2014-01 Bibelstudium

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5

BIBEL STUDIUM

1

Discipelskab

Januar · Februar · Marts 2014

1. KVARTAL 1. KVARTAL 2007 2014

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

1. kvartal

Discipelskab

Forfatter

Dan Solis

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2014 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 566 5 • ISSN 1603-6905

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Marit Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk

© 2014 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

4

Andagtsvers ............................................................................

5

INDLEDNING TIL 1. KVARTAL ................................................

6

Fokus på missionen ...........................................................

8

4. januar

1.

Discipelskab og Guds ord ............................................

10

11. januar

2.

Oplæring gennem billeder ...........................................

20

18. januar

3.

Discipelskab og bøn ....................................................

30

25. januar

4.

At gøre børn til Jesu efterfølgere .................................

40

1. februar

5.

At gøre de syge til Jesu efterfølgere ............................

50

8. februar

6.

At gøre almindelige mennesker til Jesu efterfølgere .....

60

15. februar

7.

Jesus og de socialt udstødte ........................................

70

22. februar

8.

Sammen med de rige og de berømte ...........................

80

1. marts

9.

At gøre de magtfulde til Jesu efterfølgere ...................

90

8. marts

10. At gøre alle folkeslag til Jesu efterfølgere .................... 100

15. marts

11. At gøre åndelige ledere til Jesu efterfølgere ................. 110

22. marts

12. Høsten og høstfolkene ................................................ 120

29. marts

13. Discipelskabets pris ..................................................... 130

3

SOLNEDGANGSTIDER Tejn

København Ringsted

Odense

Vejle

Århus

Herning Hjørring Tórshavn

JANUAR 3. 15.42

15.46

15.52

15.58

15.59

15.54

15.59

15.45

15.16

10. 15.53

15.58

16.02

16.08

16.10

16.04

16.09

15.57

15.29

17. 16.05

16.10

16.15

16.20

16.22

16.17

16.22

16.10

15.47

24. 16.18

16.24

16.28

16.34

16.36

16.31

16.36

16.25

16.04

31. 16.33

16.39

16.43

16.49

16.49

16.46

16.51

16.41

16.23

7. 16.48

16.54

16.58

17.04

17.06

17.02

17.07

16.58

16.44

14. 17.03

17.09

17.13

17.19

17.21

17.17

17.22

17.14

17.03

21. 17.18

17.24

17.28

17.34

17.37

17.33

17.38

17.31

17.22

28. 17.32

17.39

17.43

17.49

17.52

17.48

17.53

17.47

17.42

7. 17.46

17.54

17.57

18.03

18.06

18.03

18.08

18.03

18.00

14. 18.00

18.08

18.12

18.17

18.21

18.18

18.23

18.18

18.18

21. 18.14

18.23

18.26

18.31

18.35

18.32

18.37

18.33

18.37

28. 19.28

19.37

19.40

19.45

19.49

19.47

19.52

19.49

18.55

4. 19.42

19.51

19.54

19.59

20.03

20.01

20.06

20.04

20.12

11. 19.55

20.05

20.08

20.13

20.17

20.15

20.20

20.19

20.31

FEBRUAR

MARTS

APRIL

18. 20.09

20.19

20.21

20.27

20.31

20.30

20.35

20.34

20.50

25. 20.23

20.33

20.35

20.41

20.45

20.44

20.49

20.50

21.07

2. 20.36

20.47

20.49

20.54

20.59

20.58

21.03

21.05

21.26

9. 20.49

21.00

21.02

21.08

21.13

21.12

21.17

21.20

21.45

MAJ

16. 21.02

21.13

21.15

21.26

21.26

21.25

21.30

21.34

22.03

23. 21.14

21.25

21.27

21.33

21.38

21.38

21.43

21.47

22.20

30. 21.24

21.36

21.38

21.43

21.48

21.49

21.53

21.59

22.36

6. 21.36

21.45

21.46

21.52

21.57

21.58

22.02

22.08

22.49

JUNI

4

13. 21.38

21.51

21.52

21.58

22.03

22.04

22.09

22.15

22.59

20. 21.42

21.55

21.56

22.01

22.07

22.07

22.12

22.19

23.03

27. 21.42

21.55

21.56

22.01

22.07

22.08

22.12

22.19

23.02

JANUAR

ANDAGTSVERS 2 Kor 5,17

Joh 8,12

Matt 28,20

Es 58,11

1 Kor 16,14

1 Joh 3,23

1 Joh 5,12

1 Mos 8,22

Kol 2,6

1 Kol 3,1

1 Mos 2,2.3

Fil 3,7.8

Sl 10, 17

Sl 55,23

Sl 65,4

Sl 32,1.2

Sl 19,13

2 Mos 20,8-10

Sl 25,14

Sl 30,6

Sl 33,6

Sl 19,2

Sl 36,7

Sl 34,9

2 Mos 20,8-10

Sl 36,10

Sl 43,3

Sl 71,3

Sl 72,12

Sl 73, 28

MARTS

FEBRUAR

Es 65,24 Ez 20,20

Sl 103,2

Sl 103,13

Sl 103,12

Sl 111,10

Sl 118,8

Sl 119,14

Matt 11,28

2 Mos 20,12

Sl 36,6

Ef 5,21

Ef 5,25

Sl 37,3

Hebr 13,2

Mark 2,27

Rom 12,9

1 Joh 2,17

Fil 4,8

Rom 14,17

Gal 2,20

1 Kor 15,57

Mark 2,28

1 Tim 4,8

1 Kor 9,25

Sl 34,19

Sl 51,19

Es 57, 15

Sl 90,17

Luk 4,16

2 Tim 4,7

Matt 5,5

Matt 5,6

Matt 5,7

Matt 5,8

Matt 5,9

Hebr 10,35

Matt 5,10

Matt 4,4

Matt 6,25

Matt 6,33

Matt 7,7.8

Matt 7,17-20

Matt 12,12

Præd 12,1

1 Joh 2,14

Ordsp 22,6

Sl 119,9

Fil 2,7

1 Tim 4,12

Kol 3,13

Matt 21,5

Matt 21,42

Joh 12,24

Joh 12,32

Joh 13,15

Es 53,5

Gal 6,14

1 Kor 11,26

MAJ

APRIL

Kol 3,2 Rom 6,4

1 Kor 1,18

Ef 1,7

Ef 4,32

Es 66,23

Joh 13,24

Rom 13,8

Matt 5,44

Rom 12,17

2 Tim 1,7

Matt 7,12

Klages 3,26

Es 30,25

Joh 3,17

Joh 4,14

Joh 6,35

Joh 6,51

Joh 6,54

Sl 73,24

Joh 8,29

Joh 9,4

Joh 10,27

Joh 14,23

Joh 15,5

Joh 15,15

Sl 84,11

Matt 16,25

Matt 13,33

Matt 13,44

Matt 13,45

Ordsp 11,18

Sl 19,10

Sl 86,9

Matt 5,12

Ef 2,10

Ordsp 22,4

Joh 14,3

ApG 1,11

ApG 22,12

Sl 122,1

Rom 13,12

Mark 13,28

Mark 13,32

Mark 13,35.36

Mark 13,27

Tit 2,13

Sl 37,11

ApG 1,8

Gal 5,22

Matt 5,13

Matt 5,14

Mark 16,15

ApG 2,47

Hebr 4,9

Sl 23,2

Jer 17,7.8

1 Kor 3,7

Hebr 6,7

Sl 126,5.6

Præd 11,4

Matt 6,28.29

Es 40,8

Matt 6,26

Matt 8,20

Matt 11,28

Sl 103,5

Sl 103,11

Es 40,31

Joh 14,27

Rom 5,1

2 Thess 3,16

2 Kor 13,11 Ordsp 10,28

JUNI

Sl 84,4

Sl 72,6.7

Es 48,18

Es 12,3

Sl 62,2

Klages 3,24

Rom 5,3.4

Rom 15,13

1 Kor 13,13

Hebr 6,19

Ordsp 4,18

1 Pet 1,3

1 Pet 3,15

Rom 8,24

1 Pet 5,7

Hebr 11,1

Fil 4,4

Luk 19,10

5

1. KVARTAL 2014

DISCIPELSKAB For lidt over et år siden var omtrent 60 unge og ledere i Adventistkirken i Europa samlet i Holland til et symposium om ”unge og discipelskab“. Jeg har valgt at bringe et uddrag af det dokument, som blev stemt igennem ved dette møde som en anbefaling og senere støttet ved TEDs vintermøde i Montenegro, 2012. Forhåbentlig kan det fungere som en indledning og udfordring til vores tanker omkring dette emne i Adventistkirken i Danmark. Du kan finde hele dokumentet med konkrete anbefalinger på ung.adventist.dk ”Dette dokument sammenfatter deltagernes vedtagne holdning ved TED Symposium om ”Unge og discipelskab der varer ved“, 2012, om discipelskabets karakter, proces og implementering i de forskellige kontekster vi lever i. Vi ønsker at disse tilkendegivelser skal forme og lede, hvordan vi som enkeltpersoner og kirke gør os selv og andre til Jesu disciple.

1. Vi anerkender og bekræfter det bibelske grundlag for discipelskab. En discipel er en Jesu Kristi efterfølger, der som en del af sin åndelige vækst: · Svarer på hans kald (Matt 4,19) · Udvikler en lærevillig ånd (Matt 5,1-2) · Dagligt søger at blive formet i hans billede (2 Kor 3,18-19) · Er forpligtet til Missionsbefalingen (Matt 28,18-20) · Er engageret i menighedens liv (Kol 1,24-25) · Lader sig lede af Helligånden (Gal 5,18.25) 2. Vi anerkender og bekræfter den bibelske proces for at gøre andre til disciple. Det er centralt for vores profetiske kald som syvende dags adventister, at vi er kaldet til at genskabe Guds billede i mennesker (1 Mos 1,27). Discipelskabsprocessen indbefatter at gøre andre i stand til at opleve en fortløbende forvandling, som leder til et ændret hjerte, der afspejler Jesus (Fil 1,6; Sl 51,12). Dåben er en vigtig milepæl på denne åndelige vandring (ApG 2,38).“

Thomas Rasmussen Kontaktperson for sabbatsskolen 6

INDLEDNING EFTERFØLGELSE I begyndelsen skabte Gud en fuldkommen, syndfri verden. Menneskene glædede sig over at kunne ære, tilbede og følge deres skaber. Sådan skulle tilværelsen have fortsat i al evighed.

Men Satan forførte vores første jordiske forældre og frarøvede dermed menneskeheden dens mening, hensigt og betydning. Oprør bredte sig og inficerede hele vores planet.

Kristi offer gav os vores eneste håb.

Forsoningen på Golgata tilbyder os frihed og er vores eneste mulighed for at slippe væk fra ubetydelighed og meningsløshed.

Gud kalder alle vegne troende til at blive forkyndere af denne uforlignelige nåde og kommunikere den guddommelige frelse til Satans slaver ved at invitere dem til at følge, tilbede og lovprise deres skaber. Kristi eksempel i at kalde disciple er den model, som de troende bør følge i deres svar på den store missionsbefaling (Matt 28,19-20).

Emnet for vores studie i dette kvartal er derfor discipelskab. Vi vil se på, hvordan vi bliver Jesu efterfølgere og som sådanne bedre sjælevindere.

Jesus er alle kristnes eksempel, ikke mindst, når det gælder at vinde mennesker for hans rige. Nøglen til effektiv evangelisme findes ikke i populær psykologi, markedsføringsteknikker og indviklede salgsfremmende programmer, men i at følge Jesu enkle eksempel.

Hvordan fik Jesus tilhængere? Hvad kan vi lære fra Kristi eksempel, som kan gøre os i stand til mere effektivt at lede andre mennesker til ham? Hvordan kan vi opfylde den store missionsbefaling?

Hvordan appellerede Jesus til så forskel-

lige grupper som de rige og de subsistensløse, de religiøse og de irreligiøse, de politisk magtfulde og de magtesløse?

Hvad gjorde Jesus for at få forstenede hjerter til at smelte, bringe håb til de udstødte, tale til børnenes hjerter og springe over de etniske og sociale barrierer og skabe disciple?

Spørgsmålene stilles ikke blot for at få en meningsudveksling. De udgør et afgørende studie for kristne, som brændende ønsker at følge Jesu eksempel i at lede de fortabte får til den kærlige hyrde.

Paulus udfordrer også de troende til at følge ham, ligesom han fulgte Kristus.

Det er utænkeligt, at troende i det 21. århundrede accepterer en lavere standard end den, som Paulus opstillede i det 1. århundrede. ”Så snart nogen er i Kristus, opstår der i ham et ønske om at fortælle andre, hvilken ven han har fundet i Jesus. Den frelsende og helliggørende sandhed kan ikke lukkes inde i hans sind. Er vi iført Kristi retfærdighed og fyldt med glæde i Helligånden, vil vi ikke kunne tie. Dersom vi har smagt og set, at Herren er god, vil vi have noget at fortælle... Ønsket om at følge i Jesu fodspor, vil blive stærkere og stærkere.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 78-79).

Dan Solis blev født i Texas, USA. Han er uddannet på Andrews University samt Reformed Theological Seminary. Han har gjort tjeneste som menighedspræst, afdelingsleder og college professor. Han og hans hustru Cindy har tre voksne børn.

7

MISSIONSBERETNING

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som indsamles den 13. sabbat hvert kvartal i adventistkirker over hele verden, anvendes til disse specifikke projekter.

Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Björgvin Ibsen, afdelingsleder kristen forvaltning

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på den Vest-centralafrikanske Division, som består af 22 lande. Der bor næsten 368 millioner mennesker i denne division, hvoraf næsten 805.000 er syvende dags adventister. Kristendommen har mange udfordringer i dette område. Mange praktiserer voodoo og djævledyrkelse, og en stor del af befolkningen i disse lande er muslimer. Vores kirke satser meget på uddannelse, og ganske mange, både børn og voksne, har lært at læse og skrive og fået en grundlæggende uddannelse i vores skoler. Vi har også gymnasier og universiteter i dette område, hvor eleverne kan tage mange forskellige højere uddannelser. Udover at give en uddannelse er disse skoler et vigtigt redskab for vores kirke i udbredelsen af evangeliet om Jesus.

Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at støtte tre projekter i denne division. · En børneskole i Parakou, Benin · En børneskole i Dakar, Senegal · Biblioteksbøger til de to nye børneskoler i Benin og Senegal

8

De Kanariske Øer

ALGERIET EGYPTEN LIBYEN

VESTSAHARA

MALI MAURITANIEN

CHAD

Nouakchott

NIGER

EG GAL SENEGAL 2 Dakar

Niamey

Bamako

GAMBIA

BURKINA

GUINEA BISSAU

GUINEA

Conakry Freetown SIERRA LEONE Monrovia LIBERIA

NIGERIA BENIN Abuja GHANA 1 O TOGO ELFENBENSKYSTEN Porto Novo Abidjan

N’Djamena

CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

CAMEROON

Lome Accra

Malabo EQUATORIAL GUINEA SAO TOME & PRINCIPE Sao Tome

Bangui

Yaounde Libreville REP. CONGO GABON

AT L A N T E R HAVET

DEM. REP. CONGO

RWANDA BURUNDI

ZAMBIA

ANGOLA

NAMIBIA BOTSWANA

Unioner Centralafrikanske Gahna Nordvestlige Nigeria Sahel Vestafrikanske Østlige Nigeria Totalt pr. dec. 2012

Kirker 997 1.255 424 175 123 549 3.523

Grupper 562 1.834 702 381 164 523 4.166

Medlemmer 99.858 400.363 73.353 42.786 42.786 152.853 804.190

Befolkning 43.877.000 25.546.000 117.386.000 116.179.000 12.196.000 52.739.000 367.923.000

9

1 Ugens vers

Introdutktion

TIL SABBATTEN | 4. JANUAR 2014

Discipelskab og Guds ord ”I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.“ (Joh 5,39).

Englænderen Terry Herbert brugte en metaldetektor, som han havde købt på et loppemarked, da han fandt gamle angelsaksiske, forgyldte våben og forskellige sølvskatte begravet i en landmands mark. Den beregnede værdi af hans fund var mere end 30 millioner kroner.

Ligesom dem, der leder efter skatte blandt sten og affald i en mark, må vi vogte os for ikke at lade andre ting komme i vejen, så vi ikke opdager den virkelige skat, Jesus Kristus. Da farisæerne og saddukæerne ledte efter evige skatte, ”gravede“ de i de gamle skrifter.

Men deres ”skattekort“, Guds Ord, var blevet så fejlfortolket, at de ikke så den virkelige skat, nemlig Jesus.

Jesus brugte Guds ord både tydeligt og indirekte i sine metoder for at skabe disciple. Den ultimative ”skattejagt“ havde sit grundlag i de profetiske skrifter, som pegede hen til ham. Ikke at se, hvem Jesus er, er det samme som at ramme helt ved siden af. Alle vores anstrengelser for at gøre andre til Jesu efterfølgere må derfor handle om Jesus, og hvad han har gjort for os.

Ugens tekster

10

· Luk 4,1-12 · Matt 12,3-8 · Matt 5,17-39 · Luk 24,13-32 · ApG 1,16-20

SØNDAG

29. DECEMBER 2013

Jesus og Bibelen Da Jesus er alle kristnes eksempel, bliver hans trofasthed mod Skriften mere end blot en interessant iagttagelse.

Luk 4,1-12.

16-21

Hvad antyder disse tekster om Jesu holdning til Bibelen?

Beretningen om Jesu fristelser i ørkenen viser, at Jesus afviste alle Satans udfordringer og invitationer ved at citere fra Bibelen. Bogrullerne var givetvis ikke tilgængelige for Jesus i hans 40 dages ophold i ørkenen. Dette viser tydeligt, at han havde lært store dele af Skriften udenad. Mens hans citater i ørkenen var fra Mosebøgerne, citerer han i andre situationer fra andre dele af de jødiske skrifter (Matt 21,42; 22,44). Det er tydeligt, at Kristus havde et grundigt kendskab til Skriften.

Men læg mærke til, at Kristus forstår, at Skriften er mere end bare et våben til at bekæmpe fristelser og til at opnå personlig hellighed.

Jesus så, at Skriften pegede hen til ham. Ved sit besøg i synagogen i Nazaret (Luk 4,16-30) citerede Jesus fra Esajas og påstod, at denne tekst peger på ham som den Salvede, der skulle udråbe frigivelse for fanger og sætte undertrykte i frihed. Jesus forstod, at han var opfyldelsen af denne messiasprofeti. Jesus forstod altså ikke kun, at Skriften pegede hen til ham; men allerede tidligt i sit arbejde benyttede han den til også at pege andre hen til ham.

Til at tænke over

Selv om det er vigtigt at kende Bibelen, er det i sig selv ikke nok.

Nogle af de største bibelforskere har ikke engang været kristne.

Så vi må spørge os selv, hvordan kan vi sikre os, at vores studie af Bibelen hjælper os til et større kendskab til Jesus og det, han har gjort for os? Hvordan kan vi gøre bibelstudie til noget, der vil forvandle vores liv?

11

MANDAG

30. DECEMBER 2013

Skriftens autoritet Matt 5,17-20; 12,3-8; 15,3-11 Joh 10,34-37; 17,14-19 Luk 24,44

Hvad fortæller disse tekster os om Jesu opfattelse af Bibelen?

Når Jesus debatterede med de religiøse ledere, satte han aldrig sin lid til abstrakte filosofier eller personlig autoritet, men til Skriftens undervisning. Når han skulle afgøre, hvad der var rigtigt eller forkert, baserede han sine argumenter på Guds Ords grundvold. Når hans modstandere udfordrede hans undervisning, henviste han dem til specifikke dele af Skriften. Når det gjaldt praktiske ting, henviste Jesus sine lyttere til guddommelig åbenbaring. Kristus forstod, at den opgave, Gud havde givet ham, var at udføre det, de gamle profeter havde forudsagt.

Læg mærke til kontrasten mellem Kristi ophøjede forståelse af Skriften og den gængse holdning blandt bekendende kristne i dag. Selv store kirkesamfund har den holdning, at Bibelen er interessant, men at den grundlæggende består af gamle manuskripter, som ikke er til at stole på. Der bliver sat spørgsmålstegn ved alt – en skabelsesuge på syv dage, udvandringen fra Egypten, Jesu opstandelse og hans bogstavelige genkomst. Mange mener, at alle disse beretninger kun er myter.

Konsekvenserne for discipelskab er tydelige. Hvorfor skulle nogen ønske at give sit liv for en sag, som kun er grundlagt på myter? I stedet har mennesker, som er tyngede af virkelige problemer, brug for en virkelig frelser. Hvis ikke, bliver evangeliet en falsk skat ligesom plastikpenge dækket med noget, der ligner guld. På afstand kan nogle mennesker måske blive snydt; men ved nærmere undersøgelse vil plastikmønterne blive afvist. Den eneste sikre vej er at følge Kristi eksempel i at ophøje, ære og adlyde Guds ord.

Til at tænke over

12

Døden er vel ingen myte? Den er heller ikke kun et symbol. Den er en af de mest barske virkeligheder, og vi møder den alle. Tænk over følgerne af at have et bibelsyn, hvor Bibelens lære om Jesu opstandelse og hans genkomst kun er myter. Hvorfor må vi som enkeltpersoner og som kirke aldrig lade os blive fanget i denne fælde?

TIRSDAG

31. DECEMBER 2013

Offentlig forkyndelse Mennesker blev tiltrukket af Jesus i mange forskellige situationer.

Skriften indtog en fremtrædende rolle i hans offentlige forkyndelse.

Han brugte ofte direkte citater eller henvisninger i sine taler og samtaler.

Matt 5,17-39

På hvilken måde viser disse vers, hvordan Jesus benyttede Skriften i sit offentlige arbejde?

Mens Jesus levede på jorden, var de almindelige jøders forhold til Skriften meget legalistisk. De undersøgte Skriften for at finde love og moralske retningslinjer. Hæderlig opførsel blev betragtet som prisen for evig salighed. Men Jesus væltede deres legalistiske opfattelse og forkyndte en religion baseret på kærlighed i stedet for et system med ydre regler.

En Kristus-centreret religion er grundfæstet i en forvandling af vores hjerte, som fører til moralsk opførsel. Ironisk nok havde mange af farisæerne sprunget over et levende forhold til Gud i deres iver efter at opnå moralsk fuldkommenhed. Jesus påpegede denne mangel, og som løsning på dette problem kaldte han mennesker til at tage imod ham som deres frelser og herre. Med Jesus som den indre styrende magt vil vores moralske standard ikke sænkes, men hæves.

Læs Jesu Bjergprædiken for at se, hvor høj hans standard er. ”Som noget fremmed og nyt nåede disse ord den undrende skares ører. En sådan undervisning er stik imod alt det, de nogensinde havde hørt fra præst eller lærer. De finder intet deri, som smigrer deres stolthed eller giver næring til deres ambitiøse forhåbninger.

Men denne nye lærer udstråler en kraft, som holder dem fanget.

Den guddommelige kærligheds sødme udstråler fra hans nærhed, som duften fra en blomst... Alle føler ubevidst, at her er En, som kan læse hjertets hemmeligheder, og som alligevel kommer til dem med blid medfølelse.“ (Ellen White, Thoughts From the Mount of Blessing, s. 6).

Til at tænke over

At være legalistisk og fordømmende er lettere, end vi tror.

Hvordan kan vi beskytte os mod at falde for disse så almindelige holdninger?

13

ONSDAG

1. JANUAR 2014

Personligt arbejde Evangelierne indeholder mange eksempler på Jesu offentlige arbejde. Jesu personlige møder med andre er ligeså fascinerende.

Han mødtes både med almindelige mennesker og med samfundets ledere. Disse beretninger giver os et enestående indblik i Skriftens centrale plads i Jesu arbejde.

Joh 13,18-20 Luk 10,25-28; 24,13-32

Hvilken rolle spiller Skriften i disse beretninger? Hvad var Jesu hensigt med at citere netop disse vers? Hvad var resultatet af disse små gruppers møde med Skriften?

Jesus citerer Skriften gentagne gange i forbindelse med sit kald til discipelskab. Dette viser tydeligt, at Jesu autoritet og troværdighed var grundlagt på Skriften, ikke kun på personlig udstråling. Dette kommer specielt frem i den måde, Jesus benyttede Skriften i sin samtale med de to disciple på vejen til Emmaus. ”Idet han begyndte med Moses, bibelhistoriens alfa, udlagde han i alle Skrifterne de steder, som vedrørte ham selv. Hvis han straks havde givet sig til kende for dem, ville det have været nok for dem.

I deres overstrømmende glæde ville de ikke have tørstet efter mere.

Men det var nødvendigt for dem at forstå det vidnesbyrd, der var blevet givet om ham gennem symbolerne og profetierne i Det Gamle Testamente. Herpå måtte deres tro grundfæstes. Kristus udførte ikke noget mirakel for at overbevise dem; men hans første handling bestod i at udlægge Skrifterne. De havde betragtet hans død som tilintetgørelsen af alle deres forhåbninger. Nu viste han dem ud fra profeterne, at dette var det stærkeste vidnesbyrd for deres tro. Ved sin belæring af disse disciple viste Jesus, hvor betydningsfuldt Det Gamle Testamente er som vidnesbyrd om hans mission.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 796-797).

Til at tænke over

14

Tænk over teksten i Luk 24,32, især udtrykket ”brændte vore hjerter ikke i os?“ Hvad betyder det? Hvornår har du sidst oplevet, at dit hjerte brændte i dig over de sandheder, som vi er blevet givet?

Hvis det ikke er sket i lang tid, kan det så skyldes, at dit hjerte er blevet koldt? Hvis det er tilfældet, hvordan kan du da ændre det?

TORSDAG

2. JANUAR 2014

Den næste generation Som vi har set, er der ingen tvivl om, at Jesus lagde stor vægt på Bibelen. Han betvivlede aldrig autoriteten, sandheden eller ægtheden i et eneste vers. Ned igennem århundrederne har der været mange, som har forkastet Bibelen som Guds Ord, ligesom der også er det i dag.

Matt 12,15-21 Mark 1,1-3 ApG 1,16-20; 3,22-24 Rom 10,10-11

Hvad fortæller disse tekster os om, hvordan de første kristne betragtede Skriften? Hvad kan vi lære af dem om, hvordan vi forholder os til Bibelen?

De første kristne forfattere fortsatte skikken med at bruge Skriften som bevis for, at Jesus var Messias. I virkeligheden siger de, at kristendommen var uløseligt knyttet til Guds åbenbaring af sig selv gennem de jødiske skrifter.

Jesus selv havde henvist til disse hellige skrifter. Nu gjorde hans disciple det samme. Appel til personlige erfaringer, mirakler og andres vidnesbyrd om Kristus var vigtigt og havde sin plads; men det er tydeligt, at intet overgik Skriften som det altafgørende vidnesbyrd om Jesus.

Kristi første efterfølgere søgte vejledning i Skriften mht. kirkens opgave, dens daglige praksis og åndelige liv. Menneskelige spekulationer og gætværk blev minimeret; Skriften blev afgørende. Guds åbenbaring blev gransket under bøn i forbindelse med kirkemøder (se ApG 15). Skriften berørte alle sider af den første kirkes liv.

Hvor vil det være tåbeligt af os, især mod historiens afslutning, at have en anden holdning til Bibelen.

Til at tænke over

Hvordan kan vi alle lære at gøre Bibelen central i vores tro og bruge den til at lede os til Jesus? På hvilken praktisk måde kan vi lade Bibelens sandheder have indflydelse på vores liv og vores forhold til andre mennesker?

15

FREDAG

3. JANUAR 2014

Læs Ellen White · Education, Bibelkundskab og bibelstudium, s. 190-192 · The Desire of Ages, Vandringen til Emmaus, s. 795-801 · The Acts of the Apostles, Thessalonika, s. 221-230 ”Gennem sit arbejde havde Kristus åbnet sine disciples sind for disse profetier... I sin forkyndelse om Kristus havde Peter benyttet beviser fra Det Gamle Testamente. Stefanus havde fulgt den samme linje. Og Paulus havde også i sit arbejde henvist til de skrifter, som forudsagde Kristi fødsel, lidelse, død, opstandelse og himmelfart.

Gennem Moses’ og profeternes inspirerede vidnesbyrd beviste han tydeligt, at Jesus fra Nazaret var Messias, og viste, at helt fra Adams tid var det Kristi stemme, der havde talt gennem patriarker og profeter.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 221-222).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke praktiske ting kan du gøre for at inddrage Bibelen i dine daglige rutiner? Hvordan kan du bruge Bibelen i dine personlige vidnesbyrd?

2. Hvorfor lagde Jesus større vægt på udlægning af Skriften end på mirakler og personlig udstråling? Hvad vil der ske, hvis musik, sundhedsbudskabet, sociale sammenkomster eller noget som helst andet erstatter Bibelen som det centrale i vores tro?

3. Hvor afhængige af Skriften bør dagens kristne være? Bedøm Bibelens betydning i din menighed i forbindelse med, hvad den prioriterer, hvordan den bruger sine resurser og dens trofasthed i mission.

4. Tænk over det faktum, at intet i Bibelen antyder, at en eneste af de bibelske forfattere stillede spørgsmålstegn ved sandheden eller ægtheden af de andres tekster. Hvorfor bør dette være vigtigt for os i dag, hvor så mange, også bibelforskere, synes at have gjort det til deres første opgave at betvivle Bibelens sandheder på alle niveauer?

16

DIALOG

TIL SABBATTEN | 4. JANUAR 2014

Aktiviteter og dialog Introduktion til kvartalet

For at skabe aktivitet og deltagelse fra så mange som muligt, kan din klasse eventuelt bruge én eller flere af de disse ideer: • Saml nogle af de specifikke spørgsmål til de bibelske tekster, som dukker op under læsningen. Lad en fra klassen forberede svar til nogle af spørgsmålene. Eller inviter en gæst med særlig uddannelse eller ekspertise til at forberede svar. Lad alle vide, hvilken sabbat disse spørgsmål belyses.

• Bed enkelte medlemmer indsamle oplysninger om emner, I drøfter, for at præsentere dem for klassen.

• Lad en fra klassen forberede gennemgangen af et væsentligt afsnit fra studiet.

• Anvend nogle af de ideer til personligt vidnesbyrd, som omtales i ugens ”Aktiviteter og dialog“ og bed på forhånd en eller flere om at dele et vidnesbyrd med hele klassen.

Guds Ord

Jesus er Bibelens hovedperson. I ham er Gud åbenbaret som person, og Bibelen fortæller om ham. At følge Jesus er derfor at følge den Jesus, som Helligånden fortæller os om gennem Bibelen.

• Find eksempler på, hvordan du ser Jesus i Bibelen og del dem med din klasse. Inkluder ikke blot de fire evangelier, men Bibelen som helhed, jf. Jesu egne ord i Joh 5,39 og Luk 24,44.

Personligt kristenliv

• Bibelen fortæller om mange forskellige personer, som fulgte Jesus. Udvælg dig én af dem, hvis erfaring du føler på en særlig måde afspejler din erfaring. Del evt. dit valg med din klasse.

• Bed konkret for ét eller flere mennesker, som du ønsker vil træffe beslutning om at følge Jesus. Bed specielt for dem i dette kvartal og nævn dem ved navn, når du beder til Gud.

Uddybende spørgsmål

Indledningen til kvartalets studier taler om ”populær psykologi, markedsføringsteknikker og indviklede salgsfremmende programmer“ som en modsætning til Jesu enkle metode. Betyder det, at vi intet kan lære af moderne kommunikationsteorier i vores bestræbelser på at vinde efterfølgere for Jesus? Drøft balancen.

17

NOTER

18

TIL SABBATTEN | 4. JANUAR 2014

MISSIONSBERETNING X. XX 4.

JANUAR 2013 2014

ET ER VI PRESSERENDE IKKE REDE ENDNU BEHOV Søndag var altid en travl dag for Lydia Xxx og hendes søskende. Deres forældre var gudfrygtige kristne og var aktive i den lokale kirke i Kap Verde. Søndagsmiddagen blev i reglen nydt i selskab med tanter, onkler, fætre og kusiner.

En dag mødte familien en af lederne fra den nærliggende adventistkirke.

Lydias mor fandt ud af, at denne kirkes medlemmer studerede Bibelen hver lørdag formiddag. Hun besluttede sig for at besøge kirken. Hun blev meget glad for kirken og begyndte at komme hver eneste uge sammen med sine fem børn. Hun ønskede, at de skulle høre beretninger, som kunne være med til at opbygge deres karakter og lære dem mere om Jesus.

Med tiden besluttede hun sig for at blive døbt, selv om hendes mand var imod det.

Til at begynde med var Lydia ikke specielt interesseret i prædikenerne; men hun elskede sangene. Sangteksterne begyndte at tale til hendes hjerte, og med tiden blev hun og hendes ældre søster døbt. Lydia elskede at synge med i menighedens kor. Hendes stemme udviklede sig, og det blev snart tydeligt, at hun havde en rigtig god stemme. Hun blev inviteret til at synge med ved en offentlig koncert sammen med en sanggruppe fra Kap Verde.

De bad hende om at blive medlem af gruppen og rejse med dem på en turne til Frankrig. De ville til og med betale hende godt for at synge sammen med dem. Hun overvejede det grundigt. Hvad skulle hun gøre? Var dette Guds plan? Kunne hun være til større hjælp for sin familie ved at blive hjemme?

