2012-03

ISSN 1603-6905

Thessalonikerne Th T

ISBN 978 87 7532 534 4

3

BIBEL STUDIUM

JULI AUGUST SEPTEMBER

3. OG 1. KVARTAL 4. KVARTAL 2007 2012

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

3. kvartal

1. og 2. brev til menigheden i Thessalonika

Forfatter

Jon Paulien

4. kvartal

At vokse i Kristus

Forfatter

Kwabeba Donkor

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK © 2012 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN 978 87 7532 534 4 • ISSN 1603-6905

ORIGINAL UDGIVER Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen OVERSÆTTELSE AF STUDIER Viggo Jørgensen KORREKTUR Ida Christensen

LAYOUT Birgitte Bohsen, Bente Skov-Hansen OVERSÆTTELSE AF MISSIONSBERETNINGER Walder Hartmann TRYK Strandbygaard Grafisk

INDHOLDSFORTEGNELSE Solnedgangstider ....................................................................

4

Andagtsvers ............................................................................

5

INDLEDNING TIL 3. KVARTAL ................................................

6

Fokus på missionen ...........................................................

8

7. juli

1.

Evangeliet kommer til Thessalonika .............................

10

14. juli

2.

At bevare relationer .....................................................

20

21. juli

3.

Thessalonika på Paulus’ tid ..........................................

30

28. juli

4.

Glad og taknemlig........................................................

40

4. august

5.

Det apostolske eksempel .............................................

50

11. august

6.

Venner for livet ............................................................

60

18. august

7.

At leve helligt ...............................................................

70

25. august

8.

De døde i Kristus..........................................................

80

1. september

9.

De afsluttende begivenheder .......................................

90

8. september

10. Menighedsliv ............................................................... 100

15. september

11. Løfte til de forfulgte .................................................... 110

22. september

12. Antikrist ....................................................................... 120

29. september

13. En trofast menighed .................................................... 130 INDLEDNING TIL 4. KVARTAL ................................................ 140 Fokus på missionen ........................................................... 142

6. oktober

1.

13. oktober

2.

Den store strid: Grundlaget.......................................... 144 Johannes’ Åbenbaring – og den Gud der er åbenbaret deri ............................................................. 154

20. oktober

3.

Mennesket – Guds hænders værk ............................... 164

27. oktober

4.

Frelse: Den eneste løsning ........................................... 174

3. november

5.

At vokse i Kristus ......................................................... 184

10. november

6.

Sejr over onde magter .................................................. 194

17. november

7.

”Bevæbnet til sejr“....................................................... 204

24. november

8.

Menigheden: I menneskehedens tjeneste .................... 214 Kirken: Ceremonier og ritualer ..................................... 224

1. december

9.

8. december

10. Loven og evangeliet ..................................................... 234

15. december

11. Tiende – kun en lille del ............................................... 244

22. december

12. Jesus og de frelste ........................................................ 254

29. december

13. Når alt bliver nyt .......................................................... 264 3

SOLNEDGANGSTIDER København

Ringsted

Odense

Vejle

21:51

21:57

22:02

Århus

Herning

Hjørring

Tejn

Tórshavn

22:03

22.07

22:13

21:37

23.10 22.58

JULI 6.

21:50

13.

21:43

21:45

21:50

21:55

21:55

22.00

22:05

21:31

20.

21:33

21:35

21:41

21:46

21:46

21:50

21:55

21:22

22.42

27.

21:22

21:24

21:29

21:34

21:34

21:38

21:42

21:10

22.24

AUGUST 3.

21:08

21:10

21:16

21:21

21:20

21:25

21:27

20:57

22.05

10.

20:53

20:56

21:01

21:06

21:05

21:09

21:11

20:43

21.44

17.

20:37

20:40

20:45

20:50

20:48

20:53

20:54

20:27

21.22

24.

20:20

20:23

20:28

20:33

20:31

20:36

20:36

20:10

21.00

31.

20:03

20:05

20:11

20:15

20:13

20:18

20:17

19:53

20.38

7.

19:45

19:48

19:53

19:57

19:55

20:00

19:58

19:36

20.15

14.

19:27

19:29

19:35

19:39

19:36

19:41

19:38

19:18

19.52

SEPTEMBER

21.

19:08

19:11

19:17

19:20

19:18

19:23

19:19

19:00

19.29

28.

18:50

18:53

18:59

19:02

18:59

19:04

18:59

18:42

19.06

5.

18:32

18:35

18:41

18:44

18:41

18:46

18:40

18:24

18.43

12.

18:14

18:17

18:23

18:26

18:23

18:27

18:21

18:06

18.21

OKTOBER

19.

17:57

18:00

18:06

18:09

18:05

18:10

18:03

17:49

17.59

26.

17:40

17:44

17:50

17:52

17:48

17:53

17:45

17:33

17.38

2.

16:25

16:29

16:35

16:37

16:33

16:38

16:29

16:18

16.17

9.

16:11

16:15

16:21

16:23

16:18

16:23

16:13

16:05

15.58

16.

15:58

16:03

16:08

16:10

16:05

16:10

16:00

15:53

15.40

NOVEMBER

23.

15:48

15:52

15:58

16:00

15:55

16:00

15:48

15:43

15.25

30.

15:40

15:45

15:51

15:52

15:47

15:52

15:39

15:35

15.12

7.

15:35

15:40

15:46

15:47

15:42

15:47

15:33

15:30

15.03

14.

15:34

15:38

15:44

15:46

15:40

15:45

15:31

15:29

14.58

21.

15:35

15:40

15:46

15:47

15:42

15:47

15:33

15:31

14.59

28.

