2016-03 Aktive Seniorer

03

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

september 2016

08

Seniorstævnet 2016 styrkede igen båndene mellem Norge og Danmark

Alt det lys vi ikke ser… om friheden til at vælge

03

Aunsborg De gamle taburetter har pludselig fået affektionsværdi

1844 Tanker omkring et vigtigt sda-årstal

06

10

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 3 – Sep 2016 6. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER Udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer. Det sendes også i 2016 – uden beregning – til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 60 år.

Udgifterne til tryk og porto er dog stadig stigende, hvorfor gaver til bladet og foreningens arbejde modtages med tak.

Gavebeløb og medlemskontigent (kr 150,- årligt) kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr.

1551 konto nr. 0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og huske at øremærke beløbet til »Seniorarbejdet«.

Aktiveseniorer i udlandet kan få tilsendt Aktive Seniorer som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@ hafnet.dk Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) – tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk samt Joan Kristensen & Allan Møller Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Øko-Tryk Forside: Et parløb, der begyndte på Vejlefjordskolen, fortsætter nu på seniorstævnerne. Foto: Harry Sættem Deadline for stof til næste blad: 15. september Næste blad udkommer: ultimo oktober FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand & redaktør: Walder Hartmann; Næstformand: Lehnart Falk; Kasserer: Doris Jørgensen; Sekretær: Inge Bunken Aalstrup; Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henrik Jørgensen, Joan Kristensen, Bent Marcussen, Allan Møller, Hanne Schantz

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i

ellem

Denne rubrik vil fremover befinde sig på side 2 i Aktive Seniorer og indeholde bidrag, kommentarer etc. fra læserne. Stof til spalten kan til enhver tid sendes til walder@hafnet.dk.

Her er noget som vi læste en morgen. Det er fra en andagtsbog, skrevet af Sarah Young. Hun skriver, som om det er Jesus selv, som siger det:

Vælg dine ord med omhu

Ord har sådan en vældig magt til at velsigne såvel som til at såre. Når du taler skødesløst eller negativt, skader du både dig selv og andre. Evnen til at kunne udtrykke sig i ord er et stort privilegium, som jeg kun har givet til dem, jeg skabte i mit billede. Du har brug for hjælp til at håndtere dette privelegium på en ansvarsfuld måde.

Verden lovpriser hurtige og vittige bemærkninger. Min vejledning angående kommunikation er helt anderledes: Vær god til at lytte, tænk dig om, før du taler, og vær ikke for hurtig til at blive vred. Bed min ånd om at hjælpe dig, når du taler. Jeg har lært dig at bede: »Hjælp mig, Helligånd!« før du tager telefonen, og du har set fordelene ved denne vane.

Brug ganske enkelt det samme princip, når du taler med mennesker omkring dig. Hvis de er stille, så bed, før du taler til dem. Hvis de taler, så bed, før du svarer. Det er hurtige, korte bønner, men de sætter dig i forbindelse med mit nærvær. På den måde kommer dine ord under min ånds kontrol.

Det vil forbavse dig, hvor meget større din glæde bliver, når du taler positive ord i stedet for negative.

Ord 12,18; Jak 1,19; Ef 4,29

Hav en fortsat god sommer Harry

Harry Sættem Ringsted

Tanker er toldfrie:

ALT DET LYS VI IKKE SER… Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie (Joh 8,31-32).

altså sandheden om én selv med den sum af liv, som man har i situationen. Den sandhed, at vi er skyldnere, men samtidig må have lov at være frimodige glade skyldnere.

Friheden gemmer sig i troen på Sandheden

Frihed er stadig et centralt emne i menneskers liv, som det var det for de stolte Abrahams sønner, som Jesus her forsøger at appellere til.

Manglen på frihed er årsag til den strøm af flygtninge, der i disse måneder har truet med at vælte alle Vestens begreber om frihed, lighed og broderskab. Selv i Danmark har vi haft vanskeligt ved at leve op til Grundtvigs ord, idet han hylder friheden.

Frihed er en stad så skøn, hvor enigheden bor i løn, og nabo smukt sig føjer, hvor så man skatter egen arv, at alle ser på næstens tarv, og ingen retten bøjer.

Frihed består i at bygge på sandheden

Frihed og sandhed hører sammen, og det er for ringe, hvis vi lever friheden uden at tænke på, om vi forholder os til sandheden.

Nogle af os er gamle nok til at huske besættelsen under anden verdenskrig – og befrielsen i 1945. En ting er imidlertid at vinde krigen, noget andet er at vinde freden. Livet og friheden får mere vægt, når de ikke længere er nogen selvfølge. Det burde vi måske tænke lidt mere over.

