bs2013-04_01

Helligdommen

Oktober 路 November 路 December 2013

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 552 8

1. KVARTAL 4. KVARTAL 2007 2013

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

4. kvartal

Helligdommen

Forfatter

Martin Pröbstle

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 552 8 • ISSN 1603-6905

ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen OVERSÆTTELSE Marit Birch Petersen

LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen KORREKTUR Elsebeth Daugaard TRYK Strandbygaard Grafisk

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 4. KVARTAL ................................................

6

Fokus på missionen ...........................................................

8

5. oktober

1.

Den himmelske helligdom ...........................................

10

12. oktober

2.

Himlen på jorden .........................................................

20

19. oktober

3.

Ofringer .......................................................................

30

26. oktober

4.

Lærdomme fra helligdommen .....................................

40

2. november

5.

Forsoning: Renselsesoffer ...........................................

50

9. november

6.

Forsoningsdagen ..........................................................

60

16. november

7.

Kristus, vores offer .......................................................

70

23. november

8.

Kristus, vores præst ......................................................

80

30. november

9.

Dommen før Jesu genkomst .......................................

90

7. december

10. Den eskatologiske forsoningsdag ................................ 100

14. december

11. Vores profetiske budskab ............................................ 110

21. december

12. Den kosmiske strid over Guds karakter ....................... 120

28. december

13. Praktiske lærdomme fra helligdommen ........................ 130

3

4. KVARTAL 2013

HELLIGDOMMEN Det altafgørende er vel korset? Specielt i påsken bliver vi mindet om, at Jesus død og opstandelse er hovedfokus for den kristne kirke i denne verden. Men som adventister fejrer vi ikke ”kun“ at Jesus kom ud af graven, fordi hvorfor kom han ud af graven? Hvorfor var han som menneske i stand til at sejre over døden?

Han er vores skaber, og oprindeligt blev vi skabt til at leve i en tæt relation med ham. Den første helligdom på denne jord var Edens Have, men efter syndefaldet blev vores forhold brudt, og vi har siden levet delvist adskilt fra Gud. Tabernaklet og senere templet bliver billeder af, hvilket forhold Gud stadig ønsker at have med os mennesker. Han ønsker ikke at være på afstand, men at være tæt på.

De daglige ofringer mindende israelitterne om, hvorfor dette ikke var muligt på nuværende tidspunkt. Hver eneste gang et lam blev slået ihjel, blev budskabet forkyndt – ”Én skal dø, for at jeg kan leve“. Så hvad er budskabet i dag i den himmelske helligdom? ”Én er død, så jeg kan leve!“ Vi kan ikke adskille helligdommen og korset, og budskabet i helligdommen er ikke blevet mindre efter korset. Vi venter stadig på genoprettelsen af denne jord. Gud kalder på sine børn. Verden er ved at blive oplyst, og når alle har taget stilling, kommer han igen.

Har du tænkt over, hvorfor der ikke er en helligdom på den nye jord? Fordi ”nu er Guds bolig hos menneskene“ (Åb 21,3). Det fortæller mig også, at så længe vi lever midlertidigt adskilt fra Gud – så længe ondskaben eksisterer – er der behov for en helligdom.

Vi lever ikke i ørkenen, hvor vi kan kigge ud af teltet og se skystøtten. Men vi kan vende blikket mod himlen, hvor vores ypperstepræst i dag går i forbøn for os i den himmelske helligdom!

Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen 4

INDLEDNING FRELSEN FREMSTILLET I BILLEDFORM Da Gud oprettede helligdommen på jorden, benyttede han den som et undervisningsværktøj. Jødernes helligdom og begivenhderne, der fandt sted i den, gav en fremstilling af vigtige sandheder om forsoning, om Guds karakter og om den endelige løsning på syndens problem.