15:41

15:45

15:51

15:53

15:47

15:52

15:38

15:36

15.05

DECEMBER

4

JULI

ANDAGTSVERS Sl 119,105

Ordsp 4,20

Matt 4,4

Sl 119,11

Joh 5,39

Jer 15,16

Matt 7,7

Joh 15,16

Hebr 7,25

Jak 5,16

Joh 16,23

Mark 13,33

1 Pet 4,7

Sl 55,17

Matt 7,8

Mark 11,24

Hebr 11,6

Rom 12,12

Kol 4,2

Ef 6,18

Dan 9,21

ApG 12,5

Es 38,5

Dan 10,11

Sl 40,1

Sl 34,17

Sl 106,44

Joh 14,27

Joh 15,11

Hebr 3,6

Jak 2,5

Mark 11,22

Ef 6,16

Es 55,1

Rom 5,1

Gal 3,24

AUGUST

Es 61,10

Kol 2,6

Joh 20,31

Ef 1,7

Luk 18,14

1 Joh 5,4

1 Kor 15,57

2 Kor 2,14

Jak 1,2.3

Jak 1,5.6

Fil 4,13

Matt 9,29

Joel 2,28

Sl 72,6

Zak 10,1

Es 44,3

Luk 4,18

Luk 24,49

Rom 5,5

Joh 16,7.8

Ez 11,19

Joh 14,26

Sl 51,11

Ef 4,30

Luk 11,13

OKTOBER

SEPTEMBER

Joh 15,26 Fil 1,11

Jak 3,17

Rom 8,1

Gal 5,22.23

Rom 14,17

Matt 3,8

Rom 7,4

1 Joh 4,11

1 Pet 4,13

2 Tim 2,22

Ef 4,2.3

2 Tim 2,24

Titus 3,2

Es 61,1

1 Kor 12,1

1 Thess 5,19

1 Thess 5,21

Matt 7,20

1 Kor 1,7

Es 8,20

Åb 19,10

Jer 29,13

Luk 5,11

Jer 24,7

Ordsp 23,26

Ordsp 4,23

2 Krøn 34,27

5 Mos 10,12

2 Pet 1,4

Es 42,16

Kol 2,3

Kol 1,13

Sl 27,1

Sl 84,11

Åb 22,13

Hebr 3,1

2 Tim 1,9

2 Thess 1,11

1 Kor 1,27

2 Pet 1,3

1 Thess 2,12

1 Thess 4,7

1 Pet 3,3

1 Pet 3,4

1 Joh 5,3

1 Joh 3,7

1 Pet 2,21

Gal 2,20

Joh 10,27

5 Mos 13,4

1 Sam 15,22

2 Kor 10,5

Kol 3,17

Hebr 5,9

Hebr 13,17

Sl 32,9

Hebr 13,16

Hebr 13,21

2 Tim 2,4

1 Thess 2,4

DECEMBER

NOVEMBER

Ordsp 16,7 1 Pet 4,12

2 Kor 4,17.18

Fil 4,19

Joh 16,13

5 Mos 32,10

Sl 32,8

1 Pet 5,7

Sl 55,22

Sl 48,14

Ordsp 18,21

Matt 12,37

Jak 1,4 Rom 12,10

Hebr 6,12

Sl 39,1

Jak 1,26

Hebr 12,1.2

Jak 1,27

Fil 2,4

Fil 2,15

2 Mos 20,12

Matt 7,12

Ef 6,1.2

Præd 5,1

Sl 55,14

Sl 42,4

Neh 8,8

Neh 8,5

Sl 27,6

3 Mos 19,30

Hebr 3,12

1 Pet 5,8

Åb 20,12

Sl 37,5

Matt 24,42

Matt 11,28.29

Rom 11,21

Luk 6,38

Åb 22,17

Luk 14,33

Ef 4,2.3

2 Tim 2,24

1 Kor 6,20

Jos 24,15

Matt 5,14

Matt 5,13

Mark 16,15

1 Pet 3,15

1 Tim 4,12

2 Tim 2,15

Es 60,1

Es 42,6

Es 38,17

Es 43,25

Es 49,15

Jer 32,17

Mika 7,18.19

Zak 2,8

Es 53,4

1 Pet 2,24

Hebr 4,15.16

5

3. KVARTAL 2012

THESSALONIKA-BREVENE Vi har tit hørt, at Paulus kan være svær at forstå, og at man let misforstår, det han skriver. Det syntes netop at være tilfældet med det første brev til Thessalonika. Der opstod nok forvirring omkring Jesu genkomst i menigheden. Med den viden, skrev Paulus hurtigt sit andet brev til menigheden, der præciserer omstændighederne ved Jesu genkomst.

I dette bibelstudie, tages vi bag om disse to breve. Vi tages tilbage til før menigheden i Thessalonika blev stiftet. Vi skal se på Paulus’ missionsstrategi, det lokalsamfund, som han dumper ned i, og baggrunden for menighedens stiftelse. Vi skal se, hvordan Paulus med evangeliet opfylder et behov, bringer et håb, og giver næring til drømmene om fremtiden. Men også hvorfor hans præsentation af evangeliet, gav en del turbolens i lokalsamfundet.

Den baggrundsviden åbner for en større forståelse af indholdet i disse to breve. Hvor Paulus har bekymringer og omsorg for den nystartede menighed. Han repeterer derfor flere af de evangeliske elementer, som han har fortalt, da han var der. Og ender med at give et håb i Jesu genkomst.

Og netop Jesu genkomst, er et centralt emne i disse to breve. Et emne som står adventister nær. Men emnet er ikke kun relevant for adventister, det er relevant for alle, som lever i det 21. århundrede.

Gennem dette studie præsenteres vi for evangeliet, profetiers formål og et håb i Jesus Kristus.

Det er mit ønske, at dette studie giver nye vinkler og bringer os helt tæt på evangeliets hovedperson.

Leif Hansen Køge menighed

6

INDLEDNING Sidst i 1940’erne skrev den irske nobelprisvinder Samuel Beckett et hørespil, som på dansk hedder: ”Mens vi venter på Godot“. Stykket handler om to ulykkelige, hjemløse mænd, Estragon og Vladimir. De står i vejkanten og venter på Godot, som skulle komme og redde dem fra livets meningsløshed og absurditeter.

Trods flere løfter om, at Godot vil komme, synes livet at være så elendigt, at de beslutter at hænge sig selv. De har ikke noget reb, men vil bruge den snor, som Estragon bruger som livrem. De trækker i den for at se, om den kan holde, men den knækker og de opgiver. ”Vi venter til i morgen, hvis ikke Godot kommer,“ siger Vladimir. ”Og hvis han kommer?“ spørger Estragon. ”Så er vi reddet!“ Den mystiske Godot kommer aldrig, og de bliver derfor ikke reddet. Becketts pointe med dramaet var at vise livets meningsløshed og håbløshed.

Hvilken kontrast til det syn på livet, som Bibelen giver. I særdeleshed til det syn, som findes i dette kvartals studium, som drejer sig om Paulus’ to breve til menigheden i Thessalonika.

Lige som Becketts to personer måtte menigheden i Thessalonika kæmpe mod stress, vanskeligheder, stridigheder og endda forfølgelse. Med andre ord var livet for dem – som for os alle – til tider hårdt. Hvor let og forståeligt ville det ikke være for dem at forfalde til den håbløshed, meningsløshed og pessimisme, som Beckett udtrykker i sit drama. Men menigheden havde et sikkert håb, et håb baseret på det, som Kristus havde gjort

for dem, et håb, som viste hen til det største håb af alle: Kristi genkomst (som Beckett også gjorde nar af). Selv om Paulus havde irettesat thessalonikerne, selv om de havde problemer med både vandel og teologi (lyder det bekendt?), så var det til dem og til os, Paulus skrev nogle af de mest utrolige, opmuntrende og løfterige ord i alle de inspirerede skrifter. ”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord.“ (1 Thess 4,16-18).

Så bliver det ikke bedre, vel?

I dette kvartal vil vi få glimt af livet i den tidlige kristne menighed og vil se nogle af de kampe og udfordringer, den stod over for. Også de vanskeligheder, som kom af den kendsgerning, at Kristus endnu ikke var kommet igen.

Det er også interessant at opdage, at de principper, som Paulus skriver om i brevene til menigheden i Thessalonika, også har budskab til os i dag, mens vi venter – ikke på Godot – men på Herren Jesus, hvis død på korset ved det første komme er garantien for hans genkomst i herlighed.

Jon Paulien er dekan for School of Religion ved Loma Linda University i Californien.

7

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde.

Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter.

Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres.

Adventistkirken

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION I dette kvartal sætter vi fokus på en ny region inden for Adventistkirkens verdensomspændende arbejde. Der er i dette område en befolkning på 164 millioner mennesker, hvoraf næsten 2,6 millioner er syvende dags adventister. De tre lande, der skal nyde godt af vores ekstra missionsgaver den 13. sabbat er: • MADAGASCAR med en befolkning på 20 mio. og et medlemsantal på godt 127.000.

Her driver vi skoler, ambulatorier, børnehjem og meget andet. Næsten halvdelen af befolkningen er kristne, mens de øvrige er optaget af at tilbede forfædrene.

• NAMIBIA, der er et tyndt befolket land, har 1 adventist for hver 120 indbyggere.

Ca 85% af befolkningen er sorte afrikanere, der hovedsagelig taler deres lokale stammesprog. En stor del af befolkningen er kristne. Mange følger dog fortsat deres stammes religioner. En af disse grupper er Himba-stammen, der er målet for et af vore projekter i dette kvartal.

• SYDAFRIKA optager den sydligste del af det afrikanske kontinent. ¾ af befolkningen er sorte afrikanere, mens resten fordeler sig på hvide, farvede og asiater. Der tales mest engelsk og afrikaans, men der er mindst 11 andre lokale sprog. De fleste sydafrikanere bekender sig til kristendommen, men kun en ud af hver 513 er syvende dags adventist.

Missionsberetningerne er oversat og bearbejdet af Walder Hartmann.

8

SAO TOME & PRINCIPE

UGANDA KENYA

GABON

RWANDA

CONGO

BURUNDI DEM. REP. CONGO

INDISKE OCEAN

TANZANIA

Luanda

COMORERNE MOZAMBIQUE ZAMBIA ANGOLA

MALAWI

Lusaka Harare

Antananarivo

ZIMBABWE NAMIBIA

ATLANTER HAVET

Windhoek

MADAGASCAR

BOTSWANA Gaborone Pretoria Maputo Mbabane SWAZILAND Bloemfontein

LESOTHO SYDAFRIKANSKE REPUBLIK Cape Town

MISSIONSPROJEKTER 3. KVARTAL 2012 1. MP3 afspillere med bibelhistorier til Himba- og Herero-stammerne i Namibia 2. Bygning med klasseværelser på Riverside Adventist School i Cape Town, Sydafrika 3. Bygning til forskellige formål på Zurcher Adventist University, Madagascar 4. Børnehjem for piger i Antananarivo, Madagascar 5. Bygning med klasseværelser i skole i det nordvestlige Madagascar 6. Andagtscenter for børn i Ingwavuma, Sydafrika

Sydafrika og Det Indiske Oceans division Botswana Indiske Ocean Malawi Mozambique Nordøst Angola Sydafrikanske Union Sydangola Zambia Zimbabwe Sao Tome og Principe TOTAL Juni 2011; befolkningstal er estimeret

Kirker 96 709 1.310 994 436 1.098 601 2.023 1.324 9 8.600

Medl.

31.781 133.842 363.167 275.639 173.546 127.855 222.024 747.539 679.849 3.811 2.759.053

Befolkning 2.065.000 24.500.000 15.900.000 23.000.000 7.600.000 55.000.000 11.400.000 13.882.000 12.100.000 180.000 165.627.000

9

1

TIL SABBATTEN | 7. JULI 2012

Evangeliet kommer til Thessalonika

Ugens vers

”Derfor takker vi også Gud uophørligt. For da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskeord, men som det, det i sandhed er, Guds ord, og det virker i jer, som tror.“ (1 Thess 2,13).

