Sven Hagen Jensen commons.wikipedia.com Adventistkirkens Mediecenter
Forside foto: thinkstockphotos.com
TakHjertets hukommelse
af Sven Hagen Jensen
Franskmanden Jean-Baptiste Massieu (1772-1846), som var en pioner inden for undervisning af døve, er tilskrevet følgende citat: ”Taknemmelighed er hjertets hukommelse.“ Han var selv født døv og havde fem søskende, der ligeledes var døve. I sit eget liv havde han fundet, at der var så meget at være taknemmelig for, selv om man som han måtte leve med et handikap.
En anden, som havde husket at være taknemmelig, var den spedalske samaritaner, som Jesus mødte på sin vej til Jerusalem. Der var ti spedalske. Deres sygdom betød, at de måtte leve isoleret og var som udstødte af samfundet. I en sådan tilstand betød det så lidt, om man var jøde eller samaritaner, sort eller hvid eller brun, socialist eller liberal, aktionær eller daglejer. Man var alle sat uden for det gode selskab og havde brug for hjælp. Og hjælpen kom med Jesus ifølge beretningen i Lukasevangeliet. På vej hen for at blive synet af præsterne, opdagede de spedalske, at de var blevet raske. Og én af dem, en samaritaner, en fremmed, vendte straks tilbage, ”priste Gud med høj røst og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede ham“ (Luk 17,15.16). De andre ni syntes at have glemt Jesus i farten.
Taknemmelighed indgår i vores liv på mange leder og kanter. At sige tak er blevet et vigtigt redskab hos ledere i udvikling af medarbejdere. Taknemmelighed kan hjælpe os med at håndtere kriser. Taknemmelighed er selvforstærkende og smittende. I dette nummer af Nyt Fokus skal vi se på taknemmelighed fra forskellige aspekter og se, hvorledes denne egenskab gør en vidunderlig forskel både for os selv og for dem omkring os. Derfor lyt til dit hjerte, og find de ting frem, som du kan sige tak for. Og tag nogle af de gode råd med, som vores skribenter deler med os i denne udgave.
Takkesangen fra havets dyb
af Sven Hagen Jensen
Det var en meget speciel situation. Helt utrolig på mange måder. Og dog et relevant indblik i et menneskes tankegang, når det er presset til det yderste og lever på troen alene. Vi ved, at Jesus henviste til denne begivenhed i evangelierne (Matt 12,39-41) og kan derfor fastslå, at det er en historisk hændelse og ikke blot et stykke mytologi.
Profeten Jonas levede i Israel under Kong Jeroboam II (2 Kong 14,25) ca. 790 f.Kr. og fik besked om, at gå til storbyen Nineve og forkynde dens undergang. Og det udløste en række hændelser. Jonas var skræmt ved tanken om at tage til Assyrerrigets hovedstad mod øst og konfrontere ninevitterne. De var kendt for deres grusomhed. Så Jonas flygtede i modsat retning mod vest og indskibede sig til Tarshish (el. Tartessus) på sydkysten af Spanien. Men der blev et kraftigt stormvejr, så skibet var ved at gå under. Det endte med, at Jonas blev kastet over bord, da han indrømmede over for besætningen, at han var på flugt fra Herren. Nu skulle man tro, at det var enden på Jonas, men nej, han blev slugt af en stor fisk. Og det er her, vi finder ham i maven på denne fisk, hvor han opholdt sig i tre dage og tre nætter. Og han sang takkesange til Gud (Jonas 2,10). Takkesange. Forestil dig at ligge der i denne slimede, fugtige og ildelugtende mave. Det var bælgmørkt. Han var helt alene. Han vidste ikke, hvor han befandt sig. Der var ingen navigationsinstrumenter. Men han løftede røsten til
Gud i takkesang. Han var sluppet helskindet fra sin flugt indtil da. Det var noget at takke for. Men han vidste ikke, hvordan det ville ende. Takkesangen er et udtryk for tro og tillid til Gud, når det ser allerværst ud. Han var endnu i fiskens mave, men sang triumferende: Frelsen kommer fra Herren! Han stolede på Guds nåde og barmhjertighed og var ikke i tvivl om, at han ville blive reddet.
Det er rimelig let at takke Herren, når det går godt. Det er en helt anden sag at være taknemmelig, når man menneskeligt set ikke kan få øje på nogen udvej. Det kan være sygdom, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, svigt fra en, man holder af, bristede forhåbninger. Jonas kunne takke på forhånd, fordi hans tro var forankret i den Gud, han trods alt kendte.
