bs2013-02_WEB

APRIL · MAJ · JUNI 2013

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 551 1

BIBEL STUDIUM

2

”Søg Herren og lev“

1. KVARTAL 2. KVARTAL 2007 2013

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

2. kvartal

”Søg Herren og lev!“

Forfatter

Zdravko Stefanovic

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2013 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 551 1 • ISSN 1603-6905

ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen OVERSÆTTELSE Marit Birch Petersen

LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen KORREKTUR Ida Christensen TRYK Strandbygaard Grafisk

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 2. KVARTAL ................................................

4

Fokus på missionen ...........................................................

6

6. april

1.

Åndelig utroskab (Hoseas) ..........................................

8

13. april

2.

Kærlighed og dom (Hoseas) ........................................

18

20. april

3.

En hellig og retfærdig Gud (Joel) ................................

28

27. april

4.

Herre over alle folkeslag (Amos) .................................

38

4. maj

5.

Søg Herren og lev! (Amos) ..........................................

48

11. maj

6.

Villig til at tilgive (Jonas) .............................................

58

18. maj

7.

Guds specielle folk (Mika) ...........................................

68

25. maj

8.

Stol på Guds godhed (Habakkuk) ...............................

78

1. juni

9.

Herrens dag (Sefanias) ................................................

88

8. juni

10. Den rette prioritering (Haggaj) ...................................

98

15. juni

11. Syner om håb (Zakarias) ............................................. 108

22. juni

12. Himlens bedste gave (Zakarias) .................................. 118

29. juni

13. Så vi ikke glemmer! (Malakias) ................................... 128

2. KVARTAL 2013

SØG OG DU SKAL FINDE Jeg har altid syntes, at inddelingen med små og store profeter var lidt pudsig. Har de ”små“ ikke ret meget at sige? Eller er de bare ikke ligeså væsentlige?

Det er klart, at selvfølgelig vil vi ikke undvære profeter som Esajas og Daniel. Men selvom disse bøger giver os en større teologisk forståelse af Guds store frelsesplan, så finder vi hos de små profeter mange oplevelser og erfaringer, som måske i din hverdag kan hjælpe dig ligeså meget med at forstå Guds frelsesplan for dit liv.

- Har du oplevet utroskab ligesom Hoseas?

- Har du prøvet at løbe væk fra Gud ligesom Jonas?

- Har vi brug for en påmindelse om vores ansvar i dag, ligesom Malakias gav Israel?

For blot at nævne nogle eksempler. Hvordan reagerer vi i dag?

Verden har forandret sig, men vores menneskelige natur er den samme. På samme måde, som da Isak lavede den samme fejl som sin far Abraham, begår vi også mange gange de samme fejl som vores forældre og andre mennesker omkring os.

Lad os lære af andres erfaringer, så vi ikke behøver at gå gennem det samme. Må de, som har gjort sig erfaringerne, dele, og må vi tage imod deres råd og vejledning.

Jeg håber, at vi gennem studiet i dette kvartal vil søge Gud af hele vores hjerte, fordi når vi søger, skal vi finde – og på den måde kan vi leve!

Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen

4

INDLEDNING EN UNATURLIG HANDLING Det er blevet sagt, at vores sind aldrig nogensinde er tilfreds. Det skyldes, at det står over for et brutalt paradoks: vores sind, som kan tænke over det, der er evigt, består af stof, som ikke er evigt, og det allerværste er, at sindet ved, at det ikke er evigt. Ligesom kyllinger og muslinger skal vi alle dø. Men forskellen er, at kyllingerne og muslingerne ikke ved det.

Det gør vi, og denne viden påfører os bekymring og lidelse.

Hvad har bragt os i denne forvirrede situation? Svaret finder vi i et enkelt ord: synd. Synd fører til død. Mennesker synder, derfor dør vi. Så enkelt er det. ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede.“ (Rom 5,12).

Ja, mennesker dør. Og problemet er, at det ikke var meningen. Vi blev oprindeligt skabt til evigt liv. Døden er derfor en fjende, den mest unaturlige af alle begivenheder. Vi er så vant til døden, at vi tager den for givet, vi accepterer den som en ”del af livet“. Men døden er det modsatte af liv, ikke en del af det.

Det er med denne baggrund, at vi begynder et nyt kvartals studier. Måske kan det bedst udtrykkes med det berømte citat, hvor Ellen White skriver, at Bibelens store tema er ”Guds værk, idet han lægger menneskenes ære i støvet og gør det for mennesket, som mennesket ikke er i stand til at gøre for sig selv.“ (Ellen White, The Faith I Live By, s. 109).

Og hvad er det, Gud gør for os, som vi ikke selv er i stand til at gøre? Det er at frelse os fra den mest unaturlige af alle begivenheder, nemlig døden, den evige død,

som vi ville lide, hvis det ikke var for Guds nåde. Det er med andre ord hans kald til os både som enkeltpersoner og som kirke, at vi skal ”søge Herren og leve.“ Vi skal studere emnet i en del af Bibelen, hvor vi ikke gør det så ofte, nemlig i de små profeter. Disse bøger bliver kaldt de små profeter, ikke fordi de er mindre betydningsfulde end de store profeter, men fordi deres bøger er meget kortere end de andre profetiske bøger i Det Gamle Testamente.

Hvad enten det er gennem Hoseas’ ægteskab med en utro hustru eller Jonas’ forsøg på at flygte fra Guds kald eller Zakarias’ fantastiske syn om Josva og engelen, indeholder de små profeter et mægtigt budskab, som gentages igen og igen, nemlig et budskab om Guds ufortjente nåde mod syndere. Budskabet er, at Gud ønsker at frelse os fra vores synd og fra den ødelæggelse, som synd, oprør og ulydighed fører til. I disse bøger ser vi igen og igen, hvordan Gud bønfalder sit folk om at omvende sig, at vende tilbage til ham og finde liv, ikke død; frelse, ikke fortabelse; håb, ikke fortvivlelse.

Dette er ikke et lille tema. Det er en sandhed for alle tider. Det er Guds budskab til os i dag, lige så meget som det var et budskab for dem, som levede på disse tolv skribenters tid. Spørgsmålet er, om vi vil lytte. Det svar, vi giver, vil dreje sig om liv eller død.

Zdravko Stefanovic underviser i bibelske studier ved Adventist University of Health Sciences i Orlando, Florida.

Familien har mange gode minder om deres tolv år som missionærer i det fjerne østen og deres tolv år på Walla Walla universitetet.

5

MISSIONSBERETNING

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter.

Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Adventistkirken

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION I dette kvartal fokuserer vi på Det Østlige Centralafrikas Division, som omfatter Burundi, Congo, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Rwanda, Somalia, Tanzania og Uganda.

Der bor mere end 324 millioner mennesker i dette område. Af dem er ca. 2,7 millioner adventister – hvilket er mindre end 1%. Omkring 25 millioner er muslimer, og udfordringerne med at nå disse mennesker med evangeliet er store.

Sundhedsarbejde har vist sig at være et effektivt middel til at komme i kontakt med mange ikke-kristne. I vanskelige situationer møder de adventister, som viser omsorg for dem. Og de fleste er glade for adventistlæger og sygeplejersker, som beder for både deres fysiske og åndelige helbredelse. I over 40 år har Adventistkirken drevet en lille klinik i nærheden af Mwanza, en by på den sydlige bred af Victoriasøen. Dens ry for kvalitetsbehandling tvinger den nu til yderligere udvidelser. Kirken er gået i gang med at bygge et hospital ved siden af klinikken, men kan ikke magte det alene.

Uddannelse er et vigtigt redskab til at oplære unge mennesker til at tjene Gud og introducere evangeliet om vores Frelser for dem, som ikke kender vores tro. Der er flere adventistuniversiteter i denne division. Deres gode ry tiltrækker tusinder af studerende både fra vores egen kirke og befolkningen generelt. Det er en stadig udfordring at udvide og samtidigt bibeholde et stærkt undervisningsprogram.

I dette kvartal fokuserer denne division på at udvide sit uddannelses- og sundhedsarbejde.

6

Libyen

Egypten

Tchad

Sudan

Eritrea Djibouti

Centralafrikanske Republik

MISSIONSPROJEKTER 2. KVARTAL 2013 1. Boliger for lærere og gifte studerende ved University of Eastern Africa, Baraton, Kenya.

2. En undervisningsbygning for Baraton Grundskole tilknyttet University of Eastern Africa i Kenya.

3. ATLANTERFuldføre Mwanza Adventist Hospital i Tanzania.

HAVET 4. En undervisningsbygning ved Lukanga Adventist University i Congo.

5. Et undervisningscenter for lægfolk i Kinshasa, Congo.

6. To centre i Kinshasa, Congo, hvor børnegudstjenester kan holdes.

Det Østlige Centralafrikas Division Østafrika Østcongo Etiopien Rwanda Tanzania Uganda Vestcongo Tilknyttede områder TOTAL

Etiopien

Somalia

Uganda Kenya

Congo

Rwanda Demokratiske Burundi Republik Congo Tanzania

INDISKE OCEAN

Kirker

Grupper

Medlemmer

Befolkning

4.575 210 812 1.609 2.105 833 590 1.314 12.048

4.520 377 312 544 1.918 1.881 617 1.124 11.293

707.883 57.906 128.337 534.704 437.573 232.235 355.342 297.793 2.751.773

52.000.000 9.600.000 88.050.000 11.000.000 46.300.000 34.600.000 39.000.000 43.621.000 324.171.000

7

1

TIL SABBATTEN | 30. APRIL 2013

Åndelig utroskab HOSEAS

Ugens vers

”Jeg sår hende i mit land. Jeg vil vise barmhjertighed mod IkkeFundet-Barmhjertighed og sige til Ikke-Mit-Folk: ‘Du er mit folk’, og han skal sige: ‘Du er min Gud’.“ (Hos 2,25).

Ugens nøgletanke

Selv hvor åndelig utroskab hersker, og guddommelig dom griber ind, ophører Guds kærlighed til sit folk ikke.

Introduktion

Hoseas var profet ved slutningen af en meget fremgangsrig periode i Israels historie, lige før nationen blev besejret af assyrerne i 722 f.v.t. På det tidspunkt tilbad Guds udvalgte folk ikke længere Herren alene, men tjente også den kanaanæiske afgud Ba’al.

Hoseas’ bog er placeret som den første af de små profeter, og den rejser det centrale spørgsmål: elsker Gud endnu Israel på trods af deres åndelige utroskab? Har han stadig en hensigt med dem på trods af deres synd og den kommende dom?

Hoseas’ personlige historie og hans profetier er i denne bog uløseligt knyttet sammen. På samme måde som profeten havde tilgivet sin utro hustru og var villig til at tage hende tilbage, er Gud villig til at gøre det samme for sit folk.

Hvad kan vi lære af Hoseas’ erfaring og den måde, hvorpå Gud behandlede det genstridige Israel?

Ugens tekster

8

· Hos 1,1-3 · Ez 4,1-6 · Hos 2,14-20; 4,1-3 · Jak 5,1-7 · Åb 14,6-12

SØNDAG

31. MARTS 2013

En mærkelig befaling ”Her begynder Herrens tale ved Hoseas. Herren sagde til Hoseas: Gå hen og gift dig med en horkvinde og få horebørn, for landet horer sig bort fra Herren. Så giftede han sig med Diblajims datter Gomer, og hun blev gravid og fødte ham en søn.“ (Hos 1,2-3).

I århundreder har bibelforskere diskuteret indholdet i denne befaling og stillet følgende spørgsmål: var Gomer en prostitueret eller kun en utro hustru? Var hun umoralsk før ægteskabet med Hoseas, eller blev hun det, efter at de blev gift?

Vi ved det ikke med sikkerhed. Men en ting er sikkert: da Herren talte til Hoseas og gennem ham til folket, ønskede han at lede folkets opmærksomhed fra Hoseas’ historie til Guds kærlighedshistorie med Israel. Gomer var israelit, og derfor smelter beretningen om hendes ægteskab med Hoseas sammen med beretningen om Guds pagt med Israel.

Der er en række vigtige paralleller mellem Hoseas’ historie og Guds erfaring med Israel. På det menneskelige plan var Gomer utro mod Hoseas; på det åndelige plan var Israel utro mod Gud. På samme måde som Gomers utroskab sårede Hoseas, sårede Israels afgudsdyrkelse Guds hjerte. Hoseas blev kaldt til at opleve hjertesorg og et brudt ægteskab. Han må være blevet udsat for offentlig vrede og vanære. Men des mere han erfarede af Gomers utroskab, des dybere blev hans forståelse af Guds smerte og frustration over Israel.

Es 20,1-6 Jer 27,1-7 Ez 4,1-6

Gud bad tit andre profeter om mere end at prædike. Læs teksterne og forklar, hvordan profeternes handlinger var et symbol på den måde, Gud behandlede Israel på.

Til at tænke over

Hvordan vidner dine handlinger, ikke bare dine ord, om Gud? Hvad i dit liv åbenbarer, at du ikke kun er en god person, men at du er en Jesu efterfølger?

9

MANDAG

1. APRIL 2013

Åndelig utroskab Da Hoseas’ hustru Gomer var utro imod ham, led han forræderiets, ydmygelsens og skammens kvaler. Over for naboer og venner, som oplevede Hoseas’ smerte, sendte han gennem både ord og handlinger et guddommeligt budskab: Israel, Guds hustru, var ligesom Gomer. Det udvalgte folk begik åndelig udtroskab.

Profeten Jeremias sammenlignede Guds utro folk med en prostitueret, som levede med mange elskere på trods af alt det, Gud gav dem (Jer 3,1). På lignende måde kaldte profeten Ezekiel det utro Israel en skøge, som havde forladt sin ægtemand (Ez 16,32). Derfor betragtes afgudsdyrkelse i Bibelen som åndelig utroskab.

Hos 2,10-15

Hvilken advarsel gives her? På hvilke måder kan vi som syvendedags adventister være i fare for i princippet at gøre det samme?

Udtrykket ”korn, vin og olie“ bruges også i 5 Mos 7,12-14 til at beskrive Israels vigtigste landbrugsgoder, som de nød i rigelige mængder i overensstemmelse med det løfte, som Gud havde givet gennem Moses. På Hoseas’ tid var folket så utaknemmeligt over for Gud, så optaget af verden omkring dem, at de gav disse gaver, som Gud oprindeligt havde givet dem, til deres afguder. Dette bør være en advarsel for os alle om, at de gaver, som vi har fået, bør bruges i tjeneste for Gud, ikke på måder, de aldrig var beregnet til. (Se Matt 6,24.) ”Hvordan betragter Gud vores utaknemmelighed og mangel på påskønnelse af hans velsignelser? Når vi ringeagter hans velsignelser eller misbruger vores gaver, lukker vi vores hjerter og hænder for ham. Men der findes mennesker, som har modtaget Guds nådegaver dag efter dag og år efter år, men som misbruger hans gavmildhed og forsømmer de sjæle, som Kristus gav sit liv for. De midler, han har givet dem til låns for at opretholde hans værk og opbygge hans rige, bliver investeret i huse og jord, bortødslet på stolthed og tilfredsstillelse af selvet, mens giveren bliver glemt.“ (Ellen White, Adventist Review and Sabbath Herald, 7. december 1886).

Til at tænke over

10

Tænk over, hvor let det er at tage de gaver, Gud har givet dig, og bruge dem på en selvisk måde, til og med som en form for afgudsdyrkelse. Hvilke praktiske foranstaltninger kan vi tage for at undgå en sådan synd?

TIRSDAG

2. APRIL 2013

Et løfte om genoprettelse Hoseas kapitel 2

Hvad er Guds grundlæggende budskab til sit folk? Hvordan bliver evangeliet åbenbaret i dette kapitel?

Hoseas’ budskab præsenterer den dybe sandhed om Guds evige kærlighed over for et folk, som ikke fortjener det. Hoseas 2 indeholder en lang tale fra Gud om Israels frafald, som stilles i kontrast til Guds usvigelige kærlighed over for sit folk. Efter straffen vil ægtemanden føre sin hustru ud i ørkenen, hvor de igen vil blive gift.

Kapitlet ender altså med en beskrivelse af en fremtid efter dommen, hvor Gud vil bejle til Israel ligesom før (Hos 2,14-17). Markens vilde dyr vil ikke længere ødelægge hustruens vintræer og figentræer, men vil blive en del af den nye pagt (Hos 2,20). Alle børnene vil desuden få nye navne, som igen åbenbarer Guds villighed til at helbrede og tilgive sit folks tidligere overtrædelser.

Hos 3,1-2

Gud tilbyder frit tilgivelse for vores synder. Hvor meget koster tilgivelsen Gud? Hvad var den personlige omkostning for Hoseas for at formidle denne sandhed?

Hoseas voksede op som en mand i Israel og var bestemt til at nyde en privilegeret status i dette patriarkalske samfund. Det ville være et kæmpe offer for en mand i det gamle Israel at tilgive og tage en utro hustru tilbage, for ikke at tale om at acceptere som sine egne de børn, der måske havde en anden mand som far. At stå ved sin hustru og hendes børn og derved lide social afvisning vil have været en af de allervanskeligste erfaringer i en persons liv.

Men Hoseas ”købte“ hende tilbage. På en måde gjorde Gud det samme for menneskeheden; men prisen var Jesu død på korset. Kun ved at se på korset kan vi altså få et meget tydeligere billede af, hvad det kostede Gud at købe os tilbage fra den ruin, som synden har forårsaget.

11

ONSDAG

3. APRIL 2013

En sag mod Israel Hoseas 4,1-3 beskriver Gud som en person, der fører sag (hebraisk: rîb) mod Israel. Den udvalgte nation stod skyldig over for sin Gud, fordi folket ikke havde levet op til betingelserne i pagten. Sandhed, barmhjertighed og kundskab om Gud skulle kendetegne Israel i deres enestående forhold til Gud. Ifølge Hos 2,20-22 er dette gaver, som Gud udøser over sit folk ved fornyelsen af pagten.

Men på grund af synd manglede disse nådegaver i Israels tilværelse. De forbrydelser, som Hoseas opregner, havde bragt nationen på grænsen til anarki. De religiøse ledere, både præster og profeter, delte ansvaret for den forringede situation, som Israel nu befandt sig i. Det var et tungt ansvar. Hvis de ikke påtalte misbrug eller fordømte uretfærdige handlinger, ville de selv blive fordømt af Gud. I Det Gamle Testamente blev afgudsdyrkelse betragtet som den alvorligste synd, fordi den fornægtede Gud hans rolle i både nationens og den enkelte persons liv. På grund af det tørre klima, var regn i landet et spørgsmål om liv eller død. Israelitterne var kommet til at tro, at velsignelser som den livgivende regn, kom fra Ba’al. De byggede derfor altre til fremmede guder og begyndte at blande umoral med gudstjeneste.

Samtidig var social uretfærdighed stor i landet. Israels overklasse udnyttede bønderne for at kunne betale skat til assyrerne. Mange benyttede bedrageri og snyd (Hos 12,8-9). Dette var grunden til, at den tidligere fredelige og fremgangsrige periode blev afløst af en tid med politisk og social uro. Nationen stod på kanten af totalt kaos. ”Hvor er det synd for de stakkels rige mennesker, som giver sig ud for at tjene Gud. Mens de giver sig ud for at kende Gud, fornægter de ham i deres handlinger. Hvor er mørket stort for sådanne! De bekender sig til at tro på sandheden; men deres handlinger stemmer ikke overens med deres bekendelse. Kærlighed til rigdom gør mennesker selviske, beregnende og nedladende. Rigdom er magt; og ofte vil kærlighed dertil fordærve og lamme alt det, der er ædelt og guddommeligt i et menneske.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 682).

Til at tænke over

12

Læs Jak 5,1-7. Hvordan stemmer disse vers overens med sandheden for vores tid, som den kommer til udtryk i de tre englebudskaber i Åb 14,6-12? Hvordan kan vi beskytte os selv mod de farer, som penge altid udgør for Kristi efterfølgere, uanset hvordan vores finansielle situation er?

TORSDAG

4. APRIL 2013

Et kald til omvendelse ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Joh 17,3).

På hebraisk betyder navnet Hoseas ”Herren frelser“, og er beslægtet med navne som Josva, Esajas og Jesus. Profeten kalder folket til at afstå fra synd og finde frelse i Herren, deres Gud: for han er deres skaber og genløser. Hensigten med den guddommelige dom var at minde synderne om, at deres liv og styrke kommer fra ham, som de skal vende om til. Så selv midt i alle advarsler og fordømmelser, præsenterer Hoseas’ bog også emner som menneskelig anger og guddommelig tilgivelse.

Profeten beder indtrængende folket, som var ved at dø i deres synd på grund af manglende kundskab (Hos 4,6), om at gøre en stor indsats for at lære Gud bedre at kende og at leve i overensstemmelse med hans evige principper. Det var folkets mangel på kundskab, kundskab om Gud, som førte dem til oprør, og som til sidst resulterede i straf.

Som en modsætning kunne de gennem tro og lydighed personligt komme til at kende Gud. Dette kendskab kan både være nært og intimt. Dette er grunden til, at ægteskabet igen og igen er brugt som et symbol på det forhold, Gud ønsker at have til os.

Det er også derfor, det kristne liv først og fremmest består af et forhold til den levende Gud. Det er derfor, Gud kalder mennesker til at kende ham og følge hans vilje for deres liv.

Syndproblemet skabte en adskillelse baseret på frygt mellem Gud og menneskeheden. Men gennem Jesu død på korset er der skabt en vej, hvorved hver eneste af os kan få et nærmere forhold til vores Gud. Vi kan virkelig kende ham personligt.

2 Mos 33,12-13 Jer 9,23-24 Dan 11,32 1 Joh 2,4

Hvad er forskellen på at kende til Gud og at kende Gud? Hvordan viser denne forskel sig i vores hverdag? Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig: ”Hvordan kan jeg komme til at kende Gud?“ Hvad siger skriftstederne om, hvor vigtigt det er at kende Gud?

13

FREDAG

5. APRIL 2013

Til videre studium ”Som tiden gik, blev Hoseas klar over det faktum, at hans personlige skæbne var et spejlbillede af den guddommelige smerte, at hans sorg var et ekko af Guds sorg. I denne fælles lidelse, som en sympatihandling med den guddommelige lidelse, så profeten sandsynligvis betydningen af det ægteskab, han havde indgået efter Guds opfordring …

Kun ved i sit eget liv at opleve, hvad Israels guddommelige ægtemand gennemgik, var profeten i stand til at udvikle sympati for den guddommelige situation. Ægteskabet var snarere en lektie, en illustration, end et symbol eller et sakramente.“ (Abraham Heschel, The Prophets, s. 56). ”Hoseas gav de ti stammer en symbolsk skildring af, hvorledes Gud ville skænke hver eneste bodfærdig sjæl, som ville forene sig med hans menighed på jorden, de samme velsignelser, som Israel havde fået, da de boede i Det Lovede Land og var tro imod ham.

Herren længtes efter at skænke Israel sin nåde og sagde: ‘Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. Dér giver jeg hende vingårdene tilbage og gør Akors dal til håbets port. Da vil hun svare mig, som da hun var ung, som dengang hun drog op fra Egypten. På den dag, siger Herren, skal du kalde mig Min Mand, du skal ikke længere kalde mig Min Ba’al.

Jeg fjerner Ba’alernes navne fra hendes mund, de skal ikke længere nævnes ved navn.’“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 298).

Spørgsmål til drøftelse

1. Vi har en tendens til at tænke på afgudsdyrkelse som det at bøje sig ned foran statuer. Hvordan kan afgudsdyrkelse være mere udspekuleret og forførende?

2. Tal sammen i klassen om, hvad det betyder at kende Gud. Hvad mener du egentlig, hvis du siger, at du kender Gud? Hvordan opnår man dette kendskab til Gud? 3. Nogle af de gamle teologer påstod, at Gud er upåvirkelig, det vil sige, at han ikke oplever smerte eller glæde på grund af andre væseners, så som menneskenes, handlinger. Hvad kan få nogen til at påstå dette? Hvorfor afviser vi denne påstand?

4. Dvæl mere over vores frelses pris. Hvad fortæller det os om den værdi, vi har i Guds øjne?

14

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2013

DIALOG

Aktiviteter og Dialog Guds Ord

• Skriv spørgsmål ned, som dukker op ved læsningen af Bibelen, og som du og din klasse kunne tænke jer at vide mere om.

- Hvis spørgsmålene kræver mere forberedelse eller kundskab, kan klassen evt. anmode en af deltagerne i klassen om at bruge mere tid til at sætte sig ind i emnet, eller man kan samle spørgsmål og invitere en særlig bibelkyndig person på besøg en sabbat.

- Denne aktivitet er særligt velegnet til dette kvartals studium, hvor vi læser de små profeter sammen • Bibelske navne er ofte givet med en helt anden hensigt end navne i vores kultur. Hoseas er et meget tydeligt eksempel.

- Kan du finde andre situationer i Bibelen, hvor personernes navne får en særlig betydning for tekstens budskab?

- Ifølge Åb 2,17 vil Gud give alle sine børn nye navne. Hvad kunne du tænke dig, at dit nye navn skulle fortælle?

• De fleste af de små (og store) profeter angiver i de allerførste vers, hvornår de profeterede.

- Lad en af klassens deltagere undersøge Hoseas’ historiske samtid!

• Hvordan var de konger, i hvis regeringstid han levede? (Du kan finde dem beskrevet i konge- og krønikebøgerne) • Hvilke andre profeter eller kendte personer var samtidige med Hoseas?

Mødet med dagligdagen

Seksuel umoral optager traditionelt sindene stærkt, og vores kultur er ingen undtagelse.

• Tænk over situationer omtalt i medierne i løbet af den sidste uge!

Hvordan ville Gud, i lyset af den nåde han viste mod Gomer, have reageret på vores tids umoral?

• Hvordan bør vi reagere?

Personligt kristenliv

1. Hvordan kan vi praktisere vores sande overgivelse til Gud, og hvordan kan vi på praktiske måder vise det i vores familieliv?

15

DIALOG

TIL SABBATTEN | 6. APRIL 2013

2. Hvilke ting i vores liv distraherer os fra at være helt overgivet til Gud og til vores ægtefælle?

3. Tag tid til at bede for mennesker du kender, inden for og uden for menigheden, som i deres liv kæmper med mangel på troskab og overgivelse.

Uddybende spørgsmål

1. Vores kultur har ikke tempelprostitution, og Hoseas’ livsforhold er helt forskellig fra nutidens Danmark. Findes der situationer, hvor du og jeg som kristne fristes til at ”sælge“ ud af vores principper og gå på kompromis for at leve i samklang med tidens normer? Giv eventuelt eksempler!

2. Hoseas fortæller intet om Gomers følelser og tanker! Prøv at sætte dig i hendes sted! Tror du, at hun selv forstod budskabet?

NOTER

16

MISSIONSBERETNING 6. APRIL 2013

HVORDAN KAN DE HØRE? Hele Henrys tilværelse blev totalt forandret, da han 12 år gammel mistede hørelsen pga. sygdom. Han blev overflyttet til en skole for hørehæmmede, hvor han lærte tegnsprog.

Da han var vokset op med at kunne høre, forstod han mange ting, som ellers er vanskelige for hørehæmmede. Han ønskede at fortsætte sin uddannelse, og hans lærere hjalp ham med at klare skolen.

Gymnasiet blev en stor udfordring for Henry. Ingen kunne tegnsprog, så Henry afskrev lærernes kommentarer fra tavlen, og hans klassekammerater delte deres notater med ham. Med udholdenhed lykkedes det ham at få sin eksamen.

Henry fandt arbejde og mødte andre hørehæmmede syvendedagsadventister, som boede i samme by. De dannede en lille gruppe, som mødtes i Henrys hjem til gudstjeneste om sabbatten. Gruppen voksede, og Henry følte behov for vejledning. På internettet fandt han frem til en canadisk adventistpræst, som arbejdede med hørehæmmede. Han sendte forskelligt materiale til Henrys arbejde.

En lokal adventistkirke hørte om Henrys gruppe og inviterede dem til at tilbede sammen med dem i kirken. Men ingen kunne tegnsprog, så de skrev hele talen ned, og Henry oversatte til tegnsprog for gruppen. De bad om, at Gud ville finde en person, som kunne høre og oversætte til tegnsprog direkte under gudstjenesten.

En dame, som var uddannet som speciallærer og kendte lidt til tegnsprog, gik med til at oversætte for dem. Formanden for den østafrikanske union støtter gruppens arbejde og har hjulpet med at op-

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

rette arbejde blandt hørehæmmede i flere områder i Kenya.

Henry studerer nu til præst ved adventisternes universitet i Kenya. To andre hørehæmmede samt tre, som kan høre, forbereder sig på at arbejde blandt hørehæmmede i Østafrika.

Arbejdet går fremad, men der er mange udfordringer. Resurserne er små.

Man mangler lokalt fremstillet materiale, som kan hjælpe de hørehæmmede til at forstå Guds kærlighed og det håb, evangeliet bringer. Mange områder har stadigvæk ingen arbejdere.

Meget få hørehæmmede har adgang til en højere uddannelse. Kirken arbejder på at finde og uddanne hørehæmmede frivillige, som vil arbejde for andre.

Adventisternes universitet i Østafrika forbereder unge mennesker til tjeneste for Gud på mange forskellige områder, også for hørehæmmede. En del af 13. sabbats gaven i dette kvartal går til dette universitet, så det kan nå endnu flere mennesker med Guds kærlighed.

FAKTA OM KENYA • Kenya ligger på ækvator i Østafrika.

Det rige dyreliv trækker mange turister til landet. Tørke og oversvømmelser har resulteret i vanskelige tider for befolkningen, som for det meste er afhængige af landbrug for at overleve.

• Kenyas officielle sprog er engelsk og swahili, men der er også hundredevis af lokale sprog.

• HIV/AIDS er den største sundhedsfare i Kenya. Det har ramt især den fattigste del af befolkningen hårdt.

17

2

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2013

Kærlighed og dom – Guds Dilemma HOSEAS

Ugens vers

”Ved din Guds hjælp skal du vende tilbage. Tag vare på troskab og ret, sæt altid håbet til din Gud.“ (Hos 12,7).

Ugens nøgletanke

Hoseas åbenbarer mere af Guds kærlighed over for sit frafaldne folk.

Introduktion

En af de mest almindelige måder, hvorpå de bibelske forfattere taler om Guds kærlighedsforhold til sit folk, er ved at benytte metaforer.

En metafor formidler en dybere betydning af et mindre kendt emne ved at benytte noget, der allerede er kendt eller almindeligt. Metaforer er symboler, der bruges til at forklare noget andet end sig selv.

De to mest almindelige metaforer brugt i Bibelen om Guds forhold til sit folk, er forholdet mellem ægtefæller eller mellem forældre og børn. I sidste uge så vi på ægtefælle-metaforen. I denne uge vil vi se nærmere på nogle af de andre metaforer, som Hoseas benytter, og den mest dominerende af dem er forældre/børn-metaforen.

Hoseas benyttede metaforer af samme grund, som Jesus senere brugte lignelser. For det første til at forklare sandheder om Gud gennem almindelige hverdagsting, og for det andet til at lære folk vigtige åndelige principper, som kunne anvendes i hverdagslivet.

Ugens tekster

18

· Hos 7,11-12; 10,11-13 · Matt 11,28-30 · Rom 5,8 · 1 Pet 2,24 · Hos 14

SØNDAG

7. APRIL 2013

Let at lokke og uden forstand ”Efraim er som en due, let at lokke, uden forstand; de kalder på Egypten, de går til Assyrien. Så snart de gør det, kaster jeg mit net over dem, jeg trækker dem til jorden som himlens fugle, jeg fanger dem, når jeg hører deres flok.“ (Hos 7,11-13).

Læs disse vers i deres sammenhæng. Hvilken advarsel gives?

Hvilket princip kan vi uddrage for os selv fra disse vers?

Efraim var navnet på Josefs yngste søn og Jacobs yndlingsbarn.

Fordi Efraim var navnet på den vigtigste af stammerne i nordriget i Israel, blev navnet ofte brugt om hele riget, på samme måde som Juda blev brugt om sydriget. I versene ovenover sammenlignes Israel med en uforstandig fugl (sammenlign med Jer 5,21), som lod sig lokke til at blive et let bytte i fuglefangerens net. I denne sammenhæng var hendes afhængighed af andre nationers beskyttelse en oprørshandling mod Gud. Hvorfor? Fordi en pagt med det store assyriske rige eller det ambitiøse Egypten krævede, at Israel skulle anerkende disse to supermagters guder og tilbedelsen af dem. (Se også Es 52,4; Klages 5,1-6.) At søge hjælp hos dem indebar nødvendigvis, at de vendte sig bort fra Herren. Hvad de havde brug for, var at vende tilbage til Herren, angre, adlyde hans bud og fjerne alle deres afguder. Dette var deres eneste håb, ikke en politisk alliance med hedninger. ”Israels geografiske placering gjorde, at de var udsat for invasion fra disse to gamle stormagter … Den meget eftertragtede pris, som disse mægtige verdensriger kæmpede om, var denne hovedvej, som forbandt Nilens og Eufrates’ rige vandskel. Israels og Judas kongeriger var fanget midt i denne internationale magtkamp og indeklemt mellem to rivaler. I desperation, uden åndelig tillid til Gud, apellerede Israel først til den ene og så til den anden om støtte, som kun kunne blive til en snare for hendes egen nationale velstand.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 908).

Til at tænke over

Det er så let at søge menneskelig hjælp for vores problemer i stedet for at søge hjælp hos Gud. Selvfølgelig kan Gud benytte mennesker til at besvare vores bønner. Hvordan kan vi være sikre på, at vi i desperate situationer ikke begår den samme fejl, som Israel gjorde her? Hvordan kan vi benytte menneskelig hjælp, uden at blive tvunget til at vende os bort fra Gud? 19

MANDAG

8. APRIL 2013

En tæmmet kvie Hos 10,11-13

Hvilket budskab giver Herren til sit folk her? Hvordan forstår vi udtrykket ”så han kommer og lader retfærdighed regne ned over jer“?

I Hoseas kapitel 10 sammenlignes Guds barn, Efraim, med en tæmmet kvie, som elsker at tærske korn, fordi hun kunne spise samtidigt med at hun tærskede. På samme måde var Israels tilværelse blevet selvcentreret i stedet for at være produktiv. Når Gud spænder Israel for til at arbejde ude på de åbne marker, som det var meningen, vil retfærdighed og godhed regne ned over dem.

På bibelsk tid blev et åg benyttet i tjeneste. Unge trækdyr blev oplært til at være rolige ved først at arbejde på tærskepladsen (Jer 50,11). Med åget på skuldrene gik de simplet hen rundt og rundt og trådte på kornet med deres fødder. I den næste fase af oplæringen trak de tærskeslæderne hen over kornet (2 Sam 24,22). Dette arbejde forberedte dem til den mere disciplinerede opgave at pløje en fure i en mark (1 Kong 19,19, Jer 4,3). Gud havde en lignende plan for sin oplæring af Israel. Han ville lægge et åg på Efraims smukke nakke for at få det til at arbejde hårdt i pløjearbejdet.

I Hoseas 10,12 fortæller profeten, hvad Gud ønsker, at Israel skal være gennem lydighed imod hans ord. Retfærdighed og barmhjertighed er de gaver, Gud lover til sin hustru, når pagten fornyes (Hos 2,19). Hvis folket sår retfærdighed, vil de høste godhed. Kun ved at søge Herren og hans vilje, kan Israel befries for den kommende straf. Nådens dør er stadig væk åben, så Guds udvalgte folk kan omvende sig.

Formaningen om at så retfærdighed har med medmenneskelige forhold at gøre. At søge Gud har med forholdet mellem Gud og hans folk at gøre. At pløje jorden er et billede på åndelig og social reform og fornyelse. Gud og hans folk vil arbejde sammen i et gensidigt forhold for at bringe velsignelser tilbage til landet. Resultatet vil blive en fantastisk opblomstring, som vil fylde hele jorden (Hos 14,6-8).

