2019-04-bs-fra-tysk-eu-samlet

BIBELSTUDIER · 4. KVARTAL 2019

Ezra og Nehemias

EZRA OG NEHEMIAS Bibelstudier for 4. kvartal 2019 er udarbejdet af arbejdsgruppen ”Arbeitskreis Bibelschule“ i Adventistkirkens tyske union – i overensstemmelse med de retningslinjer, der er givet af Generalkonferensen (den Intereuropæiske Division). Emnerne er de samme som i standardudgaven og præsenterer adventisternes kristne tro ud fra et bibelsk fundament på en tidssvarende måde. Materialet har et tydeligt europæisk (tysk) islæt. Det er bygget op omkring én tekst til hver dags afsnit. Teksten understøttes af en kort forklaring, der uddyber baggrunden for teksten, en tanke til fordybelse og et åbent spørgsmål til eftertanke.

EZRA OG NEHEMIAS Bibelstudier for 4. kvartal 2019 Forfatter af standardudgaven: Jiří Moskala Redaktør for standardudgaven: Clifford Goldstein Bearbejdelse: ”Arbeitskreis Bibelschule“ Redaktion: Rolf Pöhler © 2019 Saatkorn-Verlag GmbH, Abt. Advent-Verlag Pulverweg 6, D-21337 Lüneburg, www.advent-verlag.de Den danske udgave: Syvende Dags Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Oversættelse: Jette og Christian Christiansen Bibelcitater: Hvis ikke andet er angivet, er bibelcitater hentet fra Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab Korrekturlæsning: Robert Svendsen Grafisk opsætning: Emil Gungaard Spørgsmål og henvendelser til Henrik Jørgensen

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2019 Dansk Bogforlag, Nærum

INDHOLDSFORTEGNELSE

INTRODUKTION TIL 4. KVARTAL ........................................... 4 5. oktober

1. Gud styrer historiens gang............................................ 6

12. oktober

2. Nehemias’ mission........................................................ 14

19. oktober

3. Kaldet af Gud................................................................ 22

26. oktober

4. Modstande overvindes................................................. 30

2. november

5. Ret og retfærdighed...................................................... 38

9. november

6. Ordets virkning.............................................................. 46

16. november

7. Skyld og tilgivelse......................................................... 54

23. november

8. Et højtideligt løfte......................................................... 62

30. november

9. Det, der virkelig tæller.................................................. 70

7. december

10. Giv Gud æren............................................................... 78

14. december

11. Resolut reformiver........................................................ 86

21. december

12. Omvendelse og ny start................................................ 94

28. december

13. Forbilledlige ledere........................................................ 102

INTRODUKTION TIL 4. KVARTAL

Introduktion til 4. kvartal Ezras og Nehemias’ bøger er i den hebraiske overlevering én sammenhængende skriftrulle. Også de ældste håndskrifter af den græske oversættelse (Septuaginta) kender kun Ezra og Nehemias som en sammenhængende bog. Selv Hieronymus omtaler i den latinske oversættelse (Vulgata) Nehemias som den 2. Ezra. Den hebraiske tradition vidner første gang om en tvedeling i et håndskrift fra året 1448 e.Kr. Den historiske ramme omkring Ezras og Nehemias’ bøger viser sig at være følgende: Jerusalems fald i 587 f.Kr. og den efterfølgende deportation af en stor del af befolkningen indvarsler Judas riges undergang.

Ca. 50 år efter, år 539 f.Kr., besejrer perserkongen Kyros det babyloniske rige. Perserne opretholdt en tolerant religionspolitik. Det var vigtigt for dem, at alle guder blev anråbt, så det kunne gå storkongen og riget vel (sml. Ezra 6,10). I denne sammenhæng tillod Kyros, at de deporterede judæere kunne vende hjem med det erklærede mål at genoprette tempeltjenesten i Jerusalem (Ezra 1,2-3). På hans befaling vendte den første gruppe af judæere tilbage til Jerusalem i år 538 f.Kr. og genbyggede templet under de vanskeligste betingelser. (Ezra 1-6).

Først 80 år senere kommer en anden gruppe judæere til Jerusalem.

Den bliver anført af den skriftlærde præst Ezra, som på opfordring af perserkongen Artaxerxes I. (465-424 f.Kr.) skal sørge for, at offertjenesten gennemføres på den foreskrevne måde, og at samfundslivet ordnes ifølge Moseloven. For Ezra er det et særligt anliggende at gøre en ende på ægteskaber mellem judæere og anderledes troende i landet for på den måde at holde gudsfolket rent. (Ezra 7-10).

Tretten år efter Ezras tilbagevenden tillader perserkongen, at en af hans højtagtede tjenere ved hoffet, judæeren Nehemias, drager til Jerusalem med en fuldmagt som statholder for Judæa. Ligesom Ezra genopbyggede gudstjenesten og retsordenen i samfundet, sørger Nehemias for Jerusalems ydre genrejsning. Det gjaldt især bymuren (Nehemias 1-7).

4

INTRODUKTION TIL 4. KVARTAL

Sammen med Ezra gennemfører Nehemias en række reformer og giver dermed landet og folket en ny stabilitet (Nehemias 8-13, ifølge SEB 575 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Ezra og Nehemias’ bøger handler om en afgørende overgangsfase i Guds folks liv. Deres 23 kapitler er én stor historie. Ikke alt i bøgerne er optegnet kronologisk, og noget er overvejende ordnet tematisk. Det skal man huske på under læsningen af bøgerne.

”Det genopbygningsarbejde og de reformer, som blev gennemført af de hjemvendte landflygtige under Zerubbabels, Ezras og Nehemias’ ledelse, er et billede på et åndeligt genopbygningsarbejde, som skal udføres i de sidste dage af denne jords historie.

Den rest, der var tilbage af Israel dengang, var svag, og den blev udsat for fjendens angreb; men Gud havde besluttet, at disse skulle holde kundskaben om ham og hans lov ved lige på jorden.

De værnede om den sande gudsdyrkelse og vågede over hans hellige ord“ (Ellen White, Profeter og Konger, Dansk Bogforlag 1963, s. 328-329).

5

1

UGEN 29. SEPTEMBER - 5. OKTOBER 2019

Gud styrer historiens gang Ezra 7

”Dette siger perserkongen Kyros: Herren, himlens Gud, har givet mig alle jordens kongeriger, og han har pålagt mig at bygge ham et hus i Jerusalem i Juda“ (Ezra 1,2).

Hovedtanke

Troende mennesker har lov til at tro på, at Gud er virksom i verdens gang, og at det til syvende og sidst er hans vilje, der sker.

Introduktion

Den preussiske konge, Frederik den Store, er kendt for engang at skulle have sagt til en af sine underordnede tjenere: ”Giv mig blot et eneste bevis på, at Gud lever.“ Tjeneren bukkede og svarede: ”Jøderne, Deres Majestæt!“ Der findes mange troende mennesker, der netop i jødernes historie ser tegn på Guds virke. Der var også mennesker i Det Gamle Testamente, der så Guds indgriben i det, der skete med deres eget folk.

På den anden side er historien også fuld af vold og endda folkemord.

I årtusinder har hære overfaldet fremmede folkeslag eller mindretal og udslettet millioner af menneskeliv. Også det jødiske folk har en lidelsesfyldt historie bag sig. Det kulminerede med Shoa (Holocaust) – men hvor var Guds hånd, der gjorde en ende på lidelsen? Sætningen ”Gud styrer historiens gang“ er for nogle mennesker en bekendelse og for andre et udtryk for kynisme.

Bibelen kan hjælpe os med at forstå vores liv. Det kan bidrage til at afklare folkeslags historie og vores egne erfaringer og give tillid til, at alt er i Guds hånd.

Ezras Bog vidner om Guds indgriben til fordel for sit folk: at han gav det en ny begyndelse og førte det tilbage til Jerusalem – som profeterne havde forudsagt. Samtidig var der tale om et indre opbrud. De lærde havde benyttet tiden i Babylon til at blive forvisset om deres kaldelse og om deres Gud. De havde også pustet nyt liv i deres skriftlige tradition, som Toraen var en del af, nemlig Moses’ lov, som Ezra var særligt knyttet til.

6

SØNDAG 29. SEPTEMBER 2019

Første hjemvenden fra eksilet Jer 25,11-12; 29,10 Baggrund

Hvad havde profeten Jeremias forudsagt med hensyn til varigheden af det babyloniske fangenskab?

Versene 11 og 12 hører med til afslutningen af det første afsnit i Jeremias’ Bog. Profeten konkluderer. Det er året, hvor Babylons kronprins Nebukadnesar får magten i Palæstina (605 f.Kr.). I mere end to årtier havde Jeremias prædiket imod social uretfærdighed og afgudsdyrkelse – uden succes. Derpå bekendtgjorde han, at Gud ville sende Nebukadnesar for at deportere folket. Først efter 70 år ville Jahve føre sit folk tilbage til Jerusalem.

Det jødiske folks deportation til Babylon fandt sted på forskellige tidspunkter inden for de sidste tre jødiske kongers regeringstid. Den første fandt allerede sted i 606/605 f.Kr. under kong Jojakim, da Nebukadnesar røvede tempelskatte i Jerusalem og bortførte gidsler – deriblandt Daniel og hans venner – til Babylon (Dan 1,1-3).

Efter at Babylon var blevet erobret, gav den persiske kong Kyros lov til, at de landsforviste kunne vende hjem, hvad rundt regnet 50.000 mennesker benyttede sig af i 537/536 f.Kr. Da var der gået næsten 70 år.

Fra det første tempels ødelæggelse (586 f.Kr.) og til det andet tempel var rejst og blevet indviet (515 f.Kr.) var der ligeledes gået 70 år. Profetien var gået i opfyldelse som lovet.

Til fordybelse

Der har været forskellige forklaringer på, hvorfor det netop var 70 år, der blev forudsagt. 70 er et rundt tal, der står for en menneskealder.

Det vil sige, at ingen af de landsforviste ville se deres hjemegn igen (sml. 4 Mos 14,22-23).

Krønikeskriveren sætter eksilets varighed i forbindelse med bruddet på sabbatåret (2 Krøn 36,21). Mens fangenskabet stod på, lå store dele af landet ubebygget og ubearbejdet hen. På den måde fik jorden den ”ro“, den havde savnet, fordi buddet om sabbatåret ikke var blevet overholdt (sml. 3 Mos 26,34-35).

7

MANDAG 30. SEPTEMBER 2019

Persiske konger og deres rolle Ezra 4,1-7

Hvad var det, der udløste spændinger mellem de hjemvendte og samaritanerne?

Baggrund

Ezra nævner fire (af fem) persiske konger – her sat op i kronologisk rækkefølge: • • • • •

Kyros (559-530 f.Kr.) [Kambyses II (530-522 f.Kr.)] Dareios I (522-486 f.Kr.) Xerxes I / Ahasverus (485-465 f.Kr.) Artaxerxes I / Arthashasta (465-424 f.Kr.)

Sidstnævnte sendte den anden gruppe hjemvendende til Jerusalem under ledelse af Ezra.

Judas og Benjamins fjender var samaritanerne – datidens urbefolkning i provinsen Jehud. ”Fjendskabet var opstået, fordi de hjemvendte afslog at lade samaritanerne, som efter eget udsagn dyrkede den samme Gud, deltage i tempelbyggeriet. Det var Kyros’ hensigt, at templet skulle genrejses som statshelligdom. Deltagelsen i byggeriet blev således et spørgsmål om magt.

Efter vers 5 afbrydes beretningen og tages først op igen med vers 24.

De hændelser, der omtales i 4,6-23, handler ikke om tempelbyggeriet, men om genrejsningen af bymuren, der fandt sted mindst 70 år senere (v. 12-13). De er sandsynligvis placeret her for at skildre de politiske forhold, der ligeledes vanskeliggjorde tempelbyggeriet …

I versene 7-10 nævnes tre anklageskrifter, ét til Xerxes (v. 6), de to andre til Artaxerxes. Det er kun det tredje, der citeres fra v. 9. De nævnte mænd i v. 7 havde embeder i den persiske forvaltning. Forfatterne til det tredje anklageskrift er statholderen i regionen Samaria og dennes sekretær. Øvrige anklagere er embedsmænd fra den persiske provins ‘hinsides floden’, dvs. vest for Eufrat, samt repræsentanter for en gruppe tvangsforflyttede fra Asarhaddons tid (v. 2), som i v. 10 kaldes Asnappar“ (SEB 579 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

8

TIRSDAG 1. OKTOBER 2019

Den anden gruppes tilbagevenden under Ezras ledelse Ezra 7,1-10; 8,1-14

Hvad får vi at vide om den anden gruppe landsforvistes hjemvenden?

Baggrund

Cirka seks årtier efter at tempelbyggeriet er afsluttet (år 515 f.Kr.), vender endnu en gruppe hjem til Jerusalem (år 458 f.Kr.). Da der i kapitel 8 nævnes cirka 1500 mænd, må man antage, at det samlede antal af hjemvendte har været cirka 6000.

Ezra er en forkortelse af Azarja (Herren har hjulpet), som kan føres tilbage til Aron, den første ypperstepræst.

Begrebet skriftlærd har endnu ikke samme betydning som på Det Nye Testamentes tid, selvom denne samfundsklasse har sit store forbillede hos Ezra. Han betegnes som sofer, det vil sige skriver eller sekretær. Dette ord var i kongetiden betegnelsen for en højtstående embedsmand, der havde fået betroet vigtige opgaver i forvaltningen. Da denne titel efterfølgende i Artaxerxes’ forordning nævnes i forbindelse med Ezra, må han have haft en officiel ansættelse ved det persiske hof, hvor han blandt andet har haft til opgave at varetage det jødiske folks anliggender.

Begrebet sofer knyttes her for første gang i Bibelen sammen med det at være ”velbevandret i Moses’ lov“. Ifølge vers 10 var det et særligt anliggende for Ezra at genindføre loven som religiøs rettesnor for livsførelse og som basis for retspraksis blandt Guds folk (ifølge SEB 582).

Til fordybelse

”Det var under hans (Artaxerxes Longimanus) regering, at Ezra og Nehemias levede og virkede. Det var ham, der i 457 før Kristus udstedte det tredje og sidste dekret om Jerusalems genopbygning. Det var i hans regeringstid, at der rejste en gruppe jøder hjem under ledelse af Ezra.

Det var også, mens han var konge, at Jerusalems mure blev fuldført under ledelse af Nehemias og hans medarbejdere. Endvidere blev tempeltjenesten reorganiseret og de religiøse reformer indført af Ezra og Nehemias. I den lange årrække, han regerede, hjalp han ofte Guds folk.

Det var hans opfattelse, at hans betroede og højt værdsatte jødiske venner Ezra og Nehemias var udpeget af Gud til at løse en bestemt opgave.

Mens Ezra levede blandt de jøder, der var blevet boende i Babylon, kom han ud for så usædvanlige oplevelser, at det vakte kong Artaxerxes’ opmærksomhed. Ezra talte frit med kongen om Himlens vældige Gud og hans hensigt med at lade jøderne vende tilbage til Jerusalem“ (Ellen White, Profeter og konger, Dansk Bogforlag, 1963, s. 296).

9

ONSDAG 2. OKTOBER 2019

Artaxerxes’ forordning Ezra 7,11-28

Hvad gav Artaxerxes ordre til i forhold til de landflygtiges tilbagevenden under Ezras ledelse?

Baggrund

Versene 12-26 er overleveret på aramæisk. Det er muligvis den officielle ordlyd. Persiske konger tolererede til en vis grad de undertrykte folkeslags religioner. Landet var blevet svækket på grund af uheldig krigsførelse med Grækenland i årene 490-479 f.Kr. Artaxerxes måtte kæmpe for sin trone, da han tiltrådte, og han måtte slå en farlig opstand ned i Egypten.

Ved hjælp af de omfattende rettigheder, han gav Ezra, ville den persiske konge opnå en tilfreds befolkning, der var ham venligt stemt, også i rigets yderområder. For ham var den Gud, som jøderne tilbad, lige så virkelig som den persiske gud Ahura Mazda. Derfor bestræbte han sig på også at opnå denne guds velvilje.

Forordningen gentog den tilladelse til at vende hjem, som allerede var udstedt under Kyros. Den tillod jøderne at leve efter deres egne forskrifter i deres hjemland, den lovede imødekommenhed i forhold til gudstjenesten og fritog tempeltjenerne for at betale skat. Hele rigets embedsværk havde fået pålagt at understøtte Ezra i dennes bestræbelser. Fordi kongen havde befalet, at Loven skulle træde i kraft, blev den til gældende statslov [i Juda], og det var verdslige domstole, der tog sig af lovovertrædelser (ifølge Echter Bibel, 437f).

10

Til fordybelse

Der lå sandsynligvis politiske interesser bag kongens forordning. Han forsøgte med alle midler at cementere sin magt og styrke sit rige. Alligevel benyttede Gud kongens politiske ambitioner som anledning til at give sit folk en fremtid. I kongens særdeles generøse adfærd ser Ezra Guds ledelse.

Til eftertanke

Hvor har Gud jævnet stier i mit liv?

TORSDAG 3. OKTOBER 2019

At genopdage Guds anvisninger Ezra 7,6.10 Baggrund

Hvilket anliggende var Ezras bevæggrund?

En af grundene til at sende Ezra til Jerusalem havde at gøre med forholdene dér. Der kan læses om dem i Malakias’ Bog: Templet er genopbygget, men Juda er blot en undselig provins, der styres fra Samaria. De store forandringer, som profeterne havde forudsagt, er udeblevet. Mange af de hjemvendte er modløse, præsterne ofrer uren føde (Mal 1,6-14), ægteskaber opløses vilkårligt, og der indgås blandede ægteskaber (Mal 2,10-16). Der tolereres uret (Mal 3,13-15).

Det burde også være i den persiske centralregerings interesse at skabe orden, for den kunne ikke drage fordel af de ustabile forhold, hverken politisk, socialt eller religiøst.

Det er således historisk set særdeles fornuftigt, at Ezra og senere Nehemias gennemførte reformer efter det persiske overherredømmes anvisninger og autorisation.

Ezras enestående bedrift bestod i at genoprette retstilstanden i Jerusalem og dermed forankre Moseloven i de jødiske hjemvendtes bevidsthed. Dette var et afgørende bidrag til en ny selvforståelse hos jøderne efter eksilet.

Til fordybelse

Tiden i Babylon var for de jødiske lærde en periode, hvor de igen blev bevidst om deres traditioner. Forståelsen af, at tiden i Babylon var en konsekvens af at have ladet hånt om loven, medførte bestræbelser på i alle forhold at indrette de hjemvendtes livsførelse efter loven. Det førte delvist til streng afgrænsning og i senere generationer endda til stiv lovtrældom.

Til eftertanke

Når kristne mennesker på ny holder sig Guds ord for øje, må det gerne ske ud fra en ny synsvinkel. Som Guds børn, fyldt med Helligånden, ser de evangeliet med nye øjne og lever efter dets kernebudskab: tro, håb og kærlighed.

11

FREDAG 4. OKTOBER 2019

Tillid til Guds løfter Es 55,1-13

Hvad opfordrer profeten sit modløse folk til?

Baggrund

Kapitlerne 40-55 i Esajas’ Bog henvender sig til de jødiske medborgere, for hvem Jerusalems ødelæggelse allerede er en realitet. Profeten siger, at tiden nu er moden til, at tingene vendes til det gode. Tiden for udfrielsen af Babylon er kommet. Jahve tilgiver alle dem, der omvender sig til ham.

Mange havde dog i Babylon brugt tid og penge på at opnå velstand og rigdom. De tænkte ikke på at vende hjem. Der var også mange, der ikke længere stolede på Guds løfter om frelse. Profeten modargumenterer gang på gang: Ved at holde sig til Jahve og vende tilbage til hjemlandet er man garanteret de basale livsfornødenheder (vand, brød, vin, mælk). Med disse livsgrundlag skænker Gud en evig pagt, der skal gøre dem til vidner om Guds gerninger.

Søg Herren (v. 6) betyder at vende sig mod Gud og at vende ryggen til det onde. ”Det indebærer også, at man tager afstand fra den tanke, at Guds muligheder er begrænsede til det, vi kan forestille os, som de landsforviste i Babylon giver udtryk for (40,27; 42,18-20; 49,14).

Versene 8 og 9 er således et svar på folkets mistillid til Guds magt og vil egentlig ikke sige, at Guds tanker (hans hensigter og planer) er uigennemskuelige for mennesker. Guds planer og muligheder rækker langt ud over menneskelig forestillingsevne“ (SEB 890).

Versene 11 og 12 genoptager indledningen til ”Trøstens bog“ (kap.

40,1-5) og afslutter budskabet med et opmuntrende tilsagn (v. 12-13).

Resumé

12

Gud giver sit folk en ny begyndelse i Jerusalem og bekræfter dermed sit løfte. Han vil lade en ny ånd blusse op, der søger ham af hele sit hjerte og stoler på ham.

DIALOG TIL SABBATTEN 5. OKTOBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 Bibelen vidner om, at Gud styrer historiens gang.

Hvad hjælper jer til at dele denne overbevisning?

Hvad gør det vanskeligt for jer?

Ezra 7,27-28

2 Ezra tolker forordningen om at vende hjem til Jerusalem som ”Herren min Guds hånd var over mig.“ Hvor har I personligt oplevet, at Guds hånd var over jer?

Hvordan skal man tolke ”Guds hånd“, når ting ikke arter sig efter ens ønske?

Es 55,6-10

3 Esajas har en vision vedrørende hjemvendelsen til Jerusalem. En del af de landflygtige havde svært ved at forestille sig, at der kunne blive tale om en ny begyndelse.

Hvilken ”vision“ har vi for menighedens fremtid?

Hvad hjælper jer til at holde fast ved løftet om Jesu genkomst og en ny jord?

Ezra 7,10

4 Ezra vil indrette alting efter Herrens lov.

Hvordan kan kristne omgås Guds bud uden at blive lovtrælle?

Afsluttende spørgsmål

5 Hvordan ser et ”tilbage til Skriften“ ud med evangeliet som udgangspunkt?

13

2 Nehemias‘ Bog 1-3

UGEN 6.-12. OKTOBER 2019

Nehemias’ mission ”Himlens Gud vil lade det lykkes for os! Vi, hans tjenere, går i gang med at bygge“ (Neh 2,20).

Hovedtanke

Guds plan med Israel videreføres gennem Nehemias’ gerning.

Introduktion

Samuel Morse (1791-1872) var en maler og opfinder i USA. Meget tidligt opdagede han en kunstnerisk åre i sig. Det var hans drøm at blive kunstmaler for at gengive USA’s historie i billeder. Han var af den faste overbevisning, at det var Gud, der havde givet ham den opgave.

Efter et vellykket ophold på kunstakademiet i London fik han i 1834 chancen for at virkeliggøre sin drøm. ”Rotunden“ i Capitol i Washington, D.C., skulle udsmykkes med scener fra den amerikanske historie.

Der var ingen, der tvivlede på, at Morse ville få opgaven, men intriger bevirkede, at en anden mindre kendt maler fik buddet. Morse var skuffet og opgav maleriet.

I denne situation begyndte han nu med al styrke at kaste sig over noget helt andet, som han egentlig ikke havde forstand på. Han udviklede den elektriske telegraf (fjernskriver), der blev anmeldt som patent så tidligt som i 1837. Alfabetet, der blev opfundet til formålet, er kendt i hele verden. Det er morsealfabetet. Morse begyndte at forstå, at maleriet ikke var den livsopgave Gud havde givet ham (selvom han længe havde troet det), men han skulle forbedre kommunikationen mennesker imellem“ (Rudolf Möckel, Im Gegenwind, Dillenburg 2017, 33f.).

Nehemias oplevede ligeledes et dramatisk skifte i sin professionelle karriere og bidrog på afgørende vis til at sikre Guds folks eksistens i Jerusalem og Juda.

14

SØNDAG 6. OKTOBER 2019

Dårlige nyheder Neh 1,1-4

Hvordan reagerer Nehemias på ”nyhederne“ fra Jerusalem?

Baggrund

Susa var et af de fire administrationscentre i det persiske rige. Her arbejder Nehemias som mundskænk (v. 11) i det kongelige palads.

