Adventnyt 2020 nr. 6 december

Foto: Thomas Müller

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 6 · december 2020

Adventnyt nr. 6 december 2020

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David Henriksen, tlf. 2611 4026 (Spejder)

INDHOLD

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn)

03 Leder

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen)

08 Unionens sider

Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771

Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter, Mission og evangelisme)

Næstformand Lasse Bech, tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed)

Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

10 Slægtstavlen for Jesus Kristus

Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & kommunikation)

14 Immanuel – Gud med os

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084

Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Lisbeth Nielsen, tlf. 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, tlf. 2442 2275 (AHA)

04 Landet på kryds og tværs Der er plads til flere ved bordet i et menighedscenter 12 Jesus blandt syndere 16 Nadveren – symbol eller sakramente?

20 Ebenezer 125 år 22 ADRA Nyamat sætter sin lid til skolen Når verden lukker ned, må vi lukke

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

hjerterne op 24 Vejlefjordskolen Gymnasiet trives Volontør på Vejlefjord 26 SABUS Interview med Jonas Jalving og David Henriksen SABUS ledertræning 29 Seniorernes sider Paulus skrev også et juleevangelium Kan man måle fortabelse eller fuldkommenhed?

Forårstur til Holland 33 Lykønskninger 36 Mindeord 37 Arrangementer og annonce 39 Kollekt og kalender 40 Bagsideklummen: En bedre samtale

Forsidefoto: Benjamin Vesterager valgte at blive døbt i Øresund og blev dermed en af flere nye medlemmer af kirken.

Læs mere side 34-35.

Foto: Thomas Müller

i mørket

ET MEGET USÆDVANLIGT og historisk år 2020 nærmer sig sin afslutning. Den verdensomspændende coronapandemi har allerede nu sat sig uudslettelige spor, lige fra det storpolitiske og helt ned til den enkelte af os. Og med den mørke årstid vi nu er gået ind i, har vi endda oplevet en yderligere opblussen af pandemien og deraf følgende nye begrænsende indgreb i den personlige frihed.

dem. Regnbuen blev et symbol på håb – og det er den stadigvæk, som historien fra Italien viser. Og nu i denne tid, hvor dagene er mørke, og vi endnu ikke kan skimte afslutningen på coronapandemien, kan vi glæde os over at kunne mindes verdens Frelser, der kom til os i en anden mørk periode af jordens historie. Juletiden er mere end noget andet en tid, hvor håbet trives.

Der ville være god grund til pessimisme, hvis ikke det var, fordi vi har et håb og en urokkelig tro på, at den situation, verden står i, ikke varer ved.

Det er derfor naturligt, at vi i dette nummer af Adventnyt fokuserer på Jesus og hans komme til verden. Tre forskellige artikler beskriver betydningen af Jesu komme ud fra hvert sit udgangspunkt.

Den første artikel tager afsæt i Jesu slægtstavle og dens betydning for os. I den anden artikel følger vi Jesu forældre og Jesus selv i hans opvækst. Og i den tredje betragter vi et af Jesu navne – Immanuel – og hvad det fortæller os i dag.

Det bliver godt igen For nogle måneder siden opstod i Italien en idé, der hurtigt bredte sig til resten af Europa. Det er regnbuer, ofte tegnet af børn og ledsaget af teksten: ”Det bliver godt igen.“ Regnbuerne symboliserer, at vi vender tilbage til hverdagen på et tidspunkt – et positivt budskab til bekymrede børn og familier.

Da Gud første gang satte regnbuen på himlen, efter at Noa og hans familie var kommet ud af arken og stod dér – omgivet af ødelæggelse og håbløshed – var der god grund til at minde dem om, at Gud ikke havde glemt dem, stadigvæk var der og havde omsorg for

Jesus kom til os

Vi må aldrig glemme, at Jesu fødsel og offerdød er vores garanti for, at alt bliver godt igen – om ikke før, så når han kommer igen.

Der er lys for enden af tunnelen! Kristus er verdens lys, og det vil han blive ved at være til tidens ende.

Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

Oplag: 2.000 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 1 2021, udkommer 8. februar Deadline for materiale: 4. januar Nr. 2 2021, udkommer 29. marts Deadline for materiale: 22. februar

LEDER · Adventnyt nr. 6 december 2020

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

[03]

Lys

[04]

Landet på kryds & tværs

IMPACT i Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Randorf Jensen

IMPACT DANMARK HOLDT stævne for unge i Viborg området

17.-24. juli. Omkring 40 unge stævnedeltagere boede i Vranumhytten 8 km syd for Viborg, hvor de samledes om åndelige møder, workshops, missionsarbejde og socialt samvær.

Hovedtaler var Alexander Rose Jensen. I weekenden var menigheden og interesserede inviteret med til sabbatsmøder og sommerfest søndag aften. Til gudstjenesten var der ligeledes en del gæster fra andre menigheder, og til festen kom der 56 fra Viborg, heriblandt mange nydanskere, som har kontakt med kirken. Mandag og tirsdag eftermiddag stod i missionsarbejdets tegn. Billederne er fra gågaden i Viborg, hvor der blev uddelt smagsprøver af plantebaseret kost og bortgivet bøger. En lille gruppe sang kristne sange for de forbipasserende. Andre stævnedeltagere var ude at ordne haver, gøre rent og hjælpe med danskundervisning, bibelstudium og personlig rådgivning.

Missionsarbejde er en mangfoldig størrelse, og deltager-

Bliv lidt længere i Faxe

ne prøvede at møde de behov, som var nærliggende i Viborg.

Onsdag aften holdt gruppen en offentlig koncert i Borgvold Parken ved Viborg søerne. Vi fra Viborg menighed var glade for dette besøg, som har bragt os i kontakt med endnu flere mennesker. Vi er sikre på, at de unge har fået en god og positiv oplevelse, som de kan bruge i deres planer fremover.

Tekst og foto: Jan-Gunnar Wold

HVORDAN OPMUNTRER VI menighedens medlemmer og be-

Adventnyt nr. 6 december 2020

søgende til at blive lidt længere i kirken efter gudstjenesten?

Det spurgte vi os selv om i Faxe. Tanken udvidede sig til også at indeholde en forfriskning. Det medførte, at vi indkøbte nogle små borde fra IKEA, brugte overflødige kirkestole og omdannede forhallen til et sted, hvor vi kan komme hinanden ved efter gudstjenesten.

Tidligere gik mange flere hver til sit, lige efter mødet var færdigt, men nu er der mange, der stopper op, får en kiks eller et glas saft og udveksler nogle ord med hinanden. Dette har også stor betydning for de gæster, der kommer i kirken.

Mange kirker har en lille forfriskning i forhallen, og selv om vi i Faxe mange gange også har haft servering efter mødet, så er det nye nu, at vi på en bedre måde har skabt rammer, som indbyder til at sidde ned og få en snak med hinanden, inden vi går hjem.

Initiativet er blevet så populært, at vi tænker, det er kommet for at blive, og dermed sty rkes den sociale sammenhængskraft i menigheden.

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

ONSDAG AFTEN DEN 23. september begyndte en ny offentlig serie på Viborg Bibliotek med Kasper Carstensen. Det er en serie på fem sundhedsforedrag, som begyndte med et 2½ times foredrag med maddemonstration i plantebaseret kost med opskrifter og smagsprøver.

På grund af coronasituationen måtte deltagerantallet begrænses, så de nødvendige forholdsregler kunne overholdes. Kasper har en rig erfaring med sin uddannelsesbaggrund som faglært kok og elitetræner i sty rketræning og almen fysisk træning. Han har specialiseret sig i at afhjælpe livsstilssygdomme gennem livsstilsændringer, heriblandt kost, motion og daglige vaner. Kasper har ligeledes været ansat af Dansk Idrætsforbund (DIF) si-

den 2009 som foredragsholder og har arbejdet i udlandet som køkkenchef på to sundhedscentre og TV-stationen Amazing Discoveries i Canada. Der var en god stemning blandt deltagerne og mange ivrige spørgsmål.

Aftenen bød på forskellige former for smørepålæg, postej og en sponge kage med pærecreme. Mon ikke alle gik godt mætte fra bordene.

Kasper hjælper for tiden til i Aarhus og Viborg, hvor han lærer menighedsarbejde at kende på nærmere hold. Han vil senere holde en lignende serie i Aarhus. I sine foredrag kommer Kasper indenom Daniel og hans venners erfaring i Babylon, og i Viborg vil vi følge op med studier i Daniels Bog og senere Johannes’ Åbenbaring.

Festlig høstgudstjeneste på Vejlefjord Tekst og foto: Holger Daugaard

DET VAR EN festlig og mindeværdig

høstgudstjeneste, der blev afholdt i Vejlefjordkirken den 3. oktober.

Oppe foran havde Vibe Capion og Lis Schousboe haft travlt med at anrette de mange høstgaver, som menighedens medlemmer traditionelt kommer med til lejligheden. Til de fine salmer, der blev sunget, var der akkompagnement af nogle af skolens dygtige strygere, og lovsangen, ledet af en gruppe af unge, genlød smukt i kirkens store rum. I sin prædiken reflekterede Lasse Bech over de to brødre Jakob og Esau –

den ene snu og beregnende og parat til at snyde, og den anden spontan og måske lidt for godtroende. ”At nyde og at snyde“ var prædikenens overskrift, og vi lærte alle noget om de to brødre og os selv.

Efter gudstjenesten blev de mange høstgaver pakket ned og afleveret til kvindecentret i Vejle sammen med dagens kollekt. Det er en tradition, som menigheden har haft i nogle år, og gaverne vækker altid stor glæde.

Adventnyt nr. 6 december 2020

Sundhedsserie i Viborg med Kasper Carstensen

[05]

Landet på kryds & tværs

[06]

Landet på kryds & tværs

Webkirke til glæde for mange Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: webkirke

VI HAR I webkirke fået en god del feedback fra seere undervejs, og de fleste kommentarer er meget opmuntrende og viser, at webkirke engagerer mange, både som seere og som deltagere i produktionen. Her er et lille udpluk af de mails, vi har fået:

”Hvilken glædelig nyhed, at webkirken fortsætter, det håbede jeg på ville ske. Det har været en rigtig god oplevelse at kunne deltage i bibelstudie og gudstjeneste hver sabbat. Stor tak til alle jer, som har bidraget med indslag. Må Gud velsigne det fortsatte arbejde.“ ”Tak for endnu en sabbatskole. Og hvor var det fint med blomsterne i dag.

Her fra byen skrev en veninde, jeg har, som kommer hos Frelsens Hær: ‘Sikke et fint bibelstudie’. De deltager stort

set hver uge ... så det rækker ud over vores egen kirke ... “ ”Jeg vil gerne tilkendegive min glæde over jeres program lørdag formiddag. Jeg har lyttet til det hver sabbat under coronakrisen og har lavet mit eget lille alterbord – læs sofabord – med lys og blomster samt min bibel, så jeg kunne følge med i debatten. Min søster, som er ramt af en hjerneblødning og lammet i højre side, har i de sidste 3 år ikke været i stand til at komme i kirke Hun nyder nu også programmet om sabbatten, så hun håber meget på, at I fortsætter med at sende.

Mvh og tak for jeres indsats.“ ”Med venlig hilsen – og ønsket om god fortsættelse på webkirken – og samtidig en TAK til alle medvirkende, talere såvel som sangere og teknikere!“

”Tak for alt jeres arbejde med webkirke! Udover det, at vi har været utrolig glade for det i nedlukningsperioden, har vi venner, som følger rundbordssamtalerne stadigvæk – og er utrolig glade for dem.“ ”Jeg har længe tænkt, at jeg ville skrive til jer og takke for det arbejde, I gør med bibelstudiet i webkirke. Det er fantastisk at kunne sidde hjemme og føle, man er ‘med’. Jeg har ikke været i kirken i lang tid, men glæder mig over stadig at føle fællesskabet. Tusind tak!“

webkirke.dk

En dejlig sabbat Tekst: Christine Vetne / Foto: Lisbeth Nielsen

Adventnyt nr. 6 december 2020

SABBATTEN 10. OKTOBER var en speciel sabbat i Sønderborg Adventistkirke. Vi havde besøg af Lisbeth Nielsen, som holdt en dejlig tale over Andet Korintherbrev 4, hvor hun mindede os om, at Gud ønsker at bruge skrøbelige mennesker i sit værk. Børnene fik dette illustreret i børnefortællingen, da hun viste os en sønderslået krukke, som kunne bruges til at opbevare Guds værdifulde skat. Vi er som en hær af krøblinge, sagde Lisbeth, og viste os en bog, hun havde med. Talen rørte ved hjerterne og gav menigheden trøst og mod. ”Derfor bliver vi

ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed“ (v. 1).

Om eftermiddagen gik vi en lang fin tur sammen og hyggede os i det sønderjyske landskab. Vi kastede sten i vandet, og Seth Joseph (dagens yngste deltager) var nok den, der klarede

det allerbedst. Der blev skrevet ”Jesus elsker“ på stranden, og så afsluttede turen med en kort andagt og sang, ”Side by side we stand“, i kreds på parkeringspladsen (med god Corona-afstand imellem os). Vi takker Gud for en dejlig sabbat.

[07]

Landet på kryds & tværs

Tekst: Bjørn Ottesen / Grafik: Line Neesgaard

UNDER TITLEN ”SUNDE og kærlige relationer“ inviterede Adventkirken befolkningen i Horsens til tre interessante aftener og en familiegudstjeneste.

Anne-May Müller stod for nogle meget interessante oplæg. De fleste lever i en familie, og selv om familier antager mange former, så er emner som kommunikation, hvordan vi formidler kærlighed, hvordan vi forebygger og løser konflikter og vores værdier, meget relevante at samtale om. Anne-May præsenterede god kundskab og gjorde det hele meget levende og relevant gennem mange anekdoter fra sin egen familie og andet.

I dagene inden præsentationerne

skulle begynde (24. september), steg smittetallene for Covid-19 dramatisk i Horsens. Alt reklamemateriale var allerede betalt og sendt ud, så vi besluttede os for at gennemføre, dog med alle forsigtighedshensyn taget i brug.

