2021 Adventnyt nr. 4 august

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 4 · august 2021

Til vi ses igen!

Vejlefjordskolen dannede rammen om Peter Bo Bohsens begravelse og Adventistkirkens generalforsamling inden for samme uge

Adventnyt nr. 4 august 2021

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

07 Unionens sider:

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

12 En anderledes generalforsamling

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Kommunikation & medie)

16 Ja til et liv med Gud

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs Generalforsamlingens beslutningsreferat 10 Årsregnskab 13 Grønland og adventbudskabet 18 Tog Luther fejl?

20 Respekt 22 Hjælpen breder sig som ringe i vandet ADRAnyt: Tag-ud-sider

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

24 En skoleleder takker af 26 Dimission på Vejlefjordskolen 28 SABUS Vi mindes Peter Bo Børnelejr SABUS ledertræning Familielejr 32 Seniorsiderne Lad taknemmelighed blive en del af dit DNA OBS! Seniorforeningen kalder Håbets redningsvest 36 Lykønskninger 38 Arrangementer og annoncer 40 Devolution, boganmeldelse 41 Mindeord 43 Kollekt og kalender 44 Bagsideklummen: Hvor er de kærlige vidner blevet af?

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Forsidefoto: Mindehøjtidelighed for Peter Bo Bohsen på Vejlefjordskolen, mandag den 19. juli 2021. Foto: Pia Fisher

[03]

DER ER MEGET at glæde sig over. I skrivende stund stråler solen over sommerhimlen, COVID-19 pandemien synes under kontrol, og vi kan igen mødes under friere former. Mundbindene er væk, og vi har kunnet gennemføre sommerens lejre og ikke mindst kirkens generalforsamling næsten normalt. Fremtiden ser lys ud!

Og så alligevel…

I mange lande kæmper man fortsat med COVID-19, og den såkaldte tredje bølge er i fuld gang flere steder. Og midt i det hele oplever det centrale Europa en uhyggelig oversvømmelseskatastrofe med snesevis af dødsofre.

På hjemmefronten kan vi glæde os over, at dette nummer kan berette om mange dåb – flere end vi har set i lang tid. Men samtidig fortæller ”Vi mindes“-siderne, at vi også har mistet mange trofaste medlemmer, som vi nu savner. Thomas Kingo, en af vores store salmedigtere, har sat ord på denne dobbelthed allerede i 1600-tallet:

Vi lever i en verden, der ikke er ideel – hvor godhed og ondskab følges ad. I det ene øjeblik oplever vi eksempler på, hvordan det bedste kommer frem i mennesker – og i det næste græmmes vi over, hvor ondskabsfulde mennesker kan være over for hinanden. Her i sommer har jeg læst en bog, der handler om Chile i 1970’erne, hvor først den demokratisk valgte præsident Allende gjorde, hvad han kunne for at skabe et bedre liv for mange af landets fattigste, men hvor dernæst diktatoren Pinochet, støttet af landets magtelite, tog magten ved et blodigt militærkup – med al den ondskab, terror og tortur, det førte med sig. Sådan oplever vi gang på gang situationen i denne verden.

Men sådan skal det ikke blive ved! Den fuldkomne verden, som Gud skabte engang, vil han genskabe, når hans time slår. Sorrig og glæde skal ikke altid vandre til hobe! ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. For det, der var før, er forsvundet“ (Åb 21,4).

Glæd dig – og fortsat god sommer!

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Sorrig og glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, medgang og modgang hinanden tilråbe, solskin og skyer de følges og ad.

Jorderigs guld er prægtig muld, Himlen er ene af salighed fuld.

Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

Oplag: 1.950 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 5 2021, udkommer 4. oktober Deadline for materiale: 30. august Nr. 6 2021, udkommer 6. december Deadline for materiale: 1. november

LEDER · Adventnyt nr. 4 august 2021

Sol, sommer og glæde?

[04]

Landet på kryds & tværs

GAIN 2021 afholdt online Tekst: Jan-Gunnar Wold / Grafik: Inter-European Division

ADVENTISTKIRKENS KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDERE HAR

været samlet til den årlige GAIN-konference, som selvsagt foregik online. Sidste år skulle konferencen have været afholdt i Bukarest i Rumænien, men på grund af Covid-19 har man nu måttet mødes 2 år på zoom. Næste år håber vi på at kunne mødes i Bukarest med 2 års forsinkelse. Denne konference samler de fleste, der arbejder med kommunikation og medier i Adventistkirken i hele Europa. Konferencen er meget præget af det arbejde, der gøres i forbindelse med ”Hopechannel“ netværket. ”Hopechannel“ er et verdensomspændende ”online-tv“ med programmer om troen og livet.

Dette års konference indeholdt inspirerende præsentationer over forskellige temaer, som udfordrer os som troende.

En del af tiden blev alle opdelt i forskellige virtuelle rum, hvor man kunne dele tanker i mindre grupper. Hvert år arbejdes der sammen i flere lande omkring et fælles projekt, hvor der produceres en video og andet materiale over et fælles valgt tema. Sidste års tema var om ”usikkerhed“, og ved afslutning af denne konference var der afstemning om det nye tema, hvor ”glæde i 1000 år“ fi k flest stemmer.

Lovsangsaften i det grønne Tekst Holger Daugaard / Foto: Jakob Falk

LØRDAG AFTEN DEN 5. juni havde SABUS arrangeret

en dejlig lovsangsaften på Vejlefjord. Det foregik på plænen foran hovedbygningen, og heldigvis var vejret godt. Mange tilrejsende unge og ældre og eleverne på skolen fi k en uforglemmelig aften med sang og musik, pandekager ad libitum og mange gode snakke på kryds og tværs.

Adventnyt nr. 4 august 2021

I spidsen for lovsangen stod René og Kerstin Bidstrup og de to nye folk i SABUS, Mikkel og Jonas Jalving, og Henrik Hit sørgede på bedste vis for lyden. Efter lovsangen var der mulighed for de unge – især dem, der endnu ikke har valgt uddannelse – at snakke med grupper fra forskellige uddannelsesbyer.

Her kunne de få indtryk af, hvordan det er at studere i de forskellige byer, hvordan mulighederne er for bolig og ikke mindst, hvordan de lokale menigheder skaber et miljø for de unge at trives i. Med andre ord en mini-uddannelsesmesse, hvor fokus var på menighedsfællesskab. Det var et fint initiativ, og det blev alt i alt en vellykket aften for alle, der deltog.

[05]

Landet på kryds & tværs

Kort nyt fra Odense Tekst og foto: Birthe og Ingmar Svenden

Sabbatten den 29. maj ODENSE MENIGHED SAMLEDES efter

gudstjenesten i haven til spisning og hyggesammenkomst. Der var lavet et godt planlægningsarbejde, hvor opgaverne var delt ud – forskellige kartoffelsalater, alm. salat og pølser og gluten-koteletter med tilbehør. Nogen havde også medbragt en stor grill, så vi kunne varme de forskellige ting. Og til sidst vankede der kage til dessert. Vi holdt os til restriktionerne, men nød hinandens selskab og det dejlige vejr.

Bagefter havde FUF arrangeret en tur til Langesø skov, hvor også nog-

le ”lidt ældre“ var velkommen til at deltage. Det blev en rigtig dejlig dag i Odense.

Søndag den 13. juni SABUS havde inviteret alle tre menigheder på Fyn til en sommerfest i Dortes have. Det var der heldigvis mange, der tog imod, så det blev en både hyggelig og aktiv eftermiddag. Der var pandekager, chips og drikkevarer – og masser af udendørs lege og aktiviteter.

Vi skulle også lige lære hinanden lidt bedre at kende. Lidt senere var der potluck, hvor de fleste havde taget mad

med til fælles fornøjelse, og vi afsluttede med snobrødsbagning.

Det var en virkelig flot og hyggelig dag, hvor der var god tid til at få sludret med hinanden, og vejret var helt bestemt med os.

Qure sundhedsuge Tekst og foto: Alexander Rose Jensen

QURE SUNDHEDSUGE BLEV afholdt

kiggede på et enkelt løfte i Bibelen, og om aftenen tog vi emner op som bekymringer, tilgivelse, selvbeherskelse og hvile ud fra et både videnskabeligt og bibelsk perspektiv. Første og sidste morgen tog vi blodprøver og andre enkle sundhedstests. Det blev til mange gode personlige og ofte åndelige samtaler i løbet af ugen med deltagerne, og ægte venskaber opstod. I år indbefattede sundhedsugen også en sabbat, hvor vi havde mulighed for at give deltagerne en smagsprøve på Bibelens skønne sabbatshvile og kunne vise dem, hvordan vi fejrer sabbatten som ugens højdepunkt. Gud velsignede fra start til slut og sørgede for dejligt vejr. Må al

tak gå til vores himmelske Far! Vi glæder os til kommende sundhedsuger!

Adventnyt nr. 4 august 2021

fra den 20.-27. juni 2021 på Risinge Herregård i naturskønne omgivelser på Vestfy n. I løbet af denne uge fi k 19 gæster lov til at opleve, hvordan en sund livsstil føles på krop og sjæl.

I år var der trods coronasituationen rekordmange tilmeldte, og alle deltog flittigt i programmet, som bestod af tre daglige måltider med lækker og indbydende plantebaseret kost, tilpasset motion, læge- og kostsamtaler, fysioterapibehandlinger og en række spændende foredrag med fokus på, hvordan immunforsvaret kan optimeres ved hjælp af livsstilsændringer. Vi havde i reklamematerialet gjort det klart, at den åndelige del af sundheden også ville blive berørt, og hver morgen og aften havde vi åndelige indslag. Om morgenen var der et kvarters bibelstudium, hvor vi i mindre grupper

[06]

Landet på kryds & tværs

Nåleuddeling og tur i det grønne!

Tekst og foto: Lisbeth Nielsen

RANDERS OG VIBORG menigheder har

nogle af de sejeste spejdere og spejderledere. Lederne har – på trods af et år med coronanedlukninger og forskellige restriktioner – klaret at få spejderne i mål med deres forskellige grader og

duelighedstegn. Finderup lejren har været rammen om dette års spejderaktiviteter, og dårligt vejr er ikke nogen undskyldning for en spejdergruppe til at mødes.

Det var en stor fornøjelse at opleve spejdernes gudstjeneste og nåleuddeling i Randers Adventistkirke sabbatten d. 5. juni. Alle børn og ledere deltog i programmet om ”Den gode hyrde og det forsvundne får“, og hele kirken blev taget i brug. Der var grønne enge i form at et græstæppe et sted i kirken, et andet sted var der mad, og så var der en farlig ulv gemt under flyglet. Budskabet kom klart igennem. Dejligt, at Jesus er vores hyrde, og han sørger for

os og leder efter os, hvis vi løber væk fra ham. Fantastisk at opleve den store livsglæde, som spejderne har, når de er sammen.

Alle nåle og diplomer blev delt ud til stor stolthed for forældre og menighed. Efterfølgende var der madpakketur i det grønne, og legepladsen i Ålum satte nogle gode rammer for en hyggelig eftermiddag, og Gud havde velsignet os med godt vejr, så helt igennem fantastisk. Stor tak til alle spejderledere, som trofast arbejder med børnene.

Er der børn i området, som endnu ikke er spejdere, så kan de varmt anbefales at være med. Så kontakt Danni Dittmer og Christian Skov Nielsen.

Ebenezer 125 år Tekst: Paul Petersen / Foto: Marit Petersen

SABBATTEN DEN 17. JULI fejrede adven-

Adventnyt nr. 4 august 2021

tister i København, at Ebenezer fyldte 125 år. Det var næsten på dagen, for bygningen blev indviet den 16. juli 1896. I dag rummer bygningen to menigheder, Cafékirken og Adventistkirken København, som er en relativt nylig forening af det tidligere Ebenezer og Svanevej.

På trods af corona-epokens restriktioner blev det en festlig fejring. Preben Jalving og Birthe Bayer besøgte os fra HASDA og fortalte om historien, godt illustreret ved en spændende udstilling, som HASDA har opbygget og haft på væggene i underetagen gennem mere end et halvt år.

Unionens formand prædikede ved gudstjenesten og Carsten Thomsen, som var medlem af menigheden på

Ebenezer under sin studietid sidst i 60’erne, satte endnu en gang liv i orglet og akkompagnerede om eftermiddagen til sange, der illustrerede den meget varierede sangtradition fra datid til nutid.

Tidligere præster som Arne Sandbeck, Lehnart Falk og Kai Busk glædede os med deres besøg og deltagelse, og blandt de nuværende medlemmer kunne mange, bl.a. mangeårig forstander Henning Hesselbjerg, fortælle både muntre og seriøse anekdoter fra historien.

Ebenezer betyder ”frelsens sten“ og har sit navn fra 1 Sam 7,12. Det er

håbet, at frelsens ord har lydt og stadig vil lyde fra denne bygning sammen med aktiviteter, der vil invitere mennesker til at møde frelsens Gud. Vi fejrede sabbatten, vi nød fællesskabet, vi genopfriskede håbet, og vi afsluttede med en flot akkompagneret fællessang ”Vi har et håb.“

[07]

Unionens sider

Adventnyt nr. 4 august 2021

Syvende Dags Adventstkirken, Danmark 13. generalforsamling

Beslutningsreferat FOTO: HOLGER DAUGAARD

DENNE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING blev afholdt på Vejlefjordskolen fra torsdag den 22. juli 2021 kl. 10.00 til fredag den 23. juli 2021 kl. 17.30.

Det store udvalg mødtes allerede onsdag den 21. juli 2021 kl. 19.00 under ledelse af Paul Birch Petersen, der var blevet bemyndiget hertil af formanden for Trans-European Division, Raafat Kamal. Herefter følger beslutningsprotokollen i forkortet form. Ønskes yderligere information, kan den fås ved henvendelse til unionskontoret.

Efter andagt og bøn bød Unionsformanden, Thomas Müller, velkommen til generalforsamlingen og orienterede om, at Unionsbesty relsen pga. et smitteudbrud med corona på TeenCamp, havde besluttet at give mulighed for, at delegerede kunne tilslutte sig online i stedet for ved fysisk tilstedeværelse.

Formanden for Trans-European Division, Raafat Kamal (online), orienterede om, at han som beskrevet i de gældende vedtægter (§5 stk. 5.1.a og 5.1.b) havde bemyndiget Paul B. Petersen til på sine vegne at sammenkalde og lede det store udvalg samt besty relsesudvalget.

Unionsbesty relsen havde foreslået to dirigenter til at lede generalforsamlingen i samarbejde: Jens Morten Øster (Roskilde) Lise Westing (Vejlefjord).

Forslaget blev vedtaget.

Dirigent Lise Westing konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt. Generalforsamlingen var udskudt fra maj 2020 grundet coronanedlukninger. Det blev konstateret, at der allerede ved indkaldelsen i Adventnyt nr. 1 februar 2021 i de medfølgende bemærkninger på s. 9 var beskrevet, at der i tilfælde af smittesituationen kunne blive tale om hel eller delvis online deltagelse ved generalforsamlingen.

Lise Westing konstaterede som dirigent, at forsamlingen udgjorde et beslutningsdygtigt forum ifølge vedtægterne (§5 stk. 6.2). Af 229 tilmeldte delegerede var i alt 169 (heraf 62 online) til stede ved åbningen af generalforsamlingen.

Dirigenterne bad de delegerede tilkendegive deres støtte til åbning af generalforsamlingen.

Dette blev vedtaget.

Som stemmetællere blev valgt Annemarie Johansen (Nærum), Jette Christiansen (Vejlefjord), Kirsten Reiter (Nærum), Michael Jakobsen (Aalborg), Thomas Møller Hansen (Silkeborg), Elsebeth Butenko (Ribe).

Referenter: Lasse Bech, næstformand (online) som foreskrevet i vedtægterne (§5 stk. 4.4.2.) og Lise Rechter.

Parlamentariske spørgsmål: Sven Hagen Jensen, Ann-Britt Møller (online) og Lasse Bech (online).

Følgende rapporter blev fremlagt og godkendt:

Alle rapporter fremgik skriftligt af sagspapirerne. Af hensyn til tiden blev kun enkelte rapporter uddybet med en mundtlig præsentation.

