2015-13 Nyt Fokus

nytfokus

Den glemte dag SABBATTEN ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

13

nytfokus

13

Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)

Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Erik Marcussen flickr.com/photos/adventistnewsnetwork Adventistkirkens Mediecenter Forside foto:

Oprindelse og

selvfølelse af Sven Hagen Jensen Mange følger sikkert med i TV udsendelsen ’På sporet af ’ og lever med i hovedpersonens søgen og forhåbninger om at møde sin biologiske mor eller far. Og så føles det så godt, når det lykkes. Her i dette nummer er vi på sporet af vores egen oprindelse. I et af sine poetiske mesterværker slår kong David tonen an til en værdi, som rækker dybt ind i vores selvfølelse. ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuld skabt“ (Sl 139,14). Vores oprindelse betyder noget for os. Hvor kommer jeg fra? Er jeg ønsket og elsket? Har jeg værdi for nogen – eller er jeg kun en brik i tilfældighedernes spil? David ser på sig selv og kommer til den erkendelse, at der er én, der har det allerbedste i tanke for ham.

Dette nummer af Nyt Fokus vil sætte fokus på nogle af kroppens mysterier, og hvor sindrigt og forunderlige vi egentlig er skabte. Vi vil se, hvorledes troen på en almægtig og omsorgsfuld Skaber er grundlæggende for vores kristne tro og menneskesyn – og kan give et løft til vores selvfølelse og selvværd. Et lavt selvværd er en af vor tids værste fjender og ødelægger livet for mange. Ikke mindst i hensigten med sabbatten, den af Gud indstiftede hviledag for mennesket, får vi et usædvanligt indblik i Guds væsen og hans omsorg for sit skaberværk. Sabbatten er den glemte dag i vores tidsalder. Vi kan undre os over, at så mange mennesker går ned med stress og kæmper med lav selvfølelse. Det er dog ikke for sent at lette foden på speederen og genfinde sabbattens velsignelser.

Næste nummer af Nyt Fokus vil være en fortsættelse af dette, hvor vi skal undersøge, hvad der skete med de kristne værdier, da man droppede Guds helligdag og indførte sin egen. Vi håber, at disse artikler vil være med til at kaste nyt lys over gamle, men ofte glemte sandheder.

2

Den

glemte dag

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

af Sven Hagen Jensen Vi har sikkert alle sammen været ude for at glemme en fødselsdag eller en vigtig aftale. Det kan være pinligt, skuffende eller spild af andre menneskers tid. Derfor har mange af os for vane at skrive de ting ned, som vi skal huske.

Gud måtte også skrive sine bud ned, da hans ejendomsfolk, Israel, blev sat fri efter at have været i fangenskab i Egypten i flere hundrede år og havde glemt hans vejledning.

Et af de bud, som Guds folk havde glemt, var det fjerde bud om hviledagen. ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren … For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den“ (2 Mos 20,9-11).

EN VIGTIG DAG, DER SKULLE HUSKES Hviledagen, der blev indstiftet i forbindelse med jordens skabelse, var en dag, der ned gennem tiden skulle huskes. Derfor blev den nedskrevet midt i De Ti Bud med en tydelig indledning: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig.“ Man husker kun det, man allerede ved om. Så det var ikke et nyt bud, der blev indført. Men folket blev mindet om noget, de havde glemt.

Og sabbatsdagen, den syvende dag, var vigtig, fordi den hver eneste uge skulle minde dem om, at Gud var deres skaber, og at deres liv og fremtid afhang af ham.

EN DAG FOR ALLE MENNESKER Eftersom den ugentlige hviledag blev indstiftet, helliget og velsignet i forbindelse med jordens og menneskets skabelse, er det klart den blev til for alle mennesker og ikke kun for en bestemt etnisk gruppe, jødefolket. Det understreger Jesus, verdens frelser, jo så tydeligt, da han udtaler, ”Sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld“ (Mark 2,27). Ifølge Det Nye Testamente holdt både Jesus, apostlene og de første kristne fast ved helligholdelsen af den syvende dag uden nogen som helst antydning af, at det skulle ændres.

DA DAGEN BLEV GLEMT IGEN Som det fremgår af kirkehistorien blev syvendedags hviledagen gradvist glemt af flertallet i den kristne kirke og udskiftet med en anden dag. Og uden denne ugentlige påmindelse om, at mennesket er et skabt væsen, er kristendommen blevet svækket til det punkt, hvor de fleste også har glemt deres Skaber og har skabt en gud i deres eget billede.

Det er dog interessant at konstatere, at selv i dag kan man i over 100 gamle og moderne sprog finde, at lørdag (den syvende dag) er benævnt med ’sabbat’ eller lignende ord, fx sabado (spansk), sabato (italiensk), saptu (sudanesisk), subbota (russisk), sabti (somalisk), shabat (armensk), sambata (rumænsk), osv.

Sabbattens herre, Jesus Kristus selv (Mark 2,28), indbyder os til at genopdage velsignelsen ved at helligholde hans glemte hviledag.