Menighedens egne medlemmer kom og fi k meget med sig hjem. Det samme gjorde omkring 10 gæster, som vovede sig ud i en coronatid til et nyt og måske fremmed sted. Hyggeligt at møde nye mennesker i vores kirke. ”Sunde og kærlige relationer“ er en af en række miniserier, som tilbydes alle menigheder i Danmark. Man kan invitere en taler, som kommer med en

Madvenner – unge adventister vinder nye venner Tekst: Flemming Pedersen / Foto: Linea Christiansen

DER ER IKKE noget, der kan bringe folk

sammen, som lækker mad. For andet år i træk har de unge i Aalborg menighed besluttet at invitere venner og studiekammerater til at lave sund mad sammen og hygge med at spise sammen bagefter. Ikke mindst på grund af bekymringer for klimaet er der mange unge, som ønsker at leve mere plantebaseret. Derfor har vi mødt mange nye venner igennem projektet Madvenner.

I flere år har Aalborg meninghed inviteret unge på et billigt, varmt og vegetarisk måltid hver onsdag aften. ”Onsdagscaféen“ har været mødested for mange unge studerende. Ideen bag ”Madvenner“ er at tage Onsdags-

cafeéen ud i byen et mere offentligt sted og tiltrække unge fra byen og blive venner med dem. Så nu har vi Madvenner hver anden onsdag – hvor vi laver mad sammen i et skolekøkken og spiser sammen bagefter. De øvrige onsdage er der så Onsdagscafé i kirkens Café.

Sidste efterår mødte vi 20 nye venner, som ikke plejer at komme i vores kirke, vi håber meget på at se lige så mange dette efterår. Når vi får nye venner, møder vi også nye mennesker, vi kan invitere til menighedens andre tilbud. Bed for vores projekt, at vi må lykkes med at sprede de gode nyheder om Jesus til endnu flere i Aalborg.

færdig pakke på 4 programmer. Læs mere om denne missionsressource på side 37 her i bladet. Måske er det noget for jeres menighed?

Adventnyt nr. 6 december 2020

Sunde og kærlige relationer

[08]

Unionens sider

Der er plads til flere ved bordet i et

menighedscenter ADVENTISTKIRKEN HAR 41 menigheder rundt

iStockphoto.com

omkring i Danmark. Mange af dem minder meget om hinanden – den største forskel er antallet af medlemmer. Enkelte menigheder har eksperimenteret med andre former for gudstjenestefællesskaber, men de allerfleste kører efter samme skabelon.

I strategioplægget, som bliver fremlagt til debat ved generalforsamlingen i 2021, kommer besty relsen med forslag til to nye ty per fællesskaber, der skal supplere det, vi kender i dag. Det ene kalder vi ”vækstgrupper“, og det andet kalder vi ”menighedscentre“. I denne artikel vil jeg fortælle om ”menighedscentre“.

Folkehuset Absalon

Adventnyt nr. 6 december 2020

For at forstå, hvad jeg mener her, skal du med mig på tur til Vesterbro i København. På Søndre Boulevard finder vi Absalon Kirke, som for nogle år siden blev solgt og i dag er omdannet til et folkehus.

Her samles lokalsamfundet, her er der fællesskab, her finder du et støttenetværk, og her spredes der glæde. Visionen er at lokke lokalsamfundet væk fra tv-skærmen og ned i Folkehuset for at møde virkelige mennesker.

Ejeren forsøger at gøre Folkehuset til en udvidet stue fyldt med venner, bordtennis, musik, mad og drikke. Udgangspunktet er, at det er de sociale relationer, som gør livet meningsfyldt. Folkehuset Absalon skaber rammerne, hvor disse relationer kan opstå og sty rkes.

Jeg var meget nysgerrig efter at høre, hvordan de var lykkedes med projektet. Jeg havde forventet at blive præsenteret for en genial strategi, men

jeg blev skuffet. Det hele var forbavsende simpelt!

Folk ”lokkes“ til med perleplader, backgammon, bordtennis, mad, drikke og i weekenderne musik.

Skuffelsen blev dog hurtigt vendt til begejstring, for hvis det er så enkelt, så må det kunne kopieres mange andre steder.

Et af de store trækplastre er fællesspisning hver aften. Syv dage om ugen kl. 18.00 kan du spise et måltid mad for 50 kr. Der er kapacitet til 250 personer, og det er klogt at købe en madbillet på forhånd. Der bliver ALTID udsolgt, og HVER aften må de afvise folk, som har satset på en billet i døren. Tænk sig, at de må afvise folk til fællesspisning, fordi der er fyldt!

Konceptet ved fællesspisningen er at sætte folk omkring borde med plads til otte, hvor man ikke kender hinanden. Maden må man hjælpe hinanden med at hente og servere. Bagtanken er, at man på den måde bliver nødt til at komme i kontakt med nogen, man ikke normalt snakker med. En anden sjov detalje er, at du ikke finder nogen skilte, der viser vej til toilettet. Her er du tvunget til at spørge nogen og dermed indlede en samtale med en fremmed.

Om formiddagen og eftermiddagen er folkehuset åbent for spil og hygge. Lige når man kommer ind, er der to store bordtennisborde (som altid er i brug), og ellers i resten af det, som var skibet i den tidligere kirke, er der opstillet borde. I koret er der en scene, og i apsis et lille køkken med mulighed for at købe varme drikke og kager. Hele eftermiddagen ligger der spil på bordene, og du kan spille ludo, backgammon eller andre brætspil både med venner og andre, som endnu ikke er dine venner.

Om eftermiddagen er der mange andre kreative ting som tegning og maling, gymnastik og babyrytmik, men mange kommer også bare for at hænge ud. Det er mødregrupper, studerende og seniorer, der kommer ind for at snakke og købe en kop varmt at drikke.

Efter fællesspisningen om aftenen er der forskellige ting på programmet. Hver søndag er der bordtennisturnering, mandag er det perleplader – nej, det er ikke for sjov. Gode gammeldags plasticperler, du sætter på en plade og laver mønstre eller billeder med og til sidst stryger for at smelte dem sammen. Folk kommer, og de elsker det. Tirsdag aften er det brætspilaften med turnering. Onsdag er quizaften, og torsdag er fast bankoaften.

Jeg var på besøg sammen med resten af kirkens ledelse, og vi var meget forbløffet over aktivitetsniveauet og især ty pen af aktiviteter. Vi kom sidst på formiddagen og fi k en times rundvisning, hvorefter vi blev budt på en grøntsagssuppe til frokost sammen med de mange andre, som var kommet ind for at tilbringe formiddagen i hyggelige omgivelser og få en billig frokost.

Menighedscentre?

Tænk, hvis det kunne være et menighedscenter hos os! Det er naturligvis ikke alle vores menigheder, der skal omdannes til menighedscentre, men forestil dig, at vores kirke i en af storbyerne kunne omdannes til et aktivitetshus, hvor man ikke alene kunne lægge perler og spille backgammon, men også kunne inspireres på det åndelige plan med relevante kirkeprogrammer og en gudstjeneste om sabbatten, der rakte ud til lokalområdet på en relevant måde. Jeg er helt overbevist om, at det kan lykkes.

Jeg tror på ideen om et menighedscenter, der rækker ud til lokalområdet og skaber rammerne for, at relationer kan opstå og

Det kristne fællesskab har endnu mere at byde på end blot at være et folkehus med sociale aktiviteter.

Nu kan du måske blive helt overvældet, hvis vi skal stable så stort et program på benene hver aften i vores kirke, men det må jo

Mennesker søger meningsfulde relationer.

Mennesker søger netværk, hvor man kan

Det var tydeligt for os, at folk slappede af og følte sig naturligt hjemme. Ambitionen om at gøre Folkehuset til en udvidet stue for lokalsamfundet, er virkelig lykkedes godt.

Har du lyst til selv at opleve stemningen, og skulle du forvilde dig til København engang, så er der endda vegetarisk mad på menuen mandag og onsdag.

Foto: absaloncph.dk

få lov til at være en del af et fællesskab.

Når de har lært os at kende, og vi har opbygget tillid, dannes der respekt, og når det er til stede, kan man tale sammen på et dybere plan end blot om vejret. I disse situationer opstår spørgsmålene om livet helt naturligt, og vi får en anledning til at høre om andres livsopfattelser og kan udfordre dem med vores verdensbillede. Alle succeshistorier jeg kender til fra menighedsvækst fra den vestlige verden, centrerer sig omkring relationer og mad.

Tænk sig, hvis din kirke husede et sådan menighedscenter. Hvad skal der til, for at denne idé kan slå rod og danne en lille spire?

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Adventnyt nr. 6 december 2020

dannes.

starte et sted og så vokse derfra. Det starter med, at idéen bliver sået, og at nogen fanger den. Så kan det være, du og et par venner bliver inspireret til at spille backgammon i kirken den første mandag aften i hver måned, og I sørger for at tænde lys i hele kirken, lader døren stå åben med et skilt på vejen og måske sætter en annonce på Facebook eller i lokalavisen om, at alle er velkommen til spilleaften.

Så kan det udvides med et måltid. Med tiden kan det være, at der er flere fra menigheden, som ser lys i idéen, og så kan I have fællesspisning og spilleaften to gange om måneden. Og sådan vokser ideen som ringe i vandet, og inden længe har I måske en juicebar i menighedscenteret.

[09]

Unionens sider

[10] Adventnyt nr. 6 december 2020

Slægtstavlen for

Jesus Kristus MATTHÆUSEVANGELIET BESKRIVER JESUS i lyset af Israels historie. Det er i dette evan-

gelium, vi finder en slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn og Abrahams søn (Matt 1,1). Når vi dykker ned i denne slægtsbog, så går det hurtigt op for os, at den ikke handler om slægtsforskning, som vi forstår det i dag. Når jeg f.eks. ser på min slægtstavle på min fars eller mors side, så ved jeg godt, at meningen med den er at give mig nogle oplysninger om mine slægtninge. Jeg kan måske bruge den til at se, hvor i verden mine slægtninge har været. Jeg kan også bruge den til at se, hvad deres tro var, eller hvornår de blev født, eller hvor de blev født. En sådan slægtstavle hjælper mig altså til at få nogle historiske oplysninger om mine slægtninge. Men Matthæusevangeliet skaber en slægtstavle for Jesus på en litterær og teologisk måde for at fortælle menneskene i slutningen af det 1. århundrede1, at Jesus er Messias eller Kristus.

TEKST

Meningen med slægtstavlen

Eduardo Folster Eli er præst i Vejle Adventistkirke.

Han har studeret teologi, Det Gamle Testamente, klassisk hebraisk og religionsvidenskab.

Eduardo har en stor forkærlighed for at bygge en tryg bro mellem den bibelske og den nuværende verden.

Meningen med denne slægtstavle er at vise menneskene, hvad det vil sige, at Jesus er Messias.

Matthæusevangeliet vælger at skabe tre forløb eller grupper af slægtled i denne slægtstavle for Jesus.

I Matt 1,17 står der, at der er 14 slægtled i iStockphoto.com

[11]

hver gruppe af slægtled.2 Slægtstavlen for Jesus organiseres altså i tre grupper på hver to gange syv: 7+7=14 + 7+7=14 + 7+7=14 = Jesus.

Jubelår, sabbatshvile og befrielse Men det er vigtigt at nævne noget om jubelår for at forstå meningen med denne slægtstavle i Matt hæusevangeliet. Jubelår var hvert 50. år i den jødiske kalender: ”Så skal du tælle syv sabbatår frem, syv gange syv år; de syv sabbatår bliver i alt niogfy rre år“ (3 Mos 25,8). Det vil sige, at når dette skete syv gange, skulle der holdes jubelår i det 50. år. I det 49. år skulle de lade hornet lyde overalt i deres land på forsoningsdagen for at meddele mennesker, at jubelåret ville være det kommende år (3 Mos 25,9). Og jubelår betød frigivelse. Derfor skulle slaver gives fri og jorden ligge brak (3 Mos 25,10-55).

Når vi ser på Jesu slægt i Matthæusevangeliet, så ser vi, at der er seks grupper af syv (7+7+7+7+7+7= 42). Og så præsenterer dette evangelium Jesus som den, der begynder den syvende gruppe af syv (7+7+7+7+7+7+Jesus 7= 49).

Matthæusevangeliet organiserer altså denne slægtstavle for at vise, at Jesus åbner vejen til det 49. år, hvor hornet skulle lyde overalt for at meddele frigivelse. Derfor begynder den syvende gruppe med Jesus. Jesus begynder det 49. år og meddeler friheden. Jesus er indgangen til vores jubelår! Jesus åbner muligheden sådan, at vi bliver fri af al slags lidelse og trældom. Vi finder altså et jubelår og en sabbatshvile i Jesus.

Vores forfærdelige, menneskelige historie finder frigivelse i Jesus.

Jesus tilføjer flere til dem, der allerede er samlet

Et fredeligt og mangfoldigt fællesskab Der er så mange forskellige politiske og religiøse splittelser i vores tid. Men denne Jesu slægtstavle kan også hjælpe os med, hvordan vi skal udleve den identitet, vi har fået med Jesus Kristus. Jeg mener, at Jesu slægt også hjælper os til at forstå vores liv som en menighed.

Matthæusevangeliet blev skrevet til en bestemt synagoge, der begyndte at få flere ikke-jøder, der ønskede at følge Jesus sammen med jøderne. Det var naturligvis en udfordring.

Men det var meningen, at disse mennesker i denne synagoge skulle se sig selv som en del af Jesu familie på trods af den markante mangfoldighed, de begyndte at opleve. De oplevede Jesus som den, der føjede flere til dem, der allerede var der.

Det var meningen, at de skulle leve i et fredeligt fællesskab på trods af deres mangfoldighed. Paulus kalder det for et mysterium (Ef 3,6). Matt hæusevangeliet beskriver det igennem Jesu slægtstavle (Matt 1,1-17). Jeg bliver altid forundret, når jeg tænker på det. Derfor takker jeg med ydmyghed for den mulighed og mangfoldighed, der findes i Kristus.

Jeg håber, du også kan se dig selv i denne slægtstavle, for det også er meningen med den. Jeg håber, når du læser den igen i den kommende juletid, at du må høre et ”velkommen til Jesu familie, hvem du end er“. Jesus lod hornet lyde. Det er jubelår. Vi blev sat fri. Vi er blevet føjet til Guds folk. Vi lever i et fredeligt og mangfoldigt fællesskab på grund af Jesus! Dette budskab har vi brug for – i en juletid!