Ugens nøgletanke

Vores vished om Guds løfter skal baseres på vores tillid til hans Hellige Skrifter.

Ugens intro

Den unge præst sad udenfor sammen med en ung kvinde, der lige var blevet døbt. Til hans store overraskelse sagde hun: ”Jeg har behov for at blive døbt igen!“ Da præsten spurgte hvorfor, svarede hun: ”Der er ting i mit liv, som jeg ikke fortalte den ældre præst om.“ Således begyndte en lang samtale om tilgivelse i Kristus, hvilket hun undrende tog imod. Da præsten sluttede med at bede sammen med hende, kom der et helt uventet skybrud og gennemblødte dem.

Med skinnende øjne sagde den unge kvinde: ”Jeg bliver døbt igen!“ En nådig Gud giver ofte levende tegn, sådan som denne uventede byge, for at forvisse troende om, at de står i det rette forhold til ham. Men vores tillid til Gud vil blive endnu mere solidt grundfæstet, når den er baseret på hans ords klare lære. I denne lektie skal vi se, at opfyldelsen af profeti skabte solid vished for de nye troende i Thessalonika.

Ugens tekster

10

· Es 9,1-7 · Es 53 · Jer 23,1-6 · ApG 16,9-40; 17,1-4.12 · Rom 1,16

SØNDAG

1. JULI 2012

Forkynderne betaler prisen ApG 16,9-40

Hvorfor mon filipperne reagerede så negativt på evangeliet? I deres reaktion kan vi finde et vigtigt princip, som vi altid skal være opmærksomme på – hvilket? På hvilke andre måder kan dette princip vise sig, også i livet hos bekendende kristne?

Evangeliet er den gode nyhed om Guds mægtige gerninger i Kristus, som fører til tilgivelse, erkendelse og forandring (Rom 1,16-17).

Gennem synd blev hele verden fordømt; gennem Jesu død og opstandelse har hele verden fået en ny mulighed for at få det evige liv, som Gud oprindeligt ønskede for hele menneskeheden. Guds mægtige gerning blev gjort for os, mens vi stadig var syndere (Rom 5,8).

Dette forløsningens værk blev gjort uden for os – af Jesus – og vi kan ikke lægge noget til det. Intet. Og dog bliver evangeliet kun virkeligt i vores liv, når vi tager imod både dets fordømmelse af vores synder og Guds tilgivelse af disse synder gennem Jesus.

Når evangeliet på den måde er den gode nyhed og er gratis – hvorfor skulle nogen så modsætte sig eller kæmpe mod det? Svaret er enkelt: At acceptere evangeliet kalder os til at tilsidesætte vores selvsikkerhed og verdslige ting som penge, magt og seksuel tiltrækning. Penge, magt og sex er gode ting, når de er underlagt Guds vilje og veje. Men når mennesker klynger sig til disse uvæsentlige ting, som erstatter evangeliets vished, så bliver evangeliet og de mennesker, som forkynder det, til en trussel.

1 Thess 2,1-2

Paulus og Silas kom til Thessalonika med store smerter, for på kroppen havde de mærkerne efter de snit og knubs, de havde fået af deres voldsomme afstraffelse og piskning i Filippi (ApG 16,22-24).

Men tegn på Guds store magt (vers 26,30,36) havde opmuntret deres hjerter. De kom friske ind i synagogen i Thessalonika trods deres smerter, og igen talte de om Messias, som havde forandret deres liv og sendt dem på en mission for at prædike den gode nyhed på steder, hvor den ikke havde lydt før.

Til at tænke over

Hvilke ting i denne verden kan trække os bort fra Herren, hvis vi ikke er opmærksomme? Hvorfor er det så væsentligt, at vi altid har korset og dets betydning som centrum for vores tanker, særligt når verdens tillokkelser synes stærkest?

11

MANDAG

2. JULI 2012

Paulus’ strategi Hvad fortæller ApG 17,1-3 om ”hvor, hvornår og hvordan“ i Paulus’ strategi for forkyndelse i Thessalonika?

Selv om 1 Thess var blandt Paulus’ tidligste breve, var både hans teologi og hans missionsstrategi godt udviklet, da han ankom til Thessalonika.

Det første skridt i Paulus’ missionsstrategi var at besøge den lokale synagoge om sabbatten. Det var naturligvis, fordi sabbatten var et godt tidspunkt til at nå jøder i stort tal. Men det var mere end bare en strategi. Paulus tog tid til bøn og tilbedelse på sabbatten, selv om der ikke var nogen jøder eller synagoge i nærheden (se ApG 16,13).

På den tid var det ikke ualmindeligt for jøder at invitere besøgende til at tale, særligt hvis de havde boet i Jerusalem, hvad Paulus og Silas havde. Menigheden ville være ivrige efter at høre nyt om jødernes tilværelse andre steder. De ville også være interesserede i, om gæsterne havde fået nye tanker gennem deres studier af Skriften. Derfor passede Paulus’ strategi naturligt ind i synagogens miljø.

Næste skridt i Paulus’ strategi var at prædike direkte fra deres almindelige skrifter, Det Gamle Testamente. Han begyndte med et emne af stor interesse for jøderne på den tid: Messias (”Kristus“ på græsk er det samme som ”Messias“ på hebraisk – se ApG 17,3). Ved at bruge tekster fra Skriften viste Paulus, at Messias først skulle lide, inden han ville få den herlighed, som jøderne var så bekendte med.

Med andre ord var den almindelige, forherligede version af Messias’ mission kun en del af billedet. Når Messias først viste sig, ville han komme som en lidende tjener mere end en kongelig sejrherre.

For det tredje gik Paulus over til at fortælle beretningen om Jesus, når han først havde skabt et nyt billede af Messias i deres tanker. Han forklarede, hvordan Jesu liv passede ind i de bibelske profetiers mønster, som han netop havde forklaret om. Uden tvivl lagde han også til beretninger om sin egen tidligere tvivl og modstand og talte også om den overbevisende styrke, der var i hans eget møde med den ophøjede Kristus. Ifølge Lukas (kap 24,25-27.44-46), fulgte Paulus den samme strategi i Thessalonika, som Jesus havde brugt over for sine disciple efter opstandelsen.

Til at tænke over

12

Læg mærke til, at Paulus søgte at nå mennesker, hvor de var, og brugte det, som de var kendt med. Hvorfor er denne måde så vigtig? Tænk på dem, som du ønsker at nå. Hvordan kan du lære at begynde der, hvor de er, og ikke der, hvor du er?

TIRSDAG

3. JULI 2012

To synsvinkler på Messias Fra gammel tid har læsere af Det Gamle Testamente lagt mærke til forskellige perspektiver i de profetier, som pegede han mod Messias.

De fleste jøder og tidlige kristne fandt to hovedtendenser i de messianske profetier. På den ene side var der tekster, som pegede på den kongelige Messias: En sejrende konge, som vil bringe retfærdighed til folket og udvide Israels magt til jordens ender. På den anden side var der tekster, som fremstillede Messias som en lidende tjener, ydmyget og forkastet. Den fejl, som mange begik, var ved ikke at forstå, at alle disse tekster henviste til den samme person – to forskellige sider af hans gerning på forskellige tidspunkter.

Jer 23,1-6 Es 9,1-7; 53,1-6 Zak 9,9

Skriv den kommende befriers karaktertræk ud fra disse vers. Hvilke ”modstridende“ billeder ser du heri?

Disse tekster var forvirrende forud for Messias’ komme. På den ene side indeholder disse kongelige messianske tekster sjældent noget om lidelse eller ydmygelse. På den anden side beskriver tekster om den lidende tjener ofte Messias som svag og uden verdslig autoritet.

En måde jøder på Jesu tid løste dette problem på, var ved at se den lidende tjener som et symbol på hele nationen og dens lidelser som følge af eksil og besættelse. Ved ikke at sammenligne disse tekster med de messianske, forventede mange jøder den kongelige eller sejrende Messias. Denne konge ville, lige som David, kaste besætterne ud og genrejse Israels stilling blandt nationerne.

Det store problem ved ikke at ligestille teksterne om den lidende tjener er, at væsentlige tekster i Det Gamle Testamente blander de to store karakteristika hos Messias. De beskriver den samme person.

Hvad der ved første øjekast ikke er tydeligt, er om disse karakteristika kommer samtidigt eller det ene efter det andet.

Som det ses i ApG 17,2-3 gennemgik Paulus med jøderne i Thessalonika disse messianske gammeltestamentlige tekster, og sammen fandt de frem til deres betydning.

Til at tænke over

I fortiden var jøderne forvirrede over Messias’ første komme. I dag finder vi også megen forvirring om det andet komme. Hvad kan det sige os om behovet for ærlig udforskning for at forstå Bibelens sandhed? Hvorfor kan falske læresætninger være så problematiske?

