Aktive Seniorer 3-2018

03

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

september 2018 08

Seniorstævnet 2018 på det norske højfjeld

Seneste nyt fra Heri Hospital

Se reportagen fra årets seniorstævne på Valdres Høyfjellshotel

04

08-10

Glemmer du, så husker jeg

06

Redaktionelt: Aktive Seniorer Nr. 3 – September 2018 8. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2018 til alle foreningens medlemmer samt til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 65 år.

Da udgifterne til tryk og porto stadig stiger, opfordrer vi dog til at læsere, der er interesseret i at støtte foreningens arbejde, gør dette både gennem medlemskontingent og gaver til bladet og foreningens arbejde.

Gavebeløb og medlemskontingent kr.

150 kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr. 1551 konto nr.

0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet »seniorarbejde«.

Seniorer, der bor i udlandet, kan få tilsendt bladet som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@hafnet.dk. Bladet kan også læses online på senior.adventist.dk efter udgivelsen.

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Strandbygaard Grafisk Forside: Hygge på årets seniorstævne set med Trygve Andersens kamera.

Deadline for materiale: 1. oktober Næste blad udkommer: november FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand: Lehnart Falk – falk.lehnart@outlook.dk Kasserer: Elsebeth Jalving tlf. 3062 7999 Sekretær: Inge Bunken Aalsrup Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henning Edson, Walder Hartmann, Joan Kristensen, Bent Markussen, Thomas Müller

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Vikingernes visdomsord

E

fter en sommer med lidt for mange dødsfald tæt på, og deltagelse i en række bisættelser og begravelser, har jeg været i det tænksomme hjørne.

Her dukkede pludselig vikingerne og deres efterkommere op.

Vikingerne levede i en verden, hvor kristendommen havde svært ved at etablere kontakt til hverdagslivet i det høje nord.

Vikingernes tankegang ligger imidlertid ikke altid så langt fra kristendommen, som vi bilder os ind. Det fandt jeg ud af, da jeg midt i sommervarmen stødte på Havamal – som jeg vælger at kalde: vikingernes visdomsord. Havamal ser ud til at være forankret i det enkelte menneskes værdi – mennesket som trods alt ikke står alene, men er knyttet til naturen og til samfundet med uløselige bånd.

Et af disse visdomsord taler om et godt ry: Kvæg dør og frænder dør, selv skal du også dø.

Kun én ting vil aldrig dø, mindet om en modig mand.

Det får mig til at tænke på en hændelse i Jesu liv. Han og disciplene er på vej ind i byen Nain, da de møder et begravelsesoptog. En enke har mistet sin søn. Jesus ynkes over hende – egentlig et udtryk for, at Han blev oprevet. Hans indre blev revet i stykker af det, han her så! Nu siger han så noget, som ingen anden kan tillade sig at sige i den situation. Han siger: Græd ikke!

Midt i dødens kedelige virkelighed, får vi så pludselig et

lysglimt fra den Gud, som har skabt hele denne verden, og som bestemt ikke havde døden med i billedet, da det skete. Jesus er den, der kommet fra Gud for at rette op på alt det, vi mennesker har ødelagt, da vi satte os op mod Gud. Da vi gik vore egne veje, var det, døden kom ind i billedet.

Ved en af sommerens begravelser blev vi mindet om Pauli ord: Hvis jeg kendte alle hemmeligheder og vidste alt, hvis jeg var så stærk, at jeg kunne flytte bjerge, men jeg ikke kunne elske andre, så var jeg ingenting. Hvis jeg gav alle mine ting væk og oven i købet var villig til at ofre mit liv for at opnå respekt, men ikke kunne elske andre, så hjalp det mig ikke…

Kærligheden er tålmodig, og kærligheden er mild. Kærligheden bliver ikke misundelig, den praler ikke og fører sig ikke frem. Kærligheden gør ikke noget, den ikke kan stå ved.

Kærligheden finder sig i alt, tror alt, håber alt, udholder alt…

Når alting engang bliver som Gud har tænkt, så vil det usammenhængende og løsrevne forsvinde… Nu forstår jeg kun en del af helheden, men til den tid vil jeg forstå det hele – på samme måde, som Gud forstår og kender mig.

Viking eller ej – mindet om et modigt menneske vil aldrig dø.

Walder Hartmann Redaktør

Leder:

Før det bliver vinter!