1 Matthæusevangeliet blev skrevet omkring året 85 e.v.t.

1 Der er faktisk 13 slægtled i to grupper (d. 1. og d. 3.). Men igen: Matthæusevangeliet laver ikke en præcis slægtsforskning eller en slægtsbog fra et moderne perspektiv. Vi skal ikke tænke på en præcis statistik her.

Dette evangelium giver en teologisk betydning til Jesu slægt.

Adventnyt nr. 6 december 2020

Denne slægtstavle er også en ganske god indledning til dette evangelie. Vi finder både israelitter og ikke-israelitter i Jesu slægt. Dette er en fantastisk indledning til den, der føjer flere ikke-jøder til Israels folk, der allerede er samlet (Es 56,8; 9,1; Matt 4,15-16; Rom 11,17-18 osv.). Det kommer ikke an på, hvem du er, eller hvor du kommer fra. Det kommer an på din åbenhed for at tage imod Jesus som Messias i dit liv, sådan at du bliver føjet til hans folk og hans mangfoldige familie.

Jesu slægts vigtigste budskab er: der er håb for dig. Du finder det håb i Jesus, der er dit jubelår, befrielse og indgang til Guds folk. Det kan være, at du nogle gange tror, at du har begået alt for mange fejl. Det kan også være, at du på et tids-

punkt i dit liv har tænkt på eller gjort noget, som du ikke er særlig stolt af. Men prøv at se på Jesu slægt. Jesus skammede sig ikke, fordi hans slægtled var ganske komplicerede i forhold til vores menneskelige fordomme. Når du tager imod Jesus i dit liv, så bliver du en del af Jesu slægt. Du bliver føjet til Israels folk. Du bliver en del af Jesu familie. Og Jesus skammer sig heller ikke over dig, når dit navn står i hans slægt. Du skal heller ikke skamme dig over dig selv, når du har taget imod ham som Messias i dit liv.

[12] Adventnyt nr. 6 december 2020

Der blev tisket og hvisket. I krogene, ja, hvor som helst. Forargelsen skyllede igennem tiskerne og hviskerne.

Med en vis sødme – de pletfries hykleri var blevet åbenbaret. Det gav en ejendommelig tilfredsstillelse, at de ”retfærdige“ ikke var spor bedre.

Tiskerne og hviskerne følte sig mærkværdigt løftet op af, at de nu kunne se ned på disse syndere.

Selv når de blot tænkte, blev det ligesom spyttet ud med ringeagt:

SYNDERE!

TEKST Line Nielsen elsker ham, som elskede hende først. Hendes passion er at dele ham, som elsker syndere så højt!

Bliv evt. inspireret af hendes daglige små refleksioner på elsketafham.dk Foto: iStockphoto

[13]

Jesus

barnet og manden … blandt syndere

MARIAS MAVE VOKSEDE. ”Før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden“ (Matt 1,18). Men folk vidste bedre! Josef vidste, hvad de tænkte. Inden han tog Maria som kone, mærkede han, at tiskerne og hviskerne ville komme på banen. De ville tiske og hviske om ham! ”Josef var retsindig“ (vers 19), ja, ordet betyder retfærdig. Han var en, man så op til, spurgte om råd, hvis forældre man lovpriste for sådan en søn. Han havde overvejet sin situation, lyttet til Herrens engel og overgivet sit rygte til Herren.

Alle tiskerne og hviskerne vidste, at denne såkaldt retfærdige mand ikke havde kunnet holde sig i skindet! Og den tidligere så ærbare Marias mave voksede …

Gud havde valgt forældrene til sin søn! Mennesker vil spørge: Hvad har du gang i, Gud?

Gud vidste, hvad han gjorde: Jesus kom til denne verden – blandt syndere.

Kendte synderes liv indefra Dette rene barn kunne være blandt syndere uden at blive besudlet af dem.

Han var Guds søn, men tog sin plads som Josefs søn. Allerede som stort barn arbejdede han med sit hoved og sine hænder i Josefs værksted. Han mødte kunder af alle slags, almindelige mennesker i deres hverdagsliv. Han hørte småsnakken om livet, sorger og glæder fra den gudstroende, tvivleren og modstanderen. Kunne noget godt komme fra Nazaret? Ja, Jesus kendte synderes liv indefra.

Jesus fulgte også med sine forældre til templet. Han stillede lærerne spørgsmål, og ”alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav“ (Luk 2,46). Som tolvårig vidste Jesus, at hans kald var et større: ”Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?“ (vers 49), spurgte han – og ”så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem“ – ligesom han var lydig mod sin himmelske far.

Han elskede syndere Jesus var ikke barn mere. Manden Jesus, Gud og menneske, vidste, at Guds timing var inde. Kaldet til at fortælle om sin elskede himmelske far foldede sig ud, og han tog rundt og elskede synderne. Hans omsorg kendte ingen grænser, hans kærlighed var rig og aktiv, hans øjne strålede, hans latter var let. Alle vegne mødte han menneskers behov. Han så den enkelte, han lyttede, og han rørte. Og syndernes sind blev fyldt med fryd, deres skridt var blevet

spændstige og viljefaste – de ville livet på en ny måde.

Tiskerne og hviskerne var der stadig.

Deres forargelse kendte ingen grænser:

”Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem“ (Luk 15,2).

Men Jesus kunne ikke andet – for han elskede syndere. For siden begyndelsen af sit liv havde Gud lært ham, at Helligåndens stille stemme var vigtigere end små menneskers store stemmer. Gud havde fra hans første skridt lært ham, at det, der er i menneskers hjerter, er vigtigere end det, der er på overfladen.

Gud vidste, hvad han gjorde, da han lod Jesus føde af Maria og vokse op i Nazaret. Blandt syndere – og Gud kunne ikke andet, for han elskede menneskene så højt! Den største af alle holdt ud at se på, at små mennesker gjorde sig store ved at hænge hans søn på et kors.

Mellem syndere.

Og tiskerne og hviskerne forargedes lige til det sidste. Besynderligt nok var forargelsens sødme stærkere for dem end Guds kærlighed. Men der var også syndere, som mærkede Guds kærlighed helt ind i det dybeste af deres hjerter.

De blev helet og sat fri, de kunne juble og fryde sig fri af fordømmelse, og andres forargelse sty rede heller ikke dem længere.

Jesus – kom for at være blandt syndere – er du der? Mærker du, at han ser helt ind i dit hjerte med den allerstørste kærlighed?

Adventnyt nr. 6 december 2020

Han mærkede tiskerne og hviskerne lige fra han var barn. Han mødte de ringeagtende blikke: Nåh, er det Josefs og Marias søn?

Og Jesus elskede syndere! Han lærte, at et menneskeliv indeholder langt mere end det, vi ser på overfladen. Hans mor var den troende kvinde, som havde sagt til englen: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“ (Luk 1,38). Og Josef var den tros-lydige mand, som igen og igen gjorde præcis, som Herrens engel bød ham.

Jesus var blandt syndere – og han elskede dem!

[14]

G

IMMANUEL VED SIN FØDSEL får Jesus to navne. De siger begge

noget om, hvem han er, og hvad han vil.

Navnet Jesus betyder, at han vil frelse sit folk fra deres synder. Det navn fortæller noget om, hvad det er, han er kommet for at gøre. Det andet navn er Immanuel, som betyder: Gud med os. Det navn fortæller noget om, hvordan han vil frelse sit folk fra deres synder.

Da præsten og salmedigteren John Wesley lå på sit dødsleje, sagde han, at det allervigtigste, vi kan prøve at forstå, er: ”Gud med os“.

I sit evangelium opsummerer Johannes hensigten med Guds mission på denne måde: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os“ (Joh 1,14).

I disse henvisninger er der nogle små og måske ubetydelige ord, som dog har stor betydning. Det er ord, hvori – tror jeg – selve kernen af den kristne tro ligger. Det er ordene: med og iblandt.

’Med’ og ’iblandt’

Adventnyt nr. 6 december 2020

TEKST Henrik Jørgensen er præst for menighederne i Roskilde og Nakskov og leder af Korrespondanceskolen

Johannes begynder sit evangelium på denne måde: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Alt blev til ved ham og uden ham blev intet til af det, som er.“ Med ordene med, hos eller iblandt udtrykkes der noget grundlæggende om Guds ønske og hensigt. De udtrykker hans måde at være på og hele hans tilgang til frelsen … at være med, hos, iblandt de fortabte. Matthæus afslutter sin fortælling om Jesus med at citere Jesu ord: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“

Med andre ord siger Jesus, at der aldrig vil være et tidspunkt, hvor han ikke er med os.

Når Johannes i Johannes’ Åbenbaring beskriver begyndelsen af den nye jord, siger røsten fra tronen: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil være hos dem og de skal være hans folk og Gud selv skal være hos dem“ (Åb 21, 3).

Her er det ordet ”hos“, der udtrykker og understreger Guds inderlige ønske om at være med og iblandt med menneskene.

Det er disse små og nogle gange

oversete ord som med, hos og iblandt, der beskriver noget fundamentalt om Gud og hans væsen.

Det er sådan, Gud bliver beskrevet lige fra begyndelsen af den bibelske fortælling. Det er derfor, han skabte denne verden. Det er derfor, han skabte mennesket i sit billede. Det er derfor, han skabte sabbatten, hvilen, for at være med mennesket.

Det er derfor, han lavede en pagt med Israel. Det er derfor, han gav afkald på sin guddomsskikkelse, tog tjenerskikkelse på, blev mennesker lig, kom som et lille barn og levede blandt os i 33 år. Det er derfor, han ydmygede sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors, som Paulus udtrykker det.

Alt, hvad der motiverer Gud, er at være iblandt os, hos os, med os.

Hellere for end med?

Og det er meget sværere at være med nogen end at gøre noget for nogen. Jeg kan gøre noget for nogen, uden en samtale, uden et forhold, uden at skulle give plads.

[15]

Gud MED OS

Men for at det, jeg gør for nogen, skal have en virkning, må jeg også være villig til at være med dem, jeg gør noget for.

Alt, hvad Gud gør for os, er baseret på hans inderligste ønske om at være med os, hos os, iblandt os.

Han siger helt klart: Se, min bolig er hos menneskene, jeg er flyttet ind i nabolaget, jeg vil være med jer altid, mit navn er Immanuel, Gud med jer.

Og denne jul er spørgsmålet måske, om jeg skal turde være med mine kære, familie, medmennesker, snarere end blot gøre noget for dem? Prøve at gøre som Jesus. Han, hvis navn er ”Gud med os“, og som er med os alle dage indtil verdens ende? ”Se jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel – det betyder ‘Gud med os’“ (Matt 1,23).

Adventnyt nr. 6 december 2020

Skal jeg dog være ærlig, kan jeg godt være bange for at være med, hos eller iblandt nogen. At være med nogen kan kræve mere af mig, end jeg synes, jeg kan give. Derfor vil jeg hellere lade min gavmildhed være et FOR. Det kræver ikke, at jeg kommer så tæt på. Det er måske derfor, mange af os her til jul går så meget op i at købe gaver, lave mad og gøre rent. Det er så meget lettere at gøre noget for end blot være med, hos eller iblandt.

Guds største ønske er ikke så meget at gøre noget for mennesket, selv om der selvfølgelig er nogle ting, kun Gud kan gøre for os, som vi ikke selv kan.

Men det, han gør for os, gør han kun med det ene formål at kunne være med os. Det er dette med, hos eller iblandt, der virkelig er behov for, og som

et for ikke kan klare alene. Gud stiller sig ikke tilfreds med at gøre noget for os.

[16]

Symbol eller sakramente?

Nadveren er i Adventistkirken en højtid, mange alt for ofte springer over. Hvorfor?

OFTE ER DER flere mennesker til stede ved en dåbsgudstje-

TEKST Thomas Rasmussen er præst for Aarhus menighed og tilsynspræst for Lille Nørlund.

Foto: iStockphoto

neste, end der er til en almindelig ugentlig gudstjeneste.

Det er en glædelig begivenhed, hvor venner og familie møder frem, også selvom de måske ikke har deres vanlige gang i menigheden. Som kontrast hertil er der ofte færre deltagere til stede, når vi fejrer nadver. Det er ikke et spørgsmål om manglende gæster, men om vores egne medlemmer. For dem, der er til stede, bliver det endnu mere trist, når vi går til fodvaskning. Så er det nemlig kun ”de få udvalgte“, der deltager.

Både dåb og nadver er højtider, men på hver deres måde.

Adventnyt nr. 6 december 2020

For mange af os er dåben et vidnesbyrd om, at Gud har kaldet endnu et af sine børn til at blive en discipel. Jesus siger: ”Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse“ (Luk 15,7).

Men når det gælder nadver, er der ikke nødvendigvis den samme glæde til stede. I stedet spørger vi ofte os selv, om vi er gode nok til at deltage? Og endnu mere iøjnefaldende, om ”de andre“ kan tillade sig at deltage? Og hvad med børnene?

[17]

Måltidet

Et sakramente er en handling,

Når vi læser beretningen om den første påske (2 Mos 12), er det tydeligt, at der er tale om et måltid – med bl.a. usyret brød og et påskelam. Da Jesus og disciplene var samlet skærtorsdag, havde de også et måltid sammen (Matt 26,17-29; Mark 14,12-25; Luk 22,7-38; Joh 13-17). I den første menighed mødtes de ”i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen“ (ApG 2,46). Da Paulus skriver til menigheden i Korinth om deres sammenkomster, drejer det sig også om, hvordan det bør foregå, når de spiser sammen (1 Kor 11,33). Også i Johannes’ Åbenbaring 3,20 siger Jesus:

som formidler Guds nåde til

”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han

mennesker, og som er indstiftet af Kristus.

Et sakramente skal desuden indeholde både ord og tegn. Dåb er f eks kun dåb, når både ordet lyder og barnet bliver overøst med vand. Sakramenter kaldes også hellige handlinger eller nådemidler.“1 Lad mig slå fast, at det naturligvis ikke er det, jeg tror som adventist. Guds nåde bliver ikke formidlet gennem kirken og slet ikke gennem præsten, når vi ”forretter nadver“. Men lad mig samtidig påpege, at synet på nadveren blandt adventister ikke er en entydig størrelse.

