NANNA DAUGAARD WEISS

Med venlig hilsen Marianne Roed Abrahamsen Ansv. chefredaktør Agenda

MARIANNE ROED ABRAHAMSEN

EMIL KONGSGAARD ALEXANDER KOKKEDAL MAJKEN RAVNKILDE GULDAGER

OPLAG // ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // 3000 STK. ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK FORSIDE FOTO // TRYK // PHILLIP SPERLING VESTER KOPI DEADLINE FOR ANNONCER // DEADLINE FOR ARTIKLER // 15. MAJ 2018 5. MAJ 2018 Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

RIKKE SØNDERBY NIELSEN

SIMON MÆNG TJØRNEHØJ

SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

DIANNA KORSHØJ

ANDREAS RYTTER

NANNA DAUGAARD WEISS

MALENE GADEGAARD

MIE LOUISE NIELSEN

VICTORIA STRØBÆK

PHILLIP SPERLING

VERONICA MARIA JENSEN

INDHOLD MAJ ‘18

04

IN G E R STØJ B E RG INTERVIEW

09

IN S E K T E R PÅ M E N UE N ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV

11

ST UD IE N Æ VN N U - OG FREMOVER?

14

G UID E T IL KA RN E VA L SÅDAN FORBEREDER DU DIG TIL NORDENS STØRSTE PARADE

16

2 5 YE A RS OF ST UD E N T - P R E S E N T E D S H A K E S P E A R E

19

A A LB ORG C A B LE PA RK KABELPARK KØRES PÅ FRIVILLIGE KRÆFTER

22

S VE N D B RIN K M A N N AT BEGRÆNSE SIG I ET GRÆNSELØST SAMFUND

24

TA L PÅ T IM E R HVAD FORVENTES AF DIG, OG HVAD HAR DU KRAV PÅ?

26

G E N E RA LFORS A M LIN G I ST U D E N T E RS A MF U N D E T ET KIG INDENFOR

30

H UM A N IORA UN D E R PRE S KLUMME

maj 2018 // AGENDA

3

INTERVIEW

INGER STØJBERG TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO PHILLIP SPERLING

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg gæstede i april Ungdomspolitisk Hus på Kastetvej i regi af Venstres Ungdom. Til dette åbne arrangement fortalte Støjberg foran et publikum af fortrinsvist unge aalborgensere om sine politiske erfaringer, livet på Christiansborg og det spændende arbejde, der lå i at bygge Udlændinge- og Integrationsministeriet op og være med til at formulere Venstres politik på området.

Aftenen bød på mange interessante stunder, gode råd og livlig debat om tildækningsforbud, håndtering af flygtninge, og naturligvis hvordan man tackler integration. Støjberg tog imod spørgsmål fra publikum og havde også tid til at snakke med Agenda om ungdomspolitik, uddannelse og om at blive afbrudt af sure demonstranter.

4

agenda // maj 2018

Startede i politik under gymnasietiden Inger Støjbergs politiske virke startede under gymnasietiden, hvor elevbevægelsen Operation Dagsværk, der gennemfører oplysnings- og indsamlingsarbejde til fordel for bl.a. NGO’er, var synligt til stede i skolelivet – bare ikke på en måde, der tiltalte Støjberg. ”Jeg gik på Morsø Gymnasium og syntes, at Operation Dagsværk var meget rødt. Mine første år på gymnasiet var jeg faktisk slet ikke med til Operation Dagsværk, og da det så blev tredje år, tænkte jeg, at det kunne være, man skulle prøve at starte en alternativ indsamling, og det gjorde jeg så sammen med nogle andre,” fortæller Inger Støjberg.

Det havde hun succes med, og det gav anledning til, at Venstre i Sallingsund Kommune kontaktede Inger Støjberg for at høre, om hun ville stille op for dem til kommunalvalget i ’93. Der var bare to problemer. For det første, at hun ikke var medlem af noget politisk parti. ”Det andet var så, at hvis jeg blev valgt ind i Sallingsunds kommunalbestyrelse, skulle jeg blive boende i Sallingsund, og det efterlod ikke særlig mange muligheder for at læse videre. Så det takkede jeg nej til, og så spurgte de mig, om jeg kunne tænke mig at stille op til amtsrådsvalg,” siger Inger Støjberg.

Amtsråd, der ophørte ved kommunalreformen i 2007, havde bl.a. med gymnasier at gøre, hvilket interesserede Støjberg, som af den grund takkede ja og blev opstillet i Viborg Amt. ”Jeg blev faktisk medlem af Venstres Ungdom og opstillede samme dag. Så gik det slag i slag, og det var i høj grad Venstres Ungdoms fortjeneste, at jeg blev valgt ind, for lige med valget i november ’93 var der rigtigt mange unge fra alle mulige partier, der blev valgt ind i kommunal- og amtsrådspolitik,” beretter Inger Støjberg.

Savnede netværk på Christiansborg Overgangen fra Venstres Ungdom til indvalgt var lynhurtig, og af den grund fik Inger Støjberg ikke i sin VU-tid mulighed for at prøve kræfter med det administrative i en ungdomspolitisk forening. Virket i amtsrådet blev fokus. ”Jeg var heller ikke så aktiv i Venstres Ungdom på landsplan. Jeg var bare ude på amtet og passede mit erhverv som amtsrådsmedlem, og jeg har ikke sådan haft tillidsposter af nævneværdig karakter – hverken i Viborg Amt eller på landsplan,” fortæller Inger Støjberg.

Da hun senere blev medlem af Folketinget i 2001, kunne Støjberg godt mærke, at det var en ulempe for hende ikke at have været særligt aktiv i landspolitik, for det i Jylland forankrede netværk var kun til begrænset nytte i København. ”I begyndelsen savnede jeg nok at have et lidt bedre netværk på Christiansborg, så det tog lidt længere tid for mig at få fodfæste, end hvis jeg havde været meget aktiv og haft et stort netværk inden, men det kom så hen ad vejen,” bekender Inger Støjberg.

Nyttige færdigheder gennem ungdomspolitik Men tiden i Venstres Ungdom bragte en masse godt med sig, og Inger Støjberg anbefaler unge, uanset politisk anskuelse, at overveje at gå ind i disse eller lignende typer foreninger. Hvad man får af personlige færdigheder kan også bruges uden for politikkens verden. ”Jeg tror, det hjalp meget i eksamens-øjemed, at man var vant til at stå frem, så på den måde har det været rigtig gavnligt for mig. Da jeg var med i Venstres Ungdom, var der nogle tale- og argumentationskurser, hvor man fik nogle færdigheder med sig, som man kunne bruge – om det var i politik eller til eksamen var sådan set næsten det samme,” siger Støjberg.

At give folk redskaberne til at argumentere og stå frem fylder ikke så meget i Danmark, som det kunne gøre. Inger Støjberg finder over Atlanten et eksempel til inspiration. ”Man kan se det på amerikanere, at de er mere vant til det; de bliver trænet på en helt anden måde, og det synes jeg godt, man kan mærke.

Det gør vi ikke så meget herhjemme, og jeg tror, at der kan være mange måder, man kan få det på,” siger hun.

Læste en MBA på AAU Én ting er selvfølgelig den personlige dannelse, hvor det at være aktiv i en forening kan bidrage med meget. Noget andet er uddannelse. I kølvandet på folketingsvalget i 2011 traf Inger Støjberg beslutning om at indskrive sig på Aalborg Universitets uddannelse Master of Business Administration (MBA), som hun færdiggjorde i 2013. At den afgående beskæftigelsesminister i første Lars Løkke-regering søgte mod AAU var der tre grunde til.

“

Jeg synes, at det er vigtigt, at man forsøger at påvirke samfundet i den retning, man selv mener er den rigtige. Og de timer, man bruger i studenter- eller ungdomspolitiske organisationer, kommer ti gange igen både ved den demokratiske dannelse, men også den viden og netværk, man får.

”For det første syntes jeg, at jeg manglede noget, som jeg kunne få ved en MBA. For det andet havde jeg simpelthen lyst til at lære noget, og for det tredje havde vi lige tabt valget, og jeg vidste bare, at jeg ville blive en komplet

maj 2018 // AGENDA

5

irriterende dame at have til at rende rundt inde i Folketinget, hvis ikke jeg havde nok at bestille,” fortæller Inger Støjberg med et smil.