Nehemias skulle ikke alene smage på alle kongens måltider for at sikre sig, at de ikke var forgiftede, men også være til stede ved så godt som alle den persiske herskers forhandlinger og skulle ”være i stand til at føre konstruktive samtaler med kongen“ samt ”rådgive, når han blev bedt om det.“ ”Fordi han som mundskænk tjente kongen hver dag, havde han … betydelig indflydelse“ (Möckel, 11).

Nehemias’ samtale med Hanani blev sandsynligvis ført mellem midten af november til midten af december 445 f.Kr. ca. 13 år efter, at Ezra var taget tilbage til Jerusalem. Hanani berettede om, at situationen i Jerusalem var katastrofal. ”De hjemvendte led under anfægtelser og bebrejdelser. Templet og dele af byen var godt nok genrejst, men man lagde hindringer i vejen for det fortsatte byggeri. Tempeltjenesten blev forstyrret, og folket var i konstant alarmberedskab, fordi bymuren stadig lå i ruiner“ (MUO 426).

Nehemias’ reaktion på denne nyhed viser, hvor tæt en relation han havde til sit folk, selvom han selv havde gode forhold ved det persiske hof.

Til eftertanke

Da Nehemias hører de dårlige nyheder fra Jerusalem, sørger og faster han under bøn. Hvordan kan hans adfærd være et forbillede for mig, når jeg står i udfordrende situationer?

15

MANDAG 7. OKTOBER 2019

En bønnens mand Neh 1,5-11 Baggrund

Hvordan ”argumenterer“ Nehemias over for Gud? Nehemias’ bøn indeholder påkaldelse af Gud (v. 5-6), bekendelse af skyld (v. 6-7), bøn om forsoning (v. 8-9), en appel om Guds medfølelse (v. 10) og en fornyet bøn om bønhørelse (v. 11), alt imens han knytter an til pagtsløfterne i 5 Mos 30,1-5. Gud havde advaret om, at han ville sprede sit folk blandt folkene, hvis det var utro, men giver også løftet om at bringe det tilbage og genoprette alting, hvis det omvender sig.

Da nu i det mindste en rest af Israel var kommet tilbage med anger og tro, synes Nehemias, det var betimeligt, at Gud opfyldte sit løfte. Med denne henvisning til Toraen bliver – foruden murens opførelse – det andet afgørende tema i bogen introduceret. ”Jerusalems genopbygning med Guds hjælp kan kun lykkes i loyalitet til Guds anvisninger“ (SAT 1, 941).

I Nehemias’ Bog er der påfaldende hyppigt nedfældet bønner. Bogen begynder (1,5-11) og slutter (13, 19.31) med bøn. Nehemias’ bønner er ofte forbundet med handlinger. Han var uden al tvivl en bønnens mand.

16

Til fordybelse

”Nehemias havde ofte på sit folks vegne udøst sit hjerte over for Gud. Mens han bad, modnedes en hellig beslutning i hans sind. Han ville selv overtage genopbygningen af Jerusalems mure og stå for at genrejse Israels nationale styrke under forudsætning af kongens godkendelse og den nødvendige hjælp til anskaffelse af redskaber og materiel. Han bad Herren om, at kongen ville være velvillig stemt, så denne plan kunne gennemføres“ (MUO 427).

Til eftertanke

”Hvis du vil ydmyge en kristen, så spørg ham om hans bønneliv!“ (John Oswald Sanders)

TIRSDAG 8. OKTOBER 2019

En gylden anledning Neh 2,1-8

Hvilken årsag angiver Nehemias for sin nedtrykthed?

Baggrund

Der var gået fire måneder, siden Hanani og de andre mænd fra Juda overbragte Nehemias de foruroligende nyheder vedrørende Jerusalem. Nehemias reagerede med faste og bøn. Hans bøn blev besvaret i marts/april 444 f.Kr. At dronningens tilstedeværelse omtales, kan skyldes, at samtalen finder sted under private former, fordi dronningen normalt ikke er til stede ved officielle banketter.

Nehemias nævner ikke navnet ”Jerusalem“ med det samme, men taler om byen med mine fædres grave, for at der hos kongen ikke skulle opstå unødvendige forbehold (sml. Ezra 4,17-23). Nehemias fremførte snarere sin anmodning som et eksistentielt personligt anliggende: ”Henvisning til truede eller endog hærgede grave af slægtninge vakte medfølelse hos alle mennesker på den tid“ (SEB 589 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Det er yderst usædvanligt, at en mundskænk for en tid blev løst fra sine forpligtelser for at rejse til et andet land. Guds indflydelse på den persiske kong Artaxerxes I. gjorde, at Nehemias ikke kun blev forsynet med breve om hans autorisation, men at der også blev sørget for det nødvendige byggemateriale.

Til anvendelse

Hvorfor lægger Nehemias vægt på tidsangivelsen for sin samtale med kongen (v. 1)? Fordi der på den ene side findes ting, der kan gøres når som helst, men på den anden side også ”ting i livet med Gud, der kun kan gøres på et helt bestemt tidspunkt … Nehemias skal vente. Han skal vente på den rigtige tid, det rigtige tidspunkt og den rette anledning“ (Möckel, 26f.).

Også for kristne gælder det om at være opmærksomme på de anledninger, som Gud lægger tilrette.

Til eftertanke

I hvilke situationer bør jeg være bevidst om, hvordan jeg virker på andre?

17

ONSDAG 9. OKTOBER 2019

Aktion og modstand Neh 2,9-10 Baggrund

Hvilke reaktioner fremkalder Nehemias’ handling?

Nehemias ankom sandsynligvis til Jerusalem allerede i år 444 f.Kr. Hans rejse på ca. 1000 km forløb uden problemer. Kongens breve havde gjort det muligt at rejse sikkert og givet ham den nødvendige støtte.

Allerede inden han kunne foretage sig noget i Jerusalem i forhold til genrejsningen, var der tegn på modstand. Horoniten, Sanballat, var på den tid statholder i Samaria (egnen nord for Jerusalem, som stod under hans overhøjhed). Den ammonitiske træl, Tobija, var formodentlig statholder i Ammon (øst for Jerusalem). Begge havde altså høje embeder.

I tillæg hertil nævnes i v. 19 araberen, Geshem, som var en mægtig stammefører af Kedar i Nordvestarabien. Jerusalem var således omgivet af hedenske stammer, som var fjendtligt stemt over for jøderne.

18

Til fordybelse

”Fra begyndelsen af fulgte de [Sanballat, Tobija, Geshem] med kritiske øjne, hvad Nehemias foretog sig og prøvede med alle midler at forhindre hans planer og arbejde. Nehemias fortsatte med sin besindige fremgangsmåde. Han vidste, at forbitrede og beslutsomme fjender ville yde modstand. Derfor efterlod han dem i uvished om sit formål med missionen, indtil han fik et nøjagtigt overblik over situationen, der gjorde det muligt for ham at planlægge sin indsats“ (MUO 431).

Til eftertanke

Den, der følger i Jesu fodspor, må også regne med modstand: ”Mennesker, der lever fjernt fra Gud og har lagt sig fast på det, kan næppe holde det ud, når der dukker kristne op, der engagerer sig i deres tro og udlever den åbenlyst“ (Möckel, 41).

TORSDAG 10. OKTOBER 2019

I mulm og mørke Neh 2,11-20 Baggrund

Til fordybelse

Hvilket formål tjente Nehemias’ natlige undersøgelse?

Kort tid efter sin ankomst i Jerusalem brød Nehemias om natten op til en hemmelig udforskning. Han ville på denne måde danne sig et nøjagtigt billede over byens og befæstningsværkernes tilstand. ”Nehemias havde fået den kongelige befaling, der krævede, at han i samarbejde med indbyggerne skulle genrejse bymuren. Men han ønskede ikke selv at udøve magt. Han ville hellere vinde folkets hengivenhed og tillid. Han vidste, hvor vigtigt det var, at der i det store forestående arbejde skete en sammensmeltning af hjerter såvel som hænder.

Næste dag fremførte han kun sådanne argumenter, der kunne vække folks iboende kræfter og forene den adspredte mængde. Folk vidste intet om Nehemias’ natlige undersøgelse. Han fortalte dem heller ikke noget om den. Men denne undersøgelse bidrog i væsentligt omfang til hans succes. Nu kunne han ud fra nøjagtigt kendskab til byens tilstand tale om sin detaljerede viden til stor forbavselse for sine tilhørere.

Hans indtryk af Jerusalems svaghed og fornedrelse fik ham til at tale med myndighed og alvor“ (MUO 432).

Til anvendelse

”Nehemias gik helhjertet til opgaven. Andre blev smittet af hans håb og energi, hans begejstring og beslutsomhed. De gik til arbejdet med samme mod og motivation“ (MUO 433).

Til eftertanke

Hvordan kan jeg motivere mennesker i min menighed til samarbejde?

19

FREDAG 11. OKTOBER 2019

Murens genrejsning Neh 3,1.33-38 Baggrund

Ligesom præsterne, der hørte til de første, der byggede på muren, efterkom også de fleste israelitter deres pligt til samarbejde på forbilledlig vis. ”Kompetente og indflydelsesrige mænd inddelte forskellige indbyggere i grupper. Hver leder overtog ansvaret for opførelsen af en bestemt del af muren.“ (MUO 433f.) På trods af al modstand og alle udfordringer kunne hele muren blive bygget sammen i halv højde (3,38).

Til fordybelse

Nehemias’ bøn om gengældelse mod sine modstandere lyder underligt i vores ører. ”Men disse hårde ord understreger sagens alvor: Det drejer sig … om intet mindre end den politiske overlevelse af den forholdsvis lille menighed i Jerusalem omkring templet“ (Thomas Hieke, Die Bücher Esra und Nehemia, Stuttgart 2005, 171). Nehemias selv anvender ikke vold og kan i bønnen overlade den retfærdige straf til Gud.

Til anvendelse

Menighedens opgave i dag ligger ikke længere i at genrejse mure, men at bære evangeliet ud i al verden. Samtidig gælder det om åndeligt talt at jævne og overvinde skel og blokeringer, så det glade budskab kan nå ud til alle mennesker.

Resumé

20

Hvordan skred byggeriet af muren frem?

Ved hjælp af Nehemias, den jødiske mundskænk ved det persiske hof, kommer murens genrejsning i Jerusalem endelig i gang. Den er en del af Guds frelsesværk.

DIALOG TIL SABBATTEN 12. OKTOBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt Supplerende spørgsmål Neh 1,1-4

1 Hvad forbinder I med udtrykket ”hjemland“?

2 Hvilken rolle spiller relationen til hjemlandet for Nehemias?

3 Hvorfor reagerer Nehemias så voldsomt?

I hvilke situationer ville I reagere på lignende måde?

Neh 2,1-8

Neh 2,9-10; 3,33-38

4 Hvad siger samtalen mellem kongen og Nehemias om deres indbyrdes forhold?

Hvad ville I lave, hvis I for en tid fik orlov?

5 Hvilken modstand bliver I (er I blevet) mødt med på grund af jeres tro? Fortæl om jeres reaktioner.

Neh 2,11-20

6 Hvordan kan mennesker i menigheden motiveres til at arbejde med på en sag?

Spørgsmål til fordybelse

7 Hvilken rolle spiller afgrænsning og åbenhed for jeres tro?

21

3

UGEN 13.-19. OKTOBER 2019

Kaldet af Gud ”Jeg … formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik …“ (Ef 4,1).

Hovedtanke

Gud udvælger mennesker til frelse og kalder dem til tjeneste

Introduktion

Har Gud en bestemt opgave til alle mennesker? Hvordan kan man se, om nogen er kaldet? Findes der kriterier for, hvornår én er mere egnet til en bestemt opgave end en anden? Nogle mennesker forbereder Gud til bestemte opgaver gennem opdragelse og erfaringer. Andre kalder han, fordi de er villige til at tjene ham. Bibelen er fyldt med beretninger om mennesker, som blev udvalgt af Gud. Det gælder også for Zerubbabel, Ezra og Nehemias. De blev kaldet i en afgørende fase i Israels historie for at genopbygge det, der siden Jerusalems ødelæggelse havde ligget i ruiner. Først skulle de landflygtige føres tilbage til deres hjemland. Det var et tidskrævende og vanskeligt projekt. Dernæst skulle de genopbygge templet, genindføre offertjenesten og genoprette den mosaiske samfundsorden. Sidst, men ikke mindst, skulle byens befæstningsanlæg genrejses under meget vanskelige vilkår. Alle tre ovenfor nævnte ledere spillede i den forbindelse en vigtig rolle.

Med disse personer som eksempler vil vi i denne uge gøre os tanker om kaldelse og udvælgelse – også vores egen.

Mennesker, som Gud har kaldet, deltager aktivt i udførelsen af hans plan for verden og hans folk. ”Men da tidens fylde kom“, sendte Gud ikke blot sin søn (Gal 4,4), men også mænd og kvinder, der opfyldte en plan på afgørende tidspunkter i historien.

Da Artaxerxes I i år 457 f.Kr. gav ordre til, at den statslige orden i Jerusalem skulle genoprettes i overensstemmelse med Daniels profetier (Ezra 7,11ff); Dan 9,24-27), var der tale om et sådant historisk øjeblik. Opfyldelsen af Daniels profetier er temaet i det kommende studiehæfte og skal derfor ikke yderligere uddybes her.

22

SØNDAG 13. OKTOBER 2019

Ezra og Nehemias Ezra 7,6.10 Neh 1 Baggrund

Hvad gjorde Ezra og Nehemias egnede til deres opgave?

Der kan nævnes flere grunde til Ezras kaldelse: han var en velbegavet lederskikkelse, en veluddannet skriftlærd, og endelig var han præst af Arons slægt – og han var villig til at følge Guds kald og vende tilbage til Jerusalem. Guds vilje lå ham meget på sinde.

Nehemias havde også et stort hjerte for Gud og hans folk. Han blev meget berørt, ja, nærmest chokeret, da han erfarede, at Jerusalems genopbygning var gået helt i stå. Han nærede stor passion for Guds sag og tilbød derfor frivilligt at hjælpe med opgaven. Gud bønhørte ham.

Til fordybelse

Ezra havde sat sig for … (v. 10). Det hebraiske ord kun kan også oversættes med at være forberedt, at være fuldstændig optaget af, at være besluttet på. Ezra havde sat sig for at studere Moseloven omhyggeligt og undervise andre i Guds bud. Efter at han var kommet til Jerusalem, viste han, hvad det vil sige helt og fuldt at leve for Gud. I 13 år underviste han i Jerusalem. Indimellem må han have ment, at han ikke udrettede ret meget. Men da muren stod færdig, indkaldte folket til et stormøde for at lytte til Guds ord gennem Ezra. Det lader til, at ønsket udgik fra byens indbyggere (Neh 8,1). Ezras indsats havde båret frugt!

Til eftertanke

Ser jeg kun Guds kald i de opgaver, jeg har nemt ved at tage på mig, eller især i opgaver, der er vanskelige for mig – eller i begge situationer?

23

MANDAG 14. OKTOBER 2019

Zerubbabel Ezra 2,2; 3,2 Zak 4,6-10 Baggrund

Hvilken rolle havde Zerubbabel naturligt nok som efterkommer af David?

Endelig var tiden inde til, at jøderne igen måtte vende tilbage til Jerusalem. Ifølge kong Kyros’ forordning (538 f.Kr.) kunne alle landflygtige fanger fra Juda og Benjamin sammen med levitterne og præsterne vende tilbage til deres hjemegne. Den, der skulle lede dette, var Zerubbabel, en efterkommer af David (Matt 1,12). På grund af hans kongelige herkomst var han også den naturlige kandidat til statholderembedet. ”Ifølge den bibelske overlevering førte han [Zerubbabel] jøderne ud af eksilet og tilbage til Juda. I Jerusalem genopbyggede han alteret for JHVH-tilbedelsen og genoptog således offertjenesten. Ifølge profeten Haggaj var Judas messianske forventning rettet mod ham (Hag 2,2123). Ifølge Zakarias lagde han grundstenen til templets genopbyggelse (Zak 6,12-13)“ (Wikipedia: ”Zerubbabel“).

Ezras Bog fortæller, at det var Zerubbabel, der påbegyndte genrejsningen af templet, at byggeriet gik i stå og blev genoptaget på den tid, hvor profeterne Haggaj og Zakarias virkede, for endeligt at stå færdigt år 515 f.Kr. I Haggajs Bog og Zakarias’ Bog kan man læse om vanskelighederne ved genopbygningen og de spændinger, Zerubbabel var udsat for. Da Judæa var en del af det persiske storrige, og statholderen Zerubbabel ikke kunne blive konge, fokuserer beretningen på templet og dets ypperstepræst Josua.

Zerubbabel nævnes i Det Gamle Testamente som den sidste i Davids dynasti, der besad et officielt embede. Han blev kaldet ved udgangen af de 70 år i fangenskab, som Jeremias havde forudsagt (Jer 29,10).

Han overtog ledelsen sammen med ypperstepræsten Josua, og han stolede på Guds hjælp i vanskelige tider.

Til eftertanke

24

Hvad hjælper mig til – selv under vanskelige forhold – ikke at resignere, men have fast tillid til, at Gud vil hjælpe?

TIRSDAG 15. OKTOBER 2019

At være opmærksom på sit kald og leve derefter Ef 4,1.12-16 Baggrund

Hvad betyder det for kristne at være kaldet af Gud? Paulus formaner de troende til at leve efter deres kald. Forinden har han vist menigheden, hvor dens kald kommer fra: fra Gud selv, der har frelst os ved Jesus Kristus (1,7). I ham får vi nyt liv. Han befrier os fra vores tidligere livsførelse (2,1-10) og giver os kraft til at leve efter sin vilje. Vi hører nu til Guds familie og er fokuseret på ham (2,19-20).

For nogle indebærer dette kald også at udruste andre til tjeneste, så menigheden kan bygges op og nå til fuldendelse. Apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere – menighedsforstandere m/k, prædikanter m/k …

Til anvendelse

Den tyske hjemmeside www.berufen.me opmuntrer unge mennesker til at tænke over Guds kald til dem og eventuelt overveje et teologistudium. Man finder dér for eksempel følgende målsætning:

Præster m/k i Adventistkirken • opmuntrer mennesker og menigheder til tjeneste for Gud • lever i et tæt og livsnært forhold til Gud • indretter deres liv og tjeneste efter Guds ord og Helligåndens virke • møder mennesker med agtelse og respekt • tjener og leder af et oprigtigt hjerte, fremsynet og kompetent og med smittende begejstring • opsøger mennesker, opfordrer dem til at følge Jesus og uddanner dem til tjeneste • fokuserer på vejledende ledelsesopgaver • underviser mennesker og menigheder i teologi, mission, sjælesorg og organisation • styrker eksisterende menigheder og opretter nye • vokser i kraftfuld tjeneste, lærer af deres fejl, erkender egne fejl og egne begrænsninger.

25

ONSDAG 16. OKTOBER 2019

Udvalgt til frelse og til tjeneste Rom 8,28-30; 9,11-16; 24-25 Baggrund

Hvad kalder Gud mennesker til? Hvad udvælger han dem til?

Hvad betyder udvælgelse? Gud ønsker at forme os efter sin søns billede. Udvælgelse fører til forandring, idet Gud retfærdiggør og helliger dem, han udvælger. Det er således ikke overladt til os selv at forandre os. Gud lover, at han selv vil fremkalde forandringen ved hjælp af sin kraft. ”Kristus er Guds billede, som udstråler Guds væsen, hans kærlighed og herlighed. Frelsens vej og dens mål er at blive ham lig“ (SEB 1682 (Stuttgarter Erklärungsbibel)). Allerede før skabelsen ser Gud den enkelte (v. 29: kender; udvælger Ef 1,4-12) og har dennes bestemmelse for øje, nemlig at være hans billede. Det kalder han mennesker til, og han gør dem retfærdige (Rom 8,30). Således har den troende allerede nu del i Guds herlighed.

Til fordybelse

I Rom 9 taler Paulus om at være kaldet til en bestemt opgave af Gud. Israels folk blev kaldet til – over for de andre folkeslag – at vidne om den eneste sande Gud. Udsagnet: ”Jeg elskede Jakob, men hadede Esau“ bliver tit misforstået. Det lyder, som om Gud kun elskede den ene af brødrene. Elsket – hadet i v. 13 betyder på hebraisk foretrukket – forbigået“ (SEB 1684). Konteksten gør det tydeligt, at Jakob – den yngste! – blev udvalgt til at være den, løftet til Abraham skulle gælde, nemlig at blive stamfader til Israel (Jeg vil gøre dig til et stort folk - 1 Mos 12,2). Det var ikke Esau – den førstefødte! – der blev det.

Paulus benytter dette eksempel for at vise, at en suveræn Gud er i sin gode ret til at kalde hedninger, der tror på Kristus, mit folk. Jøderne derimod, som afviser Messias, sætter deres egen udvælgelse på spil.

Til anvendelse

Til eftertanke 26

Gud kalder hver enkelt til at lade sig forvandle efter billedet af Jesus.

Derudover kalder han bestemte mennesker og folk til bestemte opgaver.

Hvad betyder det for mig at være kaldet og udvalgt af Gud?

TORSDAG 17. OKTOBER 2019

Modstand og overgivelse 2 Mos kap. 3-4 Baggrund

Hvad kan vi lære af historien om Moses’ kaldelse?

Man kan reagere på Guds kald lige som Zerubbabel, Ezra og Nehemias. De handlede uden tøven. Man kan dog også reagere ligesom Moses, der i første omgang havde diverse indvendinger og undskyldninger. I sidste ende gjorde Moses også, hvad Gud kaldte ham til, men ikke uden først at have forsøgt at slippe for opgaven.

Moses mente ikke, han var god nok, at han nærmest var helt ubetydelig og ikke havde nogen væsentlig rolle at spille. Hvorfor skulle Farao så overhovedet lytte til ham? Han var også bekymret for, at israelitterne ikke ville høre på ham og nok slet ikke ville tro på ham. I så fald ville al hans møje være forgæves. I øvrigt var han slet ikke egnet – jeg har ikke ordet i min magt, og har aldrig haft det (2 Mos 4,10) – og han mente heller ikke, han var i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer. Til sidst bad han simpelt hen Gud om at sende en anden til Egypten …

Til anvendelse

Når man læser videre, kan man se, at Moses ved Guds hjælp blev en stor, omend ikke fejlfri, leder. Han udførte trofast og samvittighedsfuldt den opgave, som Gud havde pålagt ham. ”Kaldelse kan ske på to måder. Man kan blive kaldet til noget inden for ens aktuelle livssituation (arbejdspladser, familie, venskaber, naboskaber osv.), og man kan kaldes ud af den. Det var den måde, Jesus kaldte sine disciple på (Matt 9,9): familier, leve- og arbejdsområder forlades for helt og aldeles at kunne hellige sig det nye liv.

Som reaktion på Guds kald findes der to måder at stille sig til rådighed på: nogle gør det inden for deres aktuelle livssituation, andre opgiver bevidst arbejde og det vante hverdagsliv for at følge Gud og stille sig i hans tjeneste“ (Daniela Bethge, in Glaube und Ethos, Bd. 13, 116f.).

Til eftertanke

”Når jeg ikke kan høre noget, så hjælp mig at kalde på dig. Hjælp mig at lytte til dig, når du kalder på mig. Hjælp mig at adlyde, når du kalder mig.“ (Fra tysk salmebog).

27

FREDAG 18. OKTOBER 2019

Én gang (til) Ezra 7,10 Neh 1,4; 13,6-7 Baggrund

Hvor længe gælder Guds kald?

Ezra var vældig godt uddannet til sin lederopgave (se søndagsafsnittet) og levede efter sit kald hele sit liv. Nehemias derimod var mundskænk hos den persiske konge. Ud fra sin oprindelse var han ikke bestemt til at være leder, men det viste sig, at han havde den rette personlighed til at blive en god leder. De blev begge kaldet af Gud for at indtage en vigtig position og udføre bestemte opgaver.

Nehemias vendte tilbage til det persiske hof efter 12 års virke i Jerusalem. Nogle år senere rejste han dog tilbage igen for at fuldføre arbejdet i Jerusalem. Hans kald var – imod al forventning – ikke afsluttet endnu. Gud kaldte ham en gang til, for at han kunne støtte Ezra i hans tjeneste. Så også Nehemias forblev hele sit liv et redskab i Guds hånd.

