Adventnyt nr. 3, juni 2023

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 3 · juni 2023

Hav det godt!

Sundhed og tro – er der en sammenhæng?

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Adventnyt nr. 3 juni 2023

INDHOLD 03 Leder 04 Kort nyt

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Peter Larsen, tlf. 4087 6799 (Kommunikation, K-skolen)

08 Unionens sider:

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Jan-Gunnar Wold, 4092 1032 (Webkirke, Webmaster)

10 Godt nyt fra forskningen

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Sabbatsskole)

Holger Daugaard, tlf. 2532 6053 (Skole)

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Bjørn Krøll, tlf. 6094 4929 (Adventistkirkens hjælpearbejde, AHA)

AI overtager dit dankort 13 Sundhed som religion?

14 Sundhed og bæredygtighed 16 Spændende samtale om usund tro 18 Reform – en del af den tredje engels budskab 21 Et evigt evangelium ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 20786423 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen

23 Tætpakket forårsmøde i Silkeborg 24 ADRA Ung i Uganda 26 Kim og Henrik på elektrisk eventyr 28 Vejlefjordkoret i Holland 30 SABUS Fra top til top Godly Play SABUS repræsentantskab 34 Seniorsiderne Erindringer fra Aunsborglejren 36 Interview med Line Nielsen

Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø

38 Lykønskninger

Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

44 Bagsideklummen: Begejstring

40 Qure sundhedsuge 41 Annoncer 42 Nekrologer 43 Kollekt og kalender

Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på anna.falk@adventist.dk TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forside: På årsmødet fortalte Kasper Carstensen om mad og sundhed som indgangsvinkel til mission. Reportage fra årsmødet kommer i Adventnyts augustnummer. Foto: Mikael Lundqvist.

[03]

UNDER DENNE OVERSKRIFT lancerede en af

kirkens sundhedsfolk for en del år siden en række sundhedsforedrag. Dette spørgsmål har fulgt mig siden. Som adventister har vi altid haft fokus på det sunde liv, men i dag er der også mange andre grupper, myndigheder og enkeltpersoner, der har stort fokus på sundhed.

Som myndighed og statsmagt er det oplagt at tilskynde befolkningen til at leve et sundere liv – det resulterer nemlig i færre omkostninger til sundheds- og ældreområdet og måske også en lykkeligere befolkning. Som enkeltperson er det også oplagt at have fokus på sundhed, fordi det giver større livskvalitet. I de fleste tilfælde er det godt, i andre kan dette fokus kamme over, så det at leve sundt næsten bliver en religion. Det kommer vi blandt andet ind på i dette nummer.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt Illustration: iStock

Men er det sundt at være en kristen? En lang række undersøgelser af adventister i ind- og udland har i hvert fald vist ret så tydeligt, at den livsstil, Adventistkirken står for, resulterer i længere levetid og færre sygdomme.

I dette nummer af Adventnyt kan du læse om nye undersøgelser, der endnu engang slår dette fast.

Men kan troen også ende med at være usund? Dette spørgsmål berøres i en artikel i bladet. Hvis troen giver følelsen af skyld og dårlig samvittighed over ikke at være god nok, er det ikke en sund tro.

Hvorfor bør vi som adventister leve sundt?

Er det for at leve længe? Er det for at gavne os selv – eller er det for at gavne vores medmennesker og planeten? Motivationen for det sunde liv må først og fremmest være, at det sætter os bedst muligt i stand til at tjene Gud og vores medmennesker:

”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

God læselyst.

Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

Oplag: 1.850 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 4 2023, udkommer 7. august Deadline for materiale: 3. juli 2023 Nr. 5 2023, udkommer 2. oktober Deadline for materiale: 28. august 2023

LEDER · Adventnyt nr. 3 juni 2023

Er det sundt at være en kristen?

[4]

Kort nyt

Offentlige møder i Jerslev

Tekst og foto: Erik Jørgensen

JERSLEV MENIGHED BLEV meget velsig-

net af at få penge fra Unionens missionsfond til 4 offentlige mødeaftener.

Første møde fandt sted 23. februar.

Der var en udstilling med roll-ups dels fra ADRA og dels med de 8 sundhedsnøgler langs væggene i hele salen. Lasse Flinker blev inviteret til at undervise os om den vigtigste sundhedsnøgle ”tro og tillid“. Han har altid en levende, engageret og letfattelig måde at lægge budskaberne frem på. Emnerne de enkelte aftener var: - En verden i kaos, hvor er Gud? - Hvorfor findes ondskab, når Gud er kærlig og almægtig?

- Krigen bag alle krige!

- En fremtid med håb!

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Det er en stor styrke at opleve det fællesskab, der kom ud af disse møder i Jerslev forsamlingshus.

Forud for møderne var opstillet 10 store plakat-bukke med vores reklameplakat flere steder i byen, og der var annoncer i 4 lokalaviser. Vi fik besøg

af 30 personer, heraf 6 ikke-adventister.

Nogle af de øvrige sundhedsnøgler er bl.a. vand, motion og kost, men vi fandt ingen sundhedsfaglig person, som kunne undervise os i dem, så før Lasse kom, havde vi 25 minutter, hvor vi selv studerede de to bøger ”Kinastudiet“ og ”Den plantebaserede kost“, begge baseret på hundredvis af studier og forskningsresultater. I Kinastudiet står der f.eks. direkte, at vi kan spise os ud af type 2-diabetes på 30 dage. Bogen fortæller om en læge i Oslo, der bruger denne behandling til sine diabetespatienter.

Ifølge disse bøger er de store syndere animalsk kost. Specielt komælk og fede animalske produkter giver livsstilsygdommene. Jeg kan selv tale med om dette, for i 1994 havde jeg et alt for højt total-kolesterol på 8,4 – selvom jeg har været vegetar i hele mit liv. Da jeg gik over til hovedsagelig vegansk kost, gik kolesteroltallet hurtigt ned.

Vi har også et ansvar over for de flygtninge, der kommer til landet. Vi bør advare dem om farerne ved almindelig traditionel dansk kost. Vi hørte

en historie om en adventistflygtningefamilie fra Afrika, som kom til Norge i 2004. De spiste alt det, de bedst kunne lide, og efter en tid fik faren hjerteproblemer. Selv om de blev advaret mod at leve af smør, fløde og bagerivarer, tog de ikke imod advarslen med det resultat, at han senere døde af en blodprop i hjertet, kun 52 år gammel og med yngste barn på 12 år.

Ved møderne uddelte vi en brochure fra Fredheim livsstilcenter i Norge. Her fortæller en tidligere gæst, at han blev fuldstændig helbredt fra sin allergi efter et ophold på Fredheim livsstilcenter. Han gik nemlig over til overvejende plantebaseret kost, så det følgende forår viste det sig, at han var helt frisk og rask.

Ved møderne hørte vi også om en af USAs store kvindelige forfattere Ellen White, som var meget syg i sine teenageår. Da hun gik over til plantebaseret kost, oplevede hun en meget bedre sundhedstilstand. Som bekendt var hun frontfigur i USAs sundheds- og afholdsarbejde helt frem til sin død i 1915.

Efter foredragene var der en hyggelig stemning, hvor de fremmødte blev siddende og hyggesnakkede omkring serveringen, som stod fremme hele tiden, bestående af veganske kiks, kakao lavet af havremælk, the og koffeinfri kaffe, druer og meloner. Vi havde også en udstilling af de mange spændende veganske produkter, som vi finder i butikkerne. Så vi takker Gud for fine møder og hans rige velsignelse.

[5]

Kort nyt

Tekst og foto: Carsten Thomsen, Nærum menighed

UPPER COLUMBIA ACADEMY’S kor og

orkester turnerede i Norge, Danmark og Sverige i to uger midt i marts. Skolen (9.-12. klasse) drives af Syvende Dags Adventistkirken og ligger i et landbrugsområde nær Spangle, 30 km syd for Spokane i staten Washington i USA. Skolen har 270 elever. Af disse bor 200 i skolens internat. Musik spiller en vigtig rolle i skolehverdagen.

Koret øver fire gange om ugen, mens orkestret har tre øvelser om ugen.

Koret med 26 medlemmer og orkestret på godt 50 musikanter spillede til næsten fuldt hus i Nærum Adventistkirke fredag aften den 24. marts. Den godt halvanden time lange koncert inkluderede klassiske og moderne arrangementer for fuldt orkester, kor, kor og orkester, strygekvartet, blæsere, à capella oktet, samt flere vokal- og instrumentalsoloer.

Næsten udmattet efter daglige koncerter og lange busrejser samt hele dagen som turist i København, så de unge mennesker meget trætte ud, da koncerten begyndte. Men publikums begejstring og klapsalver gav dem ny energi, som bare steg og steg i løbet af aftenen. Pianistens flyvende glissandoer udnyttede alle tangenterne på flyglet. Og når både orkester og flygel akkompagnerede koret, var kirkens

Milde Moses – en skolegudstjeneste Tekst og foto: Holger Daugaard

VEJLEFJORDKIRKEN DANNEDE DEN 11.

marts endnu engang rammen om en festlig skolegudstjeneste, udført af skolens yngste elever. Denne gang var temaet Moses’ liv, illustreret ved musicalen Milde Moses af Benedicte Riis.

Gennem sange og optrin fik vi vist udpluk af Moses’ forunderlige liv, lige fra Faraos datter fandt ham efterladt i sivkurven, via hans opvækst og ungdom i ørkenen og til han blev anfører for Israels folk, da de udvandrede fra Egypten med Guds hjælp og senere modtog de ti bud. Det var en fin ople-

velse, som forsamlingen fik lov at opleve, og der var mange forældre til stede.

En stor del af børnene i grundskolen kommer fra ikke-adventisthjem, og den traditionsrige skolegudstjeneste er måske den eneste gang om året, forældrene kommer i Vejlefjordkirken.

Skolegudstjenesten blev streamet og optaget, så interesserede kan (gen)opleve den ved at søge på Live fra Vejlefjordkirken (230311).

tag lige ved at løfte sig. Koncerten sluttede med et fantastisk ekstranummer af Magnificat fremkaldt af forsamlingens stående klapsalver og “amen’er“.

Lørdag var de så videre til to koncerter i Sverige, hvorefter turen gik tilbage til udgangspunktet Oslo, hvorfra de håbede at komme hjem til USA om mandagen på trods af strejkende fly.

Du kan læse mere om skolen på www.ucaa.org.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Skandinavisk tur for unge musikanter fra USA

[6]

Kort nyt

Adventistkirkens skitur – sne, sol og nordlys!

Tekst: Henrik Hit Novak / Foto: Henrik Hit Novak, Thomas Müller, Sabine Deleuran

igen år efter år. Vi ser det faktisk som en af turens styrker, at man tager med for at stå på ski, men kommer

I UGE 11 tog en stor flok glade deltagere afsted til Trysil, som

Adventnyt nr. 3 juni 2023

er Norges største skisportssted med en fantastisk natur og masser af lækre løjper i alle sværhedsgrader.

Vejret var perfekt, lækker sne, minus 20 grader om natten, men kun let frost om dagen og endda dage med høj sol.

Og flere nætter stod vi en stor flok udenfor i kulden og nød det flotteste nordlys på himlen. Det var vildt fascinerende.

Selvom de fleste selvfølgelig tager med for at stå på ski, vejer det sociale fællesskab lige så højt på turen. Hyggen omkring måltiderne, andagt og lovsang om aftenen, spil og samtale er lige så vigtige faktorer for en god tur. Det er fantastisk, at så mange forskellige mennesker i forskellige aldre, fra forskellige dele af landet, kan mødes på skituren og være en del af fællesskabet og endda have lyst til at komme

hjem med så meget mere end det.

Vores store hytte ligger ved foden af fjeldet kun 200 meter fra lifter og løjper. Det betyder meget, at vi har nem adgang til alt, for vi har alle slags skiløbere med. Både dem der kører langrend, dem på slalom og nybegynderne ... og masser af børn, der skal på skiskole. Faktisk havde vi hver dag 19 børn mellem 3 og 12 år, der blev sendt på eventyr i skiskolen, og de fik hurtigt lært tricks af de dygtige skiinstruktører. Mange af børnene kører efterhånden fra deres forældre på ski!

Der er så mange mennesker, der stiller en masse frivillige timer til rådighed for, at sådan en tur kan lykkes – og til dem skal lyde en kæmpestor tak! Selvfølgelig også tak til alle de mange deltagere. Uden jer ville der ikke være en tur :-) Vi var 83 deltagere fra næsten alle kroge af Danmark, mange menigheder var repræsenteret. Desuden har vi hvert år flere deltagere på turen, der ellers ikke har kontakt til kirken.

En af vores gæster udefra skrev efterfølgende til os: ”Mange gode øjebliksbilleder trænger sig på fra en herlig velorganiseret skitur og med indholdsrige aftensamlinger – tak – jeg glæder mig til næste år.“ Sådan en tilbagemelding gør, at man får energi til at fortsætte arbejdet med at arrangere Adventistkirkens skitur, og derfor kan jeg officielt meddele, at næste tur i 2024 bliver i uge 10, og tilmeldingen er åben. Men vær opmærksom på, at turen er meget populær, og pladserne hurtigt bliver revet væk. Der er ofte udsolgt over et halvt år før turen.

Se alt om turen på www.skiturNU.dk

[7]

Kort nyt

Tekst og foto: Holger Daugaard

EN TIRSDAG EFTERMIDDAG i april mød-

tes eleverne fra Vejlefjordskolens Social 10-klasse med kirkens seniorer.

Seniorerne mødes generelt en eftermiddag om måneden til hyggeligt og opbyggeligt samvær, og denne gang var de unge inviteret med for at fortælle om deres projekter.

Social-10 klassen har fokus på hu-

en uge, hvor de hjælper en gruppe romaer med forskellige praktiske gøremål. Da vi mødtes med dem, fortalte de om deres forskellige projekter, ikke mindst den tur til Rumænien, som de skulle afsted på nogle dage efter. Det,

de skulle hjælpe med ved dette års besøg, var at støbe cementgange mellem og omkring romaernes huse, så de kan færdes tørskoet. Desuden skulle de hjælpe en lokal mand med at uddele mad til dem en gang om dagen.

manitært arbejde, og de har i forskellige sammenhænge været ude for at gøre en forskel for så vel unge som ældre. De har blandt andet været på besøg i skolens SFO, de har besøgt nogle af kirkens ældre i deres hjem, og de har været i København ved juletid for at uddele mad til hjemløse. De har desuden lavet forskelligt havearbejde og andet for at samle penge ind til deres hovedprojekt: at tage til Rumænien i

Gademission i Odense Tekst: Torben Schiermer / Foto: Thomas Rasmussen

PÅ GÅGADEN I Odense var Adventkir-

kens missionsforening til stede op til påske med påskeblomster monteret med et lille skriftsted fra Bibelen. Det var meget inspirerende og blev særdeles godt modtaget af de mange mennesker, der med glæde modtog denne lille hilsen, der også i forbindelse med et stort flot kors fortalte om påskens kristne budskab.

Det var en meget nem mulighed for at få en lille snak med mennesker om påsken, og flere tog sig tid til at læse de små meddelelser, der var påsat hver enkelt blomst. Også til børnene var der lavet små påskelam af herlig chokola-

de, og mange fik glæde af disse. Tak til missionsforeningen for dette gode projekt, som sikkert vil blive gentaget næste år.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Social-10 klassen mødes med seniorer

[8] ARTIFICIAL INTELLIGENCE

overtager dit dankort De seneste måneder har kunstig intelligens (AI) været fremme i medierne i forbindelse med, at skoleelever bruger chatbots til at skrive deres opgaver, og journalister har vist, hvor dygtige chatbots er blevet til at skrive artikler.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.

Illustration: iStockphoto

HVAD VILLE DER ske, hvis kunstig intelli-

gens overtog din bankkonto? Det lyder som et skørt spørgsmål, men ikke desto mindre er det en realitet, at du allerede i dag ved hjælp af kunstig intelligens kan få hjælp til at styre din økonomi.

Lad os prøve at spørge robotten til råds med følgende spørgsmål: ”Jeg er adventist og har brug for hjælp til at lægge et budget. Hvad skal jeg være opmærksom på?“ I løbet af nogle få sekunder ruller der et svar frem på skærmen. De første fire punkter handler om at identificere dine indtægter og udgifter, både faste og variable. Som det næste punkt svarer chatbotten: ”Tænk på opsparing og tiende: Som adventist bør du også overveje at inkludere tiende og opsparing i dit budget. Sørg for at afsætte en del af din indkomst til tiende og opsparing hver måned, så du kan nå dine økonomiske mål og støtte Guds arbejde.“

Dette råd er ikke så usædvanligt, når

man forstår, hvordan chatbots virker.

De skanner enorme mængder tekst på internettet og filtrerer og sammensætter det som et svar til dig. Men det er da fascinerende, at den forstår så meget.

Citatet er ordret klippet og kopieret ind i denne artikel – jeg har ikke ændret noget som helst. Jeg forstår en smule af, hvor teksten kommer fra, men det er da overraskende, at den tager tiende med som en prioritet, når jeg skal lægge mit budget.

Dernæst stillede jeg følgende spørgsmål til chatbotten: ”Skriv en artikel til adventister om de bibelske argumenter for at give tiende“ – og værsgo … læs med her og se, hvad du synes: ”Tiende er en bibelsk praksis, der involverer at give en tiendedel af ens indkomst til Gud. I Adventistkirkens kontekst er tiende en vigtig praksis, og der er mange bibelske argumenter for at give tiende. I denne artikel vil vi undersøge nogle af de bibelske argumenter for tiende, som adventister tror på.

[9]

GAMLE TESTAMENTE

Tiende er en praksis, som stammer fra det Gamle Testamente, og det var en praksis, som israelitterne praktiserede. I 3. Mosebog 27,30 står der, at al tiende af jorden, både af frugten af træerne og af markens afgrøde, tilhører Herren. Dette betyder, at Gud har krav på tiende af alt, hvad vi har.

2. JESUS BEKRÆFTEDE TIENDEN I DET NYE TESTAMENTE

mit hus. Prøv mig på denne måde, siger Herren Sebaot, om jeg ikke vil åbne himmelens sluser for jer og lade velsignelse strømme ned over jer i rigt mål.“ Dette vers viser, at når vi giver tiende, så tester vi også Guds løfte om at velsigne os.

5. TIENDE ER EN DEL AF VORES FORPLIGTELSE OVERFOR GUD

Endelig tror adventister, at tienden er en del af vores forpligtelse overfor Gud.“

Selvom tiende primært er en praksis, som stammer fra det gamle testamente, bekræfter Jesus også tienden i det nye testamente. I Matthæus 23,23 siger Jesus: ”Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men har overset det væsentlige i loven: retfærdighed, barmhjertighed og troskab. Dette skulle I have gjort, uden at lade det andet være ugjort.“ Her viser Jesus, at tienden stadig er relevant, men at det også er vigtigt at praktisere retfærdighed, barmhjertighed og troskab.

3. TIENDE GIVER MULIGHED FOR AT STØTTE GUDS ARBEJDE

En af de vigtigste grunde til at give tiende er at støtte Guds arbejde. I 2.

Korintherbrev 9,7 står der, at Gud elsker en glad giver. Ved at give tiende støtter vi det arbejde, som Gud gør i vores verden. Adventister tror, at tienden er en måde at støtte menighedens arbejde, mission og hjælpearbejde i verden.

4. TIENDE ER EN MÅDE AT PRAKTISERE TILLID TIL GUD

Tiende er også en måde at praktisere tillid til Gud. Når vi giver tiende, viser vi, at vi tror på, at Gud vil tage sig af vores behov. I Malakias 3,10 siger Gud: ”Bring hele tienden ind i forrådshuset, så der kan være føde i

Igen har jeg intet gjort i ovenstående lille artikel om tiende – den kommer direkte fra chatbotten. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvor den trækker bibelteksterne fra. De er hverken fra 92-udgaven eller Bibelen på hverdagsdansk, men ligner en oversættelse, den selv sammensætter fra forskellige engelske udgaver. Vi lægger denne artikel på Adventistkirkens Facebookside, hvor du har mulighed for at kommentere på hvilke punkter, du synes chatbotten mangler i sin oversigt.

Men tilbage til mit indledende spørgsmål: ”Hvad ville der ske, hvis kunstig intelligens (AI) overtog din bankkonto?“ Mit bedste bud er, at den kunstige intelligens ganske hurtigt vil opdage, at du jævnligt lørdag formiddag opsøger en adventistkirke ud fra digitale spor, din telefon efterlader. Den vil i hvert fald hurtigt genkende dit religiøse tilhørsforhold, når den ser hvilke grupper, du er med i på Facebook eller hvilke opslag, du reagerer på på Instagram. Så når du er adventist, vil chatbotten vide, hvis den overtager styringen af din økonomi, at der skal lægges penge til side til tiende.

Måske dette vil være et godt tidspunkt for dig at spørge chatbotten: ”Hvad er formålet med Thomas’ artikel i Adventnyt om kunstig intelligens?“ Men inden chatbotten svarer, skal du have lov til at høre det fra min egen mund.

Årsagen er naturligvis, at vi de første tre måneder i sabbatskolen har studeret emnet tiende, og som chatbotartiklen rigtignok gør opmærksom på, er det en måde at udtrykke din tillid til Gud på. Jeg er glad for, at chatbotten ikke returnerede en automatisk velsignelse til dig, fordi du giver tiende, men havde fokus på, at det handler om at støtte Guds arbejde og udtrykke tillid til ham.

Alt for ofte har jeg hørt løfter om Guds velsignelse koblet sammen med opfordringen til at give tiende. Jeg mener, vi skal være forsigtige med at antyde en automatik her. Uden tvivl venter Gud med længsel på at velsigne dig, men det afhænger ikke af dit økonomiske bidrag til kirken. En ærlig tiende må have andre motiver end en belønning fra Gud. Din tiende bør gives ud fra en taknemmelighed over det liv, du får lov til at leve.

Men nu er det jo ikke chatbotten, der bestemmer over dit dankort, men dig, der lægger budget og afsætter vigtige poster i budgettet hver måned, så du sikrer, at der er nok til dig og din familie. Hvis du endnu ikke har for vane at give tiende, så prøv med 2% eller 5% i en periode og se, om ikke du klarer dig for lidt mindre - for til gengæld at nyde glæden ved at give tilbage til Guds sag.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kommer i gang med at give nogle procenter af din løn, kan du finde mere information på adventist.dk/tiende.

Jeg indrømmer, at jeg har brugt chatbotten som løftestang til at italesætte emnet om tiende. At give tiende må aldrig være på baggrund af dårlig samvittighed og aldrig som en tilbagebetaling af gammel skyld, men det må alene bygge på din begejstring for, hvad Gud har givet dig og velsignet dig med. Men lad dig gerne inspirere af den kunstige intelligens’ anbefaling!

Adventnyt nr. 3 juni 2023

1. TIENDE VAR EN PRAKSIS I DET

[10]

Godt nyt fra forskningen Adventister har 97 % lavere risiko for at dø i en bilulykke Tekst: Tor Tjeransen, TED nyheder / Illustration: iStock

DELTAGERNE PÅ EN nordisk helsekongres i Oslo i

Norge kunne næsten ikke tro deres egne ører, da forsker Niels Christian Hvidt fortalte, at adventister og baptister i Danmark har 97 % lavere risiko for at dø i en trafikulykke sammenlignet med den generelle befolkning.

Unik forskning

Adventnyt nr. 3 juni 2023

I en præsentation med titlen ”Kan tro flytte bjerge?“ gav Niels Christian Hvidt rigelige beviser for, hvordan tro er en væsentlig bidragyder til et godt helbred, idet han trak på en række undersøgelser, herunder The Danish religious societies health study.

Niels Christian Hvidt, som er professor i åndelig omsorg ved Syddansk Universitet og hans forskningspartner, dr. Christoffer Johansen, forskningsleder på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet i København, har gennemført en unik undersøgelse for at afdække, hvordan religiøs tro påvirker sundhed. Stikprøven bestod af 5.000 baptister og 7.000 adventister, der havde været medlemmer af deres respektive kirkesamfund mellem 1920 og 2005.

Undersøgelsen, der begyndte i 2004, matche-

de disse deltagere med deres officielle offentlige sundhedsjournaler (ved hjælp af deltagernes personnumre). Ved at sammenligne forekomsten af forskellige sygdomme i prøven med den generelle befolkning fandt forskerne, at religiøse individer har signifikant lavere risiko for forskellige kroniske sygdomme som kræft og diabetes. Deres resultater herom er allerede blevet offentliggjort i flere videnskabelige tidsskrifter.

Sundhedsmæssige fordele Forskerne afdækker, at adventister havde 20 % lavere risiko for forskellige former for kræft – i tråd med lignende undersøgelser af vegetarer. Undersøgelsen viste imidlertid, at adventister har en 37 % lavere risiko for at udvikle kræft, det vil sige en ekstra fordel ud over, hvad deres kostvalg kan forklare.

Adventisterne i stikprøven havde også en 30 % lavere risiko for diabetes sammenlignet med den generelle danske befolkning. Risikoen for at udvikle skrumpelever viste sig at være 68 % lavere end den generelle befolkning. Med adventisternes holdning til afholdenhed fra alkohol er det en fordel, der kan forventes.

Et fund, der undrede forskerne, og som de ikke har nogen forklaring på, var, at kvinder i prøven

[11]

havde 150 % forøget risiko for at blive indlagt på hospitalet med depression, mens mænd viste sig at have en 15 % reduceret risiko for det samme.

spurgte Hvidt. ”Da vi har så travlt med at behandle patienten, har vi sjældent tid til at stoppe op og tænke over, hvilke åndelige behov patienten har.“

Det faktum, at prøven består af dobbelt så mange kvinder som mænd, kan have påvirket resultaterne. ”Måske har det noget at gøre med, at det er svært for kvinder at finde en livspartner i kirken, og de kan ende med at gifte sig med nogen, som de ikke deler et af de vigtigste aspekter af livet med,“ foreslog dr. Hvidt. Resultatet vedrørende kvindelig depression afbalanceres af et andet fund vedrørende mental sundhed: risikoen for at dø af selvmord viste sig at være 92 % lavere for den mandlige og 89 % lavere for kvindelige troende sammenlignet med den generelle befolkning.

Selvom nogle sundhedsmæssige fordele for troende var som forventet, var det helt uventet at finde ud af, at risikoen for at dø i en trafikulykke var 92 % lavere for kvinder og 97 % lavere for mænd.

Fundet er så uventet, at det har skabt overskrifter i den danske presse.

Dr. Hvidts forståelse af Bibelen har været med til at forme hans forskningstilgang. Han fremhævede, hvordan ca. en tredjedel af versene i Markusevangeliet henviser til Jesu mirakler, og udtalte: ”Jesu helbredende mirakler er dybt integreret i evangeliets beretning om, hvem Jesus var.“ Dr. Hvidt kritiserede overdreven opdeling i sundheds- og plejeudbydere og tilføjede:

Tro og sundhed

”Der er rigeligt med data, der viser, at patienterne bliver usikre og frustrerede, når vi kun ser på dem som et dårligt knæ eller et brækket ben. På samme måde bliver sundheds- og plejepersonale frustrerede, når der ikke er tid til at passe på det hele. Vi er nødt til at bringe det holistiske menneskesyn tilbage,“ konkluderede dr. Hvidt.

Niels Christian Hvidt er teolog med særlig interesse for sammenhængen mellem sundhed og tro – herunder hvordan sygdom påvirker tro. I sit oplæg bemærkede Hvidt, hvordan hospitaler er et af de mest videnskabeligt orienterede steder i det moderne samfund og samtidig et af de mest eksistentielle og åndelige steder. ”Hvordan kan vi bygge bro mellem det videnskabelige til det åndelige?“

”Læger, psykologer og præster har deres klart definerede roller, og selvom specialisering er godt, er det vigtigt at huske, at mennesker ikke er forskellige dele, vi er hele væsener.“

Adventnyt nr. 3 juni 2023

I sit oplæg bemærkede Hvidt, hvordan hospitaler er et af de mest videnskabeligt orienterede steder i det moderne samfund og samtidig et af de mest eksistentielle og åndelige steder.

[12] Adventnyt nr. 3 juni 2023

Vegetarer har lavere risiko for hjertesygdomme

Sundhed i adventistskoler i Australien

RØDBEDEBØFFER, SPINATLASAGNE OG litervis af

STUDERENDE, DER GÅR i adventistskoler i Australien,

plantemælk fylder i supermarkedets kølediske. I løbet

har vist sig at have bedre sundhedsstatus og adfærd

af de seneste år har flere danskere nemlig valgt kødet

i forhold til verdslige normer trods det, at disse skoler

fra. Mange peger på klimaet og dyrevelfærden som

har en høj procentdel af ikke-adventist studerende.

årsag, men faktisk ser det også ud til at kunne holde

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge

hjertesygdomme på afstand.

indflydelsen af religiøst tilhørsforhold (adventist/ ikke-adventist) på sundhedsstatus og adfærd af

Det har to forskere fra Imperial College, London, og

studerende, som går i gymnasiale adventistskoler i

en medicinstuderende fra Universitetet i Oslo fundet

Australien.

frem til, og deres forskning er nu blevet publiceret i tidsskriftet European Journal of Nutrition. De har set

Prøven omfattede 1734 studerende, der svarede på

nærmere på data fra 13 store befolkningsundersøgel-

en sundheds- og livsstilsundersøgelse, der tog højde

ser med omtrent 850.000 mennesker, der enten har

for demografiske detaljer, elevernes højde og vægt,

spist vegansk, vegetarisk eller som har spist både kød,

selvopfattet sundhedsstatus, mental sundhed og

fisk og skaldyr.

udvalgt sundhedsadfærd. De studerende, der identificerede sig som adventister, havde en betydeligt bedre

I løbet af undersøgelserne fik cirka 115.000 af de

sundhedsadfærd end ikke-adventiststuderende på

deltagende en hjertekarsygdom og omkring 14.000 et

flere områder, især blandt de mandlige studerende.

slagtilfælde. De triste omstændigheder gav forskerne en chance for at finde sammenhænge mellem kosten

Dette kan imidlertid ikke umiddelbart oversættes til

og slagtilfælde eller hjerteproblemer. Og det ser ud

en objektiv forskel i sundhedsstatus. Yderligere forsk-

til, at der er endnu en grund til at tage bidder af den

ning er nødvendig for at forstå de årsagsmekanis-

vegetariske kost.

mer, der er ansvarlige for den potentielle sundhedsmæssige fordel for ad-

For sammenlignet med dem, der spiste kød, fisk og

ventiststuderende. Andre fak-

skaldyr, har vegetarer omtrent 15 procent mindre

torer som familierelationer

risiko for hjertekarsygdomme, og i endnu mindre grad

eller religiøs indflydelse

risiko for den slags, som kaldes iskæmisk hjertesyg-

kan spille ind.

dom. Iskæmisk hjertesygdom er skyld i forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod og ilt.

Det er ikke første gang, forskningen viser os, at en vegetarisk livsstil kan være en fordel, når det kommer til risikoen for hjertesygdomme. Men hvordan den veganske kost, der oveni udelukker æg, mælkeprodukter og alt andet animalsk, påvirker hjertesygdomme og slagtilfælde, er der brug for mere forskning i.

Og det samme gælder sammenhængen mellem kost og slagtilfælde, som de to forskere og den medicinstuderende heller ikke med sikkerhed har kunnet påvise.

Kilde: European Journal of Nutrition August 2022: Vegetarian and vegan diets and the risk of cardiovascular disease, ischemic heart disease and stroke: a systematic review and meta-analysis of prospective cohort studies. Jarle Sæby Dybvik, Mette Svendsen & Dagfinn Aune.