Jeg håber dog ikke, at det skal være noget, der splitter, ligesom det gjorde for reformatorerne.

med mig.“ Jesu bøn om, at vi må være ét, Det er væsentligt at få slået fast med det samme, at når vi fejrer nadver uden et måltid, er der noget, som går tabt. Vi har beholdt symbolerne, men fjernet noget meget væsentligt fra den skik, som jøderne og de første kristne havde sammen. Der er noget glædeligt og hyggeligt ved at spise sammen. Kan det tænkes, at vi har gjort nadveren til et sakramente?

Sakramentet ”En af de store uenigheder mellem katolikker og protestanter gælder antallet af sakramenter.

foregik trods alt ved det første nadvermåltid (Joh 17,22).

Men hvori består så uenigheden? I den katolske katekismus §1322 står der følgende: ”Den hellige Eukaristi fuldender den kristne initiation. De, der ved dåben er blevet ophøjet til det kongelige præstedømmes værdighed, og som ved firmelsen er blevet mere dybtgående ligedannet med Kristus, de deltager gennem eukaristien, sammen med hele fællesskabet, i selve Herrens offer.“ Det giver altså kun mening at delta-

ge i nadveren, hvis man er døbt – og vel at mærke som katolik. Der er en rækkefølge i de første tre sakramenter, hvor Guds nåde ikke virker i dig gennem brødet og vinen, medmindre du er døbt og [kon]firmeret.

De fleste adventister har nok et nadversyn, der befinder sig et sted på spektret mellem Calvin med fokus på Jesu særlige tilstedeværelse og Zwingli med fokus på det symbolske. Dette ses også i de første sætninger i vores trospunkt om nadveren. ”I Herrens nadver får vi del i symbolerne på Jesu legeme og blod og giver derved udtryk for troen på ham, vores Herre og Frelser. I nadverens erfaring er Kristus til stede for at møde og sty rke sin menighed.“2 Der vil dog også være adventister, specielt i en dansk sammenhæng, som med Luther lægger vægt på tilgivelse.

Uanset hvad vi tænker om det teologisk, så tror jeg, at måden vi praktiserer det påvirker, hvad den næste generation tænker om det. På den måde bliver vi alle medskyldige, når vi fastholder en mere sakramental praksis. Hvad kan vi gøre i stedet?

Et bibelsk fundament Inden udgangen af Egypten får Israel følgende at vide: ”Denne dag skal I have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt“ (2 Mos 12,14). Med dette bliver påsken indstiftet. Senere i beretningen står der: ”Og når jeres børn spørger, hvad det

Adventnyt nr. 6 december 2020

Kan det tænkes, at vi har gjort nadveren til et sakramente?

[18]

er for en skik, I har, skal I svare: Det er påskeoffer for Herren, fordi han i Egypten sprang israelitternes huse over, da han slog egypterne ned, men skånede vores huse. Og folket bøjede sig dybt“ (2 Mos 12,26-27). Det var altså et måltid, hvor hele familien deltog.

Ellen White skriver følgende: ”Påsken blev indstiftet som en mindefest for Israels udfrielse af den egyptiske trældom. Gud havde foreskrevet, at beretningen herom år efter år skulle genfortælles, når børnene spurgte om betydningen af dette ritual. Således ville alle have den vidunderlige udfrielse i frisk erindring.3

Indstiftelsen af Herrens nadver skete til minde om den store udfrielse, der skete som følge af Kristi død. Dette ritual skal højtideligholdes, indtil han kommer anden gang med magt og herlighed. Den holder Hans store gerning for os frisk i vores erindring.“

Adventnyt nr. 6 december 2020

Det er svært at forestille sig, at en sådan mindefest kun var for ”de få udvalgte“.

Vi læser ofte Paulus’ ord til menigheden i Korinth, når vi spiser brødet og drikker vinen, men vi læser kun 1 Kor 11,23-26. Vi læser ikke fra vers 17-22, hvor der står: ”Men når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. For det første hører jeg, at der er splittelser blandt

jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros.“ Derefter kommer de velkendte ord: ”For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt…“ (1 Kor 11,23). Men når vi læser det i sin sammenhæng, så er det tydeligt, at Paulus’ beskrivelse af ”Herrens måltid“ minder mere om fællesspisning. Det, korintherne bliver bebrejdet for, er dog, at der ikke er meget fællesspisning over det, men at det mere er blevet til ”alle mod alle“. Altså det modsatte af, hvad Jesus ønskede for sine efterfølgere: ”Sådan skal det ikke være blandt jer“ (Matt 20,26).

Det er med tanke på solomåltiderne i Korinth, at vi skal læse vers 27-28: ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret.

For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.“

Det er altså ikke et spørgsmål om uværdig deltagelse i sakramentet, men mere et spørgsmål om, hvordan vi behandler vores brødre og søstre i menigheden.

Er vi hinandens tjenere? Eller tænker vi mere på vores egne behov? Er det muligt, at en mindre sakramental praksis omkring måltidet også kan være med til at give et fornyet fokus på tjenesten i fodvaskningen? Også for børnene?

Nuværende praksis Inden vi går videre, er det på sin plads at gøre opmærksom på, at der i Menighedshåndbogen står, at ”Syvende Dags Adventistkirken praktiserer åben nadver. Alle, som har givet deres liv til Frelseren, kan deltage.4 Børn lærer nadverens betydning ved at se andre deltage.“ Dette har givet anledning til megen diskussion i årenes løb, både på verdensplan og i lokale menigheder i Danmark. Standpunktet omkring ”åben nadver“ kan sagtens forsvares, også selvom børn ikke deltager. Lad os hellere se på det som kontrast til den ”lukkede nadver“, som praktiseres i den katolske kirke med den sakramentale forståelse, som er beskrevet tidligere.

I Ministry Magazine blev der derimod i 2007 publiceret to artikler om børns deltagelse i nadveren – en for, og en imod. Bob Johnston argumenterer –

[19]

i tråd med menighedshåndbogen – for, at udøbte børn ikke bør deltage. Han mener, at når Ellen White skriver, at ”Kristi eksempel forbyder udelukkelse fra Herrens nadver“6 presser man citronen for meget, hvis man får det til at dreje sig om børn.

Når jeg læser citatet fra Ellen White i sin sammenhæng, medgiver jeg, at jeg heller ikke vil bruge det på den måde.

Derimod er det yderst relevant, om det andet argument holder, nemlig Jesu udtalelse til Peter i Joh 13,10-11: ”‘Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele.

Og I er rene; dog ikke alle.’ Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.“ Hvis ”badet“ betyder døbt, så kan fodvaskning fint fungere som en måde at bekræfte den beslutning. Men blandt de tolv disciple, som fi k vasket fødderne, var også Judas. Han var døbt, men ikke ren, og han blev det heller ikke af at få vasket fødderne. Kan det tænkes, at han ikke var født på ny? (Se Joh 3).

Man kan altså være døbt uden at være ren. Ligesom dåben er fodvaskningen symbolsk. Det er hjertet, det kommer an på. Fodvaskning er dog stadig noget, Jesus beder os om at gøre. ”Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer“ (Joh 13,14-15).

Men hvis det bliver ved den symbolske handling, er det ikke tilstrækkeligt. Lad os faktisk tjene børn at gøre det samme, ikke kun gennem iagttagelse, men ved deltagelse.

Børns tro og forståelse I en artikel fra Andrews University Seminary Studies gennemgår Edyta og

Darius Jankiewicz, hvordan kristnes syn på børn og deres syndighed har udviklet sig gennem historien. De beskriver, hvordan det var almindeligt i den tidlige del af den kristne kirkes historie at inkludere børn også i nadvermåltidet. Men i takt med, at måltidet blev mere sakramentalt og samtidig mere højtideligt, blev børnene sat til side og måtte ikke længere deltage. De var ikke gamle nok til at forstå det.7 De blev altså ikke udelukket på baggrund af Joh 13.

Der kan skrives meget mere omkring børns trosudvikling, men lad os overveje dette: Vi lærer vores børn at bede, før de forstår det. Vi lærer dem at synge ”Jesus elsker alle små“, før de ved, hvad det betyder. Vi lærer dem at betale tiende og tager dem med i kirke. Hvis nadveren er et sakramente, så giver det god mening ud fra en katolsk forståelse at vente til efter dåben. Men hvor meget skal de forstå, hvis det primært er symbolsk? Og hvor tidligt kan de forstå, at Jesus elsker dem? Det må være op til

Jesus sagde til Peter: ”Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det“ (Joh 13,7). Han forklarede også disciplene: ”Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det“ (Luk 18,17).

Efter flere samtaler, studier og med muligheden for at kunne diskutere emnet med Darius, en af mine lærere på Andrews, så deltog Lukas i sin første fodvaskning og nadver som 4-årig, sammen med os. Det var en glædelig begivenhed. Vi ønskede ikke at lade ham gøre det på forkert grundlag, men vi ønskede heller ikke at afholde ham fra det på baggrund af vores tradition og opvækst. Det blev vores konklusion.

Vores børn er velkomne til at deltage i ”sakramentet“. Hvad er dine overvejelser?

forældrene at vurdere for deres børn.

En personlig historie Jeg husker stadig en nadver, hvor vores søn Lukas som 3-årig var med til fodvaskning, og han begyndte at tage skoene af. Jeg sagde, at han skulle vente. Jeg tænkte på, at jeg heller ikke deltog, før jeg blev døbt. Det var meget naturligt, og det var ikke et problem for mig, at andre fi k lov. Tværtimod synes jeg, det var mærkeligt, når de kun tog brødet og vinen, men ikke var med til fodvaskning. Men da jeg så Lukas i gang med at tage sine sko af, satte det en proces i gang hos Tabita og mig. Hvorfor bad jeg ham vente?

1 folkekirken.dk/om-troen/reformation/ hovedtanker/vigtige-ideer/daab-og-nadver 2 adventist.dk/tro/hvad-vi-mener-er-vigtigt/ trospunkter-officielle 3 Ellen White: Jesu Liv, Dansk Bogforlag, 2007, s. 576-577.

4 Adventistkirkens Menighedshåndbog, 132.

5 Begge artikler kan læses her: ministrymagazine.org/archive/2007/06/ unbaptized-children-and-communion.html og ministrymagazine.org/archive/2007/06/ the-lords-supper-and-childrens-particpation. html 6 Ellen White: Jesu Liv, Dansk Bogforlag 2007, s.

479.

7 Edyta Jankiewicz og Darius Jankiewicz, Let the Little Children Come: Toward a Seventh-Day Adventist Theology of Childhood, Andrews University Seminary Studies (AUSS) 49.2 (2011): 218. Download pdf: digitalcommons. andrews.edu/auss/vol49/iss2/1

Adventnyt nr. 6 december 2020

hinanden. Og lad os lære vores

Ligesom dåben er fodvaskningen symbolsk. Det er hjertet, det kommer an på.

[20]

Forsamlingsbygningen på Frederiksberg 125 år

Ebenezer Præsentabel, lidt anonym og noget indeklemt, men fortsat centrum for en række aktiviteter inden for Adventistkirken i Danmark og især de to menigheder, som har til huse i bygningen.

GENNEM ÅRENE HAR bygningen rummet en lang

TEKST Preben Jalving er leder af Adventistkirkens historiske arkiv, HASDA Foto: HASDA

række forskellige funktioner, været det faste tilholdssted for kirkegængere og været dialogen mellem den enkelte og en af kirkens afdelinger.

Forskellige navne har bygningen haft, idet byggesagen omtaler en forsamlingsbygning. Adventistkirken omtalte bl.a. bygningen som Missionshuset Ebenezer og Ebenezerkirken, og interessant er det, at der indtil 1995 over indgangsdøren stod skrevet EBENESER – altså med et ”s“ og ikke et ”z“.

Frederiksberg omkring 1880 Hvis vi skruer tiden 140 år tilbage, var der meget, der så anderledes ud.

Frederiksberg Kommune fi k i 1852 tilladelse af regeringen til at bebygge området mellem Falkoner Allé, Jagtvej og Søerne. Men det var først omkring 1880, at vandringen fra land til by begyndte at sætte sit præg på Frederiksbergs udvikling.

Filippavej og Margrethevej blev anlagt i 1876 af Kaptajn P.G. Ramm (1834-1917). Vejene blev opkaldt efter to af Kalmarunionens dronninger – Filippa (1382-1459) og Margrethe (1353-1412).

Ved årsskiftet 1927-1928 fi k Margrethevej nyt navn for ikke at blive forvekslet med vejen af samme navn i Hellerup. I stedet kom vejen til at hedde Suomisvej, så det passede sammen med Danasvej, Norsvej og Sveasvej, som P.G. Ramm havde anlagt i 1880.

Menigheden omkring 1890

Adventnyt nr. 6 december 2020

Fortællingen om Københavns menigheds begyndelse er lige så beskeden, som dens vilkår var.

John G. Matteson og Knud Brorson indledte en offentlig virksomhed i 1885, og det var Ellen G. White, som på sit tredje besøg i København i 1886 opfordrede til, at man byggede gode faciliteter for menigheden, idet Københavns menighed var stiftet den 24. april 1886 med 9 medlemmer Det var visionært, at kirkens ledelse knapt 10 år senere besluttede at opføre en forsamlingsbygning med en mødesal på 2. sal med plads til 400 personer samt en lille mødesal, kontorer, menighedsskole, lejlighed og boglade.

[21]

Køb af grund Grunden, som er på 1440 kvadratalen, blev købt af boet efter enkefrue, justitsrådinde Louise Seraphine Wolff den 3. februar 1895 for kr. 8.640. Man var vidende om, at det var gammel søbund, idet Sct. Jørgens Sø var inddæmmet med det dige, som i dag hedder ”Svineryggen“.

Indledning til byggeriet Det var den velanskrevne arkitekt David Wilhelm Leerbeck (1855-1904), som tilbød at lave tegninger og byggebeskrivelser med en skriftlig henvendelse dateret den 7. juni 1895 mod en betaling på kr.

500. Han var en historicistisk arkitekt, som især var aktiv på Frederiksberg. Af de mange bygninger, han tegnede, kan nævnes: Herrens Kirke, Kong Georgs Vej 3 (1885-86, nedrevet 1960) – Evangeliekirken (opr. Kristi Kirke), Worsaaesvej 5 (1890) – Fredskapellet, Howitzvej (1896-97, nedrevet).

Byggestilen, som hedder ”historicisme“ eller ”eklekticisme“, er en fællesbetegnelse for en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. I Europa blomstrede den i perioden 1820-1900, i Danmark i perioden 1850-1910 og i kirkearkitektur helt frem til omkring 1940.

På grund af de nye byggetekniske muligheder med støbejern og cement kunne stort set alt lade sig gøre. Historicismens bygninger er dog ikke tro kopier af de originale bygninger, men er ofte forstørret og forgrovet i udtryksformerne. Bygninger i Danmark præget af historicisme er bl.a.

Det Kongelige Teater, Ny Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Museum, Kommunehospitalet og ikke mindst de fleste kirker i de københavnske brokvarterer fra Sankt Johannes Kirke (1861) til Grundtvigs Kirke (1940).

Arkitekt David Wilhelm Leerbecks tilbud blev accepteret, og den 23. august 1895 blev byggeansøgningen godkendt af Frederiksberg Kommune.

Adventnyt nr. 6 december 2020

En protokol viser, at der den 31. december 1895 var 38 døbte medlemmer i København. Blandt dem var frk. Laura Hein (født 1844), som gav kr.

4.000 til køb af byggegrund.

Herefter blev tilbud indhentet, og det billigste kom fra murermester R. Christoffersen den 3. oktober 1895 med et tilbud på kr. 42.042. Den endelige pris blev kr. 43.336. VVS-aftalen, der lød på kr. 4.400, blev indgået med firmaet Monier & Andersen.

Opførelse af forsamlingsbygningen I løbet af et halvt år steg en 3 etages ejendom med et grundareal på 240 m2 op af den tidligere søbund, og ibrugtagningstilladelsen fra Frederiksberg Kommune kom med en skrivelse af 15. juni 1896. Der blev indkøbt inventar m.m., og det hedder, at det samlede byggeri kostede henved kr. 75.000.

Bygningen gennem tiden Det siger sig selv, at en bygning opført i 1895 opfyldte den tids standarder. Det betød, at man i 1917 nedlagde de udvendige latriner og indrettede toiletter i bygningen. Til trods for pilotering begyndte murværket at sætte sig, så det var nødvendigt med sikring af bygningen i slutningen af 1920´erne. Undervejs blev varmeanlægget moderniseret ad flere omgange, og i slutningen af 1970´erne havde kirkens ledelse en udfordring med bygningens fremtid. Mange løsninger blev undersøgt, og det endte med en omfattende renovering af bygningen i 1994-1995, hvor der bl.a. blev installeret elevator, lagt nyt tag og malet facade. En omkostning til 4,8 mill. kr.

Kilder

Tak Vi kan i dag ønske forsamlingsbygningen ”Ebenezer“ tillykke med de 125 år og sige tak for alt det, den har givet og rummet gennem tiden.

Artiklen er skrevet ud fra dokumenter på Frederiksberg Kommunes arkiv og i HASDA.

[22]

Nyamat sætter sin lid til skolen

Jeg interviewede Nyamat Gatdet, 18 år, på min seneste felttur til Upper Nile i Sydsudan. I hendes blik fornemmede jeg en ung kvinde fyldt af både harme og beslutsomhed.

ADRA DANMARK STØTTER grundskoler i Upper Nile med blandt andet læ-

rebøger, latriner og midlertidige skolebygninger. Jeg skulle tale med Nyamat om, hvad landsbyskolen betød for hende, og hvad hun syntes, der manglede, for at undervisningen kunne blive fyldestgørende.

I den unge kvindes skole mangler eleverne netop lærebøger, hvilket gør det svært at huske stoffet og besværliggør lektielæsning. Lærerne river sider ud af egne undervisningsbøger for at låne dem ud til elever på skift.

Klasserummene, der er overfyldte, mangler skolebænke, og taget er fuldt af huller.

Nabokvinders levevilkår afskrækker

Adventnyt nr. 6 december 2020

”At gå i skole er for mig en livsforvandlende oplevelse. Skolen baner vej for, at jeg kan skabe mig et liv som uafhængig kvinde,“ fortæller Nyamat.

At observere livsvilkårene for forskellige kvinder i landsbyen gør hende ekstra beslutsom. ”Jeg ser tydelige kontraster. Kvinder, som har fået skolegang, lever gode liv, kan tage sig af deres børn og er ikke afhængige af deres mænd. En kvinde uden færdiggjort grundskole har hårde levevilkår. Hendes familie lider under mangel på almindelig hygiejne, og fordi hendes mand i mange tilfælde har flere koner, end han kan forsørge, må hun knokle ekstra hårdt for at skaffe mad til sine børn. Hun har ikke råd til medicin, og børnene kommer heller ikke selv i skole,“ siger Nyamat med harme i stemmen.

Med sin betragtning peger den unge kvinde på konsekvenserne af, at nabokvinderne gik glip af pensummet om almen hygiejne og sygdomsforebyggelse i grundskolen.

At få en universitetsgrad er drømmen for Nyamat. ”Jeg kender til en dame, der er vokset op her i landsbyen, og som nu har fået en uddannelse. Hun rejser stadig hertil engang imellem. Sådan en kvinde vil jeg også være.“ På de 13 skoler, ADRA Danmark støtter i Upper Nile Sydsudan, findes der mange piger som Nyamat, for hvem fyldestgørende skolegang giver håb og baner vejen for et værdigt liv. På www.adra.dk/jul kan du hjælpe piger som Nyamat med at nå deres mål.

[23]

Julen 2020

Når verden lukker ned, må vi

Skolepigen Nyamat ser en tydelig forskel i levevilkår hos nabokvinder, der har færdiggjort deres skolegang og de, der ikke har. Problemet er, at grundskolen i hendes landsby er mangelfuld

lukke hjerterne op Corona-pandemien har begrænset ADRA i at udføre sine sædvanlige projekter. Partnerkontorer i Afrika og Mellemøsten har enten været lukket ned eller været nødsaget til at bruge de danske støttekroner på at forebygge Corona-smitten. Julen står for døren, og mere end nogen siden før er der brug for ADRA – også til andet end at forebygge sygdom.

Foto: ADRA

Et udvidet udsyn i en begrænset verden

COVID-19 HAR haft en stor indvirkning

Vi må aldrig glemme de mest udsatte i verden, som allerede inden krisen kæmpede hver eneste dag for at skaffe mad på bordet eller skolegang til familiens børn. Som kristne må vi elske vores næste – over hele jorden.

Børn har stadig brug for skolegang for at abstrahere fra krig og for at blive i stand til at forme deres lands fremtid. Småbønder har stadig brug for at få et godt udbytte af deres jordstykker, som i mange familiers tilfælde udgør den eneste kilde til mad. Kvinder har stadig brug for at skabe indtægter, så de kan sende børn i skole, købe medicin og skaffe mad på bordet.

En lukket verden må ikke lede til et begrænset udsyn og en formindsket omsorg for dem, som intet har. Vi skal fortsat dele af vores overskud med dem, der ikke har de samme handlemuligheder, når en global sundhedskrise begrænser alting.

Mere end nogen siden før er der brug for ADRA i denne verdenskrise.

Lad os fortsat have hjerterne åbne, selvom verden er lukket i.

på hverdagen og økonomien herhjemme i smørhullet Danmark. Kigger vi ud i verden, og blandt de mennesker ADRA arbejder med, er konsekvenserne enorme. Lukkede grænser og markeder betyder mangel på mad. Lukkede skoler betyder, at man ikke lærer noget – virtuel undervisning er ikke en mulighed. Mange elever kommer måske aldrig tilbage på skolebænken. Verdensbanken anslår, at COVID-19 vil medføre en stigning i antallet af mennesker i verden, som lever i ekstrem fattigdom. En sådan stigning er ikke set i årtier.

Corona-virussen har om noget vist os, at verden er forbundet. Kloden over påvirker vi og vores handlinger hinanden. Når vi taler om virus, kender den ikke til menneskeskabte landegrænser.

Næstekærligheden kender heldigvis heller ikke til landegrænser. Selvom verden på mange områder stadig er lukket ned, og Corona begrænser udrejse, knokler ADRA’s medarbejdere i 115 lande hver eneste dag for at begrænse konsekvenserne af COVID-19 for de fattigste og for andre, som har brug for vores omsorg og hjælp.

OBS! Læs i den vedlagte folder, hvordan du kan give verdens bedste julegave!

Adventnyt nr. 6 december 2020

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

Kommentar: Signe Lund Christensen, kommunikationschef i ADRA Danmark

[24] Adventnyt nr. 6 december 2020

GYMNASIET TRIVES

– tilmeld dig ikke for sent Vejlefjordskolens 1.g klasse er fyldt op for andet år i træk. Det er vi meget glade for, men det betyder også, at nye gymnasieelever må sikre sig en plads i god tid!

VORES 1.G I år er helt speciel på

Fo

to

:H

olg

er

Da

uga

ard

TEKST Holger Daugaard Vicerektor på Vejlefjordskolen

mange måder. For det første er der et rigtig godt sammenhold i klassen. Det har blandt andet vist sig under dette års Hjælpeaktion, hvor klasserne kæmpede indbyrdes for at indsamle flest penge. Her var kreativiteten stor, og viljen i 1.g til at vinde meget stærk, og de endte da også med at vinde stort over de andre klasser. I alt indsamlede de næsten 24.000 kr., svarende til 800 kr. pr elev. I alt blev der indsamlet 53.000 kr.

En anden speciel ting ved den nye 1.g er de mange elever med hesteinteresse. Nogle har deres egen hest med på skolen, og andre har part på skolens heste. Vi må sige, at skolens investering i en ny og flot ridehal for et par år siden nu for alvor giver pote. Det er ikke bare gymnasieelever, men i høj grad efterskoleelever, der tilmelder sig skolen på grund af vores hestefaciliteter. Lige nu er det sådan, at alle hesteparter er optaget, ikke bare i dette skoleår, men også i det næste. Og når vi har mange efterskoleelever med hesteinteresse, så oplever vi, at en del af dem bliver hængende og tager gymnasiet med i købet – fordi de derved fortsat kan dyrke deres interesse. I dette års 1.g drejer det sig om ikke mindre end 8 elever.

Super sammenhold – man hjælpes ad med lektier og opgaver Et tredje kendetegn ved dette års 1.g er deres arbejdsmoral. Skolen har i år indført obligatorisk opgave- og lektiecafé, både i skoletiden og om aftenen, og her går eleverne på med krum hals. De hygger sig simpelt hen samtidig med, at de løser opgaver sammen. Medvirkende til dette har uden tvivl været skolens nyrenoverede samlingsrum Oasen, som har skabt gode rammer for både arbejde og hygge.

De fleste elever bor på skolen, og det giver et helt specielt fællesskab at være sammen 24/7. Man hjælpes ad med lektierne. Hvis man kører fast i en opgave, er der hjælp at hente lige inde ved siden af. Og når man trænger til et pusterum, kan man spille volley, fodbold eller svømme en tur i svømmehallen sammen med vennerne. Og så er der naturligvis også naturen omkring skolen. Når man spørger eleverne, hvad de sætter størst pris på ved Vejlefjord, nævner de først vennerne. Men lige derefter kommer naturen.

Værdierne bærer skolen Noget af det bedste ved Vejlefjord er, at man kan være ung og sammen om at tro på Gud. Når man er ung, bokser man med mange ting og mange spørgsmål. Her er det vigtigt, at man kan være sammen med andre unge om at udforske livets allerstørste spørgsmål. Det er også godt, at ungdomspræsten sætter ting i perspektiv og giver rum for spændende diskussioner. Det kristne miljø på Vejlefjord er en vigtig del af skolens DNA og noget af det, unge adventister sætter pris på.

Noget for dig? Prøv Vejlefjord Lige om lidt skal landets 9. og 10. klasser til at overveje, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.

Vi opfordrer alle adventistunge til at komme til Vejlefjord. Med tanke på de fyldte klasser de sidste to år, så vent ikke for længe med beslutningen om at tage studentereksamen på Vejlefjord!

[25]

TEKST Rose Mueller kommer fra New Zealand, er uddannet fysioterapeut og har været volontør på Vejlefjord de sidste 18 måneder.

Til jul rejser hun tilbage til sit hjemland for at fortsætte sine studier.

Foto: Privat

Volontør

PÅ VEJLEFJORD

JEG ER FASCINERET af den glæde og

Jeg har ændret attitude Min volontørerfaring får mig til at finde A-nøglen, der låser op for livets mening (som volontører får vi så mange forskellige nøgler, og de første uger var vi helt fortabt). Jeg bruger ofte nøglen HVJG (hvad ville Jesus gøre?). Hvordan ville han reagere i denne situation?

De meget specielle venskaber, der bygger på de oplevelser og udfordringer, vi har været igennem, vil forme mit liv for altid. De har lært mig at være ansvarlig, handle spontant og have empati. Og ja, der kan have været negative holdninger, og nogen satte spørgsmål ved min myndighed, men kærligheden har alligevel det sidste ord. Den kærlighed og tillid, de gav mig, har lært mig at være ydmyg (de skal stole på en komplet fremmed) ... Jeg har givet dem alt, hvad jeg er, og jeg blev grebet af deres umiddelbare accept af mig som person fra et helt andet land og en anden kultur. Jeg har set dem lære at værdsætte hinanden, opmuntre hinanden, vokse i modenhed og finde måder at dele med andre.

Jeg tog ikke jobbet som volontør, fordi jeg troede, det ville være let, jeg gjorde det, fordi jeg ikke kunne lade være.

Adventnyt nr. 6 december 2020

enorme belønning, man føler, når man tjener andre. Når man investerer sin tid, følelser og energi og al sin tålmodighed i andre, får man en smitsom energi tilbage fra de studerende og de andre volontører.

Der har været mange lange dage, fordi det er så mørkt om vinteren. Og endnu længere nætter på hospitalet med tilskadekomne elever (det virkede, som om nogen kom til skade, hver gang jeg var på vagt, så jeg måtte være ”ambulancetaxa“). Men det endte altid med, at jeg sagde til mig selv: ”Det er okay, fortvivl ikke, det skal nok gå.“

Mine yndlingsminder er de timer, jeg har siddet med eleverne – hvor jeg lærte af dem og de lærte af mig. Jeg har set dem vokse op til fantastiske unge mennesker. Jeg kunne måske sige, at mit favoritminde er Gallafesten eller ture med speedbåden. Men de minder betyder ikke nær så meget for mig som de unge mennesker, jeg gør det sammen med. Jeg har ikke tal på de aktiviteter, vi har haft sammen på VFS i løbet af mine 18 måneder som volontør. Jeg tænker på den veganske snydekage, bagning af hundredvis af pandekager, nætter med kortspil og hygge på værelserne, hvor man er omgivet af latter, stearinlys og selvfølgelig dansk saltlakrids. Jeg kan ikke lide tanken om at miste den tætte forbindelse, jeg har oplevet her, når de næste frivillige skal tage over, og jeg vender tilbage til mit hjemland og min drømmekarriere der.

