2015 06 Nytfokus

nytfokus

06

Tidens tegn & Jesu genkomst ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

nytfokus

06

Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)

Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Bent Nielsen Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Layout: Birgitte Bohsen Bente Skov-Hansen Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: freeimages.com thinkstockphotos.com wikipedia.org (s. 15) Forside foto:

2

”Jegvende vil tilbage“ af Sven Hagen Jensen Disse ord blev udtalt i foråret 1942 af den amerikanske general Douglas MacArthur foran den australske presse i Adelaide. Japanerne havde rettet et knusende slag mod de amerikanske styrker i Pearl Harbour i Filippinerne nogle måneder før, og Anden Verdenskrig syntes at gå japanernes vej.

Men i ly af mørket kravlede MacArthur og hans familie den 11. marts ombord på en torpedobåd og slap gennem den japanske blokade. Et fly bragte dem fra det sydlige Filippinerne til Australien. Og her sagde han til de fremmødte reportere: ”Jeg slap igennem, og jeg vil vende tilbage.“ Dette løfte styrkede moralen hos resterne af hans styrker på Bataan halvøen i Filippinerne, den lokale befolkning og alle de allierede i Stillehavet, som han var blevet gjort til øverstkommanderende for. Senere på året, efter at han havde fået tilført nyt materiel og mandskab, begyndte hans stærke modoffensiv. Hans mænd gik fra sejr til sejr på Ny Guinea, Salomonsøerne og andre stillehavsøer. Næsten tre år efter nederlaget ved Pearl Harbour kunne han sammen med sine tropper gå i land på Leyte Island i Filippinerne og derved indfri sit løfte om at komme tilbage. Seks måneder senere var hele Filippinerne befriet fra japanerne.

MacArthurs berømte ord er ofte blevet brugt som illustration på et løfte, der blev givet for næsten 2.000 år siden. Det var Jesus selv, der udtalte sine berømte ord i Joh 14,3: ”Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.“ Jesu løfte om sin bogstavelige og herlige genkomst er en af grundpillerne i den kristne tro. Faktisk står og falder den kristne tro med, om dette løfte bliver indfriet. I denne udgave af Nyt Fokus vil vi uddybe dette emne i flere artikler. Læs også de praktiske artikler om familieliv og den spændende beretning på børnesiden.

Værre eller bedre?

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

af Sven Hagen Jensen

Lægevidenskab, miljøforkæmpere og politikere arbejder uden tvivl alle på at gøre denne verden til et bedre sted at leve i. Men vil det lykkes? Meget tyder på, at med hvert lille skridt fremad dukker der andre faretruende og uoverskuelige udfordringer op.

Det er ikke så længe siden, vi oplevede attentatet mod Charlie Hebdo i Frankrig og Boko Harams blodige fremfærd i Nordøst Nigeria, hvor 26 landsbyer blev raseret, og et anslået antal på ca. 2.000 mennesker blev dræbt på få dage.

Det synes indlysende, at verden ikke er blevet et fredeligere sted at leve i. Når dertil føjes flygtningestrømmene fra Syrien og Nordafrika, ebolaepidemien i Vestafrika, undertrykkelsen i Nordkorea, gruppevoldtægter i Indien og skydeøvelser for småbørn i USA, så kan man ikke andet end undre sig over, hvor denne klode er på vej hen. Skal vi leve i et samfund med frygt for mennesker med en fremmed accent, hackerangreb på livsvigtige samfundsinstitutioner, identitetstyveri, gidseltagninger og meningsløs vold på forbipasserende? Er det moralske forfald, den almindelige forråelse og griskhed ved at æde civilisationerne op indefra, mens der gøres fremskridt på de fysiske og materielle områder?

Vi lever med en forventning om, at tingene går i en bedre retning. At morgendagen vil se lysere ud end gårsdagen. At med tiden vil der skabes retfærdigere, tryggere og mere velstående samfund. – Intet ondt ord om dem, der seriøst arbejder på at forbedre forholdene og investerer tid, penge og kræfter i at skabe tryggere rammer for kommende generationer. Men er det nok?

Idet Jesus talte om tegnene på de sidste tider (Matt 24,3), sagde han blandt andet: ”Og fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste“ (vers 12). Her forudsiges en foruroligende udvikling i medmenne-

skelige relationer på grund af en verdensomspændende krise. Når kærligheden bliver kold hos de fleste, lider familielivet, omsorgstjenesterne, naboskabet, sammenhængskraften i samfundet og de fredelige relationer mellem nationer. Kærlighed, som kommer til udtryk i gensidig respekt, hensyn og omsorg for andre, er den bærende værdi for al civilisation. Når den fryser til is, er verden på katastrofekurs. Videnskabsmænd frygter verdens undergang ved en kollision med en asteroide, en global epidemi eller overbefolkning.

Bibelen taler om faren for en moralsk nedfrysning.

Men Guds ord for-tæller også, at det bliverr bedre, efter at det er bleevet værre. Den kristne reeligion er ikke en sortseerrreligion. Det er ikke en ideologi for mørkemænd. d.