Hun har ikke fortrudt et øjeblik, at hun læste uddannelsen på AAU, og faktisk erfarede hun, at hvad hun lærte på MBA’en var direkte omsætteligt i hendes parti og kunne bruges fra dag ét. ”Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt sad med nogle organisatoriske udfordringer i Venstre, der var rimeligt lavpraktiske, og det passede bare lige ind i noget af det, vi sad med på universitetet. Det var bare alletiders – så kunne man lige gå hjem og svinge kurset,” beretter Inger Støjberg, som også har rosende ord til AAU generelt. ”Det, jeg godt kan lide ved Aalborg Universitet, er, at udover at det er professionelt og et virkelig godt, solidt universitet, synes jeg også, det har en form for jordbundethed, der gør, at man godt ved, at man uddanner folk til den virkelige verden,” siger Inger Støjberg.

Når modviljen udarter sig Det er ikke alle mennesker, der tager lige vel imod Støjbergs politikker, og hun har prøvet lidt af hvert. Et nyligt eksempel var i februar, hvor hun besøgte Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet som led i et samtaleinterview, der blev afbrudt af en flok demonstranter, der mødte op med bannere og tilråb som ’Din politik slår ihjel’, for så at rømme fra stedet igen. Inger Støjberg stiller sig uforstående over for den fremgangsmåde. ”Hvis man er meget uenig med min politik, var det måske en fordel lige at blive og høre, hvad jeg havde at sige. Det er tit godt at deltage i debatten, i stedet for bare at råbe og så gå. Det vil jeg virkelig kraftigt anbefale for en anden gangs skyld,” understreger hun. ”Jeg forstår det ikke rigtigt. Hvorfor stå med et banner og så bare råbe – i øvrigt i munden på hinanden? Her var det et kommunikationsstudie, og jeg går ikke ud fra, at de var på det studie,

i og med at de bare råbte forskellige ting. Det kom der ikke ret meget kommunikation ud af,” fortsætter hun, og smågriner af situationen.

På trods af, at hun af og til bliver mødt med dette og mere voldsomme udslag af folks modvilje mod hendes politikker og person, har hun aldrig været bange for at sige sin mening og peger atter på ungdomsforeninger som et sted, hvor man kan få sin grundtræning i netop dette. ”Jeg synes, at det er vigtigt, at man forsøger at påvirke samfundet i den retning, man selv mener er den rigtige. Og de timer, man bruger i studenter- eller ungdomspolitiske organisationer, kommer ti gange igen både ved den demokratiske dannelse, men også den viden og netværk, man får,” slutter Inger Støjberg.

CYRANO

ROMANTISK DRAMA Alt kan ske, når vi overlader den velkendte fortælling om musketeren med den lange næse Cyrano de Bergerac i hænderne på den russiske stjerneinstruktør Yuri Butusov.

Yuri Butusov er en russisk stjerneinstruktør, der er berømt for sine avantgarde iscenesættelser af klassikerne. Intet er helligt, når Yuri instruerer. Han omarrangerer, sletter, gentager og gentænker scener og karakterer og skaber derigennem sit eget, unikke værk. Hans stil bliver ofte sammenlignet med avanceret jazz eller abstrakt kunst.

Yuris udfordrende iscenesættelser er blevet decideret kult i det internationale teatermiljø, hvor hans forestillinger trækker fulde huse og vises i biografer verden over.

Martin Ringsmose spiller Cyrano i dette romantiske drama om kærlighedshistoriens mest berømte ghostwriter.

Studerende kun 80 kr.

Vi gi’r dig unikke og intense liveoplevelser – som faktisk også er billigere end biografen.

Som studerende kommer du i Aalborg Teater mandag – torsdag for kun 80 kr. I weekenden er der ½ pris af alm. billetpris. Ungebilletter køber du på hjemmesiden – bare husk legitimation eller studiekort når du skal i teatret.

I løbet af sæsonen har vi enkelte arrangementer uden ungerabat.

Aalborg Teater er Nordjyllands største professionelle teater. Du finder os tæt ved Studenterhuset.

STUDERENDE KUN 80 KR. (MAN-TORS) ROMANTISK DRAMA 28.02 – 17.03.2018

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

Inger Støjberg - Født 16. marts 1973 - Student fra Morsø Gymnasium 1993 - Indvalgt i Viborg Amtsråd for Venstre 1993 - Medlem af Folketinget 2001– - Minister for Udlændinge- og Integrationsministeriet 28. juni 2015– - Fhv. Minister for Ligestilling, Beskæftigelsesminister og Boligminister

Insekter på menuen

TEKST MIE LOUISE NIELSEN //FOTO CRICKSTER

Et alternativ Verdens befolkningen vokser, og det samme gør efterspørgslen på bæredygtige fødevarer, som skal være alternativer til den nuværende fødevareproduktion. Det skønnes, at der vil være over 9 milliarder mennesker i 2050. Dette betyder et øget pres på fødevareproduktionen, som i forvejen er præget af overproduktion, enorme mængder energi og store udledninger af forurening. De i forvejen eksisterende produktionsmetoder kan ikke følge med befolkningsstigningen, som skal mætte fremtidens menneskebestand.

I dag er der et stort fokus på at finde alternative løsninger til bæredygtige fødevarer, som skal være med til at mætte de mange munde. Et af alternativerne er at spise insekter!

Det kribler og krabler måske i dig, når du hører, at du skal til at spise insekter. Men faktisk an-

vender næsten 80 procent af jordens befolkning allerede insekter i deres kost den dag i dag. Insekter indeholder mange sunde fedtsyrer, og deres enorme proteinindhold kan blive en vigtig del af din kost. Udover at indeholde mange proteiner er insekter også bæredygtig i den forstand, at de udleder væsentligt mindre CO2 end både svin og kvæg.

Det er helt sikkert et stort skridt for mange danskere at skulle til at anvende insekter i deres madlavning, og det kan tage tid at nedbryde den psykologiske barriere, der er ved at spise insekter. I en Megafon-måling udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse har 4 ud af 10 danskere svaret, at de er klar til at prøve at spise insekter, hvis de bliver serveret på en indbydende måde.

Den indbydende måde er også noget, som de unge iværksættere hos firmaet Crickster har i

tankerne, når de producerer produkter, der indeholder insekter.

Den aalborgensiske virksomhed Crickster, der er stiftet af Martin Thomsen og tre andre dygtige drenge fra Aalborg Universitet, er en virksomhed, som i særdeleshed har fokus på bæredygtighed og det sunde alternativ til den store kødproduktion, der findes i dag. Martin fortæller, at da han som eliteudøver tog et halvt år til Thailand for at træne, stødte han på insekter på de mange madmarkeder, der findes i Thailand.

Her blev han tilbudt at smage på insekterne, og allerede inden han havde tygget af munden, var hånden på vej ned efter en ny smagsprøve.

Efterfølgende fandt Martin ud af, hvor bæredygtige og proteinrige insekter er, hvilket særligt interesserede ham som eliteudøver. Da Martin

maj 2018 // AGENDA

9

kom tilbage til Danmark og skulle til at læse sin kandidat, faldt han over uddannelsen Forretningsinnovation, hvor Martin ville dele sin viden om de bæredygtige insekter til sine medstuderende for på sigt at skabe virksomheden Crickster!

Under kandidatens 2. semester blev de fire drenge, som står bag Crickster, for alvor enige om at kæmpe for at få danskerne til at spise insekter, og herfra gik det stærkt. Der blev researched, skabt prototyper og potentielle kunder blev interviewet. Drengene bag Crickster fandt selv et industrielt køkken, hvor de første prototyper blev produceret, og det var også her, at de salgsklare produkter blev lavet. Crickster står nu i dag med flere forskellige produkter, der indeholder insekter.

Produkterne Efter at have læst om bæredygtigheden bag insekterne kan det måske være, at du selv er blevet interesseret i at smage på insekter? Følg med på Cricksters Facebook-side: https://www.facebook.com/cricksterofficial/, hvor drengene blandt andet poster, når de er ude i byen og dele smagsprøver ud. Jeg mødte selv Martin og hans kollega Simon i Salling Super, hvor de delte smagsprøver ud på deres helt nye produkt: levepostejen! Den hurtige læser har måske lagt mærke til, at der mangler et ‘r’, men det er fordi, at postejen fra Crickster er uden lever. Det er en postej lavet på grøntsager og 42 procent insekter med kun 6 procent fedt! Drengene fra Crickster har i samarbejde med Torben Holm - Slagter Faglærer hos Food College Aalborg skabt en velsmagende, let krydret og bæredygtig postej, som Martin håber på kan være et alternativ til de mange kilo leverpostej, som danskerne spiser hvert år. Crick-

sters postej er indbydende, og har du selv lyst til at smage den, kan den købes i Salling Super Aalborg.

