2016 21 nytfokus

nytfokus

21

Helligånden ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

nytfokus

21

Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Helligånden og reformationen

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)

Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Adventistkirkens Mediecenter Privat foto Kasper Struksnes Wikipedia Forside foto: thinkstockphotos.com

af Sven Hagen Jensen Selvom kirkegængerne hver søndag ved gudstjenesten eller ved andre kirkelige anledninger trofast bekender ”Vi tror på Helligånden“, så forbliver Helligånden nok for de fleste ”en skyggeagtig figur på yderkanten af deres tro“, som den kendte britiske teolog Michael Green har udtrykt det. For andre, især de karismatiske kristne, spiller Helligånden en afgørende rolle både i deres forståelse af Gud og oplevelser af åndelig karakter. Men det er nok ikke for meget at påstå, at der hersker megen uvidenhed og forvirring om Helligånden også i kristne kredse. I dette nummer af Nyt Fokus vil vi fokusere på nogle af de vigtigste aspekter af Helligånden uden at kunne svare på alle spørgsmål, der måtte rejse sig. Som altid vil en grundig forankring i Bibelen være udgangspunktet for disse artikler og ikke spekulationer, fornemmelser eller oplevelsesfænomener.

For dem, der vil gå lidt dybere i studiet af Helligånden, kan vi henvise til annoncen fra Korrespondanceskolen på bagsiden. Kurset findes faktisk også i bogform med nogle få ændringer og kan bestilles hos forfatteren Richard Müller på tlf. 7589 5893 eller richard@luxlucet.dk En af de klare forståelser, udgiverne af dette blad har som protestantiske kristne, er, at Helligånden har spillet en vigtig rolle i fornyelsen af den kristne kirke, ikke mindst i forbindelse med reformationen i Europa og Danmark i 1500-tallet. Vi vil i dette nummer begynde en kort serie om ”Vores reformatoriske arv“ med tiden før Luther, og herefter følge op med artikler om Luther, reformationen i Danmark, mv. Vi håber, at du vil finde disse artikler både oplysende og udfordrende. Et af spørgsmålene, der vil dukke op senere, er: Har vi brug for en ny reformation i Danmark? Da bladene ikke er daterede, men blot nummererede, kan det være, at du ser denne og andre reformationsartikler før, i eller efter jubilæumsåret 2017 for Luthers fremtræden.

God læselyst!

2

Som et

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

kraftigt vindstød af Sven Hagen Jensen

Vi holdt ferie på øen Fuerteventura, som ligger ca. 100 km ud for Afrikas nordvestkyst og er den næststørste af de Kanariske Øer. Den er et yndet feriemål for mange turister på grund af det klare azurblå vand og sandstrandene. Men det, som vi nok husker bedst, er den kraftige blæst, der bærer sandet fra Saharas ørken hele vejen over havet og lægger sig som store klitter på øens østkyst. Øen er da også et sandt mekka for windsurfere. Når vi skulle nyde livet på stranden, blev parasollerne slået op og lagt ned, ikke for at skærme mod solen, men mod vinden. Og man måtte bære solbriller for ikke at få sand i øjnene. ”Fuerteventura“ betyder ifølge Wikipedia ”stærk lykke“ eller som nogen oversætter det ”stærk vind“.

For snart to tusinde år siden blæste der en kraftig vind over Jerusalem, ikke med sand, men med ild og åndelig kraft. Den er beskrevet i beretningen om den kristne kirkes tilblivelse. ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad.

Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem“ (ApG 2,1-3). Det var Helligåndens mægtige entré, da Jesu efterfølgere fik kraft til at forkynde evangeliet på fremmede sprog.

Vinden er nok et af de bedste billeder på Helligånden. Vinden kan vi ikke få øje på, men vi kan tydelig se dens effekt. Tyfonen, der går gennem et bebygget område efterlader sig tydelige og ødelæggende spor. De store havvindmøller producerer masser af megawatt, uden at man kan se vinden. Sejlbådene ved olympiaden i Rio kappedes om at udnytte vinden for at komme først over mållinjen. Når man

kommer til Vestjylland kan man ikke undgå at se, hvorledes træerne er bøjede af den kraftige blæst. Vinden er en utrolig energikilde. Mægtige kræfter er i spil. Helligånden er himlens energikilde, der kan forandre mennesker. Her er også mægtige kræfter i spil.

Jeg traf hende i Aarhus for nogle år siden. Jeg var ung præst og besøgte hende. Da hun åbnede døren, blev jeg mødt af en utrolig stank.

Hun lugtede selv, gamle madrester og snavset tøj lå overalt. Støv og spindelvæv hang tykt på gardinerne. Jeg overkom mit ubehag og trådte ind i lejligheden. Hun kunne ikke sige to stavelser uden at svovle og bande. Men hun ville gerne lære fra Bibelen. Og Guds ord og Helligånden gjorde underværker. Den dag, hun skulle optages i vores kirke, tilbød jeg at hente hende. Det var et nyt menneske, jeg traf. Lejligheden var gjort ren og ryddet op.