3

Kroppens

mysterier af Erik Marcussen

Vi var på vej hjem fra en studietur til Norditalien. Bussen var fuld af sovende elever fra en efterskole i Sønderjylland.

Foran sad vi to lærere, som skiftedes til at være chauffør. ”Jeg forstår dig godt,“ sagde han på et tidspunkt. ”Da jeg var ung, studerede jeg til læge. Jeg kom til den konklusion, at kroppen ikke kunne være blevet til ved en udvikling. Den må være skabt.

Men da jeg så alt det onde, der er i verden, opgav jeg at forstå, at der er en Gud til.“ Han accepterede mig og min holdning som kristen med en tro på Skaberen. Ja, menneskekroppen er meget komsk plekst opbygget. Man kan pl vælge at tro på, at der står væ en designer bag. Nogle undrer dr sig, og kommer aldrig længere. læ

70 % af kroppens sanseceller sidder i øjnene. Synet er meget vigtigt for vores evne til at orientere os.

”At antage, at øjet med alle dets uforlignelige indretninger til at afpasse fokus efter de forskellige afstande for at lade forskellige lysmængder slippe ind, for at korrigere den sfæriske og kromatiske afvigelse, – at det skulle være blevet dannet ved kvalitetsvalget, det synes, skal jeg villig indrømme, at være absurd i allerhøjeste grad.“ Charles Darwin, Arternes Oprindelse

4

Kroppen gemmer på tusindvis af mysterier, men her vil vi begrænse os til fem interessante emner. ØJET Prøv at stille dig foran et spejl og kig dig selv ind i øjnene. Stil dig selv nogle spørgsmål: Hvorfor er min pupil nogen gange stor og andre gange lille? Hvorfor er hornhinden våd?

Hvordan kan øjet selv finde ud af at fokusere?

Hvad sker der, når lyset rammer nethinden?

Hvordan opfatter hjernen det, som sker i øjet?

Charles Darwin var også overrasket over øjet. Endda så overrasket, at han indrømmede, at øjet er så komplekst, at fornuften siger, at det ikke kan være blevet til ved naturlig udvælgelse.

Darwin undrede sig over de fysiske ændringer, der sker i pupil og linse. Han kendte intet til de indviklede processer længere inde i øjet.

De foto-kemiske reaktioner og de elektriske impulser, der sker i nethinden og synsnerven.

Der er mange spørgsmål, og selv i dag har videnskabmænd ikke alle svarene. Man ved stadig ikke, hvordan hjernen tolker de signaler, der kommer i synsnerven. Det sker bare, men man kan ikke forklare det. ØRET En dansk ørelæge skriver på sin hjemmeside, at øret er mere indviklet end øjet. Det er nok fordi, han er ørelæge. 70% af kroppens sanseceller sidder nemlig i øjnene. Et fysiologisk atlas fortæller, at tolv par nerver udspringer fra hjernens underside og forsyner hoved og hals samt de fleste indre organer. 3½ af disse nerver er tilknyttet øjnene. Hørenerven må dele en nerve med ligevægtssansen i det indre øre.

Man kan se på ørets fysik og undre sig over dets fantastiske opbygning. Lyden går først

Erik Marcussen underviser i naturfag og matematik på Vejlefjordskolen. Han står bag den digitale tekstbog fysik7.dk, som enkelte steder omtaler nogle af kroppens mysterier.

CELLEN Darwin vidste intet om cellen og dens opbygning. Derfor har forskere gjort et stort arbejde i at forklare cellen ud fra udviklingslærens teorier. Det kan ikke lade sig gøre. Cellens DNA, hvor koden ligger til hele individets opbygning, må være designet. Tænk, den første celle, vi kommer fra, med arvemasse fra far og mor, indeholder alt om vores krop og dens funktioner, om udvikling fra baby til voksen. Udviklingslæren kan ikke fortælle os, hvordan al den information er dannet i vores 23 kromosompar. Her ligger der mere data end på computerens harddisk. gennem luft, kommer ind i øregangen og sætter trommehinden i svingninger. Nu fortsætter lyden i faste stoffer, nemlig tre små knogler. De forstærker lyden via vægtstangsprincippet ca.

20 gange, inden energien fortsætter ind i væsken i det indre øre. Her sidder der 24.000 små sansehår, som er fra 0,15 til 1,7 mm lange. De sidder i høresneglen, som er rullet sammen for at fylde mindre.

Designeren ved altså, at lyd kan gå igennem luft, faste stoffer og væske. Det hele er så småt og komplekst, at det overgår vores forstand.

I Ordsprogenes Bog 20,12 læser vi: ”Øret, der hører, og øjet, der ser, Herren har skabt dem begge.“ FORDØJELSEN Går vi til madkemi, er det interessant at bemærke, hvordan kulhydrater, fedtstoffer og proteiner er opbygget af molekyler. Ude i naturen, i planterne, sker disse biokemiske processer, for at vi kan få mad at spise.

