2016 bs 3 kvartal

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 579 5

Kirkens rolle i samfundet Juli · August · September 2016

1. KVARTAL 3. KVARTAL 2007 2016

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

3. kvartal

Forfattere

Kirkens rolle i samfundet Gaspar F. Colón og May-Ellen M. Colón

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2016 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 579 5 • ISSN 1398-2826

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Forfattere: Gaspar F. Colón og May-Ellen M. Colón Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Toptryk Grafisk

© 2016 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes.

Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

4

Andagtsvers ............................................................................

5

INDLEDNING TIL 3. KVARTAL ................................................

6

2. juli

1.

Alle tings genoprettelse ..............................................

8

9. juli

2.

Genoprettelsen af Guds herredømme ..........................

18

16. juli

3.

Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente: 1. del .....................................

23. juli

4.

28

Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente: 2. del ......................................

38

30. juli

5.

Jesus og lokalsamfundet ..............................................

48

6. august

6.

Jesus var sammen med andre ......................................

58

13. august

7.

Jesus ønskede det bedste for andre ..............................

68

20. august

8.

Jesus viste medfølelse ..................................................

78

27. august

9.

Jesus stillede deres behov ............................................

88

10. Jesus vandt deres tillid..................................................

98

3. september 10. september

11. Jesus bad dem: ”Følg mig!“ ........................................ 108

17. september

12. Mission i storbyer i de sidste tider ................................ 118

24. september

13. Hvordan skal vi vente? ................................................. 128

3

SOLNEDGANGSTIDER Tejn

København Ringsted

Odense

Vejle

Århus

Herning Hjørring Tórshavn

JULI 1. 21.44

21.56

21.57

22.02

22.08

22.08

22.13

22.20

23.16

8. 21.39

21.51

21.52

21.57

22.03

22.03

22.08

22.14

23.07

15. 21.31

21.43

21.45

21.50

21.55

21.55

22.00

22.05

22.54

22. 21.21

21.33

21.34

21.40

21.45

21.45

21.50

21.54

22.37

29. 21.09

21.20

21.22

21.28

21.33

21.32

21.37

21.40

22.19

5. 20.55

21.06

21.08

21.14

21.18

21.23

21.25

21.59 21.38

AUGUST 21.18

12. 20.40

21.51

20.53

20.59

21.03

21.02

21.07

21.08

19. 20.24

20.35

20.37

20.42

20.47

20.45

20.50

20.51

21.16

26. 20.07

20.17

20.20

20.25

20.30

20.28

20.33

20.32

20.54

2. 19.50

20.00

20.02

20.08

20.12

20.10

20.15

20.13

20.31 20.08

SEPTEMBER 9. 19.32

19.41

19.44

19.50

19.54

19.51

19.56

19.54

16. 19.14

19.23

19.26

19.32

19.35

19.33

19.38

19.35

19.45

23. 18.56

19.05

19.08

19.13

19.17

19.14

19.19

19.15

19.22

30. 18.38

18.46

18.50

18.55

18.59

18.56

19.01

18.56

18.59

OKTOBER 7. 18.20

18.28

18.32

18.37

18.40

18.37

18.42

18.37

18.37

14. 18.02

18.11

18.14

18.20

18.23

18.19

18.24

18.18

18.15

21. 17.46

17.54

17.57

18.03

18.06

18.02

18.07

18.00

17.53

28. 17.30

17.38

17.42

17.47

17.50

17.46

17.51

17.42

17.32

4. 16.15

16.23

16.27

16.32

16.35

16.30

16.35

16.26

16.12

11. 16.02

16.09

16.13

16.19

16.21

16.16

16.22

16.11

15.53

NOVEMBER

18. 15.50

15.57

16.02

16.08

16.09

16.04

16.09

18.58

15.35

25. 15.41

15.48

15.52

15.58

16.00

15.55

16.00

15.48

15.21

2. 15.34

15.41

15.45

15.51

15.53

15.47

15.53

15.40

15.09

9. 15.31

15.37

15.42

15.48

15.49

15.43

15.48

15.35

15.01

16. 15.30

15.36

15.41

15.47

15.48

15.43

15.48

15.34

14.58

23. 15.33

15.39

15.44

15.50

15.51

15.45

15.51

15.36

15.00

30. 15.39

15.45

15.50

15.56

15.57

15.52

15.57

15.43

15.08

DECEMBER

4

JULI

ANDAGTSVERS Matt 6,14

Sl 35,9

Es 51,5

Sl 4,2

Job 22,21

Rom 5,20

Sl 69,14

Rom 3,24

Fil 4,6

Tit 2,11

Joh 10,10 Job 6,8

Sl 89,2

Dan 9,18

5 Mos 6,6

1 Thess 5,8

Joh 4,14

Job 15,11

1 Joh 1,9

Ef 1,7

Kol 3,13

Luk 11,28

1 Pet 1,23

Matt 18,33

Præd 5,4

Hebr 11,3

Sl 103,11

Sl 51,3

1 Joh 2,10

Åb 21,7

Joh 10,28

AUGUST

1 Joh 4,7 Gal 5,22

Ordsp 28,13

Luk 17,4

Sl 138,7

Sl 86,11

2 Sam 22,3

Rom 1,16

Sl 119,11

Rom 6,14

Jer 14,7

Sl 106,4

Sl 121,3-4

Ordsp 8,35

Sl 140,7

Joh 14,27

Sl 37,37

Rom 14,19

Nah 1,7

Es 45,8

Sl 31,8

Sl 120,1

Ordsp 3,3

1 Joh 4,20

Åb 3,5

1 Joh 5,4

Joh 15,9

ApG 4,31

Rom 12,8

Gal 5,1

OKTOBER

SEPTEMBER

Sl 96,1 1 Kor 2,12

Kol 3,2

Kol 3,12

Hebr 13,8

Es 40,8

Ef 4,32

2 Tim 2,22

Ordsp 16,6

ApG 3,21

Ordsp 16,8

5 Mos 6,25

2 Mos 20,8

Ordsp 11,18

2 Kor 13,11

Sl 34,15

Joh 16,33

Sl 57,2

Sl 86,6

Es 48,18

Ef 6,18

ApG 4,12

Klages 3,58

Sef 3,17

ApG 4,12

Es 44,22

Luk 19,10

1 Kor 2,9

Sl 95,1

1 Pet 2,16

Jer 17,14

Sl 103,8

Sl 51,3

Mark 2,27

Zak 7,9

Joh 17,24

Klages 3,22 Rom 11,6

Sl 145,9

Sl 71,15

Rom 15,13

Es 49,16

Sl 5,4

Rom 10,1

Sl 88,14

Ef 4,26

Ef 2,10

Luk 9,24

Fil 4,8

Sl 79,9

1 Pet 2,17

Es 12,2

Sl 9,2

Jak 1,25

Jak 1,26

Gal 5,13

1 Joh 3,1

Rom 8,39

Rom 5,8

1 Joh 4,16

ApG 12,24

Præd 12,1

Ordsp 15,16

5 Mos 16,20

Sl 23,6

Sl 106,3

1 Joh 5,12

Joh 14,26

2 Kor 6,2

Joh 3,17

Sl 37,39

Matt 6,21

2 Mos 20,12

DECEMBER

NOVEMBER

Hebr 4,12

Sl 19,13

Es 11,6

Ordsp 6,32

Matt 5,16

Jer 29,13

Es 25,8

2 Mos 23,25

Rom 10,9

1 Mos 2,3

Es 40,29

ApG 2,45

Ordsp 11,28

Matt 7,1

Sl 27,14

Ordsp 13,11

Es 30,21

Matt 7,7

1 Joh 5,13

Es 11,6

Joh 12,25

1 Joh 4,1

1 Joh 5,14

Åb 3,19

Sl 34,19

Sl 42,2

Matt 7,21

Es 49,15

Åb 22,12

Ordsp 20,19

Sl 59,17

Joh 10,27

Sl 103,10

Ordsp 28,23

Es 53,5

Matt 24,44

Åb 22,5

Ordsp 31,30

Sl 103,13

Es 65,17

Matt 25,40

Luk 18,16

Luk 2,7

Luk 2,20

Luk 2,14

Luk 21,36

Luk 2,40

Matt 4,4

Sl 119,9

Åb 21,4

5

3. KVARTAL 2016

HELE EVANGELIET En præst løftede en bibel op foran forsamlingen. Den var laset og fuld af huller. Mens han studerede til præst, havde han og nogle venner gennemgået Bibelen og understreget alle de afsnit, der handlede om retfærdighed, fattigdom, rigdom og undertrykkelse. Dernæst havde de med en saks klippet alle de vers ud, der handlede om disse emner.

Da de var færdige, var bibelen helt ødelagt. Overalt i Skriften stod disse emner centralt, og en stor del af Bibelen vil mangle, hvis de fjernes. Den lasede bibel var et stærkt vidnesbyrd om, hvad Gud er optaget af.

Hvad bør denne historie sige os syvendedags adventister? Forskning har vist, at ca. 30% af syvendedags adventister er engageret i at afhjælpe behov i samfundet uden for menigheden. Hvad med de resterende 70%? Jesus kalder hele menigheden i de sidste tider til at forkynde og leve hele det ”evige evangelium“ (Åb 14,6).

Hvad er hele evangeliet? Jesu mission og tjeneste, som den beskrives i Luk 4,16-21, tegner et billede af, at hele evangeliet er mere end forkyndelsen af sandheden om frelse ved tro, selv om dette er grundlaget for alt, hvad vi gør. Jesus viser os, at forkyndelsen af evangeliet også indbefatter håndgribelige udtryk for kærlighed og medfølelse over for de fattige, sultne, syge, nedbrudte, undertrykte, udstødte og fængslede. Det handler om bibelsk retfærdighed og om så meget som muligt at rette op på det, djævelen har gjort, mens vi venter på Jesu endelige sejr over det onde ved tidernes ende.

I dette kvartal skal vi studere denne holistiske version af det ”evige evangelium“ og undersøge menighedens rolle i at påvirke deres lokalsamfund med evangeliet. Vi definerer menigheden som et samfund af mennesker, hvis fællesskab ikke skal være selvcentreret, men som er kaldet til at leve og forkynde det evige evangelium, som det kommer til udtryk i Jesu tjeneste. Det betyder ikke alene at forkynde evangeliet, men også at efterleve det i dagligdagen ved, at vi søger at afhjælpe menneskers behov i vores lokalsamfund.

Hvad gør din lokale menighed som organisation for at hjælpe dem, der har behov for det? Alle menighedens afdelinger (fx sundheds-, familie-, ungdoms-, sabbatsskole-afdelingen, menighedstjenere, etc.) har til formål at samarbejde i tjeneste for både menigheden og lokal-

6

INDLEDNING

samfundet. AHA enheder arbejder fra kirken for at vise evangeliet i praksis og forberede mennesker på at høre Guds Ord. I nogle dele af verden kaldes AHA for Dorkas eller et helt andet navn. ADRA (The Adventist Development and Relief Agency), syvendedags adventisternes humanitære hjælpeorganisation, der har status som NGO (nongovernmental organization), er en anden vigtig del af vores arbejde med at nå mennesker i nød, selv om de ikke direkte opererer fra de lokale menigheder.

Hvordan kan du personligt give udtryk for din taknemmelighed over det, Gud gennem Jesus har gjort for dig? Et menighedsmedlem udtrykte det på denne måde: På gaden så jeg en lille pige, rystende af kulde i en tynd kjole, med ringe håb om et måltid mad.

Jeg blev vred og sagde til Gud: ”Hvorfor tillader du dette?

Hvorfor gør du ikke noget ved det?“ En tid sagde Gud ingenting.

Men samme nat kom hans svar pludseligt: ”Jeg har gjort noget ved det.

Jeg skabte dig.“ (Dwight Nelson, Pursuing the Passion of Jesus (Nampa, Idaho: Pacific Press® Publishing Association, 2005), s. 78).

På det tidspunkt, da disse studier blev skrevet, var Gaspar Colón leder for Religionsafdelingen ved Washington Adventist University i Takoma Park, Maryland, USA. May-Ellen Colón er viceformand for Generalkonferensens sabbatsskole- og lægmandsafdeling og leder af Adventist Community Services International. De har i ni år tjent som missionærer i Afrika og det tidligere Sovjetunionen. De har to voksne børn og to børnebørn.

7

1

TIL SABBATTEN | 2. JULI 2016

Alle tings genoprettelse

Ugens vers

”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem“ (1 Mos 1,27).

Indledning

Se dig omkring, kig på verden, på dit nabolag, på dig selv. Fanger du pointen? Noget er frygteligt forkert.

Det kaldes Syndefaldet; det kaldes synd; det kaldes oprør; og det hører til det, vi kalder den store strid.

Men den gode nyhed er, at denne situation ikke er permanent. Den vil ikke vare evigt. Jesus kom, døde for verdens synd og lovede at komme tilbage. Og når han kommer igen, vil intet af denne verden forblive. I stedet vil et nyt rige, hans evige rige, begynde. ”I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed“ (Dan 2,44).

Hvilken genoprettelse!

Men vi behøver ikke at vente til Jesu genkomst for at begynde genoprettelsen. Den, som er i Kristus, er en ny skabning her og nu (2 Kor 5,17); og vi er forud bestemt til at formes efter Jesu billede nu (Rom 8,29). Han kalder os og udruster os, så vi, som hans kirke, også kan arbejde på andres genoprettelse.

Ugens tekster

8

· · · · · · ·

1 Mos 1,26-27 5 Mos 6,5 1 Mos 3,8-19 Jak 4,4 Gal 4,19 Mark 2,1-12 Joh 10,10

SØNDAG

26. JUNI 2016

Guds billede Bibelen siger, at menneskene i begyndelsen blev skabt i Guds billede (1 Mos 1,27). Et billede kan enten være todimensionelt som et spejl eller et fotografi eller tredimensionelt som en statue eller et hologram. Et billede kan også være uhåndgribeligt, ligesom et tankebillede, en ide, vi har i vores hoved. Så hvad mener Bibelen?

1 Mos 1,26-27

Hvordan forklarer Skriften, hvad det vil sige at være skabt i Guds billede? Se også 1 Mos 1,31; 5 Mos 6,5 og 1 Thess 5,23.

Med skabelsen af vores første forældre satte Gud en ny standard for liv på jorden: mand og kvinde. Blandt alle skabninger på jorden var kun menneskene skabt i Guds billede. De var ikke udviklet fra aberne. Som mennesker er de og vi radikalt anderledes end alle andre livsformer på jorden, og enhver teologi, der formindsker denne forskel, degraderer menneskeheden.

Gud ”kaldte dem menneske (Adam)“ (1 Mos 5,2). Det vil sige, at begge, både mand og kvinde, selv om de var forskellige og individuelle skabninger, alligevel var et. Sammen, i deres helhed og fuldstændighed, repræsenterede de Guds billede.

Guds billede er grundlæggende holistisk: ”Da Adam kom fra Skaberens hånd, lignede han sin Skaber i legemlig, sjælelig og åndelig henseende“ (Ellen White, Uddannelse, s. 15).

Det hebraiske ord, der bruges for billede, er tselem; ordet for at ligne er demuth. Disse ord kan henvise til det fysiske (tselem) og det indre (demuth), som omfatter de åndelige og sjælelige sider af mennesket. Ellen White accepterede dette, da hun sagde, at da mennesket blev skabt, skulle det ”bære Guds billede både i ydre og karakter“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 18).

5 Mos 6,5 nævner de forskellige dimensioner af et menneske: hjerte (sind, mentalt), sjæl (åndelig) og styrke (fysisk legeme). Vi finder et lignende mønster i 1 Thess 5,23. Et menneske, der er skabt i Guds billede, vil naturligt indbefatte alle disse dimensioner.

Til at tænke over

Selv om der ligger meget mere i tanken om at være skabt i Guds billede, er det tydeligt i Bibelen, at mennesket er en distinkt og enestående skabning her på jorden. Ingen anden skabning kommer tæt på, hvad dette angår. Hvorfor er det vigtigt for os altid at huske denne forskel?

9

MANDAG

27. JUNI 2016

Syndefaldet og dets følger Bibelen fortæller ikke, hvor lang tid der gik fra skabelsens afslutning til syndefaldet. Vi ved ikke, om der gik dage, uger eller år.

Men vi ved, at der var et syndefald, og at følgerne deraf var øjeblikkelige og tydelige.

Det først omtalte resultat af, at Adam og Eva spiste af træet til kundskab om godt og ondt, var deres pludselige erkendelse af, at de var nøgne (1 Mos 3,7). De forsøgte at tildække sig og skjule sig for Guds nærhed. Deres klædning af lys forsvandt. (Se Ellen White, Patriarker og profeter, side 29.) Deres nære forhold til Gud blev ødelagt på grund af deres nyopdagede fortrolighed med det ondes selvoptagethed. Gud forsøgte dernæst at undervise det første menneskepar om de følger, som deres synd havde ført til.

Læs følgende bibeltekster og noter de umiddelbare følger af Adams og Evas synd, som de viser sig i hver enkelt af disse tekster.

Hvordan ser du disse følger i dag?

1 Mos 3,8-10 1 Mos 3,12 1 Mos 3,13 1 Mos 3,16 1 Mos 3,17-19 Der er ingen tvivl om, at syndefaldet var virkeligt, det var stort, og det havde frygtelige konsekvenser for hele menneskeheden. Menneskenes lange og sørgelige historie helt op til vore dage viser os syndens tragiske følger.

Hvor kan vi være taknemmelige for løftet om, at syndens tragedie en dag vil være slut, og den vil aldrig blive gentaget.

Til at tænke over 10

Hvordan lever vi hver eneste dag med følgerne af vores egen synd?

TIRSDAG

28. JUNI 2016

Fjendskab og forsoning 1 Mos 3,14-15

Hvad mener Gud, når han siger til Satan: ”Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes“ (1 Mos 3,15)?

Hvilket håb kan vi selv finde i denne udtalelse?

Ordet fjendskab har på hebraisk den samme rod som ordene for fjende og for at hade. Ved at spise fra træet til kundskab om godt og ondt skabte menneskeparret fjendskab mellem Gud og dem selv og hele menneskeheden (se Rom 5,10; Kol 1,21; Jak 4,4). Guds løfte indbefatter iværksættelsen af en plan for at drage menneskene tilbage til sig og dermed gøre dem til fjender af Satan. På denne måde ville Gud skabe en vej, hvorved han kunne frelse menneskene og samtidigt undgå at gå på kompromis med sit guddommelige styres principper.

Dette er, hvad forsoning i sin oprindelige form henviser til – hvad Gud har gjort og gør for endeligt at genoprette det, der gik tabt ved syndefaldet.

3 Mos 1,3-4 1 Kor 5,7 1 Joh 1,9

Hvad fortæller disse tekster om forsoning?

Teologer bruger af og til udtrykket at ”gøre bod for“ til at tale om, hvordan denne forsoning foregår. Tanken er, at der kræves en erstatning for de forkerte handlinger. Nogen gjorde noget forkert, de overtrådte loven, og retfærdigheden kræver en straf for at betale for det forkerte. Man kan tale om, at den skyldige skylder samfundet noget for det, han eller hun gjorde.

Vi har syndet; men i frelsesplanen, forsoningen, fritager Kristi offerdød os fra de juridiske følger af det forkerte, vi har gjort. I stedet har Kristus selv betalt straffen for os. Den straf, som juridisk (Guds styre har love) skulle have ramt os, blev i stedet givet til Jesus. På den måde blev retfærdighedens krav tilfredsstillet; men de blev det i Jesus i stedet for i os. Selv om vi er syndere, selv om vi har handlet forkert, er vi benådet, tilgivet og retfærdiggjort over for Gud. Dette er det afgørende og grundlæggende skridt i alle tings genoprettelse (ApG 3,21).

11

ONSDAG

29. JUNI 2016

Genoprettelse i Jesus ”Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!“ (Gal 4,19).

Oprindeligt blev vi skabt som fuldkomne og fuldendte skabninger i en fuldkommen og fuldendt verden. Desværre gik dette paradis fra før syndefaldet tabt på grund af synden, og verden, som vi kender den, blev fyldt med død, vold, lidelse, frygt og uvidenhed. Frelsesplanen blev skabt for at bringe denne verden tilbage til dens oprindelige fuldkommenhed. Kristus kom for at genvinde alt det, der gik tabt ved syndefaldet. ”I begyndelsen skabte Gud mennesket i sit billede. Han gav det ædle egenskaber. Dets sind var sundt, og alle dets evner og kræfter var harmonisk afstemt. Men ved syndefaldet blev disse egenskaber fordærvet. Synden har vansiret og næsten udslettet Guds billede i mennesket. Det var for at råde bod herpå, at frelsesplanen blev lagt, og at mennesket fik en prøvetid. Den store hensigt med livet er at føre mennesket tilbage til det fuldkomne stade, som det befandt sig på ved sin skabelse. Dette er livets hovedhensigt.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 309-310). Selv om denne genoprettelse ikke vil være fuldført før der kommer nye himle og en ny jord, er processen allerede begyndt i os nu!

Gal 4,19

Hvilken vigtig åndelig pointe kommer Paulus med, uanset hvad hans umiddelbare bekymring må have været?

I Hebr 1,3 præsenteres Kristus selv som Guds billede – ”hans væsens udtrykte billede“ (sml. med Joh 14,9; 2 Kor 4,4; Kol 1,15). Han ønsker at forenes med os for at genoprette Guds billede i os. Hvis vi tillader det, kan Kristus, Guds billede, være i os: ”Kristus i jer, herlighedens håb“ (Kol 1,27).

Den endelige genoprettelse til hans billede vil finde sted ved Jesu genkomst (se 1 Kor 15,49; 1 Joh 3,2). Men når Kristus er i os, og vi er i Kristus, begynder processen med at genoprette Guds billede i os allerede på denne side af himlen. Når det sker, vil vi længes efter at bringe andre mennesker til ham, som også kan genoprette dem.

‘ Til at tænke over

12

Selv om arbejdet med at genoprette os begynder allerede her og nu, hvorfor må vi så altid huske, at det ikke vil være fuldendt, før Jesus kommer igen?

TORSDAG

30. JUNI 2016

Kirkens opgave i Guds plan for genoprettelse Som vi har set, blev vores verden skabt fuldkommen, men faldt i synd med katastrofale følger. Men Gud overlod os til evig ødelæggelse (den skæbne, som videnskaben siger, venter os). I stedet var frelsesplanen lagt allerede, før verden blev skabt (se 1 Pet 1,2), og med store personlige omkostninger kom Jesus til vores jord, led og døde på korset og har lovet at komme igen. Når det hele er overstået og synden er udslettet, vil den verden, som var fortabt, blive fuldstændig genoprettet.

Men det forbløffende er, at Gud kalder os, hans kirke, til at tage del i arbejdet med denne genoprettelse.

Mark 2,1-12

Læs beretningen om, hvordan nogle udholdende venner forsøgte at bringe en lam mand til Jesus. Hvordan kan denne fortælling illustrere kirkens rolle i at helbrede og genoprette mennesker?

Huset var overfyldt, fordi Jesus var der. Hans kærlighed til mennesker tiltrak store skarer. De fire mænd lavede et stort hul i taget for at bringe den åndeligt, mentalt og fysisk syge mand til Jesus. Jesus helbredte ham ved at tilgive hans synder, give ham fred og befale ham at stå op og gå. Jesus viser, at ingen er virkelig helbredt, før vedkommende er holistisk genoprettet.

Joh 10,10 1 Joh 3,8

Hvordan beskrev apostlen Johannes begrundelsen for, at Jesus kom til denne jord? Hvilket håb finder vi i disse løfter?

Det er blevet sagt, at Joh 10,10 er syvendedags adventisternes budskab i en nøddeskal. Dette var tydeligvis Jesu missionserklæring.

En afgørende rolle for Kristi legeme, hans kirke, er at følge hans fodspor og ophæve djævlens gerninger ved at erstatte dem med liv i overflod (se ApG 10,38; 1 Joh 2,6). Kirken er kaldt til at være Kristi medarbejdere i arbejdet med at lede mennesker til genoprettelsen af Guds billede i dem, både fysisk, mentalt og åndeligt.

Til at tænke over

Hvem er du særligt udrustet til at hjælpe lige nu?

13

FREDAG

1. JULI 2016

Til videre studium Andre afsnit i Bibelen, der handler om at genoprette Guds billede, finder vi fx i Rom 8,29; Kol 1,15; 3,9-11; 2 Kor 3,18: 5,17. Læs også kapitlerne ”Skabelsen“, ”Fristelsen og syndefaldet“ og ”Frelsesplanen“ i Ellen White’s Patriarker og profeter.

Vi er kaldt af Gud til at arbejde for andre menneskers vel, til at lede dem til de løfter om håb og genoprettelse, som vi har fået i Jesus.

Gud kan arbejde gennem os på mange forskellige måder. Nogle menigheder tilbyder fysisk genoprettelse til folk i lokalsamfundet gennem sundhedsprogrammer og tjenester. Kirkens hospitaler og klinikker arbejder for det samme mål. Mental genoprettelse og fornyelse kan finde sted gennem undervisning, der udruster folk til at møde deres behov i tilværelsen. Menighederne kan også oprette eller forbedre lokale skoler, undervise i forskellige arbejdsfærdigheder, tilbyde sprogundervisning, give vejledning og rådgivning på forskellige områder. I deres søgen efter genoprettelse og et rigere liv vil mange indse, at de også har brug for åndelig og moralsk genoprettelse, selv om de ikke oprindeligt troede det. Dette er et afgørende aspekt i genoprettelsen af Guds billede i os (se Ef 4,22-24). Menigheden har en enestående rolle og er udrustet til at imødese disse åndelige behov bedre end nogen sekulær social- eller sundhedsorganisation.

Spørgsmål til drøftelse

1. Find eksempler på, hvad jeres menighed allerede gør for at hjælpe mennesker i lokalsamfundet til at blive fysisk, mentalt og åndeligt helbredt. Del med klassen, hvilke ideer du har for, hvordan I kan udvide menighedens arbejde på disse områder.

2. Hvordan forstår vi tanken om fysisk genoprettelse? Uanset, hvad vi gør for at hjælpe andre til at genvinde deres sundhed, vil alle, med mindre Jesus kommer igen i deres levetid, bukke under for sygdom, alderdom og død. Hvordan beviser den kendsgerning, at fuldstændig genoprettelse kun kan finde sted, efter at Jesus er kommet igen?

3. Drøft, hvad det vil sige at begynde at blive genoprettet til Guds billede her og nu. Hvordan sker det? Hvordan kan vi vide, om vi gør fremskridt? Hvorfor er det nødvendigt at have et tydeligt billede af Gud, før denne genoprettelse kan ske? Hvordan kan vi lære ikke at blive skuffede eller give op, hvis vi ikke ser den fremgang, vi synes, vi burde have?

14

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. JULI 2016

Aktiviteter og dialog Klassens aktiviteter

Dette er det nye kvartals første sabbat og en god anledning til at begynde at samle spørgsmål til bibelteksterne, vi studerer, og at forberede både bibelske og sociale aktiviteter for de efterfølgende sabbatter.

Dette kvartal er imidlertid lidt anderledes og forhåbentlig også spændende på grund af det overordnede emne: menigheden i lokalsamfundet. Selv om det varer lidt, før kvartalets lektie specifikt kommer ind på dette emne, foreslås herunder aktiviteter, der kan finde sted fra kvartalets begyndelse.

Lad os også være bevidste om, at dette er et sommerkvartal, til tider præget af feriefravær, ligesom evt. missionsaktiviteter må tage hensyn til, hvad der rent faktisk kan gøres i lokalsamfundet i denne periode.

Lokalsamfundet og vores aktiviteter

• Hvad er dit og mit og vores lokalsamfund?

- Svaret på disse spørgsmål er ikke nødvendigvis de samme i dag som for år tilbage. Kun i få tilfælde, måske omkring vores institutioner eller i mindre byer, bor medlemmerne af den lokale menighed rent faktisk tæt på hinanden i det samme lokalsamfund. Vores tilværelse er præget af stor mobilitet.

Vi bor måske langt fra den kirkebygning, hvor vi samles.

Spørgsmål om, hvordan vi kan nå vores lokalsamfund, kan dreje sig både om vores individuelle situation og om, hvad vi sammen som menighed kan gøre.

• Det første, vi må gøre, er derfor at analysere vores situation.

- Beskriv som enkeltperson det lokalsamfund, hvor du (og din familie) hører til. Er der aktiviteter i lokalsamfundet, som du kan deltage i?

- Hvordan er jeres menighedssituation? Befinder I jer som kirke i et klart defineret lokalsamfund, hvor I fungerer som en naturlig enhed? Hvad gør I/kan I gøre som menighed for at nå ud til og være kendt i dette lokalsamfund?

Guds Ord og klassens aktiviteter

• Denne uges lektie giver os et overblik over frelseshistorien.

Sammenfat frelseshistorien i nogle få hovedpunkter, fx 4 eller 6. Hvilke vil du tage med? Hvorfor er disse punkter mere afgørende?

15

DIALOG

TIL SABBATTEN | 2. JULI 2016

• Begynd også denne første sabbat med at samle specifikke spørgsmål til Bibelens tekster – spørgsmål, som klassen senere kan bruge tid på at undersøge nøjere.

Mødet med dagligdagen

Gud skabte mennesket til at leve sammen i kærlighed og samhørighed. Selv om syndefaldet og den historiske udvikling sidenhen har bragt mange problemer, og vi er langt fra det oprindelige ideal, findes der også i dag træk i vores ufuldkomne samfund, hvor Guds ideal afspejles.

• Find nogle eksempler i vores samfund, også lokalt, hvor Guds værdier kommer til syne, om end ufuldkomment.

• På hvilke af disse områder kan du som kristen opleve fællesskab med mennesker, der ikke er bekendende kristne eller troende?

Uddybende spørgsmål

• Den troende er i Kristus en ”ny skabning“. Hvad vil det sige?

Hvad er nyt? Hvad er det samme? Hvad er forskellen?

• Drøft hvilke forandringer, der sker med den troende i det kristne liv, og hvilke forandringer vi må vente med at erfare, indtil Jesus kommer igen!

Forstå det bedre

16

I år 1900 oplevede Adventistkirken, hvad der blev kaldt ”helligt kød“-bevægelsen. I et sammensurium af vægt på helliggørelse, endetidsprofetier og yderligtgående syn på sundhed, og inspireret af udviklingen i samtidige kristne kredse, hvor der blev talt meget om Helligånden, mente en del adventister, at de kunne blive syndfri ved en særlig udgydelse af Helligånden (sildigregnen). Deres ”kød“ blev ”helligt“. Stephen Haskell, en af kirkens ledere, besøgte Indiana, hvor disse fænomener fandt sted, og var rystet. Ellen White fik budskaber fra Gud og talte stærkt imod denne vildfarelse. Hun gjorde det klart, at mens den troende med Guds tilgivelse og nåde modtager kraft til at leve et helligt liv i lydighed mod Guds bud, opnås syndfrihed først ved Jesu genkomst.

NOTER

TIL SABBATTEN | 2. JULI 2016

17

2

TIL SABBATTEN | 9. JULI 2016

Genoprettelsen af Guds herredømme

Ugens vers

”Gud sagde: ‘Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os!

De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.’“ (1 Mos 1,26).

Indledning

”På grund af synd var ikke alene mennesket, men også jorden kommet under den ondes kontrol, og skulle genoprettes gennem frelsesplanen. Ved skabelsen blev Adam givet herredømme over jorden.

Men ved at give efter for fristelse, kom han under Satans magt, og det herredømme, han havde, blev overdraget til hans besejrer.

Dermed blev Satan ”denne verdens gud“. Han havde tilranet sig det herredømme over jorden, som oprindeligt var givet til Adam. Men da Kristus gennem sit offer betalte syndens straf, frelste han ikke alene menneskene, men han genvandt også det herredømme, der var gået tabt. Alt det, der blev mistet gennem den første Adam, vil blive genoprettet af den anden Adam.“ (Ellen White, i Signs of the Times, 4. november 1908).

Ved syndefaldet mistede vores første forældre mere end deres oprindelige Gudsbillede. De mistede også det herredømme, der oprindeligt var givet til os.

Hvori bestod dette tabte herredømme? Selv om ordet herredømme i dag ofte har en negativ klang, var dette ikke tilfældet i Edens have. Hvad betød det, at menneskene oprindeligt skulle herske over jorden? Og hvad kan menigheden gøre for at hjælpe mennesker til at genvinde noget af det, der gik tabt efter vores første forældres tragiske synd i Eden?

Ugens tekster

18

· · · · · · ·

1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 1 Mos 2,15 Rom 8,20-22 2 Mos 20,1-17 Rom 1,25 2 Thess 3,10.

SØNDAG

3. JULI 2016

Skabt til at herske En overbevist ateist fortalte for nylig en af sine venner, at hun ”af og til vågner om natten og bliver stresset over en masse vigtige spørgsmål som fx: ’Er verden virkelig et resultat af et tilfældigt kosmisk big bang? Er det rigtigt, at der ikke er noget design eller nogen større hensigt med vores tilværelse og med universet som et hele? Kan det passe, at hvert liv – også mit eget, min mands og mine to børns – er fuldstændigt irrelevant og meningsløst? Har mit liv slet ingen mening eller hensigt?’“ Menneskeheden mistede meget efter syndefaldet. Historien om syndefaldet viser, at vi blev fremmedgjort ikke alene over for Gud, men også over for hinanden. Selv vores forhold til selve jorden blev ændret. Og vi kæmper også, som kvindens spørgsmål herover viser, med at finde ud af, hvem vi er, og hvad hensigten er med vores liv.

Sådanne udfordringer bliver for mange forværret af nutidens dominerende opfattelse af, at vores tilværelse er et resultat af tilfældigheder, uden nogen plan eller hensigt indbygget af en skabende Gud. 1 Mos 1,26-28 Sl 8,3-8 Es 43,6-7

Hvad fortæller disse vers om Guds hensigt med at skabe menneskene? Hvad betyder udtrykket ”skabt til min ære“ (Es 43,7)? Hvad er sammenhængen mellem ”min [Guds] ære“ og herredømme?

I versene i 1 Mosebog kan vi se, at ud over alle de andre formål Gud havde med at skabe Adam og Eva blev de også skabt til at herske over jorden (1 Mos 1,26-28). Ved at genspejle Guds herlighed og karakter skulle det første menneskepar være kanaler, hvorigennem Gud, som har den ultimative herlighed og herredømmet over alt skabt (Åb 1,5-6), kunne tage sig af, vise omsorg for og administrere resten af sit skaberværk på jorden. Hvem ved, hvordan Guds ære ville have vist sig gennem dem og deres herredømme over verden, hvis synden ikke havde vundet indpas?

Men gennem tro på Jesus og overgivelse af vores liv til ham i tro og lydighed og samarbejde kan vi nu med David sige: ”Herren fører min sag igennem“ (Sl 138,8). Når vi ved, at Gud har en hensigt med hver eneste af os, kan vi have tillid til ham og glæde os, især når vi er overgivet til ham, så hans vilje kan ske i vores liv.

Til at tænke over

Hvad vil du svare, og hvorfor, hvis nogen spørger dig: ”Hvad vil du som en kristen sige, at hensigten er med dit liv?“

19

MANDAG

4. JULI 2016

Herredømmets privilegium 1 Mos 1,26-28

Hvordan beskrives det herredømme, menneskene skulle have over jorden i disse vers?

Ordet herske er oversat fra det hebraiske ord radah. Ordet indikerer en ret og et ansvar til at herske. I sammenhængen antyder det en rangorden i forhold til magt og autoritet, hvor menneskene står over resten af den skabte verden. Hvor udsagnsordet radah benyttes i resten af Det Gamle Testamente, definerer det ikke i sig selv, hvordan dette herredømme skal udføres, om det er menneskekærligt eller ondskabsfuldt. Men i skabelsens sammenhæng med en syndfri og fuldkommen verden antyder det, at hensigten må have været en velvillig og kærlig styreform.

En lignende konklusion kan drages med hensyn til at underlægge sig jorden (1 Mos 1,28). Det hebraiske ord for at underlægge sig – kavash – beskriver også et hierarkisk forhold, hvor menneskene står over jorden og er givet magt og kontrol over den. Andre steder i Det Gamle Testamente er udsagnsordet kavash endnu stærkere end radah, og beskriver den faktiske handling at underlægge eller tvinge en anden til en underordnet stilling (4 Mos 32,22.29; Jer 34,11.16; Est 7,8; Neh 5,5). I mange andre tilfælde er magtmisbrug tydelig, og Guds mishag kommer til udtryk. Men når vi igen ser på sammenhængen i skabelsesberetningen med et fuldkomment par, skabt i Guds billede til at administrere jorden, kan denne underlæggelse af jorden kun karakteriseres som en velvillig tjeneste over for skaberværket på vegne af Skaberen. Der var bestemt ikke tale om udnyttelse.

Vi finder en yderligere dimension af denne ide om herredømme i 1 Mos 2,15, hvor Gud sætter Adam i haven til at dyrke (abad – at arbejde, tjene, dyrke) og vogte (shamar – at værne, vogte, beskytte, tage sig af, betragte, bevare, iagttage, sætte til side).

Med dette i tanke opdager vi, at herredømme handler om omsorgsfuld og kærlig forvaltning eller styre. I deres forhold til Gud havde det første menneskepar alle de resurser og al den autoritet, de havde brug for til at udføre deres herredømme, som ville have genspejlet Guds kærlighed over for hans skaberværk.

Til at tænke over

20

Selv om ordet herredømme i dag kan have og ofte har en negativ klang, var dette bestemt ikke tilfældet, første gang begrebet optræder i Bibelen. Nævn nogle af de principper, vi kan finde i brugen af dette udtryk før syndefaldet, og hvordan vi kan anvende dem på vores forhold til det eller dem, vi ”hersker“ over.

TIRSDAG

5. JULI 2016

Grænser Er der ingen grænser for menneskenes herredømme over jorden? Bibelsk historie indikerer, at dette herredømme, som også kan opfattes som forvalterskab, har visse grænser.

Gud sagde fx til Adam, at der var adgang forbudt til træet til kundskab om godt og ondt (se 1 Mos 2,15-17). Den første synd havde altså også med forvaltning at gøre. Adam og Eva overtrådte de grænser, som Gud havde optrukket for deres herredømme. Skabningen lider stadigvæk under følgerne af overtrædelsen af disse grænser (se Rom 8,20-22).

2 Mos 20,1-17

Hvilke slags ”grænser“ er opstillet for os i Guds lov? Hvad fortæller loven os om begrænsningerne for menneskers herredømme?

Ned igennem menneskehedens historie (fx Farao i 2 Mos 1-14; Herodes i Matt 2) helt til endens tid (se Åb 13) optræder dominerende personer, der er under Satans kontrol, berygtede for at forsøge at beherske det, de ikke har nogen ret til at dominere over. De efterligner Satan, der tiltog sig magt og gjorde sig selv til ”denne verdens fyrste“ (Joh 12,31). Herredømme, der går galt, ender med dominans.

På den anden side findes der mennesker, der nægter at tage kontrol over det, de bør have kontrol med (se Matt 25,14-30; Luk 19,12-27).

På trods af, at synden førte til, at menneskene mistede det niveau af herredømme, som de var givet af Skaberen, gik vores oprindelige herredømme ikke helt tabt på grund af synden. Der er fremdeles meget, der er inden for grænserne af vores ansvar: fx selvkontrol med Kristi hjælp i vores eget personlige liv (se 1 Kor 9,25-27; Gal 5,22-23) og omsorg for jorden og dens skabninger samt alt det, Gud har givet os (se Jak 1,17; Matt 25,14-30). Det er nødvendigt for os som kristne at forstå, hvor vores grænser går og dernæst arbejde som trofaste forvaltere inden for disse grænser.

Til at tænke over

Er der specielle grænser i dit forhold til andre, fx familie, venner og kollegaer, som du i særlig grad har brug for at respektere? Hvilke principper kan vi anvende for bedre at forstå, hvor disse grænser går (se fx Matt 7,1.12)?

21

ONSDAG

6. JULI 2016

Omsorg for jorden ”Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den“ (1 Mos 2,15).

Hvilke principper kan vi finde i dette vers, som bør have indflydelse på, hvordan vi tager vare på vores planet?

Før syndefaldet havde Adam og Eva fået opgaven med at forvalte alt det, Gud havde betroet dem. De skulle herske over alt plante- og dyreliv. Men efter syndefaldet så det ud til, at hele skaberværket gjorde oprør mod dem på samme måde, som de havde gjort oprør mod Gud. Menneskene begyndte at blive magtesløse over for elementerne (vejret, landbrugsjorden, dyrelivet). ”Blandt de laverestående skabninger havde Adam været som en konge, og så længe han blev ved med at være tro mod Gud, anerkendte hele skabningen ham som sin herre. Men da han syndede, gik hans herredømme tabt. Oprørsånden, som han selv havde lukket ind, bredte sig til dyrenes verden. Således var det ikke blot menneskets liv, men også dyrenes natur, skovens træer, markens urter, selve den luft, han indåndede, der fortalte den sørgelige beretning om kundskaben om det onde.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 26).

I dag bliver menneskelige samfund stadigvæk mange steder ødelagt af naturkatastrofer og vores svækkede økosystem. Vi gør os derfor store anstrengelser for at benytte teknologien og industrien til at beskytte os selv. Men selv om teknologi og industri kan være med til at beskytte os, kan den samme teknologi og industri nogle gange være med til at ødelægge jorden. Økologi er et moralsk, etisk og teologisk spørgsmål, især når udnyttelse af jorden fører til store vanskeligheder for andre. ”Syvendedags adventister fremhæver en enkel og sund livsstil, hvor mennesker vælger ikke at stille sig på den uhæmmede forbrugsmentalitets trædemølle, anskaffe sig stadigt flere ejendele eller producere affald. Vi opfordrer til respekt for naturen, tilbageholdenhed i brugen af jordens resurser, revurdering af vores behov og en stadfæstelse af hele det skabte livs værdighed.“ (Fra Official Statement of the Seventh-day Adventist Church on Environment, 1995).

Til at tænke over

22

Hvordan opnår vi den rette balance i vores holdning til jorden – at være gode forvaltere samtidig med, at vi undgår at gøre miljøet til en religion, som vi næsten tilbeder? Hvilken advarsel kan Rom 1,25 give os i denne sammenhæng?

TORSDAG

7. JULI 2016

At genoprette herredømmet Vi mennesker mistede utrolig meget ved syndefaldet, deriblandt den form for herredømme, som vores første forældre var privilegeret med i Edens have. Kristus kom for at genoprette alt det, vi mistede.

På grund af alt det, Kristus har gjort for os, er vi også kaldt af Gud til at nå ud til andre og hjælpe dem til at genvinde det, han har givet os. Denne proces vil ikke blive fuldendt før Jesu genkomst, men der er meget, vi kan gøre nu for at hjælpe dem, der lider, er fortabte og overvældede af verden. Vi kan bruges af Gud til at begynde genoprettelsen her og nu, idet vi hjælper andre.

5 Mos 15,7-12 Luk 14,12-14 1 Pet 3,15 Jak 1,27 Es 58,7 2 Thess 3,10

Læs disse bibeltekster, der kan anvendes til at hjælpe andre til at genvinde noget af det ”herredømme“, der gik tabt ved syndefaldet.

Som menighed kan og skal vi gøre meget; for vi er kaldt til at nå andre mennesker i nød. Nogle gange handler det om noget så grundlæggende som at give mad, tøj eller husly til nogen i akut nød. Selv om det er nødvendigt at give nødhjælp, kræver det mere end det at hjælpe mennesker med at genoprette herredømmet i deres liv.

Selv om vi altid bør være rede til forsvar for det håb, vi har, må vi, når og hvor vi kan, møde menneskers behov og vise dem en bedre måde at leve på.

Selv om hver situation er ny, og menneskers behov derfor er forskellige, har Gud kaldt os til at være et lys og en kilde til hjælp og håb for vores omgivelser. Dette er en grundlæggende del af, hvad det vil sige at være et vidne i verden om den Gud, vi tjener, og hans kærlighed og frelse. Vi må med Guds hjælp gøre alt, vi kan, for at være et lys med håb til de nødlidende. Som kristne kan vi ikke gøre mindre.

Når vi opfylder denne tjenestens rolle, hjælper vi mennesker til at opdage, hvordan Gud er. Og ved at afhjælpe deres fysiske behov baner vi også vej for, at Helligånden kan nå deres hjerter. Dette var Jesu gerning, og vi er kaldt til at udføre det samme.

23

FREDAG

8. JULI 2016

Læs Ellen White · Uddannelse, ”Mådehold og spisevaner“, s. 204-208; ”Disciplin“, s. 287-290 · Counsels on Diet and Foods, ”Need for Self-Mastery“, s. 73, 74 · Counsels on Stewardship, “The Principles of Stewardship“, s. 111-113; “Sharing in the Joys of the Redeemed“, s. 348-350 Det er svært for os i dag helt at forestille os, hvad vi mistede ved syndefaldet. Vores syndige verden er det eneste, vi kender til, og hvis ikke det var for Guds Ord, og hvad det åbenbarer for os om vores oprindelse og ophavet til synd, død og ondskab, ville vi ganske enkelt se det som en naturlig del af tilværelsen. Men beretningen om syndefaldet viser os, at det ikke var Guds oprindelige plan. Første Mosebog fortæller, at Adam og Eva skulle herske over verden; men efter syndefaldet blev deres forhold til verden forandret. Pludselig var det herredømme, de havde nydt, gået tabt, og følgerne var enorme. ”Tjørn og tidsel (1 Mos 3,17-18), senere også Syndfloden (1 Mos 7,12), ørken og ødemark, hele skabningens suk efter befrielse (Rom 8,19-22) er nogle af de måder, hvorpå Bibelen beskriver syndens virkning på vores verden.“ (Handbook of Seventh-day Adventist Theology, Hagerstown, Md.: Review and Herald® Pub. Assn., bind 12, s. 254.) Lad os være taknemmelige for frelsesplanen, som vil genoprette alt det, der gik tabt, og som giver os løftet om en fremtid, der er så meget bedre end både fortiden og nutiden.

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke principper kan vi uddrage af teksterne ovenfor, selv om deres umiddelbare sammenhæng ikke handler om økologi, og hvordan kan disse principper hjælpe os til at forstå, hvor nødvendigt det er, at vi er gode forvaltere af miljøet?

2. Tænk over naturen, som vi kender den. Er den en ven eller en fjende? Begrund dit svar.

3. Drøft spørgsmålene i søndagsafsnittet om menneskelivets mening og hensigt. Hvad vil du svare en person, der stiller disse spørgsmål? Hvordan vil dine svar være anderledes end svarene fra en person, der ikke tror på Gud eller frelsen?

4. Hvordan kan vi genopdage den oprindelige mening af begrebet ”herredømme“? Hvordan var det til at begynde med noget godt? Hvordan kan det også være det i dag?

24

DIALOG

TIL SABBATTEN | 9. JULI 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Prøv som klasse at notere jer de vigtigste bibelske principper for lederskab? Giv fx hver tre forslag, sammenlign, og skriv de vigtigste ned.

• Giv eksempler på gode og dårlige bibelske ledere. Hvorfor vil du karakterisere nogen som enten god eller dårlig?

Uddybende spørgsmål

• Hvad kan vi lære om ledelse og magt af Jesu offervillighed og død på korset?

- Som kristne bekender vi, at Jesus er vores ”Herre“. Hvilke konsekvenser har denne bekendelse for vores måde at styre og lede på i de områder af vores liv, hvor vi er tildelt ledelsesansvar?

- Hvordan vil du definere begreber som forvaltning og dominans? Er der en forskel mellem disse to?

• Er det selvisk af Gud at skabe til sin egen ære?

Mødet med dagligdagen og lokalsamfundet

• Kan/bør du og jeg som kristne være med til at styre vores lokalsamfund? Hvis det er tilfældet, er der nogle bibelske principper, vi bør bruge som rettesnor, eller er det et område, hvor vi ikke bør bruge Bibelen, fordi vi derved blander religion og politik?

• Hvordan bør vi som kristne engagere os i beskyttelsen af Guds natur?

- Er alt ”naturligt“ godt?

- Findes der andre områder end ”naturen“, som vi, som en del af samfundet, er sat til at forvalte af Gud?

Personligt kristenliv

• Syndefaldet har skabt et paradoks, fordi syndige mennesker nu er sat til at styre verden.

- Hvilken form for herredømme mistede vi ved syndefaldet?

Hvem er herre i dit og mit liv – og i de menneskers liv, som har politisk og militær magt?

- Hvordan kan du og jeg eller noget menneske være med til at styre og lede samfundet, hvis vi har problemer med at styre os selv?

• Hvad kan du og jeg gøre for at få kristen hjælp til selvhjælp, når det gælder områder som selvkontrol og selvdisciplin?

25

NOTER

26

TIL SABBATTEN | 9. JULI 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 9. JULI 2016

27

3

TIL SABBATTEN | 16. JULI 2016

Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente 1 del

Ugens vers

”[Han], som skaffer de undertrykte ret og giver de sultne føde. Herren sætter de fangne i frihed, Herren åbner de blindes øjne, Herren rejser de nedbøjede, Herren elsker de retfærdige. Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode“ (1 Mos 1,26).

Indledning

På en kold dag i New York City for mange år siden stod en barfodet og skælvende 10-årig dreng og stirrede ind af vinduet til en skoforretning. En kvinde kom hen til drengen og spurgte, hvorfor han kiggede så ivrigt ind ad vinduet. Han svarede, at han bad Gud om at give ham et par sko. Kvinden tog ham ved hånden og gik ind i butikken. Hun bad ekspedienten om at komme med seks par sokker; hun bad også om et fad med varmt vand og et håndklæde. Kvinden tog drengen med til den bageste del af forretningen og tog sine handsker af. Så vaskede hun drengens fødder og tørrede dem med håndklædet. Ekspedienten kom med sokkerne. Kvinden trak det ene par på drengens fødder og købte derefter et par sko til ham.

Hun klappede ham på hovedet og spurgte, om han havde det bedre nu. Idet hun vendte sig for at gå, greb den forbløffede dreng hendes hånd og spurgte med tårefyldte øjne: ”Er du Guds kone?“ (www.inspirationalstories.com/1/198.html) Den lille dreng talte mere sandhed, end han selv var klar over. Guds menighed er hans brud, hans kone. Hans karakter beskrives i Ugens tekster. Som forvandlede medlemmer af hans kirke må vi genspejle denne karakter. Hvis vi virkelig tilhører ham, vil vi med stor iver tage os af og sørge for de fattige og magtesløse.

Ugens tekster

28

· · · ·

2 Mos 22,21-23; 23,2-9 Amos 8,4-7 Es 1,13-17; 58,1-14 ApG 20,35

SØNDAG

10. JULI 2016

Barmhjertighed og retfærdighed: kendetegn på Guds folk Lige fra begyndelsen var social retfærdighed i høj grad en del af Guds lov og hans ideal for sit folk. Social retfærdighed er en del af Guds oprindelige hensigt for menneskenes samfund – en verden, hvor de grundlæggende behov bliver stillet, hvor mennesker trives, og fred hersker.

2 Mos 22,21-23 2 Mos 23,2-9 3 Mos 19,10 Ordsp 14,31 Ordsp 29,7

Giv et sammendrag af, hvad disse tekster siger om barmhjertighed og retfærdighed, eller social retfærdighed, som det også kaldes.

Barmhjertighed og retfærdighed er også understreget i de sabbatslove, der blev givet til det gamle Israel. Gud opstillede tre slags sabbatter.

2 Mos 20,8-10; 23,10-11 3 Mos 25,8-55

Hvordan kommer tanken om barmhjertighed og retfærdighed til udtryk i hver af disse typer ”sabbat“?

1. Instrukserne om at holde den syvende dag som sabbat indeholdt, at man skulle sørge for de samme muligheder for hvile for alle, iberegnet tjenere, dyr eller fremmede.

2. Hvert syvende år, i sabbatsåret, skulle al gæld eftergives, man skulle vise omsorg for de fattige og frigive slaver. Gud gav også sit folk instrukser om at indbefatte dyrene i fordelene ved sabbatsårene (se 3 Mos 25,6-7).

3. Jubelåret kom hvert halvtredsindstyvende år, efter syv sabbatsår.

Ejendom, der var blevet solgt, blev tilbageført til den oprindelige ejer; skyld blev eftergivet; og fanger og slaver blev frigivet. Jubelåret var en nulstiller i samfundet, en genstart, der skulle give alle en mulighed for at få en ny begyndelse. ”På denne måde var der sørget for, at … ingen kunne blive hverken for rige eller for fattige.“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 115).

I selve det hebraiske samfunds struktur ser vi, hvordan barmhjertighed og retfærdighed samarbejdede til fordel for de dårligt stillede i samfundet.

29

MANDAG

11. JULI 2016

Omsorg for alle 1 Mos 2,1-3

Hvad siges her om sabbattens universelle omfang?

Hvis vi virkelig overholder sabbatten, vil vi ikke forblive tilfredse med kun vores egen hvile (2 Mos 23,12), frelse (5 Mos 5,12-15) og endelige genoprettelse på den nye jord (Es 66,22-23). Sabbatten hver den syvende dag fortæller os, at Gud er Skaberen og den, der giver hvile til alle, som lever på denne jord. Sabbattens universelle omfang viser, at vi alle er ens, både rige og fattige. Gud er alles far, og det betyder, at alle mennesker er lige og har ret til samme omsorg.

Som vi så i gårsdagens afsnit, rækker Guds udtryk for social retfærdighed fra den ugentlige sabbat til sabbatsår og til jubelår. De principper, der ligger bag disse tre typer ”sabbat“, som beskrives i 3 Mosebog 23 og 25, omfatter også de kristne. Den syvende dag som sabbat vil i al evighed pege tilbage til skabelsen og frem til korset og den nye jord. Den vil styrke vores forhold til vores skaber og frelser og dermed også give os et mere inderligt forhold til dem, han elsker – mennesker, der har store behov og er fattige og nødlidende.

Læg dog mærke til, at selv om sabbatsåret og jubelåret illustrerer evige principper, betyder det ikke, at vi i dag er forpligtede til at følge disse love. Det er vi ikke. I modsætning til sabbatten hver syvende dag, som blev indstiftet ved skabelsen, før syndefaldet, hører sabbatsåret og jubelåret til den sociale lovgivning i Israels agerbrugssamfund og var kun gyldige i deres land (5 Mos 4,13-14). Disse sabbatter bygger på et princip om, hvordan vi skal behandle andre mennesker især dem, der lider. Som Guds befriede folk var Israel ansvarlig for at være et lys i verden og uden forskelsbehandling vise andre Guds barmhjertighed. I taknemmelighed skulle de være repræsentanter for Guds karakter over for dem, der ikke kendte ham.

Til at tænke over

30

Læs Amos 8,4-7. Hvad sker der i disse vers, og hvordan kan vi sikre os, at vi ikke gør os skyldige i de samme ting i vores omgang med andre? Hvilken betydning har ordene: ”Aldrig glemmer jeg nogen af deres gerninger“, når man tager sammenhængen i betragtning?

TIRSDAG

12. JULI 2016

En profetisk stemme

1. del

”Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under. Før ordet, døm retfærdigt, og skaf den hjælpeløse og fattige ret“ (Ordsp 31,8-9).

Hvordan kan vi anvende principperne i disse vers i vore dage?

Indtil nu har vi i denne uge set, at Gud ønsker, at hans folk skal vise barmhjertighed og retfærdighed, som er guddommelige egenskaber.

De jødiske profeter talte ofte til fordel for de nødstedte og kaldte Guds folk til omvendelse og til at forandre deres forkerte fremstilling af hans omsorg for de marginaliserede og undertrykte. Gud sidestiller faktisk uselvisk frelsende opførsel med sand tilbedelse.

Es 1,13-17

Hvad fortæller denne udtalelse om, hvordan Gud definerer sand tilbedelse? Hvordan kan vi tage det, der siges i denne sammenhæng, og anvende det på vores liv i dag? Hvad siger disse vers os her og nu?

Selv om mange af de gammeltestamentlige profeter selvfølgelig pegede på fremtidige begivenheder, der lå uden for deres levetid, fokuserede de også stærkt på åndelig og moralsk reform og uselvisk tjeneste i nutiden. Guds tjeneres profetiske stemme lød højest, når hans folk gjorde sig store anstrengelser for at tilbede, men ikke reflekterede Guds omsorg for dem, der led omkring dem. Det er svært at forestille sig et værre vidnesbyrd end dem, der har for travlt med at ”tilbede“ Gud til at have tid til at hjælpe andre. Kan det være, at den, der tjener Gud ved at hjælpe andre, derved rent faktisk ”tilbeder“ Gud?

31

ONSDAG

13. JULI 2016

En profetisk stemme

2. del

Esajas 58 giver et specielt profetisk budskab med irettesættelse og håb for Guds folk på Esajas’ tid og for os i dag.

Es 58,1-2

Hvordan beskriver Gud dem, han henvender sig til efter at have udtrykt mishag med sit folk?

Selv om vi ikke hører tonefaldet i denne udtalelse, er det tydeligt, at Gud fordømmer deres ydre demonstration af gudfrygtighed og tro; for han ved, hvor falsk den er. Bibelen på hverdagsdansk siger det på denne måde: ”Dag efter dag kommer I til mig og siger, at I ønsker at kende min vilje. Som om I virkelig var et folk, der ønskede at leve ret og adlyde mine bud, spørger I mig til råds om lov og ret og siger, at I ønsker at være Gud nær“ (Es 58,2).

Es 58,3-14

Hvad mere siger Gud til disse mennesker om, hvad der er galt med deres religiøse former, i dette tilfælde faste? Hvad er det egentlige problem?

Læg mærke til noget afgørende: meget ofte kan tilbedelse være selvcentreret: Gud, gør dette og dette for mig. Selvfølgelig er der tid og sted, hvor det er passende at komme til Gud med vores egne personlige behov. Men Gud siger, at sand tilbedelse vil indbefatte, at vi hjælper de sultne, de undertrykte og de fattige. Det fantastiske er, at når vi ønsker at være en velsignelse for andre ved at hjælpe dem, er det ikke kun modtageren, der bliver velsignet, men også giveren. Læs, hvad teksten siger, at der sker for dem, der hjælper dem, der har brug for det. Ved at hjælpe andre og give til andre bliver vi selv velsignet. Hvem af os har ikke på et eller andet tidspunkt i nogen grad erfaret virkeligheden i dette løfte fra Gud? Det er svært at forestille sig, hvordan vi bedre kan genspejle Kristi karakter over for verden.

Til at tænke over

32

Læs ApG 20,35. Hvordan har du selv oplevet virkeligheden af disse ord, når du hjælper andre?

TORSDAG

14. JULI 2016

En kraft til det gode Selv om det er fantastisk at kende sandheden, er det ikke nok. I Esajas 58 gik Guds folk meget op i deres religiøse former og ritualer, men var ikke gode til at omsætte deres tro i praksis. Gud kalder også sin menighed i dag til at være en kraft til det gode og gentage de gammeltestamentlige profeters kald om at demonstrere sandheden om Guds karakter.

Sl 82,3 Es 1,17

Læs teksterne. Hvad kan vi som en lokal kirke og som verdenskirke gøre for at udføre det, vi er kaldet af Gud til at gøre på disse områder?

I 2011 blev der afholdt en kongres for storbymission i et område, der var plaget af grov kriminalitet. Kirkens præst talte med klar profetisk stemme. Her er nogle uddrag fra hans tale: ”De kristne må standse dødsmarchen!“ Idet han henviste til den bibelske fortælling, hvor Jesus standsede begravelsesfølget for enkens søn i Nain (Luk 7,1117), forklarede han, hvordan kirken ikke kunne sidde med hænderne i skødet, mens gadevolden eskalerede i lokalområdet. Han stillede tilhørerne spørgsmålet: ”Er vi kun en kirke, der rejser os for at synge lovsange? Er det ikke at spørge Gud: ’Hvorfor tillader du lidelse?’

Gud siger: ‘Hvorfor tillader du lidelse?’“ Denne kirke er også meget aktiv i lokal samfundsudvikling. I syv år gik menighedens kor ud på byens gader. De sang, uddelte indbydelser og tilbød forskellige former for hjælp, som kirken kunne tilbyde til dem, der havde brug for det. Gennem denne kontakt med lokalområdet hjalp menigheden deres nabolag på mange forskellige måder, som var til stor gavn for dem, der trængte til hjælp. Gennem mange og forskellige programmer var denne kirke med til at gøre en stor forskel i lokalområdet.

Denne kirke er kun et eksempel på, hvordan vi som en menighed på mange måder kan hjælpe og være en kraft til det gode i vores eget lokalområde.

Til at tænke over

Hvad kan din menighed gøre for at hjælpe dem, der har brug for det i jeres lokalområde?

33

FREDAG

15. JULI 2016

Læs Ellen White · Patriarker og profeter, ”Lovgivningen på Sinaj“, s. 151-157; ”Guds omsorg for de fattige“, s. 273-276 Tanken om retfærdighed og barmhjertighed ses over alt i Det Gamle Testamente. Se fx 5 Mos 24,10-22. Læg mærke til de detaljerede retningslinjer, der gives i disse situationer. Vi kan tydeligt se, at Gud er bekymret for de fattige, for arbejderne, for dem, der har gæld. Denne bekymring kommer ikke bare til udtryk i abstrakt og højtravende sprog om at tage sig af dem, der har det dårligt, men i konkrete og praktiske regler om, hvad man skal og ikke skal i helt specifikke situationer, som fx med en fattig arbejder eller en person, der har gæld. Disse begreber var alt for vigtige til at blive overladt til folks egen opfattelse af, hvad retfærdighed og godgørenhed er. Læg også mærke til, hvordan Gud mindede dem om, hvor de engang selv havde befundet sig, og hvor de helt klart var blandt de dårligst stillede. ”Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan“ (5 Mos 24,22). Som kristne må vi, uanset vores økonomiske situation, altid huske den nåde og ufortjente godhed, Gud har vist os. På grund af den rigdom og fylde, vi har i Kristus, må vi altid være rede til at tjene og hjælpe dem, der trænger til vores hjælp.

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan er udtalelsen i det fjerde bud om, at tjenerne også skulle hvile på sabbatten, med til at understrege tanken om, at alle mennesker er lige i Guds øjne? Hvordan bør dette også hjælpe os til at forstå, hvordan vi generelt bør behandle de mennesker retfærdigt, der arbejder for os eller i en eller anden grad er under vores kontrol? Hvordan viser den kendsgerning, at Jesus på korset døde for alle mennesker, endnu tydeligere, at alle mennesker er lige i Guds øjne?

2. ”Når Kristi sind bliver vores sind og hans gerninger vores gerninger, vil vi blive i stand til at holde den faste, som beskrives af profeten Esajas: ”Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd“ (Es 58,6). Find ud af, hvad de fattige og nødlidende har brug for og hjælp dem i kærlighed og mildhed til at finde mod og håb og tillid ved at dele alt det gode, Gud har givet dig, med dem.“ (Ellen White, i Pacific Union Recorder, 21. juli 1904.) Hvordan bør vi gøre det?

Hvordan deler vi det, vi er givet i Kristus, på en så håndgribelig måde, at det virkelig er til hjælp for dem, der er i nød?

34

DIALOG

TIL SABBATTEN | 16. JULI 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

Det Gamle Testamente sammenfatter ofte de dårligt stillede i samfundet med udtrykket ”den fattige, den faderløse og enken“, som i virkeligheden er en betegnelse for alle samfundets mindre bemidlede.

• Find en række tekster, hvor denne vending forekommer.

- Kan I af sammenhængen se, hvorvidt denne gruppe rent faktisk modtog den hjælp, de skulle have?

- Læg mærke til, hvordan Jesu disciple gør brug af den ret, loven gav til fattige, til at spise af afgrøden, når man gik igennem en mark (Mark 2,23, jf. 5 Mos 23,25). Striden i denne beretning drejer sig om, hvorvidt de havde lov til at gøre det på en sabbat.

Uddybende spørgsmål

De bibelske profeter lagde ikke fingrene imellem, når de irettesatte den tids ledere for korruption og manglende omsorg for de fattige.

• Er vi som kristne i dag for tavse, når vi ser et tilsvarende magtmisbrug? Kan du komme i tanker om situationer, hvor du føler, at vi som kristne eller som kirke burde have sagt fra?

Mødet med dagligdagen og lokalsamfundet

I Danmark er hjælp til fattige en fællessag, som myndighederne normalt tager sig af. Er der i dit lokalsamfund mennesker, du personligt kan hjælpe? Findes der foreninger, som yder hjælp, hvor du som kristen kan give støtte?

Forstå det bedre

Det Gamle Testamente indeholder et væld af love. Mange gange kan de være vanskelige at forstå, fordi vi i dag kender for lidt til baggrunden for de enkelte regler og bud. Det er dog muligt at kategorisere lovene i forskellige grupper.

De Ti Bud udgør i en vis forstand grundloven. De er adskilt fra alle andre bud, fordi de skal holdes alle vegne, ikke bare i det land, Israelitterne skulle bo i (jf. 5 Mos 4,12-14). De indeholder de moralske grundprincipper for vores forhold til Gud og medmennesket, selv om de naturligvis også er formuleret i datidens sprog og med datidens eksempler.

Rituelle eller ceremonielle love var knyttet til offersystemet og helligdommen. Disse love var alle en skygge af Kristi præstedømme, 35

DIALOG

TIL SABBATTEN | 16. JULI 2016

og efter Jesu offerdød på korset og indvielsen af den himmelske tempeltjeneste, ophørte nødvendigheden af disse love. Dette er hovedsagen i fx Hebræerbrevet 9. Disse love omfatter daglige ofringer og de årlige fester i helligdommen, som alle har fået eller får deres virkelige opfyldelse i Jesu virke som offer og præst.

Derudover indeholder Det Gamle Testamente en lang række love for israelitternes samfund i deres land. Selv om disse love ikke bogstaveligt gælder i dag, kan vi genkende mange grundlæggende principper i disse love, som fx et samfunds forpligtelse til at drage omsorg for fattige og nødstedte eller vise kærlighed mod fremmede (jf. 3 Mos 19,33-34).

De fleste forskere kategoriserer sabbatsår og jubelår som en del af denne sociale lovgivning. De drejer sig om dyrkningen af jorden og er ikke forbilleder på den himmelske helligdomstjeneste.

Til at tænke over

NOTER

36

Det er ikke sikkert, at vi som moderne kristne faster ret meget; men vi udfører andre handlinger med religiøse motiver. Tænk i lyset af Esajas 58 over, om vi burde yde mere direkte hjælp til mennesker i nød, fremfor nogle af vores religiøse aktiviteter! Hvad bør være vores motiver for at hjælpe andre: at det hjælper os til at føle os gode?

NOTER

TIL SABBATTEN | 16. JULI 2016

37

4

Retfærdighed og barmhjertighed i Det Gamle Testamente 2 del

Ugens vers

”Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv“ (Ez 47,9).

Indledning

Et lokalområde, der havde blomstret i halvtredserne og begyndelsen af tresserne, var sidst i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne kommet til at ligne en krigszone. De fleste af familierne var flyttet væk og havde efterladt en række forladte, ramponerede og udbrændte boliger. Forretninger flyttede væk og narkotika og kriminalitet flyttede ind. Alt dette var med til at gøre området endnu mindre attraktivt.

I 1986 forlod en kristen familie deres komfortable hjem i en af forstæderne og flyttede til dette deprimerede lokalområde. En præst fra en anden by sluttede sig til dem. De genopbyggede to udbrændte bygninger og bosatte sig der. De to familier tilbragte meget tid på gaderne, mødtes med lokale samfundsgrupper og kom sammen med dem, der var blevet i området. Disse to familier var den katalysator, Gud brugte til at starte en kirke, der bragte helbredelse og forvandling til dette døde lokalområde. Deres arbejde og indflydelse fortsætter endnu og har gjort stor forskel i mange menneskers liv.

Gud har noget at sige om hans kirkes rolle i ”håbløse“ situationer som denne. I denne uges bibelstudium fortsætter vi med at ”lytte til“ det kor af gammeltestamentlige stemmer, der kalder Guds folk til at åbenbare hans kærlige karakter for verden.

Ugens tekster

38

TIL SABBATTEN | 23. JULI 2016

· · · · · ·

Ez 37,1-14 Ef 2,10 Ez 47,1-8 Matt 5,16 Åb 22,1-2 Es 61,1-11

SØNDAG

17. JULI 2016

Levende i Kristus Guds nåde bringer vækkelse til dem, der er døde i overtrædelse og synd, og bliver malende fremstillet i Ezekiel 37. I et syn bliver profeten Ezekiel af Ånden ført til en dal fuld af døde, indtørrede knogler.

Disse knogler var et symbol på hele Israels hus. Gud spørger Ezekiel: ”Menneske, kan disse ben blive levende?“ (Ez 37,3).

Svaret på dette spørgsmål viser sig, mens profeten profeterer til disse knogler.

Ez 37,1-14

Hvad ville Gud gøre for sit folk?

Resultatet af budskabet til de tørre knogler var: (1) ”de blev levende.

De rejste sig op, en umådelig stor hær“ (Ez 37,10); (2) Gud vil genetablere sit folk i deres eget land (Ez 37,14); (3) og de skal forstå, at det er Gud, der har gjort dette for dem (Ez 37,14).

Men det er ikke nok at blive genoplivet. Processen har en hensigt. Guds folk bliver genoplivet til at udføre en mission. Israel skulle være et lys for de andre nationer.

Ef 2,10

Hvorfor er vi skabt – åndeligt genskabt – i Kristus? ”Guds frelse er kun sikret os gennem hans elskede søn. Gode gerninger er kun følgerne af, at hans kærlighed, som tilgiver vores synd, arbejder i os. Det er ikke vores egen fortjeneste. Vores gerninger giver os intet, hvormed vi kan gøre krav på at have nogen del i vores frelse. Frelse er en nådegave fra Gud til den, der tror, og gives alene for Kristi skyld. Den plagede sjæl kan finde fred gennem tro på Kristus, og denne fred vil være proportional med vedkommendes tro og tillid. Bønnen om frelse kan ikke baseres på menneskets gode gerninger.

Er gode gerninger uden værdi? Bliver en synder, der hver dag ustraffet synder, betragtet af Gud med samme velvilje som den, der i tro på Kristus forsøger at arbejde på sin retskaffenhed? Skriften giver os svaret: ”Hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.“ I sin guddommelige plan, gennem Guds ufortjente nåde, har Herren bestemt, at gode gerninger skal belønnes. Vi frelses alene på grund af Kristi fortjeneste; og de barmhjertighedshandlinger, de velgørende gerninger, vi gør, er troens frugter.“ (Ellen White, Selected Messages, 3. bind, s. 199-200).

39

MANDAG

18. JULI 2016

En rivende strøm Ez 47,1-8

Hvad sker der i templet i Ezekiels syn?

Det ser ud til, at templet har fået en utæthed. Var der mon gået hul på et vandrør? I dette tilfælde var utætheden en god ting.

Vandet vældede ud fra templet og strømmede ”mod øst“. Øst for Jerusalem ligger Salthavet (også kendt som Dødehavet), den lavest liggende sø på jorden. Der er ca. 34 kilometer, hovedsageligt ørkenområde, mellem Jerusalem og Dødehavet. I dette område finder vi også Araba-lavningen, som også er kendt som den fordybning, der indeholder Jordanfloden og Dødehavet. Dødehavet er så salt, at intet kan leve i det.

Men når vandet fra templet når havet, bliver det døde vand sundt.

Dette kan symbolsk betyde, at Guds menighed, templet (1 Pet 2,4-5), strømmer ud som en kilde til sundhed og helbredelse for dem, der er døde i overtrædelse og synd.

Matt 5,16

Hvad siger Jesus her om, hvordan vi skal repræsentere ham i verden?

Zambezifloden i Zambia i Afrika begynder som en lille bæk, der springer frem under et træ. På sin rute mod Victoriafaldene vokser den fra en ankeldyb bæk til knædybde, til mavedybde og til en flod, der er dyb nok til at svømme i. På samme måde var det med tempelkilden.

Selv om den til at begynde med var lille, voksede den i størrelse og virkning, indtil den blev en flod, hvor ”man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem“ (Ez 47,5).

Din menigheds helende indflydelse starter måske i det små; men den kan vokse, så den kommer til at forvandle hele lokalområdet! ”Jeg er blevet vist, at vores arbejde i begyndelsen ligner en lille, meget lille bæk.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 7. bind, s. 171).

Til at tænke over

40

Lys og vand er begge billeder, der bruges til at tale om, hvad Gud kan gøre gennem os for at hjælpe andre. Hvordan kan vi blive bedre kanaler, hvorigennem andre mennesker kan hjælpes?

TIRSDAG

19. JULI 2016

Menigheden: en kilde til liv ”Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv“ (Ez 47,9).

Ezekiels profeti er et billede på, at hvor kilden fra Guds menighed strømmer, bliver der liv. Ez 47,10 udvider dette fantastiske billede.

Hvilket mærkeligt syn: bredden af en sø, der er kendt for at være uden fisk, fordi intet kan leve der, bliver pludselig et sted, hvor fiskere samles med deres net, fordi man kan fange ”en mængde fisk“ der.

Hele pointen er, at når Guds kraft virker gennem hans folk, kan liv eksistere, hvor det tidligere ikke fandtes. ”Hvor Gud arbejder, er der ingen håbløse situationer, ingen menneskegruppe, der ikke kan frelses, ingen arv fra en ulykkelig fortid, der behøver at fordømme os til en fremtid, der er overladt til fortvivlelse.“ (The Interpreter’s Bible, Nashville: Abingdon Press, 1956, 6. bind, s. 328).

Guds forunderlige nåde udretter forunderlige ting for enhver, som vil modtage den. Her hører vi igen evangeliets budskab. Gud kan gennem os give håb til mennesker, som er modløse, fortvivlede, tørre og døende, både åndeligt og fysisk.

Ez 47,12 Åb 22,1-2

Hvad fortæller disse to bibeltekster dig om den endelige skæbne for dem, der er blevet helbredt og levendegjort af Jesus gennem hans menighed?

En dag vil Guds folk befinde sig på den nye jord. Der findes ikke længere ørken, tørke eller død. Men indtil den dag, mens vi venter, ønsker Gud, at hans menigheder skal være centre, hvorfra der strømmer helbredelse og liv i overflod til lokalområderne. Han ønsker at arbejde gennem os med at genoplive og forvandle ørkener, lavninger og døde hav i vores områder og bringe dem liv i overflod i Jesus (Joh 10,10).

Dette er det holistiske adventbudskab i en nøddeskal.

Til at tænke over

Profeten Amos bruger et billede, som ligner det, vi finder i Ez 47.

Læs Amos 5,24. Hvordan svarer dette billede til den rolle, din menighed har i lokalsamfundet? Hvordan er din menighed helt konkret en kilde, der bringer sundhed?

41

ONSDAG

20. JULI 2016

Jubelårets løfter Det Gamle Testamente er fyldt med tanken om, at de, som er blevet velsignet, hvad enten det er åndeligt eller materielt, skal række ud og hjælpe dem, der ikke er det.

Es 61,1-11

Hvad siger Gud her til sit folk, og hvordan kan vi anvende det på os selv og vores kald fra Gud? (Se også Luk 4,18).

Esajas 61 begynder med en udtalelse om, at Herrens Ånd arbejder gennem den salvede, som skal bringe godt budskab til fattige, lægedom til dem, hvis hjerte er knust, udråbe frigivelse for fanger og løsladelse fra mørke og fortvivlelse for lænkede (Es 61,1). Alle sider ved dette løfte får deres opfyldelse i ”et nådeår fra Herren“. Dette er en henvisning til jubelåret, som vi allerede har set var fyldt med forordninger, der var nødvendige for at tilgodese de fattiges behov.

De sørgende, der bliver trøstet, de sørgende i Zion, der gives ”hovedpynt i stedet for aske, glædens olie i stedet for sørgedragt“ (Es 61,3) er netop dem, der vil ”genopbygge ruiner fra fortiden og genrejse gamle tomter.“ De, som oplever det messianske jubelårs velsignelser, vil forvandle deres lokalsamfund og genopbygge ødelagte byer (Es 61,4). Guds tjenere kaldes præster og tjenere og bliver understøttet af de omkringliggende nationers rigdom (Es 61,5-6).

Det billede, som Esajas 61 giver os af den Salvede, som forvandler de omkringliggende folkeslag gennem de velsignelser, Gud udøser over dem, der har indgået en pagt med ham (Es 61,8-9), gælder også for dem, der i dag er kaldt til at være præster og tjenere i lokalområder over alt i verden. Bør ikke den samme forvandlende indflydelse, som omtales i denne profeti, virke, når vi midt blandt folkene fryder os over Herren, jubler over vores Gud og er klædt i frelsens klæder og retfærdighedens kappe (Es 61,10-11)?

Til at tænke over

42

Læs Es 61,9. Hvilket mægtigt vidnesbyrd om, hvad Gud kan gøre gennem sit folk. Kan det samme siges om os i dag? Hvorfor, eller hvorfor ikke?

TORSDAG

21. JULI 2016

Menigheden – et redskab til forandring Mika 6

Hvad taler Herren imod i dette kapitel?

Mika slutter sig til de andre gammeltestamentlige profeter, som fremhævede, at ydre religiøse former, der mangler en ydmyg og bevidst tilkendegivelse af retfærdighed og barmhjertighed, aldrig er tilfredsstillende for en retfærdig og nådig Gud.

Mika 6,8

Hvilket vigtigt budskab finder vi i dette vers? ”Sand religion er praktisk. Den indbefatter selvfølgelig kirkens ritualer og ceremonier, men … det handler ikke så meget om at holde sig fra mad, som det handler om at dele sin mad med de fattige. Praktisk gudsfrygt er den eneste form for religion, der anerkendes ved Guds domstol (Matt 25,34-46).“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 306).

Også i dag bliver Gud ved med at afvise en ydre religions frafald, hvis den udelukker den praktiske gudsfrygt, der omtales i Mika 6,8. Vores religiøse former er ikke et mål i sig selv; de er midler til at nå et mål, og dette mål er Kristus, som skal åbenbares i os.

I Indledningen til denne uges studium mødte vi to familier, der flyttede ind i et ”håbløst“ område for at hjælpe folk med deres behov. De to familier oprettede en lille gruppe i en af deres stuer sammen med nye venner fra deres nabolag. Medlemmerne i denne voksende gruppe bad inderligt om, at Gud ville vise dem, hvordan de skulle vække deres lokalområde til live. De begyndte at samarbejde med en kristen udviklingsorganisation og gik i gang med at finde frivillige, der ville hjælpe dem med at genopbygge de ramponerede bygninger omkring dem.

Hvis du besøger dette område i dag, vil du se et blomstrende samfund, hvor alt er meget bedre end før. Dette blev virkeliggjort, fordi en lille kirke var besluttet på at vise Jesu kærlighed på en praktisk måde.

Til at tænke over

Selv om Gud talte til sit folk som et hele i Mika 6, henvender vers 8 sig også til den enkelte personligt. Hvor god er du til personligt at vise, hvad Gud her siger er ”godt“?

43

FREDAG

22. JULI 2016

Til videre studium Jer 22,1-16 Ez 16,49 Zak 7,9-10

Læs Ellen Whites kommentarer i · The SDA Bible Commentary, 4. bind, s. 1165-1166; · Testimonies for the Church, 6. bind, ”God’s design in our Sanitariums“, s. 227-228 ”Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud“ (Mika 6,8). Hvor meget tydeligere kan Gud udtrykke, hvad han forlanger af sit folk? Gud har vist os, hvad der er ”godt“, og dette ord ”godt“ er det samme ord, der bruges igen og igen i 1 Mosebog 1 i forbindelse med skaberværket før syndefaldet. Vi bliver altså vist tilbage til det ideal, Gud oprindelig havde for os og det, han til sidst vil genoprette efter Jesu genkomst.

Udtrykket ”kræver af dig“ kan også oversættes med ”forventer af dig“. Hvad forventer Gud af os, hans frelste folk, som dækkes af Kristi nåde? Svaret viser sig i, hvordan vi skal forholde os til andre og til Gud. Først af alt skal vi handle retfærdigt. Dernæst skal vi vise trofast kærlighed. Vi lever i en verden, der til tider kan være meget ubarmhjertig. Hvilket klart vidnesbyrd vi kan være ved trofast at vise barmhjertighed mod andre. For det tredje skal vi vandre årvågent med Gud. Hvis Gud i Mika 6,4 henviste til deres befrielse fra Egypten som en begrundelse for, at de skulle vandre ydmygt og trofast med ham, hvor meget mere bør ikke dette gælde for os, som er blevet befriet ved Jesu blod? Korsets virkelighed og korsets pris bør altid holde os ydmyge i vores vandring med Gud.

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke andre gammeltestamentlige tekster kan du finde, der taler om vores forpligtelser over for de fattige?

2. I Amos 5, især versene 21-24, finder vi nogle stærke udtalelser om de religiøse mennesker på Amos’ tid og om, hvordan Gud var mere interesseret i, hvordan andre blev behandlet end i de religiøse ritualer, som han selv havde indstiftet. Hvad bør dette sige os om vores prioriteter?

3. Hvordan kan vi vogte os mod faren for at blive så optaget af at hjælpe mennesker med materielle ting, at vi overser deres åndelige behov? Hvordan kan vi finde den rette balance i vores ønske om at hjælpe dem, der er dårligt stillet iblandt os?

44

DIALOG

TIL SABBATTEN | 23. JULI 2016

Aktiviteter og dialog Klassens aktiviteter og lokalsamfundet

• Lav en ”brainstorm“ i klassen: kom med forslag til måder, hvor du i dit lokalsamfund eller i menigheden, er i stand til at hjælpe mennesker, som er fremmede i vores samfund eller på en eller anden måde står uden for det almindelige fællesskab, hvad end baggrunden er for deres situation!

• Er det mere praktisk at yde hjælp som enkeltpersoner end som kirke?

Uddybende spørgsmål

• Skal vi som kristne sætte betingelser for vores hjælp?

- Bør vi primært hjælpe andre kristne?

- Bør vi kun hjælpe mennesker, som viser interesse for at høre på vores religiøse budskab?

• Lad os forestille os, at vi i lokalsamfundet yder en håndsrækning til børn fra udsatte hjem og arrangerer sundheds- og motionsbegivenheder, sommerprogrammer osv.

- Bør vi kun gøre det, hvis det har et tydeligt religiøst islæt?

- Mister vi vores identitet, hvis vi ikke direkte udtrykker vores religion gennem fx bøn, andagter, prædiken etc.?

Guds Ord og klassens aktiviteter

Vand er brugt på mange forskellige måder i Bibelen til at illustrere Guds frelse. Prøv at samle nogle af teksterne, specielt de tekster, der henviser til tempelkilden og bruger den som en henvisning til livets vand, jf. tekster som Es 12,3 og Sl 46,5.

Personligt kristenliv

Tænk over dine religiøse aktiviteter. Hvordan afspejler de Mikas udtalelse i Mika 6,8? Er religion og sand kristendom det samme?

Kan jeg være kristen uden at være ”religiøs“? Eller omvendt?

Til at tænke over

Forstå det bedre

Syvende Dags Adventistkirken er kendt verden over, fordi vi hjælper mennesker uafhængigt af disse menneskers religiøse tilhørsforhold.

Det er fx baggrunden for, at vores kirke i en række år har kunnet give hospitalstræning i et land som Nordkorea, hvor adgang ellers er næsten totalt udelukket. Hvem ved, hvad den endelige frugt af et sådant arbejde bliver!

Oldtidens byer blev ofte bygget på høje, da det gjorde dem vanskeligere for fjendtlige hære at indtage. Dette betød imidlertid 45

DIALOG

TIL SABBATTEN | 23. JULI 2016

også, at man risikerede hurtigt at løbe tør for vand. Det var derfor altafgørende for en bys overlevelse, at man inden for dens mure havde adgang til frisk vand. I Jerusalem havde man det ved hjælp af Gihonkilden, hvortil man i det 8. århundrede før Kristus byggede en forbindelse kaldt Siloa. Det er denne forbindelse, profeten Esajas henviser til i Es 8,6, og det var også herfra, man fik vand til tempelceremonierne, baggrunden for Jesu råb i Joh 7,37-38. Jesus trådte her frem, netop som man ved løvhyttefesten havde fejret en ceremoni til minde om, hvordan Gud skaffede sit folk vand under ørkenvandringen.

NOTER

46

NOTER

TIL SABBATTEN | 23. JULI 2016

47

5

TIL SABBATTEN | 30. JULI 2016

Jesus og lokalsamfundet

Ugens vers

”Jesus gik omkring i hele Galilæa, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse blandt folket“ (Matt 4,23).

Indledning

Robert Louis Stevenson, som er bedst kendt for sin bog Skatteøen, var som barn meget syg og kom derfor ikke regelmæssigt i skole.

Til sidst ansatte hans forældre en lærer, som kunne undervise ham hjemme, og en barnepige, der kunne tage sig af hans personlige behov. En aften, da barnepigen kom for at se til ham, inden han skulle sove, var han ikke i sengen, men stod i stedet med hænder og næse presset mod vinduet. Barnepigen bad ham strengt om at gå tilbage i sengen, før han blev kold. ”Kom hen til vinduet,“ sagde Robert til hende, ”og se, hvad jeg ser.“ Barnepigen kom hen for at se. Nede på gaden gik en vægter og tændte lys i gadelamperne. ”Se,“ sagde Robert, ”der er en mand, der stikker huller i mørket!“ (Margaret Davis, Fear Not! Is There Anything Too Hard for God? Aspect Books, s. 332).

Vi har set lidt på, hvad Det Gamle Testamente siger om at hjælpe mennesker, der trænger til hjælp. Vi vil nu se på, hvad Det Nye Testamente siger, og hvilken bedre begyndelse er der end at starte med Jesus? En af Jesu meget kendte udtalelser er, at vi skal være ”verdens lys“ (Matt 5,14). Ved at være det, genspejler vi Jesus, som er denne verdens sande lys (Joh 8,12). Jesu lære, som han viste i praksis i sit eget liv, giver os en effektiv undervisning om, hvordan vi gennem ham kan stikke huller i mørket.

Ugens tekster

48

· · · · ·

Luk 4,16-19; 10,25-37 Matt 5,13 Es 2,8 Joh 4,35-38 Matt 13,3-9

SØNDAG

24. JULI 2016

Jesu missionserklæring Jesus, den unge rabbi fra Nazaret, var blevet meget populær i Galilæa (Luk 4,15). Når han talte, ”var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge“ (Matt 7,28-29). En sabbat, da Jesus fik skriftrullen med Esajas’ Bog, læste han de første to vers fra kapitel 61, men standsede midt i en sætning, lige før udtrykket ”en hævndag fra vor Gud“ (Es 61,2).

Luk 4,16-19

Hvor har vi tidligere hørt disse ord? (Se Es 61,1-2.) Hvad hævdede Jesus ved at læse denne tekst?

Som vi allerede har set, bliver udtrykket ”et nådeår fra Herren“ identificeret som jubelåret (se 3 Mos 25). Ved dette besøg i Nazaret citerer Jesu et messiansk afsnit fra Skriften og forsikrer sine tilhører om, at ”i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse“ (Luk 4,21). I denne tale åbenbarer han, at han er den salvede, som forkynder et godt budskab til fattige, frigivelse for fanger, syn til blinde, frihed for de undertrykte og jubelårs-genoprettelse. Denne liste er en god beskrivelse af hans jordiske gerning, som fokuserede på undervisning, helbredelse og tjeneste, især over for dem, der var i nød.

Hvorfor standsede Jesus sin oplæsning uden at fuldføre sætningen i Es 61,2?

Måske standsede han før udtrykket ”en hævndag fra vor Gud“, fordi han ikke ønskede, at hans tjeneste skulle sammenkædes med den gængse opfattelse, at Messias skulle komme som hærfører og besejre landets undertrykkere og lægge dem under Israels herredømme. Denne opfattelse forhindrede mange af Jesu landsmænd i at se ham og hans tjeneste i det rette lys. Jesus fokuserede på, hvad han ville gøre for dem, der havde brug for det, uanset hvordan den politiske situation var.

Til at tænke over

Hvad bør det sige os, at Jesus på denne måde forkyndte, hvad hans opgave var? Hvad bør vi tage til os fra hans understregning mht. den praktiske side af vores opgave som kirke?

49

MANDAG

25. JULI 2016

Elsk din næste ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv“ (Luk 10,27).

Luk 10,25-37

Hvilket budskab gives her med hensyn til spørgsmålet om at hjælpe mennesker i nød?

Den lovkyndige forstod, at alle budene var centreret omkring det at elske Gud med alt, man har, og at elske sin næste som sig selv. Det spørgsmål, der stod tilbage, var: ”Hvem er min næste?“ Den herskende opfattelse på Jesu tid var, at man skulle favorisere sine egne som sin næste og betragte alle andre som outsidere. Den lovkyndige forsøgte at få Jesus til at præcisere, hvad der var ment.

Den lignelse, Jesus fortæller, giver en fuldstændig anderledes opfattelse. Vores næste er enhver, vi møder, som har brug for hjælp. At være en næste er at møde sin næstes behov. Præsten og levitten var mere optaget af ikke at blive urene og at bevare deres gudgivne opgaver fra besmittelse. Hvilken nem måde at bruge religion som en undskyldning til ikke at dø fra selvet for at hjælpe nogen, som sandsynligvis aldrig ville være i stand til at betale dem tilbage.

Som en modsætning ser samaritaneren denne sårede outsider og fjende som sin næste og sørger barmhjertigt for hans behov frem for sine egne. Pointen er, at i stedet for at spørge: ”Hvem er min næste?“ har vi brug for at spørge: ”Hvem vil være en næste for de svage og undertrykte?“ Det gør ingen forskel, hvem en person er.

Den, der har brug for hjælp, er den, vi bør hjælpe. Punktum. ”Hos Gud er der ingen forskel med hensyn til nationalitet, race eller kaste. Han er alle menneskers skaber. Alle mennesker hører til én familie, for han har skab dem alle, og han har forløst dem alle. Kristus kom for at nedbryde alle skranker, at åbne alle afdelinger af templet, for at hvert eneste menneske kan have fri adgang til Gud. Hans kærlighed er så vid, så dyb, så omfattende, at den når ud til alle.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s. 201-202).

Til at tænke over

50

Hvilke fordomme forhindrer dig i at være en næste på den måde, du bør være?

TIRSDAG

26. JULI 2016

Hele opskriften Matt 5,13

I denne tekst kalder Jesus sine efterfølgere til at være ”salt“, som har en forvandlende virkning. Kirken er en ”saltbøsse“, som indeholder ”jordens salt“. Hvem og hvad skal vi, ”saltet“, blandes med?

Kun med os selv eller med ingredienser, der er anderledes end os?

Hvis du fylder en bageform med salt og en anden form med brøddej. I den første form udgør salt hele opskriften. Det er faktisk ganske uspiseligt. I den anden form bliver saltet blandet med ingredienser, der er anderledes. Saltet forvandler brødet fra at være kedeligt og smagløst til at blive velsmagende. Salt gør mere gavn, når det blandes med ting, der er anderledes. Det samme er tilfældet med de kristne.

Men det vil ikke ske, hvis vi i bekvemmelighed bliver i ”saltbøssen“.

Der er altså en pointe her, som vi ikke må overse. Vi kan være meget moralske ved ikke at ryge, drikke, svire, spille hasard eller tage del i kriminelle handlinger. Alt dette er vigtigt. Men spørgsmålet handler ikke kun om, hvad vi ikke gør. Spørgsmålet er snarere: Hvad gør vi? Det vil sige, hvad gør vi for at hjælpe vores lokalsamfund og dem, der har brug for det?

Matt 5,13

Læs teksten igen, og koncentrer dig om resten af verset. Hvordan kan saltet miste sin kraft? ”Men hvis saltet har mistet sin kraft, hvis der kun findes en tilsyneladende fromhed uden Kristi kærlighed, så er der ingen kraft til det gode. Livet kan ikke udøve nogen frelsende indflydelse på verden.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 319).

Lad os vende tilbage til opskriften. Det er ikke godt, hvis vi kun har salt. Faktisk kan for meget salt i kosten være giftigt. Salt må blandes med noget, der er anderledes. Hvis vi er for meget ligesom verden, vil vi ikke være i stand til at gøre en forskel. Vi vil ikke have noget at tilbyde. Saltet bliver udueligt. Og hvad siger Jesus, at der sker med salt, der har mistet sin kraft?

Men når vi er gennemsyret med smagen af Kristi kærlighed, vil vi ønske at være ”insidere“ med ”outsiderne“ og blande os med andre for at være et forvandlende middel, der kan blive en positiv forskel i deres liv. Dette kan igen føre til, at andre bliver ledt til det, der virkelig betyder noget i livet, nemlig frelsen i Jesus Kristus.

5 Mos 12,30; 31,20; Es 2,8

Hvad taler disse vers om? Ligger der en advarsel til os i dagens Danmark?

51

ONSDAG

27. JULI 2016

En landmand Joh 4,35-38

Hvad fortæller Jesus her om de forskellige skridt, der er nødvendige for at nå andre mennesker?

En landmands arbejde har mange sider. Han er nødt til at udføre mange forskellige typer arbejde, før han kan få en rig høst (Matt 9,35-38). Der er ikke kun brug for høstfolk i Guds høst. Kan du forestille dig en bonde, der i høsttiden siger til sine karle: ”Nu er høsten rede, så vi må i gang med at så“? Det er bedst at høste, efter at man har udført alt det andet landarbejde, der kræves.

Matt 13,3-9

Landbrug indbefatter, at man forbereder jorden; for ikke al jord er fra starten god jord. Hvad kan din menighed gøre i jeres lokalområde for at forvandle den ”hårde jord“ og fjerne ”sten“ og ”tidsler“?

Nogle arbejdere har slidt hårdt før høsten, og andre arbejdere høster fordele af deres arbejde. Nogle gange har evangeliske kampagner lagte mere vægt på at høste end på at foretage forberedende arbejde. Men det er ikke sådan, det bør gøres. Jorden skal forberedes, længe før evangelisten kommer og begynder at prædike, i håb om at få en stor høst.

Vi bør betragte høstarbejdet som en proces: vi må undersøge jorden, gøde, bekæmpe ukrudt og sygdomme, vente, høste og opbevare høsten.

At høste er kun en del af processen. I kirken kan ”landbrug“ indbefatte aktiviteter, der undersøger jorden, som fx at skaffe sig et overblik over lokalområdets behov, befolkningssammensætning samt interviews med lokale ledere. Der kan foregå forberedende aktiviteter som fx møder nogle af de behov, man har set gennem bedømmelsen af lokalområdet; så-aktiviteter, som fx forskellige seminarer, bibelstudier og smågrupper; og bøn om regn – Helligånden. Meget få mennesker vindes for Kristus gennem kun en enkelt kontakt. Det er nødvendigt at pleje dem gennem en proces af mange kontakter, der øger sandsynligheden for, at de vil blive rede til indhøstningen. Hvis vi kun sætter vores lid til tilfældige begivenheder, er det usandsynligt, at de nye planter vil overleve til høsten.

Til at tænke over 52

Hvilen rolle bør du have i processen med at vinde mennesker for Kristus? Står den i modsætning til den rolle, du har i øjeblikket (hvis du i det hele taget har en)?

TORSDAG

28. JULI 2016

Menighedsplantning Matt 10,5-10

Hvorfor sendte Jesus sine disciple ud i de omkringliggende byer og landsbyer uden nogen resurser?

Jesus satte tilsyneladende sine disciple i denne situation for at lære dem at være afhængige af Gud og også forstå betydningen af at oprette venskaber ved at hjælpe de lokale indbyggere. Disse lokale indbyggere ville dermed komme til at sætte så stor pris på deres hjælp, at de ville sørge for nok støtte til disciplenes arbejde.

Pastor Frank blev bedt om at plante en menighed i en bydel, hvor der ikke var nogen adventister i forvejen. Han kiggede på et kort og fandt ud af, hvor grænserne for dette område af byen gik. Han undersøgte befolkningssammensætningen. Han begyndte at gå fra forretning til forretning og stillede dagligdags spørgsmål. Han arrangerede samtaler med lokalpolitikere, forretningsfolk og sociale myndigheder for at finde ud af, hvilke behov der var i dette område.

Han blev ven med nogle af de lokale beboere, som inviterede ham til at blive medlem af en medborgerklub. Her mødte han andre ledere, som hjalp ham med at leje et anneks af den presbyterianske kirke i området. Medborgerklubbens medlemmer skaffede penge til at købe maling og rengøringsmidler til at istandsætte af annekset, så det kunne bruges til forskellige sociale formål. Samtaler med de lokale ledere gjorde det klart, at sundhed var et vigtigt behov. Pastor Frank sammensatte derfor et team af frivillige, som arrangerede forskellige sundhedsprogrammer og opfølgende møder. Folk, som kom til sundhedsundersøgelser og de forskellige programmer, betalte et beskedent kontingent, som var med til at dække udgifterne. Inden længe startede man en sabbatsskolegruppe.

Pastor Frank fandt ud af, at en af de bedste måder at plante en menighed på er at møde lokalområdets behov, og lade en menighed vokse fra dette initiativ. Franks arbejde, som var baseret på lokalt hjælpearbejde, blev grundlaget for en adventistkirke med over 140 medlemmer.

Pastor Franks historie viser, hvad der kan ske, når vi følger Jesu undervisning om at nå vores lokalområde. Hvordan omsatte Jesus sin egen undervisning i praksis? I næste uge vil vi begynde at studere Kristi fremgangsmåde, som hjælper os til at lykkes med at nå andre mennesker. (Se Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 84).

53

FREDAG

29. JULI 2016

Til videre studium Læs mere om Jesu undervisning, der fortæller om din og menighedens rolle i samfundet: Matt 7,12; 23,23; 25,31-46; Mark 4,1-34; 6,1-13; Luk 6,36; 11,42; 12,13-21; 14,16-24; 16,13; 18,18-27; 19,10-10; Joh 10,10; 12,8; 17,13-18.

Læs også kapitlet ”En af disse mine mindste brødre“ i Jesu liv af Ellen White s. 463-467. ”Hvis menigheden ikke er verdens lys, er den mørke“ (Ellen White i Signs of the Times, 11. september 1893). Dette er en alvorlig tanke.

Det minder os om Jesu ord: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder“ (Matt 12,30). Jesus gør det helt klart, at der ikke findes noget neutralt område – vi er enten på Kristi side eller på djævelens. At have fået stort lys, men ikke gøre noget med det, er i virkeligheden at modarbejde det. Vi er kaldt til at være verdens lys; hvis vi ikke er lys, er vi mørke. Selv om den umiddelbare sammenhæng i følgende tekst er anderledes, er princippet det samme: ”Hvis nu lyset i dig er mørke – hvilket mørke!“ (Matt 6,23). Måske kan alt dette sammenfattes i ordene: ”Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af“ (Luk 12,48).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft, hvordan vi skal blande os med verden for at nå andre mennesker. Hvordan blander vi os med verden på en måde, så vi kan gøre noget godt for andre uden selv at blive så optaget af verden, at vi bliver en del af problemet i stedet for løsningen?

2. Ofte, når vi er involveret i lokalsamfundet, møder vi spørgsmål om politik. Mange af de ting, vi ønsker at hjælpe med – fattigdom, uddannelse, sundhed, etc. – er en del af den politiske debat. Hvordan kan vi sikre os, at den uundgåelige polarisering i politik ikke ødelægger det, vi ønsker at gøre? En vis form for politisk engagement kan synes uundgåelig, men hvordan kan vi stille os uden for de politiske kampe så meget som muligt?

3. Er der situationer, hvor det er nødvendigt, at vi går ind i den politiske debat for at hjælpe vores lokalsamfund? Hvilke situationer kan der være tale om, og hvordan kan vi bedst handle, så vi ikke går på kompromis med missionsbefalingen?

54

DIALOG

TIL SABBATTEN | 30. JULI 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

Jesu prædiken i Lukas 4,18-19 er de første ord, evangelisten Lukas gengiver af Jesu forkyndelse. De er derfor af stor betydning for de træk ved Jesu virke, som netop Lukas understreger.

• Læs oversigten over dette evangeliums beretninger igennem og find eksempler, hvor Lukas fremhæver Jesu budskab til de fattige og hvordan fangne sættes fri af Jesus • Tag Lukas 13,10-17 som et eksempel. På hvilken måde oplever du, at sabbatten giver dig mere frihed? Er det altid sådan, vi oplever helligholdelsen/fejringen af denne dag?

Uddybende spørgsmål

• Hvordan skal vi opfatte udtrykket hævn eller gengæld, når en sådan vending anvendes om Gud? - Er Gud som os? Gør det en forskel, at det er Gud, der skal ”gengælde“ – og ikke os?

• Betyder næstekærlighed også, at jeg skal elske de fremmede?

Eller er de ikke mine nærmeste, kun mine fjerneste? Blev den barmhjertige samaritaner af jøderne normalt opfattet som en ”næste“?

- Hvorfor vender Jesus begreberne på hovedet og siger, at jeg skal være en ”næste“ for andre? Hvad betyder det, at jeg skal være det?

Lokalsamfundet og menighedens aktiviteter

• Inviter evt. en person med erfaring fra menighedsplantning fra en anden adventistkirke til at fortælle om deres oplevelser.

Hvad kan du i din menighed lære af andre, som kan bruges i jeres sammenhæng?

• I enhver menigheds arbejde er der både såtid og høsttid. I planlægningen af arbejdet for andre er det vigtigt, at en menighed til stadighed udbygger vennekredsen og møder mennesker, hvor de er, også selv om de mennesker, vi møder, slet ikke endnu er åbne for at høre Guds Ord eller besøge kirken.

- Hvilke aktiviteter kan du og din menighed foretage, som er kontaktskabende, men ikke forudsætter direkte forkyndelse, eller at mennesker er klar til bibelstudium?

55

DIALOG

TIL SABBATTEN | 30. JULI 2016

Forstå det bedre

Jesu henvisning i Matt 22,34-40 til lovens bud om kærlighed har sin baggrund i Guds bud om, at vi skal elske alle. To gange i den lille lovsamling i 3 Mos 19 gentages buddet om at ”elske som sig selv“, først i forholdet til den umiddelbare nabo (vers 18), derefter i forholdet til den fremmede (vers 34). Disse yderpunkter udgør, det der kaldes en merismus, det vil sige, at man ved at nævne yderlighederne indbefatter alle, ligesom Esajas i 1,2, ved at kalde på himmel og jord til vidner, taler til alle.

At ”elske sin næste som sig selv“ betyder ikke, at man skal elske sig selv først, men at man skal sætte sig selv i medmenneskets situation for at forstå, hvad det andet menneske virkelig behøver.

Når Jesus kalder os til at være andre menneskers ”næste“, opfordrer han os til at behandle andre som vores nærmeste familie. Jesus selv gjorde netop det ved at blive vores ”løser“ (jf. Job 19,25, Ruth 4,1-6). Ved at forløse os har Jesus gjort sig til vores nærmeste familiemedlem.

Baggrund

Udover at give smag eller være præserverende blev salt i antikken også set som rensende. Det blev derfor tilføjet nogle af ofringerne (jf. 3 Mos 2,13) og kunne omtales i forbindelse med en ”saltpagt“ (4 Mos 18,19). Det blev også anvendt til at gøre lamper mere klartlysende og måske til at gøre bageovne mere effektive.

NOTER

56

NOTER

TIL SABBATTEN | 30. JULI 2016

57

6

TIL SABBATTEN | 6. AUGUST 2016

Jesus var sammen med andre

Ugens vers

”Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus for at høre ham, og farisæerne og de skriftkloge gav ondt af sig og sagde: ‘Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem’“ (Luk 15,1-2).

Indledning

En menighedstjener i en lokal kirke kørte hver måned en minibus med unge til et plejehjem i nærheden, hvor de holdt gudstjeneste.

Den første uge, mens de unge var i gang med deres program, greb en ældre mand i kørestol menighedstjenerens hånd og holdt den under hele gudstjenesten. Dette skete den ene måned efter den anden. Men en dag var den gamle mand i kørestolen der ikke. Personalet fortalte, at han sandsynligvis ikke ville leve natten igennem.

Menighedstjeneren gik hen til mandens værelse, hvor han tilsyneladende lå bevidstløs i sin seng. Menighedstjeneren greb mandens hånd og begyndte at bede om, at Gud ville give ham evigt liv. Den tilsyneladende bevidstløse mand trykkede menighedstjenerens hånd, og menighedstjeneren vidste, at hans bøn var blevet hørt.

Med tårer i øjnene snublede han ud af mandens værelse og stødte ind i en kvinde, der sagde: ”Jeg er hans datter. Han har ventet på dig. Min far sagde: ’En gang om måneden kommer Jesus og holder min hånd. Og jeg ønsker ikke at dø, før jeg får mulighed for at holde Jesu hånd endnu en gang’.“ (Tilpasset fra The Least of These, en video produceret af Old Fashioned Pictures, 2004. Brugt med tilladelse).

Kristendommen handler om at blive ”Jesus“ for andre. De næste studier kommer til at fokusere på sider ved Jesu arbejdsmetoder, og hvordan hans kirke kan tage del i dette arbejde.

Ugens tekster

58

· · · · · · ·

Matt 1,22-23 Joh 1,14 Luk 15,3-24 Matt 9,10-13 Sl 51,17 1 Joh 2,16 Fil 2,13-15

SØNDAG

31. JULI 2016

Kristi fremgangsmetode Matt 9,35-36

I et ofte citeret afsnit sammenfatter Ellen White, hvad Jesus gjorde for at nå andre mennesker og bringe dem frelse. ”At nå andre mennesker lykkes kun, når vi følger Kristi fremgangsmåde. Frelseren var sammen med andre mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. Han havde medfølelse med dem og hjalp dem med at løse deres problemer. På den måde fik de tillid til ham. Derefter sagde han til dem: ’Følg mig’.“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 84).

Lad os analysere dette afsnit en smule.

1. Jesus var sammen med andre mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. (Han skaffede sig kontakter.)

2. Jesus havde medfølelse med andre. (Han knyttede mennesker til sig.)

3. Jesus hjalp dem med at løse deres problemer. (Dette knyttede også andre til ham.)

4. Når han kombinerede de tre første elementer, vandt han menneskers tillid. Derefter sagde han til dem: ”Følg mig“ (for at blive disciple).

Vi finder her en holistisk model for evangeliets udbredelse. Denne fremgangsmåde vejleder os i forkyndelsen af evangeliet på en mere omfattende måde. Jesus adskilte ikke de sociale sider (nummer 1-4) fra invitationen til at følge ham (nummer 5), og det bør vi heller ikke gøre. Når alle disse trin arbejder sammen, vil det lykkes os at nå andre. Denne uges studium vil fokusere på det første trin i Jesu fremgangsmåde. Lektierne 7-11 vil gennemgå de andre punkter.

Matt 1,22-23 Joh 1,14

Hvad siger disse vers om, hvordan Guds Søn var sammen med os?

Vi er alle dybt sårede og ødelagt af synd. Men Guds forsoning med menneskene gennem Jesu holistiske arbejde sørger for en løsning på alt det, der er gået galt i verden på grund af synd. Han var sammen med mennesker og ønskede det bedste for hele mennesket og hele den menneskelige race. Han hjalp til og med dem, der i datidens kultur blev betragtet som ”de værste“.

Til at tænke over

Jesus, som skabte alt (se Joh 1,3), blev menneske, var sammen med mennesker og hjalp den faldne menneskehed. Hvilken indflydelse bør denne fantastiske sandhed, så fuld af håb, have på vores forhold til andre, og hvordan vi hjælper dem?

59

MANDAG

1. AUGUST 2016

Tabt og fundet I Luk 15 fortæller Jesus tre lignelser som et direkte svar på farisæernes og de skriftkloges anklage om, at han ”tager imod syndere og spiser sammen med dem“ (Luk 15,2).

Luk 15,3-7 Luk 15,8-10 Luk 15,11-24

Læs de tre afsnit og nedskriv kernen i Jesus svar på anklagerne.

Hver af disse lignelser begynder med noget, der var tabt og slutter med en fest, et udtryk for Guds kærlighed til os og hans dybe interesse i, at vi frelses.

En præst fulgte op på et svar i en brevskoleindbydelse og opdagede, at hele familien på nær en var interesseret i at få bibelstudier.

Moderen, faderen og en yngre datter havde taget imod Jesus og var ivrige efter at modtage præsten regelmæssigt i deres hjem. Den lidt ældre søn havde gjort oprør mod kristendommen og ønskede ikke at have noget at gøre med den. Hver aften, når præsten var på besøg, forlod den unge mand værelset og ville ikke tage del i bibelstudiet.

Efter seks ugers venlige og produktive bibelstudier, begyndte den unge præst at udfordre de tre, som studerede sammen med ham, til at overveje dåb. Hver af dem havde forskellige begrundelse for, hvorfor de ønskede at vente nogle måneder, før de tog en beslutning. Helt uventet kom den unge mand ind i stuen og forkyndte, at han ønskede at blive døbt, så snart præsten mente, han var rede til det. Han havde på sit eget værelse fulgt med i en bibel, han efter det første bibelstudium havde købt i en antikvarboghandel. En overbevisning var vokset i ham om, at han havde brug for at give en offentlig bekendelse af sin tro. To uger senere blev den unge mand døbt, og en måned senere tog resten af familien også deres beslutning. Når vi tænker over, hvad vi netop læste i lignelserne, kan vi forestille os glæden i himlen over disse tre beslutninger.

Jesus fik med vilje kontakt med mennesker som den samaritanske kvinde, en romersk officer, en ”syndig“ kvinde, som salvede hans fødder med parfume, der kostede en årsløn, samt talløse andre, der ikke er omtalt. Alle disse personer blev betragtet som uværdige af dem, der anså sig selv som alt for hellige til at omgås sådanne mennesker.

Til at tænke over 60

Har du undladt at vidne over for en person, som sandsynligvis ikke ville passe ind i menigheden? Hvad skal der til for at du og din menighed kan finde nåde nok til også at indbefatte disse ”syndere“?

TIRSDAG

2. AUGUST 2016

At spise sammen med syndere Matt 9,10-13

Hvad bør vi hver især lære af Jesu svar til sine kritikere? Læs også Hos 6,6.

Jesus sidder ved bordet og taler og spiser sammen med dem, der af samfundet betragtes som uønskede personer.

Hvem betragtes som uønskede i din kultur?

Jesus bliver afbrudt af farisæernes spørgsmål om, hvorvidt det var passende for ham at være sammen med sådanne afskyelige mennesker. Han udfordrer farisæerne til at lære betydningen af barmhjertighed i modsætning til ofringer. ”Gå hen og lær, hvad det vil sige: ’Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer.’ Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere“ (Matt 9,13). Hvor er det trist, at Jesus er nødt til at bede de religiøse ledere om at lære en af de mest afgørende sandheder i deres tro.

Her ser vi igen det samme problem, som de mødte på Det Gamle Testamentes tid. Religiøse former og ceremonier blev vigtigere i folks bevidsthed end spørgsmålet om, hvordan de behandlede andre mennesker. Det er interessant, at Jesus for at påtale denne svaghed citerede fra Det Gamle Testamente (Hos 6,6). ”Tusinder begår den samme fejltagelse som de farisæere, Kristus dadlede ved Matthæus’ gæstebud. Hellere forkaster mange den sandhed, der kommer fra lysenes Fader, end de opgiver en yndet ide eller aflægger et holdningsidol. De stoler på sig selv, har tillid til deres egen klogskab og er ikke klar over deres åndelige fattigdom…

Faste og bøn, som udøves i selvretfærdighedens ånd, er en vederstyggelighed for Gud.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 193).

Det er let at fordømme andres handlinger ved at bruge det, vi selv foretrækker, som norm. Vi må lære ydmygt at sætte selvet til side og lade Helligånden forvandle følt barmhjertighed til aktiv handling i vores liv.

Til at tænke over

Hvad siger Sl 51,19 til os alle? Hvordan bør overbevisningen om vores egen synd og selviskhed hjælpe os til bedre at forstå betydningen af denne tekst?

61

ONSDAG

3. AUGUST 2016

Omgå andre med visdom En taler bad en gruppe mennesker om at fortælle, hvor mange ”ikke-adventistvenner“ de havde. En mand på bageste række rejste sig og forkyndte: ”Jeg er stolt over at sige: ingen!“ Han har sikkert ment det godt; men hans ord fortalte meget om, hvilken slags lys han var i verden.

Som vi allerede har set, siger Matt 5,13, at vi er jordens salt, men dette salt kan miste sin kraft. En købmand i Sidon havde en stor mængde salt opbevaret i lagerbygninger, hvor der kun var jordgulv.

Da saltet var i direkte forbindelse med jorden, mistede det sin kraft.

Dette salt blev smidt ud og brugt til at udjævne vejene. Vi må også være påpasselige, når vi er sammen med verden. Lader vi verden frarøve os vores særlige kraft? Er vores værdinormer de samme som verdens?

1 Mos 13,5-13; 19,12-26 4 Mos 25,1-3

Hvad kan vi lære af disse beretninger om at blande os med verden?

Se også 1 Joh 2,16.

Disse bibelske eksempler viser, at det er nødvendigt at udvise varsomhed, når vi omgås mennesker, der lever efter de verdslige værdinormer, der omtales i 1 Joh 2,16. Vi narrer os selv, hvis vi tror, at vi ikke behøver at være på vagt, eller at der ikke er nogen fare for at blive indfanget af verdens syndige principper. Men samtidigt må vi tænke over, at vi ikke kan gøre ret meget godt for andre, hvis vi gemmer os for dem for ikke at blive negativt påvirket af deres livsstil.

Læg mærke til dette kloge og afbalancerede råd: ”Skal bekendende kristne nægte at være sammen med uomvendte og ikke ønske at have noget med dem at gøre? Nej, de skal være sammen med dem, i verden, men ikke af verden, uden at tage del i deres livsstil, uden at blive påvirket af dem, uden at være åbne for deres skikke og normer. Deres omgang skal have det formål at drage andre til Kristus.“ (Ellen White, Selected Messages, 3. bind, s. 231).

Til at tænke over

62

Hvor mange ikke-kristne venner har du? Hvordan er jeres venskabsforhold? Hvem har størst indflydelse – du på dem eller de på dig?

TORSDAG

4. AUGUST 2016

Midt i en forkvaklet slægt Der er ingen tvivl om, at verden har brug for det, vi er blevet givet i Kristus. Der er intet i os selv, der gør, at det vi har er vigtigt. Det er nemlig kun i kraft af, hvad vi har modtaget fra Kristus, at vi har fået kaldet til at nå andre. Og det er netop, fordi vi har fået så meget, at vi er kaldet til at nå dem, der ikke har det. ”I har fået det for intet, giv det for intet“ (Matt 10,8).

Fil 2,13-15

Hvad opfordres vi til i disse vers, og hvordan passer det sammen med vores kald til at nå andre uden selv at falde fra?

Vi er nødt til at være forsigtige med at beskytte os selv så meget fra verden, at vi aldrig kommer i kontakt med verdens mennesker. Det er meget let at forblive i vores eget åndelige og teologiske tryghedsområde og blive åndeligt indadvendte. Dette kan meget let føre til en selvoptaget religion. Hvor tit bruger lokale menigheder fx mere energi på at skændes om gudstjenesteformer eller læresætninger end på udadrettet arbejde for en døende verden?

Robert Linthicum beskriver tre slags menigheder i sin bog Empowering the Poor (s. 21-30). (1) Menigheden i storbyen (lokalsamfundet). Denne menighed har så godt som ingen kontakt med lokalsamfundet. Den lægger først og fremmest vægt på at opfylde sine medlemmers behov. (2) Menigheden til storbyen (lokalsamfundet). Denne menighed ved, at den bør blive involveret i tjeneste i lokalsamfundet. Den forsøger at regne ud, hvad lokalområdet har brug for, uden at konferere med det lokalsamfund, det skal hjælpe.

Dernæst præsenterer det programmer for lokalsamfundet. Dens hjælp risikerer at være irrelevant, fordi lokalsamfundet ikke er involveret. (3) Menigheden med storbyen (lokalsamfundet). Denne menighed foretager en demografisk undersøgelse for at forstå dem, de hjælper. Medlemmer er sammen med de lokale ledere og beboere og spørger dem om, hvad deres egentlige behov er. Deres hjælp til lokalsamfundet har større chance for at være relevant og blive godt modtaget, fordi lokalsamfundet allerede har givet deres input og har tillid til processen. Denne menighed er sammen med lokalsamfundet i deres kamp for at finde ud af, hvilken slags samfund de ønsker, og er partnere med samfundet i at nå dette mål. En sådan menighed involverer sig i samfundets organisationer og hjælper eventuelt lokalsamfundet med at tilføje tjenester, der måtte mangle. Der er gensidigt ejerskab og accept i dette partnerskab for at opfylde virkelige behov.

63

FREDAG

5. AUGUST 2016

Læs Ellen White · Vejen til et bedre liv, ”Den store læge“, s. 11-16 · Jesu liv, ”Levi-Matthæus“, s. 187-194 Menighedens opgave gælder verden, ikke kun den selv. Den er til for at tjene andre. ”Man kan ikke få et nært forhold de fortabte, uden at tilbringe tid sammen med dem.“ Jesus var god til at være sammen med andre, og Ellen White antyder, at det må menigheden i dag også være. Medlemmerne er salt og må gennemsyre samfundet. ”Der er ikke noget kald til at gå i hi i ødemarken for at omvende kaniner. Vi har af Herrens profet fået en fantastisk indbydelse til ligesom Jesus at blande os med de uelskede, de fattige og de fortabte. Jesus var synderes ven. Han tog del i deres selskaber – mødte dem, hvor de var. Jesus gik aldrig på kompromis med sin tro; men han elskede at tage derhen, hvor der var syndere. Det var syndere, der følte sig bedst tilpas sammen med ham, mens det var de såkaldte hellige, der følte sig mest utilpas. Men det tog Jesus sig ikke af; for han satte det vigtigste øverst. Han kom for at frelse syndere.

Det var hans opgave, og det bør også være vores opgave, selv om vi kommer til at støde nogle af de hellige … Adventister har i alt for lang tid isoleret sig i trygge omgivelser og ghettoer, som om resten af verden ikke eksisterede. Men den tid er forbi. Vi kan ikke, tør ikke, leve i frafald længere. Det er på tide, at vi går ud i vores lokalområder både som enkeltpersoner og som menighed.“ (Russell Burrill, How to Grow an Adventist Church (Fallbrook, Calif.: Hart Books, 2009), s. 50).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft Russell Burrills synspunkt om at vi isolerer os fra verden.

Synes du, det er for kraftigt udtrykt, eller er det rigtigt?

2. Selv om vi skal blande os med verden, hvorfor er støtte fra og ansvarlighed over for vores menighedsfamilie en vigtig faktor, som ikke bør overses? Hvordan kan vi som menighed hjælpe hinanden i vores ønske om at tjene verden uden selv at blive draget ind i den?

3. Drøft tanken om, at menigheder bruger flere kræfter på at skændes om indre spørgsmål, end de bruger på mission. Hvordan kan vi undgå at komme i den kategori?

64

DIALOG

TIL SABBATTEN | 6. AUGUST 2016

Aktiviteter og dialog Mødet med dagligdagen

Lav en liste over situationer i den forløbne uge, hvor du har følt medlidenhed med mennesker i nød, hvad enten det har været her i Danmark eller udenlands, i din egen dagligdag eller oplevet gennem medierne.

Uddybende spørgsmål

• Hvad sker der med vores følelser for andre, hvis de hele tiden stimuleres, men vi ikke får nogen mulighed for at omsætte dem til praktisk handling?

• Hvis Jesus er vores eksempel, hvad kan vi af hans fremgangsmåde lære om, hvordan vi skal hjælpe andre?

- Er der områder, hvor Jesus ikke (i det mindste direkte) er vores eksempel?

- Kan alle gøre som Jesus? Er der roller, Jesus påtager sig, som du og jeg som enkeltpersoner ikke kan overtage?

• Hvordan er din menigheds åbenhed? Hvis mennesker af en helt anden baggrund og måske med mindre forståelse for vores livssyn og/eller traditioner besøger os, hvordan vil de og vi føle os til rette?

- Hvordan tror du, at vores gruppefællesskab vil reagere på store forskelle i påklædning, sprogtone etc. fra gæster?

• Drøft torsdagsafsnittets kategorier af menighedstyper!

- Svarer denne opdeling til det, du oplever i dagens Danmark?

Ligner din menighed en af disse grupper? Eller har I en mere præcis beskrivelse af jeres menigheds situation i forholdet til vores lokalsamfund?

Lokalsamfundet og klassens aktiviteter Forstå det bedre

Prøv at finde måder, hvor jeres følelse af medynk og medlidenhed med mennesker i nød rent praktisk kan komme til udtryk.

I mange kulturer også i dag er måltidsfællesskab af enorm betydning. I Jesu tids jødedom var dette at spise med et andet menneske et udtryk for, at man kunne acceptere denne person i Guds rige (jf.

Luk 14,15). Derfor spiste farisæerne ikke med hvem som helst, hvorimod Jesus spiste sammen med ”toldere og syndere“ (Mark 2,15-17, jf. Luk 19,1-10).

65

NOTER

66

TIL SABBATTEN | 6. AUGUST 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 6. AUGUST 2016

67

7

Jesus ønskede det bedste for andre

Ugens vers

”Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke“ (Matt 23,37).

Indledning

Under sabbatsskolen og gudstjenesten hver sabbats formiddag kan man se unge på skateboard køre forbi indgangsdøren til en lokal syvendedags adventistkirke.

Hvorfor? Fordi menigheden mødes i et lokalt ungdomscenter lige ved siden af en skateboardpark. Og hvis du troede, at disse unge var en uventet gene, må du tro om igen.

I et forsøg på at holde en voksende ungdomskriminalitet nede byggede kommunalbestyrelsen i deres by en park, hvor de unge kunne tage del i sunde fritidsaktiviteter. Da ungdomscentret og skateboardparken stod færdige, ønskede bestyrelsen, at en kristen menighed skulle holde deres gudstjenester i ungdomscentret. De lokale ledere følte, at en kirkes nærværelse ville have en positiv moralsk indflydelse på de unge, som benyttede parken. De inviterede kirker fra forskellige trosretninger, men kun en tog imod indbydelsen, nemlig den kirke, der holder sabbatsskole og gudstjeneste hver lørdag formiddag.

Disse adventistmedlemmer glædede sig til at flytte ind i centret; for de unge var en del af den gruppe, de ønskede at nå.

Den lokale menigheds definition af ”kirke“ er: et samfund, der ikke eksisterer for sig selv. Dette bør være definitionen på alle vores menigheder.

Ugens tekster

68

TIL SABBATTEN | 13. AUGUST 2016

· · · · · · ·

Jon 3,4-4,6 Luk 19,38-42 Matt 5,43-47 1 Kor 13 Mark 8,22-25 Fil 2,3-5 Jak 2,14-17.

SØNDAG

7. AUGUST 2016

Jonas i Ninive Jon 3,4-4,6

Hvilket alvorligt problem er der med denne profets indstilling?