Jesus lovede, at Sandheden skal sætte os fri. Vi spørger: Hvilken sandhed og hvordan?

Sandheden, som gør fri, er måske sandheden om den situation, som vi hver især befinder os i –

Sandheden sætter os stadig fri, både fra vores ’egen sikre viden’ og andres ’bedreviden’. Vil vi lære Sandheden at kende, må vi følge Ham og gøre Sandheden.

Han binder alle de tråde sammen, som pisker om os i medgang og modgang. Han giver os en forklaring, som vi må tro.

Først da bliver vi sat fri midt i alt det og blandt dem, der forsøger at binde os.

Kristen tro handler ikke om kristne forskrifter, men om at følge en Kristus, som sætter mig fri fra synd og død, til at leve livet, som det var ment at skulle leves i afhængighed af Gud, i samtale med min nabo og næste og i omsorg for skaberværket.

»Sandheden sætter os stadig fri, – både fra vores ‘egen sikre verden’ og andres ‘bedreviden’.«

Walder Hartmann Formand & redaktør

Nr. 3

September 2016

3

Historie

DEN DØMTE ADVENTIST Beretningen om Christian Rasmussen fra Thy, der levede i slutningen af 1800 tallet, blev fortalt i sin fulde længde i TRØSTERMANDEN [nu Adventnyt] den 1. april 1898. På grund af sin overbevisning om sabbattens ukrænkelighed, blev han i forbindelse med sin værnepligt idømt en krigsretsdom på et års tugthus. Vi bringer udpluk af artiklen til inspiration og eksempel på trofasthed for adventister i det 21. århundrede.

Da Chr. Rasmussen fra Hurup i Thy i en alder af 19 år mødte til session, var han endnu ikke en kristen, men under et besøg i sit hjem kom han ved Guds ånds påvirkning til troen på Kristus og besluttede at tilslutte sig Adventistkirken. Siden har han med trofasthed og tålmodighed fundet sig i de konsekvenser, dette har medført.

Straks efter at have indfundet sig til militærtjenesten bad han 4

Nr. 3

September 2016

om at blive fritaget for arbejde på sabbatten, men da dette nægtedes ham, indsendtes en ansøgning til kongen, hvilket havde samme resultat.

Da han sin overbevisning tro ikke kunne bøje sig for de militære myndigheder på det omtalte punkt, sendte man ham til observation på sindssygeanstalten, hvor han tilbragte tre måneder, men blev erklæret for normal.

Senere blev han flere gange straf-

fet med mørk arrest, sidste gang i 4x5 dage på vand og brød og uden seng. Nu befinder han sig på Vridsløselille Straffeanstalt, dømt til otte måneders almindeligt fængsel eller seks måneders enlig celle.

Pressen interesserede sig også for sagen

I februar 1898 skrev Th. Helweg fra Vallekilde et læserbrev, hvori det bl.a. hed: »Det må være svært for en adventist at skulle gå fra dom til dom, og jeg er vistnok ikke ene om det ønske, at pressens mænd ville skaffe os lidt lys i den sag«.

Han havde tidligere i brevet spurgt: »Hvorledes begrunder man en sådan dom? Dersom

»Jeg nærer den dybeste højagtelse for denne unge mand. Den trofasthed og retskaffenhed han udviser er så sjælden, at den bør skattes på en anden måde end med forbedring.«

adventisterne er et anerkendt religionssamfund, så må de dog have fri religionsøvelse og dertil hører vel også helligholdelse af lørdagen«.

Denne opfordring fra en valgmenighedspræst blev så fulgt op af N. Johan Laursen i Aarhus Amts Folkeblad med bl.a. følgende forklaring: »Rasmussen tilhører et religiøst samfund; syvende dags adventister, hvis ejendommelighed til dels udtrykt, men ikke udtømt, i dets navn.

De vil holde sabbatten som en hviledag og ikke have den ombyttet med søndagen, da det strider mod Skriften, og de tror på, at verden snart hælder mod sin undergang. Som det allerede vil fremgå deraf, holder syvende dags adventisterne på en streng bogstavopfattelse af Bibelen som Guds ord«. »Med denne anskuelse kom Rasmussen til Aarhus som rekrut den 10. april 1897, og da den dag var en lørdag, kom han straks i strid med den militære orden, idet han ikke meldte sig før efter solnedgang. Det blev ham betydet, at det var stridende mod god skik, men straf fik han ikke den gang«.

Journalisten beskriver flere på hinanden følgende retssager og konkluderer så bl.a.: »Denne fremstilling viser tydeligt nok, at man ved 20. bataljon har taget spørgsmålet rent lovmæssigt.