Formandens rapport, Thomas Müller Næstformandens rapport, Lasse Bech

[08]

Unionens sider

Økonomichefens rapport, Kristinn Odinsson Kristen forvaltning, Kristinn Odinsson SABUS (herunder børn og familie, teen, Adventistspejderne, og ungdom), Dorte Thyregod Svendsen m.fl.

Evangelisme og mission, Bjørn Ottesen Prædikantafdelingen, Bjørn Ottesen Sabbatskoleafdelingen, Henrik Jørgensen Kommunikation og medie, Jan Gunnar Wold Religionsfrihed, Lasse Bech Dansk Bogforlag, Kristinn Odinsson HASDA (Historisk Arkiv Syvende Dags Adventistkirken), Preben Jalving Adventistkirkens seniorarbejde, Lehnart Falk Korrespondanceskolen, Henrik Jørgensen Kvindeafdelingen, Lisbeth K. Nielsen.

Følgende rapporter blev fremlagt og taget til efterretning:

Vejlefjordskolen, Kay Flinker ADRA Danmark, Jens Vesterager Menighedsskolerne, Henrik Jørgensen HappyHand, Lotte Rechter Adventnyt, Holger Daugaard Adventistkirkens Hjælpearbejde (AHA), Milan Pavlovic.

Rapporter fra det store udvalg,

Forslagsudvalget: Benjamin Greisen (Slagelse) Sven Hagen Jensen (Viborg) Nina Klokkervoll (Nærum) Joan Kristensen (Vejlefjord) Mikkel Jalving (Aalborg) Mikael Lundqvist (Silkeborg) Maj-Britt Ottesen (Horsens) Jonatan Pavlovic (Nærum) Simon Rytman (Slagelse) Carsten Thomsen (Nærum) Søren Uhrenholt (Aalborg) Jens Vesterager (Nærum) Forslagsudvalget konstituerede sig med Simon Rytman som formand og Carsten Thomsen som sekretær.

Rapporter fra bestyrelsesudvalget,

Stående vedtægtsudvalg: (Udover Unionens næstformand og eksekutivsekretæren for Divisionen, der begge sidder i udvalget som ex officio medlemmer.)

Daniel Birch Josefine Elkjær Bjørn Johansen Skriftlig afstemning: 174 ja, 3 nej, 5 blanke.

Revisor: BDO (Roskilde) Vedtaget med 1 stemme imod.

der blev vedtaget som følger:

Valg af embedsmænd: Formand: Thomas Müller Skriftlig afstemning: 152 ja, 37 nej, 6 blanke.

Næstformand: Lasse Bech Skriftlig afstemning: 166 ja, 12 nej, 2 blanke. Økonomichef: Kristinn Odinsson.

Skriftlig afstemning: 172 ja, 3 nej, 5 blanke.

der blev vedtaget som følger:

Adventnyt nr. 4 august 2021

Besty relsesudvalget: Paul B. Petersen, formand Carl-David Andreasen (Roskilde) Benjamin Elkjær (Nærum) Allan Falk (Vendsyssel og Færøerne) Pia Fisher (Vejlefjord) Lasse Flinker (Slagelse) Alexander Jensen (Esbjerg) Ingelis Jensen (Viborg) Mette Krøll (FaceOut) Nette Oliver (Cafékirken) Bjørn Ottesen (Horsens) Marianne Rasmussen (Vejlefjord) Pernille Rasmussen (Aarhus)

Skriftlig afstemning: 152 ja, 30 nej, 6 blanke.

Unionsbesty relsen: Thomas Müller (formand) Lasse Bech (næstformand) Kristinn Odinsson (økonomichef) Bjørn Ottesen (præst) Dorte Thyregod Svendsen, (SABUS afd. leder) Carsten Wærn (Vejlefjord) Nelson Vuga (Aarhus) Pernille Larsen (Roskilde) Sabine Deleuran (Cafékirken) Kasper Struksnes (Odense) Niels Jacob Lund (Østervrå) Torunn Jakobsen (Aalborg) Sue-Ann Frederiksen (Nærum)

Afdelingsledere: Leder af SABUS: Dorte Thyregod Svendsen Skriftlig afstemning: 155 ja, 12 nej, 8 blanke.

Udnævnelse af øvrige afdelingsledere overlades til Unionsbesty relsen.

Rapporter fra bestyrelsesudvalget, der blev vedtaget som følger:

Forslag 1 Loyalitet over for Den Danske Union Generalforsamlingen forventer, at der mellem menigheder og Unionens ledelse vises gensidig respekt og kommunikation, karakteriseret ved dialog og samarbejde. Vi giver vores fulde opbakning til Unionens ledelse til at foretage rettidige, nødvendige indgreb jf. policy, hvis fællesskab og dialog ikke lykkes.

Forslag 2 Valg af Unionens ledelse Generalforsamlingen henstiller til ledelsen, at der i kommende periode arbejdes hen mod følgende model: Formand og besty relse vælges af ge-

poster som er ansættelser, der ikke er koblet til generalforsamlingens valgperioder.

Herved sty rkes rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder for disse poster samt gives bedre kontinuitet.

Forslag 3 Stående besty relsesudvalg Generalforsamlingen henstiller til ledelsen, at der i den kommende periode arbejdes hen mod etablering af et stående besty relsesudvalg, der kan påbegynde sit arbejde før en generalforsamling.

Dette vil gøre valgprocessen mere rolig og transparent, så både kandidater og forsamlingen kan træffe beslutningen på et bedre grundlag.

Forslag 4 Fastholdelse af medlemmer Generalforsamlingen henstiller til ledelsen at opprioritere systematisk kontakt til dem, der ikke (længere) kommer, samt til tidligere medlemmer i alle aldersgrupper.

Vedtægtsændringer, der blev

(Nummereringen af de efterfølgende punkter vil herefter redaktionelt blive ændret i henhold hertil.)

(Procedurereglerne er ikke en del af vedtægterne og kan vedtages med almindeligt stemmeflertal).

Det blev i drøftelsen af forslaget præciseret, at en udsættelse eller en hel eller delvis digital gennemførelse af en generalforsamling kun kan ske, når ”helt særlige forhold gør det nødvendigt“, samt at det fysiske fremmøde stadig som udgangspunkt vil være den form, en generalforsamling vil forsamles under.

Vision og strategi for 2021-2025:

Forslaget skaber desuden klarhed over, at den næste ordinære generalforsamling skal afholdes i 2025.

Opløsning af menigheder:

Det blev vedtaget, at Odder menighed er opløst og stryges fra listen over Unionens menigheder.

Orientering om dialogen med Trans-European Division og Generalkonferencen vedrørende

Sætningen ”Fortegnelse over delegerede skal indføres i protokollen.“ fjernes i det hidtidige §5 stk. 4.2.

I det hidtidige §5 stk. 5.4. efter ordet ”Vælges“ tilføjes ordene ”efter forslag fra bestyrelsesudvalget“.

I det hidtidige §5 stk. 4.a.: ”jf.“ erstatter ”jvnf.“ I §6 stk. 4: ”jf.“ erstatter ”jvf.“

vedtaget som følger:

I vedtægternes §5 indføjes et nyt stk.

3 med underpunkterne 3.1 og 3.2 med følgende ordlyd:

Thomas Müller fremlagde forslag til vision og strategi for den kommende periode.

Forslaget blev drøftet og godkendt.

Alle nævnte vedtægtsændringer blev besluttet med kvalificeret flertal (jf.

Vedtægterne §10).

indsættelse af prædikanter:

Unionsformanden Thomas Müller orienterede om det forløb, der har været om spørgsmålet siden 2013.

Selvom det havde været hensigten, at der skulle være anledning til spørgsmål og kommentarer, blev der ikke givet denne mulighed, da tiden var udløbet.

Afslutning på generalforsamlingen

Dirigenten Lise Westing konstaterede, at tiden var gået og bad de delegerede tilkendegive støtte til at lukke generalforsamlingen.

Vedtaget at generalforsamlingen lukkes. Der var 2 stemmer imod.

Ændringer i generalforsamlingens

Ӥ5.

3. Hvis helt særlige forhold gør det nødvendigt, kan bestyrelsen beslutte: 3.1 At en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling kan afholdes helt eller delvist ved digitalt fremmøde.

3.2 At en ordinær generalforsamling kan udsættes i op til et kalenderår.

Hvis en sådan udsættelse er sket, skal den næste ordinære generalforsamling afholdes fire kalenderår herefter.“

procedureregler, der blev vedtaget

Andagt og bøn ved Thomas Müller.

som følger:

Der blev indføjet et nyt punkt 12 til procedurereglerne: ”12. Besty relsesudvalget skal give mulighed for, at besty relsen for SABUS kan komme med forslag og ønsker vedrørende valg af landsleder for SABUS.“ Forslaget blev vedtaget med 129 stemmer for og 10 imod.

Referenter: Lise Rechter og Lasse Bech.

Adventnyt nr. 4 august 2021

neralforsamlingen, mens besty relsen besætter næstformands- og økonomi-

[09]

Unionens sider

[10]

Unionens sider

Adventnyt nr. 4 august 2021

Der skal lyde en stor tak til alle, der trofast støtter kirken med tiende, gaver og tid.

Adventistkirken Danmark 2020

Årsregnskab 2020 var på mange måder et anderledes år med coronarestriktioner og en vis usikkerhed i vores drift. Unionen fik bremset for mange udgifter i foråret 2020, da pandemien startede, og det, koblet sammen med medlemmers generøsitet, gør, at vi kan præsentere et positivt resultat.

Adventistkirkens samlede indtægter udgør således 28.443 t.kr. i 2020, hvilket er 2.691 t.kr. mere end året før. Størstedelen af indtægterne kommer fra medlemmer, og disse udgør i alt 22.550 t.kr, heraf udgør tiende 21.809 t.kr. Andre indtægter består blandt andet af bevillinger fra Adventistkirkens internationale netværk på 1.281 t.kr. samt offentlige tilskud i form af tilskud fra Kultursty rsty relsens pulje for Landsdækkende almennyttige organisationer, momskompensation samt tilskud fra Bladpuljen. Disse udgør i alt 736 t.kr.

TEKST Kristinn Odinsson, økonomichef i Adventistkirken i Danmark

Driftsudgifterne til ejendomme har været højere end budgetteret for 2020. De er steget med 954 t.kr. i forhold til budgettet for 2019 og er 552 t.kr. højere end det forventede budget for 2020. På baggrund af de øgede driftsomkostninger på ejendomme er det vigtigt for os, at vi fremover hensætter midler dertil.

Samlet set er de totale driftsudgifter lavere end både budget og sidste års niveau. Der er således afholdt udgifter for i alt 26.086 t.kr., hvilket er 4,6 % under budgettet for 2020 og 2,1 % mindre end forbruget i 2019.

Resultatet efter reguleringer vedrørende øremærkede midler er 2.311 t.kr., og på denne baggrund har vi valgt at hensætte henholdsvis 1.000 t.kr til evangeliske fremstød og 1.000 t.kr til den pukkel af vedligehold, der skal laves på vores bygninger. Årsresultatet er herefter netto 311 t.kr.

For en nærmere læsning er vores årsregnskab tilgængeligt på adventist.dk Vi forventer, at coronapandemien kommer til at have en effekt på vores drift til og med år 2022, men det er svært på nuværende tidspunkt at vide helt, hvilken effekt der bliver.

Må Gud rigt velsigne jer alle, når I vælger at bakke op om kirkens arbejde med de talenter, Gud har givet jer hver især.

[11]

Unionens sider

Samlet overblik Ejendomssalg -221.275 ≈ 0 % Tilknyttede virksomheders resultat -26.856 ≈ 0 % Finansielle omkostninger -409.481 ≈ -1 %

Øremærkede fonde 682.657 ≈ 1 % Hensætt. til evg. fremstød -1.000.000 ≈ -2 % Hensætt. til ejd. vedligehold -1.000.000 ≈ -2 %

Indtægter 28.442.842 ≈ 49 %

Driftsudgifter -26.156.910 ≈ -45 %

Indtægter i alt Regul. forpligtelsesbeløb 973.361 ≈ 3 %

Andre indtægter 5.893.057 ≈ 21 %

Tiende 20.836.079 ≈ 73 %

Arv 49.047 ≈ 0 % Gaver 691.298 ≈ 3 %

Driftsudgifter Afskrivninger 1.744.828 ≈ 7 % Ejendommes driftsudgifter 3.006.108 ≈ 11 %

Personaleomkostninger 14.778.460 ≈ 57 %

Evang. arbejde, afd.arbejde og bevill.

5.043.217 ≈ 19 %

Adventnyt nr. 4 august 2021

Administration 1.513.552 ≈ 6 %

[12]

En anderledes generalforsamling INDTRYK FRA GF2021 Tekst & foto: Holger Daugaard

NU KUNNE DET ikke vente længere. Ef-

Adventnyt nr. 4 august 2021

ter at COVID-19 havde forhindret afholdelse af ordinært årsmøde og generalforsamling i 2020, måtte det briste eller bære: Sommeren 2021 skulle den holdes, enten fysisk eller online.

Derfor mødtes ca. 190 delegerede på Vejlefjordskolen 22.-23. juli. Ganske vist deltog omkring 60 af de delegerede online, så forsamlingen i skolens sportshal var kun omkring 110. Men afholdt blev den.

På mange måder blev det en anderledes generalforsamling. Dels måtte vi endnu en gang undvære Himmerlandsgårdens fantastiske rammer, dels var det kun de delegerede, som måtte være til stede. En særlig udfordring blev det, at mange af de delegerede ikke var til stede fysisk, men sad hjemme ved deres computer og fulgte med. Hvordan beder man om ordet, og hvordan stemmer man om de forskellige forslag, når man ikke er fysisk til stede? Det klarede den tekniske stab på forbilledlig vis. Heldigvis er der i dag digitale muligheder, som vi i coronatiden har lært os, og det blev fint udnyttet også under generalforsamlingen – selv om der gik lidt ekstra tid, hver der gang skulle stemmes.

Hvad vil vi så huske?

Først og fremmest var det dejligt igen at kunne mødes fysisk med ligesindede fra nær og fjern. Mange af os havde ikke set hinanden i 2 år eller mere, og det var godt at genopfriske relationerne.

Dernæst lærte vi, at en generalforsamling rent faktisk kan gennemføres på 2 dage. Mit indtryk var, at der var lige så god mulighed for at ytre sig, som der plejer at være, men effektiviteten var måske lidt større. Allerede inden den første dag var omme, var ledelsen således (gen)valgt med Thomas Müller som formand, Lasse Bech som næstformand og Kristinn Odinsson som økonomichef.

MEN – trods gode andagter formiddag og aften, alle centreret omkring ”en bedre samtale“ – så manglede vi de åndelige input, vi plejer at få. Og vi savnede det at synge sammen. Det vigtigste ved at mødes er trods alt, at vi fornyer vores fællesskab – ikke bare med hinanden, men først og fremmest med vores himmelske Fader. Vi ser frem til næste år at kunne mødes om vores fælles tro og håb. Tak for en veltilrettelagt generalforsamling.

[13]

Grønland og adventbudskabet GRØNLAND – KALAALLIT NUNAAT – er fascineren-

de på mange måder. Du vil opleve fjelde dækket af sne, isbjerge i havet og om vinteren nordlyset som store tunger over himlen. Om foråret og sommeren grøn vækst og et utal af bittesmå blomster.

Dog er det bedste ved Grønland alle de venlige og hyggelige mennesker, som bor der. Det er verdens største ø, men hvor kun ca. en syvendedel er isfrit (dvs. et område på størrelse med Norge), mens resten er dækket af indlandsisen.

Indtil omkring år 900 var Grønland et ukendt land, men da nordboerne opdagede Grønland, foretog man en udflytning fra Island til Vest- og Sydgrønland år 985 under Erik den Røde. Antagelig 100 år senere indvandrede inuitter fra Nordamerika oppe i nord.

Kristendommen kom til Grønland med Leif den Lykkelige, søn af Erik den Røde, i år 1000. Han havde været i Norge, hvor han var blevet døbt. Han bragte en præst med sig tilbage,

og kristendommen spredte sig blandt nordboerne. Desværre gik kirken i Grønland til grunde, da nordboerne i løbet af 14-1500-tallet sporløst forsvandt.