I Jonas 4 sidder profeten Jonas øst for den store by Ninive. Han har afleveret det domsbudskab, som Gud havde bedt ham om. Han tænker over sin rejse, sin tøven med at komme til Ninive, sin flugttaktik, Guds insisteren på at få Jonas tilbage til opgaven, den tre dage lange oplevelse i fisken og den lange rejse ind i landet fra kysten. Og hvad var hensigten? At Gud skulle fortryde og vise disse modbydelige mennesker sin nåde? Folket omvendte sig, men nu føler Jonas sig svigtet. Han føler sig vanæret og brugt. Han havde håbet, at ødelæggelsen af denne hedenske by med over 120.000 indbyggere skulle vise, at Gud foretrak sit udvalgte folk og dermed retfærdiggøre Jonas’ had til ninivitterne.

Luk 19,38-42

Hvad sker der? Hvad er Jesu holdning til byen Jerusalem?

Otte hundrede år efter Jonas’ tid rider Jesus på et æsel hen til en bakkekam, der har udsigt til Jerusalem. Der lyder lovprisningsråb: ”han, som kommer, kongen, i Herrens navn!“ (Luk 19,38). Midt i dette triumftog standser Jesus og græder, idet han nærmer sig byen.

Han siger: ”Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred“ (Luk 19,42).

Læg mærke til kontrasten. Jonas adlød modvilligt Guds befaling og havde ingen interesse for Ninives indbyggeres ve og vel. Jesus nærmer sig Jerusalem med én ting, der tynger hans hjerte: at de vil tage imod den frelse, han tilbyder, og som vil koste ham så meget.

To byer: Ninive og Jerusalem. To budbærere: Jonas og Jesus. Forskellen er indlysende. Jesus er et eksempel på den uselviske, omsorgsfulde holdning, der ønsker det bedste for folket. Må vi ved Guds nåde have den samme holdning til fortabte som Jesus.

Til at tænke over

Hvilken rolle spiller selviskhed i den holdning, man har, hvis man er ligeglad med andres frelse?

69

MANDAG

8. AUGUST 2016

”Alligevel“-princippet En spedalsk nærmer sig Jesus og trygler om helbredelse. Almindelig sund fornuft siger, at denne mand burde være i isolation. Men Jesus, den rene, rører ved ham og helbreder ham alligevel (Matt 8,1-4).

Peter fornægter Jesus tre gange under Jesu forhør (Joh 18). Efter at Jesus havde gransket Peters hjerte efter opstandelsen, genindsætter han ham alligevel i sin tjeneste (Joh 21). Guds menighed i Korinth sætter ikke pris på Paulus’ ledelse og indflydelse. Paulus tjener dem alligevel (2 Kor 12,14-15). ”Alligevel“-princippet eller ”på trods af“-princippet er af afgørende betydning for at kunne genspejle Jesu karaktertræk, at ønske det bedste for alle. ”Millioner og atter millioner af mennesker, der er nær ved at gå til grunde i uvidenhed og synd, har aldrig så meget som hørt om Kristi kærlighed til dem. Hvis vi var i deres sted, hvad ville vi så ønske, at de skulle gøre for os? Alt dette er vi, så vidt det er os muligt, ydmygt forpligtet til at gøre for dem. Kristi leveregel, ved hvilken vi alle ved dommen enten skal bestå eller falde igennem, er denne: ‘Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.’“ (Ellen White, Jesu liv, s. 142-143).

Denne såkaldt gyldne regel er grundlæggende for en tankegang, der ud fra princippet om tjeneste først tænker på, hvad der er bedst for dem, vi tjener, frem for, hvad der vil gavne os selv.

Matt 5,43-47 Luk 6,27.34; 23,34

Hvilken vigtig pointe viser Jesus os mht. vores holdning over for en bestemt samfundsklasse?

Jesus kalder os til at vise kærlighed og venlighed mod mennesker ”på trods af“ det faktum, at de hader os eller er vores fjender. Læg også mærke til, at Jesus sammenkæder disse handlinger og denne holdning med Guds egen karakter. ”Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde“ (Luk 6,35).

Til at tænke over

70

Hvordan skal vi forstå tanken om, at Gud er ”god mod de utaknemlige og onde“? Hvordan besvarer dette fx spørgsmålet: ”Hvorfor går det de onde godt“? Hvordan belyser Rom 2,4 også denne problemstilling?

TIRSDAG

9. AUGUST 2016

Kærligheden hører aldrig op Ifølge Jesus er de to største bud at elske Gud og at elske vores næste (Luk 10,27-28). Han viste os også, hvem vores næste er (Luk 10,2937). Der er heller ingen tvivl om, at Jesu eget liv, fra begyndelse til afslutning, var et udtryk for Guds rene kærlighed, han, som selv er kærlighed (1 Joh 4,16). Hvis vi altså skal genspejle Guds karakter, hvis vi skal være med til at åbenbare, at Gud er til, og hvordan han virkelig er, må vi elske andre.

Tænk over det på en anden måde. En af de største ’undskyldninger’ mennesker bruger for at afvise Jesus og kristendommen er de bekendende kristne selv.

Dan 7,24-25 Rom 2,24

Kan du finde eksempler fra historien eller fra vores tid på, hvordan ’kristne’, eller i hvert fald mennesker, der kaldes kristne, har gjort forfærdelige ting, nogle gang til og med i Jesu navn? Advarer Daniels Bog os ikke netop om denne historiske kendsgerning?

Det er ikke så mærkeligt, at mange mennesker ned igennem tiderne og også i dag er blevet frastødt af kristendommen som et hele.

Det er derfor mere end nogen sinde tidligere afgørende for os at åbenbare Kristus for andre gennem vores eget liv. Intet kan gøre det stærkere, end når den kærlighed, Jesus viste i sit eget liv, også kommer til udtryk i vores.

Til at tænke over

Læs 1 Kor 13. Hvad siger Paulus, at kærlighed er? Hvad siger han, at kærlighed ikke er? Hvad siger han, at kærlighed gør? Hvad siger han, at kærlighed ikke gør? Med andre ord, hvordan skal kærlighed vise sig i vores liv som kristne, og hvordan passer kærlighed ind i, hvordan vi skal være vidner i vores lokalsamfund? Men det vigtigste spørgsmål er, hvilke ændringer der skal ske i dit liv, før du er i stand til at vise denne slags kærlighed?

71

ONSDAG

10. AUGUST 2016

Den anden berøring Mark 8,22-25

Hvilken åndelig lærdom ligger der i, at Jesu første helbredende berøring ikke fuldstændigt helbredte den blinde?

Efter at Jesus havde ”spyttet“ på mandens øjne, rørte han ved ham og spurgte: ”Kan du se noget?“ (Mark 8,23). Hvorfor spyttede Jesus på hans øjne? Litteratur fra oldtiden omtaler eksempler på, at læger brugte spyt i deres behandling. Dette mirakel ligner lidt helbredelsen af den døvstumme mand i Dekapolis kort tid forinden.

(Læs Mark 7,31-37). Men i modsætning til alle de andre nedskrevne mirakler helbredte Jesus den blinde i to faser.

Mark 8,23-24

Læs teksten igen. Hvordan opfatter du mandens svar på Jesu spørgsmål: ”Kan du se noget?“ ”Jeg kan se mennesker, for jeg ser nogle, som ligner træer, men de går omkring“ (Mark 8,24). Han kunne altså kun skelne dem fra træer ved, at de bevægede sig omkring. Det kan være, at vi ikke er fuldstændigt helbredt, efter at Jesus har givet os åndeligt syn? Det kan være, at vi ser andre mennesker som ”træer“. Måske er vi stadigvæk blinde over for dem som virkelige mennesker med virkelige behov. De er genstande eller numre, som vi ønsker, skal tilslutte sig menigheden for at hæve dåbstallet eller få os til at se bedre ud. Mange forbliver ikke i menigheden, når de omgives af en så selvoptaget holdning.

Mark 8,25

Hvorfor helbredte Jesus med vilje den blinde mand i to faser?

Sammenhængen for denne beretning er, at lige før dette helbredende mirakel havde Jesus mødt en anden form for blindhed. Hans disciple forstod ikke betydningen af hans udtalelse: ”Se til, at I vogter jer for farisæernes surdej og Herodes’ surdej“ (Mark 8,15).

De troede, at han sagde det, fordi de ikke havde nok brød til deres bådtur. Jesus kaldte dem blinde: ”Kan I ikke se, skønt I har øjne?“ (Mark 8,18).

Det er ikke kun mennesker uden for menigheden, der har behov for Jesu helbredende berøring. Inden for menigheden er der også blindhed. Delvist seende menighedsmedlemmer, der betragter mennesker som statistikker og mål, bryder sig ikke om eller lægger ikke mærke til, at mange nye spædbørn i Kristus forsvinder ud af kirkens bagdør. De har brug for Jesu anden berøring, så de kan se alt tydeligere og komme til at elske andre, ligesom Jesus gjorde.

72

TORSDAG

11. AUGUST 2016

En menighed, der er optaget af andre Fil 2,3-5

Hvordan bør de principper, der udtrykkes her, styre vores liv og indvirke på, hvordan vi forholder os til andre, ikke kun i menigheden, men også i vores lokalsamfund?

Jesus tænkte ikke på sig selv, mens han var her på jorden. Hans dagsorden drejede sig om andres ve og vel. Meget af hans arbejde bestod i at svare på afbrydelser, som fx da Jairus afbrød ham med en bøn om at skynde sig til hans hus for at helbrede hans døende datter. Denne afbrydelse blev dernæst afbrudt af en kvinde, der i 12 år havde lidt af blødninger. (Læs Mark 5,21-43.)

Kristi menighed er hans hjerte og hænder på jorden. Jesus elskede mennesker over alt andet, og en menighed, der virkelig tilhører ham, vil gøre det samme.

Menigheder har dagsordner og mål, og det er godt. Betingelsesløs kærlighed over for andre mennesker vil af og til føre til, at vi kommer bort fra vores forudfattede dagsordner, især hvis disse dagsordner distraherer os fra at udtrykke Guds kærlighed til andre.

Dåb står højt på mange menigheders dagsorden. Dåb er fantastisk.

Dåb opfylder Matt 28,19. Men hvad er din menigheds motivation for at døbe? Er det kun for menighedens egen skyld? For at få den til at se godt ud og bringe ros til præsten? Eller er det, fordi menigheden virkelig ønsker, at mennesker i lokalsamfundet skal få del i det liv i overflod, vi får, når vi tager imod Kristus (Joh 10,10) og alt det, han tilbyder, fordi vi ønsker det allerbedste for dem?

En kirke drev et meget tiltrængt suppekøkken i et trist område af byen. Præsten kom med følgende udtalelse: ”Vi bliver nødt til at lukke dette suppekøkken; for ingen bliver døbt som et resultat af det.“ En anden forsamling havde netop bygget en ny kirke. De var meget stolte af den. Da præsten foreslog, at man skulle invitere lokalområdet til at komme inden for i kirken til børneklub eller sundhedsundersøgelser, så folk kunne vænne sig til kirkens omgivelser, var den første overvejelse frygt for, at det nye tæppe ville blive snavset og slidt. Og de nye badeværelser kunne komme til at blive skamferede. Tænk over forskellen mellem disse to menigheder og den, der mødtes i skateboardparken.

Til at tænke over

Læs versene fra dagens studium igen. I hvilken grad beskriver de din egen holdning til andre? Hvordan kan vi lære at dø fra selvet, så vi kan udvise Jesu karaktertræk i vores liv?

73

FREDAG

12. AUGUST 2016

Læs Ellen White · Vejen til et bedre liv, ”Den store læge“, s. 11-16 · Jesu liv, ”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv“, s. 373-376 ”For at kunne nå alle samfundsklasser må vi møde mennesker, hvor de er; for de vil sjældent opsøge os af sig selv. Mænd og kvinders hjerter skal ikke kun nås med guddommelig sandhed fra talerstolen.

Kristus vækkede deres interesse ved at være sammen med dem som en, der ønskede deres bedste. Han opsøgte dem under deres daglige beskæftigelser og udviste en ægte interesse for deres sekulære anliggender.“ (Ellen White, My Life Today, s. 186).

Ligesom Jesus opsøger os, hvor vi er, må vi opsøge andre. På en måde bør dette ikke være vanskeligt. Der er så mange mennesker med mange forskellige behov. Verden er ødelagt og lider, og den er fuld af mennesker, der er ødelagte og lider, og som i mange tilfælde kun ønsker nogen at lytte til, at tale med, nogen, der bryder sig om dem. Og vi bør selvfølgelig som en kirke være i stand til i nogen grad at give dem den fysiske hjælp, de har brug for. Vi må vogte os for ikke at blive skyldige i det, Jakob advarer imod: at have tro, men ikke vise det i gerning. Det er også interessant, at han ikke kom med sin advarsel i forbindelse med spørgsmål angående mad eller påklædning eller personlig opførsel, men i forbindelse med at hjælpe dem, der har brug for det (se Jak 2,14-17). Enhver kan sige, han har tro. Den måde, vi reagerer over for vores ”næstes“ behov, er den sande målestok for vores tro.

Spørgsmål til drøftelse

1. Læs Jak 2,14-17. Hvordan kan du hjælpe din menighed til at sikre sig, at I ikke er skyldige i det, Jakob advarer imod her?

2. Tænk over personer i Bibelen, som viste omsorgsfuld tjeneste.

I Joppe var der ”en kvindelig discipel, der hed Tabitha – det betyder Hind. Hun gjorde mange gode gerninger og gav mange almisser“ (ApG 9,36). Hvad gør du i din menigheds ”Joppe“?

3. Det er let at gøre gode gerninger, når man bliver rost. Men hvordan er det at gøre noget for andre, som ingen ved om?

4. En kristen blev engang spurgt: ”Hvad er hensigten med dit liv?“ Han svarede: ”At give og ikke forvente noget til gengæld.“ Er det den holdning, vi som kristne bør have?

74

DIALOG

TIL SABBATTEN | 13. AUGUST 2016

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

• I det 19. århundrede anklagede filosoffen Feuerbach de kristne for i århundreder at have rettet al deres kærlighed opad, men ikke delt den udad, mod andre mennesker. Er denne kritik af kristendommen – og måske andre religioner – berettiget?

- Kan den rettes mod dig og mig og vores kirke?

- Er ikke-kristne og fx moderne ikke-religiøse livssyn i praksis bedre?

- Tænk på forskellige af moderne tids anti-religiøse stater eller nyere tids ateisme.

• Betyder det noget for mennesker, vi hjælper, om vi gør det ud fra selviske motiver, fx for at føle os gode, eller for at blive betragtet som velgørende?

- På hvilke områder spiller motivet en rolle for social velfærd?

- Kan det virke nedværdigende at modtage hjælp?

Lokal mission

• Hvordan kan du og jeg eller menigheden som et hele hjælpe andre uden bagtanke?

Til at tænke over

En måde at definere fuldkommenhed på er denne: altid at ville det bedste for ethvert menneske, man møder. Hvordan er du og jeg i lyset af denne definition? Det betyder også, at du og jeg har brug for tilgivelse, og at vi bør være villige til at tilgive dem, der synder mod os!

Guds Ord og klassens aktiviteter

• Find så mange eksempler fra Skriften, som du kan, på mennesker, der tilgav andre, både venner og fjender. Find også tekster, der taler om, hvordan vi bør tilgive andre, som Gud har tilgivet os.

Personligt kristenliv

Det er vigtigt at huske, at alle mennesker, vi møder, er enkeltpersoner, for hvem Jesus døde. Det er mennesker, der bør behandles med respekt og gives frihed til at vælge. At se andre mennesker som ting, som objekter for mine egne gerninger, som produkter, der kan tælles og vejes, er i bund og grund i strid med kristen etik.

• Lav en liste over personer, du beder for, og bed indtrængende Gud om at hjælpe dig til at se disse mennesker som enkeltpersoner, forstå deres behov og respektere deres frihed og ret til at vælge.

75

NOTER

76

TIL SABBATTEN | 13. AUGUST 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 13. AUGUST 2016

77

8

TIL SABBATTEN | 20. AUGUST 2016

Jesus viste medfølelse

Ugens vers

”Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge“ (Matt 14,14).

Indledning

Kunne det blive mere tragisk? En syttenårig pige, der kæmpede med meget mere end det, de fleste syttenårige piger kæmper med, tog sit eget liv. Kan man forestille sig forældrenes fortvivlelse?

Deres præst besøgte dem. Han satte sig sammen med dem i stuen, og i lang tid sagde han ingenting. Han fordybede sig ganske enkelt i deres sorg. Og så begyndte han, præsten, at græde. Han græd, til han ikke havde flere tårer tilbage. Så rejste han sig uden et ord og gik.

Nogen tid senere fortalte faderen, hvor stor pris han satte på det, præsten havde gjort. Han og hans kone havde på det tidspunkt ikke brug for ord, for løfter eller rådgivning. Det eneste, som de netop da havde brug, for var dyb medfølelse. ”Jeg kan ikke sætte ord på, hvor meget din medfølelse betød for os,“ sagde manden til præsten.

Sympati betyder ”med patos“. Patos er beslægtet med medynk, hengivenhed eller sorg. Det betyder at være sammen med nogen på en meget dyb måde. At vise sympati eller medfølelse med andres sorg løfter spørgsmålet om at være sammen med andre op på et helt andet niveau.

At vise medfølelse var også en vigtig måde for Jesus at nå andre mennesker på.

Ugens tekster

78

· · · · · · ·

2 Kong 13,23 2 Mos 2,23-25 Luk 7,11-16 1 Joh 3,17 Joh 11,35 Rom 12,15 2 Kor 1,3-4

SØNDAG

14. AUGUST 2016

Lyt til klagerne Universet kan virke ret skræmmende – enormt, koldt og så stort, at vi midt i det fornemmer vores egen ubetydelighed og meningsløshed. Denne frygt er blevet forstærket med den moderne videnskabs udvikling, hvor kæmpestore teleskoper har afsløret et kosmos, der er meget større end vores forestillingsevne kan fatte. Når man dertil lægger darwinismens umådelige påstande, som i de mest populære versioner afviser tanken om en Skaber, er det forståeligt, at mennesker kæmper med en følelse af håbløshed midt i en enorm verden, der tilsyneladende ikke har nogen interesse i os.

Bibelen giver os selvfølgelig et helt andet syn på vores plads i skaberværket.

Dom 2,16-18 2 Kong 13,23 Es 54,7-8.10

Hvad lærer disse tekster os om Guds medfølelse for sit faldne og ødelagte skaberværk her på jorden?

I modsætning til den populære opfattelse af Det Gamle Testamentes Gud som streng, ondskabsfuld, utilgivende og ubarmhjertig, især sammenlignet med Jesus, og hvordan Gud fremstilles i Det Nye Testamente, er dette kun nogle få af mange tekster i Det Gamle Testamente, der åbenbarer Guds medfølelse for menneskeheden.

2 Mos 2,23-25

Hvad lærer vi her om, hvordan Gud behandler lidelse?

Gud har en dyb interesse i mennesker (se Jak 5,11). Dette tema ses tydeligt i hele Bibelen. ”Hans hjerte er berørt af vores sorger og vores tilkendegivelse af dem… Intet, som på nogen måde har med vores fred at gøre, er for småt til, at han lægger mærke til det… Ingen ulykke kan ramme det mindste af hans børn, … uden at vores himmelske far er klar over det, eller er øjeblikkeligt interesseret deri.“ (Ellen White, Vejen til Kristus, s. 111.)

Til at tænke over

Hvilken slags kollektive klager stiger til himlen fra dit lokalområde, og hvordan kan Gud bruge dig til at vise medfølelse med og hjælpe dem, der lider?

79

MANDAG

15. AUGUST 2016

Vores medfølende frelser Når Jesus var sammen med mennesker, mens han var her på jorden, mødte han situationer, der åbenbarede hans medfølelse og deltagelse for dem. ”Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge“ (Matt 14,14).

Matt 9,35-36 Luk 7,11-16

Hvad lærer disse vers os om, hvordan ægte medfølelse og deltagelse kommer til udtryk?

Nogle ordbøger definerer medfølelse som medlidenhed, sympati, empati. Medlidenhed er medfølelse med andres lidelse. Empati er evnen til at forstå eller dele andres følelser. Medfølelse og sympati viser, at vi ikke alene forstår, hvad andre går igennem, men at vi ønsker at hjælpe med at lindre og råde bod på lidelsen.

Hvordan reagerer du, når du hører om de triste ting, der sker for mennesker i dit nabolag, hvis fx deres hus er brændt, eller de har mistet et familiemedlem? Mumler du bare: ”Hvor er det synd for dem,“ og fortsætter med dine egne ting? Eller vækkes din medfølelse og bevæges du til at vise omsorg for dem? Ægte medfølelse vil få dig til at trøste og aktivt hjælpe venner så vel som fremmede på en praktisk måde. Enten det er ved at sende et medfølende kort eller vise dybere omsorg ved at besøge dem og hjælpe dem med deres umiddelbare behov. Kærlighedshandlinger er et tydeligt resultat af ægte medfølelse.

Heldigvis er der en tendens til, at mennesker og hjælpeorganisationer yder hjælp ved store katastrofer. Men ofte er vi ikke opmærksomme på de ’mindre’ ulykker og katastrofer, der rammer enkeltpersoner hårdt.

Jesus viste ikke kun medfølelse; han bragte det op på et højere stade ved at udføre medfølende handlinger. Og vi er selvfølgelig kaldt til at gøre det samme. Enhver kan føle sorg eller sympati for andres ulykke. Spørgsmålet er, hvilke handlinger denne medfølelse får os til at udføre?

Til at tænke over

80

Mens et ægtepar sad og spiste morgenmad, lyttede manden til, at hans kone læste højt fra avisen om en tragedie i et andet land, hvor tusinder af mennesker var døde. Efter at have talt et øjeblik om, hvor frygteligt det var, gik han over til at tale om, at det lokale fodboldhold havde vundet aftenen før. Gør vi os alle tit skyldige i det samme? Kan vi gøre noget ved det?

TIRSDAG

16. AUGUST 2016

At vandre i deres sko Kol 3,12 1 Pet 3,8 Joh 3,17

Hvad siger disse vers til os, og hvordan kan vi vise den samme medlidenhed i vores liv?

Medlidenhed betyder, at lide sammen med. Vi kan forstå andres lidelse, fordi vi selv har oplevet lidelse. Der er ingen tvivl om, at lige som vi ønsker medlidenhed og sympati i vores lidelser, bør vi være villige til at gøre det samme for andre, når de lider.

I et tidligere studium så vi på fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Idet Jesus fremhæver samaritanerens eksempel, siger han: ”Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen til ham, og han fik medynk med ham, da han så ham“ (Luk 10,33). Denne medynk eller medlidenhed fik samaritaneren til at handle på vegne af det sårede offer. Præsten og levitten har sandsynligvis spurgt sig selv: ”Hvad vil der ske med mig, hvis jeg hjælper denne mand?“ Samaritaneren har måske spurgt sig selv: ”Hvad vil der ske med denne mand, hvis jeg ikke hjælper ham?“ I fortællingen ser samaritaneren uselvisk situationen fra offerets synsvinkel og skrider til handling.

Han sætter sin egen sikkerhed og rigdom på spil for en fremmed. At være kristen betyder med andre ord, at man nogle gange udsættes for farer, der måske kan komme til at koste en meget.

Prøv også at se på fortællingen om den fortabte søn fra denne synsvinkel (Luk 15,20-23). Hvad gør den fortabte søns far, der gør ham sårbar for kritik og familiestrid? Den kærlige omfavnelse, kappen, der viser tilhørsforhold, en ring, der viser tillid, sandaler, der er tegn på frihed samt opfordringen til at feste er udtryk for faderens uselviske glæde og villighed til at ofre alt for sin fortabte søns genoprettelse. Fortabt hentyder til ødselhed, uforsvarlighed, overforbrug og mangel på selvkontrol. Dette beskriver meget godt den vej, sønnen i fortællingen havde taget. Men stands et øjeblik og tænk over, at man kunne med rette sige, at faderen ved sønnens hjemkomst lægger al værdighed til side og letsindigt giver alt, han har, til sin sjuskede søn. I den ældste søns øjne er faderen ødsel, ekstravagant og ukontrolleret. Faderen bliver berørt ved synet af sin angrende søn, og hans medfølende hjerte fører til, at han tømmer alle nødvendige resurser for at genoprette ham.

Dette niveau af sympati og medlidenhed indbefatter, at man sætter sig selv til side. Det kan gøre os sårbare for, hvad der måtte ske, når vi lider med nogen og forsøger at lede dem til redning. Kort sagt kan ægte medlidenhed og sympati komme til at koste.

81

ONSDAG

17. AUGUST 2016

Jesus græd Joh 11,35

Hvad fortæller dette vers os, ikke kun om Jesu menneskelighed, men også om hvordan han som menneske forholdt sig til andres lidelser? Se også Rom 12,15.

I Joh 11,35 udviste Jesus inderlig sympati, empati og medlidenhed.

Selv om han var ved at skulle opvække Lazarus fra de døde, blev han dybt påvirket både fysisk og følelsesmæssigt af den sorg, som denne familie, der stod ham meget nær, oplevede.

Men Jesus græd ikke kun på grund af en kær vens død. Han så et meget større billede – hele menneskehedens lidelse på grund af syndens ødelæggelse. ”Tidernes sorg hvilede tungt på ham. Han så de frygtelige virkninger af at overtræde Guds lov. Han så, at gennem hele verdens historie, begyndende ved Abels død, havde konflikten mellem det gode og det onde været uophørlig. Når han så fremad gennem årene, så han lidelser og sorger, tårer og død, som skulle blive menneskers lod. Menneskehedens smerte til alle tider og i alle lande skar ham i hjertet. Den syndige slægts elendighed hvilede tungt på ham, og hans tårer brød frem, fordi han længtes efter at udfri dem af al deres lidelse.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 170).

Tænk over, hvad hun siger: på måder, som ingen af os nogen sinde vil være i stand til, så Jesus ”menneskehedens smerte til alle tider og i alle lande.“ Vi selv har svært ved at udholde tanken om den smerte, som dem, der står os nær, mærker. Tilføj til denne smerte alle de menneskers smerte, som vi hører om i nyhederne. Men her ser vi Jesus, som kender til ting, vi er uvidende om, og han græder over menneskehedens samlede sorg og smerte. Alene Gud kender omfanget af al menneskelig sorg og smerte. Hvor bør vi være taknemlige over, at vi kun oplever svage glimt af denne sorg. Selv det synes til tider at være for meget for os. Forestil dig, hvad der den gang må have rørt sig i Jesu hjerte.

Til at tænke over

82

General William Booth, grundlæggeren af Frelsens Hær, sagde: ”Hvis du ikke kan græde over byen, har vi ikke brug for dig.“ Hvad bør denne udtalelse sige til hver eneste af os?

TORSDAG

18. AUGUST 2016

En anden slags trøster ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud“ (2 Kor 1,3-4).

Hvad fortæller Paulus os om, hvordan vores egen trængsel kan hjælpe os til at være mere effektive i at vise medfølelse og trøst til andre? Har du selv oplevet, at dette passer?

På samme måde som Kristus trøster os, kan vi give trøst videre til andre. Det, vi har lært af vores egne trængsler, kan gøre os bedre til at trøste andre.

I al almindelighed har en menighed medlemmer, der lider og medlemmer, der trøster. Denne kombination kan forvandle en menighed til et ’tilflugtssted,’ en ’tilflugtsby’ (se 4 Mos 35) i tillæg til en helbredende flod (se Ez 47,1-12), som strømmer ud til lokalområdet.

Det er en kunst at vise medfølelse. Her er nogle forslag: • Vær ægte. Lyt mere end du taler. Vær sikker på, at dit kropssprog forstærker dit forsøg på at vise medlidenhed og trøst.

• Vis medlidenhed på din egen personlige måde. Nogle gør det ved i stilhed at græde sammen med den, der er i vanskeligheder.

Andre græder ikke, men viser medfølelse ved at arrangere noget, der kan være en trøst for den sørgende.

• Det er ofte vigtigere at være til stede end at tale eller gøre noget.

• Tillad mennesker at sørge på deres egen måde.

• Sæt dig ind i de forskellige stadier i en sorgproces, som mennesker ofte går igennem.

• Vær forsigtig med at sige: ”Jeg ved, hvordan du har det.“ Ofte ved du det slet ikke.

• Husk, at man kan nå et punkt, hvor professionel rådgivning er nødvendig.

• Lad være med at sige: ”Jeg vil bede for dig,“ med mindre du virkelig mener det. Når det er muligt, bør du bede med, tage tid til at være sammen med og dele opmuntrende bibelske løfter med dem, der lider.

• Organiser støttegrupper (hvis det er muligt) i din menighed eller i dit lokalområde.

83

FREDAG

19. AUGUST 2016

Til videre studium · 5 Mos 24,10-22; Jon 3; Mal 3,17; Matt 15,32-38; Mark 6,34-44; Gal 6,2; Hebr 10,32-34 · Vejen til Kristus, ”Bønnens privilegium“, s. 102-116 af Ellen White Sammen med deres børn lavede nogle familier i en ferie små pakker med mad og toiletsager til mange af byens hjemløse. Bagefter kørte de ind til byen. I løbet af en halv time havde de uddelt alle deres gaver. Derefter gik de en tur på museum og på restaurant for at spise middag. Da de var på vej tilbage til bilerne, sagde en af dem: ”Jeg er så glad for det, vi gjorde. Men er I klar over, at de fleste af dem, vi gav mad til, nu er sultne igen?“ Der er ingen tvivl om, at så mange mennesker har brug for trøst, medfølelse og hjælp, at det kan synes helt overvældende. Det er næsten, så man kunne fristes til at tænke: ”Gavner det i det hele taget at hjælpe nogen? Vores hjælp er kun en dråbe i havet!“ Der er mange problemer ved en sådan tankegang.

Hvis alle tænkte sådan, ville ingen hjælpe andre, og behovene ville kun blive større og større. Og på den anden side, hvis alle, der kunne hjælpe andre, ville gøre det, kom behovene til at blive mindre. Bibelen har aldrig fortalt os, at menneskelig smerte, lidelse og ondskab vil blive udryddet på denne side af himlen. Selv Jesus gjorde ikke ende på al menneskelig lidelse, da han var her på jorden. Vi skal gøre som ham: give trøst, medfølelse og hjælp til dem, vi kan.

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan din menighed blive en sted, hvor der findes tryghed og helbredelse for ulykkelige og fortvivlede mennesker?

2. Drøft i klassen følgende citat: ”Mange undres over, hvorfor Gud ikke gør noget. Gud undres over, hvorfor så mange af hans folk er ligeglade“ (Dwight Nelson, Pursuing the Passion og Jesus). Er du i det hele taget enig i forudsætningen for denne udfordring?

Hvad kan vi i så fald gøre for at ændre situationen?