Det er først og fremmest est en budbringer af håb. åb.

Også når situationen spidser til. I Jesu tale om tegnene i de sidste tider er fokus egentlig ikke på den problematiske udvikling i verden, men på slutresultatet: hans bogstavelige og fantastiske genkomst, hvor han genopretter alt til det bedre. Han sammenligner det med en kvinde, der skal føde. ”Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer“ (Joh 16,21.22).

Ja, det bliver meget bedre engang, når Jesus kommer igen!

3

Hele børn eller delebørn? af Anne-May Müller ”Hvis jeg kunne ønske mig alt her i verden, så var det, at mine forældre ikke var skilt. Sådan tror jeg, alle skilsmissebørn har det,“ siger 13-årige Josefine i udsendelsen ”Skilsmisse – uegnet for børn“ 1. Forskningen viser gang på gang, at det, der har størst indflydelse på børns trivsel, er forældrenes indbyrdes forhold. Om de er gift eller skilt, så påvirker det børn, hvordan deres forældre kommunikerer og agerer i forhold til hinanden. Når skilsmissen er en realitet, er det uhyre vigtigt, at der laves ordentlige rammer i den nye tilværelse, og at man tager højde for, at børnene skal forholde sig til problemer og situationer, som selv voksne har svært ved at finde rundt i.

NÅR VALGET ER TRUFFET Hvad kan vi gøre for at gøre det så godt som muligt for børnene, der må igennem en skilsmisse? Børneombudsmanden i Norge (sådan en har de nemlig!) har bedt sit børneråd om at lave en ønskeliste til forældre, der bliver skilt.

Og kan I som forældre sætte kryds ud for alle punkterne, så har I gjort det overordentligt godt for jeres børn!

Børnenes ønskeliste ved samlivsbrud: • Brug ikke mig som budbringer • Vær venner • Sørg for, at jeg har tøj og udstyr i begge hjem • Lad mig beholde mit gamle nærmiljø • Jeg vil gerne høres, men det er jer, der bestemmer i sidste ende • Fortæl det gerne til læreren, men ikke til mine klassekammerater • Jeg vil høres, når I laver aftaler, der angår mig, f.eks. ferie • Lad mægleren snakke med mig også (I Norge bliver forældremyndighedssager altid først prøvet løst af en mægler).

• Bo i nærheden af hinanden • Vær sammen om at fortælle mig om skilsmissen • Hav fælles regler i begge hjem • I skal ikke skændes, når jeg hører på det • Spørg mig, om jeg vil hilse på den nye kæreste • Lad være med at konkurrere om at være den bedste forælder • I kan være uenige, men husk at spørge mig, hvis det handler om mig • Lad være med at betro mig jeres følelser Kilde: barneombudet.no KAN MAN DELE ET BARN? Hvor skal barnet bo – og hvordan skal vi deles om forældremyndigheden og samværet? Det er ofte det første spørgsmål, der stilles både af

4

Anne-May Müller er mor til fire drenge med hver deres personlighed og interesser, og lever hver dag med udfordringen om at rumme dem alle som de fantastiske skabninger de er.

forældrene, barnet og omgivelserne. Det er et svært og meget individuelt spørgsmål at svare rigtigt på. For hvad der virker for det ene barn, behøver ikke at virke for det andet. Men jo mere enige I er om samværet, des bedre er sandsynligheden for succes. Og jo mere barnet kan få lov at blive hørt, des bedre. Fælles forældremyndighed, hvor man tilstræber lige meget til hver forælder, virker for nogle, men kræver, at der er kort afstand mellem forældrene, og at de er yderst dygtige til at samarbejde om samværet. Der er nye undersøgelser omkring emnet (se læselisten).

Renée Toft Simonsen skriver i ”Kan man dele et barn? – Den salomoniske løsning“: ”I den historie (om Salomon og kvinden med det døde barn – red.) ligger der for mig en utrolig visdom, en visdom, der gør det klart, at vi det øjeblik vi vælger at få børn, også accepterer den præmis, at der i forældreskabet ligger en tilsidesættelse af os selv i et eller andet omfang. Og jeg tror på, at det bl.a. er den visdom, vi skal have fat i, når familien bliver opløst og børnene skal deles sammen med resten af løsøret. Jeg er nemlig sikker på, at en del af det at være en god forælder eller deleforælder har rigtig meget at gøre med vores evne til at sætte os selv til side og først og fremmest tænke og handle i forhold til, hvad der er bedst for vores børn.“ 2 ÆD ET PAR KAMELER Og så er der ferier, helligdage, jul, fødselsdage etc. Det kan være hårdt at komme igennem som skilsmissebarn. For måske skal man i gennem 2 eller 3 identiske juleaftener, så når barnet når til nytår er det træt og udkørt. Peter Mygind udtrykker det sådan her: ”Højtider skal altså fejres, så børnene er lykkeligst – æd et par kameler og et hold-kæft-bolsje, og lær at være sammen om begivenheder, der betyder

noget for jeres børn.“ 3 Så overvej, hvad der er vigtigst: At du får holdt den ferie/fødselsdag/ jul, du mener, du har ret til eller den, som børnene trives bedst med?