13

ONSDAG

4. JULI 2012

Lidelse før herlighed Jesus studerede lige som Paulus Det Gamle Testamente og konkluderede: ”Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?“ (Luk 24,26). Paulus bruger samme udtryk i ApG 17,3, at Kristus ”måtte“ lide, dø og opstå. For både Jesus og Paulus var lidelse inden herlighed skrevet ind i profetierne, længe før de blev opfyldt.

Spørgsmålet er så, på hvilken baggrund fra Det Gamle Testamente de kom til denne konklusion?

De havde sikkert bemærket, at de vigtigste personer i Det Gamle Testamente havde en lang tid med lidelse, inden de gik ind i deres livs herlighedsperiode. Josef tilbragte omkring tretten år i fængsel, inden han steg til rollen som førsteminister i Egypten. Moses tilbragte fyrre år med at løbe efter får i ørkenen, inden han optog sin gerning som den magtfulde leder af udgangen af Egypten. David tilbragte lang tid som flygtning, meget af tiden i fremmede lande, inden han kom til magten som konge. Daniel var krigsfange og dømt til døden, inden han kom til magten som førsteminister i Babylon. I beretningerne om disse Guds tjenere fra gammeltestamentlig tid er der forbilleder på den Messias, som også skulle lide og blive ydmyget, inden han blev ophøjet til sin fulde kongelige rolle.

Det væsentlige i denne fremstilling fra Det Nye Testamente står i Det Gamle Testamentes mest citerede tekst: Es 53. Esajas’ lidende tjener var foragtet, forkastet og slået (Es 53,2-4). Som et lam i Helligdommen blev han slagtet for vores synder (vers 5-7), men det var Herrens vilje (vers 8-10). ”Efter sin lidelse“ (vers 11) vil han bringe retfærdighed til mange mennesker og få ”del med de store, med de mægtige…“ (vers 11-12).

For Det Nye Testamentes forfattere var Es 53 selve nøglen til Messias’ rolle. Paulus har helt sikkert prædiket denne tekst i Thessalonika. Efter det, der står i Es 53, ville Messias ikke vise sig som konge eller som hersker ved sit første komme. Nej, han ville blive forkastet af mange af sine egne. Men det ville samtidig blive forspillet til den jødiske forventning om den herlige Messias. Med dette i tanke var Paulus i stand til at vise, at den Jesus, han var kommet til at kende, faktisk var den Messias, som Det Gamle Testamente havde forudsagt.

Til at tænke over

14

Læs Es 53 under bøn og tænk på, at der er tale om, hvad Herren, vores Skaber, måtte gennemgå for at du, personligt, kan få et evigt liv. I lyset af, hvad denne utrolige sandhed fortæller os om Guds karakter, hvorfor skal Kristus så være den første i vores liv?

TORSDAG

5. JULI 2012

En kirke fødes Hvilke samfundslag udgjorde selve kernen i menigheden i Thessaloniki iflg. ApG 17,1-4.12?

En del af Paulus’ strategi var ”for jøde, først, og for græker“ (Rom 1,16). I Paulus’ missionsarbejde var det almindeligvis jøderne, som først fik muligheden for at tage imod evangeliet. Og kendsgerningen er, at mange jøder – iflg. Bibelen – på Paulus’ tid tog mod Jesus som Messias. Senere, da kirken begyndte at falde fra og forkaste loven, særligt sabbatten, blev det vanskeligere og vanskeligere for jøderne at acceptere Jesus som Messias – for hvilken Messias ville tilintetgøre loven og i særdeleshed sabbatten?

Som teksterne viser, blev nogle af jøderne i Thessalonika overbevist af Paulus’ udlægning af de messianske tekster i forhold til Jesu historie. En af disse, Aristark, blev senere en af Paulus’ medarbejdere og i et tilfælde også hans medfange (Kol 4,10-11; ApG 20,4). En anden, Jason, var tilsyneladende velhavende nok til at huse menigheden derhjemme, efter de ikke længere var velkomne i synagogen. Og han sørgede også for at skaffe i det mindste en del af den kaution, som var nødvendig for at undgå, at Paulus skulle i fængsel (ApG 17,4-9).

De gudfrygtige grækere (vers 4) bliver ofte regnet for at være hedninger, som blev tiltrukket af jødedommen og kom i synagogen, men ikke omvendte sig. De var et udbredt fænomen på Paulus’ tid.

Disse hedninger blev en naturlig bro for Paulus til at kunne nå de hedninger, som overhovedet ikke havde noget kendskab til jødedom eller Det Gamle Testamente.

De jødiske og forholdsvis velstående personer i den oprindelige menighed i Thessalonika bliver fremhævet i ApG 17, hvor også ”fornemme“ grækere (vers 12) blev troende. Det er klart, at på den tid, da 1 Thess blev skrevet, bestod den menighed, som Paulus skrev til, for en stor del at hedninger (1 Thess 1,9) fra arbejderklassen (1 Thess 4,11).

Vi kan her se evangeliets universelle karakter – at det er for alle mennesker, alle klasser, alle racer: rig eller fattig, græker eller jøde – Kristi død var for hele verden. Det er derfor, vores budskab som syvende dags adventister er for hele verden (Åb 14,6) – ingen undtagelser uanset etniske tilhørsforhold, nationalitet, kaste eller økonomisk formåen. Hvor vigtigt er det da ikke, at vi altid har dette for øje. Hvor vigtigt er det ikke, at vi ikke bliver isolerende, selvoptagne og mere interesserede i at bevare det, vi har, end i at nå ud over de komfortable grænser, som vi – måske ubevidst – har sat for os selv.

15

FREDAG

6. JULI 2012

Til videre studium ”Fra Paulus’ dage indtil vor tid har Gud ved Helligånden kaldt på jøder såvel som hedninger. ‘Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud,’ sagde Paulus. Apostlen betragtede sig selv som stående i gæld til både grækere og til barbarer såvel som til jøderne; men han tabte aldrig de særlige fortrin af syne, som jøderne havde frem for andre, ‘først og fremmest det, at de jo har fået Guds ord betroet.’ ‘Evangeliet,’ sagde han, ‘er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker…’“ (Mesterens Efterfølgere, s. 202; AA 380). ”Da Paulus prædikede for thessalonikerne, henviste han dem til de gammeltestamentlige profetier om Messias. … Gennem Moses’ og profeternes inspirerede vidnesbyrd beviste han klart, at Jesus fra Nazaret var Messias, og viste dem, at fra Adams tid var det Kristi røst, der havde lydt ved patriarkerne og profeterne.“ (s. 121; AA 221-222). Læs også resten af kapitlet med den omfattende samling af gammeltestamentlige tekster. ”Ved evangeliets afsluttende forkyndelse, hvor der skal gøres et særligt arbejde for de mennesker, der hidtil har været forsømt, venter Gud, at hans sendebud skal drage særlig omsorg for jødefolket, som de vil finde alle vegne på jorden … Når de i de gammeltestamentlige skrifter ser Kristus afbildet som evangeliets gave og fatter, hvor tydeligt Det Nye Testamente forklarer Det Gamle Testamente, vil deres forståelse blive vakt, så de vil anerkende Kristus som verdens frelser. Mange vil ved troen modtage Kristus som deres forløser.“ (s. 202; AA 380).

Spørgsmål til drøftelse

1. Paulus mødte sin tids jøder på grundlag af de messianske profetier i Det Gamle Testamente. I hvor høj grad er en sådan tilgang brugbar i dag over for jøder, særligt sekulære jøder, som end ikke er bekendte med Det Gamle Testamentes profetier?

Hvilke andre tilgange kan vi overveje over for sekulære jøder såvel som for andre grupper, som vi ikke er i kontakt med i dag?

2. Hvordan kan Bibelens profetier bruges, så de mere effektivt skaber forbindelse til dine venner og naboer? Hvilke tilgange kan du bruge over for mennesker, som ikke tror på Bibelens autoritet?

Hvordan kunne fx Dan 2 hjælpe nogen fra et ikke-bibelsk perspektiv til at begynde at stole på Bibelen som Guds ord?

Konklusion

16

Det er overordentlig vigtigt, at vi er grundfæstede i Bibelen og dens sandheder; ikke kun for vores egen skyld, men også for at kunne være effektive vidner.

TIL SABBATTEN | 7. JULI 2012

DIALOG

Oplæg til samtale Bryd isen

For et par år siden blev 33 chilenske minearbejdere fanget mange hundrede meter under jordens overflade, da 700.000 tons klipper styrtede sammen i mineskakten. Redningsholdene havde næsten opgivet håbet om at finde nogen i live, da der efter 17 dages borearbejde forskellige steder i minen fulgte en seddel med borehovedet op. ”Vi er 33 samlet her, og har det godt.“ Mirakuløst havde minearbejderne overlevet, selv om de næsten havde sultet ihjel. Der blev øjeblikkelig lavet planer for at bore en redningsskakt.