Helligdommen var en illustration, som skulle hjælpe os til at forstå Jesus som vores offer og ypperstepræst. Da Johannes Døberen sagde til sine disciple, at Jesus var ”Guds lam, som bærer verdens synd“ (Joh 1,29.36), forstod de, hvad Johannes mente, fordi de havde en forståelse af helligdomstjenesten. Hebræerbrevet forudsætter et kendskab til det gamle Israels præstedømme, så de oprindelige læsere af brevet kunne forstå, hvad Jesus gjorde for dem i himlen. Udtryk fra helligdommen blev også benyttet for at lære dem sandheder, der havde med kristen levevis at gøre. Kort sagt blev kendskab til helligdommen og dens tjeneste et grundlag for det nye budskab om frelse i Kristus.

Men ned igennem den kristne tidsalder blev helligdommens budskab stort set glemt. Det var først midt i det nittende århundrede, at der igen blev lagt vægt på helligdommen. ”Emnet helligdommen var den nøgle, der løste mysteriet omkring skuffelsen i 1844. Den gav indblik i et komplet system af sammenhængende og harmoniske sandheder, der viste, at Guds hånd havde ledet den store adventbevægelse. Den viste dem også deres pligt på dette tidspunkt, idet det kastede lys over deres (Guds folks) rolle og deres opgave.“ (Ellen White, The Great Controversy, s.

423).

Som nøglen til et komplet system af

sandheder blev helligdommen og Kristi præstegerning grundlaget for adventisternes tro, og det er den stadigvæk. Trospunktet om helligdommen er enestående for adventisterne. Det har mødt mange udfordringer, som er blevet tilbagevist gennem årene og samtidig uddybet vores forståelse af frelsen.

Ellen White anbefalede, at vi gav helligdommen vores største opmærksomhed, fordi ”helligdommen i himlen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste for mennesker. Den angår hvert eneste menneske, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os til selve afslutningen af tiden og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdighed og synd. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 488). Derved kan de ”udvise den tro, som er helt nødvendig i denne tid,“ og ”udfylde den plads, som Gud ønsker, de skal udfylde.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 488).

Helligdommen viser os, hvordan Guds hjerte er. At studere helligdommen vil bringe os nærmere den Almægtige og mere tydeligt vise os vores frelsers personlighed. Det vil drage os ind i et dybere personligt forhold til ham.

Derfor vil vi i dette kvartal studere Guds helligdom, både den jordiske model og den oprindelige i himmelen.

Martin Pröbstle bor i Østrig sammen med sin kone Marianne og deres to sønner Max og Jonathan. Han er professor i Det Gamle Testamente ved Schloss Bogenhofen.

5

MISSIONSBERETNING

DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION

Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som indsamles den 13. sabbat hvert kvartal i adventistkirker over hele verden, anvendes til disse specifikke projekter.

Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Björgvin Ibsen, afdelingsleder kristen forvaltning

DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på projekter i den Transeuropæiske Division (TED). Der er over tyve lande og adskillige øgrupper i dette område, og der bor mere end 200 millioner mennesker, men kun ca. 83.500 er syvende dags adventister. TED er kirkens mindste division, men dens behov er lige så store som mange af de store områder i verden Der er mange udfordringer ved at vinde sekulære, postmoderne europæere for Kristus.

Mange søger personlige forhold – men ikke med Gud. Restauranter og forretninger har travlt, men kirkerne er næsten tomme.

Dette kvartals 13. sabbatsoffer vil være med til at støtte fem projekter i denne division.

• • • •

Et evangelisk center i Ohrid i Makedonien.

En international kirke og evangelisk center i Athen i Grækenland.

Forbedring af de kvindelige studerendes boligforhold på Newbold College i England.

Produktion af bibelske 3D udstillinger flere steder i den Transeuropæiske Division, som gennem temaer fra den store strid illustrerer Guds kærlighed.

• Materiale til ”Rodegudstjeneste“, en familieorienteret aktivitetsfokuseret børnegudstjeneste for familier i hele divisionen.