Jeg har besøgt ruinerne af Nineve, som ligger lige uden for Mosul i Irak – og ligger der endnu, hvis ikke ISIL også har ødelagt dem. Da jeg var der, kom jeg umiddelbart til at tænke på Jonas og hans takkesang fra havets dyb. Gud gav Jonas en ny chance til at gå til Nineve. Han bad fisken kaste ham op på landjorden på Israels kyst. Gud giver også os flere chancer, for frelsen kommer stadigvæk fra Herren. Og han er værd at takke!
hvor han befandt avigationsinstruftede
kaste ham op Israels Gud at
Livet er den største gave. Bare kedeligt, at så mange aldrig når at få pakket den rigtigt ud, sagde skuespilleren Poul Bundgaard engang, og dermed lagde han sig helt på linje med Jesus, der erklærede, at han var kommet, for at hans efterfølgere skulle have liv, og have det i overflod.
LIVET
Forleden dag stødte jeg på en statistik, der fortalte mig, at gennemsnitsalderen for danskere hver dag øges med 6 timer. Dvs. at hver gang vi holder fødselsdag, kan vi se frem til, at der bliver lagt 90 dage til vor forventede resterende levetid. For nogle er det en virkelig gave, for andre måske en trussel.
”Jeg vil takke livet, det har givet mig så meget,“ hedder det i en sang, der er blevet kendt i store dele af verden. Det var en ung kvinde, der skrev den lige før sin død. Hendes liv var alt andet end en dans på roser, og alligevel var hun fuld af taknemmelighed over netop livet. At sige tak til livet er egentlig at takke livets giver. Det er Gud!
Skabelsesberetningen i Bibelen fortæller, at Gud skabte mennesket Adam af jordens støv og blæste livsånde i hans næsebor. Dernæst tog han noget af Adam og skabte Eva, hvorefter han gav dem verden med al dens skønhed og rigdom og gav dem til opgave at tage vare på det hele.
den del af bjergprædikenen, hvor Jesus taler om det daglige liv – Matt 6,25-33 – her gengivet fra Det ny Testamente på nudansk:
”Derfor siger jeg jer: I skal ikke bekymre jer om, hvad I skal spise og drikke, eller hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end mad, og er kroppen ikke mere end tøj?
Se på fuglene. De sår ikke og høster ikke og samler sig ikke noget forråd, men jeres far i himlen sørger alligevel for at de får noget at spise. Er I ikke meget mere værd end fuglene? Og kan I forlænge jeres liv med så meget som en dag ved at bekymre jer?...
Livet er altså en gave, men også en opgave. Hvis dette giver dig panderynker, så læs lige
Det er kun dem der ikke tror på Gud, der er nødt til at spekulere over den slags. Men I har en far i himlen der ved at I har brug for det. Nej, I skal koncentrere jer om Gud og det han vil have jer til, og så sørger han for
af Walder Hartmann
– en gave eller en opgave?
alt det andet. I skal ikke bekymre jer om dagen i morgen; det kan I gøre, når den tid kommer. Der er ondskab nok at bekymre sig om i dag.“
Det er ikke noget tilfælde, at bekendtgørelsen af disse leveregler er henlagt til et bjerg. Det svarer til, at Israel også modtog deres retningslinjer på Sinaj.
Selv om det drejer sig om gamle retningslinjer, så er det, som om Jesus kendte de bekymringer, der i vores tid er fremme i kulturelle og sociale sammenhænge. Der manipuleres i den grad med os, så vi let kan komme til at ligge under for den fejltagelse, at vi er manager i vores eget liv, som vi forsøger at iscenesætte med sund mad og drikke, tøj, en plads i solen med den rigtige creme, spændende sociale events og et enkelt elastikspring fra helikopter, hvis man da ellers er adræt nok.
dard, for når man venter Guds rige, får man et andet forhold til livet, så bliver det både en gave og en opgave.
Livet kan man kun modtage. Man kan ikke skabe sit eget liv, men kan vise sin taknemmelighed over gaven både ved at bruge den, men også ved at dele den med andre. Taknemmelighed gør os mere opmærksomme på tilværelsens skønhed.
Bibelen fortæller, at mennesker er skabt i Guds billede. Det betyder, at alle mennesker har lige stor værdi. Værdi er ikke noget, man fortjener og sparer op, det er noget man har, fordi man har fået det. Intet menneske er dog skabt til at leve alene. Tværtimod er vi dybt afhængige af verden omkring os, af naturen og af andre mennesker. Derfor er livet på samme tid en gave og en opgave. Vi har ansvar for hinanden og for den verden, vi er en del af.
MEN livet er ikke et tidsrum, hvor det gælder om så hurtigt som muligt at nå en høj levestan-
Hver dag er en sjælden gave, en skinnende mulighed. Hver dag er på ny en nåde, der stiger fra himlen ned.
Tankers indflydelse
livskvaliteten
Et af de områder, der har været i forskernes søgelys de senere år, er, hvordan taknemmelighed som grundlæggende tilgang til livet kan påvirke menneskers livskvalitet i en positiv retning. Ifølge psykologiprofessor Robert Emmons ved University of California har taknemmelighed den særlige egenskab, at den blandt andet forstærker de positive begivenheder i vores liv, samtidig med den hjælper os til at håndtere svære situationer.
