Issuu

2026

04 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

august

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, 40 10 92 64 (SABUS leder, Børn og familie)

Tlf. 45 58 77 77 info@adventist.dk adventist.dk

Torben Rasmussen, 61 30 14 80 (Spejder)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Telefontid: Mandag-torsdag 11-15 Formand Bjørn Ottesen, 45 58 77 71 (Mission og Evangelisme) Næstformand Lasse Bech, 45 58 77 72 (Religionsfrihed) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 45 58 77 73 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Maysie Keye, 51 93 41 85 (Teenkoordinator) Jadanna Lijkendijk, 53 77 04 70 (Ungdom) Anne-May Müller, 45 58 77 89 (Prædikanter) Peter Larsen, 40 87 67 99 (Kommunikation og Medie, K-skolen) Jan-Gunnar Wold, 40 92 10 32 (Webkirke, Webmaster)

Adventnyt nr. 4 · august 2026

INDHOLD 03 Leder 04 Rundt omkring i korte glimt 8

Unionens sider: Svanehuset – nyt liv på Svanevej

Tanker fra ungdommen – årsmødet set gennem unge øjne

Kirkens ungdom – refleksioner om fremtiden

Bjørn Krøll, 60 94 49 29 (AHA – Adventisternes Hjælpearbejde)

Bjørn Johansen, 40 78 53 28 (Koordinering af sabbatsskolen)

Interview med Rob Folkenberg III

Formålet og strategien

HappyHand – ny butik i Hillerød

20 Hjálpsemi 2026 22 Tanker på havet 23 Man vænner sig til det

Institutioner og foreninger Dansk Bogforlag Tlf. 45 58 77 77 danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Tlf. 45 58 77 70 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Paul B. Petersen 61 70 72 79 pbp@adventist.dk

ADRA Danmark Tlf. 45 58 77 00 Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 45 58 77 02 Plejecentret Solbakken Tlf. 89 11 13 00 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Hasse Hagsteen

HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com

Plejecentret Søndervang Tlf. 56 76 16 00 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Anne Rosenkilde Ebbe

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 20 78 64 23

Vejlefjordskolen Tlf. 75 89 52 02 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Skoleleder: Thomas Müller

Himmerlandsgården Tlf. 98 58 11 21 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk

24 Seniorsiderne At leve med forsinkelser Nysgerrig livet igennem Det sker i Seniorforeningen Lyse nætter og fællesskab 27 Ny bog af Gunnar Pedersen Annonce for Bibelweekend 28 SABUS SommerCamp 2026 ... i maskinrummet De blå mænd – hvem er det? Livets Veje – TeenCamp 2026 Spejderlejr Efterårets arrangementer 33 Lykønskninger 36 Mindeord 38 Annoncer 39 Kollekt og kalender 40 Efterårsmøde for Østdanmark

Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk Roskilde Private Skole rps.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forsidefoto: Anne Tranegaard og Anna Øster – to veninder med i Hjælpeaktion på Færøerne. Læs mere om indsamlingen på side 20. Foto: Anna Øster

fyldt med fællesskab

år disse linjer skrives, er det højsommer i Danmark. Temperaturen er et godt stykke over gennemsnittet, solen stråler fra morgen til aften, og mange af os holder ferie og synes, det er en dejlig sommer.

res årsmøde lidt tidligere på sommeren var ikke mindre end fantastisk, igen på grund af fællesskabet. Nu er det jo ikke bare et tilfældigt fællesskab, vi oplever på tværs af alder. Det er troens fællesskab.

Men hvad er en dejlig sommer? Er det ikke andet og mere end sol og høje temperaturer? Mange af kirkens børn og unge har været på lejr (undskyld, camp), og jeg er sikker på, at de har haft det fantastisk uanset vejret. For det, der betyder noget, er samvær og fællesskab.

Tekst: Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt.

Det samme kan siges om den gruppe, der gik i Hjælpeaktion på Færøerne sidst i juni. Her var vejret helt anderledes køligt og til tider noget ustadigt. Men alle havde en dejlig tid – igen på grund af fællesskabet. Og endelig kan ungdommen berette om, at de-

Troen binder os sammen og får os til at føle en særlig samhørighed. Vi er ikke enige om alt. Men troen har vi til fælles. Og når vi nu om ikke så længe igen skal til at vænne os til kortere dage og koldere temperaturer, så lad os bevare det troens fællesskab, vi har dyrket gennem sommerens arrangementer. 3

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 25 32 60 53 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

Oplag: 1.850 stk. Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til unionskontoret info@adventist.dk

Kommende Adventnyt:

Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis

Nr. 6 december, udkommer 7. december Materiale-deadline: 2. november 2026

Øvrige udland: Kr. 300,-

Nr. 5 oktober, udkommer 12. oktober Materiale-deadline: 7. september 2026

Spændende familiegudstjeneste om fællesskab

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Holger Daugaard

DEN SIDSTE SABBAT i maj måned kunne Odense menighed – og ikke mindst familierne – glæde sig over en spændende og anderledes familiegudstjeneste ved Dorte Thyregod Svendsen. Temaet kunne kaldes fællesskab trods forskellighed. Efter en kort introduktion kastede vi os ud i en brainstorm om fællesskab, og den opstillede tavle

blev snart fyldt med forsamlingens forslag til, hvad fællesskab er, set med troendes øjne. Det var velgørende, at alle på den måde kunne komme til orde. Så blev det tid til børnehistorie, men ikke på den sædvanlige måde. Denne gang var det i form af et optrin, og 4 frivillige børn og voksne blev forsynet med hovedklæde og skulle agere henholdsvis Jesus, Peter, Martha og Zakæus. Mens Dorte fortalte, skulle de fire agere: Peter som den stærke og selvsikre, Martha som den travle husmor og Zakæus som den lille usikre mand. De var forskellige, men Jesus så dem hver især og opfordrede dem til at lytte og lære af ham. På tavlen var på forhånd anbragt en figur uden arme og ben, og nu var det børnenes tur til på skift at

sætte de manglende lemmer på figuren, alt imens folk i forsamlingen læste relevante bibeltekster op. Ideen var naturligvis, at vi skulle anerkende hinandens forskelligheder og indse, at der er brug for alle i fællesskabet. Endelig var det tid til at besøge forskellige stationer, der var anbragt rundt om i kirkesalen. Her kunne man f.eks. tænde et lys i eftertænksomhed, lave en lille figur med perler, anbringe en hånd med en lille skreven opfordring på en tavle eller tage en lille snack og dele den med andre. På denne måde blev beskrivelsen af det kristne fællesskab også noget praktisk til fælles bedste. Til sidst fordelte hele menigheden sig i en stor rundkreds, idet vi sang velsignelsen sammen. Programmet er tidligere blevet holdt i Randers, og der er planer om at holde det i flere andre menigheder. Tak til Dorte og hendes hjælpere for et fint program.

Newbold College 125 år Tekst: Bjørn Ottesen

I DAGENE 25.-28. juni fejrede Newbold College skolens 125 års jubilæum. Der har været mange forandringer på vejen fra den spæde begyndelse i Nordlondon, men skolen har hele tiden fastholdt sit mål med at uddanne unge mennesker til at dele evangeliet, lede menigheden og forstå mennesker og deres kultur og sprede Adventistkirkens forståelse af Bibelen. Mange interessante præsentationer fortalte om Newbolds store bidrag til vores kirke, specielt mis-

sionen på det afrikanske kontinent. Vi, som er lidt ældre, husker, at vi sendte mange missionærer fra Skandinavien til Afrika. Man kan få flere indtryk af jubilæet på www. newbold.ac.uk/125 years

Newbold Connect I forbindelse med Newbold Colleges 125-års jubilæum indleder skolen noget nyt som en tjeneste for Transeuropæisk Division (TED). Skolen vil skabe en online platform til undervisning, beregnet på forstande-

re, menighedstjenere og kasserere, ja, stort set alle, som er interesseret i emner som lederskab, bibelforståelse, tjeneste m.v. Dygtige og engagerede undervisere tilbyder deres kundskaber og erfaringer. Websiden newboldconnect.com vil ikke indeholde store og tunge kurser, men mange korte og interessante præsentationer. Den vil begynde i det små, men i løbet af de kommende måneder kommer der mange flere præsentationer. Materialet er på engelsk.

Ny centerleder på Søndervang DEN 1. AUGUST 2026 tiltrådte den nye centerleder ved Plejecentret Søndervang i Faxe. Der var flere gode ansøgninger til stillingen, men valget faldt på Anne Rosenkilde Ebbe. ”Bestyrelsen har arbejdet målrettet hele sommeren sammen med et ansættelsesudvalg for at finde den helt rette profil til at føre Plejecentret Søndervang videre,“ siger bestyrelsesformand Jan-Gunnar Wold. Anne kommer med mange års erfaring fra kommunal praksis inden for genoptræning og fysioterapi samt en lederuddannelse. ”Sammen med vores dygtige sygeplejersker på Søndervang vil vi nu, med den nye ledelse, fortsætte og videreudvikle den fantastiske indsats, som Faxe Kommune har bidraget til i det sidste halve år, hvor den midlertidige plejehjemsleder, Charlotte Mathiesen, har arbejdet sammen med Søndervangs perso-

nale, Faxe Kommune og bestyrelsen for at implementere indsatser i forhold til de offentlige tilsyn, som var påkrævet. Som led i den samme proces med ændringer i ledelsen i det sidste halve år har vi også valgt at udlicitere både bogholderi og ejendomsadministration. Vi mener, at det giver det bedste grundlag for at videreføre Søndervangs profil som den selvejende institution, den er,“ fortsætter Jan-Gunnar Wold. Anne Rosenkilde Ebbe bor lidt syd for Farøbroen og har stor erfaring med omsorg for mennesker i en sårbar situation, da hun i mange år har arbejdet i Guldborgsund Genoptræning. Når man taler med hende, mærker man straks den åbne og lyttende tilgang, og svarene er velovervejede. ”For mig handler et godt liv som ældre om at blive mødt som den, man er, med sine egne vaner, ønsker og historier. Det er efter min mening grundlaget for, at hver en-

kelt beboer kan have gode dage her på Søndervang. Den tanke passer også godt sammen med Søndervangs kristne værdigrundlag, hvor omsorgen for det enkelte menneske altid har stået centralt. Det er en arv, jeg har stor respekt for, og som jeg ser frem til at bygge videre på sammen med jer,“ fortæller Anne.

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst: Peter Larsen / Foto: Inger Flindt

Adventistkirken i Norge vokser Kilde: adventist.no (forkortet udgave)

ADVENTISTKIRKEN I NORGE oplever en stabil stigning i medlemstallet. Ledere gennemgår medlemsstatistikker kvartalsvis med en årlig analyse af langsigtede tendenser. Under COVID-19-pandemien begrænsede restriktioner dåb og kirkeaktiviteter, hvilket resulterede i et midlertidigt fald i medlemstallet. Siden 2022 er medlemstallet dog steget hvert år. Kirkens ledere tilskriver væksten bevidst opsøgende arbejde, stærke relationer, bøn og bibelstudie. Da-

taene viser, at væksten sker over hele landet, fra Vadsø i nord til Kristiansand i syd. Ifølge Victor Marley, leder af Den Norske Union, afspejler resultaterne et langsigtet engagement i lokale kirker over hele Norge. ”Vi takker Gud for at have velsignet kirken i Norge. Vi ser, at evangelisering fortsat bærer frugt, og at vi udfører stærkt ungdomsarbejde. Samtidig har mange medlemmer vist stor omhu ved at byde immigranter velkommen, som Gud har ledt til os.

Total medlemsinvolvering er ikke blot et slogan, men et princip, der skaber liv og vækst i kirken,“ siger han. ”Når vi tæller vækst, bør vi ikke kun tælle antallet af dåb, men også, hvor mange der er involveret,“ siger Claes Lundström, leder for Østnorsk distrikt. Kirkens mission er fortsat centreret om at hjælpe folk med at lære Jesus at kende, mens medlemmerne er aktivt involveret i opsøgende arbejde og tjeneste.

Unge søger mening: Ny analyse viser markant åbenhed over for tro og kirke Kilde: Bibelselskabet

En ny rapport ”Gud og danskerne

Gud og danskerne Trosanalysen 2026

kirke og Bibelen. Særligt unge

gudstjeneste inden for den seneste måned, enten online eller fysisk, og det er ud over bryllupper, dåb og begravelser. Samtidig læser 21 procent af de unge mænd i Bibelen ugentligt på egen hånd. Rapporten peger også på, at unge mænd oftere end unge kvinder svarer, at de har haft åndelige oplevelser, som har haft betydning for deres tro eller livsforståelse.

skiller sig ud med større nys-

Interesse for Bibelen

– trosanalysen 2026“ giver et aktuelt og hidtil uset indblik i danskernes forhold til Gud, tro,

gerrighed, mere praksis og en

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

tydeligere søgen efter mening.

MANGE UNGE LEDER efter et holdepunkt. I Gud og danskerne – trosanalysen 2026 svarer næsten to ud af tre unge mellem 16 og 30 år, at de søger efter en følelse af mening med livet. Det tal står ikke alene. Analysen tegner et billede af en generation, hvor spørgsmål om tro, kirke og Bibelen fylder mere, end mange måske forestiller sig. Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor kristendom, tro og åndelighed er blevet synlige emner i den offentlige samtale. Politikere, kulturpersoner, sportsudøvere og helt almindelige danskere taler åbent om tro. På sociale medier samler kristne stemmer nye fællesskaber. Og i kirker, organisationer og medier har der i længere tid været anekdotiske erfaringer, der peger på, at særligt unge viser øget nysgerrighed. Med Gud og danskerne bidrager Bibelselskabet nu med aktuelle tal og et samlet billede af danskernes forhold til Gud, tro, kirke og Bibelen.

Når søgen bliver til praksis Et af de centrale fund er, at unge er mere åbne over for tro end befolkningen som helhed. Blandt de 16-30-årige svarer 48,6 procent, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. Det er ikke kun i spørgsmålet om troen på Gud, at de unge skiller sig ud. Undersøgelsen peger også på større kirkelig praksis og større nysgerrighed omkring Bibelen blandt unge end i befolkningen samlet set. Tallene peger på, at de unges åbenhed ikke kun er abstrakt. Den viser sig også i praksis, blandt andet i kirkegang. Her er unge mænd et særligt markant fund i analysen. 33,8 procent af de unge mænd har deltaget i en kristen

Gud og danskerne viser også en tydelig interesse for Bibelen blandt unge. 41,3 procent af de unge under 30 år er interesserede i at lære mere om Bibelen, viser undersøgelsen. For Bibelselskabet er det et væsentligt fund, fordi Bibelen både står centralt i kristendommen og er en del af dansk kultur, sprog og kirkeliv. Når en ny generation viser interesse for Bibelen, handler det derfor ikke kun om kirke og religion, men også om samtalen om, hvad der giver mening i livet.

Et mere sammensat billede af Danmark Undersøgelsen viser ikke, at Danmark som helhed er blevet religiøst, eller at alle unge er på vej i kirke. Men aldersforskellene er tydelige. Hvor 24,6 procent af de 16-30-årige svarer, at religion er vigtig i deres hverdag, gælder det 10,7 procent af de 45-60-årige og 13,3 procent af dem over 61 år. Derfor er fortællingen om danskernes forhold til tro ikke enkel. På den ene side bekræfter undersøgelsen kendte træk ved et sekulariseret samfund. På den anden side peger den på, at noget er i bevægelse, særligt blandt yngre generationer. Gud og danskerne – trosanalysen 2026 giver os et aktuelt billede af, hvordan danskerne forholder sig til Bibelen, tro og åndelighed netop nu.

Bag om undersøgelsen Bag projektet står Bibelselskabet. Undersøgelsen er gennemført af konsulenthuset Holst Mouritzen, mens dataindsamlingen er foretaget af Bilendi. Gud og danskerne – trosanalysen 2026 lægger sig i forlængelse af The Patmos World Bible Attitudes Survey, en international undersøgelse gennemført i 2023/24 med omkring 90.000 respondenter fra 85 lande. Den danske spørgeramme er tilpasset danske forhold.

Hilsen fra Vejlefjordskolen UGEN FØR ALLE eleverne ankom, var jeg og de andre volontører i gang med at lave navneskilte til alle elevernes værelser. Jeg sad og stirrede på navnene, som jeg endnu ikke vidste, hvordan man udtalte. Vi spekulerede på, hvordan de mon ville være. Ville de være søde eller lave ballade? Det var umuligt at gætte. Samtidig tænkte jeg på, hvordan året ville blive. Kunne jeg virkelig gøre en forskel i disse unges liv på så kort tid? Kunne jeg klare opgaven? Eleverne var så fantastiske, unikke individer, og de satte i perspektiv, hvad det betød, at mennesker er ”underfuldt skabt“. Jeg fik det privilegium at skabe så mange sjove minder sammen med dem. En af mine yndlingsoplevelser var faktisk den daglige aftenrunde. Det var ofte lige før de skulle i seng, at de havde mest lyst til at snakke, især om personlige problemer de kæmpede med. Jeg har lyttet til utallige samtaler om familielivet, spændinger blandt venner, problemer i parforhold – alt mellem himmel og jord. Jeg forsøgte at hjælpe dem

så godt, jeg kunne, men man kunne altid mærke, at det, de havde mest brug for, var en, der bare lyttede til dem uden at dømme dem. Det fik mig til at reflektere over, hvordan Gud ser på os, og hvilken rolle han spiller i vores liv. Jeg har ofte undret mig over, hvordan vi kan se Ham både som en ven, som vi kan fortælle alt uden frygt for at blive dømt, og som en mentor, der motiverer os til at blive bedre – det forstod jeg endelig gennem mine oplevelser på skolen. Eleverne forstod i starten ikke, hvad vi som volontører lavede. Vi var på en måde ligesom lærere, men alligevel ikke? Men når jeg ser kommentarerne i min årbog, var de lige så taknemmelige for irettesættelserne og den løftede pegefinger som for friheden og den trøst og glæde, vi som volontører gav dem. Fordi vi var i stand til at være både mentorer og venner. Vi var blevet en uundværlig del af deres tid på skolen. Der var elever, der omfavnede mig og fortalte mig, hvor meget de små ting, jeg havde gjort – som at lære dem et par grundlæggende

guitarakkorder, sige et par opmuntrende ord, lære dem et par nye ord på spansk eller blot smile til dem – havde gjort deres liv bedre, og at de aldrig ville glemme mig. I det øjeblik gik det op for mig, hvor meningsfuldt dette år har været – selv små øjeblikke og samtaler med de unge fik et formål og skabte mening. Meredith Pedreira Perez var volontør på Vejlefjordskolen sidste skoleår. Hun har spanske forældre, men er født og opvokset i England omkring Newbold College. Til september begynder hun at læse jura i Belfast, Nordirland. Meredith valgte at blive døbt i Vejlefjordkirken for nylig (se omtale side 32).

Bliv medlem af skolekredsen på Vejlefjordskolen Vi har brug for din støtte. For 100 kr. om året kan du blive medlem af skolekredsen. Sammen med forældrekredsen er støttekredsen de afgørende stemmer til skolens generalforsamling, og derfor har vi brug for et solidt bagland i Adventistkirken, der er medlemmer. Alle tidligere elever, eller forældre til tidligere elever, kan være medlemmer af skolekredsen. Det er enkelt at blive medlem. Overfør 100 kr. på MobilePay 114903 og skriv din e-mailadresse i tekstlinjen. Tak for din støtte og opbakning til Vejlefjordskolen. Thomas Müller

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Meredith Pedreira

Svanehuset set fra Svanevej. Facader i tegl, mansardtag og det runde tårn med korset, der bliver synligt i gadebilledet. Projektegningerne afventer kommunens godkendelse. Visualisering: ACT Architects.

Hvor der i dag er byggeplads, rejser sig snart et hus, der samler kirke, fællesskab og unge mennesker under samme tag midt i Københavns Nordvestkvarter.

Svanehuset – nyt liv på Svanevej

I Tekst og foto: Kristinn Odinsson økonomichef i Adventistkirken i Danmark Visualisering og tegning: ACT Architects

mange år har Adventistkirken i Danmark ejet ejendommen på Svanevej 10 i Københavns Nordvestkvarter. Det har været et sted med en lang historie og mange gode minder, men også et sted, hvor bygningerne efterhånden var i alvorligt forfald, og hvor det trods en stor og trofast indsats ikke længere var muligt at drive skole på et bæredygtigt grundlag. Det har været en vanskelig proces med svære beslutninger undervejs. Men netop derfor er det med stor glæde, at vi nu kan vise, hvad der kommer til at vokse frem på grunden: Svanehuset, en ny, markant bygning, hvor kirken får hele stueetagen, og

hvor der bliver ungdomsboliger på etagerne ovenover. Projektegningerne afventer kommunens godkendelse.

En kirke midt i byen Svanehuset bliver ikke en kirke, der gemmer sig. Allerede fra gaden vil man kunne se korset på det runde hjørnetårn. Stueetagen indrettes med en stor, fleksibel kirkesal med plads til op mod 130 personer, foyer- og caféområde, køkken og mødelokaler. Og tanken er netop, at huset ikke kun skal være i brug om lørdagen. Kirkelokalerne er tegnet, så de kan danne ramme om arrangementer og aktiviteter hele ugen igennem

For dem, der kender Svanevej 10, er kontrasten til at få øje på. De gamle bygninger er nu revet ned, og grunden er ryddet og klar til næste fase. Det nye hus er tegnet af ACT Architects med respekt for kvarterets karakter: murede teglfacader, mansardtag og gedigne materialer, der vil patinere smukt og stå i mange generationer. Svanehuset er tegnet til at falde naturligt ind i gaden – og samtidig skille sig ud på den bedste måde: som et hus, hvor korset er synligt, og hvor døren er åben.

Et hus, der giver noget tilbage til kvarteret Vi ved, at der i kvarteret er en levende debat om, hvordan der bygges nyt, og det er en debat, vi har respekt for. Netop derfor er Svanehuset ikke tegnet som et anonymt boligbyggeri, men som et hus, der bidrager til gaden. Hvor mange nybyggerier har lukkede facader i stueplan, får Svanehuset en åben og aktiv stueetage med kirkesal, caféområde og forhåbentligt liv hele ugen. Facaderne opføres i mursten som kvarterets ældre bebyggelse, taget udformes som klassisk mansardtag, og langs fortovet plantes træ-

5050

13 3772

Flugtvej fra tagterrasse

6000 EST.02 Elevator 3.2 m²

12 Tværsnit v. kirke

EST.01 Trappe A 16.1 m²

2650

Unge mennesker over kirken

Fra forfald til fremtid

E 6168

Længdesnit

13 stk. cykler

0.000

910

Lyskasse

EST.03 Forrum 2.1 m²

EST.04 Café / Fællesareal 134.7 m²

Plantekasse

Siddepladser op til 150p

11 10

10 cykler

0.000

910

9 8

2750

Plantekasse

SVANEVEJ

19855

2750

Scene

EST.21 Kirkesal 228.6 m²

910

Tværsnit i Svanevej

7 6

EST.05 Depot 13.8 m²

EST.06 Affaldsrum 12.4 m²

EST.20 Køkken 22.8 m²

910

EST.22 Møde 11.3 m²

Tværsnit

EST.12 Gang 50.6 m²

EST.07 Garderobe 17.3 m²

EST.17 Toilet 2.2 m²

EST.18 Toilet 2.2 m²

EST.11 HC-toilet 6.5 m²

EST.13 Forrum 11.1 m²

EST.08 Trappe B 8.2 m²

0.000 EST.15 Toilet 2.5 m²

EST.10 Teknik 2.4 m²

EST.09 Depot 3.8 m²

SVANEVEJ 12

Eksisterende overkørsel bevares

Plantekasse

EST.19 Møde 17.0 m²

Nabo port til gårdrum

er, ligesom der skabes et lille byrum ved indgangen. Højden svarer til nabobygningerne i gaden. Og hvor de gamle bygninger stod nedslidte og til sidst tomme, vil Svanehuset være beboet, oplyst og i brug med unge mennesker, der får en bolig i en by, hvor det er svært at finde én, og en kirke, der inviterer kvarteret indenfor. Vi ved, at der er mange følelser knyttet til Svanevej, og at forandringer kan være svære. Men vi tror på, at det, der nu bygges, bliver til velsignelse – for menigheden, for de unge, der kommer til at bo i huset, og for hele Nordvestkvarteret. Vi glæder os til at følge byggeriet - og til den dag, dørene kan slås op.

Stueetagen i Svanehuset med kirkesal, café- og foyerområde. Salen kan rumme op mod 130 personer.

Sådan ser grunden ud i dag. De gamle, nedslidte bygninger er fjernet, og byggeriet af Svanehuset kan tage form.

3 2

2650

910

Flugtvej fra tagterrasse EST.16 Toilet 2.3 m²

5 4

2750

EST.23 Kontor 15.4 m²

2750

Plantekasse

På etagerne over kirken bygges der ungdomsboliger. Hver bolig får eget køkken og bad, og huset får desuden fælles tagterrasse, vaskeri og cykelparkering. Det betyder, at der hver eneste dag vil bo unge mennesker lige oven på kirkesalen, naboer, som kirken helt naturligt får berøring med. Få steder får en menighed forærende en så oplagt mulighed for at være kirke i hverdagen: at være gode værter, invitere indenfor og vise, hvad kristent fællesskab er for mennesker, der bogstaveligt talt bor lige ovenpå.

D 1700

Plantekasse

som fællesspisning, klubber, koncerter, undervisning og meget mere. Svanehuset skal være et åbent og levende hus i et af de kvarterer i København, hvor behovet for gode fællesskaber er størst.

6168

Eksisterende overkørsel bevares

15085

Som lovet i sidste Adventnyt har vi sat nogle sider af til at fortælle mere fra Adventistkirkens årsmøde i maj – set gennem unge øjne.

Suele:

fra ungdommen Tekst: Suele Sarpong, Lilja Kristinsdóttir / Foto: SABUS Ung, Jakob Falk

VED ÅRSMØDET I år fik flere teenagere og unge voksne mulighed for at arbejde som frivillige i ungdomsteltet. Nogle var en del af programteamet, andre af hospitalityteamet, musikteamet og meget mere. Denne nye måde at organisere ungdomsteltet på, ledet af Jadanna Lijkendijk, oplevede jeg som en positiv forandring. Ved blandt andet at have et hospitality-team, der bevidst bød nye mennesker velkommen og fik dem til at føle sig set, blev tonen slået an fra start: Her er alle velkomne. Det styrkede visionen om et åbent fællesskab – ikke kun et sted, hvor man får nye venner, men først og fremmest et sted, hvor mennesker kan møde Gud. Min egen oplevelse som frivillig var utrolig positiv. Årets tema var ”Fællesskab der favner“, og jeg havde et ønske om ikke bare selv at være en del af fællesskabet, men også at være en af dem, der åbnede det op for andre – ligesom Jesus gjorde. For mig blev det også en påmindelse om, at et fællesskab kun virkelig kan favne, når Helligånden leder det. Jeg kan nemt komme til at fokusere for meget på, hvad jeg selv kan gøre for at skabe et godt fællesskab. Men på årsmødet lærte jeg igen, at jeg kan planlægge og forberede mig så godt, jeg kan, og derefter overlade resten til Helligånden. Jeg var en del af musikteamet og fik lov til at holde en lovsangsworkshop for teenagerne. Sammen tog vi udgangspunkt i bibelvers og forskellige temaer og begyndte at skrive lovsange. Først brainstormede de på teksten, men efter kort tid begyndte de

selv at tage styringen. De fandt melodier, byggede vers og omkvæd op og arbejdede engageret sammen. Da workshoppen sluttede halvanden time senere, havde de skrevet en hel sang. To af teenagerne fremførte den senere på ugen i ungdomsteltet.

Om at give de unge plads Det blev en stor opmuntring for mig. Jeg oplevede, hvor meget unge faktisk ønsker at være med, når de får muligheden. Der er så mange, der gerne vil bidrage med de gaver, Gud har givet dem. Nogle gange handler det bare om, at nogen giver dem plads og tør tro på dem. En af teenagerne, Lilja Kristinsdóttir, beskriver sin oplevelse sådan: ”Min tid som frivillig på lovsangsholdet var fantastisk. Jeg fandt nye kristne venner, som deler min passion for lovsang. Senere var jeg også en del af hospitality-teamet, og selvom jeg er introvert, lærte jeg at række ud til mennesker på en måde, jeg aldrig havde prøvet før. Det viste mig den omsorg og gæstfrihed, Jesus selv mødte mennesker med. Jeg oplevede også Guds nærvær stærkt under forbøn, og hvis jeg skal vælge én ting fra ugen, er det lovsangen og de ægte relationer, der voksede frem gennem fællesskabet.“

Lilja: MIN TID SOM frivillig ved årsmødet som en del af lovsangsteamet var en fantastisk oplevelse for mig. Jeg elsker at synge, og jeg elsker lovsang, så personligt var det helt perfekt for mig. Men det handlede også om de relationer, man får ved at være en del af noget – at være en del af det team, der får årsmødet til at blive til virkelighed. Jeg lærte blandt andet, at det at være en del af lovsangsteamet gav mig flere kristne venner, som elsker musik og lovsang, ligesom jeg gør. Det var noget, vi kunne snakke om og knytte bånd over. Det var også befriende at prøve det for første gang. At synge foran så mange mennesker var en stor udvikling for mig, fordi jeg før var bange for at stå på en scene. Nu har jeg det meget nemmere med at stå for-

an mennesker – især når jeg skal synge. Det var virkelig en stor personlig udvikling for mig. Jeg var også en del af hospitality-teamet. Jeg havde nogle fantastiske ledere og teamkammerater dér. Jeg er ret introvert, så det var en helt ny oplevelse for mig, fordi vi skulle byde mange mennesker velkommen, snakke med dem og hjælpe dem. Det er rigtig godt, men det kan også være udfordrende for en som mig, der normalt undgår meget menneskelig kontakt. Men det at være på hospitality-teamet hjalp mig med at åbne mig mere og blive mere tryg ved at tale med andre. Det viste mig også den venlighed, Jesus havde over for mennesker, fordi vi også talte om, at vi skulle være gæstfri over for andre, ligesom Jesus var. Jeg nød virkelig at være en del af planlægningsteamet, og jeg vil meget gerne være med igen til årsmøde næste år.