Gardinerne var nyvaskede.

Hun var selv velsoigneret og i en ren kjole. Selv hendes sprog havde ændret sig. Og jeg havde ikke med et eneste ord nævnt noget om mit første indtryk. Men Helligånden havde på sin egen stille måde ændret hendes liv.

Og hun var blevet en proper og lykkelig kristen.

3

Den kristne kirkes

fødselshjælper af Walder Hartmann Et af Jesu sidste løfter til hans disciple lød: ”... og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer“ (Joh 14,16). Ved den kunne Jesus på en ny og bedre måde tage bolig blandt mennesker for at være virksomt til stede blandt dem. Helligånden blev således den kristne kirkes fødselshjælper.

Da Hitler endnu var på vej op i nazitidens Europa, opildnede han i én af sine paroler det tyske folk til fortsat kamp, idet han hævdede: ”Alt, hvad I er, er I ved mig. Alt, hvad jeg er, er jeg ved jer!“ Noget lignende gælder den kristne kirke!

Alt, hvad menigheden er, er den ved Kristus!

De første blandt Jesu efterfølgere var sig dette meget bevidst og blev derfor noget bekymrede, da han på samme tid gjorde dem opmærksomme på, at nu måtte han tilbage til Himlen, hvorfra han var kommet – og at de nu skulle fortsætte udbredelsen af det budskab og den gerning, som han gennem mere end tre år havde været optaget af at gøre kendt.

Jesus læste deres bekymring og aflagde derfor ovennævnte løfte, som han reformulerede lige før sin himmelfart, hvor han sagde: ”I skal døbes med Helligånden om ikke mange dage.“ DEN KRISTNE KIRKE BLIVER FØDT Ti dage senere blev løftet indfriet, for ”Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad.

4

Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige“ (ApG 2,1-4).

Pinse blev kirkens fødselsdag, og Helligånden blev dens fødselshjælper. Det, som fandtes før pinse, var af forberedende art. Pinsedag blev Ånden udgydt over verden. Nu var den ikke længere den enkeltes ejendom, men den tilhørte hele menigheden. Nu var den ikke længere bare en udrustning til en bestemt opgave, men den blev kimen til liv i ethvert genfødt menneskes hjerte. Nu kunne opbygningen af den kristne kirke begynde.

FØR OG NU Paulus, der i kirkens første århundrede blev én af kristendommens frontfigurer, beskæftigede sig meget med menighedsplantning og discipelskab. Han kæmpede utrætteligt for ”én ånd, ét håb, én Herre, én tro, én dåb, én Gud“ (Ef 4).

Han understregede, at menighedens opgave på jorden er at føre Åndens liv videre ud til en verden, som har glemt Gud.

Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark

I Guds rige får alle en opgave, men alle skal ikke have den samme opgave. Det er Helligåndens gave til mig at pege på det, jeg er bedst til – og så at hjælpe mig til at udvikle denne gave til fælles bedste for alle menighedens medlemmer og til fremme for evangeliets udbredelse blandt mennesker, som endnu ikke har mødt det. Jeg skal ikke stå til regnskab for mere end det, jeg har fået; men det skal jeg til gengæld en dag stå til regnskab for.

De enkelte kristne er forskellige, og det gør énheden så nødvendig.

Vi har brug for hinanden, ingen kan undværes, ingen betyder mere end andre. Så langt som Guds Ånd får lov at bruge den enkelte af os, så langt kan Guds rige nå.

HELLIGÅNDEN OG DET ENKELTE MENNESKE Hver sommer bekymres danskere over meddelelser om, at søer og fjorde præges af iltsvind.

På grund af den tiltagende forurening bliver det vanskeligere og vanskeligere for levende organismer at overleve i det snavsede vand. Fiskene dør – og menneskers eksistens påvirkes.

Dette er et billede på den kristnes liv i Ånden. Den kristne lever i et miljø, hvor det kan være svært at overleve. Derfor omgiver Gud ham med den Helligånd – af luft fra oven – så han kan leve og ånde i denne luft midt i al verdens urenhed. ”Bliv i mig, så bliver jeg i jer,“ sagde Jesus. Før var de hos ham, nu skulle de være i ham og han i dem.

Denne underlige, intime forening med Kristus ved Helligånden var det de gamle på latin kaldte unio mystica, - den mystiske enhed.

I enhver kristen, hvor Guds Ånd får lov til at råde, findes en drift, som er drivkraften i alt, hvad han gør. Guds Ånd gør hverdagens pligter til en del af tilværelsens gudstjeneste.

Hvis du fortsat har svært ved at forstå et eller andet omkring guddommens tredje person,

så er der trøst at hente hos Martin Luther, som i sin fortale til Den store Katekismus skriver: ”Mon vi kan få lært på én time, hvad Gud selv ikke kan blive færdig med at belære os om, skønt han er i gang fra verdens begyndelse til dens afslutning, og hvad alle profeter med samtlige helgener stadig har været i færd med at lære, så at de er forblevet disciple og endnu må blive ved med at være det?“ I denne Katekismus hedder det i øvrigt: ”Hvis man spørger, hvad mener du med ordene jeg tror på Helligånden? Skal du svare: Jeg tror at Helligånden helliggør mig, som hans navn siger.“ Ved Guds Ånd bliver den svage stærk, den feje bliver modig, den mismodige frimodig, den tvivlende en troens kæmpe.