Mange var frustrerede over, at det ville tage mere end 2 måneder at bore, andre var bekymrede over skaktens størrelse, som skulle bores mere end 700 meter gennem fast klippe.

Hvorfor skulle den være så snæver? Ingeniørerne havde detaljerede forklaringer, men det enkle svar var, at det var ”nødvendigt“ for at redningen kunne lykkes. En større skakt ville være alt for farlig i dette gamle mineområde.

Uddybende spørgsmål

1. Hvor meget behøver vi at forstå om ”nødvendigheden“ af Guds redningsplan for os?

2. Bibelen beskriver gentagne gange både en retfærdig Gud i forhold til synd og en kærlig Gud i forhold til syndere. Hvilket forvrænget billede ville komme frem, hvis vi lagde vægt på kun det ene aspekt?

3. Hvad er ”korsets dårskab“? (se fx 1 Kor 1) 4. Korsets dårskab – søg på internettet efter ”Alexamenos’ graffiti“.

Kristendom i praksis

Budskabet om Kristi kors bliver stadig latterliggjort af mennesker i dag. Hvad kan vi gøre for at opmuntre hinanden til ikke at skamme os over korset, men at herliggøre det? Hvordan kan vi være over for andre, så de ikke synes, at korset er en ”dårskab“ eller er ”latterligt“?

17

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

7. JULI 2012

FEM UGER ÆNDREDE MIT LIV Jeg checkede posten. Jeg ledte efter et brev fra et af de praktiksteder, som jeg havde henvendt mig til. Der var intet svar, og jeg var ved at blive lidt bekymret. Jeg studerer landbrug i Madagascar. Jeg kan ikke få min eksamen uden at have været i praktik i fem uger.

Jeg kontaktede min fætter, der studerer ved Zurcher Adventist University, for at høre, om de havde et landbrug. Det havde de, og han opfordrede mig til at søge derhen.

Jeg vidste, at adventister var dybt religiøse, helligholdt sabbatten og ikke spiste svinekød. Det gjorde mig lidt betænkelig, men der var ingen andre steder at tage hen. Da jeg drog af sted, lovede jeg mine forældre ikke at blive adventist.

Jeg ankom til universitetsområdet og kiggede mig omkring. Det så helt normalt ud. Eleverne var venlige, og jeg fik lov til at bo hos min fætter.

Næste dag begyndte jeg at arbejde på gården. Vi arbejdede hårdt hele ugen, men fredag eftermiddag bad gårdbestyreren mig om at tage hjem og forberede mig for sabbatten. Om aftenen samlede min fætter familien, så de kunne synge og bede, før de gik til møde. De forklarede, at sabbatten begynder fredag ved solnedgang.

Der gik to uger, hvor jeg nød mit arbejde. Til min egen overraskelse længtes jeg efter sabbatten, men det var ikke fordi, vi havde fri.

Min mor ringede og mindede mig om, at jeg skulle være trofast imod vores religion derhjemme. Jeg var for nysgerrig, så 18

jeg studerede adventisternes lære, forberedte mig grundigt til sabbatsskolen, så jeg kunne afsløre huller i adventisttroen.

En dag så jeg en bog hos min fætter, der hed Patriarker og profeter. Jeg lånte den og kunne ikke lægge den fra mig igen. Efter de fem uger var jeg ked af at skulle forlade stedet, for jeg havde lært så meget.

Da jeg vendte hjem, fik jeg travlt igen, men jeg savnede atmosfæren på Zurcher.

Jeg læste en bog om sabbatshelligholdelse, som min fætter havde givet mig, og bestemte mig for at holde sabbat. Jeg fortalte min professor, at jeg ikke ville deltage i undervisning om lørdagen. Han advarede mig og sagde, at det kunne gå ud over mine karakterer, men dagen efter mit første sabbatsfravær, havde han en optagelse fra lektionerne med til mig.

Jeg studerede Bibelen nærmere og besluttede mig for at blive adventist. Jeg fortalte også min familie om det, men mor sagde, at hun i alt fald aldrig ville holde sabbat.

Jeg vidner om min tro til alle, der gider lytte. Nogen har vendt mig ryggen, men én studerende er blevet døbt, og to andre går med mig i kirke.

Jeg finder ud af noget nyt hver eneste dag. Zurcher Adventist University hjalp mig til at finde troen. I dette kvartal får I chancen for at hjælpe til med at bygge et tiltrængt samlingssted på universitetet.

Jeg håber selv at kunne begynde mine teologistudier der. Jeg vil nemlig dygtiggøre mig til at fortælle andre om den tro, som jeg fandt her.

NOTER

TIL SABBATTEN | 7. JULI 2012

FAKTA • Madagascar der den fjerde største ø i verden.

Den har et særpræget dyre- og planteliv.

• Befolkningen kom oprindeligt fra Indonesien og Afrikas østkyst.

• Der bor 20 mio mennesker på øen 19

2

TIL SABBATTEN | 14. JULI 2012

At bevare relationer

Ugens vers

”For hvem er vort håb eller vor glæde eller vor hæderskrans over for Jesus, vor Herre, når han kommer, om ikke netop I? I er jo vor ære og glæde.“ (1 Thess 2,19-20).

Ugens nøgletanke

Sand evangelisme fører til relationer, som består tidens prøve og varer i evigheden.

Ugens intro

Paulus holdt en tre-ugers evangelisk kampagne i Thessalonika. Det var en meget interessant mødeserie, men det skabte modstand fra lokale religiøse ledere og fra en række bøller. Paulus blev til sidst uddrevet af byrådet, som også søgte at hindre hans tilbagevenden.

Denne lektie dækker følgerne af Paulus’ forsøg på at evangelisere Thessalonika. Det ville efter en sådan oplevelse have været let for Paulus at fokusere på modstanden og andre vanskeligheder hen ad vejen. I stedet var Paulus’ tanker først og fremmest på de relationer, som han havde skabt til medlemmer i det nye kristne samfund i Thessalonika.

Paulus var knust over, at han ikke kunne tilbringe mere tid med de troende. Han vidste, at den korte tid, han havde været sammen med dem, ville efterlade dem sårbare over for skuffelser og negative indflydelser. Da han ikke selv kunne være der, blev han inspireret af Helligånden til i stedet for at skrive breve til dem. Disse breve er blevet til det, vi i dag kender fra Det Nye Testamente som 1. og 2. Brev til Thessalonikerne.

Ugens tekster

20

· ApG 17,5-34 · 1 Kor 1,18-2,2 · 1 Thess 2,17-3,10

SØNDAG

8. JULI 2012

Modstand i Thessalonika Hvad var hovedårsagen til modstanden over for Paulus’ budskab?

Hvilke påstande kom modstanderne med for at få bystyrets opmærksomhed på Paulus’ budskaber? Hvordan reagerede styret?

Når nogen prædiker nye lærdomme, og mennesker bliver ivrige, kan ledere og lærere i andre religiøse grupperinger blive misundelige.

Den opmærksomhed, som en gang var på dem, bliver nu overført til andre. Som følge deraf kan de opføre sig irrationelt for at prøve at mindske den nye lærers indflydelse.

Ifølge den romerske historiker Tacitus opstod der kort inden begivenhederne i ApG 17 konflikt mellem jøderne i Rom over en mand, som Tacitus kalder ”Chrestus“. Dette afspejler sikkert en romersk misforståelse af den jødiske opfattelse af Messias, eller på græsk ”Christos“. Tilsyneladende har en tilfældig persons udlægning af evangeliet splittet det jødiske samfund i Rom. For romerske embedsmænd har diskussion om Messias i deres ører lydt som forberedelse til indsættelse af en ny konge på Roms trone (se ApG 17,7). Det var tilsyneladende af den grund, at kejseren uddrev alle jøder fra sin hovedstad (18,2). Nogle af disse fordrevne slog sig ned i eller rejste gennem Thessalonika og kom med beretninger om tilstanden i Rom. Fordi evangeliet havde vendt de romerske jøders verden på hovedet, var de religiøse ledere i Thessalonika besluttet på at undgå noget lignende i deres egen by.

Thessalonika selv blev styret af et byråd med fem eller seks ”borgmestre“, som tog beslutningerne i fællesskab. Dette system gav mulighed for ganske megen uafhængighed af Rom, hvilket de ikke ønskede at opgive. Derfor var byens embedsmænds håndtering af denne sag af stor betydning under disse omstændigheder. Ligheden med nylige begivenheder i Rom kunne have ført til alvorlige fysiske straffe for de nye kristne. I stedet handlede styret meget fair i modsætning til ApG 16,22-40. De tog mod kaution fra de nye kristne som sikkerhed for, at disse ikke ville være årsag til yderligere uro. Så lod bystyret dem alle gå.

