1 minute read

TYSKUNDERVISNING ER POPULÆRT

Gebauer og Aase Voldgaard Larsen fra Institut for Kultur og Læring står for undervisningen, og de glæder sig over den store interesse.

- Vi havde en antagelse om, at der ville være et behov, men det er overraskende, at det har været så overvældende. Vi plejer at lægge ud med rigtigt mange studerende – omkring 45 på hvert hold, og alle studerende er utroligt motiverede og entusiastiske, og der er en god stemning på holdene. De studerende har også haft megen glæde af hinanden på tværs af studieretninger, og det giver en ekstra kompetence for deltagerne, når de møder andre fagligheder og måder at se verden på, siger Mirjam Gebauer.

Advertisement

Sommerskole til august

De studerende på forårets to hold er mødt op med meget forskellige forudsætninger. Nogle har tidligere arbejdet i Tyskland, mens andre ikke har haft tysk siden folkeskolen eller gym- nasiet. Men uanset niveauet bliver undervisningen tilpasset, så alle kan deltage, og for Mirjam Gebauer er det særligt vigtigt, de studerende får kompetencer, de kan bruge i deres fremtidige arbejdsliv.

- Vi har fokus på at binde sprogundervisningen op på indhold. Vi beskæftiger os derfor med både sprog, samfundsforhold og tysk organisationskultur, fortæller hun Foreløbig fortsætter tyskundervisningen frem til udgangen af 2024 med to begynderhold i forårssemestrene og to fortsætterhold i efterårssemestrene. Derudover afholdes der en kombineret sommerskole og studietur til Tyskland i august, og så er der også fagspecifikke kurser på vej, som er målrettet bl.a. ingeniørstuderende.

• Tyskkurset består af 10 kursusgange fordelt på aftenundervisning i otte uger og et enkelt weekendforløb

• Kurset er ikke ECTS-givende, men deltagerne modtager et certifikat som dokumentation for gennemført kursus, hvis de har deltaget otte ud af 10 gange

• AAU har modtaget tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til tyskkurset

• Læs mere om sprogkurset: