Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk
Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk
Roskilde Private Skole rps.dk
TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 2 · april 2026
INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
8 Årsmøde 2026
12 Unionens sider
14 Ørken eller vildmark
16 Missionær i Tchad
19 En multikulturel menighed
20 Guddommelige anledninger i Grønland
22 Et ophold med mod, glæde og mening
24 Ny hverdag på Vejlefjordskolen
26 SABUS
SABUS-dag
Kaldet til fællesskab – og finde sin plads
Spejderliv på tegnebrættet
Nytår med Gud
30 Seniorsiderne
Kandidat i en moden alder
Medlem af Seniorforeningen
Sommerstævne på Skogli – igen
33 Boganmeldelser
34 Lykønskninger
35 Annoncer
36 Mindeord
38 Generalforsamlinger
39 Kollekt og kalender
40 ADRA
Forsidefoto: Missionærbarn i Tchad: Isak, søn af Gry Andersen og James Appel, holder en 5 minutter gammel baby, mens moderen bliver syet sammen efter kejsersnit.
Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt. Foto: iStock
år du hører ordet mission, hvad tænker du så? Mission er i virkeligheden mange forskellige ting. Ordet stammer fra latin og betyder ”udsendelse“, og så tænker vi som kristne og adventister nok straks på det klassiske begreb at blive sendt ud i fremmede lande som missionærer. Og det er absolut også mission.
Men mission er også mange andre ting. I dette nummer af Adventnyt bringer vi eksempler på forskellige sider af mission. Der er i dag stadigvæk missionærer i klassisk forstand, troende, der er taget ud for at bringe mennesker håb og sundhed. Her i bladet gælder det for eksempel Gry og James i Tchad og Beryl og Joe i Grønland. Men der er også to unge, der fortæller om at have tilbragt nogen tid på et thailandsk børnehjem, hvor de har lært børnene engelsk samtidig med, at de har skabt relationer og fællesskab. Det er også mission.
På Vejlefjordskolen og kirkens øvrige skoler drives der mission hver eneste dag, når unge mennesker uden kirkelig baggrund
mødes med dedikerede og troende medarbejdere og volontører. Og i fællesskabet i menighederne, når vi tager imod nye trosfæller fra andre kulturer eller inviterer folk til spisning og samvær, kan vi tale om mission. Webkirke er mission til anonyme modtagere. Og sådan kunne vi blive ved. Alle disse eksempler kan du møde i dette nummer af Adventnyt.
Så selv om ordet mission betyder udsendelse, er der mange forskellige typer af udsendelse – ikke bare til fremmede lande, men også til mennesker i vores eget land.
Ved kirkens kommende årsmøde har man valgt temaet ”Fællesskab der favner“. Måske er det i virkeligheden det allervigtigste ved mission, at det at udføre dette sammen medfører sammenhold og fællesskab, der favner. Jeg håber, vi ses på det kommende årsmøde!
Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad
Oplag: 1.850 stk.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 3 juni, udkommer 15. juni
Materiale-deadline: 4. maj 2026
Nr. 4 august, udkommer 17. august
Materiale-deadline: 15. juli 2026
Nr. 5 oktober, udkommer 12. oktober
Materiale-deadline: 7. september 2026
Suele og SABUS
Tekst og foto: Holger Daugaard
SUELE SARPONG ER i gang med en musikuddannelse i København. Da hun undervejs i studiet fik mulighed for at tage et relevant praktikophold, undersøgte hun muligheden i menighedssammenhæng, og fik i samarbejde med SABUS seks måneder i 2025 til at arbejde med børn og unge med fokus på musik.
Jeg spurgte hende, hvordan forløbet var gået.
”Det er gået fint. Jeg har fået prøvet en del forskelligt med børn, teens og unge, og det har fanget mig. Mht. relevans for mit musikfag har jeg godt nok lavet meget
andet end det, men det er ok. Det er dog blevet til et par workshops med unge, som jeg har sat stor pris på. Desuden har jeg deltaget i flere arrangementer med at spille til lovsang og andet. Men jeg må sige, at arbejdet med teens har været meget givende, og jeg kunne godt tænke mig, at mit fremtidige job kom til at handle om dem.“
Skal du så tilbage til studiet nu?
”Det er jeg ikke så sikker på. Jeg har faktisk søgt ind på musikkonservatoriet, fordi jeg føler, at mit nuværende studium ikke helt er det, som jeg havde forventet. Så
hellere fordybe mig i musikken, nærmere bestemt violin.“
Ja, så selv om Suele måske nu skal i gang med noget helt andet, er det helt sikkert, at vi fortsat får glæde af hendes sang og spil i menighederne fremover. Vi ønsker hende held og lykke med hendes fremtidsplaner.
Hvad laver præsterne, når de mødes?
Tekst og foto: Holger Daugaard
AT VÆRE PRÆST i Adventistkirken kan være et ensomt arbejde. Man er ofte alene om opgaverne, selv om der er god opbakning fra menighederne. Men cirka hver anden måned mødes alle præster og afdelingsledere, ofte på Vejlefjordskolen, og drøfter forskellige emner.
I februar var det meste af tiden forbeholdt undervisning ved Gunnar Pedersen. Han fokuserede på den omtumlede tid, vi lever i, hvor store forandringer sker med stigende hast, og hvordan vi på den baggrund skal forstå profetierne i Johannes’ Åbenbaring om de sidste tider. Det var tankevækkende!
Ud over Gunnars undervisning var der information fra ledelsen, fra SABUS og fra Vejlefjordskolen.
I en pause fik jeg anledning til at stille formanden, Bjørn Ottesen, et par spørgsmål:
Hvilke emner har I haft fokus på i de tidligere møder?
”Det har været flere forskellige. Vi har drøftet spørgsmål omkring dåb og tilhørsforhold til kirken, vi har haft undervisning omkring discipelskab, mission og forkyndelse og meget andet. Ved nogle møder er det mest undervisning, ved andre har vi drøftelser sammen.“
Hvordan afgøres det, hvad I fokuserer på?
”Nogle emner kommer fra ledelsen, mens andre kommer som forslag fra de enkelte præster.“
Hvad betyder det for præsterne at samles indimellem?
”Det styrker fællesskabet og opmuntrer forhåbentlig de enkelte i arbejdet. Ofte står de jo alene i hverdagen, og da er det vigtigt, at de engang imellem oplever, at de netop ikke er alene, men kan styrkes ved samværet med kolleger.“
Herfra skal der opmuntres til at bede for vores præster og det arbejde, de udfører. Der er brug for, at vi som medlemmer bakker op om dem.
Grudtvigs liv genopfrisket
Tekst og foto: Joan Kristensen
PÅ EN GANSKE almindelig mandag aften samledes en flok mennesker i sidelokalet i Aarhus Adventistkirke. Julian Gudmundsson havde forberedt et foredrag, hvor udenlandske studerende fra universitetet kunne stifte bekendtskab med en meget vigtig person i dansk kirkehistorie, nemlig N.F.S. Grundtvig.
Inden foredraget gik i gang, spiste vi sammen. Giaslan Rodrigues havde lavet en lækker irgrøn ærtesuppe med lune boller til. Joan Kristensen lavede pandekagedej, så alle kunne bage deres egen pandekage. Der var en lystig sludren og en meget hyggelig stemning i det lille studierum.
Da flere rundt om bordet ikke kendte hinanden, fik hver især lidt tid til at fortælle, hvilket land de var født i. Ud af 11 mennesker forsamlet var 7 lande repræsenteret: Rumænien, Brasilien, Tyskland, Island, Afrika, USA og Danmark. Flere var
eller havde været studerende på Aarhus Universitet. Andre kom fra Viborg for at lære lidt mere om Adventistkirken, og to unge var kørt op fra Vejlefjordskolen, hvor de arbejder som volontører. Og så var der jo os, der bare bor i Aarhus.
Efter et interessant foredrag blev der stillet spørgsmål, idet alle var ret overraskede over at høre, hvordan Grundtvigs liv og kamp for sin tro og overbevisning slet ikke havde været let. Han forblev dog tro mod sin vision om det at tage tid til at reflektere over livet, og hvad det vil sige at være en
Hvad er MMMMM?
Tekst og foto: Holger Daugaard
I EFTERÅRET 2025 opstod Reboot som et SABUS-projekt i Odense. Reboot er et fællesskab af unge, der bor dør om dør og arrangerer fælles aktiviteter for menighedens og byens unge. Kirkens lejlighed på første sal er blevet indrettet til formålet, og nu bor der 3-4 unge, der efter studentereksamen tilbringer et år i SABUS’ tjeneste. De får ikke løn, men en billig husleje til gengæld for deres engagement.
En af de aktiviteter, som er blevet en succes, er ”MMM“, som står for Mad Med Mening. En gang om ugen laver de unge aftensmad, som
de inviterer venner og bekendte fra byen med til. Det kan være tidligere Vejlefjordelever eller andre venner, som in viteres f.eks. via Facebook.
inspirerende kristen. Og det er vel derfor, vi i dag kan synge hans mange smukke salmer og nyde godt af muligheden for at tage på højskole, en vision Grundtvig var grundlæggeren af.
Vi glæder os til endnu 3 mandage, hvor vi vil høre om andre vigtige personligheder fra den danske kirkehistorie.
Hvorfor ”Mening“? Efter måltidet har beboerne på skift ansvaret for at arrangere en aktivitet med kristent indhold, som kan være en andagt eller noget, der involverer deltagerne i samtale eller leg – med mening.
Én gang om måneden kalder man det MMMMM, som betyder Mad Med Mening Med Menigheden. Her inviteres alle menighedens med -
lemmer med til mad og fællesskab. Efter en lidt tøvende start er dette nu blevet en stor succes, hvor en hel del af menighedens aktive medlemmer dukker op. Det er fortsat de unge beboere i kirken, der laver maden og sørger for aktiviteterne. Det har været et rigtig hyggeligt tiltag, der har bragt unge og ældre sammen i et godt fællesskab.
HVORFOR MØDTES 43 personer weekenden den 20.-22. februar i Roslev (ja, ude i ingenting)? Selvfølgelig fordi der var ungdomsweekend! Og som plakaten lovede, var det “En weekend fra unge til unge“ – en weekend skabt på unges initiativ for at være et rum, hvor unge i kirken kan mødes om en fælles tro på Gud og alt andet, der fylder i livet.
var der ikke planlagt nogen. Og fordi ungdommen har brug for tid sammen, blev fire af os (senere flere) enige om at tage sagen i egen hånd. Det blev en utrolig succes. Deltagere delte ud af personlige vidnesbyrd – deres vandring med Gud og tanker om troen på Ham – og det oplevedes trygt at være ærlige og sårbare sammen. Det var både hjemligt og hyggeligt med vildmarksbad og sauna, og det blev en weekend, hvor det var tydeligt, at Gud lever blandt unge og kan ændre liv. Flere kunne mærke, at weekenden var planlagt af andre unge, måske fordi den tydeligt var målrettet deres længsler og behov, som planlægningsgruppen jo også selv har.
Folkenberg III gennem fire oplæg sine svar på, hvorfor Gud, korset, vejen og genkomsten er værd at tro på og personligt vigtige for ham.
I køkkenet lavede Betina, Jana og Sandy lækker mad til os, og Jadanna, kirkens ungdomsleder, hjalp med det praktiske og økonomiske gennem SABUS-Ung. Ellers var alt under weekenden fra planlægning og opvask til musik, workshops og underholdning skabt af unge.
Weekenden har sat spørgsmål i gang: Hvordan ser fremtiden ud for kirkens ungdom? Hvor leder Gud os hen? Hvornår bliver næste ungdomsweekend, og hvem skal stå for den? Jeg glæder mig til at finde nogle af svarene sammen med resten af kirken og dens ungdom.
SABUS har før afholdt ungdomsog lovsangsweekender, men i 2025
“HVORFOR“ blev weekendens tema for åbent at invitere til samtaler og oprigtige spørgsmål til troen, Gud og kirken. I den ånd delte Rob
Planlægningsgruppen bestod af: Zakarias Bindesbøll, Caroline Bernhardsen, Lærke Mathilde Rambäck, Nathaniel Eghave Jakobsen og Cecilie Jalving.
Grib det kristne budskab i webkirke
Kilde: udfordringen.dk/2026/01/grib-det-kristne-budskab-i-webkirken. Forkortet og gengivet med tilladelse.
UGEAVISEN UDFORDINGEN UDGAV for nylig en artikel om webkirke.dk. Lisbeth Morell Jepsen skrev bl.a.: ”Webkirke.dk kom til verden ved Corona-epidemiens start i 2020. Forsamlingsforbuddet blev startskuddet til andre og nye kirkeplatforme, som på den lange bane forhåbentlig kan betyde, at endnu flere hører de gode nyheder.
Webkirke er en tv-produktion fra to forskellige studier i henholdsvis København og Viborg. I programmerne taler værten direkte til seerne. Det tilgodeser den tankegang, som mange danskere stadig har: at tro er en privatsag.
Som seer kan man på egne præmisser og uforstyrret være en del af den digitale kirke. På den måde kan man i eget tempo blive klogere på, hvad det kristne budskab drejer sig om. Man kan også fastholde et kontaktpunkt i sin trosrejse, hvis man ikke har muligheden for at komme i en fysisk kirke. ‘Vi kan kun se antallet af skærme, der ser med, men ikke hvem, der ser med,’ siger Peter Larsen, afdelingsleder for Adventistkirkens medieafdeling. ‘Vi når forhåbentlig ud til dem, der kan have svært ved at tage de første skridt ind i den fysiske kirke. Jeg tror også, at nogle af seerne er
mennesker, der er blevet såret i kirken, men som gerne vil kirke.’