Kilde: Religious Affiliation Influences on the Health Status and Behaviours of Students Attending Seventh-Day Adventist Schools in Australia. Bevan Adrian Craig, Darren Peter Morton, Lillian Marton Kent, Alva Barry Gane, Terry Leslie Butler, Paul Meredith Rankin, Kevin Ross Price. Journal of Religion and Health, June 2018, vol. 57, pp. 994-1009.

[13]

SUNDHED

som religion?

MOTION OG BEVÆGELSE er blevet en folkesag. Fle-

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt Illustration: iStockphoto

re og flere løber, går stavgang, cykler eller går til fitness – og det er rigtig godt. Samtidig vinder vegetarisme og veganisme frem som aldrig før. Mange mennesker er optaget af at leve sundt – og det

sundhed er blevet for meget, fordi talen om sund levevis følges af moralisering. Fordi man selv dyrker sport og er åleslank, er det fristende (!) at se ned på andre, der ikke motionerer, og derfor måske ikke er helt så slanke. Det bliver nærliggende at stemple den overvægtige som doven eller rygeren som taber, og hvis de bliver syge, er det deres egen skyld. Sundhedismen ender med at blive en barsk religion, der ikke giver plads til syndsforladelse og tilgivelse.

Som adventister har vi altid været optaget af sundhed, men ikke som et mål i sig selv – og slet ikke som anledning til at se ned på andre.

Når sundheden bliver en religion, ender vores fokus på os selv og ikke den Gud, vi tjener.

Når sundhed er blevet en del af adventismens ideologi, er det netop for, at vi kan få det så godt fysisk som muligt og dermed tjene Gud og vores medmennesker bedst muligt – og ikke bare være optaget af os selv. Mennesket er en helhed, og har vi det godt fysisk, er der god mulighed for, at vi også har det godt åndeligt. Som apostlen skrev til Gajus: ”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

Adventnyt nr. 3 juni 2023

er godt!

Men ... kan det blive for meget af det gode? Når man oplever, at alle taler om kolesteroltal ved et selskab, hvor der serveres en god middag, der måske ikke ligefrem er kolesterolvenlig, er det så blevet for meget? Eller når folk er så optaget af den daglige fitnesstræning, at de nærmest ikke kan leve uden, er sundhed så blevet en religion, vi dyrker for dens egen skyld?

På engelsk findes der et udtryk, healthism, som kan oversættes til sundhedisme. Begrebet hentyder til, at sundhedsideologien næsten har fået religiøs status, hvor alle mål underordnes individets sundhed for at opnå et godt og sygdomsfrit liv, og hvor andre gode egenskaber som fællesskab, tro og kærlighed fortrænges og bliver sekundære. Man er så optaget af sundhed, at ens eget velbefindende kommer i første række, også selvom man derved risikerer at såre eller træde på andres følelser.

Når der tales om sundhed og sygdom sforebyg gelse, finder vi endda ofte,

at der bliver anvendt ord, der ellers er forbeholdt det religiøse liv: man forsager bordets ”fristelser“, eller man ”synder“, når man tager for meget smør på brødet.

Sundhedisme handler om, at snakken om

[14]

Sundhed og bære Sundhed er ikke længere et emne, der kun relateres til vores helbred. I stigende grad kobles klima og bæredygtighed sammen med sundhedsspørgsmålet. En kost med mindre eller slet ingen animalske produkter bliver nu anbefalet – ikke bare for helbredets skyld, men i høj grad for planetens og klimaets skyld.

FORFATTEREN MIKAEL BELLERS Madsen har for en

tid siden skrevet bogen Klimatosserne – fortællinger om klima, forbrug og det personlige ansvar.

Det er en debatbog om, hvordan man som enkeltperson kan gøre en forskel i kampen mod klimaændringerne. I denne artikel skal vi se på nogle af de forhold, som han mener kan gøre en forskel.

Kød og animalske produkter Et af de forhold, han først og fremmest peger på som uvenligt over for klimaet, er indtagelse af kød og andre animalske produkter. Både produktion og forarbejdning af animalske produkter er an-

Adventnyt nr. 3 juni 2023

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt Illustration: iStock

svarlige for en stor del af den CO2 og andre drivhusgasser som f.eks. metan, der alle har negativ indflydelse på den globale opvarmning. Derfor betyder det en del, om man spiser kød, hvor meget man spiser, og hvilke kødtyper det drejer sig om.

Okse, kalv og lam er de værste klimasyndere. Herefter følger fisk, svinekød og fjerkræ.

Mejeriprodukter som f.eks. ost og smør har også en stor indvirkning på klimaet. Vegetabilske produkter har naturligvis også en indvirkning, men den er langt mindre, og derfor gælder det om at spise mindre kød og flere vegetabilske produkter.

Det er måske lidt overraskende, at fisk anses for næsten lige så klimabelastende som oksekød, men det skyldes, at omkring halvdelen af den mængde fisk, vi spiser, bliver opdrættet i havbrug – og

det kræver energi til produktion af foder. Der er simpelthen ikke længere nok fisk i havene til, at de alene kan brødføde os.

Drivhusgrønsager Mange tror muligvis, at transport af fødevarer fra fjerne dele af jordkloden belaster miljøet. Det er også rigtigt, men ikke hvis transporten foregår med skib. Selv om vi ofte fremhæver danske grønsager frem for udenlandske, er de danske drivhusgrønsager som f.eks. tomater og agurker ofte mere skadelige for klimaet end de sydeuropæiske, fordi vi bruger store mængder fossil energi på at opvarme drivhusene. Her ser vi bort fra den forskel, der i øvrigt kan være i dyrkningsmetode, f.eks. anvendelse af pesticider, hvor danske produkter oftest kun er minimalt sprøjtet.

Når det gælder frilandsproduktion af grønsager og frugt, må det være klart mest hensigtsmæssigt for klimaet, at vi spiser danskproducerede produkter.

Kager og søde sager De fleste kager og søde sager er fremstillet af vegetabilske ingredienser og derfor ikke voldsomt klimabelastende i forhold til f.eks. kød. Men der er stadigvæk noget at hente. Et studie har f.eks. vist, at 1 kg chips udleder 20 gange mere CO2 end 1 kg uforarbejdede kartofler.

[15]

dygtighed Økologisk kontra ikke-økologisk Der kan være mange gode grunde til at spise økologiske produkter, men i forhold til klimabelastning er det ikke nogen fordel, tværtimod er udbytterne i økologiske landbrug mindre end i konventionelle, hvorfor der skal bruges et større landbrugsareal – og jo mere natur vi skal bruge til dyrkning, jo dårligere er det for klimaet.

Madspild I danske husholdninger smides i gennemsnit 40 % af den mad, der købes, ud igen. Det svarer til 700.000 tons om året eller 47 kg pr dansker. Sådan burde det ikke være! Det er både økonomisk og etisk uhensigtsmæssigt, og i forhold til klimaet er det rigtig negativt. Der anvendes store mængder energi til produktion af fødevarer – og til bortskaffelse af madaffaldet, og det påvirker klimaet negativt. Så her er et godt sted at sætte ind som enkeltperson!

Dertil kommer den store mængde emballage, der anvendes, og som ofte er produceret af olieprodukter. Det er klart, at emballagen er med til at forøge holdbarheden, men man bør alligevel begrænse mængden.

Bæredygtighed og trivsel Mikael Bellers Madsen har selv beskæftiget sig med sammenhængen mellem folks trivsel og det at leve bæredygtigt. Det viser sig, at når vi gør noget, som har et mål, der ligger ud over vores personlige behov, så giver det os større trivsel. Han mener, at man sagtens kan opnå trivsel og samtidig sænke sit CO2-aftryk. Man behøver ikke nødvendigvis føle, at man skal lide afsavn, når man antager en mere bæredygtig livsstil. Det er mere et spørgsmål om at tænke sig om.

Adventisme og bæredygtighed

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Så vidt Mikael Bellers Madsen. Spørgsmålet er, om det er relevante tanker også for adventister. Vi tror som bekendt, at Jesus en dag vil oprette sit evige, bæredygtige rige, så er det ikke lige meget, hvordan vi behandler kloden indtil da? Absolut ikke! Da Gud skabte verden, blev mennesket sat som ansvarlig forvalter af skaberværket. Det betyder, at vi ikke bare kan lade stå til. Måske burde vi for længst have inddraget bæredygtighed i vores forståelse af sundhedsspørgsmålet, og i hvert fald bør vi, der bor i Vesten, i højere grad indrette vores livsstil sådan, at der bliver mad og muligheder for alle på kloden.

Klimaforandringerne ser ud til at forværre livsvilkårene mere i de sårbare dele af kloden end i de vestlige lande samtidig med, at det er vores vestlige livsstil, der i høj grad har skabt problemerne. Derfor har vi i Vesten ikke mindst et ansvar for – så godt vi kan – at mildne eller fjerne de negative konsekvenser af klimaforandringerne.

[16]

Hvordan kan det, der for nogle er så trygt og godt og rart, blive så forkert for andre? Det er det spørgsmål, den norske forfatter Aslaug Olette Klausen har taget op i sin bog: Ingen er så trygg i fare, der for nylig er udkommet på Humanistisk Forlag i Norge.

Spændende samtale om

[17]

Giesebrecht har beskæftiget sig med. Da han fik fat i Aslaug Olette Klausens bog, opdagede han en forfatter, som havde arbejdet endnu grundigere med dette emne end ham selv. Det inspirerede ham til at invitere hende til samtale på Tyrifjord Videregående Skole den 4. februar i år. Mødet vakte stor interesse og kunne følges både lokalt og via streaming på internettet.

Klausen fremstod ydmyg og yderst ærlig og troværdig i sit ønske om at skabe dialog om de negative konsekvenser af usund trosformidling.

Hun tager i bogen udgangspunkt i sin egen traumatiske oplevelse, men oplever, at mødet med mange andre, der har lignende oplevelser, gør

både ens selvbillede og forståelsen af Gud. Social kontrol og begrænsninger, der skaber en følelse af eksklusion og manglende plads til at stille spørgsmål, var også faktorer, hun har beskrevet som grundlaget for traumer og usikkerhed.

I samtalen kom Klausen og Giesebrecht også ind på, at mange, der bryder ud og forlader troen, fortæller om følelsen af at have mistet noget, tab af fællesskab og venskab. Nogle taler om, hvordan dialogen med dem, der stadig tror, ændrer sig, at de troende har en dagsorden om at vinde dem tilbage igen, og at forholdet derfor ikke er så virkeligt som før.

Så hvordan kan vi bidrage til en sund trosudvikling? Klausen understregede, at det slet

det lettere at tale om det. Problemet med usund udbredelse af tro er, at det som regel sker med de bedste intentioner. Desuden er vi forskellige.

Hun fortalte om sin bror, der ikke har samme oplevelse af trosformidling hjemmefra, og derfor stadig er troende.

Forfatteren beskriver i dag sig selv som agnostiker. Men i stedet for at konfrontere forældre,

ikke er et mål at få forældre til at stoppe med at kommunikere deres tro til deres børn. Men som forældre skal man være opmærksom på, at man i høj grad giver sine egne erfaringer videre. Derfor er det vigtigt, at der er plads til spørgsmål og indvendinger, som børn måtte have. Troen skal formidles med respekt og plads til, at børn kan udvikle et livssyn på deres egne præmisser.

kirke og autoritetsfigurer ønsker hun en samtale, der kan hjælpe nye generationer med at få et sundt forhold til spørgsmål om tro og gudsbillede.

Og frem for alt skal det finde sted i en ramme af ubetinget kærlighed og i en overbevisning om, at forholdet forbliver det samme, uanset hvilke valg man træffer.

Mødet på Tyrifjord Videregående Skole var en samtale, man blev klog af, men også blev udfordret af. Den Norske Unions skolesekretær Nina Myrdal uddybede samtalen med refleksioner over sine egne oplevelser fra skolen i mødet med børn, der var stødt på usund religiøs kommunikation. Hun understregede også vigtigheden af at påvirke med respekt. En sund tro er en personlig tro.

I sin samtale med Giesebrecht sagde hun, at mange af de traumer, folk taler om, handler om frygten for at gå fortabt og en følelse af skyld og ikke at være god nok. Dette har igen konsekvenser for

Tekst: Atle Haugen / Kilde: adventist.no/ nyheter/nar-troen-gjor-skade

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Illustration: iStock

USUND TRO ER et emne, som nordmanden Harald

[18]

Bibellektierne for april, maj og juni måned har de tre engles budskaber som gennemgående tema. I den anledning er kirkens ledere fra Sverige, Norge og Danmark blevet enige om at sætte fokus på emnet i tre aktuelle artikler. I Adventnyts aprilnummer bragte vi, sammen med en fælles hilsen fra de nordiske adventistledere, den første artikel. På de følgende sider bringer vi så de næste to artikler om emnet.

– en del af den tredje engels budskab

GRUNDLÆGGERNE AF SYVENDE Dags Adventist-

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Tekst: Tor Tjeransen, leder af medieafdelingen, Syvendedags Adventistkirken i Norge.

Foto: iStockphoto

kirken i 1863 var idealister og reformatorer. De tidlige adventister var ikke tilfredse med en tilbedelse præget af formalisme. Deres entusiasme for Jesus krævede, at de levede som hans disciple i hverdagen. Alt, hvad de gjorde, skulle være præget af en dyb taknemmelighed for, hvad Jesus betød for dem.

Ellen Harmon (gift White) var 17 år gammel, da hun oplevede den store vækkelse i 1844. Hun var med til at proklamere, at Jesus ville vende tilbage til jorden den 2. oktober 1844. Det var en tid med intense følelser. I bogen Life Sketches af James og Ellen White fortæller hun om sin egen oplevelse af den tid. ”Det var det lykkeligste år i mit liv. Mit hjerte var fyldt med glædelig forventning, men jeg havde medfølelse med dem, der var modløse og ikke havde noget håb i Kristus“ s. 187.

Det var denne entusiasme for Jesus, der var drivkraften i de tidlige adventisters liv. De opdagede hele tiden nye ting i Guds ord. Dette førte til både teologiske og praktiske reformer.

Teologiske reformer Her nævner vi tre teologiske reformer, der karakteriserede Syvende Dags Adventistkirken.

• Adventisterne holdt fast ved tanken om, at Jesus snart ville komme igen. De opgav således den generelle opfattelse af teksten i Johannes’ Åbenbaring 20, at Jesus først ville vende tilbage efter de tusind år.

• De blev overbevist om, at den hviledag, Gud taler om i de ti bud, er lørdag, ikke søndag. Denne indsigt førte til en radikal hviledagsreform.

[19]

• De opgav den almindelige kristne opfattelse, at mennesket lever videre i himlen efter døden. Bibelens lære om den menneskelige natur viser, at døden er en tilstand uden nogen form for bevidsthed.

Samtidig afviste kirkens grundlæggere tanken om, at de ugudelige vil lide i et evigt brændende helvede.

Disse teologiske reformer var knyttet til de tre engles budskaber i Johannes’ Åbenbaring. Udtrykket ”de tre engles budskaber“ blev efterhånden en etiket, som blev anvendt på alle de bibelske sandheder, de genopdagede, og de teologiske og praktiske reformer, der blev motiveret af studiet af Guds ord.

De tidlige adventister var meget aktive i at bidrage til praktiske og sociale reformer i det amerikanske samfund, og kvinder stod i spidsen for dette arbejde.