Hans Egede I Nordnorge var der en præst, Hans Egede, som skulle blive banebryder for den protestantiske mission i Grønland. Han havde i sine unge år læst om ”de norske“ i det fjerne polarland, Grønland. Han følte sig kaldet af Gud til at rejse dertil, og han udarbejdede et forslag i 1710 til ”grønlændernes omvendelse“. Han troede, at befolkningen var efterkommere af de gamle norske udflyttere.

Han troede, at de enten var katolikker eller var faldet tilbage til hedenskabet. Det krævede megen tålmodighed og udholdenhed af ham, inden han kom afsted med et bergensisk handelsskib, og han ankom således for 300 år siden til Grønland ved Godthåb-området og grundlagde missionsstationen, som blev til byen Nuuk.

Hans Egede håbede jo at finde efterkommere fra nordboerne, men fandt snart ud af, at der ikke var nogen tilbage – men der var et andet folk, inuitterne. I tro på, at det var Gud, der havde kaldet ham

Adventnyt nr. 4 august 2021

300-året for Hans Egedes ankomst

[14]

til Grønland, besluttede han at blive og arbejde for dette folks omvendelse. Her mødte han mange og store hindringer: Det strenge klima med den hårde vinterkulde og de store sne- og ismasser, der besværliggjorde hans rejser. Vanskeligheden ved at få den fornødne proviant og missionens afhængighed af handlen. Inuitternes fremmedartede kultur og sprog, deres omflakkende levevis, vanskeliggjorde oprettelsen af faste menigheder – og de hedenske åndemaneres modstand. Hertil kom det anstødelige liv, som mange af det tilflyttede danske mandskab førte. Men med troen på et kald og sej udholdenhed lykkedes det ham at overvinde alle disse vanskeligheder, vinde inuitternes tillid og lære deres sprog.

Efter Hans Egedes hjemrejse fortsatte Brødremenigheden (frem til 1905) og Den Evangelisk Lutherske kirke (Folkekirken) med at bringe evangeliet ud til de spredt boende inuitter på øen.

Der var kun et kirkesamfund – Folkekirken – på Grønland.

Men i 1953 blev Grønland et dansk amt, og dermed blev der åbnet op for andre trossamfund.

Adventisterne kommer til Grønland I 1953 reagerede man hurtigt i Syvende Dags Adventistkirken og sendte Andreas Nielsen på en rejse derop for at undersøge muligheden for at drive mission. Tidligere havde færøske adventistfiskere i 1930'erne og 40'erne delt litteratur ud til grønlænderne.

Men i sensommeren 1953 stod Andreas Nielsen i Grønland. Han rejste til Holsteinsborg for at møde Amon Bertelsen, en grønlænder, som var blevet vakt af den litteratur, som færingerne havde uddelt. Amon Bertelsen og sønnen var begyndt at holde sabbat, de første på Grønland, og senere blev Amon døbt.

Andreas Nielsen troede på ordene i Vidnesbyrdene om, at litteraturen skulle spredes som blade ved høst. Han fi k oversat traktaten Se Opad, som på grønlandsk hedder Ardlorit – et navn, som kom til at hænge ved Andreas Nielsen. Denne traktat blev uddelt stort set overalt på Grønland. Desuden blev Vejen til Kristus (Kristusimut Aqqutissaq), store dele af Den store Strid (Akiuunnersuaq) samt Trygge Spor (Bibele Neriuuteqalersitsivoq) oversat. Disse tre bøger blev der kolporteret med fra hjem til hjem.

Andreas Nielsen sagde engang: ”Set fra et forretningsmæssigt synspunkt betaler det sig ikke at udgive en bog i et lille oplag, men set fra et missionssynspunkt Adventnyt nr. 4 august 2021

må det gøres.“ En lille gruppe har dannet foreningen Grønlandsmissionens venner, som tror på, at adventbudskabet også skal forkyndes på Grønland. Det koster 100 kr. årligt at være medlem. Oplysning kan du få ved henvendelse til john.emil@pedersen.mail.dk

I dag bor der knap 60.000 mennesker i Grønland. De bor hovedsagelig på Vestkysten, hvor der er en del byer og mindre bopladser. Hovedstaden er Nuuk (Godthåb), som blev grundlagt af Hans Egede i 1728. Befolkningen er et blandingsfolk af inuitter og skandinaver (mest danske). Sproget er grønlandsk – et inuitsprog, og dansk er sprog nr. to. Den primitive tilværelse, som i mange år har præget livet i de arktiske områder, er næsten forsvundet.

[15]

Hvilke muligheder er der for adventbudskabet i Grønland?

Gennem årene frem til 1992 har flere prædikanter (inklusiv undertegnede) været bosat i Nuuk og virket på forskellig vis: Bog- og bladmission, besøgsvirksomhed, offentlige møder, sundhedsforedrag, søndagsskolearbejde og andet børne- og ungdomsarbejde. Skodsborgklinikken, som var en del af missionen, udførte et enestående arbejde med skiftende fysioterapeuter. Desuden var der også nødhjælpsarbejde i Nuuk og flere steder på kysten.

Desværre opsagde Landssty ret samarbejdet med Skodsborgklinikken i 1991, da der var blevet opført en ny stor fysioterapiafdeling på Dronning Ingrids Hospital. Roland Laibjørn, som var ansat ved KNI og forstander for kirken, prøvede nogle år at holde sammen på det, som var tilbage. Men Den Danske Unions bestyrelse satte i 1996 bygningerne til salg, og i begyndelsen af 1998 blev hus/klinik/kirke solgt. Det er i dag kunstmuseum.

Fra nedlæggelsen af missionen har Adventistkirkens kontakt med Grønland og vores medlemmer været begrænset til et årligt besøg, hvor vi i den forbindelse også besøgte virksomheder med Hjælpeaktion. Andreas Nielsen begyndte med Hjælpeaktion i 1977 og blev senere efterfulgt af Jens Madsen, som fra 1998 også besøgte vores få medlemmer. Fra 2007 overtog jeg opgaven efter Jens Madsens død. Der har i årenes løb været ensomme og trofaste medlemmer og venner, som har set frem til dette årlige besøg og til breve og hilsner, som undertegnede stadig sender.

Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi som en kirke / menighed er til stede i Grønland.

Foruden den danske folkekirke er flere andre trossamfund at finde i Grønland. Du har sikkert læst i de gode og spændende artikler i Adventnyt, hvor Elsebeth Butenko har fortalt om sine besøg i Grønland, sidst sammen med sin mand Tony. (Adventnyt nr.

1/2021 s. 23-27 og i nr. 2. s. 8-9.)

Selv om Vejen til Kristus og Den store Strid har været udgivet på grønlandsk fra tidlig begyndelse, så er der kommet et nyt skriftsprog. Disse bøger er nu genoversat til grønlandsk. Vi er taknemmelige for økonomisk støtte til dette fra KEHAP Fonden og fra Den Danske Union. Det er disse bøger samt en kristen børnebog på grønlandsk, Elsebeth og Tony Butenko har gået med fra hjem til hjem i Nuuk (Godthåb) og Sisimiut (Holsteinsborg).

Vores bøn og ønske er, at adventbudskabet også må nå ud til det grønlandske folk.

Tekst: John Pedersen er mangeårig præst med mange betroede poster bag sig. Han er nu en aktiv pensionist. Foto: iStockphoto

Adventnyt nr. 4 august 2021

Grønland er et moderne samfund, der er på højde med den vestlige verden.

[16]

Anastazijas personlige beretning

til et liv med Gud Når jeg til efteråret bliver døbt i bølgen blå af vores præst, Michael Bidstrup, så er jeg alkymisten, der både har BEDT og er blevet hørt..., SØGT og har fundet, BANKET PÅ og er blevet lukket ind... ”BED, SÅ SKAL der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for“ (Matt 7,7).

LIVET FØR GUD

Adventnyt nr. 4 august 2021

Tekst & foto Anastazija Lohse kommer i Nærum Adventistkirke

Tilbage i 2018 var jeg en udmattet alkymist, fortsat søgende og bærende på en tung og uforløst smerte. En smerte, der talte til mig og fortalte, at jeg ikke hørte til her på jorden, og som gav mig en længsel efter at dø. Hver evig eneste morgen tikkede denne stemme og smertefulde tilstand ind i mit system. Hver morgen tog jeg en maske på, der skjulte smerten, angsten og ubehaget. Omgivet af ægtemand, skønne børn, dejlig familie og venner samt et krævende og spændende job i medicinalindustrien, levede jeg side om side med en længsel om at dø og slippe væk fra denne jord. Årene gik, mine børn blev ældre, jeg blev ældre, og smerten blev ældre og stærkere, og på intet tidspunkt havde jeg bevidsthed om, at noget var galt.

Hvad stemmen sagde til mig, var min sandhed.

En smuk sommerdag i august 2018 skulle bli-

ve en skelsættende dag for mig. Jeg husker, solen skinnede, min højgravide og lykkelige datter, Frederikke, sad overfor mig på en café i Vedbæk. Frederikke fortalte, at ”han skulle hedde Svend“, som i øvrigt betyder ”Guds lille hjælper“. Jeg skjulte bag en smilende maske en indre dialog og en erkendelse af, at nu kunne jeg aldrig komme fra dette liv før tid, for så ville jeg påføre Frederikke en dyb sorg, som hun ville give videre til lille Svend, og det kunne jeg ikke bære at tænke på.

På trods af den store glæde af at blive mormor i september 2018 og at opleve Frederikke blive mor samt min datter Caroline blive moster oplevede jeg, at mørket tog til omkring mig, og det blev trægt for mig at være til i samtlige områder af mit liv. Og så skete det ... natten til den 14. november 2018. Jeg kunne ikke klare presset mere. Jeg havde ikke flere kræfter tilbage. Jeg var i en dyb depression. Jeg gav op.

Jeg krakelerede og gik i tusindvis af stykker. Men Gud kom, og som en altomfavnende bevidsthed, kraft og styrke uden lige var han hos mig.

GUD gav mig den sommerdag i august en bevidsthed om, at det var en dæmon. GUD fjernede dæmonen. Der blev stille i mit indre. Jeg var forandret.

Mit hjerte var blødt og levende. Min hjerne kogte.

[17] Adventnyt nr. 4 august 2021

Jeg var overvældet. Jeg græd. Jeg var sårbar og levende. Jeg forstod alt og intet. Jeg var påvirket og overvældet af oplevelsen.

I flere måneder efter var jeg ude af stand til at arbejde. Jeg havde en følelse af, at Jesus var hos mig dag og nat.

En stor oprydning i mit liv fandt sted. Farvel tarotkort, drømmefangere, krystaller, Ayahuasca, clairvoyance, spirituelle bøger, buddhaer og afguder, som havde været en stor del af mit liv i mange år. Ind i mit liv kom i stedet Bibelen og film om Jesus og Gud. Jeg opsøgte en katolsk præst i København, Lars Messerschmidt, der arbejder med dæmonuddrivelse, for at få klarhed og indsigt. Fra januar 2019 til coronaen ramte Danmark i marts 2020, så vi hinanden en gang om måneden i 3 timer. Lars har været en ualmindelig stor hjælp, og jeg er ham dybt taknemmelig for al den heling, jeg oplevede fra Gud, når vi mødtes. Selv meget levende drømme om djævlen, jeg oplevede i en periode, hjalp Lars mig med at tyde og forstå, og det gav ro og tryghed. I samværet lærte jeg, at livet med Gud går gennem Jesus, og at jeg altid er beskyttet i Jesu navn.

LIVET MED GUD Der er et liv før og et andet liv efter mødet med GUD. Jeg er forandret for altid.

Jeg er helt befriet fra stemmen og smerten.

Gud er min store læremester. Jeg øver mig i at slippe kontrollen og dele alt med Gud. Jeg deler, både når jeg bliver bevidst på, at jeg er en synder, og når jeg beder Gud om at give mig mod og sty rke til at ændre karakter, og når jeg gør gode gerninger og har gode tanker. Jeg føler mig velsignet og er dybt taknemmelig.

I maj måned 2020 møder jeg Allan på en date.

På vores første date fortæller jeg Allan om min oplevelse med Gud intetanende om, at Allan selv er troende. I min aftenbøn den aften takker jeg Gud for at have ført os sammen. Hvilken velsignelse at møde en troende mand og have udsigt til at gå på livets vej sammen.

Som alkymisten, der rejste verden rundt for at finde fred i livet og til sidst vendte hjem for at finde freden i sin egen baghave, var jeg som en eskapist,

der konstant var søgende for at finde fred. Jeg gik fra en interesse til en anden interesse, kun for at aflede opmærksomheden fra smerten i mit indre, og fordi jeg aldrig følte mig tilstrækkelig.

Gud åbnede mine øjne, gjorde mit hjerte blødt, holdt mig i hånden og førte mig til Adventistkirken, der bogstaveligt talt lå side om side med min lejlighed i Nærum Hovedgade oven på Blomster-Poul.

I Adventistkirken i Nærum, hos jer, gik alt op i en højere enhed. Tak til alle jer i menigheden for at byde mig indenfor og lade mig føle mig hjemme hos jer. Tak til Iben [Bidstrup, red.] for at sætte sig ved min side ved mit første besøg i kirken. I jer har jeg velbehag. Af hjertet TAK for den kommende dåb og for at undervise mig så smukt på vejen, Michael. Jeg glæder mig til at sige et stort, rungende og inderligt JA til Jesus og til et liv med Gud og jer.

Herover: Anastazija sammen med sine to døtre, Caroline og Frederikke.

Til venstre: Anastazija og Allan.

[18]

Tog Luther

fejl?

Luther argumenterede, at frelsen er baseret på nåde alene og gribes ved tro alene – sola gratia og sola fide.

Tog han fejl?

Adventnyt nr. 4 august 2021

DET MENER ET voksende antal teologer, efter at E.P. Sanders i 1983 satte sig for at undersøge jødedommen omkring Jesu tid. Sanders argumenterer, at de jødiske rabbinere ikke var lovtrælle, at Jesus var en af de store reformatorer af jødedommen, og at Paulus slet ikke fordømmer en legalistisk tilgang til loven1. Det, Paulus fordømmer, er jødedommens etniske og sociale kendetegn, som adskiller dem fra andre. Det vil sige omskærelse, sabbat og spiserestriktioner. Han mener, at Luther læste Paulus forkert og projicerede egne og

TEKST: Lehnart Falk bor på Bornholm og underviser gerne i frelse ved nåde ud fra Romerbrevet.

kirkens skyldfølelser over på Paulus, og lige siden har kristne haft en karikeret forståelse af lovgerninger. For loven er ikke afskaffet. Den skal overholdes for at kunne blive frelst.

Sanders’ argumenter har resulteret i en lavine af litteratur, der bygger på det, man kalder det ’Nye Perspektiv på Paulus’ (NPP). Det er en lavine, der har efterladt stor forvirring og mange forhindringer, som forplumrer vejen til frelsen og frelsens relation til tro og gerninger.

Relevant debat for adventister Debatten er meget spændende for adventister. Først, fordi den bekræfter nogles forsøg på at inkludere lovger-

ninger som en betingelse for frelsen.

Ligesom Sanders har disse argumenteret, at lovgerninger var en vigtig del af pagten, som Gud indgik med Israel, og uden lovgerninger er der ingen adgang til velsignelserne lovet i pagten.

Men debatten er også spændende, fordi Sanders direkte angriber sabbatten og den jødiske spiseseddel og siger, at det er disse Paulus fordømmer.

Forvirringen bunder i to vigtige spørgsmål: Hvad mener Paulus, når han taler om ’lovgerninger’? Og hvad er de første kristnes relation til ’lovgerninger’?

Typisk har teologer i kirkehistorien argumenteret, at det er brugen af loven og dens tilknytning til frelsen, Paulus fordømmer. NPP teologer argumente-

[19]

Luther med sin bibel.

Statue foran Marmorkirken i København.

Foto: iStockphoto

rer, at den historiske tilgang smager af og har medført antisemitisme2 og nogle meget tvivlsomme tolkninger som dem, Luther kom med. Hvem har så ret? For de kan ikke have ret i begge lejre!

Romerbrevets karaktertræk Paulus forsøger i Romerbrevet at samle jøder og kristne (Rom 9-11)3. Det sker ved at fokusere på Jesus. Han er Romerbrevets hovedperson. Vi møder ham i det første vers, og mindes igen om ham i det sidste vers.

Romerbrevet handler om, hvem hovedpersonen er, og hvad hovedpersonen har gjort.

Jesus knyttes tæt sammen med pagtens løfter og forbandelser (se f.eks. 5 Mos kap. 28 og 29), og gennem en række forskellige udtryk forklarer Paulus, hvorfor og hvordan vi kan få adgang til velsignelserne og undgå forbandelserne.

Lad mig nævne nogle få udtryk Paulus bruger, som du selv kan studere i dybden: Davids slægt (Rom 1,3) Davids rodskud, rod (Rom 11,16) Guds søn (Rom 1,4) Abrahams efterkommere (Rom 4) Den første og anden Adam (Rom 5,12-21).

For jøderne i Rom er det meget velkendte udtryk, der er knyttet til pagten med Guds folk.

Fælles for dem alle er måden, de inkluderer andre end Jesus, om hvem de bruges. Det er derfor, Paulus bruger dem, så han kan udvide vores forståelse af Jesus’ gerning for os. Jesus fremstår som den eneste sande jøde nogensinde, og har dermed ret til alle velsignelserne.

Og i udtrykket ’i Kristus’ har den troende derfor også ret til alle velsignelserne.

I Kristus, i ham, i Jesus Kristus og lignende udtryk bruges 210 gange i Paulus’ breve.

Hvis Jesus virkelig er Guds søn, som det blev bekræftet i opstandelsen, så skaffede han adgang til, at vi også kan kaldes Guds børn (Rom 8,16.23). Hvis vi er under en ond konge, så fortæller Bibelens historiske bøger, at så lider folket, men hvis Jesus er en god konge, så velsignes hele folket pga. af ham. Da Adam faldt, faldt hele menneskeslægten (Rom 5,12-21), og da Kristus holdt loven fuldstændig, holdt alle vi, som gemmer os i ham, loven fuldstændigt, og kan derfor kaldes hellige. Hvis roden er hellig, så er grenene det også (Rom 11,16ff ), og vi er som hedninger podet ind på træet ved tro. Abraham og hans efterkommere fi k løfterne, og hans efterkommere er ikke de, som er omskåret, men de, som tror. Derfor er løfterne dine ved tro.

I Paulus’ måde at tænke på samles det hele i udtrykket I KRISTUS. Hvis du er I KRISTUS, så glæd dig, for så er velsignelserne dine. Hvis du tror, du kan gøre noget som helst for at få adgang til velsignelserne, andet end at

tage imod dem, så ville jeg være bange, for syndens løn er døden.

Det hele ”afhænger altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed“ (Rom 9,16).

”Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed“ (Rom 11,32). Barmhjertigheden er din, hvis du ved tro gemmer dig i KRISTUS. Tak din frelser! Luther tog ikke fejl. Frelsen er af nåde, og den gribes i tro.

1 Douglas C. Bozung, The New Perspective on Paul: A survey and Critique, Part 1. s. 1.

2 James D.G. Dunn, ”The New Perspective on Paul“ i The Romans Debate, rev. ed., ed. Karl P. Donfried (Peabody, Mass.: Hendrickson, 1991) 300.

3 Forstår man Romerbrevet så vil antisemitismen ophøre og arrogancen forsvinde.

Adventnyt nr. 4 august 2021

• • • • •

I Kristus

[20]

At alle mennesker fortjener at blive respekteret, kan vi hurtigt blive enige om.

Så hvorfor skrive en refleksion over det?

DET, SOM MÅSKE kan være svært, er at sikre, at

Adventnyt nr. 4 august 2021

vores adfærd får mennesker omkring os til at føle sig respekteret. Selv om det kan lyde forkert, hører jeg spørgsmålet i mit baghoved, om der faktisk er personer, som ikke fortjener at blive respekteret. I udgangspunktet tror jeg jo, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor har værdi og fortjener respekt.

Ifølge den danske ordbog online er respekt ”anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el. lign.“

Nogle gange kan man se denne reaktion på Facebook, når personer med tydelige overbevisninger skriver ubehøvlet og nedsættende om folk, som kommer til en anden konklusion end dem selv. Når vi nu er ved det, vi skriver online – hvorfor er det, at der til tider komer en anden tone på de sociale medier end den, man ville bruge over for hinanden, hvis man stod ansigt til ansigt?

Andre situationer, hvor det er svært at vise respekt, er, når folk ikke er autentiske og ægte. Når det udenpå ikke stemmer med det indre – eller når adfærden ikke harmonerer med de værdier, en person mener at stå for.

Respekt kan være svært

Et eksempel fra min ungdom

Nogle gange er det svært at respektere en anden.

For et års tid siden havde jeg nogle samtaler med en baptist, som kom til mig og spurgte om, hvorfor vi holder lørdagen som hviledag. Jeg forklarede det, så godt jeg kunne, og min kristne ven fi k også en god portion litteratur med hjem.

Når vi så siden mødtes, og vedkommende fortsat ikke var overbevist, men fremdeles holdt på den tanke, at hviledagsbuddet ikke skal ses så bogstaveligt, og at den kristne kan hvile hvilken dag som helst, syntes jeg, det var mærkeligt, at mine argumenter ikke havde overbevist ham. Det kan være svært at vise respekt, når nogen vælger en anden konklusion der, hvor vi synes, at vores eget svar er indlysende og selvfølgeligt.

For mange år siden, inden vi bosatte os i Danmark, blev vores familie inviteret hjem til middag hos nogle fra menigheden. Familiefaderen var altid meget korrekt påklædt og opførte sig eksemplarisk i kirken. Jeg blev chokeret, da vi kom hjem til dem og hørte ham tale til sin kone som til en hund.

Hun fi k kommandoer, nedladende kommentarer og kritik, selv i gæsters nærvær (man bør ikke engang tale sådan til en hund). Der var ingen respekt. Var han klar over, hvor ødelæggende hans tone var?

Jeg var ganske ung dengang og turde ikke sige noget, fordi han var en god del ældre end mig. I dag ville jeg have sagt noget til ham – også af respekt for hans kone.

[21] Adventnyt nr. 4 august 2021

Alle mennesker har værdi og fortjener af den grund respekt, men ikke al adfærd er i orden.

Et ekstremt eksempel ville være Adolf Hitler. Som menneske havde han værdi, men hans adfærd efterlader ikke plads til respekt.

Oplevelsen af manglende respekt Nogle gange giver vi – måske helt ubevidst – mennesker omkring os fornemmelsen af ikke at være respekteret. Vi tænker måske ikke over konsekvenserne af det, vi gør: hvordan vores ord, handlinger eller kropssprog kan sende uhensigtsmæssige signaler.

Har du oplevet at stå i en gruppe, hvor de andres kropssprog og positioner fi k dig til at føle, at du ikke var velkommen i gruppen? Du kan lave et eksperiment: Stil dig i en kreds med f.eks. fi re personer, og lad alles fødder pege i en retning væk fra en af de fire. Læg mærke til, hvordan føddernes placering fortæller, hvem der er inde eller ude, hvem der er vigtig, og hvem der ikke er.

Vi kan også spørge os selv, om vi har en tendens til at sige tingene lidt for brutalt og direkte, så det resulterer i en nedladende og sårende tone?

Sladder og afvisning Når vi bagtaler andre, viser vi mangel på respekt.

De, der hører os tale nedsættende om en anden, ved straks, at vi ikke respekterer det menneske. Tåbelige eller ufølsomme kommentarer sender samme signal.

Vi kan vende spørgsmålet om og stille det således: Hvornår har jeg selv

følt, at jeg ikke blev respekteret? Svaret kan måske hjælpe os til at behandle andre med respekt. Måske har vi oplevet i vores hjem, at der er kommet et nedladende ”det gider jeg ikke at diskutere“ eller et ”ja, ja, ja“ i en afvisende tone. Eller vi har måske haft oplevelsen af at sige noget i en gruppe, hvor vores kommentar er blevet totalt ignoreret, og alles øjne hurtigt er blevet vendt mod nogle ”vigtigere“ personer.

Hvordan sikrer jeg, at min egen adfærd ikke sårer en anden?

At respektere et flertal Der er nogle relationer, hvor man ikke er ligeværdige på alle måder. Det gælder f.eks. voksne og børn, arbejdsgiver og arbejdstager, generaler og menige soldater. Selv i disse forhold, hvor den ene part har mere magt eller autoritet end den anden, kan gensidig respekt vises.

I menighedssammenhæng (og i lys af den generalforsamling, som i skrivende stund endnu ikke har fundet sted), behøver vi at stille os spørgsmål som: Respekterer jeg demokratiet i menigheden?

Respekterer jeg det, som flertallet af delegerede har besluttet? Respekterer jeg de personer, som flertallet har valgt til at lede det landsdækkende arbejde? Selv der, hvor vi har uenigheder, kan vi behandle og omtale hinanden med respekt.

Som sagt kan vi hurtigt blive enige om, at alle fortjener respekt. Vanskeligheden er at beherske sig selv og handle på en måde, så alle omkring os oplever, at de er respekteret.

TEKST Bjørn Ottesen, præst i Horsens Adventistkirke og leder for præsteafdelingen.

Illustration: iStockphoto

[22]

I år bliver Hjælpeaktion ikke

Skolepiger på vej til eksamen i en af de fl ygtningelejre, hvor ADRA arbejder. Foto: Ahmed Mustafa.

helt, som det plejer at være.

Indsamlingsloven er blevet strammet, og det betyder, at frivillige ikke længere må samle ind fra dør til dør. I år må du KUN banke på døre hos folk, du kender, og som kender dig.

ADRAnyt på de næste sider består af et idékatalog, hvor du kan få inspiration til nye måder at samle penge ind på.

Du må fortsat benytte bøtter og uddele Hjælpeaktionsfolderen i postkasser. Nogle af Hjælpeaktions frivillige indsamlere har gået samme rute i årevis og ’kender’ givere / ’er kendt’ på hele ruten. Man må også fortsat gå fra dør til

Hjælpen breder sig som

ringe i vandet

Det er tid til Hjælpeaktion både herhjemme og på Færøerne, hvor temaet er ’Hjælp en flygtningefamilie’.

dør på sin egen villavej /

Pia Jensen fra ADRA Danmark svarer her på, hvorfor

i opgangen og blandt fx

hun har viet sit arbejdsliv til at hjælpe verdens flygtninge

forældre fra sit barns skoleklasse / daginstitution.

Det er fortsat muligt at gå fra dør til dør på Færøerne, hvor reglerne er anderledes.

PIA JENSEN, DER i efteråret 2020 startede som humanitær koordinator i ADRA

Danmark, har arbejdet med flygtninge og nødhjælp gennem 10 år både i Etiopien, Afghanistan, Irak, Myanmar, Nepal og i hele Asien-regionen. Arbejdsgiverne har både været store internationale NGO’er og FN. På hendes CV står en kandidatgrad inden for flygtningestudier.

Som optakt til et efterår med Hjælpeaktion svarer Pia på en række spørgsmål om indsamlingens tema: ’Hjælp en flygtningefamilie’:

ADRA Danmark håber på Adventnyt nr. 4 august 2021

forståelse fra alle frivillige og vil til enhver tid hjælpe med inspiration til nye og sjove måder at støtte op om Hjælpeaktion på. Kontakt Laura Reiter Resenbro, telefon 4558 7700.

Hvorfor sætter ADRA fokus på fl ygtninge i dette års Hjælpeaktion?

”Fordi vi aldrig før har set så mange flygtninge på kloden. 80 millioner mennesker verden over er lige nu internt fordrevet til andre dele af deres land på grund af krige, konflikter og klimaforandringer. Yderligere 26 millioner er flygtet over landegrænser for at komme i sikkerhed. Samtidig er verdens nødhjælpsbudgetter de laveste gennem mange år på grund af blandt andet Corona og politiske forandringer som Brexit.“

[23]

Hvorfor har du valgt at bruge dit arbejdsliv på at hjælpe fl ygtninge?

”Fordi det er så uretfærdigt, at ikke alle mennesker har samme chancer i livet. I flyet på vej til mit seneste besøg i Sudan sad afviste asylansøgere. Det er mennesker, som bare er uheldige at være født i et konfliktramt land. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dem med at genstarte livet.

Min egen indgangsvinkel passer godt med ADRA’s strategi, der linker til længerevarende nødhjælpsprojekter i blandt andet Yemen, Syrien, Sudan og Sydsudan.

Vi vil ikke alene hjælpe dem til at overleve, men også støtte dem i at kunne forsørge sig selv og give dem adgang til deres rettigheder såsom beskyttelse af fx piger og kvinder og skolegang til børnene.“ Hvad er ADRA særligt god til i arbejdet med fl ygtninge?

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Foto: ADRA

”ADRA deler ikke bare nødhjælp ud for så at smutte igen, hvilket jeg har oplevet i andre organisationer. Vi er ikke derude i isolerede områder for at blive ’set’ af de store donorer. Vi har i forvejen en stor tilknytning til de samfund, vi arbejder i, på grund af Adventistkirken, og så har vi den tilgang, at vi bliver hos familierne, indtil vi har tillid til, at de kan stå på egne ben. Det fokus tiltalte mig, da jeg søgte jobbet i ADRA.“ Hvordan hjælper ADRA konkret?

”Vi hjælper mennesker på flugt både inden for deres landegrænse og i nabolandene, og det har intet at gøre med, at vi så er fri for at få dem til Europa.

Det er mest hensigtsmæssigt for flygtningene selv og mest effektivt at integrere dem i deres nærområder. Alt for mange mennesker drukner i Middelhavet i deres desperate forsøg på at beskytte sig selv og deres familier. Derudover har ADRA fokus på ikke at give disse udsatte mennesker prædikatet ’flygtning’. Vi vil hellere støtte dem i at være en aktiv og samspillende del af deres værtssamfund.

Vi giver dem muligheder og ressourcer, så de kan løfte i flok.

Jeg har lige været i Sudan i en af de flygtningelejre med sydsudanesere, hvor ADRA har nødhjælpsprojekter. Her bor 200.000 flygtninge.

Blandt dem er vi begyndt at uddele kontanter til særligt udvalgte familier, for at de selv kan indkøbe mad og fornødenheder på de lokale markeder.

De sætter gang i handelen, så det omgivende samfund får glæde af deres tilstedeværelse. En positiv dominoeffekt kan opstå.

Siden første runde med uddeling af kontanter i 2020 har Sudans myndigheder responderet meget positivt på vores indsats, fordi de kan se, at folk har fået flere muligheder for at skabe sig et livsgrundlag.“ Er uddeling af nødhjælp ikke bare en dråbe i havet?

”Hvert eneste menneske, vi hjælper til at overleve, er det hele værd, men det er klart, at traditionel nødhjælp i form af uddeling af vand og mad ikke løser verdens konflikter. Der skal mere til. En vej er at give fattige og udsatte mennesker mulighed for at stå op for deres menneskerettigheder og tale deres egen sag samt at støtte dem i at tilføre værdi til et samfund. Det redder ikke et helt lands økonomi, men det kan brede sig som ringe i vandet, så flere og flere kan forbedre deres eksistensgrundlag.

Situationen for flygtningene i Sudans lejre er tragisk, og de kæmper med alt, hvad de har, hvilket er lidt. Måske er jeg en jubel-idiot, men det er voldsomt inspirerende at se, hvordan disse mennesker alligevel holder modet oppe. De er ikke blevet apatiske, men kæmper for dagen i morgen og sender så vidt muligt deres børn i skole. Så må du og jeg heller ikke miste modet, men fortsat kæmpe for dem.“

Adventnyt nr. 4 august 2021

Et glimt fra en uddeling af hygiejnepakker til yemenitter, så de blandt andet kan forebygge COVID-19.

[24] Adventnyt nr. 4 august 2021

Mary Sandbeck, der har været lærer og skoleleder ved Ringsted Privatskole en menneskealder, er for nylig gået på pension.

En skoleleder takker af

Adventnyt har interviewet hende om de mange års erfaring.