6

GRØNLAND

Reykjavik

ISLAND

FINLAND

NORGE SVERIGE

Atlanterhavet

Helsinki

Oslo

Tallinn ESTONIEN

Stockholm

Nordsøen

Østersøen

DANMARK IRLAND

Riga LETLAND LITAUEN Kaunas

København

Dublin STORBRITANNIEN London

HVIDERUSLAN

POLEN

HOLLAND TYSKLAND

Warsawa

BELGIEN LUXEMBORG

UKRAINE TJEKKOSLOVAKIET

FRANKRIG

SLOVAKIA

ØSTRIG

SCHWEIZ

SLOVENIEN

UNGARN

MOLD

RUMÆNIEN

KROATIEN

Unioner Kirker Grupper PORTUGAL Adriatiske 103 13 Baltiske 89 0 Britiske 257 42 SPANIEN Danske 45 1 Finske 70 5 Hollandske 56 8 Norske 62 2 Polske 116 32 Svenske 36 3 Sydøst europæiske 210 8 Ungarske 105 18 MAROKKO Cypern, GrækenALGERIET land,Island 18 12 Totalt (okt. 2012) 1.167 144

Medlemmer 3.707 6.531 33.878 2.527 4.952 5.059 4.555 5.781 2.757 7.968 4.700

Befolkning 9.654.000 6.768.000 67.560.000 5.681.000 ITALY 5.387.000 16.694.000 4.952.000 38.222.000 9.447.000 16.080.000 9.972.000

TUNISIEN

BOSNIEN HERCEGOVINA SERBIEN MONTENEGRO

BULGARIEN

MAKEDONIEN ALBANIEN

TY

GRÆKENLAND

Athen

MALTA

1.111 12.462.000 83.526 202.879.000

Middelhavet

7

1 Ugens vers

Introdutktion

TIL SABBATTEN | 5. OKTOBER 2013

Den himmelske helligdom ”Så hør i himlen, hvor du bor, deres bøn og bønfaldelse, skaf dem deres ret“ (1 Kong 8,49).

Hvor bor Gud? Dette spørgsmål fra et barn på seks år kan være temmelig svært at svare på. Og det kan let føre til endnu vanskeligere spørgsmål som fx ”Hvis Gud bor et bestemt sted, hvordan kan han så være alle steder?“ Eller ”Har Gud brug for en bolig?“ Eller ”Hvis han ikke har brug for en bolig, hvorfor har han så en?“ Gode spørgsmål; og med det lille, vi egentlig ved, og den mængde, vi ikke ved, er de ikke lette at svare på.

Men vi kan svare med det, vi ved. Som adventister ved vi fra Bibelen, at Gud bor i himlen, at han aktivt arbejder på vores vegne ”deroppe“, og at centrum for hans arbejde er i den himmelske helligdom.

Bibelen er tydelig mht. at den himmelske helligdom er virkelig, og at vi kan drage vigtige lærdomme herfra. Lærdomme om Guds karakter og hans gerning. Vores fokus i denne uge er derfor den himmelske helligdom, og hvad Gud udretter for os der. Det Gud gør i helligdommen, gør han faktisk for os.

Ugens tekster

8

· · · · · ·

Jer 23,23-24 Sl 89,14 Åb 4; 5 Sl 11,4-7 5 Mos 25,1 Hebr 8,1-2

SØNDAG

29. SEPTEMBER 2013

Guds bolig Ofte siger vi, at Gud er alle vegne. Eller at han er allestedsnærværende, hvilket betyder, at han er nærværende i hele universet. ”Er jeg kun Gud her på stedet? siger Herren, er jeg ikke også Gud langt borte? ... Er det ikke mig, der fylder både himmel og jord? siger Herren“ (Jer 23,23-24). Også David forstod, at ingen kan flygte fra Gud (Sl 139). Og Paulus hævder, at Gud er nær alle mennesker, i alle fald i en åndelig betydning (ApG 17,27-28).

Foruden at være allestedsnærværende er Gud også evig. Gud har hverken en begyndelse eller en afslutning (Sl 90,2). Han har altid været og vil altid være (Jud 1,25).

1 Kong 8,49 Sl 102,20

Hvad lærer disse tekster os om det sted, hvor Gud bor? Hvordan skal vi forstå, hvad det betyder? Kan vi forstå det?

Bibelen er fuld af udtalelser om, at Guds bolig er i himlen (1 Kong 8,30. 43. 49). Betyder det, at Gud er mere tilstedeværende i himlen end noget andet sted? Det er tydeligt, at Gud på en speciel måde bor i himlen, i sin herlighed og rene hellighed. Den største manifestation af Guds tilstedeværelse findes i himlen.

Men der er en forskel mellem Guds generelle tilstedeværelse og hans specielle tilstedeværelse. Generelt er Gud nærværende alle steder; men han vælger at åbenbare sig på en særlig måde i himlen, og som vi skal se, i den himmelske helligdom.

Vi er selvfølgelig nødt til at erkende, at vi er meget begrænsede i vores forståelse af hans fysiske natur. Han er ånd (Joh 4,24) og kan som sådan ikke begrænses af nogen form for bygning eller dimension (1 Kong 8,27). Alligevel fremstiller Bibelen himlen (Joh 14,1-3) og den himmelske helligdom som virkelige steder (Hebr 8,2), hvor Gud kan ses (ApG 7,55-56; Åb 4,2-3). Vi må derfor drage den slutning, at selv himlen og den himmelske helligdom er steder, hvor Gud i en vis forstand kommer ned til sine skabninger for at møde dem.

Til at tænke over

Der er mange ting, som det er svært for os at forestille os eller forstå, fx Guds bolig. Alligevel siger Bibelen, at denne bolig er virkelig. Hvordan kan vi lære at stole på alt det, Bibelen lærer os, uanset om det somme tider er svært at forstå? Hvorfor er det vigtigt for os at lære at have tillid, selv når vi ikke forstår?

9

MANDAG

30. SEPTEMBER 2013

Tronsalen Sl 47,7-10; 93,1-2; 103,19

Hvad lærer disse tekster os om Gud og hans trone?

Bibelen indeholder adskillige syner om den himmelske trone. De fleste beskriver en slags himmelsk forsamling med Gud som konge.

Det er interessant, at de fleste af dem handler om menneskelige sager og i reglen fremstiller Gud som den, der handler eller taler på vegne af de retfærdige.

Bibelen åbenbarer også Gud som den højeste magt. Herrens kongemagt er fx et tema, der går igen i mange af salmerne. Gud er ikke alene himlens konge, men også ”hele jordens konge“ (Sl 47,7), og ikke kun engang i fremtiden, men allerede her og nu (Sl 93,2).

At Guds trone er i himlen har mange konsekvenser. En af dem er, at Gud er uafhængig af og hævet over resten af universet.

Sl 89,15; 97,2

Hvad lærer disse tekster os om Guds karakter og om, hvordan han hersker?

Guds styreform indbefatter både retfærdighed og ret, så vel som godhed og troskab. Disse moralske egenskaber beskriver, hvordan han handler i menneskenes verden og understreger hans position i hele universet. Disse egenskaber, som beskriver hans styreform, er de samme som dem, han ønsker, at hans folk skal udvise i deres liv (Mika 6,8; sml. med Es 59,14), og det er vores hellige privilegium at leve sådan. ”På samme måde som jorden i lydighed mod hans naturlove skulle frembringe dens skatte, sådan skal hans folk i deres hjerte genspejle hans karakters egenskaber i lydighed mod hans morallov.“ (Ellen White, The Adventist Home, s. 144).

Til at tænke over

10

Hvordan kan vi på en bedre måde udvise godhed, retfærdighed og ret i en verden, som er fuld af ondskab, uretfærdighed og uret?

Hvorfor skal vi gøre dette?

TIRSDAG

1. OKTOBER 2013

Tilbedelse i himlen Åb 4 og 5

Hvad lærer disse to kapitler os om Guds himmelske bolig? På hvilken måde kan vi se frelsesplanen i disse tekster?

Synet om den himmelske tronsal er et syn om den himmelske helligdom. Dette kommer tydeligt frem i brugen af det hebraiske sprog, som henviser til det jødiske religionssystem. For eksempel findes ordene for dør og basun i Åb 4,1 mange gange i Septuaginta (en gammel græsk oversættelse af Det Gamle Testamente) i forbindelse med helligdommen. De tre ædelstene i Åb 4,3 er en del af ypperstepræstens brystplade. Den syvarmede lysestage minder om lysestagen i Salomos tempel. De fireogtyve ældste minder os om opdelingen i fireogtyve hold af præster, der gjorde tjeneste i templet i løbet af et år (1 Krøn 4,1-18). Som symbol på folkets bønner bragte de røgelsesofre i guldskåle (Åb 5,8; jf.Sl 141,2). Alle disse vers peger tilbage til Det Gamle Testamentes gudstjenesteordning, som var centreret omkring den jordiske helligdom.

Endelig henviser det slagtede lam i Åb 5 selvfølgelig til Kristi offerdød. Kristus, Lammet, er den eneste mellemmand, som kan bringe frelse, og han prises som værdig på grund af sin sejr (Åb 5,5), sit offer (Åb 5,9. 12) og sin guddommelighed (Åb 5,13). ”Kristus blev menneske og gav sit liv som et offer, så menneskene ved at få del i guddommelig natur kan få evigt liv.“ (Ellen White, Selected Messages, 3. bind, s. 141).

Hvad vi ser i disse to kapitler omkring Guds trone, er en beskrivelse af Guds gerninger for at frelse menneskeheden. Vi kan også se, at disse gerninger bliver observeret af andre intelligente væsener i himlen, et nøgleelement i temaet om den store strid.

Til at tænke over

Tænk over, hvad det betyder, at Kristus, Gud selv, blev menneske og døde i vores sted. Med andre ord, alt det forkerte, som du har gjort og som du skulle straffes for, blev i stedet lagt på ham. Hvad betyder denne sandhed for motivationen bag alt det, du foretager dig?

11

ONSDAG

2. OKTOBER 2013

Retssalen Sl 11,4-7 Hab 2,20

Hvad mere gør Gud i sit himmelske tempel, og hvorfor er det vigtigt for os at kende til det?

Mange af salmerne viser, at Gud ikke er ligegyldig over for de retfærdiges behov eller de uretfærdigheder, de ofte udsættes for. Han vil reagere på situationer, som skriger efter oprejsning, og han ”frikender den uskyldige og dømmer den skyldige“, som enhver god dommer ville gøre (5 Mos 25,1).

Når Gud dømmer, bliver tronsalen en retssal, og den himmelske trone bliver et dommersæde. Han, som sidder på tronen er den, som dømmer (se Sl 9,5-9). Den klassiske kombination af tronsal og dom finder vi i Dan 7,9-14 (en vigtig tekst, som vi senere vil studere nærmere). Der finder vi igen to sider ved dommen: en dom om oprejsning for de hellige og en dom om fordømmelse for Guds fjender.

Efter at Habakkuk i sin bog har spurgt Gud om, hvorfor han er tavs mht. uretfærdighed (Hab 1), svarer Gud, at hans kommende dom med sikkerhed vil indtræffe (Hab 2,1-5). Afguderne har hverken røst eller ånd (Hab 2,19); men Gud Skaberen er i sit hellige tempel, i den himmelske helligdom, og han er parat til at dømme.