Slaverireform

Kvindereform 1800-tallets adventister i USA var også ivrige fortalere for bedre forhold for kvinder. I Vesten tager vi i dag kvinders stemmeret for givet. Dette var ikke tilfældet, da Syvende Dags Adventistkirken blev grundlagt. Den første amerikanske stat, der gav kvinder stemmeret, var Wyoming i 1869. I 1920 fik kvinder stemmeret i hele USA. Ellen White har ikke skrevet noget, der opfordrer til at give kvinder stemmeret i politiske valg, men hun var klar over, at kirken måtte gøre brug af kvinders indsats og indflydelse på et niveau, der var usædvanligt på hendes tid. USA var et mandsdomineret samfund, hvor kvinders traditionelle rolle var i hjemmet.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

1800-tallet var en tid med store omvæltninger i USA. Syvende Dags Adventistkirken blev grundlagt under den amerikanske borgerkrig (18611865). Krigen kostede over 1 million mennesker livet. Det, der udløste krigen, var, om slaveri skulle tillades i vestlige stater. Abraham Lincoln var stærkt imod slaveri. Han blev taget i ed som USA’s præsident den 4. marts 1861. Lidt over en måned senere var krigen en kendsgerning.

I denne meget urolige tid kæmpede nøglepersoner i adventbevægelsen mod slaveri. De syntes, det var umenneskeligt og ubibelsk.

Allerede i april 1835 hjalp Joseph Bates med at

starte en antislaveriforening i sin hjemby Fairhaven, Massachusetts. I 1841 ønskede den menighed, som Bates var blevet præst for, ikke at optage fortalere for slaveriet som medlemmer.

USA’s lovgivning krævede, at borgerne returnerede undslupne slaver til deres ejere. Bare det at hjælpe en undsluppen slave med mad og husly medførte en maksimal økonomisk straf og seks måneders fængsel.

Ellen White var så kritisk over for loven, at hun opfordrede til civil ulydighed. I 1868 skrev hun: ”Vi vil ikke adlyde de love, der kræver, at vi udleverer en slave til hans herre. Og vi må se konsekvenserne af at bryde denne lov i øjnene“ (1T 201).

[20] Adventnyt nr. 3 juni 2023

Vi må ikke være passive tilskuere til de udfordringer, der findes i verden. Vi skal tage et socialt ansvar og fortsætte kirkens tradition og være med til at gennemføre de nødvendige reformer.

I en omfattende artikel i The Review and Herald om vigtigheden af mission skrev White, at der er mange opgaver, kvinder kan udføre. ”Vores søstre

liter ren alkohol. I 2018 var forbruget i USA knap 10 liter ren alkohol pr. person. (Danmark ligger lidt højere, Norge og Sverige lidt lavere.)

kan tjene som menighedssekretærer, og menighedens arbejde ville ikke være blevet så sørgeligt forsømt. Der er mange andre embeder i forbindelse med Guds sag, som vores søstre er bedre kvalificerede til at udfylde end vores brødre, og hvor de kan udføre effektiv tjeneste“ (Ellen Gould White: ”Address and Appeal, Setting Forth the Importance of Missionary Work“, The Review and Herald, 19. december 1878).

Artiklen roser kvinders kvaliteter og er naturligvis et indlæg for at give kvinder større tillid til deres egne færdigheder og en opfordring til mænd om at lade kvinder deltage i kirkens arbejde. ”De frygter Gud og vil ikke blive distraheret af rentable muligheder og attraktive tilbud“ (ibid.).

White sagde, at kvinderne ønsker at repræsentere kirken godt. Samtidig ønsker hun, at kvinder skal engagere sig i evangelisation, ikke i politisk arbejde. White frarådede syvendedags adventistkvinder at engagere sig i spørgsmålet om kvinders stemmeret.

I menigheden kæmpede White for, at kvinderne skulle blive retmæssigt betalt for det arbejde, de udførte i menigheden.

Det var kun naturligt, at kvinderne i Adventistkirken arbejdede flittigt for at fremme afholdssagen. Ellen White var en vigtig drivkraft her. Hun var med til at tage et vigtigt samfundsansvar i dette spørgsmål som i de andre reformspørgsmål, kirken arbejdede for.

Ellen White knyttede reformbestræbelserne i afholdssagen direkte til budskabet fra de tre engle.

I en artikel i The Review and Herald den 15. oktober 1914, kun ni måneder før hun døde, skrev hun: ”I vores arbejde bør der lægges større vægt på afholdsreformen. Enhver pligt, der kræver reform, indebærer omvendelse, tro og lydighed. Det betyder, at sjælen løftes til et nyt og ædlere liv. Således har enhver sand reform sin plads i arbejdet med den tredje engels budskab. Især afholdsreformen kræver vores opmærksomhed og støtte.“ Hun mente, at alle de vigtige reformer, kirken arbejdede for, var en del af de tre engles budskaber, både teologiske og praktiske reformer.

Sundhedsreform Vi er godt bekendt med de tidlige adventisters vigtige arbejde med sundhedsreformen. De otte sundhedsnøgler er stadig vigtige principper at følge for at fremme et godt helbred: sund kost, motion, vand, sollys, afholdenhed, frisk luft, hvile og tillid.

Alkoholforbruget i samfundet var dengang skyhøjt. I 1830 var forbruget af alkohol pr. person 26

Reformer i dag?

Vores tid byder også på udfordringer. Vi må ikke være passive tilskuere til de udfordringer, der findes i verden. Vi skal tage et socialt ansvar og fortsætte kirkens tradition og være med til at gennemføre de nødvendige reformer.

På Ellen Whites tid var alkoholmisbrug et af samfundets største problemer. I dag er det utvivlsomt klimaspørgsmålet. Lige så naturligt som kirkens grundlæggere arbejdede for mådehold, må vi i dag arbejde for at begrænse udledningen af drivhusgasser, der ødelægger skaberværket.

[21]

Hvor er evangeliet – de gode nyheder – i budskabet om de tre engle?

Tekst: Rainer Refsbäck, missionssekretær i Adventistkirken i Sverige / Foto: iStockphoto

JOHANNES ER MÅSKE den, der skriver de bedste sammenfat-

ninger af evangeliet i Bibelen, såsom den såkaldte Lille Bibel: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham” (Joh 3,16, 17).

Samtidig synes Johannes bevidst at undgå ordet ”evangelium“ i alt, hvad han skriver.1 Mens de andre evangelister og selv apostlen Paulus elsker at bruge ordet i alle dets former, gemmer Johannes ordet til den sidste bog i Bibelen, Johannes’ Åbenbaring. Og så bruger han det kun én gang og på en måde som ingen anden ved at tilføje adjektivet ”evig“ (Åb 14,6). Hvad Johannes mener med ”et evigt evangelium“ i begyndelsen af de tre engles budskaber, har derfor skabt mange spørgsmål og delte meninger selv blandt adventister.2

Gode nyheder i kamp

”Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion: Din Gud er konge“ (Es 52,7).

Nu til Esajas' sidste brug af ordet εὐαγγέλιον, som også bliver Jesu manifest i Det Nye Testamente: ”Herren Guds Ånd er over mig, fordi han har salvet mig.

Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger ... for at udråbe et nådeår fra Herren“ (Es 61,1, 2; jf. Luk 4,18, 19).

At genvinde balancen efter et forhastet glædesbud På baggrund af disse profetier må det have føltes effektfuldt, når Matthæus, Markus og Lukas bruger ordet εὐαγγέλιον,

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Ordet evangelium (gr. Εὐαγγέλιον, udtales evangelion) betyder ”glædesbud“ eller ”gode nyheder“ og er et politisk og militært udtryk, der for eksempel bruges, når en konge har vundet en krig eller politisk magtkamp. Det er også sådan, ordet primært bruges, når det lånes ind i Bibelen allerede i Det Gamle Testamentes gamle oversættelse fra hebraisk til græsk, Septuaginta3 – den bibel, der oftest citeres i Det Nye Testamente.

I den græske oversættelse af profeten Esajas' budskab til Juda før jødefolkets eksil i Babylon skildres Guds løfter netop som εὐαγγέλιον, et budskab om glæde midt i en politisk kamp mellem Gud og jordens riger (Babylon) om herredømme over Guds folk: ”Stig op på et højt bjerg, Zions budbringer, som bringer gode nyheder, råb højt, Jerusalems budbringer, råb uden frygt!“ (Es 40,9).

Hele kapitlet er et kampråb rettet mod Guds fjender til beskyttelse og trøst for Guds folk.

[22]

og skildrer Jesu proklamation af Guds rige. Disciplenes reaktion på Jesu forkyndelse antyder, at de opfatter det som et protisk signal om, at han bogstaveligt talt vil sidde på Davids trone i Jerusalem, fordrive romerne fra Israel og undertvinge alle rigerne. Nu er tiden inde til, at den store befrielse finder sted! De håber, men først skal de blive skuffede. Slaget skal kæmpes og sejren vindes på en uventet måde – på et kors.

ster lægger vægt på εὐαγγέλιον ud fra den kendsgerning, at Guds rige er nær, nedtoner Johannes den ”politiske“ konflikt med de jordiske riger og citerer Jesu ord til Pilatus: ”Mit rige er ikke af denne verden“ (Joh 18,36). Når Jesus taler om Jerusalems ødelæggelse og jordens ende, og når disciplene peger på templet (Matt 24), afleder Johannes opmærksomheden fra templet til Jesu legeme: ”Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage“ (Joh 2,19).

Derfor bliver εὐαγγέλιον i Johannes’ ”andet evangelium“, Johannes’ Åbenbaring, en slående kontrast i sin enkelhed. I Johannes’ Åbenbaring er formålet at åbenbare, hvordan Gud har planlagt enden: at Guds doms time er kommet, ”en hævndag fra vor Gud“. I jordens sidste time må det fulde omfang af

Som kristne risikerer vi at ende i det samme ubalancerede syn på evangeliet, som efterlod disciplene med en blind vinkel for Jesu sonende død. De så kun det politiske aspekt af εὐαγγέλιον – at romerne er kastet ud, og at de selv deler Davids trone med Jesus. Her nu ved tidernes ende reducerer og intellektualiserer vi ofte evangelium til ”retfærdiggørelse af nåde ved tro“, til en juridisk transaktion, og glemmer εὐαγγέλιονs brændende ønske om retfærdighed, hvilket udtrykkes i dommen og ”hævnens dag“. Her opstår en praktisk side af evangeliet, der driver alle dem, der modtager det, til at gribe ind her og nu mod uretfærdighed og konsekvenserne af ondskab i menneskers liv. Selvom den personlige frelse givet i kraft af Jesu død og opstandelse også i høj grad er en del af evangeliet, så er det ikke hele det evige evangelium!

I budskabet om de tre engle viser et evigt evangelium sig for en verden, der lider under ren ondskab. Det inspirerer til en bred vifte af handlinger, der afspejler alt fra personlig frelse, ”frigivelse for fanger og syn til blinde“ (Luk 4,18) til retfærdigheden om ”en hævndag fra vor Gud“ (Es 61,2). Dette illustreres af den første engels budskab om ”timen er kommet, da han dømmer“ (Åb 14,7). Men også i budskabet fra den anden og tredje engel: ”Faldet, ja faldet er det store Babylon“ (v. 8) henholdsvis ”... de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke“ (v. 11). En god nyhed om en reel sejr over det onde, der proklamerer afslutningen på en reel, uretfærdig og tusindårig krig.

Guds evige redningsplan præsenteres – både i nåde og dom!

Hvad kunne være bedre end at låne εὐαγγέλιον fra profeten Esajas' gode nyhed til Juda før deres eksil i det første Babylon.

I modsætning til Johannes’ sparsomme brug af εὐαγγέλιον, bruger ingen i Det Nye Testamente ordet ”evig“ (gr. αἰώνιος) lige så mange gange som Johannes.4 Altid i kombinationen af ”evigt liv“ – bortset fra den tid, hvor han skriver ”et evigt evangelium“ i Åb 14,6. Jeg ved ikke, om der er en forbindelse, men for mig signalerer ordet evig, at cirklen sluttes – at begyndelsen og enden mødes (Åb 21,6). Guds hensigt med sin skabelse i begyndelsen – evigt liv, ”døden skal ikke være mere“ (Åb 21,4) – er endelig opnået efter en kort forstyrrelse af kaos fra et evighedsperspektiv.

Ordet evig signalerer også Guds væsen: evig kærlighed, trofast nåde og barmhjertighed (1 Krøn 16,34; Es 54,8.10; Jer 31,3) og at for Gud er dom og hævn ”et øjebliks vrede“ en midlertidig afvigelse: ”Han udfører sit værk, et fremmedartet værk“ (Es 28,21).

I dette perspektiv er budskabet om de tre engle et evigt evangelium!

Adventnyt nr. 3 juni 2023

At tale stilhed bliver et højt råb Det er på denne baggrund, at vi kan opleve en tavshed om εὐαγγέλιον i Johannesevangeliet og Johannesbrevene. Johannes' formål med evangelierne og brevene er at præsentere ”et nådeår fra Herren“, en Gud, som kommer til verden for at frelse, ikke dømme (Joh 3,16.17). Mens de tre andre evangeli-

1 Johannes bruger ingen af substantiverne Evangelion (Evangeliet) eller udsagnsordet Evangelisere (evangelisere/forkynde evangeliet) i enhver form.

2 Blandt adventister er ”det evige evangelium“ blevet erklæret for at være alt fra Paulus’ klassiske evangelium om retfærdighed ved nåde ved tro til et særligt evangelium i de sidste tider rettet mod en syndfri sidste generation af kristne.

3 For eksempel 1 Sam 31,9 (1 Krøn 10,9); 2 Sam 4,10; 18,19–31. Ud over de eksempler, der er citeret i artiklen, er der også ordet Evangelion i Sl 40,10; 68,12; 96,2.

4 Johannes skriver om ”evigt liv“ 17 steder i sit evangelium og 6 gange i sit første brev. Sammenlign med Paulus, som I alle sine breve bruger sætningen tilsammen 10 gange og Matthæus og Lukas hver 3 gange.

[23] Adventnyt nr. 3 juni 2023

Tætpakket

forårsmøde i Silkeborg DET ER LØRDAG formiddag den 29. april,

TEKST Peter Larsen har ansvar for Adventistkirkens kommunikationsafdeling samt K-skolen Foto: Mikael Lundqvist

og vi befinder os i Silkeborg Adventistkirke. Udenfor kirken strømmer det til med folk fra det meste af Jylland. Kirken bliver snart fyldt til bristepunktet. Samtalerne foregår på en blanding af dansk og kinyarwanda, som er det fælles sprog, folk taler i Congo, Rwanda og Uganda, hvor de fleste af dagens kirkegængere oprindelig kommer fra. De er samlet til forårsmøde i kirken, hvor

blanding af kinyarwanda og dansk. Dagens højdepunkt er helt sikkert, at Adelice, Elvine og Celine har valgt at følge Jesus og ønsker at blive døbt. Det er kirkens præst, Bjørn Ottesen, der inden dåben meget sigende minder om, at vi i Danmark tidligere sendte utallige missionærer til Afrika. ”Nu kan de meget passende komme den anden vej, for vi har brug for jer!“ Efter dåbsgudstjenesten fortsætter dagen med

flygtninge, der er kommet til Danmark, har søgt det fællesskab, de havde, allerede inden de kom hertil.

Kirken fyldes med sang og musik – også på en

fællesspisning og koncert til langt ud på eftermiddagen.

En helt igennem fantastisk dag, der vidner om glæden i troen og et stærkt fællesskab.

[24] Langt de fleste flygtninge i bosættelserne bor i huse som disse.

Tekst: Lærke Mathilde Rambäck (bagest nr. 3 fra venstre) og Benjamin Præstiin Lundqvist (forrest til vesnstre) / Foto: Linea Christiansen (bagest nr. 2 fra venstre)

I APRIL VAR vi ti frivillige fra ADRA Ung,

Adventnyt nr. 3 juni 2023

der fik muligheden for at komme på en tur til Uganda med det formål at opleve ADRA’s vigtige arbejde samt kulturen og menneskene der.

På turen kom vi helt tæt på nogle af dem, ADRA gør en forskel for. Deres livshistorier har gjort os meget klogere på udviklingsarbejde og særligt hvilke forskelle, det gør i de flygtningebosættelser, vi har besøgt – noget vi nu glæder os til at videreformidle herhjemme.