Hvornår blev du i sin tid skoleleder i Ringsted?

Jeg blev skoleleder på Ringsted Privatskole i 1985.

Hvordan gik det egentlig til, at du blev skoleleder?

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Søren Pedersen

Jane Harlund, som var skoleleder på daværende tidspunkt, ønskede ikke at

[25]

Interview med Mary Sandbeck

Når du ser på udviklingen gennem de mange år som skoleleder, hvad har så været de største glæder?

Den største glæde er altid at opleve elevernes læring og udvikling – og trivsel.

Det er inspirerende, når ”gamle“ elever vender tilbage med deres egne børn, fordi de har oplevet en god tid hos os.

Jeg er meget bevidst om værdien af, at jeg gennem alle årene har været velsignet med engagerede og loyale kolleger.

Hvad har du så planer om at fylde dit liv med, når du går på pension?

fortsætte i stillingen, og da skolen var inde i en nedgangsperiode med vigende elevtal, skulle der afskediges en lærer for at få en ny skoleleder udefra. Det blev derfor besluttet, at lederen skulle findes i lærergruppen. Og ja, så blev det mig!

Hvad havde du beskæftiget dig med inden da?

Prøv at beskrive skolens udvikling gennem den tid, du har været leder.

Kan du nævne nogle af de største

I øvrigt betragter jeg vores skoler som kirkens største aktiv. Tænk at have muligheden for at være med til at præge så mange børn og unge med de værdier, vi finder vigtige!

ting, der er sket med/for skolen i de mange år, du har været leder?

Et vendepunkt for skolen var i året 2002, da naboejendommen skulle sælges, og Unionen var villig til at købe den til skolens, til AHA´s og til spejdernes brug. Vi fi k 3 klasseværelser på det tidspunkt, og det betød, at vi kunne øge elevtallet.

At vi så i 2019 fik lov til at overtage hele bygningen, er vi meget taknemmelige over. Det betyder ikke flere elever, men, at de elever vi har, har fået bedre faciliteter.

I øvrigt forbliver ledelsen af Ringsted Privatskole i ”familien“, idet Marys efterfølger også hedder Sandbeck til efternavn – nemlig Glenn Sandbeck. De har dog begge giftet sig til navnet.

Adventnyt nr. 4 august 2021

Efter studentereksamen arbejdede jeg som tilkaldevikar på en skole i Nykøbing Falster og blev bekræftet i, at det var lærer, jeg ville være og begyndte så på Hellerup Seminarium i 1974.

Efter endt læreruddannelse arbejdede jeg som barselsvikar på Svanevej Privatskole i foråret 1978 og fi k en forespørgsel om at komme til Ringsted Privatskole pr. 1.8.1978.

Det sagde jeg ja til, og det har jeg aldrig fortrudt – det siger næsten sig selv!

Jeg kan egentlig ikke forestille mig et arbejde, der er mere meningsfuldt end at være lærer og så ovenikøbet på en menighedsskole.

Elevtallet udløser vores statstilskud, som jo er vores væsentligste indtægtskilde, så lad mig nævne, at elevtallet i 1985 var 44 elever, og sidste år toppede vi med 121 elever.

Vi er også gået fra at være en menighedsskole til en missionsskole. Lukningen af Nutana betød jo desværre, at mange SDA-familier flyttede fra området, og det fi k betydning for både skole og kirke.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at få mere tid til familie og venner.

Vi har 5 dejlige børnebørn – og 2 i vente! Dem vil jeg gerne bruge meget mere tid sammen med.

Som udgangspunkt har jeg ikke nye, store projekter i støbeskeen, men det, jeg har fyldt min fritid med indtil nu, vil jeg bare gerne have mere tid til i fremtiden.

[26] Adventnyt nr.4 august 2021

En dejlig torsdag aften sidst i juni måned tog vi endnu engang afsked med en stor flok elever på Vejlefjord. Der var 9. klasser og 10. klasser, studenter – og en enkelt HF’er. Vi har interviewet nogle af studenterne.

Dimission

på Vejlefjord

Tekst: Holger Daugaard Foto: Kristian Pavlovic, Holger Daugaard

Rebecca

Det er lidt surrealistisk og skræmmende lige nu. Der går nok et stykke tid, før det går op for en, at det afsnit af ens liv er færdigt.

Egentlig ikke. Jeg var i brobygning et andet sted, da jeg skulle overveje, hvad jeg skulle efter grundskolen, og der var da mange spændende fag. Egentlig er jeg måske mest til htx, men der var så mange andre ting på Vejlefjord, jeg ikke ville gå glip af, at jeg valgte at blive.

Hvor længe har du gået på Vejlefjord?

Hvad var det da for ting?

Hvordan føles det at være færdig?

Jeg har jo været her, lige siden jeg var 2 år gammel – begyndte i børnehaven hernede og har dermed været her 16 år. Det skyldes jo nok delvis, at min far arbejdede på kontoret i mange år, og vi boede også i en tjenestebolig på stedet.

Så var du almindelig dagelev indtil gymnasiet?

Ja, men da jeg skulle i gymnasiet, flyttede mine forældre, og jeg valgte at blive kostelev.

Har du aldrig overvejet andre skoler?

Det er en tryg og overskuelig skole, og det, at man bor på skolen, giver et helt særligt fællesskab. Og så er der det åndelige fællesskab, som jeg prioriterer.

Selv om det langt fra er alle elever, der er kristne, er der alligevel en fælles forståelse af, at det er en kristen skole. Og det er accepteret, at man er kristen.

Hvad er så dine planer nu og på længere sigt?

Jeg har fået arbejde hele næste år i Bestseller i Løsning, og det bliver sikkert spændende. Jeg flytter hjem til mine forældre i Hedensted.

Og hvad så på længere sigt?

Jeg vil rigtig gerne læse videre på universitetet. Lige nu tænker jeg ingeniør, men biologi og bioteknologi interesserer mig en del, så det kan være, det bliver noget i den retning.

Miriam Hvad er din baggrund for at tage til Vejlefjord?

Jeg har gået på Svanevej Privatskole siden 6. klasse, og derfor var vi til fodboldstævne hvert år på Vejlefjord. Da jeg så skulle i 10. klasse, valgte jeg at tage hertil – og da skolen oprettede HF, syntes jeg, det var en god løsning at blive her.

Hvordan har det været at være HF’er sammen med en flok andre?

[27]

Ayman Hvad er din baggrund for at komme til Vejlefjord?

Jeg var ved at komme ud i noget skidt og havde nok de forkerte kammerater, havde droppet ud af flere gymnasier og havde brug for en frisk start. Så en skønne dag kom vi ned ad bakken her med min kuffert og satsede på, at jeg kunne blive optaget.

Hvordan fandt du skolen?

Det var nok så meget mine forældre, der mente, jeg skulle langt væk fra København, så valget faldt på Vejlefjord.

Hvad var dine første indtryk?

Jeg havde ikke meget lyst til at være her, isolerede mig på mit værelse og overvejede også at stikke af. Men fodbolden og fællesskabet fi k mig til at indse, at jeg havde valgt rigtigt.

Og hvordan er det gået siden?

Det har været 3 rigtig gode år, og jeg har haft mange gode oplevelser.

Ja, vi var jo sammen med 1.g i nogle fag og havde andre for os selv. Det var lidt kaotisk i starten, fordi HF var nyt både for os elever og for lærerne, men vi fandt ud af det efterhånden.

Det har været fællesskabet og de mange gode oplevelser. Og så stalden!

Hvad har været det bedste ved Vejlefjord?

Stalden?

Det har helt klart været det fællesskab, der er her. Jeg kan roligt sige, at Vejlefjord reddede mig – flere af mine tidligere kammerater sidder i fængsel i dag.

Nej, jeg havde brug for lidt ekstra tid, så det var fint. At jeg så skulle tage nogle fag sammen med en ny stx-klasse, måtte jeg bare tage med.

Og du bliver i området? Hvad skal du lave?

Hvad har været det bedste ved Vejlefjord?

Ja, jeg har fået lejlighed i Vejle og skal læse til pædagog i Jelling.

Og hvad er dine planer nu?

Jeg tager til Aarhus og læser erhvervsøkonomi lige efter sommerferien. Jeg har opbrugt min kvote af sabbatår allerede!

Adventnyt nr. 4 august 2021

Du valgte at tage HF over 3 år, så dine klassekammerater blev færdige allerede sidste år. Fortryder du det i dag?

Ja, jeg har haft hestepart de sidste to år.

Jeg har altid elsket heste, men når man bor inde i København, er det ikke rigtig muligt at dyrke den interesse. Så det har jeg nydt meget.

[28]

Vi mindes

Peter Bo

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: Birgitte Bohsen

Jeg har tænkt og spekuleret og var blevet helt enig med mig selv om, at jeg kunne skrive et rigtig fint og rammende stykke om Peter til Adventnyt, nu hvor hans død var kommet en lille smule på afstand. Men jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og slutte. Der er ikke noget, der ligesom mærkes som NOK. Det er stadig helt forkert at skrive om ham, som om han ikke er her mere. Jeg kunne jo skrive en hel bog om Peter. Om alt det, vi har lavet sammen. Om alle de ideer, der aldrig blev til noget. Om processerne i alle de ideer, som blev til noget. Om hans overvejelser og bekymringer. Om hans vilje og gå-på-mod og utrættelighed.

Men det ville ikke passe ind i Adventnyt. Det er bare alt, alt for tidligt, at han ikke er her mere…

Peter Bo blev kun 50 år gammel, men han har levet et liv, som de færreste ville kunne nå på 70 år. Peter var altid god for en sen aften med bål, iskaffe, pandekager eller afrikahistorier. Mange af jer har fortalt jeres historier om, hvordan Peters utallige ideer har bragt folk sammen. Hvordan hans overtalelsesevne har engageret selv ikke-spejdere i spejderlivet, og hvordan arrangementer altid liiige fi k en tomme ekstra sammen med Peter. Og historierne taler sandt!

Peter var en ener, og vi er mange, som har meget at sige ham tak for. SABUS vil savne Peter, for Peter havde en sjældent set kærlighed for kirkens børn, unge, teenagere og spejdere.

Tak for alt, og ære være Peters minde!

Følgende tekster er uddrag hentet fra Facebook:

PETER BO VAR spejderchef i Danmark

Adventnyt nr. 4 august 2021

2001-2013, men hans navn er stadig på manges læber i spejdersammenhæng.

De unge spejdere hører historierne om Peters bedrifter, og vi gamle fortæller gladeligt og med beundring om dem.

Og også med en vis stolthed. For hvis der var noget, Peter kunne, så var det at få os andre til at føle medejerskab i de ufattelig mange ideer, som han med held fi k ført ud i livet.

David Henriksen skriver: Jeg var 12 år, da Peter blev spejderchef, og gennem de sidste 20 år har han så enten været min spejderchef i Adventistspejderne eller TED Pathfinders & Adventurers helt op til, at jeg selv blev spejderchef.

De sidste syv år husker jeg ham dog mest for alle de lejre, hvor han stadig var til stor inspiration. I vores fælles arbejde

har jeg haft fornøjelsen af at idéudvikle alt muligt sammen med ham.

Peter har på flere måder haft indflydelse på de valg, jeg har truffet i livet – i hvert fald for mit valg om at blive døbt og mit valg af uddannelse. Det var i spejderkorpset, at jeg fandt mit åndelige ståsted, og havde det ikke været for det fællesskab, som han var med til at skabe, er jeg ikke sikker på, at jeg havde fundet mening i at stå i dåbsbassinet på camporeen i Stevninghus 2006 …

Desværre endte Peters liv alt for tidligt. Selv har jeg en lang liste af spørgsmål og gøremål i min indre hukommelse, som jeg nu i 8 måneder har gået og troet, at jeg skulle tage hul på, når han blev rask igen. Det kom som bekendt aldrig dertil, og jeg må i stedet prøve at spørge nogle af de mange hundrede mennesker, hvis liv Peter også har haft indflydelse på. Æret være Peter Bos minde!

Til vi ses igen!

Per Hogne Hansen skriver: Første gang, jeg bemærkede Peter Bo, var, da vi ankom sent om aftenen til lejrpladsen i Polen på camporeen 2002.

Han havde sørget for, at der var forberedt noget mad til os og levende lys ned igennem lejren…! Det skulle se godt ud, og det gjorde det. Da jeg så det, tænkte jeg: ”wow“!

[29] Adventnyt nr. 4 august 2021

Siden den aften i Polen har jeg sagt ”wow“ rigtig mange gange. Det var et af Peter Bos særkender: Arrangementer, hvor der blev sagt ”wow“ eller ”sejt“…

Peter var enormt inkluderende. Han kendte alle mennesker. Han noterede sig, hvad folk var gode til. Det lærte han at bruge igennem årene. Hvor mange af os er ikke blevet spurgt: Kan du ikke lige … ?

Resultatet har været 20 år med de mest skøre og fascinerende arrangementer. Hvem tænker, at vi da lige kan bruge nogle gamle spær fra Kikhavn til at lave en kæmpe elektrisk fakkel på en camporee?

Eller historien om dengang Peter stillede med en kirkeklokke til et udendørs bryllup.

Da vi var på Västeräng i Sverige til et forberedelsesmøde for Nordisk camporee, gik vi en tur op på det højeste punkt for at nyde udsigten. Jeg sagde henkastet, at her burde der være et udkigstårn. Vupti stod der et kæmpe tårn.

Master guide Camp Tromsø… Man skal da have et ”Midnatssol-duelighedstegn“. Det fi k vi.

Peter Bo havde en enorm viden. En viden om ting, som vi andre aldrig har drømt om kunne være brugbare til noget som helst fornuftigt. Men i en stilling som tropsfører, spejderchef eller TED spejderchef kunne han bruge

al den viden, han havde. Der er ikke mange andre steder, der favner så vidt og bredt som spejderarbejdet. Peter Bo havnede i den helt rigtige stilling. Han kunne bruge alle sine evner og ideer på en god måde, som blev til gavn for så mange mennesker.

Peter Bo var også katalysator for venskaber. Han bragte mennesker sammen. Han er årsag til, at jeg har lært mennesker at kende i Rusland, USA, Island, England, Holland, Polen, Tyskland, Sverige, Norge osv. …

Rigtig mange af de ideer og arrangementer, som Peter stod for, blev til noget, fordi Peter samlede os omkring opgaverne.

Sådan oplevede jeg Peter Bo. Flemming Mølgaard skriver: Det er med stor sorg, at vi må tage afsked med Peter Bo. Han har betydet meget for mig og sikkert for mange andre.

Han var en af de første, som kontaktede mig og spurgte, om jeg ville med på spejderlejr, og selvom jeg ikke umiddelbart var interesseret, gav han ikke op. Han lyttede til mig og sagde, at spejderlejren bare lige var det sted, jeg havde brug for – hvor man kunne slippe al travlheden og nyde samværet med mange andre unge mennesker. Det blev også til nogle små projekter med burgerbar, hvor vi solgte en spejderburger

som et lille reklamestunt fra spejderne til årsmødet på Himmerlandsgården.

Burgeren var en stor succes, vi havde købt godt ind, og der var overskud den første aften. Peter Bos tiltag var, at det må vi lave om på, og så blev der købt sodavand og småkager, så alle de unge kunne hygge sig. Det var et par hårde dage, men med Peter Bos opbakning var det fantastisk, og alle kunne lide burgeren. Selvom det var hårdt arbejde, vidste man, at man blev værdsat …

På en af de spejderlejre, som jeg efterfølgende var med til, traf jeg min beslutning om at følge Jesus. Jeg lagde også mærke til, at ved min dåb i Aarhus Adventistkirke sad Peter Bo på rækkerne og fulgte med. Det var jeg utrolig glad for at se. Uden hans positive gå-påmod er det ikke til at vide, hvor jeg var i dag. Jeg er ikke i tvivl om, at han blev brugt af Gud til et stort arbejde.

Han er til stor inspiration, hvad angår sammenhold og lederskab – en personlighed, man sent vil glemme. Ære være Peter Bos minde.

Facebook mindeside Birgitte har anmodet om at få Peters Facebookside omdannet til mindeside.

Her vil du fortsat kunne skrive dine minder om Peter og læse andres historier. Og bidrage til en værdifuld arv til de efterladte!