Foruden postejen har Crickster også andre produkter såsom deres Insnack 333, som er helristede melorme i tre forskellige smagsvarianter.

Disse kan blandt andet bruges som snack til øllen eller som topping til suppen eller salaten.

Under mit møde med drengene fra Crickster var jeg ikke i tvivl om deres passion inden for insekter og den generelle bæredygtighed, der er ved at anvende insekter i madlavningen. Jeg oplevede Martin og Simon som værende meget energiske og nytænkende, og jeg er spændt på, hvad det næste produkt fra Crickster bliver!

Følg drengene på deres hjemmeside www.crickster.dk, hvor du kan læse mere om insekter, deres historie og hvor du kan købe deres produkter.

Studienævn nu og fremover?

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

I april 2017 nedsatte regeringen Udvalg om bedre universitetsuddannelser med det formål at undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kunne styrkes. Udvalget bestod af repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Finansministeriet, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Akademikerne og endeligt lektorer, professorer og rektorer – sidstnævnte bl.a. i form af AAU-rektor Per Michael Johansen. De studerende var ikke repræsenteret.

I marts 2018 offentliggjorde udvalget sin rapport ”Universitetsuddannelser til fremtiden”, hvori det kom med 37 anbefalinger til arbejdet med universitetsuddannelser fremadrettet.

Et flertal i udvalget bakkede op om rapportens anbefaling nr. 37, der taler for at ændre universitetsloven, så ansvaret for uddannelsers indhold og kvalitet entydigt forankres i den enstrengede ledelse. Dette rejser spørgsmål om studienævns indflydelse på studieordningers indhold fremover, og giver anledning til at se på, hvad studienævn laver nu.

Repræsentanters roller i studienævn Studienævn for Energi dækker bachelorerne i Energi på hhv. AAU Aalborg og AAU Esbjerg, samt otte kandidatuddannelser og én diplomingeniøruddannelse. På sine møder godkender studienævnet bl.a. ansøgninger om merit og dispensation, planer for tilrettelæggelse af undervisning og eksamener, samt udarbejder ændringer til studieordninger. ”Typisk forbereder vi mødet ud fra, hvad der har været af forskellige ting i den sidste måned, f.eks. af semesterreferater, indkomne evalueringer, eller kursusholdere eller vejledere, som kommer med input til noget, der skal laves. Det kan også være, at vi skal have en ny studieordningen på bordet,” fortæller Birgitte Bak-Jensen, som er studienævnsformand og indvalgt repræsentant for videnskabeligt personale (VIP), bl.a. undervisere og forskere.

Studienævn består typisk af et lige antal VIP- og studenterrepræsentanter, der har samme beføjelse til at ytre sig og stemme ved de forskellige punkter på et mødes dagsorden. ”Det er ligeværdige medlemmer, vi har i studienævnet. Alle kommenterer ligeligt – især i vores studienævn, for de studerende er rigtig aktive.

Vi får input fra begge parter, og de studerende møder lige så flittigt op som vores VIP-medlemmer,” siger Birgitte Bak-Jensen. ”Den eneste forskel er, at VIP’erne har flere opgaver mellem møderne. De har lidt oftere nogle handlepunkter, de skal følge op på, og viderebringe beskeder til andre, f.eks. forelæsere. Hvor vi studerende mere er deltagende i, at vi ved, hvad der skal gøres, og hvad der er af kritikpunkter i f.eks. semesterevalueringer,” tilføjer Troels Beck Landbo, som læser sin kandidat på AAU og repræsenterer de studerende i Studi-

enævn for Energi.

Glade for beslutningskompetence Studienævn for Energis medlemmer mødes ni gange om året fordelt på alle måneder undtagen januar, juli og august. Her bliver der bl.a. fulgt op på indkomne ønsker til undervisningens tilrettelæggelse og samlet op på semester- og fagevalueringer. Dette udgør grundlaget for arbejdet med studieordninger, hvor beslutninger træffes henad vejen. ”Vi er glade for, at vi har den beslutningskompetence, vi har, og at vi har så stor indflydelse på studieordninger, og hvad der foregår i forhold til det. Så man kan godt frygte lidt, hvad der sker, hvis vi får en mere enstrenget struktur,” kommenterer Birgitte Bak-Jensen.

Studenterrepræsentant Troels Beck Landbo er enig, og pointerer det praktiske aspekt i at lade

maj 2018 // AGENDA

11

beslutningskompetencen fortsat være så tæt på de studerende som muligt. ”For at kunne gøre de hurtige tiltag, vi gør, skal du langt ned i organisationen, have den tætte kontakt til undervisere og også til de studerende. Også for at kunne vurdere, hvor der hurtigt skal sættes ind, hvis et kursus ikke skal køre af sporet på et semester, og man ikke skal opnå en for høj dumpeprocent,” siger Troels Beck Landbo. ”I forhold til bureaukrati kan vi også se, hvor lang tid det tager, når vi skal have studieordningen godkendt. Hvis vi skal have noget godkendt til om sommeren, skal det sendes ind engang om efteråret. Man kan let frygte, at det kommer til at tage et halvt år at få behandlet bevilling af hjælpelærer eller kritik af kurser,” fortsætter han.

Hvad kunne være bedre? Én ting er at forholde sig til det endnu hypotetiske scenarie, at studienævn mister noget af deres beslutningskompetence. Noget andet er at høre, hvilke beslutninger det kunne give mening at overlade til studienævn, så arbejdsgangen bliver bedre. ”Det ville gøre det lettere, hvis vi kunne godkende valgfagsstudieordninger senere på året, så de ikke behøver være godkendt om efteråret – så ville vores valgfag være mere relevante i forhold til den forskning, der foregår lige i dét øjeblik,” siger Troels Beck Landbo. ”Hele den proces med, at det skal sendes ind til november, for at det kan træde i kraft til september, er en utrolig hurdle, og lige sådan kan vi ikke længere give dispensationer til, at eksamensformen bliver lidt anderledes, end det står i studieordningen – det kræver halvandet års fremsyn, før man kan få en eksamensændring,” tilføjer Birgitte Bak-Jensen.

”Hvorimod, at for bare 3-4 år siden måtte vi godt give dispensation til, at vi gik fra en skriftlig til en mundtlig eksamen, hvis kursusholderen havde nogle gode argumenter. Det kan vi ikke længere – den beslutning er taget fra os, så på den måde kunne vi godt tænke os at få det tilbage, for det giver en meget lang inerti,” fortsætter hun.

Evalueringerne bliver taget alvorligt Det varierer meget studier og fag imellem, hvor gode studerende er til at udfylde deres semester- og fagevalueringer. Ingen læser dem, kan det være, man tænker. Her lyder det dog klart fra Studienævn for Energi: evalueringer har betydning, og det er enhver forundt at dukke op til et studienævnsmøde som observatør og få syn for det. ”Man kan godt være med i et studienævn uden at være valgt ind, og når vi ikke stemmer om noget, bliver observatører normalt hørt lige så meget som de almindelige medlemmer,”

fortæller studienævnsformand Birgitte Bak-Jensen.

Troels Beck Landbo slutter af: ”Som observatør er der selvfølgelig lukkede punkter, du ikke kan sidde med ved, men ved de åbne punkter kan man tage med og finde ud af, hvordan studienævn arbejder. De semesterevalueringer, man udfylder, bliver taget alvorligt, og ellers kan man prøve at stille op, næste gang der er valg, og arbejde for, at de bliver det.”

Eksklusivt tilbud til nye

studerende Så meget koster det at være medlem af både Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse det første år.

Du får adgang til gratis kurser, workshops og professionel studie- og karriererådgivning, og som medlem af Dansk Magisterforening får du op til

50% rabat på DM Forsikring, Danmarks mest attraktive studieforsikring.