Hvordan skal jeg kunne efterlade en så dynamisk og herlig gruppe unge mennesker?

[26] Adventnyt nr. 6 december 2020

SABUS har fået to nye medarbejdere: Jonas, der især skal arbejde med teenagerne agerne, og David, der i forvejen er et kendt ansigt i SABUS, men nu er blevet spejde spejderchef for hele landet. Vi bringer h er et kort interview med dem begge. her

Foto: Jakob Falk

Jonas Jalving EFTER JEG J BLEV student fra Vejlefjordskolen, ords flyttede jeg til Aalborg for at studere. I sommeren 2020 færdiggj færdig orde jeg min bachelor i ”Sprog og o Internationale Studier (Engelsk) (Engelsk)“, hvorefter jeg takkede ja til jobbet i SABUS. Jeg har ikke nogen erfaring erfar på arbejdsmarkedet, men ha har nu i nogle år deltaget aktivt og br brugt meget af min fritid i teenagearbejdet teenagearb i kirken.

For mig eer dette job en god mulighed for at a få noget arbejdserfaring. Jeg glæder gl mig også utrolig meget til at kunne give 100% i mit arbejde med unge mennesker i kirken i stedet for at have studiet ved siden af, og o dermed kun kunne bruge begrænset begræ tid og ressourcer på noget, jjeg nyder at lave. Min forestilling er, at der kommer til at være en del d ting at skulle vænne sig til, når m man arbejder i en organisation so som SABUS, men jeg er sikker på, at a Gud vil være mig nær i denne nye fase af mit liv.

Rent praktisk pra kommer jeg til at have bas base på Vejlefjordskolen, hvor jeg både bå har kontor og også bor fast. Det er på Vejlefjordskolen, jeg vil have min daglige gang, og

jeg kommer til at bruge mange af mine arbejdstimer på det nye kontor i hovedbygningen, hvor jeg bl.a. finder på nogle spændende projekter for SABUS’ medlemmer og de unge i kirken. Jeg kommer også til at bevæge mig meget rundt i landet til de forskellige ledergrupper og teenagegrupper, når der sker noget spændende, eller når jeg selv har fundet på nogle fede projekter, der skal udføres med de unge ude i regionerne.

SABUS som organisation er jo stadig ganske ny. Udfordringen i lederteamet er at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter vores status som selvstændig forening. Omvendt er det også denne status, der er en kæmpe mulighed for os. Det giver os mulighed for at drømme stort og tænke lidt ud af boksen i forhold til, hvad vi kan tilbyde vores medlemmer. Med den gruppe unge mennesker, vi har i vores kirke i øjeblikket, tror jeg virkelig på, at vi i SABUS kan gøre en kæmpe forskel for vores teenagere og spille en positiv rolle i deres rejse med Gud.

Foto: Jakob Falk

[27]

David Henriksen - Fortæl lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil

- Hvilke tanker har du gjort om opgaven som spejderchef?

- Hvilke udfordringer ser du?

Til trods for, at jeg nu er ene spejderchef for hele landet, så er jeg jo slet ikke alene om opgaven. Spejderkorpset eksisterer kun, så længe der er frivillige spejderledere, patruljeførere og aktive spejdere, der sætter deres præg – jeg vil gerne, at det skal være en fremtrædende tanke. Jo flere frivillige hænder, vi kan få engageret med opgaver, som den enkelte trives med, des bedre er det. Det skal gerne vise sig ved, at flere tør indtage scenen og være rollemodeller for andre. Og så er der naturligvis alle de frivillige, som gør en utrolig værdifuld indsats i baggrunden. Det er dem, som vedligeholder vores grej, sørger for teknik og logistik på en lejr eller er kasserer! Jeg håber, at vi kan finde flere, som har talentet eller bare viljen til det.

Jeg tror, mange støder på store udfordringer i forbindelse med corona-krisen i øjeblikket. I SABUS som helhed har vi et stort ansvar for, at børns hverdagsrytme ikke bliver ødelagt af det, og derfor er jeg rigtig glad for, at mange foreningsaktiviteter har kunnet fortsætte indtil nu. Samtidig er fremtiden for den lokale spejderleder eller SABUS-leder hele tiden uvis, og det er rigtig svært at navigere i.

- Hvordan skal du varetage det i praksis?

Jo, jobbet som spejderchef er jo ikke kun bål, kajak, vandre-

- Hvilke muligheder ser du?

Selvom fremtiden er mere uvis end sædvanligt, så har de mange nødvendige aflysninger betydet, at vi har kunnet finde den store kikkert frem. I langt højere grad kan vi forberede os på næste års lejre, som jeg glæder mig helt vildt til! Så håber jeg bare, at lejrene bliver lige så uforglemmelige, som jeg har sat mine forventninger op til!

Adventnyt nr. 6 december 2020

Far til to og gift med Anni. Vi bor i Jylland på et lille hobbylandbrug mellem Vejle og Børkop. De fleste vil vide, at jeg har været spejderchef i Vestdanmark i snart to år, men før det har jeg været gymnasielærer. Jeg har en lang uddannelse indenfor idræt og oplevelsesøkonomi, og gennem det fi k jeg en ret stor interesse for fællesskaber og foreningsliv.

Jeg er vokset op i Adventistkirken, og spejderkorpset som fællesskab har haft en fuldstændig afgørende betydning for mig og min tilknytning til Jesus. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville være spejderchef, var det meget let at sige ja. Alt det, som spejderkorpset og kirkens ungdomstilbud har givet mig, vil jeg gerne give tilbage igen.

ture og patruljedyster. Det kræver en masse planlægning Fo og organisering, som sker bedst to :K r is t ia fra et skrivebord. Hidtil har jeg nP av lo v ic haft hjemmekontor ligesom mange andre medarbejdere, men det er en del af SABUS’ strategi at være til stede der, hvor de unge mennesker er, så nu har jeg til dagligt kontor på Vejlefjordskolen sammen med ungdomspræst René og min nye kollega Jonas. Det er noget, vi kun lige er kommet i gang med, men det er noget, jeg sætter meget stor pris på. Meget af min tid vil dog være andre steder i landet. Jeg forventer at komme rigtig meget rundt både til lokalforeningerne, Finderup, Himmerlandsgården og hovedkontoret i Nærum.

[28]

SABUS ledertræningsdag den 24. oktober 2020

Aktiv relation Er relationer et middel til målet eller et mål i sig selv? Hvordan kan vi aktivt arbejde med relationer, så vejen til Gud bliver kortere og mere tilgængelig?

Tekst: Dorthe Demant, oplægsholder og sundhedsplejerske

RELATIONER ER ET grundlæggende menneskeligt behov. De

er fundamentale for vores trivsel og for, hvordan vores liv formes. Vi lærer og udvikles i relationelt samspil med andre mennesker.

Hvis vi ønsker, at vores børn og unge skal have gode menneskelige relationer og vokse i deres relation til Gud, må vi sætte fokus på, hvad der sker i vores relationer, og hvordan vi aktivt kan arbejde med dem.

Relationerne er både broerne mellem os og Adventnyt nr. 6 december 2020

sikkerhedsnettet under os.

Som ledere i SABUS skal vi bygge broer og hjælpe børn og unge ind i et fællesskab, hvor der er plads til læring på et menneskeligt plan og i relationen til Gud. Samtidig skal vi skabe et trygt sikkerhedsnet for børn og unge, så vi bevarer relationen med dem – også når de bøvler med livet og troen på Gud.

Theresa Bidstrup ”Jeg fik en masse ny viden og redskaber, som er brugbare i hverdagslivet som leder og mor. Jeg har netværket med andre omkring børn og unge, delt erfaringer og modtaget masser af inspiration!“

Patrick Mwa ”Jeg synes, det var super godt det hele. Særligt omkring at lytte og ikke regne med, at det, der virker nu, vil virke i fremtiden. Det med at være åben og være opmærksom på dem, der måske kan være en smule nye eller har andre personlighedstyper end en selv, er nogle af de ting, som jeg husker var godt “

Tenna Harlund ”Det bedste, som jeg tog med mig, var inspirationen til at bruge alle barnets sanser og sætte en lille rask konkurrence i gang, da det appellerer til mange børn. Desuden var det vigtigt at få gentaget, at man skal huske at have en anerkendende tilgang til alle børn, også det stille barn, som ikke skal overses, og det barn, der råber og er udadreagerende. At man som leder skal være nysgerrig og se, hvad det egentlig er, barnet vil sige. For når man er nået frem til det, så behøver barnet ikke at blive ved med at prøve at ‘aflevere beskeden’. Tak for et godt kursus og workshop.“

[29]

Seniorsiderne

PAULUS SKREV OGSÅ ET

Juleevangelium Mange af Adventnyts læsere har kirkeåret med i deres livs rygsæk. Disse vil finde bogen ”Et år med ordet“ af Ebbe Paludan inspirerende. Bogen er fremragende til at sætte tanker i gang, der kan bruges som udgangspunkt, når man i hverdagen bliver mødt med spørgsmål om sin personlige livsholdning. Vi bringer her, i anledning af årstiden, en smagsprøve fra bogen. ”PAULUS VAR MED, da Stefanus blev stenet. For han havde hørt de kristnes budskab og ville bekæmpe det. Han havde ikke læst Lukas’ fortælling om Jesu fødsel, for den var ikke skrevet endnu. Men han havde hørt budskabet, at Marias søn var verdens frelser, og det fi k grunden til at skride under ham: Hvis Gud havde kærlighed til dem, der ikke havde fortjent den, så fi k han jo ikke noget for at være ivrig efter at overholde Mose lov.

Han var rasende og bekæmpede de kristne.

Det blev anderledes, og vi kan sige, at ordene fra Galaterbrevet 4,4-5 er hans eget juleevangelium: ‘Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! Så er du da ikke længere træl, men barn.

Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving.’

Vi har fået barnekår på grund af

ham. Det har vi, fordi Jesus efterlever kærlighedsbuddet ved at elske os. Han elsker ikke bare alene med sig selv ud i den blå luft – eller alle mennesker på en gang uden at kende nogen af os.

Nej, han elsker det enkelte menneske og gør det ved at tilgive os vores synd og dele det evige liv med os.

Han har løskøbt os fra den forbandelse, det er at skulle gøre sig fortjent til kærlighed.“ Walder Hartmann har læst bogen ”Et år med Ordet“ og valgt uddraget.

Seniorforeningen i en coronatid DESVÆRRE BLEV 2020 præget af en virus, der ikke har slup-

• • • •

Blomstertur til Holland i foråret Deltagelse i norsk arrangeret seniortræf i juli En mulig tur til Rom i eftersommeren Og et par seniortræf i efteråret 2021

Vi ønsker alle seniorer en glædelig juletid og et velsignet nytår 2021.

Bestyrelsen

Adventnyt nr. 6 december 2020

pet Danmark endnu. Af samme årsag har vi måttet aflyse vores traditionelle juletræf, og må i stedet håbe på et lysere 2021.

Indtil videre må seniorerne altså nøjes med at drømme.

Drømmen kan passende handle om:

Forhåbentlig nøjes vi ikke med at drømme, men gør det samtidig til et bedeemne, at Gud vil skabe udvej for, at planerne kan gennemføres.

Og så vil vi ikke undlade at gøre opmærksom på, at dine fortsatte gaver og fremtidige støtte er med til at gøre seniorarbejdet muligt i årene, der kommer.

[30]

Seniorsiderne

Der har gennem en længere periode kørt en teologisk debat i det norske Adventnyt. Læserne har argumenteret for og imod absolut hellighed hos den sidste generation før Jesu genkomst (Last Generation Theology – LGT). Dette er en frugtesløs og meget gammel debat, der mangler definitioner på alle niveauer.

Hvem er den sidste generation? Hvordan defineres synd?

Hvornår er man absolut hellig eller syndfri?

Hvordan måles synd og syndfrihed?

Denne artikel er ikke en undskyldning for synd, men et forsøg på at pege på en fundamentalt forkert måde at tænke og argumentere på.

Kan man måle

fortabelse eller fuldkommenhed?

I STEDET FOR at demonstrere, hvor LGT fejler, så

lad mig med Paulus prøve at vise en bedre vej (1 Kor 12,31). I kærlighedskapitlet (1 Kor 13) gør Paulus det klart, at vi skal stræbe efter kærligheden, mens han i kapitlet beskriver Guds fuldkomne måde at elske os på. Men Paulus er sig frygtelig bevidst, at så længe vi lever, er vi som børn, der kun erkender stykkevis.

Adventnyt nr. 6 december 2020

”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg kun stykkevis, men da skal jeg erkende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt TEKST Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen

ud … størst af dem er kærligheden“ (vers 12-13).

Paulus taler også om at se i et spejl i 2 Kor 3,18.

Her siger han, at hvis vi betragter Jesus, selv om det kun er i et spejl (stykkevis), så forvandles vi, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

Dette er den enkle pointe – opgiv al diskussion om, hvor langt du er eller skal nå. Se i stedet på Jesus.

Kærligheden er afgørende Jesus fortæller en lignelse i Joh 15,1-8, der kort beskriver, at adskilt fra ham vil vi aldrig kunne bære frugt. Lignelsen hører til i en sammenhæng, hvor de største lærdomme om Helligånden i Bibelen præsenteres. Både før (Joh 13,34) og umiddelbart efter (Joh 15,9-17) tales der om at elske sin næste, fordi kærlighed netop er det smukkeste ved Helligåndens arbejde i os.