Til at tænke over

20

Læs Kristi indbydelse i Matt 11,28-30 om at tage hans åg på dine skuldre. Hvordan kan det, at lære af Kristus ”at være sagtmodige og ydmyge af hjertet“, hjælpe os til at finde hvile for vores sjæle?

TIRSDAG

9. APRIL 2013

En lille søn ”Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn …

Det var dog mig, der lærte Efraim at gå og tog dem op på armen; men de vidste ikke, at jeg ville helbrede dem.“ (Hos 11,1.3).

I disse vers fortæller Hoseas, at Guds måde at behandle os på er som en ny faders kærlige omsorg. På samme måde som forældre blidt og tålmodigt lærer et barn at gå og tager det ved hånden for at forhindre, at det falder, har Gud lige fra begyndelsen vist sin omsorg over for Israel. Hovedindholdet i Hoseas’ budskab er, at Gud elsker og tilgiver. Selv når han bruger straf, er han dybt medfølende. Hans vrede kan være skræmmende, men hans nåde er ufattelig.

5 Mos 8,5 Ordsp 13,24 Hebr 12,6 Åb 3,19

Hvad er det ene punkt, alle disse tekster har til fælles? Hvilken trøst kan vi finde i disse vers?

Gennem Moses fortalte Gud den egyptiske konge, at Israel var hans særlige barn (2 Mos 4,22-23). Selv om alle jordens nationer, Egypten inkluderet, var Guds sønner og døtre, var den hebraiske nation udvalgt af Gud til at være hans førstefødte søn, som havde særlige privilegier. Men sammen med disse privilegier var der også ansvar.

I ørkenen bar Gud sit folk på samme måde, ”som en mand bærer sin søn“ (5 Mos 1,31). Men nogle gange opdrog han dem, ”som en mand opdrager sin søn.“ (5 Mos 8,5). ”Alle de, som i denne verden virkelig tjener Gud eller mennesker, får en forberedende undervisning i sorgens skole. Jo tungere ansvaret er og jo større tjenesten, jo mere grundig er prøven og jo strengere skolen.“ (Ellen White, Education, s. 151).

Der er ingen tvivl om, at enhver forælder, som holder af sine børn, også vil opdrage dem på en sådan måde, at det altid er til børnenes bedste. Hvis fejlende og syndige mennesker gør dette for deres børn, hvor meget mere kan vi ikke stole på Guds kærlighed til os, selv under prøvelser.

Til at tænke over

For mange af os er det ikke et spørgsmål om at have tillid til Guds opdragelse af os. Problemet er snarere, hvordan vi skal forstå de prøvelser, vi møder. Hvordan kan vi vide, at det, vi gennemgår virkelig er Guds måde at opdrage os på, eller om det er noget helt andet?

21

ONSDAG

10. APRIL 2013

Medfølelsen stærkere end vreden ”Skulle jeg kunne prisgive dig, Efraim? Skulle jeg opgive dig, Israel?

Skulle jeg prisgive dig som Adma? Skulle jeg gøre dig som Sebojim? Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig. Jeg vil ikke bruge min glødende vrede, jeg ødelægger ikke Efraim igen, for jeg er Gud, ikke menneske, jeg er hellig iblandt jer. Jeg bringer ikke rædsel.“ (Hos 11,8-9).

Dette afsnit giver os et glimt ind i Guds hjerte: vil Gud overgive sin oprørske søn til at blive stenet til døde, sådan som loven krævede (5 Mos 21,18-21; se også 1 Mos 19,17-23)? Hvilken forunderlig beskrivelse både af Guds egen lidelse på grund af menneskenes synd og hans ønske om at frelse os.

Selv om Israel i sin synd fortjente at blive fuldstændigt ødelagt, bliver Herren i sin store nåde ved med at elske sit folk og forsøge at få dem til at omvende sig.

På Abrahams tid lå der fem byer i Jordandalen sydøst for Dødehavet (1 Mos 14,8), Sodoma, Gomorra, Adma, Sebojim og Soar.

Af disse var det kun Soar, som ikke blev ødelagt. Navnene på de øvrige byer kom til at stå som et udtryk for ondskab og manglen på omvendelse og den totale ødelæggelse, som dette førte til (5 Mos 29,22-23). Det var et par af disse byer, Hoseas henviste til i teksten ovenfor.

Hoseas kapitel 11 lærer os, at Guds veje overgår syndige menneskers veje. Han vil ikke lade bitterhed styre sine beslutninger. I sin kærlighed ønsker Gud at bringe helbredelse, sundhed og genopbygning for sit folk. Formålet med den guddommelige opdragelse er at retlede, forbedre og genoprette, ikke ødelægge og hævne. Mange mennesker, også bekendende kristne, forstår ikke denne side af Gud, og ser ham i stedet som hævngerrig, vred og kun ude på at finde fejl hos menneskene, så han kan straffe dem for deres synder.

Og endnu værre er der nogle, der tror, at han lader de fortabte brænde i helvede i al evighed. Men det er slet ikke det billede, vi ser af Gud i disse vers.

Rom 5,8 1 Pet 2,24 Gal 3,13

22

Hvordan åbenbarer disse tekster, til og med mere end dem, vi finder hos Hoseas, hvor stor Guds kærlighed over for menneskene er?

TORSDAG

11. APRIL 2013

Helbredelse, kærlighed og omsorg Hos 14

Mange af oldtidens lærde betragtede Gud, som han blev åbenbaret i Det Gamle Testamente, som hård og uvillig til at tilgive, i modsætning til Jesus i Det Nye Testamente. Hvorfor er det en forkert slutning at drage? Hvordan kan budskabet i Hoseas kapitel 14 være med til at vise os, hvor forkert denne konklusion er? Hvad viser dette kapitel om Guds karakter og hans kærlighed til sit folk?

Det sidste kapitel i Hoseas’ bog er et passende klimaks på profetens budskab. Det bekræfter løftet om, at Guds frelse vil have det sidste ord. Kapitlet åbner med endnu et kald om at vende om fra al synd.

I sit kald til folket om at vende tilbage til Herren, giver profeten dem de faktiske ord, de skulle benytte i deres tilbedelse. Deres bøn skulle være, at Gud ville tage den skyld bort, som fik dem til at snuble.

De skulle også afstå fra deres afhængighed af de andre nationer og helt og fuldt opgive afgudsdyrkelse. På Bibelens tid måtte intet menneske træde tomhændet frem for Gud (2 Mos 23,15). I tillæg til at bringe offerdyr skulle folket også bringe ord, der som et takoffer viste ægte omvendelse.

Efter folkets bodfærdige bekendelse, svarer Gud med en række løfter. Det første af disse er løftet om den guddommelige læges helbredelse. Det fornyede fællesskab mellem Gud og Israel sammenlignes med morgenduggen, der i Palæstinas lange og tørre sommer er den eneste kilde til væske for blomster og træer. Den væder også oliventræet, der var specielt værdifuldt og regnet som frugttæernes krone. Dets blade giver frisk skygge, og dets olie anvendtes som føde, hudcreme og brændstof i lamper. Libanons store cedertræer ansås for de mest nyttige af de større træer i Bibelens lande. Deres dyrebare ved brugtes til bygningen af templer og kongelige paladser (1 Kong 6,9-10). De rødder, som Gud vil plante, vil fremelske en sådan overflod af friske vækster, at Israel vil blive en have fyldt med velsignelser for hele verden.

Til at tænke over

Læs kapitlets sidste vers. Hvad er betingelserne for, at alle disse løfter opfyldes? Er det i princippet anderledes for os som syvendedagsadventister i dag?

23

FREDAG

12. APRIL 2013

Til videre studium ”Ved hjælp af naturen, ved hjælp af forbilleder og symboler, ved hjælp af profeter og patriarker havde Gud talt til verden. Det er nødvendigt at undervise mennesker i menneskers eget sprog …

Principperne for Guds herredømme og frelsesplanen må fremstilles tydeligt. Det Gamle Testamentes lære må præsenteres til mennesker i al sin fylde.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 34). ”I de lange, mørke år, hvor den ene hersker efter den anden i åben trods mod Himlen førte Israel dybere og dybere ind i afgudsdyrkelse, sendte Gud budskab efter budskab til sit frafaldne folk. Gennem sine profeter gav han dem alle muligheder for at holde frafaldets bølge tilbage og vende sig til ham . . . Israels rige var aldrig uden ædle vidner om Guds mægtige kraft til at frelse fra synd. Selv i de mørkeste timer forblev nogle mennesker tro mod deres guddommelige hersker og levede, omgivet af afgudsdyrkelse, et pletfrit liv for Guds ansigt. Disse trofaste mennesker hørte til den gudfrygtige rest, gennem hvem Jehovas evige formål til sidst ville blive fuldendt.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 108).

Spørgsmål til drøftelse

1. Det er blevet foreslået, at Guds ord til Israel gennem Hoseas’ virke i en vis forstand ”blev kød“. Sammenlign denne tanke med Guds inkarnation i Jesus. Hvad er nogle af forskellene? (Se Joh 1,14) 2. Det gamle Israel faldt ikke fra Gud bare på en enkelt dag, men gradvist. I dag er vores verden under konstant forandring. Hvad skal vi gøre for at forblive tro mod Guds evige principper under sådanne forhold?

3. Nogle mennesker mener, at evangeliet om Guds store kærlighed og frelse kun er fremstillet klart i Det Nye Testamente, ikke i Det Gamle. Forklar, hvorfor denne ide er en misforståelse?

4. Brug tid i sabbatsskoleklassen til at drøfte dit svar på det sidste spørgsmål fra tirsdag.

5. Det Gamle Testamente var Jesu og Paulus’ bibel. Find i Matt 9,13 og Rom 9,25-26 citater fra Hoseas. Hvordan brugte Jesus og Paulus her Hoseas’ evangeliske budskab til at forkynde sandheden?

24

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2013

Aktiviteter og Dialog Guds Ord

• Drøft evt. nogle af de spørgsmål til teksten i Hoseas, som klassen har samlet. Hvis der ikke er tid nok, gem nogle til afslutningen af kvartalet.

• I Hoseas 14,5 fortæller Gud, at han vil ”helbrede deres frafald og elske dem med glæde.“ Den ældre oversættelse siger som de fleste internationale ”frivilligt“ i stedet for ”med glæde“.

- Hvordan kan man/Gud med glæde elske nogen, der er så uværdig som Gomer? Hvad fortæller det om Gud? Hvad fortæller det om, hvad sand kærlighed er?

- Tænk over, hvad det vil sige at elske ”frivilligt“. Kan man købe sig til kærlighed? Kan kærlighed være en del af en handel?

Forstå det bedre

Agape – Guds kærlighed. Da nytestamentelige forfattere skulle forsøge at gengive Guds kærlighed til mennesker, som ikke har fortjent det, anvendte de et navneord for kærlighed, som kun var lidt brugt, nemlig agape. Derved gav de ordet et helt nyt indhold. Guds kærlighed er rettet mod den uværdige, når fra den højeste til den laveste og fortæller om en Gud, der selv er villig til at lide og blive ydmyget og nedværdiget for at nå den elskede.

Mødet med dagligdagen

• Ser du i dagens samfund eksempler på, at mennesker forsøger at købe sig til kærlighed?

• På hvilke måder har kristentroens kærlighedsopfattelse været med til at præge vores kultur?

- Hvordan ville vi have set på og behandlet mennesker født med fysiske eller mentale udfordringer, hvis for eksempel evolutionsteorien havde været enerådende, og forestillingen om Guds kærlighed til de svage og undertrykte ikke havde eksisteret?

Personligt kristenliv Uddybende spørgsmål

Hvordan præger Guds kærlighed til de svage din hverdag?

1. For adventistpionerer i Danmark, som for eksempel John Matteson, var Guds kærlighed både den personlige drivkraft og det gennemgående teologiske tema. Hvordan kan du og jeg som adventister i Danmark i dag udtrykke vort enestående budskab bedre i lyset af Guds kærlighed?

25

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. APRIL 2013

Til at tænke over

For de første kristne ledte kærlighedstanken til en stadfæstelse af Jesu evige guddommelighed og dermed til treenighedslæren.

Hvis Jesus ikke fra evighed havde været ét med Faderen i magt og autoritet, havde Guds kærlighed ikke været absolut. Hvis Jesus på nogen måde var mindre end eller underordnet Faderen i væsen, havde Gud ikke været villig til at ofre alt, og det var ikke længere den Højeste, som havde opsøgt den laveste, det fortabte. Da havde det ikke været agape kærlighed.

NOTER

26

MISSIONSBERETNING 13. APRIL 2013

ET HÅB OG EN FREMTID Felix på 15 år vidste, at det var ulovligt at fælde levende træer for at lave trækul, men han var desperat. Med 12 børn i familien var han nødt til at tjene til sine egne skolepenge. Han svingede atter sin økse. Men i det samme kom en række mænd gennem det høje græs. ”Grebet på fersk gerning,“ tænkte han. Mændene var ikke ansat af regeringen, men det gjorde det ikke bedre. De forlangte at få halvdelen af hans trækul mod at lade ham være i fred. ”Så er der ikke nok til skolepenge,“ sagde Felix. Mændene truede ham, og Felix skyndte sig at løbe hjem. Han mistede sine trækul og håbet om at vende tilbage til skolen.

Felixs fætter tilbød at bringe ham til adventisternes universitet, som lå ca. 30 km væk. ”Det er en stor skole, og jeg er sikker på, at du kan finde arbejde.“ Felix vidste intet om adventisterne; men hvis han kunne tjene penge til studierne, var han tilfreds.

Felix ankom til skolens område midt under et møde. Nogle elever inviterede ham til at være med, og Felix satte pris på deres venlighed.

Hans nye venner delte deres tro med ham. Da de fandt ud af, at han holdt af at synge, inviterede de ham med i deres kor og bibelstudiegruppe. Felix havde kun været på skolens område i et par timer og allerede fået venner og noget at se frem til. Nu håbede han også at finde arbejde.

Det lykkedes. Han ryddede op i lærernes haver, vaskede deres biler og tog andre småjobs. Opsparingen voksede meget langsomt; men han gav ikke op og

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

deltog i koret, bibelstudierne og spejderforeningen. Nogle måneder senere blev han døbt og medlem af adventistkirken.

Felix var utålmodig efter at komme i gang med sin uddannelse. Han købte brugte tekstbøger, læste flittigt på egen hånd og håbede at kunne bestå adgangsprøverne. Da tiden kom, bestod han dem alle. Han var overlykkelig, men uden penge. Han meldte sig ind i skolens arbejds- og studieprogram. Han arbejdede et år og gik i skole et semester, arbejdede et år og studerede et semester og så fremdeles. Felix er nu næstformand for skolens elevforsamling. Han er menighedstjener og spejderleder i kirken. ”Adventisternes universitet i Østafrika tog imod mig og hjalp mig til at realisere min drøm om en uddannelse. Jeg har også lært, at Gud har så meget mere til mig. Nu har jeg en ny tro, nye venner og et nyt håb.“ En del af 13. sabbats gaven i dette kvartal vil blive benyttet til at bygge boliger for både elever og lærere ved universitetet. Tak for din del i at hjælpe unge mennesker som Felix i Østafrika.

MISSION I KENYA • Der er mere end 700.000 medlemmer i Adventistkirken i Kenya. Men der er millioner i landet, som endnu ikke har hørt, at Jesus snart kommer igen.

• Global Mission etablerer menigheder i områder, hvor der er meget få adventister. Skoler og hospitaler gør tjeneste i andre områder.

27

3

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2013

Gud – hellig og retfærdig JOEL

Ugens vers

”Herren løfter røsten foran sin hærstyrke. Hans hær er vældig, mægtig, når den udfører hans befaling. Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan udholde den?“ (Joel 2,11).

Ugens nøgletanke

Gud er i stand til at bruge kriser til at lære sit folk både at indse deres afhængighed af ham og deres behov for åndelig vækkelse og reform.

Introduktion

Profeten Joel var samtidig med Amos og Hoseas. På hans tid lagde en vældig græshoppeplage og efterfølgende tørke det sydlige rige Juda helt øde. Joel så i disse begivenheder et tegn på dommens dag, ”Herrens store og frygtelige dag“ (Joel 3,4). Ansigt til ansigt med en så voldsom og omfattende krise opfordrer han alle i Juda til at give afkald på deres synd og vende sig til Gud. Han beskriver græshopperne som Herrens hær og opfatter deres hærgen som Guds straf over et troløst Israel.

Joel forudsiger, at Guds fremtidige dom vil få græshoppeplagen til at blegne i sammenligning. Men denne dom vil også bringe uforlignelige velsignelser til de mennesker, som er trofaste mod Gud og hans lærdomme. Det betyder, at ligegyldig hvor alvorlig den er, kan Guds dom føre til frelse og forløsning for dem, hvis hjerter er åbne for Herrens ledelse.

Ugens tekster

28

· Joel 1; 2,28-29 · ApG 2,1-21 · Joel 2,31-32 · Rom 10,13 · Matt 10,28-31

SØNDAG

14. APRIL 2013

National katastrofe Joel 1,1-12

Hvad sker der i Judas land?

Profeten levede i et agerbrugssamfund og understregede i sit budskab bøndernes rædsel over at have mistet deres korn- og frugtafgrøder. Den økologiske ødelæggelse ville i en årrække lamme landets økonomi. Ud over tabet af føde, skygge og brænde lurer truslen om erosion af det øverste dyrkbare jordlag. Nogle af Palæstinas frugttræer har brug for tyve års vækst for at blive produktive. Derfor var det en almindelig strategi for fjendtlige hære på erobringstogt at ødelægge landbrugsjorden og trævæksten for at forhindre en hurtig genopbygning.

5 Mos 28,38

Overvej, hvordan denne tekst kaster lys over situationen i Juda.

Joel anvender fire forskellige ord for græshopper (Joel 1,4) for at beskrive, hvor omfattende og intens plagen er. Ødelæggelsen blev forværret af tørke. Afgrøden, som bønderne forventede, visnede, og de var fortvivlede, fordi de intet kunne købe eller sælge. De ejede ikke engang sæd til ny avl. En så voldsom katastrofe havde end ikke deres forfædre hørt om, og fremtidige generationer ville også finde den enestående. Dens unikke karakter understreger situationens alvor.

Profeten forkynder også ødelæggelsen af de mest almindelige spiselige afgrøder i Israel, såsom druer, korn og oliven (jvf. 5 Mos 14,23 og 18,4). Hvede og byg er de vigtigste kornsorter i Palæstina. I Bibelen symboliserer vin- og figentræer det fredelige liv i det lovede land, til overflod velsignet af Gud (1 Kong 4,25; Mik 4,4; Zak 3,10).

At kunne sidde under sit eget vin- eller figentræ er et idyllisk billede på fred og velstand. Men alt dette er nu truet af Guds straffedom over deres synder.

Høsttiden var en tid til at glæde sig i (Sl 4,8; Es 9,2). Selv om landet i Israel var en gave fra Gud, tilhørte den stadig ham. Gud forventede, at Israel var en trofast forvalter af jorden. Og først og fremmest forventede han, at de tilbad og adlød ham, fordi han er den, som oprindeligt havde givet dem deres land.

29

MANDAG

15. APRIL 2013

Stød i basunen!

Naturkatastrofer fremprovokerer mange spørgsmål. ”Hvorfor tillod Gud, at dette skete?“ ”Hvorfor overlever nogle, mens andre omkommer?“ ”Er der noget, vi kan lære?“ Joel betvivlede ikke, at græshoppeplagen kunne føre til en dybere forståelse af Guds universelle plan. Inspireret af Gud beskriver han i kapitel 1, hvordan krisen er knyttet til nationens åndelige situation. Græshopperne har ikke efterladt noget at bringe til Gud som offer. Korn og drik hørte til templets daglige ofringer eller gaver, som angivet i lovgivningen i 2 Mos 29,40 og 4 Mos 28,58. Ophøret af rituelle ofringer ville være alvorlig, men også en påmindelse til folket om deres foruroligende åndelige tilstand. Tabet af selve muligheden for at bringe ofre afspejlede den brudte pagt mellem Gud og Israel. Men i modsætning til mange andre profeter brugte Joel ikke meget tid på at analysere folkets fejl. Han var langt mere optaget af den helbredelse, som Israels guddommelige læge foreskrev.

Joel 1,13-20

Hvad er her indholdet af Joels ord? Godt nok er omstændighederne specielle; men du kan alligevel her finde opfordringer fra Gud, som du ofte møder andre steder i Bibelen, både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Tænk over nogle eksempler fra Skriften.

Profeten opfordrer de åndelige ledere til at udråbe en national bede- og fastedag, så folket grundigt kan ransage deres hjerter, give afkald på deres synder og vende tilbage til Gud. De vil derved gå igennem hele denne erfaring med en fornyet tillid til Guds kærlighed og retfærdighed. Når alt er overstået, vil katastrofen kunne føre de troende til et dybere forhold til deres Herre.

Overalt i Skriften beskrives Gud som naturens Herre, dens skaber og opretholder, som bruger den til sine formål. I forbindelse med netop denne naturkatastrofe siger Joel til folket, at de bør sønderrive deres hjerter og åbne dem for Guds nåde og barmhjertighed.

Til at tænke over

30

Katastrofer kan ramme os på forskellige måder. Uafhængigt af vores forståelse af årsagerne, hvilke bibelske løfter kan du holde fast ved, så du modtager håb og styrke til at holde ud? Hvilke løfter er i særlig grad af betydning for dig i din situation?

TIRSDAG

16. APRIL 2013

Guds Ånds gave Joel 3,1-2 ApG 2,1-21

Hvordan fortolker Peter Joels profeti?

På pinsedagen forkyndte apostlen Peter, at Herren havde opfyldt sit løfte om udgydelsen af Helligånden, som det var blevet givet gennem Joel. Sammen med udgydelsen af Ånden vil Gud, som synlige tegn på den overnaturlige, guddommelige indgriben i menneskehedens historie, fremkalde ekstraordinære fænomener i naturen, både på jorden og i himlen. ”Herren har ved profeten Joel lovet en speciel udgydelse af sin ånd i umiddelbar forbindelse med begivenhederne på Guds store dag.

Denne profeti gik delvist i opfyldelse ved Helligåndens udgydelse på pinsedagen; men den vil blive opfyldt i sin fulde udstrækning, når Gud udøser sin nåde i forbindelse med evangeliets afslutning.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 11).

I den umiddelbare sammenhæng i Joels bog efterfølges omvendelse af en vældig udgydelse af Guds Ånd. Dette bringer en vidunderlig vækkelse. I stedet for ødelæggelse kommer Guds velsignelser. Herren forsikrer sit folk om, at hans skaberværk vil blive genopbygget, og at nationen vil blive befriet fra dets undertrykkere. Ånden udgydes over Guds folk på samme måde, som olie blev udgydt over hovedet på personer, der blev udvalgt af Gud til en særlig tjeneste. Ånden gives også som en gave fuld af kraft, så modtagerne er i stand til at udføre en særlig opgave for Gud (2 Mos 21, 2-5; Dom 6,34). Men i Joels situation viser Ånden sig på en langt mere omfattende måde. På dette afgørende tidspunkt i historien bliver frelsens gave tilgængelig for alle, som søger den. Guds Ånd falder på alle troende, uafhængig af alder, køn eller social status.

Derved opfyldes Moses’ ønske om, at alle i Herrens folk bliver profeter, og at Herren udgyder sin Ånd over dem (4 Mos 11,29).

Til at tænke over

Hvad kan du gøre i dit liv for at blive mere modtagelig for Helligåndens udgydelse?

31

ONSDAG

17. APRIL 2013

At forkynde Guds navn ”Solen forvandles til mørke og månen til blod, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses. For på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være redning – som Herren har sagt – for de undslupne, som Herren kalder på.“ (Joel 3,4-5).

Formørkelsen af solen og forvandlingen af månen til blod bør ikke forstås simpelthen som naturkatastrofer, men som overnaturlige tegn på den kommende Herrens dag. På bibelsk tid tilbad mange hedenske folkeslag himmellegemer som deres guder, og Moses forbød israelitterne at gøre det samme (5 Mos 4,19). Forstået på denne måde, forudsiger Joel, at nationernes afguder vil blive til intet, når Herren komme for at dømme. Joel 4,15 tilføjer, at til og med himlens hær vil miste sin kraft og ikke længere afgive sit lys, fordi tilstedeværelsen af Herrens herlighed vil overstråle alt.

Se Es 25,9 Joel 3,5 ApG 2,21 Rom 10,13

Hvorfor vil Kristi tilsynekomst skræmme de uomvendte, mens de retfærdige byder ham velkommen? Hvad er den afgørende forskel?

Bibelens ofte anvendte udtryk ”at påkalde Herrens navn“ betyder ikke blot at kalde sig selv en discipel af Herren og gøre krav på hans løfter. Det kan også betyde at forkynde Herrens navn, altså at bære vidnesbyrd til andre om Herren og om, hvad han har gjort for verden. Abraham byggede altre og forkyndte Guds navn i Kana’ans land (1 Mos 12,8). Gud forkyndte sin godhed og barmhjertighed til Moses på Sinajs bjerg (2 Mos 33,19; 34,5). Salmisten opfordrer de trofaste til at takke Gud og påkalde hans navn ved at gøre kendt for folkeslagene, hvad Gud har gjort (Sl 105,1). De samme ord er brugt i sangen om frelse skrevet af profeten Esajas (Es 12,4).

At forkynde Herrens navn betyder altså både at være budbærere af det glade budskab, at Gud stadig styrer verdens gang, og at opfordre verdens beboere til at betragte alt i lyset af Guds handlinger og væsen. Det indbefatter også at fortælle alle om Guds rige frelsesgave, som tilbydes alle mennesker.

Til at tænke over

32

Hvad betyder det ”at påkalde Herrens navn“? Hvordan bærer du dig ad med at gøre det, og hvad sker der, når du gør det?

TORSDAG

18. APRIL 2013

Tilflugt i trængselstider Bibelens profeter sammenligner Guds fremtidige dom med en løves brølen, som får alle til at skælve (Joel 4,16; Am 1,2; 3,8). Bibelen omtaler Zion som stedet i Jerusalem, hvor Gud har sin jordiske trone. Derfra vil Gud straffe fjenden og samtidig retfærdiggøre sit folk, som tålmodigt har ventet på hans sejr. De vil tage del i hans triumf, når han fornyer skaberværket.

Nogle mennesker har vanskeligt ved at forstå Skriftens fremstilling af Guds endelige dom. Men det er klogt at minde sig selv om, at ondskab og synd er virkelige fænomener, og at ondskabens kræfter med magt forsøger at modstå Gud og ødelægge enhver form for liv.

Gud er det ondes fjende. Derfor opfordrer Joel os til at ransage vores liv for at forvisse os om, at vi er på Guds side og vil blive beskyttet på dommens dag.

Matt 10,28-31

Hvordan kan denne tekst hjælpe dig til at huske, hvad du har i Jesus, selv når tiderne er vanskelige?

Herren støtter mennesker, som holder fast ved troen. Det kan godt være, at han bringer ødelæggelser over jorden (Joel 4,1-15); men hans folk behøver ikke at være bange for hans suveræne domshandlinger; for han har lovet at beskytte dem (Joel 4,16). Han har givet dem sit ords sikkerhed. Hans suveræne og barmhjertige handlinger viser, at Gud er tro mod sin pagt og aldrig igen vil tillade, at hans retfærdige bliver til skamme (Joel 2,27).

Joels bog afsluttes med et syn om en forvandlet verden, hvor en flod løber midt i det nye Jerusalem, et symbol på Guds egen tilstedeværelse blandt sit tilgivede folk (Joel 4,18-21).

Dette profetiske budskab udfordrer os til at vandre i Ånden, helhjertet leve et kristent liv og vidne for alle, som endnu ikke kalder på Kristi navn. Når vi gør det, tilegner vi os det guddommelige løfte om Kristi iboende nærværelse gennem Helligånden, som bor i Guds trofaste folks hjerter.

Til at tænke over

”Vi må blive opmærksomme på vores sande tilstand, ellers vil vi ikke føle behovet for Kristi hjælp. Vi må forstå den fare, vi er i, ellers vil vi ikke søge tilflugt hos Gud. Vi må føle vores sårs smerte, ellers vil vi ikke ønske helbredelse.“ (Ellen White, Christ’s Object Lessons, s. 158). Er du klar over din egen ”sande tilstand“? Hvilken smerte lider du under? Hvordan har du erfaret den ”tilflugt“, som vi loves i Kristus?

33

FREDAG

19. APRIL 2013

Til videre studium Profeten Joels navn var ret almindeligt på Bibelens tid. Det betyder ”Herren er Gud“. Navnet er passende for bogens gennemgående tema. Kun Gud er fuldkommen, hellig og retfærdig, og han har overherredømmet på jorden. Hans folks historie er som alle nationernes i Guds hænder. Det samme er tilfældet for ethvert menneskes liv. ”Evigheden banker på, og det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en uvirkelig religion, som består af ord og ceremonier, mens sandheden trænges i baggrunden. Gud kræver vækkelse og reformation. Bibelens ord og det alene bør forkyndes fra prædikestolen. Men Bibelen er blevet berøvet sin kraft, og resultatet ses i det fald i det åndelige niveau, som vi er vidne til i dag. Mange af de prædikener, som holdes i nutiden, mangler det guddommelige indslag, som skal vække menigheden og skænke sjælen liv. Tilhørerne kan ikke sige: ”Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?“ (Luk 24,32). Der er mange, der hungrer og tørster efter den levende Gud. Lad Guds ord tale til hjertet. Lad de mennesker, som kun har hørt traditioner og menneskelige teorier, høre hans røst, som kan forny sjælen og skænke evigt liv.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 626).

Spørgsmål til drøftelse

1. På hvilken måde er Joels budskab i særlig grad af betydning for os, som lever i endens tid, hvor alvorlige begivenheder utvivlsomt ligger foran os?

2. Læs hele Joels bog igennem på en gang. Hvor aktuelt var Joels budskab for hans generation, og i hvilken grad havde det en fremtidig betydning?

3. Joels bog beskriver en række guddommelige velsignelser, som skulle udgydes over Guds folk. Skelner denne profeti mellem materielle og åndelige velsignelser? Hvis den gør, hvordan?

4. Hvordan er vores forståelse af den store strid med til at hjælpe os til at forstå de frygtelige prøvelser og katastrofer, som verden står over for?

5. Ellen White citatet i fredagsafsnittet omtaler en ”uvirkelig religion“. Hvad kan dette betyde? Hvordan kan vi vide, om vores religion er ægte eller uvirkelig?

34

DIALOG

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2013

Aktiviteter og Dialog Guds Ord

Læs Joels Bog igennem og skriv dine spørgsmål ned, mens du læser.

Forstå det bedre

Fra veråb til løfter om genoprettelse. Joels Bog er litterært opbygget på en enkel og ligetil måde. To afsnit (1,2-20 og 2,1-17) beskriver invasionen af først græshopper, dernæst en fjendtlig hær, begge med klageråb og opfordring til omvendelse. Men dernæst skifter stemningen, og Joel beskriver i to afsnit (2,18-3,5 og 4,1-21), hvorledes Israels skæbne vendes. Der gives løfter om fjendens nederlag og Guds Ånds indgriben for at give den åndelige frugtbarhed tilbage, som var gået tabt. Bogens sidste halvdel er derfor et løfte om genoprettelse, og vers 17 i kapitel 2 står centralt i bogen. Heri opfordres præsterne til at gå i forbøn for folket og bede Gud om nåde.

Guds pagt. Joels sprogbrug reflekterer på mange måder Moses’ sang i 5. Mosebog 32, som igen er baseret på Guds pagt med dens velsignelser og forbandelser (5 Mos 28-30). Her er der lovet, at hvis Guds folk i trængsel på trods af deres synd vender sig til Herren og beder om nåde, vil Gud lytte og ”forbarme sig“ (5 Mos 30,3). Det er en sådan bøn, Joel ser præsterne bede i templet: “Vær barmhjertig mod dit folk, Herre!“ (Joel 2,17).

Uddybende spørgsmål

1. Hvorfor tror du, at Gud, som allerede elsker sit folk og vil dets bedste, beder os om at søge ham i bøn, før han evt. giver os, hvad vi har brug for? Hvorfor giver han det ikke bare? Hvad er betydningen af, at vi anmodes om at bede ham om barmhjertighed og nåde?

2. Kan du komme i tanke om andre bibelske eksempler, hvor Guds tjenere går i forbøn for folket?

3. Hvordan kan vi i menigheden være mere i stadig forbøn for hinanden? a. Drøft, hvorvidt sådan forbøn skal være arrangeret, eller hvordan vi som medlemmer kan motiveres til at bede for hinanden. b. Tror du, at din og min bøn alene kan redde et andet menneske? c. Er der nogen forbindelse mellem tilstedeværelsen af Guds Ånd og vores forbøn for hinanden?

35

DIALOG

Mødet med dagligdagen

• Kan du komme i tanke om eksempler, hvor et moderne vestligt samfund er i kollektiv krise, som for eksempel Norge efter drabene på Utøya?

- Hvordan kan vi som kristne i Danmark bidrage til samfundet, hvis en fælles krise opstår?

Til at tænke over

Det store eksempel på forbøn er givet af Jesus Kristus (jvf. Johannes 17), som alle, der beder oprigtigt for andre, afspejler. Jesus er som den fuldkomne præst den eneste, som endegyldigt kan repræsentere syndere og bringe dem den nåde, som Gud af hjertet ønsker at give. Enhver, som får del i hans væsen og begynder at bede for andre, vil blive ledet af hans Ånd.

NOTER

36

TIL SABBATTEN | 20. APRIL 2013

MISSIONSBERETNING 20. APRIL 2013

ET SØGENDE HJERTE Fra barnsben stillede Stephen mange spørgsmål om Gud. Da han hørte skabelsesberetningen, bemærkede han, at Gud hvilede på den syvende dag. Han vidste, at hans kirke tilbad Gud om søndagen. ”Hvordan kan søndag være både den første og den syvende dag i ugen?“ Ingen gav ham et tilfredsstillende svar.

I sin gymnasietid opsøgte han flere forskellige kirker; men alle manglede noget, og spørgsmålet om sabbatten vedblev at plage ham. De ti bud forstærkede hans spørgsmål om sabbat og søndag. En kristen leder advarede ham imod at have noget at gøre med mennesker, som tilbeder om lørdagen.

I sin sommerferie fandt han nogle bøger, som hans bror havde bragt hjem.

Blandt dem var ”Mod en bedre fremtid“, som Stephen læste med stor interesse.

Han slog alle bibeltekster op for at sikre sig, at bogen talte sandt. Han var lamslået over indholdet og begyndte at lede efter nogen, som holdt sabbatten. Han mødte en adventist, som besvarede alle de spørgsmål, han i årevis havde stillet.

Han blev inviteret med i kirke; men den nærmeste kirke lå tre timers gang borte.

Stephen kom i tanker om rygter, han havde hørt. Sabbatsholderne tilbeder djævelen, spiser menneskekød og drikker blod; men han besluttede sig for selv at undersøge, om de tilbad Gud på den måde, som Bibelen lærer.

Tidligt sabbats morgen gik han i tre timer sammen med sin nye ven til kirken.

Stephen var på vagt over for alt mistænkeligt. Han lyttede, mens medlemmerne diskuterede. Han slog alle bibelteksterne

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

op og opdagede, at disse mennesker virkelig lærte Guds ord.

Efter gudstjenesten blev Stephen inviteret til middag. Han studerede nøje maden på bordet, men så intet menneskekød eller blod. Efter middagen deltog han i endnu et bibelstudium, og på vejen hjem besluttede han, at han ville tilbede sammen med adventisterne.

Stephen blev overbevist om, at Adventistkirken lærte de bibelske sandheder og besluttede at blive døbt. Hans forældre var stærkt imod hans nye tro, og Stephen flyttede hjemmefra og fandt sig et arbejde, som lod ham holde sabbat. Han fik en ny menighedsfamilie og begyndte at dele sin tro med andre. Men han længtes efter at studere Guds ord mere grundigt.

Han besluttede sig for at studere ved adventisternes universitet i Østafrika. Han har ingen sponsor eller stipendium, men arbejder mange timer for at dække udgifterne og vil snart afslutte sin uddannelse.

Han ønsker at vende tilbage til sin familie og dele evangeliet med dem. Han takker Gud for muligheden for at studere ved en skole, som sætter Gud først.

MISSION I ØSTAFRIKA • Østafrikas universitet i Baraton i det vestlige Kenya (UEAB) er et af tre universiteter i den østafrikanske division.

• Der er i øjeblikket mere end 2.000 elever og mange på venteliste. En del af 13. sabbats gaven i dette kvartal går til boliger for lærere og elever på universitetet samt klasseværelser i grundskolen, så flere unge mennesker kan uddannes til at tjene Gud og deres medmennesker i Østafrika.

37

4

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2013

Herre over alle nationer AMOS

38

Ugens vers

”Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke?“ (Am 3,8).

Ugens nøgletanke

Umenneskelige handlinger er en synd imod Gud og vil blive straffet efter fortjeneste.

Introduktion

I Skriften betragtes en løve ofte som dyrenes konge. Den fremkalder et billede af uimodståelig styrke og majestæt tillige med vildskab og ødelæggende kraft. Selv når den ikke aktivt jager, kan løven høres; dens brøl når mange kilometer. Amos, en hyrde, blev sendt til israelitterne for at advare dem om, at han havde hørt en løve brøle, og denne løve var ingen anden end deres Herre! Inspireret af Helligånden sammenlignede Amos Guds måde at tale på både til de andre nationer og hans særlige folk med en løves brølen (se Am 1,2).

Amos blev kaldet til at profetere om nationer, som begik forbrydelser mod menneskeheden. Han var også blevet sendt til et samfund, hvor et privilegeret og religiøst folk levede i fred og overflod. Men dette folk undertrykkede de fattige og tillod uærlighed i forretningslivet og bestikkelser i retssystemet. I denne uge vil vi lytte til, hvad Gud har at sige om disse afskyelige handlinger.

Ugens tekster

· Amos 1-2 · Es 58 · Luk 12,47-48 · 1 Kong 8,37-40 · Am 4,12-13 · Obadias

SØNDAG

21. APRIL 2013

Forbrydelser mod menneskeheden Amos kapitel 1 og 2

Hvorfor advarer Herren om, at der vil komme straf?

De første 2 kapitler i Amos’ bog indeholder syv profetier imod nabonationer efterfulgt af en profeti imod Israel. De fremmede nationer bliver ikke dømt, fordi de er Israels fjender, men fordi de overtræder universelle medmenneskelige principper. To ting er fremherskende i Amos’ fordømmelse: manglen på loyalitet og manglen på medlidenhed.

Tyrus var f.eks. en ledende handelsby, som lå ved middelhavskysten nordøst for Israel. På grund af dens næsten uindtagelige øfæstning, pralede byen af sin sikkerhed. Desuden havde Tyrus’ ledere sikret byen fredsaftaler med adskillige omkringliggende nationer, som f.eks. filistrene. Byen var allieret med Israel gennem en ”broderpagt“, indgået i Davids og Salomos regeringstid (1 Kong 5,15.26) og stadfæstet under kong Akab (1 Kong 16,30-31). Det er ikke overraskende at læse i 1 Kong 9,13, at Hiram, Tyrus’ konge, kalder Salomo ”broder“.

Men indbyggerne i Tyrus havde overtrådt ”broderpagten“. Tyrus blev ikke fordømt for at have bortført fanger, men for at have overgivet dem til Israels fjender edomitterne. Derved blev Tyrus skyld i de grusomheder, som disse bortførte led under deres fjenders behandling. Fra Guds synsvinkel er den person, som hjælper og støtter en forbrydelse lige så skyldig som den, der begår selve handlingen.

Gud er hersker over alt og alle, og han holder hele verdens skæbne i sin hånd. Han har hensigter og bekymringer, som når langt ud over Israels grænser. Israels Gud er herre over alle folkeslag; han bekymrer sig om hele menneskehedens historie. Han er Skaberen, som giver liv til alle, og alle er ansvarlige over for ham.

Til at tænke over

Hvem af os vrider os ikke i smerte over de ufattelige uretfærdigheder, vi oplever omkring os? Hvilket håb ville vi have om en endelig retfærdighed, hvis ikke der var nogen Gud? Hvad betyder det løfte for dig, som vi finder mange steder i Bibelen, at Gud vil bringe retfærdighed og dom over verden? Hvordan kan vil lære at holde fast ved dette løfte midt i al den uretfærdighed, vi oplever?

39

MANDAG

22. APRIL 2013

Retfærdighed for de undertrykte En af de centrale lærdomme i Amos’ bog er Guds universelle dom.

I begyndelsen af bogen udtaler profeten dom over flere af Israels naboer på grund af deres medmenneskelige forbrydelser. Men så udtaler Amos uden frygt, at Gud også vil dømme Israel. Guds vrede var ikke kun rettet imod de andre nationer, men også imod det folk, han havde udvalgt. Judas folk havde afvist Herrens ord og havde ikke fulgt hans tilrettevisning.

Men samtidigt var Amos’ udtalelser imod Israel langt mere vidtrækkende end hans ord mod Juda, fordi de havde brudt pagten med Gud og begået så mange synder. Israels økonomiske velstand og politiske stabilitet havde ført til et åndeligt forfald, som viste sig i social uretfærdighed. I Israel udnyttede de rige de fattige og de stærke de svage. De rige var kun interesserede i sig selv og deres personlige vinding, selv om det var på bekostning af de fattige. (Ikke meget er forandret de sidste par tusind år.)

I sin forkyndelse lærte Amos, at der findes en levende Gud, for hvem det betyder noget, hvordan vi behandler andre. Retfærdighed er mere end blot en ide eller en norm. Gud selv bekymrer sig om retfærdighed. Profeten advarede om, at Israels stenhuse, elfenbensindlagte møbler, kvalitetsføde- og drikkevarer samt den bedste hudcreme i verden alt sammen ville blive ødelagt.

Esajas 58

På hvilken måde beskriver dette kapitel sider ved sandheden for vores tid? På hvilke måder er vores budskab til verden samtidig langt mere?

Bibelen lærer, at social retfærdighed bør være en naturlig følge af evangeliet. Når Helligånden gør os mere lig Jesus, lærer vi at dele Guds bekymringer. Mosebøgerne kræver retfærdig behandling af udlændinge, enker og faderløse (2 Mos 22,21-24). Profeterne taler om Guds krav om retfærdig og medfølende behandling af de mindre privilegerede (Es 58,6-7). Salmisten omtaler Gud, der bor i sin hellige bolig, som ”faderløses fader og enkers forsvarer“ (Sl 68,6).

Kristus viste stor omtanke for dem, som var udstødt af samfundet (Mark 7,24-30; Joh 4,7-26). Herrens broder Jakob kalder os alle til at omsætte vores tro i praksis og hjælpe de trængende (Jak 2,14-26).

Ingen, som hævder at følge Kristus, kan gøre mindre end dette og virkelig være hans efterfølger.

40

TIRSDAG

23. APRIL 2013

Faren ved privilegier Det var aldrig meningen, at Amos’ budskab skulle begrænses til den historiske situation i Israel. Det skulle også gælde uden for Israel og Juda. I Det Gamle Testamente havde Israel en særlig status hos Gud; men Gud talte også til andre folkeslag.

Amos 3,1-2

Betydningsfladen af det hebraiske ord jada’, ”at vide, kende til“, som anvendes i vers 2, omfatter intimitet. I Jer 1,5 siger Gud f.eks., at han ”kendte“ profeten og havde sat ham til side før hans fødsel. Det samme var tilfældet med Israel. Det var ikke blot et folk som alle andre. Tværtimod, Gud havde sat det til side til et helligt, guddommeligt formål. Det stod i et særligt forhold til ham.

Gud selv havde udvalgt Israel og ført dem fra slaveri til frihed. Udgangen af Egypten var den vigtigste enkeltbegivenhed i begyndelsen af Israels historie som nation. Den var Guds indgriben til forløsning af folket og blev efterfulgt af erobringen af Kanaans land. Men Israels styrke og fremgang førte til stolthed og selvtilfredshed over dets privilegerede status som Herrens udvalgte folk.

Luk 12,47-48

Læs Kristi udtalelse. Hvordan skal vi forstå det princip, han her underviste om: når vi misbruger store privilegier, vil det da medføre stor straf?

Inspireret af Gud advarer profeten om, at fordi Israels folk er Guds udvalgte, vil det i særlig grad blive holdt ansvarlig for sine handlinger. Herren fortæller, at Israels enestående forhold til Gud indeholder bindende krav, og straffen vil følge, hvis disse krav ikke opfyldes.

Med andre ord, som Guds udvalgte folk er Israel så meget mere forpligtet, fordi privilegier medfører ansvarlighed for Guds domstol.

Israels udvælgelse gav ikke blot privilegeret status; den kaldte folket til at vidne for verden om den Herre, som havde velsignet dem.

Til at tænke over

”Kristi bekendende menigheder i denne tidsalder er blevet ophøjet til de højest mulige privilegier. Herren har åbenbaret sig for os med stadigt voksende lys. Vore privilegier overgår langt dem, Guds folk i oldtiden besad.“ (Ellen G. White, Christ’s Object Lessons, s. 317). Tænk over alt det, vi som syvendedagsadventister har modtaget. Bør det ansvar, som følger med disse privilegier, få os til at skælve? Er vi blevet selvtilfredse over det, vi har fået? Hvis det er tilfældet, hvordan kan vi da forandre os?

41

ONSDAG

24. APRIL 2013

Israels møde med Gud Israel, du ”skal berede dig på at møde din Gud.“ (Am 4,12).

Kapitel 4 i Amos’ Bog indledes med beskrivelsen af Israels synder og afsluttes med forkyndelsen af afregningens dag. Gud holder sit folk specielt ansvarligt for dets livsform og den måde, hvorpå det behandler andre mennesker.

Amos giver os en liste over en serie af katastrofer, og hver enkelt af dem burde have været voldsom nok til at lede nationen tilbage til Gud. Listen indeholder syv katastrofer, det fulde mål af Guds straf for at bryde hans pagt, udmålt i overensstemmelse med Moses’ ord i 3. Mosebog 26. Nogle af dem minder os om plagerne i Egypten, og beskrivelsen af den sidste ulykke omtaler direkte den totale ødelæggelse af Sodoma og Gomorra.

1 Kong 8,37-40

Hvad skulle katastrofer ifølge Salomos bøn ved templets indvielse normalt lede folket til at gøre?

Israels folk opførte sig ikke som normale mennesker, og det var umuligt for Gud at fange deres opmærksomhed. Guds straffedomme havde derudover også forhærdet folkets hjerter. Folket havde hidtil undladt at vende tilbage til Gud; men Amos gav dem nu en sidste chance for at angre.

Den endelige dom nærmer sig; men Amos gør ikke i detaljer rede for, hvori den består. Denne usikkerhed i beskrivelsen gør truslen om dommen endnu mere skræmmende. Israel havde svigtet, det havde ikke søgt Gud, så Gud drager nu af sted for at møde Israel.

Hvis straffen ikke hjælper, vil et møde med Gud da redde dem?

Amos 4,12 begynder med ordene ”derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel“, et ekko af en traditionel vending brugt ved edsaflæggelse. Denne højtidelige erklæring kræver et svar fra Israel om at forberede sig på at møde Gud, sådan som de gjorde, da Gud åbenbarede sig på Sinaj bjerg (sammenlign med 2 Mos 19,11.15).

Til at tænke over

42

Læs Am 4,12-13 omhyggeligt. Hvis du pludselig hørte advarslen, ”bered dig på at møde din Gud!“ – hvordan ville du da reagere?

TORSDAG

25. APRIL 2013

Det hovmod, der står for fald!

Obadias’ Bog

Hvilke betydningsfulde moralske og åndelige sandheder kan vi lære af denne bog?

Obadias er Det Gamle Testamentes korteste bog og gengiver et profetisk syn om Guds dom over landet Edom. Bogens budskab centreres om tre spørgsmål: Edoms arrogance (vers 1-4), Edoms kommende ydmygelse (vers 5-9) og Edoms voldelige handlinger mod Juda (vers 10-14).

Edomitterne nedstammede fra Jakobs bror Esau. Fjendskabet mellem israelitterne og edomitterne stammer fra familiefejden mellem de to tvillingebrødre, som senere blev stamfædre til to nationer.

Men ifølge 1. Mosebog 33 blev de to brødre forligt. Israelitterne blev derfor af Gud befalet ikke at ”nære afsky for“ en edomit; for ”han er din broder“ (5 Mos 23,8).

Alligevel fortsatte fjendskabet mellem de to nationer i århundreder.

Da Babylon ødelagde Jerusalem og førte dets indbyggere i fangenskab, ikke blot frydede edomitterne sig, de plyndrede de flygtende israelitter og hjalp til med udplyndringen af Jerusalem (Sl 137,7).

Derfor advarede profeten Obadias Edom om, at de ville blive dømt i overensstemmelse med deres egen standard; ”Som du har gjort, skal der gøres mod dig“ (Ob 15). Edomitterne opførte sig ikke mod judæerne som et broderfolk i deres mest vanskelige øjeblik, men sluttede sig i stedet til de fjendtlige magter (Klages 4,21-22).

Edom var bosat i området sydøst for Dødehavet. Landet er bjergrigt med høje toppe, skarpe klippestykker, huler og kløfter, hvor hærstyrker kunne skjule sig. En række af de edomittiske byer var bygget i disse utilgængelige egne. Sela (også kendt som Petra) var Edoms hovedstad. Nationen udviklede en arrogant selvsikkerhed, som blev opsummeret i spørgsmålet: ”Hvem kan styrte mig til jorden?“ (Ob 3).

Til at tænke over

Gud kræver mennesker til regnskab, hvis de drager fordel af andre i pressede situationer. Obadias advarede Edoms hovmodige folk om, at Gud ville ydmyge dem. Der er intet sted at flygte fra Gud (Amos 9:2-3). Den kommende Herrens dag bringer både fordømmelse og frelse. Edom ville komme til at drikke Guds vredes bæger, mens Guds folks skæbne ville vendes.

43

FREDAG

26. APRIL 2013

Til videre studium Læs citaterne herunder og drøft, hvordan de hjælper os til bedre at forstå budskaberne fra Amos 1-4 og Obadias. ”Lige fra begyndelsen af den israelittiske religions historie var den tro, at Gud havde udvalgt dette særlige folk til at føre hans mission ud i livet, både en hjørnesten i den hebraiske tro og en tilflugt i perioder med trængsel. Og dog følte profeterne, at denne hjørnesten for mange af deres samtidige var en snublesten, og at tilflugten kun var en flugt. De måtte derfor minde folket om, at dette at være udvalgt ikke bør misforstås som guddommelig favoriseren eller immunitet mod tugt og straf, men at det tværtimod betyder, at man endnu mere alvorligt underkastes Guds dom og straf …

Betyder udvælgelsen, at Gud udelukkende bekymrer sig om Israel? Betyder udgangen af Egypten, at Gud udelukkende er involveret i Israels historie og er fuldstændig ligeglad med andre nationers skæbne?“ (Abraham J. Heschel, The Prophets, s. 32-33). ”Med sjælens forsvar nedbrudt var de vildledte afgudsdyrkere uden beskyttelse mod synd og hengav sig til menneskehjertets onde begær. Profeterne hævede deres røst mod tidens skrigende undertrykkelse, den åbenbare uretfærdighed, den grænseløse luksus og overflod, den skamløse festen og drikfældighed, den skammelige vellyst og udsvævelse; men deres protester var forgæves, og deres afsløring af synd var uden effekt. ”De hader den, der fælder dom i porten, og den, der siger sandheden, afskyr de,“ erklærede Amos, de ”forfølger de uskyldige og tager imod bestikkelse og afviser de fattige i porten“ (Amos 5,10.12).“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 282).

Spørgsmål til drøftelse

1. Det er let at være venlig mod en person, der har noget at tilbyde dig. Men hvordan har du det med mennesker, som lider nød og intet kan give igen, men tværtimod har brug for din hjælp?

Hvordan bør vores holdning til sådanne mennesker være?

2. De fleste kristne har ingen forestilling om sabbattens velsignelser og endnu mindre om dens betydning i de sidste tider. De fleste forestiller sig, at de døde går direkte enten til himlen eller helvedes pine. Mange tror ikke på Jesu legemlige opstandelse eller en bogstavelig genkomst. Hvilke andre sandheder har vi som syvendedagsadventister fået, som de fleste andre mennesker intet kender til? Hvilket ansvar følger med et sådant kendskab?

44

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2013

Aktiviteter og Dialog Guds Ord

• Forsæt med at skrive dine spørgsmål til teksten ned. Saml med andre i klassen dine spørgsmål til Amos, som er lektiens hovedemne i to uger.

• Undersøg evt, hvad du kan finde om den historiske baggrund for Amos’ Bog ved at læse, hvad der siges i konge- og krønikebøgerne om de konger, der herskede på hans tid (jvf. Amos 1,1).

- Få evt. et af klassens medlemmer til at forberede en kort gengivelse.

Uddybende spørgsmål

1. Amos begynder sit budskab med en kraftig kritik af en lang række nationer, som har ”begået forbrydelser“ (Am 1,3.6 osv.).

Det hebraiske ord oversat med ”forbrydelse“ er et grundlæggende ord for synd i Det Gamle Testamente og indeholder betydningen ”oprør, frafald (fra pagten)“. a. På hvilken måde kan hedenske nationer siges at være frafaldne eller have gjort bevidst oprør? Hvad har de egentlig vidst? Er det rimeligt at fælde dom over dem på baggrund af den kundskab, de har? b. Hvilke typer ”forbrydelser“ har disse nationer begået? Er de specifikt religiøse? c. Finder du Guds dom rimelig i lyset af alvoren og karakteren af disse forbrydelser?

2. Tænk over Amos’ pædagogik og fremgangsmåde? Hvorfor tror du, at han begyndte sin prædiken med at kritisere alle nordrigets naboer?

3. Prøv at samle profetens direkte beskrivelser af Gud i de første fire kapitler af Amos’ Bog: a. Hvilket billede giver de af Gud? b. Hvilke karakteristiske egenskaber er fremhævet? c. Hvorved adskiller han sig fra andre guder? d. Hvilke andre sider af Gud, som Bibelen beskriver ham, vil du supplere Amos’ forkyndelse med i disse kapitler for at få et bredere billede af Gud?

Mødet med dagligdagen

• Kan du i nylige medierapporter finde eksempler på regimer, som har begået tilsvarende forbrydelser og en dag vil blive krævet til regnskab af Gud? 45

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. APRIL 2013

Til at tænke over

Som adventister har vi ofte med rette understreget, at der er et personligt aspekt i Guds afsluttende, universelle domshandling.

Vi står som enkeltpersoner for Guds domstol. Men når vi for eksempel læser den store profeti om den himmelske dom i Daniel 7, kan vi også se, at Gud fælder dom over regimer og styreformer.

Til syvende og sidst er det kun Kristus, Menneskesønnen, der tilkendes evig magt. Han er den eneste, som aldrig vil misbruge den.

Hans måde at styre på er den, som universet kan bygges på. Du og jeg frelses derfor udelukkende på dommens dag, hvis vi tilhører ham og accepterer hans herredømme.

• Hvad er det, der gør Jesu måde at styre og lede på så enestående og helt forskellig fra andre styreformer?

NOTER

46

MISSIONSBERETNING 27. APRIL 2013

ET STORT BEHOV I mere end 30 år har adventisternes klinik i Mwanza tjent befolkningen i det nordlige Tanzania. Hundredevis af menneskeliv er blevet reddet, og tusinder er blevet velsignet gennem deres arbejde.

Zachariah kom til klinikken med et alvorligt tilfælde af malaria. Han kunne have taget til det offentlige hospital; men han vidste, at det var overfyldt, og at han ville få bedre behandling på den lille adventistklinik. Mens han var til behandling der, talte personalet venligt med ham om Gud. ”Jeg satte pris på den opmærksomhed, alle gav mig, medens jeg var syg,“ siger Zachariah. ”Selv i de mørkeste øjeblikke gav de mig håb om, at jeg ville blive rask. Og jeg er så glad for, at de fortalte mig om Jesus. Nu tror jeg på Gud.“ Zachariah er endnu ikke døbt; men han er en ivrig ambassadør for adventistklinikken og dens omsorgsfulde personale.

Klinikkens arbejde rækker langt ud over den medicinske behandling. En sygeplejerske, som ikke var adventist, var imponeret over, at de ansatte bad for deres patienter. Hun lagde mærke til, at sabbatten var speciel. Atmosfæren var fyldt af en fred og omsorg, hun aldrig før havde oplevet. Der foregik ingen forretningstransaktioner om sabbatten, men patienterne fik den nødvendige behandling, og der blev vist ekstra omsorg for deres åndelige ve og vel. Sygeplejersken begyndte at stille spørgsmål og lærte mere om adventisternes filosofi og lære. Hun studerer nu Bibelen sammen med præsten og bliver ved med at stille spørgsmål om, hvad der gør adventisterne så specielle.

Omary er en af lederne i lokalom-

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

rådet. Da byen gav adventisterne det landområde, hvor klinikken blev bygget i 1979, var hans familie blandt de første til at benytte den, selv om de tilhører en anden tro. Familien har lige siden fortsat med at benytte klinikken til deres medicinske behov.

Omarys ældre søster har problemer med lever og hjerte. Da hun fik en alvorlig byld på sit ben, behandlede klinikkens læge hende, men var bekymret og opfordrede hende til at tage til det lokale hospital til videre behandling. ”Jeg ønsker at blive behandlet her,“ insisterede hun.

Lægen og sygeplejerskerne arbejdede med hende og bad for hende, og hendes tilstand blev bedre. ”I årenes løb er klinikken vokset og forbedret,“ fortæller Omary. ”Personalet udretter meget med små resurser. Nu ser vi, at det nye hospital bliver bygget lige ved siden af, og vi har nu håbet om, at vi ikke behøver at tage til et andet hospital for at få mere avanceret behandling. Vi kan få hjælp lige her i vores eget lokalområde. Vi glæder os sammen med adventisterne over deres nye hospital.“

MISSION I TANZANIA • Adventisternes klinik i Mwanza har 15 senge og 27 ansatte. Man behandler i gennemsnit 100 patienter dagligt. Klinikken er den eneste i området, som er åben døgnet rundt.

• Det nye adventisthospital i Mwanza vil hjælpe en befolkning på 700.000. Der bliver en skadestue, føde- og børneafdeling, operationsstuer, faciliteter til både ambulante og indlagte patienter samt undervisningslokaler.

47

5

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2013

Søg Herren og lev!

AMOS

Ugens vers

”Søg det gode og ikke det onde, for at I må leve. Så vil Herren, Hærskarers Gud, være med jer, som I siger.“ (Am 5,14).

Ugens nøgletanke

Amos minder os om, at vi kun har liv ved at søge Herren.

Introduktion

Hvis Israel havde været tro imod Gud, kunne han have fuldført sin hensigt gennem den respekterede og ophøjede position, folket derved ville få. Hvis de i lydighed havde vandret på hans veje, ville han ”ophøje [dem] over alle de folk, han har skabt, til lovsang, berømmelse og herlighed (5 Mos 26,19)“. ”Alle jordens folk får at se,“ sagde Moses, ”at Herrens navn er nævnt over dig, og må frygte dig“ (5 Mos 28,10). ”Så vil andre folk få øjnene op for jeres visdom og indsigt, for når de hører om alle disse love, vil de sige: ‘Hvor dette store folk dog er et klogt og forstandigt folk!’“ (5 Mos 4,6).

Men på grund af deres troløshed kunne Guds plan ikke lykkes på anden måde end gennem fortsat modgang og ydmygelse.“ (Ellen White, The Desire og Ages, s. 28).

Idet vi i denne uge fortsætter med vores studium af Amos’ bog, vil vi betragte flere måder, hvorpå Gud bønfaldt sit folk om at afstå fra synd og vende tilbage til ham, den eneste sande kilde til liv. I sidste ende har alle kun to valgmuligheder: liv eller død. Der er ingen mellemvej. Amos viser os lidt mere om den store forskel, der er mellem disse to valgmuligheder.

Ugens tekster

48

· Am 5,1-15 · Hebr 5,14 · Es 5,20 · Am 7,10-17; 9,11-15 · ApG 15,13-18

SØNDAG

28. APRIL 2013

Had det onde og elsk det gode!

Tilstanden i Israel var blevet meget dårlig, fuld af korruption, undertrykkelse og synd. Det var kommet så vidt, at selve nationens overlevelse stod på spil. Derfor digtede Amos en klagesang, som udtrykte sorgen over Israels død (Am 5,1-15). Ofte er der ikke nogen klar adskillelse i de profetiske bøger mellem profetens ord og Herrens ord. Profetens klagesang er derfor også Guds klagesang over Israel.

Hensigten med denne begravelsessang var at chokere folket, så de fik en realistisk forståelse af deres situation. Hvis de blev ved i deres synd, ville de med sikkerhed dø. Hvis de derimod vendte sig fra det onde og kom tilbage til Gud, ville de leve. Guds karakter er sådan, at han forventer lydighed mod hans guddommelige vilje.

Am 5,14-15 Hebr 5,14 Rom 12,9 Ordsp 8,36

Hvordan kan vi lære at hade det onde og elske det gode?

Amos opfordrer folket til ikke kun at standse med deres onde veje, men også at hade det onde og elske det gode. Befalingerne i dette afsnit tiltager i styrke. Udsagnsordene at elske (heb: ’ahav) og at hade (sane´) henviser ofte i Bibelen til beslutninger og handlinger, ikke kun følelser og holdninger. En forandring i folkets holdning vil med andre ord føre til en ændring i deres handlinger.

Hvilken advarsel finder vi i Es 5,20, som har betydning i denne sammenhæng? ”Enhver, som i denne tidsalders ondskab uden frygt vil tjene Gud, sådan som samvittigheden tilskynder, behøver mod, fasthed og kundskab om Gud og hans ord; for den, som er tro imod Gud, vil blive forfulgt, motiverne vil blive draget i tvivl, de bedste anstrengelser misforstået og hans eller hendes navn forbundet med det onde. Satan vil benytte al sin forførende magt for at påvirke hjerterne og forvirre forstanden, at få det onde til at se godt ud og det gode ondt.“ (Ellen White, The Acts of the Apostles, side 431).

Til at tænke over

Hvordan kan vil lære at elske det gode og hade det onde, hvis vi kan forføres til at kalde det onde godt og det gode ondt? Hvori består vores eneste beskyttelse mod denne forførelse?

49

MANDAG

29. APRIL 2013

Religion som sædvanligt Am 5,23-24 Hos 6,6 Matt 9,13 Sl 51,18

Hvad siger disse tekster? Et vigtigere spørgsmål er: Hvordan kan princippet i dem overføres til vores eget åndelige liv som syvendedagsadventister i dag? Hvordan kan vi være skyldige i netop det, vi her finder advarsler imod? (Husk, at det er meget let at narre sig selv på dette område.)

Mere end de fleste andre bøger i Bibelen fokuserer Amos’ bog på uretfærdighed, grusomhed og umenneskelighed. Den åbenbarer også den guddommelige holdning til disse træk. Amos forkyndte, at Gud hadede de tomme ritualer i folkets døde formalisme, og han opfordrede dem til reform. Herren glædede sig ikke over den overfladiske og tomme tilbedelse fra dem, som samtidigt undertrykte andre for deres egen vindings skyld. Deres liv åbenbarede, at de totalt havde misforstået, hvad det vil sige at følge Jehova; de havde også helt misforstået den dybere mening i hans lov.

Gud forkastede i virkeligheden deres religiøse ritualer, fordi de ikke udsprang af et troende liv. Amos’ afgørende udtalelser i 5,14-15 er befalingen om at søge Herren og leve. At søge Herren er sat i kontrast til pilgrimsrejserne til de berømte religiøse centre i Betel, Gilgal og Beersheba (Am 5,5), tre byer, som sammen med deres templer var dømt til ødelæggelse.

Guds egentlige ønske var, at landet blev fyldt af ret og retfærdighed. Befalingen om at ”søge Herren“ er sidestillet med at ”søge det gode.“ Herren anmodede sin rest om at distancere sig fra onde skikke og religiøs formalisme og i stedet lade retfærdighedens flod flyde som en aldrig svigtende strøm. Retfærdighed drejer sig på den ene side om at etablere de juridiske principper for samfundet, på den anden side om de forhold til Gud og til næsten, som sikrer livskvaliteten for alle i samfundet. Amos giver os et billede af en religiøs gruppe, hvis religion var degenereret til blot at være form og ritualer uden den indre forandring, som altid følger ægte tro. (Se 5. Mos 10,16).

Der er grund til at være på vagt – også for os.

50

TIRSDAG

30. APRIL 2013

Kaldet til at være profet Amos kom fra Tekoa i Juda; men Gud sendte ham for at profetere i Israel. Han var gået til nordriget og prædikede med en sådan kraft, at landet ikke kunne ”bære alle hans ord“ (Am 7,10). Det er givet, at mange israelitter så på Amos med mistænkelighed og forkastede ham som Guds budbærer. Men på trods af at være forkastet udførte han trofast sin profetiske tjeneste.

Amos 7, 10-17

Genkender du mønstret? Er du i stand til at finde andre eksempler fra Bibelen, hvor noget tilsvarende indtraf? Hvad bør vi lære af sådanne eksempler.

Amasja, Betels præst, hørte til dem, som ikke brød sig om Amos’ prædiken, og han beskyldte Amos for at planlægge et kup mod Israels konge. Betel var den ene af rigets to kongelige helligdomme, centrene for frafalden tilbedelse. Amos havde offentligt forkyndt, at hvis ikke Israel omvendte sig, ville dets konge bukke under for sværdet og folket blive ført i fangenskab. Amasja beordrede Amos tilbage til Juda, hvor hans budskaber imod Israel ville være mere populære.

I sit svar til præsten bekræftede Amos, at hans profetiske kald kom fra Gud. Han hævdede, at han ikke var en professionel profet, som kunne lejes til at betjene den, der betalte. Amos lagde afstand mellem sig selv og profeter, som forkyndte for profittens skyld.

Sandheden er undertiden ilde hørt, og at forkynde den er ingen garanti for at blive vel modtaget. Den forstyrrer måske dem, der har magten og fremelsker stærk modstand. Guds kald drev Amos til at prædike så klart og tydeligt mod kongens og adelens synder i nordriget, at han blev beskyldt for forræderi.

Til at tænke over

Hvordan er vores holdning, når vi får at vide, at vores handlinger og livstil er syndig og vil resultere i straf? Tænk over de svar, vi giver? Hvad siger de om os og vores behov for en forandring af indstilling og motiver?

51

ONSDAG

1. MAJ 2013

Den værste hunger, der findes Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de finder det ikke. (Am 8,11-12). Hvordan skal vi forstå disse vers?

I det ottende kapitel beskriver profeten Amos de ødelæggende virkninger af Guds dom over det uomvendte Israel. Gud vil straffe folket for deres synder ved at sende hungersnød over landet. Men i vers 11 og 12 taler profeten om hunger efter Guds ord. Guds ord findes ikke; for Gud er tavs. Denne tragedie overgår alle andre.

Når Guds folk oplevede voldsom trængsel, vendte de sig ofte med håb til Gud for at modtage et profetisk ord med vejledning. Men denne gang vil Guds svar være tavshed. Som en del af dommen over sit folk trækker Gud sit profetiske ord tilbage.

Hvis Guds folk fortsætter i ulydighed, siger profeten, vil der komme en tid, hvor de vil være ivrige for at høre budskabet; men det vil være for sent at vende sig til Guds ord i håb om at undgå dommen.

Dette er et resultat af Israels vedholdende afvisning af Guds budskab gennem Amos. Ligesom Saul før sit sidste slag (1 Sam 28,6), vil folket en dag indse, hvor meget de behøver Guds ord.

En hel befolkning vil da febrilsk søge efter det samme ord, som de valgte at ignorere på profetens egen tid. De unge vil blive ramt på en særlig måde. De tidligere generationer havde hørt Guds ord og forkastet det; men de unge vil aldrig få chancen for at høre den profetiske forkyndelse.

Til at tænke over

Hvad fortæller de følgende tekster os om de tragiske følger af Guds tavshed? · 1 Sam 14,37 · Sl 74,9 · Ord 1,28

· Klages 2,9 · Hos 5,6 · Mik 3,5-7

Hvordan er det muligt i vore liv at få Guds stemme til at forstumme? Tænk over den skræmmende mulighed. Hvordan kan vi sikre os, at det aldrig sker for os?

52

TORSDAG

2. MAJ 2013

Judas ruiner genopbygges Profeten vender sig fra det dystre billede af folkets syndige tilstand og den straf, den vil medføre, til de strålende løfter om fremtidig genoprettelse (Am 9,11-15). Herrens dag, som tidligere er beskrevet som en straffens dag (Am 5,18), er nu en befrielsesdag, fordi frelse, ikke straf, er Guds sidste ord til sit folk. Men frelsen kommer efter straffen, ikke i stedet for den.

På trods af denne dysterhed indeholder bogens sidste budskab håb. Med risikoen for et snarligt eksil er Davids kongedømme blevet så ubetydeligt, at det ikke længere kaldes et hus, men blot en hytte; men det vil en dag fornyes og rigerne forenes under en hersker.

Uden for Israels grænser vil andre nationer påkalde Guds navn og sammen med Israel nyde hans velsignelser. Bogen afsluttes med lykkelige og forventningsfulde toner.

Bibelske profeter lærte ikke, at Gud straffer for straffens egen skyld. Bag næsten alle advarsler er opfordringen til at modtage befrielse. Selv om eksilet truede, opmuntrede Gud sin rest ved at give dem løftet om landets genrejsning. Den levning, der overlevede, ville kunne glæde sig over pagtens fornyelse. De, som oplevede dommen, ville også kunne se Gud gribe ind for at frelse og genoprette.

Luk 1,32-33 ApG 15,13-18

På hvilken måde vil Amos’ løfter om Guds folks genrejsning blive endeligt opfyldt?

Mange jødiske ledere betragtede Amos 9,11 som det messiansk løfte til Abraham, bekræftet til David, og udtrykt mange steder senere i Det Gamle Testamente. Den nye konge i Davids slægt ville komme til at herske over mange folkeslag som opfyldelse af Guds løfte til Abram (1 Mos 12,1-3). Messias ville til og med herske over fjendtlige nationer som Edom. Guds folks genopbyggede ruiner ville aldrig mere blive ødelagt.

Gud holdt fast ved sit løfte gennem Jesu Kristi komme; for han var Davids store søn. Jakob citerede denne tekst fra Amos’ Bog for at vise, at frelsens dør er åben for hedninger og giver dem mulighed for at få del i de privilegier, som i Guds pagt er betroet hans kirke. Gud ville tilbyde forløsningens velsignelser til jøder og hedninger gennem den lovede Messias, efterkommeren af både Abram og David.

Til at tænke over

Disse løfter rækker til alle, der vil modtage dem, og den endelige fuldendelse vil vi se ved Jesu genkomst. Hvordan kan vi bevare håbet og holde løfterne i live midt i livets stress og jag?

53

FREDAG

3. MAJ 2013

Til videre studium ”Gud betragter os ikke ud fra det lys, vi har modtaget, men ud fra, hvad vi har gjort med det, vi har. Der findes hedninger, som vælger det rette, så godt de forstår det. I Guds øjne er de langt bedre end dem, som har haft meget lys og bekender sig til at tjene Gud, men i virkeligheden er ligeglade med det lys, de har fået, og i deres daglige liv modsiger deres bekendelse.“ (Ellen White, Desire of Ages, s. 239).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft som klasse søndagens spørgsmål om at hade det onde og elske det gode samt faren ved at kalde ondt for godt og godt for ondt. Hvilke områder kan du finde, hvor den kultur og det samfund, hvori du lever, har udviklet værdier, handlemåder og holdninger, som tydeligt er fordømt i Bibelen? Hvordan påvirkes vi som enkeltpersoner eller til og med som kirke af sådanne kulturelle faktorer?

2. Kan du komme i tanke om nogen praksis, som i en tidligere periode blev regnet for skamfuld eller umoralsk, men som nu udføres åbenlyst og måske tilmed regnes for moralsk acceptabel?

Kan du omvendt pege på områder, hvor samfundsudviklingen har været af det gode, og hvor kulturelle forandringer er i bedre overensstemmelse med kirkens og Jesu budskab?

Hvordan vil du afgøre, hvad der er godt og ondt i samfundsudviklingen?

3. Tænk yderligere over forestillingen om hunger efter Guds ord.

Skjuler Gud sandheden for nogle mennesker, eller udvikler de selv en holdning, der gør dem uimodtagelige for Guds ord?

4. Som syvendedagsadventister kan vi være taknemmelige over det lys, vi har fået, og vores kendskab til Guds sandheder. Hvordan undgår vi at ende med at tro, at vores viden om sandheden i sig selv er tilstrækkelig? Hvordan kan vi få sandheden til at udmønte sig i et kristent liv, der bringer Jesus til vores medmennesker, ikke bare i kirken, men også i lokalsamfundet?

54

DIALOG

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2013

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

1. Amos giver os eksempler på såkaldt ”betingede profetier“. a. Betyder det, at hvis jeg eller menigheden har success, er det automatisk et tegn poå, at vi følger Gud? b. Betyder det i så fald, at de største kristne kirkesamfund også er de mest velsignede? Hvordan vil du modificere tanken om ”betingede profetier“? c. Hvad var den afgørende betingelse for, at Israel ville se alle Guds løfter til dem som et folk opfyldt?

2. Er kristne, der udsættes for forfølgelse, dermed bedre kristne? a. Kan man opføre sig uklogt, så man pådrager sig modstand og forfølgelse selv, hvor den sagtens kunne have være undgået?

3. Amos taler om religiøse ritualer og etisk ansvarlig livsførelse.

Sammenlignet med de fleste andre kristne har adventister forholdsvis få ritualer. På hvilken måde kan vi i dag begå de samme fejl som israelitterne på Amos’ tid? a. Hvilke eksempler kan du i dag finde på religiøse traditioner eller handlinger, som i Guds øjne er ligegyldige, hvis vi ikke opfører os mod vores medmennnesker, som han ønsker det?

Forstå det bedre

Nord- og sydrige. Da nordriget blev oprettet, søgte det politisk støtte hos Egypten, og dens første konge Jeroboam I indførte den egyptiske tyregud Apis i Israel. Han ønskede at undgå, at folket rejste til Jerusalem til de årlige fester og derved forblev loyale mod Judas rige og Davids hus. Han underviste folket om, at det i virkeligheden var denne gud, som havde ført israelitterne ud af Egypten, jvf. beretningen om guldkalven i 2 Mosebog 32 og læs om historien i 1 Kongebog 12,26-33. Ørkenvandringen og ofringerne. Udsagnet i Amos 5,25-26 kan forvirre, fordi det giver indtryk af, at Amos ikke mente, at helligdomstjenesten blev indstiftet under ørkenvandringen. Adskillige forskere oversætter disse vers på følgende måde: ”Da I bragte mig slagtofre og afgrødeofre de fyrre år i ørkenen, Israels hus, bar I da Sakkut, jeres konge, og Kevan, jeres gudestjerne, de billeder, I nu har lavet jer?“ Forstået således, er Amos’ ord en kritik af deres dyrkelse af disse afguder, ikke en forkastelse af beretningerne om Moses og tabernaklet under ørkenvandringen.

55

DIALOG

TIL SABBATTEN | 4. MAJ 2013

Løvhyttefest og fremtiden. Amos afslutter sine profetier med et fremtidshåb. Han omtaler her Davids faldne ”hytte“, et udtryk for den tid, hvor folket ikke længere er splittet i to, men samlet i et rige under en konge af Davids hus. Ved brugen af ordet hytte (hebraisk ”sukkah“) refererer profeten til løvhyttefesten (dens navn ”Sukkot“ er flertalsformen af ”sukkah“). Løvhyttefesten blev fejret som et minde om den overståede ørkenvandring og blev brugt som et symbol på den strålende fremtid, hvor dom og rystelse var overstået, og folket levede sikkert og trygt i det rige, Gud havde givet dem.

NOTER

56

MISSIONSBERETNING 4. MAJ 2013

TROFASTHED BETALER SIG Mit navn er Prisca, og jeg er fra Tanzania. Jeg studerer flittigt og får gode karakterer. I børneskolen kunne jeg uden problemer holde sabbatten fri; men det ændrede sig, da de vigtige afsluttende statseksamener nærmede sig.

Det betyder meget for skolerne, hvor godt eleverne klarer sig i disse eksamener; for de vurderes efter elevernes resultater.

Lærerne giver derfor ekstratimer om lørdagene for at forberede eleverne.

Der var kun 10 adventistelever ud af 400 elever i min skole, og desværre valgte nogle at deltage i disse ekstratimer om sabbatten. Det gjorde det vanskeligere for os, som nægtede at deltage. Og en dag annoncerede rektor, at han ikke ville acceptere, at en eneste elev udeblev fra lørdagstimerne. ”Ingen af jer får fri,“ sagde rektor. Han så direkte hen på mig. ”Og Prisca, jeg forventer, at du også er her!“ Jeg var lamslået. Rektor ville holde øje med mig og give mig problemer, hvis jeg ikke mødte op. Men jeg var fast besluttet på at stå ved min overbevisning.

Da mine venner spurgte mig, hvad jeg ville gøre, svarede jeg, at jeg ville gå i kirke og tilbede Gud. Samme aften talte jeg med mine forældre om rektors befaling. Jeg var bange for, at jeg ikke ville klare mig så godt til eksamen, hvis jeg ikke deltog i ekstraundervisningen. Min far mindede mig om, at Gud aldrig var blevet slået, og at han ville redde situationen for mig. Derefter bad far Gud om at hjælpe mig til at være stærk.

Om sabbatten gik jeg i kirke, og man-

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

dag forberedte jeg mig på at gå i skole som sædvanligt.

Men før jeg nåede derhen, kom en af mine klassekammerater løbende. ”Prisca, du må have magiske evner!“ råbte hun.”Vi kom til skolen lørdag morgen; men rektor var nødt til at aflyse klassen pga. en akut nødsituation i familien.“ ”Jeg er ked af, at nogen i rektors familie er syg,“ sagde jeg. ”Og jeg har ingen magiske evner. Men Gud har al magt.

Jeg og min familie bad om, at Gud ville hjælpe mig til at være trofast over for ham og stole på ham. Gud lytter, når vi taler med ham.“ Min ven havde aldrig tidligere vist nogen interessere, men så nu tankefuldt på mig. ”Hvordan kan jeg få en tro som din?“ ”Ved at tilbringe tid sammen med Gud og lære ham at kende,“ svarede jeg.

Min ven bad mig om at bede sammen med hende. Senere kom hun med mig i kirke. Hun blev ved med at komme, og et år senere tog hun imod Jesus som sin frelser og bad om at blive døbt.

Jeg er så glad for, at jeg fastholdt min beslutning om at holde sabbatten, uanset hvad der skete.

FAKTA OM TANZANIA • Tanzania ligger i hjertet af Østafrika.

Der er mere end 437.000 adventister i en befolkning på 46 millioner.

• Mwanza er Tanzanias næst største by med ca. 2 millioner indbyggere.

Men med området omkring er der over 8 millioner mennesker og næsten 134.000 adventister.

57

6

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2013

Villig til at tilgive JONAS

Ugens vers

”Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren!“ (Jon 2,10).

Ugens nøgletanke

Jonas’ bog viser os blandt andet, at Gud er mere villig til at tilgive andre, end vi er.

Introduktion

Historien om Jonas, en usædvanlig budbærer for Gud, er en af de bedst kendte i hele Bibelen. Profeten blev sendt af Gud for at advare Ninive om en kommende ødelæggelse. Han havde en mistanke om, at dette ikke-jødiske folk ville angre sin synd og omvende sig, og at Gud ville tilgive dem. Jonas var en sand profet og vidste, at det var Guds plan at frelse Ninive, ikke at ødelægge den. Måske var dette grunden til, at han i første omgang forsøgte at flygte. Men takket være kræfter, der lå uden for hans kontrol, forandrede Jonas mening og adlød Guds befaling.

Som svar på Jonas’ forkyndelse troede hele byen hans budskab og omvendte sig på en måde, som Israel og Juda desværre ikke gjorde.

I mellemtiden var der en række ting, Jonas skulle lære. Beretningen viser, hvordan Gud tålmodigt underviste sit snæversynede og stædige folk om, hvad nåde, barmhjertighed og tilgivelse er.

Ugens tekster

58

· Jon 1-4 · Sl 139,1-12 · Es 52,5 · Åb 10,6 · Matt 12,39-41 · 2 Krøn 36,15-17

SØNDAG

5. MAJ 2013

Den ulydige profet Jon 1

Vi ved ikke ret meget om Jonas og hans baggrund. 2 Kong 14,25 fortæller, at han boede i den nordlige del af Israel og udførte sit arbejde i det 8. årh. f.Kr. Den samme tekst fortæller, at Jonas forudsagde en udvidelse af Israels landområde.

Historisk set var Ninive en af de tre store byer i Assyrien, et betydningsfuldt land ved Tigrisfloden. Fordi Gud er Herre over alle nationer, og alle mennesker skal stå til regnskab over for ham (Amos 1-2), sendte han sin tjener Jonas for at advare indbyggerne i Ninive om deres kommende ødelæggelse. Guds befaling er gengivet i Jon 1,2 som ”råb ud over den“.

Assyrien var berygtet for sin ondskab. Ca. hundrede år senere kaldte profeten Nahum Ninive ”blodets by, altid falsk, fyldt med rov“ (Nah 3,1). Jonas blev sendt for at forkynde Guds budskab til dette folk. Måske skyldtes Jonas’ holdning også frygt for disse foragtede assyrere. Da Gud befalede ham at rejse østpå til Ninive, nægtede profeten og forsøgte at flygte med skib vestpå til Tarshish.

Til at begynde med så alt ud til at gå godt for Jonas; men så sendte Gud en stærk storm over havet for at lære sin tjener den lektie, at ingen kan skjule sig for Gud. Jonas løb væk fra Gud, fordi han ikke ønskede at følge Guds vilje. Også i vores tid har mennesker mange begrundelser for deres forsøg på at flygte fra Gud. Nogle gør det, fordi de ikke kender Gud personligt. Andre afviser selve tanken om Gud og hans ord. Begrundelserne varierer; men i mange tilfælde flygter de fra Gud for ikke at føle skyld over den måde, hvorpå de lever. Hvis ikke der er nogen højere magt, som vi skal stå til ansvar over for, hvorfor så ikke gøre lige det, vi har lyst til? Til og med nogle kristne forsøger at undgå Gud, når han kalder dem til at gøre noget, de ikke har lyst til, og som går imod deres egen selviske og syndige natur.

Sl 139,1-12

Hvad er hovedbudskabet for os i denne tekst? Hvilke følelser vækker denne grundlæggende sandhed i dig?

Til at tænke over

Vi tror, at Gud ikke alene ser alt, hvad vi gør, men at han til og med kender vores tanker. Lever vi med denne konstante erkendelse, eller har vi en tendens til at forsøge at fortrænge den fra vores sind? Eller er vi måske så vant til tanken, at vi ikke længere tænker over den? Uanset hvad årsagerne er, hvilken indflydelse ville det have på dit liv, hvis du hele tiden var bevidst opmærksom på det faktum, at Gud kender hver eneste af dine tanker?

59

MANDAG

6. MAJ 2013

Et modvilligt vidne I Jonas kapitel 1 ønsker Gud at standse Jonas’ flugt, så han sender en så kraftig storm, at skibet er ved at forlise. Søfolkene råbte til deres guder om hjælp. På grund af stormens styrke mente de, at nogen måtte have vakt gudernes vrede. De kastede lod for at finde ud af, hvem der skulle være den første til frivilligt at komme med oplysninger om sig selv, som kunne afsløre en sådan misgerning.

Alle skulle bidrage med en markør af sten eller træ, som let kunne genkendes. De blev så lagt i en beholder, der blev rystet, indtil en af markørerne faldt ud. Loddet faldt på Jonas, som bekendte sin synd og insisterede på, at de skulle kaste ham i havet.

Det bemærkelsesværdige ved denne beretning er, at de hedenske søfolk handler positivt; mens Jonas fremstilles i et negativt lys. Selv om de tilbad mange guder, viste sømændene stor respekt for Herren og bad til ham. De havde også medlidenhed med Herrens tjener Jonas og forsøgte at ro tilbage til land. Men til sidst gik de med til at kaste Jonas i havet. Så snart dette var gjort, standsede stormen, og søfolkene ofrede til Herren og lovpriste ham.

Jon 1,9

Hvordan omtaler Jonas Gud, som han sagde, at han frygtede?

Hvad er specielt ved hans beskrivelse af Herren? Læs også Åb 14,7; Es 42,5 og Åb 10,6.

Jonas’ bekendelse af at tro på Gud som skaberen af havet og det tørre land understreger, hvor nytteløst det er at forsøge at flygte fra Guds nærhed. Stormens øjeblikkelige ophør, da de kastede ham i havet, viste søfolkene, at Herren, Skaberen, havde kontrol over havet. Som en følge deraf tilbad de Gud endnu mere. Vi får ikke at vide, hvor længe deres frygt for og tilbedelse af Skaberen varede; men der er ingen tvivl om, at de lærte noget om ham gennem denne erfaring.

Til at tænke over

60

Mange af de undere, som omgiver os, er næsten umulige at fatte.

Det gælder endnu mindre de ting, som er uden for vore sansers eller vores fantasis rækkevidde. Hvordan taler Skaberen til dig gennem det, han har skabt?

TIRSDAG

7. MAJ 2013

Jonas’ sang Da Jonas blev smidt i havet, blev han på Guds befaling slugt af en stor fisk. Jonas har nok regnet med, at døden var den måde, hvorpå han kom til at undgå befalingen om at gå til Ninive. Men den store fisk (den omtales ikke som en hval i bogen) var Guds måde at redde Jonas på. I modsætning til Jonas svarede denne skabning øjeblikkeligt og lydigt på Guds befalinger (Jon 2,1; 2,11).

Guds omsorg viste sig på en fantastisk måde i denne situation, og uanset, hvor meget nogle mennesker latterliggør historien, bekræftes den af Jesus (Matt 12,40), som til og med brugte den som en henvisning til sin egen død og opstandelse.

Jon 2

Dette kapitel kaldes ofte Jonas’ sang. Hvad siger han i denne sang? Hvad har han lært? Hvilke åndelige principper kan vi uddrage af dette kapitel?

Jonas’ sang er en fejring af, at Gud reddede ham fra havets frygtelige dyb. Dette er den eneste poetiske del af bogen. Jonas gengiver sin bøn om hjælp, da han sank i havet og var sikker på at drukne. Da han bliver klar over sin frelse, takker han Gud. Sangen viser, at Jonas kendte til de bibelske hymner og lovprisningssalmer.

Jonas løfte om at ofre henviser sandsynligvis til et takoffer. Han var taknemmelig over, at Gud havde vist ham stor nåde, selv om han fortjente at dø. På trods af sin ulydighed betragtede Jonas stadigvæk sig selv som loyal over for Gud; for han havde ikke tilbedt andre guder. På trods af sine mange karaktermangler var han besluttet på at forsøge at være trofast imod sit kald.

Til at tænke over

Ofte skal der en frygtelig erfaring til, før vi åbner vores hjerte for Gud og indser, at han er vores eneste håb, vores eneste frelse.

Tænk over en erfaring, du har gennemgået, hvor du tydeligt så Guds hånds ledelse i dit liv. Hvorfor er det så let at glemme den måde, hvorpå Gud har ledet dig, til og med på mirakuløs vis, især når du møder nye prøvelser?

61

ONSDAG

8. MAJ 2013

En vellykket mission Efter den mirakuløse befrielse adlød Jonas øjeblikkeligt, da Gud anden gang bad ham om at gå til Ninive og forkynde Guds budskab. I sin forkyndelse benyttede Jonas (3,1-4) ord, der mindede om Guds ødelæggelse af Sodoma og Gomorra (1 Mos 19). Men på originalsproget kan ordet ”ødelægge“ i Jonas’ tale (se 1 Mos 19,2. 29 og Jon 3,4) også betyde ”forvandle“ (2 Mos 7,17. 20; 1 Sam 10,6). Og hans forkyndelse af det guddommelige budskab var ikke forgæves.

Den største præstation i Jonas’ karriere som profet var Ninives omvendelse. Efter søfolkene var indbyggerne i Ninive den anden gruppe ikke-jøder i bogen, som vendte sig til Gud. Og det skete kun på grund af deres møde med Guds mangelfulde budbærer. Resultatet var overvældende. Ninives befolkning iklædte sig sæk, strøede aske på deres hoveder og fastede for at tilkendegive deres ydmyghed over for Gud. Dette var alt sammen ydre tegn på deres anger og omvendelse.

Matt 12,39-41 2 Krøn 36,15-17

Hvad lærer disse vers os om betydningen af anger?

Det forbløffende billede af en stærk assyrisk konge, som ydmyger sig selv i aske for Gud, er en skarp irettesættelse af Israels mange stolte herskere og indbyggere, i hvert fald dem, som blev ved med at afvise de profetiske kald til omvendelse. På grund af Jonas’ bogs budskab om nåde og tilgivelse læser jøderne denne bog hvert år under højdepunktet på den store forsoningsdag, hvor de fejrer Guds tilgivelse af deres synder. ”Vores Gud er en medfølende Gud. Han behandler sin lovs overtrædere med tålmodighed og mild barmhjertighed. Og alligevel kan universets store hersker ikke med tilfredshed betragte vores tids onde byer, hvor ondskab og forbrydelser hersker, når mænd og kvinder har så mange muligheder for at blive kendt med den guddommelige lov, som er åbenbaret i den hellige skrift. Hvis disse byers indbyggere ville omvende sig, ligesom Ninives indbyggere gjorde, ville mange flere budskaber som Jonas’ blive forkyndt.“ (Ellen White, The Adventist Review and Sabbath Herald, 18. okt.

1906).

Til at tænke over 62

Læs Jon 3,5-10. Hvad fortæller disse vers om sand omvendelse?

Hvordan kan vi anvende disse principper på os selv?

TORSDAG

9. MAJ 2013

Tilgivet, men ikke villig til at tilgive Jon 4

Hvilken vigtig lektie havde Jonas brug for at lære? Hvordan bliver hans eget hykleri bragt for dagen?

Jonas kapitel 4 viser os nogle forbløffende ting om profeten. Tilsyneladende vil han hellere dø end være vidne til Guds nåde og tilgivelse. Tidligere havde han jublet over sin egen redning fra døden (Jon 2,8-10); men nu hvor Ninive overlever, foretrækker han at dø (Jon 4,2-3).

I modsætning til Jonas beskrives Gud i Bibelen som en, der ikke ”ønsker den uretfærdiges død“ (Ez 33,11). Jonas og mange af hans samtidige frydede sig over Guds specielle velsignelser over for Israel, men ønskede kun Guds vrede over deres fjender. En sådan hårdhjertet holdning irettesættes på det kraftigste i denne bogs budskab.

Nævn nogle af de ting, vi kan lære af Jonas’ fejl. Hvordan vil fordomme ødelægge vores kristne vidnesbyrd?

Det er med rette blevet hævdet, at Jonas’ bog er en håndbog i, hvordan man ikke skal være profet. Jonas var en profet med en oprørsk ånd og misforståede prioriteter. Han kunne ikke styre sin hævnlyst. Han var smålig og hidsig. I stedet for at glæde sig over den nåde, Gud også viste over for Ninives indbyggere, tillod Jonas, at hans selviske og syndige stolthed fik ham til at blive bitter.

Jonas’ sidste ord er et ønske om at dø (Jon 4,8-9); mens Guds sidste ord er en bekræftelse af hans ufattelig store nåde og en bekræftelse af livet.

Jonas’ bog slutter uden en afslutning. De afsluttende vers konfronterer læserne med et vigtigt spørgsmål, som forbliver ubesvaret af forfatteren: førte den mirakuløse forandring af Ninives indbyggeres hjerter til en total forandring af Jonas’ hjerte?

Til at tænke over

Der er meget i historien om Jonas, som er vanskeligt at forstå, især omkring Jonas’ egen person. Men måske er den tydeligste lærdom den, at Guds nåde og tilgivelse når langt længere end vores. Hvordan kan vi lære at være mere nådige og tilgivende over for dem, som ikke fortjener det, ligesom vi ser Gud være det over for Jonas og Ninive?

63

FREDAG

10. MAJ 2013

Til videre studium Læs følgende citater og drøft, hvordan de hjælper os til bedre at forstå budskabet i Jonas’ bog? ”Når som helst Guds børn er i nød, er det deres privilegium at kunne henvende sig til ham for at få hjælp. Det har ikke noget at sige, at stedet ikke er passende. Guds nådige øre er åbent for deres råb.

Uanset hvor øde og mørkt stedet er, kan det blive forvandlet til et sandt tempel af et Guds barn, der beder.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 1003). ”Selv om Jonas var forvirret, ydmyget og ude af stand til at forstå, hvorfor Gud skånede Ninive, havde han dog løst den opgave, som var blevet tildelt ham, og advaret den store by. Selv om det ikke gik som forudsagt, var advarselsbudskabet alligevel fra Gud. Det fik også den virkning, som Gud havde tilsigtet. Hans nådes herlighed blev åbenbaret blandt hedningerne.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 272-273).

Spørgsmål til drøftelse

1. Jonas’ bog lærer, at Gud har fuld kontrol over naturen. Forestil dig, at en af dine venner har mistet et familiemedlem i en naturkatastrofe. Hvordan vil du forklare over for vedkommende, at Gud stadigvæk har kontrollen på trods af de naturkatastrofer, som rammer dele af vores verden og kræver mange menneskeliv?

2. Læs det sidste vers i Jonas’ bog. Hvad lærer det os om vores ansvar for at nå alle dele af verden med evangeliet?

3. I lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,21-35) sammenlignede Jesus Gud med en vred konge, som trak sin tilgivelse tilbage og kastede en slave, der var blevet tilgivet én gang, i fængsel. Trækker Gud virkelig sin tilgivelse tilbage? Hvilket standpunkt har vi som en kirke på dette punkt og hvorfor?

4. For mange mennesker, som er gennemsyrede af verdslighed, er ideen om en mand, som bliver slugt og overlever inden i en stor fisk, ikke noget, der kan tages alvorligt. Men som vi så tidligere, bekræftede Jesus klart beretningens sandhed. Hvordan hjælper beretningen om Jonas os til at indse, hvor snæversynet og begrænset en holdning til tilværelsen er, hvor der ikke er plads til noget overnaturligt?

64

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2013

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

1. Navnet Jonas betyder ”due“, og profeten Hoseas sammenligner f.eks. Efraim med en due, som er ”let at lokke“ og ”uden forstand“. Det er naturligvis ikke sikkert, at han havde profeten Jonas i tanke; men synes du, at Jonas ganske enkelt var dum?

2. Ville du have fundet det korrekt under 2. verdenskrig at bede for Hitler? Eller senere at bede for Osama bin Laden? a. Kan du og jeg i dag kalde nogen person for en ”fjende“?

3. Israel var af Gud blevet bedt om dele det, han havde givet dem, med andre. Men de holdt sig for sig selv. Som profet var Jonas også sendt af Gud; men han ønskde ikke at dele budskabet om Guds nåde. a. På hvilke måder ligner vi i dag Jonas og Israel? b. Hvad kan vi gøre for at undgå at blive ”dumme“ som Jonas?

4. Jonas sang sin sang, mens han endnu befandt sig i fiskens bug.

Det vil sige, at han takkede Gud, før han rent faktisk var blevet reddet (jvf. Dan 2,20-23 og Fil 4,4-7). a. Har du eksempler fra dit eget liv, hvor det at takke Gud midt i krise bragte fred og hjælp i livet? b. Hvad har du at takke Gud for?

Guds Ord

Find og del med din sabbatsskoleklasse eksempler fra Bibelen på kærlighed til fjender!

• Kan du finde bibelske eksempler på bøn for fjenderne?

Mødet med dagligdagen

Hvilke mennesker møder du i din dagligdag, hvor du i særlig grad har brug for Guds hjælp til at holde af dem? Sæt dig for regelmæssigt at bede for dem, for deres lykke, familie og frelse.

Forstå det bedre

At overvinde døden. Jonas’ sang anvender en række udtryk, som ikke specielt henviser til hans erfaring i fiskens bug. Han har, som man ofte gør, når man synger eller beder, brugt vendinger kendt fra lignende sange. I dette tilfælde er hans sang typisk et udtryk for redning fra døden. Forskere debaterer, hvorvidt dette indebar en tro på opstandelse eller blot en tro på redning fra at næsten være død.

Under alle omstændigheder udtrykker denne poetiske bøn troen på, at Gud kan redde fra situationer, hvor døden ellers er sikker.

65

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. MAJ 2013

Jonastegnet. Jesus omtaler Jonas’ erfaring som et tegn for sin generation (se f.eks. Matt 12,38-42). Af og til tror nogle læsere, at dette tegn henviser til tidsperioden, hvori Jonas var i fiskens bug.

Men også evangelisten Lukas gengiver Jesu udsagn om tegnet, og i sin omtale medtager han ikke Jesu ord om opholdet i fisken i de tre døgn. De blev som Jesu tid i graven regnet som tre, fordi man anvendte inklusiv eller repræsentativ tidsangivelse, typisk for Bibelens kulturer: fredag, lørdag og søndag er tre dage/døgn). Hvad der er fælles for Lukas og Matthæus er ikke tidsperioden, men opstandelsens faktum. Jonastegnet, som Jesus omtaler som tegn for sin generation, er selve opstandelsen og de første kristnes forkyndelse af denne afgørende begivenhed. Også i dag er vi sat til at fortælle andre om Jesu opåstandelse.

NOTER

66

MISSIONSBERETNING 11. MAJ 2013

MERE END ET ARBEJDE Mit navn er Esther. Jeg arbejder som laborant på adventisternes klinik i Mwanza.

Jeg elsker mit arbejde, og det er især mit møde med andre mennesker, som gør det meningsfyldt.

Vores patienter har tit andre behov end blot den medicinske behandling.

Nogle gange har de brug for et sted at være eller noget at spise. Mange har åndelige behov. Jeg lytter til dem og forsøger at hjælpe. Hvis de leder efter en mening med livet, fortæller jeg om, hvad Gud har gjort for mig, og tilbyder at bede sammen med dem.

Menighedsmedlemmer og venlige mennesker i lokalområdet hjælper os til at kunne yde denne form for ikke-medicinsk hjælp til vores patienter.

En dag kom Martha til laboratoriet for at få taget en blodprøve. Hun begyndte at stille mig spørgsmål om Gud, og jeg kunne dele med hende, hvad Gud gør i mit liv. Marthas tilstand krævede, at hun regelmæssigt skulle have taget blodprøver, så vi fik mange anledninger til at tale sammen. Jeg spurgte, om hun havde lyst til at studere Bibelen sammen med mig, og det ville hun gerne. Men jeg opdagede, at Martha ikke kunne læse. Så jeg begyndte at undervise hende. Vi gik langsomt frem og læste kun nogle få vers ad gangen. I løbet af et halvt år var Marthas læsefærdighed forbedret så meget, at hun kunne læse Bibelen på egen hånd.

Der gik ikke ret lang tid, før hun bad om at blive døbt og optaget i menigheden.

Under vores studier, mens jeg lærte Martha bedre at kende, fandt jeg ud af, at hendes mand havde forladt hende,

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

fordi hun ikke kunne få børn. Hun havde brug for et arbejde, så hun kunne have noget at leve af. Jeg fandt ud af, at klinikken havde brug for en rengøringsassistent, og Martha er nu glad for at kunne være en del af vores team.

Alle de ansatte på klinikken i Mwanza forsøger at gøre alt, de kan for at hjælpe.

Vi tilbyder medicinsk behandling; men vi forsøger også at møde deres andre behov og give dem åndelig vejledning. Når det nye hospital står færdigt, vil vi være i stand til at gøre så meget mere.

Mit arbejde her består i at hjælpe med at helbrede mennesker. Men min tjeneste er også at give dem kendskab til Den Store Læge. Alle de ansatte på adventisternes klinik føler det på samme måde.

Vi kan ikke gøre mindre end vores allerbedste; for vi udfører en gerning for Gud.

MISSION I ØSTAFRIKA • I 1972 åbnede den første adventistklinik i udkanten af Mwanza. Man benyttede præstens stue som behandlingsrum. I dag har klinikken 15 senge og behandler ca. 100 patienter hver dag. Det er den eneste klinik i området, som har åbent hele døgnet.

• Kirken har påbegyndt opførelsen af et hospital på grunden. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil gå til at fuldføre denne bygning og udvide det medicinske tilbud for områdets 8 millioner mennesker.

67

7

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2013

Guds specielle folk MIKA

Ugens vers

”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud.“ (Mika 6,8).

Ugens nøgletanke

Selv under det allerværste frafald var Gud villig til at tilgive og helbrede sit folk.

Introduktion

Profeten Mika gjorde tjeneste under en af de mørkeste perioder i Israels historie. Landet havde i lang tid været delt i to kongedømmer. Til sidst udryddede assyrerne det nordlige rige, og Mika kunne se, at ondskab og vold begyndte at gennemsyre Juda i syd. Han prædikede imod uærlighedens, uretfærdighedens, bestikkelsens og mistillidens farlige synder. Mika var den første bibelske profet, der forudsagde Jerusalems ødelæggelse (Mika 3,12).

Men gennem guddommelig inspiration så profeten alligevel lys i denne mørke tidsperiode. Ved hjælp af Guds perspektiv kunne han se ud over den kommende straf. Mika bragte opmuntrende ord og fortalte, at Herrens Salvede ville komme fra Betlehem. Messias skulle blive den leder, som ville frelse Israel og tale fred til nationerne ved at lære dem at ”smede deres sværd om til plovjern“ (Mika 4,3). Guds irettesættelse ville føre til genopbyggelse og til sidst velsignelse.

Ugens tekster

68

· Mika 1,1-9 · 2 Kor 11,23-27 · Mika 2,1-11; 5,1-8; 7,18-20

SØNDAG

12. MAJ 2013

Profetens hjertekvaler I Mika 1,1-9 inviterer profeten hele jorden til at være vidne til Guds dom over syndige mennesker. Hovedstæderne Samaria og Jerusalem er nævnt specielt, fordi deres ledere ikke var forbilleder for folket i at følge Gud med et udelt hjerte. Disse to byer var de første, som ville blive ødelagt.

Tanken om en ødelæggende dom skabte en spændt situation i Mikas liv. Da hans profetiske kald gjorde ham til ét med Guds hensigter, havde han ikke noget andet valg end at forkynde det, som skulle ske i den nærmeste fremtid. Men profeten holdt også af det folk, han tilhørte, og tanken om landflygtighed fik ham til personligt at sørge. Ofte havde dårlige nyheder en ødelæggende indflydelse på profeten både psykisk og fysisk.

Hvad siger de følgende tekster om profeternes vanskelige opgave? · 4 Mos 11,10-151 · Kong 19,14 · Jer 8,21-9,1 · Ez 24,16-18 · 2 Kor 11,23-27 Guds profeter blev en del af det budskab, de forkyndte. De syntes ikke om at tale om de forfærdelige ting, som skulle ske. Ofte benyttede de klagesange for at udtrykke deres reaktion på de kommende ødelæggelser. Deres smerte var ægte. Budskabet blev præsenteret for folket både i deres ord og ved ydre tegn, der ofte afslørede en dyb indre smerte. Mikas reaktion på den guddommelige fordømmelse minder om Esjas’, som i tre år gik omkring halvnøgen og barfodet som et synligt tegn på den skam, som landflygtigheden ville medføre. Hvis du har mulighed for det, kan du læse om de store lidelser, som Ellen White måtte gennemgå i sin tjeneste. Dette vil hjælpe os til bedre at forstå, hvad sådanne Herrens tjenere måtte gennemgå.

Til at tænke over

Læs 1 Pet 4,14-16 og tænk over dit eget liv og de vanskeligheder, du går igennem. Hvor megen lidelse har du oplevet på grund af din trofasthed imod Gud? Hvor meget skyldes din egen utroskab?

69

MANDAG

13. MAJ 2013

De, som planlægger ondskab Mika 2,1-11 og kapitel 3

Hvilke synder er årsag til den kommende dom over folket? ”Da Akaz var blevet konge, kom Esajas og hans medarbejdere til at arbejde under de frygteligste forhold, som nogensinde havde eksisteret i Judas rige. Nu blev mange af dem, der hidtil havde gjort modstand mod den forførende afgudsdyrkelse, overtalt til at tilbede de hedenske guder. Israels fyrster svigtede deres ansvar. Der fremstod falske profeter, som førte folket vild, og selv nogle af præsterne underviste mod betaling. Trods disse tilstande opretholdt frafaldets ledere gudstjenestens former og gjorde krav på at tilhøre Guds folk.

Profeten Mika, som vidnede i disse vanskelige tider, sagde, at synderne i Zion fortsatte med at ”bygge Zion med blod og Jerusalem med uret“, samtidig med at de hævdede at ”støtte sig til Herren“ og bespotteligt pralede: ”Er Herren ikke med os? Ulykken rammer ikke os!“ (Mika 3,11.10).“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 322).

Et af de vedvarende problemer, som den jødiske nation stod over for, var det bedrag, at deres særlige status som Guds folk – deres kendskab til den sande Gud i modsætning til den tåbelige hedenske afgudsdyrkelse (se Sl 115,4-9) – på en eller anden måde gjorde dem immune over for den guddommelige straf. Men den frygtelige sandhed var, at de netop på grund af deres særlige status hos Gud ville blive regnet for meget mere skyldige for deres overtrædelser.

Igen og igen (f.eks i 5. Mosebog) advarede Gud dem om, at al den velsignelse, beskyttelse og fremgang, som de kunne have, var betinget af lydighed imod hans bud. Vi ser det bl.a. i advarselen i 5 Mos 4,9: ”Men tag dig i agt, og pas godt på, at du ikke glemmer, hvad du selv har oplevet; det må ikke gå dig af minde, så længe du lever.

Fortæl det til dine sønner og dine sønnesønner.“

Til at tænke over

70

På hvilke områder står vi som syvendedagsadventister, som har så meget lys, i fare for at begå den samme fejl?

TIRSDAG

14. MAJ 2013

En ny hersker fra Betlehem I Mikas bog skifter stemningen ofte drastisk fra mørke til ophøjet håb. Dette håb ses i en af de mest berømte messianske profetier.

Mika 5,1

Hvem taler teksten om, og hvad lærer den os om ham? Se også Joh 1,1-3; 8,58; Kol 1,16-17.

Fra en lille by i Juda ville der komme en hersker i Israel, hvis udspring var i evigheden. Mika 5,1 er et af de smukkeste vers, der er skrevet for at styrke håbet hos dem, som med længsel ventede på den ideelle leder, der var lovet af profeterne. Hans herredømme ville bringe en tid med styrke, retfærdighed og fred (Mika 5,3-5).

David kom fra Betlehem, en by som også kaldtes Efrata. At denne by nævnes, understreger den ydmyge begyndelse, som både David og hans fremtidige arvtager kom fra. Han skulle være den sande hyrde for dette folk (Mika 5,3). I den lille by Betlehem havde profeten Samuel salvet Isajs yngste søn David, til at være konge over Israel (1 Sam 16,1-13; 17,12). Da de vise mænd kom for at finde den nyfødte ”jødernes konge“, spurgte kong Herodes bibeleksperterne, hvor han skulle lede efter ham (Matt 2,4-6). De henviste til disse vers, som forudsagde, at Messias skulle komme fra den lille by Betlehem.

Vores begrænsede og syndige forstand kan ikke fatte det; men den baby, som blev født, var den evige Gud, himlens og jordens skaber. ”Fra evighed var Jesus Kristus et med Faderen.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 19). Hvor utrolig denne tanke end er, er dette en af kristendommens mest grundlæggende sandheder: Skaberen blev et menneske og gav sig selv som et offer for vores synd. Hvis du tager tid til at meditere over, hvad dette lærer os både om værdien af vores liv, og hvad vi som enkeltpersoner betyder for Gud, kan dit liv blive forvandlet for altid. Medens så mange mennesker kæmper med at finde en hensigt med deres tilværelse, har vi korsets grundvold, som ikke alene forsikrer os om, hvilken betydning vores liv har, men også giver os håb om noget, der er langt større, end denne verden nogen sinde kan tilbyde.