Natten før Lydia skulle underskrive

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

kontrakten, havde hun en drøm. I drømmen var hele hendes familie samlet på taget af deres hus, da de pludselig så en lysende sky nærme sig. I skyen kunne de se en, der var klædt i en hvid kappe. Lydia blev bange og gemte sig bag sin mor.

Hun bad sin mor om at sige til Jesus, at hvis dette var verdens ende, var de endnu ikke rede. Så talte Gud: ”Lydia, hvorfor gemmer du dig for mig? Jeg er kommet for at bede dig om at have tillid til mig og følge mig. Det er endnu ikke verdens ende.“ Så smilede han til Lydia, før han forsvandt i skyen.

Næste morgen fortalte hun sine forældre om drømmen. Hun besluttede sig for ikke at tilslutte sig sanggruppen. I stedet startede hun en gruppe i kirken, og de rejste omkring på øerne i Kap Verde og sang og vidnede for befolkningen der.

Lydia er siden da blevet gift med kirkens pianist, og de bor nu i Dakar i Senegal. Gud er centrum i deres liv, og Lydia er aktiv i kirkens børnearbejde.

Hun takker Gud for, hvad han har gjort for hende og er fast besluttet på at følge ham resten af sit liv.

FAKTA OM KAP VERDE • Øriget Kap Verde ligger i Atlanterhavet ca. 560 kilometer vest for Afrikas kyst.

Hovedstaden hedder Praia.

• Landskabet består af aktive vulkaner, dybe kløfter, ørkensletter og strande.

• Indbyggertallet er ca. 440.000, hvoraf ca. 98% tilhører den romerskkatolske kirke.

19

2

TIL SABBATTEN | 11. JANUAR 2014

Undervisning gennem billeder

Ugens vers

”Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.“ (Matt 13,34-35).

Introduktion

Kristendommen er velbegrundet og logisk. Intellektet bør udvikles.

Men intellektet alene kan ikke tilfredsstillende beskrive hele menneskets personlighed. I modsætning til robotter, som programmeres til at bearbejde fornuft og logik, er mennesker i stand til at elske, føle, sørge, græde, vise omsorg, le og bruge fantasi. Jesus fremsatte derfor evige sandheder i en sammenhæng, som gik ud over det rent intellektuelle. Han talte gennem billeder, som var taget fra hverdagen, for at nå mennesker, hvor de var. Både børn og voksne var i stand til at forstå de dybe sandheder, som blev præsenteret gennem lignelser, pakket ind i billeder og illustrationer.

Vanskelige emner som retfærdighed, retfærdiggørelse og helliggørelse blev letforståelige gennem Den Store Historiefortællers kunst.

Emner, som kan være svære at forstå i almindeligt sprog, kan således læres gennem symboler og billeder.

Ugens tekster

20

· 2 Sam 12,1-7 · Es 28,24-28 · Matt 7,24-27; 13,1-30 · Luk 20,9-19

SØNDAG

5. JANUAR 2014

Eksempler fra Det Gamle Testamente 2 Sam 12,1-7 Es 28,24-28 Jer 13,12-14 Ez 15,1-7

Hvordan udvider disse lignelser og symboler vores forståelse af Guds forhold til os som mennesker? Hvilke billeder eller situationer fra disse profeter blev senere brugt af Jesus i hans lignelser?

Natan benyttede en lignelse for at skjule den egentlige hensigt med sit besøg hos kongen. David fældede dom over overtræderen i lignelsen og afsagde dermed dom over sig selv. Ved at bruge et litterært redskab (en lignelse), opnåede Natan det, han ønskede, uden at skabe en konfrontation eller måske endda en henrettelse (sin egen!).

Esajas’ poetiske beretning gør brug af billeder fra landbruget, som hans tilhørere kendte så godt. Århundreder senere benyttede Jesus de samme billeder. Esajas’ lignelse fortæller os om Guds uendelige nåde, selv når han straffer. Det 12. kapitel i Hebræerbrevet opfatter på samme måde den guddommelige straf som et middel til retledning, ikke som et hævnvåben. Guds straf viste hans villighed til at frelse; det var nok til at opmuntre til anger, vækkelse og reformation. Men når det i stedet førte til større stædighed og oprør, var det nødvendigt med hårdere straf.

Jeremias’ lignelse er et frygteligt billede på dom og straf. Når mennesker modsætter sig Guds frelsende hensigt, vil Gud til syvende og sidst overgive dem til følgerne af det, de har valgt. Jesus fortalte også en lignelse om dom og straf til sine tilhørere. Ezekiel brugte et andet symbol til at bringe et lignende budskab.

Til at tænke over

Hvad gør historiefortælling til et så effektivt redskab til at udtrykke sandheder? Hvad er dine yndlingshistorier? Hvorfor synes du så godt om dem? Del dit svar med klassen på sabbatten.

21

MANDAG

6. JANUAR 2014

Arkitektonisk visdom Matt 7,24-27

Hvad kan disse vers lære os om kristen discipelskab? Hvorfor tror du, at Jesus benyttede dette eksempel fra naturen til at undervise om en så væsentlig sandhed?

I vores moderne verden tager vi for givet, at mennesker kan læse.

Men selv i dag findes der mange samfund, hvor de fleste ikke kan læse. I oldtiden var det snarere undtagelsen end reglen, at folk kunne læse. Herskerne og de skriftkloge opnåede deres magt ved deres evne til at læse. Derfor satte Jesus sit budskab i rammer, som alle, også de ikke-læsekyndige, kunne forstå. De læsekyndige kunne selvfølgelig også forstå det.

Før Gutenberg opfandt trykkekunsten, var manuskripter de fleste steder i verden håndskrevet, hvilket var meget tidskrævende og derfor dyrt. Kun ganske få havde råd til at anskaffe sig disse værdifulde manuskripter. Mundtlig kommunikation gennem legender, lignelser og lignende midler var derfor den almindelige måde at dele information på.

Gud tilbyder frelse til hele den menneskeheden. Det burde derfor ikke komme som nogen overraskelse, at Kristus benyttede de former for kommunikation, som kunne nå flest muligt. Mundtlige overleveringer, som var givet videre fra den ene generation til den næste gennem enkle beretninger, blev benyttet til at videregive frelsens budskab.

Luk 14,24-33

Hvilke lærdomme kan vi uddrage fra disse beretninger? På hvilken måde kaster disse metaforer lys over vores forståelse af discipelskab?

Det kræver forberedelse at påbegynde et byggeri. Udgiftsberegninger begynder længe før det egentlige byggearbejde går i gang. På samme måde kræver discipelskab forberedelse. Mirakuløse bespisninger, imponerende helbredelser og tilsyneladende succes kunne få eventuelle efterfølgere til at tro, at det er let at følge Jesus. Men Jesus opfordrede sine lyttere til at tage alle faktorer med i beregningen. Selvopofrelse, lidelse, ydmygelse og afvisning er en stor pris at betale. Læg igen mærke til, at Jesus valgte at bringe sit budskab gennem billeder i stedet for kun at give en liste over de specifikke negative ting, som hans disciple kunne komme til at møde.

22

TIRSDAG

7. JANUAR 2014

Billeder fra landbruget Matt 13,1-30

Hvad underviste Jesus sine tilhørere om med hensyn til discipelskab? Hvilke lærdomme kan moderne kristne mennesker tage med sig fra disse billeder?

Kristi lignelse om sædemanden er let at genkende for mange læsere.

Historiens rammer var almindelig for et landbrugssamfund, og Jesu tilhørere kunne let sætte sig ind i situationen. Forbindelsen til discipelskab er tydelig. Jesus udfordrer i virkeligheden sine lyttere til at vurdere, hvor de står som disciple. I stedet for at konfrontere hver enkelt, taler han i lignelser og indbyder sine disciple til at konfrontere sig selv. Ved at se ind i deres sjæls spejl kan de vurdere deres materialistiske tendenser, overveje deres evne til udholdenhed, analysere deres optagethed af verdslige ting og vælge discipelskabets principfaste livsstil.

Samtidigt lægger sandt discipelskab dom (og fordømmelse) i Mesterens hænder, ikke i disciplenes. Menneskers vurderinger er ufuldstændige og menneskelig kundskab kun delvis. Kun Gud ejer fuldkommen forståelse. Jesus advarer også om, at satanisk infiltration vil finde sted. Hans efterfølgere kan ikke overlade deres bedømmelse til andre bekendende troende; for disse troende kan i virkeligheden være ukrudt, ikke hvede. Begge vokser side om side indtil høsten. ”Det samme princip, som lå til grund for Kristi komme til denne verden, ses i hans undervisning i lignelser. Kristus påtog sig vores natur og boede iblandt os, for at vi kunne komme til at kende hans guddommelige karakter og liv. Guddommen blev åbenbaret i menneskelighed; den usynlige herlighed i den synlige menneskelige skikkelse. Mennesker kunne lære om det ukendte gennem det kendte; himmelske ting blev åbenbaret gennem de jordiske.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 17).

Til at tænke over

I lignelsen om sædemanden talte Jesus om ”rigdommens blændværk.“ Hvad mente han med det? Hvordan kan rigdom også forføre dem, som ikke er rige?

23

ONSDAG

8. JANUAR 2014

Den revolutionæres krig Kristi arbejde var revolutionært, men uden brug af de almindelige våben. Hans redskaber var langt mægtigere end sværd og knive.

Livsforvandlende ord, ofte udtrykt gennem lignelser og billeder, blev hans ikke-hemmelige våben i kampen mod det onde.

Mange af lederne blev taget på sengen af Kristi taktik og strategi.

De var dårligt udrustet til at modstå den virkning, som hans appel havde på menneskeskarerne. Mange af hans lignelser indeholdt budskaber, som gik imod folkets ledere. De religiøse ledere så med rette, at deres indflydelse i høj grad ville blive svækket der, hvor Kristi budskab nåede menneskenes hjerte.

Matt 21,28-32 Luk 14,16-24; 20,9-19

Hvilke mægtige budskaber blev givet gennem disse lignelser? Selv om lignelser ofte var rettet mod specifikke personer, hvilke principper kan vi uddrage fra disse lignelser i dag, uanset hvem vi er? ”Lignelsen om vingården gælder ikke kun for jødefolket. Den indeholder også en lærdom for os. Gud har givet kirken i vores tid store privilegier og velsignelser, og han forventer tilsvarende frugter.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 296).

Der er ingen tvivl om, at vi er blevet rigt velsignet af Gud: vi er genløst gennem Kristi blod, lovet frelse på grundlag af hans retfærdighed (ikke vores egen), givet forsikring om evigt liv og tilbudt Helligånden – vi har fået så meget. Men det er let at glemme alt det, vi har, eller tage det for givet, eller til og med gøre nar af det. Ligesom vinbønderne i lignelsen er vi måske ikke engang klar over følgerne af det, vi gør. Men deres uvidenhed var ingen undskyldning på dommens dag. Og det vil det heller ikke være for os.

Til at tænke over

24

Hvor mange gange har du været galt på den mht. din egen åndelige tilstand? Hvad har du lært af disse erfaringer, som kan hjælpe dig til ikke at gentage de samme fejl?

TORSDAG

9. JANUAR 2014

Kristi store arv Efter at optegnelserne om Kristi gerning var færdig, ser det ud til, at brugen af lignelser forsvandt fra Skriften. Hvordan kan det være?

Den største del af resten af Det Nye Testamente er centreret omkring Paulus. 14 af bøgerne tilskrives ham, og næsten halvdelen af Lukas’ historiske beskrivelse i Apostlenes Gerninger handler om ham. Selv om han ikke benyttede historier på samme måde som Jesus, brugte han i høj grad metaforer, sammenligninger og andre kreative litterære former (se Rom 7,1-6; 1 Kor 3,10-15; 2 Kor 5,1-10).

Selv om Paulus ikke var en historiefortæller, var hans fremstillinger hverken kedelige eller farveløse. Der er selvfølgelig forskelle mellem Jesu offentlige forkyndelse og Paulus’; men begge anvender stor kreativitet.

Nogle af de andre nytestamentlige forfattere kommer nærmere Jesu brug af lignelser i deres skrifter. Jesu bror Jakob begyndte en sektion med undervisning således: ”Hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren“ (Jak 2,2). Men hverken Jesu bror eller nogen af de andre disciple benyttede historier i så stort omfang, som Jesus gjorde. Men symbolisme og sammenligninger var meget udbredt. ”Som markens blomster skal han forgå“ (Jak 1,10). ”Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil“ (Jak 3,4). Peters syn i ApG 10 var givet i symbolsk form. Og symbolik præger store dele af Johannes’ Åbenbaring. ”Da dragen så sig styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen“ (Åb 12,13).

ApG 10,9-16 Jak 3,3-12 Åb 12,7-17; 18,9-20; 19,11-16

Vælg et par af de følgende tekster og find metaforerne i dem.

Hvori består de forskellige budskaber i disse vers? Hvilke billeder benyttes for at videregive disse budskaber?

Uanset hvordan det udtrykkes, er princippet det samme. Metaforer, sammenligninger, lignelser, allegorier og andre eksempler på kreativt sprogbrug gør det lettere for os at kommunikere på en forståelig måde. Ved at bygge på lytternes erfaringer benyttede Jesus og hans disciple sammenligninger og illustrationer, som stimulerede forståelsen af sandheden. Vi bør ikke være bange for at gøre det samme, når det er passende.

25

FREDAG

10. JANUAR 2014

Læs Ellen White · Christ’s Object Lessons, 1. kapitel ”Jesus ønskede at få dem til at stille spørgsmål. Han søgte at vække de ligegyldige og få sandheden til at gøre indtryk på deres hjerter.

Det var populært at undervise i lignelser og vakte respekt og opmærksomhed ikke blot blandt jøderne, men også blandt folk fra andre nationer...

Kristus havde også sandheder at fremholde, som folket ikke var rede til at tage imod eller forstå. Det var også af denne grund, at han talte til dem i lignelser. Ved at forbinde sin undervisning med ting fra dagligdagen, menneskelige erfaringer eller naturen sikrede han sig deres opmærksomhed og gjorde indtryk på deres hjerter.

Når de senere så de ting, som illustrerede hans lærdomme, huskede de den guddommelige lærers ord...

Jesus søgte at finde vej til alle hjerter. Ved at bruge mange forskellige illustrationer fremførte han ikke alene sandheden fra dens forskellige synsvinkler; men han appellerede til de forskellige tilhørere.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 20-21.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Del dine svar fra søndagsafsnittets spørgsmål med klassen.

Hvad kan I lære af hinandens historier?

2. Jesus benyttede billeder og sammenlignede med ting, som hans tilhørere kendte. Hvad kan vi bruge fra vores kultur, som kan gøre det lettere at viderebringe åndelige sandheder?

3. Selv om Jesus mest benyttede lignelser fra et landbrugssamfund, var det meste af den tidlige kristendom centreret i byer.

Hvilke billeder fra bylivet kan vi finde i Paulus’ skrifter eller hos nogle af de andre nytestamentlige forfattere?

4. Tænk over, hvad der gør en historie god. Hvilke elementer skal der til? Hvordan virker de? Hvordan kan vi lære at bruge disse elementer i vores forkyndelse?

5. Læs Luk 16,19-31. Hvad slags historie brugte Jesus her? Hvilke lærdomme kan vi finde mht. brugen af opdigtede historier til at give et åndeligt budskab?

26

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. JANUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Tag et overblik over indholdet af Bibelen, Guds Ord. Hvor stor en del finder du er fortællinger, hvadenten det er historie, lignelser eller andre typer beretninger, og hvor stor en del er mere analytisk eller systematisk fremstilling? Hvordan er Jesus, som vi alle er bedt om at følge, beskrevet i Bibelen?

• Hvorfor tror du, at Gud har valgt en sådan variation i måden at fortælle os om Jesus på?

Mødet med dagligdagen

Jesu lignelser er som andre af Bibelens lignelser hentet fra hverdagen i datidens Israel. Både klima, kultur og teknologi er i dagens Danmark meget forskellig fra den verden, Jesus levede i. Vi sår ikke på samme måde som sædemanden.

• Prøv sammen med din klasse at finde eksempler på moderne lignelser, hvor billedverdenen er hentet fra vores samfund, men budskabet i overensstemmelse med Bibelen.

• Har du evt. mødt eksempler i ugens løb, hvor medierne har bragt historier, som kan illustrere Bibelens budskab?

Uddybende spørgsmål

I mange kulturer, hvor man måske ikke har udviklet den samme læsefærdighed eller opdyrket en uddannelse i analytisk tænkning på samme måde som Vestens samfund, står fortællekunsten højt. Man er vant til at tænke dybt over tilværelsen ved hjælp af historier, og mennesker er trænet i at ”læse“ historier, de hører, på et avanceret niveau.

Danmark har som mange andre kulturer også en fortælletradition, og i vores kulturarv har vi store historiefortællere, som for eksempel H.C.Andersen.

• Udvælg evt. en af H.C. Andersens eventyr, hvori du finder en kristen sandhed illustreret. Del den med din klasse og drøft, hvordan I kan bruge sådanne eventyr, som danskere generelt kender, til at fortælle om evangeliet.

Personligt kristenliv

• Husk i denne uge at bede for mennesker, som du ønsker skal følge Jesus. Vælg evt. i din klasse i fællesskab at bede for bestemte, navngivne personer, som står jer nær.

27

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. JANUAR 2014

Forstå det bedre

Denne uges studie lægger vægt på den måde, vi formidler evangeliet på i ord, tale og billeder. Men det er vigtigt at huske, at Jesus ikke blot tiltrækker efterfølgere ved hjælp af sine ord, det han siger og lærer. Det er mindst lige så vigtigt at skabe discple ved det, Jesus gør, og ved det, han er. At tale, at gøre/handle, og at være er tre grundelementer i vores kommunikation af evangeliet.

• Overvej og drøft evt. i klassen, hvad følgerne bliver, hvis balancen mellem disse tre ikke er i orden, hvis vores handlinger ikke svarer til vores tale, eller hvis vores væremåde som medmennesker ikke svarer til hverken ord eller religiøse gerninger.

Brugen af billeder og historier i formidlingen af Bibelens budskab er ikke et forsøg på at gøre indholdet mystisk eller mindre forståeligt, tværtimod. To hovedprincipper er afgørende: • Vi må tage udgangspunkt i noget, som er kendt for dem, vi taler til, for at kunne lede dem til at se, hvad de ikke vidste.

• De illustrationer, vi bruger i billeder eller historier, må være tilstrækkeligt meningsfulde til at retfærdiggøre, at vi anvender dem som illustrationer af evangeliets sandheder.

Noter

28

MISSIONSBERETNING 11. JANUAR 2014

NIGERS BØRN Hvordan kan man forkynde evangeliet om Jesus i et land, hvor næsten ingen er kristne, og hvor det ikke er tilladt at fortælle om Jesus? I nogle tilfælde har kirken været i stand til at etablere sig gennem medicinsk arbejde eller skoler eller gennem ADRA. I dag skal vi besøge en skole i Niger, som er sponsoreret af ADRA. Vi lægger hurtigt mærke til, at alle børnene er over 10 år. Mange familier sender ikke deres børn i skole, men beholder dem hjemme, så de kan hjælpe familien med at tjene penge. Det er sjældent, at børn, som ikke har gået i skole, før de er ti år, lærer at læse eller skrive. Men i ADRA-skolen lægger man vægt på at undervise både ældre børn og forældre.

Der er også piger i skolen. Mange forældre synes ikke, det er nødvendigt, at piger lærer at læse. Men i ADRA-skolen er også piger velkomne. Eleverne lærer selvfølgelig andet end at læse og skrive.

De undervises i sund levevis og lærer at planlægge et sundt kosthold. Og de lærer om Jesus.

Mariama er en af eleverne i ADRAskolen. Hun er 14 år. Hun skulle egentlig have været gift, da hun var 10 år; men hun ville ikke. Hendes mor blev meget vred; men hendes far støttede hende og tillod, at hun kom i skole i stedet for. I skolen har hun lært om Jesus og ønsker at følge ham. Selv om hendes familie er imod det, går hun i kirke og ønsker at blive en kristen, og hun forsøger at fortælle sin familie, at Jesus også elsker dem.

I 1995 gav regeringen ADRA-skolen en byggegrund, så den kunne udvides til

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

også at omfatte børn under 10 år. Først blev der kun bygget midlertidige klasseværelser med stråtækte tage. Men da skoleåret startede, var der over 200 nye børn indskrevet.

Ved begyndelsen af det næste skoleår var der bygget to permanente bygninger, og skolen havde 320 elever. Ældre børn i alderen 10-20 år undervises i at læse.

ADRAs personale arrangerer ugentlige eftermiddagsprogrammer for de ældre elever. Disse indbefatter sang, håndarbejde og andre projekter samt bøn og lidt religionsundervisning. Til at begynde med var nogle af eleverne imod religionsundervisningen; men snart spurgte de lærerne, om bøn ikke også kunne blive en del af deres formiddagstimer.

Gud arbejder i stilhed med menneskene i dette muslimske land. Bed for vores arbejdere og for de nye troende som Mariama og andre elever i skolen.

FAKTA OM NIGER • Niger ligger i Vestafrika og har omkring 12 millioner indbyggere.

• Over 80% af befolkningen er muslimer.

• Mere end 60% af landet er ørken.

29

3

TIL SABBATTEN | 18. JANUAR 2014

Discipelskab og bøn

Ugens vers

”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.“ (Joh 17,20-21).

Introduktion

Uanset hvad vi ellers gør for at vinde sjæle, uanset hvilke programmer vi skaber, må vi intenst bede for de mennesker, vi ønsker at nå. Dette er centralt for, hvad det vil sige at være en kristen, endnu mere, hvis man ønsker at gøre andre til disciple. Hvilke mægtige forandringer kunne ikke indtræffe, hvis vedvarende, inderlig bøn var en central del af vores metoder for at skabe og bevare disciple! ”Lad arbejderne gribe fat i Guds løfter og sige: ”Du har lovet, ‘Bed, så skal der gives jer‘. Jeg må lede denne sjæl til omvendelse til Jesus Kristus.“ Bed for dem, du arbejder for; nævn dem for menigheden, så den kan bede for dem... Vælg en ny person at bede for, og tilføj endnu en, mens du dagligt søger vejledning fra Gud. Læg da alt frem for ham i inderlig bøn, idet du arbejder med guddommelig visdom.“ (Ellen White, Medical Ministry, s. 244-245.)

Ugens tekster

30

· Dan 9,2-19 · Matt 14,22-23; 26,36 · Joh 17,6-26 · Hebr 2,17 · 1 Pet 4,7

SØNDAG

12. JANUAR 2014

Velafprøvet medfølelse Ofte bliver bøn meget selvcentreret. De troende kommer med deres ønskeseddel til Gud og håber at få det, de beder om. Selv om vi bliver fortalt, at vi skal bringe vores begæringer frem for Gud, er vores motiver ikke altid rene. Er vores hjerter trods alt ikke fordærvede, onde og svigefulde? Kan det tænkes, at vores bønner ofte er en genspejling af vores indre syndighed?

Forbøn derimod, fokuserer på et andet menneskes behov og mindsker dermed sandsynligheden for selviske motiver. Ned igennem historien har forbøn været et udtryk for den højeste form for åndelig samtale. Ubesmittede af ønsket om personlig tilfredsstillelse udtrykker disse samtaler uselviskhed, medfølelse og inderlig længsel efter andres frelse.

Dan 9,2-19

Hvad er det, der tynger Daniel i hans bøn? Hvilken rolle spiller bekendelse i bønnen? Pga. Daniels høje alder var det ikke sandsynligt, at han selv ville nyde godt af Jerusalems genopbyggelse, så hvad var motivet for hans bøn?

Der var gået 70 år, siden Jeremias udtalte den profeti, som Daniel nu studerede. Efter så mange år er det sandsynligt, at Daniels venner fra Jerusalem allerede er døde. Jerusalems genopbygning ville heller ikke genoprette Daniels personlige formue. Der er intet i Daniels bøn, som antyder selviske motiver. Den aldrende profet beder Gud udtrykkeligt mht. de landflygtige jøders fremtid og Jahves eget omdømme. En lang bekendelse går forud for hans anmodninger. I bekendelsen inkluderer Daniel sig selv blandt de ulydige. Profeten er ikke villig til at tage sin egen uskyld for givet. Daniel påtager sig selv ansvaret, mens han først og fremmest beder om genoprettelse, som vil gavne andre.

Til at tænke over

Tænk over dit bønneliv, hvad du beder om, hvorfor og for hvem.

Hvor meget tilsidesættelse af selvet er der inkluderet? Hvordan kan du lære at blive mindre selvcentreret i dine bønner? Hvordan kan dine bønner, også for dig selv, blive mindre selviske?

31

MANDAG

13. JANUAR 2014

Tid til bøn Kristus var selv et eksempel på det bønneliv, han opfordrede sine disciple til at have. Om morgenen, om aftenen, efter at have prædiket, før han prædikede, hver gang han havde mulighed for det, bad han. I en have, på bjerget, på ensomme steder, hver gang alle distraktioner forsvandt, bad Jesus. Adskilt fra sin Faders fysiske nærhed var Jesus i nær åndelig kontakt med Faderen gennem bøn. Jesu åndelige hjerteblod kom til ham gennem bønnens åndelige pulsåre.

Skal moderne Jesu efterfølgere, som er svækkede af syndige tendenser, kvalt af verdslige bekymringer, frustreret over nederlag, nøjes med et bønneliv, der er mindre aktivt end Jesu? ”Bøn er at åbne hjertet for Gud som for en ven. Dette er ikke nødvendigt for at underrette Gud om, hvad vi er, men for at gøre os i stand til at tage imod ham. Bøn bringer ikke Gud ned til os, men løfter os op til ham.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 93).

Mark 11,22-26 Luk 11,13 Joh 14,12-14

32

Hvordan skal vi forstå løfterne om bøn i disse tekster? Hvordan har du oplevet det, som Jesus siger her? Hvordan har du lært at være udholdende, når det, du har bedt om, ikke er sket, som du havde håbet?

TIRSDAG

14. JANUAR 2014

Tidløs undervisning På mirakuløs måde forbinder bøn dødelige mennesker med deres udødelige Skaber. Bøn er som åndeligt lim. Forbundet med deres himmelske far kan de troende løftes ud over deres jordiske natur og syndige tendenser. Forvandlingen adskiller dem fra verden. Hvis det skulle lykkes for Satan at fordreje bøn til en selvcentreret handling og derved frarøve den dens mulighed for at forvandle os, ville vi i høj grad blive kompromitteret og vores vidnesbyrd hæmmet.

Matt 6,7-8; 7,7-11; 18,19-20

Hvad lærer disse vers os om bøn?

Den oprigtige troende stoler på Guds evne til at holde sine løfter.

Der er aldrig nogen, som er fremkommet med en bøn, som har kunnet intimidere Gud. Hans autoritet er uden grænser, hans magt uden lige. Guds folk nærmer sig himlens porte med tillid til, at Gud vil gøre det, som er det bedste for os, selv om vi på det tidspunkt ikke kan se, at det er det. Tro er ikke kun at stole på det, vi kan se; sand tro er at stole på Gud, når vi ikke kan se det resultat, vi ønsker og forventer (se Hebr 11,1-7). Så længe du tjener Gud, så længe du vandrer i tro, vil du utvivlsomt skulle stole på Gud, også når du oplever, at ting ikke går, som du havde håbet på eller bedt om. Selv en hurtig læsning af Bibelen vil vise dig, at du ikke vil være ene om en sådan erfaring.

Matt 6,9-15; 26,39

Hvad lærer disse vers os?

Tillid må ikke forveksles med hovmod eller respektløshed. At træde frem for Guds trone med frimodighed indbefatter ingen tro på egen fortjeneste. Den troendes holdning præges af frimodighed og ydmyghed. I Getsemane udtrykte Jesus klart sit foretrukne ønske, men afsluttede med ordene ”Ske ikke min vilje, men din.“ I tillæg til fuldstændig overgivelse er en tilgivende holdning et andet tegn på ydmyghed. Vi, som selv er blevet tilgivet, må tilgive andre.

Til at tænke over

Er du vred på nogen og har svært ved at tilgive? Bring det til Gud i bøn. Bed for dig selv om, at du vil lære at tilgive. Bed for den anden person. Hvad tror du, der vil ske efter nogen tid?

33

ONSDAG

15. JANUAR 2014

Tidløs medfølelse Kristus var legemliggørelsen af al fuldkommenhed; dvs. al Guds fuldkommenhed blev åbenbaret i ham. Derfor har der aldrig været nogen, som havde større medfølelse end Kristus. Hvem har haft et stærkere ønske om at lindre menneskers nød end Jesus?

Luk 22,31-32 Joh 17,6-26 Hebr 2,17

Hvilken sammenhæng er der mellem discipelskab og Kristi medfølelse og forbøn? Hvilken indflydelse havde det på Jesu forbøn for andre, at han var blevet et med os mennesker? Hvad er det ultimative formål med Jesu forbøn?

Jesus kunne effektivt gå i forbøn for sine disciple, fordi han aktivt tog del i deres liv, forstod dem til fulde og lidenskabeligt ønskede det bedste for dem. Effektiv forbøn i dag kræver det samme. De, som ønsker at gøre andre til disciple i det 21. århundrede, vil tilsidesætte tidskrævende aktiviteter, som hæmmer deres forhold til fortabte mennesker. At tjene penge, opnå berømmelse, ja selv akademisk dygtighed må underlægges det større mål at frelse de fortabte. Dette er en vigtig sandhed, som let tabes af syne, fordi vi så tit fanges af hverdagens gøremål.

Jesus brugte tid på sine disciple. Han besøgte deres hjem, blev kendt med deres familie, tilbragte fritid sammen med dem og arbejdede sammen med dem. Intet af betydning i deres liv gik ham forbi. At gøre andre til disciple i dag kræver mere end at uddele traktater og have de rigtige bibelske argumenter. Bøn, som i medlidenhed er klar over andres nød, og som ivrigt ønsker at lindre denne nød, er stadig væk opskriften på effektiv forbøn, når det gælder at nå andre med evangeliet.

Selv om det kan lyde mærkeligt, er der megen sandhed i ordsproget: ”Folk bryder sig kun lidt om, hvad du ved, indtil de bliver klar over, hvor meget du bryder dig om dem.“

34

TORSDAG

16. JANUAR 2014

Tidløs medlidenhed gentaget Den største ros, der kan gives, er efterligning. De første disciple efterlignede deres Herres bønneliv. De bad naturligvis om personlig sikkerhed, for deres daglige behov og for individuel åndelig vejledning. Men forbøn blev også en vigtig del af deres discipelskab.

ApG 1,13-14 1 Tim 2,1-4 Jak 5,13-16 1 Joh 5,16 Jud 20-22 1 Pet 4,7

Hvilken rolle spillede bøn i den første kristne kirke? I hvilke specifikke situationer bad de? Hvad kan vi lære fra disse eksempler?

Vedvarende bøn forankrede den tidlige kirke. Hver gang Paulus tog af sted på missionsrejse, blev han kommisioneret gennem bøn (ApG 13,3; 14,23). Selv deres afrejser var omgivet med bøn (ApG 20,36; 21,5). Ofte blev deres bønner forbøn for andre. De bad for regeringsledere, medtroende og generelt for alle mennesker. Paulus bad for høvedsmanden Publius’ far, som led af dysenteri. Stefanus bad for sine mordere, da han selv var ved at dø. Bønnens betydning for de første kristne kan næppe overdrives. Skriften siger, at bøn er velbehagelig for Gud; for han ønsker, at alle skal frelses og at sandheden skal udbredes. Den første kristne kirke voksede hurtigt pga. bøn kombineret med apostlenes undervisning, glødende forkyndelse, mirakler og kærligt fællesskab. På trods af kraftig forfølgelse nåede kristendommen ud til hele Romerriget. Tusinder og atter tusinder tog imod evangeliet. Forvandlede mennesker var lysende vidner lige fra kejserens palads til små ukendte steder.

Til at tænke over

Hvor meget tid bruger du i bøn for andre? Tænk over dit svar.

Måske skulle spørgsmålet egentlig være: Hvor meget tid burde du bruge på at bede for andre?

35

FREDAG

17. JANUAR 2014

Læs Ellen White · Testimonies for the Church, 9. bind, A Reformatory Movement, s. 126 · Medical Ministry, By Personal Efforts and Living Faith, s. 244-245 ”Den, som ikke bestiller andet end at bede, vil snart holde op med det, eller hans bønner vil blive en vanemæssig formsag. Når et menneske unddrager sig al omgang med sine medmennesker og søger at undgå sine kristelige pligter og kors, når han ophører med at arbejde flittigt for Mesteren, som arbejdede så flittigt for ham, så taber bønnen sit indhold for ham, og han har intet, der kan tilskynde ham til overgivelse. Hans bønner bliver personlige og selviske. Han kan ikke bede for sine medmenneskers nød eller Kristi riges fremgang og trygle om styrke til at udføre arbejdet.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 101.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor hæmmer mangel på forbøn kirkens vækst? Hvordan stimulerer et aktivt bønneliv for andre iveren for at gøre andre til Jesu efterfølgere? Hvad er nøglerne til effektiv forbøn? Hvordan kan den, der beder for andre, vide, hvad han/hun skal bede om?