Taleren Taleren var fantastisk. Angelo talte til mig på en måde, jeg aldrig før har oplevet. Jeg husker især den aften, hvor de delte stykker af en taske ud til dem, der ønskede forandring i deres liv. Jeg plejer normalt ikke frivilligt at deltage i den slags, hvor andre lægger mærke til én. Men jeg ved ikke, hvad der skete – jeg rejste mig og gik op for at få et stykke af tasken, fordi det føltes, som om Jesus talte til mig gennem Angelo. Da han begyndte at bede for os, blev jeg meget følelsesladet. Jeg viser normalt ikke mine følelser foran andre, fordi jeg føler mig meget utilpas ved at være sårbar offentligt. Men jeg var lige ved at græde, mens han talte. Hans ord var så stærke og målrettede, som om han vidste, at der sad nogen i rummet, som virkelig havde brug for at høre dem – og det havde jeg. Jeg oplevede virkelig Jesu nærvær den uge. Men da jeg kom hjem, følte jeg mig også tom. Jeg gik fra at føle mig så tæt på Jesus under årsmødet til at komme hjem, hvor alt føltes meget stille. Jeg ved ikke, om andre havde det på samme måde. Jeg blev virkelig berørt af det, Angelo sagde, og jeg håber, jeg får mulighed for at høre ham tale igen en dag.

En sæk fuld af Tekst: Laila Bernhardsen / Foto: Jakob Falk

FOR TO ÅR siden blev jeg af Bjørn Ottesen sendt til Helsinki for at være med på TEDs menighedsplanter-kursus ACTS. Ikke for at plante noget nyt, men for at få mod på og få redskaber til at “genplante“ – plante Cafékirken om til ny vækstsæson. I løbet af kursusdagene i Helsinki gik det til min forbløffelse og overvældende glæde op for mig, at Cafékirken helt bogstaveligt har været til opmuntring og inspiration for rigtig, rigtig mange mennesker rundt omkring på hele kloden. Cafékirken har givet så mange pastorer håb og tro på fremtiden for Adventistkirken. Det vidste du måske godt. Men jeg anede det ikke. I efteråret inviterede vores søstermenighed i Helsinki mig tilbage for at dele min personlige rejse med Cafékirken. Vi aftalte en weekend i april 2026. Ved min forberedelse til turen oplevede jeg dog, at jeg ikke skulle rejse alene, men sammen med et team hovedsageligt bestående af unge voksne. De skulle med for at se og opleve Oikos-huset – et menighedsprojekt i Helsinki, hvor man har mikset et bofællesskab med menighedsplantning. Til min glæde syntes folkene i Helsinki, at ideen var genial. Teamet, der skulle med, blev sammensat, og vi mødtes til bøn og forventningsafstemning. Det er her, vi får oplevelsen af, at vi som Josefs brødre skal rejse afsted for at få fyldt vores sække med korn. For der er hungersnød – åndelig hungersnød – i vores land. Mens jeg pakker, kommer jeg i tanke om en kaffebønnesæk, jeg havde købt til et krea-projekt. Den kommer med i kufferten. Noget vi ønskede på vores tur, var at indlede sabbatten i tilbedelse sammen med menigheden i Oikos-huset. Det gik de med til, selvom de ikke plejer at have noget arrangement om fredagen. For folk kommer ikke. Men denne fredag aften vælter det ind med unge mennesker. Vi lovsynger og tilbeder Gud i timevis sammen, og på et tidspunkt deler jeg tankerne om sækken.

Spontant tager Mikael og Joe, Oikos-husets to præster, sækken og inviterer de unge frem for at fylde den med forbøn for menighederne i Danmark. Det blev til bøn i lang tid, på knæ for Danmark. Så stærkt! Sabbats formiddag besøgte vi i menigheden i Helsinki centrum, hvor jeg som aftalt delte mit vidnesbyrd. Afslutningsvis tager den finske unionsformand Aimo Helminen sækken, deler hvad vi havde oplevet dagen før i Oikos-huset og deler, hvordan han selv var en af disse mange unge, der var rejst til Cafékirken for at få inspiration og mod med hjem til at plante nye menigheder i Helsinki. Deler, at den første menighed, han startede, hed Café Seeds. Altså korn – eller såsæd, om du vil. Han deler, at der i dag er 6 nye menigheder, der er opstået som delinger af den første menighed, han plantede. Han deler, at der i dag er en helt ny stab af unge præster i Finland, og at han med sine 50 år er en af de ældste. Siden appellerede han til menigheden om at komme frem og bede med ham. Han spørger ud i salen: “Hvem vil bede med mig?“ Bede om nåde til at kunne give ”korn“ tilbage af høsten fra de korn, de i sin tid havde fået med hjem fra os. I ApG kapitel 18 kan vi læse om, hvordan man i tro tog Paulus’ bælte og noget af hans tøj, klippede det op og sendte delene i tro til syge mennesker. Og vi læser, at de, der rørte ved tøjstykkerne, blev helbredt. Dvs. salvelsen fra bønnerne ”sad“ i tøjet. De unge, der var med mig til Helsinki, ønskede, at jeg delte det med sækken som afslutning på ungdomsaftenen på årsmødet. At vi delte bønner og velsignelser fra den propfulde sæk med resten af Adventistkirken. I, der var i teltet den aften, så sækken blive klippet op og delt ud til alle, der ville have en bid med hjem. Tak til alle jer, der kom frem. Jer, der fik, og jer, der bad for os. Jeg tror på, at vækkelsen – den sidste inden genkomsten – er lige om hjørnet. Gør du?

– refleksioner om fremtiden Tekst: Zakarias Bindesbøll / Foto: SABUS Ung, Jakob Falk

I ADVENTNYTS APRILNUMMER fortalte jeg om en ungdomsweekend, der fandt sted i februar, og som var speciel på den måde, at den var skabt af unge på unges initiativ for at ramme unges behov. Jeg sluttede med tre spørgsmål, som jeg synes er værd at reflektere over i lyset af weekenden.

Hvordan ser fremtiden ud for kirkens ungdom? Weekenden var som sagt skabt af unge til unge, og det kunne mærkes. På mange af kirkens arrangementer er man leder for nogle yngre, hvis man deltager som ung voksen. Det kan være fantastisk i sin egen ret, men med ansvaret kommer også forventninger, man skal leve op til, hvilket ofte betyder, at man udsætter egne behov eller interesser for at tilgodese nogle andres først. Lignende forventninger kan opstå, hvis et program er planlagt, og det forventes, at man dukker op fuld af energi og deltager aktivt til det hele. Sådan var det ikke på denne weekend. Vi havde godt nok en masse planlagt, men satte ord på, at man som deltager skulle mærke efter, hvad ens energi og interesser rakte til, og deltage i det, der gav mening. Det gjorde en forskel, og folk nævner “friheden til at være på og ikke på“ og “plads til det hele og

alle“ som noget, der gjorde stort indtryk ved weekenden. Sådan ønsker jeg også, at kirkens ungdoms fremtid ser ud. Plads til at være sig selv uden en oplevelse af at skulle være mere, end man er. Et fællesskab præget af ydmyghed, hvor man mødes på lige fod og har respekt for hinandens behov.

Hvor leder Gud os hen? Jeg tror ikke, Gud leder os gennem ydre motivation, og derfor er det essentielt at fjerne behovet for at møde andres forventninger for fuldt ud at kunne følge Guds stemme i ens liv. Ingen er perfekte, så ved ikke at forvente andet skaber vi rum for, at flere kan deltage i vores fællesskaber. Den slags rum var i den grad til stede på weekenden. Mere end bare en håndfuld af deltagerne delte til møderne åbent utrolige vidnesbyrd, personlige historier om tro og også sårbare emner som uro i hverdagen eller det at kæmpe med ens selvbillede. Det er også noget, flere nævner, som havde gjort stort indtryk, og noget, der kun var muligt ved, at vi først havde skabt en tryg ramme uden fordømmelse. Når folk deler med hinanden, skaber det mulighed for at lære og blive inspireret af hinanden. Ved at man viser hinandens oplevelser med Gud nysgerrighed, opdager man

ofte nye måder at have Gud med i sit eget liv, og gennem deres vidnesbyrd få styrket troen. En deltager nævner at kunne “holde ved inspirationen, og komme nærmere til Gud“ efter weekenden. Det er som gødning for troen at have et trygt og personligt fællesskab at dyrke den i. Jeg ved ikke alene, hvor Gud ønsker at lede os hen, men jeg er sikker på, at han leder os sammen. Og så er jeg sikker på, at vi i fællesskab gennem samvær, hvor både spørgsmål og personlig overbevisning har lov at fylde, kan få et klarere billede af Guds plan for os. Jeg drømmer om, at den slags fællesskab fra weekenden også kan eksistere lokalt blandt unge i landets menigheder, så inspirationen ikke bliver noget at holde fast i, men noget at blive fyldt op af jævnligt.

Hvornår bliver næste ungdomsweekend, og hvem skal stå for den?

Einstein bliver ofte fejlciteret for at sige: “Idioti er at gøre det samme igen og igen og forvente et nyt resultat.“ I kirkesammenhænge vil jeg sige, man godt kan forvente, at resultatet ændrer sig med tiden, fordi tiden jo ændrer sig med tiden. Vi må altid se efter steder at udvikle eller ændre vores arrangementer og tilpasse dem de aktuelle behov, der eksisterer i kirkens ungdom. Denne weekend havde den fordel at være et nyt initiativ, og man kunne tilpasse sig uden forventninger samtidig med, at en masse unge året før på

årsmødet lørdag aften havde sat ord på deres ønsker og savn i kirken. Men jeg tror allerede, at landskabet har ændret sig, så det nu er andre ting, der fylder mest hos ungdommen. Det næste ungdomsarrangement skal derfor ikke bare være en gentagelse, men formes på ny. Jeg vil ønske, at SABUS og ungdomsafdelingen kunne læse tanker, men for at ramme de aktuelle behov hos ungdommen er det nødvendigt, at unge er en del af planlægningen. Og ligesom arrangementerne skal udvikles, skal gruppen af unge, der planlægger dem også følge med tiden. Der må hele tiden nye perspektiver til. Jeg håber, der kan være mindst to ungdomsweekender om året, men på frivillige kræfter kræver det, at mange byder ind. Se dette som dit kald til at melde dig på banen og sætte dit præg på kirkens ungdomsarbejde. Jeg finder det selv utroligt givende, især når jeg har oplevelsen af, at min tid og energi arbejder for Gud og også skaber noget givende for andre unge. Helt færdige svar har jeg ikke på mine spørgsmål, men som sagt tror jeg også, at de bedste svar er dem, vi finder i fællesskab. Jeg tror, at når vi møder hinanden og giver plads til vores forskelligheder, skaber det lige præcis den kirke, hvor vi sammen kan søge at blive bedre disciple, ledt af ånden. Lad os tage fat i det sammen!

– ny butik åbnet i Hillerød

Tekst: Elisabeth Mathiassen og Berit Elkjær Foto: Berit Elkjær, Kirsten Reiter

andag den 13. juli slog HappyHand Hillerød dørene op i en af gågaderne i Hillerød. Det har siden væltet ind med positive og venlige kunder og omsætningen er fantastisk. Det er en virkelig god oplevelse. Da vi åbnede butikken midt i sommerferien, har vi ikke holdt vores traditionelle åbningsfest, men den kommer senere. Mange gode mennesker hjælper os, og kæmpe TAK til jer. Vi mangler dog flere hænder. Hvis du bor i nærheden og kan afse tid til at hjælpe os i butikken, så giv os endelig besked, for vi behøver yderligere hjælp til at fastholde åbningstiderne ugens 5 dage. Vi håber også, du fortsat vil kigge dine skabe igennem og donere det tøj videre, du sjældent bruger. Vi har brug for at hænge nyt tøj ud i butikken dagligt, da vi sælger så godt. Kæmpe TAK for al hjælp indtil nu. Vi takker Gud for, at vi sammen har kunne samle nok penge ind allerede fra første måned til at kunne være med til at lindre nød i verden. Det er en gave. Velkommen indenfor! Butikkens adressen er: Helsingørgade 11a, 3600 Hillerød

Fotos fra oven: Berit bag kassen. Bemærk de to spots, der danner et hjerte af lys over teksten. Elisabeth og Berit på HappyHands terrasse med fantastisk udsigt til Frederiksborg Slot. Der er god plads til at udstille varer på gågaden. Margit Wærn i det hyggelige sofahjørne, som er typisk for alle HappyHands butikker. Her kan man slappe af og få lidt at drikke.

