Agenda November 2019

DE STUDERENDES BLAD PÅ AALBORG UNIVERSITET // November 2019

Valg

Bæredygtighedsfestival 2019

Værtshuset: Fortællingern es s

meltedigel

“Det gik vidst lidt for hurtigt. Vi beklager eventuelle læsevanskeligheder grundet de mange fejl i sidste nummer, og en særlig undskyldning til Annette Quinto Romani, som skulle kigge langt efter sit I. Har du blik for fejl, så kontakt os på redaktor@agenda.aau.dk - så du kan måske “finde Holger” før andre gør det.”

Kære læser

De studerendes blad på Aalborg Universitet

November 2019 15. årgang nr. 7

At leve er at vælge. Nu hvor vi ikke længere pr automatik går i vores forældres fodspor, er vores fremtidssyn blevet fuld af valg. Men er vi egentligt bevidste om hvilke valg vi træffer, og hvornår vi bare går på automatik?

REDAKTØR // DIANNA KORSHØJ REDAKTOR@AGENDA.AAU.DK

Vi bliver hele tiden konfronteret med hele verdens synspunkter via internettet, og vi kan nemt finde interessefællesskaber med de mennesker, som minder om os selv, og på samme tid tage afstand fra andre mennesker med andre interesser.

LAYOUT // MADS TRUDSLEV CHRISTENSEN TEKST // STINE FUNDER POULSEN SØREN MALTHE IDA ELISABETH AGERKVIST KATRINE DETHLEFSEN MAJKEN RAVNKILDE JACOB BLASIUS THOMSEN

Hvad vælger du til og fra når det kommer til både fællesskaber og holdninger? Og husker du at anerkende de mennesker omkring dig, som lige præcis gør disse ting mulige? I dette nummer kan du være med i nogle af de valg andre har truffet - ville du vælge det samme?

FOTO // PHILLIP SPERLING KATRINE DETHLEFSEN

Rigtig god læselyst!

ILLUSTRATIONER // SØREN MALTHE

Med venlig hilsen

KORREKTUR // KATRINE DETHLEFSEN

ANNONCESALG OG DISTRIBUTION // ERHVERVSGRUPPEN SALG@S-ET.AAU.DK

OPLAG // 3000 STK.

TRYK // VESTER KOPI

Dianna Korshøj Ansv. chefredaktør Agenda

Følg Agenda online Facebook.com/agendaaau // Instagram.com/agendaaau/

DIANNA KORSHØJ

HEIDI GRAM WALLIN

IDA ELISABETH AGERKVIST

MAJKEN RAVNKILDE

LINA MANCINI

STINE FUNDER POULSEN

KAREN FROST

KATRINE DETHLEFSEN

SØREN MALTHE

JACOB BLASIUS MADS TRUDSLEV THOMSEN CHRISTENSEN

PHILLIP SPERLING

FREDERIKKE SOFIE TAST

ROSA SULAIMAN

JEPPE BRÜGGERT

CLARA WOLF

MARTIN INGVERSEN

STINE LEEMANN

TRINE MUNK NANNA FREDERIK VRIST BERTELSEN DAUGAARD WEISS HANSEN

NOVEMBER ‘19

MÅNEDENS AGENDA

SAMFUND 04

B Æ RE DYG T IG H E DS F E ST I VA L 2 0 1 9

08

VÆ RTS H US E T : FO RT Æ L L I N GE R N E S S ME LT E D I GE L

10

DA N IE L RYE E R B A N GE FO R K L I MA K R I S E N , IK KE T E RROR OG K R I G

12

H VA D H A R D U B R U G FO R ?

04

JYDER, SAMARBEJDE OG NYE FÆLLESSKABER

ANERKENDELSE

AAU 14

UN I- VA LG

15

VID ST E D U?

16

1 5. 695 KM VÆ K H J E MME F RA

18

PB L - A LL IN C LUS I V E

20

UN IVE RS IT E TS RO N I N G

22

1 0 S PØ RG S M Å L 1 0

24

UN IRUN E R E T M A RATO N

20

3 HURTIGE FRA AAU INSIDE REJSEJOURNAL FRA AUSTRALIEN

18

STUDIESTARTENS HVIRVELVIND

SVEND BRINKMANN

24

ET TILBAGEBLIK

UNDERHOLDNING 26

M ØD RE DA K T ION E N

28

D U VE D D U E R N Y UN IVE RS IT E TS ST U D E R E N D E N Å R...

30

N Å R ST E M N IN G E N E R A N O N Y M

FREDERIKKE SOFIA TAST

SMUGKIG FRA JODEL

28

SAMFUND

Bæredygtighedsfestival Jyder, samarbejde og nye fællesskaber

2019

TEKST STINE FUNDER POULSEN

En festival kommer man til for at opleve. Man lader musik og øl gennemstrømme sig, man møder mennesker, smager mad, man griner, dufter – kort sagt er det oplevelsen og festen, der kendetegner en festival. Derfor virker det på mig en smule modsætningsfyldt at sætte det sammen med et ord som bæredygtighed. Bæredygtighed er restriktioner; fest er overflod. Bæredygtighed er overlevelse; fest er at leve.

Er det at kalde det en ”Bæredygtighedsfestival” så et retorisk kneb designet til at få noget kedeligt til at lyde sjovt? Eller er der noget om det?

Kan man fejre bæredygtighed og fejre bæredygtigt? Kan bæredygtighed opleves, mærkes?

Jeg er taget på festival for at finde ud af, hvad Aalborg Bæredygtighedsfestival har at byde på – og du er inviteret med! Så oplev festivalen og bliv klogere på, hvad bæredygtighed er i forhold til dig og din by, Aalborg.

Bæredygtighedsfestivalens centrum, den Grønne Scene, ligger på Honnørkajen, tæt ved Musikkens Hus og Utzoncenteret. Den ligger, hvor Aalborgs historie kan mærkes: Havnen, der altid har været center for handel, udvikling og industri, og som i dag rummer Utzoncenteret, Musikkens Hus og naturligvis Aalborg Universitet.

Altså steder for kultur, udvikling og uddannelse.

Samtidig har havne historisk set været kontakt til resten af verden for byerne. Aalborg er netop byen, hvor Nordjylland har mulighed for at møde resten af verden.

4

November 2019

// agenda

På den måde passer lokationen perfekt til bæredygtighed, i hvert fald, hvis bæredygtighed forstås som en bevægelse, der infiltrerer udviklingen i det lokale og det internationale, kunsten og industrien. På Aalborg Kommunes hjemmeside beskrives bæredygtighed udvikling som ”en udvikling, som opfylder de nuværende behov, men uden at fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov bringes i fare.”. Det vi gør nu, har konsekvenser for fremtiden – og fortiden har indflydelse på, hvordan verden ser ud nu. Derfor giver det mening at have fokus på bæredygtighed i en by, der er og har været under stor udvikling og som har skabt så meget, som Aalborg netop har gjort.

og derefter borgmester Thomas Kastrup-Larsen holder åbningstaler.

Handling gennem partnerskaber

Fælles for Astman og Kastrup-Larsen er fokus på partnerskaber i Nordjylland, som rækker ud over landets- og faglige grænser – med tillid og fælles visioner. Ved at arbejde med de forcer, man har, imødegår man tidens problemer. Ved at skabe samarbejder på tværs, er målet at være med til at afhjælpe klimaforandringer og skabe noget nyt, der kan bruges uden for Aalborg. For Kastrup-Larsen er det vigtigt at ”skabe en ny fortælling” – en fortælling, hvor alle kan byde ind, og hvor man udvikler Aalborg Kommune sammen.

Flagene for bæredygtighedsfestivalen og for FN’s 17 verdensmål folder sig ud i et vindstød, markerer festivalen og efteråret langs havnen.

Fokus på dette års festival er Verdensmål 17: Partnerskab for handling. Ekkoet af de ord går igen i forskellige afskygninger i løbet af festivalen, og var da også fokus i åbningen af festivalen. Jeg møder op til den officielle åbning med våde, kolde tæer, fordi efteråret og al dets naturlige regn har indtaget Aalborg. Fra de bagerste rækker, hvor jeg har sat mig, bliver det hurtigt klart, at vi for længst er kommet ind i den teknologiske tidsalder. Som små lysende spejle popper telefoner med åbne kameraer op rundt omkring, fanger øjeblikkene, da først Ulla Astman, regionsformand i Region Nordjylland,

Flere samarbejder på tværs af organisationer og virksomheder i Nordjylland nævnes, men især stoltheden over det nye køleanlæg til det nye universitetshospital er tydelig hos Astman: Det kommer til at bruge mindre CO2, end hvis de havde brugt solceller, og anlægget er den første af sin slags i Danmark indtil videre. Projektet er muliggjort af et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Forsyning. Det har været dyrt, men som Astman pointerer: Hellere arbejde sammen på tværs end at være på tværs! Og så er det grønt, effektivt og CO2-besparende!