Dermed ikke sagt, at det altid er nemt at være taknemmelig. Det kan til tider føles decideret unaturligt. Det er fx de færreste, der er taknemmelige for at miste deres job eller at få en alvorlig sygdom. Her er det vigtigt at skelne mellem det at føle sig taknemmelig og at være taknemmelig. Vi kan ikke altid kontrollere, hvad vi føler. Det er eksempelvis svært for de fleste af os med viljens kraft at føle os taknemmelige, mindre deprimerede eller mere glade. Vores følelser afhænger af den måde, vi fortolker vores omgivelser på.
AT TÆNKE REALISTISK OG HENSIGTSMÆSSIGT
Vores oplevelse af os selv og verden er dog aldrig objektiv eller neutral, men påvirkes af
af Dorte Hellevang
fire komponenter – tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler. Disse fire komponenter interagerer og påvirker hinanden gensidigt. Vores opfattelse er derfor selektiv, idet vi, mere eller mindre ubevidst, konstant udvælger dele af virkeligheden, som på basis af sindsstemning og tidligere erfaring tillægges særlig betydning. Da vi som nævnt før ikke kan påvirke vores følelser direkte, har man fundet ud af, at vi kan påvirke vores følelser indirekte ved at ændre den måde, vi tænker eller agerer på. Forskning peger på, at det ikke nødvendigvis er positiv tænkning, der hjælper os til at håndtere svære følelser og situationer, men derimod et fokus på at tænke mere realistisk og hensigtsmæssigt.
Et hverdagseksempel på ovenstående kunne være: Du er på vej til arbejde, du venter på toget, som er forsinket, det regner, du er lidt småsvimmel, fordi du ikke nåede at spise morgenmad, da dine børn var ekstra lang tid om at komme i tøjet. Denne situation kan anskues på forskellig vis og vil som følge deraf resultere i forskellige følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Hvis du tænker: ”Åh, nej.. nu kommer jeg for sent (igen) – det går helt galt,“ vil du opleve en følelse af nervøsitet, måske får du hjertebanken og en knude i maven (kropslige signaler). Hvis du derimod tænker: ”Det var da utroligt! Toget er ALTID forsinket. Er der virkelig ingen, der kan finde ud af noget i dag?!“, vil du måske føle irritation eller vrede, hvilket gør dig mere sammenbidt og anspændt i kroppen. En tredje mulig reaktion er at tænke: ”I det
mindste har jeg to sunde og raske børn og et arbejde med nogle søde kollegaer – godt at jeg tog gummistøvler på i dag!“, hvilket ikke fremkalder nogen negative følelser eller ubehagelige kropslige reaktioner.
I dette lidt banale eksempel er det vigtigt at pointere, at situationen i alle tre tilfælde er den samme. Forskellen ligger i, at de første to fortolkninger måske er realistiske nok, men ingen af dem er særligt hensigtsmæssige. Den tredje fortolkning er både realistisk og også hensigtsmæssig, og så indebærer den et taknemmeligt fokus i en situation, der på trods af omstændighederne ikke fordrer taknemmelighed. Ifølge forskerne kan man således se taknemmelighed eller et taknemmeligt sind som et aktivt valg, en attitude man kan have til livet og dets udfordringer generelt. Det viser sig nemlig, at når vi rammes af ulykke, har taknemmelighed den funktion, at den hjælper os til at se livet i dets helhed, således at vi ikke overvældes af midlertidige omstændigheder.
SITUATION
TAKNEMMELIGHED OG
KRISEHÅNDTERING
TANKE
NÅR OPLEVELSE AF TAKNEMMELIGHED FORSTÆRKES
Ulykke og modgang har i nogle tilfælde en tendens til at forstærke vores oplevelse af taknemmelighed, idet vi ofte lærer, at vi ikke skal tage det, vi har, for givet. Når det går godt, har vi en tendens til at tage vores velstand for givet, hvilket får os til at tænke, at vi er uovervindelige, og det gør os mindre taknemmelige. Undersøgelser viser således, at Danmark er blandt de lande, hvis befolkning er mindst taknemmelig. I modsætning hertil viser det sig, at Sydafrikas og Indiens befolkninger er blandt de mest taknemmelige mennesker i verden. Når vi oplever usikkerhed og modgang, går det op for os, hvor magtesløse vi er. Når vi indser, at alt, hvad vi har i vores liv, herunder materielle goder, relationer m.m., er noget vi kan miste, bliver det sværere at tage det for givet.