Webkirke er udsendelser med kristent indhold præsenteret på forskellige måder og med forskellig varighed af udsendelsen.
Aftenkirke startede i 2021. Hovedelementet i Aftenkirke er et kvarters interview med forskellige kristne. De fortæller om de begivenheder fra livshistorien, som Peter Larsen sætter spot på. Tilbagemeldingerne fortæller samstemmende, at seerne kan spejle sig i beretningerne. Fortællingerne er inspirerende og trosstyrkende“.
ADRA i Ukraine
SIDSTE MÅNED BLEV det markeret, at det er fire år siden, krigen brød ud i Ukraine. I fire år har millioner af mennesker levet med frygt, tab og usikkerhed. ADRA har været til stede siden krigens første dag, og sammen med ADRA's partnere er der ydet livreddende bistand til mennesker i nogle af de mest krævende situationer, Europa har set siden Anden Verdenskrig.
Siden 2022 har ADRA Ukraine nået mere end 4,3 millioner mennesker med forskellige former for bistand. Dette har været muligt takket være ADRA-støtter over hele verden. Gennem vinterkulde og evakueringer, trods ødelagte skoler og hospitaler, traumatiske tab og daglig usikkerhed, har ADRA Ukraine været en stabil og pålidelig støtte for mennesker i nød. ADRA's medarbejdere og frivillige har arbejdet under forhold, der er svære at forestille sig, i mineområder eller steder uden elektricitet, vand eller sikker transport.
Mad, varme og beskyttelse: Hjælp der redder liv!
ADRA er Ukraines største partner i Verdensfødevareprogrammet (WFP) i Ukraine, og siden 2022 har de distribueret over 108.000 tons mad, mere end 34 millioner brød og hundredtusindvis af madkasser, madkuponer og mad til spædbørn. Mere end 3,3 millioner mennesker har modtaget fødevarehjælp.
At holde varmen har været afgørende i krigens vinter. ADRA har blandt andet:
• Distribueret 237 generatorer til kritiske institutioner
• Målrettet indsatser for vinterhjælp
• Sikret, at 8 store centre for internt fordrevne i Zaporizjzja modtog træbriketter og udstyr til vinteren
Humanitær transport
Mange steder i Ukraine er offentlig transport helt ophørt. Uden hjælp kan ældre, syge og personer med handicap ikke komme til lægen, socialforvaltningen eller maduddelingen. ADRA tilbyder gratis dør-til-dør transport, også i områder tæt på frontlinjen.
Siden krigen startede, har ADRA gennemført over 4.700 ture for mere end 100.000 mennesker. For mange har det betydet forskellen mellem liv og død.
Sikkerhed, støtte og omsorg: Psykosocial hjælp
Krig efterlader dybe spor, både fysisk og psykisk. ADRA har etableret et bredt udvalg af mental sundheds- og psykosocial støtte for både børn og voksne. Siden 2022 har mere end 102.000 mennesker fået tilbudt psykoso -
cial støtte gennem individuelle samtaler, gruppesamtaler, juridisk vejledning, kurser og selvledelsesaktiviteter samt sikre mødesteder og leg, især for børn.
Genopbygning
ADRA Ukraine udfører arbejde, hvor lokalsamfundene selv definerer og beslutter, hvad de har brug for for at genopbygge og skabe sikkerhed. De bidrager til reparation og sikkerhed af skoler og vand- og energiinfrastruktur. Uddannelsesprojekter sikrer adgang til kørestole og andet udstyr for personer med handicap.
Frivillige fører arbejdet videre
I den fireårige rapport ”Together in Crisis – Together in Recovery“ fortælles stærke historier fra ADRA Ukraines medarbejdere og frivillige. Mange af dem har selv oplevet besættelse og bombning. De giver ikke op – fordi de ved, at folk er afhængige af dem.
En medarbejder, der overlevede et droneangreb, mens han uddelte mad, udtrykker det sådan her: ”Nogle gange er vi udmattede eller bange. Men folk har brug for os. Det er det, der holder os i gang.“ Fotografer og medieteams hjælper med at dokumentere livet i grænseområder. Ikke for at skabe dramatiske billeder – men for at vise folks værdighed, når alt andet er truet.
Fire år med vedholdenhed, fællesskab og håb
Det fjerde år af krigen er en påmindelse om ansvar. Folk i Ukraine har stadig brug for varme, mad, støtte, fællesskab og håb. ADRA vil stadig være der. Sammen vil vi holde håbet i live.
Kilde: adventist.no
Hjertelig velkommen til årsmøde 13.-17. maj
Fællesskab, discipelskab og lederskab – det er de tre ”hovedord“ i Adventistkirkens strategi for perioden 2025-29. På vores årsmøder de kommende år vil vi gå i dybden med disse tre ord. I år fokuserer vi på ”fællesskab“. Vi har valgt at kalde det ”fællesskab der favner“ – for det er det, vi ønsker for vores kirke. Vi ønsker at være et fællesskab ledet af Guds Ånd, hvor vi favner og rummer hinanden, et fællesskab der udstråler Guds kærlighed og byder andre velkommen indenfor.
Gæstetalere
I det store telt: Tihomir Lazic er professor i systematisk teologi på Newbold College. Tihomir har skrevet en afhandling om det nytestamentlige begreb fællesskab set ud fra adventismens kirkeforståelse. Vi glæder os til at høre hans perspektiver på fællesskab.
I ungdomsteltet: Angelo Grasso arbejder med at skabe fællesskab og åndelig udvikling i forbindelse med Light Bearers Ministry i USA. Angelo er en hyppig taler ved ungdomsarrangementer og tjenestearrangementer i Europa, Australien og Nordamerika.
En hyggelig fredag aften
Glæd dig til at indlede sabbatten med et varieret og stemningsfuldt program, hvor musik og personlige vidnesbyrd er i fokus. Værterne bliver Hanneke van Amstel og Torben Rasmussen, der inviterer til en aften, hvor vi deler livet og troen med hinanden, og hvor vi sammen mærker Guds nærvær gennem sang og fortællinger.
Englesang
Mange kender dem allerede fra deres populære YouTube-univers, hvor Therese og Daniel Eichenwald har begejstret tusindvis af børn og familier med moderne, kristne børnesange og smukke animationer. Nu har du chancen for at opleve dem helt tæt på!
Sabbats eftermiddag på årsmødet inviterer vi til en helt særlig koncertoplevelse, hvor de velkendte sange forlader skærmen og fylder salen med musik, nærvær og fællessang. For hvem? Børn, barnlige sjæle og alle, der elsker glad, kristen musik i børnehøjde. Tag hele familien med til en eftermiddag, hvor vi sammen synger om tro, håb og Guds kærlighed. Det bliver en festlig stund med plads til både fagter, smil og eftertænksomhed. Vi glæder os til at se jer til en uforglemmelig musikalsk oplevelse i fællesskabets tegn!
Ungdommens aften
Ungdommens aften er afslutningen på årets ungdomsprogram og foregår i det store telt, hvor vi unge inviterer alle årsmødedeltagerne til at være med. I løbet af årsmødet vil ungdomsprogrammet have fokus på at genoprette og opbygge fællesskab med Gud og med hinanden. Vores (de unges) hovedtaler Angelo vil til Ungdommens Aften dele sine afsluttende tanker, og vi vil dele historier og tilbede sammen gennem lovsang og meget andet. Alle er velkomne til at deltage.
Kurser og workshops
Når kirken vil være stat
Gunnar Pedersen
Hør om de aktuelle strømninger i kristendommen i al almindelighed, men i særdeleshed i amerikansk kristendom og politik. Bliv klogere på den historiske og ideologiske baggrund for bevægelsen Christian Nationalism, som i stor grad præger amerikansk kirkeliv og politik.
Kirke og stat – bibelske perspektiver
Gunnar Pedersen
Kirkens historie og de aktuelle politiske tendenser viser, at kirken ofte kommer væk fra sit bibelske fundament, når den søger magt. Emnet belyses både via Bibelens profetier og Jesu undervisning om Guds rige.
Divine Attachment (Knyttet til Gud)
Angelo Grasso (på engelsk, oversættes ikke)
How the gospel transforms anxious, divided relationships into a secure, joy-based community; with practical tools for emotional and spiritual maturity.
Stages of Faith (Troens stadier)
Angelo Grasso (på engelsk, oversættes ikke)
How to connect with God at every stage of moral and cognitive development.
Hvordan forbereder / afholder / deltager jeg i bibelstudie?
Maysie Keye
Bibelen kan være overvældende at engagere sig i. Vi vil snakke vi om, hvordan man forbereder, afholder og deltager i bibelstudie. Vi vil prøve at finde svar på hvordan man læser Bibelen, så det giver mening? Hvor starter man, når man vil undersøge noget? Hvilke ressourcer kan man bruge ved siden af?
”Med Jesus i familien...“
Dorte Thyregod Svendsen
Hør om implementering af troen hos børn og i familien, og livet med Jesus som din ven. Praktiske forslag til brug i familien og i menigheden. Hvordan kan troen udleves i hverdagen, og ikke kun foregå i kirken?
Bibelen som litteratur
Paul Birch Petersen
Bibelen er skrevet i mange genrer og indeholder mange litterære former skrevet i både poesi eller prosa. At kende til den litterære baggrund kaster lys over teksterne og hjælper til forståelsen af deres budskab. Få en introduktion til de litterære aspekter af Skriften med et væld af eksempler.
Bibelen og kultur
Paul Birch Petersen
Bibelens bøger er blevet til i en række oldtidskulturer og afspejler de tidsperioder, hvori de opstod. Hvordan finder vi de evigtgyldige principper i Skriften og undgår at tage datidens kultur som vores norm? Hvordan undgår vi at læse vores egen baggrund ind over teksten og Guds budskab gennem Bibelen? Bliv klogere med udgangspunkt i eksempler fra de bibelske tekster.
Bibelhistorier der bliver levende!
Michael Bidstrup
Bliv inspireret til at åbne Bibelens fantastiske fortællinger på måder, som pirrer børns nysgerrighed og fantasi. Få inspiration til brug af materialer og skab samtaler, som giver personlig deltagelse. Kurset henvender sig til bibelklublærere og spejdeførere, men kan lige så vel bruges af forældre og bedsteforældre.
Vær med på en lytter i en travl hverdag
Torben Rasmussen
Bliv præsenteret for podcasten Den store fortælling som et moderne missionsværktøj. Det er den perfekte resurse til det moderne menneske, der lærer bedst ved at lytte, og som har brug for indhold, der kan tages med på farten – i bilen, i toget eller under løbeturen.
Programmet bliver løbende opdateret på aarsmode.adventist.dk
Husk også tilmeldingsfristen 12. april for køb af spisebilletter og overnatning i bygningerne.
SABUS glæder sig til endnu en årsmøde-fest. Der er møder og aktiviteter for de unge, for teenagerne og for børn i alle aldre. Og spejder bliver man vel aldrig for gammel til at være... Kig forbi børneteltet og SABUS-pladsen og mærk stemningen!
Gæstetaler
Angelo Grasso kommer fra USA og er ungdommens gæstetaler. Det er hans passion at tale om Guds karakter og discipelskab og at skabe fællesskaber omkring evangeliet. Han ønsker at hjælpe unge med at opleve livet i Kristus som et trygt og glædeligt fællesskab med Gud og hinanden. Angelo vil udforske historien om Gud og menneskeheden med vægt på fællesskabets rolle i skabelsen, hvordan det gik tabt i syndefaldet, og hvordan Kristus bringer os tilbage i fællesskab med Gud og hinanden gennem evangeliets kraft.
I Ungdomsteltet er der masser af hjertevarme og kakao i rå mængder. Du vil både kunne lytte til levende musik og hænge ud og hygge til lovsang over højttaleren. Rummet er dit!
Fællesskab er kernen i, hvad det vil sige at være menneske. Det guddommelige billede i hver enkelt af os bliver født og formet i fællesskab. Derfor har fjendens fokus altid været isolation, splittelse og anklager. Hvis han kan holde os væk fra fællesskab, kan han forhindre os i at opnå sand fred og ægte mening.
I Teen-loungen er der plads til at hænge ud og til at deltage i spændende og sjove aktiviteter. Det bliver aldrig kedeligt at være teenager på årsmødet – hvis man altså lige tør tage skridtet ind i teltet og byde sig lidt til! Man er altid velkommen, og der er altid et spil eller to, man kan spille med en ny eller gammel ven.
Spejderområdet byder igen i år på bål og pandekager. Spændende naturoplevelser og masser af mulighed for hyggelige snakke i hængekøjen og i raftesofaen.
BØRNEÅRSMØDE er noget helt særligt! I år deler vi børnene op i lidt anderledes grupper end tidligere. De 0-3 årige vil stadig mødes i mødesalen i hovedbygningen, og de 4-7 årige med forældre vil mødes i Børneteltet, og de 8-12 årige skal bestige bjerget og mødes ovenpå i Bjælkehytten.