Man har villet fremtvinge lydighed ved de midler, loven anviser, og da man ikke ville gøre manden fortræd udover dette, har man omhyggeligt undgået at opirre ham, så der kom andre disciplinærforseelser med i spillet og forværrede og forkvaklede sagen. »Endelig er vi først ved sagens kærne, når vi ser, at en sådan mand i krigstid kan komme i en endnu alvorligere konflikt, thi efter, hvad jeg ved samtaler med mænd, tilhørende syvende dags adventisterne, har kunnet få oplyst, vil de absolut modsætte sig at gå mod fjenden med våben i hånd. De vil lade sig slå ihjel, men de vil ikke selv slå ihjel«.

I samme avis kunne man en måned senere læse et indlæg fra én, der selv havde været soldat 25 år tidligere. Han skrev bl.a.: »Jeg nærer den dybeste højagtelse for denne unge mand. Den trofasthed og retskaffenhed han udviser er så sjælden, at den bør skattes

på en anden måde end med forbedring.

Denne vægren ved at bære våben er endnu temmelig ukendt, men den vil komme mere frem, eftersom mennesket udvikler sig, og den retfærdige bevidsthed indsætter fornuften, samvittigheden og det fri valg på den hædersplads, som tilkommer dem i tilværelsen.

Den gamle snak om nødvendigheden af en gang imellem at få luftet ud i menneskemængden ved krig og pest – eller om gode år, som altid følger en krig, er der vel færre og færre, der tror på, derimod er det reglen, at en krig altid bærer i sig spiren til en ny.

Krig er uvidenhed og barbarisme, men broderkærlighede er kristendom.

Bjergprædikenen er ikke et foster af en opskruet fantasi eller en syg hjerne, men den højeste sandhed åbenbaret; måtte det kun rigtig gå op for alle, der kalder sig kristne«. E.M.

Tekst: Trøstermanden 1898 Foto: Thinkstockphoto.com

Nr. 3

September 2016

5

Historie

AUNSBORG

Aunsborglejrens betydning for de børn og unge, som tilbragte en sommeruge ved Vejle Fjord, kan hverken beskrives eller opgøres. Rigtig mange har minder for livet, som gør dem glade, og det kommer bl.a. tydeligt frem på facebook, når de deler oplevelser på »Aunsborglejren 1948-1977«.

I dette forår var jeg til en fest i lokalområdet og blev præsenteret for Gert. Han kunne fortælle, at han – som søndagsskolebarn fra Vestjylland – kom til Aunsborg hver sommer gennem flere år.

Det var årets højdepunkt for ham. Han så frem til lejrbålet i dalen og alle de andre oplevelser, som knyttede sig til en sommerlejr. Han kunne med glød i stemmen fortælle om alle spilopperne, som han dengang var en del af. Her mødte jeg en, som var mærket for livet af taknemmelighed over, at han havde fået mange gode sommerminder på Aunsborg.

Og Aunsborg var foruden lejre for børn, spejdere og unge også rammen for overnatninger ved stævner for medarbejdere i Konferensen, Unionen og Divisionen samt ved årsmøderne i Vestdansk Konferens. Rigtig mange kom i kontakt med de røde barakker på »Svineryggen« ned mod Vejle Fjord.

6

Nr. 3

September 2016

Baggrunden for Aunsborglejren har mindst fire forgreninger.

Den ene del af fortællingen handler om summen af unge mennesker i menighederne. Der var mange, og de blev organiseret gennem MV-foreninger og ungdomsforeninger. Det førte til landslejre og stævner op gennem 1930´erne. Det var i dette forum, at de første tanker om en permanent ungdomslejr opstod. Det blev et fast samtaleemne bl.a. ved ungdommens landslejre i perioden 1941-1947, og dog skulle vi helt frem til 1947, førend de første officielle bemærkninger om emnet blev bragt i månedsbladene »Advent Ungdom« og »Missions Efterretninger«. Her blev der udtrykt et ønske om at opføre en lejr ved Vejlefjord Højskole Den anden del af fortællingen knytter sig til den tyske besættelse i 1940, hvor dele af Frydenstrand Badesanatorium blev besat den 13. juni 1940. Tyskerne indrettede stedet til »Ma-

rinelazarett Frederikshavn« med 73 sengepladser; men i løbet af besættelsen blev lazarettet udvidet til 135 sengeplader. Det skete ved hjælp af nogle barakker, som blev opført i parken ved Frydenstrand, og marinelazarettet rummede herefter en røntgenafdeling, en intensivafdeling, en infektionsafdeling, en kirurgisk afdeling samt en tandklinik.