Kriser kan således gøre os mere taknemmelige, men forskning viser også, at taknemmelighed kan hjælpe os til bedre at håndtere kriser. Ved bevidst at øve os i at have et taknemmeligt sind, opbygger vi en slags psykologisk immunsystem, der hjælper os at møde modgang. Undersøgelser tyder på, at taknemmelige mennesker har færre stressrelaterede sygdomme og har et bedre fysisk helbred. Disse undersøgelser peger således på, at der er en sammenhæng mellem et taknemmeligt sind og menneskers livskvalitet. I en af disse undersøgelser lod man i en periode en gruppe (A) føre en ”taknemmelighedsdagbog“, hvori de dagligt nedskrev ting, de var taknemmelige for, mens en anden gruppe (B) blev bedt om at notere neutrale eller negative begivenheder fra hverdagen. Resultatet af undersøgelsen viste, at gruppe A rapporterede væsentlig færre fysiske symptomer, var mere fysisk aktive, var mere optimistiske omkring de kommende uger og omkring deres liv som helhed end gruppe B.
Taknemmelighedsdagbøger kan således med fordel anvendes af alle mennesker, og man kan downloade gratis Gratitude Journal-app’s til sin smartphone. I terapeutisk sammenhæng anvendes de blandt andet til behandling af mennesker med depression. Det har nemlig vist sig at have en gavnlig effekt at afslutte dagen, der gik, med at fokusere på det gode og registrere de ting, som lykkedes, frem for at fokusere på det, der ikke gik som planlagt.
Tak er kun et fattigt ord
Det siges, at danskerne er et ekstremt takkende folkefærd, men at vi har det svært med taknemmelighed. Nogle vil sige, at det har at gøre med vores velfærdssamfund. Vi forventer jo at få noget igen, når vi har betalt vores skat. Og i den sammenhæng er det svært at finde noget konkret sted, hvor takken kan udtrykkes. Vi har det heller ikke så godt med at stå i taknemmelighedsgæld. Bliver vi inviteret ud, skal der gøres gengæld. Det er svært blot at tage imod og være taknemmelig. Men dermed kommer vi ikke uden om, at tak, der kommer fra hjertet, gør en fantastisk forskel i relationen mellem mennesker, såvel som for vores eget velbefindende, og den kan ikke altid udtrykkes til fulde med ord.
af Sven Hagen Jensen
Ja, vi er gode til at takke. Vi siger tak for mad, tak for kaffe, tak fordi vi måtte komme, tak for i dag, tak for sidst, osv. Det indgår i dagligt brug. Som én har udtrykt det: Vi siger tak på autopilot. Men derved bliver ordet let slidt eller udvandet. Det er velment og smukt, men udtrykker nok sjældent virkelig taknemmelighed. Da er det velgørende, når taknemmelighed virkelig kommer til udtryk. Og det kan fx ske gennem sang. Jeg husker ønskeprogrammet Giro 413 i 1960’erne, når vi lyttede søndag eftermiddag. I 1963 udkom Thøger Olesens ’Tak er kun et fattigt ord’ sunget af Poul Bundgaard med hans blide og dog kraftige tenorstemme. Den blev med det samme et hit. For den udtrykte nok noget af det, som mange havde svært ved at få sagt. ’Tak er kun et fattigt ord, når det gælder dig, men i mine tanker bor, al min tak til dig.’
PÅ SKOLEUDFLUGT TIL ROLD SKOV
Tak var kun et fattigt ord for mig, da jeg gik i anden klasse i Randers. En forårsdag skulle Nørrestræde Skole på udflugt til Rold Skov. Turen på ca. halvanden time foregik med bumletog, som man kaldte de tog, der standsede ved alle stationer og trinbræt. Min mor smurte mig en god madpakke og gav mig 2 kr. med til slik. Dagen gik med leg og konkurrencer – og i køen ved iskiosken. Og der var en lang kø det meste af dagen. Men jeg kunne ikke rigtigt bestemme, hvordan jeg skulle bruge mine 2 kr. En lille ispind kostede 25 øre – og en større med chokolade 50 øre. Og så var der lakridsstænger, flødeboller og andet godt. Jeg ville også gerne købe en lille gave til min mor og havde fået øje på en porcelænskat. Men den kostede hele 1,50 kr. Det blev middagstid, madpakken blev spist. De fleste andre havde allerede soldet deres lommepenge op. Men jeg kredsede stadigvæk omkring kiosken og havde ikke købt noget, ikke engang en ispind til 25 øre. Tiden gik. Køen var blevet meget kort. Og pludselig skulle vi hjem. Der blev givet signal, og børn og lærere bevægede sig hen til toget. Først nu fik jeg taget mig sammen og købte porcelænskatten, fordi jeg holdt af min mor. Der blev slet ikke tid til at bruge de sidste 50 øre. Men jeg var glad, og min mor blev glad. Og hun gemte gaven, så længe hun levede.