Den profetiske appel lyder: ”Vær stille for ham, hele jorden“ (Hab 2,20). Den mest passende holdning til Guds herredømme og dom er ærefrygt, der viser sig i stilhed og tavs ærbødighed.

Det sted, hvor Gud åbenbarer sit særlige nærvær, og hvor han bliver tilbedt af de himmelske væsener, er det samme, hvorfra han retfærdigt dømmer alle mennesker, nemlig helligdommen i himlen. Gud er retfærdig, og alle vores spørgsmål mht. retfærdighed vil til sin tid blive besvaret af Gud.

Til at tænke over

12

På trods af, at vi kæmper for og kræver retfærdighed, ser vi det ikke tit i vores tid. Hvorfor må vi stole på Guds retfærdighed? Hvilket håb ville vi have uden dette løfte?

TORSDAG

3. OKTOBER 2013

Hvor frelse findes Hebr 8,1-2

Hvilken opgave udfører Kristus på Guds trone?

Hebræerbrevet fortæller os, at Kristus gør tjeneste som vores ypperstepræst i den himmelske helligdom. Hans opgave fokuserer på vores frelse; for han er trådt ”frem for Guds ansigt til gavn for os“ (Hebr 9,24). Jesus har medfølelse med os og forsikrer os om, at vi ikke vil blive afvist, men i stedet vil finde nåde og hjælp (Hebr 4,1516) på grund af det, han har gjort for os. Den himmelske helligdom er ligesom den jordiske det sted, hvor soning for de troendes synder finder sted (Hebr 2,17). Den Jesus, som døde for os, er den samme, som nu gør tjeneste for os i himlen.

Åb 1,12-20; 8,2-6; 11,19; 15,5-8

Hvordan beskrives helligdommen i disse tekster?

De vers fra Johannes’ Åbenbaring, som vi ser på i dag, er kun nogle af de tekster, som omtaler helligdommen. De fleste hovedafsnit i bogen begynder med en scene fra helligdommen.

Den første indledende scene viser Kristus, klædt som ypperstepræst, som går omkring mellem de syv lysestager (Åb 1,12-20). Den anden beskriver den himmelske tronsal, og versene giver os et stort udvalg af billeder fra helligdommen: trone, lamper, hav, et slagtet lam, blod, guldskåle med røgelse (Åb 4 og 5). Den tredje scene henviser til den konstante forbønstjeneste, som finder sted i den første afdeling af den himmelske helligdom (Åb 8,2-6). Den fjerde og centrale scene giver os et glimt a pagtens ark i den anden afdeling (Åb 11,19). Den femte scene placerer os midt i hele helligdommen i himlen (Åb 15,5-8). Den sjette er speciel ved, at den ikke indeholder nogen direkte henvisning til helligdommen, måske for at illustrere, at Kristi gerning der er afsluttet (Åb 19,1-10). Den sidste scene handler om den pragtfulde hellige by, som kommer ned til jorden, og som beskrives som en helligdom, en Guds bolig, som kommer ”ned fra himlen“ (Åb 21,1-8).

Et nøje studium af disse scener viser, at de indbyrdes hænger sammen, idet de fremstiller en intern udvikling i Guds frelsesplan: fra Kristus på jorden til hans himmelske tjeneste, i den første og anden afdeling af helligdommen, til afslutningen på hans tjeneste som ypperstepræst og til sidst helligdommen på den nye jord.