5

Den tredje person i den ene treenige Gud af Richard Müller Hvem er Helligånden? Ligesom vi ikke kan definere Gud, så kan vi heller ikke definere de tre personer i den treenige Gud i alle enkeltheder. Vi kan kun sige det om Gud, som han selv har åbenbaret

HELLIGÅNDENS NAVNE Når de bibelske forfattere refererer til Helligånden, bruger de forskellige navne eller betegnelser. Disse fortæller en del om Helligåndens personlighed, og hvem han er. De viser også, at vi har at gøre med en personlighed og ikke bare en kraft, indflydelse eller energi.

for os i Bibelen.

Mange tror mere på Helligånden som en upersonlig kraft eller energi end som en personlighed. Det kan blive farligt, hvis folk tror, at de har fået en overnaturlig kraft til at udrette alverdens mirakler. Allerede på apostlenes tid har vi et eksempel, hvor man misforstod Helligånden og dens gaver. En person, kaldt Simon, troede, at man kunne købe Helligåndens gave med penge (se ApG 5,5–25).

Derfra stammer udtrykket simoni, hvor man i middelalderen troede, at man kunne købe kirkelige embeder og magt. Desværre sker det også i dag i forskellige kredse og under forskellige former. Der kunne nævnes mange groteske ting, som bliver foretaget i Helligåndens navn, men det er ikke hensigten med denne artikel.

Vi er interesseret i, hvad den Hellige Skrift fortæller om Helligånden. Som nævnt kan vi slet ikke tale om Helligånden eller om Gud uden Guds selvåbenbarelse. Vi kan ikke stole på vores oplevelser og følelser. Mange kristne har oplevet mangt og meget. Men det har folk fra New Age og andre religioner også. Og selv om oplevelserne ligner hinanden, kan de ikke alle komme fra den samme ånd. Derfor skal vores subjektive oplevelser ”måles og vejes“ i lyset af Guds ord, som Helligånden selv har inspireret.

6

1. Ånden. I 1 Kor 2,10 bliver Helligånden bare kaldt ”en Ånd“, på græsk pneuma, som har den samme betydning som det hebraiske ruach, med betydningen: ånd, åndedræt, livsånd, vind.

2. Guds Ånd finder vi mange steder, også i Første Korintherbrev, hvor Paulus udtrykker, at de, der har modtaget Guds nåde og er blevet en del af Guds familie, er blevet Guds tempel, og at Guds Ånd bor i dem (1 Kor 3,16.17).

3. Herrens (Jahves) Ånd. Her tænker vi specielt på de mange tekster fra Det Gamle Testamente. Vi vil begrænse os til at henvise til et enkelt skriftsted: Es 40,13.

4. Den levende Guds Ånd (2 Kor 3,2–3). Den gerning, som Helligånden gør, er at skrive Kristi billede på vores hjerter. Derved bliver vi ligesom levende breve, som alle kan kende og læse.

5. Kristi Ånd (Rom 8,9).

6. Talsmand. Andre oversættelser siger stedfortræder, trøster eller advokat. Det oprindelige ord betyder ”én, der er kaldet til at stå ved min side.“ I Johannesevangeliet kap. 14-16, introducerer Jesus Helligånden meget omfattende.

Richard Müller, Dr. theol., professor emeritus

7. Evig Ånd (Hebr 9,14).

8. Sandhedens Ånd. Nøgleteksterne findes i Joh 14,17; 15,26 og 16,13.

Der findes desuden en del udtalelser i Bibelen, som fortæller os, hvordan mennesker behandler Helligånden. Også disse udtalelser understreger, at vi har at gøre med en person.

9. Nådens Ånd. Igennem Helligånden bliver Guds nåde formidlet til os og dagligt fornyet i os (Hebr 10,29).

• Vi kan håne Helligånden – Hebr 10,29

HELLIGÅNDEN SOM PERSON Nu vil vi se på nogle af de gerninger, Helligånden gør, eller sætte fokus på nogle verber, der er relateret til Helligånden. Der findes mange referencer til emnet, så vi begrænser os til at præsentere det i nogle punkter.