[31]

Seniorsiderne

Følgende tekster fortæller os, at Hel-

stenhjertet og erstatter det med et af

sus alt. Som Paulus bruger Johannes

ligåndens kraft – Guds kraft i os – er

kød? Svaret er enkelt, når Jesus fortæl-

to udtryk om denne relation: ”I er i

et direkte resultat af forkyndelsen om

ler en historie (Joh 3,14). ”Nikodemus,

mig, og jeg er i jer“ (Joh 14,20). Studér

Jesu godhed, kærlighed og retfærdig-

husker du dengang Israels børn gik i

både Johannes og Paulus for at forstå

hed i vores sted. Kraften ligger i erken-

ørkenen? De blev bidt at slangerne!“

disse udtryk. Ved tro gemmer jeg mig i

delsen af den gode nyhed – evangeliet

Nikodemus nikker tavst. ”Guds børn

Jesus (retfærdiggørelse ved tro), hvor-

(Rom 1,16; 1 Kor 1,18,24; 2 Pet 1,2-8).

havde slangens gift i sig. De lå døende i

for jeg slet ikke kommer for dommen.

Det er himmelsk pædagogik, om du

Her har du evangeliet – den gode ny-

vil, at ”vi elsker, fordi han elskede os

hed er, at jeg er god nok i Jesus (Rom

først“ (1 Joh 4,18).

ørkensandet, og de fi k kun én løsning.

Se på mig på korset og lev, for ligesom slangen blev ophøjet, sådan skal jeg også ophøjes.“ Jesus fortalte den gode nyhed, der forvandler mennesker.

Hvis du ser til ham i tro, så har du evigt liv. Sådan er den absolutte kærlighed, som Paulus beskriver i 1 Kor 13. Jesus fortsætter: Jeg kom ikke til verden for at dømme verden, eller måle dens hellighed, jeg kom for at frelse verden (Joh 3,17).

5,19). Jesus står i mit sted ved dommen (Joh 3,18, 15,4). Det er Guds godhed il-

Åndens frugt

lustreret i tilgivelsen og den tilregnede

Tilbage til frugterne ved at se på Je-

retfærdighed, der er den motiverende

sus. Paulus fortæller os, hvad Åndens

faktor. Derfor siger lignelsen 5 gange:

frugt er. ”Men Åndens frugt er kærlig-

”bliv i mig!“ Bliv ved med at fokusere

hed, glæde, fred, tålmodighed, venlig-

på Jesu godhed, og du vil længes efter

hed, godhed, trofasthed, mildhed og

at lære ham endnu bedre at kende, og

selvbeherskelse.“ Frugterne beskriver

Åndens frugter begynder nærmest af

vores relation til andre mennesker.

sig selv at spire i dig.

Johannes gør også meget ud af at pointere, at Åndens arbejde er at gøre Jesus stor og vidunderlig (Joh 14,26; 15,26; 16,14). Hvorfor er Helligåndens fokus på Jesus så vigtig? Fordi vi forvandles ved beskuelse. Det er en naturlov, at vi kommer til at ligne det, vi beskæftiger os med. Det er der ingen magi i. Det håbløse ved LGT er, at den fokuserer mere på, hvor langt jeg er kommet, og hvad jeg mangler, end på, hvad synd er.

Vi forstår langtfra alt omkring Helligåndens arbejde, fordi så længe vi bor på jorden, får vi kun en lille pant (forsmag) af ham (2 Kor 1,22; 5,5; Ef 1,14). LGT vil gerne have, at Helligåndens arbejde i os er magisk og forvandlende, hvorfor de fokuserer på og forventer magien. Jeg har aldrig oplevet magien, selv om jeg har grædt og bedt meget, men jeg oplever en voksende motivation og kan se, at mit liv har forandret sig, fordi jeg længes efter at ligne Jesus mere og mere.

Gud arbejder også med naturlove.

Og det er en naturlov, at evangeliet indeholder en forvandlende kraft.

LGT’s fokus på egen hellighed, eller hvor langt jeg er, bærer ikke frugt.

Hvad er det, den nye fødsel gør

Men Jesu godhed og frelsens håb, som

ved os? Den gør os ikke hellige,

jeg griber i tro, gør.

Det er det samme, Nikodemus fortæller Johannes, da han afslørede indholdet fra det hemmelige natlige møde med Jesus (Joh 3,1-21). Nikodemus fortæller, hvordan han kom for at diskutere teologi med Jesus, men fi k at vide, at han hverken kunne se eller forstå noget om Guds rige, hvis han ikke blev født på ny.

Dernæst beskrives Helligåndens arbejde. Vi kan ikke se, hvordan pædagogikken virker, men vi kan se frugterne af den. Det er som vinden, der skaber bevægelse. Og så kommer spørgsmålet: ”Hvordan kan det ske?“ Hvad er det, der smelter

men den gør, at vi får et nyt fokus.

Det, vi før elskede, er ikke længere så tiltrækkende, og det, vi før afskyede, opleves nu underligt dragende. Vi får nye drømme, nye ønsker og længsler, hvilket vil resultere i nye beslutninger for vores liv. Som svinedrengen gik i sig selv, rejser vi os og

Adventnyt nr. 6 december 2020

I lignelsen betyder relationen til Je-

[32]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 6 december 2020

går hjem til vores Far. Det er Helligån-

holder – det garanterer Jesus. Jeg ople-

Løft Jesus op, gør Jesus stor og vid-

dens arbejde.

Er du i tvivl, om du er født på ny? Så spørg dig selv: Hvad drømmer jeg om, hvad længes jeg efter, hvad ønsker jeg for mig selv og mine kære? Hvad er mit hjertes længsel? Garantien fra Jesus lyder: Det du længes efter, det får du! ”For Gud elskede verden så højt, at han gav sin egen søn, for at enhver der tror (længes) ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Jeg er mig pinligt bevidst, at min tro kun er fast tillid til det, der håbes på, en overbevisning om det, der ikke ses eller opleves (Hebr 11,1). For jeg ser, at min kærlighed til andre mangler meget. Hvor ville jeg gerne kunne elske, som kun Gud kan elske. Men jeg har en fast overbevisning om, at troen

ver manglende fuldkommenhed, fordi

underlig, studer hans kærlighed til

jeg stadig er snavset og elendig. Men

dig, fortæl om den til andre, og du vil

troen griber garantien, og løfterne mo-

opleve, at han drager og forvandler

tiverer mig til endnu større kærlighed

ikke alene dig, men også dem du deler

til en så fantastisk Gud, og alt det han

det med (Joh 12,33). Når du gør det, så

har skabt.

Jesus stiller os så et spørgsmål: Hvem elsker mest? Som om man kan måle fuldkommen kærlighed, hvad nogle uden tvivl vil forsøge, hvis man tænker LGT. Jesu svar er ikke længere forbavsende. Den elsker mest, der er sin faldne tilstand mest bevidst og stadig erfarer (tror på) tilgivelsen. Så længe mit fokus er på Jesu fuldkomne kærlighed til mig, vil jeg vokse, men når jeg fjerner fokus fra ham og ser på, hvor langt jeg selv er kommet, så drukner jeg. Spørg bare Peter!

arbejder du sammen med Helligånden i udførelsen af hans opgave, og du vil opleve både åndens frugt i dit eget liv og åndens gaver, når du ophøjer Jesus for andre.

Hold dit fokus, for du bliver aldrig tilfreds med dig selv, da afstanden mellem den absolut fuldkomne kærlighed og det, du præsterer, er som afstanden mellem himmel og jord. Eller med Paulus’ ord som forskellen mellem barnlig snak og voksen tale eller at se ting i et spejl og se det fuldkomment.

Forårstur til blomstrende Holland

Busrejse til Markelo med Seniorforeningen Afrejse 11.4.2021 – hjemkomst 15.4.2021 Seniorforeningen har reserveret 14 dobbelt- og 2 enkeltværelser.

Pris kr. 3.395 pr. pers. i dobbeltværelse.

Skulle turen blive aflyst pga. corona, får du pengene tilbage.

Turen indbefatter: 4-stjernet bus · 4 overnatninger på Hotel Herikerberg 4 x morgen- og aftensmad samt morgenkomplet i Hedensted på udrejse 2 x frokost (Neumünster på ud– og Rødekro på hjemrejse) Dansk rejseleder og udflugter (ekskl. entréer, kanalrundfart og sejltur).

Se mere på: adventist.dk/kalender eller nillesrejser.dk/holland/markelo-holland-i-blomst

Tilmelding hurtigst muligt, senest 15. januar 2021 til senior@adventist. dk eller tlf. 3062 7999 (Elsebeth Jalving) Tilmelding skal omfatte: Navn, adresse, tlf. og e-mail, opsamlingssted (se busstop på nillesrejser.dk/opsamling-ogpladsreservation). Skriv også, om du ønsker vegetarisk mad.

Når du er tilmeldt, får du tilsendt udførligt program og tidsfrister for betaling.

[33]

”... tro, håb, kærlighed … men størst af dem er kærligheden“

Januar Sunneva Larsen, Faxe, 95 år 3/1 Ida Richter Sørensen, Faxe, 95 år 9/1 Gudrun Margrethe Nielsen, Thisted 95 år 20/1 Kristian Tobias Pedersen, Hedensted, 95 år 31/1 Ruth Berg, Faxe, 90 år 31/1 Jens Jacob Øster, Randers, 85 år 3/1 Gesa Gronert, Silkeborg, 80 år 24/1 Poul Erik Bøll, Svinninge, 80 år 24/1

Regitze og Mathias Søndag den 2. august kunne glæden mærkes i Faxe Adventistkirke, da Regitze Kjeldal og Mathias Jakobsen gav hinanden deres ja. Kirken var fyldt, så meget vi kunne, i forhold til gældende coronabegrænsninger. Ved den efterfølgende festlighed fik mange mulighed for at ønske brudeparret tillykke. De nygifte har bosat sig i København, hvor de begge studerer. Vi ønsker Regitze og Mathias Guds velsignelse over deres fælles fremtid.

Jan-Gunnar Wold

Leif Rasmussen, Faxe, 75 år 9/1 Per Benno Mortensen, Rødvig Stevns, 75 år 27/1 Elsebeth Muderspach Iversen, Præstø, 75 år 28/1 Liselotte Skjødt, Løgumkloster, 75 år 31/1 Marit Anita Birch Petersen, Ølsted, 70 år 2/1 Karen Astrid Pagliuca Iversen, Maribo, 70 år 26/1

Februar Else Inge Staggart, Christiansfeld, 95 år, 7/2 Ove Hartmann Nielsen, Haslev, 80 år 7/2 Joanne Laurette Andersson, Odense, 80 år 25/2 Lisa Schacht Ingheim, Horsens, 75 år 2/2 Jens Ewald Caleb Andreasen, Kokkedal, 75 år 18/2 Erik Hauvre, Faxe, 75 år 26/2 Annemarie Johansen, Allerød,

Dobbelt jernbryllup Jernbryllup fejres på 70-års bryllupsdagen. Det kunne Egon og Solvej Carlsen således fejre den 2. oktober, og Poul og Mie Carlsen fulgte efter den 4. oktober. Poul og Egon er brødre. Poul og Mie nyder deres otium på ple-

70 år 10/2 Christian Christiansen, Hedensted, 70 år 14/2 Knud Østergaard, Ringsted, 70 år 16/2 Nils Rechter, Holte, 70 år 23/2

jehjemmet Solbakken i Randers og ses her ved hovedindgangen. Solvej og Egon bor stadig i eget hus i Tårs.

Corona-situationen gjorde, at festerne kun blev fejret med den nærmeste familie.

Jette Carlsen

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

Adventnyt nr. 6 december 2020

Runde fødselsdage

[34]

”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn ...“

Ulla Matthiesen Den 10. oktober var en glædens dag i Aarhus, da Ulla Matthiesen valgte at følge Jesus i dåben. Det var et vidnesbyrd for både menighed og gæster at se, hvordan Gud stadig kalder mennesker! Endnu et af Guds børn er blevet en discipel. Vi byder hende velkommen i menigheden.

Thomas Rasmussen

Annica Blomstedt Ved en skøn højtidelighed og omgivet af familie og venner fra Adventistkirken og Baptistkirken i Roskilde valgte Annica Blomstedt den 25. september gennem sin dåb at sige et stort og klingende ja til Jesus Kristus.

Samtidig blev hun optaget som medlem i Adventistkirkens fællesskab i Roskilde. Vi ønsker dig Guds rige velsignelse, Annica!

Henrik Jørgensen

Benjamin Vesterager Sabbatten den 26. september var der fest i Nærum Adventistkirke. Benjamin Vesterager havde valgt at følge Jesus. Efter gudstjenesten kørte familien og en stor håndfuld kammerater ned til Øresund, hvor vi sang og bad for Benjamin i forbindelse med dåAdventnyt nr. 6 december 2020

ben. Resten af menigheden var desværre nødt til at nøjes med billeder den efterfølgende sabbat, da vi maksimalt måtte være 50 personer på stranden. Stort tillykke til Benjamin med dit livs vigtigste beslutning.

Michael Bidstrup

Den 10.10.2020 var en glædens dag i Østervrå Adventistkirke, idet Sara Christensen og Erik Leander bragte deres lille søn Victor frem for Gud. Vi bad om Guds velsignelse over Victor og ligeledes bad vi for hans mor og far, at de må finde hjælp til at opdrage Victor og lære

Niklas og Ibai Den 4. september blev Niklas og Ibai Villà Páramo

ham om Jesus og Hans kærlighed. Vi ønsker hele familien Guds velsignelse.

Roland Laibjørn

døbt i Rio Tastavins i Spanien. De to brødre har siden nytår deltaget i dåbsforberedelse med René Bidstrup og Lasse Bech. Efter aftale blev de døbt af deres farfar Pedro Villà Sangüesa, som er adventistpræst i Spanien. Billederne vidner om en smuk dåbshandling i skønne omgivelser. Niklas og Ibai blev optaget i Vejlefjord menighed ved gudstjenesten den 10. oktober. Vi ønsker dem Guds velsignelse og et stort tillykke med den gode beslutning om at følge Jesus.

Lasse Bech

Stella Stella Iris Denis Gesuato er den søde pige, vi takkede og bad for i Horsens Adventistkirke 3. oktober. Hun går også under navnet ”Miracle

Jordana

Baby“ efter en meget kompliceret graviditet og

Sabbatten den 26. september var en

vanskelige første måneder. Sammen med for-

glædens og taknemmelighedens sabbat

ældrene Fabiola og Andree glæder hele menig-

i Østervrå, idet Maria og Eddy frembar

heden sig over den kønne lille pige. Vi bad – og

deres yngste pige Jordana til forbøn og vel-

beder – om Guds ledelse og velsignelse over

signelse. Vi ønsker familien Guds nærvær

Stella og hendes familie.

og beskyttelse.