Allerede i slutningen af 1944 begyndte tilstrømningen af tyske flygtning fra Østeuropa i takt med den sovjetiske hærs fremrykning, og i maj 1945 husede Danmark knapt 240.000 tyske flygtninge. Der var flygtninge overalt.

Da den tyske marine rømmede Frydenstrand i maj 1945 blev stedet omdannet til flygtningelejr, sådan at Frederikshavn rummede tre flygtningelejre.

Den første og største lejr – Røntvedlejren – var oprettet på den tidligere flyveplads med 3.000 pladser. På havnepladsen i Frederikshavn indrettede man den såkaldte »Hindenburglejr«, en tidligere tysk marinelejr med plads til 1.750 flygtninge.

De sidste tyske flygtninge forlod Frydenstrand Badesanatorium den 15. januar 1948.

Frydenstrand var på dette tidspunkt medtaget af delvis den tyske marine og ikke mindst de tyske flygtninge, at det krævede mange penge at istandsætte stedet. Hertil kom, at tiderne havde ændret sig for et sanatorium i Frederikshavn. Den 28. oktober 1952 afhændede Carla Ottesen alle bygningerne til Frederikshavn kommune.

I forbindelse med nedbrydningen af flygtningelejren på

Frydenstrand købte Adventistsamfundet to barakker og flyttede dem til Vejlefjord. Her blev opført, og den første barak blev netop klar til sommerens aktiviteter i slutningen af juni måned 1948.

Den anden barak blev efterfølgende opført og var helt klar til brug i 1949. Tilsammen udgjorde de ungdomslejren, som frem til 1951 blev kaldt Vejlefjordlejren.

Den tredje del af fortællingen var nogle engagerede, opmærksomme og handlekraftige mennesker i Frederikshavn, som så muligheden for at anskaffe en ramme for en ungdomslejr til en fornuftig pris. En af dem var granitstenmurer Møller Christensen.

Den fjerde del af fortællingen var den offervilje, som blev lagt for dagen.

rikshavn var to barakker til salg.

Vi købte dem for kr. 30.000, og som lejren står i dag, har den kostet kr. 75.000.

Disse penge er fremskaffet ved gaver fra Unionen, Divisionen, de to danske konferenser, Nordisk filantropisk Selskab samt mange private bidragsydere og ungdommens indsats.

Grunden er en gave fra lejrens nabo Vejlefjord Højskole og i salgsværdien vil lejren i dag repræsentere ca. kr. 150.000. Alt på lejren er betalt, selv de ujævne madrasser, således at de er fuldstændig gældfri.« Den første officielle lejr på stedet var børne- og juniorlejr i perioden 1.-8. juli 1948.

Den blev efterfulgt af en landsungdomslejr for unge i perioden 11.-18. juli 1948.

Advent Ungdom oktober 1949:

»Der er landslejr på Vejlefjordlejren 11.-18. juli 1948. Barakkerne er sat op og lejrdeltagerne bruger nogen tid på at arbejde på lejrpladsen med at rydde omkring lejren. Der bliver lavet 3 stier i skov og krat.« Den officielle indvielse af lejren blev mandag den 4. juli 1949 – andendagen under ungdomslejren. Lejren blev kaldt Vejlefjordlejren, indtil man i 1951 – efter en konkurrence blandt adventisterne i Danmark – afgjorde, at lejren fremover skulle hedde Aunsborg.

»Th. Kristensen udtalte, at det var en spændende dag, da telefonen ringede, at der i Frede-

Den karakteristiske grønne taburet, som bl.a. var i spisestuen på Aunsborg.

Mange af dem flyttede man til den nye lokalitet »Himmerlandsgården«. Flere af dem havde under sædet et mærke, som afslørede taburettens tyske oprindelse.

Advent Ungdom september 1948:

Advent Ungdom nr. 4 1951 – Ungdomslejrens navn

»Navnet blev Aunsborglejren og den lykkelige vinder af konkurrencen og dermed en rejse til

Paris (ungdomskongres) blev Esther Christensen, Udbyvej 144, Randers.

32 unge (og ældre) fra hele landet har indsendt i alt 221 forslag til et nyt navn til Vejlefjordlejren. Det var ganske svært for den stakkels lejrbestyrelse at finde frem til det bedste.

Vi tror, at alle med tiden vil lære at synes godt om navnet AUNSBORG. Det er konstrueret efter udtrykket AdventistUNgdommenS BORG og klinger rigtig dansk og nordisk, om I vil.