I kroppen sker der det modsatte. Her nedbrydes stivelse til sukker, fedtmolekyler til fedtsyrer og proteiner til aminosyrer. Alt er med i det store genbrug, der ses overalt i naturen. Her synes der også at stå en designer bag.

HJERTET En lille videnskabelig artikel bragte dette spørgsmål: ”Hvordan begynder hjertet at slå?“ Her er svaret: ”Tre uger efter befrugtningen begynder to hjertetuber at foretage rytmiske bevægelser. Senere foldes de og udvikler forkamre og hjertekamre. Højt i hjertet sidder sinusknuden, der udsender elektriske impulser med en fast hjertefrekvens.“ Der er styr på det hele. Al informationen ligger i den enkelte celle. Det er ikke tilfældigt.

Når et barn skal fødes, kommer det store øjeblik, hvor lungerne skal foldes ud. Kredsløbet omkring hjertet bliver ændret, så lungerne kan ilte blodet. Der sker flere ændringer i og omkring hjertet i det øjeblik, hvor barnet tager den første vejrtrækning. Nu skal barnet klare sig selv, og forbindelsen til moderkagen afbrydes.

En fødsel er en stor oplevelse, hvor vi kommer tæt på livets alvor og store glæder. Den får os til at tænke på livet. En anledning til at takke Skaberen.

5

Troen på Skaberen af Richard Müller

Egentlig findes der kun to grundlæggende verdensanskuelser. Enten at der findes en Gud, som har skabt universet og denne jord med alt dens mangfoldighed af liv – designer over alle designere. Eller at man fornægter troen på Gud og tror, at denne jord med dens komplekse liv er opstået ved en tilfældighed for milliarder af år siden. Hvis der, efter ateisternes antagelse, ikke står en personlighed bagved det, kan vi ikke forvente, at der findes en mening og et formål med livet og heller ikke noget mål.

6

TROEN PÅ SKABEREN Jeg har valgt at tro på Skaberen og på skabelsen. Skabelsen er et af de grundlæggende temaer i Guds ord. Fra den første til den sidste bog i Bibelen henvises igen og igen til Skaberen. Skaberen, der ifølge Det Nye Testamente, har vist sit menneskelige ansigt i personen Jesus Kristus. For ikke at miste troen på Skaberen og for ikke at tilbede det skabte, har Gud givet os et tegn i tiden – sabbattens tegn – et tegn, som har været med menneskeheden fra dens spæde begyndelse.

Dette tegn blev forankret i de eviggyldige, universelle bud, som Gud gav Moses på Sinajbjerget. Det skulle værne os imod guder skabt i vort eget billede eller nogen anden skabnings billede. Det skulle også beskytte os imod ateismens afgud, hvor mennesket i dets hovmod løfter sig over Gud og forbander hans eksistens.

Det fjerde bud, sabbatsbuddet, er det længste bud i De Ti Bud. Bare ved at læse sabbatsbuddet igennem kan man se forbindelsen til Skaberen, sådan som vi ser ham i aktivitet på Bibelens første side: ”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. ...

For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den“ (2 Mos 20,8-11).

GUDS VÆSEN Den Gud, der åbenbarer sig i sabbatsbuddet som den almægtige skaber af himmel og jord, åbenbarer sig også i selve buddet med andre sider af sit væsen. Det kommer meget tydeligt til udtryk. Gud er ikke bare Skaberen, der ska-

– grundlaget for den kristne tro ber ved sit ord ”ud af intet“, men denne Gud er også den ”barmhjertige“ og ”nådige“ Gud. Derfor bliver sabbatten ikke kun en dag til minde om den skabende Gud, men også et minde om den barmhjertige Gud, der elsker sine skabninger, i særdeleshed de svageste af dem.

Hvordan kan vi se det i sabbatsbuddet? Først og fremmest kommer kærlighedsmotivet eller Guds barmhjertighed og nåde til udtryk i, at vi mennesker skal og kan hvile fra vort arbejde hver syvende dag. Mennesker er ikke maskiner, der uafbrudt kan køre, indtil de bryder sammen. Nej, hver sabbat får vi lov til at hvile fra vor daglige gerning og reflektere over Gud, os selv og vort arbejde. Vi har tid til tilbedelse af Gud, så vi ikke mister forbindelsen til ham.

Men, den nådefulde Gud vil ikke bare, at vi skal hvile og holde fri og fejre sabbat med ham.

Han vil også, at vore medmennesker skal have mulighed for det, (1) vor nærmeste familie – søn og datter, (2) dem, der arbejder for os, (3) den fremmede, der bor iblandt os.

Kan vi se, hvor dybt Gud bøjer sig ned for at meddele sin barmhjertighed til os og vise os, hvem han egentlig er? Vi havde måske forventet, at Gud ville inkludere vore familiemedlemmer i sabbatsfejringen. Men tjenestefolk?

Arbejderklassen? Ja, Gud tænker også på dem.