Vi skal møde Jesus i FÆLLESSKABET. Jesus skabte fællesskab omkring sig. Vi skal opleve fællesskabet omkring Jesus. Vi skal høre bibelhistorier og møde bibelske karakterer, og måske endda ud i naturen og opleve hvordan fællesskabet føles, ligesom Jesus’ disciple oplevede fællesskabet, når de mødte store menneskemængder.
Husk også familiekoncerten med Englesang sabbats eftermiddag.
Dokumentar
om albinisme i Tanzania
Filmen vises i det store telt torsdag kl. 14.30 lige før ADRA’s generalforsamling
Sammen med filmfotograf Daniel Overbeck har vi sammensat en dokumentar, hvor mennesker fra Tanzania med albinisme fortæller deres historie. Kom og og få en bedre fornemmelse af, hvem det er, vi hjælper på Markedsdagen.
Markedsdag for en god sag
Fredag på årsmødet er der Markedsdag kl. 15.30–17.30. Omsætningen går ubeskåret til ADRA’s arbejde i Tanzania - herunder beskyttelse af børn med albinisme.
I Tanzania anslås forekomsten af albinisme at være 1 ud af 1.400 fødsler. Til sammenligning anslås den globale forekomst af albinisme at være 1 ud af 20.000 fødsler. Det manglende pigment gør, at man er særlig udsat for solens UV-stråling og dermed i høj risiko for at udvikle kræft, samt at man ofte også har nedsat syn.
Børn i Tanzania med albinisme oplever at blive stigmatiseret, udstødt og få begrænset adgang til uddannelse. Piger i særdeleshed udsættes for alvorlige fysiske overgreb, og myter om, at albinisme er smitsom eller bringer uheld, skaber frygt og udstødelse.
Derfor arbejder ADRA for at skabe trygge fællesskaber og muligheder for børn og familier.
Din donation bidrager for eksempel til:
• Børneklubber og inkluderende læringsmiljøer opbygget i samarbejde med lokale skoler og lærere.
• Informationsmøder arrangeret i samarbejde med lokale skoleledere og sundhedsklinikker, hvor der gøres op med fordomme. Vil du være med til at støtte en god sag med en stand på Markedsdagen, så skriv til Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag, hvor vi sammen gør en forskel.
Generalforsamling i ADRA Danmark
ADRA Danmark indkalder til ordinær generalforsamling torsdag den 14. maj 2026 kl. 16.00-17.30 på Himmerlandsgården . Generalforsamlingen er åben for alle. ADRA-delegerede udpeget af menighederne samt medlemmer af ADRA har stemmeret ved forudgående tilmelding.
Menighederne mindes om at udpege ADRA delegerede. En samlet liste over menighedens delegerede sendes senest den 9. april til Kristian Shaw-Mathiassen på krisha@adra.dk
Tiende
–
tillid, frihed
og fælles ansvar
Som økonomichef i Adventistkirken Danmark
møder jeg jævnligt både unge og voksne, der oplever tiende som noget uklart, følsomt eller måske ligefrem forældet. Det tager jeg alvorligt. For tiende giver kun mening, hvis vi forstår, hvad det er – og hvad det ikke er.
Tekst: Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken Danmark
Illustration: iStock
Hvad tiende ikke er
Noget af det første, jeg ofte siger, er dette: Tiende er ikke et krav for at høre til. Det er ikke en betaling for fællesskabet, og det er ikke en adgangsbillet til menigheden. Man bliver hverken mere eller mindre adventist af at give. Vores fællesskab bygger på troen på Gud, på relationer og på engagement, ikke på økonomi. Hvis tiende opleves som et kontingent, har vi ikke været tydelige nok.
Vi lever i en tid, hvor næsten alt fungerer som abonnementer og medlemsskaber. Derfor forstår jeg godt, hvis tiende kan føles som endnu en regning. Men tiende fungerer grundlæggende anderledes. Et kontingent betaler man for at få adgang til noget eller for at opnå særlige fordele.
Tiende giver ingen rettigheder.
I den bibelske forståelse handler tiende om tillid – om frivilligt at vælge at sætte Gud først med det, man har fået betroet.
Tiende som et personligt valg
Bibelen beskriver tiende som noget, der tilhører Gud. I Malakias’ Bog kaldes den ”hellig“ og knyttes til tilliden mellem Gud og mennesker. I Det Nye Testamente understreger Jesus, at tro ikke kun handler om ord, men om konkrete valg i hverdagen.
For adventister er tiende derfor ikke først og fremmest en økonomisk ordning, men et åndeligt princip: en måde at anerkende
Gud som giver og ejer.
Jeg insisterer på, at tiende ikke er en pligt i juridisk forstand, men et personligt valg. Et valg, der udspringer af tro og overbevisning, ikke af tradition eller pres. For mange unge giver tiende først mening, når de opdager, at det ikke handler om tvang eller regler, men om retning. Om hvilke værdier, man ønsker, skal forme ens liv. Tro bliver konkret, når den også får betydning for de valg, vi træffer i hverdagen, herunder også de økonomiske. Frihed fylder meget i samtaler med unge i dag. Derfor siger jeg det tydeligt: Tiende er frivilligt. Ingen kontrollerer den enkelte. Ingen presser. Ingen holder regnskab over et menneskes tro. Samtidig har jeg gennem årene mødt mange, der fortæller, at tiende har givet dem en form for frihed. Når man bevidst vælger at give, tager man aktiv stil -
ling til sin økonomi i stedet for blot at lade forbrug og vaner styre. Man sætter retning. Man beslutter, hvad der skal have førstepladsen i ens liv.
Tiende får kirken til at fungere
Samtidig er det vigtigt at være ærlig om, hvad kirken bruger penge på. Mission, fællesskab og organisation kræver ressourcer. Tiende gør det muligt for kirken at fungere ikke bare lokalt, men som et fællesskab på tværs af byer, generationer og lande. Når mange giver lidt, bliver der plads til præster, ungdomsarbejde, undervisning, menighedsudvikling og mission. Det betyder noget for mig, at kirkens arbejde ikke afhænger af enkelte stærke bidragsydere, men bæres i fællesskab.
I Adventistkirken fordeles tienden ikke kun lokalt. Den deles nationalt og i en meget lille grad også internationalt. Det betyder, at midlerne ikke kun bliver dér, hvor der i forvejen er mest, men også støtter områder, hvor behovet eller potentialet er størst. På den måde bliver tiende et konkret udtryk for solidaritet og fælles ansvar. Vi er ikke isolerede menigheder, men en del af et større fællesskab.
Tiende er ikke bare økonomi
Som økonomichef ser jeg naturligvis tal og budgetter. Men jeg ser også det, tallene repræsenterer: relationer, fællesskaber og mennesker. Jeg ser unge, der finder retning i deres tro. Jeg ser familier, der får støtte i svære perioder. Jeg ser menigheder, der vokser i engagement. Økonomi i kirken er aldrig bare økonomi, men forvaltning af muligheder.
Det betyder også, at gennemsigtighed og ansvarlighed er afgørende. Tillid forudsætter åbenhed.
Når mennesker vælger at give, skal de kunne have tillid til, at midlerne forvaltes ordentligt og i overensstemmelse med kirkens værdier og mission. Det er et ansvar, vi tager alvorligt.
For nogle starter det småt. For andre tager det tid. Og det er helt i orden. Tro og forvaltning vokser i takt med livserfaring, ansvar og modenhed. Tiende er ikke et mål i sig selv, men et redskab, der kan hjælpe troen med at blive konkret i hverdagen. Det er en øvelse i tillid og i at slippe forestillingen om, at alt afhænger af os selv.
Tiende som en retning
Mit ønske er, at vi som kirke tør tale åbent om økonomi uden pres og uden skam. At vi giver plads til spørgsmål, ærlighed og forskellige tempoer. For spørgsmål er ikke tegn på svag tro, de er tegn på engagement. Når forståelsen er på plads, kan engagement og ejerskab vokse naturligt. Ikke af pligt, men af overbevisning.
Tiende handler i sidste ende ikke om procent, men om prioritet. Ikke om kontrol, men om tillid. Ikke om betaling, men om deltagelse i noget større end os selv.
Når vi giver, siger vi med vores handlinger, at vi ønsker at være med til at bære kirkens mission lokalt, nationalt og globalt.
Og det er måske den vigtigste pointe: Tiende er ikke en regning. Det er en retning.
eller
Iden danske autoriserede bibel fra 1992 står der i Josvabogen 5,6: ”For i fyrre år vandrede israelitterne i ørkenen, indtil alle de krigere, der var draget ud af Egypten, var omkommet.“ I New King James Version Bible fra 1999 er samme vers oversat som følger: “For the children of Israel walked forty years in the wilderness, till all the people who were men of war, who came out of Egypt were consumed.“ Oversat til dansk lyder det således: For i fyrre år vandrede israelitterne i vildmarken, indtil alle de krigere, der var draget ud af Egypten, var omkommet. Den eneste forskel mellem de to tekster er ordene ”ørkenen“ eller ”vildmarken“. Nogle bibeloversættelser bruger med andre ord ørken, og andre bruger vildmark. Hvad er korrekt?
Ordet ørken eller vildmark kommer fra det hebraiske ord midbar, og det findes 272 gange i Det Gamle Testamente.
Hvorfor er der to forskellige oversættelser af ordet midbar ?
Tekst: Tony Butenko
Foto: iStockphoto.com
Hvad er forskellen?
Ordet ørken defineres ifølge internettet således: ”Ørken er et område på Jorden, der modtager meget lidt nedbør (under 250 mm om året), hvor fordampningen er større end nedbøren, hvilket resulterer i knap vegetation, store temperatudsvinger og et landskab domineret af sand, klipper eller sne som f.eks. polarørkenen Antarktis.“
”Vildmark betyder et område, der er vildt, uberørt og ikke væsentlig påvirket af mennesker (ødemark).
Dvs. det er dækket af græs, buske og skov.“
Problemet med oversættelsen af ordet midbar på hebraisk handler om de teologer, som har oversat Bibelen. De sidder i deres kontorer og analyserer teksten om israelitternes 40 års ørkenvandring. De kigger på, hvordan det geografiske område i den sydlige del af Israel er i dag og tager beslutning om, at det er ørken. De beslutter, at når det er ørken i dag, så har det nok været ørken flere tusinde år tilbage.
Problemet med den tanke er, at dengang, Israel kom ud af Egypten, var de 603.550 mænd foruden kvinder og børn. Vi taler om 1½ -2 million mennesker (4 Mos 1,45-46). Derudover var der en stor mængde
Når vi læser ordet ”ørken“ i den danske bibel, så lad os bruge vores fornuft – en million kvæg kunne ikke spise sand hele tiden...
kvæg som tyre, køer, får og æsler (2 Mos 12,38). Der var også en stor og broget flok, som fulgte med dem. I Danmark bor der ca. 6 millioner mennesker, og der findes ca. 3,5 millioner kvæg. Befolkningen i Israel var altså en tredjedel af befolkningen i Danmark. Derfor måtte der være mindst 1 million kvæg. Hvor fik disse dyr græs under fyrre års vandring? De spiste ikke sand, vel?
Var det ørken?
Nu skal du høre! Arkæologer har fundet ud af, at det land, som ligger syd for Jerusalem, tilhørte Judas stamme, og det var græsland. I den sydlige del af Judas stamme var det et land, der hed Negeb på hebraisk og udtales som Negev (Jos 15,1). Det landområde, som ved lodkastningen tilfaldt judæernes stamme, slægt for slægt, strakte sig fra grænsen til Edom og helt ned til Sins ørken/vildmark længst mod syd.
”Nelson Gluek fandt i 1952 hundrede steder i Negeb (Sydlandet), som beviste, at i området boede mange mennesker. En stor mængde af disse bebyggelser blev fundet på den store trafikerede rute mellem Egypten og den nordlige del af Palæstina. Da Abra -
ham rejste gennem Negeb (Sydlandet) til Egypten flere gange (1 Mos 12,9-13,1), fandt han flere storbyer og landområder, hvor hans kvæg kunne spise græs. Disse beboede byer og landområder forsvandt med tiden“ (George Author Buttrick, Ed., The Interpreter’s Dictionary of the Bible, Vol. 3. (Nashville: Abingdon Press, 1962) 531.532).
Der var mange byer i den vildmark, hvor israelitterne havde vandret i 40 år. Læs for eksempel Josvabogen 15,61-62: ”I Ørkenen: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka, Nibshan, Ir-ha-Mela og En Gedi, i alt seks byer med tilhørende landsbyer.“ Eller læs Esajas’ Bog 42,11: ”Ørkenen og dens byer skal løfte røsten, lejrene, hvor Kedar bor; Selas beboere skal juble, fra bjergenes toppe skal de råbe.“
Når vi derfor læser ordet ”ørken“ i den danske bibel, så lad os bruge vores fornuft – en million kvæg kunne ikke spise sand hele tiden og få ondt i halsen! Næste gang du hører en prædikant eller lægprædikant tale om ørkenvandring fra talerstolen, så stands ham og sig, at vi skal holde os til Guds ord i det originale sprog, fordi det er det, vi har lært at holde fast i som adventister.
Jeg hedder Gry og er sygeplejerske. Jeg er vokset op i Danmark, men i september 2003 rejste jeg til Tchad på en enkeltbillet.
Missionær i Tchad
Tekst og foto: Gry Andersen
Jeg havde før været i udlandet og tit været ærgerlig over at skulle rejse tilbage til Danmark, når tiden var gået, så nu var jeg klar til at blive, indtil jeg følte, det var nok. Det blev det egentlig aldrig.