2. Hvad bør medlemmer gøre for dem, de beder for, udover deres private bønner derhjemme? Hvordan kan kirkens medlemmer opbygge et venskabsforhold til naboer, slægtninge eller kolleger, som de beder for? Hvorfor bør privat bøn for andre altid kombineres med vedvarende indsats for at opbygge venskaber?

3. Hvad kan moderne kristne gøre for at erfare et dynamisk bønneliv? Hvilket forhold er der mellem succes med at vinde andre for Kristus og vores møde med Guds hellige nærhed gennem bøn? Kan bøn forandre dem, der bliver bedt for, uden først at forandre dem, der beder? Hvordan kan bønnens indhold blive ændret ved, at vi har en længsel efter at nå andre? Hvilken indflydelse har personlig hellighed og bøn på evnen til at dele Kristus med andre hos den, som ønsker at gøre dette?

4. Hvad kan de troende gøre for at udvide deres kontakt med dem, som ikke har taget imod Kristus? Hvordan opnår man mere end et overfladisk venskab med sin omgangskreds, så man bliver klar over specifikke behov hos andre, som man kan bede for?

36

DIALOG

TIL SABBATTEN | 18. JANUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Lav en liste over eksempler på uselviske bønner i Bibelen. Del den med din klasse og se, hvor mange I kan finde.

• Hvilke elementer i ”Fader Vor“ udtrykker i særlig grad en uselvisk holdning?

Personligt kristenliv

Tænk over dine private bønner. Kredser de mest om dine egne ønsker og behov, eller er du optaget af hjælp til andre mennesker og af Guds evangeliums vækst og fremgang. Er dine bønner et udtryk for dit ønske om at tilgive og hælpe mennesker, du møder? Beder du også for mennesker, som udviser modvilje mod dig og dem, du holder af?

Forstå det bedre

At bede ”i Jesu navn“ (se Joh 16,23-28) forstås ofte som en slags automatik, hvor bønner opfyldes, blot man bruger vendingen ”i Jesu navn“ som en magisk formel. Men ”navn“ er ofte i Bibelen anvendt om personlighed og karakter, og udtrykket ”i Jesu navn“ betyder, at man beder i overensstemmelse med Jesu karakter og sindelag. Det indebærer derfor, at den bedende deler Jesu holdning ”din vilje ske“, og at den bedende søger at ønske og ville, hvad Jesus vil. Man kan altså bruge vendingen uden rent faktisk at bede i Jesu navn!

Det er her, at Helligånden kommer os til hjælp og viser os hen til Jesus, så vi bedre og bedre forstår at bede med Jesu sindelag (se Rom 8,26-27).

Den, der kun beder for sig selv og ikke beder for andre, beder ikke i Jesu navn. Jesu løfte er givet i lyset af den opgave, han har givet sine disciple om at gøre andre til hans disciple.

Til at tænke over

At følge Jesus er at følge en person. Jesu disciple har et personligt trosforhold til Gud. Bøn er en del af vores samtale med Gud. Samtale, der kun giver ordrer eller finder sted, når der er problemer, er ikke et ægte udtryk for personligt venskab. Med vore venner deler vi tanker og drømme og ønsker. Vi taler ikke kun med dem, når der er noget, vi ønsker at opnå eller få. Og vores samtale med dem er ikke baseret på automatik. Hvorfor skulle det være anderledes i vort forhold til Gud?

37

NOTER

38

TIL SABBATTEN | 18. JANUAR 2014

MISSIONSBERETNING 18. JANUAR 2014

EN AIR CONDITION EVANGELIST I SENEGAL Francis var ikke glad for, at hans søster var blevet syvende dags adventist. Hun var blevet så forandret. Hun klædte sig anderledes, og der var mad, hun ikke længere spiste. Men det værste var, at hun ikke ville arbejde om lørdagen. ”Hvad er det for slags en mennesker, som ikke vil arbejde om lørdagen?“ tænkte han. ”De er dovne! Det er ikke let at finde arbejde, så hvad skal de leve af, hvis de ikke vil arbejde om lørdagen?“ Francis lagde mærke til, at hans søster altid var glad, når hun kom hjem fra kirke.

Hun fortalte ham, hvad præsten havde talt om, og af og til sang hun sange for ham, som hun havde lært. En dag bad han hende om at forklare, hvorfor hun gik i kirke om lørdagen. Hun læste flere tekster fra Bibelen for ham, og han kunne godt se, at det gav mening. ”Men jeg vil aldrig selv blive en syvende dags adventist,“ tænkte han.

Men en onsdag aften gik han med hende til bedemøde, fordi hun havde bedt ham om det. Han blev meget påvirket af det, han hørte, og snart gik han regelmæssigt i kirke og sugede de bibelske sandheder til sig. Han besluttede sig for at følge Kristus resten af sit liv. Da han kom op af vandet efter sin dåb, lo han; for han var blevet syvende dags adventist, selv om han havde sagt, at han aldrig ville blive det.

Francis var i gang med at uddanne sig til at blive air condition installatør; men nu kunne han ikke længere deltage i undervisningen om lørdagen. Efter i mange dage at have bedt Gud om hjælp, talte

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

han med sin chef, som blev så vred, at han fyrede ham på stedet. Hvad skulle han nu gøre? Det var en vanskelig tid for ham, uden arbejde og uden penge.

Men han var overbevist om, at Gud skulle komme først i hans liv. Han begyndte at gå fra dør til dør og fortælle andre om Jesus, mens han overvejede, hvad han skulle gøre. Gennem gode forbindelser fandt han en ny læreplads, som ikke krævede, at han arbejdede om lørdagen. Han havde gode evner og gjorde sin uddannelse færdig som den bedste i sin klasse.

Francis var taknemlig over, at så mange af menighedens medlemmer havde bedt for ham. Han var glad for al deres hjælp og støtte, og de var stolte af ham og hans trofasthed.

I løbet af ganske få år har han fået ry for at være en ærlig og dygtig arbejder.

Han er glad for sit arbejde som air condition installatør; men han holder især af at være evangelist. For nyligt blev syv mennesker døbt som et resultat af hans arbejde for dem. Hans personlige motto er: ”Spørg Gud; han svarer altid.“

FAKTA OM SENEGAL • Senegal er det vestligste land i Afrika.

Hovedstaden hedder Dakar.

• Det officielle sprog er fransk; men næsten alle taler også mindst et afrikansk sprog.

• Ca. 94% af befolkningen er muslimer; de resterende 6% er enten kristne eller følger traditionelle religioner.

39

4

TIL SABBATTEN | 25. JANUAR 2014

At gøre børn til Jesu efterfølgere

Ugens vers

”Og de spurgte ham: ”Hører du ikke, hvad de siger?“ Men Jesus svarede dem: ”Jo, har I aldrig læst: ‘Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang’?“ (Matt 21,16).

Introduktion

I vores ønske om at forkynde for hele verden og gøre alle folk til Jesu disciple må vi ikke glemme en stor gruppe mennesker, nemlig børnene.

Kristne undersøgelser mht. børn og unge er uenige om mange ting.

Men på tværs af alle kirkesamfund synes én ting at være fælles: de allerfleste kristne gav deres liv til Kristus, mens de var forholdsvis unge. Langt færre kommer fra de ældres rækker. Det lader til, at mange kirker overser denne vigtige kendsgerning i deres planlægning for evangelisme og bruger størstedelen af deres resurser på den voksne befolkning. Jesu første disciple undervurderede tilsyneladende også værdien i arbejdet for børn. Jesus afviste denne holdning. Han gav plads til børnene og satte dem til og med først.

Vi bør derfor gøre det samme.

Ugens tekster

40

· Sl 127,3-5 · 5 Mos 6,6-7 · Luk 2,40-52 · Matt 18,1-6.10-14 · Mark 10,13-16

SØNDAG

19. JANUAR 2014

Det jødiske barns fordel Jødiske børn på Jesu tid fik en meget positiv behandling sammenlignet med børn i de omkringliggende lande. Ofringer af børn var blevet en almindelig praksis i mange religioner for at tilfredsstille deres guder. Men ellers blev børnenes værdi ofte vurderet ud fra, hvor meget de økonomisk kunne tilføre samfundet. Arbejdsproduktivitet, ikke egenværdi, definerede deres forhold til de voksnes verden. Desværre findes denne holdning mht. deres økonomiske værdi stadig i mange lande i dag. Guds vredes dag må i sandhed snart komme!

Israels frafald havde tydeligvis indflydelse på befolkningens vurdering af børnene. Manasses affære med trolddom og andre nationers religion førte til, at han ofrede sine sønner (2 Krøn 33,6). Men Manasses herredømme var undtagelsen snarere end regelen; og under mere åndelig styring værdsatte israelitterne deres børn højt.

Sl 127,3-5; 128,3-6 Jer 7,31 5 Mos 6,6-7

Hvad fortæller disse tekster om Guds vurdering af børn?

Hvordan kan den rette forståelse af Bibelen have indflydelse på vores forhold til børnene?

Uddannelse, førstefødselsret og mange andre kulturelle skikke viser tydeligt, hvor værdifulde børnene var i det gamle jødiske samfund.

Ikke overraskende udvidede Jesus den stilling, som børnene allerede havde, til helt nye dimensioner sammenlignet med andre nationer.

Børnene er trods alt også mennesker, og Jesus døde for alle, uanset alder, et faktum vi ikke må glemme.

Til at tænke over

Det er svært at forstå, at der findes voksne mennesker, som er så fordærvede, så onde, så degraderede, at de mishandler børn, nogle gange til og med deres egne. Hvordan kan vi gøre alt, hvad vi kan for at elske, beskytte og drage omsorg for de børn, der er inden for vores interesseområde, uanset hvilken situation vi befinder os i?

41

MANDAG

20. JANUAR 2014

Jesu barndom Hvis Jesus var kommet til jorden som en fuldvoksen mand og havde skippet barndommen, kunne man have rejst alvorlige spørgsmål mht. hans evne til at identificere sig med børn. Men Kristus udviklede sig, som alle børn gør, og sprang ikke noget trin over, når det gælder vækst og modning. Han forstår teenagernes fristelser. Han oplevede barndommens skrøbelighed og usikkerhed. Kristus mødte de udfordringer, som alle børn møder på forskellige måder. At Jesus også var barn, er en anden vigtig måde, hvorpå han viste, at han var et almindeligt menneske.

Luk 2,40-52

Hvad fortæller dette om Jesu barndom? ”Blandt jøderne regnedes tolvårsalderen for skillelinjen mellem barndommen og ungdommen. Når en jødisk dreng havde nået denne alder, blev han kaldt en lovens søn, men også en Guds søn. Han fik derefter særlige muligheder for religiøs undervisning og forventedes at tage del i de hellige højtider og ceremonier. Det var i overensstemmelse med denne skik, at Jesus som dreng var på påskebesøg i Jerusalem.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 75).

Ifølge Bibelen fyldtes Jesus med visdom. Gud udøste sin nåde over ham. Fra Kristi påskebesøg som barn i templet kan vi se, at han havde en dyb bibelsk visdom. De rabbinske lærere var tydeligt imponerede over Jesu spørgsmål og svar.

Gud har helt sikkert anvendt mange oplevelser i Jesu barndom til at forme hans smukke, fejlfrie karakter. Måske har den disciplin, det krævede at lære tømrerfaget, hengivne forældres opmærksomhed, en stadig oplæring i Skriften og hans omgang med Nazarets indbyggere dannet grundlaget for hans tidlige opdragelse. Men hvilket bemærkelsesværdigt barn Jesus end var, så var han til syvende og sidst det, vi alle har været – et barn.

Til at tænke over

42

”Barnet Jesus fik ikke sin undervisning i synagogens skoler. Hans mor var hans første menneskelige lærer. Fra hendes mund og fra profeternes skrifter lærte han om, hvad der hørte Himmelen til. De samme ord, som han selv havde talt til Moses for Israel, lærte han nu på sin moders knæ.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 70).

Tænk over den ufattelige betydning af disse ord. Hvad fortæller de os om Jesu menneskelighed?

TIRSDAG

21. JANUAR 2014

Helbredelse af børnene Matt 9,18-26 Mark 7,24-30 Luk 9,37-43 Joh 4,46-54

Hvem var forældre til børnene i disse beretninger? Er der fælles træk i børnenes baggrund? Hvilke forskelle kan du finde? Hvilke træk fra disse tekster kan være til hjælp for os i dag?

Det er et fællestræk ved alle disse beretninger, at en desperat forælder kom til Jesus og bad om hjælp for sit barn. Hvilke forældre kan ikke identificere sig med det? Hvilke forældre har ikke oplevet smerte, kval, frygt eller ligefrem rædsel, når et barn var meget sygt eller ved at dø? Der findes ikke noget værre.

Selv om Jesus ikke selv havde prøvet at være forælder, var han i sin menneskelighed i stand til at sætte sig så meget i deres sted, at han helbredte deres børn. I alle disse beretninger blev børnene raske.

Han afviste ingen. På denne måde kom ikke alene hans kærlighed til forældrene, men også til børnene tydeligt til udtryk.

Dette fører selvfølgelig til en lang række spørgsmål mht. de tilfælde, hvor forældre har tryglet og bedt til Gud for deres børn; men hvor de ikke er blevet helbredt. Der findes næppe nogen sørgeligere begivenhed end et barns begravelse. Døden burde være forbeholdt de ældre generationer. Det er unaturligt, at forældre skal sørge over deres børn, og dette gør vores hjerter meget oprørte. Ved sådanne begravelser spørger næsten alle forældre: ”Burde det ikke have været mig?“ Sorg over fysisk død og iagttagelse af åndeligt forfald kan være lige smertefuldt. Hvor mange forældre har ikke følt smerten over, at deres børn er bukket under for narkotikamisbrug, pornografi eller ligegyldighed? Uanset problemet må vi lære at stole på Gud og hans godhed og kærlighed, selv om det ikke altid går så godt, som det gjorde i de bibelske beretninger, vi læste. Ellen White, som var profet, mistede to af sine børn. Vores verden er et barskt sted at leve; men vores Gud er en kærlig Gud, og dette er en sandhed, vi må holde fast ved, uanset hvad der sker.

43

ONSDAG

22. JANUAR 2014

En frygtindgydende advarsel Matt 11,25-26; 18,1-6.10-14

Hvilke sandheder kan vi lære fra disse historier, ikke kun mht. børn, men om tro i al almindelighed? Tænk over, hvor barsk Jesu advarsel var. Den bør få alle til at skælve!

Børn har en egen oprigtighed, som Jesus gentagne gange henviste til, når han talte om Guds rige. Deres oprigtighed, ydmyghed, afhængighed og uskyldighed opsummerer på en måde essensen af, hvad det vil sige at leve som en kristen. Hvor burde vi alle længes efter denne enkelhed og tillid, når vi omsætter vores tro i praksis!

De, som i dag oplærer mennesker til at blive Jesu efterfølgere, har brug for at lære, at børn aldrig behøver at miste deres barnlige afhængighed af Gud. Hvis de oplæres rigtigt, kan børn bringe deres tillidsfulde uskyldighed med sig ind i det voksne liv. Når børn vokser op og bliver ældre vil de selvfølgelig stille spørgsmål, de vil opleve tvivl og kæmpe med ubesvarede spørgsmål. Men en barnlig tillid behøver aldrig at forsvinde. Som forældre eller voksne generelt bør vi gøre alt, vi kan for at fremelske en kundskab om Gud og hans kærlighed i børnene; og intet er mere effektivt til dette end at åbenbare denne kærlighed til dem gennem venlighed, medfølelse og omsorg. Vi kan prædike og tale i det uendelige; men til syvende og sidst er den bedste måde at gøre både børn og voksne til Kristi efterfølgere at genspejle Guds kærlighed i vores egne liv.

I kold og frygtelig modsætning hertil står kriminelle handlinger begået imod børn, især hvis det sker i forbindelse med menighedsaktiviteter. Disse kan ødelægge et barns tillid både til kirken og kirkens Gud. Den guddommelige vrede, der venter både dem, som begår sådanne handlinger, og dem, som beskytter forbryderne, er i sandhed retfærdig. Kristus og hans budskab vækker tillid og tiltro.

Hvordan vover nogen menneskelig organisation at ødelægge denne barnlige tillid ved ikke at være på vagt?

Til at tænke over

44

Hvad gør din kirke for ikke blot at drage omsorg for børnene, men også sikre, at de bliver beskyttet på enhver mulig måde? Tænk over, hvad det betyder, når Jesus siger, at ”deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt“ (Matt 18,10). Hvorfor bør dette få enhver, som skader et barn, til at skælve?

TORSDAG

23. JANUAR 2014

Lad de små børn Mark 10,13-16

Hvordan danner Kristi accept af børnene grundlaget for deres accept af ham? Hvordan skal denne irettesættelse af disciplene forstås? Hvad må vi selv lære af denne beretning mht. hvordan vi omgås børn?

Jesu disciple handlede sikkert i god mening; men de var uvidende.

De forsøgte at hæge om Jesu værdifulde tid og spare hans energi til ‘vigtigere’ ting. Men hvor de dog misforstod, hvad Jesus ønskede, at de skulle vide.

Forestil dig at blive afvist af bryske voksne mænd for derefter at blive omfavnet af den elskelige og omsorgsfulde Jesus. Det er ingen overraskelse, at de holdt af ham. I denne beretning får vi et værdifuldt eksempel på den måde, hvorpå børn bør behandles af dem, som bekender sig til at oplære dem til at blive Jesu disciple. ”I de børn, der blev bragt til ham, så Jesus de mænd og kvinder, der skulle blive arvinger til hans nåde og borgere i hans rige, og af hvem nogle ville blive martyrer for hans skyld. Han vidste, at disse børn ville lytte til ham og var langt mere beredvillige til tage imod ham som deres Frelser end de voksne, hvoraf mange var verdsligt sindede og hårdhjertede. Han underviste dem på deres niveau. Han, som var Himlens Majestæt, afviste ikke at besvare deres spørgsmål, men forenklede sin betydningsfulde lære for at imødekomme deres barnlige forståelse. Han såede sandhedens sæd i deres hjerter, så den senere i livet kunne spire frem og bære frugt til evigt liv.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 512-515).

Til at tænke over

Hvor tit har vi ikke mødt voksne, som plages af smerte, uro og hjertesorg over ting, som skete i deres barndom? Hvad bør dette lære os om at behandle børn blidt, forsigtigt, kærligt og under bøn?

45

FREDAG

24. JANUAR 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, Jesus velsigner børnene, s. 511-517 Templet bliver atter renset, s. 592 · Testimonies for the Church, 6. bind, Dåb, s. 93-95 · Education, Bibelkundskab og bibelstudium, s. 185-186 ”Det er stadig sådan, at børn er de mest modtagelige for evangeliets lære. De er åbne for guddommelig påvirkning, og er gode til at huske, hvad de har lært. Små børn kan godt være kristne og have erfaringer, der står i forhold til deres alder. De har behov for at blive oplært i åndelige forhold, og forældrene bør støtte dem på alle måder, så deres karakter kan formes efter Kristi karakter.

Fædre og mødre skal betragte deres børn som yngre medlemmer af Herrens familie, som det er blevet betroet dem at opdrage til Himlen. Det, som vi selv lærer af Kristus, skal vi give videre til vores børn, efterhånden som de unge sjæle kan tage imod det, og lidt efter lidt give dem et indblik i skønheden ved de himmelske principper.

På denne måde bliver det kristne hjem en skole, hvor forældrene fungerer som hjælpelærere, mens Kristus selv er den øverste lærer.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 515.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor tror du, der er flere unge, som tager imod Kristus end ældre? Skeptikerne vil påstå, at det er fordi de er for naive og uvidende til at forstå tåbeligheden i det, de gør. Kan det være, at de endnu ikke er blevet så hårde og fulde af skepsis som mange voksne? Kan det være, at deres uskyldighed og åbenhed gør dem mere følsomme for Helligåndens påvirkning?

2. Hvad kan kirken i dag gøre for at blive mere som Kristus i sin appel til børnene? Hvad kan hvert enkelt medlem personligt gøre for at være mere venlig over for de unge, som eksperimenterer med mode, musiksmag og anderledes opførsel? Hvordan kan kirken blive mere levende og attraktiv for aktive unge?

3. Hvordan kan kirkens medlemmer forberede sig på at møde de unge, som viser interesse for at en overgive sig til Kristus?

4. Tænk over egenskaberne hos børn, som fik Jesus til at sige: ”Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget“ (Matt 18,3). Hvad betyder denne tekst?

46

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. JANUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Find eksempler fra Bibelens beretninger og tekster, som viser, at Gud elsker børn som børn! Del dem med din klasse.

Forstå det bedre

Ned gennem historien har børn været brugt og misbrugt. Athens rigdom i oldtiden var delvist baseret på børnearbejde i minerne uden for byen, hvor små børn levede og døde i minegangene. Historien bærer også i dag vidnesbyrd om, hvorledes selviske mennesker udnytter børn, som i en syndig verden er underlagt voksnes magt og afhængige af vores beskyttelse.

At nå børn med evangeliet indebærer, at vi gør, hvad vi kan for at beskytte dem mod misbrug og udnyttelse. Det betyder også, at vi i vores bestræbelser på at gøre dem til Jesu disciple må huske, at børn er afhængige af os og mere skrøbelige. Vi må gøre alt for at undgå at manipulere dem og fratage dem muligheden for at blive selvstændige mennesker, der af eget valg og i kærlighed følger Jesus.

Uddybende spørgsmål

• Hvilken betydning har det for os, at Jesus blev et virkeligt menneske og levede som et barn under vores vilkår, og at han voksede i vækst og forståelse på samme måde som os?

• Drøft konsekvenserne for den kristne tro og specielt for den betydning, det har for vores forståelse af børns betydning, at Jesus ”selv var et barn som vi“.

Ord og Udtryk

Discipel kommer fra Latin discipulus, ”elev“, ”en, der modtager belæring“. Et andet ord afledt deraf er disciplin. Mens discipel har en generelt positiv klang, er det ikke altid tilfældet for ordet ”disciplin“.

I vores oversættelser af Bibelen taler vi om at gøre mennesker til Jesu disciple eller efterfølgere. Det er vores opgave som kristne disciple at gøre andre til disciple. Vi ønsker ikke at ”disciplinere“ mennesker. Ordet ”mentor“ er nærmere den rolle, vi er blevet givet for lede andre til Jesus.

Ordet ”mentor“ stammer fra historien om Odysseus, hvis søns rådgiver hed Mentor.

Til at tænke over

• Hvordan kan vi oplære vores børn til at få en positiv opfattelse af, hvad disciplin og lydighed mod Gud indebærer?

47

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. JANUAR 2014

• Tænk over og drøft evt. i klassen indholdet af følgende citat fra Ellen Whites bog Uddannelse, s. 287. Kapitlet bærer titlen ”Disciplin“ og er en del af et større afsnit om ”Den Underordnede Lærer“. Du og jeg er som lærere de ”underordnede“ – jeg er underordnet Kristus. ”Noget af det første, et barn trænger til at lære, er lydighed. Før det er gammelt nok til selv at opstille teorier, må det lære at adlyde. Dette må gøres til en vane gennem blide og vedholdende bestræbelser... Disciplinens formål er at opøve barnet i selvbeherskelse. Det bør lære selvtillid og selvstændighed. Så snart det er i stand til at fatte, bør derfor dets fornuft vindes for lydigheden. Alt, hvad der sker med det, må være af en sådan art, at det viser, at lydighed er noget retfærdigt og fornuftigt.“ • Hvordan kan dette at lære lydighed hjælpe et barn til at have selvtillid og opøve selvstændighed? Er det ikke et paradoks?

Tænk over det i lyset af praktisk erfaring?

Noter

48

MISSIONSBERETNING 25. JANUAR 2014

JEAN PAULS GLÆDE Jean Paul var ked af det og alene. Han ville så gerne have venner; men de andre børn undgik ham eller lod, som om de ikke så ham. Frikvarterene var de værste.

Børnene spillede ofte fodbold, og han elskede fodbold. Men han blev ikke inviteret til at spille med. For Jean Paul havde haft polio, så hans ene ben var for svagt til at bære hans vægt. Han kunne derfor ikke gå og sad i kørestol.

På grund af Jean Pauls handicap kunne han ikke fortsætte på skolen, da der var trapper, som han ikke kunne komme op og ned ad. Det var meget svært for hans forældre at finde en skole, som ville acceptere ham; men så foreslog nogen, at de skulle henvende sig til den lille adventistskole i byen. Den var ikke nær så flot som de andre skoler; men rektor tog godt imod dem og viste dem rundt. Tilbage i rektors kontor så forældrene på hinanden og sagde: ”Vores søn er meget kvik; men han kan ikke gå. Han har haft polio, så han sidder i kørestol.“ Forældrene ventede på rektors afvisning; men i stedet smilede han og sagde: ”Hvorfor lader I ikke Jean Paul komme herhen og møde de andre børn? Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning for ham.“ Mandag morgen mødte de op i skolen, og rektor introducerede Jean Paul for de andre elever. De hilste på ham og bød ham velkommen.

I frikvarteret skyndte alle børnene sig udenfor, og Jean Paul opdagede, at en af eleverne havde lagt en træplade som rampe for hans kørestol, så han kunne køre ud i skolegården. De skulle netop til

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

at gå i gang med at spille fodbold. Læreren gik hen til Jean Paul. ”Kan du godt lide fodbold?“ spurgte han. ”Ja,“ svarede Jean Paul, ”jeg plejer at være målmand.“ ”Lucas! Omar! Jeg tror, vi har en ny målmand på vores hold!“ råbte læreren.

Omar skyndte sig hen til læreren og smilede. Han skubbede kørestolen hen til målet, og Jean Paul lod sig glide ned fra stolen. Han kunne ikke gå, men han kunne bevæge sig meget hurtigt. Kampen gik i gang, og Jean Paul var i stand til at redde adskillige bolde ved enten at gribe bolden eller svinge kroppen så han blokerede målet.

Fra den dag har Jean Paul været drengeholdets målmand ved adventisternes skole i Dakar. ”Jeg er så glad for at gå i denne skole,“ fortæller Jean Paul. ”Eleverne er meget søde ved mig. De lader mig lege sammen med dem, og de lader mig også være med i deres arbejdsgrupper i klassen.“ Kun meget få af eleverne i denne skole kommer fra adventisthjem. De fleste af dem er muslimer; for Senegal er hovedsageligt et muslimsk land. Men børnene lærer at tjene Gud og vise respekt for hinanden.

13. sabbatsofferet i dette kvartal vil hjælpe med at bygge flere klasseværelser i denne skole. Børnenes kollekt vil gå til indkøb af biblioteksbøger, så alle børnene får mulighed for at læse mere om Gud.

49

5

50

TIL SABBATTEN | 1. FEBRUAR 2014

At gøre de syge til Jesu efterfølgere

Ugens vers

”Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.“ (Matt 15,30-31).

Introduktion

”I sin gerning brugte Jesus mere tid på at helbrede de syge end på at prædike. De mirakler, han udførte, bevidnede hans ord om, at han ikke var kommet for at ødelægge, men for at frelse. Overalt, hvor han kom, var budskabet om hans barmhjertighed gået forud for hans ankomst. De, som havde oplevet hans medfølelse, jublede over deres sundhed og udforskede deres nye kræfter. Store skarer samledes omkring dem for at høre fra deres egen mund, hvad Herren havde gjort for dem. Hans stemme var den første, som mange af dem nogen sinde havde hørt, hans navn var det første ord, de havde udtalt, hans ansigt det første, de havde set. Hvordan kunne de lade være med at elske Jesus og lovprise ham? Når han gik igennem landsbyer og byer var han som en livgivende strøm, som spredte liv og glæde.“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 1920.)

Ugens tekster

· Es 53,4 · Matt 8,17 · Mark 2,1-12 · Fil 4,4-9 · 1 Joh 3,20-22 · Joh 37-44

SØNDAG

26. JANUAR 2014

Den helbredende Messias Es 53,4 Matt 8,17 Joh 9,1-3

Hvordan skal disse tekster forstås? Hvilke spørgsmål rejser de?

Hvilket håb giver de os?

I oldtiden blev sygdom regnet som en følge af syndige handlinger.

(Selv i dag er der mange, som af og til funderer på, om deres egen eller andres sygdom er en straf for synd.) I Jobs bog påstår Jobs venner, at hans ulykke, som indbefattede sygdom, var et resultat af skjulte fejl. De antydede, at hans synd var årsag til hans uheldige tilstand. På samme måde forstod Jesu disciple blindhed som en straf for nogens synd. Dette indebærer, at sygdom ikke krævede diagnose eller medicinsk behandling, men soning. Matthæus henviser til Esajas’ profeti og påstår, at Kristus opfyldte denne forudsigelse, og at vi hos ham finder helbredelse.

I mange gamle hedenske traditioner fandtes der helbredende guder; men ingen af dem siger, at disse guder tog vores sygdomme på sig selv. Esajas profeterede om en frelser, som ville tage vores lidelser og vores synd. Andre gamle traditioner gav mulighed for stedfortrædende soning for at gavne en konge. Stedfortrædere blev ofret i kongens palads for at tilfredsstille de guddommelige krav til en konge og overførte dermed straffen for det onde fra en person til en anden. Men ingen steder var det tradition, at kongen døde som en stedfortræder for sine undersåtter.

Men dette er præcist, hvad Esajas sagde, og hvad Matthæus bekræftede: Himlens konge led af menneskenes sygdomme.

Jesus var klar over, at hans opgave bestod i både at forkynde frigivelse og at helbrede (Luk 4,17-19). Han drog mange til sig gennem den kraft, som udstrålede fra hans kærlighed og hans karakter. Andre fulgte ham, fordi de beundrede hans let forståelige forkyndelse.

Og atter andre blev hans efterfølgere pga. den måde, hvorpå han behandlede de fattige og nødlidende. Men mange fulgte ham, fordi han havde rørt ved dem og helbredt deres nedbrudte liv.

Til at tænke over

Vi har alle forskellige former for nedbrudthed. Hvordan kan vi lære at gøre andre til Jesu efterfølgere gennem vores medfølelse med deres fortvivlelse, som vi så let kan identificere os med pga. vores egen erfaring?

51

MANDAG

27. JANUAR 2014

Kroppens helbredelse Mark 2,1-12

Studer teksten. Hvad kan vi lære om forbindelsen mellem en fysisk lidelse og synd? Hvilken lærdom bør vi ikke drage fra denne beretning?

I modsætning til Bibelens lære adskilte klassisk græsk filosofi den åndelige (sjælen) og den fysiske (kroppen) dimension af menneskets eksistens. De troede, at den menneskelige sjæl var udødelig, og mange grækere nedgjorde derfor kroppens betydning. Fordi kroppen kun var midlertidig og med tiden ville forsvinde, blev den anset som mindre betydningsfuld end den varige sjæl.

I en af de mest berømte tekster fra antikken beskriver Platon, hvordan hans lærer Sokrates, som er ved at dø, i lange og veltalende vendinger taler om, hvor korrupt og ond kroppen er, og at hans udødelige sjæl i døden endelig vil blive fri til at gøre alt det, som kroppen har forhindret den i at gøre.

Bibelen lærer selvfølgelig noget helt andet. Menneskekroppen er underfuldt skabt af Gud (Sl 139,14). Endvidere er kroppen ikke adskilt fra sjælen. Krop, sind og ånd er blot forskellige sider af menneskets person eller eksistens, ikke uafhængige dele af menneskets natur. Som en følge deraf vil alt det, som påvirker kroppen, også påvirke sind og ånd, fordi de alle er sider af et menneskes person. Når Jesus helbredte, fjernede han ikke blot kræft eller kurerede et dårligt hjerte; han forvandlede den fysiske, mentale og åndelige erfaring.

Jesus helbredte mere end blot kroppe. Kristus helbredte altid hele personer. Hans helhedssyn gjorde, at han altid var interesseret i mere end kun den fysiske helbredelse. Han ønskede også en åndelig forvandling. Det var til en vis grad hele hensigten med helbredelserne. Hvorfor helbrede nogen, som alligevel kommer til at dø og til allersidst går fortabt?

Til at tænke over

52

Selv om sygdomme kan være et direkte resultat af syndige handlinger, bliver mange, selv små børn, syge uden nogen tydelig årsag bortset fra, at vi alle lever i en syndig verden. Hvorfor er det så vigtigt at huske denne triste sandhed, når vi forsøger at hjælpe nogen, som er syge eller er bekymrede for en af deres nærmeste, som er syg?

TIRSDAG

28. JANUAR 2014

Sindets og kroppens helbredelse Jesus skaffede sig efterfølgere gennem fysisk helbredelse og mental genoprettelse. Tit led Kristi patienter af både mentale og fysiske lidelser. Fysisk helbredelse var i sig selv aldrig det endelige mål. Det overordnede mål var altid discipelskab. Helbredelse kunne give tyve, halvtreds, måske femoghalvfjerds ekstra leveår. Discipelskab tilbød evigt liv sammen med Kristus.

I Luk 8,26-39 tiggede den besatte fra gerasenernes land om lov til at følge med Jesus. I stedet bad Jesus ham om at fortælle sin familie og landsbyens beboere, hvad Gud havde gjort for ham. Han kunne blive et mægtigt vidne, fordi han så mirakuløst var blevet befriet.