3. ”Venlige ord talt og små opmærksomheder givet i al enkelhed vil fjerne fristelsens og tvivlens skyer, som samler sig over sjælen. En ægte og hjertelig kristuslignende medfølelse, der udtrykkes enkel og ligefrem, har magt til at åbne hjertets dør hos dem, der har brug for Kristi Ånds enkle og blide berøring“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 9. bind, s. 30). Hvad siger dette om, hvor meget godt venlighed og medlidenhed kan udrette i vores hjælp til dem, der sørger?

84

DIALOG

TIL SABBATTEN | 20. AUGUST 2016

Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål

• Tror du, at Gud føler medynk for sine skabninger? Eller har Gud ingen følelser?

- Hvis han har, hvordan ligner og adskiller de sig fra dine og mine?

• Tænk over konsekvenserne af evolutionsteorien for den måde, vi betragter livets sociale eller fysiske tabere.

- Hvorfor skulle jeg have medlidenhed med dem, som alligevel ikke kan overleve eller er de bedste til at føre slægten videre?

- Er medfølelse med de lidende et udtryk for nederlag i evolutionens kamp for at overleve?

• Tænk over begrebet karma i hinduismen, hvor alles position i livet er et fortjent resultat af utallige tidligere liv.

- Hvad betyder en sådan livsopfattelse for, hvordan vi bør føle over for mennesker, der i så fald lider, fordi de har fortjent det?

Guds Ord og klassens aktiviteter

• Find teksteksempler fra Bibelen på Guds følelser. Når Gud er ”nidkær“ eller ”jaloux“, er han det så ligesom vi er det?

• Er det ikke selvisk af Gud at forvente, at alle gør alt til hans ære?

Mødet med dagligdagen

• Hvilke eksempler kan du nævne fra denne uges hverdag, hvor du har truffet mennesker med behov for medfølelse?

- Har du været i stand til at give en håndsrækning?

- Hvis vi er for ivrige til at hjælpe, kan medfølelsen blive for aggressiv og resultere i overdreven omklamring?

- Hvordan kan vi hjælpe på en måde, der viser mennesker respekt for deres egne valg?

• Skal vi alle steder reagere umiddelbart og emotionelt på nød, fx når vi møder tiggerbørn?

- Hvad er den bedste måde at hjælpe på?

Personligt kristenliv

Dagens bøn: Fader, du som af hjertet har omsorg for alle dine skabninger, hjælp mig at føle med mennesker i nød, og hjælp mig til at se, hvori den bedste hjælp til andre består, så jeg respekterer deres valg og deres frihed i Jesu navn. Amen!

85

NOTER

86

TIL SABBATTEN | 20. AUGUST 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 20. AUGUST 2016

87

9

TIL SABBATTEN | 27. AUGUST 2016

Jesus stillede deres behov

Ugens vers

”Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse“ (Matt 9,35).

Indledning

En pensioneret adventistkvinde i et afrikansk land ønskede ikke at holde op med at hjælpe andre, bare fordi hun var pensioneret.

Hendes lokalsamfund havde brug for hjælp på grund af følgerne af HIV/AIDS. Det mest presserende behov var, at børn, der var blevet forældreløse på grund af AIDS, ikke fik tilstrækkelig næring. I 2002 begyndte hun sammen med sin kirke at sørge for, at børnene i området fik et solidt måltid mad seks dage om ugen. De begyndte med 50 børn, og i 2012 hjalp de over 300 børn hver dag. Dette førte til, at de begyndte en børnehaveklasse, hvor 45 af børnene kommer regelmæssigt. De deler også tøj ud fra ADRA, dyrker en have, der giver dem grøntsager og majs, og de tager sig af de syge. De har startet et program, hvor kvinder oplærer hinanden i praktiske færdigheder, som gør dem i stand til at tjene nok til deres eget underhold. Dette udtryk for Jesu kærlighed i praksis har ført til, at der er blevet oprettet en ny menighed. I begyndelsen var der fem medlemmer; men i 2012 kom 160 regelmæssigt hver uge. Gud sørgede for, at de kunne bygge et børnehjem og en ny kirke i 2012.

Her ser vi et praktisk eksempel på, hvor vigtigt det er for de kristne at hjælpe med lokalsamfundets behov.

Ugens tekster

88

· · · · ·

Mark 5,22-43; 10,46-52 Joh 5,1-9 Sl 139,1-13 Mark 2,1-12 ApG 9,36-42

SØNDAG

21. AUGUST 2016

Afbrudt for at hjælpe Jesus gik i land fra båden i nærheden af Kapernaum (se Mark 5).

Hans disciple var stadigvæk rystede efter mødet med den besatte mand i Dekapolis. Og som altid, var der en stor skare, der ventede på ham. Alle var ivrige efter at få hans opmærksomhed, og de trængtes omkring ham for at komme så tæt på ham som muligt.

Med det samme er der en, der beder om hans hjælp. Denne gang er det en synagogeforstander.

Mark 5,22-43

Mens Jesus er på vej for at hjælpe synagogeforstanderens datter, bliver han afbrudt. Hvad består afbrydelsen i, og hvordan reagerede han på den? Hvad kan vi lære af denne fortælling om, hvordan vi bør reagere, når vi bliver afbrudt for at hjælpe?

Ingen af os holder af at blive afbrudt. Vi har travlt, vi har ting, der skal gøres, steder vi skal hen, opgaver der skal udføres. Vi sætter os mål og ønsker at nå disse, ofte inden for en bestemt tidsramme. Afbrydelser kan være til besvær.

Derfor kan det være irriterende, hvis nogen kommer til os med et behov eller med en bøn om hjælp på et tidspunkt, som ikke er belejligt. Nogle gange kan vi ikke bare droppe det, vi er i gang med. Men hvor ofte kunne vi faktisk godt gøre det og hjælpe, men undlader det, fordi vi ganske enkelt ikke har lyst til at hjælpe?

Tit kommer de største anledninger til at hjælpe andre gennem afbrydelser. De fleste af os forsøger at undgå afbrydelser og bliver irriteret, når vores planer bliver forstyrret. Når vi ser på Jesu arbejde, lægger vi mærke til, at nogle af de situationer, hvor han hjalp mennesker, opstod ved afbrydelser, som han accepterede med kærlighed. Hvis vi tænker over det, kommer mange af vores anledninger til at hjælpe gennem afbrydelser. Vi har allerede set på beretningen om den barmhjertige samaritaner. Hvem ved, hvor han var på vej hen, og hvad han skulle foretage sig, når han kom dertil? Men han standsede alligevel for at hjælpe.

Hvilken afbrydelse!

Til at tænke over

Hvornår blev du sidst afbrudt af nogen, der havde brug for din hjælp? Hvordan reagerede du?

89

MANDAG

22. AUGUST 2016

Hvad kan jeg gøre for dig?

Mark 10,46-52 Joh 5,1-9

I begge situationer stillede Jesus spørgsmål. Hvorfor gjorde han det?

Læg mærke til, at Jesus i begge tilfælde spurgte, hvad de ønskede, selv om det var ret indlysende. Og selv om det ikke havde været indlysende, ville Jesus alligevel have vidst, hvad de havde brug for.

Ved at stille et spørgsmål viste Jesus disse personer respekt. Han viste, at han lyttede til dem og dermed, at han var interesseret i, hvad de kæmpede med. I mange tilfælde har mennesker mere end noget andet behov for at tale med nogen, der vil lytte til dem; for tit kan man få det bedre ved at få lov til at tale om det, man kæmper med.

Tænk et øjeblik over, hvordan du ville have det, hvis du kom ind på et lægekontor, og lægen kaster et blik på dig, skriver en recept og sender dig hjem. Du ville garanteret tvivle på, om denne læge virkelig vidste, hvad du havde brug for. Du ville måske sige: ”Lægen spurgte mig ikke om, hvordan jeg havde det, lyttede ikke til mit hjerte eller målte mit blodtryk eller …“ En af de vigtigste regler inden for medicinsk behandling er: ”Stil en diagnose, før du behandler.“ Det samme er tilfældet med sundhedsmission, som fokuserer på menneskers trivsel og at møde alle deres behov. Alt for mange menigheder tror, at de allerede ved, eller de gætter sig til, hvad der skal gøres for at hjælpe andre i deres lokalområde. Når vi gør os umage for at tale med mennesker om deres egne behov eller behovet i lokalområdet, fortæller det dem, at vi er interesserede, og det fortæller os, hvordan vi kan hjælpe på måder, der bliver værdsat. Vi kommer også til at få nye venner. ”Husk, at man kan nedbryde den kraftigste modstand ved at blive personligt interesseret i mennesker, vi møder. Kristus viste personlig interesse i mænd og kvinder, mens han levede her på jorden. Hvor som helst Jesus gik, var han en sundhedsmissionær. Vi skal færdes overalt og gøre vel, ligesom Jesus gjorde. Vi bliver bedt om at give mad til de sultne, klæder til de nøgne og trøst til dem, der sørger“ (Ellen White, Welfare Ministry, s. 162).

Til at tænke over 90

De fleste af os har ingen problemer med at udtrykke vores meninger. Hvordan kan vi lære at blive bedre til at lytte?

TIRSDAG

23. AUGUST 2016

Dybere behov Jesus, som Herre, vidste mere om mennesker, end de vidste om sig selv. Der er mange beretninger i evangelierne, hvor Jesus viste, at han ikke alene vidste, hvad folk tænkte på det givne tidspunkt (se Mark 2,8), han kendte også deres livshistorie (Joh 4,18).

Sl 139,1-13

Hvad fortæller Guds Ord os i disse vers?

Som vi så i gårsdagens afsnit, kendte Jesus til folks behov, og det var disse behov, han søgte at afhjælpe. Han kendte faktisk til behov, der gik dybere end overfladen. Dette ses tydeligt i beretningen om den lamme. På overfladen er det tydeligt, at han havde brug for fysisk helbredelse; men der var noget, der gik dybere. Før Jesus beder ham om at tage sin båre og gå, siger han derfor til ham: ”Søn, dine synder tilgives dig“ (Mark 2,5).

Mark 2,1-12

Hvad foregår der under overfladen hos denne mand? Hvordan kan dette dybere behov være et problem hos alle dem, vi ønsker at hjælpe?

Jesus vidste, at det drejede sig om mere end kun et fysisk problem. ”Alligevel higede han ikke så meget efter legemlig helbredelse, som efter lettelse for syndens byrde. Hvis han kunne møde Jesus og få vished for tilgivelse og fred med Himmelen, så ville han være tilfreds med at leve eller dø, alt efter Guds ønske“ (Ellen White, Jesu liv, s.

183).

Vi kan selvfølgelig ikke gå ned under overfladen på samme måde, som Jesus gjorde. Men vi kan være sikre på, at uanset, hvem vi hjælper, er de alle skabninger, der er ødelagt af synd. Det vil sige, at uanset, hvilke andre overfladebehov, de har, har de også behov for nåde, vished, kendskab til, at der er en Gud, der elsker dem og døde for dem, og som kun ønsker det allerbedste for dem.

Til at tænke over

Tænk over, hvor meget du selv ønsker frelsesvished og kundskab om, at Gud elsker dig. Hvordan kan du hjælpe andre til at opleve den samme vished og kærlighed?

91

ONSDAG

24. AUGUST 2016

Tabitha i Joppe ApG 9,36-42

Hvad gjorde Tabitha i Joppe, da hun blev klar over, hvilke behov der var? Hvad antyder udtrykket ”de hellige og enkerne“ i vers 41?

Tabitha var en aktiv discipel. ”I Joppe var der en kvindelig discipel, der hed Tabitha“ (ApG 9,36). Kan det også siges: ”I [navnet på din by] er der disciple, der hedder [navnet på din menighed]“ som gør ”mange gode gerninger“ og giver ”mange almisser“ (ApG 9,36)? ”De hellige“ er kristne menighedsmedlemmer; ”enkerne“ kan indbefatte både menighedsmedlemmer og andre, som ikke var medlemmer. Det er sandsynligt, at Tabitha hjalp dem alle. Dit ”Joppe“ bør omfatte mennesker både inden for og uden for menigheden.

Vedvarende omsorg for dem, der er i menigheden er også en kraftfuld evangelisk strategi (se ApG 2,42-47). Mennesker udenfor kan da sige: ”Se, hvor meget syvendedags adventisterne elsker hinanden og tager sig af hinanden!“

Joh 13,34-35 Joh 15,12

Hvilket fælles budskab er der i alle disse vers, og hvorfor er det så vigtigt for os som kirke at følge dette? Hvorfor kan det af og til være vanskeligt at leve op til det?

Når vi lægger planer for at hjælpe mennesker uden for menigheden, er det vigtigt at tænke over, hvilken stil eller fremgangsmåde vi skal bruge.

Amy Sherman beskriver tre fremgangsmåder, en kirke kan bruge, når den vil hjælpe i lokalsamfundet. (1) Nybyggerstilen fokuserer på at møde behovene i området omkring kirken. Kvinden, der hjalp dem med AIDS/HIV valgte sit nærområde som sit ”Joppe“.

(2) Gartnerstilen betyder at man skal etablere forbindelser, hvor man kan hjælpe, uden for kirkens umiddelbare område, hvor gartnerne betragter deres haver som en forlængelse af deres hjem.

Nogle gange går flere menigheder sammen om at drive et hjælpecenter uden for deres eget nærområde. I en by var flere menigheder sammen om at drive en helsekostforretning, hvorfra der med tiden opstod en ny menighed. (3) Hyrdestilen hjælper en bestemt målgruppe frem for et specifikt geografisk område. (Tilpasset fra Ronald J. Sider et al., Churches That Make a Difference: Reaching Your Community with Good News and Good Works (Grand Rapids, Michigan: Baker Books, 2002), s. 146).

92

TORSDAG

25. AUGUST 2016

Menigheden i arbejde ”Overgiv dine forehavender til Herren, så bliver dine planer til virkelighed“ (Ordsp 16,3).

Når din menighed har et klart billede af, hvordan den kan hjælpe i lokalsamfundet, er det vigtigt at udvikle en plan, hvor alle menighedens afdelinger kan arbejde sammen for at gøre denne vision til virkelighed. Selv om du måske ikke betragter dig selv som en ”leder“ i menigheden, kan du yde dit. Det er også godt for alle menighedens medlemmer at forstå denne proces; for dette handler om din menigheds opgave i lokalsamfundet.

Ideelt set bør en menigheds strategiske plan baseres på input fra mindst tre kilder: (1) input fra principper fra Bibelen og Profetiens Ånd; (2) kundskab om lokale behov; og (3) input fra menigheden.

Nogle kirker har samlet ideer fra menigheden ved at holde møder med brainstorming, hvor alle medlemmer inviteres til at dele deres ideer og drømme for at nå andre og for at forbedre menigheden indadtil.

Luk 14,25-35

Hvad har dette afsnit at gøre med engagement og den planlægning, der kræves for at opfylde din menigheds mission?

Når du tænker over den proces, der skal til for effektivt at møde dit lokalområdes behov, kan det være du tænker: Det kræver alt for meget engagement og tid. Vi foretrækker at tage smutveje. De to lignelser advarer os mod at tage opgaverne inden for mission og discipelskab let. De minder os om, at analyser af og planlægning af vores mission er af afgørende betydning. Det drejer sig om god forvaltning. Saltets kraft i Luk 14,34 repræsenterer overgivelse. Uden overgivelse er vores tjeneste og vores discipelskab ubrugelig og meningsløs. Vi har brug for ivrig og trofast overgivelse til Gud, og hvis vi har det, vil resultatet blive ivrig og trofast overgivelse til tjeneste.

Til at tænke over

Hvordan kan du gøre mere for at samarbejde med din menighed om at organisere og planlægge, hvordan I kan nå ud til jeres lokalområde?

93

FREDAG

26. AUGUST 2016

Til videre studium · 5 Mos 15,11; Job 29,11-17; Ordsp 14,31; 19,17; ApG 3,6; Jak 1,27-2,5 · Ellen White, Welfare Ministry, ”Pioneering in Australia“, s. 327-338

Spørgsmål til drøftelse

Ligesom Jesus var Paulus involveret i at møde folks udtrykte behov.

Dette kan vi fx se i den berømte historie om Paulus på Marshøjen i Athen. I ApG 17,23 provokerer Paulus den afgudsdyrkelse, han så i byen, og gik i livlig debat med den lokale intelligentsia og enhver anden på markedspladsen, der ville tale med ham. Han blev opmærksom på deres behov og problemstillinger. Han opdagede, at de havde et ukendt-Gud-formet hul i deres tilværelse, og at de havde brug for at kende den sande Gud og holde op med at tilbede unyttige afguder. Derefter begyndte han at prædike i synagogerne, hvor både jøder og gudfrygtige hedninger tilbad (ApG 17,17). Han drog med andre ord fordel af den mulighed, han fik til at forkynde evangeliet. Paulus forsøgte at møde folk, hvor de var. Dette viser sig i, at han talte med folk uden for synagogen og på gaderne. De fleste troede på en eller anden form for gud; for de havde rejst et alter til ”en ukendt gud“ (ApG 17,23). Ud fra disse præmisser begyndte Paulus at lede dem til den Gud, som de ”ærer uden at kende“ (ApG 17,23). Senere citerede han også en af deres digtere, som havde skrevet noget, der var sandt: ”Vi er også af hans slægt“ (ApG 17,28). Med udgangspunkt i, hvor folk befandt sig, ønskede han at lede dem bort fra deres afguder og hen til den levende Gud og Jesus, som opstod fra de døde. Kort sagt vurderede han de menneskers behov, som han ønskede at nå, og dernæst forsøgte han at hjælpe dem med at møde disse behov.

1. ”Han som lærte folket vejen til fred og lykke, tænkte lige så meget på deres timelige fornødenheder, som på deres åndelige behov“ (Ellen White, Jesu liv, s. 262). Hvorfor bør vi hjælpe med at opfylde andre menneskers behov?

2. Hvorfor er det vigtigt for os, i vores udadvendte arbejde, ikke at glemme vores ultimative mål? Hvad er vores ultimative mål?

3. Hvordan kan vi lære at se afbrydelser som gudgivne anledninger til tjeneste i stedet for irritationsmomenter? Hvordan kan Gal 2,20 være en hjælp for os på dette område?

94

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. AUGUST 2016

Aktiviteter og dialog Guds ord

Uddybende spørgsmål

• Hvor mange bibelske eksempler kan du finde, hvor mennesker ”forstyrrer“ Gud? • Nærlæsning af beretningen om den lamme i Kapernaum har fået flertallet af bibelforskere til at se den lammes situation som delvist selvforskyldt, derfor hans store behov for tilgivelse. Mange andre bibelske beretninger og tekster gør det selvfølgelig klart, at vores nød langt fra altid skyldes os selv.

- Drøft i hvilken grad og i hvilke situationer vi selv kan være medskyldige i en ulykkelig skæbne i livet.

- Hvilke velsignelser har du fået i livet, som helt og aldeles er uden din egen medvirken?

• Hvordan ville du og jeg reagere, hvis vi i vores travle hverdag, på vej til arbejde eller et vigtigt møde, blev standset af et menneske, der havde umiddelbar behov for vores hjælp?

Mødet med dagligdagen

• I hvilke situationer er det lettest at tale med andre mennesker?

På gaden, i toget, bussen, eller...?

- Læg mærke til dine faktiske oplevelser. I hvilke situationer har du haft personlige eller religiøse samtaler med andre mennesker?

- Del dine oplevelser med din klasse. Kan du/I lære noget fra din/jeres erfaring om, hvor du/I bedst når andre mennesker?

• Moderne samfund er kendetegnet ved en utrolig mobilitet. Familieliv, studier, arbejdsliv m.m. foregår ofte i vidt forskellige lokaliteter. Mange menneskers tilværelse er geografisk omflakkende.

- Hvordan skal vi som kirke/menighed møde denne udfordring? Hvordan kan menigheden fungere som et lokalsamfund for mennesker, der ikke i deres livsførelse tilhører blot et enkelt lokalsamfund, men er splittede mellem mange lokaliteter og sociale sammenhænge?

Personligt kristenliv

• Tænk over, om du til daglig møder mennesker, hvis dybeste problemer i livet i virkeligheden hænger sammen med skyld eller skyldfølelse, og deres til tider ukontrollerede opførsel skyldes uafklaret og ubekendt skyld.

95

DIALOG

TIL SABBATTEN | 27. AUGUST 2016

- Det er ikke let at erkende, at man har brug for tilgivelse.

Hvordan kan du leve på en sådan måde, at andre mennesker føler sig trygge sammen med dig og måske tør åbne sig for dig som en kristen?

Forstå det bedre

NOTER

96

Trængslen i Kapernaum bliver lettere at forstå, hvis man har besøgt ruinerne af den by, Jesus boede i, og set dens utrolig små gader og stræder. Mennesker levede selv i den tids små byer med langt mindre personlig rum.

NOTER

TIL SABBATTEN | 27. AUGUST 2016

97

10

TIL SABBATTEN | 3. SEPTEMBER 2016

Jesus vandt deres tillid

Ugens vers

”Men rygtet om ham spredtes mere og mere, og store skarer samledes for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme“ (Luk 5,15).

Indledning

I adskillige år har en syvendedags adventistkirke sørget for morgenmad fem dage hver uge til elever i en lokal, offentlig børneskole.

Selv om dette foregik i et meget sekulært land, havde regeringen netop vedtaget en lov, der gav nok penge til offentlige skoler, så de kunne ansætte en kapellan. Skolen og lokalsamfundet ønskede, at Syvendedags adventistkirken skulle sørge for en. Det er meget usædvanligt kun at bede en enkelt kirke om at gøre dette. Kapellanens rolle er at tage sig af både elevernes og skolekredsens fysiske, følelsesmæssige og åndelige behov. Mulighederne er fantastiske. ”Jeg sætter stor pris på det enestående og specielle forhold, vi har til jeres kirke,“ havde skolens leder sagt til menighedspræsten, som besøgte skolen. ”Jeg skulle ønske, at andre kirker ville involvere sig, ligesom I gør.“ Da præsten var på vej ud fra skolen, takkede skolens repræsentant i lokalsamfundet ham for det, kirken gjorde.

Hun spurgte, om hun måtte besøge kirken en sabbat.

I denne uge vil vi uddybe, hvordan man vinder de menneskers tillid, som vi planlægger at hjælpe og vinde for Kristus.

Ugens tekster

98

· · · · · · ·

1 Mos 15,6 4 Mos 14,11 1 Kor 3,1-9 Dan 6,1-3 Neh 2,1-9 5 Mos 4,1-9 ApG 2,42-47

SØNDAG

28. AUGUST 2016

At vinde tillid Jesus ønskede det bedste for alle. Han viste dem medfølelse og hjalp dem på forskellige måder. Og han vandt deres tillid. Et andet ord for tillid er tiltro, dvs. at folk havde tro til Jesus. I Bibelen bruges flere forskellige ord for at tilkendegive betydningen tro.

På hebraisk er den grundlæggende rod for ordet tro ‘amn, hvorfra vi også får ordet amen. Hovedtanken er standhaftighed, kontinuitet og pålidelighed. Det giver en forestilling om noget solidt, fast, noget man kan stole på og have tiltro til. Det oversættes tit med ”tro“ i forbindelse med en frelsende tro på Gud; i en anden tekst betyder det ”sandhed“. I forbindelse med, at Jesus søgte at vinde folks tillid, indebærer betydningen, at man vækker den form for tiltro, som kommer af et urokkeligt og solidt engagement. I Jesu tilfælde viste det sig ved, at han var sammen med mennesker, havde medlidenhed med dem og hjalp dem.

1 Mos 15,6 4 Mos 14,11 Es 7,9 Hab 2,4

Læs teksterne, som alle indeholder et ord, der er baseret på roden ‘amn. Hvordan bruges det i teksterne, og hvordan udtrykker det tanken om tillid og tiltro?

På græsk i Det Nye Testamente er det grundlæggende ord, der bruges for at udtrykke det hebraiske amn (tro), pistis. Dette græske ord for tro indbefatter tro, tillid, absolut vished, pålidelighed og overbevisning. I forbindelse med, at Jesus søgte at vinde folks tillid, er betydningen at vække absolut vished, overbevisning, tillid og tro som svar på hans uselviske engagement, hvor han var sammen med mennesker, havde medlidenhed med dem og hjalp dem.

Det er vigtigt at bemærke, at når betydningen tillid benyttes om mennesker – som fx i selvtillid og tillid til andre mennesker – kan det ofte have en negativ overtone (se Mika 7,5 og Sl 118,9). Men det er positivt, når denne tillid tilskrives Gud. Her er det nødvendigt med en lille advarsel. Som Jesu efterfølgere er vi kaldt til at følge hans mønster med at være sammen med mennesker, vise medlidenhed og hjælpe dem med deres behov. Men når dem, vi hjælper, viser os tillid, må vi henvise dem til Jesus, og hvad han har gjort for dem.

Til at tænke over

Hvad ville du svare, hvis nogen spurgte dig: ”Hvordan ser ægte tro på Gud ud?“ Begrund dit svar og del det gerne med klassen på sabbatten.

99

MANDAG

29. AUGUST 2016

En fin balance I et bestemt afrikansk land vokser Syvende Dags Adventistkirken hurtigt. Hvad er hemmeligheden bag denne vækst? Kirkens leder har sagt, at der er en stærk forbindelse mellem denne vækst og menighedsmedlemmernes uselviske og ubetingede hjælpetjeneste til mennesker i lokalområder i hele landet. Den udbredte tillid til Syvendedagsadventistkirken blev bemærket af landets præsident. Han var til stede ved et stort offentligt møde, arrangeret af Adventisternes Hjælpearbejde, hvor han personligt takkede kirkens medlemmer for deres arbejde.

Som repræsentanter for Kristus er vi nødt til at finde den rette balance. Vi skal, som Jesus, vinde folks tillid. Men deres tillid til at tro på os må rettes mod Jesus. Vi er kun kanaler. De ser noget af Kristus i os – enten det er uselviskhed, kærlighed, omsorg, selvfornægtelse til fordel for andre – og de drages til os. Men hvis de kigger nøje efter, vil de måske ikke altid synes om alt, de ser; for vi er alle syndere. Derfor må vi altid vise dem hen til Jesus, som er den eneste, til hvem de kan sætte al deres lid. Resten af os kommer før eller senere til at skuffe dem.

1 Kor 3,1-9; 5,1

Hvilket problem har Paulus i denne menighed? Hvad ville resultatet af deres vidnesbyrd blive, hvis disse mennesker inviterede andre til deres kirke og gæsterne hørte det, Paulus talte om?

Der er selvfølgelig ikke tale om, at vi skal være fuldkomne eller have en fuldkommen menighed, før vi kan begynde at hjælpe andre. Men samtidigt må vi stræbe efter at være mennesker, som andre kan lære at stole på og have tillid til. Og det kan vi kun gøre i forhold til, hvor trofast og ihærdigt vi tager os af andre, ligesom Jesus gjorde.

Der er faktisk ingen tvivl om, at mange af de skænderier og kampe, vi har inden for menigheden, hurtigt ville forsvinde, hvis medlemmerne kun var fokuseret på at hjælpe andre, opfylde deres behov og vise dem Kristi kærlighed.

Til at tænke over

100

Hvad vil eventuelle gæster se, hvis de begynder at komme regelmæssigt i din kirke, og hvilken slags vidnesbyrd vil menigheden præsentere dem for?

TIRSDAG

30. AUGUST 2016

Social kapital Ordsp 22,1

Hvilken forbindelse er der mellem den tanke, der udtrykkes her, og vores vidnesbyrd og hjælpearbejde i lokalsamfundet?

Hvad betyder ”social kapital“? Når du investerer penge på en bankkonto, vokser værdien. Social kapital består af positive, produktive medmenneskelige forhold, der er lige så værdifulde som penge i en bank. Når du vedligeholder personkontakt med lokale ledere og spørger dem, hvad lokalsamfundets behov er, når du beder om deres råd til, hvordan disse behov kan dækkes, og følger op med handling, opbygger du et forhold til dem. Dette er social kapital. Hver eneste positive erfaring med dem er som en investering i dit forhold til dem. Din sociale kapital bliver ved med at vokse, og du stiger i værdi i deres øjne.

Menighedshåndbogen minder os om, at syvendedagsadventister bør ”fremstå som agtværdige borgere på grund af vor kristne retskaffenhed og vort arbejde for det fælles bedste.“ Vi bør ”med vor tjeneste og vore midler, så vidt det er muligt og i overensstemmelse med vore principper, være med til at støtte alle passende bestræbelser på at fremme sociale goder“ og ”altid roligt og fast bevare en kompromisløs holdning med hensyn til retfærdighed og ret i samfundet“ (Menighedshåndbogen, s. 151).

ApG 7,9-10 1 Mos 41,38-45 Dan 1,46-49; 6,1-3

I tillæg til Jesu arbejde på jorden giver Skriften andre eksempler på, hvad der kan ske, når Guds folk har skaffet sig ”social kapital“.

Læs skriftstederne og beskriv de positive forhold, disse bibelske personer havde med mennesker uden for menigheden, og hvad der skete som et resultat deraf.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at vi oplever dramatiske redninger eller historier, som vi læser om her. Men det betyder ikke så meget. Disse mænd udviste en karakterstyrke, der imponerede deres omgivelser. Ellen White siger i Patriarker og profeter (s. 109, 110, 111) og Profeter og konger (s. 306), at følgende karakteregenskaber hos disse gudfrygtige mænd vandt ”hedningernes“ tillid og velvilje: mildhed, troskab, visdom, sund dømmekraft, fremragende evner, værdighed og en urokkelig retskaffenhed.

101

ONSDAG

31. AUGUST 2016

Værdien af social kapital En menighed består for det meste af frivillige, som arbejder med meget begrænsede budgetter. Social kapital er et væsentligt aktiv, der forbedrer menighedens muligheder for at nå betydelige mål, som den ellers ikke kunne nå. Et eksempel på social kapital er den gamle tradition i nogle lande, hvor landmænd hjælper andre landmænd med at få høsten i hus. Selv om vi er nødt til at betragte hver situation selvstændigt, kan vi, når det er muligt og praktisk, samarbejde med andre i at nå vores mål.

Neh 2,1-9

Hvad var resultatet af den gudgivne tillid, som kong Artaxerxes havde til Nehemias?

Nehemias ”skaffede sig de ting, som han havde brug for, hos de mennesker, som kunne give ham dem. Herren er stadig villig til at påvirke de mennesker, som han har betroet midler til at hjælpe sandhedens sag. De, der arbejder for ham, skal benytte sig af den hjælp, som han tilskynder andre mennesker til at yde. … Giverne tror måske ikke selv på Kristus og har måske intet kendskab til hans ord; men derfor skal man ikke afslå deres gaver.“ (Ellen White, Profeter og konger, s. 308.)