Og så næste gang dansk adventungdom har stævne hjemme, bliver det i Aunsborglejren Børge Olsen David Guldhammer«

Herefter fulgte en perlekæde af sommerlejre. Nogle år gennem 1950´erne var der to lejre med søndagskolebørn samt en eller to børnelejre. Når der blev holdt to børnelejre, var der tale om en lejr for de østdanske børn og en lejr for de vestdanske børn. Søndagsskolelejrene sluttede i 1960 og fra 1963 tog de østdanske børn til Kikhavn.

Den sidste børnelejr på Aunsborg blev holdt i dagene 20. - 27. juni 1977. Da sluttede en epoke i sommerlejrene. Erstatningen blev Himmerlandsgården; men for os, som har oplevet sommerdage på Aunsborg, er der intet sted, som kommer op på højde med de oplevelser, vi fik der.

Tekst: Preben Jalving Foto: HASDAs arkiv Nr. 3

September 2016

7

Stævne

GLIMT FRA SENIORSTÆVNET 2016

De danske deltagere i seniorstævnet på Sundvolden i Norge melder alle om et både hyggeligt og inspirerende stævne. Reimar Vetne, der underviste om profetierne i Daniels bog, var både vidende og i stand til at formidle sin viden på en letfattelig måde. Udflugterne var som altid spændende, og indtrykkene mange. Nedenstående fotoreportage med bidrag fra Harry Sættem og flere andre er med til at bekræfte de mundtlige meldinger, som deltagerne har givet..

8

Nr. 3

September 2016

Nr. 3

September 2016

9

MARX, DARWIN, NIETSCHE OG 1844 Er det en tilfældighed, at alle disse begivenheder fandt sted i 1844?

Den 15. oktober 1844, en uge før den store skuffelse, blev der født en dreng i en from lutheransk familie i Tyskland.

Hans navn var Friedrich, Friedrich Nietsche, og barnet skulle blive en af den nyere tids mest indflydelsesrige ateister. Idet han var overbevist om, at den kristne Gud var på retur i Vesten, modarbejdede Nietsche den kristne religions fortsatte moralske indflydelse,l idet han hævde, at det var en ”slavemoral”, de svages moral, og i et forsøg på at beskytte dem selv mod noget stærkere slog de på, at ”du skal elske din næste som dig selv”. For Nietsche gjaldt det om at overvinde antikverede begreber som ”godt og ondt”. I en af hans bøger (Således talte Zarathustra) erklærede en af personerne: ”Knus de gamle

10

Nr. 3

September 2016

lovtavler”, idet han naturligvis mente de ti bud. Året 1844 betød også noget for Karl Marx, kommunismens grundlægger. Hans ”Økonomiske og filosofiske manuskripter fra 1844” blev ganske vist ikke udgivet før 1927 i Sovjet Unionen. Manuskripterne viser imidlertid spiren til Marx’s ideologi, hvori han argumenterer for en helt igennem materialistisk virkelighed, der gennem forskellige økonomiske trin bevægede sig derhen, hvor verdens arbejdere ville forene sig og overvinde deres kapitalistiske undertrykkere og skabe et kommunistisk Utopia på jorden.

1844 var også af betydning for Charles Darwin, for da skrev han til sin hustru: ”Jeg har netop afsluttet mit udkast til min teori om arterne. Hvis, som jeg tror, at min teori er sand og bare bliver anerkendt af én kompetent person, vil den være et stort fremskridt for videnskaben”. I det, der kendes som ”The Essay of 1844” fremsætter Darwin én af sine første formuleringer om udviklingslæren, selv om den ikke blev offentliggjort den gang.

Først i 1859 offentliggjorde Darwin sine synspunkter med udgivelsen af Arternes Oprindelse, hvori han promoverer tanken om, at alt liv på jorden stammer fra et fælles ophav, hvorfra det har udviklet sig gennem både naturlige og tilfældige processer.

Tilgiv mig, men jeg tror ikke, at det var en tilfældighed at profetien i Dan 8,14, om de 2300 aftener og morgener, gik i opfyldelse i 1844. Heller ikke at resterne fra den sæd, der blev sået med den store skuffelse, skulle udvikle sig til en verdensbevægelse som modigt tilbageviser både Marx’s, Nietches og Darwins ideologier.

I modsætning til Marx, forkynder syvende dags adventisterne, at den store strid mellem Kristus og Satan ikke er en materialistisk kamp, der vil ende med et menneskeskabt kommunistisk Utopia, men med en overnaturlig oprettelse af Guds evige rige.

Modsat Darwin, der hævdede at livet opstod gennem naturlige og tilfældige processer, forkynder Adventistbevægelsen, at Gud skabte jorden på seks dage, hvorefter han hvilede på den syvende.

Og hvor Nietzsche erklærede Gud for død, forkynder adventisterne at Gud er til og at hans universelle moralkodeks – De ti bud, stadig gælder for alle mennesker.