[30]

BØRNELEJR Kør-selv-ferie i Norden Så lykkedes det endelig langt om længe at mødes igen. Børnelejrugen blev en fest med glade børn og voksne på Himmerlandsgården i uge 26. Vi var som altid ret heldige med vejret, og Bente sørgede for uovertruffen mad til alle sultne sjæle.

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: SABUS

I ÅR HAVDE vi jo hele to ”generationer“ af

Adventnyt nr. 4 august 2021

nye børn og voksne. Folk, som ikke har været med på børnelejr før, enten som førere eller som børn. Og alle bidrog med grin og smil, spørgsmål og undren, men mest af alt med masser af nye og sjove oplevelser at lægge i rygsækken med gode oplevelser.

Temaet for i år var: Kør-selv-ferie i de nordiske lande, og hver dag blev der sat lidt ekstra fokus på et land i Norden. Anne-May, som var taler, har åbenbart selv besøgt næsten alle de nordiske lande og havde historier om søsygesejladser på Færøerne og tiden efter gymnasiet på vores svenske søsterskole. Og så var lørdag naturligvis dedikeret til Danmark, da der var stor landskamp.

På lejren i år havde vi både besøg af banditten Sophus og af Muldvarpen Mulvad.

Begge karakterer er elsket af børnene. Sophus, som altid kommer en lille bitte smule galt afsted, fi k et væld af nye gode børnevenner, og vi håber, han vil tage med os på tur en anden gang igen. Muldvarpen Mulvad er nu hoppet ned i sit muldvarpehul igen, hvor han vist må hvile ud og forsøge at få nye gode ideer til næste års børnelejr?!

Ud over den traditionelle sportsdag, terræntur og fest, så havde vi denne gang besøg af natureksperterne Torben Rasmussen og Thomas Boilesen, som tilrettelagde en hel eftermiddag med nørderi i naturen, mad over bål med smag fra naturen, udkig efter forskellige dyr og konkurrencer med

[31]

Næste år håber vi at have plads til alle, som gerne vil med på lejren. Vi var velsignet ved ikke at mærke meget til Corona, men sundhedsplanen var parat, og vi måtte desværre begrænse antallet af deltagere en smule – men næste år kommer vi stærkt tilbage og håber endnu engang, at vi kan sprænge rammerne for en fed, fed børnelejr. Vel mødt og på gensyn. TAK til alle jer som bidrog til nordens fedeste Kør-selv-ferie!

SABUS ledertræning 29.-31. oktober 2021 Houens Odde Fælles og særskilte programmer for børne-, teen-, unge- og spejderledere Send gerne flere ledere fra jeres lokalforening!

Vi får besøg af David Hansen, som har fulgt SABUS det seneste år. Han guider os, i dialogen, hvor vi spørger: Hvad er vi som ledere dygtige til, som vi skal gøre mere af?

Hvad skal vi fokusere på i fremtiden, hvis vi skal lykkes med vores ambition om et voksende fællesskab?

Kom og få idéer og lær at se de muligheder og udfordringer, som I står med hjemme i jeres lokalforening.

Mere info og tilmelding på

DAGE på Himmerlandsgården med gode oplevelser inde og ude: andagter, inspiration, legetid, bållugt, kreaværksted og æblekage

20.-24. OKTOBER 2021 Vi følger gældende coronaanbefalinger på tidspunktet for lejren.

Meld jer gerne til i god tid.

Mere info og tilmelding på

sabus.dk

Adventnyt nr. 4 august 2021

kryb. Det er fedt at blive klogere på en sjov måde! Tak for det!

[32]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 4 august 2021

Lad

taknemmelighed blive en del af dit DNA TEKST

FORLEDEN FALDT JEG – på vej til fodterapeut – over

Walder Hartmann, redaktør for Seniorsiderne i Adventnyt.

en kantsten. Resultat: Hoftebrud, flækket øjenbryn og en temmelig forslået arm. Nu hjemme igen med fokus på genoptræning, hyppige besøg af plejepersonale og udsty ret med bl.a. et gangstativ – ”min prædikestol“ – masser af læsestof og omgivet af et væld af blomster. Åbenbart lige hvad jeg havde brug for! Jeg kan pludselig se, hvor meget jeg har at være taknemmelig for! Godt hjulpet på vej af Mikael Kamper, som opfordrer til at afslutte hver dag med et tilbageblik, hvor man noterer sig tre af dagens positive oplevelser.

Jeg har nu efterprøvet det, og jeg har fundet ud af, at det gør noget for mig.

Jeg mener, at jeg er blevet mere omgængelig, mindre kritisk og mere udholdende. Det er lige som blevet en del af min DNA.

Jeg er taknemmelig for: • At være borger i Danmark med et sundhedssystem, der fungerer, og frihed til at tænke, tro og udtrykke sig efter overbevisning.

Illustration: iStockphoto

• At være et menneske skabt i Guds billede og udrustet med ansvar for mine omgivelser – både fysisk, socialt og etisk.

• At tilhøre Adventistkirken i Danmark, hvor jeg siden min ungdom har lært Jesus Kristus at kende som frelser og talsmand, og i hvis rige der er højt til loftet og vidt til væggene.

• At tilhøre et netværk af venner, der bakker op, træder hjælpende til, hvor det er nødvendigt og muligt, og viser en så grænseløs tillid, at man glemmer aldersforskelle og generationskløfter.

• At tilhøre en familie, hvor den ene betyder alt for alle, og alle alt for den ene.

• At have en ægtefælle, der – gennem snart 62 år – tidligt og sent har vist og viser ømhed, omsorg og kærlighed i sine handlinger.

Dagens gode oplevelser så vidt: • Jeg har lige fået fjernet mit kateter • Jeg har fået lov at dele nogle tanker med jer • Om lidt kommer min fodterapeut, jeg nåede jo aldrig hen til hende.

Jeg er bare så taknemmelig!

[33]

Seniorsiderne

Seniorforeningen kalder alle venner: Fællesskabsweekend på SEVERIN 12.-14. november 2021 Nu har vi været snydt for fællesskab længe nok. Vi indbyder derfor til weekendstævne med god plads til alle. Vi mødes på kursuscenter Severin i Middelfart, et sted, som er kendt og elsket af mange seniorer. Severin er blevet udvidet, men du bør tilmelde dig i god tid, så vi kan reservere plads til alle.

PROGRAM

KONTAKT

Ankomst og indkvartering fredag før kl. 17.30

Elsebeth Jalving@gmail.com / tlf. 3062 7999

18.00

Middag med alskens godt fra Severins køkken

19.30

Vel mødt!

Alsang, inspirerende undervisning m.v.

SABBATSPROGRAM 8.30

Morgenmad

9.45

Dialogforum m. fokus på LOV OG NÅDE

11.00

Gudstjeneste m. inspirerende prædiken

12.30

Frokost

15.00

Festligt kagebord

16.30

Seniorforeningens generalforsamling

18.30

Festmiddag

20.00

Adventsstemning m.m.

SØNDAG 08.30

Morgenmad

10.00

Vi gør klar til afrejse

PRIS PR. DELTAGER

DAGSORDEN Formandens beretning Kassereren gennemgår regnskaberne Drøftelse af foreningens struktur Evt. vedtægtsjusteringer Visioner for det fremtidige virke

Eneværelse kr. 2.600, dobbeltværelse kr. 2.400 TILMELDING OG INDBETALING

KOMMENDE ARRANGEMENTER

senest 20. oktober via foreningens konto i

Sommerstævne afholdes på Severin

Danske Bank, reg.nr. 1551 konto 6902154

26.-31. juli 2022 for danske og norske seniorer.

Adventnyt nr. 4 august 2021

Udforsk gerne Middelfart før hjemrejsen

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Foreningen for Danske Adventistseniorer Lørdag den 13. november kl. 16.30 på Kursuscenter Severin, Middelfart

[34]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 4 august 2021

Håbets redningsvest!

I en artikel, jeg læste, stod der: ”Enhver person på denne jord befinder sig i én af tre situationer: 1. Midt i en svær situation 2. På vej ud af en svær situation 3. Ved at gøre sig klar til at gå ind i en svær situation.“ Det kan man så sætte sig ned og tænke lidt over. Er det virkelig sådan? Lever vi på den måde?

Her er nogle ord til eftertanke: 1. Læn dig op ad dine venner Prøv ikke at navigere gennem vanskeligheder alene. Selv Jesus i sin menneskelighed havde brug for sine venner og bad om støtte, da han kæmpede i Getsemane Have. Salomon har også nogle vise ord omkring dette i Prædikerens Bog 4,12: ”Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let.“ Sty rke dukker op, når man hjælpes ad.

Paulus formaner os: ”Vær med til at bære hinandens byrder“ (Gal 6,2)*.

2. Vær ærlig

TEKST Joan Kristensen er en aktiv pensionist med en lang karriere bag sig med bl.a. counselling. Hun er medlem af seniorforeningens bestyrelse.

AT DER ER mennesker, der lige nu er midt i en meget svær tid, er ganske vist. Det kan være i forhold til finanser, vanskeligheder i ægteskabet eller på jobbet. Stress og depression kan indhylle livet i mørke. Og det at miste én, man holdt meget af, kan føre til følelsen af ensomhed, tomhed og stor hjertesmerte.

Når den rolige og gode hverdagssejlads bliver forsty rret af en pludselig storm, kan problemernes bølger blive så store og kraftfulde, at man kan falde overbord mentalt. Da er det, at vi alle – hver og én – har brug for en redningsvest! Vi har brug for at holde fast i én eller anden form for hjælp og håb.

Når livet således bliver ulykkeligt og svært, så er det naturligt, at vi ønsker os en forandring så hurtig som muligt! Men det ønske får man ikke altid opfyldt, og det er svært at acceptere og forstå. Så hvordan kommer vi igennem svære tider?

Hvad kan fungere som redningsveste?

Du kan ikke få hjælp, hvis du ikke er ærlig. Gemmer du dig bag en maske af sty rke og ’jeg klarer det selv’, og det ikke er sandt, så bliver ondt bare værre både for dig selv og dem, der gerne vil støtte og hjælpe. Klarsyn gror frem, når man er ærlig overfor sig selv og overfor andre.

3. Det bliver bedre, lindring vil komme Ethvert uvejr løber til sidst tør for regn, siges der.

Og det er jo sandt nok. Men når de svære tider synes endeløse, og løsninger, der er gode nok, ikke er til at finde, så fristes man til at give op. Da gentager Esajas Guds ord til os: ”Når du går gennem fortvivlelsens dybe vande, er jeg med dig! Når modgangen skyller ind over dig, skal du ikke drukne i sorg. Når du går gennem prøvelsens ild, skal du ikke brænde op, for flammerne vil ikke skade dig. Jeg er Herren, din Frelser, Israels Hellige Gud“ (Es 43,2.3).

Og Jeremias minder os om dette: ”For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer

[35]

Seniorsiderne

FOTO: ISTOCKPHOTO

Adventnyt nr. 4 august 2021

om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb“ (Jer 29,11).

at det vil det blive, når vi alle flytter til Himlens land! (Se Åb 21,1-5).

4. Det bliver ikke bedre

5. Din sorg kan blive din styrke!

Men vent! Sagde du ikke lige, at det bliver bedre!

Jo, det sagde jeg, men realiteten er, at vi lever i en verden, hvor synd har undergravet Guds perfekte plan. Enhver af os kunne få en diagnose, hvor behandlingsmuligheder er begrænsede og helbredelse ikke sikker. Eller den, man elsker, bestemmer sig til at forlade forholdet eller ægteskabet. Og ulykker har sat en stopper for mangen en drøm om en strålende karriere eller bare et helt almindeligt liv.

Jesus var på det rene med dette for os. Han sagde: ”Der er en ty v, der kommer for at stjæle, dræbe og ødelægge.“ Det betyder, at vi bliver nødt til at forvente, at dette liv måske vil give os smerte og frustrationer. Så i stedet for at forvente, at alt vil være smukt og godt altid, må vi se i øjnene og acceptere, at livet aldrig vil blive helt perfekt på denne jord, og dernæst vokse i tillid til Guds løfte om,

Det er set igen og igen, at mennesker, som går igennem dybe tragedier og nederlag, med tiden fi nder nåde, inspiration og helt speciel sty rke til at vende deres situation til en mission. Som når en muskel bliver udfordret af tunge vægte, skabes der ny energi og vækst. Som dem, der har fundet vejen ud af en mørk skov, på samme måde ved de, som har været udsat for svære udfordringer, hvor vejen går. Som Gud har omsorg for os i vores håbløshed, sådan kan vi ende med at kunne kaste håbets redningsvest ud til andre, der befi nder sig i stormens øje, og det på en mere dyb og meningsfyldt måde, som siger: ”Jeg har været, hvor du er, og der er håb og hjælp forude!“.

* Alle bibelhenvisninger er fra Bibelen på hverdagsdansk

[36]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn“

Emilia

Felicitier

Vi var næsten ved fuld kapacitet

Felicitier Uwiragiye (populært kaldet Felista) blev

sabbatten den 22. maj, da Emilia

døbt og optaget i Viborg menighed sabbatten

Rytman Rasmussen gav sit liv

den 22. maj, efter at hendes åndelige vejleder

til Jesus og gik i dåbens vand.

Ingelis Jensen, der er med på billedet, havde

Emilia blev optaget i Vejlefjord

studeret de bibelske sandheder med hende. Det

menighed den efterfølgende

var en særlig glæde for Felista, at hendes mor,

sabbat, hvor hun har sin daglige

som selv var blevet døbt sabbatten før i Aarhus,

gang. Hun ønskede dog at blive

sang en speciel sang for hende på kinyarwanda

døbt hjemme i Lille Nørlund ho-

om glæden ved at følge Jesus. Vi ønsker hjertelig

vedsageligt omgivet af familien.

tillykke og Guds velsignelse.

Vi glæder os over hendes be-

Sven Hagen Jensen

slutning og ønsker Guds velsignelse i livet med Kristus.

Thomas Rasmussen

Samantha Samantha Ima Hermansen har været kristen hele sit liv, men blev kendt med sabbattens betydning og andre dele af Adventistkirkens lære. Hun ønskede at blive døbt med den bibelske dåb og blive medlem i Adventkirken i Horsens. Det skete 26 juni. Vi ønsker hende velkommen i vores fællesskab og beder om Guds ledelse over hendes og familiens liv.

Bjørn Ottesen

Adventnyt nr. 4 august 2021

Sara Fredag den 28. maj var der glæde og højtid i Ringsted menighed, idet Sara Laibjørn sagde ”ja“ til Jesus. Det, der gjorde dagen ekstra stor for Sara, var, at hun tog sin beslutning sidste år, men så kom coronaen og lukkede ned for vores kirker, men nu lykkedes det, og stort tillykke Sara og velkommen i adventistkirken og Guds velsignelse. Tak til Carl-David Andreasen, som har læst med Sara og været en stor hjælp i forberedelsen.

Roland Laibjørn

[37]

Sabbatten den 19. juni om eftermiddagen var familie og nære venner samlet i Vejlefjordkirken omkring William Svendsen de Langes dåb.

Den efterfølgende sabbat blev William optaget som medlem. Vi glæder os over Williams beslutning og ønsker ham glæde i troen på Jesus og i fællesskabet med menigheden.

Spomenka

Robert Svendsen

Sabbatten den 29. maj blev Spomenka Kristensen døbt i Adventistkirken i Herning og optaget i Holstebro menighed. Spomenka lyttede til evangeliske møder af en adventistprædikant på sit eget sprog serbo-kroatisk over nettet og blev vakt for sandheden. Hun søgte til Adventistkirken i Holstebro og har modtaget bibelstudier med et stærkt ønske om at blive medlem. Det var en stor glæde for hende og menigheden, da hun gik i dåbens vande på denne højtidssabbat. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Algencel En glad menighed bød Algencel Morales velkommen, da hun blev døbt i Adventistkirken i Holstebro den 26. juni og blev medlem af

Ida Sabbatten den 12. juni var der festgudstjeneste med dåb i Nærum. Ida Ny Frederiksen har længe ønsket at blive døbt, og nu var der endelig plads nok i kirken til familie, venner og menigheden. Ida fortalte kort om sit ønske om at følge Jesus og sang: ”Jeg vil gøre mit liv til en lovsang“ som vidnesbyrd.