Til eftertanke

• Du kunne have lyst til at vide mere om, hvad det vil sige at være præst m/k i Adventistkirken, hvordan man kan blive det, og hvilke muligheder der er for ganske uforpligtende at snuse til enten jobbet eller teologistudiet?

• Du føler dig kaldet eller er ikke rigtig sikker på det?

Så benyt lejligheden, og tag kontakt til os!

• adventist.dk – Adventistkirkens officielle hjemmeside med kontaktinformation til kirkens ledelse, afdelingsledere og præster • newbold.ac.uk – hjemmeside for Adventistkirkens uddannelsescenter i den Transeuropæiske Division - www.berufen.me – tysk hjemmeside der opmuntrer unge til at tænke over deres kald og muligvis overveje teologistudiet.

Resumé

28

Ezra var uddannet til at være åndelig leder, så Gud kunne kalde ham til hans opgave på det rette tidspunkt. Nehemias udfoldede sine evner under vanskelige forhold, og på den måde blev han til velsignelse for hele sit folk.

DIALOG TIL SABBATTEN 19. OKTOBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 Nogle mennesker føler sig kaldet til noget.

Hvad overbeviser dem om det?

Supplerende spørgsmål

2 ”Gud kalder alle til en bestemt opgave.“ Hvad tænker I om den sætning?

Ezra 7,1-10 Neh 1,11

3 Hvad var det, der gjorde, at Ezra og Nehemias var sikre på at være kaldet af Gud? Hvordan giver Gud nu om stunder en sådan vished?

Zak 4,6-10

4 Hvordan bekræftede Gud Zerubbabels overbevisning om at være kaldet?

Hvordan kan vi understøtte andre i deres kald?

Rom 9,11-16; 24-25 Afsluttende spørgsmål

5 Hvilke to typer kald/udvælgelse er der her tale om?

Hvilken forskel er der på dem?

6 Hvordan har I oplevet Guds kald til jer?

29

4

UGEN 20.-26. OKTOBER 2019

Modstande overvindes

Ezra 1 til 6, Nehemias’ Bog kap. 4 og 6

”For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud. “ (ApG 5,38b-39).

Hovedtanke

Det jødiske folk måtte overvinde megen modstand, inden det kunne bo i trygge rammer efter landflygtigheden.

Introduktion

Odysseus, den sejrende helt i den trojanske krig, vender efter ti års omflakkende sejlads endelig hjem til Ithaka. Undervejs stod han overfor talrige vanskeligheder og farer. Hans iderigdom og klogskab var ham en stor hjælp. Ugunstige vinde, sirenernes fristende sange, truslerne fra Skylla og Charybdis i Messinastrædet og anden modstand forhindrer ham ustandseligt i at vende hjem til sin hustru Penelope. Til slut opfylder Zeus hans længselsfyldte ønske på grund af Athenas bøn.

Det, som den græske digter Homer har fremsat i sit epos, Odysseen, afspejler erfaringer, som mange kommer ud for. ”Livet er ikke en dans på roser“ – og denne banale sandhed gælder på alle livets områder, også for livet med og for Gud. Moses kunne også tale med om det – først nægtede farao ham at drage ud, så nægtede folket at følge ham.

Profeterne oplevede først og fremmest megen modstand fra den herskende overklasse. Paulus mødte ligeledes heftig modstand …

Listen kunne føres helt frem til i dag. Menigheden oplever restriktioner og repressalier i mange lande. De kristne nægtes troens frie udfoldelse.

Modstanden mod Guds værk er også et fremherskende tema hos Ezra og Nehemias. Det var fremfor alt genopbygningen af templet og Jerusalem, der påkaldte sig heftig modstand. Hvordan håndterede jøderne denne situation?

I denne uge står et omfangsrigt læsepensum på programmet: Det drejer sig om otte af de 23 kapitler i Ezras og Nehemias’ bøger.

30

SØNDAG 20. OKTOBER 2019

Hjemkomsten og en ny start Ezra kap. 1-2

Hvad var årsagen til, at folket kunne vende hjem fra eksilet?

Hvorfor skelner man mellem de forskellige grupper af hjemvendte?

Hvilken betydning havde tempelkarrene i den forbindelse?

Baggrund

”Vers 1-3 svarer næsten ordret til slutningen af Krønikebøgerne (2 Krøn 36,22-23). I Anden Krønikebog, som ender med Judas riges undergang, templets og Jerusalems ødelæggelse, tilfangetagelsen og landflygtigheden, fungerer Kyros-ediktet som et sølvstrejf i horisonten“ (SAT 1, 920).

Tempelkarrene ”står symbolsk for den nye start og for fortsættelsen af det første tempel, som Salomo lod bygge.“ Navnelisterne fortsætter der, hvor man havde begyndt med optegnelserne af tempelkarrene. ”Listens teologiske betydning består i at dokumentere, at folket har konstitueret sig på ny … Folket er en samlet nøje optalt størrelse med en klar defineret identitet“ (SAT 1, 921). Dette faktum styrker overbevisningen om udvælgelse og sammenhængskraft.

Til anvendelse

Til eftertanke

Ligeså vigtigt som det på den tid var at fastslå afstamning fra David, Aron og Israels folk for at dokumentere pålideligheden af Guds tilsagn, ligeså lidt har disse synlige forhold nogen betydning i dag. ”I Kristus“ gælder andre kriterier for tilhørsforhold. Om man er født som mand eller kvinde spiller ingen rolle (Gal 3,28). Det gør det heller ikke, uanset hvilken nation eller gruppe man tilhører (Åb 14,6). Menighed og fællesskab bliver til ved og i Kristus (Gal 3,26).

Hvad styrker min overbevisning om at være et Guds barn?

31

MANDAG 21. OKTOBER 2019

Ubændig glæde og smertefulde minder Ezra 3

Hvor ses det tydeligt, at genopbygningen og fornyelse af tro var tæt forbundet?

Hvad fortæller tårerne hos nogle og jubelen hos andre?

Baggrund

”Sammenligningen med 1 Kong 5,20-29 viser, at byggeriet foregår på samme måde, som dengang Salomo opførte det første tempel. Perserkongens tilladelse understreger forehavendets legitimitet også med henblik på den politiske øvrighed“ (SAT1, 923).

Til fordybelse

Det er vigtigt for at indordne begivenhederne i en jødisk sammenhæng, at Jeshua og Zerubbabel nævnes. Jeshua er forbindelsesleddet til det aronitiske præsteskab og Zerubbabel til Davids kongeslægt. På den måde sikrer jøderne sig, at deres historie fortsætter med deres traditioner og gerninger. Gud bliver forståelig og nærværende gennem disse personer.

Til anvendelse

Minder kan være gavnlige, men også virke hindrende. Når menneskers liv bestemmes af savn og sorg, forhindrer den dermed forbundne smerte, at de med optimisme kan være åbne for nye muligheder.

Hvad end mennesker lider af, så har de brug for medfølelse og omsorg. Men da livet går videre, hører det også med, at man slipper det gamle og giver plads for noget nyt. ”Afsked skal øves,“ siger Heinz Rudolf Kunze (tekstforfatter og sanger). Den nye start for Juda efter landflygtigheden fortæller om et samfund, hvor begge dele finder plads side om side.

Til eftertanke

32

Hvor står forholdet til mine minder i vejen for en ny begyndelse?

TIRSDAG 22. OKTOBER 2019

Modstanden tager form Ezra 4,1-6,13

Hvorfor afslog de hjemvendte den tilbudte hjælp ved genopbygningen af templet?

Hvilke bebrejdelser måtte jøderne tage stilling til, mens de genopbyggede bymuren?

Hvordan lykkedes det modstanderne at standse arbejdet?

Baggrund

Ved første øjekast ser tilbuddet ud som en venlig håndsrækning fra naboerne – hvorfor skulle man afslå den? Ifølge 2 Kong 17,24-41 kom disse mennesker – samaritanerne – fra andre folkeslag, som efter jødernes deportation var blevet placeret i regionen. Deres religion omfattede tilbedelsen af kanaanæiske guder. Derfor ville den hjemvendte befolkning ikke blande sig med dem.

Modstanderne skrev anklageskrifter angående jøderne og deres aktiviteter – først til Dareios (Ezra 5,3 til 6,13), senere til Ahasverus/ Xerxes (4,6) og til Artaxerxes (4,7-24). De gjorde alt, hvad der stod i deres magt, for at få arbejdet på templet til at gå i stå. Mens Dareios bekræftede, at templet skulle genopbygges, befalede Artaxerxes at byggeriet skulle indstilles.

Til fordybelse

Ezra 3 til 6 er ikke ordnet kronologisk, men tematisk, og beskriver forskellige faser i modstanden mod tempelbyggeriet. Med kapitel 4,24 ”fortsættes den i v. 5 afbrudte beretning om tempelbyggeriet, mens det i v. 8-23 drejede sig om genrejsningen af bymuren. Forfatteren skiller ikke de to ting skarpt ad – i modsætning til det historiske forløb“(SEB 580 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Til anvendelse

Jøderne var klar over, at det var Guds vilje, at templet og byen skulle genopbygges, men modstanden gjorde dem modløse. I sådanne situationer er vi tilbøjelige til at stille spørgsmålstegn ved Guds ledelse og tvivle på den. Angst kan lamme beslutsomhed. I stedet for at have tillid til Gud giver vi op.

Til eftertanke

Hvordan reagerer jeg på modstand?

33

ONSDAG 23. OKTOBER 2019

Opmuntring fra profetien Ezra 5,1-2; 6,14 Hagg 1-2 Zak 4,6-10

Hvordan bidrog profeterne Haggaj og Zakarias til genopbygningen af templet?

Baggrund

Modstanden, som slog ind over jøderne fra nabofolkene, gjorde dem usikre og standsede tempelbyggeriet. I denne situation trådte to profeter frem for at motivere de hjemvendte til på ny at genoptage arbejdet. ”For at modvirke krisen fik profeterne Haggaj og Zakarias et kald.

Disse udvalgte sendebud ruskede op i folket med beskrivelser, der afslørede årsagerne til deres vanskeligheder. Profeterne forklarede, at deres manglende jordiske velstand var en følge af, at man havde forsømt at prioritere Guds anliggender. Hvis israelitterne havde æret Gud og vist ham den hengivenhed og respekt, idet de først og fremmest arbejdede på Guds hus, ville de have set, at han var tilstede med sin velsignelse“ (MUO 387).

Til fordybelse

34

Allerede Ezra 1,5 understreger, at de, hvis ånd Gud havde vakt, vendte hjem. Såvel Ezras Bog som Haggaj og Zakarias’ skrifter beskriver med konkrete begivenheder, personers handlinger og åndelige impulser en opmuntrende trosbekendelse i tiden efter landflygtigheden.

Til anvendelse

De nødvendige fornyelser opstod ikke ved tilfældigheder. De var tænkt forud hos Gud og mennesker. Modstand og ydre pres kunne ikke forhindre, at planerne og forehavendet til sidst blev virkeliggjort.

Til eftertanke

”Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!“ (Zak 4,6).

TORSDAG 24. OKTOBER 2019

”Det er et stort arbejde, jeg er i gang med“ Neh kap. 4 og 6

Hvordan lykkedes det Nehemias at få muren bygget færdig?

Hvordan reagerede han på modstandernes skræmmekampagne?

Baggrund

Situationen ændredes med Ezras ankomst til Jerusalem (457 f.Kr.), og Jerusalem og dens bymur rejste sig i hast. 13 år senere indtraf Nehemias (444 f.Kr.) og opbygningen af muren blev endelig genoptaget.

Folk arbejdede døgnet rundt i skift, og på samme tid blev der holdt vagt for at afværge mulige angreb. På trods af heftig modstand blev bymuren færdiggjort indenfor 52 dage (6,15). Således kunne man påbegynde et næsten normalt liv i byen (7,1-3).

Kapitel 6 beskriver forskellige forsøg på at skræmme og angribe Nehemias. Men Nehemias lod sig ikke anfægte: ”Det er et stort arbejde, jeg er i gang med“ (6,3). ”Modstandernes reaktion var denne gang ikke spot og hån og heller ikke en sammensværgelse mod byen. I erkendelsen af, at det nu var for sent til overgreb, prøvede man på at lokke Nehemias i en fælde. Det var i hvert fald det, Nehemias skød sine modstandere i skoene … At modstanderne prøvede på at fare frem med list viser, at de ikke kunne udrette noget på legal vis“ (A. H. J. Gunneweg, Nehemia, Berlin 1987, 94).

Til anvendelse

”Nehemias’ urokkelige hengivenhed over for Guds værk og hans faste tro på Gud var årsagen til, at det ikke lykkedes hans fjender at gribe ham. Den, der er usikker, er et let bytte for fristelser. Men i et liv med høje mål og begejstret engagement finder det onde ikke fodfæste.

Troen hos den, der bestandig går fremad, svækkes ikke, for han erkender den kærlighed, der omgiver ham, og som i alle henseender virker på den måde, at Guds gode hensigter opfyldes. Guds sande tjenere arbejder med urokkelig målrettethed, fordi nådens trone er deres støtte i et og alt“ (MUO 448).

35

FREDAG 25. OKTOBER 2019

Når målet er nået Ezra 6,14-22

Hvad mente Ezra var årsagen til, at templets genrejsning blev så vellykket?

Hvordan var stemningen ved fejringen af tempelindvielsen og påskefesten?

Baggrund

En del af Salomos bøn ved indvielsen af det første tempel var: ”Lad dine øjne være åbne for dette hus nat og dag“ (1 Kong 8,29). Det store arbejdes vellykkede afslutning viste, at dette også gentog sig på trods af vanskelige tider.

Teksten, der indtil v. 18 er affattet på aramæisk, som var det fremherskende sprog i Mellemøsten, skifter fra v. 19 over til hebraisk. Således gør tekstens form det klart, at der med stabiliseringen af samfundslivet også følger en fornyelse af det religiøse liv.

Første del af Ezras Bog slutter med beretningen om de hjemvendtes første påskefest.

36

Til fordybelse

Festdeltagerne var delt i to lejre, fordi det genopførte tempel ikke kunne stå mål med Salomos tempel. Der var dem, hvis triste minder om tabt pragt overskyggede indvielsen af det nye tempel. Der var sikkert også nogle, der var klar over, at jøderne også havde tabt tidligere tiders indflydelse. Mange var slet ikke vendt tilbage til deres forfædres land. De havde foretrukket livet i de sikre babyloniske omgivelser. Alligevel fandtes der tilstrækkeligt med hjemvendte, der taknemmelige så på det, der var muligt, som havde tillid til Gud og som i lyset af de opståede muligheder ikke ville gå glip af denne glædens fest.

Resumé

På trods af mange genvordigheder og lange forsinkelser lykkes det for de hjemvendte at genrejse templet og bymuren. Guds og de persiske kongers befaling, profeternes opmuntring og Nehemias’ målrettethed førte til, at alt ender med et godt resultat, som fejres med glæde og taknemmelighed.

DIALOG TIL SABBATTEN 26. OKTOBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt

1 Dietrich Bonhoeffers breve fra fængslet bærer titlen: ”Modstand og hengivelse“.

Hvornår er det ene på sin plads og hvornår det andet?

Supplerende spørgsmål Ezra 4,1-5

Ezra 5,1-2 Zak 4,6-10 Neh 6,1-9

Ezra 6,14-15

Afslutning

2 Hvordan reagerer I på modstand?

3 Hvordan bedømmer I • jødernes svar på tilbuddet om hjælp • modstandernes reaktion?

4 Hvad kan vi lære af disse tekster med hensyn til, hvilken rolle og betydning profetisk tale har i menigheden?

5 Hvad kan vi lære af Nehemias’ forhold til dem, der saboterer Guds værk og/eller udbreder usandheder om hans ledere?

6

Hvilken andel havde • Gud • de persiske konger • profeterne • lederne og • folket i genopbygningen af byen og templet?

7 Hvordan fejrer vi på behørig vis, hvad vi med Guds og andres hjælp har opnået?

37

5 Nehemias’ Bog 5

UGEN 27. OKTOBER - 2. NOVEMBER 2019

Ret og retfærdighed ”Giv dem straks deres marker, vingårde, olivenlunde og huse tilbage, og eftergiv dem de lån, I har givet dem i penge, korn, vin og olie!“ (Neh 5,11).

Hovedtanke

Gud giver os visdom til at se, hvad der er vigtigt, og beslutsomhed til at omsætte erkendelsen til handling.

Introduktion

Man forventer visse basale ydelser i et velfungerende samfund, for eksempel at infrastrukturen fungerer, at der ydes borgerne sikkerhed, og at miljøbeskyttelse prioriteres højt. Dette kræver dog et vist økonomisk fundament, og at den nødvendige skattebyrde fordeles retfærdigt i forhold til borgernes ydeevne.

Hvis en stat ikke til fulde lever op til sine forpligtelser vedrørende forsørgelse og beskyttelse, er det de svageste i samfundet, der lider mest under det. Det samme er tilfældet, hvis det ikke lykkes staten at få de økonomisk velstillede til at yde deres rimelige bidrag. I så fald vil store virksomheder kunne unddrage sig deres ansvar for almenvellet – på den lille mands bekostning.

En sådan situation finder vi i Neh 5. Det bliver nødvendigt at bygge en bymur i Jerusalem for at beskytte mod angreb udefra. Efter at have afværget de fjendtlige forsøg på chikane (Neh 4) trues projektet nu indefra. Hensynsløs udnyttelse, ja endda fattige familiers slavebinding, truer fællesskabet blandt dem, der er vendt hjem fra eksilet. De allerede eksisterende problemer skærpes yderligere ved, at en stor del af arbejdsstyrken er bundet til byggeriet på muren.

Muren er lige ved at være bygget færdig (25. Elul = august/september). Samtidig nærmer løvhyttefesten sig. Det er årets sidste pilgrimsog høstfest. Byggen er høstet (Pessach), hveden er i hus (Schawuot/ pinse), og nu fejrer man frugthøsten. Det vil nu vise sig, om det samlede udbytte rækker til at forsørge den enkelte familie eller ej.

38

SØNDAG 27. OKTOBER 2019

Klager over misforhold Neh 5,1-5

Hvad er forskellen på de grupper, der klager?

Hvad er fælles for dem?

Baggrund

Der er tre grupper, der er kommet i sociale vanskeligheder: 1. Børnerige familier (uden fast ejendom). Det er ganske vist en velsignelse (Sl 127,3), men samtidig en forpligtelse at mætte alle munde. Fordi dette ikke er muligt, beder de om hjælp.

2. Denne gruppe er nødt til at pantsætte deres faste ejendom for at skaffe penge til mad. Da høsten på denne tid afleveres til kreditorerne, mangler selv det mest nødvendige for at opretholde livet.

Således bliver fattige endnu fattigere og rige endnu rigere.

3. Den, der har høstet, skal afgive en væsentlig del som skat til den persiske konge. Denne er naturligvis interesseret i at udnytte den fremmede provins til sin fordel. De, der ikke kan betale den skat, de skylder, er tvunget til at stifte yderligere gæld ved at aflevere pant til velhavende israelitter.

Denne situation er særlig prekær, fordi det ikke er muligt at betale gælden tilbage, og fordi de pantsatte landområder – marker og vinbjerge – overgår til kreditorerne. Således kommer de berørte mennesker og deres familier i slavelignende forhold til deres jødiske landsmænd.

Men netop dette er en skandale: at der blandt de hjemvendte opstår graverende sociale misforhold, der gør den ene gruppe til rigmænd og den anden til trælle. Disse modsætninger og de deraf følgende spændinger truer det samfundsmæssige sammenhold og den sociale fred.

Til eftertanke

”Målestokken for retfærdighed er de svageste“ (Margot Käßmann)

39

MANDAG 28. OKTOBER 2019

Med følelser og forstand Neh 5,6-7

Hvorfor bliver Nehemias ”meget vred“?

Baggrund

I antikkens samfund var slaveri alment accepteret. At mennesker kunne komme i den situation at blive slaver på grund af gæld, var ligeledes en del af israelitisk retsforståelse, men der var sat en frist for trælleriet.

Selv om her altså ikke er tale om egentligt lovbrud, skrider Nehemias beslutsomt ind. Loven skal beskytte de svage, men i dette tilfælde udnyttes deres nødsituation groft med henvisning til gældende lov.

Dermed er lovens bogstav ganske vist ikke krænket, men det er lovens ånd, og der sker en uret, der i virkeligheden burde undgås ud fra lovens hensigt.

Til fordybelse

Til anvendelse

Nehemias bliver meget vred. Han lægger ikke bånd på sine følelser og er meget berørt af situationen. Han handler dog ikke uoverlagt, men derimod besindigt. Han overvejer nøje, hvordan han bør gå til værks, så den sociale fred kan genoprettes. For at overvinde krisen er der brug for faglig bistand. De velhavende kan nemlig henvise til gældende lov, når det drejer sig om udnyttelse af de fattige. På den anden side kan den ulmende utilfredshed i befolkningen skade hele genopbygningsprojektet.

Skaberen har udrustet os med begge dele: forstand og følelser. Det vil være urimeligt at spille de to ting ud mod hinanden. Det samme gælder med hensyn til troen, der både har en rationel og en emotionel side. Sandheder sætter sig først varige spor, når de forstås sammen med følelser.

Emotionel intelligens betyder intelligent håndtering af følelser. Denne evne er vigtig for at være i stand til at fornemme egne og andres følelser og stemninger og kunne træffe hensigtsmæssige valg.

Til eftertanke

40

Hvad er mest bevægende: en god prædiken eller en smuk salme? Er gudstjenesterne i min menighed afbalancerede på dette punkt?

TIRSDAG 29. OKTOBER 2019

Advokat for de fattige Neh 5,7-11

Baggrund

Hvordan forsøger Nehemias at få de velstillede til at engagere sig socialt?

De fattige bliver fattigere og de rige rigere. Usocial adfærd skaber afhængige mennesker.

Nehemias benytter de mere velstillede til at løse den sociale konflikt og færdiggøre bymuren. Han går ikke straks ud i offentligheden. Han gør sig først sine egne tanker og sonderer dernæst terrænet ved personlige samtaler med de fornemme og fyrsterne (v. 7) for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre. Hans bestræbelser på at opnå deres forståelse og solidaritet lader dog ikke til at have den store effekt.

Derfor indkalder han en stor forsamling.

Nehemias minder om, hvordan han og andre har forsøgt at købe jøder fri, som var blevet solgt som slaver til fremmede folks pårørende. Med det in mente virker de fornemmes og menighedsforstandernes adfærd endnu mere forkastelig, når de har tænkt sig at videresælge deres jødiske medborgere, der betaler gæld af som trælle, til ikke-jøder. Derfor opfordrer Nehemias til solidarisk adfærd internt i det jødiske fællesskab.

Dette argument kan de berørte tilhørere ikke modsige. Deres tavshed kan tolkes som indrømmelse af skyld. I frygt for Gud burde de have vist en ganske anden holdning over for deres fattige brødre.

Nehemias forlanger fuldstændig eftergivelse af gæld og går forrest som et godt eksempel. Således viser han en vej til løsning af konflikten og dermed også krisen.

Til eftertanke

Hvordan kan jeg overholde lovens bogstav og samtidig lade hånt om lovens ånd?

”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud“ (Mika 6,8).

41

ONSDAG 30. OKTOBER 2019

Skadeserstatning Neh 5,12-13

Baggrund

Hvilke gode grunde har de to interessegrupper til at bifalde den foreslåede løsning og prise Gud. Nehemias opnår de velhavendes accept. Det har nok ikke været nemt for dem, da de jo dermed giver afkald på høstudbytte, penge og arbejdskraft, som de efter loven har krav på.

Nehemias er realistisk nok til at se, hvor vanskeligt dette kan blive i praksis. Her og nu har han ganske vist overbevist – eller snarere overtalt – de bedrestillede borgere, hjulpet på vej af presset fra folkemængden. Men hvad sker der, når mødet ophæves, og enhver vender tilbage til sit eget?

Det er derfor nødvendigt at besegle aftalen med en ed. Løftet bliver afgivet til præsterne, der understreger: Gud er vidne til dette højtidelige, forpligtende løfte!