Megaprojekter officielt underskrevet på Bæredygtighedsfestivalen

Her kommer du, som studerende på AAU ind i billedet, for en del af denne samskabelse er de

SAMFUND nye megaprojekter, der blandt andet skal sikre mere grøn omstilling i Aalborg og omegn. De søger også at være bæredygtige på et andet, ganske vigtigt punkt: At få nyuddannede i arbejde hurtigt ved at give dem praktisk erfaring og viden gennem samarbejde med virksomheder.

Inger Askehave, prorektor på AAU, går på scenen og introducerer projekterne med passion: ”Den cirkulære region” og ”Let at være bæredygtig!” – problemet med bæredygtighed og grøn omstilling er netop, at det aldrig er let, fordi det er så komplekst og spænder over så mange felter som det gør – herunder formidling, energiteknologi, menneskelig psykologi, miljøhensyn, økonomi og politik – og overlap mellem disse! Bæredygtighed er én af de ting, der nægter at holde sig inden for faglige grænser eller nationale grænser. Målet med projekterne er derfor at krydse disse grænser, og lave konkrete, tværfaglige løsninger.

To megaprojekter blev således også skudt i gang og aftalen om projekterne blev underskrevet af Kastrup-Larsen og Askehave som en del af den officielle åbning af festivalen. En festival, der skulle vise sig at lære mig, der ellers er rimelig sikker på jeg ved hvad samarbejde og bæredygtighed er, en del.

Landbruget

Selv gik jeg til festivalen med en del fordomme. Til gengæld gik jeg derfra med en fornyet respekt for landmænd. Det begynder ved Grøn Scene og en paneldebat med Mads Steffensen som ordstyrer. Jeg har kaffe, min blok og lyst til at lære. Panelet består blandt andet af en forbruger, en landmand, en politiker og en repræsentant fra DN (Danmarks Naturfrednings-

forening). Med sin velkendte og rolige stemme fortæller Mads, at målet med debatten er at prøve fordomme af, få et mere nuanceret blik på hinanden: Et nuanceret blik, der muliggør samarbejder, fordi man får en forståelse for den andens mål og udfordringer, hvor man kan mødes eller hjælpe den anden.

Ganske naturligt falder diskussionen hurtigt på natur og profit. For natur giver sjældent profit, ikke i form af penge i hvert fald. Derfor kan det være svært at sætte natur af til ”blot” at være

løsningen? Flere har givet deres kartoffel – der virker som stemmesedler – til begge. Landbruget er en synder, både når det kommer til miljø og klima. Men de må også være en del af løsningen, for med en stigende befolkning på jorden, bliver der også et stigende behov for mad.

På den måde følger også en del etik med landbruget. De har et ansvar, både for deres dyr og den jord de dyrker, men også for de mennesker, der er afhængige af deres produkter. Det er et ansvar, de tager alvorligt, hvis man spørger Carl Christian Pedersen, formand for Agri Nord. Også etikken er vigtig, taget i betragtning, og under paneldebatten siger han: ”Etikken flytter sig hele tiden, fordi vi bliver klogere, og det gør vi, fordi vi snakker sammen og samarbejder, og derfor lærer vi af hinanden”

natur, for der hvor der er natur, produceres der ikke mad i mængder – mad, der, som det pointeres af landmændene, ikke blot er efterspørgsel efter, men er behov for.

Og landmændene kender naturen. I hvert fald hvis vi lader naturforståelsen indeholde alt der gror med årets cyklus. Landmænd er afhængige af, at regnen falder, at solen skinner, og at bierne bestøver visse afgrøder. Møder man landmændene i deres bod ved Agri Nord, opdager man også, at de kender deres fag – virkelig godt!

De er villige til at lære fra sig og give svar. Og de anerkender spørgsmål, og ved deres bod kunne man derfor deltage i en afstemning: Er landbruget en del af klimaproblemet eller en del af

Landbruget er således aldrig en isoleret enhed.

Det er påvirket af forbrugeren, af den natur, det altid må være indlejret i, af de landmænd der driver det, af EU-støtte. Bæredygtihedsspørgsmålets kompleksitet findes altså også hos landbruget – og landbruget findes i bæredygtighedsspørgmålet. De er altså gensidigt afhængige af hinanden – vi kan ikke forstå det ene uden det andet. Derfor må vi heller ikke stoppe med at stille krav til landbruget om bæredygtig udvikling – med respekt for deres fag og praksis.

”Må bæredygtighed koste noget?”

Skrevet på den måde, som sådan et spørgsmål, virker det lettere absurd, i hvert fald hvis man forstår bæredygtighed som en nødvendighed for at vi kan blive ved med at leve. Bære-dygtigt: Altså om det kan bære den byrde, det pålægges.

Pålægger vi naturen mere end den kan bære, eller tager vi mere, end den kan tåle at undvære, knækker systemet: og med systemet os.

Det kan man læse i flere officielle rapporter fra blandt andet EU, og man har vidst det længe.

Alligevel er spørgsmålet om penge og omkostNovember 2019

// agenda

5

SAMFUND ninger, noget, der ofte kommer op, når det handler om bæredygtig produktion – hvad er der at tjene på det her? I nogle tilfælde er der faktisk noget at tjene, hvis det handler om at spare ressourcer eller være en del af vindmølleindustrien.

Men ofte kræver det ressourcer at omlægge sig.

Det kræver tid, energi, viden og penge. Det kræver ofre. Ofte bliver spørgsmålet derfor – hvem betaler? Måske burde det i stedet være – hvem betaler, hvis der ikke omlægges til bæredygtighed?

Jeg tror, en del af svarene kan findes på festivalen. I hvert fald er der blandt boderne, en stemning af, at der er noget, der ulmer. Der er gang i diskussioner. Der er viden, der deles. Der er mulighed for at se tiny-houses fra Himmerland Boligforening. Man kan smage muslinger og melde sig ind i fjordhaver, der giver mad direkte fra fjorden – og man bliver en oplevelse rigere. Man kan møde en Tesla og den nye mini-elbus, der i slutningen af året kommer til at køre gratis i Aalborg Øst. Man kan smage mad fra Wefood, der laver mad og sælger varer, der alligevel var blevet smidt ud. Rundt omkring i auditorier og i teltet kan man høre om de løsninger, der allerede udvikles og tages i brug. Og blandt alt dét, er interesserede mennesker, der bliver nogle oplevelser rigere. Og måske bliver de inspirerede til selv at leve bæredygtigt.

Rundt omkring til oplæg præsenterer organisationer også deres egne tiltag, møder kritik og diskuterer. Der opfordres til hurtigere og mere ambitiøs politisk handling – der er udvikling mod bæredygtighed.

De usynlige

Imidlertid er der en befolkningsgruppe, der ikke ses, og faktisk sjældent nævnes på festivalen.

Her og i diskussioner om bæredygtighed er det gerne forbrugeren, der er i fokus. Forbrugere, der har magt, fordi man efter konventionel logik altid tager et valg i forhold til klima og bære-

6

November 2019

// agenda

dygtighed: Køb mere økologisk eller mindre kød.

Oplys dig selv, og lær, hvilke varer, der minimerer dit fodtrin mest muligt. Dette er langt hen ad vejen sandt, for hvis der købes mere økologisk, så vil der også være et behov for at produceret mere økologisk. Alligevel er det ikke så simpelt, for dem, der ikke er repræsenteret i for eksempel paneldebatten med forbrugeren og landmanden. Det er dem, der ikke har mulighed for at tænke bæredygtigt. Det er dem, der ikke kan vælge en kylling, der koster 30 kr. mere, men som til gengæld er opdrættet mere bæredygtigt. Det er ikke grundet ligegyldighed, at valget ikke tages, men fordi der ikke er 30 kr. mere. Det er blandt andet dem, der tager cyklen, ikke af miljøhensyn, men fordi bussen koster 24 kr. for meget. Og det er dem, der ofte er usynlige i en debat om bæredygtighed, især hvor forbrug diskuteres. For denne forbruger kommer det nemlig til at handle om at bruge den sunde fornuft og se på, hvilke muligheder, der rent faktisk er mulige, og det bliver ikke nødvendigvis de muligheder, der er mest bæredygtige.

Pointen er naturligvis ikke, at vi skal stoppe med at inkludere den enkelte forbruger, når vi taler bæredygtighed, men blot at overveje, hvem der ekskluderes, når man siger ”den enkelte forbruger” eller bruger ord som ”vi” eller ”man”: og måske spørge til, hvem det ”vi” og ”man” faktisk indeholder. Spørge til, hvordan begrebet ville kunne give mening i en hverdag uden mentalt eller økonomisk overskud. Måske i forlængelse af det,om bæredygtighed bør være et valg, eller om det er muligt at indlejre bæredygtighed i selve strukturen af vores samfund. Med andre ord, hvor bæredygtighed ikke er noget særligt, men sund fornuft. Og hvordan den struktur ville se ud? Det er idealistiske spørgsmål, men det er spørgsmål, jeg mener er nødvendige at stille.

Selv har jeg ikke svar, men jeg tror på, at jo flere festivaler, jo flere politikere og jo flere producenter med fokus på bæredygtighed, der er, jo tættere er ”vi” på at finde et svar. Derfor er en festival som denne også SÅ vigtig, fordi det er her, man kan mærke alle dem, der gør noget.