Til at tænke over

Misundelse og jalousi kan ødelægge os. Hvad kan vi lære af Jesu liv og undervisning, som kan hjælpe os til at sejre over disse giftige følelser?

21

MANDAG

9. JULI 2012

I Berøa Forfølgelse kan komme af flere årsager. Det bliver ofte fremprovokeret af giftig sladder om dem, som ikke har gjort noget forkert.

Men det kan også komme ved upassende opførsel fra de troende (1 Pet 3,13-16; 4,12-16). Det er ret tydeligt, at urolighederne i Thessalonika kom både fra Paulus’ modstanderes misundelse og fra de nye troendes upassende opførsel. De to breve til menigheden åbenbarer, at Paulus var særdeles bekymret over nogle medlemmers mangel på almindelig opførsel.

Paulus opfordrer de kristne i Thessalonika til at leve et roligt liv og opføre sig ordentligt blandt deres hedninge-naboer (1 Thess 4,11-12). Han formaner de utilpassede blandt dem (5,14). Han påbyder dem at holde sig fra dem, der lever ”et uordentligt liv“ (2 Thess 3,6-7). Og han bemærker, at nogle af menighedens medlemmer ikke alene er uordentlige og dovne, men også blander sig i ting, der ikke kommer dem ved (2 Thes 3,11). Så nogle medlemmer var ikke alene til besvær inden for menigheden, men også over for det store samfund. Forfølgelsen i Thessalonika var ødelæggende, men der var også blandt de nye kristne noget, som krævede alvorlig påtale.

ApG 17,10-15

Hvordan var Paulus’ oplevelse i Berøa forskellig fra den i Thessalonika? Hvad er budskabet til os i denne forskel?

I Berøa var man ivrig efter at lære mere om Gud og at få en bedre forståelse af Skriften. Men mens de lyttede med åbent sind, så efterprøvede de også alt, hvad de hørte fra apostlene med det, de selv havde fundet ved studium af Skriften.

Dette er til eksempel for os. Vi kan være åbne for nye ideer, men vi skal altid prøve disse ideer i forhold til Bibelens lære. Vi har mange ting at lære og meget at glemme. Vi skal bare være omhyggelige og undgå fejl, fordi de vil føre os bort fra sandheden.

Uromagerne fra Thessalonika indfandt sig snart i Berøa og fortsatte med at sprede usikkerhed, men jøderne i Berøa lukkede ikke deres sind for det nye budskab; faktisk var der mange af jøderne, som kom til tro (vers 12). Paulus blev sendt ned til havnen og videre til Athen, mens Silas og Timotheus blev i Berøa for at styrke og opmuntre de nye troende.

Til at tænke over 22

Hvilke eksempler er der på, at den nye kristne menighed handlede på måder, som var i en forkert retning? Hvilke lærdomme kan vi selv få gennem disse fejl?

TIRSDAG

10. JULI 2012

Mellemspil i Athen ApG 17,14-16 fortæller os, at Silas og Timotheus blev i Berøa, mens Paulus blev fulgt til Athen. Paulus bad sine ledsagere om at få Silas og Timotheus over til Athen, men der nævnes ikke noget om, at det skete. På den anden side kan vi ud fra 1 Thess 3,1-2 se, at Paulus sendte Timotheus tilbage til Thessalonika fra Athen. Så i hvert fald Timotheus må have været der sammen med Paulus en kort tid.

ApG 17,2-3

Da Paulus henvendte sig til jøderne, begyndte han med at tale om Messias i Det Gamle Testamente. Da han talte til de hedenske filosoffer i Athen (vers 16-34), hvor begyndte han så? Hvad kan vi lære af disse forskellige tilgange til samtaler?

Paulus gik ikke bare lige hen på Areopagos (også kendt som Marshøjen) og begyndte at debattere med filosofferne der. Han begynder med at tilbringe nogen tid med at vandre omkring og gøre sine egne iagttagelser. Han talte også med jøderne og nogle grækere i synagogen der. Ud over at tale om evangeliet med dem på sin sædvanlige måde, så søgte han også at lære noget om byens kultur.

Det første trin i ethvert missionsarbejde er at lytte og lære noget om troen og verdenssynet hos de mennesker, som du prøver at nå ud til.

Paulus tilbragte også tid på Athens markedspladser (som lå neden for og inden for synsvidde af Areopagos) og talte til alle, som ville tale med ham. I den proces vakte han nysgerrighed hos nogle epikuræere og stoikere, som indbød ham til at tale til dem på den sædvanlige plads for den slags diskussioner.

Han begyndte sin tale til Athens intellektuelle med at fortælle om de ting, han havde set i deres by om deres religioner. Hans teologiske indledning var skabelsen, et emne, som både han og de var interesserede i. I modsætning til indledninger i synagogen var hans argumenter ikke fra Skriften, men fra filosofiske skrifter, som de var bekendte med (ApG 17,27-28 gengiver græske skribenter). Men da han kom ind på områder, som overskred de grænser, hvor de følte sig intellektuelt hjemme, syntes filosofferne, at nu kunne det være nok. Men nogle enkelte fortsatte med at samtale med Paulus og blev troende.

Til at tænke over

Hvor godt forstår vi det verdenssyn og de religiøse strømninger, der er hos mennesker omkring os? Hvorfor er det vigtigt for os at have mindst lige så stor viden om disse ting, som de mennesker, vi ønsker at vidne for?

23

ONSDAG

11. JULI 2012

Ankomst til Korinth ApG 18,1-8 indeholder to vigtige punkter med sekulær historie. Det første er forvisningen af jøder fra Rom under Claudius (vers 2). Information fra andre kilder tidsfæster denne begivenhed til år 49. Det andet vigtige punkt er i vers 12, hvor der nævnes, at Gallio var statholder i Akaja. Da statholdere i Korinth blev udnævnt for et år ad gangen, tidsfæster indskrifter og andre data nøjagtigt Gallios tjenestetid til år 50-51. Kritiske bibelgranskere betvivler ofte Apostlenes Gerningers historiske nøjagtighed, men der er mange tilfældige referencer sådan som disse, der understøtter bogens historiske detaljer.

Timotheus må have rejst fra Thessalonika til Berøa sammen med Paulus og Silas (ApG 17,10.14-15), efter de var blevet smidt ud af Thessalonika. Han kom så kort efter til Paulus i Athen, og blev sendt derfra til Thessalonika (1 Thess 3,1-2). Der fandt han Silas (ApG 18,5) og rejste så til Korinth for at mødes med Paulus. 1 Thess må være blevet skrevet i Korinth kort tid efter, Timotheus var kommet dertil. Paulus vidste, hvad folk tænkte i Akaja, hvor Korinth lå (1 Thess 1,7-8), og i 1 Thess henviser han til information, som han fik fra Timotheus (1 Thess 3,5-6).

1 Kor 1,18-2,2

Hvad er Paulus’ hovedtanke i disse vers? Hvad han vi lære fra denne tekst om Paulus’ missionsstrategier i Athen og Korinth?

Paulus har næppe været tilfreds med resultatet af sine samtaler med filosofferne i Athen, for i Korinth beslutter han at gå mere direkte til den græske tankegang. Når han gør det, så forkaster han ikke tanker om at ”møde mennesker der, hvor de er“, for han er en tydelig fortaler for en sådan idé i det samme brev (1 Kor 9,19-23). Det, han viser i Athen og Korinth, er, at selve processen at møde mennesker, hvor de befinder sig, ikke er en eksakt videnskab. Der kræves konstant indlæring og tilretning. Paulus brugte ikke den samme fremgangsmåde i enhver by. Han var meget fintmærkende over for skiftende tider, kulturer og omstændigheder.

Til at tænke over

24

Læs skriftstederne på denne side endnu engang. Hvordan er hovedbudskabet relevant for os i dag, når verdens ”visdom“ så ofte støder sammen med korsets ”dårskab“?

TORSDAG

12. JULI 2012

Paulus åbner sit hjerte 1 Thess 2,17-3,10

Hvad siger disse vers om Paulus’ følelsesmæssige forhold og tilknytning til disse troende? Hvad kan vi lære om, hvordan vi skal forholde os til dem, som vi virker for?

Paulus’ dybe tanker og konfronterende måde at være på (se fx Gal 1,6-7; 3,1-4; 4,9-11) kan give indtryk af, at han er ligeglad med følelser og menneskelige relationer. Men dette dejlige mellemspil i 1 Thess viser noget andet. Han var evangelist, der satte relationer højt i forbindelse med missionsbefalingen, som særligt lægger vægt på at gøre ”til mine disciple“ (Matt 28,19-20).

I versene fra 1 Thess åbenbarer Paulus sine inderste følelser. Han savner menigheden med ”stor længsel“. Når Jesus kommer, vil Paulus fremvise menighedens troende for Jesus som eksempler. Paulus er ikke tilfreds med at blive frelst ved endens tid; han ønsker beviser på, at hans liv har været med til at skabe en permanent forskel for Guds rige.