13

FREDAG

4. OKTOBER 2013

Til videre studium ”Paulus havde fået et glimt af himlen, og i sin fremstilling af dens herlighed var det bedste, han kunne gøre, ikke at forsøge at beskrive den. Han fortæller os, at intet øje har set, intet øre har hørt og intet menneskes hjerte har kunnet forestille sig de ting, som Gud har forberedt for dem, som elsker ham. Så du kan presse din forestillingsevne til det yderste, du kan forsøge så godt du kan at forstå og fundere over evighedens herlighed, men dine begrænsede sanser kan ikke fatte det, selv om du bliver ved, til du er helt udmattet, for her er tale om en uendelighed. Det vil tage hele evigheden at opdage dens herlighed og grave de ædle skatte frem i Guds ord.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1107.) ”Selv den mest pragtfulde bygning, mennesker nogen sinde har opført, kunne kun give et svagt billede af det store og herlige sted, hvor Kongernes Konge har sin bolig, og hvor tusind tusinder tjente ham, ti tusind titusinder står foran ham. Det er et tempel, som er fyldt med herligheden fra den evige trone, hvor seraferne, dets lysende vogtere, tilhyller deres ansigter i tilbedelse. Men ved hjælp af den jordiske helligdom lærte menneskene alligevel betydningsfulde sandheder om den himmelsk helligdom og den store gerning for menneskenes frelse, som udføres dér.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 414.)

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad mener Ellen White, når hun siger, at mange ”betydningsfulde sandheder“ med hensyn til vores frelse blev fremstillet i den jordiske helligdom og dens tjeneste? Nævn nogle af disse lærdomme, og hvorfor de er betydningsfulde?

2. Hvad betyder det, at Gud ”bor“ i himlen? Hvordan forstår du dette begreb?

3. I denne uges studium berørte vi tanken om, at universet ser den gerning, som Gud gør for menneskene. Hvorfor er det vigtigt for os at fatte denne kendsgerning? Hvordan hjælper det os til at forstå hele temaet om den store strid, og hvad dette tema betyder i frelsesplanen? Hvad siger det om Guds karakter, at han lader de væsener, han selv har skabt, få indblik i det, han gør?

14

DIALOG

TIL SABBATTEN | 5. OKTOBER 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Skriv i løbet af kvartalet spørgsmål ned, som rejser sig, når du læser bibelteksterne. Bring dine spørgsmål til din sabbatsskolegruppe. Er der særligt vanskelige spørgsmål, bed en bibelkyndig, som har mere baggrund, om at undersøge nærmere og bringe mulige svar tilbage til gruppen. Sæt evt. speciel tid af til det på udvalgte sabbatter For dig, der forstår engelsk, kan udsendelsen Scriptural Pursuit være en stor hjælp for forståelsen af lektiens emner. Scriptural Pursuit drøfter hver uge lektien og findes på http://scripturalpursuit. wordpress.com

Uddybende spørgsmål

• Guds helligdom er en anden måde at sige ”Guds bolig“ på. Helligdommen er i den forstand det sted, hvor Gud bor.

• Hvad menes der med, at Gud bor i himlen og ikke på jorden?

Hvilke træk ved jorden gør, at Gud ikke umiddelbart kan identificeres med alt det, der foregår her?

• Mange folkeslag har haft og har ”helligsteder“. Religiøse bevægelser som New Age, knytter ofte en særlig kraft til bestemte steder på jorden. Disse synspunkter fører ofte til bestemte religiøse udtryksformer, til speciel religiøs praksis. Hvori adskiller sådanne synspunkter og praksis sig fra den bibelske lære, at Guds helligdom er i himlen?

- Gud selv indrettede et tabernakel og senere et tempel i Jerusalem. Hvorfor er det sted ikke længere centralt i den kristne tidsalder?

- Møder vi i dag Gud bestemte steder på jorden, og er noget rige eller en bestemt nation i særlig grad hans?

Forstå det bedre

I oldtidens frugtbarhedsreligioner dyrkedes guderne som et udtryk for naturens kræfter og kredsløb. Det gjaldt for eksempel for Baalsdyrkelsen, vi finder beskrevet i Bibelen. I mere avancerede filosofisk prægede religioner, såsom hinduismen, udvikledes dette til, at det guddommelige findes overalt i naturen selv, eller at naturen som sådan er gud. Vi kalder det panenteisme og panteisme.