”Vi kan ikke redde jorden alene, men vi kan alle gøre en lille smule” Det er sætningen, der går igen flere steder på festivalen. Hører man de mange oplæg på festivalen, bliver det da også hurtigt klart, at ingen af løsningerne, var sket alene: alle steder er samarbejder med andre organisationer nødvendige, lige så vel som opbakning fra borgere og forbrugere er det. Ser man på klimakrisen i al dens kompleksitet, bliver det også klart, at ingen kan løse den alene. Og ingen er ansvarlige for den alene. Men vi kan alle gøre noget. Spise mindre kød. Snakke med andre om problemer og løsninger. Inspirere andre, som for eksempel Signe Wennerberg gør med sin instagram og sin blog. Små dråber kan blive til en bølge, der rykker noget.

Der er - tror jeg - en sandhed i det her. Jeg har selv set det; at folk opdager muligheder gennem problemet. Alligevel kan der måske være en tendens til ”personlig greenwashing”. At man køber dato-mærkede varer, fordi det er billigere, og kalder sig bæredygtig. At man måske køber genbrug som undskyldning for at flyve. At man kalder sig bæredygtigt bevidst, fordi man sorterer affald, men stadig støtter fast-fashion.

Alligevel kan de små ting måske føre til mere.

Måske opdager man flere og flere ting, der giver mening i bæredygtighedsbevægelsen. De små samtaler, de små handlinger og omlægninger, kan inspirere andre. Rom blev ikke bygget på én dag, og et helt kulturskifte sker heller ikke på én dag. ´Én af de ting, jeg vil tage med mig er at opsøge og støtte op om de små dråber, og få dem til at vokse. Det kan give håb, selv når det ser sort ud.

Bølger fra Aalborg

Nu kan det være, at du spørger dig selv: Hvorfor er det så i Aalborg det fejres, det med at holde sig tilbage, at leve med det man har brug for?

Hvorfor er det i Aalborg, at det der komplekse spørgsmål, der kan være svært at få hold på, få ned til jorden, tages på en festival?

Måske er det det nordjyske sind. Det foreslås i hvert fald flere gange på festivalen. Nordjyder, det er dem der, der går til sagen, ikke så meget snak: Handling! Abstrakte idéer er meget godt.

De kan være nødvendige for at forstå en kompleks verden. Men handling har brug for noget konkret, nemlig praksis! Konkrete principper og rationelle tankegange, der kan føres ind i virksomheden og ind i hverdagen. Dér kan det nordjyske sind faktisk noget, i hvert fald ifølge flere oplægsholdere og paneldebattører.

Det kan godt være, at Nordjylland og Aalborg er langt nordpå, langt fra verden. Men der sker alligevel ting heroppe, for der er sat samarbejder i gang, der nægter at holde sig inde for landets grænser.

Nordjylland beholder sin identitet som den handledygtige og fornuftige del af verden. Men en del, der sender bølger af inspiration ud i resten af verden.

Festivalen har været en øjenåbner for mig. Jeg har reflekteret, duftet, set og smagt. Jeg har snakket med mennesker, og jeg har grint. Det har været en oplevelse, og den har løftet en del af den tyngde, der ligger i klimakrisen: Det kan godt være, at jeg ikke selv kan redde det hele.

Men jeg kan gøre noget, og jeg ved, at der er mange andre, der gør noget og skubber bæredygtighedsbevægelsen i den rigtige retning.

At opleve bæredygtighed på den måde gør bevægelsen en del af ens historie, ens referencepunkter. Derfor er bæredygtighed værd at holde en festival over!

Hvem, hvad, hvor og hvornår?

Hvad?

Hvem deltager så?

om de mange lokale initiativer, der findes inden for bæredygtighed samt inspirere til en mere bæredygtig adfærd blandt aalborgenserne og alle andre, som har lyst til at deltage.”. Bæredygtighedsfestivalen virker således som en hyldest til de forskellige tiltag, og som et folkeoplysningsprojekt om netop bæredygtighed. Her er der mulighed for at se det ført ud i praksis på en måde, som DU ikke må gå glip af!

lov at lege med Verdensmålene i workshoppen ”Fra Verdensmål til hverdagsmål”. Flere arrangementer og boder havde desuden fokus på børn og unge. Alligevel er det en festival for alle: Alle, der er interesserede i mad, energi, boliger, klima, natur og kultur i bredeste forstand kan finde noget, der kan gøre dem klogere eller give dem en oplevelse, på festivalen.

Hvem?

Hvor?

Som navnet antyder, er Aalborg Bæredygtighedsfestival en festival med fokus på bæredygtighed. Det vil sige at flere virksomheder, NGO’er, frivillige foreninger og Aalborg Universitet stiller op med boder og oplæg, samt workshops med fokus på bæredygtighed og bæredygtig udvikling. På Aalborg Kommunes hjemmeside står der om festivalen: ”Formålet med Bæredygtighedsfestivalen er at skabe opmærksomhed

Aalborg Kommune og deres Grønne Agenter står får arrangementet, men det foregår i samarbejde med mange andre. Som de selv skriver: Ingen partnerskaber, ingen bæredygtighedsfestival! Blandt partnerskaberne var Naturmødet, Spar Nord, Nibe Festival og FN-forbundet. Herudover var blandt andre Aalborg Forsyning, Agri Nord, Den Grønne Studenterbevægelse, United Youth Association of Denmark (UNYA) samt Himmerland Boligforening at finde i stande rundt om på festivalen. De offentlige og private forretninger, forskellige frivillige foreninger og NGO’er var således repræsenteret.

Det er alt fra helt almindelige studerende som mig selv, der er interesseret i bæredygtighed, til virksomhedsejere og entreprenører, der ønsker at blive bæredygtige.

Fokus var dog i år i høj grad også på de unge. Det Grønne Uddannelsesrum skabte i samarbejde med Aalborg Forsyning, Utzon Center, Nibe Festival mfl. mulighed for at ungdomsuddannelser kunne besøge boderne og arbejde med bæredygtige problemstillinger fra virkeligheden. Herudover fik de

Arrangementets hovedscene, Grøn Scene, var at finde på Honnørkajen sammen med flere boder omkring Utzon-centeret, der desuden lagde hus til flere arrangementer.

Også Toldbod Plads blev taget i brug. Derudover var få arrangementer spredt rundt forskellige steder i Aalborg.

Hvornår?

I 2019 lå festivalen den 11. - 14. september.

Festivalen begyndte i 2013, og da den fik større opbakning end forventet, udvidede man og gjorde festivalen endnu større!

November 2019

// agenda

7

SAMFUND

Værtshuset: Fortæll Skæbnen og samtalen herom. Her skåler arbejderen med millionæren i en hof fra kassen. Det er rammen om tragedier som komedier. Beverdingen, vandhullet eller den brune stue – umulig at komme udenom. Det er fortællingen om værtshuset!

TEKST SØREN MALTHE

Vi kender fortællingen om Aalborgs 150 meter lange, gyldne dame. Jomfru Ane Gade. Beruselsens bastion og manifestationen af Tinder.

Som en eskapismens mastodont. Kun ganske få studerende har ikke i en eller anden grad stiftet bekendtskab med gaden. Men i periferien af gaden skifter beruselsen karakter. Fra plukning af imaginære æbler til en mere eller mindre intenderet realisering af samtaledemokratiet. Flaskeøl og raflebæger på bordet. Scenen er sat.

Velkommen ind på værtshuset – for velkommen, det er man altid! Aalborgs brune værtshuse er før omtalt på den nationale scene. I 2017 udgav Rasmus Prehn og Anders Fuglsang bogen ”Det Brune Aalborg”. Her præsenterede forfatterne Aalborgs særdeles brede palet af brune værtshuse. Det blev til en række fortællinger fra livet på værtshusene – fortalt i tekst og billeder. Og netop fortællinger er noget, der karakteriserer et værtshus. Men hvor kommer de fra disse værtshuse? Hvad er det for en by, der danner rammen for dette brune miljø?

fabrikkernes aqua vitae til cementproduktion og tobaksindustri. Tusindvis af faglærte og ufaglærte kvinder og mænd har dagligt haft deres gang på byens fabrikker. Og ligesom industrien historisk har været en dominerende del af Aalborg, har byens beværtninger også været fast inventar. I dag er den tunge industri i højere grad skiftet ud med viden og service, men de mennesker, der tidligere har svedt ved industriens dampende kedler, er stadig i byen. Nok ligger værtshusene ikke længere som lokkende naboer til murstensindpakkede produktionsapparater, men blandt glasfacader og administrationsbygninger gemmer de sig. Historierne. Beretninger fra det industrielle Aalborgs storhedstid lever. Aalborg er arbejderens by. Fortællingen om arbejderen – fortalt af arbejderen – lever, og epicenteret for den fortælling? Det er værtshuset.