T

ermometret viser 15 grader til morgen. I går stod der 21, men det er kun fire dage siden, det viste 31 grader. Dengang stønnede vi og ønskede, at det ikke var så varmt. Men med de dalende temperaturer sniger virkeligheden sig ind på mig.

Sommeren går på hæld! Det er efterår! og vinteren er på vej! Og med den erkendelse vælter tankerne ind over mig, som kulden udefra.

Jeg (vi) bliver ældre. Som tresårige er vi ramt af det efterår, mange forsøger at benægte, og vinteren kommer, hvor ingen længere kan arbejde. Men der er tid endnu og efteråret har også sin charme og sine muligheder.

Jeg har en opgave som formand for Adventistkirkens Seniorforening og spekulerer over, hvad skal der ske under min ledelse?

Mange fortæller mig, at udfordringen er at puste liv i en forening, der ældes med ynde, fordi den mangler deltagelse fra dem, der måske stadig benægter efterårets realitet, eller måske oplever at de i den tredje alder ikke har de samme behov som tidligere generationer, der nu når den fjerde alder.

Jeg har svært ved at acceptere, at det bliver vinter, og vil gøre alt jeg kan for at få et langt og godt efterår. Og jeg har ikke lyst til ’kun’ at fungere som en Tjæreborgpræst, der arrangerer rejser for ældre. Men jeg mangler ideer og hjælp til at takle opgaven.

Hvordan kan vi sammen skabe nye og spændende tiltag med stor åndelig værdi for dem, der ikke trives med fem dages ophold på Severin. Hvordan aktiverer vi de mange i den tredje alder i Adventistkirken? Hvordan hjælper vi hinanden til at vokse åndeligt? Et tema vi drøftede på vores sidste bestyrelsesmøde i seniorforeningen. Med de dalende temperaturer følger jeg også en voksende ydmyghed over for den opgave, jeg har sagt ja til.

Ydmygt tænker jeg på Paulus. Han følte sig alene – måske også lidt ensom, for kun lægen Lukas er hos ham, og han fryser.

Han ved han lever i sit efterår, og fremtiden i fangenskabet i Rom er mørk og kold, vinteren nærmer sig. Hvad gør man så?

Paulus skriver til sin langt yngre ven Timoteus. Timoteus, der sandsynligvis sammen med sin

jødiske mor og græske far (ApG 16,1-3) var med til at samle Paulus op og pleje hans sår, da han var blevet stenet og efterladt som død udenfor bymuren i Lystra (ApG 14,6-21).

Timoteus ’skynd dig, kom snart,’ før det bliver vinter (2 Tim 4,10). Når vinteren kommer, så svigter kræfterne og det bliver umuligt at navigere på det oprørske hav. Derfor skal Timoteus skynde sig at komme Paulus til hjælp. Derfor det indtrængende ’Kom snart.’ Og tag yngre kræfter med, tag Markus med.

Som Paulus mangler jeg yngre ideer og kræfter i tjenesten (2 Tim 4,11). Og endelig sukker Paulus, det er koldt, derfor når du kommer til mig, så rejs lige indenom hos Karpos i Troas, hvor min kappe er, og tag den med. Og så kommer måske det vigtigste for Paulus, tag også ’bøgerne med, især dem på pergament’. Paulus taler sandsynligvis om Markus evangeliet.

Der kommer aldrig et tidspunkt, hvor evangelierne bliver irrelevante. Så kom og giv os i bestyrelsen dine råd, bring os varme, og tag den gode nyhed om Jesus med, og hjælp os med at bringe evangeliet om riget til vore trosfæller og deres venner.

Det haster, for vinteren nærmer sig, og da bliver det for sent.

Lehnart Falk Formand

Nr. 3

September 2018

3

Afrika

Nyt fra Heri Hospitalet i Tanzania Hospitalet har en lang historie med danske forbindelser. Sygeplejerske Alice Leth Jensen var 10 år på hospitalet omkring 1950’erne, og hun var med til at starte hospitalet. En anden dansk sygeplejerske var der en tid sammen med søster Alice. Min storebror Niels Henrik arbejdede der i over 12 år – fra 1993, og Marianne har sammen med mig besøgt hospitalet siden 2005. Hun har været der 7 gange og jeg 13 gange.

F

ra begyndelsen var der ingen adventister i regionen udover missionærfamilierne, skriver Alice i en artikel i Advent Nyt fra 2001. I dag er der over 50 000 medlemmer, og omkring hospitalet 10 kirker med et levende menighedsliv.