Find vores forsikringsberegner på Magistrene.dk/forsikring

Se muligheder

Like os på

Magistrene studerende maj 2018 // AGENDA

13

TEKST VERONICA MARIA JENSEN //FOTO KARNEVAL I AALBORG

Foråret banker på døren og solen bager på dine kinder. Ansigtsmalingen står skarpt og øllene er pakket i rygsækken. Gaderne pulserer af morgenfester og glade mennesker. De lidenskabelige sambarytmer spiller i dine ører, og det føles næsten som at være i Rio. En helt særlig stemning er landet i Nordens Paris, og det kan kun betyde én ting – det er blevet tid til Karneval 2018.

Aalborg bliver igen i år samlingspunkt for 70.000 udklædte, farverige og festklare unge mennesker, når det årlige karneval løber af stablen d. 26 maj.

Så du kan godt begynde at glæde dig!

Tema Hvert år skaber Aalborg Karneval et nyt tema til den mangfoldige folkefest. I år lyder temaet ”til lands, til vands og i luften”. Herefter er det op til den enkelte at fortolke temaet. Der er ingen regler, og det er kun fantasien, der sætter grænser. I forbindelse med din udklædning er der mulighed for at tage et smut forbi Karnevalsshoppen, hvor der findes utallige kostumer lige fra hulemand til hippie. Hvis dankortet gløder, er der også potentiale for at finde det helt rigtige kostume i nogle af byens mange genbrugsbutikker, der giver mulighed for at spare en del penge.

Paradestart Aalborg Karneval har igen i år gjort paradestarten muligt tre forskellige steder. Er du A-mennesket, der tidligt får øjne, er der i Nørresundby start kl. 10.00 og hos SKAT kl. 10.30. Er du rettere typen, der kunne bruge en time ekstra på øjet, er der også mulighed for dette, hvis du vælger at starte din parade ved Haraldslund kl. 11.00.

Kildeparken Efter den festlige parade gennem byen, ender de fleste til den storslåede efterfest i Kildeparken.

Den smukke park rummer diverse madboder, drikkevarer, scener og skumbarer. Entreen til Kildeparken kræver et loyalitetsarmbånd, der koster 150 kr. Foruden adgang til Kildeparken er armbåndet tilknyttet nogle fordele såsom adgang til toiletter, vand på ruten, adgang til børnekarneval og gratis transport med blandt andet NT fra d. 25-27 maj.

5 gode råd Drik rigeligt væske – også vand Karnevallet falder ofte på en solrig dag. Helt fra morgen til aften går du i bagende sol, og netop derfor er det en god idé at pakke vand med i vognen.

Mad, mad og mere mad!

Da karnevallet ofte varer en hel dag, får du ligeledes brug for mad. Her kan du med fordel bage nogle pølsehorn eller pizzasnegle dagen før, som nemt kan fiskes op af tasken på ruten.

Lav din egen vogn En rullende vogn har mange fordele, især hvis I er en stor gruppe. Vognen kan gøres personlig, males så den passer til temaet, og så er man fri for at bære på drikkevarer og mad. Er I 2-4 personer er en rygsæk eller køletaske også fin og nem at komme omkring med.

Praktisk fodtøj På ruten er der en del smadrede glasflasker, og samtidig går man ret mange skridt fordelt over hele dagen. Derfor er det en god idé at tage ordentligt fodtøj på.

Pak fordommene væk Til Karnevallet mødes du af mange indtryk, og du oplever lidt af hvert på ruten. Folk tisser, hvor det passer dem, og det er heller ikke unormalt at møde en nøgen Avatar. Så smid hæmningerne, nyd dagen og få dig et godt grin med dine bedste venner!

EGET FIRMA EFTER AAU ?

Få et skrivebord tæt på campus i prof. tech-miljø find os på

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO RIKKE SØNDERBY NIELSEN

Since 1993, the Aalborg University Shakespeare Company has brought the plays of writer and poet William Shakespeare to life through their annual performances. In their more recent years they have performed at Det Hem’lige Teater located in the centre of Aalborg. The driving force behind the performances is the large amount of student and graduate volunteers working as scenographers, directors, costume designers, and of course actors.

In an age where modern retellings of classic literary works thrive in theatres, the Aalborg University Shakespeare Company has chosen to stay true to the original scripts, only going so far as to abridge a play when time constraints necessitate it. Prior to this year’s performance of “Richard III”, Agenda had the opportunity to meet the directors for a chat.

Sticking to the script within a reasonable time-frame This year, the directors were AAU students Maria Donnerborg and Vanja Vukotic, both of whom over the past few years have had various tasks at the Aalborg University Shakespeare Compa-

ny including assisting in costume creation and acting on stage. When inquiring about the Company, the first question popping to mind is: ‘why Shakespeare, though?’

director Maria Donnerborg comments.

“Why not? The thing about Shakespeare is that it is still so relevant today, even though it was written 400 years ago. With the characters, Shakespeare really managed to encompass what it means to be human,” director Vanja Vukotic explains.

Applying visuals to frame the characters From ultimo March to primo April, “Richard III” was performed at Det Hem’lige Teater. The play is about the deformed Richard, Duke of Gloucester, who resorts to murder and manipulation in order to claim the Throne of England. In directing this year’s performance, Maria Donnerborg and Vanja Vukotic strived to shed a sympathetic light on the character.

The authenticity with which the plays are presented by the Company is by the directors believed to be a major contributing factor in drawing in audiences. “Richard III”, being Shakespeare’s second longest play only bested by “Hamlet”, had to be abridged for this year’s performance, but apart from that the script is kept as is.

“Richard is a character that can be played fully as a villain, but we have chosen for our Richard to be sort of sympathetic, at least in the beginning. People can understand his motives because he has been this black sheep, but as you move on and he starts to kill more and more people, he starts to lose his hold on the audience,” Vanja Vukotic says.

“I think people want to watch Shakespeare, and I think that if you want to get as close to the original as possible you should come watch us, because our costumes are somewhat periodical, and the language is Shakespearian English,”

The choice of scenography took a – for the Company – bold new direction in on the one hand letting a very peculiar, four-legged appliance take centre-stage; a structure to be played off.

On the other hand, the appliance of lighting and

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud

colour-coding as well as the use of personalized emblems were chosen to help audiences identify the characters.

 Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

“For the past few years, the scenography has been kind of the same, and some of our production wanted to do it a little more abstract. We thought that was a great idea and decided on it, and so we now have walls that can move around, and banners that change when people die,” Maria Donnerborg explains.

It is okay to mess up Volunteers at the Company get to work on a variety of tasks if they wish for the opportunity to learn new skills such as sewing or crafting props. Everyone in the Company has the opportunity to both act and direct – the latter opportunity is acquired through a majority vote in favour of performing the play you suggest.

“If you’re part of the Company, you can decide that you want to try being a director. We have our annual general meeting where you stand up and say that you want to do a certain play, and if another suggests a different play, we vote. The two of us were Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk • www.vesterkopi.dk 17 maj 2018 // AGENDA

the only ones running with a play last year, so we got it,” Maria Donnerborg says.

When the directors are chosen, it is time to find the actors among the Company’s volunteers. If many apply for the same role, the casting is determined by audition.

“There were a lot of good people this year, so we tried auditions, but it is hard as we are friends.

I think one of the hardest parts about being a director is putting friendships aside when you have known these people for four years,” Maria Donnerborg says.

It is not necessary to have previous experience with acting in order to play a character in the Company’s performances. Help is always within

reach, assures Maria Donnerborg.

“We are trying to support each other and say that it is okay to mess up because we are amateurs – we do this for fun, and the audience primarily consists of our family and students,” she says.

Inclusivity keeps the fire burning The Aalborg University Shakespeare Company is always looking for more volunteers both for helping to make the performances happen and managing the organization. Given that the plays are performed in English, the way is paved for international students to come join.

“We do not have any now, but a couple of years ago they had some international students who

were drawn to this because they could perform in English and the people here know how to speak the language,” Vanja Vukotic says.

According to this year’s directors, the Company offers a refuge for people with any background – and a supporting environment for people in need of one.

“When we are here, we do all we can to help each other, and when it is time to go we pass the torch on to the next generation, and I think that is why the Shakespeare Company has managed to thrive for 25 years now,” Vanja Vukotic concludes.