71

ONSDAG

15. MAJ 2013

Hvad er godt?

I begyndelsen af Mika 6 fører Gud en samtale med sit folk og opremser alt det gode, han har gjort for dem. Som svar kommer de tilbedende til templet og spørger, hvad de kan gøre for at tilfredsstille Gud. Hvad udgør et acceptabelt offer: årgamle kalve, væddere i tusindtal, strømme af olie eller til og med det førstefødte barn? Listens forslag til ofre bliver gradvist større og mere værdifulde.

Mika 6,1-8

Hvilken afgørende sandhed fremstilles her? Hvorfor har dette især betydning for os som syvendedagsadventister? På hvilken måde fortæller disse vers os, at sandheden er mere end de rigtige trospunkter og en detaljeret forståelse af profetierne? (Se også Matt 23,23.)

Profeten udtaler, at Gud allerede har åbenbaret, hvad han ønsker.

Gennem Moses’ undervisning vidste folket, hvad Gud i sin nåde havde gjort for dem (5 Mos 10,12-13). Mikas svar var ikke en ny åbenbaring, som signalerede en forandring i Guds krav. Ofringer og præstetjenesten var ikke Guds hovedbekymring. Hans største ønske er at have et folk, som behandler deres naboer med retfærdighed og har en vedvarende hengivenhed og kærlighed til Gud. Det allerstørste offer, man kan give til Gud, er lydighed.

Mika 6,8 er den mest koncise udtalelse om, hvad Gud ønsker af sit folk. Det opsummerer alle profeternes undervisning om, hvad sand religion er: et liv, som udviser retfærdighed, kærlighed og en tæt vandring med Gud. Retfærdighed er noget, man gør, tilskyndet af Helligånden. Det har at gøre med rimelighed og lighed over for alle, især de svage og magtesløse, som udnyttes af andre. Venlighed betyder, at man frit og villigt viser kærlighed, loyalitet og trofasthed over for andre. At vandre med Gud betyder at sætte Gud først og leve i overensstemmelse med hans vilje.

Til at tænke over

72

Hvorfor er det lettere omhyggeligt at overholde regler for sabbatten end at handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med Gud?

TORSDAG

16. MAJ 2013

I havets dyb Mikas bog begynder med en beskrivelse af straf og dom; men den slutter med håb. Mange forsøger at bortforklare eller fornægte Guds strafs virkelighed. Derved begår man den samme fejl som Mikas samtidige. De mente, at Gud aldrig ville straffe sit udvalgte folk.

Guds straf er den anden side af hans kærlighed og omsorg. Mikas gode nyheder er, at straffen aldrig er Guds sidste ord. I Skriften bevæger Guds handlinger sig altid fra dom til tilgivelse, fra straf til nåde og fra lidelse til håb.

Mika 7,18-20

Hvordan ser vi evangeliet i disse vers? Hvilket håb finder vi her for os alle? Hvorfor har vi så desperat brug for det?

Mikas afsluttende vers er fulde af lovprisning og håb. Spørgsmålet ”Hvilken gud er som du?“ svarer til Mikas navn, som betyder ”Hvem er som Herren?“ Det minder os om, hvor enestående Gud er, og bekræfter sandheden i, at ingen er som han. Hvordan kunne der være det? Kun han er Skaberen. Alt andet er skabt. Og endnu vigtigere er det, at vores skaber er en nådens og tilgivelsens Gud, en Gud, som gjorde det mest ufattelige og yderligtgående for at frelse os fra den ødelæggelse, som vi fortjener. Han var villig til at gøre det for jødefolket, og han er også villig til at gøre det for os.

Det er muligt, at vi i dag omgives af vanskeligheder og smertelige erfaringer, som får os til at spørge, hvorfor Gud tillader alt dette.

Nogle gange er det så svært at finde mening med det hele. I de situationer er vores eneste håb Gud, som lover at kaste vores synder i havets dyb. Der er håb for fremtiden, når vi husker, hvad Gud har gjort i fortiden.

Til at tænke over

Betragt dig selv grundigt. Hvorfor er dit eneste håb løftet om, at Gud vil kaste dine synder i havets dyb?

73

FREDAG

17. MAJ 2013

Til videre studium ”Hvis Jerusalem havde vidst, hvad den var udvalgt til at vide, og havde fulgt det lys, som Himmelen havde sendt, kunne den have fremstået i prægtig velstand, som dronning over rigerne, fri ved kraften fra sin gudgivne magt. Der ville ikke have stået bevæbnede soldater ved dens porte, ikke have vajet romerske bannere fra dens mure. Den strålende skæbne, som kunne være blevet Jerusalem til del, hvis den havde taget imod sin Frelser, viste sig for Guds Søns øjne. Han så, at den gennem ham kunne have været helbredt for sin alvorlige sygdom, befriet fra sin trældom og gjort til verdens mægtige hovedstad. Fra dens mure ville fredsduen være fløjet ud til alle folkeslag. Jerusalem ville have været ”en kongelig turban“ for hele verden.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 577).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvis du har mulighed for at læse fra bogen Life Sketches af Ellen White, vil du finde beskrivelser af, hvad Guds trofaste profeter i en mere moderne sammenhæng kan blive udsat for. Find eksempler på forskellige former for lidelser og prøvelser, hun måtte gennemgå.

2. Det er så let at gå op i religiøse formaliteter, traditioner og ritualer, som i sig selv kan være gode nok. Men hvad sker der, hvis disse formaliteter og ritualer bliver hovedsagen i stedet for at pege os hen til, hvad det virkelig vil sige at følge Gud, som vi tilbeder gennem disse formaliteter?

3. Tænk over hele ideen om inkarnation, dvs. at Skaberen blev menneske. En middelalderlig teolog udtrykte det sådan: ”Ved at tilbageholde alt det, han var, tog Kristus på sig alt det, han ikke var“, nemlig vores menneskelighed. Tænk over, hvad denne enestående sandhed fortæller om Guds kærlighed til os. Hvorfor bør denne sandhed fylde os med håb, taknemmelighed og lovprisning, uanset hvordan vores situation er?

74

DIALOG

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Ugens tekst fra Mika 6,8 er et eksempel på et kernevers, hvor hovedsagen i Guds forventninger til menneskers livsførelse opsummeres.

- Find andre eksempler fra Skriften på sådanne kernevers og del dem med din klasse.

• Bibelske profeter, som for eksempel Mika, udtrykte i reglen deres budskaber i poetisk form. På dansk er det i reglen svært at gengive den hebraiske poesi.

- Måske er der i din klasse en amatørpoet, som har lyst til at prøve at sætte nogle af Mikas profetier på vers – eller en, som tør forsøge at sætte melodi på et af hans vers!

Uddybende spørgsmål

1. Tror du, at et menneske, der følger rådet i Mika 3,8, vil holde loven!

2. Esajas og Mika var samtidige og talte ofte om det samme. Mika 4,1-3 er til og med ord for ord det samme, som Esajas havde prædiket ved en tidligere lejlighed (se Es 2,1-3). a. Hvorfor tror du, at Mika gentager Esajas’ budskab? b. Er det etisk forsvarligt bare at kopiere?

3. Mikas profeti om Messias i Mika 5,1-2 taler om en konge fra evighed, der fødes i det små, men bliver mægtig. a. Drøft, hvordan dette opfyldtes i Jesus! b. Hvad kendetegner Jesus i sammenligning med de konger, vi historisk kender til? c. Hvordan afgør vi, hvad der er stort, og hvad der er småt?

Hvad gør en hersker stor?

Personligt kristenliv

• Lær et af løfterne i Mikas bog udenad, som for eksempel 7,19!

• Find en sang eller to, som udtrykker budskabet i Mika 7,18-20.

• Se i Salmebogens indeks, om der er sange, der henviser til eller bruger tekster fra Mikas Bog.

Forstå det bedre

Guds rest/levning. Mika fortæller i 7,18, at Gud ”bærer over med synd hos den rest,“ han ejer. Profeten anvender her et motiv, der dominerer både Det Gamle og Det Nye Testamente, resten eller levningen. Oprindeligt er det brugt om dem, der overlever, f.eks. krig eller anden katastrofe. Noa var en ”rest“ efter syndfloden, 75

DIALOG

TIL SABBATTEN | 18. MAJ 2013

overlevende efter sin generation. Meget hurtigt anvendes udtrykket også om de mennesker, der efte renselse og lutring af folket står på Guds side, når kampen er forbi, altså dem, der åndeligt set overlever.

De udgør en åndelig levning. For profeten Esajas er læren om Guds levning af stor betydning, og hans beskrivelser af den åndelige rest efter trængslerne under assyrernes hærgen (Es 10,20-22) anvendes af Paulus til at karakterisere den første kristne menighed (se Rom 9,27-33). Apostlenes menighed var levningen af Guds folk, Guds rest,i det åndelige slag mellem godt og ondt, der foregik ved Jesu første komme. I Åbenbaringens Bog bruges restmotivet om den sidste menighed i verdens afsluttende krise; Guds levning beskriver dem, der ved historiens afslutning har holdt fast ved ”Guds bud og Jesu vidnesbyrd“ (Åb 12,17).

Til at tænke over

Som adventister opfatter vi vores menighed som den, der er sat til at forkynde det sidste budskab før Jesu andet komme. Vi er Guds rest eller levning, kaldt af Gud til trofast at bevare og forkynde hans ”evige evangelium“ (Åb 14,6). Men ingen menighed kan være en levning, medmindre den er en levning af noget andet. Hvis vores menighed er ”levningen af Jesu kirke“, må den først af alt fastholde at tilhøre Jesus, og dernæst må den være arvtager af alt det, som er godt og oprindeligt i Kristi kirke fra apostlenes tid og ned igennem kirkens historie.

• Tænk over og drøft evt. i klassen, hvilke mange gode aspekter ved den kristne kirke i historien, som vi som adventister kan respektere og repræsentere også i dag!

NOTER

76

MISSIONSBERETNING 18. MAJ 2013

VEJEN TIL GUD Som barn fulgte jeg trofast mine forældres religion. Jeg knælede ved siden af min far og lod panden røre jorden som min far gjorde og bad en bøn, jeg ikke forstod.

I børneskolen lærte jeg for første gang om de kristne. Jeg opdagede, at de taler til Gud på en helt anden måde, end jeg havde lært hjemme. Det var, som om deres Gud stod lige ved siden af dem og kunne høre deres ord som en ven. Jeg syntes om at forestille mig Gud som en ven og begyndte at bede korte, enkle kristne bønner i mit hjerte. Gud besvarede mine bønner, så min tro på ham voksede.

Efter grundskolen anbefalede en af lærerne min far at lade mig begynde i gymnasiet på adventisternes skole i byen. ”Men du må ikke læse nogen af deres kristne bøger eller lytte til, hvad de siger om deres Gud,“ advarede han mig.

Jeg blev kostelev på skolen og fik hurtigt nye venner. Der var religionsundervisning og andagter hver dag og gudstjenester hver uge. Jo mere jeg lærte om Bibelen, jo mere overbevist blev jeg.

Jeg så forskellen mellem Bibelens lære og min egen religion.

Jeg begyndte at læse i Bibelen. I løbet af mit andet skoleår besluttede jeg at tage imod Jesus som min frelser og blive syvendedagsadventist. Men jeg var bange. Min familie ville blive meget vred.

Jeg kæmpede med min beslutning, men kom til sidst frem til, at den Gud, som havde ledt mig til skolen, ville forsvare mig i min beslutning om at følge Kristus.

Så jeg bad om dåbsforberedelse, men fortalte intet til mine forældre.

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

Da jeg kom hjem på ferie, sagde min mor: ”Søn, du taler anderledes. Hvad er der sket med dig i skolen? Er du blevet kristen?“ Min mor blev meget vred. ”Hvis du fortsætter med at gå imod vores egen religion, må du finde dig en anden mor og far.“ Men min far tog det mere afslappet. Når jeg var færdig med gymnasiet og kom hjem igen, ville de nok vinde mig tilbage.

Lige før de afsluttende eksamener blev jeg syg af malaria. Jeg kom på hospitalet, men kom mig, så jeg kunne gå op til aksamen. Men jeg havde ikke haft mulighed for at forberede mig. Jeg tryglede Gud om hjælp, så jeg kunne vise min familie, at Kristus i sandhed er min frelser og hjælper. Jeg følte Guds nærhed under eksamenerne og fik meget gode karakterer.

Min vandring med Gud fortsætter.

Det er ikke let at tale med min familie om Gud; men jeg beder Gud om at vise mig muligheder for dele hans kærlighed med dem.

FAKTA OM TANZANIA • Tanzania ligger lige syd for Kenya nær ækvator i Østafrika. Lidt over halvdelen af befolkningen er kristne. Ca 40% er muslimer eller følger traditionelle afrikanske religioner.

• Ca. 99% af befolkningen er afrikanere.

De kommer fra mere end 100 forskellige etniske grupper.

• Swahili er det officielle sprog. Dette opstod som et handelssprog langs landets kyst.

77

8

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2013

Tillid til Guds godhed HABAKKUK

Ugens vers

”Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund.“ (Hab 2,14)

Ugens nøgletanke

Vi forstår ikke altid, hvorfor ulykker sker; men hvad der end sker, kan vi have tillid til Gud.

Introduktion

Efter at en præst have talt om, at Gud er med os i alle livets vanskeligheder, blev han opsøgt af en kvinde, som grædende spurgte: ”Pastor, hvor var Gud den dag, min eneste søn døde?“ Præsten kunne i hendes ansigt se den dybe sorg og tav et øjeblik, inden han svarede: ”Gud var det samme sted, som han var den dag, hans egen eneste søn døde for at frelse os fra den evige død.“ Habakkuk var vidne til uretfærdighed, vold og ondskab, ligesom vi også er. Og Gud var tilsyneladende tavs; men han havde bedt Habakkuk om at stole på ham og hans løfter.

Profeten levede ikke længe nok til at se opfyldelsen af disse løfter; men han lærte at sætte sin lid til dem alligevel. Hans bog begynder med en klage til Gud, men ender med en af de smukkeste sange i hele Bibelen. Ligesom Habakkuk er vi nødt til i tro at vente på den tid, hvor ”jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund.“

Ugens tekster

78

· Hab 1,1-17; 2,2-4 · Gal 3,11 · Hebr 11,1-13 · Hab 3 · Fil 4,11

SØNDAG

19. MAJ 2013

En rådvild profet Hab 1

Hvilke spørgsmål stiller profeten til Gud? Vores situation er selvfølgelig anderledes; men hvor ofte stiller vi den samme type spørgsmål?

Habakkuk er enestående blandt profeterne ved, at han ikke talte for Gud til folket, men i stedet talte han til Gud om folket. Han begynder sin kamp for at forstå Guds hensigter med et forvirret råb: ”Hvor længe, Herre?“ I Bibelen er dette spørgsmål typisk for en klagesang (Sl 13,1; Jer 12,4). Det indikerer en krisesituation, som spørgeren ønsker at blive befriet fra.

Den krise, som er anledningen til Habakkuks råb om hjælp, er et samfund gennemsyret af vold. Det oprindelige hebraiske ord for vold er hamas, og det bruges seks gange i Habakkuks bog. Ordet indebærer voldshandlinger, der både fysisk og moralsk skader andre (1 Mos 6,11).

Som profet vidste Habakkuk udmærket, hvor meget Gud elsker retfærdighed og hader undertrykkelse, så han ønsker at vide, hvorfor Gud lader uretfærdighed få lov til at fortsætte. Over alt ser han vold og lovovertrædelser, og det ser ud, som om de onde vinder over de gode. Retten blev fordrejet af de magtfulde på samme måde som på Amos’ tid (Am 2,6-8), og som det så ofte sker også i dag.

Guds svar åbenbarer hans planer for fremtiden. Herren vil benytte Babylons hær til at straffe folket. Dette svar overraskede profeten. Han forventede ikke, at Gud ville bruge en så brutal hær til at straffe Juda. I vers 8 sammenlignes det babyloniske kavaleri med pantere, ulve og ørne, tre rovdyr, hvis hurtighed og styrke medfører en voldsom død for byttet.

I sin brutale arrogance accepterer Babylon ikke at holdes ansvarlig over for nogen. Det søger ikke tilgivelse og tilbyder ingen hjælp.

Det overtræder de mest grundlæggende regler for det skabte liv.

Habakkuk får at vide, at Babylons hær vil blive brugt som Guds ”vredes kæp“ (jf. Es 10,5). Straffen vil finde sted i Habakkuks levetid (Hab 1,5). Hele denne situation skaber endnu flere vanskelige spørgsmål om guddommelig retfærdighed.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at stole på Guds godhed og retfærdighed, når verden synes fuld af ondskab og uretfærdighed? Hvad er vores eneste tilflugt?

79

MANDAG

20. MAJ 2013

Leve i tro I Habakkuk 1,12-17 rejser Guds svar på Habakkuks spørgsmål et endnu mere omstridt spørgsmål: Kan en retfærdig Gud bruge de onde til at straffe dem, som er mere retfærdige, end de er?

Habakkuk var forvirret, ikke kun på grund af sit eget folks degeneration, men også over, at hans land skulle straffes af en anden nation, som var værre end dem. Profeten var godt klar over Judas synder; men i sammenligning med de hedenske babyloniere var hans folk, i alle tilfælde de retfærdige iblandt dem, langt bedre.

Hab 2,2-4

Hvilket håb gives her?

Hab 2,2-4 er et af de vigtigste afsnit i Bibelen. Især vers 4 udtrykker evangeliets hovedessens, grundlaget for det vers (citeret i Rom 1,17), der uden tvivl startede den protestantiske reformation. Ved tro på Jesus Kristus modtager vi Guds retfærdighed, vi tilregnes Guds egen retfærdighed. Hans retfærdighed bliver vores. Det er dette, der betegnes som retfærdiggørelse af tro.

Rom, 1,17 Gal 3,11 Hebr 10,38

Vers 4 er en opsummering af frelsen og den bibelske lære om retfærdiggørelse af tro. Hvordan benyttede Det Nye Testamentes forfattere dette vers?

Midt i al forvirringen med spørgsmål om ondskab, retfærdighed og frelse giver Hab 2,4 os en skarp kontrast mellem de trofaste og de overmodige. Hver gruppes skæbne afgøres på baggrund af deres handlinger: de overmodige vil gå til grunde; men de retfærdige skal leve i tro. Det oprindelige hebraiske ord for tro (emuna) oversættes bedst med trofasthed, standhaftighed og pålidelighed. Den, der lever i tro, bliver ikke frelst på grund af sine gerninger; men de vil åbenbare, at han lever i tro. Troen åbenbares i gerninger, og han får løftet om evigt liv.

80

TIRSDAG

21. MAJ 2013

Jorden skal fyldes Habakkuk 2

Guds svar på Habakkuks spørgsmål i kapitel 1 gengives i kapitel 2 i form af en sang, som håner den hovmodige undertrykker. Ikke mindre end fem veer (Hab 2,6.9.12.15.19) bekræfter budskabet om, at Babylons endeligt er afgjort. Fjendens straf vil blive i overensstemmelse med princippet om ”lige for lige“. Hvad de onde gør mod deres ofre, vil til sidst blive gjort mod dem. De vil høste, hvad de sår; for Gud lader sig ikke spotte af hovmodige mennesker (Gal 6,7).

I modsætning til tyrannen, som til sidst bliver dømt af Gud, ejer de retfærdige Guds løfte om evigt liv i Kristus, uanset hvad der sker dem her i livet. I sin beskrivelse af den trofaste rest i endetiden benytter Åbenbaringsbogen udtrykket ”de helliges udholdenhed“ (Åb 14,12). De retfærdige er i sandhed udholdende i deres venten på guddommelig indgriben, selv om den først indtræffer ved Jesu genkomst.

Hebr 11,1-13

Hvordan kan disse vers hjælpe os, når vi i vores liv kæmper med de samme spørgsmål, som Habakkuk gjorde?

Til at tænke over

Guds endelige svar på Habakkuks spørgsmål var en forsikring om hans stadige tilstedeværelse. Tillid til, at Gud altid er nær, og tro på, at hans dom er retfærdig på trods af, at det ser anderledes ud, er budskabet i Habakkuks bog så vel som i resten af Bibelen. Profetisk tro er tillid til Gud og hans uforanderlige karakter. ”Guds folk i dag holdes oppe af den samme tro, som styrkede Habakkuk og alle de hellige og retfærdige mennesker, som på den tid gennemgik store prøvelser. Selv i de mørkeste timer og under de mest fortvivlede forhold kan den troende kristne nære ubetinget tillid til ham, som er kilden til alt lys og al magt. Hans håb og mod kan fornyes dag for dag, hvis han tror på Gud.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 386-387).

81

ONSDAG

22. MAJ 2013

Husk Guds ry Habakkuk 3

Hvad gør Habakkuk i dette kapitel, og hvorfor er det så vigtigt, især når man tager de vanskelige forhold og svære spørgsmål, han stod over for, i betragtning?

Habakkuk udtrykker sin tillid til Gud i en bøn sat til musik (Hab 3,19). Fuldt ud klar over Guds magt beder han Gud om at huske sin nåde, når dommen begynder. Profeten genkalder ydmygt beskrivelser af Guds store gerninger i fortiden og beder ham om at frelse nu. Han står nærmest mellem to tider. Med det ene øje ser han tilbage til udfrielsen af Egypten og med det andet ser han fremad til Herrens dag. Han længes efter, at Gud vil vise sin magt i den nuværende situation.

Sangen i kapitel 3 beskriver i poesi, hvordan Gud befriede Israel fra Egyptens slaveri. Hvad der skete dengang var forud en antydning af dommens store dag. De troende behøver ikke at frygte Herrens dag; men de må vente, holde ud og glæde sig over det håb, de ejer.

Sangen er også en fejring af Guds magt, herlighed og sejr. Herren beskrives som hersker over hele jorden. Åbenbaringen af hans herlighed kan sammenlignes med solopgangens pragt (Hab 3,4).

Gud dømmer de undertrykkende nationer, og samtidigt bringer han befrielse for sit folk i sine sejrende stridsvogne (Hab 3,8). På overfladen er Guds magt ikke altid synlig; men den troende ved, at Gud er nær, uanset hvordan det måtte synes.

Habakkuk kalder os til med forventning at se frem til Guds frelse, når han vil etablere sin retfærdighed på jorden og fylde den med sin herlighed. Ved at synge lovprisninger til Gud (Ef 5,19-20; Kol 3,16) opmuntrer Guds folk hinanden til at meditere over Guds gerninger i fortiden og til at håbe på en herlig fremtid. Habakkuks eget eksempel viser, hvordan dette at leve med en vision hjælper os til at holde ud i krisesituationer.

Til at tænke over

82

Tænk over, hvordan Gud indtil nu har ledet dit liv. Hvordan kan det hjælpe dig til at stole på ham og hans godhed, uanset hvad den umiddelbare fremtid måtte bringe? Hvorfor er det altid så vigtigt at se frem til den endelige og evige fremtid, som venter os?

TORSDAG

23. MAJ 2013

Herren er min styrke ”For figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen. Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne.“ (Hab 3,17-19).

Hvad er det gode ved profetens holdning i disse vers? Hvordan kan vi selv opøve en tilsvarende holdning? Se også Fil 4,11.

De afsluttende ord i Habakkuks bog (Hab 3,16-19) udtrykker profetens svar på Guds åbenbaring af sin magt og godhed. En ny påmindelse om Guds frelsende gerninger løfter Habakkuks mod, idet han venter på fjendens angreb. Frygt fylder ham, mens han venter på, at den guddommelige straf skal ramme hans folk. Invasionen kan komme til at ødelægge figen- og oliventræerne, så højt værdsat i Palæstina sammen med de lige så nødvendige vintræer, korn og kvæg. Men profetens stærke tro forbliver urokkelig; for han har set den levende Gud. Baseret på sine tidligere erfaringer kendte Habakkuk til Guds absolutte trofasthed. Derfor overgiver han sig helt til Guds hensigter for samtiden (Hab 3,16-19). På trods af alle de uheldige omstændigheder er profeten fast besluttet på at stole på Herren og hans godhed, uanset hvor håbløs situationen måtte synes.

Habakkuk venter med trofast tillid, selv om der ikke er noget umiddelbart tegn på frelse. Han er en profet, som gennem dialog, hån og en lovsang har opfordret de trofaste gennem alle tider til at opbygge en dybere levende tro på Genløseren. Gennem sit eget eksempel opfordrer han de troende til at samtale med Gud, afprøve deres trofasthed mod ham i vanskelige tider, opbygge deres håb til Gud samt lovprise ham.

Habakkuk afslutter sin bog med en smukt udtrykt tillid: uanset hvor vanskelig tilværelsen måtte blive, kan vi finde glæde og styrke hos Gud. Det overordnede budskab i hans bog viser hen til nødvendigheden af at vente tålmodigt på Guds frelse i tider med en undertrykkelse, som ikke har nogen synlig ende. Temaet med at ”vente på Herren“ er dominerende i Habakkuks bog. Dette tema har særlig relevans for os som syvendedagsadventister, hvis navn udtrykker vores tro på Jesu genkomst.

83

FREDAG

24. MAJ 2013

Til videre studium Læs nedenstående kommentarer og drøft, hvordan de kan hjælpe os til bedre at forstå Habakkuks budskaber. ”Der findes et svar på Habakkuks spørgsmål. Det viser sig ikke i tanker, men i begivenheder. Guds svar vil ske; men det kan ikke udtrykkes med ord. Svaret vil med sikkerhed komme, ”hvis det trækker ud, så vent“. Det er sandt, at mellemtiden kan være svær at bære; den retfærdige forfærdes over det, han ser. Men til ham gives det store svar: ”Den retfærdige skal leve i tro“. Igen er dette et svar, som ikke udtrykkes ved at tænke, men ved at leve. Profetisk tro er tillid til ham, i hvis nærhed stilhed er en form for forståelse.“ (Abraham J. Heschel, The Prophets, s. 143). ”Vi bør opelske den tro, som både profeter og apostle har vidnet om – den tro, som tilegner sig Guds løfter og venter på befrielse i Guds time og på Guds måde. Det sikre profetiske ord vil få sin endelige opfyldelse, når vor Herre og frelser Jesus Kristus kommer tilbage i herlighed som kongers Konge og herrers Herre. Ventetiden falder måske lang, sjælen er måske nedbøjet på grund af vanskeligheder, og mange af dem, som man har stolet på, giver måske op på vejen; men lad os tillidsfuldt sige som profeten, der forsøgte at sætte mod i Juda under et frafald, som ikke har noget sidestykke: ‘Herren er i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden!’“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 387-388).

Spørgsmål til drøftelse

1. Giv et resume af Habakkuks samtale med Gud. Hvori bestod hans grundlæggende første klage? Hvordan reagerede han på Guds svar?

2. Kunne det tænkes, at ærlige spørgsmål og til og med tvivl i Guds øjne er mere acceptable religiøse holdninger end en overfladisk tro? Begrund dit svar.

3. Tidligere generationer af syvendedagsadventister troede, at Jesus nu ville være kommet igen, og at de ville have set den endelige opfyldelse af alle disse vidunderlige løfter. Hvordan kan vi lære at blive ved med at tro, medens vi, endnu en generation, venter på hans genkomst?

84

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2013

Aktiviteter og Dialog Uddybende spørgsmål

1. Er der forskel på tro og trofasthed? a. Er det muligt at leve i tro på Guds fremtidige indgriben uden at være tro mod ham i nuet?

2. Habakkuk forudsætter et syn på historien, vi finder i mange andre bibelske tekster, som for eksempel i Dommerbogen. Gud bruger fjendtlige folkeslag til at lutre sit folk, men vender siden disse fjenders skæbner, når domshandlingen fuldendes. Det er i denne sammenhæng, at udtryk som Guds ”harme“ eller ”vrede“ bruges. a. Tror du, at Gud på tilsvarende måde anvender folk og nationer i dag? b. Hvordan kan troen på, at mennesker er ansvarlige for deres egne handlinger, forenes med dette syn på historien?

Guds Ord

Spørgsmålet ”hvor længe?“ er typisk for Det Gamle Testamentes klagesange. Kun i sjældne tilfælde lyder den klagendes spørgsmål: ”Hvorfor?“ • Hvad tror du er forskellen på disse to spørgsmål?

• ”Hvorfor?“ er vores kulturs spørgsmål. Hvad afspejler denne måde at spørge på om forskellen mellem Bibelens verden og vores verden? Om vores opfattelse af Gud og hans mulige indgriben? Eller hvordan vi ser på vores livslængde og den fremtid, vi kan se frem til?

Personligt kristenliv

Habakkuks sang i kapitel 3 udtrykker tillid og tak til Gud, selv om Guds indgriben endnu ikke har fundet sted. Tænk over krisesituationer i dit liv. Har du erfaret, at tak til Gud for hans indgriben har styrket din tillid og din følelse af indre fred? Find bibelske eksempler, hvor mennesker takker Gud, før Gud konkret har hjulpet dem.

Kan du finde et eksempel eller to på en sang, som for dig udtrykker den samme tillid til Guds løfter, som du finder i Habakkuk 3,18-19.

Mødet med dagligdagen

Tænk sammen med din klasse over eksempler fra vores tid, både i personligt liv og i samfund, kultur og nylig historie, som kan få os til at rejse lignende spørgsmål som Habakkuk.

85

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. MAJ 2013

Forstå det bedre

Teofani. Den poetiske beskrivelse af Guds ankomst i Habakkuk kaldes ofte en teofani og anvender som poesi både overdrivelse (hyperbler) og billeder eller metaforer. Krigsbilledet er typisk. En sådan teofani blev brugt til at fortælle, at Gud en dag ville gribe endeligt og afgørende ind, befri sit folk fra dets fjender, frelse den salvede konge på Zion, forbilledet på Messias, og redde enhver, som trofast holder fast ved ham. Udtryk som Guds harme og vrede genfindes mangfoldige steder i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I denne beskrivelse ”kommer“ Gud til sit tempel for at gennemføre sin dom, og det er tid til at juble, jvf. tekster som Sl. 68,16-18; 96,10-13; 4-9 og sammenlign med tanken om Guds komme til sit himmelske tempel for at holde dom i Dan 7,21-22.

Habakkuk og Daniel. Teksterne i Hab 2,2-3 og Dan 8,17-19 er indholdsmæssigt forbundet på en enestående måde, fordi de som de eneste i Det Gamle Testamente indeholder en række hebraiske udtryk, oversat til dansk som syn, vrede, ende, endetidspunktet/ fastsatte tid. Yderligere elementer, som forbinder Habakkuk og Daniel, er tanken om, at tiden trækker ud (jvf. Dan 8,19) og naturligvis spørgsmålet ”hvor længe?“ (jvf Dan 8,13). Både Daniel og Habakkuk ser frem til Guds endelige indgriben, hvor han kommer til sin helligdom for at dømme – og for at befri.

NOTER

86

MISSIONSBERETNING 25. MAJ 2013

HVORDAN JEG FANDT MIN GUD Jeg blev født i et såkaldt kristent hjem, men gik over til Islam, da jeg giftede mig med en muslim. Efter min mands død fortsatte jeg i hans religion på grund af den følelse af kontakt, det gav med min mand.

Men så fik jeg den samme drøm nat efter nat. Jeg drømte at nogen gav mig en bibel og citerede bibeltekster. Jeg genkendte nogle af versene fra min barndom. Så drømte jeg, at jeg skulle rejse til Kinshasa, vores hovedstad, hvor min søster boede. Hendes mand var præst i en protestantisk kirke. Drømmene plagede mig, og til sidst fortalte jeg dem til en muslimsk veninde. Hun mente, at Gud kaldte på mig, og at jeg ikke måtte modsætte mig Guds stemme.

I min forberedelse på at tage af sted gav jeg mine muslimske veninder mit bedetæppe, min kopi af Koranen og mine muslimske kjoler og tørklæder. De spurgte, om jeg var ved at forlade min tro. Jeg fortalte dem om mine drømme, og en af dem fortalte det til imamen, som forsøgte at overtale mig til at blive. Men jeg svarede, at jeg mente, at Gud kaldte på mig, og jeg var nødt til at adlyde. Jeg tog min teenage søn med mig og rejste til min onkel i Kinshasa. Jeg var ked af det på min søns vegne. Han blev revet væk fra alle sine venner, men klagede ikke.

Han fortalte, at han længe havde ønsket at blive en kristen.

En dag fik jeg at vide, at min søster var syg. Hendes mand bad mig komme.

Hun var blevet en syvendedagsadventist og bad mig gå med hende i kirke. Jeg gik også til en række evangeliske møder og

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

blev overbevist om, at det, jeg hørte der, var sandt. Men jeg følte, at jeg var nødt til at være loyal over for min onkel, som havde introduceret mig til Kristus.

Men så fik jeg en ny drøm. Jeg så mange adventister klatre op ad et bjerg til en kirke. Jeg indså, at Gud bad mig følge denne sandhed og blive døbt. Jeg tog et nyt navn – Esther. Og min søn, som også blev døbt, valgte at hedde Josef. Vi har fundet Guds sande kirke, og vi vil aldrig forlade den. Sammen vil vi tjene Jesus, indtil han kommer.

For nyligt hørte jeg, at en gruppe muslimske kvinder ønsker, at jeg skal undervise dem om, hvordan de kan blive kristne. Jeg beder om Guds ledelse til at gøre det rigtige.

FAKTA OM DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO (DRC) • Congo er det næststørste land i Afrika.

Det ligger i Afrikas hjerte og grænser mod nord og vest til Congofloden, som løber ud i Atlanterhavet.

• Congos historie er kompliceret, først under kolonimagten og senere under diktatorer. Landet har store naturlige rigdomme; men få af dets indbyggere nyder godt af det. Der er ofte kampe langs landets østgrænse.

• Det officielle sprog er fransk.

• Hovedstaden Kinshasa ligger på Atlanterhavskysten ved udløbet af Congofloden.

87

9

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2013

Herrens dag SEFANIAS

Ugens vers

”Frygtelig kommer Herren over dem, når han lader alle jordens guder sygne hen. Fra folkenes fjerne øer skal de komme og tilbede ham, hver fra sit sted.” (Sef 2,11).

Ugens nøgletanke

Der vil komme en dom; men nåde og barmhjertighed er tilgængelige for dem, som for alvor søger det.

Introduktion

Hvis de profetiske bøger var placeret i kronologisk orden, ville Sefanias’ bog befinde sig mellem Esajas og Jeremias. Sefanias prædikede og støttede Jeremias under kong Manasses regering, den værste af alle Judas konger. Sammen var de med til at sætte en vækkelse i gang under kong Josias’, Manasses sønnesøns regering.

Sefanias fordømte den håbløse korruption, som fandtes i Juda. Han påpegede behovet for omvendelse, baseret på det faktum, at Gud i kærlighed stadig kaldte sit folk til ydmyghed og trofasthed. Hans budskab indeholdt to hovedpunkter: en trussel om en nært forestående og universel straf, som også vil indbefatte Guds eget folk, men også et løfte om, at de frelste fra alle nationer vil slutte sig til Israels rest og tjene Gud og nyde godt af hans velsignelser. I denne uge vil vi studere, hvordan Sefanias’ budskab stadig er relevant for dem, som forkynder Guds budskab om håb til en syndig verden.

Ugens tekster

88

· Sef 1,14-18 · Joel 2,1-11 · Sef 2,1-3 · Es 11,4 · Sef 3,1-5 · Es 62,5 · Nah 1-3

SØNDAG

26. MAJ 2013

En mørkets dag Det centrale punkt i Sefanias’ forkyndelse er ”Herrens dag” (Sef 1,7). Hos de bibelske profeter henviser Herrens dag til en specifik tidsperiode, hvor Gud griber ind i menneskenes anliggender for både at frelse og dømme dem. De fleste i det gamle Israel troede, at på denne dag ville Herren frelse og ophøje Israel, medens de fjendtlige nationer ville blive ødelagt for altid. Men til stor overraskelse for dem, der lyttede, erklærede profeten Sefanias, at Herrens dag ville blive en domsdag også for Guds folk (se Sef 1,1-5), fordi de havde syndet imod ham (Sef 1,17).