De skal også have mulighed for at hvile og være med i det tilbedende fællesskab. Dermed visker sabbattens Herre alle sociale skel ud. Om sabbatten står de som én familie foran Gud. Mennesker har ikke lov til at udnytte dem, der er afhængige af dem. Sabbatten skaffer lighed mellem mennesker. Dette var uhørt i antikken og er stadigvæk en stor udfordring i vore dage.

Richard Müller, Dr. theol., professor emeritus

GÅR GUD FOR VIDT? Kærlighedsmotivet inkluderer den fremmede, flygtningen og emigranten. Går Gud ikke for vidt? Skal de også omfavnes af hans barmhjertighed? Skal de også fejre sabbat med os? Sådan åbenbarer Gud sig for os i sabbatsbuddet.

Alle skel viskes ud. Om man er lærd eller analfabet, rig eller fattig, barn eller forælder, tilhørende en bestemt social gruppe eller en anden, mand eller kvinde: alle får lov til at hvile ud på sabbatsdagen, fejre den sammen i tilbedelse af Gud og sammen med hinanden. Denne dimension af sabbatten er sjældent taget frem, men kommer tydeligt til udtryk her.

Nu kommer overraskelsen over alle overraskelser. Den Gud, hvis ansigt vi ser i Jesus Kristus, har endda tænkt på de dyr, der bærer tunge byrder. Gud viser sin medfølelse med vore medskabninger, der tjener mennesket.

Det havde man ikke troet: at Gud, midt i De Ti Bud, midt i sabbatsbuddet, allerede havde dyrevelfærd på dagsordenen. Sådan er Gud. Også de trænger til hvile og skal ikke arbejde uafbrudt. I deres stræben efter større profit glemmer mennesker ofte deres medmennesker og lader dem arbejde uafbrudt for en sølle løn, men de udnytter også deres medskabninger for vindings skyld. Ligeledes går det ofte ud over resten af naturen, hvor vi glemmer, at den er Guds skaberværk, som vi skal værne om.

Det er den Gud, som vi tilbeder om sabbatten ved vore gudstjenester. Han er den, som vi fejrer uge efter uge på dagen, han i sin kærlighed og barmhjertighed har sat til side for os og velsignet for os.

7

SABBATTEN

– et FRIHEDENS og FRELSENS tegn I Det Nye Testamente finder vi Jesu betydningsfulde udtalelse vedrørende sabbatfejringen: ”Og Jesus sagde til dem: ‘Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld’“ (Mark 2, 27).

af Richard Müller Vi finder denne udtalelse i forbindelse med noget, der skete om sabbatten. Jesus og hans disciple vandrede langs en kornmark, som var moden til høst. Da mennesker også bliver sultne på sabbatten og skal have noget at spise, så oplever vi, at også disciplene blev sultne. De plukkede et par aks, gned dem mellem hænderne, så kornet kom ud af akset, blæste avnerne væk og spiste kornet for at stille den værste sult.

Uheldigvis var der nogle farisæere i nærheden, som holdt øje med disciplene. De prøvede altid at finde en anledning til at anklage Jesus og hans disciple. Efter farisæernes forståelse, som var bygget på en lang jødisk sabbatstradition med mange ekstra love og bestemmelser, brød Jesu disciple sabbattens hellighed på to områder, som var strengt forbudt: Aksplukning blev tolket som at ”høste“, og at gnide aks mellem hænderne blev tolket som ”tærskning“ (se Mark 2,23-28; Matt12,1-8; Luk 6,1-5).

Det var i denne sammenhæng, at Jesus kom med udtalelsen om, at ”sabbatten blev til for menneskets skyld“. Dermed ville Jesus befri

8

mennesker fra de mange bestemmelser, som gjorde sabbatsfejringen til en uoverskuelig byrde. Det virkede nærmest som om, mennesket var skabt for sabbattens skyld for at kunne overholde alle de forskellige traditioner, som havde hobet sig op omkring sabbatten over tid.

Jesus kom for at befri mennesker fra byrder og unødvendige regler, som ingen alligevel kunne opfylde til punkt og prikke. Dermed har Jesus ophøjet sabbatten til et tegn for befrielse, til et frihedens tegn.

Denne tanke finder vi allerede dybt forankret i Det Gamle Testamente. Ifølge 5 Mosebog, skal sabbatten også altid fejres som tegn på befrielsen, på friheden: ”Giv agt på sabbatsdagen og hold den hellig, sådan som Herren din Gud har befalet dig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, din okse, dit æsel eller et hvilket som helst af dine dyr, og heller ikke den fremmede i dine byer; din

Richard Müller, Dr. theol., professor emeritus

træl og din trælkvinde skal hvile ud ligesom du selv. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og løftet arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at fejre sabbatsdagen“ (5 Mos 5,1215).

Her ser vi, at sabbatten skulle fejres, fordi Skaberen befriede en hel nation fra slaveriet i Egypten. Han satte dem fri og gav dem deres værdighed tilbage.