TEKST & FOTO ALEXANDER KOKKEDAL

Kabelpark køres på frivillige kræfter

Wakeboarding er en vandsport karakteriseret ved, at udøveren, som står på et bræt, trækkes med et kabel langs vandet i høj fart. Det giver en susende fornemmelse og et adrenalinrush, der tiltaler mange af de folk, der lægger vejen forbi Aalborg Cable Park i Østre Havn, som blev startet op i 2012 og har arrangeret wakeboarding lige siden.

Har man ikke nerverne til at lade sig trække afsted med 30 km/t over vandet, kan man i stedet låne et såkaldt SUP-board af kabelparken, hvor man padler lige så stille langs havnefronten. Når man efter nogle timer ude på fjorden er blevet godt gennemblødt, kan man varme sig i Aalborg

Cable Parks noget specielle sauna, der er bygget ind i en gammel campingvogn.

Kabelparken trækker på en bred skare af frivillige, der mødtes d. 1. april til opstart af dette års sæson, hvor der tidligt på eftermiddag blev hygget, gjort klar – og wakeboardet. Der var mulighed for at snakke om klubben og det at være frivillig i den.

Klubånden holder liv i kabelparken William Jelstrup er formand på første år for Aalborg Cable Parks bestyrelse efter 2 år som kasserer. Som alle andre, der har at gøre med kabelparken, arbejder han frivilligt.

”Vi er en frivillig forening, og bliver drevet 100% af frivillige kræfter. Bestyrelsen står for det strategiske og lægger planen for, hvad der skal ske, og så har vi 15-16 crewmedlemmer, som kommer til at stå for den daglige drift hernede,” siger William Jelstrup og fortsætter: ”Vi lever i høj grad på de medlemmer, der investerer en masse tid. Det er vores klubånd, og det vil du også opleve, hvis du kommer herned en sommeraften, hvor vi har stået på wakeboard hele dagen – så er folk her typisk efter åbningstider.”

Sommer er kabelparkens højsæson, hvor aalborgensere i stor stil flokkes til og prøver

maj 2018 // AGENDA

19

kræfter med wakeboarding. Det er alle forundt at lære det, pointerer William Jelstrup. Børn, unge, voksne og ældre har i tidens løb ladet sig suse over vandet i regi af kabelparken. ”Alle kan lære det i løbet af 10 minutter. De fleste plejer at have en succesoplevelse med det, og i løbet af en dag vil du også kunne lære at lave nogle vendinger og måske også hoppe lidt, alt efter hvor god en balance, man har i forvejen,” forsikrer han, og råder folk til at give det en chance: ”Tag et håndklæde med og kom herned – så har vi resten.”

Lærte folk uden for studiet at kende De frivillige i Aalborg Cable Park kommer fra et bredt udsnit af befolkningen med hensyn til arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund. Også studerende finder man blandt de frivillige, bl.a. psykologistuderende Anders Ejstrup Hedegaard og Christian Reilly Vingborg, som læser Interaktionsdesign. De fortæller om, hvorfor de begyndte at komme i kabelparken. ”Psykologi er jo et studie, hvor størstedelen af ens medstuderende er piger.

Jeg savnede derfor lidt nogle drengevenner og et pusterum fra studiet, sådan at man ikke behøver tale Foucault og diskutere eksamensopgaver i fritiden,” siger Anders Ejstrup Hedegaard, der sidder i bestyrelsen i Aalborg Cable Park.

Formand William Jelstrup

Også for Christian Reilly Vingborg, instruktør i Aalborg Cable Park, gav det at starte som frivillig i kabelparken en kærkommen mulighed for at stifte nye bekendtskaber. ”Jeg kendte en del i Aalborg, men det var meget dem, man brugte sin hverdag sammen med, man endte med at blive gode venner med. Det er typisk dem, man går på studie sammen med, med mindre man har en fritidsaktivitet – om det så er fodbold, wakeboard, eller hvad det er,” fortæller han.

Fleksibelt og ambitiøst miljø Af kabelparkens instruktører forventes der en smule, idet de skal møde på bestemte tidspunkter, og i øvrigt stå til rådighed, når der bookes arrangementer. Men frivillige bidrager generelt i det omfang, de vil, og forventningerne til instruktører er ikke så høje, at det bliver en byrde. ”Jeg har nogle vagter – 32 timer på en hel sæson, så det er ikke så meget, og man er hernede alligevel de timer. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne blive frivillig, fordi jeg brugte så mange timer her,” fortæller Christian Reilly Vingborg.

Og en ting er at stå for den daglige drift, noget andet er at tænke fremadrettet. Anders Ejstrup Hedegaard søger for tiden funding til kabelparken og ønsker et kvalitetsløft. ”Jeg har personligt en ambition om, at vi skal være den bedste kabelpark i hele Danmark. Det er jo en nichesport, så det er et mål, man godt kan opnå selv, og det er megafedt at have noget andet end studiet, hvor man har nogle ambitioner for det faglige,” siger han.

Gør noget unyttigt Kabelparken byder på et fællesskab, der er åbent for enhver, og står man og mangler nogle at være sociale med uden for sit studie, kan man besøge stedet. ”Jeg vil råde folk til at komme herned, prøve det, og se, om det er noget for dem. Hvis de synes, at miljøet er fedt, og de kan se sig selv i det, skal de da blive frivillige. Alle er velkomne til at være frivillige hernede,” siger Christian Reilly Vingborg.

Han og Anders Ejstrup Hedegaard har i deres tid på Aalborg Cable Park imellem sig prøvet en række forskellige opgaver fra hjemmesidedesign til opførsel af en gangbro. Det er ikke sikkert, at man får studierelevant erfaring, men måske er det heller ikke alfaomega. ”Jeg er meget imod idéen om, at frivillighed og karriereræs går hånd i hånd. Jeg er frivillig her udelukkende på et personligt plan, fordi jeg synes, at det er vildt fedt, og jeg kan virkelig godt lide at stå på wakeboard,” fortæller Anders Ejstrup Hedegaard. ”Dronningen sagde i sin nytårstale, at man skulle gøre noget unyttigt, og det synes jeg er så sigende. Det er ikke unyttigt at være frivillig, men man kunne måske godt argumentere for, at det er unyttigt at bruge sin tid ude i solen nede i en sækkepude i kabelparken, men jeg tror, det er sundt,” slutter han.

maj 2018 // AGENDA

21

Svend Brinkmann At begrænse sig i et grænseløst samfund

TEKST VICTORIA STRØBÆK //FOTO ATHENAS

Den 7. februar indtog Svend Brinkmann scenen på Musikkens Hus foran en sal, hvor alle tusind pladser var udsolgt. Hans karismatiske person fangede hurtigt publikummet med ironiske anekdoter om hans rockstjernedrømme.

“

“

(…) det at stå her foran så mange mennesker er virkelig for mig en realisering af rockstjernedrømmen, tak for det.

Denne problemstilling blev udgangspunktet for Svend Brinkmanns foredrag, der var arrangeret af Tikko, som er en af Danmarks største arrangører af foredrag.

Svend Brinkmann er uddannet i almen psykologi fra Aarhus Universitet, men er nu professor på Aalborg Universitet med forskningsfokus på det, han kalder diagnosekultur. Igennem hans karriere har han skrevet flere bøger og artikler, der dog ikke er nået ud til den brede offentlighed.

Han blev offentligt kendt, da han i 2014 udgav bogen Stå fast. Bogen er den første i hans trilogi af samfundskritiske selvhjælpsbøger. Bogens popularitet førte til udgivelserne Ståsteder (2016) og Gå glip (2017), som derved fuldendte trilogien. t Brinkmann har igennem sin trilogi formået at få udbredt en samfundskritik til den brede befolkning, som tidligere ofte var forbeholdt et akademisk publikum.

“

Jeg har ikke gjort noget andet, end jeg har gjort hele tiden. Jeg mener det samme, som jeg mente for 15 år siden. Jeg skriver om de samme emner, som jeg skrev om for 15 år siden.

“

Det humoristiske islæt fortsatte, selv da han skiftede fra barndomsdrømme til samfundskritiske meninger.

Samfundets hurtige udvikling har givet os som samfundsborgere uendeligt mange valg og muligheder til at realisere vores visioner. Men i takt med disse uendelig valg opstår også nødvendigheden i at kunne begrænse sig, men hvordan skal vi lære at begrænse os i et grænseløst samfund?