Er det en tilfældighed, at alle disse begivenheder skete i 1844?

Jeg synes, det er naivt, at tænke sådan.

Tekst: Clifford Goldstein (oversat fra Adventist Review – Juli 2016)

NÅR SOLEN SKINNER af Karen M. Christensen

Når solen skinner og himlen er blå og alle blomster både røde og blå farver verden i en smuk kulør da bobler og danser det gode humør Et smil man sender, et smil man får Det er som det lille frø, man sår En lille spire og et lille blad er starten til livets heltekvad At føle, at mærke, at være til at være præcis lige den, man vil er som det dejligste krydderi - et tillæg til hele livets værdi!

Så føles hverdagen jo så let har helt glemt at være tung og træt som da vinteren tynged’ så slemt At leve livet føles nu så nemt!

Det banker, det rykker, det løfter mig op pulsen mærkes i hele min krop Hvad er det, der er ved at ske? tja - at leve livet måske!

SÅ LEV DET Nr. 3

September 2016

11

Et tidsbillede

”VI SKAL BYGGE DANMARKS FREMTID SKABE HVERDAG OM TIL FEST” Har du tænkt over, hvor stor indflydelse dit humør har på dine omgivelser? Det gælder derfor om netop i den mørke og kolde tid at begynde dagen på den rigtige måde: stå op, lidt før det er nødvendigt, og tag det kolde gys, det kvikker dejligt op.

Giv dig derefter god tid til din morgenandagt og mød så ved morgenbordet med et smil og en venlig morgenhilsen, så vil du blive hilst på samme måde.

Dette var det første solstrejf på hverdagen.

Men hvis det er koldt og lidt mørkt om morgenen, Nu skal du så af sted til dagens arbejde og er i – vækkeuret kimer, uha, alt for tidligt, synes du, sporvognen så heldig at få den eneste ledige plads. du ligger netop så dejligt, bare ti minutter til. ReDet var dejligt! Du sætter dig godt til rette med sultatet bliver så et hurtigt og ikke så grundigt toimorgenavisen – men ved næste stoppested kommer lette, du sluger maden i huj og hast – og så af sted. en gammel kone ind. Hvad nu? Jo, naturligvis rejÅh, hvor ærgerligt, ingen luft i cyklen, og hvor er ser du dig og tilbyder hende din plads, som hun pumpen henne? Nå ja, så må du tage sporvognen, måske tager imod uden at vise synderlig taknemmelighed; men det skal du ikke være ked af, for hun men ved stoppestedet er du måske så ’heldig’ at se er måske ikke vant til venlighed og vil først senere den fortone sig i det fjerne, og utålmodig og nervøs på dagen mødes dig med glæde. står du der og tripper, til den næste kommer. Måske Nu er vi jo ikke udstyret med det samme hukommer du for sent på arbejde, får i bedste tilfælde mør alle sammen; nogle er optimister og søger at se et bebrejdende blik – og så er humøret ødelagt for på den mest lyse side af de problemer, der tårner sig den dag! En sådan begyndelse kan aldrig gøre en op, mens pessimisterne, hverdag til en festdag! som der også er en del En festdag er ikke Smil til verden, af, blot bliver slået ud ensbetydende med en alt for let. Arbejder du dag fuld af goder kun og den vil smile til dig sammen med nogle af til dig selv! Men smil til de sidstnævnte, må det verden, og den vil smile til dig; den sætning kender du, og prøv at praktisere blive din opgave at sprede solskin på deres vej. Man den. Et venligt ord og et smil kan udrette meget er så tilbøjelig til at sige om en sådan, at vedkommere, end du selv aner. Vi har lov til at være glade mende er så sur, at det ikke er til at holde ud. Måske og le en hjertelig latter, når det da ikke er på bekoster dette slet ikke tilfældet, men muligvis kniber det ning af andre! for dem at finde de lyse punkter i tilværelsen. Prøv Af og til kører jeg i sporvogn med en konduktør, at tale med dem, prøv at forstå dem og giv dem del i der har et så smittende humør, at alle passagererne dit lyse syn på livet – og arbejdsdagen vil trods alle sidder med et strålende smil eller tilmed ler højt. problemer blive festlig.

Hans bemærkninger er morsomme, og altid er han Vi er vist alle tilbøjelige til at more os, hvis anhjælpsom over for alle; han skaber virkelig en ellers dre kommer lidt klodset af sted og derved udgør en kedelig køretur om til en fornø-jelsestur. komisk figur, men når det gælder os selv, er det vist knapt så morsomt, og det kniber for os at le med.