Hvordan gik det til, at I kom til

Interview med Rob Folkenberg III

Interview: Holger Daugaard / Foto: Privat

HVIS DU HAVDE spurgt mig, hvor jeg ville bo i 2026, ville jeg aldrig have gættet på Danmark. Vi backpackede gennem Europa en sommer, mens jeg gik på universitetet, men mine eneste minder fra København er, at vi stod uden for Tivoli og kiggede ind gennem hegnet (vi havde ikke råd til at komme ind), og at vi krydsede en meget lang bro for at kunne sætte Sverige på listen over lande, vi havde besøgt. Den sommer nåede vi 13 lande. Jeg havde længe leget med tanken om en dag at flytte til udlandet – måske et sted i Europa – men Danmark havde aldrig strejfet mig. I de senere år har Gud lagt en længsel på Adventistkirkens ledere i Danmark. De så, at der var brug for nye menighedsfællesskaber for at nå danskerne på nye og relevante måder. De lagde mærke til, at menighederne i København ligger i den centrale og nordlige del af byen, og at mange mennesker på Amager og i andre områder sandsynligvis aldrig ville komme i kontakt med dem. De indså også, at en verden i forandring kræver en kirke, der hele tiden er villig til at prøve nye måder at nå mennesker på. Derfor begyndte de at lede efter en person med interesse for menighedsplantning, som kunne flytte til Amager og være med til at starte noget nyt. Så fik vi en uventet invitation. En mentor i Europa foreslog den danske ledelse at tage kontakt til mig. Da invitationen kom, gik vores familie gennem nogle svære uger, hvor vi kæmpede med spørgsmålet om, hvorvidt det virkelig var Guds kald. Selv efter at vi havde sagt ja til invitationen, havde vi svært ved at give slip

på det arbejde, vi efterlod, og finde fred med beslutningen. Når vi ser tilbage, kan vi dog se, at Gud havde sat det hele sammen – den danske kirkes stærke ønske om at plante nye menigheder mødte min egen passion. En måneds pause mellem de to projekter gav mig mulighed for at hente nye kræfter og begynde at tænke over alt det, jeg havde lært gennem min første erfaring med menighedsplantning.* Efter den pause kom vi til Danmark – overvældede, men fulde af forventning.

plantninger, skabe et netværk her i Danmark og i dele af Norge. Vi har 12 forskellige projekter, som jeg er hovedkoordinator for – træning og coaching. Og det sidste, jeg kunne nævne, er planlægningen af mit eget kirkeplantningsprojekt i København. Vi har nu et team på 12 personer, vi mødes hver anden uge, og vi planlægger at starte noget til efteråret.

Du har prøvet lignende projekter tidligere?

Fire og et halvt år. Det tager absolut tid at køre sådan et projekt, og det fortsætter med at vokse. Projektet var ikke slut, da vi rejste, men heldigvis tog Gud sig af det på anden vis.

Selvfølgelig er det vigtigt, at vi mødes, men fra starten har vi ingen planer om en kirkebygning. Modellen, vi vil bruge, er et netværk af husmenigheder, så til efteråret starter vi sandsynligvis en på engelsk og en på dansk, og de vil mødes i hjemmene til fællesskab og bibelstudie. Men én ting, vi gerne vil fremhæve, er, at dette netværk af grupper samlet vil være ét fællesskab, og hver måned i fremtiden vil vi samle alle grupper i et større fællesskab for at møde hinanden – for at opleve, at vi faktisk er mange og er et voksende fællesskab. Mange mennesker er ensomme, og mange søger et fællesskab. Dette er vores første mål. Det andet er at introducere praktisk tro – at studere Bibelen og gøre den relevant for hverdagen. Selvom danskerne er vokset op i et såkaldt kristent samfund, har mange aldrig set, hvilken forskel en personlig tro kan gøre i hverdagen. Vi mener, at stuer er gode steder til dette, fordi de giver os mulighed for dialog.

Men København er meget anderledes end dette?

Hvad er din tidsplan? Hvor længe bliver I i Danmark?

Ja, der er nogle klare forskelle! Jeg ser ingen bjerge her! Der er også nogle forskelle i livsstil og hastværk, fordi det er en stor by, der virker anonym i den forstand, at man ser tusindvis af mennesker hver uge, men man har ingen egentlig kommunikation. Du kender måske ikke engang din nabo, så det er en udfordring, fordi vi ønsker at bygge fællesskaber, og før vi kan bygge et kirkefællesskab, skal vi lære folk at kende. Så vi prøver at overvinde denne udfordring ved at lære vores naboer at kende. Som fremmede er vi fri for sociale regler og kan gøre, hvad vi føler er rigtigt.

Jeg har accepteret dette i forståelsen af, at jeg vil være her mindst 5 til 10 år, fordi det ikke er et kortvarigt projekt. Ærligt talt tænker jeg ikke over det til daglig. Der er ingen udløbsdato på min kontrakt. Jeg elsker at være her, og jeg ved, at kirkeplantning og støtte er et langsigtet projekt, og vi er engagerede her.

Ja, jeg arbejdede med at plante en menighed i et af Canadas mindst religiøse lokalsamfund. Jeg var vokset op omgivet af kristne, så jeg havde meget at lære. Mine naboer og venner troede og levede på helt andre måder end jeg, og jeg måtte gentænke, hvordan jeg kunne møde mennesker med evangeliet på en naturlig og samtidig overbevisende måde. Arbejdet var krævende, men mit liv var fyldt med mening, mens jeg var med til at plante en ny menighed. Det var det, jeg brændte for. Hvor længe var I der?

Hvilket slags arbejde laver du lige nu i løbet af ugen? En stor del af min tid lige nu går med at lære dansk, fordi jeg vil starte kirke for danskere. En anden del af mit arbejde har været at lære den bredere adventistkirke i Danmark at kende, så jeg prædiker i forskellige kirker, og der fortæller jeg om min passion og mit fokus. En tredjedel af min tid går med at støtte andre kirke-

Hvor planlægger I at mødes? I jeres lejlighed eller?

I de kommende numre af Adventnyt vil jeg dele erfaringer og opdateringer fra vores arbejde med menighedsplantning i København og andre steder. Andre fra teamet vil også bidrage, for Gud inspirerer mange mennesker til at være med til at skabe noget nyt. Mit håb er, at du gennem denne fortælling også får øje på Guds invitation til at være en del af hans mission – en rejse, som måske også fører dig til steder, du aldrig havde forestillet dig. * D et var i denne periode, at jeg begyndte at skrive en bog om min første erfaring med menighedsplantning. Den er netop udkommet – du kan finde den på Amazon.com – søg på The Chief and the Sound: A Church Planting Memoir

Formålet og

strategien I maj 2025 vedtog Adventistkirkens generalforsamling både en strategi for perioden 2025 - 2029 og en ny formulering af trossamfundets formålsparagraf.

formålsparagraffen er kernen af vores identitet beskrevet på denne måde: ”Trossamfundets formål er at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple, der lever som hans kærlige vidner, og at forkynde det evige evangelium, som lyder i de tre engles budskaber, for alle mennesker og dermed forberede verden på, at Jesus snart kommer igen (se Matt 28,18-20, ApG 1,8 og Åb 14,6-12).“ I disse tre bibeltekster, som altså er skrevet ind i vores vedtægter, er der en klar rød tråd, som også afspejles i den strategi, der er lagt. Strategiens hovedpunkter er: Fællesskab, discipelskab og lederskab.

Missionsbefalingen DISCIPELSKABSTEMAET springer i øjnene som det første i Matt 28,18-20:

Tekst: Lasse Bech er næstformand i Adventistkirken i Danmark. Foto: iStockphoto.com

”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.“ Discipelskabet består i ikke bare at lære om, men også at praktisere Jesu lære. En

kristendom, som ikke tager udgangspunkt i eller kan tåle at blive målt op mod de helt basale ting, som Jesus i sin undervisning talte om, er ikke en ægte kristendom. FÆLLESSKAB er også beskrevet i missionsbefalingen, da flertalsformen bruges konsekvent. Det er et fællesskab af disciple, som går ud og bringer flere ind i fællesskabet af disciple. At være discipel er ganske vist noget personligt, men staks bliver det et fælles ærinde. Det fællesskab, som beskrives her, er et internationalt fællesskab for alle folkeslagene. Derfor kan ægte kristendom aldrig tage form af kristen nationalisme. Fællesskabet er tværtimod inkluderende, og man træder ind i fællesskabet gennem dåben. LEDERSKABSTEMAET er antydet ved ordene ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden“. Ordet ”magt“ er lederskabssprog, men læg mærke til, at det er Jesus selv, der er lederen, som hans disciple skal følge. Lederskab i menigheden skal have Jesus som forbillede og bestå i, at aktiviteten er beskrevet af ordene ”gå“ og ”gør“. Vi skal være ledere for nye troende ved at ”lære dem“.

Helligåndens komme Lige før sin himmelfart, da Jesus af sine disciple blev spurgt om jordisk og politisk magt: ”Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?“ korrigerede han dem: ”Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.“

I stedet gav han dem en åndelig lederskabsmodel: ”Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende“ (ApG 1,78). Dette beskriver, at vi skal være LEDET AF ÅNDEN. Også her tales der i lederskabstermer, når ordet ”kraft“ bruges, og at opgaven er at være ”mine vidner“. Vidner viser andre, hvad vej man skal gå, når man skal følge Jesus – det er det LEDERSKAB, vi er kaldet til. Vi søger let en forkert type lederskab, som ser ud til at være effektivt i denne verden. Det skal vi undgå, men vi skal ikke negligere, at der skal være et lederskab også i kirken. Det ses også af, at disciplene i samme kapitel og før pinsedagen valgte en ny leder til at erstatte Judas som apostel. ”En anden skal overtage hans embede“, sagde de (ApG 1,20), og så bad de til Gud om at vise dem, hvem der skulle ”overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt“ (ApG 1,25). Ordet ”embede“ her er det græske ord for biskop (episkopos). Da Helligånden kom få dage efter på pinsedagen, var et af de mest udtalte resultater, at de holdt fast ved ”FÆLLESSKABET“ (ApG 2,42)

Lammets efterfølgere I Johannes’ Åbenbaring, kapitel 14, får FÆLLESSKABET en dyb profetisk dimension med en beskrivelse, der bedre end noget betegner det kristne DISCIPELSKAB, nemlig: ”De følger Lammet, hvor det går“ (v. 5). De tre engle i kapitlet gentager det multietniske fællesskab, som omfatter alle ”dem, der bor på jorden … alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“. Derfor er det ikke en ubetydelig ting, at kirkens identitet ikke skal findes i nationalitetskirker, men i en global familie med en global mission. Det er godt, når denne virkelighed også underbygges af den måde, kirken organiserer sig. Englebudskaberne kalder til DISCIPELSKAB ved at appellere til åndelige discipliner, der kan praktiseres, nemlig at ”frygte Gud og give ham ære“ og ”tilbede ham“ (Åb 14,7). Disse åndelige discipliner uddybes med ”udholdenhed“ og ”at holde fast ved Guds bud og troen på Jesus“. ”Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.“ Og jeg hørte en røst fra himlen sige: ”Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ån-

den, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem“ (Åb 14,12-13). Her omtales FÆLLESSKABET som ”de hellige“ – det er menigheden og svarer til det, der i den apostolske trosbekendelse hedder ”de helliges samfund“. Læren om kirken (ekklesiologien) uddybes med at omfatte ”de som dør i Herren“, hvilket indbefattes af begrebet ’allehelgen’ fra kirketraditionen. Dette begreb er ganske vist blevet fordrejet af ubibelske lærdomme om de dødes tilstand. Sagen er, at i evigheden skal de levende samles med de opstandne døde i det ultimative fællesskab af ALLE ”de hellige“. Endelig bliver kirkelæren i Johannes’ Åbenbaring suppleret af beskrivelsen af ”den sidste rest“, som kendetegnes som ”[kvindens] øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd“ (12,17). Overfor dette sande FÆLLESSKAB stiller Johannes’ Åbenbaring et modbillede med et falsk fællesskab symboliseret ved Babylon (14,8) og dyret (14,9-11). Dette fællesskab samler sig om dyrets dominans frem for lammets, der ofrer sig. Dette er også et falsk DISCIPELSKAB, da ”hele jorden følger undrende efter dyret“ (13,3). Endelig er det et falsk LEDERSKAB, da det ganske enkelt vildleder – eller som der står: ”Forfører dem, der bor på jorden, med … tegn“ (13,14). Kontrasten mellem det sande fællesskab, discipelskab og lederskab og verdens systemer trækkes skarpt op i Johannes’ Åbenbaring. Mens verden splittes af politisk og religiøs nationalisme, skal det evige evangelium forkyndes for ”dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“. Guds fællesskab sprænger nationale rammer. Det sande fællesskab samles i sårbarhed omkring det slagtede Lam. Det falske fællesskab bygger derimod på dyrets metoder – dominans, kontrol, ensretning og magtanvendelse.

Det evige evangelium som vores kompas Lad os opbygge fællesskaber, der afspejler Lammets kærlighed, udruster disciple, der tør gå mod strømmen, og opfostrer ledere, som lader sig lede af Ånden. For at drive discipelskabet og fællesskabet fremad har kirken brug for et lederskab, der tager sit direkte forbillede i Kristus og apostlene. Det vigtigste kendetegn er, at det er ledet af Ånden med ”det evige evangelium“ som ledetråd.

Fra venstre: Kristian Shaw-Mathiassen, Jónas Jonsson, Torben Schiermer, Tommy Pedersen, Heidi Samberg, Holger Daugaard, Maja Nielsen, Anne Tranegaard, Anna Øster og Flemming Pedersen. Elsebeth Daugaard tog billedet.

Hjálpsemi 2026 I de sidste to uger af juni måned var vi en halv snes håbefulde indsamlere, der gik fra dør til dør på Færøerne for at samle ind til Hjælpeaktion. Færingerne har ry for at være et venligt og yderst gavmildt folkefærd, og det fik vi endnu engang bekræftet. På de fjorten dage blev der indsamlet i alt 370.000 kr. Her er nogle af deltagernes indtryk fra dagene. Tekst: Holger Daugaard Foto: Anna Øster, Holger Daugaard

Holger: ”Jeg kom til en lille, ældre dame, der var i gang med at fodre sine høns, og jeg fremførte mit ærinde. ‘Det vil jeg gerne give til,’ siger hun, ‘men så skal vi lige op i huset.’ Det er her, jeg opdager, at hun er dårligt gående. Møjsommeligt, men målbevidst, kæmper hun sig op gennem haven, op ad trappen og ind på første sal. På køkkenbordet ligger en godt slidt bibel – så ved jeg, at hun vil være positivt stemt. Men da hun så siger, at hun gerne vil give 1.000 kr., bliver jeg alligevel overrasket. ‘Jeg stoler på dig,’ siger hun og lægger sit kort på terminalen. Jeg

siger mange tak, og hun tager afsked med et ‘Gud velsigne dig’.“ Anna: ”Vi kommer gående – og mange er ikke hjemme – og vi er ved at være lidt trætte. Men så er der en dør, der står åben, så jeg banker på et par gange, og der kommer en ældre dame ud. Hun går ikke så godt, og jeg forklarer, hvorfor jeg er kommet. Hun kigger på mig og siger: ‘Nej, du kommer simpelt hen som kaldet.’ Det viser sig, at hun i lang tid har gået og håbet, at hun kunne hjælpe et eller andet sted, men hun vidste ikke hvordan. Hun blev så glad for, at jeg kom, inviterede mig indenfor

og vi sad lidt og snakkede i hendes stue. Så fortæller hun, at hun gerne vil give 1.500 kr. Jeg tænkte: Hold da op, mon det kan være rigtigt. Men hun bekræftede det, fordi hun virkelig gerne ville hjælpe. Det var en supergod oplevelse!“

Hvad har I så syntes om at være med?