Hvorfor Tchad?
Grunden til, at det blev Tchad, var, at jeg gerne ville et sted hen, hvor der var mulighed for at gøre størst forskel. Jeg havde dog også lyst til at bo og arbejde i Tchad pga. nysgerrighed over, hvordan de lever og har det der, sammen med muligheden for at lære fransk, der sammen med arabisk er de officielle sprog i landet – foruden over 100 lokale stammesprog.
Det er ikke, fordi man ikke kan hjælpe mennesker i Danmark eller andre steder, hvor man er. Men jeg følte virkelig og meget konkret, at Gud kunne bruge mig i Tchad. Gud har noget at gøre for os allesammen. Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget!
På billedet herunder er et par tvillinger på 14 år. På billedet til venstre står jeg sammen med de to drenge, efter de er opereret.
Jeg vidste, jeg skulle ned til et lille hospital i bushen. Ingen strøm og vandforsyning udover en generator til operationsstuen og en lokal brønd.
Jeg havde hørt, at der skulle komme en amerikansk læge 4 måneder efter mig, men det lod jeg mig ikke afskrække af. Der fandtes ikke internet eller mobiltelefoner i hele landet.
James ankommer
Efter 4 måneder kom lægen James fra USA. Vi arbejdede sammen 12 timer i døgnet. Efter 1 år blev vi gift. De 20 år, vi endte med at bo og arbejde i Afrika, var meget intense. Der var altid en katastrofe eller et mirakel – ikke bare en kedelig og grå hverdag. Vi delte det mest dyrebare, vi har, med de lokale – vores tid og liv. Vi er blevet så beriget af det, og det er det bedste, vi nogensinde besluttede for os selv og vores familie, som ud over James og mig består af vores børn Miriam, Noah og Isak. Vi mistede en for tidligt født datter og en 6 måneder gammel søn i Tchad, som vi glæder os til at se igen. Sorg og savn af de kære, vi har mistet, er en øvelse i at være tålmodig. Når jeg er tålmodig, kan jeg bedre klare at savne dem.
En del bibelvers får også en anden betydning, når livet kommer i perspektiv.
”De lidelser vi skal igennem her og nu, regner jeg ikke for noget i sammenligning med den herlighed, som vi skal opleve engang.“
Romerbrevet 8,18
Forholdene for de lokale
Det er svært at forstå de forhold, befolkningen lever under. Jeg skal prøve at beskrive dem.
De fleste bor i lerhytter med strå -
tag. Luksus er, hvis man kan købe brændte mursten (som modsat lerhytten ikke opløses og falder sammen over ens familie i regntiden), og endnu mere luksus er et bliktag. De fleste lever af at dyrke jorden – ris, hirse og majs – i regntiden og så leve af det i tørketiden. Nogle har også en lille forretning eller geder og høns. Mange har ikke råd til at sende deres børn i skole, og hvis de har, er det ikke en garanti for, at de lærer noget. Lærerne sender alle elever videre til næste klassetrin, selv hvis de ikke kan læse, for det fremstiller læreren som en dårlig lærer, hvis mange elever dumper. På de fleste sygehuse er det som på markedet: Har du penge, så kan du få, og har du ingen, så må du gå. Og det giver vel egentlig mening, for hvordan skal sygehuset ellers betale for løn og nye materialer, hvis der ikke kommer penge i kassen?
Vi lavede en slags pantordning, hvor folk fx kunne aflevere deres cykel, som måske var 400 kr. værd – det var fx prisen for en lyskebrok operation. Så kunne folk komme og betale lidt efter lidt.
Det koster at blive opereret
Vi lod aldrig nogen dø, hvis de ikke kunne betale, så betalte vi hellere selv. Men ofte så vi, hvordan markedsmentaliteten herskede. Fx var der engang en højgravid kvinde, der kom, fordi barnets arm stak ud. Mens vi tog hende på operationsstuen, blev manden vist hen til kassereren for at betale de 2-300 kr. for et kejsersnit. Efter 15 min. var barnet ude, og jeg gik ud, mens moderen var ved at blive syet sammen. Jeg fik at vide, at manden havde sagt, at de ingen penge havde. Jeg fortalte det til James, og mens kvinden stadig var på operationsstuen, gik vi sammen ned mod huset for at få en lille pause. Manden kom løbende efter os og tigge17
de og bad desperat om, at vi ville gøre det rigtige og redde hans kone og barn fra at dø. James sagde: “Du kan komme og hente mig, når du har betalt“ og gik videre. Manden løb så hen og betalte hos kassereren med det samme. Da han kom hen til os igen med kvitteringen, sagde James: ”Dit barn og din kone har det godt, hun er allerede opereret.“
Så blev manden rigtig vred og sagde: ”Jeg er blevet snydt!“
Man kan sige, det viser lidt om, hvordan man kan være presset til at handle, når man måske er ægtemand med ti børn derhjemme, der også skal have mad, tøj, skolegang osv.
Et nyt hospital
Efter 7 år i Bere fik vi muligheden for at hjælpe med at åbne et nyt hospital i Tchad. Den lokale kirke havde i forvejen et hus, og nogle grupper ved Loma Linda Adventisthospital i Californien havde samlet penge ind. Vi var med til at få det bygget, samle udstyr ind og finde personale.
Vi flyttede selv dertil og endte med at bo der i 2 år.
Så var der en amerikansk kirurg, der kom, og vi fik mulighed for at komme videre. Hospitalet i Moundou får rigtig mange patienter fra borgerkrigen i Den Centralafrikanske republik, og de har kunnet bygge til med de midler de får. Patienterne får behandlingen betalt af den nødhjælpsorganisation, der er i det område. Den amerikanske kirurg holdt i to år, men nu er det lokale læger, der meget dygtigt driver det videre.
Det tredje hospital bliver bygget En af præsidentens 12 rådgivere havde et familiemedlem, der var blevet behandlet på et af adventisternes nu to hospitaler. Så han sagde: “Kom og byg et hospital i
den landsby, jeg kommer fra – oppe nord i Tchad, 150 km fra grænsen til Sudan. Jeg donerer den plads, I skal bruge.“
Så begyndte forberedelserne til at bygge hospitalet i Abougoudam. Det endte med at tage 7 år. Der skal jo samles penge, udstyr og findes personale.
Sådan ser det ud i dag: De modtager en stigende strøm af flygtninge fra Sudan, der bliver opsamlet af Læger Uden Grænser, som ikke selv har kapacitet til at operere de mange skudsår og benbrud. Der er også et offentligt hospital i nærheden, som er større, men der er ikke nok udstyr eller personale. Indtægten fra patienterne i Læger uden Grænser gør, at hospitalet har kunnet udvide. Det er mest nogle sygeplejersker, der har assisteret James til rigtig mange operationer, og de udfører nu selv operationerne.
At hjælpe er livsbekræftende
Det hjalp at tænke på evigheden. At vi længtes efter himlen sammen med de lokale, som vi nu har livslange venskaber med.
Men det er alligevel enormt overvældende at have så meget lidelse så tæt på så længe. Man bliver hele tiden mindet om, hvor skrøbeligt og flygtigt livet er – og det er faktisk enormt livsbekræftende. Faktisk kommer jeg til at forestille mig den dag i himlen, hvor vi ikke KAN lindre lidelse, fordi den er endt. Så det er nu, vi har chancen. Hvad mon vi vil fortryde mest – at vi hjalp for lidt, eller vi hjalp for meget?
Efter Tchad tog vi til Liberia i næsten fem år, men det er et helt andet kapitel.
Tiden kom for os til at rejse til Danmark, så børnene kan få en uddannelse og fortsætte med at demonstrere Guds kærlighed og være Guds hænder og fødder der, hvor Gud nu leder dem hen.
1. Vores ældste datter, Miriam, holder en patient på operationsbordet i hånden.
2. Dreng på 5 år får gipsen af og kan gå igen.
3. På besøg hos lokale venner.
Tekst: Sven Hagen Jensen / Illustration: iStock
Vi har i Viborg menighed en del flygtninge fra Congo, Rwanda og Burundi. Vi har også nogle, der kommer fra Uganda, Ghana og Sydsudan. Så det afrikanske islæt i vores menighed er dominerende med 80-85 % afrikanere i forsamlingen på en almindelig sabbat. På grund af de mange kinyarwanda talende (sproget i Rwanda og dele af DR Congo), som er kommet til landet inden for de sidste få år, har vi hver sabbat oversættelse fra dansk til kinyarwanda, og vice versa, når prædikenen er på kinyarwanda. Dette for at imødekomme de nye, der kæmper med at lære dansk. Menigheden betyder meget for dem – og det er en måde at fastholde dem i fællesskabet.
Der er forskel
Der er klart forskel mellem afrikansk og dansk kultur. Men der er lige så meget forskel mellem en ghaneser og en rwandeser som mellem en dansker og sydeuropæer. Så alle afrikanere bør ikke skæres over én kam. Men noget, de fleste afrikanere synes at have tilfælles, set med danske øjne: en anden fornemmelse af tid, et andet syn på at holde aftaler og en anden tilgang til økonomisk planlægning, og det kan give frustrationer – også i menigheds sammenhæng. Vi vil gerne se vores nye venner integreret i det danske samfund og i vores kirker. Og det vil de også gerne selv. Jeg har ikke hørt nogen
menighed
tale om at have deres egen immigrantmenighed. De vil gerne være menighed sammen med os etniske danskere. Men de er selvfølgelig også glade for de islæt, der hører deres kultur til, såsom at kunne synge på deres sprog indimellem (især korsang), give spontane takkegaver, når Gud har velsignet dem på en speciel måde, servere hjemlandets retter, som de holder af, etc. I et meningsfyldt fællesskab, hvor der er flere kulturer repræsenteret, må der gives plads til, at man får lov at bringe en del af sin kulturelle arv til fællesskabet, dog i erkendelse af, at vi er en dansk adventistkirke, der også skal kunne appellere til den danske befolkning.
Vi kan lære af hinanden
Nu kommer jeg til kernen i det, jeg gerne vil sige. Vi som danskere kan lære af afrikansk kultur, ikke mindst når det gælder mission.
Afrikanerne er generelt åbne om deres tro. Vi har gennem årene henvendt os til vildt fremmede ved at dele indbydelser ud og besøge med litteratur. Vi har holdt evangeliske møder og sundhedsforedrag. Vi bruger medierne for at skabe kontakt. Vores afrikanske venner tager rask væk deres studiekammerater, arbejdskolleger og venner med i kirke – og de tager dem med gang på gang.
For nylig kom to frivillige danskere i to biler med en enlig mor og hendes seks børn fra Hobro, for at de kunne komme i kirke. Der er ca.
40 km fra Hobro til Viborg. De havde hørt, at der var en kirke i Viborg, der tog imod congolesere og som oversatte til deres sprog. De var allesammen med til fællesspisning efter gudstjenesten, og vi havde en frugtbar samtale.
De frivillige ville sørge for, at familien kunne få rejsekort og selv tage til kirke fremover. Moderen og hendes børn er ikke adventister, men ønsker at komme i en kirke, hvor de føler sig velkomne. I Viborg menighed kommer adskillige afrikanske familier eller enkeltpersoner, som ikke er adventister. Der er mindst fire familier med børn, som kommer regelmæssigt. Tænk over potentialet med børnene. De kommer, fordi nogen tog dem med, og de følte sig set og velkomne.
Vigtigt at føle sig velkommen Lad mig nævne en familiefar og hans familie, som er katolikker. Han er blevet en fast bestanddel af koret. Han er den første, der møder op, når vi kalder på hjælp i kirken, eller vi skal hjælpe nogle med at flytte. Menigheden rakte ud til ham og hans familie – og nu føler han og hans hustru sig som en del af fællesskabet.
Vi kan lære af afrikanernes missionsånd. De er åbne om deres tro og tager deres nære kontakter med i kirke. Derved bliver hver sabbat et missionsevent i den lokale menighed. Og rammerne og prædikenen fokuserer på de gæster, der kommer.
anledninger i Grønland Guddommelige
Omgivet af majestætiske bjerge med havudsigt, der får hjertet til at søge Skaberen, har vores liv i Grønland siden 23. marts 2025 fortsat været en velsignelse. Et smukt land med smukke mennesker, og mindre end en måned efter vores ankomst havde vi privilegiet at møde Danmarks konge under hans besøg i Grønland.
Til søs
Dag for dag henvender vi os til Kongernes Konge for at vise os det arbejde, han har kaldet os til her. I løbet af de sidste næsten ti måneder har vi ved Guds nåde udviklet venskaber ikke kun i Nuuk, men også i andre bosættelser. Sidste sommer var vi heldige at være til søs i fyrre dage, sejle og besøge 25 bosættelser, der strakte sig helt til den fjerneste by, Siorapaluk.
Ombord på Juvel II-båden tog vi ikke kun ud i lokalsamfundene, men inviterede dem også ombord. Vi sang, spillede musik (saxofon, fløjte og violin), delte Ordet, bad med folket og gav bibler til dem, der havde brug for det. En ung mand tog imod Jesus som sin personlige frelser. Ombord på båden bad han om forbøn efter en dyb smerte og et traume gennem lang tid – det var tungt, da han fandt liget af sin ven, som tog sit eget liv (voldeligt selvmord). Vi havde privilegiet at bede sammen med ham. Vi har holdt kontakten med ham og hans familie siden.