• Helligånden taler – ApG 8,29; 10,19-20; 28,25; Hebr 3,7 • Helligånden kalder til tjeneste – ApG 13,2 • Helligånden sender ud – ApG 13,4 • Helligånden forhindrer gennemførelsen af planer – ApG 16,6-7 • Helligånden vidner sammen med vores ånd – Rom 8,16 • Helligånden åbenbarer – 1 Kor 2,10 • Helligånden ransager alt – 1 Kor 2,10; Rom 8,27 • Helligånden ved ting – 1 Kor 2,11 • Helligånden hjælper os – Rom 8,26 • Helligånden går i forbøn for os – Rom 8,26 • Helligånden helliger – Rom 15,16 • Helligånden opvækker fra de døde – Rom 8,11 • Helligånden gør undergerninger – ApG 2,4; 8,39 • Helligånden fornyer – Tit 3,5 • Helligånden forsegler – Ef 4,30 • Helligånden elsker – Rom 15,30 • Helligånden har en vilje og træffer sine beslutninger – 1 Kor 12,11 • Helligånden kan have fællesskab med os – 2 Kor 13,13

• Vi kan bedrøve Helligånden – Ef 4,30

• Vi kan lyve for Helligånden – ApG 5,3 • Vi kan friste Helligånden – ApG 5,9 • Vi kan bespotte Helligånden – Matt 12,31 • Vi kan sætte os op imod Helligånden – ApG 7,51 • Vi kan synde imod Helligånden – Matt 12,31-32 HELLIGÅNDENS GUDDOMMELIGE EGENSKABER OG KENDETEGN Til sidst vil vi se på nogle af Helligåndens egenskaber og guddommelige kendetegn, som også udmærker de andre personer i Guddommen – Faderen og Sønnen.

• Helligånden er evig – Hebr 9,14 • Helligånden er allestedsnærværende – Sl 139,7 • Helligånden er alvidende – 1 Kor 2,10-11; Es 40,13-14 • Helligånden åbenbarer fremtiden – Luk 2,25-26; Joh 16,13; Åb 1,10 Med dette væld af vidnesbyrd skulle der ikke være nogen tvivl om, hvem vi skal tro på, når vi nævner Helligånden. Helligånden er Gud, ligesom Faderen er Gud, og Sønnen er Gud. Helligåndens funktion og opgave er forskellig fra Faderens og Sønnens, men også her kan vi ikke adskille funktionerne totalt, fordi den himmelske trio er ét guddommeligt væsen, har én vilje og handler i samklang.

7

Det store

GAVEBORD af Sven Hagen Jensen Gud elsker at give gaver. Han overøser os med dem hver dag. Bibelen sammenfatter denne kendsgerning i sætningen: Alle gode

Helligåndens nådegaver gives den enkelte til brug i tjeneste for andre. Og vi har brug for begge, hvis vi og den kristne kirke skal lykkes.

Hvad handler det her så om?

gaver kommer ovenfra. De største af disse gaver er ikke materielle, men af en helt anden slags, som gør livet meningsfyldt og berigende. Den ene er Jesus, Guds egen søn, så vi ved tro på ham kan frelses og få del i evigt liv. Den anden er Helligånden, som hjælper os at leve livet her og nu til glæde og velsignelse for os selv og andre. I denne artikel vil vi se på Helligåndens gave.

Den modtager vi på en særlig måde, når vi vender os til Gud og indgår en pagt med ham gennem dåben. Da det endelig gik op for befolkningen i Jerusalem, at de havde været med til at korsfæste verdens frelser, rørte det deres samvittighed, og de spurgte: Hvad skal vi gøre?

Apostlen Peter svarede uden tøven: ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på“ (ApG 2,38.39).

Enhver oprigtig og ægte kristen har det løfte, at man får Helligånden som gave. Det kommer til syne gennem to bibelske fænomener, som ikke må forveksles, nemlig Helligåndens frugt og Helligåndens nådegaver. Helligåndens frugt vokser gradvist indefra, hvorimod

8

HELLIGÅNDENS FRUGT Enhver frugtavler ønsker, at træet eller vinstokken skal bære masser af velsmagende frugt.

Det samme forhold gælder i den kristnes liv. ”Derved herliggøres min fader,“ sagde Jesus, ”at I bærer megen frugt og bliver mine disciple“ (Joh 15,8). Guds ønske er, at vi skal bære frugt i åndelig forstand, at vi i vores liv skal vise de værdier, som han står for. De kaldes for Åndens frugt. ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ (Gal 5,22.23).

Disse fantastiske karakteregenskaber kaldes for Åndens frugt, fordi det er Helligånden, der er kilden til dem. Det er en del af den gave, som Gud giver til dem, der har valgt ham til i livet.

Nogle af os er født hidsige og opfarende.

Andre tænker først og fremmest på deres egne fordele. Apostlen Johannes havde lidt af begge dele. Han og hans bror Jakob blev kaldt tordensønnerne på grund af deres temperament. Ved en vis anledning var de klar til at kalde ild ned fra himlen og ødelægge en hel landsby, fordi der var nogen, der ikke gjorde, som disciplene ønskede. Det var også dem, der fik deres mor til at gå til Jesus og bede om de bedste pladser i hans rige. Men da Helligånden fik fat i Johannes, blev han en ny person. Han blev senere kendt som kærlighedens apostel.

Mange mennesker tror, at det er umuligt at ændre på sin personlighed. Det ligger i gener-

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

ne. Men han, der har skabt vores gener, ønsker at forvandle os til den person, der har de egenskaber, der er nævnt. En person, der tager hensyn til andre, drager omsorg for andre, skaber fred i stedet for krig, spreder glæde og tillid.