Matt 6,19-34 1 Pet 5,7 2 Kor 4,7-10 Fil 4,4-9 1 Joh 3,20-22

Hvordan kan de principper, som fremsættes i disse tekster være med til at lette den frygt, skyld og skam, som ligger til grund for mange mentale sygdomme?

Fysiske lidelser har af og til mentale årsager. Forbindelsen mellem sind og krop er et veletableret faktum inden for medicinsk forskning. Bekymringer fører hos nogle mennesker til maveproblemer. Ængstelse kan føre til søvnløshed. Ukontrolleret vrede kan være medvirkende til hjerteproblemer. Undervisning i principper for mental sundhed bør understrege betydningen af tillid til Gud og på en naturlig måde lede mennesker til personlig overgivelse til ham og et liv i discipelskab. ”Hver dag har sin byrde, sine bekymringer og besværligheder, og hvor tilbøjelige er vi ikke til at tale om vores vanskeligheder og prøvelser. Vi tager så mange sorger på forskud; vi dvæler ved så megen frygt og giver udtryk for så megen ængstelse, at man skulle tro, vi ikke har en medlidende, kærlig Frelser, som er parat til at høre alle vores bønner og altid er at finde som hjælp i trængsler.“ (Ellen White, Steps to Christ, s. 121.)

Til at tænke over

Selv om et nært forhold til Kristus ikke er en garanti for godt helbred, er der ingen tvivl om, at den sindsro, som kommer af at kende Gud, kan have en positiv virkning på os, også fysisk. Giv nogle eksempler på, hvordan vi i praksis kan anvende de principper, som vi har set på i dag, især hvis vi har en tendens til at være bekymrede.

53

ONSDAG

29. JANUAR 2014

Opstandelsen og livet Luk 7,11-17 Mark 5,21-43 Joh 11,37-44

Hvilket håb giver disse vers for os, som lever i en verden, hvor døden i hvert fald indtil videre altid har det sidste ord?

Politikere, entertainere og sportsfolk er nødt til at tilbyde noget for at få tilhængere. Politikere benytter veltalenhed og utrolige løfter.

Folk i underholdningsbranchen benytter deres evne til at identificere sig med publikum og påvirke folks følelser. Sportsfolk forbløffer skarerne med deres fysiske færdigheder. Misundelige tilskuere følger dem og ønsker, at de havde tilsvarende evner.

Hvad tilbyder Jesus? Færre arbejdsløse? Højere løn? Fantastiske evner på fodboldbanen? Utrolig sangstemme? Enestående skuespillerevner? Jesus tilbyder noget, som ingen andre i hele verden kan tilbyde: evigt liv i en ny verden. Hvad betyder alt andet i sammenligning?

Jesu tilbud om evigt liv overgår ethvert tænkeligt reklametilbud.

Skeptikere håner det uhørte tilbud. Konkurrenter producerer efterligninger (en udødelig sjæl). Potentielle købere undersøger nøje de forskellige påstande. Jesus giver tre kendte illustrationer til at modsige skeptikerne, afsløre efterligningerne og tilfredsstille dem, som virkelig er interesseret. Jairus’ datter, enkens søn og Lazarus beviste, at dette tilbud, som synes for godt til at være sandt, virkelig er sandt.

Sygdom og ulykke ser ud til at have magten. Helbredelse sker ikke altid, når vi ønsker det, og vi har ikke noget svar på, hvorfor nogle bliver helbredt her og nu, mens andre ikke bliver det. Folk lider af smertefulde og udmarvende sygdomme; nogle dør af deres sygdom, selv om de bliver salvet og bedt for. Men det evige liv sejrer til sidst og er garanteret alle, der tager imod Jesus som deres frelser.

Vi har noget, som er meget bedre end en mirakuløs helbredelse.

Vi har Jesu løfte om opstandelse og evigt liv, når han kommer igen og ”den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og ... beholde det i evighed og i evighedernes evighed“ (Dan 7,18).

Til at tænke over

54

Hvorfor er dette løfte – løftet om evigt liv - så afgørende og vigtigt for os? Hvor ville vi være uden dette løfte? Hvilket håb ville vi have for noget som helst uden dette løfte?

TORSDAG

30. JANUAR 2014

Fortsættelsen af Jesu helbredende virksomhed Hvordan bør nutidens kristne vurdere betydningen af helbredelsens tjeneste i den første kristne kirke? Læs nedenstående tekster. · ApG 3,1-19; 5,12-16; 9,36-42; 20,7-10 · 1 Kor 12,7-9. 28-31 · Jak 5,13-16.

Disciplene i det første århundrede oplevede at se Jesu løfte om at ”få større ting at se“ gå i opfyldelse (Joh 1,50; sml. Joh 5,20 og 14,12). Mirakuløse helbredelser og opstandelse fra de døde fulgte Peter og Paulus, den første kristne kirkes mest fremtrædende disciple. Disse begivenheder var meget vigtige for den første kirkes vækst. Guds evige tilstedeværelse, som viste sig gennem mirakuløse helbredelser, fik tusindvis af religiøse ledere til at tage imod Kristus.

Og deres forsamlinger fulgte dem ofte.

Af og til misforstod nye efterfølgere den guddommelige hensigt.

Simon forsøgte at købe sig til mirakuløs magt og afslørede dermed sine egoistiske motiver (ApG 8,9-25). Men de fleste indså, at betydningen af disse mirakler lå i det faktum, at de åbenbarede Guds tilstedeværelse iblandt dem. Disse udtryk for guddommelig kraft beviste, at Gud er til, og at han var deres tilbedelse værdig.

Selv om Jesus var faret op til himlen, fulgte store skarer ham endnu pga. hans disciples arbejde. De fortsatte den opgave, som Jesus havde begyndt. De gennemførte den vision, som Jesus havde delt med dem.

Menneskenes sundhed var tydeligvis en vedvarende bekymring, og helbredelser blev ved med at være en vigtig del af kirkens arbejde. I listerne over de åndelige gaver er gaven til at helbrede inkluderet. Vejledning i at videregive Guds helbredende nåde til dem, som led af forskellige sygdomme, blev nedskrevet i Guds Ord. Disse gaver ville komme de troende til gode indtil Jesu genkomst, hvor hans personlige tilstedeværelse vil gøre dem overflødige. Kirkehistorien fortæller, hvorledes troende i mange forskellige perioder blev sat til side til helbredende tjeneste. Der er ingen tvivl om, at det var en vigtig motivation at lindre menneskers lidelser; men andre så helbredelse som det første skridt på vejen til at lære hele evangeliet at kende.

55

FREDAG

31. JANUAR 2014

Læs Ellen White · The Ministry of Healing, Our Example, s. 17-21 · Medical Ministry, The Divine Plan in the Medical Missionary Work, Healing of the Soul, s. 73-85 s. 25-29 Læs også · Luk 18,35-43; 13,10-17; 14,1-6 · Joh 6,1-2 · Mark 6,5-7; 6,54-56; 7,31-37; 8,22-26; · Matt 8,1-19; 12,15-23 ”Hos Kristus fandt den lamme helbredelse for både sjæl og legeme.

Han havde brug for en helbredt sjæl, før han kunne værdsætte en sund krop. Før den fysiske sygdom kunne helbredes, måtte Kristus give lindring til sindet og rense sjælen fra synd. Denne lektie bør ikke ignoreres. I dag findes der tusinder, som lider af fysiske sygdomme, og ligesom den lamme mand længes de efter at høre ordene: ”Dine synder er tilgivet.“ Syndebyrden med dens uro og uopfyldte længsler ligger til grund for deres lidelser. De finder ingen lindring, før de kommer til sjælens Helbreder. Den fred, som han alene kan give, ville genoprette sindets livskraft og legemets sundhed...

I den lamme mands hjem var der stor glæde, da han kom hjem til sin familie, mens han bar den seng, han langsomt var blevet båret væk på kort tid forinden... Stor taknemlighed steg op fra dette hjem, og Gud blev herliggjort gennem sin søn, som havde genoprettet håbet hos den håbløse og givet kraft til den hårdt ramte. Denne mand og hans familie var rede til at give deres liv for Jesus.“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 77. 79.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan helbredende arbejde åbne hjertet hos mennesker, som ellers ville have været lukkede for evangeliet? Hvorfor er helbredelse ikke et mål i sig selv?

2. Hvordan kan menigheder, som ikke har tilknytning til et hospital, deltage i helbredende tjenester?

3. Hvad kan vi sige til de eventuelle efterfølgere, som efter at have læst om helbredelse i Bibelen, kommer til vores kirker eller hospitaler og forventer helbredelse, som ikke sker? Hvilke svar kan vi give dem? Hvilke svar kan vi finde i Bibelen, som kan hjælpe os på sådanne tidspunkter?

56

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. FEBRUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Denne sabbat kan være en god anledning til at få besvaret nogle af de konkrete spørgsmål, klassen har indsamlet til de bibelske tekster. Lad et eller flere medlemmer forberede svar eller inviter en gæst til klassen.

Mødet med dagligdagen

• Sygdom kender vi alle til. Lav en liste over nogle af de mennesker, du/I kender, som er syge, og for hvem I ønsker at bede.

Lad bønnerne fokusere ikke blot på sygdommen, men også på det enkelte menneskes følelses- og trosliv. Bed for tilgivelse, fred i hjertet og følelsen af Guds nærvær og kærlighed også midt i sygdommen.

• Inviter evt. en uddannet mediciner til at give eksempler på psykosomatiske sygdomme.

Uddybende spørgsmål

Mennesker, som er alvorligt syge, føler sig ofte mindre værd. De føler let, at de kun er til byrde for andre. Derfor er de ofte sårbare.

I en sådan situation er det let for Jesu efterfølgere at falde for fristelsen til at manipulere med deres følelser og udnytte situationen til at påtvinge dem religionen, uden at de får en rimelig chance for selvstændigt at vælge Jesus.

• Drøft nogle principper for sygebesøg, hvad enten det er i hjemmet eller på hospitalet.

• Hvilke emner er det passende at tale med en syg patient om?

Hvordan kan vi afgøre, om den syge ønsker at tale om Jesus og Bibelen eller ønsker bøn?

• Hvordan lærer vi bedst, hvordan vi som Jesu disciple skal optræde ved en sygeseng?

• Invitér evt. en pastor eller en lægperson med god pastoral erfaring til at dele sine tanker om sygebesøg.

Personligt kristenliv

• Tænk over din egen erfaring med sygdom. Hvad har du lært om Gud og menneskelivet gennem din erfaring, som kan være dig til nytte, når du møder andre mennesker i tilsvarende situationer?

57

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. FEBRUAR 2014

• Ofte spørger kristne, hvorfor de ligesom andre gennemgår lidelser og har smerte. Måske er det, fordi Gud ønsker, at du netop som kristen får erfaringer i livets problemområder, der giver dig bedre forståelse for, hvordan du kan hjælpe andre!

Selv om der ofte er en sammenhæng mellem vores sind og vores fysiske tilstand, betyder det ikke, at al sygdom er en følge af personlig synd, eller at mennesker med fysiske skavanker eller sygdomme ikke kan leve som tilgivede kristne med fred i sindet og et uselvisk sindelag. Ligeledes er det en ubibelsk misforståelse at mene, at vores åndelige liv eller vores gudsforhold automatisk påvirkes negativt, hvis vi lider af en eller anden sygdom. Omvendt skaber et godt gudsforhold ikke ”helligt kød“. Den misforståelse kæmpede Adventkirken med omkring år 1900. Først når Jesus kommer, forvandles vores legeme.

Først da fjernes syndens følger, hvad enten det drejer sig om menneskehedens fælles arv eller personlige synder.

Noter

58

MISSIONSBERETNING 1. FEBRUAR 2014

ÅNDEDANSEREN Daniel bor i landet Benin, hvor voodoo opstod. Både hans bedstemor og hans mor var voodoo-præstinder. Daniel så ofte sine forældre udføre forskellige voodoo-ceremonier.

Hans far tilbad de dødes ånder, for at de skulle hjælpe mennesker med deres problemer.

Det var meningen, at Daniel også skulle deltage i voodoo. Hans far inviterede ham til at deltage i åndedans. Hvis han dansede godt, ville folk give ham penge. Men han blev også advaret om, at nogle af de andre dansere kunne blive misundelige og ønske at dræbe ham, hvis han var for dygtig.

En gang deltog en stor gruppe åndedansere i en ceremoni. Daniel dansede godt og tjente mange penge. Men da han kom hjem, følte han sig skidt tilpas.

Nogle få dage senere begyndte hans ben at hæve, og det gjorde ondt. Hans far sagde, at han var blevet forbandet og havde brug for øjeblikkelig behandling.

Han opsøgte en gammel voodoo-præst og et par dage efter behandlingen, fik han det bedre. Men han var bange og besluttede sig for ikke mere at deltage i åndedans.

Daniel havde hørt om Jesus; men han gjorde nar af de kristne, for han troede, at deres Gud var ligesom voodooguderne. Men en dag gik han til et evangelisk teltmøde og blev dybt bevæget. Da præsten inviterede folk til at opgive deres traditionelle guder og give deres liv til Jesus, stod Daniel op; for han ønskede at blive en Guds tjener.

Han fortalte ikke noget til sine foræl-

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

dre; for han vidste, at de ville blive meget vrede. Han studerede i hemmelighed sammen med evangelisten og blev døbt i en by langt hjemmefra. Men kort tid efter hans dåb, bad hans far ham om at danse med i en stor åndefest i deres landsby. Han nægtede, og fortalte sin far, at han havde fundet en Gud, som var stærkere end voodoo. Da han ikke mødte op, greb nogle af de andre åndedansere ham og tvang ham til at drikke noget, som gjorde ham bevidstløs. De forsøgte at vække ham; men han vågnede ikke før næste dag. De forsøgte at tvinge ham til at danse; men han kunne ikke engang stå på sine ben. Til sidst lod de ham være, og han sov igennem hele åndeceremonien.

Efter at ceremonien var overstået, blev han truet med døden, og han forlod sin landsby for aldrig mere at vende tilbage.

Han var 18 år og havde ingen penge og kun fire års skolegang. Men Gud forlod ham ikke. Han er nu i gang med at lære et håndværk, så han kan brødføde sig selv. Det er ikke trygt for ham at besøge sin fars landsby; for de andre åndedansere vil forsøge at dræbe ham. Men han er ikke bange for dem; for han ved, at Gud er stærkere end voodoo-guderne.

Dine missionsgaver gør det muligt for missionærer at fortælle befolkningen i Benin og andre steder, at Jesus er den eneste sande Gud.

59

6

TIL SABBATTEN | 8. FEBRUAR 2014

At gøre almindelige mennesker til Jesu efterfølgere

Ugens vers

”Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ Og de lod straks garnene være og fulgte ham.“ (Mark 1,16-18).

Introduktion

Jesu død var den store udjævner; den viste, at vi alle er syndere, som har brug for Guds nåde. I lys af korset smuldrer alle etniske, politiske, økonomiske og sociale skel. Men af og til glemmer vi dette faktum i vores arbejde for at vinde mennesker for Kristus, og vi forsøger især at nå dem, som anses for at være særligt respekterede eller store i verdens øjne.

Sådan var Jesus ikke. Han så meningsløsheden og tomheden i denne verdens storhed og ære. Det var faktisk mange gange de mest succesrige mennesker, de velansete farisæere, de rige saddukæere og det romerske aristokrati, som bekymrede ham mest. De ‘almindelige’ mennesker derimod, tømrerne, fiskerne, landmændene, husmødrene, hyrderne, soldaterne og tjenerne, flokkedes i regelen om ham og tog imod ham.

Ugens tekster

60

· Luk 2,21-28 · Matt 15,32-39 · Matt 16,13-17 · Luk 12,6-7; 13,1-5 · Jak 2,1-9

SØNDAG

2. FEBRUAR 2014

Beskeden baggrund Luk 2,21-28 Mark 6,2-4 3 Mos 12,8

Hvad fortæller disse vers os om den samfundsklasse, Jesus blev født ind i? Hvordan kan dette have påvirket hans arbejde?

Josefs og Marias renselsesoffer afspejler deres fattige baggrund.

Denne tradition udsprang fra Moseloven og er nedskrevet i 3 Mos 12,8. Den krævede, at et lam skulle ofres; men der var givet en undtagelse for dem, som var for fattige. Turtelduer eller duer kunne i så fald erstatte lammet. Så lige fra begyndelsen af sit liv – fra fødselen i stalden til det offer, hans forældre bragte – fremstilles Jesus som et menneske i et fattigt, ‘almindeligt’ hjem. Arkæologiske udgravninger antyder også, at Nazaret, hvor Jesus tilbragte sin barndom, var en forholdsvis fattig og ubetydelig landsby. Og selv om det er et hæderligt arbejde at være tømrer, placerede det ham ikke blandt ‘eliten’. ”Jesu forældre var fattige mennesker, der var afhængige af deres daglige arbejde. Fattigdom, selvfornægtelse og afsavn var velkendte for ham. Disse erfaringer var en beskyttelse for ham. I hans flittige tilværelse fandtes ingen ledige øjeblikke, der kunne give anledning til fristelser. Ingen formålsløse timer banede vej for fordærveligt selskab. Så vidt det var muligt, lukkede han døren for fristeren. Hverken vinding eller fornøjelser, bifald eller tvang kunne få ham til at gå med til en forkert handling. Han var klog nok til at gennemskue det onde og stærk nok til at modstå det.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 72).

Til at tænke over

Han, som skabte alt (se Joh 1,1-3), blev en del af menneskeheden, ikke blot som et menneske, et spædbarn, i sig selv forbløffende, men som medlem af en forholdsvis fattig familie! Hvordan bør vi reagere på noget så ufatteligt?

61

MANDAG

3. FEBRUAR 2014

Forvandling af det ‘almindelige’ ‘Almindelige’ mennesker har også naturlige fysiske, følelsesmæssige og sociale behov. De har brug for fysisk næring, personlig anerkendelse og venskab. Jesus forstod dette og placerede sig i sociale situationer, som gav ham mulighed for at nå mennesker gennem disse universelle behov.

Jesus var ekspert i at forvandle det almindelige til det ekstraordinære, hvad enten det var at forvandle vand til vin eller fiskere til forkyndere (Mark 1,16-18). Der blev ofte sat spørgsmålstegn ved Jesu autoritet (Mark 6,3) og hans mangel på ydre pragt. Folk ønskede noget ud over det sædvanlige og overså derfor det, de anså som almindeligt, men som i virkeligheden havde evigheds værdi.

Jesus opsøgte ofte mennesker, som blev betragtet som almindelige; for de manglede ofte selvtillid og var derfor villige til at stole helt og fuldt på Gud. De, som er betaget af deres egne talenter, evner og bedrifter, er ofte ikke klar over deres behov for noget større end dem selv. Hvilket tragisk bedrag! Mange i Jesu samtid havde høj akademisk uddannelse, social status eller personlig rigdom. Men deres navne er for længst glemt. Men vi husker de almindelige mennesker, landmænd, fiskere, tømrere, hyrder, pottemagere, husmødre og tjenere, som blev forvandlet til usædvanlige vidner for Kristus.

Til at tænke over

62

Vi har alle en tendens til at falde på halen for de meget succesrige og de meget rige. Hvor meget af denne holdning ser du hos dig selv? Hvordan kan du lære at huske, at alle mennesker har værdi, uanset status, berømmelse eller rigdom?

TIRSDAG

4. FEBRUAR 2014

En mangelfuld fiskers kald I Det Nye Testamente fremstår Peter som en af de mest betydningsfulde af alle disciplene. Faktisk blev han en af de mest indflydelsesrige personer i hele menneskehedens historie, en forvandling af det almindelige til det usædvanlige!

Læs de følgende bibeltekster. Hvordan kan de hjælpe os til at forstå, hvordan Peter, på trods af sine enorme fejl, kunne blive så fuldstændigt forvandlet?

Luk 5,1-11

Matt 16,13-17

Matt 26,75

Hvad sagde Peter her, som viser, at han var åben over for sit behov for Jesus? Hvorfor er det vigtig også for os at udvikle denne egenskab?

Hvad fortæller disse vers om Peter og hans åbenhed over for Helligånden?

Hvad ser vi også i dette vers om Peter og om, hvordan Gud var i stand til at bruge ham?

Jesus tilbragte utvivlsomt meget tid sammen med Peter, og Peter havde mange mægtige erfaringer sammen med ham. Selv om han kun var en ‘almindelig’ fisker med mange fejl og mangler, blev han gennem sin tid sammen med Jesus totalt omvendt – selv efter så grove fejl som at fornægte Jesus tre gange, som Jesus havde forudsagt, at han ville gøre.

Der er mange aspekter i beretningen om Peter; men i det øjeblik, det først gik op for ham, hvem Jesus var, blev han klar over sine egne fejl og erkendte dem. Derefter blev Jesus gennem tålmodighed og overbærenhed i stand til at forandre Peter med alle hans fejl til et menneske, som var med til at forandre verdenshistorien.

Til at tænke over

Hvorfor må vi være forsigtige med ikke at dømme nogen som ‘ikke egnede’ til at blive frelst? Hvorfor er det så let at komme til at gøre det?

63

ONSDAG

5. FEBRUAR 2014

Himlens vurdering En evangelist fejrede (og pralede måske over) tilstedeværelsen af højtstående overklassemennesker ved sine seminarer. (Vi må håbe, at han også fejrede de mere ‘almindelige’ menneskers tilstedeværelse.)

Hos Kristus var der ingen klasseforskel; ingen var ‘almindelig’; alle var en undtagelse. Det er ikke overraskende, at Jesus nåede de store skarer med almindelige illustrationer og ligefrem tale. Intet i hans opførsel antydede, at nogen var udelukket fra hans omsorg. De, som i dag oplærer mennesker til at blive Jesu efterfølgere, må være på vagt, så de ikke giver det indtryk, at de anser nogle mennesker for mere værdige end andre, når det gælder at nå dem med evangeliet.

Luk 12,6-7; 13,15 Matt 6,25-30

Hvad lærer disse skriftsteder os om ethvert menneskes værdi? Det er selvfølgelig let for os at sige, at vi tror på dette, men hvordan kan vi være skyldige i at foretage den samme forskelsbehandling, som Kristi kors for altid har fjernet?

De billigste fugle på markedet var spurve. Et par af dem kunne købes for en assarion, den mindste og mindst værdifulde kobbermønt.

Men ubetydelige spurve var alligevel ikke glemt i himlen.

Hvor meget mere er dette ikke tilfældet med mennesker, som Jesus døde for? Kristus døde for os, ikke for fuglene. Korset beviser det, vi slet ikke kan fatte: den uendelige værdi, hvert eneste menneske har, uanset status. Status er blot er en menneskelig opfindelse, ofte baseret på opfattelser og karaktertræk, som ikke betyder noget i himlen eller til og med er i total modstrid med himlens principper.

Til at tænke over

64

Ellen White skrev, at ”Kristus ville have gået i døden for en enkelt sjæl, så denne ene kunne komme til at leve i al evighed.“ (Testimonies for the Church, 8. bind, s. 73). En enkelt sjæl! Tænk over betydningen af denne ufattelige tanke. Hvordan bør dette have indflydelse på den måde, vi betragter andre mennesker – og os selv – på?

TORSDAG

6. FEBRUAR 2014

Et klasseløst samfund Det måske mest attraktive sociale træk i den første kristne kirke var manglen på klasseinddeling. De forskellige skillevægge var smuldret under evangeliets vægt. Det almindelige menneske vandt sejr gennem Kristus. Kristus forvandlede det almindelige til det ekstraordinære. Tømrere, toldere, stenhuggere, dronninger, tjenestefolk, præster, grækere, romere, mænd, kvinder, rige og fattige blev alle lige i Kristi nåderige. I virkeligheden skulle det kristne samfund være et ‘klasseløst samfund’.

Gal 3,28-29 Jak 2,1-9 1 Pet 1,17; 2,9 1 Joh 3,16-19

Hvad fortæller hver af de følgende tekster om vores fælles menneskelighed? Hvorfor var det måske ikke så let for de forskellige bibelske skribenter at forstå denne afgørende sandhed, når man tager den tids kulturelle baggrund i betragtning?

ApG 2,43-47; 4,32-37

På hvilke måder omsatte de første kristne princippet om ligeværd i praksis? Hvordan gjorde ideen, om at Gud elsker almindelige hverdagsmennesker, det muligt for kristendommen at blive udbredt med en så eksplosionsagtig hastighed? Samtidigt må vi spørge os selv, hvor gode vi er, både individuelt og kollektivt, til at anvende disse principper i den måde, hvorpå vi forkynder evangeliet for verden. Hvad holder os tilbage i at gøre det bedre på dette vigtige område?

65

FREDAG

7. FEBRUAR 2014

Læs Ellen White · Education, Livsgerningen, s. 269-270 · Evangelism, Arbejde for middelklassen, s. 564-566 ”Under disse afsluttende faser af evangeliets forkyndelse findes der en stor arbejdsmark, som skal tages under behandling, og mere end nogen sinde før består arbejdet i at finde hjælpere blandt almindelige mennesker. Både de unge og de, der er kommet op i årene, vil blive kaldet fra markerne, fra vingårdene og værkstederne og udsendt af Mesteren for at bringe hans budskab. Mange af disse har kun haft ringe lejlighed til at få en uddannelse; men Kristus finder evner hos dem, der vil gøre dem i stand til at udføre det, han ønsker. Hvis de lægger deres sjæl i arbejdet og forsætter med selv at lære, vil han dygtiggøre dem til arbejdet for ham.“ (Ellen White, Education, s. 269-270).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor var Jesus så god til at skabe efterfølgere blandt almindelige mennesker? Hvorfor blev hans budskab ikke modtaget med samme iver blandt de rige og mægtige? På hvilken måde kan Jesu beskedne opvækst have været medvirkende til hans effektivitet i at nå de almindelige menneskers hjerter og sind?

Hvor effektiv ville han have været i at nå den jævne del af befolkningen, hvis han var kommet som en prins eller en rig godsejer?

2. Læs 1 Kor 1,26-29 sammen i klassen. Hvad er hovedpunkterne i denne tekst? Læg nøje mærke til, at Paulus skrev, at Gud udvalgte det, som ingenting er, ”for at gøre det, som er noget, til ingenting.“ Hvad betyder det? Hvordan skal vi forstå denne fascinerende ide i sammenhæng med at være kristne? Hvordan viser disse vers, hvor forskruede og forkvaklede verdens værdinormer er? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke selv indfanges af disse værdier?

3. Hvad kan vores bibelstudiegrupper gøre for at blive mere brugervenlige for almindelige mennesker? Hvordan kan dette påvirke vores valg af bibeloversættelse? Hvorfor bør de, som skal oplære nye efterfølgere, fokusere på praktiske emner frem for teoretiske, især når de kontakter mennesker, som er kede af det og har brug for hjælp?

66

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. FEBRUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

I Gal 3,28 giver Paulus en principiel udtalelse om alle menneskers ligeværd i Kristus. Vi er ifølge vers 26-27 alle Guds ”sønner“, det vil sige arvinger til Guds rige, hvad enten vi er jøder eller grækere, mænd eller kvinder (!), frie eller slaver.

• Drøft, hvordan denne opfattelse bør påvirke vores indretning af samfund, kirke og familie.

• Hvad betød den for kristendommens udbredelse blandt ”almindelige“ mennesker på Det Nye Testamentes tid?

Forstå det bedre

På Jesu tid udgjorde de såkaldt ”almindelige mennesker“ en særlig kategori i Farisæernes øjne. Farisæerne udgjorde en religiøs gruppe, som placerede deres mundtlige religiøse overlevering side om side med Skriften. De opstillede en mængde regler og ritualer, som alle var regnet for lige værdifulde. Deres iver for at opfylde dem fik de fleste folk til at regne dem for meget agtværdige; men tendensen var også, at farisæerne selv kom til at se ned på alle de ”almindelige“ mennesker, som ikke efterlevede religionen så detaljeret som de. Sådanne menneske hørte til ”am ha’arets“. Det betyder egentlig ”landets folk“ – vi ville måske i en lidt nedladende tone sige ”som folk er flest“.

I den romersk-hellenistiske verden, uden for jødernes område, var det karakteristisk, at mennesker var tydeligt opdelt i adskilte grupperinger. Religioner var sjældent for alle mennesker. De såkaldte mysteriereligioner var kun for særligt indviede; den religion, kristendommen kom til at kæmpe med om overtaget i Romerriget, Mitra-kulten, var en oprindelig soldaterreligion og kun for mænd.

Slaver, børn, kvinder og mange andre grupper var ofte udelukkede fra et bedre socialt liv eller fra religiøst fællesskab.

Mødet med dagligdagen

• Har du oplevet eller set forskelsbehandling af mennesker i ugen, der er gået, hvor såkaldt ”almindelige“ mennesker blev nedvurderet og ignoreret eller deres rettigheder tilsidesat? Det kan evt. være eksempler fra det offentlige rum.

• Hvor kan kristendommens budskab om ligeværd tænkes at åbne døren for en samtale med andre mennesker om livets grundlæggende værdier?

67

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. FEBRUAR 2014

• I den danske kultur er vi traditionelt vagtsomme over for snobberi, og mange forfattere har harcelleret imod det. Kan der være en tendens til, at vi af og til i vores danske samfund snobber nedad?

• Hvad kan vi gøre for at skabe et menighedsfællesskab, hvor vi føler, at alle er lige, samtidig med, at vi viser respekt for enkeltmenneskers særlige indsats?

Noter

68

MISSIONSBERETNING 8.FEBRUAR

ET LYS I LANDSBYEN Yefunde bøjede sig over skovlen og gravede rundt om hver yamsplante, alt imens hun bekymrede sig om sine tre døtre, som var på vej i skole. Hver dag gik de ad den meget travle hovedvej ind til Parakou i det centrale Benin; for der var ingen skole i deres lille landsby og ingen skolebus til at fragte dem frem og tilbage til byen.

Landsbyens høvding og medlemmerne af stammerådet havde i årenes løb mange gange diskuteret skolesituationen.

Høvdingen, som ejede en hel del jord, ønskede at give noget af sin jord til en organisation, som ville bygge en skole. Men hvem kunne de få til at bygge en skole, og hvem kunne de stole på? De vidste ikke, at Gud allerede var i fuld gang med at opfylde deres ønske om en skole i landsbyen.

I øjeblikket er der ikke en eneste adventistskole i Benin. Adventistkirkens ledere ledte efter det rette sted at oprette en børneskole i dette lille land, og de følte sig tilskyndet til at lede i området omkring Parakou. Og Gud ledte dem til denne smukke og frodige grund, som landsbyhøvdingen ønskede at give.

Hele landsbyen er begejstrede over, at en ny skole skal bygges i deres landsby.

De ved, at dette bliver en kristen skole, og de ser frem til at byde adventistlærere velkommen, når de kommer for at give deres børn en god uddannelse. De har et inderligt ønske om, at denne skole skal have elektricitet, så den kan være ”et lys i mørket“ i deres landsby.

Der er allerede gravet en brønd på området. Arbejdet er begyndt på de seks

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

første klasselokaler, og seks mere vil snart blive opført. Der er også planer om at opføre en medicinsk klinik på grunden. Alle i landsbyen er ivrige for at se skolen i gang så snart som muligt.

Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at oprette denne nye skole i Parakou. Dette vil blive den første syvendedags adventistskole i Benin.

FAKTA OM BENIN • Benin og nabolandet Togo er to små lande, som ligger klemt mellem Ghana og Nigeria i Vestafrika. Der er ca. 1000 syvendedags adventister i Benin, et land med lidt over 5 millioner indbyggere.

• Benin og Togo omtales som hovedsædet for voodoo. Mere end halvdelen af befolkningen praktiserer deres stammereligioner.

69

7

TIL SABBATTEN | 15. FEBRUAR 2014

Jesus og de socialt udstødte

Ugens vers

”Kvinden lod så sin vandkrukke stå og gik ind til byen og sagde til folk: ‘Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er Kristus?’“ (Joh 4,28-30).

Introduktion

En ung kvinde fra en ufattelig trist og forfærdelig baggrund, som bl.a. indbefattede to børn født uden for ægteskab før hun var 15 år, sad i fængsel og ventede på at komme for retten. Hun havde myrdet en socialarbejder, der var kommet for at fjerne hendes baby, det eneste menneske, hun nogen sinde havde holdt af.

Uden mor eller far, ægtemand eller slægtninge eller en eneste ven stod hun over for en skræmmende og fuldstændig ensom fremtid.

Men gennem en præsts besøg lærte denne modløse unge kvinde, at på trods af alle sine fejl, på trods af den desperate situation og på trods af alt det, som truede forude, elskede Kristus hende og tilgav hende. Uanset hvordan samfundet betragtede denne unge pige, kendte hun selv Guds kærlighed. Denne socialt udstødte person opdagede en mening og hensigt med livet gennem Kristus, hvis kærlighed og accept overskred alle sociale normer og skikke, også de såkaldt gode.

Ugens tekster

70

· Matt 21,28-32 · Joh 8,1-11 · Mark 5,1-20 · Joh 4,5-32 · Matt 9,9-13

SØNDAG

9. FEBRUAR 2014

Samfundets bundskrabere Et samfund vil altid oprette et hierarki. De rige og veluddannede vil som regel opnå de højeste stillinger. Gode, moralske borgere, de ‘almindelige’ mennesker, vil oftest findes på midten af den sociale rangstige. Det efterlader samfundets bundskrabere, prostituerede, narkomaner, kriminelle, hjemløse og andre nederst. På Jesu tid indbefattede det også de spedalske og tolderne.