Tekst og foto: Beryl og Joseph Nyamwange
Foto: Ken Wiedemann, iStockphoto
I fællesskab
I Nuuk er vi involveret i at levere morgenmad til hjemløse to gange om ugen. Her har vi samtaler, og vi øver vores grønlandske sprog. Vores sproghjælper, en dejlig ældre dame, er fortsat entusiastisk i at sikre, at vi lærer samtalegrønlandsk. Vi tager også grammatikundervisning fra LearnGreenlandic-skolen. Det varmer de lokale, når vi taler den smule grønlandsk, vi har lært.
Ved morgenmaden deler vi Guds ord med de hjemløse og synger og spiller også musik. En mand bad os om en engelsk bibel. Et par måneder senere kom han og sagde, at han var stoppet med at ryge og drikke. Vi har brugt noget tid sammen med at hjælpe ham med at lære noget engelsk. Disse venskaber er værdifulde og dyre bare.
Vi har også kendt til sorg. En af vores hjemløse venner døde for nylig af en hjerneblødning, og nogle kommer ind og ud af hospitalet på grund af hjerneblødninger og andre sygdomme.
Hjemme
Gud har også velsignet os med mennesker, der er interesserede i at studere Bibelen. I løbet af de sidste tretten uger har vi haft bibelstudier hjemme hos os hver sabbats morgen, og der kommer både voksne og børn. Under vores første bibelstudie i november 2025 brød en deltager i gruppen sammen i gråd. Senere på ugen inviterede vi hende hjem til middag. Ved middagsbordet forklarede hun, hvorfor hun havde grædt. ”Under bibelstudiet overbeviste Gud mig om min synd. Jeg var holdt op med at ryge, men på grund af et dødsfald i familien begyndte jeg igen. Så Gud talte til mig gennem studiet og bad mig om at stoppe med at leve hyklerisk. Jeg ved, at Han elsker mig.“ Denne ven er helt holdt op med at ryge og deltager regelmæssigt i bibelstudierne. En eftermiddag kom en blikkenslager, der for nylig var flyttet til Nuuk fra Ilullisat, hjem til os for at lave nogle reparationer. ”Jeg kan se, at du har flere kristne bøger og litteratur. Mødes I for at studere med nogen? Jeg ville elske at være med, men jeg arbejder om lørdagen.“ Siden da har blikkenslagerens tre drenge trofast deltaget i bibelstudierne hver uge.
For nylig besluttede en af vores bibelstudievenner at stoppe med at komme på grund af barndomstraumer og familiekonflikter. Vi gav os til at bede for ham og bede Herren sende sin Ånd for at give ham fred og helbredelse. Han kæmpede dybt med vredesudbrud, der ikke kun
ramte hans kone, men også deres små børn. Han er nu vendt tilbage til studiet.
Da vi studerede en bibeltekst (Sl 6, 1-3), sagde han: ”Jeg har kæmpet med vrede så længe. Jeg tror, det er en dæmon, der chikanerer mig. Det starter med varme på mit bryst, og før jeg ved af det, gør jeg folk ondt omkring mig. Jeg har ikke glæde i mit hjerte. Jeg er altid ked af det. Jeg beder Gud om at hjælpe mig med at bryde fri af denne smerte.“
Vi bad for denne mand, og da han bekendte sin synd, bekendte han samtidig, at Jesus Kristus er hans Herre og Frelser. Efter bønnen så vi straks en ny mand. Hans datter, som ofte er stille og nogle gange gemmer sig under vores bord, kom ud og løb hen til sin far, og åh, sikke et smukt far-kram og kærlighed, han viste hende. Vi er i ærefrygt over, hvad Gud gør for vores øjne. Da vi sad sammen for at spise, så vi hans humoristiske side. Var det den samme mand, der nogle gange gik væk midt i studiet for at tage hjem til sig selv og være alene? Gud har genoprettet hans glæde og fred og viser ham, hvordan han kan elske igen. Det er en mægtig Gud, vi tjener. Vi er også blevet inviteret ind i flere hjem for at synge og spise sammen. For nylig blev vi bedt om at synge til en begravelse for en mand, vi havde besøgt, før han gik bort. Gud fortsætter med at skabe flere muligheder for os, og vi priser Ham.
I jeres hjerter
Grønland og de vidunderlige mennesker, der bor her, har brug for jeres forbøn. Bed for vores ugentlige bibelstudier, så hjerter kan blive forvandlet. Bed for de mennesker, vi møder, og for sjælefred til de familier, der har mistet en af deres kære, uagtet om det er af naturlige årsager eller på grund af selvmord.
Himlen ligner et bølgende maleri med de smukkeste gule og røde nuancer, som danner rammen om den flotteste solnedgang, imens bananpalmernes store blade svajer i den svage brise. Cikadernes højlydte summen understreger, sammen med den høje luftfugtighed, at man er landet et tropisk sted. Alt dette blandes med lyden af børnelatter fra leg og spil i det høje græs og smeltes sammen til en symfoni af glæde. Og sådan kan 4 måneders ophold på et børnehjem i den nordligste del af Thailand beskrives.
4 måneder i den nordligste del af
Thailand
Et ophold med mod, glæde og mening
TILBAGE I OKTOBER 2024 rejste Emma Falk og jeg til pigebørnehjemmet KGS (Keep Girls Safe), som er et af ADRA Thailands projekter. Det har til formål at sikre et sikkert miljø og hjem for piger, som desværre er i risiko for at blive ofre for human trafficking (menneskehandel, red.). Derudover hjælper projektet også til at give uddannelsesmuligheder for pigerne, som kan være i risiko for at droppe ud af skolen af forskellige årsager.
omsorg behøver nemlig ikke at have et verbalt sprog.
Glæden ved at give
Derudover stablede Emma og jeg også en indsamling på benene, som resulterede i, at der blev råd til en renovering af børnehjemmet, en ny trampolin, en vaskemaskine, alt inden for kategorien sportsudstyr og en masse kreating, herunder massevis af perler.
1+2. Der blev også tid til at opleve nogle af Thailands seværdigheder og den smukke natur
3. I december måned introducerede vi pigerne til at klippe julehjerter. Det var et hit!
4. Emma og jeg deler ting ud til pigerne. Glæden hos dem ville ingen ende tage
5. Hver dag blev bl.a. brugt på mange timers dans.
Vores opgave
Vores primære opgave fra starten som frivillige var at undervise pigerne i engelsk, men vi blev hurtigt til deres legetanter, når de fik fri fra en lang skoledag. Til at starte med var pigerne meget generte og meget påpasselige med at omgås med os, men som ugerne gik, blev der fuldstændig lavet om på dette. Hver dag blev vi mødt med store gruppekram, når de kom spænende hjem fra skolebussen, og deres huslige pligter blev hurtigt klaret, så de kunne tilbringe resten af dagen sammen med os. Det var fantastisk at se, hvilken udvikling pigerne gik igennem, og hvordan de med tiden udviklede en så stor tiltro og tillid til os, selvom der var en sprogbarriere. Sprogbarrieren forhindrede dog ikke mange timers grin, da vi kommunikerede igennem fagter og adskillige lege. Det var alt fra boldspil i haven, kreative aktiviteter indenfor og at spille musik sammen, til at hjælpe dem med deres daglige gøremål på børnehjemmet –at grine sammen, vise næstekærlighed og
At se hvilken glæde, det skabte blandt pigerne, og med en bevidsthed om de udviklingsmuligheder, de nu har, gør os så inderligt glade, og det var netop formålet med at påbegynde en indsamling. Aldrig før har vi set børn blive så glade for ting, som vi her herhjemme tager for givet, hvilket også satte vores eget liv i perspektiv.
Deres reaktioner på de indsamlede midler gør os varme om hjertet, og det er fantastisk at vide, hvilken forskel vi har kunnet gøre for pigerne, ikke kun med de materielle ting, men vigtigst af alt, at vi har været nogle af deres rollemodeller. At vi har været nogle mennesker i deres liv, som de havde tiltro til og følte sig trygge ved, og at vi bidrog til, at de følte sig set og hørt.
Det er magisk at opleve glæden ved at kunne være noget for andre mennesker og gøre en forskel ved blot ens tilstedeværelse. Månederne gik hurtigt, og før vi så os om, skulle vi atter videre ud på nye eventyr. Det var en fantastisk oplevelse at være noget for pigerne, og det er noget, som vi aldrig kommer til at tage for givet. Oplevelserne og pigerne vil altid have en helt speciel plads i vores hjerter.
Tekst og foto: Anna Øster bor i Aarhus og arbejder som ”et år for Herren“ i SABUS.
Ny hverdag på Vejlefjordskolen
Med lukningen af gymnasiet har vi i efteråret kunnet koncentrere kræfterne om de tilbageværende afdelinger, og i både vuggestue og børnehave og grundskole har vi set en tilvækst af børn. For grundskolen udvides der endda til næste skoleår med en parallel syvende klasse med særligt fokus på ordblinde. Vi glæder os over en livlig og aktiv skolehverdag midt i naturen, ned til fjorden, hvor udelivet er en naturlig del af undervisningen.
Efterskolen
Tekst: Thomas Müller, skoleleder på Vejlefjordskolen, og Lily Sakata, studentermissionær.
Foto: Lily Sakata
Også i efterskolen er der sket meget dette skoleår. Der er kommet mere struktur i hverdagen med faste andagter og en fælles samling for hele skolen i kirken om torsdagen. Som beskrevet i sidste Adventnyt har vi adventist-volontører fra udlandet, der kommer som studentermissionærer og laver relationelt arbejde med de godt 100 ele -
ver, vi har i 9. og 10. klasse. På daglig basis får volontørerne anledninger til samtaler med de unge, og vi oplever en stor nysgerrighed og åbenhed om også at tale om eksistentielle spørgsmål og en interesse i at høre om troen.
Adventistunge i efterskolen?
Det glæder mig, at der allerede er en lille håndfuld elever fra Adventistkirkens bagland, der har skrevet deres børn op til efterskolen næste år. Men der er plads til og brug for flere. Det vil give os mulighed for at udvide de kirkelige aktiviteter, der allerede foregår i løbet af ugen med bibelstudier og bøn.
Har du et barn, der skal i 9. eller 10. klasse, afhænger skolepengene af forældreindkomsten, og på skolens hjemmeside kan man se, hvad et efterskoleophold koster. Skolen har stadig en elevfond, hvor vi har mulighed for at hjælpe, så hvis det er et økonomisk problem, at du ikke kan sende dit barn til Vejlefjord, så tag kontakt med mig og lad os se, hvad vi kan gøre.
I det følgende har vores studentermissionær fra Californien skrevet nogle refleksioner over beslutningen om at komme til Danmark og arbejde på Vejlefjordskolen. Jeg betragter det som et sandt privilegium at få lov til at arbejde sammen med så dedikerede unge mennesker, der giver et år af deres liv til kirkens arbejde.
Lily Sakata er 22 år og har læst tre år til sygeplejerske og skal til august tilbage til Southern Adventist University i Tennessee, USA, og tage det sidste år. Hun har skrevet lidt om sig selv og beslutningen om at tage til Vejlefjord:
”Hvor var det nu, du skulle hen?“
Det var uden tvivl det mest almindelige spørgsmål, jeg blev stillet inden min ankomst til Vejlefjordskolen. Det var endda et
spørgsmål, jeg stillede mig selv i månederne op til min afrejse. Alligevel er jeg forbløffet og dybt taknemmelig over hver eneste dag at blive mindet om, at det 16-bogstavsord, jeg knap nok kunne udtale, nu er blevet mere end et ord, et navn eller blot et sted; det er blevet et hjem.
Efter næsten otte måneder med at bo side om side med et nyt fællesskab i et fremmed land – hvor jeg ofte har grebet mig selv i at søge stabilitet i de ting, jeg genkender – har min forståelse af, hvad et “hjem“ i virkeligheden er, ændret sig radikalt til det bedre.
Hvad et hjem er
Et hjem defineres ikke af genkendeligheden i håndgribelige ting eller af min egen forestilling om, hvordan et hjem bør føles, lyde eller se ud. Så klichéfyldt som det end måtte lyde – og føles at skrive – er hjem ikke et sted. Hjem er den atmosfære af tryghed, man oplever, når man lever sammen med mennesker, der elsker én betingelsesløst:
• Et sted, hvor en markant sprogbarriere ikke forhindrer dig i at mærke og vide, at du er værdsat – at du hører til.
• Et sted, hvor din frygt og dit ubehag kommer frem på nye måder, men hvor du bliver mødt med nåde og tålmodighed.
• Et sted, hvor selv de mest hverdagsagtige aktiviteter skaber følelser af taknemmelighed og en dyb, beroligende fornemmelse af rytme.
For at være helt ærlig var der mange nætter, hvor jeg lå vågen og spekulerede på, hvorfor jeg havde valgt at bruge et år af mit liv i et land, jeg aldrig før havde besøgt, omgivet af fuldstændig fremmede mennesker. Men jeg tror, det er netop dét, der er skønheden i det hele: Når det ukendte bliver langt mere betydningsfuldt og meningsfuldt, end man nogensinde kunne have forestillet sig. Når fremmede bliver til familie. Når et hjerte, der før var præget af nysgerrighed og en naturlig portion ængstelse, nu er fyldt af taknemmelighed og varme følelser for mit nye hjem.