FÅ HJÆLP OG KOM VIDERE En sidste ting jeg vil fremhæve her er, at børn har brug for at få bearbejdet den sorg det er, at familien skilles. Børn sørger forskelligt, og de sørger også ofte forskudt. Det kan tage længere tid for børn at komme igennem processen, fordi de er så loyale. ”Da mine forældre blev skilt var alt så trist, så jeg var den, der hele tiden måtte være glad. Nej, hvor jeg gjorde mig umage for at smile og gøre dem glade. Det var altså hårdt.“ 4 Og hvis forældrene finder en ny kæreste og er smadderforelskede, så kan det være svært at finde plads til at være ked af det som barn. Der tilbydes mange steder i landet samtalegrupper for børn, der oplever samlivsbrud.

Der findes også kurser for skilte forældre, hvor de lærer at blive bedre til at håndtere det nu delte forældreansvar. Gør jeres børn den tjeneste at lære, hvordan I kan kommunikere omkring dem, så der opstår mindst mulige konflikter, og så børnene kan trives bedst muligt. Og det gør de kun, når rammerne omkring dem er så trygge, som I nu kan gøre dem.

1 Dr.dk/skilsmisse 2 Anette Due Madsen m.fl.: Far, mor og skilsmissen, Dansk Psykologisk Forlag, 2012, s. 143 3 Anette Due Madsen m.fl.: Far, mor og skilsmissen, Dansk Psykologisk Forlag, 2012, s. 19 4 Anette Due Madsen m.fl.: Far, mor og skilsmissen, Dansk Psykologisk Forlag, 2012, s. 28

5

Promenade i aftenskumringen

af Walder Hartmann Hvornår falder dommedagsuret i slag? Er vi den sidste generation, der lever på jorden, før alting kulminerer med Jesu genkomst? Ser du truende skyer i horisonten, eller er du stadig på en hyggelig promenade gennem tilværelsen, hvor dagen i morgen ser ud til at blive endnu en god dag under Guds nåde?

William Heinesen skriver i en prolog fra 1985: ”Promenade og promenade – ja, det kan vi jo godt kalde det. Det lyder så rart uforpligtende, som havde vi masser af tid foran os og kunne hengive os til hyggelig slentren og passiar.

Men det er jo det, at båden venter.

Færgebåden, ja. Den ligger og venter ude ved Gråskallebryggen. Der har den allerede ligget og ventet længe. Og selv om den gamle færgemand er en sindig og tålmodig mand. – Og vi må helst starte, før det bliver mørkt…

Vejen ud til Gråskallebryggen, der hvor alting ender, er lang. Den går gennem en tusindårig stad med mange krinkelkroge og blindgyder.“ DET ER SENERE, END DU TROR hævdede jeg, da jeg for mere end 50 år siden, forestod en evangelisk kampagne i en lille nordsjællandsk købstad. Jeg manede mine tilhørere til at lære sig at tyde tidens tegn, og jeg var selv overbevist om, at Cubakrisen, Mordet på John F. Kennedy, Seksdageskrigen og Vietnamkrigen var led i den kæde af tegn, som Jesus omtalte, og som er gengivet i Matt 24. Ganske vist understregede han i samme forbindelse at den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen (Matt 24,36).

Jeg tog også atomvidenskaben til vidne på,

6

at vi levede i verdens sidste time, idet jeg henviste til dommedagsuret, der den gang viste 23.58. Dommedagsuret er et fænomen, der i 1947 blev indført af videnskabsfolk, som arbejdede på at udvikle kærnevåben. Den store urskive hænger i hovedbygingen på University of Chicago, hvor det på symbolsk vis peger på, hvor nær dommedag måtte være. For blot et par uger siden blev det stillet to minutter frem til 23.57, efter at være blevet stillet frem og tilbage 20 gange siden 1947. Tættest på dommedag var vi – ifølge uret – i 1953 efter den første testsprængning af hydrogenbomben. Her stod viseren første gang på 23.58. Årsagen til, at forskerne nu igen har rykket viseren tættere på den symbolske dommedag, er en voksende bekymring for udviklingen af atomvåben verden over og accelererende klimaforandringer. Uret har ikke været så tæt på dommedag siden 1983 under den kolde krig.

HVORNÅR KOMMER JESUS IGEN? Lige siden min drengetid har jeg været overbevist om, at Jesus kommer igen. Jeg gav jo udtryk for denne overbevisning, når jeg sammen med mine FDF-kammerater var i kirke og bekendte min kristentro. ”Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.“ Hvornår det sidste led i denne bekendelse går i opfyldelse, ved jeg ikke. Men jeg ved, at Jesus manede mig til at lære at tyde tidens tegn: ”Men han sagde til dem: ‘Ved aftenstid

Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark

siger I: Det bliver godt vejr i morgen, for himlen er rød, og om morgenen siger I: Det bliver dårligt vejr i dag, for himlen er rød og truende.

Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde’“ (Matt 16,2.3).

TRUSSEL ELLER FORSIKRING? Der var ømhed i Jesu stemme, da han kom med denne formaning. Han ønskede jo ikke at true nogen til at følge sig. Han vidste bare, at når hans gerning her på jorden var endt, og han vendte tilbage til Himmelen, for at forberede alt til, at de/vi kunne følge efter, så ville ét spørgsmål blive gentaget om og om igen: Hvad bliver det til med hans genkomst?

Spørgsmålet blev stillet på Peters tid, og det er blevet gentaget som et ekko lige siden. Derfor er Peters svar til sin samtid også et svar til os: ”Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse“ (2 Pet 3,9).

Tegnene er altså en forsikring om, at Jesus holder sit løfte. ”Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes.

Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed.

Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og

løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig“ (Luk 21,25-28).

TEGN I VOR TID Jeg er nok lidt af en nyhedsfreak. Derfor bliver jeg dagligt opmuntret ved tanken om, at nu er vi snart ved vejs ende. De mange rapporter om hungersnød og epidemier, de hyppige jordskælv og naturkatastrofer, den øgede globale kommunikation fortæller mig sammen med evangeliets fremmarch, at Jesus snart kommer for at hente enhver, der med glæde venter på ham.

Vi har længe promeneret på vejen til Gråskallebryggen, der hvor alting ender. Det har for nogle været en dejlig promenade, for sådan er livet med Gud for det meste. Ind i mellem har nogle dog nok følt det lidt truende, for sådan er det, når man nærmer sig midnat.

Der er ingen grund til panik, for Jesus har lovet: ”Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er“ (Joh 14,3).

7

Jesu genkomst af Lasse Bech Man hører ofte i den offentlige debat, at Danmark er et kristent land baseret på en kristen kultur og kristne værdier. Men hvad betyder det egentligt, at noget er kristent?

Hvad definerer kristendommen? Her må det helt enkle svar være, at kristendommen må defineres ud fra Kristus. Altså personen Jesus Kristus og hans budskab – dét er kristendommens kerne.

Det kan vi vel godt forstå, når vi tænker på de store kristne højtider, hvor Jesu fødsel fejres i julen, og hvor hans død og opstandelse fejres i påsken. Kristi himmelfartsdag fejrer vi, at han steg op til himmelen og altså stadig lever og er hos sin fader i himmelen. Men fortællingen om Jesus Kristus slutter ikke der. Der mangler den sidste begivenhed, som stadig ligger i fremtiden, nemlig Jesu genkomst. Hvis ikke denne sidste begivenhed tænkes med i vores forståelse af kristendommen, så vil vi stå med en ufuldstændig kristendom.

FIRE STORE BEGIVENHEDER I KRISTENDOMMEN: 1. Jesu komme til jorden, da han blev født i Betlehem (Jesu første komme) 2. Jesu død og opstandelse i påsken 3. Kristi himmelfart 4. Jesu genkomst (Jesu andet komme) Kristendommen har lige fra sin begyndelse været kendetegnet ved forventningen om, at det, Jesus gjorde på jorden, da han var her, skal få sin fuldendelse i hans genkomst. På den måde ser den kristne fremad – ikke sådan at forstå, at man passivt venter med hænderne i skødet på en fjern fremtidig begivenhed, men

8

snarere som noget meget nærværende, hvor or man kan se verdens nuværende tilstand i lyyset af en kommende virkelighed.

Jesu genkomst er fuldendelsen af den n plan, Gud har for at frelse verden. Det, derr begyndte med, at der blev født en frelser i Betlehem, det får først sin fuldendelse ved d Jesu genkomst, når frelseren kommer igen..

Det giver ingen mening at tale om en frelser, r, hvis ikke vi ved, hvad det er verden skal frel-ses fra. Verden skal frelses fra alt det ondee – verden skal genoprettes, så alt igen bliver godt.

Denne længsel efter det, der ligger forude, forandrer fuldstændigt den kristnes perspektiv på verden. Det onde får en ende – det ondes magt er midlertidig – det onde skal ikke få lov at definere, hvem vi er. Når vi virker for det gode allerede nu, så er det med den overbevisning, at det gode vil sejre.

IKKE ET SUPPLEMENT Når vi læser i det ny testamente er det tydeligt, at emnet om Jesu genkomst ikke bare er et lille supplement til kristendommens store temaer. Tvært imod er det en helt uundværlig del af det samlede budskab, faktisk er det klimakset på Guds frelse af verden.

Når vi taler om Jesu andet komme til jorden, så er det vigtigt at forstå, at dette andet komme adskiller sig radikalt fra det første komme.

Det er ikke noget med, at Jesus så igen skal til at gå omkring for at gøre mirakler og fortælle lignelser eller noget som helst i den retning.

Det vil komme pludseligt og uventet, men også på en sådan måde, at alle mennesker vil se det. Det væsentligste, der skal ske ved denne begivenhed, er nok de dødes opstandelse.