Uganda tager imod mange flygtninge, primært fra DR Congo og Sydsudan, og de bliver placeret i landets 11 flygtningebosættelser. Vi besøgte to i det vestlige Uganda, Kyaka II og Rwamwanja. I førstnævnte interviewede vi blandt an-

Musekura og Rebecca har med huset fået modet tilbage og tør drømme om en bedre fremtid.

det nogle af de familier, som har fået gavn af ADRA’s husprojekt, hvor der bliver doneret og bygget huse til nogle af de svageste med særlige behov – f.eks. handicappede og enker.

En familie med ADRA-hus I Kyaka II mødte vi Musekura Nteziyareni, som bor i et ADRA-hus med sin familie. Han og hustruen Rebecca flygtede med deres tre børn fra DR Congo for fem år siden. Før de ankom til Uganda, blev Musekura udsat for rebellernes vold i en sådan grad, at han nu blandt andet har kraftigt nedsat funktion i benene. For to år siden blev de udvalgt til at flytte ind i et af ADRA’s huse, og det har gjort en kæmpe forskel for dem.

Før boede de i et hus, hvor regnen skyllede lige igennem,

[25]

og de var bange for, om det kunne holde til vind og vejr. Som følge heraf blev de meget ofte syge, sov ikke om natten og følte sig generelt utrygge. Musekuras skader gør fysisk arbejde meget vanskeligt, men han formår alligevel at kæmpe sig op til en symaskine, som han lejer flere gader væk for at tjene penge til familien. De bor nu trygt, er sjældent syge og har plads til at drømme om en lysere fremtid for børnene.

Hjælp til selvhjælp Udover de fysiske rammer, der fokuseres på i husprojektet, er meget af ADRA’s arbejde centreret omkring oplæring i udnyttelse af ressourcer, f.eks. gennem Farmer Market Schools (FMS) og spare-

Kvinders udfordringer Trods de mere opløftende historier vi mødte på vores tur, blev det dog også tydeligt, hvor hårdt der fortsat er brug for ADRA’s arbejde, da vi interviewede en gruppe kvinder i Rwamwanja. De oplever

for kvinderne at gøre på egen hånd. Derfor er det vigtigt, at organisationer som ADRA sætter ind.

Inden turen kendte vi alle til ADRA’s arbejde, men intet kunne have forberedt

En gruppe kvinder fortæller om problemstillinger ved at være kvinde i et samfund, hvor manden typisk bestemmer det meste i hjemmet.

os på de oplevelser, vi har fået med hjem.

At få lov til at kigge andre mennesker i øjnene, når de fortæller deres barske livshistorie, er en helt særlig oplevelse, som sætter dybe spor. Vi er så taknemmelige for den mulighed, vi fik for at træffe de her mennesker og høre deres historier. Ikke alle er så heldige som os, der kan tage hjem igen til trygge Danmark, hvor der altid er mad i køkkenet og tøj i skabet.

Vi håber, at vi, ved at dele vores oplevelser, kan vise andre, hvor vigtigt et arbejde ADRA gør, og hvor stor betydning vores alles hjælp kan have for et medmenneske, der ikke er så privilegeret som os selv.

På besøg i en Farmer Market School i Rwamwanja. Det er både mænd og kvinder, der får nytte af undervisningen her.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

lånegrupper (VSLA). Vi besøgte flere grupper, som har været en del af FMS- og VSLA-programmerne og hørte om, hvilken forskel det har gjort for dem. Gennem ADRA’s arbejde har de fået viden og værktøjer til at få større udbytte af deres afgrøder og produkter, samt hvordan de kan drage fordele ved at spare op som gruppe frem for individuelt.

Disse metoder skubber grænsen for, hvor langt de ellers kunne være kommet og fremmer udvikling i lokalsamfundet. Flere af grupperne har til og med taget skridtet videre og er begyndt at dele ud af deres viden, så endnu flere omkring dem kan få gavn af arbejdet.

En anden del af det mere vidensbaserede arbejde, ADRA beskæftiger sig med, er at oplyse flygtningene om deres rettigheder og hjælpe dem med at etablere mere velfungerende og retfærdige samfund. Det indebærer f.eks. kvinders bestemmelse over egen krop, at børneægteskaber er ulovlige i Uganda og børns ret til uddannelse.

I Kyaka II fik vi lov at interviewe en gruppe, som havde stoppet et børneægteskab – de undersøgte sagen, meldte faren til politiet, og han endte i fængsel. Denne gruppe bliver der set meget op til af det omkringliggende lokalsamfund, og de bliver ofte spurgt til råds. ADRA’s arbejde gavner altså ikke kun dem, som modtager direkte hjælp, men også dem, man kunne kalde anden- eller tredjehåndsmodtagere.

særlige udfordringer med vold i hjemmet og stor ulighed mellem kønnene som et problem. Der er blandt andet tale om kvinder, der har været nødsaget til at gifte sig med deres voldtægtsmænd, og som ikke oplever, at de har ret til at bestemme over deres egen krop og liv.

Et samfund bør ikke fungere på den måde, men at ændre på det er et arbejde, der er noget nær umuligt

[26] Adventnyt nr. 3 juni 2023

Kim og Henrik på elektrisk eventyr Reportage fra Liberia Tekst og foto: Henrik Hit Novak og Kim Svanesøgaard

SOM MANGE NOK ved, har vi en må-

neds tid været på SDA Cooper Hospital i Liberias hovedstad Monrovia for at renovere elsystemet på hospitalet. På hospitalet arbejder dr. James Appel, gift med Gry Andersen fra Nordjylland.

Hun er sygeplejerske og har ansvaret for apoteket på hospitalet.

Vi kender Gry og James rigtig godt, og James sender jævnligt beskeder med tekniske spørgsmål og billeder af faldefærdige og katastrofale installationer, hvor han lige får tilføjet, om det ikke lige var noget for mig at komme forbi for at fixe det? Jeg har egentlig altid gerne villet afsted igen, men de senere år har bare handlet om alt muligt andet.

For 3 år siden flyttede Gry og James fra Tchad til Robertsport i Liberia, og i oktober sidste år flyttede de så ind i hovedstaden Monrovia for at arbejde på SDA Cooper Hospital, hvor elsystemet virkelig var dårligt, hvilket James lige syntes, han var nødt til at sende mig nogle billeder af.

En udfordring Da jeg modtog billederne, sad jeg i sofaen med Pernille ved siden af. Vi kiggede på billederne, og jeg sagde noget om, at det ikke så godt ud. Pludselig så Pernille på mig og sagde: ”Hvis du virkelig gerne vil af sted, så gør det. Vi kan godt klare os uden dig i en måned, de har mere brug for din hjælp dernede!“ De næste dage gik med at udtænke en plan, og hurtigt vidste jeg, at jeg måtte have en makker med. Den mest nærliggende var Kim Svanesøgaard, som jeg kender rigtig godt, og han er en dygtig elektriker. Kim er vant til, at jeg ringer med mærkelige ideer, men denne gang blev pausen i telefonen alligevel lidt længere end normalt, da jeg spurgte, om han lige ville med et smut til Afrika for at fixe et hospital. Efter 5 sekunder kom det langsomt fra ham ”... Jooow“.

Og så gik planlægningen i gang. Det endte med, at vi fløj til Freetown, Sierra Leone, hvor chaufføren fra et andet hospital der samlede os op i lufthavnen.

Vi overnattede på hospitalet, og dagen efter fik vi en grundig rundtur, inden vi

[27]

rekte sikringer. Desuden har vi udskiftet flere undertavler. En undertavle er en ganske almindelig eltavle, som sidder efter hovedtavlen og forsyner f.eks. en enkelt afdeling af hospitalet.

Vi har desuden totalrenoveret hele den etage i sidebygningen, hvor operationsgangen ligger. Det er vigtigt, at de har stabil og sikker elforsyning. Det er også der, deres gamle autoklave stod.

Med hjælp fra AHI (Adventist Health International) fik vi skaffet en ny, som bruger færre ampere, og dermed er det ikke længere nødvendigt at starte generatoren for at sikre, at der er strøm nok

me sodavand til at drukne problemerne i. Men hurtigt fik vi dog lavet en plan, og lige så stille kom vi i gang. Vi kunne se, at kablerne, der fordelte strøm rundt på hospitalet, var vigtige at få styr på.

Nogle steder hang de fra træerne, og andre steder hang de gennem luften med snoede samlinger midt på. Men i løbet af de næste uger fik vi fuldstændigt styr på alle kabler.

Et andet meget stort problem var eltavlerne. Liberia var indtil starten af borgerkrigen i 1987 forsynet med 110 V, men efter krigen genstartede man elnettet med standardspændingen 220/230 volt. Meget af udstyret i tavlerne var dog stadig indrettet til 110 volt, så sikringerne i tavlerne var helt forkerte. Desuden har de ikke begreb om, hvad en sikring er, og hvorfor den skal være der. De tror bare, det er en afbryder, så hvis den falder ud af sig selv, må den jo være i stykker. Så skal der bare monteres en kraftigere, så den ikke falder ud mere!

Det er den direkte vej til ildebrand og katastrofe. Det var livsfarligt!

til autoklaven.

Vi monterede et nyt batterisystem, også sponseret af AHI, til at stabilisere strømmen og sikre, at computerne på regnskabskontoret ikke slukker ved strømsvigt. Strømmen er nemlig ofte væk i flere timer ad gangen. Nu kan regnskabsafdelingen arbejde videre i stedet for at sidde og glo ved strømsvigt.

Desuden fik hospitalets vandpumpe nyt kabel fra hovedtavlen og hele vejen ud til få meter før pumpen foran hospitalet.

Vi trak også et nyt hovedkabel fra transformatorstationen på vejen til de to lejligheder bag hospitalet, hvor vi boede i den ene (gæstelejligheden).

Det gjorde vi, for at de kunne udskilles fra hospitalets elmåler og køre på egen måler, og dermed selv betale for strøm.

Dermed endnu en besparelse på langt sigt for hospitalet!

Vi er virkelig glade! Vi har haft et kæmpe eventyr og oplevet Afrika og Liberia. Det var Kims første besøg i Afrika, og Henrik har aldrig været i Vestafrika, så vi fik begge to en masse nye oplevelser. Vi er ikke i tvivl om, at vi har forbedret situationen på hospitalet.

Resultaterne Vi ville gerne fortælle om alt det, vi har lavet, men så ville det blive alt for langt.

Kort fortalt har vi bygget en helt ny hovedeltavle til hele hospitalet. Vi har renoveret alle kabelforbindelser ud fra hovedtavlen til undertavlerne, så der er garanti for, at alt er i orden og har kor-

Tak Tak til Adventistkirken for økonomisk støtte til flybilletter og materialer. Uden den havde vi ikke haft mulighed for at tage afsted. Det koster jo en måneds tabt indtægt for hver af os, og der er en

masse følgeudgifter. Vi er dybt taknemmelige for den hjælp, vi har fået, og vi er ikke i tvivl om, at det arbejde, vi har gjort, vil blive til velsignelse for både personale og patienter og til besparelse i hospitalets økonomi.

Artiklen er forkortet. Læs den i fuld længde og se flere billeder på adventist.dk Foto, modsat side fra oven: 1) Nyt kabel til operationsbygningen. 2) Kim, Gry og Henrik ved hovedindgangen til hospitalet. 3+4) Ledninger før og efter i hovedbygning øst. Herunder: Henrik på loftet og ledningerne før og efter arbejdet.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

blev kørt tværs gennem smukke Sierra Leone på et fantastisk roadtrip til Liberia. Her kom Gry og samlede os op, og så gik det mod SDA Cooper Hospital og en måneds arbejde.

Det er svært at forestille sig virkeligheden ud fra beskrivelser og billeder i mails. Men vi havde gjort, hvad vi kunne for at være forberedt på opgaven. Alligevel stod vi begge og var rystet over virkeligheden, da vi først stod på hospitalet. Den første dag gik vi forvirret rundt og anede ikke vores levende råd.

Det endte med, at vi gik ned i byen, fandt et supermarked og købte en ram-

[28] Adventnyt nr. 3 juni 2023

VEJLEFJORDKORET i Holland

Hvis man som Vejlefjord-elev synes, det er sjovt at synge i kor, så skal man absolut være en del af Vejlefjordkoret!

Tekst og foto: Holger Daugaard

VEJLEFJORDKORET SYNGER MED jævne mellemrum

i løbet af skoleåret, f.eks. til jule- og forårskoncerterne. Men derudover tager de hvert år afsted på en tur til udlandet. Hvert andet år deltager de i den nordiske korfestival, som er en weekend, hvor korene fra de fire nordiske adventistgymnasier er sammen, øver sammen og holder et par fælles koncerter. Dette stævne foregår på skift mellem landene, næste gang i Sverige.

Hvert andet år tager Vejlefjordkoret så afsted alene til udlandet. I år gik turen til tulipanlandet Holland – lige midt i sæsonen for tulipaner og andre liljer. Det har været målet for korturen før, og lige som tidligere var det en stor oplevelse!

Fem dage med oplevelser Koret blev indkvarteret i kirkens center i Vormingscentrum lidt uden for Utrecht, hvor der i en stor smuk park findes kirkens hovedkontor, et kapel, en børneskole og et besøgscenter. Stedet

blev købt af kirken i 1947, hvor det efter krigens bombardementer var i en sørgelig tilstand. Men siden blev det sat i stand, og i dag fungerer det som en dejlig oase udenfor byen.

Fredag formiddag var sat af til en udflugt til Amsterdam, og man fik anledning til at lege turist i nogle timer. Fredag aften gik turen til Vredenoord, et stort plejehjem med 180 beboere, som drives af Adventistkirken. Her holdt koret en koncert for beboerne. En del af dem dukkede op i salen, og andre fulgt med via streaming. Bagefter var der en lille forfriskning og mulighed for, at kormedlemmerne kunne snakke med de ældre mennesker. Det var hyggeligt at se to generationer hygge sig med hinanden.

Sabbatten blev tilbragt i adventisternes kirke i Utrecht, hvor koret sang til gudstjenesten og holdt en koncert om eftermiddagen. Også det var en rigtig god oplevelse med snak og hygge elever og menighedsmedlemmer imellem i pauserne.

Hvis du gerne vil høre korets koncert i Utrecht, kan den findes på Youtube. Søg på: Adventkerk Utrecht Events - Concert 29 april 2023 - YouTube

[29]

Valentin går i 3g., har sunget i koret alle 3 gymnasieår og er korformand. ”Jeg synger i koret først og fremmest, fordi jeg godt kan lide at synge. Jeg spiller også til koret, og det er jeg også glad for. Det giver en masse fællesskab.“ Emilia går i 3.g og har sunget i koret alle sine 3 gymnasieår. ”Det er et helt specielt fællesskab, man oplever i koret. Og så kommer man på nogle spændende ture. For mit vedkommende er det også for at udvikle min stemme.“ Nathaniel går i 3.g og har sunget i koret alle sine 3 gymnasieår. ”Det er bl.a. alle turene, som er rigtig sjove at være med til. Men det, der gør det specielt sjovt, er, at man har nogle venner i koret, man har det godt sammen med.“ Emma er født og opvokset i Frankrig med en dansk mor og en fransk far. Hun blev student i Frankrig sidste sommer, men ville gerne opleve et dansk gymnasium og fandt Vejlefjordskolen. Hun har derfor fulgt 3.g i dette skoleår. ”Jeg har været med i koret siden januar. Jeg blev faktisk rørt af julekoncerten, og da Karin (korlederen, red.) så opfordrede mig til at komme med, sagde jeg ja, og det har jeg ikke fortrudt. Jeg synes faktisk at øvelserne er rigtig hyggelige og gode. Men turen her til Holland, hvor vi har sunget, har også været en stor oplevelse. Det er fint at øve, men også godt at have et mål med øvelserne. Jeg glæder mig også til dimissionen, hvor vi skal synge, og da vil min mor og søster være der.“ Laura er korets yngste medlem. Hun går i 7. klasse på Vejlefjordskolen. ”Jeg kan rigtig godt lide at synge, og det er også fedt at synge sammen med nogen. Der er også meget hygge i det, for ud over at vi øver, har vi det også sjovt sammen.“ På spørgsmålet om, hvordan det er at være den yngste, siger hun: ”Man tænker egentlig ikke over, hvilken alder man har. Vi snakker sammen på kryds og tværs og har et godt fællesskab uanset hvilken alder, vi har.“ Marike er udvekslingselev fra Tyskland, har på imponerende vis lært sig dansk på mindre end et år og er med i koret. ”Jeg startede faktisk først i januar og synes rigtig godt om det. Vi har et godt sammenhold og lærer meget.“

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Vi har spurgt en række af eleverne fra koret, hvorfor de har valgt at synge i kor.