Kærligheden giver
Selvom jeg stadig fra tid til anden støder på nye for mer for det ukendte, har Jesus fortsat mindet mig om, at ”hjem“ – ifølge ham – ganske enkelt kan genkendes på den kærlighed, som han har skabt os til at dele og erfare, uanset nationalitet, kultur eller sprog. Det er næsten, som om vi alle vandrer gennem livet med et guddommeligt kompas i hjertet –ét, der er designet til at genkende “hjem“, uanset hvor vi befinder os.
Da jeg traf beslutningen om at blive studentermissionær, vidste jeg med hele mit væsen, at jeg havde SÅ meget kærlighed at give. Alligevel kunne intet have forberedt mig på, hvor meget kærlighed jeg selv ville modtage. Jeg har mange at takke for, hvor smuk min tid her på Vejlefjordskolen har været, men jeg vil for altid rette min lovprisning og taknemmelighed mod den mest kærlige missionær, jeg nogensinde har kendt.
”Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør“ (Præd 3,11).
– en dag for dig, som har et hjerte for børn og unge
Har du et hjerte for børn og unge? Har du lyst til at gøre en forskel – eller er du bare nysgerrig på, hvad SABUS egentlig er og kan? Så er denne dag for dig.
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen
Foto: Linea Christiansen
Søndag den 19. april inviterer vi til Børn-, Unge- og Spejderdag og repræsentantskab. Og du er personligt inviteret. Ja, også selvom du ikke allerede er engageret i en lokalforening. Måske går du med en tanke om at starte noget? Måske vil du gerne bakke op. Måske vil du bare høre, hvad der rører sig. Måske har du gode ideer? Du er velkommen!
SABUS er vores alle sammens forening. Det er ikke “dem deroppe“. Det er os. Det er dig. Det er alle os, der brænder for at give børn og unge gode fællesskaber, stærke værdier og trygge rammer. Foreningen lever gennem det lokale engagement –gennem mennesker, der tager ansvar, får ideer og tør drømme. På denne dag får du mulighed for at høre, hvad der sker rundt omkring i landet. Du møder andre, der står med de samme glæder og udfordringer som dig. Du får inspiration, konkrete idéer og nye perspektiver. Og måske finder du ud af, at du slet ikke står alene.
Adventistkirken har arbejdet seriøst med strategien for den kommende periode, og den har SABUS også være med til at udforme. Men det handler ikke bare om fine ord. Det handler om din virkelighed. Hvordan kan visionen give mening hos jer? Hvad kan styrke jeres lokale arbejde? Hvad drømmer du om at se ske? Måske handler det endda slet ikke om at gøre noget anderledes? Måske er I allerede i gang med de gode fællesskaber, som så kan blive til inspiration for andre foreninger i landet?
Du får mulighed for at byde ind. For at dele det, du allerede gør. For at påvirke den retning, vi sætter sammen. For sammen står vi stærkere. Når vi deler ideer og erfaringer, vokser både modet og mulighederne.
Om eftermiddagen afholder vi repræsentantskab. Her kan du være med til at præge beslutningerne, høre formandens beretning og få indblik i arbejdet bag kulissen. SABUS er ikke et lukket fællesskab – det er en åben bevægelse, hvor din stemme betyder noget.
Det er en gratis dag. En dag med inspiration, fællesskab og konkret retning. En dag, hvor du kan mærke, at du er en del af noget større.
Så jeg vil spørge dig: Hvad vil du med SABUS?
Kom og vær med. Tag en ven med! For i fællesskabet styrker vi hinanden. Vi glæder os til at se dig!
Kaldet til fællesskab – og finde sin plads
Når Gud kalder os til fællesskab, gør han det aldrig halvt. Jeg kom som ny, uden erfaring med TeenCamp og uden at kende nogle af de andre unge. Men jeg kom med et ja, og Gud gjorde resten.
Tekst: Siv Hanmer / Foto: Maysie Keye
Det var fredag den 6. februar om eftermiddagen, og mens resten af landet gjorde klar til snestorm, satte en flok unge kurs mod Vejlefjordskolen. Sneen dalede tæt, og jeg sad i bilen med en knude i maven. Jeg har aldrig været på TeenCamp, og jeg kendte ingen af dem, der skulle være med den her weekend. Og jeg anede ikke, hvad jeg kunne bidrage med. Men min vandring med Jesus det sidste år har gjort mig modi -
gere, og derfor sagde jeg ja, også selvom det føltes skræmmende. Allerede første aften blev jeg mødt af varme smil, latter og lovsang, som fyldte rummet. Weekenden handlede selvfølgelig om at planlægge TeenCamp, og den første aften delte vi ideer, drømme og visioner for årets TeenCamp. At campen kan blive et sted, hvor teenagerne møder Jesus og hinanden på en ægte måde. Lørdag blev en mere konkret dag, hvor vi gennemgik tidligere års planer og tilpassede dem, så det passede til den retning, vi ønsker for årets camp. Vi fik planlagt meget mere, end jeg havde forestillet mig, og vi fik organiseret os i grupper, så arbejdet kan fortsætte. Men midt i alt det praktiske fandt vi tid til leg. Sneen lå tykt, og vi kunne ikke lade være. Der blev kælket ned ad bakkerne, så latteren rungede helt ned
til fjorden. Nogle rullede kæmpe snebolde, mens andre sigtede på mål, og pludselig var vi ikke længere en gruppe af fremmede, vi var et fællesskab.
Indendørs fortsatte fællesskabet: Lovsang, andagt og samtaler gjorde weekenden til mere end et planlægningsmøde. Nogle kom med grin, der kunne fylde et helt rum. Andre med musik og sang, der gav gåsehud. Nogle med struktur og overblik. Andre med evner til at lave mad eller det at skabe rum til at spille. Og midt i det hele opdagede jeg, at der også var plads til mig. Det blev et sted, hvor vi blev udrustet, ikke kun til TeenCamp, men til at være unge i Guds tjeneste. Jeg tog hjem med følelsen af at høre til og et håb om, at endnu flere vil være med i arbejdet frem mod sommerens TeenCamp.
Spejderliv
Vi sidder i februars vinterkulde og drømmer om forårets og sommerens eventyr. Det kan være svært at forestille sig, hvordan alting vil komme til at se ud i praksis. For der er så meget, der er påvirket af vejr og vind, og selvom vi forestiller os, at der er varmere temperaturer i vente, så er det ikke til at sige helt præcist, hvad der bliver virkeligheden i april. Her venter der os et vildt eventyr med roverne i den storslåede natur i Vestjylland, der på alle måder er et friluftslivsparadis med store vidder og masser af dyreliv.
I år glæder vi os til at tage hul på et tema om vikingetiden i vores aktiviteter på forårsteltturene og den store spejderlejr til sommer.
Der er så meget ved vikingernes måde at leve på, som appellerer til spejderliv og spejdertraditioner med mad over bål og kreativitet gennem håndarbejde og håndværk. Og så giver temaet os en glimrende anledning til at indføre kristendommen og fortælle om det fantastiske ved den stærke Kristus, der er den eneste redning fra det ragnarok, som alle vikinger frygter. Mens forårets og sommerens aktiviteter så småt be -
gynder at tage form, er der masser af liv rundt om i troppene, hvor store og små deltager i aktiviteter ugentligt eller en gang om måneden. Uanset hvilken frekvens spejderlivet følger, så er det noget helt særligt, når man mødes – ofte med masser af frisk luft og gåpåmod på programmet. Og det er altid et stort øjeblik, når man som spejderleder oplever børnenes begejstring over en ny ting, de kan mestre, og de ser de muligheder, der pludselig åbner sig for dem. At få lov til at åbne deres øjne for verden og give dem en sund ballast med i livet er noget af det, der driver spejderlederne til at fortsætte sæson efter sæson.
Det er noget helt særligt ved spejderarbejdet, at det er for børn og unge i alle aldre. Man kan nemlig ikke blive for gammel til spejderlivet, så længe man har lyst til at give en hånd med og hygge om de yngste deltagere. Og der er nok at tage fat på, når den store kabale skal gå op med frivillige kræfter, der skal hjælpe med bl.a. madudlevering, musik, underholdning, terræntur og aktiviteter med spejderne.
Drømmer du om, at du selv eller nogen, du kender, skal opleve nogle af disse eventyr med spejderne i år, så tøv ikke med at henvende dig og hør om mulighederne for at være med.
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Linea Christiansen
Nytår med Gud Se mere på
Tekst og foto: Nicklas Risager
Vi er en bibelstudiegruppe af unge mennesker, der tænkte, at det kunne være hyggeligt at holde nytår sammen og starte det nye år med Gud. Men hvordan gør man så det? Først var det vigtigt at finde et sted, og der tænkte vi på Finderuphytten. Så spurgte vi pænt SABUS, om de ville være med til at støtte det, og det ville de gerne.
Så virkede alt jo ligetil, lige indtil vi fandt ud af, at det ville være frostvejr. Kulden er i sig selv ikke så slem, man skal bare bruge noget brænde, men problemet lå i, at man ikke kunne have åbent for vandet. Hvad gør man så? Jo, man tager ned til en brønd, fylder en masse vandspande, og så bruger man dem til at skylle ud i toilettet med.
På trods af udfordringerne havde vi en fantastisk tur. Vi startede vores dage med “TAG tid“, som handler om at tage Tid Alene med Gud (deraf TAG). Vi havde nogle hyggelige fælles bibelstudier og en lovsangs-karaoke.
Det var helt fantastisk at starte det nye år med Gud i fokus sammen med gode venner, og hvis der er andre unge, der tænker, at det kunne være hyggeligt at lave noget lignende, så vil jeg kraftigt anbefale, at man tager kontakt til Jadanna, som er vores ungdomsleder, for hun var rigtig god til at hjælpe os med at få det hele til at køre. Jeg håber, at mange andre unge vil bruge den her mulighed til at få noget tid med hinanden og Gud.
Ballerup•24.-26. april Finderup•1.-3. maj
Kandidat
i en moden alder
Ellen Olsen havde allerede som 15-årig ønsket om at læse klassiske sprog. Forældrene så gerne, at deres piger tog en uddannelse. Men det lå ikke lige for at gå på gymnasiet og videre til universitetet. Der skulle da også gå mange år og ad snoede omveje, inden Ellen Olsen fik sit ønske opfyldt, og som næsten 82-årig her for nogle måneder siden kunne afslutte sin uddannelse som cand. mag. i klassisk filologi med græsk og latin som hovedfag.
De unge år
Ellen er født og opvokset på Næstvedkanten. En lærer prøvede at få hende talt fra sin drøm og fik hende i stedet overtalt til at gå på Ankerhus Husholdningsseminarium ved Sorø for at uddanne sig til husholdningslærerinde. Her mødte hun Elly Rolandsen (f. Holm). Ellen lagde mærke til, at Elly holdt bordbøn, og Ellen, som var personlig kristen, foreslog da, at de læste Bibelen sammen. De kom til at tale om sabbatten, og Elly inviterede hende med til Soili og Daniel Holm, hvor hun oplevede en sabbat sammen med dem.
Det var en skøn oplevelse for hende, og hun blev hurtig overbevist om den bibelske hviledag. Hun var allerede blev døbt som baptist i 1971, men efter flere studier blev
hun optaget i Ringsted adventistmenighed den 9. december 1972. Hun fandt ud af, at Ankerhus ikke var stedet for hende, så hun afbrød uddannelsen før tiden. Hun havde hørt om Skodsborg Badesanatorium, og i 1973 stillede hun hos direktøren og spurgte, om hun kunne få arbejde. Hun kom til at arbejde på kontoret og i receptionen.
På Skodsborg traf hun også Frede Olsen (1938-2023), og det blev kærlighed ved første blik og giftermål i 1974. Ellen kom til at arbejde på adventisternes bibelbrevskole i 5½ år (1974-1979). I 1978 flyttede de til Nutana, hvor Frede havde fået arbejde. Ellen syntes nu, at hun var klar til at fuldende sin uddannelse som husholdningslærer og læste ernæring og sundhedsøkonomi på Suhr i København fra 1980-1984. I 1985 gik
Tekst og foto: Sven Hagen Jensen, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt
turen så til ”Plejecentret Solbakken“ i Randers, hvor de begge fik arbejde, Ellen som køkkenleder og senere havde hun med rengøring at gøre.
Drømmen blev opfyldt
Den gamle drøm om at lære klassiske sprog blev vakt til live igen. I 1997 begyndte Ellen at læse teologi ved universitetet i Aarhus, hvor hebræisk var en del af pensummet. Men hun fandt sig ikke godt tilpas med den kritiske holdning til skabelsesberetningen og Bibelens inspiration, hun mødte hos lærere og klassekammerater. Så hun skiftede over til at studere de klassiske sprog, græsk og latin. Det var en lang proces, men som Ellen udtalte: ”Jeg lærer bedst ved at lære det grundigt, så det sidder fast.“ Og så lykkedes det da også med en kandidatgrad til sidst, om end i en moden alder.
Men for Ellen Olsen er det tjenesten i menigheden, der betyder mest. Hun husker tilbage, da Frede rejste ud som lægprædikant til de små menigheder, og hun tog sig af sabbatskolelektien. Efter at have boet på Djursland og i Oue i Himmerland sammen med Frede, er hun nu efter sin mands død flyttet til Viborg, hvor hun bor i en lejlighed fem minutters gang fra Adventistkirken.