Matt 21,28-32 Luk 15,1-10

Hvad lærer disse afsnit os om Kristi holdning til de socialt udstødte?

Hvad skete der, som fik de socialt udstødte til at komme foran de selvretfærdige? Hvad opdagede samfundets bundskrabere, som den sociale elite ofte overså? Hvorfor var Jesus tilsyneladende bedre til at nå de lavere end de øverste samfundslag?

Selv om de socialt udstødte ofte var forhærdede pga. syndige forlystelser og somme tider skjult bag et selvkonstrueret ydre, var de alligevel lettere at nå end den stolte, arrogante og selvretfærdige elite.

Ofte ligger der en emotionel tomhed bag de udstødtes brovten, og det skyldes tit manglende selvværd. Mange gange vil sådanne personer åbenlyst gøre oprør, især i teenageårene, idet de desperat forsøger at finde en identitet, som kan erstatte deres indre usikkerhed.

Denne identitet er med vilje i modstrid med de ønsker, som udtrykkes af vedkommendes autoritetspersoner (ofte forældrene).

Jesus spildte ikke sin tid på at ødelægge deres allerede formindskede selvværd. I stedet skabte han en fornyet følelse af selvværd. Han skabte denne grundvold ved hele tiden at vise kærlighed og accept over for de udstødte, hvis hjerter ofte smeltede pga. den varme og kærlige modtagelse, de oplevede hos Jesus.

Til at tænke over

Hvordan er din egen holdning over for dem, som samfundet betragter som socialt udstødte? Vær ærlig: føler du i nogle situationer en vis form for overlegenhed? Overvej konsekvenserne af dine følelser.

71

MANDAG

10. FEBRUAR 2014

”På fersk gerning“ Joh 8,1-11

Hvad lærer denne beretning os om Jesus og de socialt udstødte?

Efter en nat med åndelig fornyelse på Oliebjerget, vendte Jesus tilbage til templet. Store skarer samledes. Mens Jesus underviste, slæbte farisæerne en kvinde, som var grebet i ægteskabsbrud, hen til ham. De udspurgte Jesus mht. Moselovens krav om dødsstraf for ægteskabsbrud. Jesus var godt klar over, at deres spørgsmål var hykleriske. Deres hensigt var at fange ham, ikke at finde sandheden. Det var ikke længere tilladt for en jødisk domstol at idømme dødsstraf.

De jødiske ledere ræsonnerede, at Jesu popularitet blandt de patriotiske jøder ville blive kompromitteret, hvis han offentligt afviste stening af denne kvinde. På den anden side ville deres anklage være, at han overtrådte romersk lov, hvis han gik ind for hendes henrettelse.

Fanget midt i disse lederes politiske intrige finder vi den hjælpeløse og skyldige kvinde. Hun var ikke fortrolig med Jesu arbejde, og kendte derfor ikke til hans barmhjertige karakter. Det er ironisk, at han tilsyneladende udtaler en dødsdom over hende; men han indledte sin udtalelse med de uforglemmelige ord: ”Den af jer, der er uden synd...“ Hans ord udjævnede situationens skævhed. Syndfrie mennesker kunne måske få ret til ubarmhjertigt at udøve en sådan straf. Men syndfrie mennesker var i en vis forstand også forpligtede på at vise barmhjertighed. Og med undtagelse af Jesus var der ingen syndfrie mennesker til stede. I stilhed forsvandt den ene efter den anden af de religiøse ledere, og denne socialt udstødte modtog nåde, selv om hun var skyldig. ”Ved at tilgive denne kvinde og opmuntre hende til at leve et bedre liv viser Jesus sin karakter i en fuldkommen retfærdigheds skønhed.

Samidigt med, at han ikke undskylder synden eller formindsker skyldfølelsen, søger han ikke at fordømme, men at frelse. Verden havde kun afsky og foragt for denne fejlende kvinde; men Jesus talte trøstende ord, fulde af håb.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 462).

Til at tænke over

72

Selv om Ellen White giver os flere detaljer om den intrige, som denne kvinde var involveret i, var hun ikke desto mindre en ægteskabsbryder, som var grebet ”på fersk gerning“. De religiøse lederes intriger ændrer ikke på dette faktum. Alligevel blev hun tilgivet. Hvordan kan vi lære at vise nåde til og med over for de skyldige, uden at undskylde synden?

TIRSDAG

11. FEBRUAR 2014

Den laveste af de lave Mark 5,1-20

Sammenlign denne mands situation med moderne hjemløses skæbne. Sammenlign med beskrivelsen af psykisk syge patienter.

Hvilke ligheder og forskelle er der? Hvordan behandler vores moderne samfund dem, som lider af psykiske sygdomme? Hvilken forklaring er der på Jesu opfordring til at offentliggøre denne hændelse, selv om han ellers hele tiden opfordrede andre til hemmeligholdelse?

I dag er det svært for mange af os at forestille sig en så rædselsfuld situation, hvor han til og med levede på en kirkegård. Selv om nogle påstår, at denne mand kun var gal, siger Bibelen noget andet. (Og hvordan hænger en sådan påstand sammen med det, der skete med svinene?)

En afgørende pointe i beretningen er, at ingen, uanset hvor sindsforvirret en person er på grund af djævlebesættelse, psykisk sygdom, narkotikamisbrug eller hvad som helst andet, skal ignoreres. I nogle tilfælde er der brug for professionel hjælp, som bør gives, hvis det er muligt.

Som kristne må vi huske, at Kristus døde for alle; og selv de, som vi måske anser for at være uden for vores hjælp, fortjener stadig væk så megen barmhjertighed, respekt og venlighed som muligt. Hvilken ret har vi i øvrigt til at dømme, hvorvidt nogen er et håbløst tilfælde, som er for vanskeligt for Gud at nå? Ting kan se meget håbløse ud fra vores synsvinkel; men fra Guds synsvinkel har hvert eneste menneske uendelig stor værdi. Hvis det ikke var for korset, ville vi alle være håbløse tilfælde. Vi gør klogt i at huske dette, når vi møder forvirrede eller nedbrudte mennesker.

Til at tænke over

Tænk over nogle af de mennesker, du kender, som virkelig er i en meget dårlig tilstand enten psykisk, åndeligt eller fysisk, uanset hvad grunden måtte være dertil. Forsøg at se dem på den måde, du tror, at Gud, som elsker betingelsesløst, ser dem. Hvad kan du gøre for dem, udover at bede for dem, for at hjælpe dem med deres behov og vise dem lidt af Guds kærlighed?

73

ONSDAG

12. FEBRUAR 2014

Kvinden ved brønden Studer Joh 4,5-32 og besvar følgende spørgsmål: 1. Hvilke sociale normer brød Jesus og hvorfor? Hvad bør dette fortælle os om ”sociale normer“ og den måde, de bør betragtes på, når de hæmmer forkyndelsen af evangeliet? Hvilke sociale normer hæmmer dig i at aflægge dit vidnesbyrd?

2. Hvordan konfronterede Jesus kvinden med hendes syndige liv?

Hvad kan vi lære af hans fremgangsmåde?

3. Hvad afslører denne beretning om disciplenes fordomme?

Igen må vi spørge os selv, hvorvidt vi er skyldige i at gøre det samme.

4. Selv om kvinden tydeligt var imponeret af det faktum, at Jesus vidste, at hun havde levet et umoralsk liv, hvad sagde hun da i sit vidnesbyrd til de andre i byen, som viste, at hun stadig væk havde spørgsmål omkring, hvem Jesus var? Hvilken lektie kan vi lære fra dette mht. vores eget behov for tålmodighed, når det gælder om at gøre andre til disciple?

74

TORSDAG

13. FEBRUAR 2014

Toldere og syndere Det er svært at forestille sig, hvordan vores verden ville have været, hvis synden ikke var kommet ind i den. Naturens skønhed vidner endnu efter flere tusind år om Guds storhed, kraft og godhed. Vores sind, som er formørket af synd, kan dårligt nok forestille sig, hvordan menneskeheden og medmenneskelige forhold ville have været, hvis verden ikke var faldet i synd. En ting, vi kan være sikre på er, at de klasseforskelle, fordomme og kulturelle og etniske grænser, som påvirker hvert eneste samfund og kultur, ikke ville have været der.

Desværre må vi nok indse, at det ikke er sandsynligt, at disse skel vil forsvinde, før Jesus kommer igen. Tvært imod. Idet vores verden bliver værre, er der ingen tvivl om, at disse barrierer også vil blive større. Men som kristne må vi gøre alt, hvad vi kan, for at hæve os over disse skel, som har forårsaget så megen smerte og lidelse i vores verden, især for dem, som samfundet afskriver som de største tabere.

Matt 9,9-13

Hvordan viser essensen af sand kristendom sig i denne beretning, ikke alene i det Jesus sagde, men også i det han gjorde? Læg specielt mærke til hans ord, som er et citat fra Det Gamle Testamente: ”Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer“ (Hos 6,6).

Bliver vi påvirket af det samfund, vi er en del af, i forhold til fordomme og sociale skel? Hvordan kan vi undgå at udvise den samme holdning, som Jesus så stærkt fordømmer her? ”Farisæerne lagde mærke til, at Jesus sad og spiste sammen med toldere og syndere. Han var rolig og fattet, venlig, høflig og rar; og de kunne ikke lade være med at beundre det billede, han fremstillede. Det så forskelligt fra deres egen handlemåde, at de ikke kunne udholde synet. De stolte farisæere ophøjede sig selv og nedgjorde dem, som ikke var blevet velsignet med de samme privilegier og det samme lys, som de var. De hadede og foragtede tolderne og synderne. Men i Guds øjne var deres synd større. Himlens lys skinnede på deres sti og forkyndte: ”Her er vejen; den skal I følge,“ men de havde afvist gaven.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 5. bind, s. 1088).

75

FREDAG

14. FEBRUAR 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, Ved Jakobs brønd, s. 183-195; Ti, vær stille! s. 333-341; Jesus læser deres tanker, s. 460-462 · The Ministry of Healing, At hjælpe de, som fristes, s. 164-169; Arbejde blandt de umådeholdende, s. 171-182; Hjælp for de arbejdsløse og hjemløse, s. 183-200 ”Den eneste samfundsklasse, han aldrig ville billige, var dem, som adskilte sig fra andre i deres selvagtelse og så ned på de andre...

De, som er faldet, må ledes til at føle, at det ikke er for sent for dem at være mennesker. Kristus beærede menneskene med sin fortrolighed og gav dem dermed ære. Selv de, som var faldet allerdybest, behandlede han med stor respekt. Det var en stadig smerte for Jesus at komme i forbindelse med fjendskab, moralsk fordærv og urenhed; men han kom aldrig med en eneste udtalelse for at vise, at hans følsomhed var blevet chokeret eller hans forfinede smag fornærmet. Uanset hvilke onde vaner, stærke fordomme eller altbeherskende menneskelige lidenskaber han mødte, skete det altid med medfølende blidhed. Når vi får del i hans Ånd, vil vi betragte alle mennesker som vores brødre med de samme fristelser og prøvelser som os, som ofte falder og kæmper for at komme op igen, som kæmper med skuffelser og vanskeligheder og længes efter sympati og hjælp. Da vil vi møde dem på en sådan måde, at vi ikke gør dem modløse eller afviser dem, men vækker håb i deres hjerte.“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 164-165.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke holdninger hos dig personligt trænger til at forandres, så du kan blive et bedre vidne for de socialt udstødte? Hvilke skikke i kirken bør ændres, så din menighed kan blive mere effektiv?

2. Hvordan bar Jesus sig ad med at undgå både at undskylde synd og fordømme syndere? Hvordan benyttede Jesus tillid, opmuntring og tiltro for at ændre den nedadgående spiral for de socialt udstødte? Hvordan var Jesus i stand til at få disse potentielle efterfølgere til at føle sig vel til pas sammen med ham, på trods af deres generelle mistro til religiøse ledere?

3. Hvilke skel er der mellem de socialt udstødte og din menighed?

Hvordan kan disse skel fjernes?

76

DIALOG

TIL SABBATTEN | 14. FEBRUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Find eksempler fra evangeliernes beretninger, hvor Jesus deltog i et måltid. Hvem spiste han sammen med? Se evt. tekster som Mark 2,16 og Luk 14,15.

• Hvilke lignelser kan du finde, som indeholder et måltid?

Forstå det bedre

I det jødiske samfund på Jesu tid var et måltid ikke blot af social betydning. Det havde religiøs mening. Farisæerne spiste ikke sammen med alle og enhver. Deres renhedsforskrifter pålagde dem kun at spise sammen med dem, der var ”værdige“ til at dele Guds rige med dem. Almindelige mennesker (”am ha’arets“), mennesker, der af en eller anden grund var rituelt urene, åbenlyse syndere eller socialt udstødte, fik ikke plads ved deres bord. Når Jesus spiste med ”toldere og syndere“, gav han udtryk for, at han ville kunne være sammen med sådanne mennesker i Guds rige. De var accepterede af Gud.

Til at tænke over

Den, der ikke kan være med i Jesu måltid, er den, som ikke ønsker at spise med de andre!

Uddybende spørgsmål

• Kan du finde eksempler fra vores kulturkreds eller nylige historie på diskrimination på grund af etnicitet, nationalitet, køn osv.?

• Dette kvartals studier fokuserer på at gøre andre til Jesu efterfølgere. Denne uge handler om specielle grupper – bl.a. de socialt udstødte og børn. Drøft hvilke missionsprincipper som er generelle, og hvilke særlige principper der gælder i forbindelse med disse grupper!

• Af og til møder vi mennesker, vi gerne vil hjælpe. Vi føler medlidenhed med dem, men evner ikke at yde den rette hjælp. Det kan være mennesker, som har problemer, vi ikke har baggrund for at hjælpe med, fx alkoholikere, narkomaner eller ludomaner.

Hvad kan vi gøre for at skabe et netværk af professionelle kontakter, som vi kan referere til i sådanne situationer, hvor almindelig menneskelig medfølelse og en håndsrækning ikke slår til?

Personligt kristenliv

Har du nogensinde selv følt dig uden for kredsen? Har du selv været skyldig i at holde andre ude? Bed Gud om hjælp til at overvinde enhver fordom, du måtte have mod andre mennesker på grund af ydre faktorer.

77

NOTER

78

TIL SABBATTEN | 15. FEBRUAR 2014

MISSIONSBERETNING 15. FEBRUAR 2014

EN MAND UDEN SKO Zounchemay gik aldrig med sko på. Hverken i marken, hjemme, eller når han gik til landsbyen. Det var ikke fattigdom, som gjorde, at han gik uden sko. Han havde indgået en aftale med de onde ånder om, at hvis de gav ham kraft, ville han ikke gå med sko; for han fik sin kraft fra djævelen gennem fødderne.

Og Zounchemay havde stor kraft.

Gennem hemmelige fetishformularer, som ånderne havde givet ham, kunne han påføre en person forbandelser og sygdom eller fjerne en forbandelse og gøre en syg person rask.

Denne mand holdt sygdom og død i sine hænder og kunne uddele det til dem, han valgte – ofte dem, der var villige til at betale ham for denne kraft. Han lo af alle dem, som troede på kristendommen, også Papa Basile, hans chef i det lokale bageri. Papa Basile var nu adventist, og da Zounchemay fandt ud af, at hans chef var blevet en kristen, råbte han: ”Bager!

Hvilken ny dumhed har du nu fundet på? Tror du, at du kan overleve den onde trolddom, som jeg kan kaste over dig? Du får mig til at le.“ Men en dag så det ud til, at Zounchemays kraft var ved at forlade ham. Uden noget varsel blev hans kone og hans børn meget syge. Han påkaldte ånderne for at helbrede dem; men hans familie fik det ikke bedre. Han forsøgte enhver form for trolddom, han kendte, men intet hjalp. I sin desperation sendte han bud efter sin chef, Papa Basile, som med det samme kom sammen med en lille gruppe fra kirken. Zounchemay tryglede dem om at gøre hans familie rask.

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

De kristne fjernede alle hans skåle med urter og magiske objekter. De brændte det hele, mens resten af landsbyen så på med forbløffelse. Da hytten var renset, samlede de kristne sig rundt om den syge familie og læste fra Bibelen.

Derefter bad de alvorligt om, at Gud ville helbrede denne mands familie og vise dem, at den sande kraft kommer fra den sande Gud i himlen. Straks begyndte de syge familiemedlemmer at få det bedre.

Zounchemay var overbevist. Han afsværgede de onde ånder og vendte sig til den sande og almægtige Gud, som kunne helbrede hans familie og forandre hans liv. Han og hans kone bad Papa Basile om at fortælle dem om Gud og Bibelen.

De begyndte at komme i den lille adventistkirke. Zounchemays kærlighed til Gud voksede, og han begyndte at dele sin tro med andre. Den tidligere heksedoktor lagde sin fortid bag sig og blev døbt. Det har været en hård kamp; for den onde giver ikke slip uden videre. Men himlens Gud er stærkere. Zounchemay ændrede sit navn, som betød ”djævelens mad“, og er nu kendt som bror Mathias.

Og han, som før gik barbenet, fordi han havde indgået en pagt med djævelen, går nu med sko og deler sin tro på Jesus med alle, han møder.

79

8

TIL SABBATTEN | 22. FEBRUAR 2014

Sammen med de rige og de berømte

Ugens vers

”For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter.“ (1 Tim 6,10).

Introduktion

Det siges, at folk bruger penge, de ikke har, på det de ikke har brug for, for at gøre indtryk på folk de ikke synes om.

Det kan diskuteres, hvor sandt dette er; men det er hævet over enhver tvivl, at penge har en mægtig indflydelse på os alle. Personlige økonomiske vaner giver et meget korrekt billede af et menneskes værdinormer, og derfor er penge faktisk også et åndeligt spørgsmål.

Det er utvivlsomt derfor, Bibelen bruger så meget tid på at tale om det.

Berømmelse går ofte hånd i hånd med penge. Filmstjerner, dygtige sportsfolk og nationale politikere har tit begge dele. Berømte personer har stor indflydelse, en form for magt. Men Jesus var ikke imponeret af menneskers rigdom eller magt. Han ønskede at nå dem personligt, ligesom han ønskede at nå alle andre. Han ønskede, at de skulle have den form for rigdom, der ikke kan købes for penge.

Ugens tekster

80

· 5 Mos 8,17-18 · 1 Mos 13,5-6 · Joh 3,1-5 · Luk 19,1-10 · Mark 4,18-19 · Matt 19,16-26

SØNDAG

16. FEBRUAR 2014

Rigt velsignet Som faldne mennesker har vi en tendens til misundelse, især over for dem, som har flere penge end os (uanset hvor mange penge vi selv allerede har). Men Bibelen taler ikke ubetinget nedsættende om rigdom eller de rige. Som med så meget andet i livet opstår problemerne ikke nødvendigvis fra tingene i sig selv, men fra den måde, hvorpå vi forholder os til dem.

5 Mos 8,17-18 1 Mos 13,5-6; 41,41-43 Job 1,1-3 Dan 4,28-31

Hvilket råd giver Guds Ord mht. rigdom? Hvorfor var det så vigtigt for Israel ikke at glemme, hvor deres velsignelser kom fra?

Der er ingen tvivl om, at mennesker som Abraham, Josef, Mordokaj, Ester, Hizkija, Josija og Joshafat både var velstående og optaget af åndelige ting. Derimod viser Nebukadnesars eksempel faren ved at gøre rigdom til en afgud, hvilket er let for enhver at gøre. På den anden side bragte det store åndelige og materielle velsignelser til det gamle Israel, når de indså, at Guds gavmildhed var grundlaget for deres rigdom. De blev specielt advaret imod at glemme, hvem deres velsignelser kom fra, noget vi alle kan tage ved lære af.

Kort sagt er rigdom ikke i sig selv et udtryk for åndelig fattigdom eller ligegyldighed. Der har levet nogle meget fromme og trofaste rige mennesker og også nogle temmeligt afskyelige og onde. Under alle omstændigheder bør vi ikke gøre ønsket om rigdom til en besættelse; og vi bør heller ikke se ned på dem, som er rige. De har lige så meget brug for at blive frelst som alle andre.

Til at tænke over

Hvordan er din holdning over for de rige? Det er let at være misundelig, ikke sandt? Hvordan kan du lære at hæve dig ud over disse følelser og betragte rige mennesker som personer, der ligesom alle andre har brug for at kende Jesus og hans frelsende nåde?

81

MANDAG

17. FEBRUAR 2014

Et natligt møde Jesus lod sig ikke skræmme af højtstående, berømte mennesker. Og han hverken så ned på eller beundrede den sociale elite. Frelseren var klar over, at verdslig rigdom ikke giver fred, personlig tilfredsstillelse, meningsfulde personforhold eller en dyb hensigt med tilværelsen. Den mest velstående stormand kunne let være mere ensom, tom og vred end den enkleste, fattigste og mest ydmyge Kristi efterfølger.

Joh 3,1-15 Joh 2,13-25

Analyser Jesu møde med Nikodemus. Hvilke begivenheder var sandsynligvis baggrunden for Nikodemus’ interesse i Jesu budskab? Hvilken betydning har mørket? Hvad er det vigtigste i Kristi budskab til Nikodemus?

Nikodemus havde set Guds kraft og autoritet åbenbaret gennem Jesu gerninger og ønskede derfor at mødes med ham, men hemmeligt. Jesus kunne have afvist denne hemmelige henvendelse; men da han ikke ønskede, at nogen skulle gå fortabt, benyttede han med glæde denne anledning til at bringe Nikodemus et skridt nærmere Guds rige. Nikodemus’ fattigdom var åndelig, ikke materiel. Han havde stor verdslig rigdom og en høj stilling; alligevel var han åndeligt udsultet.

Instinktivt reagerede Nikodemus imod enhver antydning om, at en kundskabsrig israelit som ham trængte til omvendelse. Men Jesus blev ved og stillede Nikodemus over for det evige valg mellem dom og frelse. Da han var bange for fordømmelse og latterliggørelse, nægtede han at tage imod Jesu indbydelse. Tilsyneladende var samtalen en fiasko. Men det åndelige frø, som var sået, lå gemt og begyndte langsomt at spire i hans hjertes hårde jord. ”Efter Herrens himmelfart, da disciplene blev spredt under forfølgelserne, trådte Nikodemus modigt frem. Han brugte sin rigdom til støtte for den lille menighed, som jøderne havde ventet at kunne udslette ved Kristi død. Han, som havde været så forsigtig og rådvild, var i farens stund så fast som en klippe, opmuntrede disciplenes tro og skaffede dem midler til at fremme arbejdet for evangeliet.

Han blev hånet og forfulgt af dem, der tidligere havde vist ham ærbødighed. Han blev fattig på denne verdens gods; men han svigtede ikke den tro, som fik sin begyndelse under den natlige samtale med Jesus.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 177).

82

TIRSDAG

18. FEBRUAR 2014

Rig og berygtet Rigdom går ikke altid hånd i hånd med agtværdighed. Selv om mange tjener deres rigdom på en ærlig måde ved hårdt arbejde, flid og Guds velsignelser, er andre ganske enkelt forbrydere. Og endnu værre: nogle opnår deres rigdom på en lovlig, men umoralsk måde; for som vi godt ved, er ikke al umoral ulovlig.

Matt 9,10-13 Luk 5,27-32; 19,1-10

Sammenlign teksterne. Hvad lå bag den kritik, som Jesus mødte?

Hvad lærer hans reaktion på denne kritik os om nåde?

Jeriko, hvor Zakæus boede, havde udviklet sig til et betydeligt handelscenter. Herodes’ palads lå også der. På grund af dens geografiske beliggenhed havde den også en toldbod. Zakæus kunne med lethed være blevet rig på lovlig vis som regionens øverste tolder.

Men beretningen antyder, at grådighed fik ham til at overskride lovens grænser. Ivrige patrioter så ned på selv ærlige toldere; for de blev betragtet som redskaber for de romerske undertrykkere. Men uærlige toldere som Zakæus var i særlig grad foragtet. Matthæus (Levi) havde en lignende stilling i Kapernaum under Herodes Antipas. I virkeligheden havde de tilegnet sig en rolle som agenter for den romerske regering, og de blev betragtet som forrædere, eller endnu værre, som tyvagtige forrædere.

Men dette afskrækkede ikke Jesus. Han trodsede sociale restriktioner og spiste sammen med dem. Dette fremkaldte skarp kritik fra både præster og almindelige mennesker. Og pga. Jesu samkvem med dem blev nogle af disse foragtede mennesker til sidst vundet for evangeliet. Matthæus blev ikke alene en af de tolv, men også en af Det Nye Testamentes forfattere.

Vi bør være forsigtige med den bedømmelse, vi foretager af andre menneskers åndelige liv. Selv om ikke alle synder er lige grove – nogle er dog bestemt værre end andre – så står vi alle lige over for Gud i den forstand, at vi alle har brug for Kristi retfærdighed.

Til at tænke over

Tænk over en meget kendt, men foragtet person fra din kultur.

Forestil dig, hvordan det ville være, hvis du fik mulighed for at vidne for denne person. Ville du i det hele taget ønske at gøre det?

Hvad ville du sige?

83

ONSDAG

19. FEBRUAR 2014

Et forgyldt budskab Mark 4,18-19 Luk 1,51-53; 6,22-25; 12,16-21; 16,13

Analyser skriftstederne. Hvilke praktiske råd indeholder de?

Hvilke åndelige advarsler gives? Hvordan kan disse skriftsteder benyttes af de troende i deres arbejde for at gøre de rige til Jesu efterfølgere?

Det siges, at vi ikke ejer ting, men at tingene ejer os. Hvor er det let at blive optaget af materielle ting. Dette er en af grundene til Jesu advarsel om ”rigdommens blændværk“.

Tænk over, hvor let vores åndelige værdinormer forvrænges pga. penge eller jagten på penge. Hvor er det vigtigt, at vi holder fast ved denne sandhed, når vi forsøger at nå dem, som måske allerede er blevet forblindede af deres rigdom.

Samtidigt har vi alle brug for at granske os selv. Nogle mennesker lever, som om det eneste spørgsmål, de vil blive stillet i dommen er: Hvor mange penge har du samlet dig?

Kristus vender op ned på vores forkerte værdinormer. Det er ikke forbudt at eje ting; men de må sættes i det rette perspektiv. Materielle goder er bestemt af Gud til at gavne menneskene. De bliver til velsignelser, når vi deler dem frem for at samle dem for os selv. Når vi samler dem, bliver de til en forbandelse.

Materialistiske mennesker, enten de er rige eller fattige, står i fare for at forspilde deres evige ve og vel til fordel for midlertidige glæder. Evig tilfredsstillelse byttes med forbigående drømme, som forringes og bliver umoderne. Mennesker tjener enten Gud eller penge, aldrig begge. Alle, både rige og fattige, har brug for at blive mindet om Jesu ord: ”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv?“ (Mark 8,36).

Til at tænke over

84

Denne advarsel om materialisme er vigtig for alle, som tror, ikke kun pga. deres egen sjæls frelse, men også for kirkens udadvendte arbejde. For hvordan kan vi advare de rige om de eventuelle åndelige farer i deres rigdom, hvis vi selv er fanget i det samme livsmønster?

TORSDAG

20. FEBRUAR 2014

Faresignaler Matt 19,16-26

Hvilke åndelige farer omtales i denne bibeltekst? Hvordan kan de kristne hjælpe nutidens ”rige unge mænd“?

Han havde anbefalinger, kvalifikationer, mange materielle goder, en upåklagelig moral og ubegrænset selvværd. Denne unge discipelkandidat spurgte ivrigt Mesteren om hans opskrift på frelse. Burde Jesus være blevet smigret? ”Endelig kan vi omvende overklassen!“ Ingen sådanne tanker forurenede Kristi tankegang. Hvis den unge mand havde forventet ros, blev han dybt skuffet. I stedet fremsatte Jesus de ti bud som minimumstandarden for lydighed. Måske lykønskede den unge mand sig selv. Ud fra hans standard havde han langt overgået den første forhindring. Men Kristus havde andre steder krævet en retfærdighed, der gik ud over de religiøse lederes.

Ville hans standard sænkes for at imødekomme denne kandidat?

Judas ville have jublet. Enhver, som havde ansvar for PR, ville have været henrykt. Tænk, hvad det ville betyde for deres omdømme at have en rig tilhænger!

Men åndelige mangler kan ikke ignoreres eller bagatelliseres; for Kristi mission er hellig. Kompromis kan ikke accepteres. Enhver selvisk tilfredsstillelse må opgives. Kristus opstillede denne tretrins proces: Sælg dine ejendele, giv til de fattige, følg mig. Dette var åndeligt set farligt område. Selv om han var ung, havde den unge mand samlet sig en stor formue. Luksuriøse huse, smukke vingårde, veldyrkede marker, fint tøj, smykker, tjenere, husdyr, måske hurtige specialbyggede hestevogne – alt dette er måske i et øjeblik faret igennem den unge mands tanker. Guds krav var ubøjelige. Han kunne hverken forhandle eller købslå om prisen. Jesus krævede alt. Verdslig storhed opgivet til fordel for himlens skatte. ”Så mange kommer til Kristus, rede til at forene deres interesser med hans, og har ligesom den rige unge mand et inderligt ønske om at arve evigt liv! Men når prisen bliver fortalt, når de får at vide, at de må opgive alt, huse og jord, kone og børn, og ikke regne deres eget liv for dyrt, går de sorgfulde bort. De ønsker himlens skatte, og et liv, som måles med Guds liv; men de er ikke villige til at opgive deres jordiske skatte. De er ikke villige til at overgive alt for at få livets krone.“ (Ellen White, The Adventist Review and Sabbath Herald, 19. april 1898.)

85

FREDAG

21. FEBRUAR 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, Nikodemus, s. 167-177; Levi-Matthæus, s. 272-280; Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? s. 518-523; Zakæus, s. 552-556 · The Ministry of Healing, Arbejdet for at nå de rige, s. 209-216 ”Der er sagt meget om vores pligt over for de oversete fattige; burde ikke den samme opmærksomhed vies til de oversete rige? Mange betragter denne samfundsklasse som håbløs, og de gør kun lidt for at åbne øjnene på dem, som er forblindede og forvirrede af denne verdens herligheds glans, og som har mistet evigheden i deres livs beregning. Tusinder af velstående mænd er gået i døden uden at være blevet advaret. Men hvor ligegyldige de end måtte synes, er mange blandt de rige tyngede i sjælen. ”Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge, den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den“ (Præd 5,9). Den, der ”har gjort guld til sin sikkerhed“ (Job 31,24), har ”fornægtet Gud i det høje“ (Job 31,28). ”Ingen kan dog købe en broder fri eller betale Gud løsepenge for ham. – Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid“ (Sl 49,8-9)...

Rigdom og verdslig ære kan ikke tilfredsstille sjælen. Mange blandt de rige længes efter en eller anden guddommelig forsikring, et åndeligt håb. Mange længes efter noget, der vil bringe en ende på deres formålsløse livs ensformighed. Mange i det offentlige liv føler et behov for noget, de ikke har. Få af dem går i kirke; for de føler, at de ikke får noget ud af det. Den undervisning, de hører, rører ikke ved deres hjerte. Bør vi ikke rette en personlig appel til dem?“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 210).

Spørgsmål til drøftelse

86

Velstående medlemmer havde stor betydning for den økonomiske opretholdelse af den første kristne kirke. Offervilje karakteriserede de fleste velstående troende. Guds rige består af ærlige og oprigtige mennesker fra alle samfundsklasser. De kristne bør ikke blive hverken skræmt eller betaget af de rige, men bør uden frygt forkynde Guds åbenbaringer, så de kan blive frelst. Ud fra den kendsgerning, at vi aldrig må gå på kompromis, hverken når det gælder teologi eller principper, hvilke praktiske ændringer kan din menighed foretage, så velstående mennesker kan finde det lettere at tilbede sammen med jer? Hvordan giver din menigheds strategi for udadrettet evangelisme mulighed for at nå de rige? Hvilke specifikke ting kan din menighed gøre for at nå dem?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 22. FEBRUAR 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Denne sabbat kan være en god anledning til at se på nogle af de bibelske spørgsmål, klassen har samlet i løbet af kvartalet.

• Lukas dedikerede sit evangelium såvel som Apostlenes Gerninger til Teofilus, en rig mand, som sponsorerede Lukas. Som forfatter valgte Lukas begivenheder og udsagn fra Jesus, som på en særlig måde omtalte og appellerede til de rige og bedrestillede. Læs overskrifterne i Lukasevangeliet og find nogle af Lukas’ beskrivelser af de rige. Del evt. opgaven med andre fra klassen og læs og drøft nogle af de tekster, I finder.

Det er bemærkelsesværdigt, at vi har fire evangelier, som fortæller historien om Jesus på hver sin måde. I modsætning til for eksempel Koranen gjorde de første kristne intet for at standardisere ét enkelt evangelium og derefter smide de andre overbord, på trods af mindre uoverensstemmelser i betydningsløse detaljer.