Hospitalet ligger i et meget fattigt område beboet af fattige småbønder der lever på et eksistensminimum.

I min brors tid blev der med hjælp fra ADRA og Danida etableret et vandkraftværk, der leverer strøm til hospitalet og har gjort det siden 2006. Det ligger omtrent 10 km fra hospitalet, hvor der er et vandfald, hvorfra vandkraften udnyttes.

Når der ikke er vand nok, bruges dieseldrevne generatorer. De 4

Nr. 3

September 2018

fleste af dem har været gaver fra Danmark, og mange af dem er slidt op. Vores støtteforening har skaffet de sidste to -for få år siden - og har fået dem sendt derud. På grund af afstanden til vandkraftværket skal strømmen transporteres som højspænding, og dertil har vi hidtil brugt to Siemens transformatorer, én ved afsendelsen og én ved modtagelsen af elektriciteten på hospitalet.

Siden 2010 har vores forening haft fokus på at skaffe hospitalet et solcelleanlæg til at lave elektricitet til hospitalet. Det lykkedes med hjælp af Lions distrikt 106-C i Danmark og med støtte fra North Sea Lions fra landene omkring Nordsøen. En dansk ingeniør Steen Mose Hansen

rejste med sin søn til Heri i august 2017 og fik det sat op og samlet. Det fungerer godt med mange store batterier til at oplagre elektriciteten. Det forsyner nu hospitalet og vores tandklinik med stabil strøm, så ingen dyre instrumenter ødelægges af den noget svingende strømstyrke, der kom fra Vandkraften på grund af manglende automatik. Vandkraftværket supplerer solcelleanlægget i regntiden. Støtteforeningen har også bidraget til den dyre etablering, idet vi har betalt for færdiggørelse af stativerne til solcellerne, desuden støbningen af fundamenter til stativer og planeringen af grunden og indhegningen.

I marts 2018 kom Lions præsident Knud Løkkegaard og frue fra Bredsten ved Vejle til Heri, og vi kunne sammen, ved en højtidlighed, overdrage ejerskabet til Hospitalet af hele anlægget.

En del honoratiores fra Distriktet omkring hospitalet deltog i højtidligheden.

Steen Mose Hansen kiggede også på vandkraftværket, mens han var derude i 2017 og fremlagde et projekt til med hydraulisk hjælp automatisk at regulere vandtilførslen, så hospitalet undgår de store ødelæggende

Nye faciliteter på Heri er med til at skabe mere stabile forhold på hospitalet; men der er stadig tid til også at tage sig af drenge som Kriana og Baraka.

svingninger i strømstyrken. Kort før vi forlod Heri i 2018 brød den ene transformer sammen ude ved vandfaldet, og en ny blev hentet i Kina og sendt til hospitalet. Vores støtteforening har lagt pengene ud til den ny. Den er for få dage siden ankommet derud til og er ved at blive installeret. Halvdelen af pengene, 75.000 kr., til regulering af vandkraften er kommet fra ADRA Danmarks donation, de sidste 75.000 har vores støtteforening skaffet ved hjælp af gaver fra medlemmerne og en enkelt fondsdonation på 30.000 kr. Alle varerne til at fuldføre automatiseringen er betalt og sendt med skib den 18. juli fra Kina, og nu venter vi bare på at Steen Mose Hansen igen tager til Heri og installerer det hele.

Vores tandlægestuderende på Filippinerne, Timothy, som er en ung mand fra Heri er nu kommet igennem de første teoretiske år af studiet og er begyndt på de

sidste kliniske 2½ år. Han har underskrevet en bindende kontrakt med hospitalet om at arbejde og lede vores tandlægearbejde på Heri efter endt uddannelse.

Det har været den eneste måde, hvorpå vi har kunnet få fat i en rigtig tandlæge, og vi kunne ikke få lov til at uddanne ham i Tanzania pga. for få studiepladser i landet. Det er dyrt at holde ham under uddannelse. Sidste år kostede det os over 83.000 kr. ,og vi forventer, at det bliver mere i 2018.

Vi har modtaget støtte fra HappyHand butikkernes overskud og vil søge igen. Vi har også fået hjælp fra en nu afdød pensioneret tandlæge, der var frivillig på Heri i to måneder tilbage i 2015. Alle privatpersoner der giver os gaver kan fratrække det i indtægten via §8A i ligningsloven bare vi får et CPR-nummer.

Foruden tandlægestudenten Timothy støtter vores forening

flere fattige sygeplejestuderende på vores skole. Denne sygeplejeskole er muliggjort af støtteforeningen med store tilskud til skolebygninger. Desuden betaler vi skolepenge for et par forældreløse drenge og to unge fattige invalider, der for at undgå tiggerstadiet modtager undervisning på gode privatskoler. Vores nye hospitalsbygning nærmer sig færdiggørelse, vi fik en container ud i 2018 med bl.a. gode senge og madrasser og andet udstyr til hospitalet. Vi planlægger endnu en container, den sidste vi sender. Det er tiltagende dyrt og besværligt at få containere ind i Tanzania, og vi planlægger endnu et tre måneders ophold i 2019, hvis helbredet fortsætter med at være godt. Tak for al jeres støtte.

Marianne og Morten Øster

Nr. 3

September 2018

5

Mental sundhed

Du er ikke alene!

Glemmer du, så husker jeg. Mange af jer kender sikkert den sørgmodige vise, driftsikkert leveret af Liva Weel i filmen »Odds 777« fra 1932. Det er en sang, der nok handler om kærlighedens umistelighed, men også om dens altid næsten ubærlige skrøbelighed. En dag må vi skilles, du. Og når hun så siger, at det gør heller ikke spor, er det fordi, hun ved, at minderne har hun dog. Minderne om de fælles glæder, de fælles tanker, det fælles liv – så længe det nu varede.

A

lzheimerforeningen har et motto: Demens er noget, vi taler om. 400.000 danskere er lige nu berørt af sygdommen. Jeg vil også godt tale lidt om det. Jeg er pårørende.

Demensen kommer snigende som en tyv om natten, og det sker midt om dagen. Jeg husker de første gange, hvor hun skulle op ovenpå for at hente sine briller; hun standsede pludselig op halvvejs og spurgte mig, hvad det var hun var på vej opefter.

Ingen af os tænkte videre over det – heller ikke, da hun lidt efter spurgte igen. Og nok en gang.

Det lo vi meget af den dag, som man siger. Spøgte med, at hun nok var ved at blive distræt, og det sikkert også ville komme til mig en dag. Vi ikke så meget som blot anede, at en demens var begyndt at røre på sig. Og vi havde heller ingen idé om, i 6

Nr. 3

September 2018

hvor høj grad demens også er en tilstand, der mærker den pårørende, vennen eller kæresten.

Vi erkender stykkevis, skrev allerede Paulus. Lidt efter lidt står det os klart, at den demente også mister stykkevist. Jeg vil hjem, siger hun. Jeg har mistet min familie, græder hun. Og en dag lyder det: Jeg kan ikke huske noget længere. Den dag, dét sker, mister begge. Minderne om børnebørnene, der kom på besøg og blev hentet ved toget. Den gode tur til Berlin. Sankte Hansbål på engen. Weekend-indkøbet i Fakta. Den ugentlige gudstjeneste, undertiden aftensang i kirken. Det gode, opløftende samvær bagefter. Dagens avis, der hastigt skimmes for relevante nyheder. Eftermiddagsbrød i baghaven. De mange små sjove historier fra den lille, betydningsfulde, fælles hverdag: Kan du huske? Nej, det kan hun ikke.

Jeg tror, de fleste pårørende en gang imellem oplever mismodet tage kvælertag på én. Men vig fra mig, slange! Vi må være der for hinanden, min kvinde og jeg.Hun er til hver en tid min elskede. Hun har i årenes løb givet mig masser af kærlig opmuntring og god opbakning, så hvem var jeg, om jeg skulle løbe af pladsen?

Og selvom mange mennesker måske godt kan være ensomme, er ingen helt alene. Heller ikke de pårørende. Man skal bare lige åbne munden og udtale ordet: h-j-æ-l-p. Der er altid andre, du kan tale med om det, hvis du ikke længere synes, du kan »være i det«. Og hjælp kan komme i alle former, farver og størrelser.

Din præst. Din læge. Kommunens demens-koordinator kan ligeledes fortælle om de tilbud for afløsning og aflastning, der findes i netop din kommune.

Demenslinien, der har telefonnummer 5850 5850, og som du kan ringe til alle hverdage mellem 9 og 15.

Fælles for alle disse er, at de har tavshedspligt.

Det er grundlæggende vigtigt at passe godt på sig selv, hvis man vil passe godt på hverandre.

Jeg er i dén grad taknemlig for, at min hjerte-kvinde nu er på plejehjem. Måske det bedste af slagsen. Og at jeg kan starte dagen med at fortælle hende, hvor vigtig hun er for mig. Og høre

hende kvittere med det samme udsagn. Alt er ikke tabt endnu.

En klog mand har engang sagt, at vi hver især er engle med kun én vinge. Vi må omfavne hverandre, hvis vi da ellers vil flyve.

Så lad os lette. Kaste byrderne af os – og blive lettere.

Det handler om at gøre Minus-dage til Plus-dage. Vi arbejder hele tiden på det. Vi er ikke alene, for vi har jo stadig hinanden. Sådan da.

Hvad mere skal jeg sige? Mine ord vil ikke meget sige, beklagede Brorson sig helt tilbage i

1734. Jo, vi må minde hverandre om, at vi aldrig må være så bange for døden, at vi glemmer at leve livet. Hele livet. Os begge.

De forskellige demens-typer, der findes, og hvoraf Alzheimer’s er den mest udbredte, vil i de næste mange år præsentere en virkelig udfordring for hele vores sundhedsvæsen.

Ellen G. White havde en helt klar forståelse af, at der består en sammenhæng mellem menneskets åndelige helbredstilstand og den legemlige (somatiske).

I bogen »Vejen til et bedre liv«

skrev hun ligefrem, at det skal være en del af evangeliets forkyndelse »at gennemføre gode reformer«, der skal opmuntre sjælen til at leve et nyt og bedre liv.

I mellemtiden kan man som troende pårørende måske se frem til den tid, hvor smerte ikke længere findes, ej heller sorg – en åbenbaring, som apostelen Johannes under inspiration betragter som troværdig. Eller de mange gange, hvor David i Salmernes Bog anråber Gud om at sende ham hjælp i trange tider.

For slet ikke at tale om Den Danske Salmebog, der på forskellig vis minder os om, at håbløsheden ikke er total: »Skulle jeg dog være bange?« (nr. 667). »Han, som har hjulpet hidindtil, / han hjælper nok herefter« (nr.

33).

Af Kristian Kristianse, forfatter

Nr. 3

September 2018

7

Sådan gik det

Seniortræf 2018 for Danmark og Norge på Valdres Højfjeldshotel Danske, svenske og norske deltagere følte sig hjemme fra første øjeblik. Der var taget højde for alt. Alle fik en varm velkomst af de ansvarlige, og så var der personalet, som ganske enkelt var helt fantastisk. Det var maden i øvrigt også.

Stævnets tema var ”Guds omsorg for den enkelte” med Bjørgvin Snorrason fra Island som foredragsholder. Det var et glædeligt gensyn at møde ham og hans kone Asta. Deltagernes øjne blev åbnet for den fantastiske Gud, som vi tjener – vores forsoner, vores frelser, den der skaber enhed. Vi følte os inspireret og velsignet. Der var genkendelse og fornyelse. Der var noget, som vi aldrig havde hørt før. Gud er i færd med at informere verden om sit andet komme. Det er ikke bare os adventister, som forkynder jordens undergang. Den 13. nov. 2016 stod der for eks. på forsiden af det tyske magasin ”Der Spiegel”: Endzeit. Den 21. juni 2018 var der igen samme tema på forsiden: Das Ende der Welt. Vi kan glæde os til, at Jesus snart kommer igen.

Hver dag var der tre workshop-tilbud:

• •

8

Salmer og salmedigtning v/ Trygve Andersen Hvem styrer dit liv?

Om grænsesætning og kontrol v/ Odd Henrik Olsen Nr. 3

September 2018

•

Endetidsprofetier v/ Bjørgvin Snorrason

Et andet dagligt indslag var interviews med forskellige deltagere v. Frøydis Liseth. Det var interessant, og det rørte vore hjerter. Og så var der sangen og musikken, hvor alle kunne være med. Ansvarlige var Hella Olsen og Trygve Andersen.

På seniorstævnet var der naturligt nok en udflugt til Valdres Folkemuseum, hvor vi, ud over at se de gamle bygninger, blev underholdt med norsk folkemusik, dans og sang.

Om torsdagen var det hotellets tur til at give os en overraskelse. Alle blev i bus kørt op på hotellets sæter. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og luften var så fantastisk frisk, som den kun kan være i Norge. En spillemand underholdt os med sang og musik Frokosten var ægte norsk med bl.a. rømmegrød. Alt var fragtet op fra hotellet – vand, mad, service osv. Personalet havde arbejdet fra kl. 4 om morgenen for at give os denne oplevelse.

Jo, dagene var en åndelig højtid. Og hver dag nød vi samværet med gamle og nye venner.

Vi glæder os til gensynet i Norge i 2020. – Sangen ”Gud vær med os til vi ses igen” var en værdig afslutning.

En stor tak til den norske bestyrelse. Stævnet var en succes.

Nr. 3

September 2018

9

Tekst: Birthe Bayer Fotos: Harry SĂŚttem og Trygve Andersen 10

Nr. 3

September 2018

Tårernes vej gennem Bibelen Tårer er udtryk for nogle af de følelser, der kommer dybest inde fra, og giver et menneskeligt ansigt på personer, vi møder i livet. Ikke mindst Bibelens personer kan til tider virke både fjerne og fremmedartede, men deres gråd og tårer hjælper os at se dem som sårbare og vedkommende skikkelser, vi kan forholde os til. I denne bog bringer Sven Hagen Jensen læseren ud på en rejse med kendte og mindre kendte personer fra Skriftens righoldige arsenal ved at følge tårernes vej gennem Bibelen.

»En velskrevet bog. Kan vi gå lov at købe flere? Den kan udmærket bruges som gavebog til jul.« Pensioneret LM-præst

»Mange tak for bogen, den har virkelig sagt mig noget«.

Forfatterens genbo

Manden bag bogen:

Sven Hagen Jensen har gennem de sidste 48 år virket i forskellige pastorale og administrative funktioner inden for Adventistkirken bl.a.

• 10 år som missionær og kirkeleder i Nigeria og Mellemøsten.

• 10 år som leder af Korrespondanceskolen og redaktør af missionsbladet Nyt Fokus.

TÅRERNES VEJ gennem Bibelen J

T

Bogen viser sårbare og virkelighedsnære sider af mennesker fra Bibelens mangfoldige persongalleri. 126 sider.

Sven Hag

NY BOG af Sven Hagen Jensen, præst og tidl. leder af K-Skolen.

TÅRER NE S VEJ gennem Bibelen

Pris: kr. 80 + forsendelse kr. 40.

Sven Hagen Jensen

Bestil bogen hos forfatteren på shjsda@gmail.com / 5130 3633

Nr. 3

September 2018

11

Senior stævner

DU KAN NÅ DET ENDNU, MEN… I november måned plejer adventistseniorer at samles til to velbesøgte julemiddage. Øst for Storebælt har Adventkirken i Nærum lagt lokaler til, og vest for Storebælt har menigheden i Lille Nørlund været værter for dette seniortræf.

I år vovede seniorforeningens bestyrelse så at pille ved det traditionelle mønster. Man planlagde at samle seniorer fra hele landet til en fælles weekend, og sikrede sig 50 sengepladser på Kursuscenter Severin i Middelfart – i weekenden 23.-25. november.

De 50 pladser er nu optaget, men du kan stadig nå at være med, når blot du vil bo på Hotel Comwell, der ligger 200 m. fra Severin. Prisen er fortsat den samme – kr. 1.400 for dem, der kan bo på dobbeltværelse og kr. 1.600 for et enkeltværelse.

Alle måltider serveres på Severin, hvor også hele weekendens program afvikles.

Stævnets gæstetaler er Paul Birch Petersen, der vil beskæftige sig med temaet: GUD TALER

Har du kun mulighed for at deltage om sabbatten kan det også lade sig gøre.

Sabbatsdeltagelse – inkl. Måltider – koster 400 kr.

Samtidig med tilmelding bedes depositum på kr. 200 indbetalt på foreningens konto, mens resten kan betales ved indtjekning på Severin.

Tilmelding foregår stadig på tlf. 2992 8876 eller mail: walder@hafnet.dk 12

Nr. 3

September 2018

Gode traditioner slipper man sjældent godt fra at ændre, men forsøget med at justere seniorernes adventstræf er allerede en succes, 3 måneder før tid.