Bjørn Ottesen

Allan Falk

Adventnyt nr. 6 december 2020

Victor

[35]

”Lad de små børn komme til mig ...“

[36]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“

Adventnyt nr. 6 december 2020

Jytte Jordal

Dagny Sørensen

Else Mortensen

Den 3. august 2020 sov Jytte Jordal

Dagny Sørensen fra Køge menighed

stille ind efter nogen tids sygdom. Hun

døde i sit hjem den 12. oktober 2020.

Dagny blev født den 23. april 1943, og hun blev således 77 år. Hun voksede op på Køgeegnen, hvor hun også blev gift og stiftede familie med Christian, og de fi k børnene Mette og Ole. Dagny tog handelsuddannelse og arbejdede på kontor i København og på Køgeegnen, og senere arbejdede Dagny på Nutana i Bjæverskov.

I 1980 blev Dagny døbt og optaget i Køge menighed sammen med datteren, Mette, og sin søster, Margit Pedersen, og siden har hun været med i menighedsfamilien.

Dagny var et familiemenneske. Hun nød at kunne gøre hjemmet til det gode og hyggelige samlingssted for familien, og sådan blev hjemmet på Hastrupvej i Køge flittigt brugt. Dagny var en forsigtig og beskeden person, som ikke slog sine folder i de store forsamlinger, men hun trivedes altid med at komme i menigheden til fællesskab og tilbedelse.

I 2018 mistede Dagny sin mand Christian, og samme dag blev hun selv ramt af en halvsidig lammelse, som bandt hende til hospitalssengen den dag, hendes mand blev begravet fra Adventkirken i Køge, og nu fulgte en lang kamp med følgerne af sin sygdom.

For et halvt år siden mødte Dagny den ubærlige sorg at miste datteren Mette kun 53 år gammel. Det blev meget svært at holde livsmodet oppe, men Dagny blev ikke bitter, og vi tror, at det var tilliden til Gud og håbet om opstandelsen, som bar hende her. Æret være Dagnys minde.

Carl-David Andreasen

Else Mortensen, medlem af Adventistkirken København, sov stille ind på plejehjemmet Fælledgården den 4. oktober efter et langt liv.

Else blev født den 19. juli, 1924 på Nørrebrogade i København. Hendes forældre var adventister og kommet til Danmark fra Sverige, og Else blev døbt af pastor Johannes Jensen den 9. juni, 1945. Samme efterår blev hun forlovet med Arne Willy Mortensen, der også var medlem af menigheden, og de blev gift den 16. februar, 1946. Arne arbejdede som hospitalsportør på Finsensinstituttet, og Else arbejdede og passede den voksende familie. De fi k sammen fem børn og flyttede i 1958 til Sionsgade på Østerbro, hvor Else boede resten af sine dage.

Else var energisk og flittig, livs- og musikglad, og hun var på mange måder den, der holdt familien sammen i dens op- og nedture, hvor sygdom af og til gjorde livet ekstra hårdt. Else mistede sin mand i 2003. Hun efterlader sig fire børn, Jørgen, Inge, Kaj og Anne, tre børnebørn og to oldebørn.

Else blev bisat fra Adventistkirken København den 18. oktober, og vi ser frem til at se hende, når Jesus kommer tilbage.

Paul Birch Petersen

blev 96 år.

Jytte blev født den 9. februar 1924 i Skodsborg. Hendes mor og far, læge C.C. Hansen, flyttede dog til Risskov i Aarhus blot to år efter. Her voksede Jytte op. Familien tilsluttede sig Aarhus menighed, som lå i Nørre Allé. Her spillede Jytte klaver og var aktiv i ungdomsarbejdet.

Hun blev gift med Knud Jordal d.

29. september 1949, og sammen fi k de i 1952 en søn, Kim. Jytte var ikke alene et aktivt medlem af menigheden, men var også en meget anerkendt, dygtig og engageret læsepædagog. Hendes livsprojekt var uden tvivl at lære børn, unge og voksne med (især sproglige) vanskeligheder at læse og skrive.

Hun blev uddannet ved Aarhus Seminarium som lærer. Hun specialiserede sig som læse- og talepædagog og var meget aktiv både i Danmark og på Færøerne med sit erhverv. Hun var desuden kursusleder i special pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole. Selv da hun lidt modvilligt gik på pension som 70-årig, fortsatte hun med privatelever.

Jytte levede et langt og godt liv, og selvom hun var højt oppe i årene, fejlede hovedet bestemt intet. Hun holdt sig aktiv med læsning. Selv i sommers var hun lige blevet færdig med at læse Seidelins oversættelse af Det Nye Testamente.

Jytte blev lagt til hvile ved en privat ceremoni på Fredens kirkegård i Viby d. 11. september. Her venter hun på opstandelsen. Æret være Jytte Jordals minde.

Thomas Rasmussen

Margit Duer Margit Duer, en af Københavns trofaste, mangeårige medlemmer, sov ind den 11. oktober på Rigshospitalet og blev begravet den 16. oktober. Margit voksede op i et trygt adventisthjem og gik som barn i menighedskolen på Svanevej, hvor forældrene Erna og Georg var stærke støtter i menigheden. Margit blev født den 30. november, 1940, og døbt af Mogens Bakke den 10. april, 1954. I menighedens kreds mødte hun Mogens Duer, og de blev gift den 26. marts, 1960. De oplevede mange gode år sammen. Mogens tjente i sine modne år som forstander, og Margit blev i menigheden kendt for sin venlighed og omsorg. Mange er de ældre, hun besøgte og opmuntrede i sygdom og ensomhed.

Margit selv oplevede selv sorg og smerte, da datteren Merete tragisk døde på en rejse i 2001, og da Mogens gik bort i 2009 efter længere tids sygdom. Margit fortsatte trods sorgen sit trofaste arbejde for menigheden på Svanevej og fulgte den til Suomisvej, da den blev sammenlagt med Ebenezer menighed. Her deltog hun med de kræfter, hun havde, og med sit altid positive og opmuntrende sind. De sidste år blev vanskelige, det blev sværere for Margit at klare sig selv, og hun nåede en kort tid på plejehjem, inden hun sidst i august kom til Rigshospitalet. Her fi k hun på sine sidste dage stor opmuntring af søsteren Inger og nevøen Birger. Margit levede i håbet om gensyn med sine kære ved Jesu genkomst, og vi ser frem til at møde hende på opstandelsens morgen.

Paul Birch Petersen

[37]

Arrangementer og annoncer

Inspiration, fordybelse & tro

T

Interessante mødeserier / workshops Vi vil gerne invitere venner og bekendte – eller lokalsamfundet – til arrangementer i vores kirker, men det kan være svært at finde gode anledninger. Gennem de sidste 6 måneder har mange af de ansatte i Adventistkirken været med til at skabe korte præsentationer, som kan holdes i de mange menigheder rundt om i landet. Gennem dette ønsker vi at forstærke vores muligheder for at gøre Jesus kendt.

Ideen er, at man i et kort forløb, f.eks. hver aften torsdag til søndag, holder 4 arrangementer, som offentligheden bliver inviteret til. Ideen er at skabe et fællesskab, som gentages regelmæssigt. En lokal menighed kan invitere en gæst hver anden måned for stadig at tilbyde noget til byen. Man investerer i at skabe relationer ved at have servering og en god samtalestund/ spørgsmål og svar i forbindelse med hver aften.

Et katalog over 13 forskellige programmer er færdigt og indeholder spændende temaer: præsentationer om familierelationer, hvordan man læser Bibelen, åndelighed hos børn og voksne, Jesus i Det Gamle Testamente, en koncert, hvem Jesus var, Intelligent design og meget mere.

Det bliver op til den enkelte menighed at aftale tid for besøg med en gæst. Konceptet vil blive forklaret i detaljer, når nogle fra ledelsen kommer forbi på besøg hos hver enkelt menighed over de næste måneder. Kataloget bliver også sendt til alle præsterne i kirken. Det er godt, hvis alle menighedsbestyrelser begynder at planlægge deres udadvendte tilbud for de næste måneder.

På sigt håber vi at udvide ”kataloget“ med flere oplæg fra

præster og medlemmer.

Bjørn Ottesen Leder for evangelisme

Adventnyt nr. 6 december 2020

Vi håber, dette bliver en god ressource for menighederne.

[38]

Arrangementer og annoncer

Ellen White citater og bøger på skandinavisk Tekst: Henning Pedersen UGENS EGW-CITAT er udvalgte tekster af Ellen White. De udsendes hver uge lige før sabbatten til opmuntring og vejledning.

Man kan tilmelde sig ordningen på ellenwhite@effatha.dk. Teksterne vedhæftes som Word-dokument.

Giv det videre…

Ugens EGW-citat startede i 2008 og blev lagt i print i en lokal menighed.

Desuden blev teksten sendt pr. e-mail

Sæt dit aftryk på fremtiden ved at betænke ADRA Danmark

til en række svenske adventister fra

i dit testamente. Hermed baner du vejen for et værdigt liv

veckanscitat@adventist.se. I efteråret

til udsatte mennesker verden over.

2012 blev den første danske version

•

ADRA er som velgørende organisation fritaget for arveafgifter til staten

•

Når du testamenterer til ADRA, kan en særlig ordning resultere i en større arv til dine øvrige arvinger.

FÅ DIT TESTAMENTE GRATIS UDARBEJDET. Ring eller skriv en mail til Maria Bøg, tlf. 45 58 77 09 / marbog@adra.dk

udsendt til modtagere i Danmark og Norge.

På ellenwhite.dk findes en oversigt over de skandinaviske Ellen Whiteoversættelser. Her kan man søge i teksterne.

JULEGAVEN

for børn og forældre i alle aldre En bog fuld af glæde og fest.

22 sider, 62 vers Når du har læst og hørt de glade strofer og nydt de festlige tegninger, Adventnyt nr. 6 december 2020

vil du se Bibelens sidste bog på en helt ny måde.

AT SØGE SEEKING VÆKKELSE REVIVAL 6.-16. januar 2021

January 6 –16, 2021

Pris: kr. 115 + forsendelse Henvendelse: paulbirchpetersen@gmail.com Udgivet af PBP Forlag

ADVENTIST.DK/10DAGE W W TENDAYSOFPRAYER.ORG W.T E N D AY S O F P R AY E R . O R G

[39]

Bibelselskabet

K ALENDER

Tekst og foto: Bibelselskabet

Deadline for materiale til

VIL DU STØTTE Bibelselskabets arbejde

med bibelsk sjælesorg og uddeling af bibler til udsatte grupper i Danmark?

Efterspørgslen på Bibelen og bibelsk sjælesorg er betydelig i Danmark. De senere år har Bibelselskabet uddelt mange tusinde bibler igennem Frelsens Hær, hospitals-, fængselsog feltpræster samt mindre organisationer, der arbejder med flygtninge, migranter og prostituerede.

Bibelselskabet har også afholdt en del kurser i bibelsk sjælesorg. Det vil vi gerne blive ved med, da det er vores erfaring fra det globale arbejde, at behovet vokser med en krise.

På forhånd tusind tak for din støtte.

4. januar Adventnyt nr. 1 2021 6. januar 10 Days of Prayer 17. januar Børnelejr planlægning, ONLINE 7. februar Unionsbestyrelsesmøde 8. februar Adventnyt nr. 1 2021 udkommer 21.-27. februar Adventistkirkens skitur til Norge, arrangør: Cafékirken København 22. februar

Kollekt 6. februar

Mission på Færøerne Tekst og foto: Thomas Müller

KOLLEKTEN I FEBRUAR går til missions-initiativer på Færøerne. Menigheden i

Tórshavn har en lang historie, og sammen med skolen, bogsalg og Hjælpeaktion har færingerne et godt og positivt kendskab til adventisterne. I dag driver vi ikke længere skole, men har fortsat kolportørarbejde. Menighedens præst, Allan Falk, er allerede aktiv, men denne kollekt vil give os mulighed for at sende flere danske præster og afholde evangeliske møder som mini-serier, som er udarbejdet af præsterne i Danmark, som vi ønsker at gøre brug af også på Færøerne. Lad os give en rundhåndet gave, så menigheden i Tórshavn mærker, at de er en del af fællesskabet.

Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2 2021 Download Adventistkirkens kalender 2021 på adventist.dk

Adventnyt nr. 6 december 2020

Kollekt 2. januar

Bagsideklummen december 2020

”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede.“ (Hebr 1,1-3)

En bedre samtale

Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Ingen tager deres tørn, alle står med hænderne i lommerne, mens en anden knokler for at få tingene til at hænge sammen.

væsens udtrykte billede. Nu er det ikke længere en samtale med ord, men et væsen vi kan observere i væremåde og undervisning. Jesus havde en bedre samtale med alle dem, han mødte, end den samtale, hans samtid kendte fra samtalerne med de skriftkloge.

Hvis du ønsker en bedre samtale om troen, skal du i din væremåde og undervisning genspejle det billede af Jesus, du får, når du læser evangelierne.

For nogle i denne verden, som har opgivet kristendommen og ikke vil give den flere chancer, er DU måske det eneste billede, de ser af Jesus.

Næst efter lykke og fuld tilfredshed, så skal man ikke ...

ish

Fin

© Mogens Gårdsmann Nielsen

Jeg synes, alting er for galt, og intet er, som det skal være, eller som det var !

MG -19

TEKST

SAMTALEN I DET Gamle Testamente var god, men du finder en bedre samtale i Det Nye Testamente.

Her finder du et klarere billede af, hvem Gud er, og hvad hans frelsesplan går ud på. Det er ikke, fordi den forrige var forkert, men den nye udtrykker samtalen om Gud på en ny og mere fuldkommen måde. På samme måde ønsker vi en bedre samtale om troen – en samtale, der tager højde for den tid, vi lever i i dag uden at tænke dårligt om tidligere samtaler om troen.

Paulus begynder Hebræerbrevet med at fremhæve Guds kreative sider ved, at han på mange forskellige måder og mange forskellige gange tidligere har givet sig til kende, men ved fødslen af Jesus i Betlehem har vi fået et bedre indblik i Guds væsen og Guds plan. Jesus er spejlbilledet af Faderen, Jesus bærer Guds herligheds glans og er hans

... kimse ad en god retfærdig harme.