Derudover foretager Nehemias en symbolhandling. Datidens klæder kendte ikke til lommer. Genstande, man havde på sig, var gemt i klædedragten oven over bæltet. Idet Nehemias ryster kappefolden, forklarer han: Enhver, der bryder denne bindende aftale, skal ”rystes“, det vil sige få frataget hus og ejendom ved Guds mellemkomst, så han til sidst står tomhændet tilbage.

42

Til fordybelse

Den symbolske handling minder om de israelitiske profeters forkyndelse. Deres vigtigste kommunikationsmiddel var ganske vist sproget, men sommetider understregede og illustrerede de deres budskab ved hjælp af tegnhandlinger (se fx Ez 4,4-6; Es 20,3). Derved blev de talte ord på en måde synlige og noget, der kunne opleves. De var derfor nemmere at huske. Dette kan især være gavnligt i tilfælde som det ovenfor nævnte, hvor det gælder om til stadighed at holde sig indgåede aftaler for øje.

Til eftertanke

Hvilke prædikener står stadig levende i min erindring?

TORSDAG 31. OKTOBER 2019

En gavmild statholder Neh 5,14-16 Baggrund

Hvorved adskiller Nehemias sig fra sine forgængere?

Efter at have aflagt beretning vedrørende sin indsats for at løse konflikten går Nehemias over til at aflægge regnskab for sit virke i Jerusalem. Han nævner, at han allerede helt fra begyndelsen af sin udsendelse var indsat som statholder (445-433/432 f.Kr.). Muligvis er Judæa først blevet en selvstændig provins i det persiske rige i Nehemias’ tid.

Inden da var det en del af provinsen Samaria. ”Man mener, at Nehemias kom fra særdeles velstillede forhold. Samtidig understreges det, at Nehemias og hans folk ‘ikke har købt jord’, at de altså ikke har forøget deres besiddelser ved at udnytte andres situation. Samtidig nævnes det, at der øjensynligt stilledes et fast beløb til rådighed for statholderne i de persiske provinser, så de kunne forsørge sig selv, forvaltningen og sikkerhedsfolkene (‘deres folk’). Beløbet skulle tages fra landets samlede økonomi – og det var så højt, at det var en tung byrde for befolkningen.

Nehemias begrunder sin usædvanlige gavmildhed med sin gudsfrygt, et motiv, der især spiller en stor rolle i visdomslitteraturen (sml. Ordsp 1,7.29; 2,5; 3,7; 8,13; 9,10 m.fl.), og som er et udtryk for respekten for Guds bud og den dermed sammenhængende verdensorden” (Thomas Hieke, Die Bücher Esra und Nehemia. Neuer Stuttgarter Kommentar Altes Testament, Stuttgart 2005, 176f).

Til eftertanke

”Gavmildhed er en dyd, man har fået foræret, men for den nærige er den alligevel for dyr“ (Heinz Nitschke).

”Derfor siger Herren, Israels Gud, nu om denne by … jeg samler dem fra alle (de) lande … og jeg fører dem tilbage til dette sted og lader dem bo trygt … Jeg giver dem ét hjerte og én vej, så de altid vil frygte mig, og det må gå dem og deres efterkommere godt …

Jeg glæder mig over dem og vil dem det godt“ (Jer 32,36-40).

43

FREDAG 1. NOVEMBER 2019

Behov for anerkendelse Neh 5,17-19 Baggrund

Til fordybelse

Hvad får Nehemias til at handle uselvisk?

Efter persisk skik bestod aflønningen for embedsmænd i højere stillinger helt eller delvist i, at de til enhver tid havde adgang til statholderens taffel. Det betyder ikke nødvendigvis, at Nehemias altid havde 150 eller flere til bords, men det kan heller ikke udelukkes. At udgifterne til dette og øvrige repræsentationsomkostninger almindeligvis ikke blev dækket af de statholdere, der inviterede, giver næsten sig selv.

Men Nehemias betaler alt dette af egen lomme. Det er hensynet til hans folk, der sammen med gudsfrygten (v. 15) er baggrunden for dette, idet folket i forvejen lider under høje afgifter. De to ting hænger sammen, idet gudsfrygt medfører en solidarisk adfærd over for ens medmennesker. ”Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre“ (Luk 17,10).

Med dette in mente lyder Nehemias’ bøn: ”Min Gud, regn mig alt det til gode, som jeg har gjort for dette folk!“ (v. 19) lidt overraskende.

Denne bøn forekommer – i varierende former – yderligere tre gange i denne bog (13,14.22.31), men vi gør klogt i at være lidt forsigtige med vores vurdering. Netop de sidste vers i bogen viser tydeligt, at Nehemias i høj grad var klar over, at han på alle måder var afhængig af Guds nåde og barmhjertighed.

Resumé

44

Ved hjælp af stor gudsfrygt og en betydelig personlig indsats lykkes det Nehemias at mestre de store udfordringer inden for sit ansvarsområde.

DIALOG TIL SABBATTEN 2. NOVEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 Der bliver sommetider ladet hånt om ret og retfærdighed under henvisning til gældende lov.

Hvilke eksempler kan I komme i tanker om?

Supplerende spørgsmål Neh 5,1-7

2 Kan den slags også ske i måden at omgås Guds bud på?

Hvor har I oplevet sådan noget?

3 Hvilken effekt har klagerne på Nehemias?

Hvordan har I det, når I oplever uret eller hører om den uden at være personligt involveret?

Uddybende spørgsmål

4 Hvilke urimeligheder kan gøre jer meget vrede?

Hvad tænker I om jeres følelser, når I er stærkt utilfredse?

Synes I, de er farlige, eller indeholder de en mulighed?

Hvorfor har Gud skabt os med både følelser OG forstand?

Neh 5,7-13

5 Hvordan begrunder Nehemias sit løsningsforslag?

Hvilken af de nævnte grunde synes I er mest overbevisende?

Hvordan oplever I tegnhandlingers virkning?

Afsluttende spørgsmål

6 Hvordan kan man at undgå at skyde andre noget i skoene uden samtidig selv at være for naiv?

45

6 Nehemias’ Bog 8

UGEN 3.-9. NOVEMBER 2019

Ordets virkning ”De læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst“ (Neh 8,8).

Hovedtanke

Guds ord har kraft og fuldmagt til at forurolige, til at begejstre og til at forandre.

Introduktion

”Når mennesker lytter til Guds ord eller læser det, tager det alvorligt og følger det, forandrer det ikke blot den enkeltes liv, men også hele familier, folkeslag og kulturer. Verdenshistorien er også en bogs historie, som selv har præget historien: Bibelen (gr.: biblia) – ’bogen’“ (Rolf J. Pöhler, Hoffnung, die uns trägt, Lüneburg 2008, 15).

Man kan beklage, at Bibelen mister mere og mere betydning. Den grundlæggende indsigt i den kristne tro, som den kunne forudsættes for 50 eller 100 år siden, findes nu kun som en levning. Guds ord har alligevel ikke mistet sin kraft. ”… sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde“ (Es 55,11).

Profetien var gået i opfyldelse. Jøderne var vendt tilbage fra landflygtigheden. Murene var i mellemtiden blevet genrejst – et vigtigt skridt til at sikre hovedstaden. Men mure kunne ikke beskytte den fra babyloniernes ødelæggelse. Til syvende og sidst fandtes sikkerhed kun hos Gud. Dertil var det nødvendigt, at ordet trængte ind i alles hjerter for der at udfolde sin kraft.

I denne henseende har intet ændret sig op til i dag. Ordet bevarer sin aktualitet og kraft, men det trænger sig ikke på. Det vil søges, læses eller høres og leves i praksis. Det handler Nehemias’ Bog 8 om.

46

SØNDAG 3. NOVEMBER 2019

Ordet søges Neh 8,1-2

Hvilket ønske er folket optaget af?

Baggrund

Byens mure er genrejst (kap. 6), den samfundsmæssige orden er genoprettet (kap.7). Nu drejer det sig om den indre sammenhængskraft.

Når man betragter fortiden med Jerusalems ødelæggelse og det babyloniske fangenskab, har folket oplevet sandheden i Salomos valfartssang: ”Hvis ikke Herren bygger huset [her: byen, red.], arbejder bygmestrene forgæves. Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves“ (Sl 127,1). Når Gud ”bygger“, kræves det, at mennesker holder inde med deres arbejde.

I den syvende måned, der kaldes tishri (sep./okt. 445 f.Kr.) strømmer folket fra alle byer til Jerusalem. Sidst man hørte om Ezra, der blev bedt om at oplæse lovbogen, var i Artaxerxes’ ottende år (457 f.Kr.).

Det er bemærkelsesværdigt, at initiativet om at oplæse lovbogen ikke udgik fra ham – præsten, men fra folket.

Tishri måned var tilegnet hornblæsningsfesten (til forberedelse af Guds dom: 1. dag i måneden), Forsoningsdagen (domsdagen: 10. dag i måneden) og løvhyttefesten (til minde om at Gud udfriede folket fra Egypten og hans omsorg under ørkenvandringen: 15. dag i måneden).

Hornblæsningen bliver ikke udtrykkeligt nævnt. Først på den anden dag (v. 14) får folket kendskab til løvhyttefesten. Det er uvist, om de er kommet på grund af festerne eller snarere på grund af fejringen af bymurens færdiggørelse.

Til fordybelse

”I Neh 8 drejer det sig også om arbejde. Dog ikke om arbejde, der gøres af mennesker, men om det arbejde, som Gud gør – nemlig ved sit ord. Guds ord er ikke harmløst nedfældet på papir mellem to bogbind.

Nej, Guds ord vil bevirke forandring. Guds ord går aldrig på pension.

Det skaber bevægelse! Det er uophørligt på arbejde overalt, hvor det læses og studeres. Det forandrer mangt og meget“ (Rudolf Möckel, Im Gegenwind, Dillenburg 2017, 190).

47

MANDAG 4. NOVEMBER 2019

Ordet oplæses Neh 8,3 Baggrund

Hvilken holdning indtager folket over for Guds ord (loven)?

Oplæsningen af loven var allerede fra Mose tid en fast tradition. Den skulle finde sted i anledning af løvhyttefesten i gældseftergivelsesåret og minde om folkets oprindelse og den fremtidige grundlæggelse af staten (5 Mos 31,9-13). Den skulle som en grundlæggende forordning garantere sikkerhed og velsignelse for land og folk (5 Mos 4,1; 6,1-3).

Loven (Toraen, de fem Mosebøger) indeholdt også patriarkernes gamle fortællinger og erfaringer, beretningen om folkets udfrielse fra Egypten og bekræftelsen af deres guddommelige udvælgelse. Oplæsningen af loven varede fem til seks timer og blev sandsynligvis ofte afbrudt af levitternes udlægning (v. 8). To gange fremhæver teksten, at der ikke kun var mænd til stede, men også kvinder og børn – dem, der var i stand til at lytte. Ordet skulle tale ind i familiernes og hele folkets liv og hverdag.

48

Til fordybelse

”Det er en forbavsende situation, at et helt folk kommer sammen for at lytte til Bibelens ord. Der er ingen pølsevogne og gratis øl, der lokker. På scenen står hverken Stig Rossen eller Anne Linnet endsige C.V. Jørgensen. Det er Guds ord, som tiltrækker folk. De står der og lytter og suger Guds ord til sig som en tør svamp. I Neh 8,3 siges der udtrykkeligt … og hele folket hørte opmærksomt på oplæsningen af lovbogen. Fra tidlig morgen til midt på dagen læser Ezra højt fra Mosebøgerne … og folk lytter. Ingen kværulerer, fordi det varer længere end tyve minutter“ (Möckel, 191).

Til anvendelse

”Familieandagten kan være en tid med velsignelse for alle deltagere.

Den bør ikke forstyrres af hastværk, uro og ufred … Andagten bør være kort, livsnær og tilpasset den aktuelle situation“ (samme 196).

TIRSDAG 5. NOVEMBER 2019

Ordet forklares Neh 8,4-8

Hvilke handlinger ledsager bogens åbning?

Hvad ligger der i det?

Baggrund

Skriftlæsningen og tekstforståelsen er begivenhedens to aspekter.

Tretten personer står sammen med Nehemias på platformen, som netop er blevet bygget til formålet. Muligvis drejer det sig om fremtrædende personligheder, som med deres nærvær giver situationen yderligere autoritet. Det er også muligt, at det er hjælpere, der holder skriftrullerne parat til Nehemias eller skiftevis er involveret i læsningen.

Tretten andre, som er levitter, hjælper folket til at forstå det oplæste.

Det er uvist, om det drejer sig om en oversættelse af de hebraiske skrifter til aramæisk, som jøderne havde talt i landflygtigheden i 70 år, eller skriftens udlægning. I begge tilfælde handler det om at gøre ordet tilgængeligt og forståeligt.

Det liturgiske forløb ligner meget den senere jødiske synagogegudstjeneste. Men det er ikke rimeligt at opfatte det som et stift forløb.

• Ezra åbner skriftrullen – folket rejser sig.

• Ezra priser Herren – folket siger ”Amen“.

• Alle løfter deres hænder mod himlen. Så knæler de ned og tilbeder Herren med ansigtet vendt mod jorden.

• Levitterne ”oversætter“ skriften, så den bliver relevant for tilhørerne.

Til fordybelse

Skriftens, forkyndelsens og udlægningens autoritet udløser ærefrygt hos tilhørerne. Idet skriften åbnes, fornemmes Herrens – den mægtige Guds – tale.

Til eftertanke

”Den hjertevarme prædikant er et snakkehoved, når han ikke har fuldmagt fra Gud. Og den nøgterne teolog er en ukærlig forelæser, når han ikke har fuldmagt fra Gud … Forkynderens fuldmagt afhænger af relationen til hans eller hendes Herre og Frelser. Og spørgsmålet ’Hvordan modtages vores budskab i dag?’ bør først afklares mellem Herren og forkynderen i ’det stille kammer’“ (Wilhelm Busch, Jesus predigen – nicht irgendwas, Neunkirchen-Vluyn 2006, 78f.).

49

ONSDAG 6. NOVEMBER 2019

Ordet høres Neh 8,9

Baggrund

Hvordan begrunder Nehemias og Ezra deres opfordring til ikke at sørge og græde?

En hellig dag. Hellig, fordi folket står i Guds nærvær. Hellig, fordi Gud giver dem en åndelig fornyelse. Hellig, fordi det er hornblæsningens dag (3 Mos 23,23-25; 4 Mos 29,1-6). Hornet (hebr. Shofar, et vædderhorn) blev brugt som signalhorn. I denne funktion var denne festdag en forløber for den Store Forsonings- og doms dag. Det er muligt, at Ezra uden officiel bekendtgørelse genindførte denne dag, som ikke var blevet afholdt siden Josvas dage. Den blev snarere oplevet, end den blev påbudt. Ringeagt for loven behøvede ikke at blive forkyndt for folket. Det stod klart for dem ved oplæsningen.

Som følge deraf sørger og græder folket – sandsynligvis over sig selv, men måske også over at have oplevet Guds godhed og at kunne vende hjem efter eksilet.

Til fordybelse

Til anvendelse

50

”Bibelen er som et spejl. Når man kun lige kigger ind i den (eller kun af og til lytter til en prædiken), får man ikke meget ud af det. Men jo oftere nogen læser i Bibelen … desto klarere ser man sit eget liv i dens lys. Så mindes man længe glemte ting. Afgrunde åbner sig. Alt det bliver synligt, som vi helst ikke vil se, men som alligevel hører til vores liv.

I lyset af Bibelen erkender vi os selv, som Gud ser os. Bibelen gør os urolige over vores egen synd og skyld! Så løftes de betondæksler, som har ligget hen over samvittigheden … Så rammer Guds renhed vores uskønne liv. Der sker noget dybt foruroligende: Synden kommer for en dag“ (Möckel, 194). ”Fortvivl ikke, når du bliver klar over omfanget af din syndeskyld og indser, hvordan du virkelig er! Kristus kom for at frelse syndere! Vi skal ikke forsone Gud med os, men Gud ’har handlet selv … og har i Kristus forsonet menneskene med sig selv’!“ (BL 34f.)

TORSDAG 7. NOVEMBER 2019

Ordet fejres Neh 8,10-12 Baggrund

Hvad bliver folket opfordret til – og med hvilken begrundelse? ”Denne dag er hellig for Herren jeres Gud! I skal ikke sørge og græde! … for glæde i Herren er jeres styrke!“ – ”Så gik hele folket hen for at … holde en stor glædesfest, for de havde forstået de ord, der var forkyndt for dem.“ Levitterne underviser ifølge v. 8 folket, så de forstår [hvad der oplæses, red.]. Nu har det forstået, og glæden kender ingen grænser.

Festen er kendetegnet ved, at den relaterer sig til Gud og opleves i et glad fællesskab. På den måde bliver selv mad og drikke (fede retter og sød vin) til lovprisning af Gud. Formålet med oplæsningen af Guds ord rækker langt ud over den blotte bevidstgørelse af synd. Målet er Guds nåde, som giver anledning til glæde. ”Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig …“ (Luk 15,7). Himlens glæde finder sit ekko i menighedens glæde.

Til fordybelse

Til anvendelse

Til eftertanke

”I Bibelen er der ofte tale om glæden. I Det gamle Testamente er der flere end 200 skriftsteder og i Det ny Testamente over 100. Bibelen præsenterer glæden i Gud som en kraftens kilde … som gør det muligt at opretholde den indre balance også i ubehagelige situationer. Den fortæller, at glæden hører til Helligåndens frugt. Da Guds væsen er kærlighed, og glæden og kærlighed følges ad, eksisterer kærlighed og glæde i Gud side om side“ (de.wikipedia.org/wiki/Freude# Christentum, 20.08.2018) Glæden kan ikke pålægges. Den opstår indefra. Efter sorgen har lagt sig, når man trøstes af andre, efterfølges det sommetider af glæde.

Når festerne fra Det gamle Testamente overvejende mindede om Guds frelsergerning og var tænkt som glædesfester, hvordan kan ”glæde i Herren“ så komme til udtryk i menigheden på festlig vis i dag?

51

FREDAG 8. NOVEMBER 2019

Ordet studeres Neh 8,13-18

Baggrund

Med hvilket anliggende træder overhovederne frem foran Ezra?

Hvad var mon deres motivation?

Profeten Hoseas skrev i det 7.- 8. årh. f.Kr.: ”… det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. … fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner“ (Hos 4,6). Selv efter lang tid har det på få undtagelser nær ikke ændret sig væsentligt. Desto mere overrasker det, at overhovederne for fædrenehusene og præsterne og levitterne træder frem for Ezra med deres bøn om, at de fortsat må undervises i loven. De føler åbenbart et efterslæb, som snarere angår det praktiske liv med Gud end lovens teologiske detaljer.

Hos lederne ses følgende forløb: (1) De lytter sammen med folket til lovens oplæsning og følger udlægningen med ærefrygt og et åbent sind. (2) De viser forlegenhed og bestyrtelse. (3) Bestyrtelsen går over i taknemmelighed og glæde. (4) Der opstår et behov for mere indsigt.

(5) Indsigten omsættes.

Der skelnes ikke mellem læg (overhovederne) og lærd (levitterne og præsterne). Begge lytter de til Ezra, der fyldt af Ånden forklarer Guds ord (loven). I fællesskab viser de initiativ og overtager åndeligt ansvar.

Forsoningsdagen nævnes ikke blandt de tre fester i den syvende måned. Det begrundes ikke. Dog ligger kernen for helligdagene, der tages op i beretningen, i Toraens oplæsning.

Resumé

52

At søge Guds nærhed fører til hans ord og hans ord leder til Gud. Det foruroliger samvittigheden og leder til ’glæden i Gud’. Det åbenbarer Guds vej og vilje og skaber fællesskab med Gud og med næsten.

DIALOG TIL SABBATTEN 9. NOVEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt

1 En prædiken varer 20-30 minutter – sommetider mere.

Hvordan reagerer I – hhv. menigheden – når prædikenens forventede varighed bliver overskredet?

Hvornår ville I gerne have lyttet til en længere prædiken?

Supplerende spørgsmål

2 Hvilken prædiken kan I huske, selv efter mange år?

Hvad var det, der gjorde, at I kan huske den?

Neh 8,1-3

3 Folket beder Ezra om at læse op fra de fem Mosebøger.

Det gør han i mange timer.

Hvad var årsagen til og bevæggrunden for det?

Hvilken motivation får mennesker i dag til at studere Bibelens bøger? Hvordan har I det med det?

Neh 8,4-8

4 Ezra begynder ikke oplæsningen med det samme.

Hvilke elementer kommer før oplæsningen af Guds ord?

Hvilke er fremmede for jer og hvilke er kendt?

Hvad kunne I tænke jer mere af?

Neh 8,9-12

5 Hvilken virkning udløste skriftens oplæsning?

Hvad havde lytterne ”forstået“ ifølge vers 12?

Gråd eller glæde som følge af at læse i Bibelen – hvilke følelser har I oplevet hos jer selv?

Hvordan når man frem til ”glæde i Herren“?

Hvilke muligheder ser I for (i menigheden) at give udtryk for glæde i frelsen?

53

7

UGEN 10.-16. NOVEMBER 2019

Skyld og tilgivelse Neh 9

”Men du er en tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab, så du svigtede dem ikke“ (Neh 9,17b).

Hovedtanke

Når Gud giver sit folk syndserkendelse ved at gøre opmærksom på dets adfærd i fortiden, er det ikke for at pine det, men for at pege på nye muligheder.

Introduktion

I romanen ”Opstandelse“ skildrer Leo Tolstoj et menneskes lange rejse mod sig selv. En nat læser han i et af evangelierne, og for ham bliver det omvendelsens nat. ”Enhver bør stræbe efter Guds rige og hans sandhed, så vil alt andet gives ham i tilgift. Vi er tilbøjelige til at lede efter alt det andet, som vi åbenbart ikke kan finde. Ja, dette er meningen med mit liv, tænkte Nechljudow. Det gamle er forbi, og noget nyt er begyndt …

Den nat begyndte et helt nyt liv for Nechljudow, ikke så meget på grund af nye livsvilkår, mere fordi alt det, han fra nu af oplevede, fik en helt ny betydning for ham. Hvad dette nye livsafsnit ender med, det vil fremtiden vise“ (Leo Tolstoi, Auferstehung, Berlin 1983, 314).

Når mennesker møder Gud, erfarer de noget om sig selv og står over for et valg. Det 9. kapitel i Nehemias’ Bog fortæller om et møde i bøn mellem et helt folk og Gud. Det, der kommer for en dag, er ikke kønt, men helbredende.

54

SØNDAG 11. NOVEMBER 2019

Omvendelse Neh 9,1-3

Hvilke følgevirkninger har oplæsningen af lovbogen og løvhyttefestens fejring?

Baggrund

Neh 9 er en beretning om folket, der samledes den 24. tishri, tre dage efter at løvhyttefesten var forbi. Konteksten sandsynliggør, at netop den dag blev valgt for at knytte an ved den indsigt og de følelser, der havde rystet dem, der havde hørt loven og havde deltaget i løvhyttefesten.

Den grundige undervisning i loven medførte, at de blev bevidst om deres skyld over for Gud. Folket bestemmer sig for at træde frem for Gud igen og bekende fortidens forkastelige svigt (fædrenes misgerninger) og dets egen ustabile tilstand (deres synder).

Det var dengang almindeligt at vise anger og omvendelse ved at faste, iklæde sig grove gevandter (sæk) og sidde i aske, støv eller jord eller strø det over sit hoved.

Uanset om folket priser Gud eller er ydmygt på grund af egne svigt, er det et resultat af at have mødt Gud i hans ord, der har indvirket på samvittigheden.

Til anvendelse

Til eftertanke

Bibelen lærer os ikke, at synderen er nødt til at angre, før man kan tage imod Kristi invitation: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28). Det er kraften, der udgår fra Kristus, som fører til ægte anger. (Ellen White, Vejen til Kristus, Dansk Bogforlag 2019, s. 27). ”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive [hvide] som uld“ (Es 1,18).

55

MANDAG 11. NOVEMBER 2019

Tilbedelse Neh 9,4-6

Hvad står der i begyndelsen af den fælles bodsbøn?

Baggrund

Levitterne træder frem for folket og opfordrer det til at rejse sig til bøn: ”Rejs jer, pris Herren jeres Gud fra evighed til evighed!“ I første halvdel af bønnen priser den forsamlede menighed Gud og hans navn. I hebraisk kultur benyttedes navnet ikke blot til at tiltale en person, men udgjorde selve identiteten.