Værtshuset - tragedien og komedien

Værtshuset er en mangefacetteret arena, hvor

Arbejderbyen Aalborg – en værtsby der gerne hersker en uhøjtidelig og til tider rå for værtshuse tone. Hvor jeg tidligere beskrev værtshuset som Historisk har Aalborg været en industriby, hvor skorstenene som et industriens eksspiration har vidnet om pulserende produktion. Fra sprit-

8

November 2019

// agenda

arnested for arbejderfortællinger, bør det pointeres, at det ligeledes har karakter af at være en blanding af alskens personligheder: Her mødes

arbejderen og millionæren over en øl og en cigaret. En smeltedigel af de ressourcestærke og de skæve eksistenser; af tragedierne og komedierne. Det udgør således en vigtig note: Værtshuset rummer skæbnerne. De mennesker for hvem øllen er maden og taburetten i baren er dagligstuens lænestol. De mennesker for hvem hverdagen er værtshuset. Sørgelige skæbner?

Ynkelige skæbner? Måske. De er der i hvert fald.

Jeg ved det fordi jeg ser dem. Skåler med dem.

Forundres når en flok studerende skåler fra hjørnebordet i skyggen af en stamgæsts tårer over en afdød hund. Her bag brune vægge kommer mangt en person til fejring og sorg.

SAMFUND

lingernes smeltedigel Med himmelhunden i hånden – go’ Alt det vi deler - holdningernes nu nat kammerat! rendevouz

Desværre sker det også, at stamgæsterne Beretningen om et farvel til en stamgæst, der stiller træskoene. På et værtshus, hvor jeg selv stiller træskoene, er også en del af værtshuset. kommer, husker jeg tydeligt sidste gang en Der bag de brune vægge, hvor hver en mønt stamgæst tog afsted. Kim kunne velsagtens vendes sidst på måneden og livets mønt venvære min far. En særdeles kendt personlighed des hver dag. Her vendes stort og småt, og dipå Centralcaféen. Et roligt gemyt, der kun i ny verse politikeres ageren diskuteres jævnligt. Det og næ lod stemmen hæve. Ikke for at skælde handler om samtalen. Millionæren og maskinarud, vel at bejderen der, placeret bemæri baren en onsdag efVerbale tæsk flyver mod såvel ke. En termiddag, diskuterer rød stue som blå stue – lige her på humoristisk skattepolitik. Verbale brun stue – og når bølgerne går rigtig tæsk flyver mod såvel kommentar havde blot højt, er der så alligevel aldrig langt til rød stue som blå stue gemt sig – lige her på brun et spil billard eller tænkeboks. længe nok, stue – og når bølgerog en blanding af gnæk og grin spredte sig på ne går rigtig højt, er der så alligevel aldrig langt værtshuset. ”Kim er død”, lød det så lavmælt til et spil billard eller tænkeboks. Trods enhver en dag. ”Hvad? Kim?”. Med den ordveksling forskellighed er der meget, der samler. Fra førsom tragisk udgangspunkt startede det: ”Kan nævnte værtshusspil til hits fra jukeboksen, og I huske dengang…?”. Stemningen blev vendt for ikke så sjældent vil snakken gå på, hvor mange en stund. Da dagen kom, hvor Kim skulle bisæt- penge der nu kan vindes på det tvivlsomme lottes, samledes vi på værtshuset. I taxaen mod terilignende spil ”døde duer”. Fra politik til døde kirken i Vejgaard husker jeg, at Povl Dissings duer – dét er værtshusets kvalitet. ord ”go’ nu nat og gå nu lige hjem” kørte på repeat i mit hoved. Først under bisættelsens At være velkommen i andres hjem postludium afløstes Dissing ord af et højstemt Som den årvågne læser muligvis har opfanget, orgels version af Teddy Edelmanns Himmelså er denne beværtningens beretning ikke født hunden. En kamp mellem tårer og smil. Hermed af en orientering i encyklopædier. Ej heller som farvel. Tilbage på værtshuset til gravøl. Mellem andenhåndsberetning eller noget i den dur. Fra os der deler minderne om Kim. Da stamgæførste parket har jeg oplevet og interageret i sterne begynder at forlade beværtningen igen, denne verden. Som et break fra studiet og et slår Dissings ord mig. Go’ nu nat – og gå nu lige alternativ til Jomfru Ane Gade. Og velkommen, hjem det har jeg altid følt mig. Om det er til en øl,

"

mange øl, en sodavand eller bare et spil billard.

Mit bedste bud er, at det skal opleves. Døren er altid åben - i hverdag som weekend. Og har man in mente, at værtshuset for mange stamgæster er deres dagligstue, går man aldrig galt i byen. Døren til denne dagligstue er døren ind til skæbner og skærmydsler. En arbejderlingo omfavnet af røg og duften af Arnbitter. Med lige dele ydmyghed og kækhed i lommen går du aldrig galt i byen – og slet ikke på en af Aalborgs brune stuer!

November 2019

// agenda

9

SAMFUND

Daniel Rye er bange for klimakrisen, ikke terror og krig!

TEKST IDA ELISABETH AGERKVIST

I september måned gæstede Daniel Rye Aalborg for at holde foredrag om klimaflygtninge på CREATE. Selvom Daniel har har oplevet noget så ekstremt som at blive tortureret af en terrororganisation, er krig og terror ikke det, der skræmmer ham mest her i verden. Nej, det er nemlig klimakrisen og menneskets (manglende) måde at håndtere situationen hensigtsmæssigt på.

Daniel Rye... Ja, ham fotojournalisten, der var tilfangetaget som gidsel af Islamisk Stat i 13 måneder, og ham, som den aktuelle film “Ser du månen, Daniel” handler om, var nemlig ikke i Aalborg for at tale om sin tid som gidsel. Han har efterhånden ellers holdt hele 250 foredrag om netop dette, og de penge, han tjener på at holde foredragene, bliver brugt til at tilbagebetale den 15 millioner løsesum, der sikrede ham fri fra det grusomme liv som gidsel tilbage i 2014.

Foredraget om klimaflygtninge holdt han derimod gratis i samarbejde med Frit Forum og Den Grønne studenterbevægelse. At han

10

November 2019

// agenda

afholdt det gratis understreger i den grad hans oprigtige frygt for klimakrisen.

sagens alvor, og først herefter kan vi handle hensigtsmæssigt.

Selvom foredraget handlede om klimaflygtninge, nævnte Daniel Rye dog lige kort, at han var tilfangetaget som gidsel, men han sagde det lige så henkastet, som fortalte han, hvad han havde fået til aftensmad dagen forinden:

I forlængelse af dette nævnte Daniel Rye også, at vi danskere først rigtigt blev konfronteret med klimakrisens konsekvenser, da vi så og oplevelse den tørre sommer i 2018. Han tilføjede, at vi generelt er immune over for skrækkelige scenarier, der afbildes i medierne. Herunder kritiserede han sine kolleger for at fokusere på at offentliggøre billeder af folk, der flygter over pigtrådshegn, fordi det ifølge ham blot skaber større distance.

“Jeg sad tilfangetaget i 13 måneder, blev tortureret, så det grimmeste i mennesket, så min ven blive halshugget og forsøgte at hænge mig selv”.

Når et menneske med så grusomme oplevelser i bagagen står og fortæller, at han er mere bange for klimakrisen end for krig og terror, så giver det edderbankme noget pondus.

Kedeligt at tale om klimakrisen

Én af Daniels vigtige pointer var, at menneskets hjerne ikke har udviklet sig synderligt de seneste 100.000 år, og derfor er vi simpelthen ikke gearet til at håndtere klimakrisen. Hvis ikke vi øjensynligt kan se konsekvenserne af klimakrisen, kan vi ikke handle handle hensigtsmæssigt. Det kan virke abstrakt og distanceret at forholde sig til billeder af klimaflygtninge, der flygter over pigtrådshegn, og i bund og grund er det bare pishamrende kedeligt at tale om klimakrisen, mener Daniel. Han understregede, at vi er nødt til at erkende, at vi som mennesker ikke er programmerede til at forstå

Som mange andre, der bekymrer sig om klimaet, omtalte Daniel Rye klimakrisen som en dommedagsprofeti: “Problemet er, at vi ikke kan frygte ting, vi ikke kan se. Det er det, der kommer til at slå menneskeheden ihjel. Det, der kommer til at slå os ihjel, kommer aldrig til at være spændende på et lærred med popcorn til”.

Derudover havde Daniel Rye en anden pointe, som var, at selvom det er rart at stå og holde foredrag foran en masse klimatosser, så er det bare ikke klimatosserne, som han helst vil prikke til. Han mener nemlig, at kampen i virkeligheden bør tages i udkants-Danmark, og at vi alle skal tage en snak med vores forældre og bedsteforældre, der fortsat kører rundt i kæmpestore, smarte biler, og som nægter at stoppe med at bruge round-up.

SAMFUND

Økonomi er fantasi

En tredje vigtig pointe, som Daniel havde, var, at klimakrisen er begyndt at handle meget om økonomi: “Penge er fiktion. Vi er nødt til at forholde os til Jordens ressourcer i stedet for penge”.

Dette udsagn resulterede i en diskussion blandt Daniel og en deltager omkring, hvorvidt klimakrisen skulle løses på det kapitalistiske systems præmisser. Det havde Daniel ikke noget endegyldigt svar på, men han nævnte dog, at han oprigtigt kan se potentiale i at deltage i reality-tv, fordi det handler om at tale om tingene og at nå ud til mange med budskabet om, at vi skal handle på klimakrisen. Om Daniel Rye kommer med i næste års Robinson Ekspeditionen er dog uvist, men hans dedikation er unægteligt misundelsesværdig.