Velkommen i Guds store familie.

Michael Bidstrup

Guds trofaste familie i Vestjylland. Mange af hendes egen familie fra Lemvig området var til stede og overværede dåbshøjtideligheden.

Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Adventnyt nr. 4 august 2021

William

[38]

”Lad de små børn komme til mig ...“

Arrangementer og annoncer

Joshua Alphonce

Del sabbattens velsigelser med andre

Joshua Alphonce Lorenzen er det nye medlem i familien Lorenzen, som består af Catherine, Mads og storebror Trevor. Sabbatten den 12. juni 2021 havde vi barnevelsignelse, hvor Aalborg menighed bad for Joshua og familien. Vi glæder os over at have familien Lorenzen i vores menighed.

Flemming Pedersen

De to nye, flotte magasiner ”Sabbat“ vil snart finde vej også til din menighed.

Magasinerne indbyder til at holde pause – uden dårlig samvittighed.

Runde fødselsdage September

Oktober

Vera Marie Petersen, Ishøj,

Margit Rechter Lorck, Holte,

90 år 28/9 Nis Jessen Petersen, Vejle, 85 år 10/9 Ritva Onerva Johansen, Aabybro, 80 år 6/9 Lilian Møller, Allinge, 80 år 19/9 Anette Harlund Sørensen, Kirke Hyllinge, 75 år 22/9 Orla Jepsen, Øster Assels, 75 år 25/9 Anita Marqvardt Dahl, Store Heddinge, 75 år 28/9 Adventnyt nr. 4 august 2021

Solveig Rudholm, Østervrå, 70 år 24/9

90 år 6/10 Edith Nielsen, Nakskov, 90 år 13/10 Ove Kipper, Nyborg, 80 år 6/10 Viggo Jørgensen, Daugård, 80 år 7/10 Elisabeth Bucka-Christensen, Borup, 80 år 25/10 John Alex Nielsen, Bagsværd, 75 år 10/10

Første magasin handler om at geare ned og prioritere sig selv og familien.

Andet magasin tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om hviledagen.

Læs magasinerne og del dem med naboer, venner og bekendte!

Flemming Pedersen, GB Fareham, 75 år 28/10 Keth Winny Madsen, Allerød, 70 år 9/10 Karen Margrethe Siermais, DE Lübeck, 70 år 20/10

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, telefon 4558 7752.

Pause er ren energi

Henning Laursen, Sorring, 70 år 30/10 Irene Broegaard, Skjern, 70 år 30/10

Udforsk også hjemmesiden sabbat.dk – og del dine sabbatsoplevelser under fanen #minhviledag

[39]

Arrangementer og annoncer

Book en offentlig mødeserie Overvejer I at invitere nabolaget til et arrangement i jeres kirke? Der ligger en vifte af korte

... og arbejdsdage på Himmerlandsgården er ikke det samme uden Peter...

Men vi holder alle af Himmerlandsgården, og den trænger til en god omgang kærlig pleje

mødeserier klar til at blive booket...

efter godt et års nedlukning.

Vi har et katalog over 13 forskellige temaer,

De første dage i efterårsferien,

fx om familierelationer, hvordan man læser

17.-20. OKTOBER

Bibelen, åndelighed, Jesus i Det Gamle Testamente, en personlig koncert, hvem Jesus var, intelligent design og meget mere.

Kataloget er sendt til alle præster, så planlæg i menigheden (bestyrelsen), hvilke udadvendte tilbud, I kunne tænke jer. Den enkelte menighed aftaler tid med foredragsholderen.

Vi håber, dette bliver en god ressource for menighederne.

mødes vi på Himmerlandsgården iført arbejdstøj og gå-på-mod. Der er opgaver for alle hænder, både af håndværksmæssig og husmoderlig art.

Ophold og forplejning er gratis.

Kom og føl glæden ved at løfte i flok.

Tilmelding til Kristinn Odinsson: kristinn.odinsson@adventist.dk / 4558 7773 Skal du på familielejr, så kom gerne

Bjørn Ottesen, leder for evangelisme

et par dage i forvejen og vær med!

Velkommen alle dage – eller blot de dage, du kan!

Creation Sabbath

Mission i

23 OCT

dagliglivet 18/30 dage i Aalborg fredag+lørdag 1.-2. oktober 2021 med Sam Leonor

Se mere og tilmeld dig på It’s not just any Sabbath creationsabbath.org

Adventnyt nr. 4 august 2021

Himmerlandsgården er ikke det samme uden dig...!

[40]

BOGANMELDELSE

Devolution

Tekst: Helge Hoff mann er forfatter og oversætter og har engageret sig i debatten mellem skabelse og evolution.

udløst af en forringelse af isbjørnens gener. Isbjørnen er derved kommet ind i en evolutionær ’blindgyde’ og vil ikke være i stand til senere at udvikle sig til andet og ‘mere’ end en isbjørn.

Evolutionslæren har gennem mange år været en kilde til anfægtelse for mange kristne og ligefrem har været årsag til, at mennesker faldt fra troen.

Derfor er det vigtigt at få den sandhed frem, at der rent videnskabeligt ikke er meget, der tyder på, at evolutionslæren er sand, men at kendsgerningerne derimod peger på, at der står en intelligent designer bag livets mangfoldighed.

Behe er blot én af det voksende antal forskere, der ud fra vores stærkt forøgede viden på det mikrobiologiske område konkluderer, at evolutionsteoriens mekanisme ikke er i stand til at forklare livet i al dets kompleksitet og mangfoldighed, men at det giver bedre mening at forestille sig en intelligent designer, der står bag de levende væsner. ”Intelligent Design“ eller bare ”ID“ er en samlebetegnelse for disse forskere. De fleste Intelligent Design-forskere holder sig strengt til det videnskabelige og sætter ikke navn på designeren, men der er intet videnskabeligt til hinder for at identificere ham med den kristne Gud Skaber.

Devolution Om hvordan den nyeste DNA-forskning udfordrer evolutionsteorien Af Professor Michael J. Behe Origo Forlag i samarbejde med ProRex Forlag Udsalgspris kr. 249,Henvendelse vedr. køb af bogen: Helge Hoff mann, kerstinoghelge@gmail.com

FOTO: ISTOCKPHOTO

Adventnyt nr. 4 august 2021

I BOGEN ”DEVOLUTION“ argumenterer professor Behe for, at den traditionelle evolutionæres mekanisme – tilfældige mutationer efterfulgt af naturlig udvælgelse – slet ikke er i stand til at drive en evolution ‘fra amøbe til menneske’, men at den tværtimod forhindrer en evolution, der overskrider artsgrænserne. Denne umiddelbart forbavsende påstand begrunder Behe således: Mutationer, der kan give en organisme en kortsigtet fordel i dens aktuelle omgivelser, men som skader dens tilpasningsmuligheder på længere sigt ved at reducere mængden af information/ specifitet i dens genom, er langt mere talrige end mutationer, der giver en organisme langsigtede fordele. Eftersom den naturlige udvælgelse er blind og ikke kan udvise nogen forudseenhed, vil de på lang sigt skadelige mutationer komme til at bestemme farten.

Behe eksemplificerer det blandt andet med isbjørnen, som efter alt at dømme har udviklet sig fra den brune bjørn og derved er blevet i stand til at overleve og formere sig i et arktisk miljø. Denne udvikling er imidlertid

Irene Solveig Højby sov stille ind på Søndervang den 10. juni ved middagstid. Hun blev 91 år gammel. Irene kom fra Korsør og tilhørte Slagelse menighed i mange år. Hendes ønske om at flytte menighed til Faxe blev længe udsat på grund af corona og lukket kirke, men hun blev optaget i Faxe sabbatten forinden.

Hendes helbred var skrøbeligt på det sidste, og hendes største ønske var, at intet måtte komme imellem hende og Jesus. Hun udtrykte ofte, hvor stor kærlighed Gud viste hende. I dette fandt hun fred.

Bisættelsen foregik fra Adventistkirken i Faxe den 21. juni, og hendes ønske var at ligge på Korsør kirkegård ved siden af sin mand, Bjarne.

Fred være med hendes minde!

Jan-Gunnar Wold

Oda Nielsen Oda Ulrikka Nielsen sov stille ind fredag den 30. april i sit hjem i Hornsyld.

Oda havde sine rødder blandt ’lørdagsfolket på heden’, hvor forældrene Johanne og Anders Markussen drev gården Engholm i Kølkær. Her blev hun født den 9. oktober 1924, men da familien senere slog sig ned i Korshøj ved Vejlefjord, blev hun tidligt en del af Vejlefjord-familien.

På Vejlefjord mødte hun Harald Nielsen, som hun giftede sig med i 1949 og siden fulgte fra sted til sted, hvor han virkede som præst eller lærer.

Da Oda og Harald vendte tilbage til Vejlefjordskolen i 1956, tilbød Oda en privat pasningsordning for skolens travle læreres og funktionærers børn.

Skolens senere børnehave og SFO-ordning, der holder til i Vejlefjordkirkens krypt, kan således spore deres begyndelse tilbage til Odas pasningsordning. Ét af hendes tidligere ’børn’ mindes, at ”der fandtes intet bedre end at tage Oda ved hånden og bevæge sig ind i den dybe, mørke skov.“

Oda blev alene i 2016 og efterlader sig nu parrets fire børn, Bente, Lise, Karin og Jesper samt en stor flok af børnebørn og oldebørn. Både de og deres venner har nydt godt af Odas gemytlige væsen, for hun gav af sig selv og forstod at give dem en værdifuld ballast på vej mod voksenlivet.

Oda blev bisat fra Vejlefjordkirken den 7. maj og venter nu ved Haralds side på, at Jesus ved sit komme også passerer kirkegården i Daugård for at føre mange med sig til Guds rige. Æret være Oda Nielsens minde.

Walder Hartmann

Anny Buhl Anny Buhl døde 10. maj, 96 år gammel.

Hun var født i Frederikssund 10. oktober 1925, men kom senere til Odder som husbesty rerinde hos Karl Buhl.

Karl havde mistet sin kone og sad tilbage med 2 børn. Anny havde selv børn.

De blev senere gift og fik sammen yderligere 4 børn.

Annys vej til adventtroen skete dels gennem mandens arbejdskammerat Jessen Hansen og familien Idorn, som drev et gartneri og mindre kursted – Det Hvide Hus i Odder. Her hjalp Anny til fra tid til anden med forskellige opgaver. Den 30. maj 1953 lod hun sig døbe, forrettet af pastor Hans Jørgen Schantz. Hun var medlem af Odder menighed helt frem til menighedens ophør. Derefter havde hun sit medlemskab i Horsens menighed.

Anny vil være husket for sit stille væsen. Sabbatsmorgen stod hun ved kirkedøren og bød velkommen, altid med et indbydende smil. Anny var også fast kollektoptager ved kirkens møder.

En særlig observation var Annys bibel. Det var lettere her at finde de vers og linjer, der ikke var understreget, og Bibelen fulgte hende også på plejehjemmet til det sidste åndedrag.

Trods mange svære ting i livet holdt Anny sig nær sin frelser, som gav hende sty rke og hjælp.

Bisættelsen stod familien selv for. Nu hviler hun fredfuldt til opstandelsens herlige øjeblik, den dag, da ”Kristus selv kommer ned fra himlen, og alle de døde, der har troet på ham, vil stå op af graven.“ Ære være Anny Buhls minde!

Robert Svendsen

Anna-Karine Jørgensen Den 26. maj 2021 sov Anna-Karine Jørgensen (f. Olsen) roligt ind i sit hjem i Daugård, med Viggo, hendes ægtefælle gennem 58 år, i hånden. Anna-Karine blev 81 år. For fem år siden blev et fald og en hofteoperation et vendepunkt, og hendes begyndende demens tog fart.

Anna-Karine blev født 3. maj 1940 på Harstad Sygehus i Nordnorge med bombardementet af byen som lydkulisse. Kort efter flyttede hendes forældre, Klara og Randulf Olsen, til Melbu, hvor hun voksede op med sine to yngre brødre, Odd-Henrik og Reidar. Anna-Karine blev døbt den 13. juli 1955 på Sommerfryd. Som 17-årig kom Anna-Karine til Vejlefjordskolen og gik to år i missionsklasserne. Der fi k Viggo et godt øje til den norske skønhed, og han charmede sig helt ind i hendes hjerte – og der blev han, til hun døde. ”Det er min kæreste“, sagde hun, helt til det sidste.

Der blev en del flytteri, efter de blev gift i 1963: Esbjerg, Vejlefjord, Roskilde, Vendsyssel, Færøerne for til sidst at ende ved Vejlefjord i 1985. Da de tre børn, Torsten, Asbjørn og Anne-May var små, var Anna-Karine hjemmegående, men ellers var det kontor og bogholderi, hun arbejdede med i Vestdansk Konferens, på Juelsminde Kuranstalt og Vejlefjordskolen.

Gæstfrihed, imødekommenhed og et stort smil var kendetegnende for hendes liv, og hendes stolthed over sine børn, svigerbørn og syv børnebørn kunne ikke skjules. Anna-Karines tro på Guds nåde var selvfølgelig, og vi glæder os til et snarligt gensyn. Anna-Karine blev begravet fra Vejlefjordkirken,

Adventnyt nr. 4 august 2021

Irene Solveig Højby

[41]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

[42]

”... og så skal vi altid være sammen med Herren ...“

Adventnyt nr. 4 august 2021

hvor hendes bror, Reidar Olsen, forrettede, og nu hviler hun på Daugård Kirkegård. Æret være min mors minde!

Anne-May Müller

Egon Gjelstrup Carlsen Egon Gjelstrup Carlsen tog sabbatten den 29. maj afsked med livet og dermed også med hustruen Solvej og sønnen Toni, der var hos ham ved hans sygeleje. Egon nåede en alder af 94 og havde i oktober fejret jernbryllup sammen med Solvej og den nærmeste familie.

Egon blev født den 2. oktober 1926 i Hedelund, Vendsyssel. Han var den yngste i en børneflok på 12, men mistede allerede som 4-årig sin mor. Efter moderens død overtog et par ældre søstre pasningen af hjemmet og gjorde det så godt, som kunne forventes af et par unge piger.

For Egon blev det til syv års skolegang, hvorefter han som 14-årig kom ud at tjene. På den baggrund kan det kun undre, at han udviklede sig til en driftig handelsmand.

Egon blev kendt i hele Vendsyssel og var en velkommen gæst, når han besøgte gårdmænd, industrivirksomheder og forretninger for at sælge børster, koste og rengøringsmidler.

I sin fritid blev der læst, sunget og deltaget i egnens koncertliv. Altid sammen med Solvej (f. Stahl), som han forelskede sig i på Vejlefjord og førte til Vendsyssel i 1950. Gennem alle årene var de stabile og generøse støtter i Østervrå menighed, for ”du skal behandle din næste på samme måde, som du selv ønsker at blive behandlet“, var Egons livsfi losofi.

På den baggrund kom både JAK bevægelsen, KLF Kirke & Medier samt flere lokale aktiviteter til at nyde godt af Egons lange og indflydelsesrige indsats.

Den 4. juni deltog en stor skare af familie, menighedsfæller og venner i

begravelsen, der foregik fra Østervrå Adventistkirke med efterfølgende jordfæstelse på Tårs kirkegård. Æret være Egon Gjelstrup Carlsens minde!

Walder Hartmann

Ernst Hilt Ernst Hilt fra Nykøbing F. menighed døde i sit hjem i Gentofte den 4. juli 2021. Han var født den 17. april i 1940 og blev således 81 år.

Ernst Hilt voksede op med fire søskende hos forældrene Esther og Jørgen Jensen i Toreby på Østlolland. Her lærte han landmandslivet at kende, idet hele familien var med på arbejdsholdet. Arbejdsomhed kendetegnede Ernst hele livet. Han blev gift med Lis Christensen, og de slog sig ned i Lågerup på Lolland, hvor de gennem mange år drev landbrug. I 1982 flyttede de fra gården, og Ernst fik arbejde som stenhugger i Nykøbing. Her viste Ernst både dygtigt håndværk og kunstneriske evner i mange krævende arbejder, han fi k betroet, bl.a. på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk og Nationalbanken i København.