Lasse Bech Præst og bibellærer

Paulus beskriver det på denne måde: ”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren“ (1 Thess 4,16-17).

FORMÅLET Så dybest set har Jesu genkomst kun ét formål, nemlig at fuldbyrde Guds plan om at frelse

verden.

Det, der konkret kommer til v aat ske, er, at Jesus kommer ned fra himlen for at hente de frelste, hvad h enten de er døde eller levende. Her er en det vigtigt ikke at misforstå, hvad Jesu d genkomst går ud på. Jesus advarede ge se selv imod dette med ordene: ”Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! ge eller: Her er han! så tro det ikke; for ell de der skal fremstå falske kristus’er og falsk ske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de ud udvalgte vild. Nu har jeg sagt jer det for forud. Siger de derfor til jer: Se, han er i ørk ørkenen! så gå ikke derud. Eller: Se, han er i kamrene! så tro det ikke. For som lyn lynet kommer fra øst og lyser helt om i ves vest, sådan skal også Menneskesønnens kom komme være“ (Matt 24,23-27).

JJesu genkomst kommer ikke snigende ggradvist, sådan at man en dag hører om en person, der går og gør godt et eller aandet sted på jorden, hvorefter man skal til at vurdere, om det kunne være ham eller ej. Hvis der skulle være sådan en p person, der giver sig ud for at være Kristus, kan vi vide, at det ikke er ham.

Når Kristus kommer, sker det pludseligt og på en måde, så alle kan se det.

Kristendom er at se frem i forventning og længsel til den dag, da Jesus vil fuldende frelsen. At undlade dette aspekt i sin forståelse af, hvad kristendom er, er som at se en film uden at få slutningen med, eller som en fodboldkamp uden det sidste fløjt og sejrsjublen – ja, det er faktisk som at forestille sig, at frelseren forlader det, han var i gang med, uden at gøre arbejdet færdigt.

9

Tid til at være MOR interview med Jana Jørgensen Moderrollen kan være en udfordring i vore dage, hvor det ligger i luften, at alle kvinder skal ud på arbejdsmarkedet og passe deres karriere. Jana Jørgensen har valgt at prioritere børn og familie fremfor alt andet.

Nogle synes, at det er gammeldags. Jana synes, at det er både tidssvarende og yderst hensigtsmæssigt.

Jana og hendes mand, Ivan, bor i en lille landsby i Vestjylland. De har tre små drenge, Jonas, Elias og Linus. Jana er hjemmegående og glæder sig over at kunne tage tid til sine børn.

Jana, du har prioriteret at være hjemme hos børnene. Hvorfor betyder det så meget for dig?

– Jeg har altid vidst, at når jeg en dag fik børn, så ville jeg gå hjemme, mens de var små. Jeg er så heldig, at både min mand og jeg kommer fra hjem, hvor moderen var hjemme. Vi aftalte allerede før vi fik børn, at han ville være forsørger, og jeg ville passe børnene. Så det har været en kæmpe støtte, at min mand har bakket op om min rolle og sætter pris på, at jeg passer hjemmet, mens han er på arbejde. Jeg er glad for at være der til at trøste børnene, når de slår sig, have indflydelse på, hvad de spiser, følge deres fremskridt (og der sker nogle hele tiden!) på tæt hold og opbygge og vedligeholde et personligt forhold til hver enkel af mine skønne drenge.

10

ved det. Vi er heller ikke nødt til at have to biler. I visse kommuner kan man søge om tilskud til pasning af egne børn. Jeg har også hørt om mødre, som blev dagplejere og passede deres og andre børn derhjemme. For mig er det en livsstil at gå derhjemme. Jeg går op i at lave maden selv fra bunden hver dag og bager brød sammen med drengene. Så det holder vores madbudget nede. Derudover vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg er en glad genbrugsshopper og også finder fint børnetøj på bl.a. den blå avis.

Til syvende og sidst kræver det planlægning og et budget. – Se også hvordan andre hjemmegående klarer opgaven på hjemmeunger.dk I bor i en landsby. Er der gode muligheder for udendørsaktiviteter?

Vi er så heldige at have en dejlig legeplads her i Faster, hvor vi bor, og mine drenge elsker at lege der. I sommers tog vi på en lille ‘udflugt’ og spiste vores madpakker på bænkene der. Vi gør også meget brug af vores store have året rundt. Der bliver bygget snemænd, og vi dyrker grøntsager i vores køkkenhave om foråret.

Hele sommeren er drengene med til at slå græs med havetraktoren. Og til efteråret glæder vi os til en stor frugthøst. Sidste år var drengene med til at samle æblerne op i haven, vaske dem og koge æblemos af dem eller presse dem til juice. Så der er rigelig med muligheder.

Kan det ikke være en udfordring at klare sig med én indkomst, også i Vestjylland?

Nu er drengene jo fortsat små. Hvad gør i for at formidle jeres værdier til dem?

For det første sparer vi pengene på daginstitutioner, og så er der også skattemæssige fordele

Vi er en kristen familie, så det præger vores liv.