Hvis Daniel Rye kan dedikere sin tid til at tale om konsekvenserne af klimakrisen gratis og i al beskeden kan stoppe en klapsalve i enden på sit foredrag (en klapsalve, der ellers kunne have været endeløst), fordi han tydeligvis ikke gad al den anerkendelse af sin person, men hellere lige ville understrege hans pointer om, at vi altså skal tale mere om klimakrisen, hvad kan du så gøre for at afværge klimakrisen, kære læser? Hvis ikke du lige kan se dig selv om reality-deltager, kan du jo altid kaste dig ind i klimakampen ved blot at tale med folk omkring dig om det. Det er jo trods alt den største humanitære og miljømæssige krise, vi nogensinde har stået over for. Så lad os da tale lidt mere om det, som Daniel Rye selv sagde.

Den gode gruppeeksamen den 12. nov. 2019

Er det første gang, at du skal til gruppeeksamen, eller har du bare brug for at få tips til, hvordan du klarer det bedre? Tag din gruppe med til vores arrangement og stå stærkere til eksamen!

Uanset om du er garvet studerende eller om det er første gang, at du skal til gruppeeksamen, kan du deltage i vores arrangement. Vi sørger vi for, at du og din gruppe får tid til at lære hinanden bedre at kende, og ikke mindst hjælpe jer til, hvordan I sammen bliver forberedt og rustet til gruppeeksamen.

Der vil være kaffe og kage i pausen, og tid til at stille spørgsmål til Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse. Sidste år var der 250 tilmeldte, så skynd dig at tilmelde dig - det er naturligvis gratis.

Læs mere på studerende.dm.dk

DMMA_Ann-gruppeeksamen_Agenda_120x220.indd 1

November 2019

// agenda 11 11/10/2019 12.44

SAMFUND

Hvad har du brug for?

Vi har alle sammen brug for det. Vi ved det måske ikke, og vi har måske heller ikke altid lyst til det gensidige behov for andre.

TEKST KATRINE DETHLEFSEN

I det samfund, vi lever i, er der kommet større fokus på, at vi skal være selvstændige, fleksible og engagerede. Vi skal kunne præstere på et højt niveau og hele tiden blive bedre. Problemet er bare, at vi ikke kan være alt dette, uden at blive anerkendt for vores handlinger og de personer vi hver især er.

Anerkendelse i samfundet

Jeg har i forbindelse med min bacheloruddannelse på sociologi beskæftiget mig med teori om anerkendelse, særligt i forhold til Axel Honneths perspektiv på det. Honneth er i dag kendt som værende en af hovedpersonerne i den såkaldte Frankfurterskole, hvor kritisk teori er i højsædet.

Det vides, at anerkendelse er omsiggribende, og faktisk fylder meget i store dele af samfundet.

Det er vigtigt i forhold til eksempelvis selvstændighed og ligeværdighed på den måde, at hvis vi ikke anerkendes for dét, vi gør, så får vi følelsen af, at vi ikke har gjort det godt nok. Den følelse kender I måske fra jer selv.

Hvordan fungerer det der med anerkendelse så?

Jo, for Honneth handler det om gensidighed og identitet. Jeg har min identitet som studerende, fordi underviseren anerkender og dermed behandler mig som en studerende - omvendt har underviseren kun sin identitet som (dygtig) underviser, fordi vedkommende behandles sådan af de studerende. Dette vil også kunne komme til udtryk i et venskabsforhold: jeg er ikke en god ven, bare fordi jeg siger jeg er det: Jeg er

12

November 2019

// agenda

det, hvis min ven bekræfter mig som sådan. Vi kan nemlig kun opfatte os selv, som dem vi er, i kraft af vores omgivelsers anerkendelse af vores handlinger og væsen. Derfor er det også vigtigt, at vi husker at anerkende hinanden i det daglige og ved særlige lejligheder. Når du sidder sammen med din projektgruppe, og du synes én (eller flere) af de andre har lavet en godt stykke arbejde, så sig det til dem, for det vil gøre jeres projekt bedre. Hvis du derimod lader være med at anerkende et godt stykke arbejde, så ved vedkommende ikke, at du synes det er godt, og på den måde kan vedkommende komme i tvivl om det overhovedet er godt nok. Hvis du anerkender andre, så vil andre også anerkende dig!

Det er anerkendelse, der er med til at få vores samfund til at hænge sammen.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan Honneth selv forklare det, så kan du læse mere om hans syn på herren og slaven.

Forskellige former

For Honneth findes der forskellige former for anerkendelse, og jeg vil prøve at sige lidt om nogle af dem her. Den, der handler om kærlighed kaldes for den følelsesmæssige anerkendelse, og handler om anerkendelsen i vores sociale relationer, hvilket vi kunne se i sidste eksempel. Dernæst har han dét, der kaldes kognitiv respekt, der bygger på, at du har visse rettigheder – dette er særligt i forhold til det samfundsmæssige.

Disse forskellige former for anerkendelse har

betydning for, hvordan du opfatter dig selv og dermed også din selvtillid og selvværdsættelse.

Som vi så i eksemplet med venskab, så er det kun i kraft af anerkendelsen fra din ven, at DU kan opfatte dig selv som en god ven og omvendt.

Ingen anerkendelse - hvad så?

Men hvad sker der så, hvis jeg ikke anerkendes?

Jo, det har Honneth også et svar på. Du oplever nemlig dét at blive krænket. Jeg ved godt, at der i vores samfund er kommet en overdreven brug af ordet ’krænkelse’, men hvis vi skal tage det i denne kontekst, så argumentere Honneth for, at vi er i en konstant kamp om at få anerkendelse. Hvis vi ’taber’ denne kamp, eller ikke får den anerkendelse, vi har brug for, så siger Honneth, at vi er blevet krænkede. Dét at blive krænket er dermed den negative side af anerkendelsen, som vi alle har brug for, hvilket også er det, vi ser i dag med hensyn til MeToo kampagnen, der netop også omhandler dét ikke at opnå den anerkendelse man har brug for og dermed føle sig krænket.

Godt arbej

Nu prøver vi lige at se på, hvordan krænkelser kan komme til

de

SAMFUND

udtryk inden for de forskellige former for anerkendelse, som vi har været igennem her. Hvis vi ser på krænkelser i de sociale relationer, kan det eksempelvis komme til udtryk gennem voldtægt, som påvirker den grundlæggende selvtillid hos et menneske. Hvis vi derimod ser på det i forhold til de samfundsmæssige rettigheder, så kan det komme til udtryk som diskrimination af grupper i et juridisk system.

Hvad nu?

Jeg håber, at du er blevet klogere på noget af det grundlæggende vi - som mennesker - har brug for, for at kunne overleve i samfundet. Min opfordring til jer er derfor, at du husker dine medmennesker, og at du husker at give en anerkendende bemærkning til andre, så vi alle har det godt!

DET VILDESTE IVÆRKSÆTTERMILJØ Socialize in our creative lounges, brain away in our entrepreneural environment and try a new formula for a change. Great ideas and co-working are just the tip of the iceberg. The city’s most inspiring start-up hub evolves around you. See for yourself and drop by GrowAAL EAST at AAU Campus.

Fredrik Bajers Vej 300 • 9220 Aalborg Ø www.growaaleast.dk

AAU

UNI-Valg Professorvælde, gammeldags undervisning, reproduktion af et borgerligt, kapitalistisk verdensbillede - Lyder det bekendt? Forhåbentlig kun fra fortællinger, for i 1960’erne kæmpede studerende for at det ikke længere skulle være dagligdagen i den vestlige universitetsverden. Resultatet blev medindflydelse. En medindflydelse vi på AAU tager meget alvorligt! Studerende har plads og bruger deres stemme i de styrende organer på universitetet, men de kræver opbakning og stemmer! Hvis du ikke allerede selv har stillet op, så husk at stem på lige den studerende, som kæmper for hvad du vægter højest - Din stemme har betydning!

Mandag den 25. november kl. 9:00

Torsdag den 28. november kl. 14:00

slut

Start

Fra piger til forskerkvinder: Girls’ day in science 200 piger fra grundskolen og gymnasiet besøgte i starten af oktober AAU. Anledningen var Girls’ day in science, der sætter fokus på STEM-fagene: Her er 70% mænd. Lukker man øjnene og forestiller sig en ingeniør, forestiller en foruroligende andel sig da også en mand.

Det er netop det, dagen skal gøre op med, og pigerne får selv lov at opleve og prøve kræfter med fagene: de koder, laver forsøg med orme og mikroplastic

14

November 2019

// agenda

og meget mere.

Håbet er, at dagen kan gøre op med fordommene om ingeniørfagene, så flere piger kan se sig selv i dem. Derfor bliver de også kun mødt af kvinder på dagen. Måske kommer nogle af pigerne igen, når de skal videre fra gymnasiet.

Dagen er landsdækkende, og i alt deltog 3.200 piger over hele landet i dagen. Naturvidenskabernes Hus og Tektanken var bag initiativet.