I Nykøbing var Ernst Hilt gennem mange år menighedens forstander, et hverv, som samlede stor respekt om ham både gennem hans personlige egenskaber og hans kristne overbevisning.

For 7 år siden blev Ernst ramt af en hjerneblødning, som brat ramte et ellers så stærkt og aktivt liv. Nu var Ernst afhængig af familiens og hjælperes pleje, men hans ro og værdighed var i behold, og hans gudstro blev nu ikke mere udtrykt i ord, men i en afk laret og tillidsfuld ro. I mindet om hans tro sang vi ved afskeden: ”Jeg ved, at min genløser lever.“ Ernst overleves af Lis, sønnerne Kenneth og Glen og deres familier. Æret være Ernst Hilts minde.

Carl-David Andreasen

Peter Bo Bohsen Efter et langt, ubarmhjertigt og opslidende sygdomsforløb de sidste ni måneder kunne Peter Bo Bohsens hjerte ikke mere. Han døde den 8. juli, efter en infektion sidste oktober havde ødelagt dele af hans hjerte.

Peter blev født i 1970 og voksede op udenfor Randers med sin mor Kamma og søster Karin. Han var en omsorgsfuld storebror, der altid forsvarede lillesøster i skolegården på Århus Privatskole. Peter uddannede sig til tømrer, bygningskonstruktør og konduktør, og nåede endda et par år i Afrika med ansvar for skolebyggeri for ADRA, inden han i 2001 blev ansat som spejderchef for Adventistkirkens spejderkorps og fi k lov til at bære den røde fløjtesnor.

Her var Peter i sit rette element, hvor kreativiteten fi k lov til at blomstre på lejre, ture med oplevelser for børn og unge, og han havde en enestående evne til at involvere folk omkring sig og få dem til at føle sig værdifulde. Han var idémanden, der altid havde øje for den detalje, som løftede det gode til det eventy rlige, og man var altid begejstret for at være med i hans projekter.

Fra 2016 blev Peter spejderchef i den Transeuropæiske Division, hvor hans smittende begejstring for naturen og friluftslivet nåede ud til et langt større netværk. I over 20 år har Peter begejstret hundredvis af unge, og få andre har haft så stor indflydelse på kirkens arbejde for børn og unge som Peter.

Knap 400 tog afsked med ham ved en højtidelig friluftsbegravelse på Vejlefjordskolen. Peters hjerte hviler nu til opstandelsesmorgenen, mens han efterlader sig sin kone Birgitte og søn Liam, sin mor og tre søskende. Æret være Peter Bos minde.

Thomas Müller

[43]

Kollekt 4. september

Vejlefjordskolens elevfond

K ALENDER

Tekst: Holger Daugaard

16. august

VEJLEFJORDSKOLENS ELEVFOND BLIVER anvendt til at give tilskud til elevers

skolepenge. For de familier, der har en presset økonomi, kan et tilskud fra elevfonden netop være det, der skal til, for at gøre det muligt at sende deres børn og unge på Vejlefjord. Med faldende statstilskud har det været nødvendigt at hæve skolepengene i de seneste år. Derfor er der stadig større behov for at kunne hjælpe familier via elevfonden. Vi opfordrer derfor alle til at give en god gave ved den landsdækkende kollekt 4. september – det er i år netop på den dag, hvor alle tidligere Vejlefjord-elever fejrer jubilæum på skolen! Se omtale i SabbatOnline.

Du kan også hjælpe resten af året ved at indbetale et frivilligt beløb til skolens konto 9521-411-0002934 eller via Mobile Pay 40523, i begge tilfælde mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!

Adventnyt nr. 4 udkommer 30. august Deadline for materiale til Adventnyt nr. 5 4. september Jubilæumstræf på Vejlefjordskolen 24.-26. september Kommunikationsweekend: AFLYST 1.-2. oktober 18/30 weekend, Aalborg 17.-20. oktober Arbejdsdage på Himmerlandsgården

Kollekt 2. oktober

ADRA Danmarks katastrofefond Tekst: Jens Vesterager

En gang om året samler menighederne ind til Katastrofefonden.

Således også i år den 2. oktober.

Når menighederne hvert år samler ind til fordel for Katastrofefonden, bliver pengene til velsignelse for medmennesker, der eksempelvis mangler rent vand, mad, husly eller hjælp til at undgå smitte fra dødbringende vira.

Senest sendte ADRA Danmark penge af sted til Goma i det østlige DR Congo, hvor et vulkanudbrud har sendt tusinder på flugt fra deres hjem. Med midlerne kan vi hjælpe med mad, vand og støtte til sundhedscentre.

Katastrofefonden har også bidraget til forebyggelse og behandling af COVID-19 mange steder i verden gennem de sidste mange måneder.

ADRA Danmark siger tak til giverne og håber endnu engang på stor gavmildhed.

20.-24. oktober Familielejr på Himmerlandsgården 29.-31. oktober Bibelstævne, Himmerlandsgården 29.-31. oktober SABUS ledertræning, Houens Odde 1. november Deadline for materiale til Adventnyt nr. 6

Hold dig opdateret på adventist.dk/kalender og sabus.dk/aktiviteter

Adventnyt nr. 4 august 2021

Foto: iStockphoto

Bagsidek Ba Bag klumm klu umm m en au augus gus u t 2021

kærlige vidner PÅ ADVENTISTKIRKENS GENERALFORSAMLING i

juli blev vedtægterne diskuteret. Det var formuleringen af selve formålsparagraffen, der var under lup. Der var blevet fremsat et forslag, der skulle få paragraffen til at samstemme med kirkens internationale formålsparagraf.

Midt under drøftelsen var der en, der tog ordet og spurgte, hvor de kærlige vidner var blevet af.

Formålsparagraffen gør meget ud af at sige noget om, hvad det er for et budskab, der skal forkyndes.

Men i den internationale formulering er formålet også, at vi – som disciple af Jesus – skal være ”kærlige vidner“. De kærlige vidner var ikke kommet med i det danske forslag. Det er der en god forklaring på, men det er ikke mit ærinde her.

Det fik mig til at tænke over, om det kun var formålsparagraffen, de kærlige vidner var forsvundet fra. Det ville være katastrofalt. Jesus siger, at det er et tegn på de sidste tider, at ”kærligheden skal blive kold hos de fleste“. Derfor er det uhyre vigtigt, at der er nogen, der holder kærligheden i live.

TEKST: Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken i Danmark og præst i Vejlefjordkirken.

En god vending fra megen af den gamle adventistlitteratur handler om, at vi skal ”forkynde sandheden i kærlighed“.

Det nytter ikke noget at have det helt rigtige budskab – selv det evige evangelium – hvis det ikke er gennemsyret af kærlighed, og hvis det ikke gives i kærlighed.

Det ville være ærgerligt, hvis vi hos mennesker efterlod indtrykket: ”De, havde helt sikkert noget på hjerte, som de følte var meget alvorligt og vigtigt.

De gjorde uden tvivl en ihærdig indsats for at formidle det, de troede på, og for at overbevise andre om det. De var helt sikkert meget gudhengivne, men hvor var kærligheden i det hele?“ Må Helligånden fylde os med sin vigtigste frugt: Kærlighed!

Må det ikke være sådan, at man efter al vores møje og besvær spørger forgæves: ”Hvor var de kærlige vidner blevet af?“

ADRA·NYT Idékatalog til frivillige fundraisere Tak til jer, som år efter år trofast har samlet ind til Hjælpeaktion, og tak til jer, der for første gang kaster jer ud i at støtte Adventistkirkens årlige indsamling til fordel for ADRA Danmarks hjælpearbejde.

Uanset dit udgangspunkt, sætter vi i ADRA Danmark stor pris på dit ønske om at give af din tid og kreativitet, på din intention om at hjælpe andre i nød og på din støtte til dem, der kæmper for retfærdighed og ligeværd.

Din gavmildhed med tid og penge kan gøre, at mennesker får mulighed for at komme ud af fattigdom, kan få en ny tilværelse efter fx krig og kan genfinde den værdighed, vi alle er skabt med i Guds billede.

Dette idékatalog skal bidrage til at videreudvikle på Adventistkirkens indsamlinger til ADRA’s hjælpearbejde. Her er lidt for enhver smag og til forskellige aldersgrupper. Generelt lægger eksemplerne op til samarbejde venner imellem. At stå sammen om at hjælpe mennesker i nød er sjovere og mere motiverende end at kæmpe alene.

I kan sikkert selv tilføje endnu flere indsamlingsidéer.

Sammen kan I og vi fortsat være med til at gøre en forskel i fattige og udsatte menneskers liv. God fornøjelse og tak!

Med venlig hilsen

Jens Vesterager, generalsekretær i ADRA Danmark

ADVENTISTKIRKENS NØDHJÆLP 2021

Hjælpeaktion redder liv Midlerne fra Hjælpeaktion giver ADRA mulighed for at reagere hurtigt på akut opståede kriser i verden.

Læs mere på www.hjælpeaktion.dk og støt via Mobilepay 86080

familie tninge en flyg 080 6 8 Hjælp y a eP Mobil

hjælpeaktion.dk

FEJRING

AUKTION

Inviter til fødselsdag, eksamensfest, jubilæum eller andet, der er værd at fejre, og bed om donationer til Hjælpeaktion i stedet

En persons uønskede genstande kan blive en andens gevinst.

Arrangér en auktion over dine egne og venners brugte

for gaver.

ting samt over produkter doneret af det lokale erhvervsliv. Begivenheden kan både foregå online og ved fysisk fremmøde, evt. udendørs.

KØR ELLER LØB FOR ADRA Arrangér en sportsbegivenhed, og bed om deltagergebyr, eller lad deltagerne tegne

sponsorater, som støtter pr.

løbet/gået/cyklet kilometer.

Donér alle indtægter til

Hjælpeaktion.

STØTTEKONCERT Stem dine strenge eller tangenter, inddrag ligesindede musikalske venner, og invitér bekendte og familie til jeres koncert, evt. i en have. Tag entré, og giv publikum mulighed for at donere undervejs.

BOLIGUDLEJNING Måske ligger dit hus eller lejlighed tæt på havet, smuk natur eller

spændende turistattraktioner.

Lej boligen ud, mens du

selv er væk på weekendophold eller sommerferie.

SALG AF BRUGTE TING Sælg dit brugte tøj, legetøj, køkkenudstyr og andre funktionelle genstande fra din garage, fra bagsmækken af din bil eller fra en stand på et loppemarked.

FOREDRAGSAFTEN

Perfekt til en kvindegruppe

eller blot en samling gode

veninder. Lav en aftale med

en gavmild oplægsholder, og sælg billetter til en spændende og horisontudvidende caféaften i fx kirken.

Servér kaffe og kage undervejs, og donér indtægten.

KAGEBORD Hvis du elsker at bage, hvorfor så ikke samle andre med samme interesse for at arrangere salg af eksklusivt bagværk og kager.

Invitér nabolaget til at nyde ved at yde til fattige og udsatte i Syd.

BILVASK At rengøre andres biler indvendigt og udvendigt er en effektiv måde at indsamle penge på i dit eller i din kirkes nabolag.

Slå dig evt. sammen med andre frivillige, og etablér et vaskeområde på kirkens parkeringsplads. Fortæl om jeres service på Facebook, og læg sedler i postkasserne.

MADKURSER

Mad, mad, fantastisk mad! Afhold madkurser for mindre grupper. Der er stor efterspørgsel på vegetarisk inspiration. Tag gebyr for deltagelse, og del dine bedste opskrifter og køkkenfærdigheder med andre madglade.

HOLD FOTO- ELLER KUNSTUDSTILLING

Kender du dygtige fotografer,

tegnere og malere, eller er

du selv ferm med et kamera, en pensel eller en klump ler? Saml penge ind ved at åbne en udstilling med kunstværker. Tag entré, og hold auktion over værkerne.

GØR DET SELV-WORKSHOP Er du særligt ferm til at kreere eller bygge noget med dine hænder, kan du lære det videre til andre. Organiser en workshop, invitér venner eller naboer,

SPILLEAFTEN

og tag deltagergebyr.

folk skal spille mod hinanden individuelt.

Lån spil på biblioteket. At lægge kæmpepuslespil kan evt. også være en aktivitet.

Hav et par præmier klar, og sælg enkelt mad, snacks og drikkevarer i løbet af aftenen.

KARAOKE

Sælg billetter til en galla

karaoke-sangkonkurrence i din

kirke, på din skole, gymnasium

eller studiested. Inddel evt. kon kurrencen i genrer, så de syngende deltagere kan udfolde deres forskellige talenter. Hav præmier klar.

TEMA-MIDDAG En tema-middag kan give smil på læberne og tænde op under kreativiteten blandt venner og familiemedlemmer. Emnet kunne være en historisk periode, en fremmed

kultur eller en farve.

Gæsterne klæder sig ud,

og retterne understøtter

temaet. Gæsterne betaler

deltagergebyr.

LAV EN FILM Indspil en morsom, en alvorlig eller en tankevækkende film med et budskab, der kan få dine venner på de sociale medier til at støtte Hjælpeaktion. Opret en indsamling på https://dk.betternow.org, og indsæt linket i opslaget på den platform, hvor du vælger at vise filmen.

Mange elsker at være sammen med andre om kort- eller brætspil. Beslut dig for, om du vil inddele de entrébetalende gæster i hold, eller om

TALENTAFTEN Saml venner, studiekammerater, kirken eller hele dit kollegie til en aften, hvor alle kan udfolde deres forskellige talenter.

De tre mest overbevisende artister vinder

præmier, og publikum får sig

en underholdende aften sam tidig med, at alle har

bidraget til Hjælpeaktion

via billetprisen.

LOKALE BUTIKKER OG SUPERMARKEDER Lav en aftale med en eller flere lokale butikker og supermarkeder, om at du må samle ind ved deres butik, eller at de donerer en dags omsætning til Hjælpeaktion. Mulighederne er mange.

Tak til ADRA Australien for oplæg og illustrationer til denne udgivelse.

Hvordan gør din støtte en forskel?

ADRA Danmark sender de indsamlede midler derhen, hvor de gør størst nytte.

VIDSTE DU FX, AT: I Sydsudan går omkring 70 procent af piger i folkeskolealderen ikke i skole, og en tredjedel bliver mødre allerede som teenagere.

Din støtte kan fx hjælpe piger med at komme i skole og forebygge, at de bliver gravide i en alt for ung alder. En færdiggjort skoleuddannelse højner pigers livsmuligheder.

I Yemen lever omkring 3,3 millioner mennesker som flygtninge, hvoraf 2/3 er kvinder og børn. Flygtninge er særligt udsatte, og kvinder og børn er i stor risiko for at blive ofre for overgreb.

Din indsats i Hjælpeaktion kan fx blive brugt til at forebygge vold mod kvinder og børn i Yemen.

Krigen i Syrien har ødelagt over halvdelen af alle hospitaler og sundhedsklinikker. Mange skoler er bombet i stykker, og over 8 mio. mennesker har ikke adgang til rent drikkevand.

Din hjælp i Hjælpeaktion kan fx støtte op om istandsættelse af skoler, sundhedsklinikker og drikkevandsforsyninger i Syrien til gavn for landets hjemvendte flygtninge og internt fordrevne.

BESTIL GERNE HJÆLPEAKTIONS-FOLDEREN TIL UDDELING. Kontakt os på e-mail: info@adra.dk eller ring: 4558 7700.

SEND GERNE FOTOS FRA DIN/JERES EVENT til info@adra.dk, hvis vi må dele billedet på Facebook. På den måde kan vi sammen inspirere andre til at samle ind til Hjælpeaktion.

DET ER EN GOD IDÉ AT KONTAKTE DEN LOKALE AVIS og få dem til at skrive en artikel om dit arrangement. Det hjælper vi gerne med.

Bliv medlem på www.adra.dk/medlem Som medlem af ADRA Danmark er du med til at give udsatte mennesker i fattige lande et værdigt og bedre liv. Dit medlemskab er med til at sikre vores berettigelse som en stor dansk hjælpeorganisation. Et medlemskab koster 200 kr. årligt (under 18 år: 100 kr.).