I kirken har menigheden og gæster stor glæde af Ellens medvirken. Hun tænder for varmen om fredagen, så der er lunt i kirken til sabbatten. Som menighedssøster, sabbatskolelærer, violinist og besøgsven, m.m. deltager hun i menighedens aktiviteter og rækker ud til de enlige. Hun har et åbent hjem for unge og ældre og har ofte sabbatsgæster. Og idet jeg interviewer hende til denne artikel, sidder vi ved spisebordet i hendes lille hyggelige lejlighed.
Det er aldrig for sent at kaste sig over Cicero, Seneca, Lukas og Paulus og sammenligne tekster på originalsprogene. Ellen mener, at det har givet hende en god baggrund for bibelundervisning af andre. Og nu, da hendes kandidatprojekt er gennemført, er hun begyndt at tage undervisning i violin igen hos sin gamle musiklærer. Qui nihil audet, nihil lucrator. Hvo intet vover, intet vinder.
Medlemskab af Adventistkirkens Seniorforening
Hvordan bliver man medlem af Adventistkirkens
Seniorforening?
Det gør man ved at indbetale årskontingent til foreningens konto. Medlemskab koster kr. 250,- årligt per person og kr. 400,- for ægtepar.
Beløbet kan indbetales på én af følgende måder:
1 Til seniorforeningens konto i Danske Bank: 1551 0006902154
2 eller på MobilePay 74 73 54.
HUSK at angive navn og formål ved indbetalingen.
Ved medlemskab har vi brug for dine kontaktoplysninger, først og fremmest din adresse, men gerne også telefon og/ eller e-mail . Derudover har vi brug for din/jeres fødselsdato, men ikke andre personoplysninger. Disse oplysninger bedes du sende til seniorforeningens formand, Paul Birch Petersen: paulbirchpetersen@gmail.com
Medmindre man giver besked om det modsatte, vil man gennem Adventistkirkens Seniorforening også blive medlem af foreningen Danske Seniorer. Dette medlemskab giver mulige fordele som forskellige rabatter samt abonnement på tidsskriftet Seniorbladet. Forvent en vis ekspeditionstid fra registrering af medlemskab til modtagelsen af medlemskort og det første nummer af Seniorbladet. Ved at registrere sig som medlem giver man foreningen ret til at kontakte med orientering og reklamer for forskellige af foreningens arrangementer samt til årligt at opfordre til fornyelse af medlemskabet.
Medlemmernes oplysninger vil være tilgængelige for bestyrelsen mht. kontakt, men vil aldrig blive delt med andre uden medlemmets specifikke godkendelse. Medlemslister vil ikke være offentligt tilgængelige.
Hvert nummer af Adventnyt har to sider, som er redigeret specielt for seniorer. Vær også opmærksom på, at foreningen har en FaceBookside, hvor der bl.a. bliver gjort opmærksom på arrangementer – den bærer lidt endnu det tidligere navn: Foreningen for danske adventistseniorer.
Sommerstævne på Skogli – igen!
28. juli - 2. august 2026
Vi ved godt, at det er lidt usædvanligt, at den danske seniorforening arrange rer sommerstævnet i Norge. Her spiller økonomien ind. For både foreningen og for jer, der deltager, koster det langt mindre – også når rejsen regnes med.
Skogli Rehabiliteringssenter og Lillehammer er et fantastisk sted at være sammen, med dejlig vegetarisk mad, spændende udflugts muligheder – og så er der naturligvis det gode fællesskab med tidligere og nye venner, der er stævnets store trækplaster.
Som gæstetaler får vi besøg af AnneMay Müller, og Preben Jalving/HASDA vil bringe interessante glimt fra vores fælles norsk-danske adventisthi storie. Inden længe vil vi sende mere detaljerede oplysninger ud om programmet på stævnet.
Tilmelding og ophold
Skogli har plads til 80 deltagere. Vi disponerer over 12 dobbeltværelser, resten er enkeltværelser. Dobbeltværelser prioriteres for personer med behov for ekstra hjælp.
Fuld pris for stævne og ophold på Skogli vil være DKK 3.300, der fordeles på stævnepris pr. person DKK 1.000 og ophold på Skogli uanset værelsestype på DKK 2.300.
Nogle deltagere har familie eller gode venner i eller nær ved Lillehammer og vælger selv at sørge for logi. For døgnpriser ved overnatning eller dagspriser til Skogli for måltider, kontakt Paul for yderligere detaljer.
Tilmelding foregår ved indbetaling af depositum på DKK 400,- til: Bankkonto i Danske Bank: 1551 0006902154 – eller via MobilePay 74 73 54 – husk at angive formål.
Ved tilmelding oplys venligst dit ønske for overnatning til Paul Birch Petersen , enten ved at skrive til paulbirchpetersen@gmail.com eller ringe på +45 61 70 72 79.
Den resterende del af stævneafgiften indbetales til konto 1551 0006902154 eller på MobilePay inden 30. juni 2026.
DU ER ELSKET
af Line Nielsen
BOGANMELDELSE
Tekst: Jonas Jalving
Du er Elsket er en bog, som jeg oplever taler ind i den tid, vores unge står i lige nu. Vi ser en generation, der kæmper med identitet, selvværd og et konstant pres fra sociale medier og omgivelser. Derfor er budskabet om, at man allerede er elsket ubetinget og fuldt ud, vigtigt.
Line Nielsen skriver i et sprog, der er ærligt, genkendeligt og varmt. Hun forkynder ikke hen over hovedet på de unge, men møder dem i deres spørgsmål, deres tvivl og deres længsler. Det taler lige ind i det, jeg ønsker for vores ungdom – at de ikke må være bange for at stille spørgsmål. Samtidig gør det bogen både troværdig og tryg at læse. Den peger tydeligt på Guds kærlighed, men på en måde, der inviterer frem for at presse. Det er en vigtig kvalitet i mødet med unge, som måske står på tærsklen til troen eller forsøger at finde deres egen vej i den.
Jeg ser Du er Elsket som et stærkt redskab i vores menigheder og ungdomsarbejde. Den kan bruges til personlig andagt, i smågrupper, på lejre eller som gave til unge, der har brug for en påmindelse om deres værdi i Kristus. Den kan også være en god brobygger til samtaler mellem generationer om tro og liv. Brevet fra mormor, som man finder i starten af hvert afsnit, afspejler rigtig godt den samtale mellem generationer, som er så vigtig i kirken i dag.
For mig er bogen en kærkommen ressource til vores kirke. Den formidler evangeliets kerne på en måde, der er relevant, omsorgsfuld og håbefuld, og så minder den vores unge om det vigtigste af alt: Du ER elsket!
BOGANMELDELSE
USÆDVANLIGE BIBELHISTORIER
FOR UNGE OG GAMLE
af Maren Pitter Poulsen og Frederik Poulsen
Kilde: Bibelselskabet
Outsidere, vold og humor fylder i ny bog, der genfortæller glemte historier fra Bibelen. Hagar og Ismael bliver sendt ud i ørkenen. Abrahams førstefødte søn og hans mor må klare sig selv, efter at familien har valgt den yngre bror til. Det er en fortælling om afvisning, jalousi og overlevelse og én af de bibelhistorier, som ikke er blandt de mest kendte.
Netop sådanne fortællinger er omdrejningspunktet i Usædvanlige bibelhistorier, skrevet af sognepræst Maren Pitter Poulsen og universitetslektor Frederik Poulsen. Bogen genfortæller tyve bibelske historier, som sjældent finder vej til børnebibler, prædikener og undervisning, men som ifølge forfatterne åbner for en mere mangfoldig bibel.
Fortællingen om Hagar og Ismael rummer følelser, som mange kan spejle sig i i dag. Måske er man en del af en familie, hvor man oplever, at andre får mere plads end én selv.
En bibel med mange stemmer
Forfatterne har ikke ønsket at fremhæve ét bestemt gudsbillede, men at vise bredden i Bibelens fortællinger. Det gælder både i de voldsomme og de humoristiske fortællinger. I bogen møder man blandt andet den groteske historie om Ehud, der dræber fjendens konge, og den næsten komiske fortælling om drengen, der falder i søvn under Paulus’ lange prædiken og styrter ud af vinduet.
Overraskelsen er pointen
Står det virkelig i Bibelen? Netop den reaktion er ifølge forfatterne en vigtig del af bogens pointe. Når man bliver overrasket, åbner der sig noget nyt.
Hanna
Sabbatten den 3. januar dannede Herning menighed rammen om en glædelig begivenhed. Maija og Henrik Myrvold Jensen havde bragt deres Hanna for at lade hende velsigne i menighedens favn. Vi ønsker familien Guds rige velsignelse.
Allan Falk
Joy og Jonathan
Sabbatten den 31. januar var en festdag for Holbæk menighed, da Jonathan og Joy Mukuzimana blev døbt i Adventkirken i Roskilde.
Ariella
Sabbatten den 7. februar blev lille Ariella Nassali velsignet ved gudstjenesten i Viborg menighed. De lykkelige forældre, Peter og Sandra, bor i Aars, og er en del af fællesskabet i Viborg. Vi glæder os med dem og takker Gud for endnu et dejligt barn i vores børneglade menighed. Sven Hagen Jensen
Paul Birch Petersen Siv Hanmer
Fredag aften den 16. januar var der både glæde og fuldt hus i Østervrå Adventistkirke, da Siv Hanmer blev døbt. Kirken var rammen om en hyggelig aften for både familie, venner og menigheden, som var vidne til Sivs offentlige bekendelse til at ville have Jesus som Herre. Siv delte sit vidnesbyrd om, at hun ikke er opvokset i en kristen familie, men at hun har erfaret Guds godhed og er kommet til at elske Jesus for, hvad han har gjort for hende. Siv blev optaget i Østervrå menighed, som hun allerede er en aktiv del af, og vi ønsker hende Guds velsignelse og ledelse i tiden fremover.
Lasse Flinker
TILLYKKE
med den runde fødselsdag
Maj
Birger Nielsen, Faxe, 90 år 3/5
Sven Hagen Jensen, Højslev, 80 år 17/5
Edel Karen Neesgaard, Holte, 80 år 30/5
Thor-Harry Pettersen, Nærum, 75 år 12/5
Hanna Mirjam Sälke Olsen, Juelsminde, 75 år 17/5
Erik Reimers, København, 75 år 18/5
Karin E. Eskildsen, Vejle, 75 år 26/5
Kenneth McRae, Ringsted, 75 år 27/5
Bo Brandt Nielsen, Stouby, 70 år 1/5
Per Lønn-Christensen, København, 70 år 4/5
Lubica Nielsen, København, 70 år 20/5
Anne Mette Krøll Nielsen, Faxe Lade plads, 70 år 24/5
Juni
Harry Sættem, Haslev, 90 år 16/6
Birthe Bøghild Rudholm, Nærum, 85 år 10/6
Bodil Marie Sinding Johansen, Sunds, 85 år 21/6
Edith Karin Wiik, Kokkedal, 85 år 26/6
Nancy Jensen, Sønderborg, 80 år 11/6
Ilse Gullborg Lund, Viborg, 80 år 13/6
Gunnar Bødskov, Viborg, 80 år 16/6
Jette Karlsen Nielsen, Tårs, 75 år 11/6
Inger Falk, Allinge, 75 år 23/6
Peter Fejersen, Vedbæk, 70 år 12/6
Bibelen hver dag er en børnebibel skrevet af Beate Højlund. Bogen har 365 stykker, som dækker Bibelens hovedbegivenheder fra skabelsen til Johannes’ Åbenbaring. Beretningerne er fortalt i en rækkefølge, der gør det let at holde styr på den historiske sammenhæng mellem Bibelens bøger.
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv venligst besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Bagest i bogen findes et leksikon med små artikler om den kulturelle og historiske baggrund for bibelhistorierne.
Bogen har 352 sider. Pris kr. 229,adventist.dk/shop
Flemming Lundqvist Birch
Flemming Lundqvist Birch sov ind på Horsens sygehus den 20. januar og blev bisat fra Aarhus Adventistkirke den 29. januar. Han blev født i Trøjborg i Århus den 10. juli 1947. Hans familie flyttede meget, fra Aarhus over Fyn til Sjælland. Mens familien boede i Nyborg, blev Flemming den 14. april 1962 døbt i Odense af pastor Børge Larsen. Flemming forblev et livslangt og aktivt medlem af kirken.
Flemming blev udlært smed og maskinarbejder. I Adventistkirken i Roskilde traf han Bente, som gik i sygeplejen. Hun blev Flemmings store kærlighed og livsledsager. De blev viet af Bent Nielsen i Roskildekirken efteråret 1970.
Som mange nygifte flyttede Flemming og Bente først meget omkring, og en kort overgang var de bestyrerpar på ungdomsgården Kikhavn. Annita kom til i 1971, og Margit i 1974. I 1974 besluttede de sig for at rejse til Østjylland, hvor Flemming boede resten af sin tid.
Flemming var en årrække aktiv i Århus Adventkirke som menighedstjener og også nogle år som forstander. I 2014 blev han enkemand, da Bente døde efter et hårdt sygdomsforløb. De sidste år blev vanskelige. Han fik trøst og meget hjælp i venskabet med Berit, som havde været en god ven af Bente.
I det sidste år svigtede helbredet, og han havde vanskeligt ved at klare sig selv, men blev holdt oppe af sin kærlighed til familien. Flemming efterlader sig sine to døtre Annita og Margit, deres ægtefæller og børn, og overleves af sine to brødre, Allan og Paul.