Bønnen indledes med en lovprisning af Jahve som skaber og opretholder af alle ting: ”Jeg er den, jeg er“. Med dette navn havde Gud præsenteret sig for Moses engang (2 Mos 3,14).

Folket konstaterer: Det er præcis sådan, vi har oplevet ham. Man husker på, hvad Gud er – den trofaste, der har skabt os. Han er den, der opretholder os og altid har holdt ord.

Til fordybelse

Det er vigtigt ikke at glemme Guds trofasthed. Det kan hjælpe til at se ens liv fra den rette synsvinkel og lære at stole på ham også i svære situationer, hvor det kan se ud, som om han er langt væk og nærmest er ligeglad med vores problemer.

I tilbedelsen beskæftiger vi os med Jesu væsen og virke og giver Gud som takoffer ”frugten af læber, som bekender hans navn“ (Hebr 13,15).

Til eftertanke

56

”Jeg kan ikke tie om det, du har gjort.

Du gav dit liv for at udfri mig.

Jeg kan ikke fornægte, hvad du betyder for mig.

Hele mit liv tilhører dig alene.

Og når jeg tænker på, hvor højt du elsker mig, og hvor meget jeg har at takke dig for, så jubler mit hjerte.

Jeg kan ikke lade være med at synge.

Jeg kan ikke lade være med at tale om dig.

Jeg kan ikke lade være med at prise dig, så længe jeg lever.“ (Albert Frey) [tysk lovsang]

TIRSDAG 12. NOVEMBER 2019

Tilbageblik – 1 Neh 9,7-22

Baggrund

Hvordan beskrives Guds handlen i Israels folks historie fra Abraham til Moses?

Efter at folket har givet Guds navn al ære, ser det i bøn tilbage på sin egen historie.

V. 7-8: Denne historie begynder med stamfaderen Abraham. I visse situationer ser det ganske vist ud til, at det kneb med hans tro, men da han bliver opfordret til at ofre sin søn, tøver han ikke (1 Mos 22).

Han lærte at stole på Gud og at være trofast – ikke fra den ene dag til den anden, men i løbet af sin lange vandring med Gud. Jahve fandt hans hjerte trofast. For hebræere indbefattede dette også tankerne og viljen.

V. 9-21: Levitterne taler udførligt om tiden i Egypten og om ørkenvandringen. De mindes Guds gerninger. Han havde set deres lidelse og hørt deres skrig (v. 9). Han havde gjort tegn og undere (v. 10), kløvet havet og kastet forfølgerne i dybet. Han havde ført dem om dagen og om natten (v. 12), talt med dem fra himlen og givet dem retfærdige regler (v. 13-14). Han havde givet dem brød fra himlen og vand fra klippen (v. 15), sørget for dem i ørkenen i 40 år (v. 21) og givet dem militære sejre (v. 22). Ved at se tilbage bliver det tydeligt, i hvor høj grad og hvor vedvarende Gud har draget omsorg for sit folk Israel.

Til fordybelse

Denne fantastiske historie har dog også en bagside. På trods af Guds utallige velsignelser forblev folket stolt og handlede egenrådigt (v. 16). Det var ulydigt og rebelsk (v. 17) og dyrkede afguder (v. 18).

Gud havde al god grund til at opsige den pagt, som folket gang på gang havde brudt på skammelig vis.

Men Gud er ”en tilgivelsens Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab“ (v. 17). Han havde ikke forladt sit folk, men derimod ført det sikkert gennem ørkenen (v. 19) og ledt det ved sin gode ånd (v. 20). Utroligt, men sandt!

57

ONSDAG 13. NOVEMBER 2019

Tilbageblik – 2 Neh 9,23-31

Hvordan sammenfattes tiden, hvor landet blev taget i besiddelse, og dommer- og kongetiden?

Baggrund

Den næste del af bønnen handler om livet i Kanaan, da israelitterne tog det land i besiddelse, som Gud havde lovet dem. De formerede sig som stjernerne på himlen (v. 23). Nu havde de byer og landområder, huse og brønde, marker og vinbjerge, olivenlunde og frugtplantager. ”De spiste, blev mætte og fede, de svælgede i dine rige, gode gaver“ (v. 25).

På trods af deres velstand – eller måske på grund af den? – var israelitterne gang på gang troløse over for Gud. De gjorde oprør og vendte ryggen til din lov – sådan står der i bønnen. Ja, de dræbte endda de profeter, Gud sendte til dem for at formane dem til at omvende sig (v. 26.29.30).

Alligevel viste Gud gang på gang barmhjertighed, når folket tryglede ham om hjælp. Han gav dem befriere, der reddede dem ud af deres fjenders hånd, indtil det æreløse spil begyndte forfra (mange gange) – en rammende beskrivelse af dommer- og kongetiden (v. 27-28).

Til sidst mistede Gud dog tålmodigheden. Efter århundreders op- og nedture uden udsigt til forbedring gav han dem til sidst i fremmede folks hånd – det vil sige assyrernes og babyloniernes (v. 30). Hvis man troede, at Gud nu én gang for alle havde forladt sit folk, tog man fejl. ”Men i din store barmhjertighed gjorde du det ikke af med dem, og du svigtede dem ikke, for du er en nådig og barmhjertig Gud“ (v. 31). Det er svært at forstå, men også svært at lukke øjnene for.

”Israels historie er en historie om frafald fra Gud, men det til trods hjalp Gud sit folk gang på gang. Selv efter de to kongerigers undergang og landsforvisningen til Babylon er Israel ikke udslettet, men kan stadig regne med Guds nåde og barmhjertighed“ (SEB 598 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

58

TORSDAG 14. NOVEMBER 2019

Elendighed og erkendelse Neh 9,31-37

Baggrund

Hvilken erkendelse kommer den bedende menighed frem til?

Hvilken nødsituation fremlægges til sidst for Gud? Efter at den bedende menighed har genkaldt sig sin århundredlange historie med selvkritik og anger, erklærer den sig ”skyldig i henhold til anklagen“ (for vore synders skyld, v. 37). Det afsløres, hvor afgrundsdyb en kontrast der er mellem Guds barmhjertighed og troskab og egen ulydighed og egne svigt. ”Du er retfærdig i alt … du har vist trofasthed, mens vi har handlet uretfærdigt“ (v. 33).

På trods af alle overtrædelserne gjorde du det ikke af med dem, og du svigtede dem ikke. Gud overlader dem ikke til fortvivlelse og håbløshed, men viser sig som en nådig og barmhjertig Gud (v. 31). Han forbliver trofast, selv om mennesker er troløse. I sin store kærlighed frelser han sit folk.

Til fordybelse

Det hjemvendte folk skal betale perserkongen høj skat. ”De hersker over vore kroppe og vort kvæg, som de har lyst“ (v. 37). Som trælle i deres eget land oplever de den politiske og økonomiske afhængighed og undertrykkelse som stor nød (v. 37). Den kan sammenlignes med den lidelse, som israelitterne havde erfaret i Egypten (v. 9).

”Du viser barmhjertighed og tilintetgør al min skyld. / Du hjælper mig på benene igen i din trofasthed og tålmodighed. / Du tager min byrde på dig. Intet er for tungt for dig. / Du kaster alle mine synder ud på havets dyb. / Hvem er som du, Gud, der tilgiver synder og uret? / Hvem er Gud ligesom dig? Din vrede varer ikke evigt, for du elsker at være nådig“ (Albert Frey) [fra en tysk lovsang]

59

FREDAG 15. NOVEMBER 2019

EKSKURS

Glædelig bod Læs Neh 9 igen, nu i en anden oversættelse!

Baggrund

Et af de ord, der i det kristne ordforråd har ændret betydning, er udsagnsordet ”gøre bod“. ”Det kommer du til at bøde for“, siger man, når det gælder hævn eller gengældelse. Etymologisk set stammer ”gøre bod“ fra ”at gøre bedre“. I bibelsk sprogbrug betyder ”bod“ derimod ikke andet end ”omvendelse til Gud“. ”Det græske ord metanoia er en oversættelse af et hebraisk begreb, som Luther gengiver med ‘omvendelse’ i Det Gamle Testamente …

Udsagnsordet oversætter Luther med ‘at omvende sig’. Ordet ‘omvendelse’ får os i første omgang til at tænke på en ændring i den synlige livsstil, der indebærer, at visse åbenlyse synder overvindes, og bestemte vaner ændres. Det bibelske ord derimod betegner først og fremmest vores forhold til Gud. Mennesker, der er vendt væk fra Gud, vender sig om mod Gud. Dette vendepunkt griber ind i alt, hvad mennesket vil, føler, tænker og gør. Men selve omvendelsen er en total omvæltning i hele den menneskelige eksistens, et helt nyt liv …

Man kan med en vis ret spørge, om vores liv er præget af den glæde, som evangelierne lige siden fødselsberetningen (Luk 2,10) taler om.

Det er glæden over, at Gud, der tager imod syndere og leder efter de fortabte, er nærværende. Glæden over, at dødsdommen er erstattet af løftet om evigt liv, at den korsfæstede og opstandne, der selv hersker, virker og kalder, er til stede, hvor hans ord høres. Kun der, hvor denne glæde hersker, høres og forstås Jesu ord om omvendelse“ (J. Schniewind, Geistliche Erneuerung, Göttingen 1981, 24.38).

Resumé

60

Dybt berørt af de seneste måneders begivenheder samles folket til bøn. Det bekender sin skyld og håber på, at Gud vil være uforandret nådig og barmhjertig. Denne indsigt udløser glæde, optimisme og nyt mod.

DIALOG TIL SABBATEN 16. NOVEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 ”Det kristne budskab er det store forbud mod at resignere og den store tilladelse til at håbe“ (Helmut Gollwitzer).

Hvad tænker I om det?

Neh 9,1-3

2 Hvad er konsekvensen af at adlyde Guds ord?

Har hans ord nogensinde rystet jer?

Neh 9,4-6

3 Hvad lægger I mærke til i forhold til denne form for tilbedelse?

Hvordan forestiller I jer fælles tilbedelse?

Neh 9,7-31

Neh 9,31-37

Afsluttende spørgsmål

4 Hvordan beskrives Gud i disse vers?

Hvordan beskrives folket?

5

Hvilken indsigt når menigheden frem til om … Gud? … sig selv? … sin fortid?

6 Hvordan ser ”glædelig bod“ ud?

Se fredagsafsnittet.

61

8 Nehemias’ Bog 10

UGEN 17.-23. NOVEMBER 2019

Et højtideligt løfte ”Resten af folket … svor, at de ville adlyde Guds lov med alle dens befalinger og forskrifter, sådan som den var overleveret gennem Moses …“ (Neh 10,29.30 - Bibelen på Hverdagsdansk).

Hovedtanke

Gud holder trofast ved sin pagt, selvom den på grund af menneskene skal fornys gang på gang.

Introduktion

Hvert eller hvert andet år forlænges mobil- eller fastnetabonnementer automatisk – forudsat, at man ikke opsiger dem udenfor den indgåede opsigelsesfrist. Mange bruger anledningen til at forhandle sig til bedre betingelser hos udbyderen. I andre situationer er det derimod en fordel at bibeholde de gamle kontraktbetingelser, fordi de nye kontrakter ikke længere indeholder bestemte fordelagtige klausuler.

Uanset hvad – så er nutidens kontrakter sjældent aktuelle og gældende i længere tid. Snarere bliver de løbende fortolket eller tilpasset i forhold til den aktuelle økonomiske og politiske situation. ”Det eneste konstante er forandringer“ (ifølge Heraklit fra Efesos).

Hvordan ser det så ud med de ”kontrakter“, som Gud indgår med os?

På den ene side tales der om, at Guds pagt med sit folk er evig og dermed gør krav på ubegrænset gyldighed. På den anden side tales der flere gange i Bibelen om fornyelse af pagten og ovenikøbet om en ny pagt.

Vi tager Neh 10 som anledning til i denne uge at se på nogle af Guds pagtslutninger med mennesker og stiller følgende spørgsmål: Hvorfor skal Guds evige pagt aktualiseres? Hvilket forhold har aftaleparterne i denne pagt til hinanden? Hvordan forandres deres forpligtelser og rettigheder i tidens løb?

62

SØNDAG 17. NOVEMBER 2019

Den evige pagt 1 Mos 9,9.16; 17,1-8 Baggrund

Hvilken egenskab eller holdning hos Gud står bag den evige pagt?

Hvad forventer Gud af dem, som pagten er indgået med?

Gud opretter sin relation til menneskene og stifter en pagt med dem.

Men denne pagt indgås ikke mellem ligestillede parter. Guds evige pagt, som han først indgår med Noa, er ”hans frie, uafhængige viljeserklæring og det betingelsesløse løfte om, at livet på jorden (alt levende) opretholdes“ (SEB 19 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Da Gud talte til Abraham på et senere tidspunkt (17,2) sluttedes ikke en helt ny pagt, men den samme evige pagt blev overdraget, fornyet og præciseret. ”I Abram søgte og fandt Gud det menneske, som han kunne tale til: ’Gennem dig vil jeg virkeliggøre den pagt, der blev indgået med menneskeheden, som skal begynde med dig og gøre dig til grundstenen for den fælles menneskehed, der vindes tilbage til mig’“ (WStB, Første Mosebog, 12,3-6, 132 (Wuppertaler Studienbibel)).

Til fordybelse

I 1 Mos 17,1 åbenbarer Gud sig for Abraham med navnet ”El-Shaddaj“, som står for pagten med stamfædrene. Den mere almindelige oversættelse af navnet den Almægtige gengiver kun delvist den fulde betydning.

Jødiske fortolkere oversætter ”El-Shaddaj“ med ”Gud er tilstrækkelig“.

Med dette navn ”siger Gud til Abram: Se dig omkring i min verden, og du ser overalt – i det store og i det små – et ’tilstrækkelig!’“ … dette ’tilstrækkelig’ er også ”skabelsens Sabbat-stempel, – Guds segl på himmel og jord … ’Skaberens daj (tilstrækkelig!) er det, som alt er tilvejet og tilmålt efter, som er åbenbaret i hvert mål, hver størrelse, hver lov og hvert endemål’“ (a.a.O, 128f.)

Til eftertanke

Kravet vær udadlelig (17,1) kan også gengives med vær hel. Hvad betyder det for mig at være ”hel“?

63

MANDAG 18. NOVEMBER 2019

Pagt og forbund Jos 24,14-15

Hvorfor stiller Josva folket over for en fornyet beslutning for Herren efter erobringen af Kanaans land?

Hvilke to muligheder giver han dem?

Baggrund

Israels folk er ankommet i Kanaans land og må tilpasse sig til de forandrede livsvilkår. Dengang hørte land og guddom sammen ifølge deres tankesæt. ”Når Israel nu bor i et nyt land, er spørgsmålet, om de her, hvis de vil overleve og modtage regn og frugtbarhed, bliver nødt til at tjene andre guder end Abrahams, Isaks og Jakobs Gud: Herren (Jahve).

For hidtil har Jahve hersket i ørkenen“ (WStB, Das Buch Josua,297).

Josva stiller altså ikke blot et retorisk spørgsmål: ”Men hvis det er jer imod at dyrke Herren, så vælg i dag, hvem I vil tjene.“

Til fordybelse

Selvom Bibelen taler om indgåelse af forskellige pagter (med Noa, Abram, Moses, David osv.), drejer det sig til syvende og sidst om den samme pagt, som fornys og uddybes. Pagtens indgåelser bygger oven på hinanden. I hver aftale åbenbarer Gud bestemte aspekter af den samme evige pagt. De erstatter dermed ikke de foregående aftaler, men udvider dem. Det skete ved Sinai sammen med Moses, og fornyelsen sker nu i pagten med Josva.

Ligesom ved andre indgåelser af pagten er der også i Jos 24 en struktur, som var typisk for den tids kontrakter: I forordet præsenterer Gud sig som Herren, Israels Gud (v. 2). Derefter følger en lang historisk prolog, hvor Josva minder folket om, hvad Gud i fortiden har gjort for det (v. 2-13). Dernæst bliver regler og love listet op (v. 14.15.23), velsignelser og forbandelser forkyndt (v. 19-20), vidner udpeget (v.

22.27) og bestemte forholdsregler nævnt (v. 25-26)

Til eftertanke

64

”Tilpasning sløver, og man bliver let tilbøjelig til at gå på kompromis“ (SEB 298).

TIRSDAG 19. NOVEMBER 2019

Fornyelse af pagtens aftaler Neh 10,1.29-30

Hvem tager initiativet til folkets selvforpligtigelse?

Hvem er parterne til denne aftale?

Baggrund

Israels folk befinder sig atter i en ny situation. Under landflygtigheden i Babylon var der kun begrænset mulighed for at kunne udleve pagten med Gud. Nu er der bedre forudsætninger for det. Templet og bymuren er genopbygget. Folket blev mindet om Guds lov (Neh 8) og erkendte omfanget af deres overtrædelser (Neh 9). ”Efter bekendelsen af skylden og bønnen om Guds nådige indgriben træffes der [nu] forholdsregler, som skal hjælpe med til at undgå gentagelser af de samme fejl“ (SEB 599). ”Der blev truffet en fast aftale. Det hebr. ord stammer fra den samme ordfamilie, som bekræftelsesformlen, der udtrykkes med ’amen’ på dansk“ (WStB, Die Bücher Esra und Nehemia, 260).

De tre ledende gruppers repræsentanter (overhovederne, levitterne og præsterne), som underskriver aftalen, bliver nedskrevet med navns nævnelse. ”… alle, der havde skilt sig ud fra de fremmede folk og holdt sig til Guds lov, … der var i stand til at forstå … [og forpligtede sig til, red.] omhyggeligt at holde alle Herrens, vor Herres, befalinger, retsregler og love“, sluttede sig til dem (v. 29-30). Det underskrevne dokument bliver forseglet for muligvis at blive opbevaret i tempelarkivet.

Til fordybelse

Ligesom Moses på Sinai og Josva på tinget i Sikem griber også Nehemias til traditionen for overenskomster mellem Mellemøstens kontraktparter på den tid. ”Det sker [her] i form af en selvforpligtigelse på skrift, der underskrives af alle folkets ledende mænd“ (SEB 599).

Til eftertanke

Nu er pagten atter fornyet, og mit hjerte er dig givet.

Som på jord du selv har levet, lad hver dag mig leve livet.

(Tysk salmebog 182, 2. strofe)

65

ONSDAG 20. NOVEMBER 2019

På tro og love Neh 10, 31-32

Baggrund

Hvilket ønske skjuler sig bag denne ed?

Hvad bringer folkets religiøse identitet i fare?

Under ed og med løfte (da. på tro og love), som hører til ældre mellemøstlige kontrakter, forpligter folket sig til at holde Guds love.

Denne ed konkretiseres på følgende områder: • Blandingsægteskaber (v. 31): Ezra har allerede før skarpt kritiseret ægteskaber mellem jødiske mænd og hedenske kvinder og ovenikøbet krævet tvangsskilsmisser (Ezra 10,19.44). Ægteskaber forbydes nu også mellem jødiske kvinder og hedenske mænd, uden at tvangsskilsmisser nævnes.

• Sabbatsbuddet (v. 32a): Toraens sabbatsregler henholder sig overvejende til markarbejdet og arbejdet i huset. På grund af de ændrede livsvilkår efter hjemkomsten bliver yderligere to aspekter betydningsfulde: ”For det første anses nu også købslåen [handelen] som brud på sabbatsbuddet, og for det andet skulle der holdes fuldstændig hvile“ (WStB, Die Bücher Esra und Nehemia, 263).

• Sabbat- og gældseftergivelsesår (v. 32b): Denne engangsbegivenhed (Neh 5) skal ophøjes til en fast tradition, som bringer fattige og forarmede ud af deres gæld med regelmæssige mellemrum.

Den hebraiske tekst er ikke entydig. Måske tales der i den første del om at give afkald på høsten i det syvende år (sml. 3 Mos 25,2-7; Sabbatåret), men måske i hele ’afsnittet’ også om eftergivelse af gæld i dette år (sml. 5 Mos 15,1-3; gældseftergivelsesåret) (SEB 599f.).

Til anvendelse

Til eftertanke

66

Hvad skal man mene om løsningen af problemet med blandingsægteskaber? (Dette spørgsmål tages udførligt op i bibelstudie 12 om ”Omvendelse og ny start“!).

Hvilke overbevisninger og vaner præger min adventistiske, henholdsvis kristne identitet? Hvad bringer den i fare?

TORSDAG 21. NOVEMBER 2019

Omsorg for ”Guds hus“ Neh 10,33-40

Baggrund

Hvilke (nye) regler skal sikre templets samt præster og levitters underhold?

I de tre første forpligtelser drejer det sig fremfor alt om forhold til andre mennesker. I de andre fem ligger hovedvægten på bestemmelserne omkring templet.

• Tempelskatten (v. 33-34): Den her indførte tempelskat har ingen tilknytning til Toraen (Moseloven). Afgiften er øremærket: regelmæssige ofre, der vedrører hele menigheden og ikke den enkelte.

Skatten skulle sikre den permanente tjeneste i Guds hus.

• Templets forsyning med brænde (v. 35): Levering af brændet er ligeledes en ny regel, som også skal sikre en regelmæssig offertjeneste.

• Førstegrøden (v. 36-38): Toraen kender til talrige forordninger om førstegrødegaver (4 Mos 18,15ff og par.). Afgiften fra den bedste del af høsten – selvom om der ikke er fastlagt nogen mængde – er beregnet til præsterne. Det skulle de bruge til livets underhold.

• Tienden (v. 38-39): Tidligere bragte folket selv deres tiende til helligdommen. Denne fremgangsmåde lader sig åbenbart ikke gennemføre på længere sigt, så levitterne overtager opgaven som skatteinspektører, der skal inddrive tienden ”i alle de byer“.

• Den almene omsorg for templet (v. 40): Dokumentets afslutningsord svarer på Nehemias’ spørgsmål: ”Hvorfor bliver Guds hus forsømt?“ og sammenfatter folkets selvforpligtigelse: ”Vi vil ikke svigte vor Guds hus“ (ifølge WStB, Die Bücher Esra und Nehemia, 265f.).

Til eftertanke

Hvordan står det til med min selvforpligtelse: at drage omsorg for Guds hus? Hvor meget bidrager jeg til, at min menighed kan holde bygningen ved lige og kan afholde udgifterne til missionen og de sociale opgaver?

67

FREDAG 22. NOVEMBER 2019

Den nye pagt Hebr 8,7-13

Baggrund

Hvilken berettigelse har den ”nye“ pagt?

Hvilken betydning har den ”gamle“ pagt stadigvæk?

Hebræerbrevets forfatter erklærer, at den første, gamle, pagt er forældet. Dens plads overtages nu af den nye pagt, som dog blev bebudet af Det gamle Testamentes profeter, der længtes efter den (Jer 31,3134; Ez 11,19-20). Ligesom den gamle pagt er den nye pagt grundfæstet på Guds ubrydelige trofasthed. Den giver også løftet om tilgivelse af synder og forsoning med Gud. De fundamentale principper for Guds relation til mennesker (jeg vil være nådig) står fast i den nye pagt ligesom i den gamle.

Anderledes forholder det sig dog med den nye pagts indflydelse på menneskene. Den fører til en indre forandring og en kvalitativ ny relation til Gud. Den nye evige pagt (13,20) sætter ikke det hidtil gældende ud af kraft, men bringer det i mål, opfylder det og bekræfter således den uændrede hensigt, som Gud har med menneskers frelse, fra et nyt perspektiv – i lyset af Jesu kors.

Ordet for gammelt (gr. palaios) i vers 13 betyder ikke kun, hvor gammelt noget er i forhold til åremål, men også antikt, forældet, ubrugbart på grund af ælde. Den nye pagt erklærer den gamle for magtesløs, fordi den ikke evner at fuldende retfærdigheden og retfærdiggørelsen.

Til eftertanke

Resumé

68

Selvom den gamle pagt er den nye underlegen på flere punkter, er de etiske mål, som Guds vilje sætter for vores liv, uforandret (Matt 5,17-18).

Pagtslutningerne, som Gud iværksatte med mennesker og sit folk, var udtryk for den ene evige pagt, der har fundet sit mest fuldkomne udtryk i den nye pagt. Folket under Nehemias bekræfter også sin delagtighed i denne pagt med et højtideligt løfte.