[30]

Fra top til top – et eventyr uden lige Tekst og foto: Jakob Falk

I WEEKENDEN DEN 14.-16. april drog en flok på 26

rovere afsted på et vildt eventyr i Søhøjlandet.

Fra Skanderborg station skulle de vandre til Ejer Bavnehøj. På toppen fik de udleveret cykler, hvorefter pandelamperne måtte tændes, da de drog videre i mørket. Regnen var kraftig, og det var en stor udfordring for mange, da næste checkpoint var lokaliseret på Sukkertoppen. Det sidste hold krøb i soveposerne klokken 06.30, men allerede 3 timer efter var de på cyklerne igen.

Efter en kanotur i solskin samt lidt bjergbestigning af de 147 højdemeter stod holdene på toppen af Himmelbjerget og havde gennemført godt 70 km på et døgn. David Falk havde samlet et hold af ”ældre“ rovere, som deltog på turen. Hør mere om hans oplevelse af eventyret: Hvad var den bedste oplevelse fra eventet?

Der er så mange gode oplevelser, at jeg ikke blot kan vælge en. Men det er vildt fedt, som sådanne ture virkelig kan skabe sammenhold i en gruppe. At se, hvordan man hjalp hinanden, når man blev presset og udfordret, er noget af det bedste ved turen. Og så var der selvfølgelig god mad, fællessang, andagt og god stemning i bålhytten, hvor der blev snakket om oplevelserne. Men det var også en succesoplevelse at stå på toppen af Himmelbjerget i solskin og give hinanden et skulderklap over alt det, vi havde opnået på det ene døgn.

Hvorfor samlede du et Old Boys hold, og hvordan tog roverne imod jer?

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Jeg samlede et hold, fordi jeg nu efterhånden har været spejderleder i mange år, så det ville være sjovt selv at deltage og få min egen oplevelse. Jeg kender mange af de unge mennesker, og at kunne give dem lidt konkurrence var også en motivationsfaktor. Jeg fandt derfor lige en gruppe unge oldboys fra Silkeborg, og vi hyggede os gevaldigt på turen med at vise de unge, at selvom man er blevet 50, kan man stadig være med i sådanne aktiviteter.

[31]

Hvem skal lave maden på TeenCamp?

Roverne tog meget pænt imod os, og det gav noget konkurrence med enkelte hold, hvor det betød alt for dem, at de skulle komme før de ”gamle“. Det var helt klart det hele værd og gav et fantastisk fællesskab mellem unge og mindre unge.

Hvad husker du turen for?

Jeg husker særligt vores gode holdånd ikke kun på vores hold, men over hele linjen. Det var en sjov og udfordrende tur, og det er sundt, at man får prøvet sine fysiske og mentale grænser. Jeg kan godt lide at være en del af sådanne ture, der kan være med til at rykke de unge mennesker.

Kunne du tænke dig at blive en del af et helt unikt fællesskab, og har du lyst til at gøre en kæmpe flok teenagere og unge mennesker lykkelige i en hel uge?

Gode nyheder! TeenCamp-teamet leder nemlig efter én eller flere, som vil bruge 1 uge af deres sommer på at lave mad på TeenCampen den 9.-16. juli.

Det er en fantastisk mulighed for at knytte bånd med kirkens unge voksne og teenagere. Du/I er selvfølgelig stærkt assisteret af SABUS' utrættelige lederteam!

Hvis du er interesseret, så skriv til os på jj@sabus.dk eller mj@sabus.dk

Vi har brug for

spejderledere på Sjælland!

Engang var spejderarbejdet stort på Sjælland, og det kan det blive igen. De eksisterende troppe i Nærum og København mangler virkelig en håndsrækning for at kunne fortsætte deres arbejde. Der er masser af børn i troppene, men lederne kan ikke gøre alt arbejdet alene!

Har du bare den mindste lyst til at være en del er og oplevelser til børn og unge, så meld dig under fanerne, og lad os finde en plads til dit engagement!

Skriv til spejder@sabus.dk og meld dig som frivillig leder.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

af et fantastisk fællesskab og give gode værdi-

[32]

Godly Play Tekst: Dorte Thyregod Svendsen

RO I HJERNEN – ro i sindet og ro til Helligånden.

facetter. Det lyder næsten for godt til at kunne

Foto: Sara Thyregod Svendsen

”Det er i stilheden, at Helligånden hugger til,“

lade sig gøre, men erfaringerne siger, at det er

blev der sagt. Og det må vi give forfatteren ret i.

både muligt og elsket af selv de yngste krudt-

En hel weekends meget intens undervisning

Med mere end 14 fremlæggelser (alle på kur-

børn fra 3-103 år var, hvad vi gik hjem med

set skal fortælle en historie for at ”bestå“) hen

søndag den 16. april. Som noget helt ekstra-

over weekenden var vi godt trætte i kroppe og

ordinært havde kirken booket alle pladser på

hoveder, men ganske opløftede af en enorm

kurset, så ud over underviserne var der kun en

nærhed og samhørighed med engagerede

enkelt deltager, som ikke har sin daglige gang i

ledere og med Gud.

en adventistkirke i Danmark!

Noget af det fantastiske ved metoden Godly

Nederst på siden: SABUS var på besøg i Herning menighed sabbatten den 25. april. Jonas Jørgensen fangede nogle gode øjeblikke med sit kamera.

ugler.

og inspiration til at formidle ordet om Gud til

Vi er ikke de første i vores kirke, som nu er uddannede i Godly Play, så nu er vi bare endnu

Play er langsommeligheden! Fortællingerne

flere, som brænder for metoden, og som kan

understøttes af figurer, som flyttes stille og

bidrage til det traditionelle program i din kirke!

andægtigt frem og tilbage på underlaget. Hi-

Tag endelig fat i en af os, hvis du tænker, at det

storien fortælles uden forstyrrende elementer,

kan bidrage positivt i din kirke! Tak for en dejlig

og først når hele historien er fortalt, lukkes der

og berigende weekend.

op for samtale om historiens emne og mange

Adventnyt nr. 3 juni 2023

[33]

SABUS repræsentantskab En dag med inspiration og fællesskab Tekst og foto: Torben Rasmussen

Hos spejderne holdt man nationalt spejderråd, hvor der blev planlagt detaljer for den kommende Camporee

SØNDAG DEN 23. april var alle medlemmerne i SABUS

i Ungarn og lagt planer for kommende lejre for både

inviteret til at deltage i SABUS’ repræsentantskab til en

spejdere og ledere.

dag med fællesskab, workshops og valg af bestyrelse

I workshoppen for teens og unge var der spændende

m.m. Der var en del deltagere fra det jyske og fynske og

nyt om udviklingen af et særligt kirkeprojekt i København

enkelte repræsentanter fra det sjællandske, men alt i alt

og en helt praktisk oplevelse på egen krop af, hvordan

kunne man ikke mærke, at SABUS faktisk har knap 600

man kan sætte større fokus på åndelighed og nærvær.

medlemmer i alt fordelt over hele landet.

Mange tror måske, at når der står repræsentantskab

Nå, ja, og så skulle deltagerne også sidst på dagen nå at vælge en bestyrelse til SABUS, høre fortællingen om, hvordan året 2022 gik og se regnskabet for 2022. Alt gik

timevis til meget formelle møder med lange rapporter,

godt, som det skulle, og snart kunne man runde dagen af

men sådan fungerer det ikke hos SABUS. Her handlede

i den store rundkreds og sige tak for en dejlig og inspire-

dagens program primært om inspiration, fællesskab

rende dag.

og planlægning af SABUS’ aktiviteter for hele landet.

Deltagerne fik mulighed for at give konkret feedback til SABUS-lederne og bestyrelsen og komme med råd og ønsker om fremtidens arrangementer og varetagelsen af opgaverne i SABUS.

En stor tak til Daniel Jakobsen, som har trukket et stort læs i SABUS-bestyrelsen. Se den nye bestyrelse på SABUS.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2023

i overskriften til et arrangement, så skal man sidde i

[34]

Seniorsiderne

Erindringer fra

Aunsborglejren Wolfgang Weißschädel DER KNYTTER SIG mange erindringer til Auns-

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Her er vi på vej hjem fra Aunsborg med tog fra Vejle over Herning og frem mod Viborg. Philip Philipsen (bror til Wolfgang, red.) og jeg skulle jo af i Karup. Til venstre er det Philip, og ved vinduet overfor sidder Axel Bech med en fraktur. Han var altid lidt vild. Til højre for ham er det Ole Rasmussen. Fotoet er ret sikkert fra 1963.

Damen bagved har intet med sagen at gøre.

borglejren. Som 10-årig er en rejse fra Karup til Daugård en meget lang rejse – med tog. Ankommet til perronen i Daugård (Daugård Stationsby, red.) med bagagen ved fødderne, startede en uge med forventninger. Så kom der en lastbil fra Vejlefjordskolen, som skulle køre bagagen til Aunsborglejren. Men vi blev ikke selv kørt, vi skulle gå hele vejen i en kolonne. Så drog vi ud mod det sollyse land, fra byernes kvælende … osv. Jeg husker markerne med hvede. En ukendt kornsort i Midtjylland med de sandede jorder. Rug og havre, det havde vi – men ikke hvede. Kan stadig huske min begejstring over synet af det ”nye“ landskab ved Vejle Fjord.

Vel ankommet til Aunsborglejren startede indkvarteringen. Hvem skulle man i patrulje med, og hvem var patruljeføreren? Og i stedet for at rende rundt med lommepengene i egen lomme, kunne man indsætte formuen i en ”bank“ på lejrchefens

kontor, der, hvor der var en ringeklokke udenfor på væggen. Og så var vi klar til en uges sommerlejr med masser af oplevelser.

Hvilke skal jeg fremhæve? Jeg tager to af dem, der står tydeligst i min indre farvefilm, som dukker op, når min erindringsdiskette rammer årene omkring 1960: Lejrbålet dernede i bunden af dalen helt tæt på skoven. Herfra kunne man se flagstangen og drenge- og pigebygningen, hvorunder spisesalen lå. Der blev sunget og (nu kommer det): Sketchene, som jeg altid glædede mig til. Jeg syntes, hr. Froberg var helt fantastisk. Jeg grinede meget over alle sketchene dengang.

Munkebjerg og sejlturen. Ja, sejlturen – det var

Og så var der morgenmad i spisestuen med de grønne taburetter med håndtagshul i midten, larm og latter, unge med plastiktallerkener, krus og faste pladser, spændte på, hvad menuen stod på.

Og så var der den store dal, hvor vi løb op og ned, lå på tæpper og bare nød nyoprettede venskaber og solskin. Og slikbutikken omme bag drengebygningen, hvor Froberg solgte gode sager ud ad et vindue. Man stod i kø der, indtil ’formuen’ var brugt op. Og sportsdagene! Jeg husker mest forhindringsløbet, hvor et vaskefad fyldt med vand hang på kanten af to af de grønne taburetter, og så skulle

det største skib, jeg nogensinde havde sejlet med.

Robåden i Karup Å mistede status. Sejlturen til Munkebjerg, utroligt … og så alt det vand. Jeg kendte godt Sunds Sø ved Herning, hvor jeg havde badet. Men Vejle Fjord. Nuiiii. Og så kom vi i mål.

Den rullende trappe. I en 10-årig purks øjne var det virkelig fortryllende. Og så, så lang … og højt oppe.

Så, nu knækkede filmen. Jeg stopper her.

man kravle under det vaskefad uden at rage det ned. Det var ikke alle, der formåede det – til stor morskab for tilskuerne!

Og turen gennem skoven for at bade i fjorden.

Jeg skar min fod på noget skarpt og blev taget hånd om af lejrens omsorgsfulde sygeplejerske.

Aftenerne var skønne i den lille mødesal for enden af drengebygningen. Her sang vi skønne lejrsange, såsom: ”Af livsmod og humør, kan vi aldrig få nok, gå med kammerat, gå med gå med!“ I min barnehjerne blev de første ord husket som ’Af livsmulovsmulør kan vi aldrig få nok‘ … og det kunne vi nok heller ikke.

Det bedste ved det hele var de venner, vi fandt.

Min medskribent af disse erindringsbilleder, Wolfgang, og jeg blev venner på Aunsborglejren for omkring 62 år siden, og det venskab holder endnu! Tak, Aunsborg!

Joan Kristensen Mit Aunsborg

Froberg – her fra sin slikbutik i Aarhus.

Gamle venner helt fra Aunsborgtiden: Wolfgang og Joan fotograferet i dalen ved siden af Vejlefjordkirken, som hørte til Aunsborglejren. Foto: Robert Svendsen.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Sommerlejr! Et skønt ord, som får den farvefilm, som Wolfgang snakker om, til at køre i mit hoved også! Aunsborg betød sommerlejr. Jeg tror, jeg var 8 år, da jeg første gang vinkede farvel til min mor på Skanderborg station. Jeg var ude på egen hånd nu, og min første krise kom hurtigt! Jeg havde ingen togbillet! Den stod min mor nemlig med i hånden tilbage på perronen. Men konduktøren var heldigvis venlig!

Og så ankom vi til lejren ved den store dal! Jeg gik op ad den brede trappe og ind i træbarakken med den helt udefinerbare duft, som de følgende år blev den meget genkendelige og velkomne duft af AUNSBORG! Vi myldrede ned ad de knirkende trægange til vores tildelte værelse, for det gjaldt om at komme først og få den øverste køje.

Om morgenen skulle vi til flaghejsning og stod på rækker i hver vores patrulje. Jeg kan endda huske én af andagterne givet af H.C. Hansen (red. senere efternavnet Ralking), som handlede om, at tungen kan bruges til både godt og ondt!

[35]

Seniorsiderne

[36]

Line Nielsen er aktuel med en Interview med Line Nielsen i anledning ny bog. Adventnyts redaktør af udgivelsen afhar hendes nye bog haft en samtale med hende i anledning af udgivelsen.

FOTO: JAN NIELSEN

Judas liv og mit liv

Hans plan og lighed min skrø-be og mit liv Judas liv

Hans plan og min skrøbelighed Judas liv og mit liv ikke er elsket så højt som sin bror. Ja, han er klar til at slå sin bror ihjel.

Men Gud har en anden vej. Og en dag – efter sex med en kvinde, han tror

skrøbelighed

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Hans plan og min

En forunderlig historie… En mand, Juda, fuld af had og jalousi, fordi han

er prostitueret – bliver han omvendt og tager ansvar og lederskab. Men det er ikke kun historien om ham – det er historien om, hvordan Gud har planer, der er langt større end vores omstændigheder – og hans store plan er at sætte dig fri, så du kan være med i hans forunderlige plan!

Line Nielsen

Bogen er udgivet på Udfordringens Forlag, hosianna.dk

[37]

Hans plan og min skrøbelighed Judas liv – og mit liv Line, hvad motiverer dig egentlig til at skrive bøger?

Passion for Gud! Jeg bliver vildt taknemmelig for alt det, han giver mig – og jeg må bare dele det med andre. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at det, jeg deler, må bidrage til, at andre lærer ham bedre at kende og får mere tillid til ham – for jeg synes, at han er så fantastisk.

Modsat ham og kærligheden og det skønne, så er det jo en fælles lod for os mennesker, at vi møder smerte. Kvælende, dræbende smerte til tider. Og jeg vil gerne dele den Gud, som er her, når livet gør allermest ondt, som tager os i hånden, og så er der én vej frem – sammen med ham. En vej med glæde og liv – måske der, hvor vi troede, det hele var slut ...