Det er fascinerende, at Gud i dette tilfælde påvirkede hedninger til at hjælpe med at fremme hans arbejde. Dette bør lære os en vigtig lektie. Vi bør så vidt muligt være villige til at arbejde sammen med andre, selv dem, der ikke har den samme tro, som os, eller måske ingen tro i det hele taget, hvis det vil fremme Guds sag. Selv om vi selvfølgelig altid må være forsigtige i enhver forbindelse, vi indgår med andre, kan vi med forsigtighed og under bøn samarbejde med andre, hvis bidrag kan være til stor hjælp for det, vi ønsker at gøre for vores lokalsamfunds bedste. Tit vil lokale bestyrelser, forretninger eller enkeltpersoner blive så imponeret af vores humanitære arbejde, at de tilbyder deres støtte. Denne hjælp bør ikke automatisk accepteres eller afvises. I stedet bør vi under bøn vurdere hver enkelt sag, samle oplysninger og indhente råd, før vi tager en beslutning.

Til at tænke over

102

Hvordan kan du være med til at opbygge ”social kapital“ i dit lokalområde, som senere kan føre til positive ting, ikke for dig selv, men for andre?

TORSDAG

1. SEPTEMBER 2016

Yndest hos alle mennesker Der ingen tvivl om, at vi som et folk er blevet velsignet med meget lys fra Gud. Dette lys indbefatter ikke kun teologi, som fx forståelse af korsets budskab, helligdommen, de dødes tilstand, sabbatten og den store strid, i sig selv store velsignelser. Når vi tænker over det lys, vi har fået med hensyn til sundhed og helbredelse, har vi i sandhed meget at tilbyde andre mennesker.

Sundhedsbudskabet kan være en rigtig god kontaktskaber, som kan hjælpe os til at nå vores lokalsamfund. Mange, som egentlig ikke er interesserede i vores trospunkter, vil være interesserede i at bevare et godt helbred. Det giver os gode anledninger til at dele det, vi har fået. Som vi allerede har set, sagde Jesus: ”Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af“ (Luk 12,48).

5 Mos 4,1-9

Hvad sagde Gud dengang til sit folk, og hvordan gælder de principper, der udtrykkes her, også for os? Gælder det også, når Gud siger, at de skal holde alt det, han befaler dem?

For nogle år siden tænkte en adventistmenighed over følgende spørgsmål: ”Ville lokalsamfundet savne os, hvis vores menighed pludseligt, fra den ene dag til den næste, forsvandt?“ Svaret var enkelt. Nej, de ville ikke blive savnet. Lokalsamfundet havde ingen tillid til dem.

De brød sig ikke om svaret, så de besluttede at holde op med at bygge mure og i stedet reparere broer. Samtidigt med, at de sikrede sig, at de ikke gik på kompromis med sandheden, begyndte de at samarbejde med organisationer, der allerede udførte et arbejde for Gud. De tog regelmæssigt del i disse organisationers arbejde, ikke kun i enkeltstående projekter, men ved fortsat deltagelse i gavnlige samfundsprojekter. Og samfundets holdning til menigheden begyndte snart at ændre sig.

Til at tænke over

Læs ApG 2,42-47. Hvilken forbindelse var der mellem, at den første kirke ”havde hele folkets yndest“ og deres menighedsvækst?

Sammenlign de værdier, der nævnes i denne tekst, med din menigheds værdier?

103

FREDAG

2. SEPTEMBER 2016

Til videre studium · Mark 5,18-20; Luk 8,38-39; ApG 5,12-16 · Ellen White, Vejen til et bedre liv, ”Den store Læge“ s. 11-16 · Ellen White, Selected Messages, 3. bind, ”The Grace of Courtesy“ s. 236-240 (især s. 238-239) · Ellen White, Jesu liv, ”Jesus velsigner børnene“ s. 369-372 · Ellen White, My Life Today, ”Relieve the Opressed“ s. 242 Der findes utvivlsomt mange måder, hvorpå du og din menighed kan samarbejde med andre kirker og organisationer om at hjælpe lokalsamfundet. Det er vigtigt, at din menighed er klar over, hvilke behov lokalsamfundet har og dernæst så meget som muligt samarbejder med andre for at opfylde disse behov. Dette er en god måde at opbygge tillid blandt befolkningen og også hos de andre kirker.

Når der etableres gensidig tillid mellem din menighed og den lokale befolkning, er fundamentet lagt for, at de kan følge Jesus, og ”dette arbejde kan ikke andet end bære frugt“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 216). Kun Gud ved, hvor mange mennesker, der er eller vil blive vundet ved, at man ganske enkelt har forsøgt at gøre noget godt for dem, der er i nød.

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan harmonerer tanken om at opbygge gode forbindelser og skabe et godt navn i lokalsamfundet med Jesu advarsel i Matt 10,22: ”I skal hades af alle på grund af mit navn. Men den, der holder ud til enden, skal frelses“? Hvordan kan vi forlige, hvad der ser ud til at være en skarp modsigelse?

2. Drøft i klassen jeres svar på spørgsmålene: Hvordan ser ægte tro ud? Hvilken forskel vil der være på os og andre, hvis vi virkelig har en tro på Jesus, der frelser os?

3. Spørgsmålet om at modtage gaver fra andre, som ikke deler vores tro, er et, vi bør overveje nøje. I onsdagsafsnittet så vi, at Ellen White talte positivt om at modtage gaver fra dem, der ikke engang tror på Jesus. Men i Vejen til et bedre liv (s. 212) taler hun kraftigt imod kirker, der modtog penge fra dem, der fremstillede alkohol (selv om det var gennem solide menighedsmedlemmer). Hun sagde, at penge fra disse mennesker ”er plettede af blod. Der hviler en forbandelse over dem.“ Hvordan kan vi vide, hvilke gaver vi kan tage imod, eller hvem vi kan samarbejde med om en god sag?

104

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. SEPTEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Læs Joh 3,25-30, specielt vers 3, og tænk over Johannes Døbers indstilling.

- Hvilke andre bibelske eksempler kan du finde på mennesker, der viser bort fra sig selv og sætter fokus på andre?

Uddybende spørgsmål

• Hvad er godt ved din menighed?

- Hvorfor kommer du/I i kirken? Prøv at undersøge de forskellige begrundelser, vi har; for der er naturligvis ikke bare en enkelt årsag!

- Hvordan kan vi bygge på vores stærke sider?

• Hvordan opbygger vi andre menneskers tillid til (a) os som enkeltpersoner, (b) vores menighed/kirke?

- Hvad kan være med til at ødelægge den?

• Mennesker kan have tillid til os, men være uden interesse for vores kristne/adventistiske budskab.

- Hvad kan vi gøre for at skabe interesser?

- Saml en række konkrete forslag, som vil passe til netop din lokale menighed.

Mødet med dagligdagen

• Både det politiske, kunstneriske og religiøse liv er fuld af eksempler på mennesker, der fremhæver sig selv. Tænk over, hvordan du har oplevet det i Danmarks samfund for nylig.

• Hvordan er din menighed? Fremhæver den enkeltpersoner, og er den styret af en enkelt eller nogle ganske få mennesker? Eller er den et fællesskab, hvor alle har deres plads, og hvor Jesus er i fokus?

Personligt kristenliv

Tænk over dit kristne liv. Hvordan passer Johannes Døbers udtalelse på dig?

105

NOTER

106

TIL SABBATTEN | 3. SEPTEMBER 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 3. SEPTEMBER 2016

107

11

TIL SABBATTEN | 10. SEPTEMBER 2016

Jesus bad dem: ”Følg mig!“

Ugens vers

”Men en fremmed vil de aldrig følge; de vil tværtimod flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst“ (Joh 10,5).

Indledning

I år 362 e.Kr. iværksatte kejser Julian en kampagne for at genoplive hedenskabet. Kristendommen var ved at overtage Romerriget, og dette bekymrede ham og de hedenske ledere. Julians råd til en højtstående hedensk præst udtrykker denne bekymring og giver et hint om, hvorfor kristendommen voksede så hurtigt. ”Jeg tror, at når de fattige blev overset og tilsidesat af [de hedenske] præster, lagde de ugudelige galilæere [kristne] mærke til dette og viede sig til godgørenhed… [De] hjælper ikke alene sine egne fattige, men også vores, og alle kan se, at vores folk mangler hjælp fra os.“ (Citeret i Rodney Stark, Cities of God, San Francisco: HarperCollins Publishers, 2006, s. 31).

Romerne havde regnet med, at kristendommen ville dø ud, fordi deres leder, Jesus Kristus, var død. I stedet fulgte et ufatteligt stort antal romerske borgere Jesus. Hvordan kunne de forklare dette ”problem“? Jesu efterfølgere demonstrerede hans kærlighed ved at opfylde deres medmenneskers grundlæggende behov. Det samme gjorde Jesus, mens han var på jorden, og det er, hvad hans efterfølgere i dag også skal gøre.

Det er derfor ikke overraskende, at så mange fulgte Jesus, når de fik tilbuddet om det.

Ugens tekster

108

· · · · · ·

Joh 10,1-5 Luk 9,2 Åb 14,6-7 Luk 19,1-10 ApG 26,11-27 Åb 3,20

SØNDAG

4. SEPTEMBER 2016

De kendte hans røst Joh 10,1-5.16

Hvordan viser disse tekster vigtigheden af, at vi, som Jesu repræsentanter, skal skabe positive og kærlige relationer til andre mennesker i vores område, mens vi forsøger at lede dem til Jesus?

Hvordan kan vi lære dem at høre hans stemme?

En vens hvisken har større effekt end en fremmeds råb, når det handler om at drage mennesker til Jesus. Når vi får venner, der lærer at stole på os, kan den gode hyrde (Joh 10,11. 14) arbejde igennem os, så disse mennesker kan høre, kende og følge Jesu stemme.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi selv kender Jesu stemme, før vi kan hjælpe andre til at kende den. Vi har brug for en gudgiven evne til at skelne mellem Jesu røst og Satans besnærende stemme. Vi må aldrig glemme, at den store strid foregår, og at vi har en fjende, der med stor list arbejder på at holde mennesker borte fra et frelsende forhold til Jesus.

Men vi kan være effektive kanaler, der kan hjælpe mennesker til at høre Jesu stemme. Han taler gennem naturen på trods af syndens ødelæggelser, via Guds forsyn, Helligåndens indflydelse, gudfrygtige mennesker og Guds Ord. (Se Ellen White, Vejen til Kristus, s. 93101). Når vi selv lærer at genkende og adlyde denne stemme, kan vi også lede andre. Det sidste, vi ønsker, er at være, hvad Jesus advarede imod, nemlig en blind, der leder en blind (se Matt 15,14).

Hvorfor havde Jesus en så overbevisende indflydelse, der drog mennesker til ham? Fordi det er så svært at modstå hans eksempel på uselvisk selvopofrelse. Når vi, menigheden, hans legeme, tilsidesætter selviskhed og påtager os en tjeners væsen, idet vi lader ham leve sit liv i os, vil andre gennem os høre og blive tiltrukket af Jesus kald.

Som den gode hyrdes repræsentanter skal vi genspejle de egenskaber, der kom til udtryk i hans tjeneste, når vi inviterer mennesker til at følge ham. Ærlighed i ord så vel som autentisk tjeneste, der genspejler Jesu selvopofrende kærlighed, åbner menneskers ører og nedbryder de skel, der er mellem kirken og lokalsamfundet.

Til at tænke over

Hvordan kan du rent konkret hjælpe andre til at høre Jesu stemme?

109

MANDAG

5. SEPTEMBER 2016

Vi skal opsøge Luk 19,10 Mark 1,17 Luk 9,2 Åb 14,6-7

Hvilken vigtig pointe er fælles for alle disse tekster? Hvad siger de, at vi skal gøre?

I mange år havde en syvendedags adventistmenighed bedt: ”Herre, drag mennesker i vores by til vores kirke og til dig“ – som om kirken er en kæmpemagnet, der på magisk vis vil tiltrække mennesker. Det er rigtigt, at mennesker af og til kommer ind i vores kirke for at søge Gud, uden at vi har haft nogen indflydelse på det.

Men hvad gør din menighed, når det ene år efter det andet går, uden at nogen fra lokalområdet kommer ind i kirken? Hvis I kun fokuserer på at bede om, at der vil komme nogen, følger I ikke Jesu metode for at vinde mennesker. Han blandede sig med dem, var sammen med og opsøgte mennesker, han kunne frelse. ”Vi skal ikke vente, til menneskene kommer til os, vi skal opsøge dem, hvor de er…

Der er utallige, som aldrig vil høre evangeliet, medmindre det bliver bragt til dem.“ (Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind, s. 24).

Der bruges forskellige billeder til at illustrere tanken om at være opsøgende: 1. Hyrden forlod de 99 får i folden for at lede efter det ene, der var faret vild (Matt 18,10-14). Sammenhængen for denne lignelse er Jesu opfordring til at tage sig af og beskytte ”disse små“ mod fald. ”Disse små“ kunne bogstaveligt være børn eller også umodne kristne. Hvis de farer vild i verden, skal vi, ligesom Jesus, opsøge dem og i kærlighed bringe dem tilbage til ham.

Pointen her er ligesom i teksterne ovenfor: vi skal aktivt opsøge de fortabte og gøre en indsats for at nå dem. Det sker kun sjældent, at nogen kommer direkte ind fra gaden og siger: ”Fortæl mig om Gud, om frelse og om sandhed“.

2. ”Kristi metode“ for at nå de fortabte ”kan ikke andet end bære frugt“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 216). Men har vi kun øje for ”de frugter, der hænger lavt“ – folk, der allerede deler vores kristne verdenssyn, som fx kristne fra andre kirkesamfund? Hvad gør vi for at nå ”de frugter, der er vanskelige at nå“ – ateister, muslimer, jøder, hinduer, buddhister etc.? Historisk set har mennesker med et kristent livssyn fundet adventismen relevant; men vi er nødt til at blive bedre til at dele Jesus med trosgrupper, der har andre livssyn.

110

TIRSDAG

6. SEPTEMBER 2016

Broen Af og til har en menighed udadvendte programmer inden for sundhed, familieliv, personlig økonomi, konfliktløsning, etc., og spørger måske: ”Hvad er broen, der vil bringe dem til ”Følg mig“-stadiet? I stedet bør vi spørge: Hvem er broen? Og svaret er: du er! ”En kærlig og elskværdig kristen er den bedste forsvarer for evangeliet“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 301). De menigheder, der er i stand til at få søgende mennesker til vedblivende at komme tilbage og deltage i det ene program efter det andet, er velsignet med medlemmer, der virkelig elsker Gud og er ivrige efter at oprette varige venskaber.

Modsat finder vi, at hvor menighedsmedlemmer er ligeglade med deres holdning til fremmede, eller til og med ligegyldige over for dem, vil det have en negativ indflydelse på menighedens udadvendte arbejde. ”Lige nu gør Herren ikke noget for at bringe mange mennesker til sandheden på grund af de menighedsmedlemmer, der aldrig er blevet omvendt, og dem, der engang var omvendte, men er faldet fra. Hvilken indflydelse ville disse uovergivne medlemmer have på de nyomvendte? Ville de ikke gøre det gudgivne budskab, hans folk skal forkynde, virkningsløst?“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 6. bind, s. 371).

Luk 19,1-10

Hvorfor syntes Zakkæus, at det var nødvendigt at klatre op i et træ for at få øje på Jesus? Hvilken åndelig lærdom kan vi finde i denne beretning?

Forestil dig, hvad der kunne være sket, hvis de, som blokerede adgangen til Jesus der i Jeriko, havde lagt mærke til Zakkæus’ dybe interesse i at komme nær til Jesus og i kærlighed havde inviteret denne ”synder“ til at sidde ved Jesu fødder.

De af os, der er en del af ”skaren“ omkring Jesus, må være så ”smittet“ af hans kærlighed for den kæmpende, syndige menneskehed, at vi bliver ”smitsomme“ kristne. Hvis vi er dybt opmærksomme på Guds kærlighed og nåde over for syndere som os, vil vi med stor iver opsøge dem, der ikke har stor åndelig højde og befinder sig uden for skaren, og omsorgsfuldt føre dem hen til Kristus.

Til at tænke over

Hvordan reagerer du over for nye ansigter i kirken? Gør du dig umage for at tale med dem? Eller ignorerer du dem, idet du tænker, at de andre kan tage sig af dem? Hvad siger dit svar om dig, og hvad der måske trænger til at forandres?

111

ONSDAG

7. SEPTEMBER 2016

Befalingen Jesus og hans disciple helbredte mennesker og vendte derefter deres opmærksomhed mod emner, der har evighedsværdi. (Se Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 13.) Mark Finley minder os om, at hvis vi ikke introducerer mennesker til Gud, svarer det til åndelig pligtforsømmelse. Jesu metode for evangelisme var at nå mennesker på det område, hvor de havde det største behov. Dette er, hvad lægemissionsarbejde går ud på. Kristus var ikke tilfreds med kun at helbrede dem. Målet er evigt liv i Kristus. Lægemissionsarbejde starter måske ikke med at bede de mennesker, vi kender, om at følge Jesus, men til sidst bør det nå dertil. I kærlighed til andre vil vi længes efter at tilbyde dem alt det, Jesus tilbyder.

Måske siger du: ”Jeg vil tage mig af den første del af Jesu metode, men ikke ”Følg mig“-delen. Det er ikke min nådegave.“ Hvis du gør den første del, kan det være, du overrasker dig selv ved automatisk at dele Jesus med andre, og det vil komme så naturligt, så let, fordi du allerede har lagt grunden i deres hjerter.

Når du lærer de mennesker, du ønsker at tjene, bedre at kende, bør du være opmærksom på anledninger til at tale om tro og om, hvad Gud betyder for dig. Vær på udkig efter muligheder for at tale om åndelige emner. Spørg dine nye venner om deres familie, deres arbejde og deres religion. Dette kan åbne for muligheden til at dele dit personlige vidnesbyrd.

Personlige vidnesbyrd kan faktisk være de mest effektive vidnesbyrd; for de kan også være de mindst faretruende. Du prædiker ikke åbenlyst, du fortæller ganske enkelt din egen historie, og vi bør alle have en personlig historie at fortælle om, hvad Jesus har gjort i vores liv.

ApG 26,11-27

Paulus giver her sit personlige vidnesbyrd for kong Agrippa. Hvad kan vi lære af denne tekst i forhold til vores vidnesbyrd til andre om Jesus?

Læg mærke til de forskellige trin. Paulus fortalte om, hvordan han havde været, før han kendte Jesus. Dernæst fortalte han om sin omvendelsesoplevelse. Så fortalte han om, hvad Gud havde gjort i hans liv derefter. Og så kom han med en appel.

Til at tænke over 112

Hvad kan du fortælle om dig og Jesus, selv om det måske ikke er så dramatisk som Paulus’ historie? Hvordan kan du lære at dele din historie med andre, når anledningen byder sig?

TORSDAG

8. SEPTEMBER 2016

Søg, så skal I finde Åb 3,20 Matt 7,7-8 Joh 1,12

Hvilken sammenhæng er der mellem disse tre tekster, og hvad fortæller de om, hvad det vil sige at søge og at finde Gud? Tilsammen viser disse tekster, at folk må bede og søge og være åbne for at modtage Jesus. Samtidig beskriver Åb 3,20, at Jesus står ved døren og banker, sådan at en person vil åbne døren og lukke ham ind.

Disse beskrivelser er ikke modstridende. Gennem Helligånden arbejder Jesus med menneskenes hjerter og drager dem til sig, selv om folk ikke er klar over, at dette er, hvad der sker. Mange gange søger de efter noget, som tilværelsen ikke giver dem. Hvilket privilegium det er at kunne lede dem i den rigtige retning og hjælpe dem til bedre at forstå, hvad de leder efter.

Kendsgerningen er, at Jesus gennem dig kan banke på ”døren“ til menneskers liv i det område, du bor i, og alle, der villigt ”åbner døren“ og tager imod ham, vil modtage alle de velsignelser, der følger med (Åb 3,20; Joh 1,12). Han inviterer sine efterfølgere til at bede, søge og banke på hans dør og modtage hans riges ”gode gaver“ (Matt 7,7-8.11).

Når Helligånden viser dig, at nogen er rede til at ”åbne døren“ for Kristus, kan du spørge: ”Har du lyst til at bede sammen med mig om at tage imod Jesus Kristus og blive en del af hans familie?“ Her er et eksempel på en bøn, vedkommende kan bede: ”Kære Jesus, jeg ved, at jeg er en synder og har brug for din tilgivelse.

Jeg tror, at du døde på grund af min synd. Jeg ønsker at vende mig bort fra synd. Jeg beder dig om at komme ind i mit hjerte og mit liv.

Jeg ønsker at stole på dig og følge dig som min Herre og frelser. I Jesu navn, amen.“ Vi har brug for åndelig dømmekraft for at vide, hvornår det er det rette tidspunkt at komme med en appel. Der er altid en fare for, at vi er for aggressive, men værre er der også faren for, at vi ikke er aggressive nok. Nogle gange har mennesker brug for et kærligt skub for at tage en beslutning om at følge Jesus. Hvem ved, hvem der står på kanten mellem to valg: evigt liv i Kristus eller evig fortabelse?

Vi har virkelig et stort og alvorligt ansvar.

113

FREDAG

9. SEPTEMBER 2016

Til videre studium · Sl 77,21; Hos 11,4; 2 Kor 5,11-21 · Ellen White, Vejen til et bedre liv, ”Undervisning og helbredelse“ s. 82-97 og ”Hjælp i hverdagen“ s. 301-309 · Ellen White, Lys over hverdagen, 1. bind, ”Denne mand tager imod syndere“ s. 179-194 · Ellen White, Lys over hverdagen, 2. bind,”Gå ud ved vejene og ved gærderne“ s. 13-35 Der var en ung mand, som elskede Gud og ønskede at fortælle andre om Jesus. Han var veltalende, karismatisk og folk elskede at høre ham. Men han var bange for at bede folk om at tage en beslutning om at følge Jesus. De andre menighedsmedlemmer forstod det ikke, for på alle andre måder virkede han så modig og villig til åbent at tale om sin tro. Til sidst spurgte man ham, og han gav det svar, som vi så i onsdagsafsnittet, at han ikke havde den nådegave. Han holdt af at så sæden; han ville overlade til andre at høste. Men efter nogen tid indrømmede han, at han var bange for at blive afvist. Han havde altid følt sig en smule mangelfuld som vidne for Gud (og det er godt), og han var derfor bange for, at folk ikke ville vælge at følge Jesus, når han spurgte dem. Andre medlemmer i menigheden forklarede for ham, at når vi vidner, handler det ikke om os, men om Jesus. Vi vil altid være ufuldkomne vidner. Selv om vi kan bede for andre og kærligt vise dem hen til Jesus, kan vi ikke overtage Helligåndens opgave, som alene kan bringe overbevisning og omvendelse. Vi skal være menneskelige redskaber, der bringer Guds kærlighed til andre.

Spørgsmål til drøftelse

1. I Joh 1,9 står der: ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.“ Hvordan hjælper dette vers os til at forstå, at Gud ønsker at nå alle mennesker med tilbuddet om frelse?

2. Hvor venlig er din menighed over for gæster? Hvad kan I gøre bedre mht. hvordan I modtager fremmede, der kommer i kirken?

3. Hvor længe er det siden nogen kom ind i jeres kirke direkte fra gaden? Hvordan reagerede menigheden?

4. Hvad ville du sige til en, der hævdede at være bange for at spørge andre, om de ville tage en beslutning om at følge Jesus?

114

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. SEPTEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Brug denne sabbat til at besvare spørgsmål, som er blevet indsamlet, men forblevet ubesvarede i kvartalets løb.

- Eller inviter en repræsentant for ADRA eller en anden hjælpeorganisation – eller en repræsentant fra en anden menighed, hvor man har prøvet noget nyt i missionen – og lad dem dele af deres viden og erfaring.

Uddybende spørgsmål

• Er det dårligt at bruge for mange religiøse ord, når vi taler med andre mennesker? Hvornår bør vi tie, hvornår bør vi tale? Er vores svaghed i den ene eller anden yderlighed?

- Hvordan afgør jeg, om jeg er for aggressiv i min appel til andre om at følge Jesus? Hvordan finder jeg ud af, om jeg er for tilbageholdende?

• Forestil dig, at du uventet får et besøg af en højtstående person, som du gerne vil gøre et godt indtryk på!

- Hvad ville du hurtigt gøre i huset for at undgå, at evt. problemer eller svagheder blev set?

- Prøv at finde forskellige grunde til, at vi måske ikke åbnede døren for Jesus, hvis han bankede på!

Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv

Til at tænke over

Lokal mission

• Tænk over de mennesker, du møder regelmæssigt i din dagligdag. Hvordan vil du karakterisere deres livssyn? Har de alle et bevidst intellektuelt baseret syn på livets værdier og mål?

• Lektien opfordrer os til ”at blive bedre til at dele Jesus med trosgrupper, der har andre livssyn.“ - Hvad bør være vores strategi for at nå de mange mennesker, der ikke har noget specifikt livssyn, og hvor det ikke er troslæren eller den intellektuelle del af livsfilosofien, som kommer i første række? ”Du har skabt os, o Gud, til dig, og vort hjerte finder ikke fred, før vi finder den i dig.“ Overvej dette velkendte citat fra kirkefaderen Augustin (c. 350-430). Mente Augustin, at alle mennesker aktivt søger efter Gud? • Tænk over, hvordan en gudstjeneste sabbats formiddag bør foregå, hvis I ved, at der kommer en række gæster, som aldrig 115

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. SEPTEMBER 2016

før har sat deres ben i en adventistkirke. Hvilken forskel vil det gøre for - sproget og de ord og udtryk, vi anvender - formen - sangene - indholdet af bøn, tale og prædiken - længden af de enkelte elementer Hvorfor gør vi det ikke sådan hver gang?

• Hvordan når vi som enkeltpersoner og som kirkeligt fællesskab alle de mennesker – også dem der ikke søger?

NOTER

116

NOTER

TIL SABBATTEN | 10. SEPTEMBER 2016

117

12

TIL SABBATTEN | 17. SEPTEMBER 2016

Mission i storbyer i de sidste tider

Ugens vers

”Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt“ (Jer 29,7).

Indledning

De tre engles budskaber er et kald til at forkynde evangeliet ”for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“ (Åb 14,6). Uanset hvor mennesker bor, må evangeliet blive bragt til dem. Og siden så mange nu bor i store byer, må vi gå til storbyerne.

Behovet for at nå storbyerne blev intensiveret i 2007, da FN’s statistiske eksperter udtalte, at for første gang i historien, som vi kender den, boede flertallet af jordens befolkning i storbyområder. I dag er arbejde i storbyer blevet et centralt emne i syvendedagsadventisternes missionsstrategi.

I mange lande har adventisternes udadvendte arbejde haft større resultater i mindre byer og landsbyer end i storbyerne. Undersøgelser har vist, at i nogle af de store byområder har de fleste mennesker aldrig hørt om syvendedagsadventistkirken, og de kender heller ikke noget til ”de tre engles budskaber“.

Det er derfor indlysende, at for at nå ud til hele verden er vi også nødt til at nå storbyerne.

Ugens tekster

118

· · · · ·

ApG 18,1-28 2 Mos 2,23-25 Matt 13,3-9.18-23 Joh 15,12-13 2 Pet 3,9

SØNDAG

11. SEPTEMBER 2016

Storbyers karakter Storbyer er samlingssted for mange forskellige kulturer, etniske grupper, sprog og religioner. Traditionelt har hver gruppe sit eget ”kvarter“ eller afgrænsede område. Men det er blevet mere og mere almindeligt, at mennesker af vidt forskellig baggrund bor ved siden af hinanden overalt i storbyområderne. Denne multikulturelle hverdag skaber risici og indviklede situationer; men det skaber også store muligheder for forkyndelsen af evangeliet. Der er større tolerance over for nye ideer, en større villighed til at lytte til nye religioner, end vi finder i mere traditionelle kulturelle rammer uden for byerne. Storbyen kan give adgang til mange mennesker, som ellers aldrig ville komme i nærheden af syvendedagsadventisternes budskab.

ApG 18,1-28

Her er et eksempel på, hvordan Paulus gik ind for menighedsplantning i storbyerne. Hvilke pointer kan vi lære af det, han gjorde?

I disse bycentre var der en mosaik af mange sprog, kulturer og etniske grupper, ligesom det er tilfældet i storbyer i dag. Paulus opsøgte specifikke mennesketyper, som han fik forbindelse med. Han fandt mennesker, som delte hans forbindelse med den jødiske tro, med romersk statsborgerskab og med teltmagerfaget, som han var oplært i. Han brugte denne baggrund til at understøtte sig selv. Han boede hos et ægtepar, som selv blev troende og evangelister. Han underviste i synagogen, indtil han blev smidt ud, og derefter startede han en husmenighed i en af de troendes hjem. Han underviste og vejledte så mange nye troende, at han kunne udnævne ledere for gruppen, når han selv rejste videre.

Det er tydeligt, at Paulus forstod og var fortrolig med at arbejde i storbyens multikulturelle sammenhæng, hvor der var mange forskellige trosretninger (se også 1 Kor 9,20-23). Han vidste, hvordan han skulle tilpasse sig til det miljø, han befandt sig i, og han lærte at præsentere sandheden på en sådan måde, at den bedst opfyldte de menneskers behov, han forsøgte at nå.

Til at tænke over

Hvordan kan vi som enkeltpersoner og som lokal menighed blive bedre udrustet til at blive en del af vores lokalområde, så vi kan nå det med evangeliet?

119

MANDAG

12. SEPTEMBER 2016

Lyt til klageråbene Når Jesus gik igennem Jerusalem, Kapernaum og andre byer, flokkedes de syge, de handicappede og de fattige omkring ham, Helbrederen. Hans hjerte blev rørt over menneskehedens lidelser.

I storbyerne er der mere af alt – flere mennesker, flere bygninger, mere trafik og flere problemer. Dette er en stor udfordring for kirkerne. De, som forkynder evangeliet, kan ikke bare ignorere de enorme menneskelige behov, der omgiver dem, og kun fokusere på at forkynde evangeliet. Ved at gøre det, stiller de evangeliet i et dårligt lys. Hvis vores handlinger ikke viser den medfølelse, nåde og det håb, vi taler om, vil vores tale være uden virkning. Vi vil kun blive hørt som endnu en af de mange stemmer, der kæmper om massernes opmærksomhed.

2 Mos 2,23-25 2 Mos 6,5 Sl 12,6 Rom 8,22 Job 24,12

Hvad er budskabet for os i disse tekster?

Vores verden lider. Den ligger under for syndens magt. Ingen af os kan undslippe virkeligheden, uanset hvem vi er.

Denne smerte giver os store muligheder for at vidne. Men vi må være varsomme. Når det drejer sig om, hvordan en menighed opfattes af ikke-medlemmer mht. godt naboskab, er det vigtigt at forstå forskellen mellem lokale arrangementer og en vedvarende hjælp, der rent faktisk opfylder et behov. Der er forskel i opfattelsen af en menighed, der uddeler mad til trængende familier en gang om året i forbindelse med jul, eller om det er en decideret menighedsplantning midt i storbyen.