SIG DET MED PARFUME
Tak var også kun et fattigt ord for en kvinde fra gaden, der ifølge en beretning i evangelierne sneg sig ind i det gode selskab hos en af byens spidser. Hun havde hørt, at Jesus var gæst. Og hun ville gerne gøre noget specielt for at vise sin taknemmelighed mod ham. Andre havde ringeagtet hende, udnyttet hende og afskyet hende. Men han havde vist hende venlighed, tilgivet hende hendes mange synder og givet hende nyt selvværd. Han havde værdsat hende som menneske. Hun kunne ikke lade være. Så måtte de andre tænke, hvad de ville. Hun havde taget sin opsparing og købt en krukke med dyr, vellugtende parfume og skyndt sig til stedet, hvor Jesus var. Hun tænkte overhovedet ikke på prisen eller konsekvenserne. Hun vat bare optaget af at få udtrykt sin taknemmelighed, som hendes hjerte flød over med. Hun stillede sig grædende ved Jesu fødder og vædede dem med sine tårer. Derefter tørrede hun dem med sit lange hår og kyssede dem og hældte parfumen over dem. Og det kunne ikke gå ubemærket hen. Duften fyldte hele rummet. Der var ved at blive panik. Hvad skete der? En kvinde fra gaden, som lavede dette optrin midt i det gode selskab. Men Jesus reddede situationen og sagde til hende: ’Din tro har frelst dig. Gå bort med fred.’
Hun vat bare emmelighed, Hun stillede vædede dem un dem med ældte gå ubemærmet. Der var ? En kvinde midt i det ituatior frelst
FÅ DET GJORT, MENS DET ER TID
TI D nge måningsfulde ll
Dybfølt tak kan udtrykkes på mange måder. Nogle får det sagt med meningsfulde ord ved et sølvbryllup, et jubilæum eller anden festlig anledning. Nogle kan udtrykke det i sang. Andre ved en venlig handling og omsorg, når der mest er brug for det. Nogle får sagt det med blomster eller ved at bruge tid med en anden.
En dag læste jeg en artikel om at tænke på de personer, der har betydet mest for os i livet, og så huske at få det fortalt til dem. Jeg satte mig med det samme ned og skrev et brev til min tidligere chef for at sige ham tak. Et gammelt ord siger: ”Giv mig roser, mens jeg lever.“
– Husk at få sagt tak, mens det er tid. En dag kan det blive for sent.
Børn & taknemmelighed
af Anne-May Müller
”Tak fordi du hjalp mig med lektierne, mor!“ sagde min søn, men hans slog armene om
mig i en kæmpe krammer. ”Jeg kunne slet ikke overskue at lave dem alene – jeg var alt for træt.“
Man bliver som forælder så enormt glad, når ens hjælp bliver anerkendt på den måde. Men det, der gjorde mig mest glad, var, at han helt af sig selv gav mig en tak. For selvom han er 11 år, så kræver det en vis modenhed og empati at kunne sige konkret tak til andre for det, som de gør for en. Det kræver også mod og ydmyghed at indrømme, at man havde brug for hjælp og så turde give tak på de præmisser.
Men nogle gange kunne vi godt ønske, at vores børn (eller andre voksne) var bedre til at sige tak og udvise taknemmelighed. Så hvad kan vi gøre for at lære vores børn taknemmelighed?
1. VÆR ET GODT EKSEMPEL
Vi som voksne i barnets liv har et stort ansvar for både at lære barnet et sprog, som det kan bruge til at udtrykke taknemmelighed med, men også at udvise taknemmelighed i praksis. Så husk at sige tak i ord og handling, både til dit barn over små ting, men også til de mennesker, som du er i kontakt med – buschaufføren, kassedamen, pædagogen, lægesekretæren, pakkeposten, ægtefællen, kollegaen, chefen, svigermor.
Tal også med dit barn om de små og store ting, som du er taknemmelig for i din hverdag, f.eks de første anemoner, at der var god stemning ved aftensmaden, at vi har tøj at tage på, at vaskemaskinen virker, at vi er elsket af Gud etc.
sin flid, sin indstilling til opgaven, sin grundighed etc. har vi alle brug for! Og tænk bare på dig selv, du bliver da også glad, hvis andre påskønner det arbejde, du gør, selvom det ”kun er dit arbejde“, og du alligevel får løn for det. Det samme gælder barnet, der lige har tømt opvaskemaskinen. Det er stadig rart at få et ”tak“, selvom det var noget, man skulle.
2. HJÆLP BARNET MED AT UDVISE TAKNEMMELIGHED
En af de pinlige situationer for mange forældre er, når barnet får en gave af grandtanten, som barnet ikke siger tak for. Men den slags ting kan læres på en god måde. Tal på forhånd med barnet om, hvad man gør, hvis man bliver skuffet over indholdet af en gave – øv det evt. hjemmefra. Man kan sagtens sige ”tak“ for et par grimme sokker, man ikke har ønsket sig uden at lyve. For du kan lære dit barn at takke grandtante Oda for, at hun tænkte på dig, at hun gjorde sig umage med at købe en gave, at hun gerne ville glæde dig.
Du kan også hjælpe barnet med at opøve sig i taknemmelighed ved at lære det at skrive eller sige de ting, som det har været taknemmelig for i løbet af dagen. Gør det til en regel ved aftensmaden, eller ved sengetid, at I siger 3 ting, som I har været taknemmelige for i dag: en sjov leg på legepladsen, en legeaftale med bedstevennen, at prøven i skolen gik godt, at der ikke var kø i supermarkedet, at der var en siddeplads i bussen etc. Hvis I skriver dem ned i en notesbog, så har I i løbet af et år over 1.000 ting, som I hver har været taknemmelige for på et år! Gør det til en sport, en leg at finde på ting at være taknemmelig over.