Æret være Flemming Lundqvist Birchs minde.
Paul Birch Petersen
Gerda Møller
Gerda Møller sov ind i troen på sin frelser 5. februar 2026 på plejehjemmet i Østervrå i en alder af 96 år.
Gerda blev født i Vestbjerg den 7. oktober 1929 som datter af Mary og Jens Holger Jensen. Disse fik 5 børn sammen, hvoraf Gerda var næstældst og den sidst levende. Da Gerda var 9 år gammel, døde hendes mor. Gerdas far giftede sig med Dagmar og fik dermed 5 søskende mere - Mona, Lone, Henning, Lisbeth og Herman.
Gerdas forældre havde tilhørt frimissionen, men Dagmar var adventist, hvilket hendes far også blev. Gerda blev døbt i søen i Bryrup den 30. juni 1945 og tilsluttede sig Adventistkirken.
Gerda uddannede sig til fysioterapeut på Hultafors i Sverige og blev færdig i 1952. Samme år blev hun gift med Gunnar Møller. De endte med at bosætte sig i Østervrå, hvor Gunnar drev urmagerbutik. Gerda kunne ikke umiddelbart få godkendt sin svenske eksamen i Danmark, men arbejdede som sygehjælper på Hjørring sygehus i 27 år. Gerda og Gunnar nåede at være gift i 70 år og fejre jernbryllup, inden han døde i 2023. De fik sammen tre børn Lillian, Linda og Gert.
Udover sine 5 søskende og sine 3 børn efterlader hun sig 5 børnebørn og 8 oldebørn.
Gerda var gennem sit liv aktiv i menigheden, hvor hun ikke mindst ydede en stor indsats i mange år med nødhjælpsarbejdet i AHA. Da krigen på Balkan brød ud, åbnede hun sit hjem for folk, der manglede et sted at bo. Hendes omsorg for de svage og hendes gæstfrihed står tilbage som et stærkt vidnesbyrd. Nu hviler hun til opstandelsens morgen.
Æret være Gerda Møllers minde.
Lasse Bech
Ida Christine Maren Caroline Øster Christensen
Ida sov stille ind i sit hjem på Solbakken i Randers den 31. januar i en alder af 94 år. Hun blev født på Sjælland i Karibo ved Sorø den 8. januar 1932 og voksede op hos Ida og Jakob Øster, hvor hun var fjerde barn af en børneflok på otte. I barndommen boede de i Karibo, derefter Ringsted, senere i Skodsborg, for i 1942 at flytte til Randers, hvor hendes far blev praktiserende læge. I 1948 tog hun realeksamen. Senere kom hun på Vejlefjordskolen i missionsklasserne.
Det var her, hun mødte Sigvald Christensen, og de knyttede et livslangt følgeskab. Den 24. marts 1953 blev de gift i Randers. 70 år senere fejrede de jernbryllup efter at have virket for menigheden som præstepar flere steder i landet.
De fik to børn, Lisa og Lars, som var deres store glæde tillige med svigerbørn, børnebørn og oldebørn.
Ida var taknemmelig. Hun bestræbte sig på at gøre alt, hvad hun var i stand til. Hendes smil, varme og gæstfrihed var med til at gøre deres hjem til et hyggeligt sted at komme.
I en moden alder tog hun studentereksamen og lærereksamen, hvorefter hun var god og dygtig underviser på Århus Privatskole i ca. 14 år.
Som pensionister boede Ida og Sigvald i Silkeborg, indtil de flyttede på Solbakken. Livet blev sværere for Ida, da hun mistede Sigvald for 3 år siden, men hun kom trofast i kirken og til andagter på Solbakken.
Nu hviler hun, indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store opstandelsesdag.
Vi lyser fred over Ida Christensens minde.
John Pedersen
Kay Aage Jensen
Den 14. februar sov Kay Aage Jensen stille ind på Plejecentret Søndervang omgivet af sine fem børn. Kay Jensen blev født i Kølkær i 1934 som søn af Marius og Magda Jensen og som nevø til missionærerne Carl Jensen og Chr. J. Jensen, som tjente i henholdsvis Etiopien og Indien. Ud af en solid adventistfamilie udøvede han selv sin trofaste mission her i hjemlandet. Han blev døbt i 1949 af G.E. Westman i Nakskov. Kay fulgte i farens spor og uddannede sig til landmand. Hans virkefelt var primært i Sydsjælland med udgangspunkt fra Nordgården nær Haslev.
I 1962 blev han gift med Ruth Gamborg, og sammen virkede de for menigheden, folk i nærområdet og nødlidende i Rumænien. Kay var med til at gennemføre over 50 nødhjælpstransporter til dette østeuropæiske land.
Kay havde flere tillidsposter i Faxe og senere i Næstved menighed, hvor han bl.a. var forstander. Hjemmemissionen stod hans hjerte nær, og han var med til at lede flere til Kristus gennem besøg og bibelstudier.
Spejderarbejdet var et andet område, hvor han og Ruth hjalp til på det lokale plan og på lejrene gennem mange år. Nogle vil huske hans pariserhjul og vandcykel, som han konstruerede til glæde for spejderne. Kay var en ordets og bønnens mand, og satte et eksempel for andre ved sit stille, venlige og ydmyge væsen.
Han blev alene, da Ruth døde i 2013. Håbet om Kristi genkomst fyldte hans tanker, og han ventede med længsel på hjemlandet i Guds rige.
Æret være Kay Aage Jensens minde!
Sven Hagen Jensen
Iris Schantz
Iris Schantz sov ind på Søndervang i Faxe den 22. januar efter et langt og dramatisk liv og blev bisat fra Faxe Adventkirke den 28. januar.
Iris blev født i Tyskland den 6. august 1932. Hun kom som teenager til Danmark sammen med en søskendeflok på fem. I 1948 blev hun døbt af C.A. Larsen på Vejlefjordskolen. Her traf hun Børge Schantz, og de blev gift i 1952. Børge læste til prædikant, og Iris påtog sig den livsgerning at være sin mands støtte i hans kald.
Parret gjorde tjeneste i mange menigheder, og efter nogle år på Færøerne fik de et studieophold på Newbold. Derefter fulgte et kald til Sierra Leone i Vestafrika og senere til Nigeria under borgerkrigen. Forholdene gjorde, at Iris måtte efterlade sine drenge Steen og Kim i Danmark. Efter tjeneste i Danmark med ansvar for Nærum gik turen til Mellemøsten, først Beirut og senere Cypern efter den første af mange krige i Libanon.
Omkring 1980 tog Børge en Ph.D. i missionsstudier i Californien. Her færdiggjorde Iris en magistergrad i business, og da Børge fik et kald til at undervise på Newbold, oprettede Iris en School of Business på Newbold. Helen Pearson, en kollega fra Newbold, omtaler Iris som ”en bemærkelsesværdig kvinde, som mange vil huske med taknemmelighed“.
I 1996 flyttede de til Vemmedrup. I 2014 mistede Iris Børge og få år senere sin ældste søn Steen. Iris var dybt troende med en stærk følelse af loyalitet mod Guds kald. Hendes tjeneste var ægte og dybfølt, og hendes gerning satte uudslettelige spor. Hun efterlader sin søn Kim og svigerdatter Mette samt børnebørnene Christine og Casper.
Ære være Iris Schantz’ minde. Paul Birch Petersen
Ib Raalind
Ib Raalind, som blev døbt den 20. maj 1986 af Pastor Ernst Hansen i Horsens Adventistkirke, døde den 3. december 2025. Han havde sin bolig i Skt. Jørgens Gård i Horsens. Han blev født den 11. oktober 1965 i Dalby.
Trods en fødselsskade gennemførte han sin skolegang og blev uddannet bager. Han arbejdede hos en bager på Amager, men kom i dårligt selskab der. Ernst Hansen og hans hustru Lindy, som hele deres liv havde et varmt hjerte for dem, som havde problemer, tog imod ham, og han fik en række gode år hos dem i deres bolig i Ølsted.
Han fik senere sin egen bolig hos OK Fondens hjem i Søvind. Herfra kørte han ofte med Mille Krage til sabbatsmøde i Horsens. Ibs urne er blevet nedsat ved siden af sin mors på kirkegården i Dalby.
Æret være hans minde.
Tue Westing
TAK
for deltagelse, blomster og venlige ord til min mor, Iris Schantz s bisættelse fra Adventistkirken i Faxe den 28. januar 2026.
Kim Schantz
Vejlefjordskolen indbyder til ordinær generalforsamling
onsdag 22. april 2026 kl. 18.30-20.00
Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Generalforsamlingen på Vejlefjordskolen plejer at være en god anledning for skolekredsen og forældrekredsen til at mødes og få indblik i skolens drift og drøfte skolens fremtid.
Vi afholder jf. vedtægterne to møder: generalforsamlingen for hele skolen og et efterfølgende møde, hvor kun grundskolens forældre deltager.
Møde 1: (for hele skolekredsen)
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Skoleleders beretning
5. Bestyrelsen forelægger det reviderede regnskab til orientering
6. Valg til bestyrelsen. Skolekredsen vælger en suppleant
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt
Møde 2: (for grundskolens forældrekreds)
Valg af tilsynsførende og valg til bestyrelsen
Vi glæder os til at se jer til generalforsamlingen.
Thomas Müller, skoleleder
Er du flyttet?
Husk at meddele din nye adresse til Margit Wærn på e-mail: mwa@adventist.dk
HappyHand indkalder til generalforsamling
fredag 15. maj 2026 kl. 11.15
Himmerlandsgården, mødesalen i hovedbygningen
Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab med revisorerklæring
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
Berit Elkjær, København, indstillet af bestyrelsen
Lotte Rechter, Aalborg, indstillet af bestyrelsen
Jens Marcussen, Ikast, indstillet af bestyrelsen
Anette Wulf, Adventistkirken, valgt af Adventistkirken
Kristinn Odinsson, Adventistkirken, valgt af Adventistkirken
Bjørn Krøll, AHA, indstillet af AHA
Jens Vesterager, ADRA, Indstillet af ADRA
Flemming Pedersen, regnskabsfører for HappyHand, indstillet af bestyrelsen
Inger Flindt, København, indstillet af bestyrelsen
Lisbeth Onjukka, Ikast, indstillet af bestyrelsen
Lise Westing, sekretær og formand, indstillet af bestyrelsen
6. Valg af revisor
7. Evt.
Forslag til dagsorden fremsendes senest 1. maj 2026 til: lise.westing@gmail.com
Bestyrelsens medlemmer sammensættes som følgende:
• 1 person valgt af hvert butiksråd
• 2 personer valgt af Adventistkirken i Danmark
• 1 person indstillet af AHA
• 1 person indstillet af ADRA Danmark
• 1-3 personer indstillet af bestyrelsen.
Vel mødt!
Lise Westing Formand for landsbestyrelsen
Årsmødegaven 16. maj
Tekst: Kristinn Odinsson
ÅRSMØDEGAVEN I ÅR går til et nyt pilotprojekt, hvor missionsrådet, som er nedsat af unionsbestyrelsen, vil udvælge nogle få menigheder til et særligt udviklingsforløb. Formålet er at give inspiration, undervisning og coaching til disse menigheder med fokus på at finde nye måder at dele tro på og styrke menighedens mission.
Forløbet vil især arbejde med, hvordan vi kan tale naturligt om åndelige emner og dele vores tro i hverdagen. Det vil tage udgangspunkt i en måde at arbejde missionelt på helt praktisk.
For det første tør vi at afprøve nye idéer og nye måder at være kirke på. Vi udruster medlemmerne til at dele deres tro, tjene andre og tage aktiv del i menighedens mission.
For at være relevante lytter vi til mennesker i vores by og lokalområde og søger at forstå deres liv, spørgsmål og behov. Vi ønsker at gøre evangeliet synligt gennem relationer, handlinger og ord. Det er vores overbevisning, at erfaringerne fra pilotprojektet vil kunne inspirere andre menigheder fremover.
Når du giver til årsmødegaven, er du med til at støtte dette arbejde. Vi håber, at forløbet kan give ny energi og luft under vingerne for de deltagende menigheder og samtidig inspirere andre. Tak for en god gave!
Missionspuljen 6. juni
Tekst: Kristinn Odinsson
Missionspuljen = Fælles om mission
Kirkens missionspulje er en fælles mulighed for at støtte hinandens initiativer, hvor evangeliet deles i ord og handling. Gennem tiden har puljen været med til at gøre en konkret forskel, blandt andet ved at støtte IMPACT, litteraturevangelisme i Danmark, på Færøerne og i Grønland, mødeserier, musikprojekter og andre missionsrettede aktiviteter.
Når en menighed får en idé og ønsker at række ud, kan missionspuljen være den hjælp, der gør visionen mulig. Den er med til at omsætte engagement og bøn til handling.
Nu er der behov for at fylde midler i puljen, så den fortsat kan støtte menigheder, der brænder for mission. Med unionskollekten 6. juni kan du være med til at hjælpe i fællesskab og til gavn for mennesker ude omkring i vores lokale menigheder, mennesker, der måske hører om Jesus for første gang gennem vores udadvendte aktiviteter. Giv en god gave den 6. juni.
KALENDER
10.-12. april
Rovertur i Ulveland, Stråsø Plantage, Vestjylland 19. april