Og det er Helligåndens arbejde. Som frugten vokser sig større, mere moden og velsmagende, således arbejder Helligånden indefra i den kristnes liv. Det er en velsignet gave fra Guds store gavebord.

NÅDEGAVERNE Så har vi også Helligåndens nådegaver, som gives til tjeneste i kirken og for andre. De kaldes nådegaver fra det græske ord charisma (bogstaveligt: gave modtaget af nåde). Det er altså ikke gaver, man selv genererer eller udvikler eller forlanger, men som gives direkte af Helligånden til den givne lejlighed. ”Det som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. Èn får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. Èn får tro ved den samme ånd … nådegaver til at helbrede… kraft til at gøre mægtige gerninger… den gave at tale profetisk… evnen til at bedømme ånder… forskellige slags tungetale (el. tungemål) … evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil“ (1 Kor 12,7-11). – Læg

mærke til, at disse gaver er til fælles gavn, at ikke alle får de samme gaver og at det er Ånden, der deler ud til den enkelte, som han vil, og ikke som vi ønsker.

Disse nådegaver, sammen med andre nævnt i Rom 12,6-8 (tjeneste, undervisning, formaning, at give rundhåndet, forstander) og Ef 4,11 (apostel, evangelist, pastor), skal bygge menigheden op og hjælpe kirken i dens missionsarbejde med at forkynde evangeliet.

Et hurtigt eksempel. På pinsedag fik de 120 forsamlede nådegaven at forkynde evangeliet på andre sprog (tungetale), så det blev modtaget af de fremmede i Jerusalem på deres egne modersmål. ”Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter, hvad Ånden indgav dem at sige“ (ApG 2,4). Og resultatet var fænomenalt, ”Vi hører dem tale om Guds storværker på vores egne tungemål“ (v. 11).

FRA GAVEBORDET I enhver sund kristen kirke og menighed kommer både Helligåndens frugt og nådegaver i rigt mål fra Guds store og velforsynede gavebord. Disse gaver er til fælles gavn og til fremme af Guds mission her på jorden.

9

I brand for Jesus Interview med Kenneth Gamborg Hvor der sker noget, der finder man Kenneth Gamborg. Han hører ikke til dem, der sidder på bageste række og lader verden passere forbi. Han vil hellere være med til at ændre verden og helst med Jesus i centrum.

Kenneth kommer fra en konservativ kristen baggrund, hvor han er vokset op med solide kristne værdier og sang og musik i hjemmet.

Forældrene var meget aktive i deres menighed. Og dette har uden tvivl præget Kenneths liv. Kenneth bor i Galten mellem Århus og Silkeborg og er gift med Tenna. De har 4 børn, hvoraf Niklas og Casper nu står på egne ben/ økonomi, mens Barbara og Valentin stadig bor hjemme og går i skole (5. hhv 8. kl.). Derudover har de 2 bonusbørn i aflastning ca. hver anden weekend.

Kenneth, hvad er det egentlig, du arbejder med til daglig?

Jeg arbejder pt. som selvstændig konsulent med automation, integration og optimering af produktionssystemer. Firmaer har typisk et overordnet adm. IT-system med ordrer, lagerhåndtering osv. På gulvet står maskiner og er også styret af IT-systemer. Og det, der ligger midt imellem, er det, jeg arbejder med. Og her kommer jeg jo i kontakt med mange mennesker rundt på mejerier, fabrikker osv. Det er altid spændende at høre om deres hverdag og forsøge at hjælpe dem til at få mere ud af hverdagen.

Du synes at have let ved at få kontakt med mennesker. Er det noget der ligger i generne?

10

Nogle vil måske sige ja. Og naturligvis er vi skabt forskelligt. Men tiden har også vist mig, at vi kan ændre karakter og lære ting, som før har været vanskeligt eller unaturligt for os. Fx har jeg været meget genert og turde ikke tale i offentlige forsamlinger. At søge efter / at gå i Guds skole og lære nye ting og dele det med andre er blevet vildt spændende for mig. Det har fjernet meget frygt, generthed og skiftet fokus på begrænsninger ud med fokus på muligheder. Klager/negative tanker er skiftet ud med tak/positive tanker. Det har givet mig en frimodighed og evne til at møde mennesker med glæde og et åbent sind.

Jeg har hørt, at du har en båd liggende ved en af Silkeborgsøerne. Er du interesseret i søsport?