Hans popularitet forklarer han ud fra, at samfundet nu har udviklet sig i en sådan grad, at der har været mangel på lettilgængelig viden om samfundet. Bøgernes format som selvhjælpsbøger gør dem lettilgængelige, og samtidig er det en type af bøger, som har vundet stort indpas i et samfund, hvor vi alle skal udvikle os og helst hurtigst muligt.

Som kvindelig publikum med en mindre akademisk baggrund vil jeg våge at påstå at, hans popularitet også er grundet hans søde smil, karismatiske udstråling og ungdommelige udseende samt hans måde at tale videnskabeligt på et plan, hvor alle kan være med.

Foredraget, som også så beskrivende hedder ”Gå glip & Ståsteder”, debatterer de konsekvenser, som man møder i nutidens samfund, men med udgangspunkt i hans seneste udgivelser.

Alting er i konstant bevægelse, og mulighederne er uendelige. Det vil sige, at intet er godt nok, og alt altid kan blive og gøres bedre. Vi lever så at sige i et optimeringssamfund, hvor alting skal have et formål, og vi skal presse os lige lidt

mere for hver dag, for hvem vil ikke gerne være den bedste? “ (…) for rigtigt mange mennesker dengang som nu føler, at lige meget hvor godt man præsterer, hvor hurtigt man løber, uanset hvor meget man nærmer sig den der målstreg for at vinde (…) når man aldrig målstregen, fordi så snart man kommer tættere på, så rykker den sig lidt længere væk.”

Svend Brinkmann er bekymret for denne udvikling af flere årsager. Dog er den mest grundlæggende årsag, at alting mister værdi og bliver betydningsløst i sig selv, hvis ikke der er større formål med aktiviteten. Der er simpelthen ikke plads til at spilde sin tid, fordi at man i den tid kunne have optimeret sig selv og sine omgivelser. Man skal ikke dvæle i fortiden, men heller ikke tænke alt for meget over fremtiden, man skal være omstillingsparat og leve i nuet. Det lyder jo heller ikke dårligt, men konsekvensen bliver ifølge Brinkmann, at der ikke længere er mulighed for at opretholde forpligtende og længerevarende relationer, hvilke er essentielle for menneskets selvværd, da det er disse relationer, som definerer, hvem vi er som mennesker. Vi er ingen uden nære relationer. Derfor er det vigtigt at holde fast i fortiden, holde fast i de nære relationer og huske på, at det ikke altid er en god ting udelukkende at leve i nuet.

”Folk siger, at man skal leve i nuet, så siger de i virkeligheden, at vi skal være lidt ligesom hundene, bare agere ud fra enhver impuls vi har på ethvert givent tidspunkt. Det er jo ikke et menneske værdigt; det er jo at reducere sig selv til en hund. Det, der adskiller mennesket fra hunden, er jo, at vi kan overskride nuet, at vi kan træde et skridt tilbage fra vores egne impulser.”

Samfundet dikterer, at man skal være formålsrationaliserende og fremtidsorienteret, men samtidig også omstillingsparate og fleksible.

Man skal leve i nuet så længe, det er gavnligt for fremtiden.

Hvis denne udvikling fortsætter, frygter Brinkmann, at denne formålsrationalisering også kommer til at konsumere den menneskelige etik. Han kommer med et eksempel fra et SAS-magasin, der handler om ”det gode”. I magasinet findes en artikel om, hvorfor man skal gøre noget godt. Artiklens pointe er, at vi skal gøre noget godt af den primære årsag, at man får det godt med sig selv. Så allerede nu er der tendenser i samfundet, der tyder på, at selv den gode gerning er rationaliseret; man hjælper for sin egen skyld. Brinkmanns pointe er, at når intet har mening i sig selv, vil mennesket heller ikke have det. Det vil sige, at formålet med at være god mod sine medmennesker ikke skyldes den andens værdi, men udelukkende findes fordi man får det godt med sig selv – egocentreret godhed.

Efter foredraget sad jeg tilbage med spørgsmålet: Er den gode gerning forsvundet?

Dette spørgsmål bliver ligeledes afslutningen på denne artikel.

maj 2018 // AGENDA

23

Tal på timer

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO STINE BRO

Hvad forventes af dig, og hvad har du krav på?

På universitetet er man ansvarlig for sin egen læring. Det er nok en sandhed med modifikationer, for der er jo stadigvæk noget, der hedder forelæsninger og vejledning, så man bliver ikke helt ladt i stikken af ”de voksne” på et universitet. Undervisere har en forventning om, at studerende tager deres studier alvorligt, og omvendt har studerende en forventning om, at undervisere leverer undervisning og projektvejledning.

For at øge de studerendes studieintensitet og hæve antallet af timer på uddannelser med få undervisnings- og vejledningstimer blev der i sommeren 2017 oprettet en arbejdsgruppe på AAU, der skulle levere to produkter: dels et absolut minimum for, hvor mange timers undervisning og vejledning, der kan forventes på et typisk semester, dels en studieaktivitetsmodel, der viser de aktiviteter, der indgår i en uddannelse på AAU. Minimumstimetallet er en målsætning, mens studieaktivitetsmodellen er et redskab til brug ved forventningsafstemning med de studerende og kvalitetssikring af uddannelserne. Formanden for arbejdsgruppen, Jakob Stoustrup, som er prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet, havde mulighed for at fortælle om produkterne – og hvad de vil betyde fremover.

Et fagligt forsvarligt minimum Over et halvt år skulle arbejdsgruppen overkomme den opgave at lave målsætninger for timetal og finde en model, der passende afspejler aktiviteterne på et studium og den studerendes arbejdsbelastning. ”Initiativet startede med Det Strategiske Uddannelsesråd, hvor prorektor Inger Askehave sidder for bordenden, der er ansvarlig for uddannelserne på AAU. Det

Strategiske Uddannelsesråd vedtog kommissorium for en arbejdsgruppe, der blev nedsat med to prodekaner for uddannelse, to institutledere, to læringsforskere, to studieledere, to studienævnsformænd og to studerende,” fortæller arbejdsgruppens formand, Jakob Stoustrup.

Vedrørende minimumstimetallet nåede udvalget frem til, at bachelorstuderende skal kunne forvente mindst 120 timers undervisning (forelæsninger mv.) og 30 timers vejledning på et semester. For kandidatstuderende er timetallene hhv. 90 og 20 pr. semester. Stoustrup forklarer fastlæggelsen af de forskellige minimumstimetal. ”I udvalget har vi brugt en del krudt på, hvad der er fagligt forsvarligt, og vi mener, at vi har fundet et niveau, hvor de studerende får et tilstrækkeligt stort tilbud i forhold til undervisning og vejledning, og hvor der samtidig er plads til fordybelse,” siger han. ”Idéen er, at vi på universitetet vil sørge for at prioritere ressourcerne således, at minimumstimetallet kan gælde for alle. Vi har som sigtepunkt at få det gennemført i 2020, for de fleste fakulteter har uddannelser, som i øjeblikket ikke lever op til målene, og så skal vi ud og få rettet op på det, når vi laver den nye model,” fortsætter Jakob Stoustrup.

Prodekan for uddannelse på TECH-fakultetet Jakob Stoustrup fortæller om en af AAU nedsat arbejdsgruppes forsøg på at fastsætte minimumstimetal for undervisning og vejledning samt arbejdsgruppens arbejde med at fastlægge forskellige studieaktiviteter.

Små grupper kan være en udfordring Ved fastsættelsen af minimumstimetallene har man taget højde for AAU’s fokus på problembaseret læring; en dyr model, når det gælder om at sikre vejledningstimer. ”Hvis man sammenligner med det, andre universiteter gør, hvor konfrontationstiden (tid brugt med videnskabeligt personale, red.) fortrinsvist er undervisning og nogle steder i meget store forelæsningslokaler, så er modellen i Aalborg meget dyr, både økonomisk og i form af den tid, forskerne skal bruge på at vejlede studerende,” fortæller Jakob Stoustrup. ”For at det kan hænge sammen, kræver det, at man har visse gruppestørrelser. På mange uddannelser vælger nogle studerende énmandsgrupper, og der er det ikke sikkert, at vi ville kunne fastholde minimumstimetallene til vejledning. Men hvis man følger de gruppestørrelser, som man anbefaler på de forskellige studieordninger – f.eks. grupper på fire eller seks – så kan man også regne med at få det beskrevne antal undervisnings- og vejledningstimer,” fortsætter han.