Sef 1,14-18 Joel 2,1-11 Amos 5,18-20

Sammenlign de tre tekster. Hvilket samlet billede tegner disse tekster af Herrens dag?

Sefanias sammenligner den kommende straf med udryddelsen af alt liv under syndfloden (1 Mos 6-8). Dødslisten i Sef 1,2-3 er på en måde arrangeret i modsat rækkefølge af Guds oprindelige skabelse: menneskene, landdyrene, fuglene og dernæst havets skabninger (sammenlign med 1 Mos 1,20-27).

Profeten advarede folket om, at de ikke ville være i stand til at købe sig ud af dommen (Sef 1,18). Hverken sølv eller guld ville beskytte dem mod Herrens vrede. Jerusalems selvtilfredse indbyggere hævdede, at Gud hverken ville gøre godt eller ondt. De forventede ganske enkelt ikke, at Gud ville gøre noget som helst (Sef 1,12). Men guddommelig straf viser, hvorledes Gud aktivt handler for at sikre, at der vil blive en fremtid for hans trofaste folk.

Sefanias gør det klart, at Guds dom ikke kun er straffende, men også korrigerende. Gud giver et løfte om beskyttelse for dem, som søger ham (Sef 2,3). Herrens dag er mere end verdens ende. Det er begyndelsen på Guds fremtidige herredømme, som vil vare evigt.

Til at tænke over

Læs Sef 1,18. Hvordan oplever vi i dag sandheden i det princip, som udtrykkes i dette vers? Hvilke situationer har vi mødt, hvor al verdens rigdom ikke kunne redde os?

89

MANDAG

27. MAJ 2013

Alle landets ydmyge I Sef 2,1-3 læser vi profetens kald til omvendelse. Selv om ødelæggelsen er nært forestående, er der endnu tid nok til at finde ly for katastrofen, hvis folket vil omvende sig. De onde, som nægter at omvende sig, vil blive brændt som avner på dommens dag. I Sl 1,4 sammenlignes de ugudelige også med avner, som til sidst blive udryddet.

Med ordene ”Søg Herren” opmuntrer Sefanias dem, som ydmyger sig for Gud, til at stå fast i deres tro. Profeten lærer, at det at søge Herren er det samme som at søge retfærdighed og ydmyghed.

Denne angrende holdning er altafgørende for at undslippe den kommende dom.

Matt 5,3 Sl 76,10 Es 11,4 Am 8,4

Sefanias omtaler de angrende som ”landets ydmyge” (Sef 32,3).

Hvordan kaster de følgende skriftsteder lys over dette udtryk, som også kan oversættes med ”de fattige” eller ”de hjælpeløse” i landet?

De ydmyge er de, som er forblevet trofaste imod Gud, og som lader sig lede og undervise af ham. Salmisten siger: ”Herren er god og retskaffen, derfor belærer han syndere om vejen. De ydmyge vejleder han i retfærdighed, han lærer ydmyge sin vej” (Sl 25,8-9). De ydmyge opfordres til at forberede sig til den kommende dom ved at søge Gud, retfærdighed og ydmyghed.

Muligheden for overlevelse for de ydmyge, som er trofaste, udtrykkes med ordet måske. Overlevelse er ene og alene afhængig af Guds nåde, og nåde bør aldrig tages som en selvfølge. Når man står over for den kommende dom, er der håb for fremtiden hos Gud, som er barmhjertig. Herren har lovet at være en tilflugt for alle dem, som stoler på ham (Joel 4,16; Nah 1,7). En sådan tillid eliminerer al selvhjælp, falskhed og svig. ”Intet er tilsyneladende mere hjælpeløst, men i virkeligheden mere uovervindeligt, end den sjæl, som føler sin intethed og stoler helt og fuldt på Frelserens fortjenester. Gennem bøn, studium af hans ord og tro på hans iboende nærværelse kan det svageste af alle mennesker være i forbindelse med den levende Kristus, og han vil holde dem i hånden og aldrig give slip.” (Ellen White, Ministry og Healing, s. 182).

Til at tænke over 90

Hvordan har du selv erfaret disse ufattelige løfter? Hvordan kan du lære at have denne intime vandring med Herren?

TIRSDAG

28. MAJ 2013

En korrupt by Et kinesisk ordsprog siger, at det mørkeste punkt i et værelse er lige under stearinlyset. Dette ordsprog kunne anvendes på Jerusalems moralske status på Sefanias’ tid. Profeten havde netop afsluttet forudsigelserne om guddommelig straf over Judas naboriger (se Sef 2) som Filisterlandet i vest, Moab og Ammon i øst, Nubien i syd og Assyrien i øst. Men han standser ikke med det. Han fortsætter med at afsløre synder blandt dem, som bor i Guds egen by, i selve Jerusalem.

Sef 3,1-5

Hvem fordømmes og hvorfor? Spørg dig selv, hvordan Guds folk, som havde fået så meget lys og sandhed, kunne blive så korrupte?

Hvordan kan vi beskytte os mod, at det samme sker med os?

Judas hovedstad er centrum for Sefanias’ bekymring. Han anklager folkets ledere for byens moralske forfald. Korruptionen skyldes direkte ledernes mangel på at leve op til deres tildelte roller og ansvar.

(Sammenlign med Jer 18,18; Ez 22,24-31.) Det korrupte retssystem bliver sammenlignet med brølende løver og dommerne med nattens ulve. Templet bliver heller ikke sparet; for præsterne underviser ikke Guds ord, og profeterne taler ikke sandhed. ”Under Josias’ regering kom Herrens ord til Sefanias. Det sagde klart og tydeligt, hvad følgerne ville blive, hvis frafaldet fortsatte, men henledte samtidig den sande menigheds opmærksomhed på de herlige fremtidsudsigter hinsides alt det dystre. Hans profetier om den dom, som ventede Juda, passer træffende på de straffe, som vil ramme en ubodfærdig verden forud for Kristi andet komme.” (Ellen White, Prophets and Kings, s. 389).

Til at tænke over

Se dig omkring. Uanset, hvor fristende den ser ud, er verden dømt til undergang. Man behøver ikke engang at tro på Bibelen for at se, hvor let denne ødelæggelse kan ske. Hvorfor er Gud vores eneste håb, og hvordan kan vi lære at stole stadig mere på ham fremfor at stole på denne verdens tomhed?

91

ONSDAG

29. MAJ 2013

Guds største glæde ”Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse. Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd.” (Sef 3,17).

I det afsluttende afsnit af bogen (Sef 3,9-20) vender Sefanias sig fra temaet om vrede til genoprettelse. Efter dommen ser vi Guds ultimative hensigt. Når nationerne er blevet straffet, vil de sammen påkalde Herrens navn og tjene ham med glæde. Folkets læber vil blive rensede, så de alle kan tilbede og lovprise Gud og tjene ham.

En lille ydmyg og trofast rest vil overleve i Juda og vil overtage de hovmodige lederes plads.

Men det vigtigste er, at Gud vil bo hos sit folk, og han vil rette op på fortidens uret. De behøver ikke længere at leve i frygt; for Herren vil være med sit folk og bo midt iblandt dem. Han vil være deres befrier og frelser. ”De skal græsse og lejre sig, og ingen jager dem bort” (Sef 3,13).

Sådanne velsignelser ville normalt få Guds folk til at fryde sig over ham; men profeten fortæller, at Gud vil glæde sig over dem. Hans kærlighed og glæde over sit folk vil være så stor, at han vil juble med fryd.

Es 62,5; 65,19

Hvordan beskriver profeten Esajas Guds glæde over sit genløste folk?

Den store konge, den guddommelige Kriger, vil beskytte sit folk og give dem oprejsning. Han vil give dem alle del i den sejr, han vandt for os på korset. Han vil ophøje de ydmyge og vende skam, lidelse og fremmedgørelse til ære, velsignelser og samvær med ham. De lamme og udstødte vil blive hædret, et tema, som er centralt i det budskab, Jesus forkyndte.

Til at tænke over

92

Midt i disse alvorlige advarsler tilbød Gud sit folk håb. Hvordan kan vi som syvendedagsadventister, som stoler på løftet om hans genkomst, lære at leve med dette håb hver dag? Hvordan kan vi lære at holde håbet levende, specielt i vanskelige tider, når verden kun kan tilbyde sorg og lidelse?

TORSDAG

30. MAJ 2013

Guds svar på uretfærdighed Nah 1-3

Hvilke vers fortæller os specielt om Guds karakter? Hvordan kan vi anvende det, vi ser her, i vores forståelse af de sidste tiders kommende begivenheder?

Profetierne i Nahums bog er Guds ord mod Ninive, som her repræsenterer denne verdens riger. Da profeten så på sin verden, så han Guds hånd rejst mod det assyriske verdensrige. Han erklærede, at dets hovedstad Ninive snart ville gå til grunde for aldrig mere at blive genopbygget. Nahum talte med absolut sikkerhed; for han kendte Guds karakter og gennem profetiens gave (Nah 1,1) var han af Gud blevet vist, hvad der skulle ske. Herren vil ikke lade de skyldige ustraffet (Nah 1,3; 2 Mos 34,6-7).

Assyrerne havde udplyndret mange nationer og havde en umættelig lyst efter magt. Deres grusomhed var berygtet. Som Guds ”ragekniv” (Es 7,20) havde de med iver raget deres naboer, men nu var tiden kommet, hvor ragekniven skulle ødelægges. Guds strafferedskaber er ikke undtaget fra hans dom. Ninive findes ikke mere; men det profetiske ord lever endnu. Det minder os om, at selv om Guds dom måtte synes langsom, kan intet standse den.

Som vi så i et tidligere studium, havde indbyggerne i Ninive mange år tidligere hørt Jonas’ forkyndelse og omvendt sig, og Gud havde sparet byen. Men omvendelsen varede ikke; folket vendte tilbage til deres gamle veje. Mange lande, som havde lidt under Ninives undertrykkende åg, ville fryde sig med rungende applaus over nyheden om dets fald. En budbringer vil komme med gode nyheder (Es 52,7) om, at Assyrien er faldet sammen med sine guder. Guds folk vil igen være i stand til at tilbede i fred (Nah 1,15).

Hvor stor Guds vrede end er, er hans barmhjertighed større. Han beskytter dem, som venter på hans godheds fylde. Nahum lærer os, at Gud har omsorg for dem, som stoler på ham; men han vil jage sine fjender ud i mørket (Nah 1,8). Gud stod bag det hele; for han havde besluttet, at Ninives domstime var kommet.

Profeten viser, at Gud har frygtindgydende magt. Hele skabningen skælver for ham. Han vil ikke evigt finde sig i synden. Men samtidigt frelser han dem, som stoler på ham. Der er ingen mellemvej.

Vi står enten på den ene eller den anden side. ”Den, der ikke er med mig, er imod mig,” sagde Jesus (Matt 12,30).

93

FREDAG

31. MAJ 2013

Til videre studium ”Den Almægtige holder stadig nøje regnskab med nationerne. Han afslutter ikke regnskabet, så længe han tilbyder menneskene sin nåde og opfordrer dem til at angre, men når tallene har nået den grænse, som Gud har bestemt, begynder han at udøse sin vrede. Så afsluttes regnskabet, den guddommelige tålmodighed ophører, og der tilbydes ikke længer menneskene nåde.” (Ellen White, Prophets and Kings, s. 364). ”I overværelse af de verdener, der ikke faldt i synd, og hele det himmelske univers skal jorden stå til ansvar for hele jordens dommer, ham, som de fordømte og korsfæstede. Hvilken regnskabets time det vil blive! Dette er Guds store gengældelses dag. Da står Kristus ikke foran Pilatus. Pilatus og Herodes og alle de, som spottede, piskede, fornægtede og korsfæstede ham, skal da forstå, hvad det vil sige at udsættes for Lammets vrede. Deres gerninger vil vise sig for dem, som de virkelig er.” (Ellen White, Testimonies to Ministers, s. 132).

Spørgsmål til drøftelse

1. Nogle mennesker på Sefanias’ tid gjorde forfærdelige ting både imod Gud og deres medmennesker. Andre var ligegyldige, mens disse onde ting foregik. Hvilken af disse to synder tror du er værst i Guds øjne? Begrund dit svar.

2. Gå tilbage til det sidste citat i mandagsafsnittet. Hvad betyder det, at ”stole helt og fuldt på Frelserens fortjenester”? Hvordan viser dette os den store sandhed om frelse alene ved tro på Jesus Kristus, og hvorfor er denne sandhed så central for alle, som tror? Hvis vi ikke stoler på hans fortjenester, hvis fortjenester kan vi så stole på?

3. Hvorfor er det så let, især for dem, som lever i rigdom og overflod, at glemme, hvor totalt afhængige vi er af Gud for alt i vores liv? Hvordan kan vi beskytte os mod denne farlige holdning?

4. Mediter over tanken om, at Gud synger og glæder sig over sit folk. Vi har en tendens til at tænke på, at vi synger og priser Gud for det, han har gjort for os. Hvad betyder det, at han synger og glæder sig over os? Hvordan kan det være, at han gør det, når vi tænker over den ret sørgelige forfatning, vi alle er i?

94

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Drøft evt. nogle af de spørgsmål til teksten i Sefanias, som klassen har samlet. Hvis der ikke er tid nok, gem nogle til afslutningen af kvartalet.

Forstå det bedre

Herrens dag. Som adventister bruger vi ofte udtrykket ”Herrens dag” om sabbatten, fordi den ugentlige hviledag er indstiftet af ham som skaber, og fordi han som menneskesønnen bekræftede sit herredømme over denne hellige dag (se Mark 2,27). Når de gammeltestamentlige profeter talte om Herrens dag, brugte de udtrykket i en anden og ganske specifik betydning. I en vis forstand er det naturligt at kalde enhver dag, hvor Gud på særlig måde griber ind, for Herrens dag. Guds tilsynekomst (teofani) som dommer og befrier blev derfor omtalt som Herrens dag. Den blev fejret som en festdag i helligdommen, når Gud ”kom” til sit tempel for at dømme og befri (se for eksempel Salme 50,1-6; 96,10-13; 98,4-9; Mal 3,1-5) , og som profetisk beskrivesle af Guds afgørende indgriben ved afslutningen af denne verdens historie dækker den en længere tidsperiode med undersøgelse, befrielsen ved Jesu genkomst, domsudmåling og endelig straf. Evig jubel følger, og denne jubel afspejles hos profeterne, når de ser frem til opfyldelsen af Guds løfter.

Jesus og Herrens dag. Guds afgørende indgriben for vores frelse fandt sted i inkarnationen med det store klimaks på Golgata. Det er i Jesus, vi ser hvordan Gud er som person, og det er i troen på ham, at vi finder fred og tilgivelse for vores synder. Det er derfor på grundlag af hans offer, at vi kan tro på virkeliggørelsen af alle de løfter, som er indeholdt i begrebet ”Herrens dag.” Jesu offer på korset er ikke identisk med Herrens dag i denne betydning, men er dens forudsætning.

Uddybende spørgsmål

1. Hvilke løfter om menneskets fremtid kan du specifikt finde gengivet i de ritualer, skikke eller billeder, som profeterne anvender til at beskrive Herrens dag?

2. Israelitterne oplevede nationale katastrofer, som var de verdens ende. Tror du, at profeternes beskrivelse, som for eksempel Sefanias’ profetier, udelukkende var poetisk overdrivelse, eller afspejler de også verdens ende? Hvis de gør, hvilke elementer i teksten skal opfattes som mere universelle, og hvilke er kun lokale for Sefanias’ tid?

95

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. JUNI 2013

3. Synes du, at den megen vægt på dom virker negativ? Synes du, når du ser på verden omkring dig, at der er brug for en dom af den art, Bibelen udmåler?

4. Sefanias afslutter med en smuk poetisk fremstilling af de positive aspekter ved Guds dom (Sef 3,14-20). Han taler om, at Gud fryder sig i glæde og jubler og synger. a. Hvad tror du gør Gud glad? Del og begrund dit svar med din sabbatsskoleklasse og indsaml eksempler, evt. med skrifthenvisninger til Guds glæde.

Mødet med dagligdagen

Hvordan vil du blive opfattet, hvis du fortæller arbejds- eller studiekolleger, at verdens ende er nær? Som skør, religiøs fanatiker, interessant kuriosum, eller vil der være nogen, der føler, at der kan være noget om det?

Personligt kristenliv

Hvordan præger forventningen om, at verden går under, din indretning af dagligdagen og dit sociale liv? Kan du forene denne tro på katastrofe med en lys og glad tankegang?

NOTER

96

MISSIONSBERETNING 1. JUNI 2013

ØVELSE GØR MESTER Lazare studerede ved statsuniversitetet i Kinshasa i Congo. Selv om der var over 500 adventister blandt de 35.000 studerende, var det ikke alle professorerne, som lod dem slippe for timer eller eksamener om sabbatten. ”Vi må gøre noget for at blive mere synlige på universitetet,“ tænkte Lazare.

De etablerede en adventist studenterforening og fik tilladelse til at mødes i et af universitetets lokaler. De valgte ledere, som mødtes med universitetets ledere for at præsentere deres ønske om sabbatsfri for gruppens medlemmer. De opmuntrede hinanden til at tale med klassekammerater om deres tro.

Men universitetsstuderende har travlt.

Mange arbejder ved siden af studierne, og det er ikke let at lægge en ekstra time ind hver uge til at studere en andens religion eller bede sammen. De unge adventister besluttede sig for at besøge hvert eneste kollegieværelse og tilbyde en lille folder om Gud. Med 11.000 elever boende på universitetets område var det som at besøge alle hjem i en lille by.

Mange af de studerende forvekslede adventisterne med en kult og ønskede ikke at lytte til adventisterne.

Så besluttede de at holde en evangelisk mødeserie og inviterede en præst til at tale. De dækkede universitetet med plakater om møderne, og den første aften var der næsten fyldt i den store sal, som kunne rumme 7.000. Både lærere og elever kom. Nogle af lærerne havde faktisk studeret Bibelen sammen med eleverne, inden møderne begyndte. Der blev også startet et kor, som sang under møderne.

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

Den ugelange mødeserie dækkede mange emner, bl.a. det okkulte, som var meget aktuelt både for lærere og elever. Efter møderne bragte fire af professorerne, som havde været involveret i okkultisme, deres bøger om magi til præsten. Omkring 200 elever og lærere ønskede at følge Jesus.

I dag er adventisterne kendt på universitetet. De fleste af lærerne forventer ikke længere, at adventisteleverne deltager i timer eller eksamener om sabbatten.

Eleverne har bedt om at få en studenterpræst til at vejlede dem og undervise dem i mere effektivt at dele deres tro med de andre på universitetet. De beder også om midler til at købe materiale for, som de kan dele med andre studerende, der befinder sig på en vigtig skillevej i deres liv.

MISSION I CONGO • Kinshasa er hovedstad og den største by i Congo med ca. 10 millioner indbyggere.

• Det største behov er et træningscenter, hvor man kan uddanne menighedens medlemmer til at vidne for indbyggerne i denne millionby.

97

10

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2013

Den rette prioritering HAGGAJ

Ugens vers

”Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskarers Herre.“ (Hag 2,8).

Ugens nøgletanke

Haggajs budskab er enkelt: Hvordan prioriterer vi, og hvorfor er det så vigtigt at gøre det på rettet måde?

Introduktion

Haggajs bog er en af de korteste i Bibelen og blev skrevet på et kritisk tidspunkt i Judas historie. De landflygtige var vendt hjem fra Babylon næsten tyve år tidligere; men det virkede, som om de havde glemt, hvorfor de var kommet hjem. De lod Guds tempel ligge i ruiner, mens de brugte al deres energi på at bygge deres egne huse.

Profeten opfordrer derfor indtrængende de hjemvendte til at tænke nøje over deres situation. Hans budskab var enkelt og logisk. Folket havde arbejdet hårdt, men tjente ikke meget. Dette skete, fordi de ikke prioriterede på rette måde. Det var nødvendigt, at de satte Gud først i alt, hvad de gjorde. Jesus selv sagde: ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.“ (Matt 6,33).

Også i dag er det let at blive så optaget af kampen for at overleve, at vi glemmer, at vores første prioritet selvfølgelig bør være altid at gøre Guds vilje.

Ugens tekster

98

· Hag 1 · Joh 2,19 · Ezra 3,1-6 · Matt 1,23; 12,6 · Hag 2 · Luk 24,13-27

SØNDAG

2. JUNI 2013

I sår meget, men høster kun lidt Hag 1,1-11

Hvad skete der i Juda, og hvorfor? Hvordan kan dette samme princip herske for os i dag? Hvordan kan vi være skyldige i den samme synd? ”Arbejdet lå stille i over et år, og i denne periode var templet næsten helt forladt. Folket boede i deres hjem og arbejdede for at skaffe sig timelig velstand; men forholdene var fortvivlende. Selv om de gjorde deres yderste, fik de intet udbytte. Selve naturkræfterne syntes at bekæmpe dem. Herren sendte tørke, fordi de lod templet ligge øde hen. Gud havde skænket dem frugter på mark og i have samt korn, vin og olie som tegn på sin gunst; men da de brugte hans rige gaver til sig selv, tog han sine velsignelser fra dem.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 573).

Haggaj konfronterede folket med den situation, de befandt sig i. En af følgerne af at bryde Guds lov var, at de arbejdede, uden at der kom noget ud af det (3 Mos 26,16. 20). Så længe folket ikke prioriterede korrekt, ville de ikke opleve fremgang.

Haggaj havde stor nidkærhed for Guds tempel og ønskede, at folket uden tøven skulle fuldende genopbygningen. Hans mål var i modstrid med folkets ligegyldighed. De var mere optaget af deres egen bekvemmelighed end af genopbygningen af templet. Haggaj havde en stor byrde for Guds hus; men folket var mest interesseret i deres egne huse.

Gud brugte Haggaj til at røre ved folkets hjerter, så de ville vende sig til Gud og hans planer. Gud kunne ikke æres på den rigtige måde, så længe hans hus lå i ruiner. Templet i Jerusalem symboliserede den guddommelige tilstedeværelse hos den faldne menneskehed. Det var en synlig påmindelse for hele verden om, at den almægtige Gud er herre over himmel og jord. Hvordan kunne Israels børn vidne om den sande Gud, når symbolet på denne Gud (se Joh 2,19; Matt 26,61) og hele frelsesplanen lå i ruiner? Deres holdning til templet viste på mange måder et dybere åndeligt problem. De havde mistet forståelsen af deres guddommelige mission som Guds folks rest eller levning.

Kan du se en advarsel til os i Haggajs budskab?

99

MANDAG

3. JUNI 2013

Guds største løfte Hag 1,12-14

Læg mærke til, hvordan hele folket samles om et fælles mål.

Hvorfor var dette vigtigt, hvis de skulle gennemføre det, de var blevet kaldet til at gøre?

Denne gang adlyder resten af folket og dets ledere profetens budskab med det samme. De forbereder sig, samler materiale og går i gang med at arbejde på templet tre uger senere. En uge senere bygger de et alter og genopretter offertjenesten (Ez 3,1-6). På mindre end fem år er templet genopbygget.

Selv om Guds rige ikke kan identificeres med en bygning, minder Haggajs bog os om, at Gud nogle gange benytter materielle ting, som for eksempel en bygning, i en åndelig hensigt.

Hvis øjeblikkelig lydighed over for profetens budskab skal bruges som målesnor for en profets succes, er Haggaj en af de mest succesrige profeter. Hans forkyndelse fik folket til at handle. Inden for en måned var arbejdet på templet genoptaget, og Guds profet forsikrede dem om, at Gud ville hjælpe dem.

Hag 1,12-14 beskriver folkets og deres lederes reaktion på Haggajs budskab. De adlød alle Gud; for de erkendte, at Haggaj var sendt af Gud. De ”blev grebet af frygt for Herren“ (vers 12) og viste dette ved at tilbede ham og give ham den opmærksomhed, han skulle have.

Nu kunne Haggaj give dem et nyt budskab fra Gud: ”Jeg er med jer“ (vers 13). Lige så snart folket besluttede at adlyde Herren, blev irettesættelsen skiftet ud med et opmuntrende budskab. Forsikringen om, at Gud ville være med dem, gav dem også løftet om alle de andre velsignelser. Udtalelsen ”Jeg vil være med jer“ går tilbage til pagtsløftet, som Gud gav til patriarkerne og Moses (1 Mos 26,3; 2 Mos 3,12; 4 Mos 14,9).

Til at tænke over

100

Den største åbenbaring af, at ”Gud er med os“, er selvfølgelig Jesus (se Es 7,14; Matt 1,23; 28,20). Mediter over tanken om, at Jesus, universets skaber og opretholder, levede iblandt os. Hvad fortæller det os om vores betydning i et univers, som er så stort, at vi meget let kan komme til at se os selv som ubetydelige og værdiløse? Tænk også over, hvilket anderledes menneskesyn dette giver i modsætning til et ateistisk, udviklingsteoretisk syn. Del dine tanker med klassen på sabbatten.

TIRSDAG

4. JUNI 2013

Frygt ikke!

Hag 2,1-5

Teksten her beskriver en interessant udvikling i den store vækkelse, som foregik blandt Guds folk. Ca. en måned efter, at arbejdet var begyndt, sendte Gud et opmuntrende budskab gennem profeten til folket, der havde besluttet, at de ville genopbygge templet, selv om de ikke havde alle de nødvendige resurser. Haggaj spurgte folkets ældste, hvordan templets nuværende status var, sammenlignet med dets udseende før landflygtigheden. Det var tydeligt, at det nuværende tempel ikke kunne leve op til den tidligere herlighed. Måske var folket modløst, fordi de vidste, at de ikke havde nogen mulighed for at gentage den pragt, som Salomos tempel engang havde haft.

Haggaj opfordrede ethvert medlem i den lille restforsamling til at være stærke og til at arbejde hårdt, for Gud var til stede midt iblandt dem. Haggajs ord til lederne: ”Fat mod! Frygt ikke!“ lyder som Herrens ord til Josva efter Moses’ død (Jos 1,5-9). Jo mindre Israels resurser var, des større var nødvendigheden af at have tillid til Gud. Profeten fortalte dem, at Herren til sidst ville gøre dette tempels herlighed større, end det tidligere tempels havde været. Men dette blev kun sandt, fordi En, der var større end templet, kom (se Matt 12,6).

Helligåndens tilstedeværelse bekræftede kontinuiteten af Guds rige i Israel. Guds ånd, som ledte Moses og de ældste, og som havde sendt profeterne med deres inspirerede budskaber, var midt iblandt den lille rest. Ledernes og folkets gudfrygtige reaktion vidnede om den åndelige reformation, som havde fundet sted. Ånden var til stede og fornyede dem og førte dem til et nærmere forhold til deres Gud. Åndens tilstedeværelse garanterede også en overflod af velsignelser. Profeten opfordrede hver enkelt til at tilegne sig de guddommelige løfter, så de kunne opfyldes.

Haggaj forkyndte Guds ord for mennesker, som kendte til livets barske kår og skuffelsen over et håb, der ikke blev opfyldt. Han vendte deres opmærksomhed mod Gud, som er trofast, og som forventer, at hans riges nye samfund skal bestå af ansvarlige borgere, som vedblivende gør godt og derved finder sand mening og en hensigt med deres liv.

Til at tænke over

En 35-årig mand, som havde opgivet at tro på Gud, skrev en 1.900 siders selvmordsnotits, før han dræbte sig selv. I sin notits skrev han: ”Hvert eneste ord, hver eneste tanke og hver følelse kommer tilbage til det grundlæggende problem: livet er meningsløst.“ Hvordan giver ikke alene vores tro på Gud, men også vores villighed til at være lydige imod ham, vores liv mening?

101

ONSDAG

5. JUNI 2013

Nationernes håb Hag 2,6-9

Hvilket løfte gives her, og hvordan skal vi forstå opfyldelsen deraf?

Gennem Haggaj forkyndte Gud en stor rystelse af nationerne på Herrens dag, når templet bliver fyldt af hans guddommelige tilstedeværelse. Profeten opfordrede sine samtidige til at se ud over deres nuværende vanskeligheder og fattigdom frem til Guds riges fremtidige herlighed, som templet pegede frem imod.

Hovedårsagen til, at templet i Jerusalem var så prægtigt bygget, var, at det skulle være Guds tilstedeværelse værdigt. Men ifølge denne tekst var Herren villig til at bo i dette ikke-så-herlige hus og til sin tid bringe det herlighed. Folket behøvede ikke at bekymre sig om, hvordan de skulle skaffe midler til at genopbygge templet. Alle skatte tilhører Herren, som havde lovet at bo i dette nye tempel. Herren selv ville sørge for templets herlighed. ”Da folket bestræbte sig på at gøre deres del og viste, at de atter ønskede at modtage Guds nåde i hjerte og liv, modtog de en række budskaber fra Haggaj og Zakarias. I disse blev de forsikret om, at deres tro ville blive rigt belønnet, og at Guds ord angående templets fremtidige herlighed ikke ville slå fejl. Når tidens fylde kom, ville han, som var hele menneskehedens håb, træde frem i denne bygning som menneskenes lærer og frelser.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 577).

Gud lovede, at dette tempels herlighed ville blive større end det tidligeres. Det ville blive en anden slags herlighed; for dette tempel skulle blive beæret med Jesu legemlige tilstedeværelse. Kristi tilstedeværelse gjorde i sandhed dette nye tempels herlighed større end Salomos tempel.

Hebr 8,1-5

102

Uanset hvor herligt et jordisk tempel end måtte være, må vi aldrig glemme, at det kun er en skygge af og et symbol på frelsesplanen.

Tænk over, hvad det betyder, at Jesus lige nu gør tjeneste på vores vegne i det ”sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst“. Hvordan kan vi lære bedre at værdsætte betydningen af helligdomstjenesten i Guds plan for vores frelse?

TORSDAG

6. JUNI 2013

Herrens seglring ”På den dag, siger Hærskarers Herre, tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Shealtiels søn, siger Herren, og gør dig til en seglring, for dig har jeg udvalgt, siger Hærskarers Herre.“ (Hag 2,23).

Guds sidste budskab til Haggaj blev givet den samme dag som det foregående og som en fuldendelse af dette (se Hag 2,22-23). Herren advarede imod en kommende ødelæggelse af riger og folkeslag på Guds doms dag. Men på den dag, sagde profeten, vil Herrens tjener fuldende den frelsergerning, som Gud har fastsat. Vi forstår dette som helt og fuldt opfyldt og afsluttet ved Jesu genkomst og det, der sker bagefter.

Nationens politiske ledere associeres her med Israels konge Davids herlige regeringstid. Zerubbabel hørte til hans efterkommere. Han var kong Jojakins sønnesøn, og efter fangeskabet i Babylon var han den lovlige arving til Davids trone. Han havde tjent som guvernør over Juda under den persiske konge Darius den Store og var en ledende kraft bag genopbygningen af templet i Jerusalem. Ypperstepræsten Josva hjalp også til med genopbygningen.

Profeten sagde, at Zerubbabel ville blive Herrens seglring, et bevis på kongelig autoritet og værdighed. Som en konge, der forsegler et dokument med sin ring, ville Gud sætte sit stempel på den gerning, hans tjener ville gøre for hele verden. Selv om Zerubbabels nøglerolle i genopbygningen af templet ikke bør undervurderes, opfyldte han ikke alle de løfter, som Gud gav ham gennem profeten Haggaj.

Evangeliernes inspirerede forfattere peger på personen Jesus Kristus, søn af både David og Zerubbabel, og på hans gerning som den endelige opfyldelse af alle bibelens messiasprofetier.

Luk 24,13-27

Læg specielt mærke til Jesu ord til de to mænd. Hvilket vigtigt budskab giver han dem, og hvordan viser hans ord, hvor vigtigt det er at forstå Det Gamle Testamentes profetier og deres betydning også for kristne i dag?

103

FREDAG

7. JUNI 2013

Til videre studium ”Men selv i denne krisetime var alt håb ikke ude for dem, der stolede på Gud. Herren sendte profeterne Haggaj og Zakarias, for at de skulle imødegå krisen. I gribende vidnesbyrd lod disse udvalgte sendebud folket forstå, hvad der var årsagen til deres vanskeligheder.

Profeterne sagde, at folkets mangel på timelig fremgang skyldtes, at de havde undladt at sætte Guds sags interesser i første række. Hvis israelitterne havde æret Gud, hvis de havde vist ham den respekt, som tilkom ham og givet deres ærbødighed til kende ved at bygge hans hus først, ville han have været med dem og velsignet dem.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 573-574). ”Det andet tempel blev ikke hædret med Herrens herligheds sky, men af den levende tilstedeværelse af ham, i hvem hele guddomsfylden boede legemligt – Gud selv åbenbaret i kød. Han, som var hele menneskehedens store håb, var i sandhed kommet til sit tempel, da manden fra Nazaret underviste og helbredte i templets forgårde. Det var Jesu tilstedeværelse og den alene, der gjorde det andet tempels herlighed større end det førstes.“ (Ellen White, The Great Controversy, s. 24).

Spørgsmål til drøftelse

1. Esajas taler om Babylons stolte konge, som under sin regerings storhedstid ”fik jorden til at ryste og fik kongeriger til at vakle“ (Es 14,16-17) Hvori adskiller denne rystelse sig fra Guds indgriben som beskrevet i Haggaj kapitel 2?

2. Det gamle Israel var ofte ulydige imod de budskaber, som Guds profeter forkyndte. Forbered dig på at nævne måder, hvorpå Guds folk i dag modsætter sig de budskaber, som Gud sender til sit folk.

3. Bibelen er meget tydelig med hensyn til, at det gamle tempel og dets offersystem mistede sin betydning én gang for alle, da Jesus døde. Hvad fortæller Hebr 8 og 9 om, hvad Jesus har gjort for os og gør for os, som det jordiske tempel aldrig kunne udrette?

104

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Haggajs Bog indeholder løfter om den kommende frelser. Lav en liste over andre gammeltestamtentlige profetier om Jesus.

Uddybende spørgsmål

1. På Haggajs tid var det nødvendigt for vækkelse og reform, at folket genopbyggede Herrens hus. a. Hvad er ”Herrens hus“ i dag? b. Findes der en konkret opgave, som kan samle din menighed og forene den i overgivelse til Gud? 2. På hvilken måde rystes og skælver verdens nationer i dag?

3. Hvilken forskel gør det i dit liv og i menighedens opgave, at Guds helligdom i dag er i himlen og ikke på jorden?

Mødet med dagligdagen

Haggajs budskab var et budskab om håb i en tid, der kunne synes håbløs. Læg mærke til eksempler omtalt i medierne, hvor det kristne budskab vil kunne bringe håb til nutidens mennesker. Bring dine eksempler til din sabbatsskoleklasse.

Personligt kristenliv

Haggajs kald til folket var en opfordring til at ændre deres prioriteringer. Tænk over, hvordan du prioriterer dit liv. Hvad er forholdet mellem dine faktiske prioriteringer og din bekendelse som kristen?

Forstå det bedre

Dareios (stavemåden kommer fra den græske gengivelse, Darius via latin), under hvis herredømme Haggaj profeterer, var den persiske konge, historien har givet tilnavnet den Store. Tre persiske konger er kendt under dette navn. Dareios den Store er ikke identisk med mederen Darius fra Daniels Bog (Daniel 6).

Rystelse / Skælven. Haggaj anvender billedet af et jordskælv på den omvæltning, Gud forårsager blandt folkeslagene, så de kommer med deres skatte til Jerusalem for at tilbede Gud. Profeten knytter denne fremtidige begivenhed til virkeliggørelsen af Guds pagt med Israel efter udgangen af Egypten (se Hag 2,5). I Det Nye Testamente citerer Hebræerbrevet Haggaj og forbinder også Guds pagt med folket på Sinajs bjerg med Guds indgriben til rystelse og dom ved historiens afslutning (Hebr 12,26-29). Gud vil ryste ikke blot jorden, men også himlen selv. Det er med baggrund i dette billede og disse tekster, at adventister ofte har anvendt udtrykket ”rystelsen“ i en specifik betydning om Guds lutring og dom over sit folk i den sidste tid.