Ud fra Det Nye Testamente er det ikke vanskeligt at udvide frihedens tegn, sabbatten, til også at gælde alle dem, der er underkastet andre former for slaveri. Selv i vor oplyste tid i det 21. århundrede findes slavelignende forhold. Her er nogle få af dem: børneslaver – sexslaver – illegale immigranter, der lever og arbejder under slavelignende forhold.

Ud over det findes der andre former for slaveri, hvor frie mennesker føler en afhængighed, som de ikke kan komme ud af uden hjælp.

Sabbatten vil også være et frihedstegn for disse mennesker på, at Gud kan befri dem fra deres afhængighed og slaveri. Blandt disse former for slaveri kan nævnes afhængighed af alkohol, cigaretter, stoffer, pornografi og ludomani.

Alle mennesker er desuden underlagt syndens slaveri og destruktion, som til sidst medfører døden (Rom 6,23).

Her kommer den gode nyhed ind i billedet, at den skabende Gud, hvis ansigt vi kan se i Jesus Kristus, netop er kommet for at befri os fra syndens slaveri og give os et nyt liv, en ny fremtid og endda skabe et evigt liv for os. Sabbatten er et tegn på denne frisættelse og denne nyskabelse. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Kristendommens gode nyhed er, at den skabende Gud, som åbenbarede sig i Jesus

Kristus, har overvundet døden! Hvordan? Ved selv at gå i døden, ikke for sin egen, men for menneskeslægtens skyld. Han skabte soning for synd. Skylden er tilgivet, dødens gåde blev løst, døden blev overvundet og nyt liv blev skabt. Denne nyskabelse kaldes i Det Nye Testamente for opstandelse. Kristus brød dødens lænker og opstod til liv igen (1 Kor 15,19.20).

Men, hvad med os? Nåde over al nåde, under over alle undere, glæde over alle glæder, det samme skaberværk vil den skabende Gud udføre for os ved dagenes ende, når Kristus kommer igen og skaber alting nyt. ”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret“ (1 Kor15,51-54).

Sabbatten bliver dermed frihedens og frelsens største tegn. Derfor blev sabbatten givet til os mennesker, så vi aldrig glemmer Gud, som den Gud, der sætter os fri og som frelser.

9

Hvad er størst

livet eller loven? af Walder Hartmann Hvad vil du gøre, hvis dit hus brænder på en sabbat? Spørgsmålet blev stillet til en ung værnepligtig CF’er, der bad om fast orlov fra fredag solnedgang til lørdag solnedgang, mens han aftjente sin værnepligt ved en af CF-korpsets (nu Beredskabsstyrelsens) sektioner i midten af 50’erne. Spørgsmålet var egentlig: Har man lov at gøre godt på sabbatten? Her fortæller en sabbatsholder gennem mere end 60 år om sine holdninger til dette spørgsmål.

Gennem min tjeneste som præst og ungdomsleder gennem mange år, er jeg gentagne gange blevet konfronteret med spørgsmål om praktiske forhold, når det gælder helligdagens overholdelse. Første gang var, da jeg efter endt realeksamen søgte ansættelse som kontorassistent på en farvefabrik og bad om fritagelse for arbejde på ugens syvende dag. ”Det kan vi godt leve med,“ svarede direktøren, ”men du skal ikke tro, at du kan opnå det gennem hele dit arbejdsliv!“ Næste gang, jeg mødte udfordringen, var da jeg skulle aftjene min værnepligt ved CF-korpset. Den ansvarlige kolonnechef mente, at jeg blot kunne kontakte mit religiøse overhoved og bede om dispensation fra helligdags- og spiseregler.

Begge steder fik jeg dog den ønskede frihed, men mine personlige reaktioner på spørgsmål om, hvad der er tilladt inden for sabbattens rammer, har nok ændret karakter gennem de mere end 60 år, hvor jeg har været en praktiserende sabbatsholder. Jeg har lært at fastholde Bibelens bud: Så vælg da livet, for at du selv og dine efterkommere må leve!

10

REFORMEREDE JESUS SABBATTEN? I bogen ”Godt Nyt fra oven“ hævder David Marshall, at ”Guds ti bud er som en kæmpe dæmning, der holder tidevandsbølgen tilbage – vold, nød, ulykker, elendighed og fordærv.

Lav et hul i muren, og tidevandsbølgen ruller hen over vort samfund. Bryd et bud, og du har brudt dem alle (Jak 2,10)“.

Han spørger også: ”Hvordan kommer vi tilbage til det enkle mønster for lykkelige hjem og trygge familier? Hvordan klarer vi presset i det enogtyvende århundrede?... Hvorfor har en eller anden ikke opfundet en dag – f.eks. fireogtyve timer i en syv dages uge – hvor presset var væk… En dag i ugen hvor mandens travle hjerne holder fri, hvor han kan slappe af og kommunikere med sin kone, nyde at være sammen med hende, sine børn, sin familie, sine venner. En dag om ugen, hvor han i stedet for at udnytte Guds skaberværk kan opleve hvilen og freden ved at nyde skaberværket…

Men det gjorde Gud. Langt tilbage i tiden. Der var to institutioner, der blev grundlagt i Eden.