3. VÆR ÆRLIG I DIN FEEDBACK
Nogle mener, at man ikke kan sige tak til barnet for, at det lavede en pligt hjemme, som det jo skulle uanset. Men det mener jeg godt, at man kan. At blive påskønnet for sin indsats,
Vær konkret i din tak – det hjælper også barnet til at lære at være konkret, når det skal takke for noget. Du kan bruge denne model: a) sig tak b) nævn personens navn c) nævn gaven og sig noget pænt om den. Eksempel: ”Tak for gaven, bedstemor. Dukken har nogle rigtig flotte øjne.“ ”Mange tak, onkel Åge, jeg kan altid bruge flere sokker, for der kommer hele tiden hul ved storetåen, når jeg spiller fodbold i fritidsklubben.“ ”Tak fordi du støvsugede under spisebordet, Noah, det var skønt, du nåede det inden aftensmaden, så vi ikke skulle sidde og træde i krummerne.“
4. GØR NOGET GODT FOR ANDRE
Hver juleaften har vi nye varme strømper og vanter med i kirke og giver det til en indsamling til hjemløse. Det betyder noget for vores børn at blive mindet om, at et par uldsokker i julegave kan gøre en forskel i et andet menneskes liv, og det hjælper også deres taknemmelighed. Det sætter tingene i perspektiv. Vi har også haft vores børn med ude på Københavns torve, hvor de hjemløse hænger ud, hvor de har været med til at give dem varme tæpper, toiletartikler, suppe, frugt mm. Det hjælper med at have fokus på, at vi har utrolig meget at være taknemmelige for, og at vi med vores overflod kan hjælpe andre til et bedre liv. Måske kan dine børn give nogle legesager til et krisecenter i nærheden, eller hver gang du køber nye strømper, vanter, blyanter, tandbørste til barnet, så køb et sæt ekstra, som barnet kan give til en organisation, som igen kan give det til børn, der har brug for det.
Jeg mødte Søren Kjærgaard i Sundhedshuset i Nykøbing Mors, hvor vi sad udenfor og ventede, mens min kone var inde hos øjenlægen. Vi kom hurtigt i snak, og jeg fandt ud af, at Søren var et troende og taknemmeligt menneske, selvom han var hårdt ramt af sygdom. Vi udvekslede telefonnumre og adresser for videre kontakt.
Bøger, mennesker og Jesus
fylder Sørens liv
Vi har siden haft god forbindelse med hinanden over de sidste ¾ år, som dette skrives. Ved et besøg i hans hjem i Heltborg i Thy lagde jeg mærke til, at der var bøger fra gulv til loft i alle værelserne. Han anslår selv antallet til at ligge på omkring 10.000. Allerede som barn holdt han meget af at læse. På Ungdomshøjskolen i Hardsyssel mellem Holstebro og Struer tog han kurser i litteratur og uddybede sin inte-
af Sven Hagen Jensen
resse for både skønlitteratur, faglitteratur og ikke mindst kristen litteratur. Ca. en tredjedel af hans bogsamling er dels bibler på forskellige sprog og anden kristen læsning, inklusive opslagsværker. På billedet er Søren i gang med bogen Den Store Mester, som handler om Jesu liv. Han er for øvrigt en ivrig bibellæser, som gerne vil kende Guds vilje for mennesker i dag. Bøgerne har Søren anskaffet sig ved besøg i
genbrugsbutikker, boghandler, opkøb af dødsboer og på anden måde. Han fortæller, at på et ophold på Apostolsk Højskole i Kolding skulle taget isoleres. Og skolens forstander udlovede 1 bog for hver 10 bat isoleringsmateriale, der blev båret op på loftet. Søren var den mest flittige og anskaffede sig herved to kasser bøger.
ET AKTIVT ARBEJDSLIV
Det blev så ikke bøgerne, der kom til at præge hans arbejdsliv. Som ung blev Søren uddannet som kok, tjener og konditor, og i en periode var han Danmarks yngste køkkenchef på Grand Hotel i Struer. Det førte videre til arbejde på Hotel Himmelbjerg. Søren er glad for at hjælpe mennesker og han ville gerne ind i plejesektoren. Han tog derfor en uddannelse som plejehjemsassistent og blev overtalt til at fortsætte uddannelsen til sygeplejerske. Gennem årene har han især arbejdet som fast nattevagt på psykiatriske afdelinger på Herning, Holstebro og andre sygehuse. Som om det ikke var nok, havde han dobbeltjob i mange år og fik kun få timers søvn. Det kunne f.eks. være vikarjobs inden for sygeplejen. Fra 1990-93 drev han en marskandiserforretning på en gård ved Gludsted Plantage i nærheden af Ejstrupholm samtidig med, at han passede nattevagterne. I den forbindelse erhvervede han sig også stort kørekort, opkøbte dødsboer og kørte en overgang for skifteretten i Horsens. Han havde otte pensionisthold i gang, da han drev sin forretning. Det blev også til ture til Bosnien med nødhjælp.