De fire evangelier er i virkeligheden skrevet for forskellige grupper. Hver forfatter havde til hensigt at nå en bestemt læsergruppe.

Hvert evangelium er derfor også et eksempel på, hvordan Helligånden inspirerede en forfatter til at præsentere Jesus for en given gruppe mennesker. Ved at se på de forskellige måder, hvorpå Jesus fremstilles, kan vi lære noget om, hvordan vi skal søge at nå for eksempel de rige (Lukas), de ”almindelige“ eller fattige (Markus) eller de skriftkloge (Matthæus).

Uddybende spørgsmål

• En udfordring ved at bygge tilliden til succes i livet på rigdom eller materielle værdier er, at du kan miste dem. Frygten for at miste hvad man har, er motivationen bag mange menneskelige reaktionsmøstre. Overvej og drøft, om der i dit liv findes materielle goder eller rigdom, som du føler dig så afhængig af, at dine livsværdier vil bryde sammen, hvis du mister dem?

• I Danmark havde vi gennem mange år Skodsborg Badesanatorium, som var en mission, hvor vi nåede højere samfundslag i Norden. Hvad kan vi gøre i dag for at nå den samme gruppe?

• Hvordan vil du definere ”rigdom“? Inden for Danmarks grænser? I forhold til verden iøvrigt?

87

DIALOG

Mødet med dagligdagen

TIL SABBATTEN | 22. FEBRUAR 2014

Mange undersøgelser viser, at mennesker føler sig mere lykkelige i Danmark end i næsten alle andre lande. De afslører også, at de områder, som afgør, om vi føler os lykkelige, er mental sundhed og tryghed i familien – snarere end materiel overflod.

• Tænk over, om du i din dagligdag møder rige mennesker, som i virkeligheden først og fremmest ønsker sig en sådan tryghed og fred, som du har som kristen. Hvordan kan du aflægge vidnesbyrd for dem, som giver mening?

Noter

88

MISSIONSBERETNING 22. FEBRUAR 2014

AT TJENE GUD I SATANS OMRÅDE Hvordan er det at stå ansigt til ansigt med djævelen hver dag? Her er Janviers historie. ”Jeg betragtede mig selv som en kristen. Jeg og min familie gik i kirke; men jeg følte ikke, at det bragte mig nærmere til Gud. Kirkens medlemmer deltog i voodooceremonier, som gennemsyrer hele Benins kultur. En dag bad jeg Gud om at vise mig en bedre vej.

Jeg begyndte at tilbede sammen med en karismatisk gruppe; men på et tidspunkt begyndte medlemmerne at slås, og gruppen blev splittet i to. Den ene del begyndte at studere Bibelen sammen med en syvendedags adventist, og jeg blev overbevist om, at dette var Guds svar på min bøn. Her var en kirke, som baserede hele sin eksistens på Bibelen og afviste al trolddom. Sammen med over 25 mennesker fra den karismatiske kirke besluttede min kone og jeg os for at blive døbt og tilslutte os Syvendedags Adventistkirken.

Vi flyttede tilbage til min hjemlandsby for at dele vores nye tro, og efter fem år var der en gruppe på 38 troende.

Min yngre bror og hans familie tilsluttede sig også Adventistkirken. En dag anklagede folk i hans landsby ham for at have fornærmet voodoohøvdingen.

De forlangte, at han købte brændevin til hele landsbyen og gav høvdingen en undskyldning. Over 30 mænd kom for at dræbe min bror og hans familie; men de var flygtet til vores hus. Vi knælede og bad om Guds beskyttelse. De vrede landsbyboere omringede vores hus, råbte og påkaldte de onde ånder; men de

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

kunne ikke gøre os noget; for vi bad.

Da flokken gik, tog de min brors kano med sig og bar den ind i landsbyen. Der forbandede de den og satte den i midten af voodoohuset. Hvis nogen rørte kanoen, ville han blive forgiftet og dø. Men vi bad om Guds beskyttelse og hentede kanoen, som min bror havde brug for, når han fiskede. Vi bragte den ned til floden, vaskede den og indviede den igen til Gud. Landsbyens beboere var forbløffede over, at ingen af os adventister døde, da vi rørte ved kanoen.

Tre dage senere faldt det store voodoohus af beton sammen. Det så ud, som om en stor hånd havde knust det, og selv fundamentet var ødelagt. Landsbyboerne ønskede at lægge flere forbandelser på adventisterne. Men de var også bange.

Vi fastede og bad om Guds beskyttelse.

Efter syv dage døde tre af voodoopræsterne uden nogen synlig årsag. Nogle af beboerne kom til vores gudstjeneste for at finde ud af, hvor vores kraft kom fra.

Men de fandt intet, som kunne vise, at vi var årsag til præsternes død. Til sidst bad de os om tilgivelse og om ikke at lægge flere forbandelser på dem.

Næsten dagligt møder vi djævelens forbandelser. Men Gud hjælper os på mirakuløs vis, og mange kommer til os for at søge Guds hjælp og tjener nu Gud. De har indset, at vi ikke har nogen hemmelig kraft ud over vores tro på Gud.“

89

9

90

TIL SABBATTEN | 1. MARTS 2014

At gøre de magtfulde til Jesu efterfølgere

Ugens vers

”Guds ord havde fremgang, og tallet på disciple i Jerusalem blev større og større; også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.“ (ApG 6,7).

Introduktion

”Disciplene var ikke udstyret med martyrernes mod og styrke, før dette var påkrævet. Men da blev Frelserens løfte også opfyldt. Da Peter og Johannes vidnede for Rådet, ”undrede de [folkets ledere] sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus“ (ApG 4,13).

Det siges om Stefanus, at ”alle, der sad i Rådet, stirrede på ham, og for dem at se var hans ansigt som en engels ansigt“ (ApG 6,15).

Rådets medlemmer kunne ”ikke modstå den visdom og ånd, som han talte med“ (ApG 6,10). Og Paulus siger om sit eget forhør i kejserens domstol: ”Under mit første forsvar kom ingen mig til hjælp.

Alle svigtede mig... Men Herren stod mig bi og gav mig kraft til at fuldføre min forkyndelse af budskabet, så at alle folkeslagene kan få den at høre, og jeg blev udfriet af løvens gab“ (2 Tim 4,16-17).

(Ellen White, The Desire of Ages, s. 354-355.)

Ugens tekster

· Rom 13,1-7 · Mark 2,23-28 · Matt 8,5-13; 26,57-68; 27,11-14 · ApG 4,1-12

SØNDAG

23. FEBRUAR 2014

Respekt for myndighederne Ned igennem århundrederne har mennesker kæmpet med at forstå regeringers rolle og funktion, og hvordan borgere bør forholde sig til dem. Hvad giver herskere ret til at herske? Hvad er den bedste form for regering? Skal man altid adlyde sin regering? Hvis ikke, hvorfor ikke? Dette er kun nogle få af de mange spørgsmål, som vi stadig væk kæmper med.

Rom 13,1-7

Hvilket vigtigt budskab indeholder disse vers for os? Hvordan kan disse vers og det budskab, de lærer, misbruges? Hvilke eksempler har vi fra historien? Hvordan kan vi som en kirke lære af disse fejl, både fra vores egen kirkes historie og fra den kristne kirke generelt?

Undertrykkelse og brutalitet kendetegnede det romerske imperium på Jesu tid. Romerske legioner terroriserede og undertrykte civiliserede lande og tvang dem til at blive en del af imperiet. Hundredetusinder blev fordrevet, fængslet og slået ihjel. Marionetregeringer tilladt af Rom var måske værre end Rom selv. Men det er interessant, at Jesus aldrig støttede nogen form for oprør imod denne regering eller undladelse af skat (se Luk 20,25). Jesu eneste civile ulydighed, da han væltede pengevekslernes borde i templet, viste hans afsky over for præsternes magtmisbrug. Den var egentlig ikke rettet imod romerne. ”Guds folk vil anerkende menneskelige regeringer som en guddommeligt udpeget institution og vil lære, at lydighed imod den er en hellig pligt inden for dens lovlige rammer. Men når dens krav er i strid med Guds krav, må Guds ord anerkendes for at stå over al menneskelig lovgivning. ”Så siger Herren“ må ikke tilsidesættes for et så siger kirken eller staten. Kristi krone skal væves over alle jordiske herskeres diademer.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 402.)

91

MANDAG

24. FEBRUAR 2014

”Har I ikke læst...?“ Desværre var nogle af de mest magtfulde og indflydelsesrige mennesker, som Jesus mødte, de religiøse ledere, hvoraf mange var åbenlyst fjendtlige over for ham.

I sine møder med dem forsøgte Jesus altid at fremhæve frelsen. Han opsøgte ikke skænderier; han forsøgte at frelse alle mennesker, også de magtfulde og indflydelsesrige, som til sidst kom til at dømme ham til døden.

Mark 2,23-28; 3,1-6 Matt 12,1-16

Hvordan forsøgte Jesus at nå disse mennesker, på trods af deres åbenlyse fjendtlighed? Hvad sagde og gjorde han, som burde have rørt ved deres hjerter, hvis de ikke havde været så lukkede over for ham?

Det er interessant, at Jesus i sin omgang med disse mennesker henviste til Skriften og folkets historie. Dette burde have rørt de religiøse leder. Jesus apellerede til det, som burde have været fælles for dem. Han citerede fx Bibelen, da han talte om betydningen af barmhjertighed fremfor ritualer. Ved at gøre dette forsøgte han at give disse ledere en dybere forståelse af loven, som de med så stor iver og fromhed hævdede at værne om og overholde.

I sin samtale om at trække et dyr op af en brønd om sabbatten apellerede Jesus til den mest grundlæggende opfattelse af anstændighed og venlighed, som alle burde have. Men problemet var, at de i deres bitterhed og had mod Jesus havde mistet selv en sådan omtanke.

Endelig burde miraklerne have talt højt og tydeligt til disse indflydelsesrige ledere om det ekstraordinære menneske, som var iblandt dem.

Til at tænke over

92

Det er let for os i dag at se tilbage og undre os over disse mænds blindhed og hårdhed. Men hvordan kan vi sikre os, at vi ikke lukker af for mere lys fra Gud i vores anstrengelser for at beskytte noget, som vi ikke ønsker at give slip på? Hvorfor er det lettere at komme til at gøre dette, end vi tror?

TIRSDAG

25. FEBRUAR 2014

Officeren Mange af Jesu møder med magtfulde personer endte i vrede. Men der var også bemærkelsesværdige undtagelser som fx Nikodemus.

Et andet positivt møde var med den romerske officer i Kapernaum.

Matt 8,5-13 Luk 7,1-10

Hvad kan vi ud fra disse beretninger lære om at vidne for mennesker i magtfulde positioner?

Da officeren fandt ud af, at Jesus var på vej, sendte han adskillige venner for at overtale Jesus til ikke at komme. I sin dybe respekt for jødernes gudstro og Jesu åndelige lederskab, følte han sig uværdig til at modtage Jesu personlige opmærksomhed. Lige før Jesus nåede frem, gik han til sidst selv ud for at møde ham. Han forklarede situationen og udtrykte sin tro på, at Jesu befaling ville være nok til at gøre hans tjener rask. Fra sin militære erfaring vidste han alt om autoritet. Han adlød sine overordnede; og hans underordnede adlød ham. Hvor er det fantastisk, at denne mand, som havde både magt og indflydelse, og som til og med var romer, kunne have en så dyb tillid, når mange med store åndelige fortrin afviste Jesus.

Her er det gavnligt at foretage en selvransagelse. Vi må spørge os selv, om vi er blevet så selvtilfredse, at vi kun fremholder de rigtige doktriner i stedet for at have en levende troserfaring? Har nye medlemmer, som måske ikke endnu har så stor kundskab, udvist større tro end dem, som er vokset op inden for kirken? Har vores åndelige fordele ført til, at vi stoler på os selv? Har vi overset anledninger til åndelig vækst og vidnesbyrd? Hvis vi er nødt til at svare bekræftende på nogle af disse spørgsmål, er Kristus svaret. Alle kan have en erfaring som den romerske officers. Denne beretning bør opmuntre alle, som forsøger at forkynde evangeliet blandt mennesker i magtpositioner. Hvor mange ”romerske officerer“ findes der i vores århundrede? Måtte deres tro inspirere og styrke vores.

Til at tænke over

Der er en kraft i uselvisk og selvfornægtende tjeneste, som kan røre ved mennesker, uanset hvilken rang eller klasse de tilhører.

Hvilke af disse karaktertræk viser sig i vores liv og vidnesbyrd?

93

ONSDAG

26. FEBRUAR 2014

Dommens dag Matt 26,57-68; 27,11-14 Luk 23,1-12 Joh 18,19-23.

31-40; 19,8-12

Hvad kan vi lære af Jesu vidnesbyrd til disse magtfulde mennesker?

I disse sidste scener fra Jesu tid på jorden kan hans efterfølgere se glimt af den smertefulde pris, hans urokkelige trofasthed kostede.

Fra arrestationen til korsfæstelsen aflagde Jesus vidnesbyrd over for landets mest magtfulde mennesker, både konge, statholder og præster. Jesus iagttager den ene efter den anden af disse mænd, som er berusede af verdslig magt. De har tilsyneladende kontrol over ham.

Soldaterne sender Jesus frem og tilbage mellem deres forskellige retssale, deres rådsforsamlinger, deres paladser og deres domsstole uden at være klar over, at dette i sidste ende er hans verden. Den dom, de afsiger over Jesus er til syvende og sidst den dom, de fælder over sig selv.

Jesus vidnede for at vinde disciple; men nogle gange var resultatet meget anderledes, end han kunne have ønsket. Hvor ville det have glædet Jesus, hvis Pilatus, Kajfas, Herodes og andre havde overgivet deres hjerte til ham og omvendt sig. Men i stædighed modsatte de sig hans appel og sagde hårdhjertet nej til deres sidste indbydelse til frelse.

De, som i vore dage forsøger at få andre til at blive Jesu disciple bør også være klar over, at resultaterne af deres vidnesbyrd ofte ser ud til at blive meget anderledes end det, de har ønsket og bedt om.

Det er ikke altid muligt at måle resultaterne af deres anstrengelser.

Dette bør hverken gøre dem modløse eller få dem til at opgive deres arbejde for andre. En ægte discipel er ligesom Kristus selv tro indtil enden, ikke tro indtil skuffelse indtræffer. At opfordre lyttere til at tage en afgørelse vil skille hveden fra avnerne. Man glæder sig over hveden; sørger over avnerne; og indhøstningen fortsætter.

På trods af Kristi tilsyneladende mangel på succes over for disse mægtige mænd skete der noget fantastisk. Ifølge ApG 6,7 voksede ikke alene antallet af disciple; men ”også en stor gruppe præster blev lydige mod troen.“ Kun Gud ved, hvor mange af disse præster, der havde været til stede og lyttet og set Jesus i de sidste timer af hans liv.

94

TORSDAG

27. FEBRUAR 2014

En tidlig eksplosion Jesu første disciple forkyndte ivrigt evangeliet over alt i datidens civiliserede verden. Huse, synagoger, offentlige stadions, retslokaler og kongelige paladser blev scener, hvor Guds rige blev forkyndt.

Men Jesus havde forudsagt arrestationer, restforfølgelser og fjendtlige kongelige forsamlinger for disse første disciple (Matt 10,16-20).

Desværre var de, som var gennemsyrede af verdslig magt, de sidste til at modtage Kristus.

Tag tid til at læse så meget som muligt af ApG 4,1-12; 13,5-12.50; 23,1-6; 25,23-26,28.

Vi kan få indtryk af, at mange straks blev omvendt, men det er imidlertid ikke tilfældet. Såtiden gik forud for høsten. Kristus havde trofast forkyndt evangeliet. Missionærer havde vidnet i hele Judæa. De første, som blev omvendt, var uden tvivl med til at bringe budskabet ud til andre. Da Kristus sejrede over døden og derved bekræftede sit budskab, tog tusinder, som havde været afventende, beslutningen om at følge ham. De havde fulgt ham i hemmelighed. Deres hjerte havde taget imod hans indbydelse. Men kulturelle faktorer, arbejdsmæssig sikkerhed og pres fra familiemedlemmer havde forsinket deres åbenlyse svar. Jesu opstandelse krævede, at de tog en beslutning.

Og så kom apostlen Paulus selvfølgelig ind i billedet. Men hans vidnesbyrd var ikke lige populært alle steder. Af og til blev han forfulgt og bortvist af betydningsfulde mænd og kvinder. Han blev stenet, pisket, fængslet og på andre måder forfulgt, ofte foranlediget af magtfulde personer. Politiske motiver lå ofte til grund for deres anti-kristne holdninger.

Statholderen Felix satte Paulus i fængsel for at neddysse den religiøse modstand imod Paulus. Hans efterfølger Festus var mere retfærdig, men manglede politisk viljestyrke til at frigive Paulus.

Under et officielt besøg bad kong Agrippa og hans søster Berenike (som var af Herodes’ kongehus) om at høre Paulus. Desværre afviste de, ligesom andre af deres familiemedlemmer, indbydelsen til frelse.

Jesu disciple i det 21. århundrede må være lige så udholdende, selv om de skulle møde lignende afvisning og forfølgelse.

Til at tænke over

Hvordan kan de, som forsøger at vinde verdslige og religiøse ledere for Kristus, undgå at blive skuffede pga. gentagne afvisninger? Hvem kan ellers blive påvirket af forkyndelsen af evangeliet, når Jesu efterfølgere forkynder for magtfulde personer?

95

FREDAG

28. FEBRUAR 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, Officeren i Kapernaum, s. 315-318; Jesus for jødernes domstol, s. 698-715; For Pilatus’ domstol, s. 723-740 · The Ministry of Healing, Arbejde blandt de rige, s. 209-216; · The Acts of the Apostles, Det er lige ved, at du overtaler mig, s. 433-438 ”Det er ikke ved en tilfældig, henkastet kontakt, at rige mennesker, som elsker og tilbeder verden, kan drages til Kristus. Dette er ofte de mest vanskelige mennesker at komme i kontakt med. Der må gøres en personlig indsats for disse af mænd og kvinder, som er fyldt med missionærånd, og som ikke svigter eller bliver modløse.

Nogle er specielt egnede til at arbejde for de øverste samfundsklasser.“ (Ellen White, The Ministry of Healing, s. 213) Spørgsmål til drøftelse

1. Hver gang Jesus vidnede for magtfulde personer, lagde også andre mærke til det. Nogle havde høje stillinger, andre ikke.

Ligesom Nikodemus og Josef fra Arimatæa kom mange blandt den uddannede præstestand langsomt til troen. Nogle af dem, som var vidner til Jesu sammenstød med de religiøse ledere, gjorde det samme. Vulkansk aktivitet ligger ofte skjult under overfladen. Det er umuligt med øjnene at måle den skjulte aktivitet. Det kræver specielle måleapparater at foretage nøjagtige målinger. På samme måde var den eksplosive mulighed i Jesu arbejde skjult under hans tid på jorden. Men efter hans opstandelse eksploderede hans rige, hvilket kunne ses i de mange omvendelser også blandt mennesker i indflydelsesrige stillinger.

Det, som trofast var blevet sået, gav endelig en rig høst. Hvad bør disse kendsgerninger fortælle os om, hvor vigtigt det er, at vi ikke bliver modløse, når det ikke ser ud til, at vores forkyndelse er så effektiv, som vi ønsker, især blandt den magtfulde oveklasse?

2. I citatet ovenfor skrev Ellen White, at nogle er mere velegnede til at arbejde for at nå de magtfulde. Hvilke kvalifikationer kan hun have haft i tanke? Hvorfor må vi samtidigt passe på ikke at begrænse dem, som vi mener ikke er kvalificerede?

96

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. MARTS 2014

Aktiviteter og dialog Guds ord

Evangelierne er fulde af eksempler på Jesu barmhjertighed mod den gruppe, vi læser om i denne uge, mod mennesker med indflydelse.

Kan du finde andre eksempler end de personer, som studiet omtaler? Del evt., hvad du finder, med din klasse.

Uddybende spørgsmål

• Vores samfund er indrettet meget anderledes end de samfund, den første kristne menighed stod over for. Hvem er de ”magtfulde“ i dagens danske samfund? Er der nogen forskel på ”rig“ og ”magtfuld“? Hvilke grupper vil du regne blandt ”magtfulde“ eller indlydelsesrige grupper? Journalister, politiske nøglepersoner, fremtrædende medieskikkelser?

• Hvordan opnår vi indflydelse på de mennesker, der er med til at forme de offentlige samfundsværdier og – synspunkter?

• Hvilke personer vil du regne for ”magtfulde“ eller indflydelsesrige på det religiøse område i Danmark i dag? Hvad kan vi gøre for at nå sådanne mennesker med vores budskab?

• Hvilken rolle mener du, at menighedens kommunikationsafdeling kan spille i at nå mennesker med lokal eller national indflydelse?

Mødet med dagligdagen

• Inviter evt. en person til klassen, som har erfaring i samarbejde med offentlige myndigheder eller indflydelsesrige personer inden for et bestemt område, som fx ADRA – og bed dem dele erfaringer med klassen.

• ”Magtfuld“ kan være et relativt begreb. Overvej, om du i din dagligdag af og til møder mennesker, som har et vist mål af indflydelse på større grupper af mennesker. Hvad kan du gøre for at aflægge et positivt vidnesbyrd?

Personligt kristenliv

Inkluder mennesker med indflydelse i din bedeliste, som Helligånden tilskynder dig til at bede for.

97

NOTER

98

TIL SABBATTEN | 1. MARTS 2014

MISSIONSBERETNING 1. MARTS 2014

FORBANDELSEN SOM FRELSTE EN FAMILIE Francois voksede op i en kristen familie i Benin; men religion betød meget lidt for ham. Han flyttede hjemmefra, blev gift, fik børn og fandt sin glæde i familien og i sit arbejde som lærer.

Men en dag blev hans ældste datter alvorligt syg. De bragte hende til hospitalet; men intet hjalp. Til sidst sagde lægen, at han mente, at nogen havde lagt en forbandelse på hende. Han foreslog, at de skulle tage hende med til en heksedoktor; for hvis pigen var blevet forbandet, ville hun ikke blive rask, før forbandelsen blev fjernet.

Francois og hans kone ønskede ikke at henvende sig til en heksedoktor. I stedet gik de til en afrikansk kristen kirke, som specialiserede sig i helbredelser og syner.

Præsten fortalte, at han i et syn havde set, at pigen var under en forbandelse, og han fortalte Francois, hvad han skulle gøre for at fjerne den. Han fulgte instrukserne og udførte en ceremoni, og snart begyndte pigen at få det bedre.

Francois begyndte at læse i Bibelen.

Han gik til forskellige kirker og begyndte bibelstudier sammen med præsten i en af dem. De studerede især spørgsmålet om sabbatten; men præsten mente ikke, at det var nødvendigt at holde sabbatten.

Men Francois blev ved med at studere Bibelen.

En dag, mens Francois søgte på sin kortbølgeradio, opdagede han Adventist World Radio. Han besluttede sig for at skrive til dem for at få svar på de mange spørgsmål, han havde i forbindelse med sin læsning af Bibelen, bl.a. omkring sab-

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

batten. Han fik tilsendt adskillige småhæfter og også noget kursusmateriale fra korrespondanceskolen.

Han delte sin nye viden med nogle af medlemmerne i den kirke, han kom i. De besluttede sig for at danne en bibelstudiegruppe og begyndte at mødes hver sabbats morgen under et træ. De regnede sig som adventister, selv om ingen af dem formelt havde tilsluttet sig adventistkirken. Den nærmeste kirke var 50 km væk, og nogle af gruppens medlemmer kørte dertil på motorcykel og optog gudstjenesten. Bagefter delte de optagelsen med de andre medlemmer i gruppen.

Efter nogen tid besluttede adskillige af dem sig for at blive døbt, deriblandt Francois og hans kone. Efter sin dåb fortsatte Francois med at dele det, han havde fundet i Bibelen, med sine kolleger og naboer.

Han begyndte bibelstudier med en af sine kollegaer, som er meget interesseret i det, de læser sammen. Denne lærer er en af lederne i en anden afrikansk kirke og har stor indflydelse. Francois ønsker, at vi skal bede for denne kollega, så han kan finde de samme sandheder, som Francois har fundet.

99

10

TIL SABBATTEN | 8. MARTS 2014

At gøre alle folkeslag til Jesu efterfølgere

Ugens vers

”For mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene.“ (Es 56,7).

Introduktion

Lige fra begyndelsen var Kristi budskab rettet mod alle mennesker alle vegne. Meget tidligt nåede evangeliet ud til hele verden; for det er relevant overalt. Der er ingen tvivl om, at denne tanke var en udfordring for disciplene. Det viser fx. deres første reaktion på Jesu samtale med den samaritanske kvinde. De troede, at Jesus som Messias kun var en opfyldelse af de jødiske profetier og håb.

De havde på en eller anden måde misforstået eller læst profetierne forkert, især Esajas, hvis budskab inkluderer alle mennesker. Jesus, nationernes håb, var ikke begrænset til en enkelt gruppe. Frelsen kom ganske vist fra jøderne; men den var for alle. Kristi efterfølgere ville nå ud over af alle nationale grænser, internationale konflikter, sprog- og andre barrierer; for han havde selv grundlagt et mønster for evangelisme på tværs af alle kulturer.

Som syvendedags adventister ser vi dette kald specielt udtrykt i Åb 14,6: ”Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk.“

Ugens tekster

100

· Es 56,6-8 · Matt 11,20-24 · Joh 12,20-32 · Rom 15,12 · ApG 1,7-8

SØNDAG

2. MARTS 2014

Profeternes forudsigelser De gamle profeter forudsagde, at ikke-jødiske folk (hedninger) ville blive omvendt til en tro, som var baseret på Skriften. Hedenske guder, afgudsdyrkelse og ødelæggende livsstil ville omstyrtes af den kompromisløse underkastelse til og tro på Jehova. Israels fjender ville strømme til Jerusalem og tigge om adgang, idet de tørstede efter åndelig kundskab. Israels opgave var at forkynde Guds universelle indbydelse til de omkringliggende lande.

Desværre blev Israels missionsiver afsporet pga. verdslige bekymringer. Deres store vision blev begravet under ligegyldighed. Men Kristi komme vakte den til live igen, i hvert fald for nogle af dem.

Læs Es 56,6-8 Mika 4,1-2 Jon 3,7-10; 4,1

Hvad lærer disse vers om frelsens universelle rækkevidde og om, hvor begrænsede nogle af jøderne var i deres forståelse?

Israel skulle have været nationernes lys. Hedenske folkeslag, som så de fantastiske fordele, Israel nød godt af, ville komme til dem og spørge om deres monoteistiske tro, og mange af dem ville blive omvendt til den sande Gud. Desværre var det ikke helt sådan, det gik til. Israel fokuserede så meget på sig selv, at de tabte deres overordnede mål af syne og ofte også den Gud, som havde tilbudt dem så meget.

Moderne kristne står over for den samme udfordring. Vil de ofre for at fremme evangeliets udbredelse, eller vil de blive så indadvendte, at de glemmer deres overordnede mål? Det er lettere at falde i denne fælde, end vi tror. ”I Herrens navn lad os alle opløfte vores stemmer i lov og tak for resultatet af arbejdet i andre lande. Og vores general, som aldrig begår en fejl, siger stadig væk til os: ”Gå fremad!“ Gå ind i nye områder.

Løft banneret i hvert eneste land. ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig“ (Es 60,1).

Vores slagord skal være: Fremad, altid fremad. Guds engle vil gå foran os og forberede vejen for os. Vores byrde for de ‘fjerne lande’ må aldrig lægges ned, før hele jorden bliver oplyst af Herrens herlighed.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 28-29).

101

MANDAG

3. MARTS 2014

Ve dig!

Matt 11,20-24 Luk 4,25-30; 17,11-19 Joh 10,16

Hvilket vigtigt budskab finder vi i disse tekster? Hvordan kan vi anvende dette på os selv i vores tid og sammenhæng?

Kristus ønskede, at hans eget folk med alle dets fordele vågnede og indså, hvad deres egentlige kald og hensigt var. Han ønskede, at de så, at frelsen ikke var noget, man var født til, selv som medlem af Guds udvalgte folk. Det nedarves ikke gennem gener eller førstefødselsret. Frelsen er man nødt til bevidst at vælge at modtage, og selv mennesker, som ikke var en del af Israel, kunne træffe det valg – og de gjorde det.

Trænere inden for sport udfordrer af og til deres atleter ved at sammenligne dem med konkurrenterne. ”Hvis du træner lige så trofast, energisk og intenst som dem, vil du lykkes.“ Trænerens tydelige hensigt er at inspirere, at opbygge deres motivation snarere end at formindske den.

På samme måde ønskede Jesus, at hans eget folk fik del i frelsens fulde omfang, lige som nogle ikke-jødiske folk allerede havde. Hans ord forargede utvivlsomt nogle; for han forkyndte noget, de ikke ønskede at høre, selv om de allerede burde have kendt til disse sandheder og forstået dem.

Det kan godt være, at nogle mennesker har mange åndelige fordele; men de bør indse, at uanset hvad de har fået, er det alt sammen en gave fra Gud og skal bruges til hans ære, ikke til deres egen forherligelse.

Til at tænke over

102

Hvordan er det med os? Hvad med alle de fordele, vi som et folk er blevet givet af Gud? Hvorfor er det først af alt vigtigt at blive klar over disse fordele og dernæst med ydmyghed at indse det ansvar, det indebærer?

TIRSDAG

4. MARTS 2014

”Vi vil gerne se Jesus“ Joh 12,20-32

Hvordan ser vi evangeliets universelle karakter i disse vers?

Det svirrede med rygter i Jerusalem. Jesu triumferende indtog havde netop fundet sted. Hosiannaerne var dog hurtigt blevet udskiftet med spørgsmål. Hvad ville der nu ske? Ville Jesus blive kronet som konge?

I skaren, som var samlet til påskefejringen, var der nogle græske tilbedere. Læg mærke til deres ord til Filip: ”Herre, vi vil gerne se Jesus.“ De ønskede med andre ord at møde Jesus. De ønskede at være sammen med ham. De ønskede at lære af ham. Hvilket stærkt vidnesbyrd om den universelle karakter, Kristus og hans budskab havde! Men hvor trist er det også, at de, som burde have sagt det samme, ønskede at komme af med ham.

Grækerne henvendte sig sandsynligvis til Filip, fordi han havde et græsk navn. Han kom fra Betsajda, en by, som var centrum for en blomstrende fiskeindustri og derfor også var en kulturel smeltedigel.

Han talte sandsynligvis også deres sprog. Teksten antyder, at Jesus ikke umiddelbart var til at træffe. Måske tilbad han i nærheden på et sted, som var forbeholdt jøderne.

Men så tilsluttede Jesus sig sine disciple og disse grækere i templets forgård og opfyldte deres ønske. Læg mærke til, at han sagde til dem: ”Den, der tjener mig.“ Dermed indikerede han, at enhver mand, kvinde, jøde eller græker, der ønskede at følge ham, kunne gøre det; men det ville koste.

Joh 12,25

Hvad ville det koste? Hvordan skal vi forstå betydningen af dette udtryk?

Mens disse udlændinge stadig væk var til stede, tordnede himlen et bekræftende budskab om dom og erobring. Jesus fortalte dem, at denne røst ikke lød for hans skyld, men for deres skyld, både jøder og grækere, så deres tro kunne styrkes. Kristi ord bekræftede med det samme, at hans død gjaldt hele verden.

103

ONSDAG

5. MARTS 2014

At nedbryde skillevægge Joh 7,35; 8,48 Luk 10,27-37

På hvilken måde viser disse vers, at regionale, etniske eller andre skel ikke bør findes hos de kristne i deres arbejde for at gøre alle folkeslag til Jesu disciple?

Nogle af ledernes afsky over for Jesus kendte ingen grænser. Og igen ser vi den forfærdelige ironi. De selv samme mennesker, som burde have været de første til at modtage ham og hans budskab, var hans værste modstandere. Israels præster hånede Guds søn, mens de, som ikke var en del af Israel tog imod ham som Messias.

Her finder vi en stærk og alvorlig lærdom for dem, som måske med nogen ret anser sig selv som åndeligt privilegerede!

Da de fordømte Kristus, sagde de ikke kun, at han var besat af en dæmon; de gjorde det værre ved også at kalde ham en samaritaner.

De hånede ham for at prædike for grækerne og viste deres foragt for dem, som ikke tilhørte deres folk og tro. Israels ledere anså det for utænkeligt, at Jesus kunne overveje at undervise grækere. Jesus modgik dette ved at fremhæve karakter frem for etnisk oprindelse.

Det er også interessant, at han benyttede en sand historie om en samaritaner for at lære dem en vigtig åndelig lektie om, hvad det virkelig betød at opfylde Guds lov. Religiøse ledere, som utvivlsomt var hæmmede af deres forkvaklede forståelse af de levitiske love om urenhed, havde tidligere gået forbi den sårede mand. Den forhadte udlænding, en samaritaner, havde samvittighedsfuldt tilsidesat etniske fordomme og reddet den fremmedes liv. Hvilken skarp irettesættelse af alle, som afviser og foragter en nødstedt, kun fordi vedkommende ikke tilhører deres egen etniske, sociale eller kulturelle baggrund.