Da Paulus “ikke længere kunne holde det ud“, sendte han en fælles ven for at finde ud af, hvordan det stod til hos dem. Paulus var bange for, at Satan på en eller anden måde kunne friste dem bort fra deres oprindelige overbevisninger. Men han blev rigeligt trøstet, da Timotheus kom med rapporter om, at de stod fast i troen.

Der er et interessant fingerpeg om en dybere dynamik i 1 Thess 3,6. Paulus glæder sig over Timotheus’ budskab om, at de har en god mening om ham, og at de længes efter at se ham, lige så meget som han længes efter at se dem. Paulus’ afrejse fra Thessalonika var pludselig, og det ser ud til at, at han ikke er helt sikker på, hvordan de betragtede ham og hans fravær. Men deres trofasthed gjorde en stor forskel for Paulus. Paulus’ følelse af personlig værdi var – måske – bundet op på hans missions succes. Han var jo trods alt kun et menneske.

Timotheus’ budskab giver Paulus en intens oplevelse af glæde i bønnerne til Gud. Men hans glæde lige nu kvæler ikke hans inderlige længsel efter at se dem ansigt til ansigt og fuldføre undervisningen om den kristne vandring. Men ude af stand til at være personligt sammen med dem, sender Paulus først en emissær, Timotheus, og så engagerer han dem ved at skrive et brev. Disse breve er en del af hele Det Nye Testamentes budskab.

25

FREDAG

13. JULI 2012

Til videre studium ”Hvis vi ville ydmyge os selv for Gud og være venlige og høflige og milde og omsorgsfulde, ville der være hundrede omvendelser, hvor der nu kun er en. Men selv om vi påstår at være omvendt, bærer vi rundt på et stort bundt selviskhed, som vi betragter som alt for værdifuldt til at opgive. Det er vores forret at lægge disse byrder ved Kristi fødder og i stedet påtage os Kristi karakter og hans lighed.

Frelseren venter, at vi vil gøre det.“ (Testimonies for the Church, vol. 9, pp. 189-190). ”Under hele Jesu tjeneste havde han stadig foreholdt sine disciple den kendsgerning, at de skulle være ét med ham i hans arbejde for at frigøre verden fra syndens slaveri. … Gennem hele sit virke opdrog han dem til individuelt arbejde, som skulle udvides, eftersom de blev flere i antal, og som til sidst skulle nå ud til verdens fjerneste egne.“ (Mesterens Efterfølgere, s. 22; AA 32).

Spørgsmål til drøftelse

1. I citatet ovenfor fortæller Ellen White, at ”selviskhed“ er barrieren for både en mere kraftig vidnetjeneste og flere omvendelser blandt de fortabte. På hvilke måder viser vores egen selviskhed sig i vores liv? Hvordan kan vi lære at lade selvet dø? Hvad er den eneste sande vej til at kunne det?

2. Det centrale fokus i missionsbefalingen (Matt 28,19-20) er ”gøre til mine disciple“. Hvordan er dine egne erfaringer med at være eller at gøre til discipel? I hvor stor udstrækning er din kirke beskæftiget med at ”gøre til disciple“? Hvordan kan det øges?

3. Hvordan vil du forklare korsets ”dårskab“ for andre? Hvorfor tror du, Paulus brugte dette udtryk? Hvad kan det fortælle os om, hvor begrænset vores forståelse af virkeligheden kan være, når det, som er det allervigtigste, af mange kaldes for ”dårskab“?

Konklusion

26

I løbet af bare tre uger var Paulus blevet nært knyttet til de nye troende i Thessalonika. Da han ikke kunne komme tilbage til dem, sendte han først Timotheus. Under Helligåndens kraft lagde han sit hjerte i de to breve. Mission med mening skal ikke begrænse sig til kun at tage mod kristne læresætninger. Hele livet – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – er en del i den kristne tro.

TIL SABBATTEN | 14. JULI 2012

DIALOG

Oplæg til samtale Bryd isen

Det sker hele tiden i menighederne. Der bliver afholdt en række evangeliske møder, og nogle nye mennesker kommer ind gennem kirkens fordør. Men kort tid efter forsvinder nogle af dem ud af bagdøren. Det er mere reglen end undtagelsen, at det ikke skete, fordi de nye troende holdt op med at tro. Nej, de følte sig bare aldrig som en del af menigheden. De sluttede sig til menigheden rent forstandsmæssigt, men fik ikke nogen relationer. De har nok været åbne for at udvikle relation til præsten eller evangelisten. Men da møderækken var slut og livet i menigheden vendte tilbage til det normale igen, så følte de sig som ham, der ikke fandt en plads i legen ”en stol for lidt“. Uden tætte relationer til deres åndelige vejledere havde de ikke de personlige relationer, som kunne have hjulpet dem til at finde sig til rette i deres nye omgivelser.

Uddybende spørgsmål

1. Hvilke forskellige metaforer bruger apostlen Paulus i 1 Thess 2,7-11 for at beskrive sit forhold til menigheden?

2. Hvorfor er det så vigtigt at have og at udtrykke ægte omsorg for de mennesker, som vi ønsker at bringe evangeliet til?

3. Hvorfor er opbygningen af relationer til nye omvendte så vigtig en del af evangelisme?

4. Paulus’ evangeliske succes resulterede ikke kun i livslange venskaber, men også i fjendskab. Skal det sidste altid være tilfældet? Hvorfor – hvorfor ikke?

5. Paulus’ omsorg for de nyomvendte i Thessalonika varede længe efter, han havde afsluttet sin ”evangeliske kampagne“. Hvad siger det os om den type af relationer, som skal være følgen af evangelisk arbejde?

Kristendom i praksis

Som vi har set i vores studium i denne uge, skal sand evangelisme resultere i relationer, som varer for altid.

27

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

14. JULI 2012

DEN NØLENDE EFTERFØLGER David stirrede på plakaten, der indbød til evangeliske møder. Hans blik fangede stedet, hvor møderne skulle finde sted.

Han blev blussende rød i ansigtet og knyttede næverne. Var det en trykfejl, eller ville hans forældre virkelig åbne døren for sådanne møder hjemme hos dem?

Han rev plakaten ned og gik sin vej. Han skulle i hvert fald ikke deltage.

David og hans familie var ikke religiøse. 12 år gammel var David allerede afhængig af alkohol, og ønskede mindst af alt, at gå til religiøse møder. Den første aften blev han ude, til mødet var ovre.

Så listede han ind i huset, hvor han blev mødt af et strengt blik. ”Du skulle ikke have fjernet den plakat, og heller ikke være blevet væk“. ”Det skal jeg nok selv passe“, sagde David, idet han forsøgte at lyde kæk.

Moderen begyndte at skælde ham ud, og inden længe vidste David, at han blev nødt til at gå med til møderne.

Næste aften satte han sig i en krog i dagligstuen, mens moderen bød naboer og venner velkommen. Lederen havde planlagt sange og aktiviteter for de unge mennesker, og David glemte helt sin egen modvilje. Resten af ugen deltog han med glæde i det hele.

Da møderne i hans hjem sluttede, flyttede gruppen til Adventistkirken for at overvære nogle evangeliske møder. David gik også med. Inden længe gik han sammen med en fætter med til dåbs-klasse og holdt helt op med at drikke.

Davids familie fulgte ikke hans eksempel, men fætteren gjorde. Folk begyndte at kalde ham præst. Da en ny evangelisk kampagne blev planlagt, fik David og 28

fætteren lov til at holde formøder i hjemmet. Moderen deltog i møderne og overgav sit liv til Gud. Næste år holdt David igen møder i hjemmet, og denne gang overgav tre af Davids fætre sig til et liv for Gud. David begyndte at føle sig kaldet af Gud til at blive prædikant. Han ville gerne studere teologi ved Zurcher Adventist University, men hvor skulle pengene komme fra? ”Du skal bare overlade sagen til Gud“, sagde fætteren. David meldte sig til næste skoleår, og indtil nu er det lykkedes at skaffe midler til at betale for skolegangen.

Det følgende studieår fik David tilsyn med en lille menighed i en nærliggende landsby. Kvinderne i menigheden arrangerede en række møder, hvor David skulle tale. Mange mennesker tog imod Jesus.

En af dem var en teenagepige, hvis forældre var misfornøjede med hendes beslutning. Hun har fastholdt sin beslutning og er nu medlem i den lille menighed.

David fortsætter med at prædike, hvor han bliver opfordret til det. ”Gud har kaldet mig til at blive prædikant, og Zurcher Adventist University har været et godt uddannelsessted“.

Zurcher oplever en hurtig vækst og har brug for en bygning med klasseværelser, kontorer og en edb-stue. Dette vil blive gjort for vore gaver den 29. september.