Ja, Gud har ledt mig til to sejlklubber. Dels bestyrer jeg for tiden Adventistspejdernes sejljolle, og har den liggende ved Knudsø. Jeg er hjælpetræner for de små optimister, og min yngste søn er nu rykket op i en Tera-jolle på holdet for de lidt mere øvede. Her har jeg også haft unge fra Ungdomsskolen, fra menigheder og arbejdskollegaer med ude at sejle. En rigtig hyggelig sejlklub hvor børn og forældre hygger sig sammen. Inde i Aarhus har KFUM-spejderne et maritimt center med et tilbud til KFUM’s spejdergrupper og en sejlklub for dem, der vil nyde fællesskabet på vand og/eller tage duelig-

hedsbeviset. Jeg har selv taget det og underviser nu nye medlemmer i klubben. Og det at sejle er et fantastisk værktøj. Vi kan sidde derude og tale om, hvordan vi udnytter vinden bedst muligt, om alt det smukke. Og så kan man jo ikke undgå også at tale om vores himmelske far, og hvordan han sender Helligånden (vinden), for at vi skal bruge den bedst mulig. Og en ting, vi erfarede i efteråret på vej rundt om Samsø, var, at når vi på vandet ikke rigtig ved, hvor vi er, så må vi studere søkort og kompas nøje. Og ofte finder vi så ud af, at vi ikke er dér, hvor vi regnede med. Og sådan har jeg også erfaret det, da jeg begyndte at studere min bibel og bede dagligt. Guds ord er som et søkort gennem livet, og det har givet mig en brændende iver efter at ville vide mere.

Musikken har jo også et tag i dig. Hvad spiller du, og hvor kommer din musikudfoldelse til sin ret?

Ja, der var masser af sang og musik i min barndom. Vi spillede forskellige instrumenter som klaver, blokfløjter, trompet, harpecitar og orgel. Det fik en ny betydning, da en af mine venner, Niels Broegaard, og jeg blev inspireret til at starte et orkester. Det kom til at hedde Adventklang, og Gud ledte os først til én ung dirigent, Rebekka Falk, og senere til endnu én, Zakarias Daescu. Jeg fandt blokfløjterne frem igen og nyder nu i fulde drag de musik-

søndage og øvrige dage, hvor vi spiller sammen i orkesteret og har mulighed for at glæde en masse mennesker. Vores motto er at spille musik til Guds ære og at finde ud af, hvad det er. Det kræver også et studie og en årvågenhed for ikke at spille noget forkert.

Som jeg kender dig, og hører her, er du ikke bange for at fortælle andre om din tro?

Nej, kærlighed til sandheden driver frygten ud (1 Joh 4,18). Det gik op for mig sidste sommer, hvor jeg var begyndt at bruge de bibelske principper i mit arbejde på mejerierne. Når vi studerer de evige sandheder om tro, tillid, om ægteskab, menighed, ja kort sagt manualen for livet her på jorden, så giver det en fantastisk energi, kærlighed til og omsorg for alle, og kraft og styrke til at klare alle situationer, uanset hvad vi måtte skulle gå igennem. Og når jeg nogle gange hænger lidt med humøret, er det utroligt at erfare den opmuntring, det er at tale med andre. Og disse principper, tror jeg på, kommer fra Gud og gælder for alle på tværs af religioner, sprog, hudfarve, mv. Pris Gud for hans uendelige tålmodighed med og kærlighed til os.

11

Reformationens morgen af Sven Hagen Jensen I anledning af 500-året for Luthers reformation begynder vi her en kort serie om ’Vores reformatoriske arv‘. Det tager sin begyndelse længe før Luther og fører os op til vores egen tid. Var en reformation af kirken nødvendig? Hvad skete der? Hvor står den kristne kirke i dag? Vi vil her i denne artikel lægge vægt især på det første

Prædikenen og liturgien foregik i den vestlige verden på latin. Den almindelige befolkning havde ikke adgang til Bibelen. Nye skikke som skriftemål, sjælemesser, bodsøvelser og afladshandel var blevet indført. Magten var koncentreret i de øverste lag i kirken i Rom. Forfølgelse af anderledestænkende var udbredt. Et åndeligt mørke havde sænket sig over middelalderkirken. ”Pavedømmets middagstime var verdens midnatstime,“ skrev den skotske præst og historiker, James. A. Wylie.

spørgsmål.

Med udgangspunkt i Det Nye Testamente var det vor Frelsers hensigt, at evangeliet om Guds rige skulle forkyndes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag (Matt 24,14). De første kristne modtog denne opgave med stor iver og helhjertet hengivenhed. Guds ord, Bibelen, var deres trosgrundlag, den opstandne Jesus Kristus var deres Herre, og Helligånden gav dem visdom, kraft og evner til at udføre opgaven. Den kristne kirke havde stor fremgang i begyndelsen.

Som årene og århundrederne gik, og kirken blev mere etableret og indflydelsesrig, ikke mindst i Europa, skete der en ændring i dens åndelige status. Den første hengivenhed og kamp for sandheden og Guds riges fremgang blev gradvist afløst af kompromisser med den omgivende verden og tanker og praksis, der bevægede sig bort fra det bibelske grundlag. Dette blev forstærket af, at kirken, som oprindelig var hele menigheden, efterhånden blev identificeret med præsteskabet og dets funktioner.

12

REFORMATIONENS MORGENSTJERNE I dette åndelige mørke kunne sandhedens lys dog ikke fuldstændigt slukkes. Gud har altid haft sine trofaste repræsentanter, som ønskede at holde sig til Bibelens lære og apostelmenighedens tro. Blandt dem finder vi valdenserne i de norditalienske alper. De havde i al hemmelighed fået oversat dele af Bibelen til deres modersmål og syede manuskripterne ind i deres tøj for ikke at få de forbudte skrifter konfiskeret. Mange af dem lærte bibelteksterne udenad for at kunne dele med naboer og bekendte.