Den ene af dem var sabbatten. Sabbatten og familien hørte sammen. Gud helligede dem beg-

Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark

• Han lærte, at d det er tilladt at gøre godt på sabbatten. ge. Men den dag, som Gud sagde, vi skulle give agt på, er blevet en glemt dag.“ Nogle af mine kristne venner har hævdet, at Jesus ved at opstå en søndag morgen har reformeret eller ændret hviledagen fra sabbat til søndag. Set fra min synsvinkel, stadfæstede han sabbatsdagen, som hviledag, gennem sin død. Han blev i graven sabbatten over, og hans efterfølgere blev da også ved med at holde sabbat helt ind til det fjerde århundrede efter hans død.

På Jesu tid havde den etablerede kirke, altså jødedommen, imidlertid skabt så stramme rammer omkring sabbatshelligholdelsen, at dagen var blevet en byrde for nogle. Gud havde helt fra begyndelsen ønsket, at sabbatten skulle være en velsignelse, noget man så frem til og glædede sig til. Esajas giver en god beskrivelse af dette, når han skriver: ”Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom“ (Es 58, 13.14).

Alt dette var en del af Jesu egen sabbatshelligholdelse; men det betød ikke, at Jesus afstod fra at række en hjælpende hånd, hvis han traf en syg eller kom ud for et tilfælde, hvor han var nødt til at bruge legemskraft for at hjælpe.

• Han lærte, at han er sabbattens herre.

• Han lærte, at sabbatten blev til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld (Mark 2,27).

JESUS SATTE LIVET FØR LOVEN Et samfund fungerer bedst, hvor normer og regler går op i en højere enhed. Reglerne er nødvendige, hvor mennesker skal fungere sammen, men hvis love og paragraffer får lov til at skygge for livet, bliver livet en uudholdelig trædemølle.

Jesus viste ved flere anledninger, at han var kommet for at give mennesker liv og indhold, og når jeg i dag bliver konfronteret med et: ”Går dette an?“ henviser jeg ofte til beretningerne om aksplukningen på sabbatten og helbredelsen af manden med den visne hånd i Markusevangeliet. Inden Jesus i synagogen helbreder manden med den visne hånd, spørger han de tilstedeværende: ”Er det tilladt at gøre noget godt eller gøre noget ondt på en sabbat, at frelse liv eller slå ihjel?“ De tav, og blev bare endnu mere vrede. Men Jesus viste gang på gang, at sult og sygdom kræver en livsnødvendig adfærd. Så går barmhjertigheden forrest, lovlydigheden kommer i anden række.

Loven er altid underordnet barmhjertigheden.

Jeg glæder mig hver uge til at holde sabbat; men jeg er til enhver tid parat til at yde en praktisk indsats, hvis mennesker eller dyr er i nød – også selv om det er sabbat.

11

Er det muligt? af Anne-May Müller Er det overhovedet muligt at holde en ugentlig hviledag, en sabbat, når man er en travl børnefamilie? Kan man virkelig lægge alt praktisk arbejde fra sig i 24 timer, mens man lader vasketøjsbunkerne og nullermændene vokse sig endnu større? Er det realistisk at klappe skolebøger og computerskærm i, lade ukrudtet og hækken gro, mens man vier et døgn til hygge, afslapning, nærvær og samtale?

Ja, det er det faktisk. Vi praktiserer det hjemme hos – med mere eller mindre held. Vi er en almindelig travl dansk børnefamilie, hvor 4 drenge meldte deres ankomst i løbet af 5 år. Så der er fart over feltet, selvom det bliver mere overkommeligt, efterhånden som de bliver ældre.

Men sabbat har vi altid holdt. Når solen går ned fredag, og aftenmørket sænker sig, så sænker roen sig også over familien, og vi sætter os sammen og byder 24-timers-pausen velkommen. I vores familie betyder det, at vi slukker computere, tv, iPads og telefoner, og nyder andre former for samvær imens. Vi hiver guitaren frem og synger sammen, vi læser historier, vi laver skuespil for hinanden, vi bygger togbaner på hele stuegulvet, vi laver origami, vi spiller spil (altså de fysiske, hvor man selv holder kortene, selv triller terningen og har det på et bord foran sig), vi tænder stearinlys, med andre ord: vi hygger og er sammen. Og når de andre børn i børnehaven eller skolen så fortæller om den nyeste udvikling i X-faktor og Vild med dans, så er vores børn udenfor – men det kan vi sagtens leve med, for vi har haft nærvær og samvær på en måde,

12

som langt overgår tv-kanalernes underholdningsværdi.