En bestemt menighed samles i et lokalt center, der holder åbent hver dag. Folk kan komme hver morgen og få varm morgenmad. Det er ikke en stor menighed – kun omkring 75 medlemmer – men de er dedikerede og ønsker at opfylde lokalområdets behov i deres del af storbyen. Det er et fantastisk arbejde, som kræver troskab og forpligtelse til at hjælpe mennesker i nød.

Forestil dig, hvilken indflydelse det ville have på vores lokalområder, hvis alle menigheder gjorde noget for at lindre de klageråb, der helt sikkert stiger op fra vores nabolag.

120

TIRSDAG

13. SEPTEMBER 2016

At så og høste i storbyerne Matt 13, 3-9.18-23

Dette er en kendt fortælling; men hvad kan den alligevel lære os, så vi bedre forstår, hvordan vi skal hjælpe og vidne for vores lokalområder, også dem i storbyerne?

Selv om denne lignelse foregår i et landområde, er den faktisk vigtigere for mission i storbyerne end i små landsbyer og landområder; for byområderne har en større variation, når det gælder ”jordbund“.

Dette forklarer også, hvorfor det er en større udfordring at holde evangeliske kampagner i storbyer end i landområder.

Forskellige jordbundsforhold giver forskellige resultater. Det er altså nødvendigt at undersøge jordbunden, inden vi investerer i evangeliske aktiviteter. Hvis jeres menighed, efter at have undersøgt lokalområdets ”jordbund“, finder ud af, at der er meget lidt ”god jord“ i dens område, må man lægge planer for at forbedre jorden ved at blødgøre de hårdt trampede stier, fjerne sten og udrydde tidsler. Det vil sige, at hvis det evangeliske arbejde skal lykkes, må menigheden på forhånd arbejde på at forberede jorden. Dette kan gøre en stor forskel mht. hvor effektiv en evangelisk kampagne kan være.

I 1 Kor 12, Rom 12 og Ef 4 lærer Bibelen os om åndelige gaver. Disse tekster fortæller, at der er en mangfoldighed af gaver, men kun en opgave. Lignelsen om de forskellige jordbunde og sæden, der skal sås, viser klart behovet for at indbefatte mange forskellige gaver, når man ønsker at nå storbyerne. I de store byer ”bør man indkalde mænd med forskellige gaver,“ skrev Ellen White. ”Nye metoder må tages i brug. Guds folk må være vågne over for de behov, der findes i den tid, de lever i.“ (Ellen White, Evangelism, s. 70). Gud gjorde hende i stand til at se, hvad der er nødvendigt for at kunne udføre effektivt arbejde i storbyerne. Og det er endnu vigtigere i dag at have en bred vifte af indfaldsvinkler og nådegaver og arbejde inden for en stor, mangesidet strategi. En enkelt kampagne eller et stort projekt vil ikke gavne meget på lang sigt. Storbyernes enorme størrelse og indviklede struktur vil ganske enkelt opsluge sådanne programmer, og efter nogle få uger vil der ikke engang være spor efter vores indsats. Man er nødt til at gøre meget mere forarbejde.

Til at tænke over

Tænk over, hvem du forsøger at vidne for. Hvilken slags jordbund er de i? Hvad kan du gøre for at forberede jorden, så den bliver bedre?

121

ONSDAG

14. SEPTEMBER 2016

Vær personlig Joh 15,12-13 Jak 1,27 Gal 6,2

Hvad siger disse tekster samlet, der er af så stor betydning for alle former for udadvendt mission?

På grund af storbyernes enorme indbyggertal kan vi let komme til at glemme, at tro er noget personligt. Kernepunktet i at nå storbyerne, eller ethvert andet sted, er, at enkeltpersoner får et personligt forhold til Jesus Kristus. Undersøgelser har vist, at et overvejende flertal af dem, der tilslutter sig syvendedags adventistkirken siger, at de blev medlemmer på grund af venskab med en adventistbekendt.

Venskab, især når det drejer sig om mission, kræver, at man er villig til at sætte sig selv til side og arbejde for andres ve og vel.

At pløje jorden, plante såsæden, passe og pleje planterne indtil høsten og tage vare på høsten lykkes bedst, hvis der skabes stærke personlige venskaber. Vi har brug for at lære at blive venner med andre; vi har brug for at lære at lytte til dem; vi har brug for at lære, hvordan vi skal holde af dem. Dette bør indgå som væsentlige elementer i enhver form for mission, især mission i storbyerne, hvor mennesker til tider kan føle sig fortabt og uelsket midt i en enorm og travl befolkning.

Et afgørende element i mission i storbyerne kan være smågrupper, der fungerer som ”husmenigheder“ ligesom i Det Nye Testamente (ApG 2,46), eller det kan være smågrupper inden for en større menighed. Hvor der findes bydele eller forstæder, hvor der ikke er nogen lokal menighed; men hvor der bor tre eller flere adventister, bør man oprette en eller anden form for smågruppe, der kan fungere i det bestemte område. (Se Ellen White, Testimonies for the Church, 7. bind, s. 21-22).

Denne fremgangsmåde er vigtig for mission i storbyerne. Det er der mange årsager til. En er den komplekse sammensætning af kulturelle, etniske, sproglige og socioøkonomiske grupper, der skal nås inden for de hundredevis af lokale områder og subkulturer, der findes selv i mellemstore byer. Hvis ikke der er smågrupper, der fokuserer på hver af disse bydele, vil Kristi opgave ikke blive fuldført.

Smågrupper er også nødvendige, fordi det er meget vanskeligt for troende at følge Jesus i storbyen. Man udsættes for et stort pres og mange fristelser og møder alternative trosretninger og ideologier.

Nogle troende giver simpelthen efter for presset og forlader menigheden, mens andre udvikler en hård skal for at beskytte deres følelser og bliver dermed ufølsomme over for mennesker omkring dem, som har brug for en kærlig fremstilling af Jesus.

122

TORSDAG

15. SEPTEMBER

Mission i storbyerne Ingen siger, at mission og tjeneste er let. Kendsgerningen er det modsatte. Mennesker er syndige, ødelagte og af naturen slet ikke interesseret i det åndelige liv. Paulus sagde om sig selv: ”Men jeg er af kød, solgt til at være under synden“ (Rom 7,14). Hvis Paulus kan sige sådan, hvad så med dem, der ikke kender Jesus eller aldrig har haft en livsforvandlende erfaring med ham?

Og hvis det ikke var slemt nok med vores naturlige syndige natur, har storbyer altid været kendt for deres berygtede dårlige indflydelse på mennesker. Folk møder så mange fristelser, som sjælefjenden bruger til at lokke og holde dem fanget i synd og i verden.

Det er derfor ikke så mærkeligt, at mission i storbyerne er en særlig vanskelig opgave; men det er en opgave, der skal udføres, og vi som menighed skal udføre den for at leve op til vores kald.

2 Pet 3,9 1 Tim 2,4

Hvad siger disse vers om vigtigheden af mission generelt?

Ifølge Guds Ord var Kristi død for alle. Den omfatter hele menneskeheden lige fra Adam og Eva til alle andre, der fulgte efter, og selvfølgelig også de endeløse skarer, der lever i verdens kæmpestore byer. De har også brug for at høre de store sandheder, som vi holder så meget af. ”Der er ingen ændringer i de budskaber, Gud i fortiden har sendt.

Arbejdet i storbyerne er det væsentlige arbejde i vor tid. Når der bliver arbejdet i storbyerne, som Gud ønsker det, vil resultatet blive igangsættelsen af en mægtig bevægelse, som vi endnu ikke har set magen til.“ (Ellen White, Medical Ministry, s. 304).

Kaldet til at nå storbyerne er et personligt kald. Det er et kald til os selv om en dybere erfaring med Kristus og et kald til alvorlig forbøn tillige med en omfattende planlægning og udførelse. Det bygger udelukkende på en grundvold af vækkelse og reformation; for det kan kun gennemføres gennem Helligåndens kraft.

Til at tænke over

Læs Rom 10,14-15. Hvad siges der her, som i princippet gælder for alle os, der hævder at være Jesu efterfølgere? Hvordan kan vi alle blive mere aktive i mission og tjeneste for andre, uanset hvor vi bor?

123

FREDAG

16. SEPTEMBER 2016

Videre studium · Ministry to the Cities, (Hagerstown, Md,: Review and Herald® Publishing Association, 2012). Dette er en samling fra The Ellen G. White Estate med det meste af Ellen Whites materiale, der handler om mission i storbyer.

En gennemgang af artikler skrevet af Ellen White angående vejledning om at flytte ind til eller ud fra byerne viste, at ud af 107 artikler gav 24 råd om at flytte ud fra eller oprette institutioner uden for byerne. 75 artikler gav specifikke instruktioner om at flytte ind til byerne for at nå dem. De resterende 8 artikler var neutrale. Det er påvist, at når det gjaldt institutioner, gik Ellen White ind for, at man skulle arbejde fra centre uden for byerne; men når det gjaldt lokalt menighedsarbejde, gik hun ind for at arbejde inde fra selve byerne.

Hvilke planer har jeres menighed for at nå byerne? Hvor er jeres lokale kirke placeret i forhold til det nærmeste storbyområde? Ingen menighed bør mene, at det er irrelevant for dem at nå storbyerne.

Enhver adventistmenighed har brug for på en eller anden måde at bidrage til dette allervigtigste missionsmål. Det er ikke en trofast respons på Jesu missionsbefaling at ignorere byerne og kun fokusere på områder uden for storbyområderne. ”Hvorfor skulle familier, der kender den nærværende sandhed, ikke bosætte sig i disse byer? … Der kommer til at være lægfolk, der flytter til byerne, … så de kan lade det lys, Gud har givet dem, skinne for andre.“ (Ellen White i Adventist Review and Sabbath Herald, 29. sept. 1891).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over, det fantastiske budskab, vi har fået. Tænk over, det håb, vi har, løftet om en bedre tilværelse her og nu og det store håb for evigheden. Hvad er nogle af dine yndlingstekster fra Bibelen, som i særlig grad fremhæver det håb, vi har i Jesus?

Hvorfor er disse tekster så meningsfulde for dig? Del dem med klassen på sabbatten.

2. Prøv at forestille dig, hvordan det må være ikke at have noget håb, men kun at tro, at dette liv med alle dets kampe, vanskeligheder og smerte, er det eneste, vi ejer før vi dør og rådner i graven. Dette er, hvad mange tror, især de store masser i storbyerne. Hvordan kan vi lære at få større kærlighed til mennesker og en villighed til at nå ud til dem, uanset, hvor de bor?

124

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. SEPTEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Baggrund

- I 2010 levede mere end halvdelen af jordens befolkning i byområder. 47% heraf, eller 1.704 milliarder mennesker, levede i byområder større end 1 million - Af disse millionbyer er 50 i Europa, 50 i USA, 51 i Indien, 79 i Kina - Indien og Kina er begge religiøst domineret af andre verdensreligioner end kristendommen - Det forventes alligevel, at Kina i løbet af 10 år vil have flere kristne end noget andet land i verden!

- Lagos i Nigeria er projekteret til at blive verdens mest folkerige by i år 2030.

Uddybende spørgsmål

• Hvordan vil du definere en storby i dansk sammenhæng? Hvilke ligheder og forskelle er der mon mellem en dansk storby og fx Lagos mht. til infrastruktur, levestandard, religion etc.?

• Hvilken forskel gør det for en dansker, om han lever i byen eller på landet? Hvad betyder det for vores måde at drive mission på i Danmark?

• Kristne taler ofte om, at vores mission ligesom Jesu virke bør være ”inkarnational“. Ligesom han kom og levede blandt os som en af os, således bør effektiv mission være opsøgende.

- Hvor bor vi som adventister? Når vi driver mission i byen, er vi da kun på kortvarigt besøg udefra, eller har vi bevidst valgt at leve, hvor mennesker bor?

- Hvordan kan vi balancere mellem behovet for at leve under en vis kulturel beskyttelse, ikke mindst for vores børn, og nødvendigheden af at nå mennesker, hvor de er?

• Er storbymiljøet i Dannmark etisk og kulturelt værre end andre steder?

• I Danmark er det typisk, at fx unge studerende flytter til storbyen i en periode, hvorefter de får job et andet sted i landet.

- Hvad kan vi gøre for at bevare social og kirkelig kontakt med unge studerende?

Lokal mission

Inviter repræsentanter fra en international kirke til at fortælle om deres situation og udfordringer!

125

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17.SEPTEMBER.2016

Til at tænke over

Da den kristne menighed spredtes i Romerriget, nåede den først byerne. De var centre for nye tanker, og de blev centre for kristen mission ud i landdistrikterne. Det tog meget længere tid for bønderne på landet at høre og modtage og acceptere de nye tanker, kristendommen bragte, så meget at det latinske ord paganus, som betyder bonde (jf. den engelske pagan), kom til at betegne en hedning, på dansk en person fra heden!

I dag, hvor kristentroen har rod i den danske kultur, er det på landet, at folk forbliver medlemmer af fx Folkekirken, ikke i byerne.

NOTER

126

NOTER

TIL SABBATTEN | 17.SEPTEMBER.2016

127

13

TIL SABBATTEN | 24. SEPTEMBER 2016

Hvordan skal vi vente?

Ugens vers

”Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren.

Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen.

Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie“ (Rom 12,11-13).

Indledning

I adskillige år inden det store jordskælv i San Francisco i Californien i 1906 summede syvendedags adventistkirkerne i San Francisco og Oakland af liv. Medlemmerne besøgte de syge og subsistensløse.

De fandt hjem til forældreløse børn og arbejde til de arbejdsløse.

De tog sig af de syge og gik fra hus til hus og underviste i Bibelen.

Medlemmer uddelte kristen litteratur og underviste i sund levevis.

Disse menigheder drev også en skole for børn i kælderen i Laguna Street mødelokalet. Man havde også et hjem for arbejdsfolk, udførte lægemission og drev en helsekostforretning og en vegetarisk restaurant. Medlemmer begyndte et skibsmissionsarbejde i det lokale havneområde, og deres præster holdt fra tid til anden møder i store lokaler i byen.

Ellen White havde omtalt disse menigheder som de to ”bikuber“ og var begejstret for deres arbejde (Adventist Review and Sabbath Herald, 5. juli 1900). Hvilke gode eksempler på, hvad vi bør og kan gøre nu, mens vi venter på Jesu genkomst. Jesus kommer igen; det ved vi. Det afgørende spørgsmål for os er: Hvad gør vi, mens vi venter?

Vores evige skæbne er afhængig af svaret på det spørgsmål.

Ugens tekster

128

· · · · · ·

Matt 24,35-25,46 2 Pet 3 Jak 2,14-26 Joh 4,35-38 1 Kor 3,6-8 Åb 21,1-4

SØNDAG

18. SEPTEMBER 2016

Mens vi venter på Jesus Jesu disciple havde netop beundret det fantastiske syn af solens stråler, der blev reflekteret fra templets mure. Jesus ønskede at rette deres opmærksomhed mod den virkelighed, den kristne kirke ville stå over for i nær fremtid og i de sidste tider, så på en kryptisk måde gav han dem en dosis af realiteterne ved at sige: ”Ser I alt dette?

Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned“ (Matt 24,2). Overrasket over hans udtalelse spurgte disciplene: ”Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet på dit komme og verdens ende“ (Matt 24,3). I Matt 24,4-31 fortæller Jesus dem, hvad de kan forvente, der kommer til at ske i verden, før han kommer igen.

I forudsigelsen af de forskellige tegn advarede Jesus: ”det er endnu ikke enden“ (Matt 24,6), og sagde, at ”alt dette er begyndelsen på veerne“ (Matt 24,8). Det direkte svar på disciplenes spørgsmål kommer i vers 14: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.“ Vi skal med andre ord ikke bare sidde og vente på, at han skal komme, som om vi sad på et busstoppested og ventede på bussen. Nej, vi har fået rigeligt at gøre, mens vi venter på Jesu genkomst.

Matt 24,3625,46

Hver af disse lignelser handler om, hvad Guds folk skal gøre, mens de venter på Jesu genkomst. Lav et sammendrag af kernen i det, Jesus fortæller os i disse lignelser. Og så må vi spørge os selv, både som enkeltpersoner og som menighed: Hvor gode er vi til at følge Jesu instrukser til os i hver at disse lignelser?

Jesus begynder at formane sine disciple om, hvordan hans sande efterfølgere vil vente på hans genkomst. I denne periode vil hans disciple altid være rede. De vil udvise kærlighed, omsorg og respekt for hinanden, mens de venter. De vil være vågne, forud beredte og ansvarlige for deres egen åndelige situation. De vil mangedoble de resurser, Gud har givet dem, investere talenter og penge i Guds sag, respektere vores kærlige Guds sande væsen og tage sig af ”disse mine mindste brødre.“

129

MANDAG

19. SEPTEMBER 2016

Vækkelse og reformation, mens vi venter 2 Pet 3

Lav et sammendrag af, hvad dette kapitel siger, der har forbindelse med vækkelse og reformation. Hvordan passer disse vers sammen med det emne, vi har studeret hele dette kvartal?

Gud ønsker, at ”alle skal nå til omvendelse“ (2 Pet 3,9). Vi kan ikke udføre Helligåndens arbejde med at bringe mennesker til omvendelse; men vi er kaldt til at nå dem med budskabet om frelse, som vil føre til omvendelse, hvis de tager imod det.

Vi som menighedsmedlemmer har også brug for at være i en tilstand af omvendelse. Omvendelse er en del af vækkelse- og reformationsprocessen. Vækkelse betyder at komme til live igen, at blive fornyet og genskabt. Reformation betyder at blive omformet, gendannet til en ny skabning (2 Kor 5,17). ”En vækkelse af sand gudsfrygt iblandt os er det største og mest presserende af alle vore behov.“ (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 121.)

Gårsdagens afsnit om, ”hvordan skal vi vente“, illustrerer betingelser og resultater af vækkelse og reformation. For eksempel havde alle de ti brudepiger brug for at blive genopfrisket og vækket af deres søvn (Matt 24,1-13). De tåbelige brudepiger havde brug for at udvide deres kapacitet for Helligånden i deres liv. Når vi ydmyger os og dør fra selvet, beder uselvisk, studerer Guds Ord og i kærlighed deler det med andre både i ord og handling, øger vi vores muligheder for at blive fyldt af Helligånden gennem forårsregnens (sildigregnens) kraft. Men det er muligt at studere Bibelen i timevis og stadigvæk være en stor egoist. Vi kan bede om vækkelse og senregnen, men i selviskhed kun ønske det for os selv. Vækkelse vil altid føre til uselvisk omsorg for andre. Når vi fyldes med Helligånden, vil vi blive forvandlet til at blive missionsivrige og tjenestevillige disciple.

Vi har brug for vækkelse og reformation i vores bønner, bibelstudium og i vores fokus på bøn for Helligåndens udgydelse i forårsregnens (sildigregnens) overflod. Men som menighed har vi også brug for vækkelse og reformation i vores holdninger og metoder. Vi har brug for vækkelse og reformation i vores holdninger og handlinger over for ”disse mine mindste brødre“. Det er, hvad vi har fokuseret på i dette kvartals studier.

Til at tænke over 130

Hvordan kan vi forhindre, at vi ikke bliver ligegyldige mht. Jesu genkomst? Hvordan kan vi, idet årene går, altid have Jesu genkomsts virkelighed og nærhed for øje?

TIRSDAG

20. SEPTEMBER 2016

Kirkens opgave, mens vi venter Jak 2,14-26

Hvordan opsummerer disse vers, hvem vi er, og hvorfor vi er her?

I søndagsafsnittet så vi, at disciplene begyndte med at pege på tempelbygningens skønhed. Jesus rettede deres opmærksomhed mod menighedens interne tilstand og dens mission til en verden, der går mod sin afslutning. Kendsgerningen er, at kirken eksisterer, fordi den har en opgave, ikke omvendt.

Syvendedags adventistkirkens opgave, som den udtrykkes i Generalkonferensens Working Policy (A 05), er ”at gøre alle folk til disciple, formidle det evige evangelium [dette evangelium om Riget (Matt 24,14)] i forbindelse med de tre englebudskaber i Åb 14,6-12, idet mennesker bliver ledt til at tage imod Jesus som deres personlige frelser og bliver en del af hans sidste menighed, og at oplære dem til at tjene ham som Herre og forberede dem på hans snare genkomst.“ Forkyndelse, undervisning og helbredelse er de anbefalede metoder til opgaven. Under ”Helbredelse“ siger Working Policy: ”Idet vi fastholder de bibelske principper for hele menneskets sundhed, prioriterer vi opretholdelsen af sundhed og helbredelse af de syge, og gennem vores tjeneste for de fattige og undertrykte samarbejder vi med Skaberen i hans barmhjertige indsats for at genoprette.“ Vi begyndte dette kvartal med ideen om, at Jesus ønsker at genoprette sit billede i menneskeheden og give os kraft til, som hans efterfølgere, at være redskaber, der kan bringe en holistisk genoprettelse i vores lokalområde. ”Verden trænger til det samme i dag som for nitten hundrede år siden. Den trænger til en åbenbaring af Kristus. Der skal gennemføres nogle store reformer, og der kan kun ske en fornyelse på det fysiske, sjælelige og åndelige område ved Kristi nåde.“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 84).

Efter at have overværet et seminar der præsenterede Jesu arbejde og metode som en model for menighedens opgave i den sidste tid kom et menighedsmedlem med følgende udtalelse: ”I vores del af verden er vi ikke åbne for nye ideer og nye måder at gøre tingene på. Det, vi har hørt i denne uge om at følge Jesu arbejdsmetode, er faktisk ikke nyt. Det er en gammel tanke. Vi har bare glemt den.“

Til at tænke over

”Uden gerninger, er den [troen] død.“ Har du oplevet virkeligheden af, hvor nært tro og gerninger er knyttet til hinanden? Hvordan kan gerninger forøge din tro?

131

ONSDAG

21. SEPTEMBER 2016

Forberedelser til den sidste høst, mens vi venter Jesus brugte billeder fra landbruget i sin undervisning om Guds rige (se lektie 5). Landbrug er ikke kun en enkeltstående begivenhed; det er en tålmodig proces! Det er en cyklus, der gentages med regelmæssighed med forskellige mennesker på forskellige tidspunkter. Vi er nødt til at være åbne for Helligåndens ledelse og Guds forsyn, når det handler om, hvordan vi kan blive brugt af Gud i processen med at forberede jorden, plante sæden og indsamle høsten.

Joh 4,34-38

Hvilket billede bruges i denne tekst, og hvad er budskabet for os mht., hvordan vi bør arbejde for andre?

Kendsgerningen er, at vi ikke kender menneskers hjerter. Vi ved ikke, hvordan Helligånden har arbejdet i deres liv. Vi kan se på forskellige mennesker og tro, at der er lang vej, før de er rede til indhøstning, mens de i virkeligheden kun har brug for, at nogen opmuntrer dem til at give deres liv til Jesus. Der foregår en kamp om hvert menneskes hjerte og sind, og Gud kalder os til at hjælpe mennesker til at vælge ham.

1 Kor 3,6-8

Hvilket budskab gives os i forbindelse med opsøgende arbejde?

Paulus siger her på sin egen måde, hvad Jesus sagde i det foregående eksempel. Udadvendt arbejde er ligesom landmandens arbejde. Måske gør vi ikke alle det samme arbejde; men vores del er alligevel en afgørende del af processen med at nå andre mennesker og vinde dem for Guds rige. Og selv om vi skal bruges af Gud til forskellige opgaver, er det til sidst Gud, som alene kan bringe et menneske til omvendelse.

Til at tænke over

132

Hvordan kan vi lære at være mere taknemlige og ydmyge over den rolle, Gud har givet os i processen med at nå andre, uanset hvad vi er sat til at gøre? Hvorfor er det et privilegium?

TORSDAG

22. SEPTEMBER 2016

Ventetiden er omme For mange år siden skrev den engelske forfatter Charles Dickens en bog, der hedder ”En fortælling om to byer“. Byerne var London og Paris. På en måde kan det også siges om Biblen, at der er en fortælling om to byer, nemlig Babylon og Jerusalem.

I Åb 14,8 og Åb 18 beskriver Johannes Babylon. Hun er blevet bolig for dæmoner og skjul for alle urene ånder. Hun har fået alle folkeslag til at bedrive utugt. Hendes dom er afsagt, og om hende bliver det sagt, at hun er ”faldet“. Denne by, som er et symbol på ondskab og frafald og oprør mod Gud, vil en dag blive besejret og tilintetgjort. Åb 21,1-4

Hvordan er det nye Jerusalem en modsætning til Babylon?

Den anden by er den hellige by, det ny Jerusalem, som beskrives i Åb 21 og 22. Denne by er bolig for dem, der har valgt brudgommen og afvist Satans og hans efterfølgeres selviskhed og åndelige utugt. Ved Guds nåde har de frelste holdt Guds bud og genspejlet Jesu tro (Åb 14,12). Deres tålmodige udholdenhed og iver for at tage del i Jesu tjeneste gav dem en forsmag på Himmeriget, mens de var her på jorden.

De er frelst ved tro på Jesus; hans retfærdighed alene har gjort dem værdige til Guds rige. Deres omsorg for ”disse mine mindste brødre“ (Matt 25,40) har været de ydre tegn på denne frelsende tro.

Ved lammets blod (Åb 5) er menighedens rolle i omsorgsfuld genoprettelse forandret til jublende lovprisning (se Åb 5,13-14). I den lykkelige og hellige by ”vil [Gud] tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet“ (Åb 21,4). Sand fred er blevet genoprettet. Genoprettelsen af Guds billede, både mentalt, åndeligt og fysisk, har fundet sted. Den store strid er forbi, og ”alle ting, fra det mindste atom til den største klode, de levende og de livløse, forkynder i deres uplettede skønhed og fuldkomne glæde, at Gud er kærlighed!“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 548.)

Til at tænke over

Læs Åb 22,21. Hvordan udtrykker dette sidste vers i Bibelen, kernen i alt det, vi tror på?

133

FREDAG

23. SEPTEMBER 2016

Til videre studium · Matt 5,16; Kol 3,17; Hebr 13,15-16 · Ellen White, Jesu liv ”På oliebjerget“ s. 455-462 og ”En af disse mine mindste brødre“ s. 463-467 Jesus fortalte os, hvilke tegn der ville ske før hans genkomst, og det er ikke gode tegn. Krig, rygter om krig, pest, etc. Hvis mennesker ofte bruger det onde som en undskyldning til ikke at tro på Gud, har de virkelig mange undskyldninger i vores tid. Og de vil få endnu flere, jo nærmere enden vi kommer. Det bliver derfor endnu mere nødvendigt for Guds folk, som hævder at være hans efterfølgere, at genspejle hans karakter overfor verden og hjælpe mennesker til at få en bedre forståelse af, hvordan Gud virkelig er. ”Hvis vi ville ydmyge os for Gud og være venlige og høflige og milde og medfølende, ville der være hundrede, der omvendte sig til sandheden, hvor der nu kun er en.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 9. bind, s. 189).

Hvilken enkel, men kraftig udtalelse om udadvendt arbejde og tjeneste for andre. Mens vi venter på Jesu genkomst, forventer han, at medlemmerne i hans menighed skal forkynde og leve hele evangeliet, investere os selv og vores resurser i hans gerning, elske, respektere og vise omsorg for andre og åbne vores hjerter for Helligånden i al hans kraft. Dette er et vidnesbyrd, som ikke kan bortforklares af alle verdens argumenter.

Spørgsmål til drøftelse

1. Tal sammen i klassen om, hvilken forskel, der ville være i at leve i ”Babylon“ i modsætning til ”Jerusalem“. Hvad ville være den største forskel mellem de to byer? Ville den bestå i, hvordan byerne ser ud, eller i, hvem der bor i dem?

2. Det afgørende spørgsmål for os som kristne er ikke: ”Spiller gerninger en rolle i den kristnes tro?“ Selvfølgelig gør de det!

I stedet er spørgsmålet: ”Hvilken rolle spiller gerninger i den kristne tro, hvis de ikke frelser os?“ Hvordan besvarer vi det spørgsmål, især i forbindelse med udadvendt arbejde og hjælp til mennesker i nød?

3. Hvordan venter vi på Jesu genkomst? Hvad gør vi, der viser, at troen på hans genkomst er en virkelighed i vores liv? Hvorfor bør vi leve anderledes end dem, der ikke tror, at Jesus kommer igen?

134

TIL SABBATTEN | 24. SEPTEMBER 2016

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• På denne sidste sabbat i kvartalet kan det være godt at drøfte nogle overordnede spørgsmål sammen i klassen, som fx - 3 positive ting, du har lært i løbet af kvartalet om Bibelens budskab eller om vores praktiske mission i lokalsamfundet - Gode ideer, som du/I kan arbejde videre med i forsøget på at nå andre mennesker med evangeliet • Find tekster i Bibelen, som taler om at ”vente“ (eller i gammel oversættelse at ”bie“). Mange af sådanne tekster er et udtryk for håb, fordi vi i tillid venter på Guds indgriben og hans opfyldelse af det håb, hans ord og løfter har skabt.

• Brug tid i klassen på at bede specifikt for nogle af de mennesker eller/og projekter, som I har tænkt på og talt om eller taget del i i dette kvartal.

Uddybende spørgsmål

• Astronomen og nobelpristageren Fred Hoyle udfordrede de kristne ved at hævde, at de kristne taler om Guds rige, men har vanskeligt ved at fortælle, hvad dette egentlig går ud på.

- Er du og jeg i stand til at besvare hans udfordring?

• Hvordan kan vi leve sådan sammen, at andre mennesker tiltrækkes, fordi de ser, hvordan det er at leve i Guds rige?

- Hvordan skal vi forholde os til verdens nød, mens vi venter på en bedre verden? Skal vi bare være ligeglade - Jesus kommer jo alligevel?

• Daniel var en bønnens mand, og selv om han blev bedt om at vente (Dan 12,12-13), betød det ikke, at han var passiv. Han udførte trofast sin tjeneste i og for Babylon, og han bad for dens herskere og for sit folk - Bør vi bede for byerne, for dens herskere, for selve Babylon?

• Bør vi bede for ISIS?

Personligt kristenliv

I Grundtvigs salme ”Rejs op, dit hoved, al kristenhed“ opfordrer han os til at bede for Babel. Brug tid i dit personlige liv på at bede for mennesker og grupper, som du har et særligt hjerte for og ønske om, at de vender sig til Gud. 135

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. SEPTEMBER 2016

Forstå det bedre

Mange bibeltekster, som taler om at vente og håbe, forudsætter Guds indgriben til dom og befrielse, som den blev illustreret i helligdommen på den store forsoningsdag, som fx Salme 130 og Dan 12,12. Spørgsmålet: ”hvor længe?“ (eg. ”indtil hvornår …?“), der gentages i mange klagesange, udtrykker også forventningen om Guds endelige indgriben (som i Sl 13,1; Dan 8,13 og 12,6; Hab 1,2).

NOTER

136

NOTER

TIL SABBATTEN | 24. SEPTEMBER 2016

137