NÅR TROEN FYLDER
Søren føler selv, at han skiller sig ud og folk betragter ham som noget anderledes, end folk er flest. Det er nok, fordi han taler så åbent om sin kristne tro til alle og hvermand.
”Søren, hvad betyder din tro for dig?“ spørger jeg. ”Den betyder alt. Hvis jeg ikke havde kendt Jesus som en personlig frelser, ville jeg ikke have været, hvor jeg er i dag. Han har båret mig igennem ting, der har været svære,“ svarer Søren. Han er opvokset i et kristent hjem med en mor fra Indre Mission og en far
fra Metodistkirken. Guds ord kom derfor tidligt til at spille en vigtig rolle i hans liv. Efter et forlist ægteskab kom han til en overbevisning om, at han måtte slutte en personlig pagt med Gud ved de troendes dåb. Han var usikker til det sidste, om det var det rigtige, han gjorde. Så han bad Gud om et tegn. Han skulle have et håndklæde med til Apostolsk Kirke i Herning, hvor dåben skulle foregå. Håndklædet hang på en snor uden for hjemmet natten over, og han bad om, at det måtte være tørt, når han skulle havde det med. Uheldigvis så regnede det denne nat; men da han opdagede, at håndklædet var knastørt, var han ikke længere i tvivl. Denne oplevelse har styrket ham senere, når hans tro har været sat på prøve.
Søren havde tidligere haft en drøm om at arbejde som præst, og da der var mangel på præster i Folkekirken begyndte han, da han var sidst i 20’erne at læse med en præst under en ordning, som kaldtes en nødpræsteuddannelse. Det måtte afbrydes på grund af familiemæssige årsager. Efter sin voksendåb tog han kurser på Apostolsk Højskole i Kolding for at kvalificere sig til at blive evangelist i sin frikirke. Også dette måtte han afbryde efter 1½ år. Men han brænder stadigvæk for at fortælle andre om sin tro.
SYGDOM OG TAKNEMMELIGHED
Det var i 2008, han blev diagnosticeret med en tumor i hjernen. Hermed ophørte hans aktive arbejdsliv. Siden har det stået på med operation, strålebehandling og kemoterapi. Selvom det er et hårdt slag, og Søren har måttet kæmpe med både sundhedsmæssige og økonomiske udfordringer, har han ikke mistet sin tillid til Gud og sit gode humør. Han taler beredvilligt om ”vores Far i himmelen“, som har båret ham gennem de vanskeligheder, han har mødt i livet. Taknemmelighed er et af de kendetegn, man finder hos Søren. Som det udadvendte menneske, han er, kan man næsten ikke undgå at komme i snak med ham, hvis man sidder i samme lokale eller samme sygetransport. Han elsker at have mennesker omkring sig og deler gerne sin tro på Jesus.
Bilen, der ikke ville starte
af Sven Hagen Jensen
Vi boede et år i USA, hvor jeg studerede på universitet i staten Michigan. Et dejligt sted med varme somre, men med ekstremt kolde vintre. Og alle kørte i bil, selv de studerende, der boede 300 skridt fra klasseværelserne ville tage deres bil og køre frem og tilbage til skole. Det, synes vi nok, var noget pjat; men en bil måtte vi have, hvis vi skulle se noget uden for universitetets område, hvor vi boede. Så jeg tog med på en auktion og købte en gammel Dodge Polara Stationswagon for 1.000 dollars (ca. 7.000 kr.) plus salær. Det var et godt køb, bortset fra at den slugte en masse benzin og skulle have en liter olie på, hver gang vi tankede op. Men det var ikke noget, man regnede for noget i USA dengang.
Det var en bil med masser af plads. Der kunne let sidde tre på forsædet, som var ét langt sæde, og selvfølgelig mindst ligeså mange på bagsædet. Når man slog bagsædet ned, kunne hele familien sagtens ligge ned og sove i bilen – det var min kone, Ingelis, min datter Nicola på 8 år, min søn Kim på 7 år og mig selv. Jo, det var en skøn bil. Og den tog os på mange ture gennem USA. En gang havde vi også mine forældre med, men så måtte vi sove på moteller rundt omkring. Der er store afstande i USA, og somme tider
var vejene snorlige som en lineal over hundreder af kilometer. Så var vi glade for, at der var fartpilot, så man blot kunne slå den til og ikke bekymre sig om hastigheden. Man må jo højst køre ca. 110 km i timen, også på de store, brede og uendelige motorveje. Som de fleste biler i Amerika havde den også automatgear, som fungerede perfekt de fleste gange. Selvom bilen havde mange rustpletter forneden og sikkert ikke ville gå igennem et bilsyn i Danmark, så tog den os mange steder, også når det sneede og var dårligt vejr. Den blev næsten en del af familien. Dog fik den aldrig noget navn.