Din nye bog er noget anderledes end de tidligere – hvordan er det gået til?

Det begyndte med, at jeg syntes, at historien om Juda og Tamar i Første Mosebog 38 var så grim, og at jeg i mange år tænkte: Hvorfor er den dog taget med i Bibelen? Kunne vi ikke bare have sluppet for at vide det?

Senere lagde jeg mærke til, at Tamar – og fire andre kvinder – er nævnt i Jesus' stamtavle i Matthæusevangeliet 1.

Og det er jo ikke normalt, at kvinder nævnes i stamtavler. Og – der er noget ved de fem kvinder, som kunne vække fordømmelse over deres 'syndighed'. Så min nysgerrighed vaktes – hvorfor er de med?

Det fik mig til at gå tæt på historien

om Juda og Tamar, hvilket blev til en fordybelse i Judas liv. Et liv som begyndte med intens smerte og rå synd, senere flugt fra sig selv og Gud, til den uventede omvendelse og stor brugbar-

tager ikke ansvar. I sin ansvarsløshed har han sex med en prostitueret, som faktisk er hans svigerdatter. Da han senere bliver klar over det, så bliver det tidspunktet for hans omvendelse. Og

hed som leder for Guds folk.

Og i den historie fandt jeg så mange paralleller til, hvad jeg tænker er indeholdt i mange menneskers liv. Så Hans plan og min skrøbelighed indeholder så meget forunderligt om Guds kærlighed til os og hans arbejde med sin vidunderlige plan i vores liv – uanset vores omstændigheder og mørkeste livskapitler. Historien er så fuld af håb og liv, og den historie måtte jeg bare dele!

herfra er historien om ham en anden: Han tager ansvar, og Gud bruger ham.

I Hans plan og min skrøbelighed trækker jeg mange paralleller fra Judas historie til vores historier. Også vi har oplevet smerte, som vi måske ikke håndterer, men i stedet forsøger at flygte fra. Men sammen med Gud kan de grimmeste kapitler i vores liv blive afsættet for en ny begyndelse.

Hvad er bogens budskab til læseren?

Hvad handler din nye bog om? Kan vi få et kort resumé?

Først og fremmest handler den om Guds robuste og kærlige plan i skrøbelige menneskers liv – mennesker som du og jeg.

Men det kan jo nogle gange være svært at se Guds plan i vores egne liv.

Det er ligesom så tæt på, at vi bliver lidt blinde. Når vi i stedet ser på Judas liv, så kan vi se Guds forunderlige hånd, og pludselig bliver det klarere, at Gud er aktiv på en lignende måde i vores liv.

Så vi ser på Judas liv. Det begyndte med, at hans mor ikke var elsket af hans far. Det gjorde ondt, også på Juda. Juda var fuld af had og jalousi, ja, han var klar til at dræbe sin bror Josef. Senere flygter han fra det hele, fra sin barndomsfamilie og fra Gud, og det ser ud, som hans liv er ved at falde sammen. Hans sønner er onde, og Juda

Jeg ønsker, at læserne af Hans plan og min skrøbelighed må se, at det ikke er deres skrøbelighed, der tegner deres liv, men Guds styrke og hans plan.

Og der er masser af plads til dig og hver eneste i Guds familie! Du behøver ikke at tænke på, at du skal være god nok. Sammen med Gud behøver du aldrig at skjule din 'rigtige historie', for Gud elsker dig uendelig højt, og sammen med ham kan du møde dit mørke og blive sat fri. Pludselig betyder din skrøbelighed ikke noget mere, for du lever i hans styrke!

Har du planer om flere bøger i samme stil?

Ikke konkret, men jeg har elsket hver time med Hans plan og min skrøbelighed, så at skrive flere af samme slags vil være skønt.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

INTERVIEW MED LINE NIELSEN OM BOGEN:

[38]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Tre døbt i Silkeborg

Simone og Philippa

Vi havde dåb

og Philippa Jimenez Raun-Christensen

i Silkeborg

døbt i Aalborg Adventistkirke. Det blev

Adventistkirke

en skøn dag med glæde i menigheden.

sabbatten den 29.

Vi ønsker Simone og Philippa Guds vel-

april. Følgende tre blev

signelse i deres liv med Jesus fremover.

døbt (foto øverst fra venstre): Celine Masengesho, Adelice Umwiza og Elvine Tuyishime. Vi takker Gud for deres beslutning og glæder os over en meget hyggelig fællesskabsdag sammen med vores afrikanske venner med omkring 190 til stede, hvoraf ca.

160 var fra Rwanda/Congo/Uganda og andre lande.

Bjørn Ottesen

Sandra På en skøn og festlig sabbats eftermiddag 6. maj var vi samlet i Adventnyt nr. 3 juni 2023

Odense for at bevidne Sandra Christiansens beslutning om at følge sin Herre og Frelser i dåben. Med både familie og mange fra Nyborg og Odense menigheder overværede vi, hvordan endnu et Guds barn tog imod frelsens gave og valgte et nyt liv i Kristus. Vi ønsker Sandra tillykke og velkommen i menigheden!

Thomas Rasmussen

Sabbatten den 4. februar blev Simone

Flemming Pedersen

[39]

Runde fødselsdage

Sabbatten den 1. april

Juli

2023 var der stor glæde

Anna Bøggild, Borre 85 år 13/7

i menigheden i Horsens, da vi havde barnevelsignelse med 4 børn: Brian 9 år, James 6 år, Lianna 3

Leif Harris Carlsen, Vejle, 80 år 3/7 Else Pørksen, Samsø, 80 år 9/7 Alice Irene Møller, Borup, 80 år 28/7

og Daisy på 4 mdr. De er

Lone Nestved, Strøby, 75 år 11/7

børn af Nadia Nyiramu-

Merete Guldholm M. Pedersen,

cyo (mor) og Sebakungu Nsengiyumva (far). Mor og børn har været i Danmark omkring et år. Vi er glade for, at de hører til hos os i Horsens.

Lisbeth Nielsen

Skårup Fyn, 75 år 12/7 Marianne Ekeløv, Faxe Ladeplads, 75 år 14/7 Hanna Nielsen, Vojens, 75 år 15/7 Mete Lykke Jensen, Bindslev, 75 år 19/7 Annette Kuhr Mikkelsen, Randers, 70 år 21/7 Solfrid Birgitte Lie, Ringsted, 70 år 28/7

August Evelyn Ibsen, Faxe, 95 år 11/8 Lisbeth Wagenblast, Daugård, 90 år 26/8 Ingrid Kristine Hansen, Haderslev, 85 år 12/8 Lene Daugaard Carlsen, Vejle, 80 år, 2/8 Richard Wilhelm Müller, Daugård, 80 år 11/8 Keld Præstiin, Ringsted, 80 år 19/8 Anni Søderstrøm Hansen, Nyborg, Ægteparret Robert og Magda-

80 år 28/8

To barnevelsignelser

lena Cimpoeru bragte deres

Kai-Ove Vestergård, Bjuv, 75 år 10/8

Sabbatten den 18. marts

nyfødte Avraam frem for Gud

var en festdag i Østervrå.

og menigheden. Og ja, du har

Lillian Birgit Fuglø, Ringsted,

To skønne babyer blev lagt

måske gættet det. Begge børn

i Guds hænder. Ægteparret

har bibelske navne, men på

Florin og Ana Maria Calin

rumænsk, som er familiernes

bragte deres nyfødte Solo-

første sprog. Vi ønsker også

mon frem for Gud og me-

Guds velsignelse over lille

nigheden. På billedet står de

Avraam og familien.

sammen med de to søskende Magda og Georgiana. Må Gud

Begge familier bor i Hjørring og

velsigne lille Solomon og hele

kommer i Østervrå kirke.

familien.

Flemming Pedersen

75 år 15/8 Idun-Rose Baunn Nielsen, Viborg, 70 år 20/8 Else-Marie Thomsen, Frederikshavn, 70 år 21/8 Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@ adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Barnevelsignelser

[40]

I år afholder vi for sjette gang ”Qure Sundhedsuge“, hvor Qure 27. AUGUST - 3. SEPTEMBER 2023 Fysioterapi i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle

Qure Sundhedsuge

organiserer en uge med fokus på holistisk sundhed.

VIRKSUND KURSUSCENTER, NORDJYLLAND

Qure sundhedsuge INFO OG TILMELDING: sundhedsuge.qure.nu

Tekst: Jiska Rose Jensen / Foto: Per Arild Struksnes

PROGRAMMET INDEHOLDER FOREDRAG om både fysisk, men-

tal og åndelig sundhed samt individuel rådgivning af læger og kostvejledere. Der tilbydes også individuel fysioterapibehandling og et motionsprogram, der er tilrettelagt, så alle kan være med. Desuden er der tid til udflugter i smuk natur og masser af socialt samvær.

Hver dag på sundhedsugen begynder med en tanke fra Bibelen, hvor alle kan byde ind uanset baggrund eller tro. Der serveres varieret plantebaseret mad 3 gange om dagen med en lille gåtur efter hvert måltid.

Hvert år har der været en god blanding af deltagere – unge og ældre, kristne, ikke-troende og adventister. Det er en fornøjelse at tilbringe ugen sammen og lære nye mennesker at kende.

Vi har samlet lidt kommentarer fra nogle af de sidste års deltagere: Hvad har du fået ud af at være med på sundhedsugen?

”Sundhedsugen gav mig mange gode oplevelser. Der var gode råd og vaner vedrørende kost, motion, viden omkring sundhed, foredrag og dejligt samvær. Gåturene efter hvert måltid var fantastiske.“ ”Jeg har fået gavnlige oplysninger omkring kostens betydning og sammensætningen af denne, motion mm. Jeg har al-

tid spist sundt, så der var ikke den største ændring, og jeg nyder altid veltilberedte grøntsager/salater og bliver aldrig træt af at spise det dagligt. Helt ærligt var det min største glæde, at det lykkedes at få min mand med på denne sundhedsuge, og at han fik øjnene op for, hvad kosten, søvnen og motionen betyder for vores velbefindende.“ Hvad kunne du bedst lide ved sundhedsugen?

”Det er svært at svare på, da jeg synes, at alt var rigtig godt.“ ”Det åndelige i kurset er så inspirerende og det faglige ikke mindst.“ Vil du anbefale andre at tage på sundhedsugen og hvorfor?

”Jeg vil anbefale alle at tage med på sundhedsugen, da den var utrolig gavnlig for ens velbefindende, mentale sundhed og sociale samvær.“ ”Jeg vil så absolut anbefale kurset til alle, der viser interesse, når vi taler om kurset.“ Qure Sundhedsuge afholdes igen i år den 28/8 - 3/9 2023, og har du, eller en du kender, lyst til en forrygende, lærerig og opfriskende uge, så skynd dig ind på sundhedsuge.qure.nu og lav en tilmelding. Vi glæder os, til vi ses.

Adventnyt nr. 3 juni 2023

27.27.

AUGUST AUGUST - 3.

- 3.

SEPTEMBER SEPTEMBER 2023 2023

[41] Adventnyt nr. 3 juni 2023

Adventistkirken Roskilde Velkommen til 60-års jubilæum Lørdag 26. august 2023 10.30-12.00 Festgudstjeneste, taknemmelighed og tilbedelse Fællesskabet · Ordet · Håbet Afrundes med kirkekaffe – alle er velkomne!

Fra ca. 13.00 ... ”Down memory lane“ Hvordan startede det for 60 år siden?

Tilbageblik på kirkens virke gennem 60 år Minder · Lysbilleder · Historier ... til ca. 18.30 For dem som vil have hele dagen med, vil der være mulighed for en lille gåtur eller hygge i Cafe Clara.

Vi sørger for pizza før aftenens lovsangsprogram 19.00 - ? ”Morgendagens kirke“ Lovsangsaften med Kirstin & René Bidstrup m.fl.

Herefter brætspil, hygge og pandekager i Cafe Clara.

Uformelt samvær, snak, musik og hygge.

LOVSANGS WEEK END VR ANUM 22-24 SEPTEMBER

[42]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Hans Kjær Lauridsen

Inger Elise Christensen

Sigvald Marinus Christensen

Hans Lauridsen forlod efter kort tids sygdom denne verden fredag morgen den 17. februar. Han voksede op på en gård i Filskov som den første i en søskendeflok på 6 børn.

Som ung tilbragte Hans 3 år i militæret for derefter at arbejde som lastbilchauffør.

I København mødte han Ester, som dengang arbejdede på Skodsborg Badesanatorium.

De blev gift den 5. februar 1964 og fik børnene Daniel, Nora og Kim. Eventyrlyst satte uden tvivl sit præg

Inger Elise Christensen blev født den 21. maj 1930 og sov stille ind i døden den 3. april 2023 på Kristianslyst plejehjem i Thisted.

Inger blev døbt af pastor Børge Larsen den 16. maj 1992 i Thisted Adventkirke.

Hun blev kontaktet af Anna Marie Hansen, som gik fra dør til dør i Hjælpeaktion. Inger blev interesseret i Anna Maries Adventmenighed og fortsatte med bibelundervisning om adventisternes tro og lære, som ledte hende til at tage den vigtigste beslutning at blive

Sigvald Christensen sov stille ind i troen på sin Frelser onsdag eftermiddag den 5. april i sit hjem på Solbakken, Randers – 97 år gammel.

Sigvald blev født i Harild den 24. marts 1926 og voksede op i et alvorligt Adventisthjem hos Johanne og Christian Christensen, Lille Nørlund menighed. Her voksede han op sammen med sine søskende og lærte at hjælpe til på gården. Da han blev 14 år, var skoletiden slut, og han arbejdede hjemme som karl.

I 1942 rejste han til Vejlefjord, om

på Hans´ liv. I første ombæring tilbragte familien 5 år i Australien, og senere var de en kort tur i Zimbabwe.

Hans havde uden tvivl en udpræget lyst til at se og prøve nye ting og var således blandt de første, der interesserede sig for computere og deres programmering.

Men den allerstørste indsats og interesse lagde Hans alligevel i noget langt mere essentielt.

Hans elskede sin frelser Jesus Kristus og lagde rigtigt mange kræfter og meget af sit liv i at udbrede kendskabet til kristen tro.

I begyndelsen trykte han blandt andet små hæfter af åndelig karakter, som blev delt ud til interesserede.

Senere udviklede han det, der blev til Bibel-skolen. Lige til det sidste arbejdede Hans for at forberede mennesker, så de kan møde deres Herre og mester, når han kommer for at hente sine trofaste.

Hans’ fokus var: ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus“ (Joh 17). Æret være Hans Lauridsens minde.

Allan Falk

døbt.

Inger blev gift med Christian Adolf Christensen, og de fik to børn, Erik Møller og Bjarne. Erik blev gift med Åse, som fik tre børn.

Inger var trofast til at komme i Thisted menighed hver sabbat og til alle menighedens arrangementer. Hun var et meget hjælpsomt menneske og altid gæstfri. Da kræfterne svandt, kom hun på plejehjemmet Kristianslyst i Thisted. Her trivedes hun godt, men beklagede, at hun ikke længere kunne være aktiv i menigheden. Inger gjorde stadig et vigtigt arbejde – hun var en bønnens kvinde. To gange dagligt bad hun for mennesker, som bl.a. menigheden ønskede særlig forbøn for, og hendes bedeliste var lang.

Inger huskes også for den lille hund, der stille sad i hendes taske, når hun var til gudstjeneste.

Inger sov stille ind i tillid til, at Jesus, som hun elskede til det sidste, vil kalde hende frem til evigt liv på den store opstandelsesdag.

Bisættelsen fandt sted fra Thisted Adventkirke den 6. april 2023. Ære være Inger Elise Christensens minde.