Ja, hvordan kan man skabe hverdag om til fest? Jo, når du vågner en solfyldt sommermorgen, godt udhvilet og veloplagt, når der kan blive tid til en rask spadsere- eller cykletur, inden du begynder dagens arbejde, når der er udsigt til flere behagelige ting i dagens løb, ja, så kan hverdagen let blive som en festdag!

12

Nr. 3

September 2016

Jeg skrev til at begynde med, at vi havde lov til en hjertelig latter, når det blot ikke var på andres bekostning – men af og til kan man komme ud for et og andet, der virker så morsomt, at man må overgive sig, og skulle det nu blive dig, man lo ad, lad så være med at blive fornærmet! Som et lille eksempel på, hvad jeg mener, skal jeg fortælle dig en oplevelse fra min pure ungdom, hvor en ganske almindelig travl hverdag blev til en ualmindelig fornøjelig dag – på en af mine kollegers bekostning Jeg arbejdede den gang i et meget stort hospitalskøkken, og en af de unge piger, som i øvrigt var sød og flink, var slem til at sove indvendig ved sit arbejde. Men en dag vågnede hu n temmelig brat. Hun kom gående med en krukke sukker i den ene arm og en kurvfuld æg i den anden, og idet hun gik forbi et bord, hvorpå der stod to spande havresuppe, faldt hun over sine egne ben, og i faldet rev hun begge spande med havresuppe ned over sig. Sukkeret fik en lufttur, inden det dryssede ned over hende, i havresuppen, og det hele blandede sig med de knuste æg. Den arme pige så forfærdelig ud; heldigvis kom hun overhovedet ikke til skade, men hun var klistret til fra hårtop til skosål! – Vi andre lo, så at vi næsten ikke kunne holde op, også da hun efter et grundigt toilette kom ned i køkkenet igen. Hver eneste gang vi så hende, den dag, lo vi.

Men nu den unge pige? Hun tog det på akkurat samme måde, hun lo hjerteligt ad sig selv, og vi fik alle en meget fornøjelig dag ud af det – selv om det var synd for al den gode mad, der gik til spilde. Men hun lærte samtidig en lille lektie. Nu er det jo ikke min men ing med at fortælle denne oplevelse, at opmuntre dig til at gøre noget af den slags for at lokke smilet frem, men vi kan dog lære af dette at tage en situation med godt humør, selv om det går ud over os selv.

Du, der er rask, har grund til at være glad og taknemlig. Hvad gør det så, om vinden hyler om hushjørnerne, og regnen styrter ned, når du efter dagens arbejde skal hjemad? Klæd dig fornuftigt på, så tager du ingen skade, og det føles dobbelt hyggeligt, når du er kommet hjem.

Hvis du dagen igennem benytter de anledninger, du får til at glæde andre, så bliver du selv glad, og en almindelig hverdag er da uvilkårlig skabt om til en festdag.

FRA ’S HASDA R GEMME

Din fortælling – og et billede, tak!

HASDA hungrer efter at få netop din fortælling om livet, som det har formet sig – i menigheden og i privaten.

Fortæl om dine rødder og dine relationer – din kontakt med og oplevelser i menigheden.

Skulle du have et billede, så skriv bag på det: hvem det er, og hvad det handler om.

Tekst: Marie Nilsson (Advent Ungdom 11-1956) Nr. 3

September 2016

13

Kalender

Gå ikke glip af seniorstævne 2017 Dato: 18.-23. juli Sted: Kursuscenter Severin, Middelfart Severin ligger på en bakketop med panoramaudsigt over Lillebælt og broerne. Her er god plads til både liv og læring.

Seniorstævne 2017 byder på:

14

Nr. 3

September 2016

•

Inspirende gæstetaler kendt i både Norge og Danmark.

•

Socialt samvær med både gamle og nye venner.

•

Fyns bedste udsigt med vand, strand, skov og evt. bridgewalking.

•

Delikate måltider af de bedste råvarer.

•

Udflugter med både kulturelle og sanselige oplevelser.

ET SENIORSTÆVNE I STØBESKEEN

Når ca 150 norske og danske adventister samles til det årlige seniorstævne, tænker de færreste på, at der er gået mange timers forberedelse forud for stævnet. Her fortæller vi om jagten på at finde et et egnet center til stævnet i 2017 og de fakta, der allerede nu ligger fast.

I de kommende numre af AKTIVE SENIORER fortsætter vi orienteringen og håber, at det vil være med til at øge interessen for vore seniorstævner – også blandt de 60-70 årige.

