1 minute read

Nyt år, ny regering

TEKST Katrine Skyum

Den nye regering dannet af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre blev præsenteret den 15. december lige inden juleferien. Det er en regering på papiret både historisk, reformvillig og nytænkende. Er denne regering dog det, vi danskere har ønsket os? Eller er regeringen snarere dannet af magtmennesker, der vil gøre alt for at bibeholde deres repræsentative magt? Koste hvad det vil?

Advertisement

Det historisk aspekt af den nye midterregering

Det er ikke sket ofte, at der er blevet forhandlet hen over midten for at danne en regering. Historien fremkalder heller ikke ligefrem ønsket om en midterregering som værktøj til, at løse de fremtidige problemstillinger vi står over for i det danske samfund. Tilbage i 1978 var det Anker Jørgensen, der sad for bordenden og forhandlede sammen med Venstres Henning Christoffersen for at danne en regering hen over midten. Den holdt i sølle 14 måneder. Grunden til at danne en midterregering over midten den gang er den samme som i dag. For den gang var der også krisetider (oliekrisen, inflation samt høj arbejdsløshed) og et forandret politisk landskab i form af mange nye partier. Blandt andet Fremskridtspartiet med den karismatiske og provokerende Mogens Glistrup i forsædet. Både venstre og Socialdemokratiet havde ingen ønske om at røre ham med en ildtang.

Hvis vi kigger på tiden i dag er de selvsamme, næsten identiske argumenter, taget i brug for at danne en regering hen over midten. Navnlig fra Lars

Løkke Rasmusen, der i dag gerne vil minimere yderfløjenes indflydelse på dansk politik samt reducere inflationsniveauet. Spørgsmålet er derfor, hvad er anderledes i dag, som kan berettige en regering hen over midten? Svaret findes måske hos den daværende minister i 1978, Ritt Bjerregaard, der appellerer til at tilliden er den gyldne nøgle til det gode samarbejde. Den tillid bliver opbygget af at give hinanden plads og rum til at udfolde sig. Dette er formentlig også en væsentlig årsag til, at regeringsforhandlingerne strakte sig over en rekord lang periode, samt at den fra mange sider ønskede advokatundersøgelse blev droppet.