Tony Butenko

hvilket han har fortalt, at skolegangen ikke var nogen glædelig oplevelse pga. den manglende undervisning fra landsbyskolen. Men hårdt slid hjalp ham. Tre år senere bestod han præliminæreksamen. På Vejlefjord mødte han Ida Øster, som han blev forlovet med i 1950. Efter værnepligten fortsatte han på Vejlefjord med prædikantklasserne.

Den 24. marts 1953 blev Ida og Sigvald gift i Randers, og i samme by fejrede de jernbryllup. To børn har de – Lisa og Lars, samt svigerbørn og børnebørn.

De begyndte deres virke for Adventistkirken som præstepar i Århus og har siden virket i flere andre menigheder. Et par gange som afdelingsleder for Børne-, spejder- og ungdomsarbejde og for hjemmemissionen. Sigvald var en seriøs og alvorlig forkynder, som videregav åndelige budskaber og fremholdt profetiske udlægninger på en meget interessant måde, hvilket han gjorde indtil for et par måneder siden. Han elskede Jesus.

Nu hviler han i tillid til, at Kristus, som han har tjent igennem hele livet, vil vække ham op på Den store Opstandelsesdag, hvor han igen skal mødes med sine kære.

Vi lyser fred over Sigvald Christensens minde.

John Pedersen

[43]

K ALENDER

SABUS

10. juni Lovsangsfest, Vejlefjordskolen

Tekst: Dorte Thyregod

VI VIL SÅ gerne møde nye

mennesker! Vi vil så gerne spise sammen! Så hvad kan være bedre end at kunne tage køkkenet på ryggen og køre ud i landet og spise sammen?

Kollekten den 1. juli vil gå til at investere i et transportabelt køkken, monteret på en trailer. Så kan vi lave maddemonstrationer! Vi kan følges med ”Den Åndelige Campingvogn“ og bespise folk. Vi kan lave mad til terrænture. Vi kan servere mad til efterårsmøder. Vi kan servere mad til sultne mennesker både hér og dér! Og hvilken bedre vej til folks hjerter, end gennem deres maver?

Med kollekten håber vi også at kunne støtte bespisninger i den kommende tid! Vi håber og beder til, at kollekten må blive så stor, at dette projekt vil kunne lade sig gøre, og vi vil gerne takke på forhånd for gode intentioner og for gode bidrag igennem denne kollekt.

25. juni - 2. juli SommerCamp, Himmerlandsgården 4. juli Deadline for stof til Adventnyt nr. 4 9-16. juli TEENcamp, Himmerlandsgården 24.-30. juli IMPACT, Herning 25.-30. juli Seniorstævne, Norge 25. juli - 1. august Camporee, Ungarn 4. august Adventnyt nr. 4 udkommer 18.-20. august Spejderlederevent 28. august Deadline for stof til Adventnyt nr. 5

Kollekt 5. august

2. september Jubilæumstræf på Vejlefjordskolen

Adventnyt

3. september Unionsbestyrelsen mødes

Tekst: Holger Daugaard

15.-17. september Rovertur

ADVENTISTKIRKEN ER IKKE en forening, hvor et medlemskontingent er nødven-

digt, hvis man vil have sit medlemsblad. Vi er en kirke, en religiøs organisation af medlemmer. Man kan naturligvis hævde, at tienden har samme funktion som et medlemskontingent, men tienden er en sag mellem den enkelte og Gud – og ikke et kontingent, hvis betaling er påkrævet, hvis man vil være medlem. Ikke desto mindre har vi et medlemsblad – Adventnyt – som kommer ud i hjemmene hver anden måned, og det er ikke helt billigt at producere og distribuere. Ikke mindst portoen er blevet stadig dyrere. Derfor har kirken valgt, at landskollekten én gang om året går til Adventnyt, og det er i år sabbatten den 5. august. Hvis du holder af medlemsbladet og gerne vil modtage det fremover, så giv en god gave denne dag!

22.-24. september Lovsangsweekend, Vranum 30. september Efterårsmøde på Sjælland 2. oktober Adventnyt nr. 5 udkommer 15.-18. oktober Arbejdsdage på Himmerlandsgården 18.-22. oktober Familielejr, Himmerlandsgården 27.-29. oktober SABUS ledertræning, Houens Odde

Syvende Dags Adventistkirkens

ad · nr. 3 · juni

rkens medlemsbl

Adventistki Syvende Dags

Syvende Dags Adventistkirkens

medlemsblad · nr. 2 · april 2022

Syvende Dags Adventistkirkens

2022

medlemsblad · nr. 4

Syvende Dags Adventistkirkens

medlemsblad · nr. 5 · oktober

et er tæt forbund Krop og psyke i vores – husker vi psyken b? sundhedsbudska

Er adventisterne stadig ”bogens

Syvende Dags Adventistkirkens

2022

medlemsblad · nr. 2

· april 2023

Hold dig opdateret på

Evigheden står for døren

Tema om Bibelen

Legeme og sjæl

medlemsblad · nr. 1 · februar 2023

· august 2022

– men forstår vi overhovedet, hvad

folk“?

Kristne værdier

og fremmest Jesu disciple skal først til hinanden kendes for deres kærlighed

Vi har brug for hinanden

Menigheden er vores kristne fællesskab, er også dig! men husk, at menigheden – det

evigheden er?

Kalder du sabbatten

frydefuld ...

Trænger vi til at genfinde glæden ved dagen, som er et af vores kirkes særlige kendetegn?

adventist.dk og sabus.dk

Adventnyt nr. 3 juni 2023

Kollekt 1. juli

Bagsideklummen juni 2023

BEGEJSTRING

har flere synonymer, heriblandt henrykkelse og entusiasme.

Begejstring er en af de seks værdier, vi i denne periode ønsker at stimulere i vores fællesskab. Begejstring smitter, begejstring er positivt og indeholder ofte latter og smil. Et fællesskab med begejstring som værdi er et tiltrækkende fællesskab.

Paulus spørger, hvor galaternes begejstring er blevet af (Gal 4,15), og i Romerbrevet 12,11 bruger han lidt andre ord: ”Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.“ Hav iver og vær brændende i ånden. Roden til ordet om at være brændende er ’at koge’, så Paulus udfordrer os til at koge over i ånden, eller lettere omskrevet til at ’boble over af begejstring’ for Gud.

Hvad begejstrer dig eller får dig til at boble over?

Jeg bliver begejstret, når jeg ser Guds ord røre unge menneskers hjerte, og de vælger at følge ham. Jeg bliver begejstret, når musikken rører mig og bringer mig tættere på Gud. Jeg bliver fuld af begejstring, når jeg tænker på forårssabbatten i Nærum. Jeg er begejstret for at tjene kirken sammen med dig!

Herre, lad mig ikke være tøvende i min iver, men brænde i ånden for dig!

TEKST: Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark.

ADRA·NYT Fra mission til international karriere Poul Michael Fanøe 61 år er ADRA Danmarks nye økonomichef. ”Jeg har altid været tiltrukket af jobfunktioner med et internationalt udsyn,” fortæller han.

Deler værdier med ADRA Det startede med en interesse for ydre mission, efter at den røde studenterhue var sat på hovedet. Da Poul Michael trak frinummer i militæret, gav det ham frihed til at arbejde som frivillig på en arabisk bibelskole i Mellemøsten og gå fra dør til dør som sælger af kristne bøger til både muslimer og kristne. En ikke just ufarlig beskæftigelse, selvom konfliktniveauet dengang var på et lavere stadie. ”Jeg er ikke en bekymret type,” siger Poul Michael, og den personbeskrivelse danner et forståeligt bagtæppe for hans senere karrierevalg.

Som 27-årig og nyuddannet cand.merc. i økonomi og erhvervsøkonomi fik han job som økonomisk rådgiver for FN. Først i Sudan og efterfølgende i Papua New Guinea (PNG).

I Sudan arbejdede han med investeringsrådgivning og var tillige FN-observatør på en fødevarekonvoj til det sydlige Sudan. I PNG havde han bl.a. ansvaret for at indføre IT i landets Handels- og industriministerium.

FN-jobbet sluttede, og Poul Michael ønskede ikke længere at hoppe fra land til land med mere eller mindre usikre konsulentkontrakter.

Siden har han arbejdet for bl.a. Copenhagen International School, COWI, Incita og haft bestyrelsesposter i Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde og Operation Mission. ”Jeg søgte jobbet i ADRA, fordi jeg var på udkig efter en organisation med stærke værdier; et sted hvor fokus ikke er på bundlinjen, men på formålet. Her var det rigtig vigtig for mig, at ADRA har som udtrykt formål at tjene menneskeheden, så alle kan leve, som Gud har til hensigt. At ADRA i Danmark er en mindre organisation, end jeg har arbejdet i før, er jeg ved at vænne mig til,” siger økonomichefen med et glimt i øjet.

I fritiden kommer Poul Michael og hustruen Maria i Højnæskirken i Rødovre, København, hvor han tjener med i bl.a. ledelsen.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).

Augustinus Fonden donerer gennem ADRA Tørken på Afrikas Horn er ikke overstået, og befolkningen i Etiopiens Somali-region har desperat brug for fortsat leverance af blandt andet vand.

I en tid med store humanitære behov verden over, har Augustinus Fonden bevilget 1 million kroner til ADRA Danmarks arbejde med akut livreddende hjælp til familier i Etiopien. Her sulter de efter længerevarende tørke på Afrikas Horn. ”Vi er rigtig glade for, at Augustinus Fonden har valgt at støtte projektet i Etiopien. Den langvarige tørke er meget alvorlig og har store konsekvenser, så bevillingen vil virkelig gøre en forskel for familierne,” udtaler ADRA Danmarks programchef Jon Kristiansen.

Vigtigt at avlsdyr overlever Projektet gennemføres i Somali-regionen i det østlige Etiopien. Specifikt skal bevillingen anvendes til uddeling af kontanter, drikkevand og foder til avlsdyr. Denne integrerede indsats bygger oven på allerede eksisterende aktiviteter, som ADRA Danmark og ADRA Etiopien arbejder med.

Ved at uddele kontanter til nødlidende familier er projektet med til at holde gang i en lokal økonomi samt give familierne selvbestemmelse over, hvad de har størst behov for at købe. På den måde bidrager hjælpen til at opretholde udsattes værdighed og stolthed i en vanskelig tid.

Avlsdyr er afgørende for at sikre fremtiden for familierne, også når tørken er ovre. Derfor uddeles også dyrefoder, for at avlsdyrene kan holdes i live og være en ’opsparing’ til fremtiden.

Det skønnes, at omkring 25 millioner mennesker i Etiopien lige nu har behov for akut humanitær hjælp. I Somali-regionen vil omkring 8,5 millioner mennesker have behov for fødevarehjælp inden juni 2023, og heraf vil 720.000 være udsat for ekstrem hungersnød.

Modtag ADRA Danmarks månedlige nyhedsbreve på mail Tilmeld dig ADRA’s elektroniske nyhedsbrev på www.adra.dk

ADRA Danmark laver podcast En medarbejders feltrejse i Ugandas Karamoja-region resulterer i, at ADRA snart barsler med en podcast-serie på 4 afsnit. ”Det er helt nyt for os at producere podcasts, og det har været en lang proces.

Vi er super spændte på, hvordan lytterne tager imod podcast-serien, der har karakter af en rejsedagbog.” Sådan siger kommunikationsmedarbejder Maria Lykke Andersen, der står for produktionen. Medarbejdere i både kirken og blandt ADRA’s ansatte lægger stemme til flere af afsnittene.

Programmerne sætter fokus på ADRA’s arbejde for at fremme pigers og kvinders rettigheder i det ellers stærkt mandsdominerede samfund i Karamoja. ”Nogle mennesker er af den opfattelse, at udviklingsorganisationernes anstrengelser ikke rykker en meter. At vi bare kaster danskernes skattekroner ned i et stort bundløst hul i vores forsøg på at forbedre afrikanernes levevilkår. De mener, at vi hjælpearbejdere er naive, hvis vi tror, at vi kan fremme fx pigers og kvinders rettigheder og muligheder i områder af Afrika, hvor kultur og livsanskuelser er så anderledes end vores egen. Med podcastserien har vi sat os for at modbevise deres antagelse,” forklarer Maria Lykke.

I Karamoja er kvæghold det dominerende levebrød. Jo flere køer, en mand ejer, des rigere er han. Traditionelt set har manden råderet over alt, hvad en familie ejer.

Også de aktiver, såsom husdyr, som hans kone eller koner har anstrengt sig for selv at købe. Og de jordstykker, konerne har arvet af deres forældre. Selv sine døtres

Maria Lykke Andersen i aktion i Karamoja.

fremtidsmuligheder råder manden suverænt over. Fx om de må gå i skole, og hvem de skal gifte sig med. Kvinderne har ingen indflydelse haft på familiens økonomiske ressourcer, men resultaterne af ADRA’s og andre hjælpeorganisationers arbejde ER begyndt at vise sig. ”I podcastserien taler jeg blandt andet med religiøse ledere, der formår at bruge deres taleret, så befolkningen i stigende grad ændrer syn på, hvorvidt piger også skal tillades skolegang og uddannelse. Jeg taler tillige med piger, der har oplevet uretfærdighederne på egen krop, men som takket været deres medsøstre får oprejsning i fx retssystemet. Kvinderne, der har haft succes med at tale andre kvinders sag, har alle gennem ADRA’s udviklingsprojekt lært om deres rettigheder, og hvordan de bedst går i dialog med autoriteter.”

En dato for udgivelse af podcasten er endnu ikke fastsat, men følg med på adra.dk, Facebook eller i kommende numre af ADRA-NYT.

Tilmeld dig som fast støtte af ADRA’s katastrofefond Hjælp os med at rykke ud med rette hjælp i rette tid: www.adra.dk/katastrofe

Chaufføren steg ud, og vi krævede, at han leverede vandet til os.

Jeg kom senere i fængsel for forseelsen, men det var indsatsen værd, for den reddede liv.”

Stoppede lastbil i desperation Abidivali Muhamed Salad er en art borgmester i landsbyen Birlays.

Landsbyen ligger i Etiopiens tørkeramte Somali-region, der lige om lidt runder 3. år uden regn.

En tid før ADRA begyndte at levere nødhjælp til Abdivalis tørkeramte by, var situationen så kritisk, at borgmesteren stillede sig i spidsen for en kriminel handling. Han fortæller: ”Vi var desperate efter vand, og mennesker var ved at dø af sult. Mange børn var underernærede. Vores vandreservoir var tørret helt ud, og børn havde fået dysenteri af at drikke noget alt for salt vand, som nogen nødtørftigt havde gravet efter i jorden.

Vi havde alarmeret myndighederne, men havde ikke tålmodighed til at vente på, at de kom os til hjælp.

Mange af os fra byen, med min viceleder og jeg selv i spidsen, stillede os ud på vejen for at spærre for en lastbil, som vi vidste kørte med vand til en anden landsby.

11 dage efter vandtyveriet, kom ADRA til Birlays med vores nødhjælpsrespons.

Med penge fra Danida har vi sørget for daglige opfyldninger i vandtanke, foruden en engangsuddeling af penge til mad, hygiejneartikler og foder til husdyr.

Vandet leverer vi stadig, men på et tidspunkt slipper pengene op i vores nødhjælpsindsats.

International dag for flygtninge Den 20. juni er det FN’s Internationale dag for flygtninge. Mennesker tager flugten af forskellige årsager, men dem, ADRA gør en indsats for at hjælpe, flygter primært fra krig, konflikter, naturkatastrofer, og fordi klimaforandringerne gør deres hjemegn ubeboelig.

Desværre vokser antallet af flygtninge i verden og dermed også det økonomiske behov for at kunne række ud med hjælp til dem.

Støt dem, der flygter, ved at gå ind på vores hjemmeside www.adra.dk/stoet eller ved at ringe til fundraiser Maria Bøg på tlf. 4558 7709.

Bliv fast støtte af ADRA Danmark Med et fast månedligt bidrag er du med til at give vores arbejde et solidt fundament, og på den måde hjælper du mennesker, hvor behovet er størst: www.adra.dk/stoet