Anne: ”Der skete det, da jeg var ude i et distrikt, at der var fire håndværkere, der arbejdede på et hus. Jeg tog mod til mig og gik hen til en af dem og begyndte at fortælle om Hjálpsemi. Så kom de andre til for at høre, hvad det drejede sig om. Straks tog ham, der var tættest på, en femhundredekroneseddel op af lommen, og jeg sagde tusind tak. Så kom to af de andre og gav mig hver en tohundredekroneseddel, og endelig gav den sidste mig hundrede kroner. Det var lige tusind kroner fra de fire håndværkere!“

Anne: Men man kom hurtigt ind i rytmen. Man blev gladere og gladere, jo flere man mødte.

Flemming: ”Jeg kommer til en dør, og der kommer en dreng ud på omkring 11 år. Jeg fortæller ham, at jeg er ude for at samle penge ind til mennesker, der sulter. Jeg giver ham Hjælpeaktions-folderen og siger, at han kan give den til sine forældre, når de kommer hjem. Men så siger han: ‘Vent lige et øjeblik!’ – og så hentede han en håndfuld småpenge, som nok var omkring 70 kr. af hans egne penge og puttede dem i bøtten. Da jeg så sagde tusind tak, sagde han: ‘Nej, det er mig, der skal sige tak, fordi du går ud og samler ind.‘ Og så gav han mig et stort smil. Det syntes jeg, var meget rørende.“

Anna og Anne var med i Hjálpsemi for første gang. Anna: Jeg talte med Kristian [Shaw-Mathiassen fra ADRA, red.] på et tidspunkt, da jeg var i Nærum, og han sagde, at det ville være rigtig godt, hvis der kom nogle unge mennesker med. Og det kunne jeg egentlig godt. Så snakkede jeg med min veninde Anne en aften, hvor jeg fortalte, hvad jeg skulle i sommer, og da slog det mig, at hun skulle da med. Og hun sagde bare ja med det samme!

Anna: Jeg synes det har været en virkelig god uge, en kæmpe oplevelse. Først var det lidt grænseoverskridende at skulle banke på folks dør.

Anna: Og så var det rart at møde så mange venlige mennesker. Det har også været fedt at være sammen med indsamlere i alle aldre, og meget hyggeligt om aftenen, når vi holdt fri.

Maja er også med i Hjálpsemi for første gang. Maja, hvilke indtryk sidder du tilbage med efter indsamlingen? ”En fantastisk smuk natur, man imponeres over landskabet. Og det er en drøm at gå ud at samle ind – alle folk er venlige og klar til at give bidrag. Jeg har ikke mødt nogen, der var sure. Så var der fællesskabet med de andre indsamlere. Man har det rigtig hyggeligt sammen og kan dele de gode oplevelser. Og så var der også spændingen ved at tælle dagens resultat op.“

Andre indtryk I weekenderne, hvor indsamling ikke er tilladt, var der mulighed for samvær med den lokale menighed. Vi havde fællesspisning med dem en sabbat, og den allersidste aften var vi inviteret ud til Margit sammen med resten af menigheden til en hyggelig aften. I weekenderne havde vi anledning til at opleve den smukke færøske natur, som altid betager en. En ting, der gjorde særligt indtryk på mig denne gang, hvor vi var afsted i juni, var øernes frodige og rige flora, som jævnligt bliver forsynet med vand ovenfra. Aldrig har jeg set så mange orkideer – de blomstrede overalt sammen med andre smukke forårsblomster.

Artiklen er skrevet på krydstogt fra Sydafrika, op langs Afrikas vestkyst og ind i Middelhavet. På vejen var skibet syv lange dage på havet uden stop mellem Sydafrika og Kap Verde.

Tekst og foto: Holger Daugaard

vilke tanker gør man sig, når man befinder sig på et skib tusindvis af kilometer fra land og med en havdybde på over fem kilometer? Først og fremmest, hvor små vi er som mennesker. Som børn sang vi ”min båd er så lille, og havet så stort“. Men sammenlignet med det umådelige hav er ikke bare båden lille – selv om det var et velvoksent krydstogtskib med plads til over 2.000 passagerer. Det er vi som mennesker i særdeleshed. Omkring os var der kun hav og hav, ikke engang et enkelt levende væsen ud over os, der var på båden. Så langt fra land, som vi var, var der ingen fugle eller andre væsener at se. Havet er ikke næringsrigt nok til at underholde dem så langt fra land.

Skræmmende – men ikke alene 22

Det er beroligende at kigge ud over det uendelige hav – og samtidig skræmmende. Man kan fornemme jordens krumning i det vide udsyn, der er. Og alligevel er vi ikke alene. Tanken går til Jonas, der troede, at han kunne flygte fra Gud ved at gå om bord på et skib og sejle langt væk på et stort hav. Men nej. Gud havde set ham, og han havde ikke tænkt sig at lade ham flygte. Jonas måtte tilbage dertil, hvor han kom fra, om det så skulle være i et havdyrs bug. Og da han først var reddet, takkede han Gud. I beskrivelsen i Johannes’ Åbenbaring af den nye jord står der noget bemærkelsesværdigt: “Og havet var ikke mere.“ Hvorfor det? Er havet i virkeligheden ikke noget, der oprindelig skulle have været? Utallige mennesker er gået til grunde på havet. Det er en farlig størrelse, som man bør have respekt for, og måske er det et billede på mulig undergang.

Kun en tåbe frygter ikke havet, siger man. Havet er farligt. Og når Johannes hævder, at havet ikke skal være mere, når Guds endelige rige oprettes, så betyder det vel også, at det ikke var der oprindelig? Selv om der står i skabelsesberetningen, at Gud skilte land fra hav. Hvis ikke havet var der oprindelig, hvorfra er det så kommet sidenhen? Ved syndfloden? Vi ved det ikke. Men havet dækker i dag to tredjedele af jordens overflade. Usandsynlige mængder af vand. Og her er vi – små mennesker, der tror, vi er verdens herrer! Hvis der er noget, der stemmer ens sind til ydmyghed, er det at kigge ud over en uendelig havoverflade. Men her – midt i vandørkenen – er Gud. Vi kan ikke rejse så langt væk, at han ikke er der. Det havde David allerede forstået, da han skrev Salme 139:

“Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du der, lægger jeg mig i dødsriget, er du der. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også der, din højre hånd holder mig fast.“ Det er godt nok en trøst! Intet hav er så stort, at det kan skille os fra Gud. Og selv om havet måske ikke var en del af Guds oprindelige skabelse, så minder det os alligevel om Guds storhed – og vores lidenhed.

Webkirke er efterhånden ret kendt – i hvert fald i adventistkredse. Men vidste du, at du kan abonnere på et elektronisk nyhedsbrev, som udkommer en gang om måneden? Her kan du få et kig bag om kulisserne og lære nogle af dem, du ser på webkirke, lidt bedre at kende. Denne artikel kommer fra nyhedsbrevet ”Indenfor“ og er et interview med Flemming Pedersen, som til daglig er præst i Nordjylland.

Man til det Flemming Pedersen, vi ser dig ofte på webkirkens gudstjenester. Vil du kort fortælle seerne, som endnu ikke kender dig, hvem du er, og hvordan din livsrejse har været? Selvfølgelig! Jeg blev født og voksede op i en familie, hvor mine forældre var nyomvendte kristne. Det betød, at vi børn var med på en trosrejse, hvor der var stort engagement og en levende tro i hjemmet. Jeg oplevede tidligt et kald til selv at engagere mig i Adventistkirken, både i spejder- og ungdomsarbejdet og i det daglige menighedsliv. Selvom jeg først tog en anden uddannelse, følte jeg Guds ledelse den dag, John Pedersen, som dengang var formand for kirken, foreslog, jeg skulle blive præst. Og det har siden været en fantastisk rejse med Gud og kirkeliv.

Tekst: Jan-Gunnar Wold er præst for menighederne i Nykøbing F. og Haslev. Kontaktpræst for Faxe og Næstved. En af initiativtagerne bag webkirke.dk. Jan-Gunnar er desuden redaktør for webkirkes nyhedsbrev ”Indenfor“.

Hvorfor sagde du ja til at deltage i digitale udsendelser, når du ikke er vokset op med den digitale verden og måske hellere vil prædike i en kirke? Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle forkynde via elektroniske medier, sådan som jeg gør nu. Det skyldes nok mest, at jeg har rødder i en mere analog tidsalder. Og så har jeg altid brændt for at udbrede evan-

geliet, men coronatiden for år tilbage gjorde det vanskeligt at forkynde for mennesker i en større forsamling. Men nød lærer os at gå nye veje. Først virkede det meget grænseoverskridende at tale til et kamera, men det blev hurtigt en ny hverdag. I dag kan jeg forholde mig til kameraet, næsten som om der står et menneske foran mig, og jeg forsøger først og fremmest at formidle til det ene menneske, der sidder bag skærmen. Vi er jo et stort digitalt fællesskab, men samtidig adskilt fysisk. Det er noget andet end at stå i en kirke, men man vænner sig til det. Hvad er det så, der ligger dig på sinde, når vi jævnligt ser dig forkynde på Webkirke? Jeg ønsker at inspirere seerne til selv at læse i Bibelen og tale med Gud i bøn. Mit håb er at formidle oplevelsen af Gud og Jesus som levende realiteter. Jeg synes, den digitale verden er spændende med alle de muligheder, vi har gennem vores skærme. Jeg bliver aldrig den helt store skærmtrold, men så længe der er mulighed for at formidle Guds ord og bede for og med mennesker, er jeg frisk på at bruge hvilket som helst medie. Jeg tror, min største tvivl er tvivlen på mig selv. Gud har altid været en del af mit liv, men tvivlen opstår, når jeg ikke altid formår alt i mit liv, som jeg gerne vil. Jeg kæmper tit med at være helhjertet i mit forhold til Gud, og det oplever jeg, at mange gør, når jeg taler med mennesker. Men evangeliet består jo i, at Jesus har formået alt det, vi ikke selv kan, og tilbyder det som en gave til os. Hvad kan være bedre nyheder at formidle?

Forsinkelser synes at være en væsentlig del af vores tilværelse. Men hvordan håndterer vi dem?

At leve med

F SENIORERNES SIDER

orsinkelser gælder de fleste store anlægsbyggerier. I januar estimerede man, at åbningen af Fehmern-tunnelen ville blive udsat med mindst to år. Når det gælder byggeriet af de nye regions- eller supersygehuse, så har der været massive forsinkelser: Gødstrup med fem år, Aalborg og Køge seks år efter tidsplanen. Odense bliver yderligere 2 år forsinket. Hillerød syv år forsinket, og et nyt hospital i Bispebjerg forventes at blive otte år forsinket. Og mens dette skrives, kan tidsplanerne rykke yderligere. Det koster ekstra milliarder og mange frustrationer. Mere nærliggende er måske de hyppige togforsinkelser, forsinkelser forårsaget af ulykker på vejene, ventetiden for at få gennemført en hårdt tiltrængt undersøgelse eller operation – eller visitation til en ældrebolig. Jeg skulle lede bibelstudiet og have prædikenen i Ll. Nørlund her for nylig, men kom et par minutter for sent for første gang i mange år. En anden gang i et andet land kom jeg for sent til en begravelse, hvor jeg skulle være med oppe foran – og alle fulgte mig med øjnene, da jeg listede mig gennem den fyldte kirkesal. Mange af os kan ikke lide at komme for sent, andre synes at have det fint med det. Men forsinkelser forårsager ofte frustrationer og stress, fordi man mister kontrollen og får slået et skår i sine planer og sin selvforståelse.

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt Illustration: iStock

Forsinkelser i Bibelens beretninger Så vil jeg minde om Moses, der måtte lægge næsten 40 år til rejsen til det lovede land,

fordi det folk, han ledte, ikke fulgte Guds plan. Og tempelbyggeriet under Ezra, der blev forsinket på grund af fjenders modstand. Paulus’ rejse til Rom, der blev forlænget på grund af ugunstige vejrforhold og dårligt sømandskab. Forsinkelser i Bibelen var ikke ukendte. Abraham og Sara måtte vente mange år, inden den retmæssige arving blev født. Og trosheltene i Hebræerbrevet 11 ”opnåede ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os“ (v. 39-40). Guds tidsplan passer ikke altid ind i vores planer og ønsker. Du husker, at Jesus ikke havde travlt med at komme af sted, da han hørte nyheden om Lazarus’ sygdom. Disciplene var uforstående over hans tøven. Og da Lazarus endelig var død, sagde Jesus: ”Og for jeres skyld er jeg glad for, at jer ikke var der, for at I må komme til tro“ (Joh 11,15). Forsinkelser kan ofte synes vilkårlige og kan være irriterende. På den anden side kan de måske skabe nye anledninger og muligheder. Hvem ved? Måske man lærer et nyt menneske at kende, mens man venter på togbussen. Eller får tildelt en bedre ældrebolig, når det endelig sker. Eller får et nødvendigt pusterum i det daglige jag. På den åndelige front lærer man at bære over med andre, udvikle større tålmodighed, styrke sin tillid til Gud og tro, at han har noget bedre for øje. Som salmisten skriver: ”Mine tider er i din hånd“ (1931 oversættelse). Med andre ord: Stol på, at Guds tidsplan er til dit bedste, forsinkelser eller ej.

– livet igennem Tekst: Sven Hagen Jensen / Illustration: iStock

de i Roskilde, boede vi nær ved domkirken og få minutters gang fra Adventistkirken, men her er der ingen kirke. Det er jernbanestationen, der er omdrejningspunktet her i Højslev Stationsby. Vi skal 4,5 km til Højslev Kirkeby eller 5 km til Kobberup for at finde de nærmeste folkekirker. Og den nærmeste adventistkirke, som vi er glade for, ligger 25 km borte i Viborg.

Det er givende at blive kendt med sit nærmiljø. Og hvis man ikke kan trave rundt, så kan man tage en snak med naboerne. Det siges, at ”man går ikke i stå af at blive gammel, men man bliver gammel af at gå i stå”. Og her kommer nysgerrigheden ind i billedet. Har du som senior nogle gode interesser, som du dyrker? Er du ivrig efter at lære nyt og forny dig selv gennem bevægelse, læsning, kurser, medhjælper i en genbrugsforretning, deltager i en bibelkreds, socialt fællesskab med andre eller lignende? Også i menigheden er der små eller store opgaver for os alle, så vi ikke går i stå. Stilstand er som bekendt tilbagegang. Vi har ikke alle samme kræfter, muligheder og overskud. Men dyrk dine interesser, hold dig i gang, bliv kendt med dine naboer, tag del i kirke- og samfundsliv og bevar din nysgerrighed. Seniorlivet har mange gode aspekter.