I det 14. århundrede fremstod John Wicliff (el. Wycliffe) i England som ”reformationens morgenstjerne“. Når vi ser bort fra valdenserne, så fandtes Bibelen kun på de sprog, som de lærte forstod. Derfor kunne størstedelen af den kristne befolkning holdes hen i uvidenhed om Guds ords virkelige sandheder. Men nu var tiden kommet, da Skriften skulle bringes ud til folket i de forskellige lande på deres egne modersmål. Og Wiclif blev redskabet, der satte denne proces i gang. Ved studier på universitetet havde han fundet frem til sandheden om

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

Wicliff giver sin oversættelse af Bibelen til sine landsmænd.

Guds frie nåde, og forstod at Jesus Kristus var menneskets eneste mellemmand.

Det var så stort for ham, at han besluttede at forkynde sin nyfundne tro vidt og bredt. Han så, at romerkirken havde ophøjet menneskelige traditioner på bekostning af Guds evangelium, og da han afslørede dette sammen med den griskhed, der fandt sted blandt mange af datidens munke og præster, mødte han stor modstand fra kirkens repræsentanter. Uanset så organiserede han grupper af fromme prædikanter, der delte hans overbevisning og kærlighed til sandheden, og sendte dem ud med det glade budskab om Guds nåde.

Hans største bedrift skulle dog blive oversættelsen af Bibelen til engelsk. Som han selv udtrykte det, var det hans hensigt ”at oversætte Bibelen, så hvert eneste menneske kunne læse om Guds vidunderlige gerninger på sit modersmål.“ Pludselig blev han standset i sit arbejde og blev alvorlig syg, og det så ud til, at det ikke skulle lykkes at gennemføre oversættelsen. Munkene jublede allerede, da de hørte om hans tilstand. Hans modstandere samledes omkring hans sygeleje og opfordrede ham til at bekende sine fejl og tilbagekalde det, han havde sagt og skrevet. Men Gud gav ham styrke til at fortsætte og fuldføre opgaven. Han havde hermed skænket sit folk en uvurderlig gave, som var med til, at lyset kunne bryde gennem det åndelige mørke, der i mange år havde hvilet over England og det europæiske kontinent.

LYSET SPREDES Næsten halvdelen af den engelske befolkning antog den nye lære. Blandt dem den engelske dronning, som var bøhmisk prinsesse. Hendes indflydelse bevirkede, at Wiclifs værker også fandt vej til hendes fædreland. Jan Hus, som var professor ved universitetet i Prag i Bøhmen, læste også disse skrifter med stor interesse, og de var med til at åbne hans øjne for romerkirkens vildfarelser og tilskyndede ham til at gå i gang med reformarbejdet, hvor han var. Dette reformarbejde med Bibelen som udgangspunkt og påtale af præsteskabets hovmod, ærgerrighed og korruption bragte ham i direkte konflikt med pavestolen i Rom. Hus blev senere brændt på bålet, da han ikke ville tilbagekalde sine protestantiske synspunkter.

Fra Bøhmen spredte lyset sig til Tyskland og andre lande. På grund af uroligheder var hundreder af studenter rejst hjem fra universitet i Prag. Mange af dem havde fået deres første kendskab til Bibelen fra Jan Hus. Nu forkyndte de evangeliets gode nyheder i deres fædrelande efter deres hjemkomst. Det synes som om, en guddommelig hånd var ved at berede vejen for den store reformation.

For en mere udførlig beskrivelse af valdenserne, John Wicliff og Jan Huss henvises til Ellen Whites Mod en bedre fremtid kap. 4-6. Bogen kan lånes på biblioteket eller anskaffes ved henvendelse til redaktøren på tlf.

5130 3633 eller nytfokus@adventist.dk

13

En dreng i en brønd Brønden var 175 meter dyb med en vandstand på næsten 85 meter. Det var en dyb brønd, men ikke dyb nok for landmanden, som behøvede masser af vand til sine afgrøder. Han besluttede derfor, at brønden skulle bores endnu dybere.

En dag ankom manden, der skulle stå for boringen. Han havde sin lille dreng, Magnus, med. Magnus, der var syv år, elskede at se på, mens hans far arbejdede.

Først skulle al maskineriet på toppen af brønden fjernes. Derefter blev stålstangen med pumpeskålene, der rakte dybt ned i vandet, trukket op stykke for stykke. Da det var gjort, lagde Magnus’ far et stykke krydsfinér hen over det 50 cm brede hul for at forhindre snavs, sten og små dyr i at falde i, mens han gjorde boret klart.

Af en eller anden grund, som kun små drenge kender til, syntes Magnus, at det var sejt at hoppe på krydsfinérpladen, mens far kikkede den anden vej.