SENIORERNES ADVENTSTRÆF 2018 23.-25. november Kursuscenter Severin, Skovsvinget 25, Middelfart En tidligere gæst skrev: Skønne naturomgivelser, dejlige lokaler og faciliteter, helt igennem udsøgt mad hvad end det er morgenmad, frokost eller middag og en helt exceptionel servicemindedhed fra al personale hos jer – reception, køkken, tjenere, nattevagt, teknikere, rengøring m.fl. – alt sammen udført med virkelig varme og smil på læben.

Fredag 14.00 Ankomst og tjek ind 17.30 Velkomst og andagt i mødesal.

18.00 Middag m. 2 retter 19.30 Sang, musik og inspiration, GUD TALER… Mangfoldige gange og på mange måder. Først og sidst og altid i Jesus 21.00 Aftenhygge i salonerne Sabbat 08.00 Morgenbuffet 09.30 GUD TALER TIL DIG OG OS… Hvorfor så besværligt? Giv mig de overfladiske løsninger!

Guds gave til dig: den glemte rejseoplevelse 11.00 MØD GUD SOM PERSON I BIBELEN Mere end læresætninger. Skriftens hovedperson.

Et levende ord for nutid og fremtid 12.30 Frokostbuffet 14.30 Dagens kage 15.30 Koncert m. ADVENTKLANG 18.00 Festmiddag m. 3 retter 19.30 Festaften m. diverse underholdning v/ Carsten, Joan, Paul m.fl.

21.00 Aftenhygge i salonerne Søndag 08.00 Morgenbuffet og afsked 10.00 Udtjekning

Sommer, sol & Severin 23.-28. Juli 2019

Norske og danske seniorer indbydes hermed til seniorstævne på Kursuscenter Severin, Skovvangen 25, Middelfart – med mulig indkvartering på det nærliggende Comwell Hotel.

Hovedtaler:

Rudy van Moere, der er professor i GT ved universitetet i Antwerpen, Belgien.

Tema: »Åbenbaringens bog – Gamle Testamentes profeter«.

Spændende workshops: • • • •

»Hvorfor tror vi, hvad vi tror« v/ Lehnart Falk »Kristendom og kunstforståelse« »Hvordan får jeg mest ud af min bibellæsning?« v/ Rudy van Moere »Kreativ Kristendom«

Pris pr. deltager:

Dobbeltværelse – kr. 3.200 – Enkeltværelse – kr. 3.500.

Tilmelding tilrådes snarest: walder@hafnet.dk eller 2992 8876.

Nr. 3

September 2018

13

De rejste mod Vest

FRA NØRRE ALLÉ 30 OVER ULBÆKHOVED TIL GTE I USA I slutningen af 1940’erne var Josef Hansen et velkendt navn blandt både ældre og yngre adventister i Danmark. Ofte kunne man læse hans artikler i Advent-Ungdom og det daværende Missionsefterretninger, og boede man øst for Storebælt, lyttede man tit og gerne til hans levende forkyndelse.

D

Skandinavisk ungdomsstævne i Sverige i 1948

14

Nr. 3

September 2018

et stod ikke skrevet på fødselsattesten, da Josef i august 1928, kom til verden hos forældrene Marie og Rasmus Hansen, der boede i adventisternes vestdanske højborg på Nr. Allé 30, Aarhus, at her lå én af det tyvende århundredes topchefer indenfor telekommunikationsområdet i USA. Nu 90 år senere, må vi bare konstatere, at Gud bruger sine børn på eventyrlige og for os ikke altid forståelige måder.

Da Josef – i USA kaldet Joseph H. Rasmussen – i 1993 gik på pension – havde han arbejdet for GTE, General Telephone and Electric i 38 år. GTE er en af de rigtig store aktører indenfor telekommunikation, ikke bare i USA, men også internationalt.

Josef blev derfor ofte sendt udenlands for at bistå ved opsætningen af nye systemer rundt om i verden. Når turen gik til Europa, benyttede han ofte lejligheden til også at besøge Danmark og familien her.

Josef var kun to år gammel, da forældrene valgte at slå sig

Josef Hansen

ned i nærheden af den nyetablerede Vejlefjord Højskole. Som skoledreng måtte han derfor dagligt slide på stien mellem Ulbæksøen og Vejlefjord. Han blev derfor både kendt med området og dets mennesker; og han elskede at fortælle om sine oplevelser på disse ture.

Da bogen om Vejlefjord for et par år siden skulle udgives, bidrog han med flg. erindring: »Da adventisterne købte Kirkeskovgård ved Vejle Fjord, havde de fleste folk på egnen aldrig truffet en adventist; så de studerede de nye naboer med stor interesse.