SENIORERNES SIDER

ysgerrig eller gerrig (ivrig) efter at opdage nyt. Vi er flyttet til et nyt sted endnu engang. Det er blevet til 17 flytninger som ægtepar, foruden de 12 gange jeg har flyttet som barn og ung. Og hvert nyt sted har budt på nye opdagelser. Dels i mere eksotiske omgivelser, men også i vores skønne Danmark. Selv i den lille landsby på ca. 2.800 indbyggere, hvor vi nu bor, er der nye ting at opdage. Jeg har gennemtravet det meste af landsbyen og fundet de to købmandsforretninger, lægehuset, tandlægehuset, jernbanestationen, teglværket, lysfabrikken, byparken, idrætspladsen og svømmehallen foruden skole, børnehave, håndværkere og frisører, mm. Faktisk et spændende lokalsamfund. Spadsereturene har også strakt sig til nærliggende småflækker udenfor byskiltet. Men der er ingen kirke i byen. Da vi boe-

DET SKER I SENIORFORENINGEN

Seniorsøndag i Nærum 11. oktober kl. 14-16 TRÆKFUGLENE Holger Daugaard fortæller fra fuglenes liv

EFTERÅRETS SANGE Paul Petersen leder i fællessang med Leila Kipper ved klaveret Arrangementet er åbent for alle!

Juleweekend på Sct. Knudsborg 27.-29. november I år samles seniorerne til julefejring en hel weekend på Sct. Knudsborg på Fyn, ikke som de sidste år med to søndage – en på hver side af bæltet. Vi nyder fællesskabet hele weekenden, men inviterer til særlig julehygge lørdag eftermiddag og aften.

SENIORERNES SIDER

Flere oplysninger følger på Seniorforeningens Facebookside og i det næste nyhedsbrev – men sæt allerede nu datoen til side!

Lyse nætter og fællesskab Tekst: Sven Hagen Jensen

anmarks Radio udskrev en konkurrence på tværs af alle kanaler om Danmarks 100 bedste sange. 300.000 danskere sendte deres forslag ind. Og den 12. juni 2026 blev resultatet offentliggjort. Den mest populære blev Alberte Windings Lyse nætter fra 1991 med melodi af Aske Bentzon. Mange af os seniorer kender den måske ikke, men det er faktisk en smuk sang med en frisk og melodisk melodi, der er let at synge med på. Sangen handler om lyset, sommeren og længslen efter varme og nærhed. Den er efterhånden blevet en af Danmarks mest elskede fællessange, der synges af danskere i alle aldre. Af nysgerrighed løb jeg gennem listen på de 100 bedste sange for

at se, om der var nogle for mig genkendelige. Som en, der ikke går til musikfestivaler eller lytter til radioens døgnmelodier, skulle jeg forbi Kim Larsen, Anne Linnet, Lars Lilholt med flere, inden jeg nåede til nr. 26, I Danmark er jeg født af H.C. Andersen, nr. 33, Den blå anemone af Kaj Munk, og nr. 34 Dejlig er jorden af B.S. Ingemann. Og først helt nede på 67. pladsen var Hil dig, Frelser og Forsoner af N.F.S. Grundtvig. Havde konkurrencen været udskrevet for seniorer alene, var resultatet nok blevet lidt anderledes – og dog, når jeg ser mine jævnaldrende på fjernsynet stå og swinge ved siden af meget yngre mennesker og synge med på sange af Kim Larsen, John Mogensen, Thomas

Helmig og Keld og Hilda, kan jeg have mine tvivl. Mon ikke vi alle har sange, salmer eller lovsange, vi holder af og finder glæde og opmuntring ved at synge med på eller lytte til. Jeg har mine egne, som f.eks. O, Jesus, åbne du mit øje og Kun én dag, et øjeblik ad gangen af Lina Sandell (1832-1903) og Hvor dyb vor Faders kærlighed af Steward Townend (1995) og Kenneth Birch (2005), og mange andre. Ja, du har gættet rigtigt, de er alle fra salmebogen, for det er i kirken jeg får udløb for min sangglæde. Og der er nogle, der fænger og indbyder til fællessang. Fællessang skaber samhørighed og sætter stemningen – eller afrunder og understreger et godt budskab.

Ny bog af Gunnar Pedersen

THE FINAL JUDGMENT OF THE SAINTS And Their Justification Before God

Tekst: Gunnar Pedersen

dventisternes forståelse af frelse blev i det 19. århundrede formuleret inden for rammerne af deres genopdagelse af Bibelens fremtidslære. Den genopdagelse førte til et radikalt brud med den århundredgamle formulering af det kristne håb – nemlig at følge Jesus ind i den himmelske verden ved døden og dermed idéen om et evigt liv i et himmelsk hinsides. Med andre ord, Kristi genkomst er den store overgangsbegivenhed mellem den nuværende og kommende verden og dermed de dødes opstandelse og den endelige genfødsel af planeten Jorden. Det evige liv er ultimativt et liv på en fornyet jord og ikke i himlen. Den genopdagelse af Bibelens fremtidslære førte til en revision af den traditionelle forståelse af andre bi-

30. oktober til 1. november på Vestfyn

belske læresætninger angående frelse, herunder Kristi gerning som den, der nu formidler og til sidst dømmer. Adventisternes revision af den kirkelige fremtidslære fører således til en nytænkning af Kristi frelsergerning i fortid, nutid og fremtid. Adventisternes revision af den traditionelle kirkelige fremtidslære og dens implikationer for forståelsen af Kristi frelsergerning har ført til dybe kontroverser og misforståelser mellem adventismen og de forskellige kristne traditioner. De senere års voksende teologiske interesse for bibelsk fremtidslære, med hensyn til det kristne håb og menneskets skæbne, har imidlertid klart skabt et behov fort at genbesøge apostlenes lære om Kristi frelsergerning og dermed betydningen af de centrale læresætninger angående menneskets frelse. Det er mit håb, at denne bog om Ellen Whites frelseslære, som forstået inden for rammen af adventtroens revolutionære genopdagelse af Bibelens fremtidslære, kan bidrage til en bedre forståelse af Jesus som frelser, dvs. forståelsen af Jesu gerning i fortid, nutid og fremtid og dermed Jesu betydning for adgang til Guds rige. Bogen kan købes hos Newbold Academic Press eller via Amazon.

Forstår du, hvad du læser?

”Som der er talt om ved profeten Daniel...“ Bibelens fremtidslære – Daniels Bog, fremtiden åbenbaret Undervisere: Gunnar Pedersen og Paul Petersen

Daniels Bog som baggrund for Det Nye Testamente

Velkommen til en interaktiv weekend, hvor du både lytter og arbejder med bibelteksten.

Jesus og profeten Daniel

Spar penge ved tidlig tilmelding! Mere info og tilmelding på adventist.dk

Er Daniels Bog vigtig i dag?

SommerCamp 2026 ... i maskinrummet Tekst: Peter Larsen Foto: Linea Bøgelund Christiansen, Peter Larsen

D 28

et er onsdag formiddag. Midt i ugen og midt i årets SommerCamp. Jeg er ikke mere end lige stået ud af bilen, før brølet kommer. Det kommer fra teltet, hvor 107 børn synger med på sangene til formiddagsmødet med en begejstring, så man kan blive helt nervøs for, om teltdugen nu holder. Det gør den heldigvis. Vi er så langt henne i SommerCampen, at alle nu er rystet godt sammen i deres respektive grupper

af 8-10 børn og 3 ledere, som består af minimum en ”rigtig“ voksen og 2 unge eller lidt ældre, som tilsammen skal have styr på deres lille flok. Samlet set er der omkring 60 unge/voksne med på lejren, så det er en større historie at få til at køre.

at SommerCamp er så stor en succes, at der var udsolgt allerede inden tilmeldingsfristen var udløbet.

SommerCamp er også ledertræning Dorte Thyregod Svendsen og Margrethe Hansen er de øverste ansvarlige for lejren. Det er dem, der planlægger, trækker i trådene og sikrer, at det hele kører på skinner, når først lejren ruller derudad. Margrethe er en del af kirkens økonomiafdeling, mens Dorte til daglig er ansvarlig for SABUS – og dermed også børne- og familieafdelingen. De har sammen stået for årets SommerCamp siden 2008. Faktisk har Margrethe været med siden 1992. Jeg har fanget dem et stille sted, hvor vi får en snak om, hvad der gør,

Dorte: ”SommerCamp er bare noget særligt. Ikke kun for børnene, men faktisk også for de voksne, som nærmest ser det som en livsstil at være med på lejren år efter år. Selve SommerCamp er for aldersgruppen 7-12. Først når man er fyldt 15, kan man komme med som leder. I år har vi så haft den helt særlige situation, at vi har haft rigtig mange 14-årige, som gerne ville være med, men endnu ikke kunne være ledere, da det er vigtigt, at der er lidt aldersmæssig afstand mellem deltagere og ledere. Dem har vi så taget med i en slags oplæringsproces, hvor de laver serveringer, er i opva-

sken, passer kiosken og gør ekstra rent. Vi kunne simpelthen ikke sige nej til dem. SommerCamp er selvfølgelig først og fremmest for børnene, men er samtidig også en rigtig god ledertræning.“ Da snakken falder på årets titel: Livets blandede frugtkurv forklarer Dorte, at det ligger der to forskellige elementer i. Dels den helt dagligdags: Vi er alle forskellige, og der skal være plads til os alle. Men der er også den bibelske side af sagen. Netop det handlede den sang om, der fangede mig, da jeg ankom. Sangen om åndens frugter med kærlighed og glæde, tålmodighed og venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, selvkontrol osv. Man bliver ærlig talt glad i låget, når over 100 børn giver den gas med fagter og stor begejstring. Når planlægningen af næste års SommerCamp går i gang, er der særligt et område, der giver lidt knaster. Hvem vil tage ansvaret for køkkenet? Heldigvis ser det ud til, at der er fundet en rigtig god løsning nu med Caroline og Svend ved roret. Det skal nok blive godt. Maden fylder jo som bekendt en del. Uden mad og drikke…. Sidst på eftermiddagen vender jeg igen bilen og kører sydpå, men når lige at kigge lidt misundelig ind til køkkenholdet. Jeg tror, jeg tager min kokkekniv med igen næste år. Der er nu så hyggeligt i det køkken.

De blå mænd

– hvem er det? Tekst og foto: Peter Larsen

t godt langt stenkast fra Himmerlandsgården, inde i Jægerskoven, ligger et ældre sommerhus. På terrassen foran sidder de og hygger sig i en pause fra dagens gøremål. Telefonen er aldrig slukket, for det er vigtigt, at man kan komme i kontakt med dem. Der kunne jo være noget, der ikke virkede. Noget der skulle hentes, eller noget helt tredje.

For hvad laver de der blå mænd, som i øvrigt har sorte t-shirts på i dag og ikke blå overalls... De er alle håndværkere til dagligt, men når sommeren kommer med alle dens lejre, så er de på stand by. ”SommerCamp er helt klart den største og hyggeligste for os, fordi vi også er med til at forberede nogle af aktiviteterne. Det er for eksempel os, der sørger for bålet, kører saftevand ud og laver pandekager sabbats morgen,“ kommer det samstemmigt fra Kim, Jakob og Glenn. De har været med de seneste 10 år og har ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbig. Som Glenn siger: ”Det er jo også et venskab. Hvis de to andre ikke var her, så var jeg her nok heller ikke. Vores familier er også en del af det. Men først og fremmest skal vi have det hyggeligt med både opgaverne og hinanden.“ ”Det er det, der driver,“ supplerer både Jakob og Kim. Men det betyder nu ikke, at der ikke kan komme nye til, som har lyst til at være en del af det praktiske team. ”Det er vi altid klar til,“ slutter de blå mænd, inden det går løs med lidt flere af dagens praktiske opgaver.

Stevia Thomsen: ”Jeg har altid været en meget genert person og bange for at snakke med andre. Derfor har jeg for det meste også brugt mine sommerferier derhjemme med min familie og undgået at komme på diverse lejre. Men sidste år valgte jeg for første gang at tage på TeenCamp. Det var meget skræmmende i dagene op til, men da jeg ankom på Himmerlandsgården, blev jeg mødt med kæmpe glæde. Jeg fandt mig selv lige så stille og turde åbne op for folk, jeg ikke kendte. Jeg begyndte at få et mere personligt forhold til Gud, og jeg blev mindre genert. I år tog jeg så på TeenCamp igen, hvor jeg igen blev mødt af de dejligste mennesker. Der var et fantastisk program med plads til både at være åndelig, kreativ og have tid med venner. TeenCamp betyder rigtig meget for mig, da det er der, jeg har fået mine allerbedste venner, haft de sjoveste og fedeste aktiviteter, og hvor jeg for første gang lærte Gud at kende personligt.“

Elisé Rukundo: ”TeenCamp var en oplevelse, jeg sent vil glemme. Det var en uge fyldt med grin, fællesskab og masser af gode minder. Noget af det, jeg bedst kunne lide, var at møde både nye og gamle venner og være en del af et fællesskab, hvor alle var velkomne. For mig var TeenCamp også meget mere end bare sjove aktiviteter. Lovsangen, andagterne og de forskellige møder gav mig tid til at tænke

over min tro og mit forhold til Gud. Jeg tog hjem med en stærkere tro og en større motivation til at leve tættere på Jesus. Det, der gør TeenCamp speciel, er kombinationen af sjov, venskaber og tro. Man kan være sig selv, lære nye mennesker at kende og samtidig vokse åndeligt. Jeg vil helt klart anbefale TeenCamp til andre teenagere, der gerne vil have en uge fyldt med fællesskab, glæde og tro.“

SPEJDERLEJR 2026

Med Ansgar Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Mikael Lundqvist, Torben Rolandsen, Torben Rasmussen

et er tidligt på aftenen. Solen er stadig oppe, og midt i lejren er alle indbyggerne i Ravnsborg samlet. Ved den nordlige port ankommer en procession: Jarlen af Ravnsborg vender hjem fra en lang rejse. Med sig har han sin fanebærer og en ukendt person. Denne person ledes ind midt i lejren. Han er jarlens gæst med en særlig mission. Han knæler ned, lader sit hår klippe i tonsur og ifører sig en brun dragt med et kors om halsen. Denne mand er Ansgar. Hans mission er at fortælle disse nordboere i Ravnens Rige om en Gud, der ikke er som de guder, de plejer at tilbede - en Gud der elsker sine skabninger, og som viser dem en anden vej end frygtens, hævnens og voldens vej. Sådan indledtes spejderlejren på Himmerlandsgården, hvor op mod 150 deltagere tog livtag med vikingernes verden i værkstederne, i udfordringerne, på terrænturen og til møderne, hvor de fik lov til at se kontrasten mellem Bibelens Gud og de nordiske guder. Det blev en begivenhedsrig lejr med godt humør, stærkt fællesskab, underholdning, sang & musik og tanker til refleksion gennem andagter og møder. Tusind tak til alle, som var med til at gøre denne lejr helt speciel.