Jeg tror aldrig det er for tidligt at starte med

at synge for sine børn og kigge i en god bog.

Så det gjorde vi fra de var helt små. De er vant til, at vi hver morgen tager tid til at sidde sammen i sofaen og læse i en kristen bog. Inden de bliver puttet, læser vi en beretning mere fra vores andagtsbog og så holder vi aftenbøn sammen. Vores bogvalg varierer hele tiden alt efter alderstrin. Børnene har været rigtig glade for ‘Venner for livet’, hvor der også følger en cd med. For tiden læser jeg højt fra en anden serie, som hedder ‘Fra Bibelens Skatkammer’.

Jeg finder også sommetider nogle gode bøger i en genbrug. Men det vigtigste er jo mit eget eksempel. Jeg genkender tit mine egne vendinger, når de taler til hinanden. Så tager vi også i bibelklub sammen hver uge.

Jeg kan godt lide at mine børn kan mødes med andre jævnaldrende og samtidig lære mere fra Bibelen.

takt og give en respons - det er opbyggende og bekræftende. Jeg tror, man nemt kan komme til at overstimulere de små. Så jeg undgår at tage børnene med på lange indkøbsture, hvor de skal ind og ud af bilen og suse rundt gennem fire forskellige butikker. Jeg planlægger heller ikke mange aktiviteter udenfor hjemmet samme dag. Om formiddagen er der højtlæsning og spil på programmet, og efter middagsmaden går vi tit ud og leger i haven eller ‘arbejder’ på små projekter i værkstedet. Vores hverdag bærer præg af regelmæssighed, som skaber forudsigelighed og dermed tryghed og en masse nærvær og forståelse fra en og samme

Det er vel ikke uden udfordringer at have børnene omkring sig altid?

Det er klart, at der kan være situationer, hvor jeg ikke lige kan tage børnene med mig og har brug for en babysitter.

Det er dog ikke ret tit. Men fordi jeg er så heldig at have både mine forældre og svigerforældre lige om hjørnet, ses børnene ofte med dem.

Er du ikke bange for, at børnene ikke bliver stimuleret nok ved at gå derhjemme hos dig? Vil de kunne klare sig blandt andre børn?

Den stimulering, mine børn har brug for, er på ingen måde svær at give dem herhjemme forudsat at jeg engagerer mig og lægger tid og tanke i det. Det, der betyder allermest for dem, er nemlig nærvær. At lytte til dem, holde øjenkon-

voksen, som de kan opbygge et personligt forhold til. Jeg er overbevist om at denne start på livet vil gøre dem fuldt ud rustet til at indgå i sunde relationer med andre børn.

11

Nogen vil blive

overrasket af Sven Hagen Jensen Det er en ubehagelig overraskelse at komme hjem og finde, at huset er tømt for værdigenstande. Det sker desværre for alt for mange – også selvom man har sikret sig med tyverialarm, nabohjælp og andre forebyggende metoder. Allerværst er måske visheden om, at andre har været inde at rode i ens skuffer og skabe, uden at man har kunnet forhindre det. Hvis man havde kunnet forudse tidspunktet for indbruddet, havde man uden tvivl gjort alt for at forpurre tyvens planer. Måske blevet hjemme, eller sat ekstra vagt, eller sat en fælde op med politiets hjælp. Hvem ved? Men tyve lever højt på overraskelsesmomentet og afslører af gode grunde ikke deres tidsplaner.

I en af sine lignelser bruger Jesus billedet med tyven, der kommer helt uventet og overrasker dem, der ikke har gjort deres forberedelser. ”Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken nattevagt tyven kommer, ville han våge og forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Derfor skal I også være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det“ (Matt 24,42-44).

Her er der ingen antydning om, at Menneskesønnen, dvs. Jesus, er en tyv, der kommer for at stjæle. Men han fortæller os, at nogle mennesker vil blive ligeså overrasket over tiden for hans genkomst, som man bliver overrasket, når tyven kommer på uventet besøg. Derfor våg – eller vær altid parat – uanset, hvornår Jesus måtte komme igen.

Forud for disse ord om at være parat har Jesus sammenlignet den sidste slægt på jorden med befolkningen på Noas tid. De var kun optaget af de materielle goder og forlystelser

12

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

uden sans for tidens alvor. De ”åd og drak“, ”giftede sig og bortgiftede“. De levede som om de havde styr på det hele. Men de blev ubehageligt overrasket. For pludselig kom syndfloden og rev dem alle bort. Det paradoksale var, at de var blevet advaret af Noa igen og igen, lige til det skete.