Men engang svigtede den os, og det var, da vi allermindst havde brug for det. Midt i skoleforløbet havde vi en ti-dages vinterferie, hvor vi kunne glemme alt om lektielæsning, kulde og høje snedriver. Vi havde planer om at køre til det varme Florida og nyde ferien der. Det var en køretur på omkring 2.000 km hver vej, men vejene var gode, og vi tog tidligt af sted om morgenen og regnede med at køre derned på tre dage.
Der var meget flot og afvekslende natur undervejs. Vi kom da også til et område, der hedder Smoky Mountains, og som ligger på grænsen mellem staterne Tennessee
og North Carolina, og var det område, hvor de kendte cherokee indianere boede, før de hvide fik dem jaget bort. De højeste bjerge når op til 2.000 meters højde, og vejene gennem landskabet er flere steder ret så stejle, så man må køre i de lave gear, og det bruger en masse benzin. Et sted på vejen sent på eftermiddagen gjorde vi holdt for at strække benene og få lidt at spise.
Efter dette hvil måtte vi afsted igen. Det var også ved at være tiden, hvor vi skulle tænke på et sted at overnatte. Det virkede ret øde, hvor vi holdt, så måske måtte vi køre et langt stykke vej endnu for at finde et passende sted. Men bilen ville ikke starte. Det var aldrig sket før. Jeg tjekkede for benzin og olie. Jo, der var stadigvæk rigeligt. Jeg prøvede igen, og batteriet fungerede også. Men den ville ikke starte. Jeg bad hele tiden i mit stille sind, om Gud ville hjælpe os i gang. Så åbnede jeg motorhjelmen, tjekkede tændingsspolen og trak i nogle ledninger for at se, om det ville hjælpe, men lige lidt hjalp det. Efter
hjælp. Så vi stillede os op ved vejsiden og ventede på, at en bil ville komme forbi. Men vi havde ikke set nogen bil de sidste 20 minutter, og det var ved at blive mørkt. Da var det Nicola, vores pige på 8 år, sagde, ’Prøv igen Far, så vil jeg bede Gud om at starte bilen.’ Jeg tænkte ved mig selv, jeg har jo bedt hele tiden. Men jeg ville selvfølgelig ikke skuffe Nicola. Så vi hoppede alle ind i bilen, Ingelis og jeg på forsædet og Nicola og Kim på bagsædet. Jeg drejede startnøglen, og bilen startede uden besvær. Hvor var vi glade –og jeg sendte en stille bøn med tak op til Gud, fordi han besvarede Nicolas bøn. Vi fandt hurtigt et sted at sove, fik en dejlig tur til Florida og så en masse spændende ting. Men mest af alt husker vi den dag, da den gamle Dodge Polara ikke ville starte, og Gud greb ind gennem et barns bøn, da vi var i en vanskelig situation.
ndiannere Så vi stillede os op veed vejssiden
SY Y V CITATER OM M
”I I hverddagen e går det sjæældent op p for os, at vi får å en n hel l de d l me m re, , end d vi giver, og g at t de d t kuun n er e meed tak a n nemm m el elighed, at livet t blivver r rigigt. t “
Diet i rich h Bonhoeffer (ty (tysk k teeolog og pr p æst, 1906-194455)
”Taknemmmelighed er rigdoom. Utilfredshed er fattigdom .“ “
Doris Day (amerikansk skuuespiller, f 1924 2 )
”Hvis den eneste bøn , du u baad hele dit t liiv, , var ’tak’, viill l e det være tilstrækkeligtt.“
Mestter Eckhart t (tysk teolog g og mystikerr, ca. 1260--1327)
”Sig g tak a undder alle forhoold; for r dette er r Guds vilje med jer i Kristus J Apostlen Paulus i Første Thessalonikerbrev 5,18
Oprah Winfrey (amerikanssk skuesppilller r og talkshow-vært , f. 1954)
esus s “ .“
is du u
”Vær r takne n mmmelig for det, du har, og du u vi v l ende d med at få meree. Hvi v e nok.“ “ foku k seerer på det, du ikke har, ender du med aldrig noogen n sininde at hav
”Når vi i ud u tr ykke k r vores taakn k emmelighed, må vi ikke glemmme, at den størstte e påsk s ønnelse ikke er at sige nogle ord, men at leve efter e dem . “
John F. Kenneddy y (amerikanssk k præsident, 191 9 7-19963)
j en følelse der e nærer sjælen.“
H Harold Kusshhner (amerik i annsk k jødis i k rabbiner, f. 1935) )
n,
”Hvis du koncentrerer dig om at finde det gode i enhver situatio d, vil du opdage, at dit liv pludselig blev fyldt med taknemmelighe