Vidste du?

3 hurtige fra AAU Inside Ministerbesøg: Trivsel og grøn forskning Det var positive ord, der kom med på vejen, da uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen besøgte AAU i september. Under besøget var der fokus på trivsel på universitet og bæredygtig udvikling, især blandt ingeniøruddannelserne. Det store fokus på grøn energi og grønt byggeri i forskningen blev rost med store ord: ”I har en ingeniørafdeling i verdensklasse, og det var en fornøjelse at høre om deres bæredygtige fokus. Vi kan ikke nå i mål med klimaudfordringerne, hvis vi ikke har jer med.” - Ane Halsboe-Jørgensen Herudover blev flere tiltag, f.eks. podcasten Rundkredsen, der henvender sig til studenterstudievejledere på

nikker og studieejledning om eksamen. Værterne er Charlotte Rohde og Lars Holm Olsen, og du kan lytte med på http://studievejledning.blog.aau.dk/category/ podcast/.

Ikke blot uddannelse af vejledere, men også direkte kommunikation til studerende omkring motivation, studie- og læseteknik, planlægning og struktur og meget mere, findes på siden ”Feel good på AAU” på AAUs egen side. På besøget blev den hertil hørende nye app, Feel Good Universitetet, der blandt andet har værktøjer, der kan hjælpe dig med at holde styr på planlægning og læsning.

Alt i alt et besøg, der satte fokus på AAU som et universitet med mange tiltag for trivsel og grøn omstilling.

AAU, og har fokus på blandt andet metode, studietek-

Aalborg som vidensby Den 10.-12 oktober løb videnskabsmødet af stablen i Aalborg. Mødet er et samarbejde mellem AAU og DR Viden, og sætter fokus på forskning og formidling for alle.

Forinden opfordrede rektor Per Micheal Johansen alle medarbejdere til at støtte op om arrangementet, netop fordi formidling af forskning til befolkningen og de unge er så vigtigt: ”Det er vigtigt at bringe forskningen ud til alle danskere, og på AAU synes vi, der er basis for at placere et ambitiøst, vaskeægte folkemøde om videnskab og teknologi i Nordjylland, som supplement til de store

15

November 2019

// agenda

eksisterende folkemøder om kultur og natur” - Per Michael Johansen.

Forskning skal ikke være noget, der sker i en høj, lukket insitution, men formidles til hele befolkningen på en tilgængelig måde.

Med Naturmødet i Hirtshals, Bæredygtighedsfestivalen og Idrætsmødet i Aalborg, og naturligvis Ordkraft (litteraturfestivalen) virker Aalborg og Nordjylland som samlested for viden og kultur.

Du kan læse mere under overskriften opfordring fra rektor: støt op om Videnskabsmødet på AAU inside og på videnskabsmødet.dk

November 2019

// agenda

15

AAU

15.695 km væk hjemmefra TEKST MAJKEN RAVNKILDE

Kære Agenda Endnu en måned er gået og det tør sige at have været en lang en af slagsen. Der har ikke været meget tid til sjov of oplevelser grundet eksamensperioden. Det betyder også at jeg har brugt de fleste aftner på biblioteket med næsen begravet i bøgerne og først er kommet hjem igen ved 1-2 tiden om natten og er faldet om udmattet på sengen.

Derfor har stress niveauet også været skyhøjt de sidste par uger og føler først lige jeg er landet på jorden igen efter at det sidste punktum blev sat på den sidste eksamen som jeg afleverede sent igår aftes. Til trods for at jeg nu endelig føler jeg kan trække været ordentligt igen så er en uro så småt begyndt at komme over mig. En underlig uforklarlig følelse af spænding der spreder sig fra bunden af maven, det er så småt begyndt at gå op for mig at der nu kun er 3 korte uger til at jeg sidder i et fly og ser film på vej imod Danmark. Det er en ambivalent jeg

16

November 2019

// agenda

sidder med fordi jeg glæder mig selvfølgelig til at komme hjem til venner og familie igen men vil samtidig ønske at jeg kunne blive og slippe for at skulle sige farvel til venner, fantastiske lærer og Australiens usandsynligt smukke natur. Jeg føler pludseligt at jeg får rygende travlt med at nå at se alle de ting jeg ikke har nået selvom jeg endda i denne måned med eksamenspres er lykkedes mig at tage på se kaskelot hvaler, været på Moreton Island og lave frivilligt arbejde, lavet eco-wraps på campus, begyndt at synge i en acapella gruppe og været til klimastrejke.

Men tiden er knap og der skal derfor skues op for fede oplevelser og ned for stress niveauet tiden skal nydes fuldt ud!

Ser frem til 3 uforglemmelige uger med fantastiske mennesker Cheers!

AAU

Rejsejournal fra Australien Tips og tricks 1. Når man er afsted i udlandet virker eksamensperioder altid lidt værre end

derhjemme så husk at hold pauser og nyde turen også selvom der er eksaminer lige om hjørnet.

2. Få så meget ud af uni som overhovedet muligt. Når du er i udlandet er der

typisk flere studieaktiviteter, klubber, events og gratis arrangementer, sørg for at hold dig opdateret.

3. Eksaminer i når du er på udlandsophold fungerer ikke altid på samme måde som derhjemme, så sørg for at få styr på deadlines, lokaler, eksamensformer, karakterskalaer osv. i GOD TID!

4. Hvis du ligesom mig har noget tid efter eksaminerne til sjov og spas men samtidig har alt for mange ting du vil nå er det super vigtigt at få lavet en prioriteringsliste over hvilke ting der er de allervigtigste at få nået.

5. Du behøves ikke gå ud og investere i store souvenirs til hverken dig selv eller venner og familie, find i stedet små personlige ting så som en sten fra standen, en ølbrik fra din undlings bar eller de bedste snacks som din familie bare må prøve.

November 2019

// agenda

17

AAU

PBL - ALL INCLUSIVE Som studerende ved Aalborg Universitet er PLB en del af vores dna; det giver os redskaber til selvstændigt at kunne tilegne os viden, færdigheder og kompetencer på et højt fagligt niveau, som gør os mere attraktive på det forestående arbejdsmarked. Arbejdsprocessen er det sted vi lærer PBL i praksis, og derfor bringer vi her et indblik i projektarbejdet på nært hold, fortalt af dem der gør det bedst: de studerende.

Studiestartens hvirvelvind TEKST SOCIOLOGISTUDERENDE PÅ 1. SEMESTER

Valg

Valget af fremtidig levevis, og den sti, der fører dertil, er en af de større beslutninger, vi som mennesker træffer her i livet. Det er et tilvalg så meget, som det er et fravalg. Når du vælge retning, fravælger du på samme vis, en hel del andre stier, som kunne have ført dig en anden vej i livet. Hvordan ved man så, om man har valgt rigtigt? Det ved man ikke. Men har man valgt med hjertets interesser, så er der en god chance for, at man er derhen af.

Jeg valgte Aalborg Universitet og valgte det, fordi man her, arbejder i projektgrupper. Jeg valgte samarbejdet, selvom jeg udemærket ved, at det er lettere at blive enig med sig selv, frem for fem andre mennesker, med egne holdninger, etik og selv en grund til at have valgt denne sti. Men i et så individ-præget samfund, som vi har i dag, vil jeg mene, at det er sundt at lære at samarbejde.

PBL

Aalborg Universitet er anerkendt for sin problembaserede læringsmetode, der sætter et reelt samfundsproblem i den varme stol. PBL

18

November 2019

// agenda

opfordrer alle studerende til at være nysgerrige og kritiske over for verden, som vi kender den. Denne nye læringsmetode tilskriver os mere ansvar, da projektet bæger præg af de valg, vi tager. I bedste tilfælde optimeres det engagement og den motivation man har for projektarbejdet, da vi hver især har indflydelse.

I denne læringsmetode bliver vi nemlig ikke fanget i emnets spændetrøje, men kastet ud i den virkelige verden, der, til vores held, ikke er ufejlbarlig og, derfor, fyldt med problemstillinger. Problembaseret projektarbejde kræver således en gruppe, og det er med den gruppe, du trodser pinlige ølstafetter og regnvejr, for at stå tilbage med en håndfuld erfaringer, der skal hjælpe dig på arbejdsmarkedet.

Sådan en vindergruppe er ikke at finde på hylden. En vindergruppe skaber man i det samarbejde, det fællesskab og det inklusiv man etablerer. Gruppearbejde er ikke den ‘lette’ løsning, gruppearbejde er svært, uoverskueligt og irriterende diskuterende. Og derfor har vi valgt Aalborg Universitet, for at udfordre den tankegang og etik, som vi har etableret os indtil videre. Udfordringer gør os klogere, og derfor

er dét at være studerende, en proces.

Universitetet som institution har formelt set rygte for at være konservativt. Forelæsninger med envejskommunikation, et lineært læringsrum - en odyssé for snobbede, begrebsfanatiske lektorer, der ser skævt til studerende med andre læringsstile. Derfor har universitetet kun henvendt sig til en befolkningsniche, der kunne begå sig med denne stilart. Men nu skriver vi 2019, og universitetet er blevet folkeeje. Det er heldigvis længe siden man fandt ud af, at den der envejskommunikation, den giver ikke et praktisk ståsted til kommende beskæftigelse.