Langt de fleste både bachelor- og kandidatuddannelser på AAU møder dog allerede det vedtagne minimum for undervisnings- og vejledningstimer, f.eks. lever kun 14 bachelorud-

dannelser og 15 kandidatuddannelser ikke op til minimummet for undervisning. ”Vi arbejder ud fra de principper, at minimumsmålsætningen skal bidrage til at sikre den faglige kvalitet på alle uddannelser, også på uddannelser med få studerende, hvor vi nok især har nogle udfordringer,” siger Jakob Stoustrup.

Fuldtidsstudiet er det ideelle Som det andet produkt blev arbejdsgruppen enige om en studieaktivitetsmodel, der deler en studerendes forskellige aktiviteter op i et system med hhv. problemorientering kontra disciplinorientering og underviserorganiserede kontra studenterorganiserede aktiviteter. ”Vi ville gerne lave en model, som kunne bruges til to hovedformål: dels til dialog og forventningsafstemning med de studerende, dels til tilrettelæggelse og kvalitetssikring af semestre og uddannelser,” fortæller Jakob Stoustrup.

Modellen med dens forskellige aktiviteter er tilrettelagt ud fra tanken om, at studerende forventes at bruge 42-48 timer pr. uge på deres studie. ”Ideelt set har man studerende, som er fuldtidsstuderende og bruger deres tid struktureret, og

så vil vi gerne tilbyde vores studerende et overblik over, hvordan vi har forestillet os, at tiden skal fordeles, og det kan så give anledning til en dialog,” siger Jakob Stoustrup.

Model muliggør planlægning af studieaktiviteter I løbet af 2018 vil man fra AAU’s side udrulle et pilotprojekt, der skal introducere studerende til modellen og give mulighed for at indhente feedback på, om modellen giver et retvisende billede af, hvor mange timer bestemte studieaktiviteter tager. ”Med studieaktivitetsmodellen kan man planlægge alle de mange forskellige typer studieaktiviteter, som studerende indgår i, så de i løbet af et semester, en måned eller en uge har en arbejdsbelastning, hvor der er tilbud nok til, at man lærer det, man skal, men ikke så mange aktiviteter, at det bliver uoverkommeligt for studerende,” siger Jakob Stoustrup.

Han pointerer, at det er essentielt for de studerendes læring, hvor meget arbejde, de lægger i deres studier, hvorfor AAU gerne tager mere ansvar på sig for at sikre, at kurser, uddannelser mv. bliver tilrettelagt på en for studerende fornuftig måde. ”Det har været rigtigt spændende arbejde og en stor opgave, vi stod over for i udvalget, og vi har stor forventning til, at det kommer til at bidrage på en positiv måde for de studerende og ansatte på Aalborg Universitet,” slutter Jakob Stoustrup.

Et af arbejdsgruppens resultater var studieaktivitetsmodellen, der findes her. Den skitserer aktiviteter, der hører under en universitetsuddannelse. Modellen er under revision på basis af pilotforsøg og vil muligvis blive ændret afhængigt af resultaterne af disse.

maj 2018 // AGENDA

25

TEKST ALEXANDER KOKKEDAL //FOTO SIMONE TRÄGÅRD JACOBSEN

Generalforsamling i Studentersamfundet

21. marts afholdt Studentersamfundet (S-et) ordinær generalforsamling på Badehusvej i regi af Basis. Den afgående bestyrelse gjorde status på det forgangne år og skitserede strategien fremadrettet, hvilket gav anledning til liflige debatter. Der blev valgt ny bestyrelse, nye kritiske revisorer og ny studenterpolitisk ordfører.

Frivillighed blev hyldet, økonomi drøftet, og det studenterpolitiske samarbejde på nationalt plan debatteret. Der kom en vedtægtsændring, der gjorde op med den studenterpolitiske ordførers sekundære rolle som organisatorisk næstformand i foreningen, og endeligt blev der valgt en ny bestyrelse, der over det næste år vil lægge de overordnede rammer.

Foto: Rasmus Sæderup

På generalforsamlingen var de frivillige i Studentersamfundet bredt repræsenteret lige fra bestyrelsen, barfrivillige til frivillige i S-ets studieforankrede foreninger. Her et fællesbillede.

Studentersamfundet på Aalborg Universitet afholdt ordinær generalforsamling i marts måned, der bød på årsberetninger og -regnskaber, valg til bestyrelsen og debatter om løst og fast. Agenda bringer nogle brudstykker af aftenens forløb.

Foto: Rasmus Sæderup

Foto: Studentersamfundet

Foto: Rasmus Sæderup

Foto: Studentersamfundet

Foto: Rasmus Sæderup

Foto: Studentersamfundet

Nicolaj Vinkel Christensen, kåret til årets frivillige af Studentersamfundet

Frivillighed belønnes Studentersamfundets afgående formand, Johannes Hellmers, bød velkommen. Bestyrelsen indstillede Søren Valgreen Knudsen, forhenværende uddannelsespolitisk ordfører i S-et, til dirigent. Afgående kasserer Lisa Kramme blev indstillet til referent.

Da konstitueringen således var overstået, blev der taget hul på aftenen med et blødt segment: overrækkelse af et legat til den frivillige i S-et, der i det forgangne år havde leveret en særlig stor indsats inden for Studentersamfundet.

Legatet gik til Nicolaj Vinkel Christensen, der studerer Elektronik og IT på AAU. ”Det er superfedt og betyder meget, for det er en organisation, jeg har brugt virkelig mange timer på, så den anerkendelse er virkelig tilfredsstillende,” siger han efter overrækkelsen.

I sin tid på AAU har han været frivillig på en lang række fronter, bl.a. igennem AAULAN, DE-Klubben og ved at repræsentere de studerende i sit studienævn og institutråd – for at nævne nogle få punkter. Vinkel Christensens tid i S-et har været stærkt opkvalificerende.

Store udgifter – store indtægter Efter årsberetninger fra den afgående bestyrelse og studenterpolitiske ordfører faldt talen på regnskabet for 2017. Studentersamfundets aktive indsats under universitetsvalget i november blev en dyr fornøjelse, hvor 85.360 kr. ifølge årsregnskabet blev fyret af på PR til det tre dage lange valg. Til sammenligning blev der brugt 43.333 kr. ved valget i 2016.

S-et er opmærksom på, at kassebeholdningen skal man holde øje med. At støtte op om studenterpolitik og få det økonomiske til at funke er da også blandt opgaverne forude, som afgående formand Johannes Hellmers håber, S-ets nye formand formår at håndtere. ”Jeg tror, der er en helt klar udfordring i at få sikret, at studenterpolitik har nogle kræfter, og så tror jeg også, der bliver nogle udfordringer i at finde ud af, hvordan vores økonomi skal hænge sammen fremover,” siger Johannes Hellmers, der fortsat vil være aktiv i S-et som kritisk revisor sammen med afgående kasserer Lisa Kramme.

Indtægter var der dog også nogle af, bl.a. fra Studentersamfundets mange barer spredt udover AAU. Særligt Mærkbar på Kroghstræde imponerede med en indtægt på 13.320 kr. mod de budgetterede 2.000 kr. – en forskel på 566 %. Dette resultat kan tilskrives nogle aktive frivillige, der holder baren kørende. Hellmers ser gerne flere engagere sig som frivillig. ”Jeg vil komme med en opfordring til at være frivillig generelt, og jeg vil også opfordre til at være frivillig lokalt. Hvis du er et sted, hvor du ikke synes, der sker nok, er det ikke meget sværere end at sætte noget i gang,” fremhæver han.

”Da jeg startede som frivillig, havde jeg næsten ingen erfaring og ikke så meget at prale af på CV’et. Ved at være frivillig har jeg fået virkelig meget erfaring fra alle mulige mærkelige områder, og jeg tror, at det vil skille mig ud, når jeg skal ud at have arbejde nu her, så det har jeg lært helt exceptionelt meget af,” konstaterer Nicolaj Vinkel Christensen.

Johannes Hellmers, afgående formand og netop indvalgt kritisk revisor i Studentersamfundet

Sana Mahin Doost, forkvinde i Danske Studerendes Fællesråd

Ny bestyrelse fundet Efter en længere debat om vedtægtsændringer blev der truffet beslutning om at ændre vedtægterne således, at rollen som studenterpolitisk ordfører atter bliver adskilt fra S-ets organisatoriske næstformand. Dette i kølvandet på tømmermænd resulterende fra sidste års sammenlægning af Studenterpolitisk Direktion med Studentersamfundets organisatoriske del, hvorved den studenterpolitiske ordfører blev overbebyrdet med administrativt arbejde og endte i et underordnelsesforhold til S-ets formand.