105

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. JUNI 2013

Gammeltestamentelige profetier om Jesus kommer til os i symboler og typer og kan inddeles i tre kategorier: 1. Jesus som det oprindelige og fuldkomne menneske (som i Sl 8, 4-5; Dan 7,13-14 m.fl.)

2. Jesus som det lydefri offer for vores synd (Es 53,4-7; Dan 9,24-27, jvf. Det Nye Testamentes forståelse af Jesu offer, Joh 1,29; 1 Kor 5,7b m.fl.)

3. Jesus som den ideelle konge, Messias (Sl 2,7; Es 9,5-6; 11,1-5; Jer 23,5 m.fl.).

NOTER

106

MISSIONSBERETNING 8. JUNI 2013

PÅ TRODS AF MODGANG Mit navn er Habamungu. Mine forældre var kristne, men kun af navn. I min skole havde vi en ugentlig religionstime, hvor vores lærer lod os læse en kort bibelhistorie. Ofte var historierne forvirrende, og jeg havde ingen bibel, hvor jeg kunne læse mere. Men så fik jeg et Ny Testamente af en ven og blev glad, fordi jeg selv kunne læse beretningerne fra Bibelen og forstå sammenhængen. Guds Ord kom til at betyde meget for mig.

En dag besøgte en adventistpræst mine forældre. Vi børn blev sendt udenfor for at lege; men jeg var nysgerrig og gemte mig i nærheden af et vindue og lyttede. Præsten forklarede, at den syvende dag er Guds sabbat. På det tidspunkt betød det ikke noget for mig; men præstens ord havde plantet et frø i mit hjerte.

Da jeg var 12 år, opdagede jeg, at Bibelen siger, at den syvende dag er Herrens dag, og da jeg fortalte det til mine venner, besluttede vi os for at besøge adventistkirken. Vi fortalte vores lærer, at vores forældre havde brug for os, men løb i stedet hen til kirken. Gudstjenesten var allerede i gang; men vi satte os og lyttede. Jeg bemærkede, at alle havde en bibel og slog teksterne op, når præsten læste. Vi lærte mange ting den dag og besluttede os for at komme så tidligt næste uge, at vi også kunne deltage i sabbatsskolen.

Næste sabbat gik jeg og mine venner igen i kirke. Børnesabbatsskolen studerede De Ti Bud den dag. Gennemgangen af det fjerde bud talte meget stærkt til mig, og mine venner og jeg besluttede os for at holde sabbatsdagen hellig.

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

Om mandagen blev vi straffet af vores lærer for at have pjækket om lørdagen.

Min far forbød mig at gå hen i adventistkirken igen. Da jeg respektfuldt nægtede, bankede han mig. Nogle gange slog han mig, før jeg gik hjemmefra. Men jeg blev ved med at gå i kirke. En sabbat forsøgte far at dræbe mig med en lang kniv; men en nabo reddede mig. I forvirringen, der fulgte, sneg jeg mig hen til kirken.

Til sidst blev jeg smidt ud hjemmefra og måtte bo hos nogle menighedsmedlemmer.

Da jeg var 16, besluttede jeg mig for at blive døbt. Distriktspræsten betalte for de to første år af min gymnasieuddannelse. Jeg besluttede mig for at blive præst og er nu i gang med min præsteuddannelse ved Lukanga Adventist University i det østlige Congo.

Jeg takker Gud for, at flere af mine slægtninge nu er adventister og beder om, at mine forældre også vil komme til tro på Kristus.

MISSION I CONGO • Lukanga Adventist University har mere end 500 elever og vokser hurtigt. Det er det eneste fransktalende adventistuniversitet i Centralafrika.

• Omkring 40% af de studerende ved Lukanga er ikke adventister.

• Skolen er ved at udvide sin kostafdeling, men har også brug for flere klasseværelser til det stadigt voksende elevtal. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil støtte bygningen af nye undervisningslokaler.

107

11

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2013

Et håbets budskab ZAKARIAS

Ugens vers

”På den dag, siger Hærskarers Herre, skal I indbyde hinanden til at sidde under vinstokken og figentræet.“ (Zak 3,10).

Ugens nøgletanke

Selv om Israel var blevet straffet for sin synd, var det nu tid til igen at leve i et forhold til Gud, som han havde givet løfter om.

Introduktion

På væggen i en gammel fæstning i Centraleuropa findes denne inskription: ”Dum spiro, spero!“ Det betyder: ”Så længe jeg ånder, har jeg håb!“ Dette kan sammenfatte Zakarias’ budskab til Guds folk. Der var gået næsten tyve år, siden de var vendt hjem fra fangenskabet i Babylon, og modløshed have afløst den tidligere entusiasme blandt dem, som begyndte at tvivle på, om Gud stadigvæk var hos sit folk.

Zakarias, hvis navn betyder ”Herren husker“, begyndte sin tjeneste som profet nogle få måneder efter, at Haggaj begyndte sin tjeneste (Hag 1,1; Zak 1,1). Gennem en række profetiske syner fik Zakarias indsigt i Guds planer både for nutiden og fremtiden. Guds evige rige skulle snart komme, men profeten kaldte dem, som levede på hans tid til at tjene Gud nu. En stor del af bogen handler om, hvordan de skulle gøre netop det. Vi vil i to uger se på, hvad Gud har åbenbaret for os gennem Zakarias.

Ugens tekster

108

· Zak 1-2 · Rom 15,9-18 · Ef 3,1-8 · Zak 3-4 · 2 Mos 25,31-40 · Zak 7

SØNDAG

9. JUNI 2013

Trøstende livets ord Zak 1,1- 2,4

Hvad er hovedbudskabet i dette kapitel? Læg specielt mærke til Zak 1,3. Hvad siger Herren til folket?

Hjemkomsten fra landflygtigheden i Babylon havde skabt glæde i folkets hjerter. Men det skabte også bekymring. Ville de være trygge i deres land, eller ville fjender igen komme og plage dem?

Havde Gud tilgivet deres tidligere utroskab, eller ville han blive ved med at straffe dem? Hvordan så fremtiden ud for Guds udvalgte folk og for nationen?

I sit syn så Zakarias en Herrens engel, som var rede til at gå i forbøn for Juda. Han begyndte med spørgsmålet: ”Hvor længe?“ Dette spørgsmål bruges ofte i Bibelen som et udtryk for folkets nød og deres bøn til Gud om hjælp (Sl 74,10; Es 6,11; Dan 8,13). Svaret kom med det samme gennem den engel, som forklarede synet for Zakarias. Det indeholdt ord, som lovede Guds venlighed og trøst.

Zakarias blev bedt om at forkynde, at deres Gud var opfyldt af nidkærhed for Jerusalem (Zak 1,14). Nidkærhed i Bibelen er et udtryk for Guds kærlighed. Gud elskede sit folk og forventede, at de var tro imod ham. Englen fortalte, at i modsætning til Herrens kærlighed for Jerusalem, var han vred over de nationer, som havde behandlet hans folk så hårdt. Anklagen imod dem var, at de var gået meget længere i deres grusomme behandling af de tilfangetagne, og havde derved forøget den guddommelige strafs ulykke.

Zak 1,14 indrømmer, at Gud havde været vred, men han lovede at gengælde med velstand. Profetens opgave var at forkynde, at Guds hensigt var at vende tilbage til Jerusalem med barmhjertighed. Herren ville trøste Zion (se Es 40,1) samtidigt med, at hans vrede ville rettes mod hans fjender. Jerusalem skulle genopbygges, og den ville igen blive en bolig for Herren.

Til at tænke over

Se igen på Zak 1,3. Hvordan vender man om til Herren? På hvilken måde er dette en opfordring til at få genoprettet det personlige forhold mellem Gud og hans folk? Hvordan vender vi tilbage til Gud hver dag – eller gør vi det ikke?

109

MANDAG

10. JUNI 2013

Herren kommer Zak 2,5-17

Her genfortælles et syn, hvori profeten ser et nyt Jerusalem, som er så fuldt af folk, at de ikke kan rummes inden for murene. Det må have lydt meget mærkeligt for folket, at mange hedninger også ville komme. Vers 14 begynder med en opfordring til at glæde sig og efterfølges af grunden til denne glæde. Gud kommer for at tage bolig hos sit folk.

Guds dramatiske komme for at bo i det genopbyggede tempel giver årsag til jubel blandt dem, som er vendt hjem fra landflygtigheden.

Zion, den store konges bolig, kaldes med et kærlighedsudtryk ”Zions datter“. Zion opfordres til at juble, når det tænker over dets herlige fremtid, hvor Gud selv vil tage vare på sit folk. Den, der rører ved Guds folk, rører ved hans øjeæble (vers 12).

Profeten sagde, at på Herrens dag ville mange ikke-jødiske nationer komme og tilslutte sig Herrens pagt. Guds oprindelige plan var, at folkene i de omkringliggende nationer skulle se, hvordan Israel blev velsignet ved at tjene Gud, og derfor ønske selv at tilslutte sig ham.

På denne måde ville den hjemvendte rest af Israel sammen med hedningerne blive ét folk, hvor Gud selv ville bo midt i blandt dem.

Dette ville opfylde Guds løfte til Abraham og Sara om, at alle jordens slægter skulle velsignes i deres slægt (1 Mos 12,1-3).

Rom 15-9-18 Ef 3,1-8

Hvordan blev denne profeti opfyldt?

Gud lover gennem Zakarias’ profeti ikke at ødelægge nationerne, men at optage dem i sit pagtsfolk. Løftet for fremtiden er et resultat af Guds eget initiativ og var, hvad mange af profeterne længtes efter. Jesus Kristus gav sin menighed som opgave at forkynde de gode nyheder om frelsen til hele verden, åben for enhver, som ønsker at tage imod Jesus. Paulus omtalte denne plan som ”den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider“ (Rom 16,25).

Til at tænke over

110

Hvilken indflydelse har det på vores liv og den måde, vi lever på, at evangeliet er for hele verden og for alle mennesker? Hvor meget af vores liv, vores tid og vores tanker fokuserer på at nå verden med det vidunderlige budskab, som vi har fået?

TIRSDAG

11. JUNI 2013

Guds villighed til at tilgive Zak 3

Hvordan fremstilles evangeliet i dette kapitel?

Ingen del af Det Gamle Testamente, måske med undtagelse af Esajas’ bog, fremstiller den vidunderlige sandhed om frelse ved tro alene, bedre end Zakarias kapitel 3 gør det. I dette syn bliver ypperstepræsten Josva stillet for retten, anklaget af Satan. Anklagen imod ham gælder også for hele folket, som han repræsenterede. Navnet Josva (kan også staves Jesua) betyder ”Herren frelser“ (se Matt 1,21), og det kan også staves Jesus.

Når nogen står på din højre side, angiver det i bibelsk sprogbrug en forsvarer og beskytter. Salmisten siger: ”Jeg har altid Herren for øje, han er ved min højre side, og jeg vakler ikke“ (Sl 16,8; se også Sl 44,4). Men i denne scene gør anklageren lige det modsatte (Sl 109,6). Mens Josva går i forbøn til Gud for folket, bringer Satan anklager imod dem på grund af deres synd.

Herren afviser anklagerne og minder anklageren om, at han i sin barmhjertighed allerede har udvalgt Josva. Desuden har hans folk allerede udstået den fulde guddommelige straf. Josva og den lille rest af folket var som et stykke brænde trukket ud af den ødelæggende ild (Zak 4,11), det lange fangenskab i Babylon.

På Herrens engels befaling bliver Josvas snavsede klæder taget af ham. Disse repræsenterer folkets synd. Josva bliver renset og iført nye festklæder, som symboliserer frelse og retfærdighed.

Til sidst bliver Josva formanet til at følge Guds vilje og vandre ad hans veje, en holdning, som vil resultere i Guds mangfoldige velsignelser. ”Ypperstepræsten kan hverken forsvare sig selv eller folket over for Satans anklager. Han påstår ikke, at Israel er fejlfri. Han står foran englen i snavsede klæder, der symboliserer folkets synder, som han bærer som deres repræsentant. Han bekender deres synd, men henviser samtidig til deres anger og ydmyghed og stoler på en tilgivende frelsers nåde. Han tilegner sig Guds løfter i tro.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 583-584). Disse løfter indbefatter naturligvis løftet om at blive iført Kristi retfærdighed.

Til at tænke over

Forestil dig, at du selv skulle stå foran Gud i dine egne ”snavsede klæder“. Hvilket stort håb finder vi i dette kapitel, og hvordan kan du ikke alene tilegne dig dette håb selv, men også vise realiteten af et sådant håb gennem et helligt og helliget liv?

111

ONSDAG

12. JUNI 2013

Ikke ved menneskelig magt Zak 4

Hvilket håb gives heri til folket?

I dette syn ser Zakarias en lysestage, som får olie fra to oliventræer.

Dette viser tilbage til lysestagen i Det Hellige i tabernaklet (2 Mos 25,31-40). De syv lamper er arrangeret omkring en stor skål, som fungerer som beholder for olien.

Beholderen med sin rigelige mængde af olie symboliserer Guds magts overflod gennem Helligånden. De syv lamper skinner med et klart lys, et symbol på Guds tilstedeværelse, som får alt mørke til at forsvinde. Ligesom olivenolien bliver ført direkte fra træerne til skålen med olie på toppen af lysestagen uden menneskers indgriben, er Guds magt vedvarende og tilstrækkelig og uden behov for menneskers indgriben.

Synets budskab til profeten er, at templet i Jerusalem snart vil blive genopbygget. Guds Ånd, ikke kun menneskers indsats, garanterer for arbejdets fuldførelse. Det klare budskab bliver givet på trods af, at de vanskeligheder, bygningsmændene møder, synes at være som et stort bjerg (vers 7).

Profeten får ikke at vide, hvem lysestagen repræsenterer; men vi kan være rimeligt sikre på, at de to oliventræer repræsenterer Judas to ledere, Josva og Zerubbabel. Med hensyn til magt kunne Zerubbabels stilling aldrig måle sig med hans forfædre Davids eller Salomos kongelige magt og pragt. Fra et menneskeligt synspunkt var alle deres resurser og hele deres indsats for at bygge templet utilstrækkelige. Men Guds ord lover, at en konge ikke frelses på grund af sin hærs størrelse, eller en helt på grund af sin styrke (Sl 33,16).

På denne måde får lederne besked på, at ingen detalje i deres tjeneste kan ære Gud, hvis ikke Helligånden får lov til at lede.

Kristne kan lære et vigtigt princip i dette profetiske afsnit. Det kan være, at Gud kalder os til at udføre vanskelige opgaver; men gennem Helligåndens arbejde kan han gennemføre sine hensigter (se Fil 2,13; 4,13). Ved Ånden sørger Gud nu som dengang for den kraft, som er nødvendig for at udføre hans opgave. Dette opnås ikke ved menneskelig magt eller styrke, men ved at Gud arbejder gennem dem, som er villige til at blive brugt af ham.

Til at tænke over

112

Læs Zak 4,6. Hvorfor er det altid så vigtigt at huske vores totale afhængighed af Gud? Hvad kan der ske, hvis vi glemmer, at alt det, vi har eller kan gøre, kommer fra Gud alene og ved hans kraft, som arbejder gennem os?

TORSDAG

13. JUNI 2013

Mere end faste I Zakarias’ andet år som profet kom der en delegation fra Betel til Jerusalem for at stille præsterne og profeterne et spørgsmål (se Zak 7,1-3). Mens folket var i fangenskab i Babylon, havde de fastet i den femte måned for at udtrykke deres sorg over templets ødelæggelse (2 Kong 25,8-9). Dette var i tillæg til de fasteperioder, som de havde i den fjerde, syvende og tiende måned (Zak 8,19). I den fjerde måned huskede de, at byens mur blev gennembrudt (Jer 39,2). Fasten i den syvende måned, Den Store Forsoningsdag, var den eneste faste, som Gud havde befalet gennem Moses (se 3 Mos 16). Og i den tiende måned mindedes folket belejringen af Jerusalem (Jer 39,1).

Da landflygtigheden nu var forbi og genopbygningen af templet næsten var fuldført, spurgte folket, om det endnu var nødvendigt at faste i den femte måned.

Zak 7,9-14

Læs Guds svar til folket. Hvordan kan vi anvende dette svar for os selv i dag?

Guds svar gennem Zakarias kommer i to dele. For det første er det nødvendigt for Guds folk at huske fortiden, så de ikke gentager dens fejl. Gud havde advaret deres forfædre om, at han forventede, at de skulle leve i tillid og lydighed. Landflygtigheden indtraf som straf for deres vedvarende oprør imod ham. Så folket opfordres til at lære af deres tidligere fejl. For det andet glædes Gud ikke over menneskers sult. Når de faster og ydmyger sig for Gud, må omvendelse og ydmyghed også vise sig i det, de gør. At faste for at føle medlidenhed med sig selv er spild af tid og kræfter. Faste bør være en af de ting, som viser, at vi er døde fra selvet på en måde, som er nødvendig for at sætte vores eget jeg til side og række ud i tjeneste for andre. ”Sand faste og bøn består i at indordne sind, hjerte og vilje under Gud.“ (Ellen White, Counsels on Diet and Foods, s. 189).

Til at tænke over

På hvilken måde kan gode religiøse handlinger som faste og til og med bøn blive en erstatning for det, den kristne tro egentlig handler om? Del dit svar med klassen på sabbatten.

113

FREDAG

14. JUNI 2013

Til videre studium ”Satan ved udmærket, at de mennesker, som beder Gud om tilgivelse og nåde, får deres bøn opfyldt. Derfor viser han dem deres synder for at slå modet ned hos dem. Han bestræber sig ustandselig på at anklage de mennesker, som forsøger at adlyde Gud. Han får det til at se ud, som om selv deres bedste handlinger er onde, og tager utallige af de mest listige og grusomme metoder i anvendelse for at få dem dømt.

Mennesket kan ikke imødegå fjendens anklager i sin egen kraft.

Det står foran Gud i dets syndbesmittede klæder og bekender sin skyld. Men Jesus, vores forsvarer, fremfører et effektivt argument til fordel for alle, der i anger og tro har overgivet deres sjæl til ham.

Han fører deres sag og besejrer deres anklager ved hjælp af Golgatas uimodsigelige argumenter. Han har fået al magt i himlen og på jorden, fordi han var fuldkommen lydig imod Guds lov, og beder sin Fader skænke det skyldige menneske nåde og tilgivelse. Han siger til sit folks anklager: ”Herren straffe dig, Satan. Disse mennesker har jeg købt med mit blod, og de er et stykke brænde, som er trukket ud af ilden.“ Derpå giver han dem, der stoler på ham, denne forsikring: ”Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på (Zak 3,4).“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 586-587).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan hjælper dette citat os til bedre at forstå den store sandhed om, at vi frelses alene på grund af Guds nåde? Hvordan kan vi finde trøst og håb i disse ord, når vi oplever perioder med personlige skuffelser over vores egne fejl og mangler?

Hvordan kan vi lære at gøre denne sandhed til en kilde, hvorfra vi kan hente styrke, som kan hjælpe os til ikke at vende os bort fra Gud i desperation over vores egen følelse af uværdighed?

Hvordan kan vi i stedet bruge denne sandhed til at beslutte os for at blive ved med at elske Gud og holde alle hans bud?

2. Gennemgå samlet i klassen spørgsmålet til eftertanke i torsdagsafsnittet. Hvorfor er det så let at falde på dette område?

Modsat, hvilke farer er der ved kun at gøre vores religion til en slags social tjeneste? Hvordan finder vi den rette balance?

3. Hvilke praktiske lærdomme for vores kristne liv kan vi drage fra Zakarias’ bog på trods af, at visse afsnit i den er meget vanskelige?

114

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2013

Aktiviteter og dialog Guds Ord

Zakarias’ Bog indeholder en lang række symbolske syner, og den minder derved om bøger som Daniels Bog og Åbenbaringen, som genanvender mange af symbolerne fra Zakarias i en ny sammenhæng, som f.eks. de fire ryttere (Zak 1,8-11, smlg. Åb 6,1-8), manden med målesnoren (Zak 2,5, jvf. Åb 11,1) eller en lysestage som udtryk for Guds Ånds virke (Zak 4,1 ff, smlg. Åb 11,4-5).

• Noter nogle af disse symboler fra bogens første 7 kapitler og forsøg sammen med din klasse at finde den umiddelbare betydning af disse symboler.

Uddybende spørgsmål

1. Zakarias sætter Guds Ånd op som en modsætning til magt og styrke. a. Hvordan opfatter du Helligåndens virke i dit og menighedens liv? b. Hvis ikke Guds Ånd viser sig i magt og kraft, hvordan ytrer hans virke sig da?

2. Jesus kom ikke i magt og styrke! a. Betyder det, at Ånden ikke var med ham? b. Hvordan viste Ånden sig i hans liv?

3. Drøft forholdet mellem Helligåndens gaver og Åndens frugt (Gal 5,22-23)? a. Hvad er forskellen? b. Hvad betyder mest?

4. Lektien omtaler forholdet mellem israelitterne og andre folkeslag og Guds oprindelige hensigt med Israel. a. Hvordan skal vi opfatte forholdet mellem jøder og andre folk? Har Gud en særlig rolle for jøder, fordi de er jøder? Eller har Gud forkastet dem og forbandet dem, fordi Jesus blev korsfæstet? Eller er der en mellemvej mellem disse to yderligheder?

Mødet med dagligdagen

Kan du finde eksempler i dagens kultur, evt. i den storpolitiske situation, hvor problemer kunne løses, hvis mennesker afstod fra anvendelse af magt og vold og i stedet lod Kristi Ånd lede?

115

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. JUNI 2013

Personligt kristenliv

Zakararias’ budskab giver håb og indeholder mange løfter. Skriv to eller tre af disse løfter ned og mediter i ugens løb over, hvad de betyder for dit liv!

Forstå det bedre

Navnet Jesus er det samme navn som Josua eller Jesua. Stavemåden Jesus kommer til os via græsk og senere latin fra det oprindeligt hebraiske og aramæiske navn.

Jøder og kristne. Forholdet mellem jøder og kristne er historisk et meget ømtåleligt emne, forstærket af det tyvende århundredes ufattelige ondskab og antisemitisme. Adventister har søgt at undgå to yderligheder. På den ene side afviser vi, at jøder har en særlig status hos Gud, fordi de er født som jøder; for i Kristus er alle lige (Gal 3,27-28). Vi understreger derfor, at det moderne jødefolk og staten Israel ikke har nogen speciel plads i Guds plan, og at Guds helligdom er i det himmelske Jerusalem, ikke i Mellemøsten (jvf. Gal 4,26). På den anden side afviser vi den såkaldte erstatningsteori; vi tror ikke, at de kristne har erstattet jøders rolle, at Det Nye Testamente har erstattet Det Gamle, at nåden har erstattet loven, eller at søndagen har erstattet sabbatten. Vi ser den kristne menighed som en forlængelse af Guds Israel, ikke en erstatning. Den første kristne menighed var stadig Israel, og dens medlemmer kom i århundreder i stor grad fra det jødiske samfund. Apostlenes menighed var en opfyldelse og videreførelse af Guds løfter til og plan med Israel.

NOTER

116

MISSIONSBERETNING 15. JUNI 2013

BESLUTTET PÅ AT FLYVE Katungu var kun fire år, da hun mistede sin mor. Døden var en del af tilværelsen i den lille landsby, hvor hun og familien boede. Det samme var adskillelse. Hendes far kunne ikke forsørge de 12 børn, så familiemedlemmer og naboer tog dem til sig.

Katungu boede sammen med to af sine ældre brødre. Hun udførte forskellige opgaver for at hjælpe til.

Men da Katungu var 10 år, blev hendes liv forandret. Nogle adventistnaboer tilbød, at hun kunne bo hos dem, og de ville også hjælpe hende til at komme i skole. De havde ikke mange penge, men ville gøre, hvad de kunne, for at give denne lille pige en chance. Katungus brødre vidste, at de ikke var i stand til at betale for en uddannelse for deres søster, så de tog imod tilbuddet.

Katungus nye familie havde tre små børn, så hun hjalp med at passe dem.

Hun samlede også brænde og hentede vand til familien. Til gengæld fik hun en familie, der tog sig af hende og betalte for hendes skolegang.

Katungus forældre havde ikke været religiøse. Men Katungus nye familie tog hende med i kirke om sabbatten, fortalte hende bibelhistorier og lærte hende at bede. Hun kom til at holde af Jesus og lærte, at hun kunne stole på, at Gud ville sørge for hende.

Da hendes nye familie kom i økonomiske vanskeligheder, begyndte hun at sælge brænde for at kunne betale sine egne skolepenge; men til sidst var hun nødt til at forlade skolen, fordi der ikke var penge nok. Hun så sine venner gå i skole; men i stedet for at blive modløs

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

vendte Katungu sig til Gud. Han besvarede hendes bønner, og hun fik sin studentereksamen.

Katungu havde en drøm, hun følte var fra Gud. Hun ønskede at studere ved universitetet og blive lærer. Men hun havde ingen penge.

En dag fik de besøg af en kvinde. Hun fortalte Katungu om Lukanga Adventist University. Katungu var overbevist om, at Gud kaldte hende til at studere der.

Universitetet kunne ikke give hende noget stipendium; men de tilbød hende muligheden for at arbejde for at dække studieudgifterne.

Katungu arbejdede hårdt og havde efter en måned penge nok til at blive optaget som elev. Og hun bliver ved med at arbejde hårdt, så Gud kan opfylde hendes drøm om at blive lærer.

På trods af alle vanskelighederne er Katungu sikker på, at Gud leder hende. ”Jeg er så taknemmelig for den familie, som lærte mig om Jesus og gav mig muligheden for en uddannelse. Og for Lukanga Adventist University, hvor Gud har givet mig vinger. Jeg føler, at jeg kan flyve!“

FAKTA OM CONGO • Congo er et af verdens fattigste lande.

Indbyggerne i den østlige del af landet har lidt meget under forskellige borgerkrige i de sidste 20 år.

• De fleste congolesere lever af det, de selv kan dyrke på deres lille ejendom.

• Selv om de fleste congolesere bekender sig til at være kristne, har meget få et personligt forhold til Kristus.

117

12

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2013

Himlens bedste gave ZAKARIAS

Ugens vers

”Herren deres Gud vil frelse dem på den dag, de er hans hjord, hans folk, ja, de er funklende juveler i hans land.“ (Zak 9,16).

Ugens nøgletanke

Zakarias’ bog indeholder nogle vidunderlige messiasprofetier, som peger på Jesus og stadfæster vores tro på ham.

Introduktion

Centralt i Bibelens budskab finder vi den smukkeste beretning, som nogen sinde er fortalt. Det er historien om vores Skaber og Gud, som gennem sin Søn forlod Himlens herlighed for at frelse menneskene fra synd og død. I den anden halvdel af Zakarias’ bog finder vi adskillige messiasprofetier, gammeltestamentlige profetiske løfter om Jesus, som gjorde alt dette for os.

Disse specifikke løfter blev først givet til de mennesker, som levede på Zakarias’ farefulde tid for at bevare deres fokus på løftet om løskøbelse. Selv om den oprindelige sammenhæng for disse profetier aldrig må ignoreres, må deres betydning heller aldrig begrænses til deres opfyldelse i fortiden. Vi vil i stedet se, hvordan de blev opfyldt i Jesus på en universel måde, ikke lokalt betingede, men med betydning for hele verdens endelige skæbne, ikke kun for det gamle Israel og Juda.

Ugens tekster

118

· Zak 8; 9,9; 12,1-10; 13,7-9 · Matt 21,9 · Joh 19,37

SØNDAG

16. JUNI 2013

En judæers kappeflig Fra kapitel 8 tager Zakarias’ bog en drastisk drejning. En række budskaber fra Herren forudsiger verdens fremtid og Guds folks rolle deri. Nogle af afsnittene i disse kapitler er meget vanskelige at forstå; men den endelige fremtid er meget positiv.

Zak 8

Hvilke principper kan vi uddrage fra dette kapitel, som har relevans for os som syvendedags adventister med det kald, som vi har fået?

Guds plan var, at Jerusalem igen skulle være et trygt sted, hvor gamle mennesker kunne sidde på torve fulde af legende drenge og piger (Zak 8,4-5). Løftet om gader, der er trygge både for gamle og børn, lyder som en drøm for dem, som boede i en by, der var lagt i ruiner af fjenden.

I stedet for altid at være en lille og underdanig nation, ville Guds folk blive som en magnet, som drog alle andre nationer til at tilbede Herren, hele jordens Konge (Zak 14,9). Udtrykket ”fra alverdens folk“ i Zak 8,23 indikerer, at denne profeti forudså en universel bevægelse.

Ligesom Esajas (Es 2) og hans samtidige Mika (Mika 4) blev Zakarias af Gud vist, at den dag ville komme, da en stor mængde folk fra mange byer og nationer ville drage op til Jerusalem for at bede og søge Herren. Guds tilstedeværelse i Zion vil blive accepteret af alle, og det samme vil hans velsignelser over dem, som tilbeder ham.

Evangelierne fortæller, at disse messiasprofetier begyndte at gå i opfyldelse i Jesu tjeneste. Ved en anledning sagde Jesus f.eks., at når han blev løftet op, ville han ”drage alle til“ sig (Joh 12,32).

Kristi kirke, også kaldet ”Guds Israel“ (Gal 6,16) har det privilegium i vores tid at være en del af denne mission. Ved at bringe frelsens lys til alle jordens egne kan Guds folk være en stor velsignelse for verden.

Til at tænke over

Læs Zak 8,16-17. Hvordan kan vi lære at undgå disse ting, som Gud hader, i en tid, hvor vores kirke opfordres til vækkelse og reformation?

119

MANDAG

17. JUNI 2013

Fredens konge Zak 9,9

Hvordan anvender Det Nye Testamente denne tekst på Jesus? Matt 21,9; Mark 11,9-10; Luk 19,38; Joh 12,13-15 Jesu triumferende indtog i Jerusalem var den fremtidige Konge, ridende på et æsel. I Bibelen er jubel og fryderåb i særlig grad associeret med fejringen af Gud som Konge (Sl 47; 96; 98). Denne milde hersker vil bringe retfærdighed, frelse og evig fred, og hans herredømme vil nå til alle jordens ender.

Da Jesus kun få dage før sin død i triumf red på et æsel ind i Jerusalem, hilste en stor folkeskare hans komme med jubel. Nogle håbede, at Kristus ville knuse romernes herredømme og oprette Guds rige i Jerusalem. Men i stedet for at lade sig udråbe som Israels konge døde Jesus på korset og opstod igen fra graven. Mange af hans tilhængere var skuffede, især de, som ønskede en mere militaristisk leder. Men de vidste slet ikke, at det, de ønskede, var for intet at regne sammenlignet med det, de i stedet fik gennem Jesu død. ”Kristus fulgte den jødiske skik for kongeligt indtog. Dyret, han red på, var det samme, som blev redet af Israels konger, og profetien havde forudsagt, at således skulle Messias komme til sit rige. Så snart han havde sat sig på føllet, genlød luften af høje jubelråb.

Skaren hyldede ham som Messias, deres konge. Nu tog Jesus imod den hyldest, som han aldrig før havde tilladt dem at bringe ham, og disciplene tog dette som bevis for, at deres glade håb nu skulle virkeliggøres, og de kom til at se ham indtage sin plads på tronen.

Skaren var overbevist om, at befrielsens time var nært forestående.“ (Ellen White, The Desire of Ages, s. 570).

Til at tænke over

120

Der er skrevet meget om, hvordan en stor skare fulgte Jesus, når alt tilsyneladende gik godt, men hvordan mange i den samme skare vendte sig fra ham, når ikke alt gik godt. Nogle vendte sig til og med åbenlyst imod ham. Hvad kan vi lære af denne begivenhed med hensyn til falske forhåbninger? Du tilegner dig f.eks. et løfte om helbredelse eller om sejr over en bestemt synd, og du ser ikke det forventede resultat. Hvordan kan vi udvikle en tro, som ikke svigter, selv når tingene ikke går, som vi havde håbet, forventet eller bedt om?

TIRSDAG

18. JUNI 2013

Ham de har gennemboret Zak 12-14

Disse kapitler i Zakarias’ bog åbenbarer adskillige ting, som kunne være sket, hvis Israel havde været trofaste imod Gud. For det første ville Herren have bragt dem fuldstændig sejr over det ondes magt og de fjendtlige nationer, som havde forsøgt at modsætte sig hans frelsesplan (Zak 12,1-9). Selv om Jerusalem skulle have været Guds redskab til at gennemføre denne triumf, ville selve sejren være sket ved, at Gud selv greb ind. Til sidst ville fjenden være blevet totalt besejret og ødelagt.

Zak 12,10 markerer overgangen fra fysisk befrielse til åndelig befrielse af Guds trofaste folk. Efter sejren ville Guds folk byde Gud velkommen i deres liv som Herre og Frelser. Gud vil ”udgyde nådens og bønnens ånd“ over folket og deres ledere. Helligåndens overbevisende gerninger ville føre til vidtrækkende omvendelse og åndelig vækkelse, noget vores egen kirke ønsker.

Når Gud udgyder sin ånd, ser hans folk hen til ham, de har gennemboret og sørger over ham, som man sørger over sin førstefødte søns død. Det hebraiske ord, som bruges for ”gennemboret“, beskriver altid en eller anden form for fysisk vold, som ofte medfører døden (4 Mos 25,8; 1 Sam 31,4). Bitterheden i folkets sorg forstærkes af bevidstheden om, at deres egen synd var årsag til Jesu død.

Læs Zak 12,10 Joh 19,37 Åb 1,7

Hvordan forbandt Johannes denne tekst med Jesu korsfæstelse og med hans genkomst?

Det er interessant, at en traditionel jødisk fortolkning af dette vers siger, at det peger frem til Messias’ erfaring. Og det er selvfølgelig korrekt. Det taler om Jesus og hans død på korset (sammenlign med Es 53). ”Scenerne fra Golgata frembringer de allerdybeste følelser. Du kan undskyldes, hvis du udviser stor entusiasme over dette emne. At Kristus, som overgik alle og var fuldstændig uskyldig, skulle lide en så smertefuld død og bære vægten af verdens synd, kan vores tanker og forestillingsevne aldrig til fulde forstå.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 2. bind, s. 213).

Til at tænke over

Hvordan kan du vokse i din begejstring for, hvad hans død betyder for dig, og hvad den tilbyder dig?

121

ONSDAG

19. JUNI 2013

Den gode hyrde I århundreder har både jødiske og kristne bibellæsere fundet talrige henvisninger til Messias og messiastiden i Zakarias’ bog. De kristne har selvfølgelig forstået, at disse tekster henviste til Jesus Kristus og hans gerning. Zakarias beskriver den sejrende, men fredselskende konge (Zak 9,9), han, som blev gennemboret (Zak 12,10) og hyrden, som blev slået ned (Zak 13,7).

I Zak 13,7- 9 bliver profeten vist en scene, hvori Guds doms sværd rækkes ud imod den gode hyrde. Ved en tidligere anledning så profeten, at sværdet blev rakt ud imod ”den slette hyrde“ (Zak 11,17).

Men i dette afsnit bliver den gode hyrde slået ned og fårene spredes. Hans død fører til store prøvelser for Guds folk, hvor nogle af dem vil dø, men alle de trofaste bliver lutret.

Matt 26,31 Mark 14,27

Hvordan anvendte Jesus denne profeti på det, som skulle ske den nat? Hvad bør hele denne hændelse, hvor disciplene flygter, da de møder modstand (Matt 26,56 og Mark 14,50), lære os om Guds trofasthed i modsætning til menneskers troløshed?

Billedet af Gud som hyrde findes mange steder i Bibelen. Det begynder i 1. Mosebog (1 Mos 48,15) og slutter i Åbenbaringsbogen (Åb 7,17). Gud gav en irettesættelse af sit folks uansvarlige hyrder gennem Ezekiel og lovede at lede efter de tabte får og tage sig af dem.