De færreste husker rent faktisk noget af at lytte henslængt til timelange forelæsninger. Nu udgør en stor del af universitetet projektarbejdet, læsegrupper og studiejobs. Faglige tilvalg og prioriteringer.

Beck, Bentham og bund en bajer

På Honnørkajen denne morgen var der farvede t-shirts, morgenmadsposer - jeg satte mig ved et forkert bord. Pinke parykker, høflige hilsner og nysgerrige øjne, nogle der sagde noget igennem en mikrofon, tomme termokander og ind i bussen mod universitetet.

AAU

DEL DIN OPLEVELSE Lad andre studerende lære af DIN oplevelse.

Send en mail til redaktor@agenda.aau.dk med emnet “PBL - All inclusive” og fortæl os din historie på under 3500 anslag.

Husk at anføre navn, studieretning og semester.

Strukturfunktionalisme, interaktionisme, prekarisme, og bare rolig, “vi giver ikke mere end 50 siders akademisk tekst for, til hver forelæsning”. Bourdieeu, Becker, Balvig, Beck, Bentham og bund en bajer på 20 sekunder! Jeg var den der cirkus-artist, der prøvede at holde alle tallerknerne roterende på pinde, som jeg ikke havde hænder nok til at have greb om.

Det gik lidt stærkt for sig, da jeg, og 6000 andre førsteårs, begyndte på et nyt studie i sommers. Opstarten på en ny æra af livet.

At kunne kalde sig studerende.

Første udfordring lå, helt lavpraktisk, i at finde rundt på campus. Aalborg Universitet blev jo i sin tid indrettet som en labyrint, for at lokke de nye studerende i vildrede, så ingen egentlig kan se forskel på de lavloftede, firkantede myretuer, med en dør i hver en ende. At finde vej til Kroghstræde 7, på cykel, i det nordjyske regnvejr, er så stor en bedrift, at det burde give mindst 15 ECTS point i sig selv.

Og fra fysisk vej til verbal forståelse. Du skal selvfølgelig tilføje alle de indoktrinerede uni-ord til din personlige ordbog. “Kvant”, “stud”, “bib”, “fib” og mange flere. Også var der de 180 nye navne, jeg blev ved med at fiske rundt i, og en kollektiv enighed om fremmøde til alle de sociale arrangementer, der foregik sideløbende med at zigzagge sig vej igennem de 50 siders akademisk tekst til hver forelæsning. Den dybe fuge i panden er allerede ved at tage form...

At starte på et universitet er ubehagelig ting.

Hvorfor vil man frivilligt udsætte sig selv for alle de anstrengelser, det indebærer? Jeg er ny i byen, jeg kan ikke finde rundt på campus, jeg husker dårligt navne, jeg er ikke den hurtigste til at bunde en øl, jeg kender ikke nogen i Aalborg og jeg har aldrig boet ude før. Alt er nyt og ubehageligt, så hvorfor gør vi det alligevel?

Jeg tror, at det er fordi, der er en eksistentiel essens i utilpasheden, i at miste jordforbindelsen for en stund. Vi kommer således til at længes efter at genfinde fodfæstet i en rutinepræget hverdag, så derfor socialiserer vi intenst med vores omgangskreds, og spinder herved de første spinkle tråde i vores nye tilværelse. De spinkle tråde skal en dag blive til det nødvendige netværk, vi skal trække på, når markedet skal vide hvem vi er. Vi er mennesker, vi er flokdyr, og derfor vælger vi at finde mod til de ubehagelige ting.

November 2019

// agenda

19

AAU

Universitetsroning En fortælling fra en roer, både om hverdagens træning og hvad for nogle konkurrencer vi tager til TEKST ROKLUBBEN

Mobilen vibrerer, klokken er 4:40 og det er onsdag. Jeg ved, ligesom alle andre studerende, der er kommet lidt for sent i seng, at jeg ikke bliver mere vågen ved at udsætte min alarm. Derfor svinger jeg benene ud over sengekanten og rejser mig. Jeg tjekker vejrudsigten. Det bliver 13 grader, ingen risiko for regn og de næste par timer, blæser det 3 meter i sekundet.

Det er oftest det tidlige mødetidspunkt, der forbavser folk, når snakken falder på universitetsroning. Det er dét aspekt, der ville invadere deres hverdag mest, siger de, men når det kommer til sport, vil der altid være momenter, der slår skår i lykken. Dette er faktisk gældende for alt, hvad der udvikler os - ikke bare som sportsudøvere, men også som individer. Hvordan vi håndterer disse udfordringer, afgør i hvilken retning, vi udvikler os. Bliver vi bedre til det, vi foretager os eller lader vi stå til? Tager vi kampen op, når adrenalinen pisker igennem systemet eller lader vi musklerne slappe af og stopper op, inden målet er nået?

For mig er det langtfra det tidlige mødetidspunkt, der er det hårdeste - hvilket ikke umiddelbart sælger sporten, men læs roligt videre.

Der er lys for enden af den her tunnel. At afslutte et løb, velvidende at man kunne have givet sig mere, dét er en hård selvindsigt. Roning har gennem sådanne øjeblikke ikke bare givet mig en større fysisk styrke og udholdenhed end jeg nogensinde har haft. Den har givet mig en vilje til at fortsætte, når mine muskler fyldes med syre og mine lunger brænder. Den har givet mig lysten til at stå op klokken 4:40 en grå onsdag 20

November 2019

// agenda

morgen. Dette skyldes ikke kun sportsdisciplinen, men i den grad også de fantastiske mennesker, der ligeledes orker at stå op, før Fanden får sko på. I bådhallen opstår der en særlig solidarisk stemning, ja, nærmest sekt-agtig, når vi alle, lidt dugøjede, står og venter på, at vores træner leverer beskeder og uddelegerer mandskab til bådene. Og selvom vi oftest deles ud i herre- og damebåde, lette og tunge, så samles vi alle efter dagens træning og spiser morgenmad sammen.

Det kan for uindviede lyde som en helt skør og unødigt hård måde at starte dagen på, men universitetsroning er vitterligt, hvad man gør det til. I år har vi sendt tre både til European Universities Championship (EUC) i Jönkôping med fine placeringer, og for nyligt har vores dameotter vundet danmarksmesterskabet i kategorien masters- og motionsroning.

Hvis nogle af de ovenstående dyberegående indsigter i roning har vakt en interesse så forsøg at se forbi de umiddelbare hindringer og tal med en roer.

Lad snakken falde på det dynamiske aspekt af årer, der fungerer som knive gennem en spejlblank overflade med lyden af vand, der risler om båden. Og lad snakken falde på det mandskab, du deler bådens byrde med. De, du skal over målstregen med eller de, der hepper fra land, at du kan arbejde lige dét hårdere op mod målstregen.

Idet jeg cykler forbi havnen, ser jeg det rolige

vand og trykker lidt hårdere i pedalerne, for snart skal jeg sige godmorgen til alle de dejlige mennesker i roklubben og forsøge at blive en my bedre end jeg var i går.

AAU

November 2019

// agenda

21

AAU

10

spørgsmål til Svend Brinkmann

1. Beskriv dig selv med 3 ord: Homo sapiens sapiens.

2. Hvad ville du være som barn?

Ambassadør.

3. Hvad er du fagligt mest stolt af?

At have været med til at skabe nogle gode forskningsgrupper.

4. Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du så gøre?

Det aner jeg ikke. Ikke noget særligt, tror jeg? Jeg mangler ingenting.

5. Hvad er det skøreste som er sket for dig?

For nylig blev jeg spurgt om at medvirke i en reklame for ketchup.

6. Hvilken person, død eller levende, ville du helst møde?

Jesus af Nazaret.

7. Hvad er det værste ved dit arbejde?

At lave rejseafregninger.

8. Hvad er din livret?

Buffet.

9. Hvilket dyr ville du være?

Jeg er allerede et dyr.

10. Hvad er dit nuværende projekt?

Sorgens kultur, hvor vi undersøger menneskets sorg fra mange forskellige vinkler.

22

November 2019

// agenda

DM og MA vil gerne hjælpe dig gennem studiet på bedst mulig måde. Derfor til­ byder vi vores studiemedlemmer en masse værktøjskurser, som både kan styrke dine kompetencer på studiet, men også på studiejobbet og i livet efter studiet.

Tilmeld dig på studerende.dm.dk

Vi udbyder blandt andet disse kurser: • • • • •

Excel Photoshop Kommakursus InDesign Studieteknik

November 2019

// agenda

23

UniRun er et Maraton

Et tilbageblik

Mange tanker går igennem hovedet før, under, og efter et stort event man har været med til at arrangere. Dette er et lille udpluk af mine tanker og oplevelser til UniRun19. Jeg håber du vil få et indblik, og måske selv over veje at være med næste år. Lad mig starte på dagen hvor det hele skulle stå.