Jagten på et nyt mødested til næste års seniorstævne begyndte allerede under årsmødet på Himmerlandsgården. Bestyrelsen, der afholdt sit første møde efter forårets general-forsamling, var enig i, at der skulle findes en erstatning for det ellers elskede Skarrildhus. Det var svært at finde nye udflugtsmål indenfor rækkevidde af kursuscentret, og der var for langt til ekstra overnatningsmuligheder i tilfælde af et deltagerantal på over 132.

Nogle foreslog Bornholm, andre Sjælland, mens jeg selv koncentrerede mig om Østjylland, Sønderjylland og Fyn. Flere steder blev kontaktet, før fire seniorer drog til kursuscenter Severin ved Middelfart for at undersøge mulighederne der.

Severin var egentlig bygget som højskole og kursuscenter for andelsbevægelsen i Danmark [det nuværende Coop]. I dag er Severin til for alle, og selv om man naturligvis har et kom-

mercielt fokus, er målet ikke at skabe så stort et overskud som muligt, men at skabe de bedste rammer for leg og læring. Vi fire, der besøgte stedet, fandt da også at møderum, gruppelokalder og værelser helt lever op til tidens standarder. Dertil kommer at beliggenheden er fantastisk med udsigt over Lillebælt og nemt at komme til fra hele Danmark.

Hvis ikke, der bliver arrangeret fællestur for de norske deltagere, er det let at komme til Middelfart fra både Kastrup lufthavn og fra danske færgehavne. Er man først i Middelfart, skal vi nok sørge for, at man kan komme videre til kursuscenter Severin.

Vi håber naturligvis først og fremmest at fylde de 140 senge på Severin, men tror at flere vil tilmelde sig stævnet. Hvis det er rigtigt, har Severin heldigvis en god samarbejds-aftale med Hotel Comwell, der ligger ca 200 m væk. Bespisningen vil

ikke skabe problemer, da Severin har kapacitet til at servere deres delikate måltider til meget store selskaber.

Vi kan endnu ikke præsentere et program i detaljer. Det kan vi sikkert allerede i næste udgave af AS; men allerede nu ligger det fast, at stævnets hovedtaler bliver Willy Aronsen, norsk nordmand med studietid i Danmark og flere års ansættelse hos Adventistkirken i Sverige, hvor han er en skattet prædikant og afdelingsleder.

Hvis du allerede nu har fået appetit på seniorstævne 2017 og vil sikre dig plads på Severin, er du velkommen til at tilmelde dig på tlf. 2992 8876 eller mail: walder@hafnet.dk.

Prisen kommer ikke til at overstige kr. 3.000 pr. deltager.

Tekst: Walder Hartmann Foto: Severin fotoservice

Nr. 3

September 2016

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

De ældste håndskrifter

Fra 3-400-tallet e.Kr. har vi tre store bibelhåndskrifter, der indeholder store dele af Bibelen. Dog findes der også en hel række andre skrifter og fragmenter, der er ældre og rummer mindre dele af Bibelen.

Codex Sinaiticus

Codex Sinaiticus er det ældste bevarede bibelhåndskrift og stammer fra den første halvdel af det 4. århundrede e.Kr. Det blev fundet i et græsk kloster på Sinai-halvøen i Egypten og har også sit navn herfra. Codex Sinaiticus er skrevet på græsk og indeholder dele af Det Gamle Testamente i græsk oversættelse samt Det Nye Testamente.

Codex Vaticanus

Codex Vaticanus er et andet håndskrift fra omkring 350 e.Kr. Det Indeholder Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, men er beskadiget så dele af de nytestamentlige breve mangler. Man mener, at det i

lighed med Sinaiticus stammer fra Egypten, sandsynligvis fra Alexandria. Det befinder sig i Vatikanets Bibliotek i Rom. Codex Alexandrinus

Codex Alexandrinus er det tredje store bibelhåndskrift.

Det er skrevet på græsk i 5. Århundrede e.Kr. og stammer fra Alexandria i Egypten. Det er det første bibelhåndskrift, der indeholder hele det Gamle Testamente inklusive apokryferne, dvs. Septuaginta. Derudover indeholder det også hele Det Nye Testamente samt et par supplerende breve. Det befinder sig nu på British Museum. (kilde: Bibelselskabet.dk)

Det sker:

17. sep Regionsmøde i Nærum Adventistkirke

8. okt Regionsmøde i Køge Adventistkirke

13. nov Seniorernes julesammenkomst i Nærum Adventistkirke

Tilmelding: Hanne Schants Tlf.: 3259 0238 / hanne@schantz.dk

20. nov Seniorernes julesammenkomst i Ll Nørlund Adventistkirke Tilmelding: Inge B. Aalstrup Tlf.: 2013 7838 / walder@hafnet.dk