En af gårdejerne sagde til sin nye nabo: ’Jeg har luret på jer adventister. I holder søndag om lørdagen; men når det begynder at blive mørkt, så er der nogen af jer, som sniger sig ud for at handle«.

Det varede heller ikke længe, før egnens folk opdagede, at deres børn kunne få en bedre uddannelse på Vejlefjordskolen end i landsbyskolerne, så allerede fra de første år, gik vi i skole sammen med børn fra ikke sdahjem.

Adventisterne tiltalte i øvrigt hinanden med ’broder og søster’.

Den skik kendte folk ellers kun fra munke og nonner, men da skolens første forstander Martin Johnson rejste, udbrød uddeleren ved brugsforeningen i Korshøj: ’Det var kedeligt, at broder Martin skulle rejse’.

Da Josef selv skulle forlade Vejlefjord, efter endt prælimi-

næreksamen, gik turen til København. Der var brug for Josefs evner til at udtrykke sig – både som skribent og som taler. Jeg nåede selv at høre en enkelt prædiken, da jeg i 1951 begyndte at besøge Adventsalen i Roskilde, og siden fandt jeg ud af, at han havde sat varige spor i København. Da jeg begyndte at arbejde på Dansk Bogforlag et par år senere, hed det endnu: ’Sådan gjorde vi altid i Josefs tid’!

Velmenende mennesker overbeviste imidlertid Josef om, at han burde rejse til USA for at sikre sig mere uddannelse ved én af vore skoler der. Han tog til Emmanuel Missionary College i Michigan, det nuværende Andrews University, og fortsatte siden til University of Michigan, hvorfra han graduerede med en MA i økonomi.

Dette, sammen med den kendsgerning at han i 1953 giftede sig med amerikanske Carol Lafferty, var nok hovedårsagen til, at han aldrig vendte tilbage til arbejdet i Adventistkirken i Danmark.

Josef og Carol blev forældre til to børn – Eric og Lisa, og efter Carols død i 2008, giftede Josef sig året efter med en veninde fra tiden i Danmark MaryLou f. Christiansen. Sønnen Eric, der har arvet sin fars lune, sendte forleden et foto til mig fra 1948, hvor skandinaviske unge mødtes til stævne i Sverige.

Han ledsager billedet med flg. bemærkning: ’Her sidder min

far sammen med sit daværende sværmeri – Vera – og vennerne Mary-Lou, der er sammen med sin kæreste, Kaj Sonne. Mon ikke Gud smiler i sin høje himmel, han kender jo menneskers skæbne fra først til sidst’.

Josef har været en god gesandt for Danmark og for Adventistkirken gennem hele sin tid i USA. Trods en engageret indsats indenfor GTE, blev der også tid til at være menighedsforstander i de lokale adventistmenigheder i Connecticut.

Eventyret om Joseph H. Rasmussen er nu færdigskrevet.

Han sov stille ind den 18. juni i år. Han havde selv foreslået, at eventuelle blomster til hans begravelse, i stedet blev konverteret til elevfonde ved det lokale academy eller ved Vejlefjordskolen.

Aktive Seniorer ønsker hermed at bevare mindet om én af dem, der rejste mod Vest.

Walder Hartmann Redaktør

Nr. 3

September 2018

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Er din stue lav og trang

Er din stue lav og trang, Løft dit sind des mere, slip det frejdigt løs i sang, fulgt af mange flere.

Du kan fløjte, når du går ene gennem vrimlen, men kun sang af hundred slår brusende mod himlen.

Som så tit din drage steg med sin hvide bringe, når i som’rens ferieleg den fik vejr i vinge, skal din tanke fri og let imod højden hige og på sangens åndedræt over jorden stige.

Livet kalder, før du tror, styrk dig til at følge.

Lad dit sind i sangens kor løfte som en bølge.

Du kan fløjte, når du går ene gennem vrimlen, men kun sang af hundred slå brusende mod himlen.

L.C. Nielsen, 1923 - fra sangbogen Arvesølv

Det sker i 2018 Sabbat 1. september: Gamle elevers dag på Vejlefjordskolen.

Sabbat 8. september: Regionsmøde i Nærum Sabbat 6. oktober: Regionsmøde i Køge 23.-25 november: Seniorernes juleweekend Kursuscenter Severin, Middelfart