Næste morgen står vi op til en dag, som ikke behøver at præges af rengøring, lektier og stressende indkøbscentre. Vi kan nemlig i ro og mag hygge videre. Vi går i kirke, fordi det for os er en vigtig del af vores livs- og værdigrundlag. Om eftermiddagen prøver vi altid at komme udenfor. For selvom vejret kan være kedeligt i vintermånederne, så er det godt for både børn og voksne at komme ud og få brugt kroppen, få frisk luft i lungerne og få kigget lidt på alt det smukke og spændende, som vi glemmer at stoppe op og nyde, når hverdagen kører derudaf. Selvom det kan være svært at fåå rystet sofaen af sig på en våd og grå dag, så har man det altid meget bedre, når man kommer forfrisket hjem. Og hvis man er blevet kold og våd, så er det jo bare ekstra skønt kønt at sidde og hygge med

Anne-May Müller, familiekonsulent, ægtefælle og mor til fire drenge.

varm the eller cacao, mens man stille betragter lyset udenfor forsvinde. Og så kan man tænke over, hvor skønt det er at få lov at slappe helt af, inden en ny uge med dens udfordringer og muligheder melder sig.

Men at holde sabbat kræver, at vi som forældre stiller os selv til rådighed for vores børn, og at vi planlægger, så det kan lade sig gøre. For det kræver planlægning at stille tingene på standby i 24 timer. Vi gør rent torsdag aften eller fredag eftermiddag, så vi kan nyde et rent hus og en opryddet stue, mens vi holder sabbat. Vi planlægger menu og indkøb, så vi skal bruge mindst mulig tid i køkkenet om sabbatten.

Samtidig kan vi godt lide at få noget godt og lækkert, når vi fejrer sabbat, men de to ting kan sagtens kombineres. Så tal om, hvordan I kan hjælpes ad, så livretterne kræver så lidt som idt tid på at planlægge muligt. Vi bruger også lidt hvilke ting, som vi gernee vil lave sammen med bat. Er der et nyt spil, børnene, når det er sabbat. der skal prøves? Skal vi udforske en ny heder skov, og hvilke muligheder

er der der? Skal vi på cykeltur, og er cyklerne lappede? Har vi hvad vi skal bruge, for at lave de kreative hobbyting, vi har planlagt?

For os betyder det at holde sabbat, at vi kan få den pause til at være den familie, vi egentlig gerne vil være, selvom hverdagen byder på lange og travle dage for både børn og voksne. At holde sabbat betyder for os, at vi kan sætte samværet med hinanden i højsædet uden at forstyrres af ting og huslige pligter, som vi ellers lader distrahere os. At holde sabbat betyder også, at vi får et afbræk fra de konstante elektroniske impulser og påvirkninger, er, vi ellers er underlagt i stort set alle vores vågne gne timer. Det betyder, at vi kan tænke på andet et og andre end bare os efale det – det kan selv. Vi kan varmt anbefale lade sig gøre!

13

Mødet med en

VRED

hanelefant af Sven Hagen Jensen

Vi boede i Nigeria i Vestafrika, min kone og jeg og vores to børn. Nigeria var kendt for sit rige dyreliv med løver, næsehorn og elefanter, men efterhånden var de fleste af dyrene blevet næsten udryddet på grund af krybskytter, der var på jagt efter elfenben og dyreskind. Der var nogle få reservater tilbage, hvor man forsøgte at bevare de sidste dyr i deres naturlige omgivelser.

Et af stederne var Yankari Nationale Dyrepark i det nordlige Nigeria, et yndet udflugtsmål for udlændinge. Vi var missionærer med en travl hverdag, men en dag tog vi turen på ca. 200 km derhen for at slappe lidt af og se

14

dyrene. Der var en naturlig indsø med turkisblåt og behageligt lunt vand, hvor man kunne bade. Dog skulle man holde godt øje med sit tøj og andre ejendele, for det var også et yndet sted for bavianer. Og pludselig kunne en eller flere komme springende og gribe, hvad de kunne få fat i. De dristede sig dog ikke ned i vandet. Vi nød at plaske rundt og holde øje med bavianerne.

Efter at have spist vores medbragte mad under opsyn af de nærgående bavianer, ville vi gerne finde nogle af de andre dyr. Vi ville især gerne se løver og elefanter. Det var et stort område, hvor man kunne køre i timevis. Vi kørte i vores egen bil, en Volvo, og fik fat i en guide, som var godt kendt og kunne vise os rundt. Vi håbede jo også, at han vidste, hvor løverne og elefanterne befandt sig. Så vi kørte ud på savannen og gennem skovområder for at finde de spændende dyr.

Bavianer og andre aber var der masser af. De hang i træerne. Vi så nogle vortesvin, hjorte og antiloper af forskellig slags, men vi havde ikke rigtig held med de større dyr.

Et sted kørte vi fast i sandet. – En regel var, at man ikke måtte træde ud af bilen og ikke køre med nedrullede vinduer. – Men hvad skulle vi gøre? Jo mere vi prøvede at komme fri – både ved at bakke og køre fremad - jo mere gravede hjulene sig ned i sandet.