Til at tænke over

104

Tænk over, hvornår du sidst kom til at afvise at hjælpe nogen, som var i nød. Hvilke begrundelser brugte du for ikke at hjælpe? Når du nu ser tilbage, hvad burde du have gjort anderledes?

TORSDAG

6. MARTS 2014

Missionsbefalingen Rom 15,12; ApG 1,7-8 Joh 11,52-53 Matt 28,19-20

Hvad er det grundlæggende budskab i disse vers, og hvordan passer dette budskab sammen med de tre englebudskaber i Åb 14?

Guds sidste opgave er ikke fuldendt, før det evige evangelium, som det er udtrykt i de tre englebudskaber i Åbenbaringen 14 har krydset ethvert racemæssigt, etnisk, nationalt og geografisk skel. Uden at sige noget om det nøjagtige tidspunkt fortæller Guds ord klart og tydeligt, at dette evangelium vil nå ud til hele verden. Guds sejr og forkyndelsen af den vil med sikkerhed finde sted.

Det er forudsagt, at nationerne vil tage imod dette budskab. Dette må ske´; men hvem vil stille sig til rådighed som Guds nådes talerør?

Hvem vil slutte sig til Kristus i at nedbryde de racemæssige, etniske og sproglige barrierer, som forhindrer evangeliets fremgang?

Hvem vil tømme deres pengepung? Hvem vil ofre jordisk velstand og familiesamvær for at fremme himlens sag? Vi må alle stille os selv disse spørgsmål? Hvad gør vi for at nå andre, uanset hvem eller hvor de er? Hvor er det trist, at nogle kristne tillader, at racemæssige stereotype holdninger, kulturelle fordomme og sociale skel, som er opfundet af djævelen, forhindrer dem i ivrigt at forkynde evangeliet, mens mange af deres medtroende er spredt over hele verden og villigt giver deres liv, for at evangeliet kan forkyndes. ”Vores fremgang i missionen har helt og fuldt været proportional med vores selvfornægtende og selvopofrende indsats. Kun Gud kan vurdere resultatet af det arbejde, som udføres, når evangeliets budskab forkyndes på en klar og direkte måde. Målrettet arbejde er blevet udført i nye områder. Sandhedens sæd er blevet sået; mange har set lyset og har fået en større forståelse af Gud og et mere korrekt billede af den karakter, de bør udvikle. Tusindvis er blevet bragt til at kende troen, som den findes i Jesus. De er blevet gennemsyret med den tro, som virker i kærlighed og renser sjælen.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 28.)

105

FREDAG

7. MARTS 2014

Læs Ellen White · The Acts of the Apostles, Missionsbefalingen, s. 25-34; Pinsedagen, s. 35-46 · The Desire of Ages, I den ydre forgård, s. 621-626; Den barmhjertige samaritaner, s. 497-505 ”En samaritaner havde på sin rejse nået stedet, hvor den sårede lå, og da han så ham, fik han medynk med ham. Han spurgte ikke, om denne fremmede var jøde eller hedning...

På denne måde er spørgsmålet: ”Hvem er min næste?“ besvaret for evigt. Kristus har vist os, at vores næste ikke blot er en person fra det kirkesamfund eller den tro, vi tilhører. Det har intet at gøre med race, farve eller klasseforskel. Vores næste er ethvert menneske, der trænger til vores hjælp. Vores næste er enhver, der er såret og knust af modstanderen. Vores næste er ethvert menneske, som tilhører Gud.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 503).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad fortæller vores økonomiske støtte til kirkens verdensmission om, hvorvidt vores efterfølgelse af missionsbefalingen er oprigtig? Hvorfor må vores deltagelse indbefatte mere end blot økonomisk støtte? Hvordan kan midler, som nu er sat til side for at bevare kirken, kanaliseres til tværkulturel evangelisme?

2. ”Vi må ikke føle, at evangelisk arbejde først og fremmest er præstens opgave. Gud har givet en opgave, som har med hans rige at gøre, til alle mennesker. Alle, som bekender Kristi navn må være en oprigtig, uselvisk arbejder, som er rede til at forsvare retfærdighedens principper. Enhver bør tage aktivt del i at fremme Guds sag. Uanset hvad vores kald er, har vi som kristne et arbejde at udføre for at gøre Kristus kendt for verden.

Vi skal være missionærer, hvis hovedopgave det er at vinde sjæle for Kristus.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 427). Tal sammen i klassen om betydningen af dette citat og spørg jer selv, hvad mere I kan gøre for at afslutte det arbejde, vi er blevet kaldet til at udføre?

3. Tænk mere over det, Jesus sagde i Joh 12,25. Hvad betyder det at ”hade“ vores liv ”i denne verden“? På hvilke måder skal dette ”had“ vise sig i vores liv?

106

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. MARTS 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Hvad mener Jesus mon med, at templet skulle være et ”bedehus for alle folk“, et citat fra Esajas 56,7, hvor profeten taler om, hvorledes fremmede, altså ikke-israelitter, vil tilslutte sig dyrkelsen af Gud og holde sabbat?

• Lægger Jesus vægten på det universelle i modsætning til jøderne alene, eller på bønnen og tilbedelsen i modsætning til handel og forretning – eller er begge aspekter en del af Jesu budskab?

• Hvordan kan vi i vores mission verden over sikre os, at vi indbyder mennesker til tilbedelse af Gud – og ikke blot yder dem humanitær hjælp? Altså, at vi bringer dem evangeliet, ikke blot brød, sundhed og uddannelse, som vi jo med glæde gør som adventister?

Uddybende spørgsmål

Det har historisk set været en styrke for Adventistkirken, at den er en verdensbevægelse. Ikke blot har den betydet en økonomisk fordel i mange situationer, det har også været af betydning for vores selvforståelse og positivt i den udadvendte mission. Mange har set det som et tydeligt bibelsk træk med en sand missionsbevægelse.

Det har også givet adventister fra Danmark muligheden for at tjene Gud overalt i verden.

I vores tid fører denne side af vores kirke også til en udfordring.

Der er et naturligt behov for tilpasning til lokale forhold, til lokal kultur og til lokal medbestemmelse og selvstændighed i beslutningsprocesser. Dette behov viser sig individuelt for hver person, for den enkelte lokale menighed og i vores tilfælde for en national union.

• Hvad er de træk, trospunkter eller skikke, som du finder binder os sammen, og som altså er afgørende, for at vi kan bevare vores identitet som syvendedags adventister?

• På hvilke områder mener du, at det er godt og nyttigt at lade lokale kulturer, unioner eller menigheder følge deres egne skikke og beslutninger, uafhængigt af, hvordan adventister andre steder gør det?

• Drøft sådanne spørgsmål i forbindelse med områder som troslære, kirkelige ritualer eller skikke (såsom ordination), menig107

NOTER

TIL SABBATTEN | 8. MARTS 2014

hedsstruktur og gudstjenesteformer. Forvent eller kræv ikke, at alle bliver enige, men benyt anledning til som gode venner at dele synspunkter!

Mødet med dagligdagen

Inviter evt. medlemmer til klassen, som har oplevet menigheden andre steder i verden og kan dele deres oplevelser og fornemmelse af vores verdensomspændende fællesskab. Bed dem fortælle om kulturelle forskelle, de har oplevet, såvel som de afgørende faktorer, som de føler binder os sammen med adventister verden over.

Personligt kristenliv

Brug denne anledning personligt eller/og i klassen til at samle oplysninger om evt. udsendte missionærer, I kender – bed for deres mission og søg evt. at støtte dem ved opmuntrende emails eller breve. I kan givetvis indhente oplysninger om danskere i udlandet fra unionskontoret.

Noter

108

MISSIONSBERETNING 8. MARTS 2014

ET FARLIGT VENSKAB Rebekka voksede op i en muslimsk familie i det vestlige Nigeria. Da hun var 16 år, flyttede hun hjemmefra for at bo hos sin tante, som ville betale for hendes skolegang. Efter to år fik hun besked om, at hendes mor var død, så hun rejste tilbage til sin fars landsby for at være med til begravelsen.

Rebekkas familie bor i et stort boligkompleks bestående af adskilte småhytter inden for en beskyttende mur. Da hun kom hjem, opdagede hun, at hendes far havde lejet to af hytterne ud til to unge mænd. De var kristne og meget venlige og høflige over for hende. De var også meget religiøse og havde nogle af de samme religiøse opfattelser som hendes familie. De inviterede hende til at bede og studere sammen med dem. Rebekka ville gerne lære mere om kristendommen, så hun deltog i deres møder. Men det var bestemt ikke hendes mening at blive en kristen.

De to unge mænd planlagde at holde nogle møder, og de inviterede Rebekka med. Hun vidste, at hendes far ikke ville tillade det; men hun gik alligevel. En aften forklarede lægprædikanten om sabbatten. Dette var en helt ny tanke for Rebekka; for hun troede, at alle kristne gik i kirke om søndagen. Jo mere hun lyttede til deres undervisning, jo mere interesseret blev hun og ønskede at lære mere. Hun begyndte at tage bibelstudier sammen med den lokale præst; men hun fortalte det ikke til nogen derhjemme.

Præsten fortalte hende om Jesu genkomst. Hun havde altid troet, at Jesus kun var en profet; men nu indså hun, at

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

han er Gud, og at han kommer igen for at tage sine efterfølgere med til himlen. Hun blev meget rørt over det, hun lærte, og hun ønskede at blive en kristen og altid følge Jesus.

Men så begyndte problemerne. Hun ønskede ikke længere at gå med sin familie til moskeen for at bede. Hendes far lagde mærke til forandringerne og blev vred. Han sagde, at han ikke længere ville betale hendes skolepenge, hvis hun blev en kristen. Hun manglede stadig 2 år af gymnasiet; men hun vidste, at hun ikke ville vente i to år med at blive en kristen.

Mens hun var derhjemme og studerede sin Bibel, bad hun om, at Gud ville skabe en mulighed, så hun kunne gøre sin skolegang færdig.

Den dag, hun skulle døbes, forbød hendes far hende at forlade huset. Men næste dag holdt præsten endnu en dåbsgudstjeneste, og hun skyndte sig hen til floden og blev døbt i al hemmelighed.

Præsten fortalte hende, at den lokale konferens var villig til at betale for hendes skoleophold på adventisternes kostskole.

De fastede og bad i tre dage før præsten henvendte sig til Rebekkas far for at spørge om lov, så hun kunne gøre sin uddannelse færdig. Hendes far indvilligede i at lade hende rejse.

Rebekka har holdt forbindelsen med sin yngre bror ved lige, og hun fortæller ham om Gud hver gang, hun har mulighed for det. Hun beder om, at hendes far og bror vil lytte til Guds stemme og give deres liv til ham.

109

11

TIL SABBATTEN | 15. MARTS 2014

At gøre åndelige ledere til Jesu disciple

Ugens vers

”I de dage gik han engang op på bjerget for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud. Da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han tolv, som han også kaldte apostle.“ (Luk 6,12-13).

Introduktion

Selv om Jesus hele tiden var optaget af at få nye efterfølgere, var han også klar over, at hans ophold på jorden var kort. Derfor brugte han tid på at uddanne disciple til at fortsætte arbejdet efter sin himmelfart. Som deres store lærer gav han dem både teoretisk og praktisk undervisning.

Disciplenes forberedelse til at lede kirken indebar i høj grad, at de modtog kundskab; men åndelig vækst var det allervigtigste. De havde brug for at erfare det, der hørte Gud til, både tro, vanskeligheder, helliggørelse og selvopofrelse i tillæg til en intellektuel forståelse af læresætninger og teologi. Kundskab alene var ikke nok som forberedelse for de vanskelige udfordringer, som lå foran dem.

Derfor underviste Jesus dem i begge aspekter.

Ugens tekster

110

· Luk 6,12-16 · Joh 16,7-14 · Luk 6,20-49 · Jer 50,31 · Es 57,15 · ApG 1

SØNDAG

9. MARTS 2014

Lederskab begynder her Jesu tid på jorden var forholdsvis kort. Det var derfor vigtigt at oplære nogle til at gøre andre til Jesu disciple. Hvem og hvor mange skulle han vælge? Der var givetvis hundredevis af disciple, som fulgte ham. Skulle de alle sammen gennemgå en masseundervisning? Kristus forstod, at lederskab læres bedst i små grupper, ikke gennem masseproduktion ved hjælp af forelæsninger. Et begrænset antal ville blive valgt som Kristi første afgangsklasse.

Luk 6,12-16

Hvad gjorde Jesus før han udvalgte sine disciple, og hvorfor var det vigtigt?

Det krævede stor visdom at foretage de mest effektive valg. Jesus henvendte sig i bøn til sin himmelske far for at få denne visdom. På samme måde bør bøn altid gå forud for valg af ledere blandt dem, som i dag skal forkynde evangeliet. Hvis Jesus var klar over, at han havde brug for megen bøn for at få den visdom, han havde brug for, hvor meget mere bør kristne i vores tid bede om guddommelig visdom, når de skal vælge dem, som skal lede den store missionsbefalings arbejde.

Da Jesus havde udvalgt tolv, udnævnte han dem til apostle – hans udpegede repræsentanter, som blev udstyret med åndelig autoritet. Den store gruppe af disciple var vidne til denne ordination eller udvælgelse uden nogen tilsyneladende misundelse eller negative følelser. Senere udvalgte Jesus større grupper på tooghalvfjerds, og måske andre, som ikke er omtalt i Bibelen. Men de tolv bevarede deres status som dem, der stod Jesus nærmest. De bar det største ansvar og havde derfor brug for den grundigste undervisning og overgivelse. Dette viser tydeligt, at der var en bevidst organisatorisk struktur blandt de første kristne. Kristus udstyrede lederne inden for denne organisation med evner og uddannelse, som svarede til deres særlige opgaver.

Til at tænke over

Tænk over betydningen af, at Jesus tilbragte så meget tid i bøn.

Hvad bør det sige os om vores eget bønneliv? Hvilken betydning har bøn for dig?

111

MANDAG

10. MARTS 2014

Kundskab og erfaring – 1. del Information var en uerstattelig del af Jesu budskab. Information alene kan ikke føre til forvandling; men enhver forvandling indbefatter information. Begreber i sig selv har ingen iboende forvandlende kraft; men Guds Ånd, som arbejder med menneskers hjerter, udgør det uerstattelige element, som er nødvendig for omvendelse.

Joh 16,7-14

Hvad siger Jesus, som hjælper os til at forstå, hvor begrænset intellektuel viden i sig selv er for forståelsen og erfaringen af sand kristendom?

Kombineret med Helligåndens indflydelse danner bibelsk kundskab den åndelige kombination, som forvandler både individuelle personer og hele samfund. Den, der ønsker at gøre andre til Jesu efterfølgere, må i tro og under studie søge at opnå begge dele.

Kristendommen sætter både intelligens, dyb tænkning og forestillingsevner meget højt. Kundskab betragtes tydeligt som vigtig. Guds Ord er fyldt med rationelle tanker. Lærere inden for jødedommen var omgivet med enorm respekt, og de skriftkloge bevarede omhyggeligt de gamle skrifter.

Kristendommen er ikke en fornuftstridig tro. Men visse sider af kristendommen har fremhævet følelser og oplevelser frem for kundskab. Denne holdning påstår, at det er forholdsvis ligegyldigt, hvad mennesker tror; for kun oplevelserne har betydning. Lydighed og efterlevelsen af specifikke sandheder anses for forholdsvis uvæsentlige; følelser og religiøs ophidselse bliver målesnoren for sand åndelighed.

Men selve eksistensen af Guds Ord modsiger denne tanketomme optagethed af oplevelser. Oplevelser uden kundskab bliver som et superladet missil uden mål. På den anden side bliver kundskab uden erfaring død og ofte legalistisk. Sande kristne ledere forstod nødvendigheden af at dyrke begge disse sider, ikke kun for deres eget vedkommende, men også hos dem, de ønskede at gøre til Jesu efterfølgere.

Til at tænke over 112

Overvej alle de gode grunde, du har for din tro. Hvilken rolle har erfaring også spillet? Hvorfor har vi brug for begge sider?

TIRSDAG

11. MARTS 2014

Kundskab og erfaring – 2. del Luk 6,20-49

Hvordan ser vi både kundskab og erfaring åbenbaret i disse vers?

Hvordan bliver de her blandet på en måde, som viser, at begge er nødvendige, ikke kun i vores vandring med Mesteren, men også i vores forsøg på at gøre andre til hans efterfølgere? Åndelig kundskab er uundværlig for åndelig forvandling. Kristus selv betragtes som den store lærer. I de åbne klasseværelser, som var omgivet af strandbred og bjerge og Guds underfulde skaberværk, videregav Kristus kundskab, der forvandlede menneskers liv. Helligånden vakte tidligere dårlige samvittigheder til live for at få mennesker til at tage imod disse sandheder. At forsøge at gøre andre mennesker til disciple uden åndelige erfaringer er ufuldstændigt; men erfaringer er nødt til at styres af kundskab.

I vores tid må de, som ønsker at forkynde evangeliet, have et grundigt kendskab til Guds Ord, kilden til al åndelig kundskab. Samtidigt bør de formidle læresætninger og undervisning uden skelen til popularitet eller bekvemmelighed. Gud forventer, at erfarne kristne ikke holder noget tilbage, når de tålmodigt leder de nye troende til en stadig større forståelse og kærlighed til kristendommens fantastiske og livsforvandlende sandheder – især de sandheder, som er indeholdt i de tre englebudskaber.

Luk 6,39

Hvad siger Jesus i denne tekst i forbindelse med at gøre andre til disciple, som alle bør tænke over? Hvordan kan vi være sikre på, at vi ikke rammes af Jesu advarsel?

Til at tænke over

Til syvende og sidst vil en kombination af kundskab og erfaring, som leder til uselvisk kærlighed, være det mest effektive redskab til at lede andre til Kristus.

113

ONSDAG

12. MARTS 2014

De første ledere Det er ikke uden betydning, at Jesus udvalgte ledere fra den mere ydmyge, mindre uddannede samfundsklasse. Kristus valgte ikke rådets lærde og veltalende medlemmer. Han forbigik de selvretfærdige lærere og valgte i stedet ydmyge og ulærde mænd til at forkynde de sandheder, som skulle forandre verden. Han gik i gang med at undervise dem både i teori og praksis til at blive ledere i sin kirke. De skulle dernæst oplære andre og sende dem ud med evangeliets budskab. ”For at de skulle have fremgang i deres arbejde, blev de givet Helligåndens kraft. Evangeliet skulle ikke forkyndes ved hjælp af menneskelig kraft eller menneskelig visdom, men ved Guds kraft.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 17).

Sef 2,3 Matt 11,29 Jer 50,31 Es 57,15

Hvad fortæller de følgende tekster os om, hvorfor Jesus valgte de personer til at lede kirken, som han gjorde, frem for andre, som mange ville have syntes var bedre udrustet til at være ledere?

Vi må dog være forsigtige, så vi ikke drager forkerte slutninger mht. hvorfor Jesus valgte dem, han gjorde. Jesus var ikke imod dem, som havde uddannelse og viden; han besad selv stor kundskab i en meget ung alder (Luk 2,46-47). Men tit er de, som har mest uddannelse, rigdom eller magt, ikke villige til at ydmyge sig. Det har ikke mindst ledere brug for, hvis Gud skal kunne bruge dem. Selvfølgelig er dette ikke altid tilfældet; Jesus benyttede også sådanne mennesker (tænk på Nikodemus og Josef fra Arimatea; se også ApG 6,7).

Det betyder kun, at denne type mennesker har en tendens til ikke at være så åbne over for Helligåndens ledelse.

1 Kor 9,19 Fil 2,3

114

Hvilke karakteregenskaber omtales her, og hvorfor er disse træk så altafgørende, ikke kun for ledere, men for alle, som bekender sig til at være kristne? Hvordan kan vi opøve disse egenskaber i vores eget liv?

TORSDAG

13. MARTS 2014

Hvad Jesus videregav Fremtidige generationer vidner om tidligere bestræbelsers succes.

Hver gang disse bestræbelser fører til varige resultater, bør man studere de underliggende principper og gentage dem. Havde Jesu metoder til at vinde efterfølgere betydelige resultater? Selvfølgelig havde de det. De forandrede verden. Faktisk ville ingen af os læse dette bibelstudie mere end 2.000 år senere, hvis det ikke var for den succes, som Jesus havde med at uddanne den første kirkes ledere.

ApG kap 1

Hvad fortæller dette første afsnit om oprettelsen af den første kirke os om behovet for ledere, som er udvalgt af Gud? Hvad så de på i deres valg af ledere? (Se vers 22.) Hvad kan vi lære deraf, når vi i dag prøver at finde de rette ledere?

Jesus grundlagde sit rige og gav os eksempler på de principper, som skulle videreføre dets vækst. Kristus valgte ledere, hvis svagheder blev overskygget af hans styrke, fordi de var fuldstændig afhængige af ham. Til trods for, at de blev set ned på af de religiøse ledere og ikke havde meget akademisk uddannelse, kom de til at overstråle farisæerne på de områder, som virkelig havde betydning: åbenhed, ydmyghed, afhængighed og ægthed. Hvor er det vigtigt, at vi alle, uanset hvilken stilling vi har inden for kirken, udviser de samme egenskaber. Med tiden blev de, som havde høj uddannelse og ophøjet social status, også en del af kirken. ”Som Kristi repræsentanter skulle apostlene gøre et afgjort indtryk på verden. Det faktum, at de var jævne mænd, ville ikke gøre deres indflydelse mindre, men større, for deres tilhøreres tanker ville føres bort fra dem og hen til Frelseren, som stadig arbejdede sammen med dem, selv om han var usynlig. Apostlenes vidunderlige undervisning, deres ord om mod og tillid, ville forsikre alle om, at de ikke arbejdede i deres egen, men i Kristi kraft.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 22-23).

Til at tænke over

Hvilke egenskaber synes du at kirkens ledere bør have? Hvorfor?

Hvad mener du er de tre vigtigste egenskaber, de bør have? Vær villig til at dele dit svar med klassen på sabbatten.

115

FREDAG

14. MARTS 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, Apostlene sendes ud, s. 349-358; På vej til Jerusalem, s. 488-496 og Bjergprædikenen, s. 298-314 · The Acts of the Apostles, Oplæringen af de tolv, s. 17-24; Missionsbefalingen, s. 25-34 og De syv udvalgte, s. 87-96 ”Overalt hvor Kristus arbejdede, var der mennesker, som åndeligt var vågnet op, havde erkendt deres behov og nu hungrede og tørstede efter sandheden. Tiden var inde til at sende kærlighedsbudskabet til disse længselsfulde mennesker. Til alle disse skulle disciplene komme som Jesu stedfortrædere. På denne måde ville de troende komme til at betragte dem som guddommeligt udpegede lærere, og når Frelseren skulle tages fra dem, ville de ikke være efterladt uden vejledere.

På denne første rejse skulle disciplene kun tage derhen, hvor Jesus havde været tidligere, og hvor han havde fået venner. Deres forberedelser til rejsen skulle være af den enkleste art. De måtte ikke lade noget aflede deres tanker fra den store opgave eller på nogen måde vække modstand, så dørene blev lukket for deres fortsatte arbejde.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 351.

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft i klassen jeres svar på det sidste spørgsmål i torsdagsafsnittet. Hvad kan I lære af hinandens svar?

2. Læs ApG 6,1-6. Hvordan viser denne episode en af grundene til, at menigheden har brug for dygtige ledere?

3. Tænk mere over tanken om en balance mellem erfaring og kundskab i det kristne liv. Er det muligt, at forskellige personer har behov for forskellige grader af denne balance, dvs. nogle lægger større vægt på oplevelser end på kundskab, mens andre fokuserer mere på kundskab end på oplevelser? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan vi lære at blive opmærksom på denne forskel i vores sjælevindende arbejde? Hvordan kan vi lære, at det, vi selv har brug for, måske ikke er det samme, som andre har brug for? Kig også på dette vers: ”For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom“ (1 Kor 1,22). Hvordan illustrerer denne tekst forskellen mellem kundskab og erfaring?

116

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. MARTS 2014

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Med udtalelser som den, vi finder i Matt 20,25-28, vendte Jesus den almindelige opfattelse af lederskab fuldstændigt på hovedet.

Dermed søgte han også at ændre menneskers forståelse af, hvordan Gud er. Tænk over det: Gud vil naturligvis altid være den største i sit eget rige. Hvis den største i Guds rige er den, der underkaster sig og tjener, betyder det, at Gud selv i selve sit væsen er tjener!

• Hvordan kan vi i lyset af tekster som Matt 23,8-12 undgå, at ledere opfattes som en særlig gruppe, der per definition er hævet over resten af menigheden?

Uddybende spørgsmål

• Hvad kan vi gør som menighed for at sikre os, at vi vælger ledere, der sætter tjeneste og oplæring af nye disciple til at følge Jesus først i deres udøvelse af deres embede?

- Hvordan kan vi samtidig sikre os, at ledelsen af menigheden foregår så dygtigt og professionelt som muligt, med den nødvendige faglige indsigt i de områder, hvor de er indsat som ledere?

• Hvordan kan vi både vise vores ledere den nødvendige tillid og sikre os, at de holdes ansvarlige for den opgave, de er sat til at udføre?

- Giver vi vores valgte ledere den nødvendige frihed til at tage initiativ, og støtter vi dem i deres forslag i den periode, vi har givet dem?

- Er der en fare for, at vi går i stå i vores ideer, fordi vi vælger de samme personer år ud og år ind?

Personligt kristenliv

Hvis du er indsat i nogen form for lederposition, bed da Gud om hjælp til at undgå stolthed og magtbegær, til at erkende evt. fejl du begår, og søge råd og hjælp hos dem, der har valgt dig til dit hverv.

Forstå det bedre

Udviklingen af ledelsesformen og tankegangen bag ledelse i den kristne kirkes første fire århundreder giver stof til eftertanke. I stedet for Jesu ideal om en ledelse, der tjener, og som ikke optræder som herremænd, men ser sig selv som ét med hele menigheden, udvikledes en helt anden opfattelse. Kirkens øverste ledere blev en særlig udvalgt gruppe, et ordineret præsteskab, som havde enestående 117

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. MARTS 2014

beføjelser, ingen andre i menigheden kunne få. Man udviklede en teologi, som kunne forsvare den magtposition, ledelsen havde skaffet sig. Resultatet blev pavedømme og særlig åndelig magt til dem, som blev ordineret.

Det er i dag en udfordring for Adventistkirken at stræbe efter at nå tilbage til Jesu ideal for ledelse.

Noter

118

MISSIONSBERETNING 15. MARTS 2014

HELDIGE JONATHAN Jonathan havde gået i flere dage for at komme frem til Adventist Seminary of West Africa (ASWA) i Nigeria. Han fandt frem til administrationsbygningen og bad om at tale med skolelederen. Han fortalte, hvordan han var flygtet fra Liberia for at finde sikkerhed i Nigeria. Han var den eneste adventist i sin familie, og han havde hørt om ASWA fra nogle menighedsmedlemmer, som han havde mødt i Nigeria. Var det muligt for ham at blive elev og tage en præsteuddannelse?

Skolens leder smilede. Hvordan kunne han afvise en elev, som så inderligt ønskede at gå i skole? Han blev indskrevet og gik i gang med sine studier.

Ved afslutningen af semesteret rejste Jonathan sammen med nogle andre elever til nabolandet Ghana for at kolportere. Han opdagede, at den undervisning, han havde fået i løbet af året, var til stor hjælp for ham i dette arbejde. De mennesker, han mødte, ønskede ikke kun at købe kristen litteratur; men ville også gerne have råd mht. religion og forskellige problemer i deres hverdag.

ASWA har oplært hundredevis at arbejdere, siden det blev oprettet for 45 år siden. I tillæg til, at eleverne studerer, omsætter de også det, de lærer i praksis, mens de endnu er i skole. Sammen holder skolens lærere og elever evangeliske kampagner, sundhedsseminarer, Åbenbaringsseminarer og til og med oprydningsdage i de nærliggende distrikter.

Næsten hvert eneste område i nærheden af skolen har oplevet en eller anden form for evangelisk kampagne.

Jonathan var en af de heldige unge

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

mænd. Han fik mulighed for at studere på ASWA. ASWA har gennemgået en stor forvandling i løbet af de seneste år. I dag er det en afdeling af Babcock University, et moderne adventistuniversitet med over 12.000 studerende. Denne udvidelse har været mulig bl.a. takket være trofaste menighedsmedlemmers gaver og støtte fra Generalkonferensen.

Elever fra mange forskellige lande kommer hertil for at få en uddannelse inden for mange forskellige fagområder.

Den teologiske uddannelse hører under Andrews University i USA, og hvert år sendes mange nye arbejdere ud fra Babcock til forskellige dele af Afrika for at forkynde evangeliet. Tak for din villighed til at hjælpe, så mange andre også kan få mulighed for at få en uddannelse.

119

12

TIL SABBATTEN | 22. MARTS 2014

Høsten og høstfolkene

Ugens vers

”Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.“ (Joh 15,8.)

Introduktion

På mange måder er denne uges studie en fortsættelse af de foregående ugers studier. Kristus udvalgte åndelige ledere med den tydelige hensigt at forkynde Guds rige. Kristi principper og metode må fortsat være den åndelige grundvold for de kristnes forberedelser i dag.

Moderne teorier om ledelsesudvikling må med andre ord aldrig erstatte den grundvold, som Kristus selv lagde. Hver gang reklamehysteri og publicity sættes over åndelig vækst, vil resultatet være overfladiskhed og åndelig sterilitet. Når det er vigtigere at skaffe nye medlemmer end at se anger, omvendelse og åndelig forvandling, er vores mission fejlslagen. Vi indbyder til ulykke, når vi uddanner ledere til at drive medlemsjagt, køre mediekampagner og offentlige reklamefremstød i stedet for at forberede dem på åndelig kamp.

Sand evangelisme og arbejde med at gøre mennesker til Jesu efterfølgere drejer sig om (1) erkendelsen af vores egen syndighed, (2) ægte dybtfølt anger, (3) vores udelte åndelige overgivelse og (4) den ukuelige trang til at dele Guds hellige budskab med andre.

Ugens tekster

120

· Joh 1,40-46; 4,28-30 · Luk 24,4-53 · ApG 1,6-8 · Matt 9,36-38 · Luk 15

SØNDAG

16. MARTS 2014

Tiggeres brød Da Jesus nærmede sig afslutningen på sit liv her på jorden, var hans opmærksomhed koncentreret omkring disciplene, som han så uselvisk havde tjent og elskede så højt. De ville ikke blive ladt i stikken.

Jesus selv var nødt til at vende tilbage til himlen; men Helligånden var udvalgt til at give dem den samme åndelige fortrolighed, som de havde haft med Jesus. Kristi undervisning mht. Helligåndens gerning var så værdifuld, at Johannes brugte flere kapitler i sit evangelium til at bevare den. Et afgørende punkt var Helligåndens vidnesbyrd om Kristus, selv om han ikke ville vidne uden hjælpere. Sammen med Helligånden ville Jesu disciple også vidne om Jesu gerning. Gud kunne have valgt at lade engle forkynde evangeliet uden menneskers hjælp. Men i stedet valgte han at bruge syndige, fejlende og uforudsigelige mennesker til at udføre denne hellige gerning.

Joh 1,40-46 4,28-30; 15,26-27; 19,35-36

Hvad lærer disse vers os om, hvordan mennesker og Gud arbejder sammen for at vinde sjæle for Guds rige?

Evangelisme er blevet defineret som ”tiggere der fortæller andre tiggere, hvor de kan finde brød.“ Andreas var virkelig god til det.

Hans bror Peters skrifter ville en dag blive en del af Guds Ord; Peters arbejde beskrives i Apostlenes Gerninger, og Kristus gjorde Peter til en af sine tre allernærmeste medarbejdere. Andreas oplevede aldrig den samme ære. Men han blev anerkendt for at have fulgt Jesu enkle befaling om at lede andre mennesker til ham.

Hvor mange af Guds udvalgte arbejdere – dygtige ledere inden for evangelisme, administration og lederskab – er blevet ført til Kristus af trofaste disciple, hvis identitet i menneskers øjne for længst er glemt? Selv om disse mennesker ikke selv var fremstående ledere, ville Guds værk have stået svagere, hvis de ikke trofast havde vidnet om Jesus. Kristus forberedte sine disciple til større opgaver ved først at give dem enkle og overkommelige opgaver. Den samaritanske kvinde, Filip og Andreas er eksempler på den kraft, der ligger i enkle vidnesbyrd og oprigtige invitationer. Vi er alle kaldet til at gøre det samme.

121

MANDAG

17. MARTS 2014

Jesus opfordrede til tålmodighed Luk 24,47-53 ApG 1,6-8; 16,6-10

Hvorfor var det nødvendigt at vente på Helligånden? Hvilken rolle spillede Helligånden i den første kirkes forkyndelse af evangeliet?

Hvilken opmuntring kan vi i dag drage fra den erfaring, Paulus havde, når han oplevede frustrationer? Hvilke lærdomme om tålmodighed og om at vente på Guds valg af tidspunkt kan vi finde i disse afsnit af Skriften?