Jesus anvendte disse ord om sig selv og erklærede, at han er Den Gode Hyrde, som sætter sit liv til for fårene (Joh 10,11).

Til at tænke over

122

Tænk over situationer, hvor du har svigtet Gud. Hvordan bliver han alligevel ved med at vise dig barmhjertighed og nåde? Hvad bør være din reaktion på denne barmhjertighed og nåde?

TORSDAG

20. JUNI 2013

Konge over hele jorden Zak 14

Hvordan skal vi opfatte det, som siges her?

I det sidste kapitel i bogen beskriver Zakarias en dag, hvor alle folkeslag samles til krig imod Jerusalem. Gud vil gribe ind i sidste øjeblik og befri sit folk og derefter oprette sit evige rige på jorden. Efter at alle, som er imod ham, er udslettet, vil alle nationerne tilbede den ene sande Gud. Herren skal være konge over hele jorden. Han skal være én og hans navn skal ophøjes over alle navne. ”JEG ER“ udtrykker alt det, Gud er og altid vil være. Selv om disse ting skulle være sket, hvis Israel var forblevet tro imod Gud, vil de i meget større målestok i principperne, ikke i alle detaljer, gå i opfyldelse under den sidste og endelige befrielse af Guds folk.

Da Zakarias bekendtgjorde Messias’ komme, adskilte han ikke det første og det andet komme. Han så, ligesom mange af de andre profeter, Messias’ kommende rige som én herlig fremtid. Kun i lyset af Kristi første komme kan vi nu adskille de to begivenheder. Vi kan også opleve taknemmeligheden over alt det, han gjorde på Golgata for at frelse os. Vi kan derfor med glæde og forventning se frem til Guds evige rige (se Dan 7,14).

Den afsluttende del af denne profetiske bog beskriver Jerusalem i al sin herlighed, ophøjet, fuld af mennesker og tryg. De frelste fra alle folkeslag vil tage del i tilbedelsen af den evige Konge. Hele Jerusalem fyldes med templets hellighed.

Når vi studerer disse fantastiske løfter i sammenhæng med Bibelens generelle lærdomme, må vi drage den konklusion, at den endelige opfyldelse af disse profetier vil finde sted i Det Nye Jerusalem, hvor Guds folk alle vegne fra vil samles og tilbede ham i al evighed. Dette vil kun ske efter Jesu andet komme. Temaet for deres evige lovsang vil være Guds frelse, hans godhed og magt, ligesom afslutningen på den berømte lovsang ved havet: ”Herren er konge i al evighed“ (2 Mos 15,18). De gamle profeter og fortidens trofaste folk så alle med stor forventning frem til dette store klimaks.

Til at tænke over

Mediter over den endelige befrielse, som vi er lovet – en ny himmel og en ny jord uden synd, død, lidelse eller tab. Hvilke begrundelser har du for dette håb, og hvordan kan du dagligt minde dig selv om dette, især i vanskelige situationer med frygt og smerte?

123

FREDAG

21. JUNI 2013

Til videre studium ”I de mørkeste dage i menighedens lange kamp mod det onde har Herren åbenbaret sine evige planer for den. Guds folk har fået lov at se de herlige sejre hinsides nutidens prøvelser – de har set frem til den tid, da de frelste efter jordens strid tager Det Lovede Land i besiddelse. Disse syner om den fremtidige herlighed – og det er Guds egen hånd, som opruller dem for vores øjne – burde være dyrebare for hans menighed i dag, hvor den årtusindlange strid hurtigt nærmer sig sin afslutning og de lovede velsignelser vil blive skænket i hele deres fylde …

De frelstes hærskarer kender ingen anden lov end Himlens lov.

De er én stor, lykkelig, forenet familie og er fyldt af tak og lov og pris. Når denne herlighed oprinder, vil morgenstjernerne juble til hobe og alle gudssønner råbe af glæde, mens Gud og Kristus sammen udbryder: ”Der skal ingen synd være mere, ej heller død.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 722, 732-733).

Spørgsmål til drøftelse

1. På trods af alle de anstrengelser, menneskene har gjort sig for at gøre verden til et bedre sted, bliver den kun værre og værre.

Ifølge Bibelen er det kun, når Jesus kommer igen og skaber en ny himmel og en ny jord, at den vil blive det paradis, som vi længes så meget efter. Hvorfor er vi alligevel kaldet til at bringe så megen trøst, helbredelse og hjælp som muligt i den nuværende verden?

2. I torsdagsafsnittet så vi, at mange af Det Gamle Testamentes profetier om Jesu komme synes at tale om dem på en måde, som om det er en begivenhed, ikke to. Hvad fortæller det os om, hvilken tæt forbindelse der i lys af frelsesplanen er mellem Jesu første og andet komme? Hvorfor er det sådan? Hvorfor kan der ikke være noget andet komme, hvis der ikke var et første?

Og hvorfor ville det første komme være meningsløst, hvis ikke der er et andet komme?

3. Hvad kan vi lære fra studiet af Zakarias’ bog, som kan hjælpe os både som enkeltpersoner og kirke i vores søgen efter vækkelse og reformation, og blive rede for Helligåndens udgydelse, som er så altafgørende for den vækkelse og reformation, som vi så alvorligt trænger til?

124

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2013

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord

• Zakarias anvender det velkendte bibelske billede af den gode hyrde.

- Find, evt. ved hjælp af fodnoterne, andre tekster, hvori dette bibelske motiv er brugt.

- Find sange eller poesi, der gør brug af billedet.

• brug evt. indekset i Salmebogen • Zakarias’ Bog giver ligesom flertallet af de andre små profeter en række opmuntrende budskaber.

- Få evt. et medlem af klassen til at samle nogle af disse løfter og sammenligne de forskellige profeter.

- Hvad synes du er forskellene mellem Zakarias’ måde at beskrive fremtiden på og den, du finder hos de øvrige profeter.

Uddybende spørgsmål

1. Jesus laver ligesom Zakarias’ Bog en klar adskillelse mellem sin lidelse og den herlighed, som følger (se Luk 24,25-27). Det er derimod mindre tydeligt i Zakarias’ profetier, at der vil gå en længere tidsperiode mellem Jesu første komme i lidelse og hans tilbagevenden i herlighed. a. Hvad kan du finde i Det Nye Testamente, hvor Jesus fortæller mere om hvorfor der går en tid? b. Hvad tror du var årsagen til, at Gud gennem Zakarias eller Jesus selv ikke gjorde det mere tydeligt, at der ville gå så lang tid? c. Hvad tror du er årsagen til, at der er gået denne tid siden det første komme? i. Er det en bevidst del af Guds plan? d. Hvad ønsker Gud, at den kristne menighed skal gøre i ventetiden? i. Skal vi sidde passivt og betragte verdens lidelse 2. Det synes let at svinge med palmegrene, når Jesus fejres, og alt går godt. a. Går det altid den kristne godt? b. Kan du finde situationer, hvor det ikke er tilfældet?

Mødet med dagligdagen

• Zakarias’ Bog indeholder ligesom de apokalyptiske bøger Daniel og Åbenbaringen mange mærkelige visuelle symboler. Kan du i vores tids vestlige kultur finde eksempler på lignende vanskeligt 125

DIALOG

TIL SABBATTEN | 22. JUNI 2013

forståelige visuelle symboler anvendt i medier, som for eksempel film eller anden kunst?

• Hvorfor tror du, at sådanne symboler har en særlig tiltrækning i vores tidsalder?

Forstå det bedre

NOTER

126

Hebraisk poesi. Blandt de faktorer, som gør ikke mindst den sidste del af Zakarias’ bog særlig vanskelig at forstå, er det faktum, at Zakarias som de øvrige profeter hovedsageligt skriver i poesi. Som poesi er den ikke alene i sig selv mere kryptisk; den hebraiske poesi er også på mange områder væsentlig forskellig fra den type poesi, vi er vant til i vestlig kultur. Ikke alene anvender den som vores overdrivelser og metaforer, den bruger også strukturelle elementer, vi ikke er vant til. Blandt dem er forskellige former for parallellisme eller gentagelse. Budskabet struktureres ofte, ligesom vestlige komponister opbygger en musikalsk symfoni. Det er påvist, hvorledes de centrale messiasprofetier hos Zakarias, som Det Nye Testamente anvender om Jesus, alle findes i højdepunkter i den poetiske symfoni, som profetens budskab udgør, som for eksempel Zak 9,9; 12,10; og 13,7.

MISSIONSBERETNING 22. JUNI 2013

DUM FOR KRISTUS Emmanuels hoved var indpakket i bandager. Han huskede ikke ulykken, som gjorde, at han nu lå på hospitalet; men smerterne var virkelige.

Emmanuel var i gang med sit sidste år i gymnasiet. Han klarede sig godt og glædede sig til at blive færdig. Men mens hans venner forberedte sig til eksamen, lå han på hospitalet.

Emmanuel blev udskrevet i tide til at gå op til eksamen; men hans karakterer var ikke høje nok til at bestå og blive optaget på universitetet. Han kunne ikke tage det sidste år om på den samme skole, så han begyndte at lede efter en anden. Han ville ikke opgive så tæt på sit mål.

En dag mødte han Clement, en adventist på hans egen alder, som også ledte efter en skole, hvor han kunne tage det sidste gymnasieår. Rektoren for det lokale adventistgymnasium fortalte dem, at der ikke var plads til flere elever. Men han bad dem alligevel om at udfylde ansøgningsskemaerne og lovede at kontakte dem, hvis der skulle blive en åbning. Kort tid senere blev der to ledige pladser, og de to venner kunne begynde.

Clement fik værelse sammen med Emmanuel, og de hjalp hinanden med studierne. Clement hjalp også Emmanuel med bibelklasserne og begyndte at dele Bibelens sandheder med ham. Emmanuel sugede alt dette til sig og begyndte at gå i kirke. Præsten tilbød at give dem bibelstudier, og senere i skoleåret gav Emmanuel sit liv til Gud og blev døbt.

Ved skoleårets afslutning gik Emmanuel igen op til eksamen. Mens han ventede på resultatet, rejste han hjem til sin

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

familie. De stillede ham mange spørgsmål. Hans brødre drillede ham: ”Hvorfor traf du sådan en dum beslutning? Hvis du var blevet i vores kirke, kunne du være blevet til noget; men nu har du ingen fremtid.“ Emmanuel søgte råd hos sin adventistpræst, som opmuntrede ham til at flytte til den nærliggende by for at arbejde og optjene penge til at studere ved Lukanga Adventist University. Til Emmanuels overraskelse støttede hans far ideen og gav ham penge til at dække rejseudgifterne.

Emmanuel begyndte i det arbejdsprogram, som Lukanga tilbyder til elever uden anden finansiel støtte. Først havde han tænkt at studere business, men blev snart klar over, at Gud har kaldet ham til at blive præst.

Emmanuel er ikke længere vred over den ulykke, han var udsat for i sin gymnasietid. Han har mødt Jesus og har fundet en ny fremtid. ”Mine brødre siger, at jeg er dum,“ siger han. ”Og det er sandt.

Jeg er dum for Kristus. Jeg beder om, at min familie en dag vil se visdommen i min beslutning om at følge Guds ledelse og også vil følge i mine spor.“

MISSION I CONGO • Lukanga Adventist University ligger i det nordlige Congo. Skolen vokser hurtigt. Dette gør, at både skolens og menighedsmedlemmernes resurser er ved at slippe op.

• Et stort antal af de elever, der ønsker at studere, er ikke adventister. Dette gør skolen til en værdifuld missionsmark for fremtidige ledere i Afrikas næst største land.

127

13

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2013

Så vi ikke glemmer MALAKIAS

Ugens vers

”Fra øst til vest er mit navn stort blandt folkene. Overalt bliver der tændt offerild og bragt rene offergaver i mit navn, for mit navn er stort blandt folkene, siger Hærskarers Herre.“ (Mal 1,11).

Ugens nøgletanke

Malakias lærer os om udstrækningen af Guds løfter til sit folk, men også om folkets ansvar.

Introduktion

Malakias betyder Min budbringer. Vi kender ikke noget andet til hans baggrund end det, vi kan uddrage fra hans korte bog, som afslutter den del af Det Gamle Testamente, der kaldes De Små Profeter.

Malakias’ hovedbudskab er, at mens Gud havde åbenbaret sin kærlighed for sit folk ned igennem deres historie, gjorde hans kærlighed dem også ansvarlige over for ham. Herren forventede, at hans udvalgte folk og deres ledere adlød hans befalinger. Selv om åbenlys afgudsdyrkelse tilsyneladende var forsvundet (bogen lader til at være skrevet til jøder, som var vendt tilbage fra det babyloniske fangenskab), levede folket ikke op til pagtens forventninger. Selv om de udadtil overholdt de religiøse formaliteter, var det en tør formalisme uden indre overbevisning.

Må vi som kirke tage ved lære!

Ugens tekster

128

· Mal 1 · 3 Mos 1,1-3 · Mal 2 · Ef 5,21-33 · Mal 3 · 2 Mos 32,32 · Mal 4

SØNDAG

23. JUNI 2013

Herren er stor Mal 1

Hvilket problem tager profeten op i dette kapitel? Hvordan kan vi i dag være skyldige i den samme holdning, som førte til denne irettesættelse?

Malakias sætter Guds kærlighed til sit folk i kontrast til præsternes holdning. Han anklager dem for at synde ved at vise foragt for Guds hellige navn. Når Arons efterkommere udførte deres hellige tjeneste i templet, godtog de lamme, blinde og syge dyr som ofre til Herren.

På denne måde blev folket vildledt til at tro, at ofringerne ikke var så vigtige. Men Gud havde i ørkenen instrueret Aron og hans sønner om, at offerdyr skulle være fysisk fuldkomne, uden fejl (se 3 Mos 1,1-3; 22,19).

Dernæst nævner profeten tre vigtige årsager til, at Gud fortjener at bliver æret og respekteret af Israels folk. For det første er Gud deres Fader. Ligesom børn bør ære deres forældre, skal folket respektere deres himmelske Fader. For det andet er Gud deres Herre og Mester.

På samme måde som tjenere adlyder deres herrer, bør Guds folks holdning være over for ham. Og for det tredje er Herren den store Konge, og en jordisk konge ville ikke finde sig i, at hans undersåtter gav ham en gave fuld af fejl eller sygdom. Så hvorfor ville folket komme med et sådant offerdyr til kongernes Konge, han, som hersker over hele jorden?

Det, der gør denne handling endnu mere afskyelig i Guds øjne er, at disse ofre alle pegede frem imod Jesus, Guds fuldkomne søn (Joh 1,29; 1 Pet 1,18-19). Dyrene skulle være fejlfrie, fordi de pegede hen til Jesus, som skulle være fejlfri for at kunne være vores fuldkomne offerlam. ”Guds elskede søn, vores sikkerhed og stedfortræder, blev overgivet til gravens fængsel, hvor han steg ned til Guds ære og herlighed.

Den nye grav omsluttede ham i sit klippekammer. Hvis en eneste synd havde besmittet hans karakter, ville stenen aldrig være blevet rullet væk fra døren til hans klippekammer, og verden ville være gået fortabt på grund af sin skyld.“ (Ellen White, Manuscript Releases, 10. bind, s. 385).

Til at tænke over

Kan det forbavsse, at de offerdyr, som pegede frem imod Jesus, skulle være fuldkomne?

129

MANDAG

24. JUNI 2013

Vis kærlighed og respekt Guds stemme, som dominerer Malakias’ bog, er lyden af en kærlig fader, som trygler sine børn. Når folket stiller spørgsmål og kommer med klager, er han rede til at samtale med dem. De fleste af de emner, som Gud og hans folk diskuterer, har at gøre med nogle få grundlæggende holdninger.

Mal 2

Selv om der tages en række emner op i disse vers, hvad er det især Gud fordømmer dem for? Se Mal 2,13-16.

Selv om alle jøderne i deres gudstjeneste accepterede Gud som deres Fader og Skaber, levede de ikke alle, som om Gud var Herre i deres liv. Malakias bruger ægteskabet som eksempel for at illustrere deres mangel på trofasthed og forpligtelser over for hinanden. Ifølge Bibelen er ægteskabet en hellig forordning, som er indstiftet af Gud. Israels folk var blevet advaret imod at gifte sig med mennesker, som ikke delte deres tro. Ved at gøre det ville de gå på akkord med deres forpligtelser over for Gud og ende i afgudsdyrkelse. (Se Jos 23,1213.)

Det var Guds hensigt, at ægteskabet skulle vare hele livet. Men på Malakias’ tid brød mange af mændene den pagt, de havde indgået tidligt i livet med deres ”ungdoms hustru“, som Malakias beskriver det. Når mændene så, at deres hustruer blev ældre, ville de skille sig fra dem og gifte sig med yngre og mere attraktive kvinder. Gud siger, at dette er grunden til, at han hader skilsmisse (Mal 2,16).

Denne stærke udtalelse viser, hvor alvorligt Gud ser på ægteskabsløftet, som så mange betragter uden alvor. Bibelens strenge regler om skilsmisse viser, hvor helligt ægteskabet er.

Fordi skilsmisse var tilladt i Israel (5 Mos 24,1-4), tøvede nogle mænd ikke med at bryde deres ægteskabsløfte. Ved slutningen af den gammeltestamentlige tid ser det ud til, at skilsmisse var blevet meget almindelig, ligesom det er tilfældet i mange lande i dag. Men i Biblen beskrives ægteskabet hele tiden som en hellig pagt over for Gud (1 Mos 2,24; Ef 5,21-33).

Til at tænke over

130

Læs Mal 2,17. Hvilken advarsel bør vi lære af disse ord, især i dagens studiums sammenhæng? Eller bare generelt? Hvordan kan vi stå i fare for selv ubevidst at nære den samme holdning?

TIRSDAG

25. JUNI 2013

Tiende i forrådskammeret Mal 3,1-10

Hvad siger Gud her til sit folk? Hvilke specifikke dele findes i denne tekst, og hvorfor er der en sammenhæng mellem dem?

Med disse vers gentager Gud det grundlæggende tema for alle de små profeter. Hans kærlighed er evig og uforanderlig. I vers 7 lyder Guds kald endnu en gang: ”Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer.“ Folket spørger: ”Hvordan skal vi vende om?“ Dette spørgsmål ligner det, vi finder i Mika 6,6 om at bringe ofringer til Gud. Men hos Malakias gives der et specifikt svar, og meget overraskende har det at gøre med spørgsmålet om tiende eller manglen derpå.

De anklages faktisk for at stjæle fra det, der tilhører Gud. Dette skete, fordi de ikke trofast bragte deres tiende og gaver.

Skikken med tidende, at give ti procent af sin indkomst, fremstilles i Bibelen som en påmindelse om, at Gud ejer alt, og at alt, hvad mennesker har, kommer fra ham. Tienden blev i Israel brugt til at støtte levitterne, som gjorde tjeneste i templet. At undlade at give sin tiende er ifølge Malakias det samme som at stjæle fra Gud. Mal 3,10 er et af de sjældne vers i Skriften, hvor Gud udfordrer sit folk til at sætte ham på prøve. Ved Meribas vande i ørkenen satte Israels børn gentagne gange Guds tålmodighed på prøve, noget han var vred over (Sl 95,8-11). Men her indbyder Gud Israel til at sætte ham på prøve. Han ønsker, at de skal se, at de kan stole på ham i denne sag, som ifølge teksten er af stor åndelig betydning.

Til at tænke over

Hvordan kan det styrke vores åndelige liv at give tiende (og give andre gaver også)? Hvorfor snyder du med andre ord ikke blot Gud, men også dig selv, når du snyder med din tiende?

131

ONSDAG

26. JUNI 2013

En erindringsbog I Malakias 3,13-18 klager folket over, at Gud ikke bryder sig om nationens synder. Det så ud, som om de, der udførte ondt og var uretfærdige, undgik straf, og derfor undrede mange sig over, hvorfor de skulle tjene Herren og leve et retfærdigt liv, når ondskaben tilsyneladende ikke blev straffet.

Mal 3,14-15

Hvorfor er det let at forstå denne klage?

Mal 3,16-18

Hvad er Guds svar?

Det er let i denne verden, hvor der er så megen uretfærdighed, at spørge, om retfærdigheden nogen sinde vil herske. Budskabet her er, at Gud kender alt, og han vil belønne dem, som er trofaste imod ham.

Udtrykket en ”bog, for at Herren skulle erindre“, findes kun dette ene sted i Bibelen. Hvad lærer disse andre skriftsteder om Guds bøger, hvor folks navne og gerninger nedskrives: 2 Mos 32,32; Sl 139,16; Es 4,3; 65,6; Åb 20,11-15.

Hovedpointen er, at Gud ved alt. Han kender dem, der tilhører ham (2 Tim 2,19), men også dem, der ikke gør det. Det eneste, vi som syndere kan gøre, er at modtage hans retfærdighed, tilegne os hans løfter om tilgivelse og kraft og dernæst stole på Kristi fortjenester.

Vores egoisme må dø, og vi må leve for at tjene ham og vores medmennesker i visheden om, at vores eneste håb til syvende og sidst er hans nåde. Hvis vi stoler på os selv, vil vi med sikkerhed blive skuffet.

132

TORSDAG

27. JUNI 2013

Retfærdighedens sol Ved en tidligere anledning havde folket spurgt: ”Hvor er dommens Gud?“ (Mal 2,17). I Mal 3,19 gives der en forsikring om, at Gud en dag vil dømme verden. Da vil de overmodige blive tilintetgjort sammen med de ugudelige, ligesom strå brændes i ilden. Strå er den ubrugelige del af kornet, og de varer kun sekunder, når det kastes i ilden. På Herrens dag vil ild blive brugt til at ødelægge, på samme måde som vand blev det i Noas dage.

Mal 3,19-24

Hvilken stor kontrast beskrives her mellem de frelste og de fortabte? Se også 5 Mos 30,19; Joh 3,16.

Mens de ugudeliges skæbne beskrives i vers 19, fokuserer vers 20 på de retfærdiges fremtidige velsignelser. Spørgsmålet ”Hvor er dommens Gud?“ bliver igen besvaret, men denne gang med en forsikring om, at en dag vil ”retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse“. At ”retfærdighedens sol“ skal stråle frem, er en metafor for en ny dags oprindelse, en markering af en ny fase i frelsesplanens historie. På dette tidspunkt vil det onde engang for alle blive udslettet, de frelste vil i al evighed nyde frugten af, hvad Kristus har gjort for dem, og universet vil i al evighed være et trygt sted.

Malakias afslutter sin bog med to formaninger, som er typiske for den kristne tro. Først er der et kald til at huske Guds åbenbaring gennem Moses, de fem første bøger i Bibelen og grundlaget for Det Gamle Testamente.

Den anden formaning taler om profeten Elias’ rolle. Fyldt med Helligånden kaldte han folket til omvendelse og til at vende tilbage til Gud. Selv om Jesus selv betragtede Johannes Døber som en opfyldelse af denne profeti (Matt 11,13-14), tror vi også, at der vil være en opfyldelse af denne profeti i endens tid, hvor Gud vil have et folk, som uden frygt vil forkynde hans budskab til verden. ”De, som skal bane vejen for Kristi andet komme, repræsenteres af den trofaste Elias, på samme måde som Johannes kom i Elias’ ånd for at forberede vejen for Kristi første komme.“ (Ellen White, Counsels on Health, s. 72-73).

Til at tænke over

Hvordan skal vi udføre denne hellige opgave? Hvor gode er vi til at gøre det?

133

FREDAG

28. JUNI 2013

Til videre studium ”Gud velsigner menneskers hænders gerning for at sætte dem i stand til at give ham det tilbage, som tilkommer ham. Han skænker dem solskin og regn og får afgrøderne til at vokse. Han skænker dem sundhed og evner, så de kan erhverve sig midler. Alle velsignelser kommer fra hans gavmilde hånd, og han ønsker, at mænd og kvinder skal vise deres taknemmelighed ved at bringe ham gaver i form af tiende og offerydelser – i form af takofre, frivilligofre og syndofre. De skal hellige deres midler til hans tjeneste, for at hans vingård ikke skal ligge øde hen. De skal søge at blive klar over, hvad Herren ville gøre, hvis han var i deres sted. De skal drøfte alle deres vanskelige problemer med ham i deres bønner. De skal vise uselvisk interesse for hans værks fremme i alle dele af verden.“ (Ellen White, Prophets and Kings, s. 707-708).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk nøjere over Bibelens syn på ægteskabet. Ægteskabet er helligt, indstiftet af Gud selv, og det kommer derfor med nogle strikse retningslinjer med hensyn til, hvad der ifølge Bibelen er tilladt som grund til at opløse det. Hvis man kan ende et ægteskab på grund af ligegyldigheder, ville ægteskabet selv være ligegyldigt. På hvilken måde viser de strikse regler for opløsningen af et ægteskab, hvor specielt og helligt det i virkeligheden er?

2. Gennemgå i klassen Mal 2,17. Hvad har vi som syvendedags adventister med vores syn på den undersøgende dom før Jesu genkomst at sige til dem, som udtrykker de samme klager, som vi finder i dette vers?

3. Mal 3,19-24 taler om den endelige ødelæggelse af de fortabte.

Intet bliver tilbage. Hvordan står denne lære i modsætning til tanken om et evigt brændende helvede? Hvorfor er kontrasten mellem disse to synspunkter et godt eksempel på den måde, en falsk læresætning kan føre til en forkert forståelse af, hvordan Gud er?

4. I sit klassiske værk ”Storinkvisitoren“ beskrev den russiske forfatter Dostojevskij, hvordan kirken som institution på inkvisitionens storhedstid havde alting så meget under kontrol, at den ikke længere havde brug for Kristus. Står vi i den samme fare i dag, og hvis vi gør, på hvilken måde? Hvordan kan denne fare være mere usynlig, end vi forestiller os?

134

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2013

Aktiviteter og Dialog Guds Ord

• Brug evt. denne sidste sabbat i kvartalet til at samle nogle af de konkrete spørgsmål til bibelteksten, som klassen har samlet i sin læsning af de små profeter.

• Inviter for eksempel en særligt bibelkyndig person på besøg, som har forberedt præcise svar på nogle af spørgsmålene.

• I Malakias’ Bog er Gud gennem profeten i stadig dialog med sit folk. Gud inviterer til samtale.

- Kan du finde andre eksempler fra Skriften på denne side af Guds karakter, hans åbenhed og villighed til at samtale med os og lytte til os?

Uddybende spørgsmål

At ”huske“ og ikke glemme hører til et af de vigtigste begreber i Bibelen (eksempler er 2 Mos 20,11; 5 Mos 9,27; Sl 74,2; og Luk 23,42). a. Hvad synes du, det er vigtigt, at vi som folk eller menighed i særlig grad bør huske fra vores erfaring og historie med Gud? Hvor konkret bør vores kollektive hukommelse være? b. Hvad husker du selv fra din erfaring med Gud? Hvordan kan det hjælpe dit åndelige liv, at du af og til minder dig selv om, hvad du husker? Eller ligefrem fejrer hvad Gud har gjort for dig? c. Hvordan kan du og vi udnytte sabbatsdagen til at minde hinanden om Guds velsignelser og kærlighed til os? d. Overvej og drøft i denne sammenhæng betydningen af, at ægtepar af og til husker og fejrer deres fælles erfaring – og måske erindrer og genoplever deres første tid, hvor kærligheden var ny. e. Hvilken betydning har det for dit liv og dine venskaber, at du sammen med andre har gode minder at se tilbage på og huske?

Hvilken betydning vil det have for vores personlige forhold, hvis det, vi husker, er misbrug og mangel på kærlighed og tillid?

Forstå det bedre

Fædre og sønner. Malakias afslutter sit budskab og sin prædiken med løftet om, at ”fædres hjerte“ vendes til ”deres sønner“ og omvendt. På baggrund af vores moderne vestlige kultur læser vi 135

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. JUNI 2013

ofte denne tekst som en beskrivelse af blot to generationer. Men i Malakias’ sammenhæng er betydningen langt bredere. ”Fædrene“ er her et udtryk for fortidige generationer (jvf. Mal 2,10), for den slægt, med hvilken Gud oprindeligt sluttede sin pagt på Moses’ tid. Det var netop profeten Elias’ opgave at lede sin slægts ”sønner“ til denne pagt, vende om fra deres frafald og opgive deres afgudsdyrkelse af Baal. På samme måde blev Johannes Døberen sendt for at lede folket tilbage til, hvad Gud havde tænkt sig, og Guds sidste menighed har fået den opgave at vise verden hen til Guds oprindelige plan.

Personligt kristenliv

NOTER

136

Tænk over tienden som et udtryk for taknemmelighed mod den Gud, som har skabt dig og givet dig alle de velsignelser, du har – i stedet for at se den som en del af en kontrakt, hvor du forhandler med Gud og simpelthen forventer at få igen for det, du giver!

MISSIONSBERETNING 29. JUNI 2013

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION Fokus har i dette kvartal været på det østlige Centralafrikas division, specielt Kenya, Tanzania og Congo.

De første missionærer i Kenya ankom i 1906 og slog sig ned ved Victoriasøen.

Arbejdet var vanskeligt og farligt; men de holdt ud, og i dag er en ud af hver 61 indbyggere i Kenya adventist.

Fra begyndelsen var uddannelse en vigtig del af missionen. Man åbnede enkle grundskoler, senere nogle få gymnasier og i 1978 University of Eastern Africa i Baraton, det første private universitet i Kenya, som opnåede officiel godkendelse af regeringen. Da det skete i 1993, eksploderede elevtallet og er i dag på mere end 1.200, som studerer bl.a. teologi, business, fysik, medicin og uddannelse. Eleverne kommer fra hele Afrika samt Asien og Nord- og Sydamerika. Væksten har skabt behov for nye elevbygninger, især for gifte elever.

Blandt de største behov er en ny undervisningsbygning for grundskolen, som i øjeblikket ikke opfylder myndighedernes sundheds- og sikkerhedskrav.

Tanzania ligger syd for Kenya og Uganda.

En tredjedel af befolkningen er muslimer.

Medicinske klinikker er et effektivt redskab til at nå mennesker her. I 1972 oprettedes en lille klinik i missionærens stue i Mwanza, en storby ved Victoriasøens sydlige bred.

Klinikken er vokset og har 15 senge, laboratorium, fødestuer og skadestue.

I mange år har regeringen opfordret adventisterne til at bygge et hospital som

DET ØSTLIGE CENTRALAFRIKAS DIVISION

kan dække regionens behov for kvalificeret medicinsk behandling. Dette projekt er nu i gang – en del af kollekten i dag vil hjælpe med til at færdiggøre hospitalet.

Congo er Afrikas næststørste land, med både varme tropisk jungleområder og kølige bjerge og skove. Befolkningen er ligeså varieret som landskabet og hører til de fattigste i verden. År med ineffektiv styring og stadige kampe har revet folk væk fra deres land og frarøvet børnene muligheden for ordentlig uddannelse.

På trods af de store vanskeligheder blomstrer Adventistkirken i Congo. En ud af hver 118 congoleser er adventist.

Lukanga Adventist University er et lille, voksende universitet i bjergene i det nordøstlige Congo. Det begyndte med teologi og har senere udvidet med uddannelse, i business og en række andre fagområder, men har svært ved at klare presset fra det stadigt voksende elevtal. Nye elevboliger vil snart stå færdige; men der er et desperat behov for flere klasseværelser. En del af dette kvartals 13. sabbatsoffer vil støtte en ny undervisningsbygning.

Kinshasa er Congos hovedstad. Selv om landet som helhed har forholdsvis mange adventister, er der kun 5.000 medlemmer blandt de 10 millioner indbyggere i hovedstaden.

Landets ustabile regering har gjort det næsten umuligt at uddanne præster. Der mangler midler til at sende præsterne til Lukanga for at få den nødvendige uddannelse, og en del af dette kvartals 13. sabbatsoffer går til at oprette et undervisningscenter i Kinshasa, hvor både præster, lægfolk, Global missionspionerer og unge kan oplæres i at dele Guds kærlighed.

137

RESSOURCER ONLINE SABBATH SCHOOL AND PERSONAL MINISTRIES RESOURCES SABBATH SCHOOL http://www.sabbathschoolpersonalministries.org/sabbathschool • • • • • • • • • •

Cool Tools for Sabbath School Counsels on Sabbath School Work Quarterly Bible Study Resources Sabbath School for New Believers Sabbath School Handbook and Leaflets Sabbath School Heritage Sabbath School University Sharing Scripture Special Training Courses for Sabbath School Teachers What Do You Think of Sabbath School? (a survey)

PERSONAL MINISTRIES http://www.sabbathschoolpersonalministries.org/pm • • • • • • • •

Personal Ministries Handbook Personal Ministries Videos Personal Ministries Resources Personal Ministries Leaflets New Beginnings International Institute of Christian Ministries International Association of Bible Correspondence Schools Ingathering

Vi ønsker at oversætte udvalgte ressourcer til dansk. Vi vil gerne høre fra dig hvilke ressourcer, der vil være mest brugbare. Kontakt sabbatsskolekomitéen via Thomas Rasmussen: thomas.rasmussen@adventist.dk Find os på facebook.com/Bibelstudie eller adventist.dk/sabbatsskole

138

RESSOURCER BIBLE CORRESPONDENCE SCHOOLS www.sabbathschoolpersonalministries.org/bc • • • • • • • • • • • • • • • • •

Discover Bible School Link Correspondence School Soul Winning: What Is It? History of the 20th Century Bible Schools The Interest Spreads The Review and Herald Takes Over Publishing 20th Century Bible Course II—Baptismal Course ”Fundamentals of the Everlasting Gospel“ 20th Century Introductory Course The Need for Qualified Lay Persons Interest Coordinator How Can We Meet the Need?

Methods of Follow-up Friendly Visitation Audio-visual Aids The Wise Use of Literature Bringing to a Decision Establishing Students in the Message

ADVENTIST COMMUNITY SERVICES www.sabbathschoolpersonalministries.org/acsi ARTICLES • Salt Is Not the Whole Recipe • Pastor the Community, Not Just Members, Adventist Church Leaders Urge • Let the Community Be The Pulpit, Adventist Church President Says • Guiding Principles for Sabbath Observance • Is Your Church a River Church?

• Do You Have Compassion Fatigue or Joy in Service?

RESOURCES • ACS Leaflet/Handbook • Catalog of ACS Resources in this catalog you will find resources that help: • • • • •

Assess the needs in your community Develop leadership skills Organize for effective ministry Create specialized programs Mobilize the members in your church for service and reach souls for Christ.

139

SABBATH SCHOOL PUBLICATION WEBSITES Lessons available online in English, French, and Spanish. On some sites: Bahasa, German, Mandarin, Mongolian.

GRACELINK: www.gracelink.net Beginner (Birth to 2): www.gracelink.net/beginner Kindergarten (3 to 5): www.gracelink.net/kindergarten Primary (6 to 9): www.gracelink.net/primary PowerPoints (10 to 12): www.decemberorpowerpoints.org REAL TIME FAITH (13 to 14): www.realtimefaith.net CORNERSTONE CONNECTIONS (15-18): www.cornerstoneconnections.net CQ (18 to 35): www.cqbiblestudy.org Adult Bible Study Guide: www.absg.adventist.org SMARTPHONE APPS IPHONE AND IPAD APP http://itunes.apple.com/us/app/sabbath-school/id363595588?mt=8 ANDROID APP http://www.androlib.com/android.application.com-su-sabbath_school-qpqqn.aspx ADULT BIBLE STUDY GUIDE RELATED MEDIA AND RSS FEEDS SHARING SCRIPTURE http://www.sabbathschoolteacher.org SABBATH SCHOOL UNIVERSITY www.sabbathschoolu.org SABBATH SCHOOL UNIVERSITY VIDEO PODCAST http://www.sabbathschoolu.org/podcast.php?channel=2 SABBATH SCHOOL UNIVERSITY AUDIO PODCAST http://www.sabbathschoolu.org/podcast.php?channel=3 ADULT BIBLE STUDY GUIDE AUDIO (produced in Australia) http://www.sabbathschoolu.org/podcast.php?channel=4 DAILYCQ (produced by Studio Elizo, Singapore) http://www.cqbiblestudy.org/article.php?id=203

140