EN KLOG OG EN DÅRLIG TJENER Lige efter ordene om at være rede taler Jesus om en klog tjener og en dårlig tjener. Deres herrer er bortrejste og ingen af dem kender det nøjagtige tidpunkt for deres herrers hjemkomst. Men den kloge tjener passer sit arbejde, som om hans herre stadig var i huset. Alt tages vare på, som han plejer det. Pligterne bliver udført til punkt og prikke. Hans herre kan komme når som helst og ikke finde noget at sætte fingeren på. Derfor kaldes han en klog tjener. Den dårlige tjener derimod siger ved sig selv: ”Det varer jo længe inden min herre kommer tilbage. Lad mig slå mig løs med mine venner. Jeg kan altid rette op på det senere, inden min herre dukker op.“ Og som sagt så gjort. Men den dårlige tjener får sig en slem forskrækkelse. For pludselig kommer hans herre hjem helt uventet. Og tjeneren sidder stadigvæk med sine svirebrødre og har en lystig tid på sin herres bekostning. Fuldstændig uforberedt. Og han får ikke blot sin fyreseddel, men bliver smidt ud med fynd og klem uden anbefaling til et nyt job.

Ingen af os kender tiden for Jesu genkomst.

Nogle har forsøgt at sætte datoer, men har alle ramt ved siden af. For ”den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen“ (Matt 24,36).

Tophemmeligt. Ingen lækager. Kun Gud ved.

Men det fremgår tydeligt af disse lignelser, at

nogle vil være rede, når Jesus kommer igen.

Selvom de ikke kender det nøjagtige tidspunkt, kan de dog fornemme på det, der sker i verden, at tiden er nær. Og de lever ganske enkelt, som om Jesus kunne komme hvert minut. De har afklaret deres forhold til Gud. De lever ikke i modstrid med hans ord, men følger hans vejledning efter bedste overbevisning. De er ikke bange for Jesus eller føler sig utilpas i hans selskab. De ønsker ikke, at hans genkomst skal udsættes nogle dage, måneder eller år, så de lige kan holde et par fester med vennerne først eller vente med at bekende deres tro på ham til sidste øjeblik. For de ser faktisk frem til at være sammen med Jesus. De er altid rede.

NOGEN VIL BLIVE OVERRASKET Det fremgår ligeså tydeligt af disse lignelser, at nogle vil blive overrasket over Jesu genkomst.

Det kommer bag på nogle, at han overhovedet kommer bogstaveligt og virkeligt som forudsagt. Andre har tænkt, at det bliver ikke i min tid, så der er ingen grund til at gå så højt op i det. Atter andre har det svært med Jesus, og det han står for og skyder tanken om Jesu genkomst fra sig. Det er ikke lige mig, det der. Men de vil alle blive overrasket. Ubehageligt overrasket. For de er på ingen måde rede, når Jesus kommer som lovet. De lever blot videre, som om han ikke er til.

Jeg ønsker ikke for nogen, at man skal få uventet besøg af en tyv. Men det ville være endnu værre at blive overrasket af Jesu genkomst, fordi man tog for let på hans løfte og derved går glip af den bedre verden, som han har planlagt for os. Han har sagt, ”Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er“ (Joh 14,3).

13

De blev reddet

allesammen! børnehistorie af Birthe Kendel

Shackletons anden rejse til Sydpolen begyndte lige før jul år 1914, og alting gik galt lige fra begyndelsen. Vejret var værre, end de havde ventet. Jo længere sydpå de sejlede, des sværere blev det for deres skib ENDURANCE at sejle mellem de store isflager.

Til sidst blev det så koldt, at havet begyndte at fryse til is. Isen begyndte at skurre mod skibets sider og gjorde det endnu vanskeligere at komme frem, og til sidst blev det helt umuligt.

Det store skib sad fast i isen. Så begyndte isflagerne at fryse fast rundt om skibet, og efterhånden som månederne gik, blev isen tykkere og tykkere. Selvom vinterstormene hylede, kunne Shackleton også høre en anden lyd. Det var en skræmmende, knirkende og knagende lyd, der kom fra skibets sider.

En dag råbte Shackleton til sine mænd: ”Skynd jer og forlad skibet!“ Mændene skyndte sig over skibets ræling og hoppede ned på isen og havde lige akkurat tid nok til at redde redningsbådene, teltene, maden og slæder, før isen knuste skibet så let som var det en tændstikæske.

Hvad skulle de nu gøre? De var strandet på en isflage mange hundrede kilometer fra land.

De skyndte sig at få teltene slået op, mens stormen piskede omkring dem. Nu var der ikke andet at gøre end at vente, til vejret blev bedre.

Der gik seks måneder! I al den tid drev de om på isflagen. Uden for teltene rasede der voldsomme snestorme, og under dem knækkede der nogle gange store stykker is af isflagen.

Endelig så de land. Da var det blevet april 1916. De skyndte sig at samle alle deres ting sammen og lægge dem op i redningsbådene, og efter at have sejlet i seks dage nåede de en lille ø, der hed Elefantøen. Her byggede de en hytte ved at lægge to af redningsbådene med

14

bunden i vejret. Derefter hentede de nogle store sten og lagde dem tæt sammen under bådene såvel som op langs siderne. I stedet for cement tættede de alle revnerne med sne.

Det blev bestemt, at 22 af mændene skulle blive på Elefantøen med Wild som deres leder.