Gennem samtaler og sit eget eksempel lærte Jesus sine disciple tålmodighed. Selv om Kristus mødte både fordomme, uvidenhed, misforståelser og ligefrem sammensværgelser, blev han alligevel tålmodigt ved. En sådan tålmodighed var grundfæstet i Kristi fuldstændige afhængighed af Guds Hellige Ånd. Jesus forstod, at medmindre hans disciple også erfarede den samme afhængighed, ville hans riges fremgang blive bragt alvorligt i fare. Hvis de på den anden side lærte denne lektie lige fra begyndelsen, ville deres fremtidige tjeneste nå himmelske færdigheder. Derfor var hans afskedsbefaling: ”Vent“.

Kristus ønsker også, at moderne disciple lærer denne lektie. Velmenende, men selvsikre kristne kan skabe problemer både for sig selv og for Guds rige, hvis de ikke er villige til tålmodigt at vente på Helligåndens ledelse.

Apostlen Paulus udtænkte en ambitiøs plan for at arbejde i Bitynien; men selv den stædige Paulus var følsom over for Guds ledelse og godtog Helligåndens indblanding frem for at bekæmpe den. Apostlen modtog villigt Helligåndens instrukser, som i stedet sendte ham til Makedonien. Hans arbejde der, blev bekræftet af mange mirakuløse hændelser. Hvis Paulus stædigt havde fulgt sine egne planer, kunne arbejdet i Europa være blevet udsat på ubestemt tid.

Til at tænke over

122

Hvordan kan vores iver blive dæmpet, så vi tålmodigt venter på Helligåndens ledelse? Hvilke praktiske ting bør moderne kristne gøre i deres forsøg på at opøve tålmodighed? Hvad siger tålmodig tillid og bøn om vores forhold til Gud?

TIRSDAG

18. MARTS 2014

Autoritet udøvet Mark 6,7-13 Matt 16,14-19; 18,17-20; 28,18-20; Joh 20,21-23

Sammenlign skriftstederne. Hvad fortæller dette os om, hvilken slags autoritet Jesu disciple havde? Hvad betyder det for os i dag?

”Peter havde givet udtryk for den sandhed, som er grundlaget for kirkens tro, og nu hædrede Jesus ham som repræsentant for alle de troendes samfund. Han sagde: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.“ ”Nøglerne til Himmeriget“ er Kristi ord. Hvert ord i Den hellige Skrift er hans og indbefattes heri. Disse ord har magt til at åbne og lukke himlen. De forkynder betingelserne for, om et menneske bliver modtaget eller forkastet. Ordets forkyndere udfører derfor en gerning, der bliver en duft af liv til liv eller af død til død. De har en mission, som er vægtet med følger for evigheden.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 413-414).

På samme måde, som Faderen udsendte Jesus, udsendte Jesus disciplene. Gennem Helligånden havde Faderen givet Kristus guddommelig kraft. Gennem Helligånden giver Jesus på samme måde sine disciple guddommelig kraft, som svarer til deres jordiske opgave.

Ingen efterfølger behøver at frygte, at Kristus vil lade dem i stikken.

Alle nødvendige evner, talenter, færdigheder og kraft er blevet givet.

Nogle gange er menneskelige ledere ikke i stand til at se de grundlæggende principper. Hver gang, en leder giver en opgave uden samtidigt at give den tilsvarende autoritet, er nederlag forudsigeligt. Tit vil lederes usikkerhed vise sig gennem kontrollerende opførsel, som undertrykker andres tanker, gudgivne kreativitet og individualitet.

Pga. denne underkuelse vil den kontrollerede discipel ikke kunne være effektiv. En sådan opførsel svarer til, at en dirigent selv vil forsøge at spille alle instrumenter samtidigt i stedet for at dirigere symfonien.

Jesu eksempel er ret sigende. Hvis en person nogen sinde havde ret til at beholde al autoritet og diktere andres opførsel, var det Kristus.

Men i stedet gav han andre autoritet og gav dem ret til at arbejde uden hans overopsyn, hvor hans eneste indflydelse ville være hans undervisning og eksempel. Og så sendte han dem ud for at tjene og vidne for andre.

123

ONSDAG

19. MARTS 2014

Høstarbejdere ”Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: ‘Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.’“ (Matt 9,36-38).

Hvilket vigtigt budskab er der for os i disse vers mht. den opgave, vi har?

Den åndelige høst var stor; men arbejderne var få. Hjertets grobund var blevet forberedt; den åndelige sæd var sået; den var blevet vandet og havde spiret; og rigeligt med sol havde resulteret i en utrolig vækst. Modne sjæle var rede til at blive høstet; men hvor var høstfolkene? Ved at benytte enkle og letforståelige billeder forsøgte Jesus at inspirere til en smittende iver.

Mange gange ønsker de kristne kun at være sammen med andre kristne og holder sig for sig selv. Derved kommer de tit til at overse verdslige, søgende mennesker, som er rede for høsten. Måske er de ikke klar over, hvilket guddommeligt ansvar de har for de døende sjæle, og de har så travlt med menighedsaktiviteter, opgaver i lokalsamfundet, vedligehold af bygninger og andre vigtige projekter, som skal bevares status quo. Det er alt sammen gode og værdige opgaver. Mange velmenende medlemmer stiller af og til spørgsmålstegn ved værdien af evangelisk arbejde og udtrykker måske deres holdning på denne måde: ”Pastor, alt dette evangeliske halløj er i orden; men har vi ikke brug for aktiviteter og programmer for dem, som allerede er i menigheden?“ Dette er et rimeligt spørgsmål; men vi må også spørge: ”Hvornår klagede Jesus over mangelen på folk til at passe på kornet?“ ”Flere høstfolk“ var hans bøn.

Til at tænke over

124

Hvordan kan vi finde den rette balance mellem arbejdet for dem, som allerede er i menigheden og udadvendt arbejde?

TORSDAG

20. MARTS 2014

Mistet og fundet Gennem undervisning og sit eget eksempel lærte Jesus sine disciple at omgås syndere, selv berygtede syndere som prostituerede og toldere. Hvordan kunne de ellers gøre alle til hans disciple? Hans undervisning fokuserede netop ofte på disse syndere. Jesu beskrivelse af dem som ”mistet“ eller ”fortabt“ viser, hvor nådig han var.

Han kunne have beskrevet dem som ”oprørske“ (for det var de) eller ”fordærvede“. I stedet valgte han ”fortabt“.

Mistet har ikke den samme negative klang som de andre ord. I stedet for at revse syndere, bør vi følge Jesu eksempel. Mistet er en positiv beskrivelse; for det lægger ansvaret på finderen. Nedsættende bemærkninger skubber fortabte mennesker bort. Neutrale ord udtrykker accept og muligheden for et personligt forhold. Vi må derfor være varsomme ikke kun med de ord, vi siger, men også de ord, vi tænker; for vores tanker vil i meget stor grad have indvirkning på vores holdning over for andre.

I evangelierne ser vi, at Jesus opmuntrede de troende til at finde mennesker. Han ønsker, at vi skal elske og opsøge dem, som er ”mistet“, uanset hvad slags mennesker de er, eller hvad slags liv de lever. ”Dette er den gerning, som Herren har valgt: ”At løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, og sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg ... og ikke vender ryggen til dine egne.“ (Es 58,6-7).

Når I ser jer selv som syndere, der kun er blevet frelst takket være jeres himmelske Faders kærlighed, vil I have medfølelse med andre, der lider under synden. I vil ikke længere møde den elendige og angrende med mistro og kritik. Når selviskhedens is er smeltet bort i jeres hjerter, vil I føle med Gud og vil tage del i hans glæde over at kunne frelse de fortabte.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 210-211).

Til at tænke over

Studer Lukas kapitel 15. Hvilket vigtigt budskab skinner igennem alle disse lignelser? Hvad bør dette budskab sige os om den måde, Gud betragter de fortabte på, og hvad er vores ansvar over for dem?

125

FREDAG

21. MARTS 2014

Læs Ellen White · The Desire of Ages, På vej til Jerusalem, s. 488-496; Hvem er den største? s. 436-440. · The Acts of the Apostles, Oplæringen af de tolv, s. 17-24; Missionsbefalingen, s. 25-34; Pinsedagen, s. 35-46; Helligåndens gave, s. 47-56. ”Disciplene følte deres åndelige behov og råbte til Herren om den hellige salvelse, som skulle gøre dem egnede til arbejdet med at frelse mennesker. De bad ikke kun om en velsignelse for sig selv.

De var tyngede af byrden for at frelse mennesker. De indså, at evangeliet skulle bringes til verden, og de gjorde krav på den kraft, som Kristus havde lovet.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 37).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke principper fra Jesu undervisning bør anvendes af lærere i dag, når de underviser andre i at vinde mennesker for Jesus?

Forestil dig, hvordan denne undervisning ville være.

2. I torsdagsafsnittet så vi på spørgsmålet om sprog og den måde, hvorpå det bruges. Tænk over den type ord, vi som syvendedags adventister ofte bruger. Vi forstår ofte visse ord på en bestemt måde, men tænk over, hvordan andre, som ikke er vant til vores brug af dem, vil opfatte dem. Hvordan kan vi være mere påpasselige mht. vores valg af ord og udtryk, især over for dem, vi forsøger at nå med evangeliet?

3. Tænk nøjere over det billede, vi brugte tidligere, at ”tiggere fortæller andre tiggere,“ hvor de skal få brød. Hvordan beskriver dette så rigtigt, hvad forkyndelse og udadvendt mission drejer sig om? Hvorfor er det vigtigt, at vi ikke glemmer dette billede, og hvad det betyder?

4. Hvordan er det med din lokale menighed? Er den mere optaget af sig selv og sine egne behov end af udadvendt arbejde? Hvordan kan fokus på opsøgende arbejde hjælpe menigheden? Eller for at sige det på en anden måde: Ville din menighed være mindre optaget af sine egne behov, hvis den var mere optaget af at vidne og opsøge andre med evangeliet? Hvordan kan udadvendt arbejde i sig selv opfylde disse interne behov?

126

DIALOG

TIL SABBATTEN | 22. MARTS 2014

Aktiviteter og dialog Personligt kristenliv

Prøv sammen med klassen at finde eksempler fra Skriften, den kristne historie eller fra din egen erfaring, hvor mennesker tilsyneladende ikke har lyttet til Guds stemme, men alligevel lang tid efter har fulgt Guds kald.

Uddybende spørgsmål

• Hvad tror du har den største virkning i vores bestræbelser på at gøre mennesker til Jesu efterfølgere: hvad vi siger, hvad vi gør, eller hvad vi er (vores væremåde)?

- Betyder dit svar, at det er ligegyldigt, hvad vi siger?

• Hvordan vil du definere fremgang i forkyndelsen af evangeliet?

- Hvordan kan vi måle succes? Hvordan vil du måle, om din menighed lykkes? Skal vi måle det?

- Er det muligt for os at forbedre os, hvis vi ikke analyserer, hvad vi gør og har gjort? Ender vi somme tider med kun at følge traditioner, der ikke virker, fordi vi glemmer at undersøge, om og hvordan vores metoder virker?

• Kan vi bestemme over Helligånden?

- Kan vi fx fastlægge, hvornår mennesker skal beslutte sig for at følge Jesus?

- Hvad er forholdet mellem vores indsats i forkyndelsen og Helligåndens påvirkning af menneskers sind?

- Er Gud afhængig af vores vidnesbyrd? Gør det nogen forskel?

Mødet med dagligdagen

Vi længes after at se menigheden vokse, og vækst kan til tider måles i tal. I Danmark er dåbstallene ikke sammenlignelige med for eksempel Mellemamerikas, og situationen er socialt og religiøst helt anderledes.

• Overvej sammen i din klasse andre måder at måle på end blot dåbstal, fx tilstedeværelse til gudstjeneste, bibelstudier m.m.

Til at tænke over

Åndeligt indhold kan ikke altid måles og vejes.

127

NOTER

128

TIL SABBATTEN | 22. MARTS 2014

MISSIONSBERETNING 22. MARTS 2014

MIN TRO ER STÆRK Monsurat kommer fra Nigeria. Som teenager blev hun nysgerrig, fordi hendes nabo ikke gik i moskeen om fredagen.

Han var altid afslappet og glad, og hun tog til sidst mod til sig og spurgte, hvilken religion, han fulgte. Han fortalte hende, at han var syvende dags adventist. Monsurat kendte en smule til de kristne, men havde aldrig før hørt om syvende dags adventisterne. Hendes nabo gav hende den lille bog Vejen til Kristus, og hun begyndte med det samme at læse i den.

Men da hun vendte tilbage til den kostskole, hvor hun gik, glemte hun alt om sin nabo og hans mærkelige religion.

Da Monsurat kom hjem igen på ferie, inviterede hendes nabo hende med i kirke. Hun fulgte med og blev så begejstret for det, hun oplevede og hørte, at hun gik med i kirke hver uge. Hendes forældre troede, at hun gik til noget undervisning i forbindelse med skolen, så de vidste ikke, hvor hun egentlig var. Monsurat fik en bibel og begyndte at læse i den. Hun lærte også at bede ligesom de kristne. Hun bad Gud om at hjælpe hende til at leve et godt liv. Hun ønskede, at hendes forældre skulle opdage, at hendes liv var forandret.

Da Monsurat vendte tilbage til skolen efter ferien, fandt hun en adventistkirke ikke så langt fra skolen. Hun tilbragte hver sabbat der, og inden skoleåret var slut, gav hun sit liv til Jesus og blev døbt.

Da hendes forældre fandt ud af, at hun var blevet en kristen, forbød de hende at tale med deres kristne nabo eller gå i kirke. De forsøgte at få hende til at afstå fra sin kristne tro; men hun næg-

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

tede at opgive Jesus, selv om hun ønskede at være lydig mod sine forældre. Til sidst sagde hendes far, at hun ikke længere var hans datter. Hun måtte forlade hjemmet, og han ville ikke betale skolepenge for de to år, hun endnu manglede.

Hun var bange og alene, men hun holdt fast ved Guds løfte i Salme 27,10: ”Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig.“ Nogle menighedsmedlemmer betalte hendes skolepenge, og hun boede hos nogle venner i nærheden af skolen.

Monsurat forsøgte mange gange at tale med sine forældre; men de nægtede.

Hun indså, at hun ikke kunne bo hos sine forældre, og da hun var færdig med sin skolegang, blev hun elev ved Babcock Universitetet, som er adventisternes universitet i Nigeria. Menighedsmedlemmer betalte hendes skolepenge, og hun fuldførte sin uddannelse som sygeplejerske.

Hendes forældre er stolte af, hvad hun har opnået, og de besøger hende af og til. Monsurat beder om, at hendes familie vil tage imod Jesus og håber, at hendes historie vil hjælpe andre unge til at stå fast ved deres tro.

FAKTA OM NIGERIA • Der bor over 170 millioner mennesker i Nigeria. Ca. halvdelen er muslimer, resten er kristne.

• Der er over 225.000 syvende dags adventister i landet.

129

13

TIL SABBATTEN | 29. MARTS 2014

Discipelskabets pris

Ugens vers

”Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten.“ (2 Kor 1,7).

Introduktion

Ned igennem historien har millioner af navnløse kristne villigt ofret deres liv for Kristus. De blev sat i fængsel, tortureret og til og med henrettet. Millioner har mistet deres arbejde, er blevet latterliggjort, udholdt bortvisning fra deres familier og har lidt under religiøse forfølgelser frem for at fornægte Kristus. Kun Gud ved, hvor meget hans trofaste efterfølgere har måttet lide.

Paulus advarede om, at ”forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus“ (2 Tim 3,12). Og Peter sagde: ”Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor“ (1 Pet 2,21).

På trods af såkaldte ”succes-evangelisters“ løfter om luksusbiler og økonomisk fremgang er dette ikke automatiske goder, som de troende får.

Til syvende og sidst kan vi dog være sikre på, at uanset hvad discipelskabets pris måtte være, vil den være billig, når vi ser den i lys af den evige belønning.

Ugens tekster

130

· Luk 12,49-53 · 5 Mos 21,15 · 1 Kor 9,24-27 · Matt 18,8-9 · Joh 14,1-3 · Hebr 11,32-12,4

SØNDAG

23. MARTS 2014

Beregning af prisen: førsteprioritet Luk 12,49-53 14,25-26 Matt 10,37

Hvordan skal vi forstå disse barske udtalelser? Hvad fortæller Jesus os i disse vers?

En moderne fjernsynsjournalist ville have sammensat en ren skandalereportage fra disse udtalelser. ”I dag gjorde den berømte religiøse leder Jesus fra Nazaret sig til talsmand for hadefulde familieforhold i sin eftermiddagstale. Analytikere sammenligner disse seneste udtalelser med hans tidligere udsagn, som fremhæver, at man skal elske både sin næste og sine fjender. Informerede kommentatorer spekulerer på, om dette er tegn på en ændring i hans holdning. Andre ikke-bekræftede udtalelser opfordrer til at sælge alt og give fortjenesten til Jesusbevægelsen. Vi vil komme tilbage med sagens videre udvikling.“ Et grundigere studie af Bibelen og den måde, hvorpå ordet hade bliver brugt, kan hjælpe os til at forstå, hvad Jesus mente. I 5 Mos 21,15 finder vi Moselovens regler for en mand, som har to hustruer. I nogle oversættelser siges det om hustruerne, at han ”elsker den ene og hader den anden.“ Moses’ pointe er den, som kommer til udtryk i den danske oversættelse, nemlig, at hvis han ”foretrækker den ene“, må han ikke tilsidesætte den anden. Den jødiske bibel, Tanakh, har valgt at oversætte det med ”elske“ og ”ikke elske“. Det er tydeligt, at der er tale om relativ hengivenhed. Hade vil i denne sammenhæng indikere ”elske mindre“. Teksten i Matt 10,37, som er en parallel til teksten hos Lukas, synes at indikere, at dette er tilfældet.

Jesu udtalelse er enkel, men fuld af dybere mening. Hver gang familien prioriteres først og Kristus kommer i anden række, er Jesus ikke længere herre. Det er umuligt at tjene mere end en herre. Der er ingen tvivl om, at Kristus støttede stærke familiebånd. Men sådanne bånd får deres styrke fra en urokkelig grundvold. Denne grundvold medfører, at man uforbeholdent elsker Gud først og frem for alt. Vi må ikke lade noget forhindre os i at sætte Gud først. Discipelskab kræver den højeste pris: udelt troskab over for Kristus.

Til at tænke over

Hvordan kan vi hver dag i praksis sætte Kristus over alle andre, også vores familiemedlemmer? Hvad betyder det at gøre dette, og hvad kan nogle af konsekvenserne være?

131

MANDAG

24. MARTS 2014

At bære vores kors ”Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.“ (Luk 14,27).

Discipelskab betyder, at vi accepterer Kristus både som frelser og herre. At følge Jesus betyder, at du er parat til at gennemgå den samme lidelse, som han gjorde. Vi må derfor være ærlige i den måde, hvorpå vi præsenterer vores budskab. Vi skal absolut forkynde de fantastiske sandheder om retfærdiggørelse ved tro, Kristi tilgivelse, Jesu snare genkomst, himlen og den nye jord og Guds ufortjente nåde.

Men hvis vi ønsker at forkynde hele budskabet, kan vi ikke udelade sandheden om at bære vores kors. Desværre tror nogle kristne fejlagtigt, at det er lovtrældom at forkynde ethvert budskab, som kalder mennesker til handling. ”Guds nåde har udrettet alt,“ påstår de, ”og menneskene skal ikke gøre andet end at modtage den.“ Men Jesus er ikke enig med dem.

Matt 16,21-25 Luk 21,12-19 Joh 15,17-20; 16,1-2

Hvad lærer disse tekster os om, hvad det koster at følge Jesus?

Før en person bliver døbt, er det vigtigt, at vedkommende forstår, at Kristus selv har tildelt ham eller hende et kors, uden hvilket de ikke kan blive hans efterfølgere. Vil dette dæmpe omvendelsens glæde?

Ville det gøre deres glæde større, hvis de urealistisk blev stillet et liv uden bekymringer i udsigt? Omvendelsen befrier de troende fra syndens byrde, ikke fra discipelskabets ansvar. Ved at acceptere Kristi navn og offentligt bekende dette valg gennem dåben, må enhver troende være klar over, at discipelskab har en pris. Hvad kan denne verden tilbyde, som gør, at Kristi tilbud ikke er prisen værd? Intet.

Til at tænke over

132

Hvornår har du sidst taget dit kors op? Hvordan var den erfaring?

Hvad lærte du af det, som kan hjælpe andre, der kæmper med lignende udfordringer?

TIRSDAG

25. MARTS 2014

Et gennemtænkt svar Luk 14,31-33 1 Kor 9,24-27 Hebr 12,1-4 2 Pet 1,5-11

Hvad fortæller disse tekster om et liv i discipelskab? Hvordan har du selv oplevet realiteten af, hvad Bibelen fortæller os her?

Discipelskabets pris indbefatter disciplin. Enhver impuls, enhver forestilling, enhver ambition og alle ønsker må underkastes Kristus. Alle ejendele, både fysiske og usynlige, alle evner og talenter og alt, som har nogen værdi, må kontrolleres af Kristus. Det, vi ikke overgiver til ham, kan og vil uden tvivl blive en afgud, som kan lede os bort fra ham.

Kristus tilbyder os kraft til at vinde sejr over vores karakterbrist. Ethvert begær, appetit, følelse og intellektuel tilbøjelighed kan komme under Helligåndens ledelse.

Læg mærke til det eksempel fra sportsverdenen, som Paulus brugte i nogle af teksterne, vi læste. Ingen atlet træner for at løbe langsommere, springe lavere eller kaste kortere. En kristen bør heller ikke se sig tilbage, specielt ikke, når det, der står på spil i ”væddeløbet“, har evigheds værdi i modsætning til den pris, som en jordisk løber kan vinde som et resultat af hans eller hendes omhyggelige indsats og træning. ”Løbere afstår fra enhver tilfredsstillelse, som kunne svække deres fysiske kræfter, og ved streng og vedvarende disciplin træner de deres muskler til at blive stærke og udholdende så de, når konkurrencedagen kommer, kan udnytte deres kræfter til det yderste. Hvor meget vigtigere er det da ikke for en kristen, hvis evighedsinteresser står på spil, at lade sin appetit og sine lyster styres af fornuft og Guds vilje! Han må aldrig lade sin opmærksomhed blive afledt af forlystelser, luksus eller bekvemmelighed. Alle hans vaner og begær må bringes under den strengeste disciplin. En fornuft, som er oplyst af Guds ords undervisning og ledet af hans Ånd, må have kontrollen.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 311.)

133

ONSDAG

26. MARTS 2014

Prissammenligning Firmaer undersøger eventuelle projekters muligheder gennem analyser af udgifter og indtægter. Indeholder de forskellige forslag de nødvendige komponenter, som vil give et positivt resultat i forhold til investeringen? Vil indtægterne overstige udgifterne? En anden ofte benyttet målesnor er holdbarhed. Vil forslaget give et vedvarende resultat?

Resultatet af discipelskab kan også måles ved at sammenligne omkostningerne. Denne pris kan indbefatte følelsesmæssig smerte, social afvisning, fysisk tortur, økonomisk afsavn, fængsel og til og med død. Enhver, som vælger at blive en efterfølger, bør allerførst nøje overveje, hvad det koster.

Matt 18,8-9 Luk 6,25 Fil 2,3

Hvad fortæller disse tekster os om, hvad discipelskab kan komme til at koste?

Luk 18,28-30 Joh 14,1-3 Åb 22,1-5

Hvad fortæller disse tekster om resultatet?

Der er ingen tvivl om, at prisen for at følge Jesus kan være høj; måske det dyreste, noget menneske kan opleve. Faktisk kan man spørge, hvor virkelig en persons tro og overgivelse er, hvis det ikke har kostet meget eller alt.

Men en ting er sikkert, at uanset, hvad vi vinder i dette liv, uanset hvad vi udretter, uanset hvad vi opnår for os selv, så er det alt sammen kun midlertidigt. Det varer ikke ved, men forsvinder og er borte for evigt.

Det, vi derimod vinder gennem Jesus – evigt liv i en ny himmel og en ny jord – er langt mere værd end noget, som denne verden kan tilbyde.

Til at tænke over

134

Tænk over alle de glæder og gode ting, som denne verden giver dig her og nu. Hvordan er de sammenlignet med en evighed med Kristus? Hvordan kan vi lære altid at have denne modsætning for øje? Hvorfor er det så vigtigt, at vi har det?

TORSDAG

27. MARTS 2014

En bedre opstandelse Hebr 11,32-12,4

Hvad fortæller disse vers dig personligt om discipelskabets pris og omkostning?

Læg mærke til det mægtige budskab, som gives her, især i det vers, som siger: ”Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse.“ (Hebr 11,35).

Det at være både efterfølger og udsendt til at bringe andre til Kristus, kan på en måde opsummeres i dette ene: ”en bedre opstandelse.“ Vi følger Kristus, fordi vi har løftet og håbet om et nyt liv i en ny verden, som er uden synd, lidelse og død. Samtidig forsøger vi at vise andre hen til dette håb og løfte, fordi vi er sikret gennem Jesu liv, død, opstandelse og ypperstepræstelige gerning. Medmindre vi er i live ved Jesu genkomst, vil vi til sidst opleve enten den første opstandelse for de frelste eller den anden opstandelse for de fortabte.

Og vi ved med sikkerhed, hvilken der er den bedste. Hvad er vigtigere end både selv at være med i den første opstandelse og at gøre alt, hvad vi kan for at andre også får del i den?

Høsten er moden; millioner venter på kaldet til discipelskab. Vi er blevet velsignet ikke alene med evangeliet, men evangeliet i sammenhæng med den ”nærværende sandhed“ – de tre englebudskaber i Åb 14, som er Guds sidste advarselsbudskab til verden.

Hvad skal vi gøre med disse sandheder, som vi holder så meget af?

Vi spørger derfor: Hvor er høstfolkene? Hvem er villige til at følges med Jesus og bære omkostningerne? Vil du tage imod Guds indbydelse til ikke kun at være en efterfølger, men også til at gøre andre til hans efterfølgere, uanset hvad det måtte koste dig?

Til at tænke over

Tænk over følgerne af den første og den anden opstandelse.

Hvad kan du gøre for at hjælpe andre til at få del i den første opstandelse?

135

FREDAG

28. MARTS 2014

Læs Ellen White · The Acts of the Apostles, I fremmede egne, s. 219-220; Berøa og Athen, s. 241-242. ”Fortærende flammer slår ud af alle de gabende kløfter. Selv klipperne står i brand. Dagen er kommet, der brænder som en ovn. ”Elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig, som det, det er.“ (Mal 4,1; 2 Pet 3,10). Jordens overflade ser ud som én stor smeltet masse – en mægtig sydende ildsø. Det er en undergangs og dommens dag alle ugudelige – ”for Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion.“ (Es 34,8).

De gudløse får deres straf på jorden. ”Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre.“ (Mal 4,1). Nogle tilintetgøres i et nu, mens andre må lide i mange dage. Alle bliver straffet ”efter deres gerninger.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 672-673.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Dietrich Bonhoeffer, hvis kristne tro førte til hans død, skrev en meget kendt bog, som hedder Efterfølgelse. Her følger nogle citater fra denne bog. Hvordan passes disse ind i det, vi har studeret i dette kvartal? ”Det gamle bliver ladt tilbage, det bliver ofret helt og holdent.

Disciplen rives ud af livets relative sikkerhed, ind i den fuldstændige usikkerhed (dvs. den i sandhed absolutte sikkerhed og tryghed i Jesu fællesskab)...“ (s. 38). ”At følge efter betyder at tage bestemte skridt. Allerede det første skridt, der følger med kaldet, skiller efterfølgeren fra hans hidtidige eksistens.“ (s. 42). ”Korset lægges på enhver kristen. Den første Kristus-lidelse, som alle må igennem, er kaldet, det river os løs fra alt det, som binder os til denne verden... Når Kristus kalder, byder han os at følge sig i døden.“ (s. 70).

136

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. MARTS 2014

Aktiviteter og dialog Guds ord

Korsfæstelse var i Romerriget en henrettelsesmetode, og det var derfor et udtryk for skam. For Kristus var det et paradoks at bære korset. Han blev derved dømt som en kriminel synder, skønt han netop som det eneste menneske er uskyldig for Guds domstol. Når vi bliver bedt om at bære korset, henviser Jesus ikke til de personlige problemer, vi kommer ud for i livet. Han mener heller ikke, at vi ved at bære korset skal dø i stedet for nogen – vi kan jo ikke frelse, det er alene Guds gerning. Nej, ved at bære korset med Kristus vedkender den kristne sig offentligt skammen over sine synder. Vi bekender derved, at Kristus ved at dø tog vores skam, og at vi altså har brug for en frelser og må leve af Guds nåde alene.

• Afslutningen på kvartalet kan være anledningen til se på nogle af de specifikke spørgsmål til bibeltekster, som klassen har samlet i løbet af studiet.

• Derudover kan det være nyttigt at resumere ved at stille hinanden spørgsmål som disse: - Hvad har I fået mest ud af i løbet af kvartalet?

- Del fire eller fem hovedpunkter fra studiernes emner, som I hver især fandt særligt nyttige.

- Del praktiske dagligdags lærdomme med hinanden.

Personligt kristenliv

Ord og udtryk

• Brug tid på at sige Gud tak – personligt og i klassen – for: - hvad I har lært i løbet af kvartalet - de muligheder for mission, han har givet.

Tanakh er navnet for den jødiske bibel, identisk med vores Gamle Testamente. Tanakh er et ord sammensat af de hebraiske indledningsbogstaver til de tre bogsamlinger i den hellige skrift: loven (torah, her de fem mosebøger), profeterne (nebiim) og skrifterne (ketubim), altså ”t“, ”n“ og ”k“/”kh“.

Jøderne taler naturligvis ikke om Det Gamle og Det Nye Testamente. Det er kristent sprogbrug. Testamente kommer fra Latin.

Ligesom det græske ord diatheke har det en dobbeltbetydning.

Det betyder både ”pagt“ og ”testamente“ (en afdøds skriftligt udtrykte vilje). Denne dobbelte betydning er en væsentlig grund til, at Hebræerbrevet bruger ordet, som det gør (se fx Hebr 9,15; 12,24; 13,20). Guds pagt er et væsentligt begreb i hele Bibelen, og denne 137

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. MARTS 2014

pagt bliver stadfæstet eller virkeliggjort ved Jesu blod; for at et testamente kan effektueres, må nemlig nogen være død. Jesus er nu død i vores sted. Guds pagt/testamente sættes derved endegyldigt i kraft.

Fra denne anvendelse overgik ordet ”testamente“ med tiden til at betegne de hellige skrifter før og efter Jesu korsfæstelse.

Forstå det bedre

• Studiet refererer til den tyske teolog og præst Dietrich Bonhoeffer, der blev henrettet af nazisterne kort før 2. verdenskrigs afslutning. Bed evt. en af klassens medlemmer om at forberede en kort præsentation af Bohnhoeffers liv og kristne tro. Hans bog ”Efterfølgelse“ er oversat til dansk, og klassen kan evt. læse et uddrag af hans berømte indledningskapitel om begrebet ”nåde“.

• Bed evt. et par medlemmer om at lave en kort liste over kendte eller ukendte kristne martyrer. Over indgangsdøren til Westminster Abbey i London er der fx relieffer af 10 kristne martyrer fra det 20. århundrede. Oplysninger om dem kan findes på internettet.

Noter

138

MISSIONSBERETNING 29. MARTS 2014

”FØLG MIG“ Den vest-centralafrikanske division består af 22 lande. For tre år siden gik en del af vores 13. sabbatsoffer til at hjælpe børn i disse lande ved at give dem forskelligt skoleudstyr og en invitation til at komme i sabbatsskole. Kirkens børn lavede gavepakker med forskellige genstande til skolebrug og uddelte dem til andre børn.

Mange af børnene i disse lande har ikke råd til at anskaffe selv de mest elementære ting, de har brug for i skolen.

Men disse gavepakker gjorde det muligt for mange børn at komme i skole, som ellers ikke havde mulighed for det. Og de fik alle en invitation til at komme i sabbatsskole og høre mere om Jesus.

Theo var en af dem, som fik sådan en gavepakke. Hans familie havde ikke råd til at købe det nødvendige udstyr, så han kunne komme i skole. Joyce, som havde givet ham pakken, sagde, at hun ville komme og tage ham med i sabbatsskole næste lørdag, og Theo blev så begejstret for det, han oplevede der, at han også tog sin yngre bror med. Nu kommer begge drengene og deres mor regelmæssigt i sabbatsskole.

Mange af de børn, som modtog gavepakker og fik mulighed for at gå i skole, begyndte også at komme i sabbatsskole.

Nogle af deres forældre er begyndt at komme i kirke. Vi kan ikke vide, hvor mange der har fundet Jesus gennem disse gavepakker; men når Jesus kommer igen, vil mange være rede til at tage imod ham, fordi du var med til at give en gave i sabbatsskolen.

DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION

I dette kvartal går en del af 13. sabbatsofferet til: 1. En børneskole i Benin 2. En børneskole i Senegal 3. Bøger til at udstyre bibliotekerne ved disse to nye skoler.

Tak for din gave i dag. Den vil være med til at hjælpe både børn og voksne i det centrale Vestafrika til at høre mere om Jesus, og hvad han har gjort for dem.

139

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER

NOTER