Jeg og guiden var nødt til at hoppe ud, mens min kone, Ingelis, satte sig ved rattet. – Vi gravede med vores bare hænder, vi pustede og vi svedte i den varme sol, mens vi forsigtigt kikkede, om der skulle lure en løve eller et andet vilddyr bag et af træerne. Efter at vi havde fået gravet noget af sandet væk, lagt nogle grene under baghjulene og skubbet og skubbet, lykkedes det til sidst at få bilen fri, så vi kunne køre videre.

Men løver så vi ikke noget til eller andre rovdyr – og heller ikke elefanter. Det var mest antiloper og aber. Vi var lidt skuffede.

Efter et par timers kørsel besluttede vi at vende tilbage til udgangen. Men pludselig fik vi øje på en flok elefanter inde i en åbning mellem træerne. En kæmpe hanelefant

og tre, fire hunelefanter med unger. Nu blev det pludseligt spændende. De havde travlt med at rive grene og kviste af og spise dem.

Men de var lidt for langt væk og stod gemt inde mellem træerne, så det var svært at få et ordentligt billede. Og så gjorde jeg noget meget uforsigtigt. Jeg tænkte, at vi måtte prøve at få deres opmærksomhed, så jeg trykkede på hornet et par gange. Dyt-dyt! Og det kan nok være, at vi fik deres opmærksomhed.

Det var den store hanelefant, der reagerede. Han rejste hovedet, viftede med de store ører, løftede snablen og udstødte nogle trompetlignende lyde. Og så stampede han som en rasende i jorden, så der stod en støvsky omkring ham. Ingen tvivl om at han var vred. – Det var lige sagen til et godt billede.

Vinduet blev rullet ned og kameraet gjort klart. Men jeg nåede ikke at trykke på knappen. For pludselig satte han i fuld fart hen mod os. Vi måtte hellere se at komme væk.

Jeg trådte på speederen, men bilen stod ikke i det rigtige gear og gik i stå. Og jeg kunne ikke få den startet igen. Guiden ved siden af blev ligbleg. Dette havde han aldrig været ude for før. Og en elefant kan løbe stærkt.

Den havde retning lige mod os. Den var tydeligt gal i hovedet. Selv om den syntes langt væk til at begynde med, blev afstanden mindre og mindre. Hvad skulle vi gøre? En hurtig bøn gik op til Gud. Ville elefanten trampe på bilen med os alle sammen indeni? Der var ved at gå panik i os. Den nærmede sig med fuld fart. Jeg prøvede febrilsk at dreje nøglen for at starte bilen. Nu var den lige ved at ramme os. - Og pludselig var der ligesom en usynlig hånd, der gav os et puf bagfra og satte bilen i gang. Elefanten ramte lige ved siden af med et par meters afstand. Og det kan nok være, at vi fik travlt med at komme væk. Vi kørte den direkte vej til udgangen.

Da vi havde betalt guiden og var kommet os over chokket, sad vi ganske stille og sendte en takkebøn op til Gud. Kunne det have været en engel, der puffede til os i sidste øjeblik? Det tror jeg. Hvad tror du?

15

DanskBogforlag.dk GODE BOGTILBUD TIL DIG...

Lær mere om sabbatten Den glemte velsignelse af Clifford Goldstein a Pris kr. 75,Forfatteren beskriver den intime forbindelse mellem en evig sandhed af allerstørste betydning og den hæsblæsende, stressede dagligdag, som vi alle sammen prøver at klare på bedste måde. ”Clifford Goldstein giver os med denne bog hjælp til at forstå Bibelens berigende budskab om hvilen og hviledagen som en genskabende impuls til fornyelse og fællesskab.

Bogen er en vejviser til forståelse af hviledagens evangeliske karakter: En god Guds kærlige håndtryk til os mennesker.“ - Jon Ytrehorn, kateket i Hornindal, Norge Om forfatteren Clifford Goldstein voksede op som jøde, men blev kristen som ung mand. Siden blev han præst og har skrevet en række teologiske bøger, især med baggrund i sin jødiske oprindelse.

DER

INDEHOLDER 5 DV

Den Syvende Dag Pris kr. 200,-

iens

histor Opdagelser fra sider oversete

Med Ha l Ho lbr ook ons

Den Syvende Dag er en dokumentarserie på 5 DVD’er, der sætter fokus på en århundrede gammel strid om den bibelske dag for tilbedelse – sabbatten i De Ti Bud. Det er en historie, der spænder over flere tusinde år, og som sammenkæder beviser fra hele verden.

Den kendte amerikanske TV-vært, Hal Holbrook, fører os igennem denne præsentation, hvor mere end 50 historikere og teologer fra katolsk, ortodoks, protestantisk og jødisk observans deltager.

Dansk Bogforlag | Concordiavej 16 | 2850 Nærum | www.danskbogforlag.dk | Tlf.: +45 4558 7758