Pludselig lød der et skarpt knæk efterfulgt af et vildt skrig.

Far kikkede sig omkring og nåede lige at se Magnus forsvinde ned i brønden. Idet han fór hen til kanten, råbte han, ”Magnus!“

14

Men det var for sent at gribe ind. Med en forfærdelig fart faldt stakkels Magnus som en sten med fødderne forrest ned gennem brønden. Ned, ned, ned faldt han – 90 meter!

Far bøjede sig ind over brøndens kant og råbte ned i hullet: ”Magnus!“ Han forventede ikke at få et svar, men ganske svagt, langt nede fra, lød en lille stemme: ”Jeg er OK, Far. Få mig op herfra!“ Det så ud til, at krydsfinérpladen under ham havde presset luften sammen, da den faldt ned gennem skakten, og havde afbødet hans fald. Nu lå Magnus i det mørke vand med kun en lille prik af lys langt oppe over sig.

Far var helt ude af sig selv af bekymring. ”Jeg kravler ned efter ham,“ råbte han til de andre borefolk. ”Bind et reb om mig og fir mig ned.“ ”Det vil ikke være en god løsning, at fire dig ned i brønden,“ sagde borefolkene, ”Dine fødder vil skubbe ham ned under vandet.“ ”Så fir mig ned med hovedet først.“ ”Du kommer til at sidde fast, og så dør I begge to.“ ”Ja, det er nok rigtigt,“ sagde far. ”Vi må fire et reb ned.“ Men de havde ikke noget reb, kun et stålkabel.

Ude af sig selv af angst begyndte faderen at fire stålkablet ned i brønden, mens han rev

sine hænder til blods. Men kablet krøllede sig sammen i skakten og måtte hales op igen. ”Er der ingen, der kan få fat i et reb,“ råbte Magnus’ far fortvivlet, for tiden var ved at løbe ud.

Nu kom en af mændene i tanke om, at der var reb med trisse og talje på en gård ca. 3 km væk, og han løb af sted for at hente det. ”Hvordan går det, Magnus?“ råbte far ned i brønden. ”Jeg klarer mig stadigvæk, men skynd dig, far, skynd dig!!“ ”Vi skynder os, så meget vi kan, min dreng.

Hold ud! Bliv ved med at skubbe mod siderne af skakten, så du ikke synker. Du skal ikke være bange. Vi skal nok få dig op!“ Omsider kom manden tilbage med rebet.

Han havde grebet hver stump, han kunne finde og bundet dem sammen til et reb på ca.

100 meter med en stor løkke i enden. ”Magnus!“ råbte far. ”Nu firer vi et reb ned.

Tag fat i løkken og put den under begge dine arme.“ ”Kan jeg ikke bare holde fast i den?“ spurgte Magnus. ”Nej,“ svarede far, ”Det kan du ikke. Gør nøjagtig, som jeg siger. Læg løkken under dine arme.“ ”OK, far.“ ”Har du fat i løkken?“

”Ja.“ ”Sidder den under dine arme?“ ”Ja.“ ”Så lad den være der og hold fast!“ Flere af mændene begyndte langsomt og forsigtigt at trække Magnus op af brønden, mens de hele tiden var bange for, at han skulle falde ud af løkken.

Havde Magnus gjort nøjagtigt, som hans far havde sagt? Var løkken under begge arme eller kun under den ene?

Stykke for stykke blev rebet trukket op af brønden. 20 meter, 40 meter, 60 meter, 80 meter. Hele tiden lød Magnus´ stemme højere og højere. Han var på vej op!

Da hans hoved dukkede op af brønden, tog faderen fat i ham og trak ham helt op.

Hans dreng var i sikkerhed! Han var blevet reddet fra en næsten sikker død.

Da hans far gav ham et ordentligt knus, skreg Magnus. Begge hans ben var brækket.

De kørte ham til hospitalet med fuld fart. Og der måtte han blive i flere uger Sikken modig dreng! I de 45 minutter han lå nede i brønden med to brækkede ben, opgav han ikke håbet eller tabte fatningen, men gjorde nøjagtigt hvad hans far bad ham om. ”Han har altid haft hovedet skruet rigtigt på,“ sagde hans far stolt – og det var grunden til, at Magnus kom op af brønden i live.

15

ger n i n r e g e r to og hans s Tjek kskolen.dk for mere info, flere kurser og arrangementer…

Gratis brevkursus

Materiale kan bestilles gratis på hjemmesiden, telefon eller email.

• Hvem eller hvad er Helligånden?

• Hvad forstås ved Helligåndens dåb?

• Hvordan skal vi forholde os til mirakler?

• Helligåndens gaver i vores tid

kskolen.dk Tlf. 4558 7770 info@kskolen.dk

Tager fat på væsentlige emner, som ned gennem den kristne tidsalder har skabt diskussion og til tider uenighed, men også begejstring og glæde.

10 kursusbreve skrevet af Richard Müller, dr.theol.

Tilmeld dig allerede i dag på kskolen.dk eller tlf. 4558 7770.

KORRESPONDANCE

SKOLEN