TEKST JACOB BLASIUS

Ved daggry den 27. septem ber så det ud til at de man ge ugers arbejde ville blive skyllet væk i regn, men som timerne gik og solen steg højere på himmelen blev det skyfrit. Det skal være godt vejr før at deltage i et løb er rigtig sjovt. Folk glæder sig til at løbe med deres venner. De glæder sig til at prøve at slå deres personlige rekord. Eller måske, glæder de sig til at kunne ligge de trætte ben velfortjent op i sofaen.

Hvad end folks grund til at deltage i UniRun19 er, indbefatter det ikke et ønske om at blive gennemblødt.

Alt det her var vi koordinatorer klar over, og jeg afslører gerne at de rundstykker vi i fællesskab spiste den morgen løbet skulle afholdes ville have smagt betydeligt bedre var jeg på cykelturen derhen ikke blevet mødt at en stærk og regnfuld modvind. Vejret er et problem vi ikke havde kunne forbedre os på og det måtte vi jo bare acceptere. Alle andre problemer og udfordringer derimod, dem kunne vi løse på forhånd.

24

November 2019

// agenda

Hvilke udfordringer kan der ligge i at arranger et løb? Hvis man tager udgangspunkt i at tage ud at løbe med sig selv, er det faktisk ikke skudt langt fra. Det er bare størrelsen der er skaleret op. Så let er det faktisk, man skal bare gå fra at tænke på én løber til 700. Dette kræver planlægning, og planlagt det blev der. Første gang vi mødtes var i foråret, hvor vi satte os sammen, præsenterede os, og lagde en slagplan. Frederikke Schou Truesen, den ubetingede Ms UniRun, har gjort det før, ved hvad det kræver, og undervurdere ikke opgaven. Med hende ved roret var vi fra starten i sikkert farvand. De specifikke opgaver kan inddeles i nogle forskellige ansvarsområder.

Selv stod jeg for PR, sammen med Mads Corfixen. Vores opgave bestod først og fremmest i at gøre folk opmærksomme på UniRun19. I internettets informationsoverload kan det at promover en fysisk begivenhed som et løb være lettere sagt end gjort. Vi måtte prøve at tiltrække folk. Et løb i sig selv er måske ikke det mest iøjnefaldende eller epokegørende, så

hvilken grund havde folk til at deltage i vores løb?

Vi måtte vise folk at UniRun er noget særligt. Noget der er værd at bruge hele 50kr. Sågar noget som man glæder sig til.

Det handler om at kommunikere hvad man får ud af at være med. Vi nåede frem til at det var fællesskab, sundhed, og muligheder for præmier. Disse tre kategorier blev PRs rettesnor for hvordan vi ville tiltrække folk. De to første handler om at skabe følelser, de er dermed ikke lige så konkret som den tredje. De præmier man kan vinde, er sandelig noget folk kan forholde sig til. Hvordan

AAU får man så nogle præmier at give af?

Ja, hvordan får man overhovedet ting til at putte i den goodiebag som troligt hentes flere dage inden løbet?

Her kommer sponsorerne ind i billedet.

Arbejdet med at finde sponsorer handlede om at kontakte mulige sponsorer, fortælle om eventet, og dets berøring.

Det er utroligt hvor villige folk er til at sende 800 chipsposer afsted efter et event de virkelig tror på. Processen gentages og raffineres, og til sidste står man med en af de mest fyldte goodibags i UniRuns historie. Så er det trøjer der skal designes, tilladelser der skal indhentes, forventninger der skal afstemmes. Kort sagt, kaffe der skal drikkes.

Som jeg skriver det her slår det mig nu om jeg virkelig ønsker at fortælle om alle dele af processen. Dette ville i så fald blive en meget lang artikel. Jeg vil derfor nu lade det være en lille teaser om hvad arbejdet indeholde. Noget som jeg virkelig føler nødvendigt at understrege er at eventet altså er drevet af studerendekræfter. Nogle tror måske det er AAU der står bag, det er det ikke. De støtter og hvor er vi glade for det! Men, selve benarbejdet bliver lavet at studerende i Studentersamfundet, som vover at tænke at et event for 700 mennesker med et vildt budget er noget man kan stå for. Er det vovemod eller dumdristighed? Til det må vi spørger om UniRun19 var en succes.

Dette kan der uden tvivl siges JA til.

Vender vi tilbage til hvor vi startede.

Ved vejret. Det danske vejr, med alt dets luner og overraskelser. Vi kunne næsten ikke have bedt om bedre vejr.

Når man har hørt vejrudsigt på vejr-

udsigt der forudser forskellige grader af jammerlighed, bliver man det mere glad når solen så bryder igennem, og med alt sin glans bader græsset i varme. Selvom der kom varme, var det dog ikke for varmt. Der var balance.

Lige indtil altså at himlen åbnende sig netop som førstepræmierne skulle overrækkes. Som havde vejrguderne netop stoppet deres velsignelse blev pladsen først formørket da et gardin af sorte skyer trak over solen. Vind som af gammeltestamentlig kraft rullede hensynsløst over os. I det øjeblik blev vi utroligt glade for opfindelsen af konceptet ’indendørs’. Vi trak over i kantinen i Krogstræde 3, og lod vind og vejr være sig, mens vi fik uddelt præmier og lykønskninger. Med store opgaver må man også nogle gange sige til sig selv, at ikke alt kan man gøre noget ved, og så er intet så skidt at det ikke er godt for noget. Vi havde for eksemplet ikke leget ’Find Simon og Vind en Google Home’, hvis det ikke havde været for regnen. Vinderen, han blev glad.

Her vil jeg slutte mit tilbageblik. Jeg kunne sikkert have talt mange sider ting endnu, men tiden er knap og det næste projekt står for døren. Jeg håber du havde en god oplevelse til UniRun19, og at du næste år vil være med, enten som løber, frivillig, eller endda koordinator.

Tak skal lyde til de frivillige på dagen, vores sponsorere, AAU, og det øvrige Studentersamfund. En særlig stor tak går til mine fantastiske medkoordinatorer: Camilla Pedersen, Line Bente Kristensen, Mads Corfixen, og Frederikke Schou Truesen. Uden jer var det ikke lykkes.

November 2019

// agenda

25

UNDERHOLDNING

MØD REDAKTIONEN

Frederikke Sofia Tast SKRIBENT Alder:

21 år

Studie:

Sociologi 1. Semester

Hjemstavn:

Skanderborg

Drømmeartikel:

“Oprah rydder op i verdens moralen: Antaktisk fri for plastik”

Personlighed:

Sprudlende, viljestærk og imødekommende

Så er der sat ild til redaktionen! Ikke (kun) grundet Frederikkes ildrøde hår, men hun sætter fut i fejemøjet med hendes initiativ, vilje og sprudlende humør! Hun har rejst over atlanterhavet, fløjet over 4000 år gammel verdensarv i Tyrkiets højland og har endda brillerende kompetencer i kategorien “Sylte rødløg”. Her på redaktionen er vi ikke et sekund i tvivl om at hun har noget at tilbyde! Så glæd jer, når hun deler ud af både visdom, dumdristigheder og humor. Det bliver godt!

26

November 2019

// agenda

HUSK ansøgningsfrist 1. marts

Kom foran med digital udvikling og innovation

Bliv cand.it.

Find din cand.it.-uddannelse på www.cand-it-vest.dk

Læg it til din bachelor

UNDERHOLDNING

Du ved du er NY universitetsstuderende når...

Alle sætninger starter med: "forskning viser at.."

Det forventes at du er specialist på første dag.

Du på uge 3 kan sige: ”Jeg har købt ALLE pensumbøger og læst alt pensum!”

28

November 2019

// agenda

UNDERHOLDNING

Get a head start on your future career Take your Master’s degree at SDC in Beijing and boost your profile with a double degree SDC offers you access to a diverse network of Danish and Chinese research environments and businesses in China giving you the opportunity to build bridge between your studies and your future professional career.

The experience of studying with students from both China and Denmark and living in an international environment for two years will give you a comprehensive cultural understanding, enabling you to navigate confidently in any cross-cultural setting.

What is SDC?

Contact us

Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) is a university partnership between the eight Danish universities and the University of Chinese Academy of Sciences.

www.sdc.university contact@sdc.university

Master’s programmes International Food Quality and Health

Nanoscience and Technology

Innovation Management

Water and Environment

Chemical and Biochemical Engineering

Public Management and Social Development

Life Science Engineering and Informatics

Neuroscience and Neuroimaging

Follow us on facebook.com/sinodanishcenter instagram.com/sinodanishcenter

November 2019

// agenda

29

30

November 2019

// agenda

AF VER T IN PGA R P EO DI U T

S

VI HJÆLPER DIG I MÅL!  24 timers leveringstid på rapporter (hverdage)  Tidsbestilling anbefales  Få tilsendt pdf-vejledning og et godt tilbud  Bøger i fuldt omslag (paper back)  Rapporter med Wire-O indbindning  Rapporter med Bindomatic omslag  Plakater og opklæbninger m.m.

Lyngvej 1 • 9000 Aalborg • Tlf.: 96 302 300 aal@vesterkopi.dk November 2019 •//www.vesterkopi.dk agenda 31

Nu med podcast!

Skal du vĂŚre med pĂĽ holdet? Kontakt os i dag: redaktor@agenda.aau.dk