DAGENE KORTES – men hvad gør det? Vi rykker bare sammen. Vi tager tykkere tøj på, måske – også når sommeren er slut

bliver vi indendøre, men vi bliver ikke hjemme! Se efterårets mange aktiviteter på sabus.dk

KANOTUR I SVERIGE: Roverne (15+) inviteres til at tage på kanotur i Sydsverige, men der er kun 20 pladser på turen. Et uforglemmeligt eventyr, der er værd at tage med på.

MINI TEENCAMP–WEEKEND: Har du lyst til lidt mere TeenCamp? Kom og vær sammen med vennerne 18.-20. september, hvor vi har lånt Nærum Privatskole.

VRANUMTUREN: Årets hyggeligste spejdertur i helt unikke omgivelser, hvor der er masser af hygge i den gamle bjælkehytte og eventyr i det 32

flotte landskab omkring Hald Sø ved Viborg.

FAMILIELEJREN: Et tilløbsstykke for børnefamilier, hvor børn og voksne har kvalitetstid sammen og hver for sig. Et åndehul i en travl hverdag for både far, mor og børn.

JULETURENE I ØST OG VEST: I slutningen af efteråret mødes børn og unge til et brag af en weekend på hhv. Birkedalslejren og Himmerlandsgården. Et af årets absolutte højdepunkter.

Den 13. juni, i Vesterhavets vilde vejr, valgte Frederik Øster at bekræfte sit valg og lod sig døbe ved Rødhus Strand. Frederik er aktiv i Aalborg menighed og i SABUS med stævner og lejre. Tillykke med den gode beslutning. Thomas Müller

Meredith Sabbatten den 30. maj havde menighed, tilrejsende familie og Vejlefjordskolens elever anledning til at bevidne en helt særlig dåb. Meredith Pedreira Pérez har være volontør på skolen siden august 2025, og i løbet af året kom beslutningen om, at nu var det tid til at blive døbt. På Vejlefjord har hun tjent både skole og menighed. Vi glæder os over din beslutning, Meredith, og vi glæder os til at se, hvor Gud leder dig hen (se også s. 7). Anne-May Müller

Heloísa Sabbatten den 6. juni var der fest i Vejle menighed, først i kirken, derefter ved fjorden og til sidst hjemme hos familien Sacek. Heloísa sagde ja til at følge Jesus i dåben og er nu det nyeste og yngste medlem af menigheden. Vi ønsker Guds velsignelse og er taknemmelige for, at Gud har kaldet endnu et af sine børn til at blive en discipel. Thomas Rasmussen

MEN ALLE DEM, DER TOG IMOD HAM, GAV HAN RET TIL AT BLIVE GUDS BØRN

Frederik

Henrik Sabbatten den 2. maj var der glæde i Herning menighed, idet Henrik Bækgaard Christensen gav sit vidnesbyrd i dåbens vande. Det var en glæde for Henrik og en fryd blandt himlens engle. Lad os byde ham velkommen iblandt os. Allan Falk

Nana Adventistkirken København havde festgudstjeneste, da Nana Oteng blev døbt af pastor Paul Petersen den 11. juli. Nana er uddannet ingeniør og har i en række år arbejdet for Novo Nordisk. Han kom første gang i kirken i sommeren 2020 og har siden trofast hjulpet til i teknikken. Paul Petersen

HAN TOG DEM I FAVN OG LAGDE HÆNDERNE PÅ DEM OG VELSIGNEDE DEM

Abigail

Sabbatten den 30. maj 2026 var der glæde i menighedsfællesskabet i Randers igen, da Alice Vuga og Richard Becu bar deres yngste datter Abigail frem for Gud og menigheden, og hun blev velsignet. Storesøster Anna og mange familiemedlemmer var med og støttede op om familien. Det var en smuk og højtidelig dag, og rammen blev sat med smuk og glædesfuld sang af bl.a. familien Vuga. Vi er meget taknemmelige for, at Alice og Richard og deres skønne piger er en del af den åndelige familie i Randers. Stort tillykke. Lisbeth Nielsen

Agnes Sabbatten den 9. maj havde vi den store glæde, at Wivine Kabami og Bosco Bonane bar deres yngste datter Agnes frem i kirken, og hun blev velsignet. De stolte storesøstre Anna-Ella og Alma var også med. Wivine er Sosu-medarbejder og Bosco elektriker, og familien bor i Randers syd. Det var en meget smuk dag, og familie, venner og menigheden støttede op om familien. Vi er meget taknemmelige for at have denne dejlige familie i vores menighedsfællesskab i Randers. Stort tillykke. Lisbeth Nielsen

Amelia Sabbatten den 9. maj bar Aline sin datter Amelia frem i kirken for at blive velsignet. Aline er en ung mor, hun var gravid med sit første barn, da kun kom fra Congo til Danmark for et år siden i maj. Hun fødte på Randers sygehus og skulle lære at være nybagt mor og vænne sig til så meget nyt i det nye land, langt fra alt det trygge og kendte. Takket være Gud og Alines store familie er det gået godt. Det er en stor glæde af have Aline og Amelia og deres familie i menighedsfællesskabet i Randers. Stort tillykke. Lisbeth Nielsen

Abeni Sabbatten den 30. maj dannede Rødekro menighed rammen om velsignelsen af lille Abeni. Mor Gisele og mormor Marie ses her på billedet sammen med den lille ved den glædelige begivenhed. Vi ønsker familien Guds rige velsignelse. Sven Hagen Jensen

Sølve Emy-May Sabbatten den 30. maj bar Aniqué Dorland datteren, Sølve frem for menigheden i Vejlefjordkirken for at tilkendegive, at det er her, Sølve skal høre til og have sit åndelige hjem. Og i taknemmelighed over et nyt menneske, som er betroet os, bad vi for Sølve, at hun altid må føle sig elsket af Gud, og at vi som menighed må være det sted, hun oplever fællesskab, fælles tro og åndelig støtte. Må Gud velsigne Sølve og familien hun vokser op i. Anne-May Müller

TILLYKKE med den runde fødselsdag September Nis Jessen Petersen, Randers, 90 år 10/9 Lilian Møller, Allinge, 85 år 19/9 Annette Harlund Sørensen, Kirke Hyllinge, 80 år 22/9 Teddy Orla Jepsen, Øster Assels, 80 år 25/9 Anita Marqvardt Dahl, Store Heddinge, 80 år 28/9 Solveig Irene Rudholm, Østervrå, 75 år 24/9 Reinaldo Macias, Frederiksberg, 70 år 1/9 Per Roland Akselbo, Jystrup Midtsj., 70 år 30/9

Oktober

Ena og Allan Den 22. juli 2026 blev det gjort helt officielt, at kærligheden kan finde hjem i hjerter, der har oplevet meget og levet længe. Ena Hagen og Allan Møller sagde ja til hinanden i Roskilde Adventistkirke i en lille ceremoni hvor børn og svigerbørn var til stede. Må Gud føles nær og velsigne jeres ægteskab. Anne-May Müller

Edith Nielsen, Faxe, 95 år 13/10 Ove Kipper, Nyborg, 85 år 6/10 Viggo Jacob Jørgensen, Daugård, 85 år 7/10 Elisabeth Bucka-Christensen, Borup, 85 år 25/10 John Alex Nielsen, Bagsværd, 80 år 10/10 Henning Laursen, Sorring, 75 år 30/10 Irene Broegaard, Videbæk, 75 år 30/10 Aksel Hougaard, Randers, 70 år 1/10 Beliya Mukaremera, Svendborg, 70 år 5/10 Elisabeth Ellen Øster Brebbia, Snekkersten, 70 år 5/10 Henrik Jakobsen, Daugård, 70 år 8/10 Øjvind Juul Bennedbæk, Tjele, 70 år 13/10 Leo Henriksen, Ullerslev, 70 år 25/10/ Sven Einer Slot, Vejle, 70 år 31/10

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv venligst besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.

... HVAD ENTEN VI ALTSÅ LEVER ELLER DØR, TILHØRER VI HERREN 36

Mogens Lumbye

Kirsten Sjöberg

Ruth Häkkinen

Mogens Lumbye, tidligere medlem af Odense menighed, døde stille og roligt i sin lejlighed i Englandsgade i Odense den 27. februar, 85 år gammel. Den 5. marts blev han bisat fra Fredens kirke i Odense. Mogens havde sin barndom i Søndersø hos Ingeborg og Svend Lumbye sammen med sin bror Finn. De var alle trofaste medlemmer af Odense menighed. Mogens blev døbt af Kaj Thomsen den 30. april, 1955. I 1957 fik han realeksamen fra Vejlefjordskolen. Det var et år, hvor han følte kursen blev sat for sit liv. Hjemme i Odense deltog han aktivt i menighedens liv, og en tid var han menighedens organist. Mogens blev en fremgangsrig forretningsmand og stod i mange år for distribution af blomster på Fyn. Han pensionerede sig allerede, da han var 55 år og flyttede til Sydfrankrig. Han købte sig et landsted, hvor han dyrkede oliven. Her boede han i 20 år, før han flyttede tilbage til Odense pga. sin kones sygdom og tidlige død. Mogens kom ikke i kirken i mange år, men opvæksten prægede ham for livet. Han efterlader sig en søn og et barnebarn og 3 oldebørn. Barnebarnet var hans datters pige. Datteren døde som ung, men barnebarnet blev som en datter for ham, og hendes søn besøgte Mogens hver dag på sygehuset, hvor han var mange gange de sidste måneder, før han døde. Mogens vil blive savnet, og vi lyser fred over hans kære minde. Hella Olsen

Kirsten Sjöberg sov ind den 12. juni 2026 i troen på sin frelser. Kirsten blev født 5. september 1929 i Roskilde. Da hun var teenager, tilsluttede hendes mor sig adventisternes kirke i byen. Hun blev døbt i Roskilde 7. maj 1949 af pastor Andreas Guldhammer. Som ung tog hun på Skodsborg Badesanatorium, hvor hun traf Sven Olov, som var kommet fra Sverige for at uddanne sig til fysioterapeut. De blev gift i 1951, og fra 1953-1957 arbejdede de som missionærer på kirkens hospital i Bagdad, Sven Olov som fysioterapeut og Kirsten som leder af dameafdelingen. Det var spændende år, Kirsten lærte sig lidt arabisk, Sven Olov behandlede medlemmer af det kongelige hus, og her kom Niels-Erik til i 1957. Efter hjemkomsten til Danmark fik de muligheden for at overtage en klinik i Holbæk, og de næste mange år var Holbæk centrum i deres tilværelse. Her blev Birgitte født. Kirsten og Sven Olov blev kendt og respekteret i byen. Sven Olov tjente adventistmenigheden som forstander, Kirsten var den gæstfri mor for hele menigheden, men også for fodboldklubben, venner og naboer. Gæstfrihed, omsorg og gavmildhed er karaktertræk, der kendetegnede hende. I januar 2000 gik Sven Olov bort efter flere års svækkelse, og Kirsten flyttede kort efter til Bakkegården i Hørve. Her tilbragte hun sine sidste år, ofte med besøg af familie og venner. Kirsten efterlader sig børnene Niels Erik og Birgitte, 7 børnebørn og 10 oldebørn. Nu hviler hun til opstandelsen og gensynet med sine kære. Æret være Kirsten Sjöbergs minde. Paul Petersen

Ruth Birgit Häkkinen sov ind den 12. juni, 93 år gammel. Ruth blev født i Stauerby Skov den 4. maj 1933 som en del af en søskendeflok, der også talte Carl, Erling og Lona. Det var et kristent hjem, og Ruth har selv fortalt, hvordan storesøster Lona hjalp hende i den kristne tro og til at ”lægge alt i Guds hånd og slappe af“ i tro og tillid. Den 26. april 1952 blev Ruth døbt af pastor Nørskov Olsen og optaget i Adventistkirken, hvor hun hele sit liv forblev et trofast og aktivt medlem. Ruth blev uddannet fra Skodsborg Fysioterapiskole, hvor Jorma fra Finland kom på besøg til sin lillesøster Iris’ bryllup. Jorma og Ruth fandt hinanden og blev gift i december 1962. De flyttede til Roskilde, hvor Ruth i mange år arbejdede i sin bror Carls klinik. I Roskilde kom også Anneli til, og familien var en fast del af kirkens liv. Ruth mistede Jorma i 2014, og det var hårdt – dog mistede Ruth ikke sin appetit på livet. Hun forblev aktiv og udadvendt og ønskede at være sammen med sine venner. Så sent som sidste år rejste hun til Norge for – som en af de ældste – at deltage i sommerens seniorstævne. I december 2025 flyttede hun til Søndervang, hvor hun dagligt nød det sociale samvær med mennesker, hun kendte, og som delte hendes tro, flere af dem fra årene i Roskilde. Ruth efterlader sig datteren Anneli og barnebarnet Yasmin. Nu sover Ruth til opstandelsens morgen. Æret være Ruth Häkkinens minde. Paul Petersen

Elsa Marie Bech

Peter Johannes Fejsersen

Poul Sofus Nielsen

Elsa Marie Bech sov stille ind den 22. juni 2026. Elsa blev født i Voerladegård vest for Skanderborg den 25. januar 1939 som den sidste i en børneflok på 5. Som teenager ramte den første af livets prøvelser Elsa, da hun efter sygdom mistede næsten hele sin hørelse. Nogle år senere mødte hun Poul Erik, der kæmpede med samme handicap, og de to fandt sammen i ægteskab. Poul Eriks mor var som voksen blevet adventist, og derigennem blev også Elsa introduceret for Adventistkirken. Elsa blev døbt af pastor Thorvald Kristensen den 21. juni, 1961, 22 år gammel. Fra svære kår på Vesterbro kom familien til Stærevej på Nørrebro, ikke langt fra Svanevej, hvor døtrene Susanne og Kirsten gik på adventistskolen. Ægteparret drømte om mere, og via nogle år i Albertslund endte de i Ishøj på Elmelunden, som de kom til at holde af, og hvor Elsa tilbragte næsten 40 år, en række af årene alene efter Poul Eriks død i 1997. Elsa var tilsluttet Svanevej menighed og i de senere år Adventistkirken i København. Hendes handicap gjorde det dog vanskeligt at deltage aktivt. Elsa efterlader sig døtrene Susanne og Kirsten, børnebørnene Ninni, Andreas, Vibe og Anja og oldebarnet Charlie. Som ung tog Elsa imod kaldet fra Jesus, der selv sagde, at ”den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre min røst“. Elsa så frem til den dag, da hun vil høre Jesu stemme kalde hende igen. Æret være Elsa Marie Bechs minde. Paul Petersen