Bibelens Gud er i modsætning hertil Skaber og uafhængig af naturen. Han står uden for den. I en verden præget af synden kan Gud 15

DIALOG

TIL SABBATTEN | 5. OKTOBER 2013

ikke identificeres med alt det, som sker. Ikke alle jordiske værdier er acceptable for Gud, og han er og kan ikke være bundet til et bestemt sted eller til et bestemt jordisk system. Hans rige er ”ikke af denne verden“ (Joh 18,36). Det drejer sig om værdier. Vi beder ”ske din vilje som i himlen således også på jorden“ (Matt 6,10) netop fordi den ikke altid sker. Når vi som adventister understreger, at vi tror på den himmelske helligdom, lægger vi vægt på, at vores liv og tilbedelse alene skal bestemmes af himmelske værdier.

NOTER

16

MISSIONSBERETNING X. OKTOBER 5.

XX 2013 2013

ET PRESSERENDE MICHELS DRØM BEHOV Michel havde store drømme. Han boede Xxx i Congo, et land uden ret mange tilbud til de unge. Selv om han havde taget en universitetsuddannelse, kunne han ikke finde et ordentligt arbejde. Så han besluttede sig for at rejse til Europa.

Han ankom til Grækenland, men blev hurtig klar over, at der ikke var mange jobmuligheder. Han havde ingen penge, intet arbejde, ingen familie og ingen venner fra sit hjemland.

En dag mødte han George, som også var fra Congo. De begyndte at tale sammen, og George drejede hurtigt samtalen ind på Gud. Michel troede på Gud og bad ofte, men George fortalte ham ting, han aldrig havde hørt før. George inviterede ham til at komme med i Adventistkirken.

Michel kendte nogle få adventister i Congo og havde også læst nogle adventistbøger. Så han ville gerne med i kirke. Han var meget begejstret over det, han lærte under gudstjenesten, og han og George fortsatte med at mødes og studere Bibelen sammen. Hans begejstring var stor, og han begyndte med det samme at fortælle andre om det, han lærte. To andre, som han havde inviteret med i kirke, blev døbt samme dag som ham. Alle disse nye medlemmer deler nu deres tro med andre.

Michel har stadigvæk ikke noget betalt arbejde, men Gud har givet ham en opgave i Grækenland. Han ønsker nu at arbejde for Gud. Men han er ikke i stand til at give bibelstudier til alle de mennesker, som er blevet interesseret pga. hans kontakt med dem. Kirkens præst og nogle af de andre medlemmer hjælper nu til.

DEN TRANS-EUROPÆISKE DIVISION

Indtil nu er seks af dem, han har inviteret med i kirke, blevet døbt.

Michel kommer i en international kirke i Athen, hvis medlemmer aktivt driver mission blandt andre immigranter. Og menigheden vokser hurtigt. ”Da jeg først kom hertil, var der ca. 50 medlemmer,“ fortæller Michel. ”Nu er vi over 100 fra 16 forskellige lande, som alle tilbeder Gud sammen. Vi kommer fra mange forskellige kulturer og taler mange sprog, men vi ønsker alle sammen at følge den vej, Gud viser os.“ Den internationale menighed i Athen vokser hurtigt, og den trænger til et større mødelokale. Men det er svært at leje en sal i byen pga. de andre kirkers fordomme.

En del af 13. sabbatskollekten i dette kvartal vil gå til at hjælpe kirken i Grækenland med at anskaffe en bygning, som vil indeholde både kirkesal og klasseværelser, hvor lægfolk kan undervises i at dele deres tro med Athens og hele Grækenlands befolkning.

MISSION I GRÆKENLAND • Næsten alle Grækenlands indbyggere tilhører den græsk-ortodokse kirke.

Mange forstår ikke, at en adventist er en kristen.

• Mange af adventisterne i Grækenland kommer fra andre lande. De deler deres tro med naboer og folk fra deres eget hjemland, og vores menigheder vokser.

• En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil gå til at anskaffe et mødested for en menighed af indvandrere i Athen.

17