DIALOG TIL SABBATTEN 23. NOVEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt

1 Til hverdag indgår vi hele tiden nye kontrakter og bekræfter eller forlænger de bestående.

Hvornår giver en kontrakts fornyelse mening?

Hvilke kontrakter ville I udtræde af?

Jos 24,14-15

2 Hvilken beslutning stiller Josva folket over for?

Hvilke to alternativer lægger han frem for dem?

Hvad er i dag ”fædrenes guder“ eller ”landets guder“, som kunne indtage Guds plads?

Tillægsspørgsmål

3 ”Tilpasning sløver og tenderer til, at man let går på kompromis.“ Hvordan kan en snigende fremmedgørelse fra Gud og hans pagt med os undgås?

Neh 10,1.29-30

4 Hvorfor bliver den ny indgåelse af pagten til en så vigtig begivenhed på Nehemias’ tid?

Hvilken aftale er folket parat til at indgå?

Tillægsspørgsmål

5 Hvad har I lovet Gud ved jeres dåb?

Hvordan ville jeres løfte tage sig ud i dag?

Neh 10,40

6 ”Vi vil ikke svigte vor Guds hus.“ Hvad betyder dette udsagn for vores menighed?

69

9

UGEN 24.-30. NOVEMBER 2019

Det, der virkelig tæller

Ezra 2 og 8; Neh kap. 7, 11 og 12

”Men nu siger Herren, han, som skabte dig, Jakob, han, som dannede dig, Israel: Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min“ (Es 43,1).

Introduktion

Det kan være ret gavnligt at lave lister, fx • lister over ting, der skal pakkes ned inden en rejse • to-do lister til arbejdsopgaver • skemaer til brug i studiet Lister hjælper hukommelsen på vej, skaffer et hurtigt overblik, indprenter fakta.

• Røde lister angiver truede plante- eller dyrearter.

• Sorte lister peger på tab eller forbud. Er man blacklistet, er man uønsket.

• Hvide lister nævner overlevende, troværdige personer, virksomheder eller programmer.

Det kan være trættende at skulle studere lister. Fordyber man sig alligevel i dem, er der gerne en god grund til det, fx at de personligt vedrører én. Efter katastrofer og krige vil mange nervøst være optaget af spørgsmålet: står mine pårørende på listen over overlevende eller på listen over savnede?

I Shoa-mindelunden Jad Vashem i Jerusalem læses navnene på ofrene for holocaust, så de ikke glemmes. De, der stod på ”Schindlers liste“, undgik den visse død og blev reddet. Værdien af den slags dokumenter kan ikke overvurderes.

Hvad sker der, når vi under bibellæsningen støder på slægtsregistre eller lange opremsninger af genstande? For det meste springer vi den slags passager over. Men hvad er i det hele taget årsagen til, at de blev taget med i Bibelen? Hvad er de udtryk for de respektive steder?

I Ezra 2 og 8 findes der udførlige navnelister. Det gælder også for Neh 7, 11 og 12. Heri nævnes de jøder, der vendte hjem fra eksilet. Hvad det skal betyde – og hvad de øvrige lister i disse bøger kan sige os i dag – det er temaet i denne uge.

70

SØNDAG 24. NOVEMBER 2019

Gud har omsorg Ezra 1,1-2; 7-11 Baggrund

Til fordybelse

Sammenlign Ezra 1 med Dan 1 ”I sin forordning sætter Kyros sig selv ind som Jahves, himmelgudens redskab … Mens assyrerne forsøgte at skabe fred i deres land ved at deportere mennesker, gjorde Kyros det modsatte, idet han havde et positivt forhold til de folkeslag, der var underlagt ham. Profetien i Es 45,4 er gået i opfyldelse, idet den Gud, der står over alle ting, også vil benytte en hedensk konge til sit folks frelse“ (WStB, Esra und Nehemia, 39 (Wuppertaler Studienbibel)).

Der regeres. Gud sidder ved magten, også selv om det i visse perioder kan se anderledes ud. Gud skaber verdenshistorie. Han har det store overblik. Men han overser ikke detaljerne. Listen over de udleverede tempelkar gør det tydeligt: Gud bekymrer sig ikke kun om det, der bevæger verden, men også om småting.

Dette opmuntrer til også i dagligdagen at bede: ”Gud giv mig hver eneste dag kun det, jeg har behov for. Han ser til spurven under tag; han ser da også til mig“ (Matthias Claudius).

Til eftertanke

Gud tager sig af det store. Han skaber gevaldige ting. Han er grandios.

Gud tager sig af de små ting. Han gør små, fine ting storslåede.

Han udfører filigranarbejde.

Hvor er Gud stor i det små! Han er FILIGRANDIOS! Piet Hein: ”Den, Guds klarsyn falder på, ser det store i det små.“

71

MANDAG 25. NOVEMBER 2019

Resten af hans folk Ezra 2; Neh 7

Baggrund

Sammenlign Neh 7,5 med 1 Krøn 21,1.

Hvilken hensigt ligger der bag disse folketællinger?

Kapitlet indeholder mange navne, der ikke længere siger os noget.

Men vi bør huske på, at der her foreligger en ”hvid liste“, idet den indeholder navne på mennesker, der har overlevet. Det lader til at være et omfattende katalog. Den ”sorte liste“ over dem, der savnes, ville dog være meget længere. I Es 11,16 er der tale om resten af hans folk, der vil overleve landflygtigheden.

Der var mange, der var sluppet godt igennem det, men ikke havde omvendt sig. De havde ganske vist overlevet, men hørte ikke til den levende menighed. Versene 63-65 skildrer, hvor nøjagtigt der blev skelnet. Der nævnes mænd, der påstod, de var præster, men som ikke kunne bevise det. Dem optog man ikke uden videre. Bekræftelsen skulle finde sted ved hjælp af en speciel åbenbaring, idet man gjorde brug af Urim og Tummim. Denne liste afslører påfaldende ting, når man sammenligner følgende tekster: Jer 11,21-23 > Jer 20,6 >

Neh 7,27 Neh 7,41

”Pashkurs og Anatots indbyggere var dømt til total udslettelse. Og nu figurerer deres navne på listen over overlevende. Dømt til døden – og taget til nåde! Det er altså sådan, man kommer på Guds hvide liste – udelukkende på grund af nåde“ (luethi-nehemia-pdf, 93f.).

Til eftertanke

72

Hvilke betingelser skal man opfylde for at blive indskrevet i Livets Bog? ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds“ (Ef 2,8).

TIRSDAG 26. NOVEMBER 2019

Hvem mangler her – og hvorfor?

Ezra 8,1-15

”Herre, hjælp min sjæl, så jeg ikke mangler der, hvor der er brug for mig“ [fra tysk salmebog].

Baggrund

De, der ønsker at flytte tilbage til Jerusalem, forsamles. Ezra danner sig i første omgang et overblik over menneskemængden, som han skal føre igennem den farlige ørken. Det går hurtigt op for ham, at der ikke er levitter i flokken. De kan umuligt drage mod Jerusalem uden tempeltjenere. Det er dog tempeltjenesten, der er hovedårsagen til, at de vender hjem.

Til fordybelse

Hvor er levitterne? Hvor bliver Guds tjenere af? Man skulle da tro, de længtes efter endelig at kunne genoptage deres tjeneste efter fangenskabet! Det gør de øjensynligt ikke.

Skyldtes det, at de havde måttet undvære arbejdet i årtier? De var veteraner, levitter uden arbejdsopgave. Hvordan skulle de også kunne udøve deres profession uden tempel? Havde de mon også glemt deres kald, ja, helt sluppet det? Og hvad med deres sønner? De havde jo overhovedet ingen indsigt i og erfaring med præstegerningen. De kunne hverken iagttage deres fædre, når de udøvede ceremonierne eller selv udføre dem. Eller var levitterne simpelthen kommet til at føle sig hjemme i det fremmede? Skræmte det uberegnelige pionerarbejde dem? Var det bekvemmelighed, der blokerede?

Til anvendelse

Til eftertanke

Er det muligt at være en ”kristen uden arbejdsopgave“? – Kan man være ferierende kristen? ”Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«“ (Es 6,8).

73

ONSDAG 27. NOVEMBER 2019

Under Guds beskyttelse Ezra 8,16-23 Baggrund

Sammenlign Ezra 8,22 med Neh 2,9.

Selv lister over savnede har deres gode sider. Man bliver opmærksom på, at nogle mangler og kan lede efter dem. Det sætter Ezra i værk.

Han sender besindige mænd til Kasifa. Den lokale forstander skal sende levitter med tilbage. Missionen lykkes. Der kommer nu to levitiske familier og 220 tempeltjenere med til Jerusalem. Ezra giver ikke sin egen kloge taktik æren for, at det lykkes, men derimod ”Guds nådige hånd“ (v. 18).

Dernæst kaldte Ezra gruppen til faste. Han er klar over, at hans evner ikke rækker. Han beder Gud om en vellykket rejse og frem for alt om at vise den rette vej. ”Den udtalte tillid, hvormed Ezra havde afslået militær ledsagelse, medfører, at han nu helt og holdent er afhængig af Guds beskyttelse“ (SEB 584 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

74

Til anvendelse

Skal den, der stoler fuldt og fast på Gud, give afkald på menneskelig hjælp? Vil for eksempel en salvelse kunne gøre det ud for et lægebesøg? Sammenligningen mellem Ezra 8,22 og Neh 2,9 er nyttig.

Nehemias gjorde i en tilsvarende situation som Ezra brug af persisk ledsagelse, det vil sige militær beskyttelse ”og det til trods for, at han var sikker på, at Guds nådige hånd beskyttede ham“ (WStB 123). Det er ikke tilrådeligt at udlede noget generelt ud fra en enkelt beslutning.

Til eftertanke

”Jeg stoler på dig, Herre Jesus, jeg stoler alene på dig“ [tysk salme].

Lægger denne salme op til, at man ikke skal stole på sine medmennesker, når man ene og alene stoler på Jesus? Absolut ikke. Men når det drejer sig om vores frelse og befrielse fra synd og skyld, så er der kun én, der har krav på vores uforbeholdne tillid: Jesus Kristus!

TORSDAG 28. NOVEMBER 2019

At have et hjem Neh 11 Baggrund

Hvad er årsagen til det underlige forbehold over for Jerusalem?

Denne gang ser vi en fortegnelse over de steder, forskellige familier skal bo. De er vendt tilbage efter flere generationer i udlændighed. Nu er de hjemme. Ordene ”bo“ og ”bosætte sig“ står som et omkvæd i Neh 11. Endelig er man ved målet for sin længsel: ”Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes; gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig, hvis ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde“ (Sl 137,5-6).

Man ville have forventet, at der var rift om pladserne i Jerusalem. Det modsatte er tilfældet. Alle vil gerne bo alle vegne, bare ikke i Jerusalem. Hvorfor det? Er det, fordi der ligesom ligger en hidtil uset svøbe over denne by? Fordi Jerusalem, forjættelsens by, åbenbart er blevet til forbandelsens by? Nu sker det forbløffende: de fornemme går forrest ind i ruinbyen. Loddet afgør, hvem de øvrige beboere skal være. Nogle melder sig endda frivilligt til dette pionerarbejde. De holder fast i håbet. Guds løfter kunne ikke lægges i ruiner.

Til fordybelse

Selv byen, der ligger i ruiner, er Guds by.

Selv den forvanskede verden er Guds verden.

Selv den ynkelige menighed er Guds menighed. ”Det er hverken et udtryk for fromhed eller tro, ja, det er ikke engang fair, når man ustandseligt vil torpedere det opnåelige med henvisning til det uopnåelige … vist så, vi er gæster og pilgrimme her på jorden, men forhåbentlig gæster og pilgrimme, der ønsker det bedste for byen. I modsat fald er vi uønskede gæster og uværdige pilgrimme“ (luethi-nehemia pdf, 142).

Til eftertanke

”Kragerne skriger og drager i hastig flugt mod byen. Snart vil det sne.

Salig den, der stadig har et hjem“ (Friedrich Nietzsche, Heimweh).

75

FREDAG 29. NOVEMBER 2019

At sige tak Neh 12 Baggrund

”… han og hans brødre stod for takkesangen“ (v. 8) Beretningen om bymurens indvielse (v. 27-41) indledes med en liste over præsterne og levitterne (v. 1-26). V. 8 og 24 beskriver deres opgaver: at prise og takke. – Prise og takke? Hvordan er det muligt i denne deprimerende tid?! Alligevel bliver alle til rådighed stående instrumenter taget i brug (v. 27). Der står to takkekor rundt om Jerusalem. Der synges og laves musik til Guds ære, så man kan høre Jerusalems glæde på lang afstand (v. 43). I forbindelse med lovsangen nævnes David gentagne gange (v. 24.36.45.46). Hans tak er frugten af den tilgivelse, han har erfaret. I samme ånd handler præsterne og levitterne. Efter endt gerning gøres der bod.

I stedet for selvros > renselse (v. 30) Den overstrømmende glæde er ikke affødt af egne bedrifter: ”Gud havde givet dem stor glæde“ (v. 43).

Til fordybelse

Er pris og tak muligt i en vanskelig tid? Paul Gerhardt viser, at underet virkelig kan ske i mørke perioder, idet han benytter solen som motiv: ”Den gyldne sol oprinder / i salig fryd den skinner / og sprænger grænser. / Dens glans og blide lys / gi’r liv i hjertet ind. / I søvnen hvilede hoved og krop; / nu står jeg glad og munter op. / Mod himlen vendes min sjæl og mit sind.“

Til eftertanke

”Sig tak under alle forhold!“

Resumé

76

Navnelisterne og de øvrige oversigter i Ezras Bog og Nehemias’ Bog er et udtryk for Guds kærlighed.

SABBATTEN 30. NOVEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 Hvilken praktisk betydning har lister i hverdagen?

Hvilken sammenhæng kan I se mellem ”Schindlers liste“ og ”Livets Bog“?

Neh 7,41 Jer 20,6

2 Sammenlign de to bibeltekster.

Hvordan kommer man på listen over overlevende (i Livets Bog)?

Hvordan får vi vished om at stå i Livets Bog?

Ezra 8,15

3 Hvorfor står levitterne på listen over savnede?

Der findes ikke noget, der hedder ”kristen uden arbejdsopgaver“.

Passer denne påstand? Er der i så fald ikke tale om en permanent overbelastning?

Neh 11,20

4 Hvad udtrykker listen over de steder, hvor folk bor?

Hvad forbinder I med ordet hjem?

Hvordan kan vi bidrage til, at vores menigheder bliver et hjem – og bliver ved med at være det?

Neh 12,8.27.43

5 ”Sig tak under alle forhold.“ Kender I nogen, der har kunnet gøre det?

Findes der anledninger, hvor det også er lykkedes for jer?

Hvilken betydning ville en takke-tjeneste have?

77

10

UGEN 1.-7. DECEMBER 2019

Giv Gud æren

Neh 12

”De lovsang Herren med ordene: ’Herren er god! Hans trofasthed over for Israel varer til evig tid!’“ (Ezra 3,11).

Hovedtanke

Vi giver Gud æren for hans storhed og hans gerning for os med alt, hvad vi har i os, og alt, hvad vi formår.

Introduktion

Mange kristne her til lands forbinder gudstjeneste med højtidelig salmesang, foldede hænder og bøjet hoved. På Bibelens tid udtrykte man sit følelsesliv delvis på helt andre måder. Denne uges emne kaster lys på tilbedelsen af Gud, som den fandt sted i Judæa for omtrent 2.500 år siden, og som den blev beskrevet af Ezra og Nehemias.

Vi får noget at vide om betydningen, som sangen og musikken havde, og om fester, fejringer og glædesudtryk. Vi læser om, hvordan tilbedelse var forbundet med personlig forberedelse. Her bliver det tydeligt, at tilbedelse ikke blot blev forstået som en gudstjenesteliturgi, men som et svar, der var tæt knyttet til den enkeltes liv, hvor man havde haft en oplevelse af Guds storhed.

Der fandtes mange anledninger til det blandt de erfaringer, som hele folket oplevede, men også erfaringer fra de familiære omgivelser og fra ens eget liv. Man havde øje for Guds væsen og virke.

Det ville man give Gud æren for og takke ham for. Nehemias og Ezra lader os ligefrem fornemme menneskenes begejstring, der viste sig i mangfoldige former for tilbedelse.

Til sidst kaster vi et blik på de frelstes tilbedelse i evigheden, hvor Gud æres på lignende måde, som får os til at spørge: Hvad betyder det for vores gudstjeneste og vores tilbedelse?

Her jeg dig tilbeder.

Her jeg mig nedbøjer.

Her bekender jeg: Du er min Gud! Du er alverdens godhed og vor ære værdig, helt vidunderlig for mig.

(Lovsang: “Light of the World“) 78

SØNDAG 1. DECEMBER 2019

Giv bygmesteren ære Ezra 6,14-18 Neh 12,27 Baggrund

Hvilke hændelser under genopbygningen gav anledning til stor glæde og tilbedelse af Gud? Templets genrejsning i Jerusalem tog fire år og tre måneder (515 f.Kr.) regnet fra grundstensnedlæggelsen. Det forhåndenværende fundament og det første tempels anvendelige rester var en lille trøst for byggeriets vanskelige vilkår. Det var uundgåeligt, at det andet tempel ikke kom til at se så storslået ud som Salomos tempel. Dog var man klar over, at Gud var den egentlige bygmester (Ezra 5,5.11).

Ved genrejsningen af Jerusalems bymur 70 år senere befandt man sig i en lignende situation. Den blev færdiggjort på kun 52 dage (Neh 6,15) ved et bemærkelsesværdigt teamarbejde under Nehemias’ ledelse. Det var nødvendigt, at halvdelen af arbejderne indsattes som vagter på grund af den megen modstand. Til slut måtte selv fjenderne erkende, at Gud også her havde været selve bygmesteren (6,16).

Disse erfaringer skabte behov for at sige Gud tak, som den store bygmester han er, og give ham æren. Man ventede heller ikke til opgaven var fuldført, men tog allerede den gode begyndelse som anledning til at lovprise Gud (Ezra 3,10-13).

Til fordybelse

I 5 Mos 20,5 findes også henvisningen til, at privathuse indviedes.

Sandsynligvis var det forbundet med anbringelsen af toratekster på døren (5 Mos 6,9; 11,20).

Glæden fylder huset, gør dagen til en fest.

Herren er iblandt os, og hans ord står fast.

Herren vil vi takke for alt, hvad han har gjort.

Halleluja!

(Glauben, Hoffen, Singen 111,3)

Til eftertanke

Gud er stadig bygmesteren i vores liv i dag. Hvilken grund har jeg og min menighed til at give Gud æren?

79

MANDAG 2. DECEMBER 2019

Alle deltager Ezra 6,16-18 Neh 12,27-43 Baggrund

Hvad kendetegner forberedelsen og tilrettelæggelsen af indvielsesfestlighederne?

Alle, der var vendt hjem til Jerusalem, deltog i indvielsesfestlighederne for templet og bymuren. Præster, levitter, tempeltrælle, portvagter, sangere og musikere nævnes udtrykkeligt. De forberedte festprogrammet i fællesskab. Udover områdets og karrenes renselse havde hver især også renset sig selv.

Det drejede sig ikke kun om et specielt festprogram, hvorefter alle gik hjem igen. Den fælles tilbedelse var snarere en del af den enkeltes religiøse liv. Begejstringen for erfaringen med Gud var anledningen til at komme med konkrete bidrag og ofre. Man gjorde sig også meget umage med at forskønne rammerne, der ved mange menneskers hjælp var nydelig pyntet og nu udstrålede en vis værdighed.

Det omfattende program kulminerede i en mesterlig koreografi af sangere, kor og musikere. Et højdepunkt var to kor, der gennemførte processioner på bymuren og i lovsang gav udtryk for Guds store gerning.

Folket jublede med høje glædesråb, som kunne høres vidt omkring.

Halleluja.

Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!

Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!

Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler!

Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

Halleluja.

(Salmernes Bog 150)

Til eftertanke 80

Hvad er en passende tilbedelse for mig?

TIRSDAG 3. DECEMBER 2019

Med sang og musik Neh 12,44-47; 7,1 1 Krøn 25,6-7 Baggrund

Hvilken rolle spillede sangerne og musikerne?

Der var mange forhold, der skulle bringes i orden efter folkets tilbagevenden fra eksilet. Det tages for givet, at sangere og musikere nævnes i samme åndedrag som præster, levitter, portvagter og tempeltrælle (Ezra 2,36-40.70). Deres betydning går tilbage til Davids tid, der selv som begejstret musiker havde oprettet et slags musikkonservatorium i Israel. På hans tid fandtes allerede 24 afdelinger af sangere, hvoraf der var 280 uddannede mestersangere (1 Krøn 25,7). At ære Gud med sang og musik var ikke blot en mulighed, men en central del af det religiøse liv. Den musikalske tjeneste stod på linje med de andre tjenester. Musik med høj kvalitet opførtes ikke som koncert eller underholdning, men var en væsentlig del af tilbedelsen.

Sangerne hørte med til de hjemvendte, der drog tilbage til Jerusalem sammen med Ezra (Ezra 7,7). De var ikke pålignet skat, ligesom præsterne, levitterne, portvagterne og tempeltrællene heller ikke var det (Ezra 7,24). De fik endog daglige andele af helliggaverne (Neh 12,46-47). Sang og musik havde en fremtrædende rolle i menighedens gudstjeneste.

Til anvendelse

”[Jeg] er ikke bleg for at påstå, at der næst efter teologien ikke er nogen kunst, der kunne sammenlignes med musikken“ (Martin Luther, An Ludwig Senfl, 1530, LW 10,219).

Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden!

Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag!

Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag!

For Herren er stor og højt lovprist, han er frygtindgydende for alle guder.

For alle folkenes guder er intet værd, men Herren skabte himlen.

Højhed og pragt er foran ham, styrke og herlighed i hans helligdom.

(Salmernes Bog 96,1-6)

Til eftertanke

Hvilken betydning har sang og musik for gudstjenesten?

81

ONSDAG 4. DECEMBER 2019

Med rene hjerter og hænder Neh 12,30 Baggrund

Hvad blev renset til indvielsesfesten?

Fra Moseloven kendes mange regler for renselse: Præsterne gik i bad, før de begyndte på deres tjeneste (3 Mos 8,6). Yderligere forskrifter fandt anvendelse ved urenhed i tjenesten ved for eksempel at røre ved afdøde (3 Mos 21,1). Andre love gjaldt folkets hverdag: ved spedalskhed (3 Mos 13,1-46; 14,1-32); ved spedalskhed på tøj og lædervarer (3 Mos 13,47-59); ved spedalskhed på huse (3 Mos 14,33-57); ved mænds og kvinders urenhed (3 Mos 15). Renselsesprocesser bestod ofte i praktiske foranstaltninger som fjernelse af befængte genstande, bade, præsters undersøgelser og små ofre (som regel 1-2 turtelduer).

Sidst, men ikke mindst, var syndofferet også en del af renselsen.

Beskrivelsen af den omfattende renselse af mennesker, bygninger og muren med dens porte viser, at Gud ikke blot er interesseret i en storartet tilrettelagt gudstjeneste. Først når livet er i harmoni med tilbedelsen, kan de, der tilbeder, træde værdigt frem for Gud.

Til fordybelse

”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed“ (1 Joh 1,7-9).

Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! …

Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer (Jak 4,8.10).

Til eftertanke

82

Hvor frit kan jeg træde frem for Gud for at give ham ære?

TORSDAG 5. DECEMBER 2019

Med stor glæde Ezra 6,16-18 Neh 12,43

Hvad siges der om offergaverne i forbindelse med indvielsesfesten?

Baggrund

Ved tempelindvielsen blev der ofret 100 tyre, 200 væddere, 400 lam og 12 gedebukke. I anledning af bymurens indvielse berettes uden optælling i øvrigt, at der bragtes et stort offer. Men i sammenligning med Salomos (1 Kong 8,63) eller Hiskijas (2 Krøn 30,24) tusindvis af ofre var det talmæssigt ubetydeligt. Dog skal man tænke på, at folket havde økonomisk ringe kår og mange levede i armod. Set fra det perspektiv gør antallet af offerdyr dog et vist indtryk.