Torsdag den 25. juni tog vi afsked med Peter Fejersen i en stuvende fuld Adventistkirke i Nærum. Peter var nogle få dage tidligere fyldt 70, og han havde skrevet guldbryllupstalen, da han pludselig blev revet bort. Den 17. juni begyndte, som så ofte før med dagens rutiner incl. den elskede cykeltur, der dog aldrig blev afsluttet. Familien har mistet en mand, en søn, en far, en bror, en farfar, og vi andre en god ven og støtte i menigheden. Peter blev døbt på Vejlefjordskolen i 1971, og samme år og sted traf han Fie Ann Christin Annet Bergmann. De blev gift den 22. august 1976 og fik sønnerne Christian og Lasse. Peter blev udlært tømrer og drev selv et tømrerfirma det meste af sit liv. Omtalen af Peter er varm. Han var en, der var nem at holde af på grund af sin joviale facon og positive tilgang til livet. Peter havde ikke ordet nej i sin ordbog, til gengæld var der en ’pyt’ knap, og en ’det skal vi nok finde ud af’ knap. Sønnen Christian peger på, af Peters ’kærlighedssprog’ var at gøre noget for andre. I valget af sange og musik pegede Peter og familie på de vigtigste temaer for livet og herefter. At livet er stort, og at det skal leves med glæde og tilfredshed og et fokus på andres lykke, mens man ser frem imod himmelhvælvingens port. Da kisten blev båret ud, lød spørgsmålet til os andre gennem højtalerne: ”Er du rede til at dø?“ Ære være Peter Fejersens minde. Lehnart Falk

Blot 3 måneder efter tvillingebroren Knud døde, sov Poul Sofus Nielsen også ind i troen på sin frelser. Det skete den 27. juni 2026. Poul blev 96 år. Poul blev født den 6. september 1929. Han voksede op i en fiskerfamilie i Revsøre. Forældrene, Johanne og Andreas Nielsen, blev adventister, da Poul var omtrent 4 år. Han voksede op i menigheden, blev døbt den 7. juni, 1947, af Vedelsøe Nielsen og optaget i Nyborg menighed den 23. august. Poul blev gift med norske Astrid den 1. august, 1967, og sammen fik de Kenneth. Desværre døde Astrid allerede i 1989, og Poul levede således de sidste 37 år af sit liv alene, men var aktiv i både menigheden og lokalområdet. Han spillede orgel og underviste i sabbatsskolen, og efter sin tid som fiskehandler arbejdede han i Nyborg jernstøberi med vaskemaskiner og i Nyborg lynfrost. Mange af børnene i menigheden vil huske Poul for det særlige dukkehus, som han byggede til børnesabbatsskolen, med navne og lys i de forskellige værelser. Poul var glad for at være sammen med mennesker, og han havde en evne til at se den enkelte. Poul var positivt indstillet. Han var glad, gavmild og tilfreds med livet. Han var naturelsker og var utrolig interesseret i fugle. Han efterlader sønnen Kenneth og svigerdatteren Katarina samt børnebørnene Jakob og Martin. Poul hviler nu og venter på opstandelsen. ”På grund af hans vældige kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste“ (Es 40,26b). Æret være Poul Nielsens minde. Thomas Rasmussen

Bøger på adventist.dk/shop Notesbibelen Notesbibelen er en ny, funktionel bibeludgave specielt for dem, der ønsker at fordybe sig i læsningen. Den er perfekt til både personlig fordybelse og til studiebrug. Der er god plads i margin, som kan bruges til kommentarer, studienoter, fremhævninger, bønner, spørgsmål eller tegninger. Med afrundede hjørner og elastik i indbindingen er det bibel og notesbog i ét. Bibelteksten er den autoriserede oversættelse fra 1992. Udgivet af Bibelselskabet. Pris kr. 299,-

FOTO: CARSTEN LUNDAGER

Gud! Hvem er du? 38

Kampen om hjerterne Forfatter: Lehnart Falk

Er du flyttet?

Der er mange forskellige opfattelser af Gud. Kan der overhovedet findes et fælles udgangspunkt til at forstå og beskrive Gud?

Husk at meddele din nye adresse til Margit Wærn på e-mail: mwa@adventist.dk

Gud! Hvem er du? tager afsæt i de bibelske tekster om Gud. Forfatteren diskuterer detaljeret og pointeret med teologer, kirkefædre, filosoffer og retninger inden for psykologiens verden og stiller skarpt på en række teologiske og eksistensielle emner. Bogen åbner for tankevækkende spørgsmål, som giver læseren mulighed for at reflektere. Hvem er Gud så for mig?

Hold din næste fest på Himmerlandsgården Se dine muligheder for at leje det hele eller en mindre del af stedet på

Pris kr. 299,adventist.dk/shop

himmerlandsgaarden.dk

KALENDER

Vejlefjordskolen 5. september Tekst og foto: Thomas Müller

VEJLEFJORDSKOLEN LEVER I bedste velgående og skaber rammer for en tryg hverdag for børn og unge, der oplever historien om Jesus. Vi takker Adventistkirken for en fordelagtig lejeaftale, som betyder, at skolen selv skal vedligeholde sine bygninger. Der er mange bygninger, som trænger til vedligehold, og derfor går månedens kollekt til dette. Tak til alle, som deltog i arbejdslejren i juni, hvor vi fik malet spisestuen og andre praktiske opgaver. Vi gentager succesen næste år og glæder os over en stor kollekt, så vi kan få opgraderet bygningsmassen. Tak for din støtte og dine bønner for Vejlefjordskolen.

ADRA 3. oktober Tekst: Jens Vesterager / Foto: ADRA

Altid klar. Altid til stede. HVERT ÅR ARRANGERER Adventistkirken en international indsamling til ADRAs Katastrofefond - på engelsk Disaster and Famine Relief Offering (DFRO). Gennem denne indsamling er adventister i mange lande med til at sikre, at ADRA hurtigt kan reagere, når katastrofer rammer. Når jordskælv, oversvømmelser, tørke, krig eller andre katastrofer rammer, er de første timer afgørende. Katastrofefonden giver ADRA mulighed for straks at yde livreddende hjælp som rent vand, mad, husly og kontant støtte – længe før de større donorbevillinger er på plads. ADRA arbejder gennem lokale kontorer i mere end 100 lande. Derfor kan hjælpen sættes hurtigt ind i tæt samarbejde med de berørte lokalsamfund. Tak for din gave til Unionens Katastrofefond. Sammen er vi med til at bringe håb og livsvigtig hjælp, når behovet er størst.

22. august Egehytten HangOut kl. 12.30, for alle de sjællandske menigheder og venner af disse 7. september Deadline for materiale til Adventnyt nr. 5, oktober (udkommer 12. okt.) 11.-13. september Rovertur 18.-20. september Mini TeenCamp, Nærum 19. september Efterårsmøde Østdanmark, Nærum 2.-4. oktober Spejderhyttetur, Vranum 11. oktober Seniorsøndag, Nærum 14.-18. oktober Familielejr, Himmerlandsgården 30. oktober - 1. november Bibelweekend, Brenderup, Fyn 2. november Deadline for materiale til Adventnyt nr. 6, december (udkommer 7. dec.) 7.-14. november Bedeuge 27.-29. november Seniorernes juleweekend, Vestfyn 27.-29. november SABUS, Den store julefest, Himmerlandsgården 4.-6. december SABUS, Julefest i Birkedalen

ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALENDER 2026 Adventistkirken

SABUS

Vejlefjordskolen

JANUAR

FEBRUAR

1 T

Alene i Vildmarken

2 M 5

Deadline Adventnyt 01

Nytårsdag

3.-4. jan, Finderup, Rover

O 7

10 Days of Prayer

MARTS S

10 M 2

6 M 2

T T

TeenCamp planlægn.

Adventnyt 01 udk.

11 M 9

7 M 9

L 10

T 10

S 11

O 11

3 M 12

T 12

F 13

O 14

L 14

T 15

S 15

T 13

F 16 L 17 S 18

Takketur SommerCamp

T 19 F 20 L 21

20.-22. februar, Limfjorden

Ungdomsweekend

Påskedag 2. påskedag

Skærtorsdag Langfredag

7 9

L 11 S 12 Global Youth Day

JUNI

1.- 3. maj, Finderup

Bededagslejr

23 M 1 T T

Deadline Adventnyt 03

24 M 8 T

S 10 10.-12. april

RoverPlus-tur

O 3

O 6

20 M 11 T 12

O 10 T 11

11.-13. maj, HLG

Arbejdsdage

F 12

13.-17 maj, HLG

16 M 13

O 13

Årsmøde

T 14

Kristi himmelfart

O 15

F 15

25 M 15

L 16

T 16

T 16 F 17 L 18

T 19

S 19

F 20

17 M 20

L 21

T 21

21.-22. marts, Finderup

MAJ F

19 M 4

F 10

O 18

O 21

O 8

T 17

T 20

APRIL O 1

15 M 6 T

14. marts, Hele landet

12 M 16

8 M 16 17.-18. januar, Børkop

4 M 19

1.-7. marts, Norge

Adventistkirkens skitur

O 4

6.-8. februar, VFS

19. april, VFS

SABUS repræsentant

L 13 S 14

S 17

O 17

21 M 18

T 18

T 19

F 19

O 20

L 20

T 21

S 21

T 22

S 22

F 23

9 M 23

L 24

T 24

S 25

O 25

5 M 26

T 26

S 26

T 26

F 27

18 M 27

O 27

L 28

T 28

S 28

T 27 O 28 T 29 F 30 L 31

Arbejdslejr

Parweekend

30. jan.-1. feb, VFS

F 22

O 22 F 24 L 25

O 25

24.-26. april, Sjælland

Adventurelejr

Pinsedag 2. pinsedag

O 24 T 25 F 26 L 27

S 29

Palmesøndag

O 29

F 29

27 M 29

Adventnyt 02 udk.

T 30

L 30

T 30

Kollekt 7. februar: Integrationsarbejde

JULI

T 23

S 24 22 M 25

14 M 30

Kollekt 7. marts: Årsmødeudgifter

AUGUST

Kollekt 4. april: Inspirationsuge på skolerne

SEPTEMBER

Kollekt 16. maj: Årsmødegaven

OKTOBER

Kollekt 6. juni: Missionspuljen

NOVEMBER

DECEMBER

Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk O 1

28. juni - 5. juli, HLG

SommerCamp

32 M 3

O 5

O 2

4.-8. august, Valencia

Adventist Youth Congress

2.- 4. oktober, Vranum

45 M 2

Deadline Adventnyt 06

O 2

O 4

O 7

41 M 5

Spejderhyttetur

28 M 6

37 M 7

O 8

O 9

46 M 9

O 9

33 M 10

T 10

L 10

T 10

T T

F 10 L 11

10.-12. juli, HLG

Forlejr TeenCamp

S 12

29 M 13

TeenCamp

O 15

Deadline Adventnyt 04

T 16

T 23

22. - 26. juli, HLG

Rover-forlejr

F 24 L 25 S 26 31 M 27 T 28 O 29 T 30

38 M 14

26. juli-2. august, HLG

Spejderlejr

28. juli-2. august, Norge

Seniorstævne

O 19

Deadline Adventnyt 05

11.-13. september

Rovertur

O 16 Adventnyt 04 udk.

T 17 F 18 L 19

19. september

Efterårsmøde Sjælland

Bedeuge

O 11

S 11

42 M 12

Adventnyt 05 udk.

T 12

50 M 7 T

L 12 S 13

L 14

51 M 14

14.-18. oktober, HLG

Familielejr

S 15

F 16

47 M 16

L 17

T 17

S 18

O 18

43 M 19

T 19

T 15 O 16 T 17 F 18 L 19

T 20

F 20

S 20

O 21

L 21

52 M 21

S 20

F 21

39 M 21

L 22

T 22

S 22

S 23

O 23

F 23

48 M 23

35 M 24

T 24

L 24

T 24

Adventnyt 06 udk.

F 11

F 13

O 14

T 20

4.-6. dec, Birkedal Lejren

Julefest i Birkedalen

T 13 T 15

T 15

L 15

T 18 19.-26. juli, HLG

IMPACT

T 21 O 22

S 13

F 14 S 16

L 18 S 19

L 12

T 13

34 M 17

F 17

30 M 20

F 11

T 11 O 12

12.-19. juli, HLG

T 14

28. juni - 5. juli, HLG

SommerCamp

S 31

T 31

Int. fodboldstævne

26 M 22

L 23

T 23

T 24

30. jan-1 feb, Fyn

Kollekt 3. januar: Bibelselskabet

S 22 13 M 23

Deadline Adventnyt 02

Adventnyt 03 udk.

T 22 O 23 T 24

T 25

F 25

S 25

O 25

O 26

L 26

44 M 26

T 26

T 27

S 27

T 27

F 27

F 28

40 M 28

O 28

L 28

Seniorernes juleweekend

L 29

T 29

S 29

Den store Julefest

S 30

O 30

F 30

M 30

27.-29. november, Brenderup

27.-29. november, HLG

Juleaften

F 25

Juledag

L 26

2. juledag

S 27 1 M 28 T 29 O 30

Efterårsmøde i Nærum 19. september 2026 Velkommen til en fælles dag for menighederne i Østdanmark Gæstetalere:

Audrey og Robert Folkenberg Jr. Audrey og Robert Folkenberg Jr. er for nylig flyttet til Grækenland, hvor hun arbejder som afdelingsleder for mission, og han er blevet formand for Adventistkirken der. De er forældre til Rob Folkenberg III, som bor i Danmark – og mange allerede kender.

PROGRAM 9.00 Socialt samvær og en bid brød 10.00 Bibeltime om TAKNEMLIGHED v. Bjørn Johansen m.fl. i kirkesalen Bibeltime for unge i PitStop v. Jadanna Lijkendijk Børneprogram v. Dorte Thyregod Svendsen m.fl. i menighedssalen Program for teenagere i skolen v. Maysie Keye 11.15 Gudstjeneste v. Robert Folkenberg Jr. i kirkesalen Børneprogram v. Dorte Thyregod Svendsen m.fl. i menighedssalen Program for teenagere i skolen v. Maysie Keye 12.45 Frokost - medbragt mad Medbring også selv service og noget at sidde på 14.30 Workshop med Audrey og Robert Folkenberg Jr. i kirkesalen Aktiviteter for børn inde/ude v. Dorte Thyregod Svendsen og Michael Bidstrup Program for teenagere i skolen v. Maysie Keye 15.30 Pause 16.00 EN FEJRING AF TAKNEMMELIGHED gennem sang og musik i kirkesalen v. Rob Folkenberg III, Jonas Jalving, Suele Sarpong, Jadanna Lijkendijk m.fl. Aktiviteter for børn inde/ude v. Dorte Thyregod Svendsen og Michael Bidstrup Program for teenagere i skolen v. Maysie Keye 17.30 Vi afslutter dagen med en lille portion suppe