Til sidst i programmet blev en ny bestyrelse valgt bestående af formand Peter Kjær Fisker, studenterpolitisk ordfører Emil Njor, organisatorisk næstformand Michael Falk Vedel, kasserer Christian Juel Nicolajsen samt seks menige bestyrelsesmedlemmer. S-ets nye formand melder sig klar til at tage hånd om udfordringerne forude. ”Det er rart at se, at der er opbakning til mit kandidatur, og jeg ser frem til at arbejde videre med de ting, der står på vores arbejdsprogram. Det bliver rigtig spændende fremover at skulle få indført nogle af de ting, jeg har glædet mig til i en længere periode, og at kunne få mandat til selv at sidde med,” fortæller Peter Kjær Fisker. ”Jeg ser rigtig meget frem til at få et godt og konstruktivt arbejdsår med vores kommende bestyrelse og medlemmer og få sørget for, at Studentersamfundet stadigvæk er en af de bedste organisationer, jeg kender til,” slutter han.

DSF-debat - hvorfor er vi med?

Senere på aftenen blev der lagt op til debat om Studentersamfundets rolle som medlemsorganisation i Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Dette kom på foranledning af tidligere ytrede ønsker om at slå formålet med medlemskabet fast. Generalforsamlingen blev gæstet af DSF-forkvinden Sana Mahin Doost, der under debatten tog imod spørgsmål om organisationen. Hun fik føling for S-ets tanker om medlemskab og roste foreningen. ”[Studentersamfundet, red.] er en af vores mest aktive medlemsorganisationer både i vores bestyrelse, men også i vores forskellige udvalg, så Studentersamfundet spiller en meget stor rolle og har meget stor vægt i DSF,” fortæller hun.

Relevant er debatten om medlemskab blevet set i lyset af visse aktiviteter foretaget i regi af kampagnen Uddannelsesalliancen, som Studentersamfundet hævder ikke at have interesse i eller tid til og føler sig pålagt af DSF at være en del af. Dog argumenterede ingen på generalforsamlingen for at forlade DSF, og forude venter endnu et års samarbejde. ”Jeg har de forventninger til Studentersamfundet, at vi fortsat har et stærkt og tæt samarbejde, og det gælder for begge parter, at de aktivt er med til at prioritere det samarbejde,” siger Sana Mahin Doost.

Peter Kjær Fisker, Studentersamfundets nye formand

maj 2018 // AGENDA

29

Klumme

HUMANIORA UNDER PRES

TEKST Majken Ravnkilde, Language and International studies, 2. semester, Aalborg Universitet.

Agenda-skribent Majken Ravnkilde besøgte AAU’s Karrieremesse d. 6. marts. Læs herunder om hendes oplevelse som humaniora-studerende, når virksomhederne på messen primært leder efter naturvidenskabelige studerende. nedskæringer i skolesystemet går ud over de humanistiske fag, og det sender et signal til folk om, at humaniora er irrelevant, og at det bliver tilsidesat for naturvidenskab. Nedskæringerne bliver begrundet med, at ”Vi har brug for folk indenfor naturvidenskaben”. Problemet med denne forklaring er, at det sætter os sproglige og samfundsfaglige studerende i et dilemma, hvor vi skal vælge imellem det, vi har færdigheder indenfor, og som vi brænder for, og det, som Folketinget gerne vil have os til. Det tilføjer også til den dårlige omtale af fakultetet, da det er et tegn på manglende opbakning. Denne omtale påvirker ikke alene folk i landet, men også virksomheder. Virksomheder som derfor afviser mig og mange andre humanister, når de skal rekruttere studerende, fordi de tror, at de ikke kan bruges til noget.

”Vi søger kun ingeniører, matematikere og teknikere.”

Sådan lød det fra 9 ud af 10 virksomheder, da jeg som humaniora-studerende var til karrieremesse i Gigantium. Her troede jeg ellers, at jeg som studerende på 2. semester viste initiativ ved at være ude i så god tid for at møde de mennesker, som driver de virksomheder, jeg har forhåbninger om en dag at blive ansat ved, men der tog jeg grueligt fejl. Det er jeg imidlertid ikke alene om, for det gør virksomhederne også, når de antager, at de ikke har behov for humanister, for uden humanister hvem skal så tage sig af de ingeniører, matematikere og teknikere, som de ansætter?

At flere og flere humanister som mig selv bliver afvist er dog ikke kun pga. virksomhederne. Skylden ligger nemlig også på den generelle dårlige omtale, som vi som humanister så ofte får smidt i hovedet. Flere og flere

For mange har nemlig den overbevisning, at humaniora kan bruges til noget, og at vi bare laller rundt, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal lave. At vi uddanner os til arbejdsløshed og snylter på samfundet. Pga. den tankegang er vi humanister i meget højere grad nødt til at ”sælge os selv” til virksomhederne, fordi folk ikke er klar over, at det at ansætte os vil gavne deres virksomhed. Igennem hele forløbet som humaniora-studerende er der fokus på profilering, hvor mange knokler for at få relevante studiejobs, strømline projekter, tage ekstra kurser i fx sprog eller et semester i udlandet, som nærmest bliver en nødvendighed for, at vi overhovedet har en chance på arbejdsmarkedet. Så den der med at vi bare er dovne studerende, som ikke havde gennemsnittet til at blive kirurg og derfor læser Dansk i stedet, den holder altså ikke.

Mange har denne ide, fordi de ikke ved, hvad humaniora indebærer. Den adskiller sig nemlig fra det naturvidenskabelige fakultet, fordi vores produkt ikke er fysisk, men i form af analyse af menneskelige interaktioner, som for mange kan virke diffust og ukonkret. Dog findes der mange konkrete eksempler på anvendelse af analyser såsom: psykisk analyse som kan forbedre folks mental tilstand og tackle stress, som siges at være den næste folkesygdom, sociologisk analyse som kan hjælpe til at effektivisere medarbejdere og fremme teamwork, kulturel analyse som kan hjælpe til forståelse af folks baggrund og hjælpe fx flygtninge med bedre

at integrere sig i vores samfund, og sproglig analyse som kan bruges til både undervisning på diverse uddannelsesinstitutioner, men også som praktisk redskab indenfor mediebranchen, reklamebranchen, handelsbranchen og mange flere. Humanister i et samfund er altså altafgørende på mange punkter.

Til trods for alle afslagene så var der dog nogle ting, jeg tog med mig fra karrieremessen, som virkelig understregede humanisters relevans i samfundet. En af de ting var et foredrag med en officer fra forsvaret, som kogte hele hendes formål ned til en sætning: ”Ledelse handler om mennesker”. For hvis man ikke kender de mennesker, man leder, så kan man ikke få dem til at yde deres bedste, motivere dem til at stræbe efter

højere mål eller sikre deres trivsel og dermed deres videre ansættelse. En anden ting er en kommentar fra en virksomhed, som hjælper andre virksomheder med at omstille til grøn energi. Deres tilgang var at uddanne mennesker, som kommer fra alle uddannelser, både folk indenfor filosofi og matematik såvel som kunst. Dette giver mening, for jo flere faglige vinkler på samme sag man har, desto nemmere er det at nå et fælles mål.

Jeg tror ikke, at vejen frem er at tvinge folk til at konvertere til naturvidenskaben og uddanne folk med manglende interesse og færdigheder i deres felt, men i stedet at opfordre til samarbejde mellem fakulteterne, fordi tværfagligheden vil skabe bedre produkter. For hvis vi kun har ingeniører, matematikere og teknikere på arbejdspladserne og ingen, som sætter mennesket i fokus, så er der ingen til at hjælpe vores ingeniører, matematikere og teknikere, og så kommer vi ingen vegne.

Klumme-skribent Majken Ravnkilde kritiserer, at det ofte er naturvidenskabelige studerende, som virksomhederne går efter på AAU’s Karrieremesse.

maj 2018 // AGENDA

31

W W W. F A C E B O O K . C O M / A G E N D A A A U A G E N D A . S T U D E N T E R S A M F U N D E T. A A U. D K W W W. I N S T A G R A M . C O M / A G E N D A A A U