Det er slående, at der blandt disse offerdyr kun i ringe grad er tale om syndofre, som bragtes på grund af forseelser. I stedet for bragtes de store ofre udtrykkeligt i sammenhæng med menneskenes glæde og under stor jubel. De var udtryk stor glæde og dyb taknemmelighed for en ny start, som Gud havde givet dem.

Til fordybelse

I sidste ende pegede alle dyreofre hen på Messias, der skulle komme som Guds Lam. Når et fejlfrit dyr blev dræbt, fik den, der ofrede, syn for sagn om, at døden var en realitet og dermed et alvorligt anliggende. På samme tid havde ofringen også med taknemmelighed for frelsen og Guds nåde at gøre. Derfor kunne den også give anledning til ubændig glæde og høje jubelråb. På den måde blev ærefrygt og løssluppen glæde afbalanceret.

Den dag bragte de store slagtofre og var glade, for Gud havde givet dem stor glæde; også kvinder og børn var glade.

Jerusalems glæde kunne høres langt væk.

(Neh 12,43).

Til eftertanke

Hvilke praktiske virkninger af min taknemmelighed over for Gud findes i mit liv?

83

FREDAG 6. DECEMBER 2019

I al evighed Åb 15,2-4

Hvad er de frelstes motiv for tilbedelsen i himlen, og hvordan kommer det til udtryk?

Baggrund

I dette profetiske syn ind i fremtiden vises de frelste, som ærer Gud med en sang og står med Guds harper i hænderne. Dette billede er blevet anvendt to gange tidligere. Ved åbningen af de syv segl holder de 24 ældste harper i deres hænder, og da Lammet står med de 144.000 på Zions bjerg, høres en lyd, som harpespillere, der slår deres harper (14,2). Det beskriver en situation med fred, der nu tager sin begyndelse. Den onde ånd er besejret og bortvist (sml. 1 Sam 16,23).

Det er Moses’ (2 Mos 15,1-18) og Lammets sang, der synges, som er en og samme sang om Guds og Kristi sejr. Med den vil de frelste ære ham i al evighed.

84

Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du, folkenes konge.

Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn?

For du alene er hellig, alle folkeslag skal komme og tilbede dig, for dine retfærdige domme er blevet åbenbare. (Åb 15,3-4).

Til eftertanke

Dette himmelske syn lader os ane, hvordan de frelste engang vil prise Gud. Hvilke ideer kan jeg udlede heraf for min tilbedelse?

Resumé

Til fælles tilbedelse af Gud hører sang og musik, rene hænder og hjerter, glad jubel og al hengivenhed. I al evighed vil de frelste ære Gud for sejren, som Kristus – Lammet – har vundet.

DIALOG TIL SABBATTEN 7. DECEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt Supplerende spørgsmål

1 Hvad betyder det at give nogen æren?

2 Hvad forstår I ved ”tilbedelse“?

Ezra 6,16-18 Neh 12,27-28

3 Hvordan kan det lykkes os at involvere hele menigheden i at prise og tilbede Gud?

1 Krøn 25,6-7

4 Hvilken betydning havde sang og musik dengang og i dag?

Hvilken konklusion kan der drages af det?

5 Hvordan kan vi ”rense“ os som forberedelse til gudstjenesten og tilbedelsen?

6 Kunne eller burde munterhed og glæde præge vores gudstjeneste mere, end den gør nu?

Neh 12,30

Neh 12,43

Hvad taler for, og hvad taler imod? Åb 15,2-4

7 Hvordan ser I jer selv i dette billede?

85

11 Neh 13,1-22

Baggrund

Introduktion

8.-14. DECEMBER 2019

Resolut reformiver ”Min Gud, glem ikke hvad jeg har gjort for dig.

Se i nåde til mig på grund af din trofaste kærlighed“ (Neh 13,22b, Bibelen på hverdagsdansk).

Den, der engagerer sig i Guds arbejde, kan ikke undgå at begå fejl, men kan regne med Guds velvilje.

Arbejdet med den kirkelige og religiøse fornyelse i det 16. århundrede foregik i konfliktfyldte omgivelser. Reformatorerne stod over for adskillige problemer, der indimellem fik dem til selv at gribe til hårde metoder og også tillod andre at gøre det. Således kaster Luthers opfordring til vold over for bønderne en mørk skygge over hans budskab vedrørende den kristnes frihed. Sagen om lægen og teologen, fritænkeren Michael Servet, der i Geneve blev henrettet som kætter med Calvins billigelse, kaster heller ikke noget godt lys på reformatorernes biografi. De var modige, men ikke fejlfri mennesker.

I Nehemias’ Bog møder vi også en person, der går fuldt og helt ind for Guds sag. På trods af at han har en god stilling ved det persiske hof, ligger hans folks skæbne i hjemlandet ham på sinde. Da han hører om de hjemvendtes nød og trængsler, sætter han alt ind på personligt at medvirke til genopbyggelsen af byen og samfundsordenen.

Nehemias har en plan og går målrettet i gang med reformprojektet.

På trods af megen modstand lykkes det ham at få genrejst og sikret bymuren omkring Jerusalem. Dermed bliver det muligt at leve et normalt liv i byen. Dernæst arbejder han ihærdigt på – ligesom Ezra før ham – at få genindført Moseloven som grundlag for den samfundsmæssige orden i Judæa og forpligte hele folket på at overholde den.

Da det viser sig, at der trods den genindførte forpligtelse til at overholde pagten fortsat hersker uacceptable forhold, tager han også resolut fat på dem. Og han har ikke fløjlshandsker på. Hvordan han gjorde det, og hvilke konsekvenser hans reformer fik og stadig kan have for nutidens læsere, er emnet i denne uge.

86

SØNDAG 8. DECEMBER 2019

Blandingsfolk udelukkes Neh 13,1-3

Hvordan begrundes udelukkelsen af de fremmede?

Hvad betød dette tiltag helt konkret?

Baggrund

Den offentlige oplæsning af loven gav anledning til yderligere tiltag.

Ifølge 5 Mos 23,3-7 skulle fremmede og efterkommere af blandede ægteskaber være udelukket fra fællesskabet i ti generationer – ammonitter og moabitter endda for altid. Som begrundelse henvises til moabitternes fjendtlige adfærd over for det israelitiske folk under ørkenvandringen (4 Mos 22-24).

Bag dette tiltag ligger bekymringen for, at Israel ville blive blandet med fremmede folkeslag og deres traditioner. Det havde tidligere været årsag til afgudsdyrkelse og havde fremmanet Guds dom under landflygtigheden. Nu så det ud til, at der var ved at ske en lignende udvikling. Det måtte forhindres.

Med udelukkelsen af ”alle af blandet herkomst fra Israel“ (v. 3) menes nok en afstandtagen til blandede ægteskaber, henholdsvis mennesker, der stammede fra sådanne. I Ezras Bog kap. 9 og 10 omtales noget lignende (se næste uges studievejledning).

Til fordybelse

Ægteskaber dengang blev ikke indgået som ligeværdigt partnerskab, som vi kender det i dag. Forbuddet mod blandede ægteskaber var rettet mod jødiske mænd, der giftede sig med hedenske kvinder og dermed også fuldt bevidst gav plads til deres religiøse traditioner.

Tiltaget gjaldt alle fremmede folk, hvorimod det især er ammonitterne og moabitterne, der nævnes i 5 Mos 23,4-10. Edomitterne derimod anses som brødre, og tiptipoldebørnene fra Egypten må godt slutte sig til Israel (sml. 2 Mos 12,37-38). Blev der her sat et ”hegn“ rundt om loven?

Til eftertanke

Ifølge Moseloven kunne mænd, hvis kønsorganer ikke var intakte, heller ikke optages i ”Herrens menighed“ (5 Mos 23,2). Esajas derimod åbner for, at fremmede og kastrerede, der omvender sig til Jahve, kan optages i pagtfællesskabet (Es 56,3-4), og en eunuk fra Etiopien bliver en af de første kristne (ApG 8,26-40).

87

MANDAG 9. DECEMBER 2019

Uacceptable forhold i templet – 1 Neh 13,4-9

Hvad var tempelkammeret oprindeligt beregnet til?

Hvad kunne det tyde på, at det nu benyttes til helt andre ting?

Baggrund

Efter at Nehemias havde nået sit mål: at genopbygge Jerusalems bymur og genindføre Moseloven, vendte han tilbage til det persiske hof i Babylon. Han havde jo kun fået en tidsbegrænset orlov. Da han efter nogen tids forløb (v. 6) – der var efterhånden gået flere år – for anden gang vendte tilbage til Jerusalem (måske for at se, om hans reformer havde båret frugt), måtte han skuffet og forfærdet konstatere, at forholdene havde taget en negativ drejning. Der manglede åbenbart en fast hånd, der kunne styre tingene.

Nehemias gav sig også denne gang straks i kast med at forbedre forholdene og genindføre Moseloven. (Ypperste-)præsten Eljashib havde for eksempel overladt et stort kammer på tempelområdet, der udelukkende var beregnet til oplagring af afgrødeofre, røgelse, tempelkar og tiende til præster og levitter (korn, vin og olie), til en af sine pårørende, som opmagasinerede ting, der hørte til hans hus, dér. Nehemias sørgede for, at kammeret straks blev ryddet, renset efter forskrifterne og atter indrettet til sit oprindelige formål.

88

Til fordybelse

Trods sit hebraiske navn var Tobija ammonit (se søndagsafsnittet). Han havde derfor ikke lovlig adgang til tempelområdet. Desuden var han en af Nehemias’ fjender, der havde gjort livet surt for ham (2,10.19; 3,35; 4,1; 6,1.14-19). ”Det store kammer benyttede Tobija muligvis til opbevaring af værdigenstande [som i en bank], som det kendes fra templer i oldtiden. (Nehemias omtaler det nedsættende som ting, der hørte til hans hus)“ (SEB 603 (Stuttgarter Erklärungsbibel)). Det kan dog også tænkes, at han benyttede rummet som bolig eller til officielle forretninger.

Til eftertanke

Også i menigheden – Guds tempel i den nye pagt – findes der uacceptable forhold, som burde erkendes og gerne skulle fjernes. Hvem har ansvaret for det? Hvilke farer ligger der i det?

TIRSDAG 10. DECEMBER 2019

Uacceptable forhold i templet – 2 Neh 13,10-13

Hvorfor var det ikke muligt at gennemføre (tempel)gudstjenesten efter forskrifterne?

Hvad affødte Nehemias’ reformbestræbelser?

Baggrund

Under sit første ophold i Jerusalem havde Nehemias også fået orden på tiende- og gavesystemet og sikret templets og gudstjenesternes oprindelige funktioner. Der var kommet system i indsamling, opbevaring og fordeling af tiende og gaver. Præsterne, levitterne, tempelsangerne og portvagterne fik, hvad der tilkom dem, og hvad de havde behov for. (12,44-47).

Der var i den mellemliggende tid sket en drastisk nedgang i tienden.

Af den grund følte levitterne sig forpligtet til at vende tilbage til deres landsbyer og forsømme tempeltjenesten. Da Nehemias opdagede dette, stillede han de ansvarlige til regnskab, satte fire tilforladelige forvaltere til at føre tilsyn med forrådskamrene og kaldte levitterne tilbage til deres arbejdsopgaver. Resultatet af reformerne lod ikke vente på sig: ”Så bragte hele Juda tienden af korn, vin og olie til forrådskamrene“ (v. 12).

Til fordybelse

At levitterne var vendt hjem – enhver til sin jord – kunne tyde på, at de selv ejede jord, hvilket var imod Toraens forskrifter (4 Mos 18,2324; 5 Mos 18,1).

Til anvendelse

Adventistkirken med dens verdensomspændende struktur og holdning til mission ville heller ikke kunne eksistere uden tiende og gaver. Ligesom kompetente ledere er også pålidelige økonomichefer uundværlige. De udfører deres opgave med faglig indsigt og stor ansvarlighed.

Til eftertanke

”Hvorfor bliver Guds hus forsømt?“ (v. 11). Er jeg med min tiende og mine gaver på tilstrækkelig vis med til at ”præster, levitter og sangere“ også i dag kan udøve deres gerning i menigheden?

89

ONSDAG 11. DECEMBER 2019

Sabbathelligholdelse genindføres Neh 13,15-22

Baggrund

Hvordan oplevede Nehemias sabbatten i Juda og Jerusalem?

Med hvilke tiltag reagerer han på det?

Nogle jøder udfører høstarbejde i vingårde og på marker om sabbatten. Andre kører deres varer til markeder og sælger dem. Mennesker og dyr (trækdyr) udfører hårdt arbejde. Jerusalem er et levende handelscenter – syv dage om ugen. Det tjener købmænd fra Tyrus også godt på. De er ikke bundet af sabbatsbuddet. Forretningen kører, der er gang i trafikken, handelen blomstrer …

Nehemias farer ud og går i rette med de indflydelsesrige mænd: ”Hvad er det for en skændig handling, I begår? I vanhelliger jo sabbatsdagen!“ (v. 17). Havde historien ikke vist, hvilke skæbnesvangre følger det kunne have at vanhellige sabbatten? Var dette nu ved at gentage sig? (sml. Ez 20,10ff.)

Nehemias nøjes ikke med formanende ord. Da hans forsøg på at overbevise ikke bærer frugt, tyer han til skrappere metoder. Han sørger for, at byportene lukkes fredag aften før solnedgang og først åbnes igen næste dag efter solnedgang. Der er vagter, der sørger for, at anvisningen overholdes. Købmændene overnatter uden for byen og håber på alligevel at blive lukket ind. Derpå truer Nehemias med at arrestere og fængsle dem. Først da ophører ”belejringen“ af byen. Sabbatshvilen er genoprettet. ”Sabbatsbuddet opfattes som en del af gudstjenesteforordningen. Det er grunden til, at opsynet overlades til levitterne“ (v. 22). (SEB 604)

90

Til fordybelse

”Nehemias advarer ligesom Jeremias: Det nyorganiserede folks ve og vel, dets beståen eller undergang er afhængig af, at sabbatten holdes“ (SAT 1,965). Se også Jer 17,19-27 (sml. Ez 22,8.26; 23,38).

Til eftertanke

”I kan slet ikke vente, til sabbatten og helligdagene er forbi, så I kan handle igen“ (Amos 8,5 – frit oversat).

TORSDAG 12. DECEMBER 2019

EKSKURS

Neh 13,15

Afgrænsning og tvang eller inklusion og overbevisning? ”Nehemias’ indsats for helligholdelse af sabbatten hænger sammen med det åndelige mål for hans mission. I den ulmende konflikt benytter han sig af metoder, der rækker ud over almindelige forsøg på at overbevise mennesker. Således står sabbatten ved en skillevej i hans ‘dagbog’, fanget mellem en påtvunget anordning og et modtaget privilegium. Langtidsvirkningerne af hans indgriben er blandede …

Da denne tekst er det sidste skriftsted, der i Det Gamle Testamente udtrykkeligt nævner sabbatten, er følgende spørgsmål relevant: Peger teksten også på sabbattens fremtidige udvikling?

Det er problematisk, hvis en sag er afhængig af lovgivning og tvang… Der vil være nogle mennesker, der ikke bliver virkelig overbeviste, og som under dække af at ville tilpasse sig lader en vis modstand ulme under overfladen … Målet – hvor ædelt det end måtte være – helliger ikke midlet … Set ud fra den synsvinkel er Nehemias muligvis gået for vidt i sin anvendelse af tvang. Det kan danne uheldig præcedens, blive en pyrrhussejr, der giver resultat her og nu, men med en så høj pris, at intentionen på et senere tidspunkt slår om i det modsatte, i tab …

Da senere generationer kom ud i tilsvarende diskussioner, tyede troens forsvarere til en lignende taktik. Det Nye Testamente viser en jødisk nation, der havde vænnet sig til udelukkelse og tvang, når det gjaldt helligholdelse af sabbatten: ‘Se, dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat’ (Matt 12,2; sml. Mark 2,24; Luk 6,2), siger Jesu modstandere bebrejdende ifølge de synoptiske evangelier. Johannesevangeliet siger: ‘Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat’ (Joh 5,16) …

Man satte foranstaltninger i værk for at sikre, at den syvende dag ikke igen blev trådt under fode. Rabbinernes projekt, der gik på at sikre sabbatten, havde allerede en lang historie, inden den kristne æra begyndte. Sabbatten havde genvundet den status, den havde manglet før eksilet. Men den stadig stærkere vægtlægning på sabbatten havde medført en stadig snævrere horisont sammenlignet med profeten Esajas’ fremtidsperspektiv (Es 56,1-7). Hvor Esajas havde alle folkeslags inklusion for øje, var det vigtigt for farisæerne at afgrænse“ (Sigve K. Tonstad, The Lost Meaning of the Seventh Day, Berrien Springs, MI, USA, 2009, 163-174).

91

FREDAG 13. DECEMBER 2019

Menneskelig troskab – guddommelig nåde Neh 13, 14,22b.31b

Hvad beder Nehemias Gud om ved bogens afslutning?

Hvilke konklusioner kan man drage ud fra det?

Tre gange afslutter Nehemias sin beretning med en kort bøn, hvori han beder Gud om at huske hans gerninger: • ”Husk mig også for dette, min Gud, og glem ikke de fromme gerninger, jeg har gjort for min Guds hus og tjenesten dér!“ (v. 14) • ”Husk mig også for dette, min Gud, og vis mig barmhjertighed i din store godhed!“ (v. 22b) • ”Min Gud, regn mig det til gode!“ (v. 31b) Hvad mon årsagen kan være til disse bønner? Vil Nehemias imponere Gud med sine gerninger og have løn som fortjent? Det, der taler imod, er, at han er fuldstændig klar over sin afhængighed af Guds nåde og barmhjertighed. Kæmper han med skyldfølelse, der kan være opstået i hans hjerte som følge af hans særdeles ihærdige indsats for Gud? Eller ønsker han at udtrykke, at ”alt, hvad han har gjort for folket, byen og templet, er sket til Guds ære“? (SAT 1,966)

Til fordybelse

Resumé

92

”Nehemias’ resultater havde afgørende betydning. Murens genrejsning samt de økonomiske, sociale og religiøse tiltag gav menigheden i Jerusalem … et sikkert fundament. Nehemias’ virke – sammen med Ezras indsats: at give Loven fornyet betydning – gjorde det muligt for jødedommen at overleve i de følgende århundreder. Man kan næppe forestille sig, hvordan den jødiske tro skulle have overlevet, hvis det var lykkedes oppositionen under ypperstepræsten Eljashib at udvande denne klare holdning“ (Brockhaus Kommentar zur Bibel I, Wuppertal 1987, 494).

Nehemias gennemfører på energisk vis levedygtige reformer og viger ikke tilbage for drastiske tiltag. Han håber på Guds nådige anerkendelse.

DIALOG TIL SABBATTEN 14. DECEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse

Indledende spørgsmål

1 Hvordan oplever I mennesker, der kæmper ivrigt og sætter tydeligt skel mellem ”ven“ og ”fjende“?

Supplerende spørgsmål

2 Hvilket billede har I af Nehemias’ personlighed efter denne uges studium?

Neh 13,1-3

3 Hvad betød dette drastiske tiltag i praksis?

Hvad tænker I om det? Hvad kan vi lære af det?

Neh 13,10-13

4 Hvor vigtigt var tiende og gaver dengang?

Hvilken betydning har de for os i dag?

Neh 13,15-22

5 Hvad mener I om Nehemias’ fremgangsmåde?

Hvor er I enige med ham? Hvad gør det utåleligt?

Uddybende spørgsmål

6 Hvornår er det på sin plads at skære hårdt igennem – og hvornår er det ikke?

Hvordan kan man skelne?

”Hvor der handles, der spildes.“ I hvor høj grad er det forsvarligt at acceptere ”kollateralskader“ i en god sags tjeneste?

Neh 13,14.22b.31b

7 Hvad tænker I om Nehemias’ bønner?

93

12 Neh 13,23-31 Ezra 9 og 10

UGEN 15.-21. DECEMBER 2019

Omvendelse og ny start ”Og jeg sagde: ‘Min Gud! Fuld af skam og skændsel løfter jeg mit ansigt mod dig, min Gud, for vore synder er vokset os over hovedet, og vor skyld når til himlen’“ (Ezra 9,6).

Hovedtanke

Hvor skyld erkendes og åbent bekendes, er vejen banet for en ny start.

Introduktion

Enhver beslutning har konsekvenser. De, der ved en skillevej vælger en bestemt retning, beslutter sig bevidst eller ubevidst for at fravælge et andet mål, som rejsen kunne have fået. Kører man forkert på motorvejen, kan man ikke vende der, men må fortsætte til den næste frakørsel for så at orientere sig og finde den rigtige vej mod det rette mål.

Livet byder på ofte flere beslutningsmuligheder end kun rigtig eller forkert. Livet er mere farverigt end blot sort og hvidt. Det har flere facetter end medaljens for- og bagside. Alligevel kan vores handlinger antage vidtrækkende følger, som vi ikke forventede.

Ezra og Nehemias levede i en brydningstid, i en tid med omvendelse og indrømmelse af fejl, der var begået, og som man prøvede at rette op på. Et eksempel fra den tid er ægteskaber, som blev indgået mellem israelitter og andre folkeslag på trods af toraens forbud.

”Sommetider står det mig klart, hvordan du velsigner mig.

Og der, hvor sort og hvidt river i mig, fornemmer jeg pludselig dine farver.

For at finde dig, løber jeg fra dig og står alligevel altid i din skygge.“ (Benno Fabricius, Tanker til Salmernes Bog 63, Frisch vom Ast geknickt, Engelsdorfer Verlag Leipzig, 2012)

94

SØNDAG 15. DECEMBER 2019

Misforhold Ezra 9,1-2; Neh 13,23-24

Hvilken beslutning havde nogle jøder truffet?

På hvilken måde fik det indflydelse på troslivet?

Baggrund

Jøderne er Guds folk. De står hans hjerte nær, og deres liv skulle bekende overfor de andre folk, hvis Gud, der står over alle andre. Gud viste israelitterne gennem Moses, at opfyldelsen af et løfte, som han havde givet Abraham, var umiddelbart forestående. Han ville give dem et land, som endnu var beboet af andre folkeslag. Når de kom til at bo der, måtte de ikke indgå ægteskab med disse folkeslag. (5 Mos 7,3-4; 2 Mos 34,15-16). Grunden til det lå ikke i en elitær etnisk teologi, men fulgte et religiøst motiv.

Jødedommen er præget af en erindringskultur. Forældrene, der er ansvarlig for opdragelsen og uddannelsen, formidler – som de nærmeststående personer for barnet – kultur, sprog, tro og værdier, som de selv er blevet præget med. Det skulle fortælles børnene, hvad Gud har gjort for Israel. I den fælles historie med Gud blev troen bevaret gennem generationer (5 Mos 6).

Den situation, som Ezra og Nehemias nu er konfronteret med, er, at Israels folk har indgået ægteskaber med mennesker tilhørende de andre folkeslag og religioner. Det gælder for folket i al almindelighed, men også for deres overhoveder og præster. Mange af deres børn har ikke lært hebraisk. De kender ikke folkets kultur længere og tilbeder fremmede guder. Folket står på denne måde i fare for at miste sin særegne identitet og for ikke at være rodfæstet i Gud.

Til fordybelse

Enhver beslutning i den enkeltes liv sætter kursen for fremtiden. Samtidig udelukkes derfor andre veje. Det er vigtigt at have de langtrækkende følger af sine handlinger for øje.

Til eftertanke

”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt.

Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier“ (Ordsp 3,5-6).

95

MANDAG 16. DECEMBER 2019

Skyld og nåde Ezra 9,3-15 Baggrund

Da Ezra får oplyst, at de hjemvendte israelitter ikke havde afsondret sig fra de andre folkeslag, men indgået blandingsægteskaber, er han dybt chokeret. Han er målløs. Stiv af rædsel flænger han sit tøj og sin kappe og river sit hår og skæg af. Bestyrtet sætter han sig ned. Ved aftenofferet (ca. kl. 15) rejser han sig for at bekende den kollektive skyld. Aftenofferet var oprindeligt tid til bøn og bekendelse (2 Mos 29,38-39; ApG 3,1). Ezra taler ikke oppefra og ned og fordømmer ikke folket, men bliver et med det i bøn til Gud.