Shackleton og fem andre mænd skulle sejle videre i den tredje redningsbåd og prøve, om de kunne nå frem til øen Syd-Georgien. Det var en lang sejltur. De skulle sejle 1200 km på et af de farligste have i verden. Før afrejsen sagde Shackleton: ”Jeg kommer tilbage!“ Wild og de øvrige mænd nikkede. De vidste godt, at chancerne var meget små, men de sagde ikke noget.

Shackleton havde lovet at komme tilbage, og de stolede på hans ord. De havde ikke meget mad, og de manglede næsten alting, men én ting manglede de ikke: tillid til deres leder.

Så sejlede Shackleton og hans fem mænd igen ud på det store hav, og efter at have sejlet i 17 dage kom de endelig til øen Syd-Georgien.

Bølgerne havde været tårnhøje, og det havde sneet og stormet, og de havde ikke haft ret meget mad, men de havde klaret det. De var lykkelige over endelig at have nået land og lagde først slet ikke mærke til, at de var gået i land på den forkerte side af øen. For at komme over på den anden side af øen, hvor der boede mennesker, måtte de ud på en lang gåtur. I 36 timer måtte de gå over bjergtoppe på is og sne, før de nåede frem til de første huse.

Selvom Shackleton må have været meget træt, havde han ikke tid til at hvile. Han lånte et skib og sejlede straks af sted til Elefantøen og mændene, der ventede på ham. Var de endnu i live? Han vidste, at de næsten ikke havde haft noget mad tilbage, da han rejste. Men Shackleton nåede ikke frem til øen. De store isflager tvang ham til at vende om. Da han kom tilbage

Birthe Kendel Tidligere missionær, nu studievejleder og sekretær

Ernest Shackleton og skibet Endurance, der sidder fast i isen.

til Syd-Georgien, lånte han et endnu større skib og prøvede igen at nå frem til Elefantøen, men heller ikke denne gang klarede han det. Tredje gang lånte han et skib, og for tredje gang måtte han opgive.

Tror du, at Shackleton gav op? Nej! Han vidste, at hans mænd stolede på ham. For fjerde gang lånte han et skib. Nu var vejret blevet lidt bedre, og denne gang lykkedes det at sejle helt ind til Elefantøen. Nu afhang alt af, om mændene på øen var parate, for skulle de reddes, måtte det gå meget hurtigt, inden isen igen lukkede sig omkring skibet. DE 22 MÆND VAR PARATE. Hver mand stod med sin rygsæk på ryggen og sin sovepose rullet sammen under armen, og det tog ikke lang tid, førend alle mænd var ombord på skibet.

Hvordan tror du, det kunne være, at alle mændene stod parat netop den morgen, hvor Shackletons skib kom ind til øen? Det skal jeg fortælle. I de fire måneder, hvor Shackleton havde været borte, var Wild hver eneste morgen kravlet ud af soveposen og havde råbt til sine mænd: ”Saml alle jeres ting sammen og vær parate! Måske kommer chefen i dag.“ De havde været så sikre på, at Shackleton ville komme tilbage, at de havde været parate HVER ENESTE MORGEN, og det blev deres redning.

For mange år siden forlod Jesus vores jord, men før han rejste til himlen, gav han også et løfte: ”Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer, og så kommer jeg igen for at hente jer…“ Ligesom Shackletons mænd på Elefantøen må vi stole på det løfte, som Jesus har givet os.

Hver eneste morgen skal vi sige ligesom Wild: ”I dag vil jeg være parat, for måske kommer vores leder.“

15

DanskBogforlag.dk GODE BOGTILBUD TIL DIG…

Talentfulde hænder T Pris 199 kr.

P

T l f lde hænder

Ben Carson og Cecil Murphey

Talentfulde hænder n

Historien om Ben Carso

Den inspirerende historie om Ben Carson – hans liv fra at være en lille ubetydelig bydreng til som 33 årig at blive verdensberømt kirurg.

TALENTFULDE HÆNDER er bogen, der bringer dig ind i denne mands liv – helt ind på operationsstuen for at være vidne til den mest succesfulde operation i 1987 ved adskillelsen af to siamesiske tvillinger, der skabte overskrifter i aviser og nyheder verden over. Du vil også se dybere ind i Ben Carsons liv, passioner, drømme og se hans gudsfrygt som læge.

TALENTFULDE HÆNDER åbner op for en mand, der er ydmyg, modig og følsom og som ønsker at være rollemodel for unge mennesker (og alle os andre) for at opmuntre til at prøve det umulige. Hans liv vidner om, at han startede som en umotiveret dreng fra ghettoerne og endte som en af de mest berømte og respekterede nervekirurger i verden.

Det er en lille perle, fyldt med spændende beretninger om en stræbsom, talentfuld dreng, der forener sit talent og sin stærke gudstro.

Bjarne Nederby Jessen, journalist og boganmelder ved Udfordringen.

Bestil bogen på www.danskbogforlag.dk

Dansk Bogforlag | Concordiavej 16 | 2850 Nærum | www.danskbogforlag.dk | Tlf.: +45 4558 7758