Til fordybelse

Ezra erkendte, at folkets erfaring med eksilet var selvforskyldt. Havde de holdt sig til Guds bud, var de blevet sparet for mangt og meget.

Med denne erfaring i bagagen er de vendt tilbage til Jerusalem.

Egentlig burde loven nu danne grundlaget og målestokken for alle beslutninger. Men virkeligheden ser anderledes ud. Som åndelig leder og præst, men også som en del af folket, priser han Guds nåde, som viser sig ved, at der endda findes en rest af folket. Men han bekender også den skyld, som de har pådraget sig, og han bekender, at de ikke af egen kraft kan bestå som folk.

Til anvendelse

For at træffe beslutninger er det nødvendigt med et værdigrundlag.

Hvilket grundlag træffes menighedens beslutninger på? Hvornår er det tid til at genoverveje sine beslutninger? Hvornår er stilhed nødvendig, før man intensivt gør sig umage for at finde nye veje?

Til eftertanke

96

Hvad får Ezra til at bekende skyld, som han aldrig har begået?

”Sådan har Gud Herren, Israels Hellige, sagt: ‘Vender I om og holder jer i ro, bliver I frelst; er I rolige og trygge, finder I styrke.’ Men I ville ikke!“ (Es 30,15).

TIRSDAG 17. DECEMBER 2019

Omvendelse Ezra 10

Hvilke følger har den beslutning, som folket træffer?

Hvad har mon fået de fire ”genstridige“ til at forholde sig på den måde?

Baggrund

Der bliver taget en drastisk beslutning. De bestående ægteskaber med ægtefæller fra andre folkeslag skulle opløses. Beretningen omtaler fire mænd, som nægtede at følge den fælles beslutning (v. 15). Men i øvrigt opløses 110 ægteskaber, hvor kvinderne og deres børn sendes bort. ”Sammenlignet med det samlede antal på 42.360 (Ezra 2,64) var det få, men Israel havde gennem sin historie lært, ’at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen’ (1 Kor 5,6)“ (SEB 587 (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Til fordybelse

Hvad der skete på Ezras tid, er svært for os at forstå. Hvorfor skulle velfungerende familier rives fra hinanden? Angsten for at give efter for fristelsen til igen at dyrke afguder og miste identiteten som et folk var så overvældende, at de satte deres beslutning over skilsmisseforbuddet. Denne ”løsning“ er ingen skabelon, som på den måde kan overføres til i dag.

Til anvendelse

Hvad man dengang besluttede, bør få os til at overveje, hvor det eventuelt er nødvendigt med en radikal kovending for os i dag. Hos os forekommer det også, at der træffes beslutninger, som har uacceptable følger. Dog er det muligt med Gud for øje at orientere sig på ny og sætte kursen efter ham. Med tillid til Gud er det muligt at bearbejde sin fortid, indrømme og bekende sin skyld og gå ad nye stier.

Til eftertanke

”Elsker I mig, så hold mine bud“ (Joh 14,15). ”Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde“ (Rom 13,10).

Hvor fører min vej hen, når dette står i centrum for mine beslutninger?

97

ONSDAG 18. DECEMBER 2019

At lære af historien Neh 13,25-31 Baggrund

Hvad kan folket lære af historien?

Nehemias er ikke blot dybt rystet. Han er også rasende. I sit vredesudbrud forbander han folket og skælder det ud. Han slår nogle mænd og river dem i håret. Denne adfærd er udtryk for, hvor meget han er medtaget over folkets adfærd.

Med en ed havde de hjemvendte forpligtet sig til ikke at bortgifte deres børn til medlemmer af andre folkeslag (10,31). Men selv i ypperstepræstens familie var det kommet dertil, at Jojadas søn, Eljashibs barnebarn, giftede sig med Sanballats datter. Sanballat var ikke blot den persiske statholder for provinsen Samaria, men også en af Nehemias’ politiske fjender (2,10.19; 3,33-34; 4,1-2; 6,1-7.12.14). Derfor jager Nehemias ham og hans hustru på porten.

Nehemias formaner folket med henvisningen til dets egen historie.

Kong Salomo – elsket af Gud og overmåde berømt for sin rigdom og visdom – var ligeledes blevet forført til afgudsdyrkelse gennem sine giftermål med talrige kvinder (700 hustruer og 300 medhustruer) fra andre folkeslag (1 Kong 11,1-13).

98

Til fordybelse

Salomos eksempel viser, at alle kan falde i - lige meget, hvor nært et forhold man har haft til Gud. Udover Nehemias’ vredesudbrud peger hans formaning på, at Gud er parat til en ny start, uanset hvor dybt man måtte være faldet. Menighederne i dag kan også tage ved lære af denne historie: Det er muligt at slette gammel skyld og i fællesskab på ny at rette sig efter Guds vilje.

Til eftertanke

”For de har alle syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus“ (Rom 3,23-24).

TORSDAG 19. DECEMBER 2019

Ægteskab med dem, der har en anden tro 1 Kor 7,10-16

Hvad er Paulus’ holdning til skilsmisse?

Hvordan kan man være til velsignelse for en ægtefælle med en anden tro?

Baggrund

Angående ”skilsmisse“ holder Paulus sig til Jesu ord (Matt 5,32; 19, 3-9). ”Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille“ (Matt 19,6). Ægteskabet, som Gud har skænket menneskeheden allerede i skabelsens dage, er helligt. Han gav manden en ligeværdig partner (1 Mos 2,21-24). Et ægteskab burde ikke opløses. ”De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand – men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand – og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru“ (v. 10-11).

Paulus ser også på særtilfælde, hvor det kan komme til ægteskaber med partnere af en anden tro (v. 12-16). ”En kristen bør ikke fra sin side skille sig fra sin ikke-troende ægtefælle, men skal heller ikke modsætte sig en skilsmisse for enhver pris“ (SEB 1702).

Til fordybelse

Ifølge Paulus er også en ikke-troende partner helliget ved den troende. ”De kristnes fællesskab med Gud har også for deres ægteskab og familie en ’rensende’ virkning“ (SEB 1702). Der er altså intet, der taler imod at opretholde et blandet forhold, når troens udfoldelse ikke hindres, og ægtefællerne er hinanden tro. På den anden side skal et mislykket ægteskab ikke opretholdes for enhver pris i forventningen om, at ægtefællen måske alligevel vil antage den kristne tro.

Til eftertanke

”En levende tro i hjemmet er meget vigtigt. Kun denne kan forbygge de smertelige erfaringer, som så ofte forbitrer ægteskabet. Kun der, hvor Kristus regerer, kan sand, dyb og uselvisk kærlighed vokse“ (Ellen White, Ruf an die Jugend, Hamburg 1958, 279).

99

FREDAG 20. DECEMBER 2019

Det ulige åg 2 Kor 6,14 (1948 overs.)

Baggrund

Hvordan forestiller Paulus sig (ikke) samlivet med en ”vantro“?

Åget er et landbrugsredskab, som her er brugt som billede. Under åget spændes to okser, som så er trækkraften i markarbejdet. På den måde kan de kun fortsætte i fællesskab og ikke vælge forskellige retninger.

Paulus advarer mod afgudsdyrkelse, når han skriver: ”Træk ikke i ulige åg med de vantro.“ ”Med dette vil Paulus ikke sige, at kristne overhovedet ingen kontakt skulle have til ikke-troende. Han har allerede tidligere gjort sine læsere opmærksom på, at den slags bestræbelser var absurde (1 Kor 5,9-10).

Alligevel er apostlen meget bekymret for, at de ikke-troende kunne bringe de kristne i fare for at ’komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus’ (2 Kor 11,3). En troende kan kun i fællesskab med Kristus trække i det rigtige åg (Matt 11,29-30)“ (J.F. Walvoord und R.B. Zuck, Das Neue Testament, Band 5: 1. Korinther-Offenbarung, Holzgerlingen 2000, 89).

100

Til anvendelse

Vi er aldrig fuldstændig uafhængige med hensyn til vores beslutninger.

Andre prøver ofte at være gode rådgivere, når beslutninger med langtrækkende følger træffes som valg af ægtefælle, vennekreds, arbejdsplads, hvor man bør flytte hen og ikke mindst, når det angår troen og menigheden. Vi hører forskellige meninger og råd og skal så alligevel tage beslutningen selv. Så er det godt, at Gud ikke lader os i stikken, selvom noget er gået skævt – så længe vi henvender os til ham.

Resumé

Gud engagerer sig i mennesker, selv når vi har taget beslutninger uden at have fulgt hans råd. Han hjælper os altid op, giver os fodfæste og er vejen og målet.

DIALOG TIL SABBATTEN 21. DECEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Udgangspunkt

1 Hvor har I givet jer tid, inden I traf en vigtig beslutning?

Supplerende spørgsmål

2 ”Spørg ved enhver beslutning: Ønsker Herren, at det skal være sådan?“ (Ellen White) (Hvordan) kan det praktiseres?

Ezra 9,5-9

Ezra 10,10-11.44

3 Skal man bekende fremmed skyld?

Kan man stedfortrædende bøde for andre?

Hvilke følger har skylden, hvilke følger har nåden?

4 Hvilke følelser oplever I ved denne problemløsning?

Hvordan kan vi handle på passende vis i dag?

1 Kor 7,10-16

5 Hvordan begrunder Paulus sin holdning til blandede ægteskaber?

Hvordan kan sådan et ægteskab lykkes og være til velsignelse?

Hvordan kan menigheden bidrage til det?

2 Kor 6,14

6 Mange mennesker deler ikke den kristne tro.

Hvornår er det på sin plads at trække en grænse og hvornår ikke?

101

13

UGEN 22.-28. DECEMBER 2019

Forbilledlige ledere … ”Så gik hele folket hen for at spise og drikke og sende mad ud og holde en stor glædesfest, for de havde forstået de ord, der var forkyndt for dem“ (Neh 8,12).

Hovedtanke

Gud udstyrer ledere med evner til at lede andre.

Introduktion

I min bogreol står der adskillige bøger, der handler om ledelse. For nylig blev en af forfatterne anklaget for seksuelt misbrug. Bør jeg have hans bøger stående i min reol, når hans livsførelse åbenbart ikke har været så forbilledlig som antaget? Kan han stadig være et forbillede som leder, eller har hans gode råd mistet deres værdi?

Er lederes principper, for hvordan man bør handle, kun værdifulde, hvis lederne aldrig har fejlet? Hvem kan jeg så stadig lære noget af?

Hvordan ser det i denne henseende ud med Ezra og Nehemias? ”Det genopbygningsarbejde og de reformer, som blev gennemført af de hjemvendte landflygtige under Zerubbabels, Ezras og Nehemias’ ledelse, er et billede på et åndeligt genopbygningsarbejde, som skal udføres i de sidste dage af denne jords historie“ (Ellen White, Patriarker og Profeter, Dansk Bogforlag 1963, side 328).

Som det ses af citatet, sker fornyelse og reformer ikke én gang for alle med eviggyldig virkning. De er derimod en permanent udfordring for menigheden og dens ledere. I denne uge vil vi beskæftige os med nogle af de principper, der kendetegnede Ezras og Nehemias’ lederskab.

Til eftertanke

102

”Gå da frit enhver til sit og stole på Guds nåde! Da får vi lyst og lykke til at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde.“ (Grundtvig)

SØNDAG 22. DECEMBER 2019

… har en vision Ezra 7,10 Baggrund

Til fordybelse

Hvilke mål satte Ezra sig?

I forlængelse af v. 6, der fremhæver Ezras kendskab til Moseloven, finder vi i v. 10 en treklang, der peger på handling: studere, anvende, give videre – det er, hvad Ezras hjerte er optaget af. Studiet medfører et ønske om en dybere og bedre forståelse, men også et behov for at anvende den nye indsigt i ens eget liv og at give den videre til andre.

Det er ikke nok for Ezra at have kendskab til Loven. Han er ”på vej“ for at få en stadig bredere forståelse, blive bedre til at anvende Loven i sit eget liv og bedre til at gøre den kendt for andre. En leder som Ezra lader til hele tiden at stræbe efter mere. Han stiller sig ikke tilfreds med det, han indtil videre har forstået om Gud og hans vilje. ”Det var Ezras særlige anliggende – ifølge v. 10 – at genindsætte Guds lov som grundlag for det daglige liv og retsplejen blandt Guds folk“ (SEB (Stuttgarter Erklärungsbibel)).

Til fordybelse

Udtrykket har sat sig for er også kendt fra Krønikebøgerne: bestræbe sig på, der omtaler frafald (2 Krøn 12,14) eller det at søge Gud (2 Krøn 19,3; 30,19).

Til anvendelse

”En teologi, der udelukkende beskæftiger sig med forståelsens specialområder uden at knytte an ved den troendes konkrete liv, er ligeså betænkelig som et fromt liv, der ureflekteret tager én dag ad gangen og måske søger overfladiske ”begrundelser“ for ens egne beslutninger og tilstræber pragmatiske ”løsninger“, der ikke ser ud over egen – yderst begrænsede – horisont. Alt dette kunne måske endda tolereres, så længe det berører ens eget liv, men når man – ligesom Ezra – overtager ansvaret for et helt fællesskab af troende, er det nødvendigt, at ”lære“ og ”liv“, [teori og praksis], supplerer hinanden“ (Klaus vom Orde, Die Bücher Esra und Nehemia, WStB, Wuppertal 1997, 105 (Wuppertaler Studienbibel)).

Til eftertanke

Til eftertanke

Hvor i mit liv findes den omtalte handlingstreklang?

103

MANDAG 23. DECEMBER 2019

… handler strategisk Neh 4 Baggrund

Hvordan bliver Nehemias’ strategi tydelig?

At byggeriet tydeligvis skred frem, idet bymuren lukkedes mere og mere til, var til så stor irritation for nabofolkene, at de ikke længere ville nøjes med at benytte ord (sml. 3,33-38). De slog sig sammen om en voldelig løsning for at hindre den uønskede nabo i at blive stærkere. Nehemias’ reaktion, at opstille vagter både dag og nat – en synlig, militær forsvarsstrategi – drager ikke den tillid til Gud i tvivl, som han tidligere havde givet udtryk for og også levet efter. Strategien gør heller ikke tilliden overflødig eller bliver en erstatning for den. ”De to ting hører sammen: overbevisningen om Guds vældige hjælp og brugen af alle for mennesker til rådighed stående midler“ (WStB, a.a.O., 196).

Nehemias opnår med sin dobbelte strategi to ting: at den forventede krigeriske konflikt udebliver, og at man ikke stoler blindt på sin egen styrke. Strategien havde desuden den effekt, at sammenholdet blandt de hjemvendte blev stærkere.

104

Til fordybelse

Nehemias er ikke i tvivl om, at Gud kuldkastede fjendernes plan (v. 9), når man ser det ud fra folkets synsvinkel. Når Gud griber ind og forhindrer frygtede skrækscenarier, er det noget, der kan styrke troen.

Til eftertanke

”Det var Nehemias’ brændende kærlighed til Guds sag og hans urokkelige tillid til Gud, der kuldkastede hans fjenders planer om at få ham i deres magt. Den ligegyldige lader sig let friste, hvorimod det onde har svært ved at få fodfæste hos det menneske, der har et ædelt livsmål, som lægger beslag på hele dets interesse. Et menneske bliver ikke svagt i troen, når det stadig er på march, for det ser den alkærlige Gud overalt og ved, at han tilrettelægger alt efter sin gode vilje. Guds sande tjenere arbejder med en urokkelig beslutsomhed, fordi de til stadighed får hjælp fra nådens trone“ (Ellen White, Profeter og Konger, Dansk Bogforlag 1963, side 321).

TIRSDAG 24. DECEMBER 2019

… går foran med et godt eksempel Neh 4,17; 6,9 Baggrund

Hvad får Nehemias til selv at tage fat?

Nehemias opførte sig ikke som ”en slavepisker, der lod folk arbejde, indtil de faldt om, uden selv at røre en finger. Han nævner udtrykkeligt, at hverken han eller hans brødre, hans folk eller vagterne i hans følge tog tøjet af, og at enhver havde sit spyd i højre hånd. Nehemias vidste, at projektet udelukkende kunne lykkes ved hjælp af denne ekstra indsats“ (vom Orde, 200).

Nehemias er fuldstændig klar over, at han har en funktion som forbillede under byggeriet (6,3). Han lod sig heller ikke narre, da modstanderne, som han var omgivet af, ville lokke ham væk fra arbejdet. De ville lokke ham i en fælde (6,2.7) ved hjælp af et åbent brev (6,5), som det sikkert ikke var meningen, at Nehemias skulle læse som den første.

Det var nok tanken, at budbringerne skulle åbne og offentliggøre det inden. Nehemias bruger ikke tid og energi på et udførligt dementi (6,8), men henviser til de konsekvenser, det ville få, hvis man gik ind på ”tilbuddet om et møde“: det ville forstyrre alle i deres egentlige arbejde og resultere i, at det ikke blev udført (6,9). I stedet forstærkede han sin indsats på muren yderligere.

Til anvendelse

Til eftertanke

Forskning inden for ledelse i erhvervslivet har vist, at det har afgørende betydning, om en leder deltager aktivt i en proces eller ej. Når han er en del af projektet, øges medarbejdernes engagement betydeligt, og lederkvalifikationerne fremmes (Jack Zenger/Joe Folkman, How extraordinary leaders double profits. Whitepaper, 2014).

“Jeg beder jer om … at gøre som jeg“ (1 Kor 4,16, Bibelen på hverdagsdansk). ”Jeres iver har tilskyndet de andre“ (2 Kor 9,2).

105

ONSDAG 25. DECEMBER 2019

… arbejder passioneret Neh 2,1-10 Baggrund

Hvordan ses en leders passion i denne tekst?

Ledelsesansvar indebærer som oftest mere end at gøre sin pligt og udføre sine opgaver. Når man nævner ordet lidenskab eller passion i forbindelse med en sag, kan det (mis)forstås derhen, at der er en, der ønsker at sætte sig selv i fokus. Ezra og Nehemias befinder sig netop i et sådant dilemma.

Når Nehemias ikke nævner sig selv ved navn i v. 10, kunne det tyde på, at det her ikke drejer sig om ham selv og hans gerning, men om, at der ”findes én, der støttede pagtsfolket, Israels børn“ (vom Orde, 171).

På den anden side viser kap. 5,19, at Nehemias udmærket forstod at sætte sig selv i scene. Derfor kan 2,10 også forstås på den måde, at der nu ”endelig“ var en, der ville israelitterne det vel – Nehemias, folkets redningsmand.

Til anvendelse

Til eftertanke

106

General Billy Mitchell, en succesrig officer i hæren, blev forflyttet til flyvevåbenet i 1916. Der lærte han at flyve – og det blev hans livs lidenskab. Selv om flyvevåbenet spillede en mindre rolle i Første Verdenskrig, så han allerede dengang de store militære muligheder, der lå i brugen af fly. Efter krigen forsøgte han på alle måder at overbevise militærledelsen om, at der burde opbygges et slagkraftigt flyvevåben.

Han arrangerede talrige flyveopvisninger for at demonstrere flyenes formåen. Men han stødte på stærk modstand. I 1925 førte han sag mod militæret, og det var først efter Anden Verdenskrig, man gav Mitchell ret og tildelte ham ”The Medal of Honor“ posthumt. Han var parat til at betale en hvilken som helst pris for sin lidenskab“ (John C. Maxwell, Charakter und Charisma, Gießen 2009, 92).

På hvilke områder er jeg passioneret?

TORSDAG 26. DECEMBER 2019

… stoler fuldt og fast på Gud Ezra 8,21-23; 31-32 Neh 2,20 Baggrund

Hvordan kan man se, at disse to ledere stoler på Gud?

Ezra kunne have taget imod kongens tilbud om en hær og ryttere til på rejsen at beskytte personer og værdigenstande. Det afslog han på grund af såvel skam som tillid til Gud. ”De hjemvendende bad ganske vist også om en sikker rejse, men de bad især om at få vist den rette vej, hvilket er den ordrette oversættelse af begrebet. Dermed er der en forbindelse til den profeti, der forudsiger afslutningen på det babyloniske fangenskab i Es 40,3: Jævn en vej for vor Gud i det øde land“ (vom Orde, 123).

Som reaktion på den truende adfærd (v. 19) henviser Nehemias ikke til sin egen styrke, men derimod til sin tillid til Gud. Det var ikke ham selv, der havde gjort alt dette muligt, men himlens Gud. Alle, der hører til denne Gud, er velkommen til at bygge med på muren. Men de, der håner og spotter, ”har hverken del eller ret i Jerusalem, og … får ikke eftermæle dér“ (v. 20).

Til fordybelse

Da Peter gik på vandet (Matt 14,28-32), var hans konkrete handling et resultat af hans tillid. Men da han begyndte at beskæftige sig for meget med de barske omgivelser, forvandledes tilliden til frygt. Jesus rakte hånden ud, da Peter indså, at han havde brug for hjælp.

Til eftertanke

”Bemærk, at Nehemias ikke sagde: ‘Gud vil sørge for, at jeg får succes.

Nu begynder jeg at bygge’. Nej, han taler i flertal: ‘Vi bygger’. Dette samarbejde med alle involverede deltagere styrker deres tro og gør dem begejstrede for sagen … Er jeres beslutsomhed synlig for alle?“ (Rudi Lack, 101 Leiterschaftsprinzipien. Krattigen 2004, Kap. 33).

107

FREDAG 27. DECEMBER 2019

… handler uegennyttigt Neh 5,14-19 Baggrund

Giver Nehemias ”kun“ afkald på sin regulære indtægt som statholder, eller gælder det også det beløb, der dækker udgifterne for de 150 spisende gæster, han er vært for? Uanset hvad, så er det imponerende, at Nehemias ikke tjener på genopbygningsprojektet, men derimod frivilligt giver afkald på såvel den løn, han har krav på, som den forøgelse af sine besiddelser, han kunne få ved at udnytte forkøbsretten.

Til anvendelse

At Nehemias åbenbart kommer fra ret velhavende forhold, forklejner ikke hans generøsitet. Berigelse til egen fordel er den dag i dag et udbredt onde blandt denne verdens magtfulde mennesker – det være sig i politik, erhvervslivet eller sportens verden. Også den, der har fremtrædende positioner i sin kirke, kan være fristet til at skaffe sig selv fordele, hvor det er muligt. Nehemias’ adfærd er forbilledlig.

Til eftertanke

”Der er intet, der gør større indtryk på mennesker, end en leders generøsitet. Sand gavmildhed er ingen naturlig adfærd. Den kommer fra hjertet og gennemsyrer alle livets områder: tid, penge, evner og principper. Sande ledere har den grundindstilling at ville gøre noget for andre og ikke blot for sig selv. Den slags mennesker kan man derfor have tillid til. Lad os øve os i en værdibåret generøsitet“ (Maxwell, 67).

Resumé

108

Hvordan kommer Nehemias’ uselviskhed til udtryk?

Forbilledlige ledere, der har evner til at lede andre, … har en vision, … handler strategisk, … går foran med et godt eksempel, … går ind for en sag med entusiasme, … har fuld tillid til Gud, … handler uegennyttigt.

DIALOG TIL SABBATTEN 28. DECEMBER 2019

Spørgsmål til drøftelse Indledende spørgsmål

1 Hvad kendetegner en god leder?

VÆLG 1-2 AF FØLGENDE SPØRGSMÅL: Ezra 7,10

Neh 4

Neh 4,17; 6,9

Neh 2,1-10

Ezra 8,21-23.31-32 Neh 2,20

Neh 5,14-19

2 VISION Hvilke høje, åndelige mål sætter Ezra sig?

Hvor vigtig er Bibelen som grundlag for en leders valg?

3 STRATEGI Hvordan viser Nehemias’ strategiske fremgangsmåde sig?

Hvor vigtige er strategier for en leder i dag?

4 FORBILLEDE Hvad foranlediger Nehemias til selv at tage fat?

Hvor har I oplevet, at personligt engagement (også i menigheden) har haft positiv effekt?

5 LIDENSKAB Hvordan viser Nehemias’ engagement sig her?

Hvad forventer I af ledere på dette område?

6 TILLID TIL GUD Hvordan viser disse to lederes tillid til Gud sig?

Bør vi gøre brug af ”verdslig“ hjælp?

7 USELVISKHED Hvilken betydning har det, at en leder er uselvisk?

109