FAKTA • Der findes 650 adventistkirker i Madagascar.

• Kirken har mange skoler og et universitet på øen. Her er der hårdt brug for en multihal, som skal tjene flere forskellige formål.

NOTER

TIL SABBATTEN | 14. JULI 2012

29

3

Thessalonika på Paulus’ tid

Ugens vers

”Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.“ (1 Kor 9,19).

Ugens nøgletanke

Et kort studium af konteksten i det tidlige Thessalonika viser, at Paulus’ tilgang til byens indbyggere var unik og omhyggeligt forberedt.

Ugens intro

Det primære fokus på denne lektie vil blive en opsummering af, hvad historien, litteraturen og arkæologien fortæller os om Thessalonika.

Dette materiale er vigtigt af to grunde. For det første hjælper det os til at forstå, hvordan Paulus’ oprindelige tilhørere og læsere ville have forstået ham. På den måde klargør det betydningen af, hvad han skrev og det indtryk, det gjorde dengang på både menighed og samfund.

For det andet: Jo mere vi ved om thessalonikernes tanker og tro, desto bedre kan vi forstå, hvad det var, Paulus reagerede imod. For at fremme evangeliet måtte Paulus også korrigere de forkerte ideer.

Derfor, mens denne lektie ikke direkte fokuserer på Bibelen, sætter det scenen for vores læsning af de bibelske tekster i Paulus’ to breve gennem resten af dette kvartals lektier.

Ugens tekster

30

TIL SABBATTEN | 21. JULI 2012

· Joh 3,3-8; 11,48-50 · 1 Kor 9,19-27; 16,19 · 1 Joh 2,15-17

SØNDAG

15. JULI 2012

Romerne kommer til Thessalonika Joh 11,48-50

Hvordan blev de politiske og religiøse beslutninger om Jesu gerning påvirket af romernes besættelse af Palæstina og Jerusalem i det første århundrede? Overvej nøje den logik, der udtrykkes her.

På hvilke forfærdende måder giver det mening?

I konteksten med en borgerkrig mellem de græske bystater blev thessalonikerne opfordret af romerne til at overtage deres egen by og beskytte den mod lokale fjender omkring år 168 f.Kr. Romerne belønnede Thessalonika for at være på ”den rigtige side“ i borgerkrigen ved i det store og hele at lade den styre sig selv. Det blev en fri by inden for riget, hvilket betød, at den faktisk kunne kontrollere sin egen politik og skæbne. Som følge deraf fik de rigere og mere toneangivende klasser i byen lov til at fortsætte deres liv næsten som de havde gjort tidligere. Derfor var de på Paulus’ tid på både Roms og kejserens side. Men livet var ikke nær så dejligt for almindelige mennesker, særligt ikke for de arbejdende klasser.

Der var tre store negative aspekter ved det romerske styre i Thessalonika. For det første skabte romernes ankomst økonomisk uligevægt. De sædvanlige markeder blev ødelagt af krige og skiftende regeringer, både lokalt og regionalt. Disse ødelæggelser ramte de fattige klasser hårdere end de mere velhavende.

For det andet så var der – selv om Thessalonika stort set forblev selvstyrende – stadig en følelse af politisk magtesløshed. Nogle lokale ledere blev erstattet af fremmede, hvis loyalitet lå hos en by langt borte (Rom), mere end hos Thessalonika. Hvor venlig en fremmed okkupation end kan synes, så er den ikke populær særligt længe.

For det tredje var der den uundgåelige koloniale udnyttelse, som er okkupationens følgesvend. Romerne krævede en vis skatteoverførsel. Procenter af afgrøder, mineraler og andre lokale produkter blev drænet bort og sendt til Rom for at støtte kejserrigets større behov.

Mens Thessalonika var en smule bedre stillet end fx Jerusalem, så skabte det romerske styre og besættelsen uundgåeligt alvorlige spændinger i de lokale samfund. I Thessalonika var disse spændinger særligt hårde ved de fattige og arbejdende klasser. Som årtierne gik, blev thessalonikerne stadig mere frustrerede og længtes efter en forandring af deres situation.

Til at tænke over

Hvordan påvirker den aktuelle politiske situation arbejdet i jeres menighed? Hvilke ting kan – eller skal – jeres menighed gøre for at forbedre sin plads og sit omdømme i det større samfund?

31

MANDAG

16. JULI 2012

Svaret til Rom Det hedenske svar på den magtesløshed, som mange thessalonikere følte, var en åndelig bevægelse, som kaldes for ”Cabirus-kulten“.

Kulten var grundlagt af en mand ved navn Cabirus, som talte for de undertrykte og dem uden borgerret og blev til sidst myrdet af sine to brødre. Han blev begravet med symboler som en konge, og kulten begyndte at betragte ham som en helt.

De lavere klasser troede, at Cabirus havde udført mirakler, mens han levede. De troede også, at han fra tid til anden vendte tilbage til livet for at hjælpe enkelte personer, og at han ville komme igen for at bringe retfærdighed til de lavere klasser og genskabe byen til dens fordums uafhængighed og storhed. Cabirus-kulten skabte håb for de underkuede med udtryk, der mindede om det bibelske håb.

Det bliver endnu mere interessant, når vi opdager, at tilbedelsen af Cabirus indbefattede blodofre for at mindes hans martyrium.

Thessalonikerne talte om ”at tage del i hans blod“. Ved dette modtog de befrielse fra skyld; klasseforskelle var også fjernet. I Cabiruskulten blev alle samfundets klasser behandlet ens.

Men der var endnu en effekt. Da kejserdyrkelsen kom frem på Augustus’ tid, forkyndte romerne, at Cabirus allerede var kommet i kejserens skikkelse. Med andre ord overtog besættelsesmagten de undertryktes håb. Som følge deraf gav det åndelige liv i Thessalonika ikke nogen trøst for de arbejdende klasser. De almindelige mennesker blev efterladt uden en meningsfuld religion. Kejserdyrkelsen betød også, at hvis nogen efterlignede den virkelige Cabirus og viste sig i byen, ville han straks være en trussel for samfundet.

Det romerske svar på Cabirus-kulten efterlod et tomrum i folks hjerter – et tomrum, som alene evangeliet kunne fylde. Kristus var den sande opfyldelse af de håb og drømme, som thessalonikerne havde haft til Cabirus. Evangeliet skabte både den indre fred for nærværende og – ved Kristi genkomst – den ultimative ændring af den nuværende økonomiske og politiske realitet.

Til at tænke over

32

Læs 1 Joh 2,15-17 (se også Præd 1,1-11). Hvilke vigtige sandheder får vi her? Hvordan har du selv oplevet virkeligheden i disse tekster i forhold til, hvor kortsigtede og utilfredsstillende denne verdens ting er?

TIRSDAG

17. JULI 2012

Evangeliet som kontaktflade Når vi ser på det, der stod i gårsdagens afsnit, så er det ikke vanskeligt at se, hvorfor mange ikke-jøder i Thessalonika tog positivt imod evangeliet. Enten Paulus kendte til Cabirus-kulten eller ikke, inden han kom til byen, så faldt hans messianske tilgang i synagogen i tråd med den enestående åndelige længsel hos de lokale hedninger.

Da evangeliet kom til Thessalonika, var arbejderklassen parat til det, og de tog imod i stort antal. De var også parate til ekstreme udlægninger af evangeliet. Cabirus-kulten havde indgivet en oprørsånd hos folket mod autoriteterne, som kan have været årsag til den upassende opførsel, som Paulus kommenterer i sine to breve til dem (1 Thess 4,11-12; 5,14; 2 Thess 3,6-7.11).

1 Kor 9,19-27

Hvilken fundamental strategi for missionsarbejde fremholder Paulus i disse vers? Hvilken potentiel fare lurer i denne metode? Hvordan kan de to principper i dette afsnit holdes i rigtig balance?

Evangeliet har sin største indflydelse, når det påvirker tilhørernes behov, håb og drømme. Helligånden kan bygge bro for evangeliet, men normalt sker det som følge af megen lytten og forsøg under bøn fra deres side, som vidner. Forsøg har også vist os, at mennesker er mest åbne for adventistbudskabet i tider med forandringer.

De forandringer, som kan åbne mennesker for nye tanker er bl.a. økonomisk uro, politiske kampe, krige, bryllup, skilsmisse, flytning, sygdom og dødsfald. Thessalonikerne havde oplevet deres del af forandringer og flytning, og dette hjalp evangeliet til at slå rod.

Men mennesker, som bliver døbt i tider med megen flytten rundt, har tendens til at være ustabile, i det mindste til at begynde med.

De fleste frafald sker i de første måneder efter omvendelsen. Brevene til Thessalonika vidner om betydelig ustabilitet i menigheden i månederne efter Paulus’ første besøg.

Til at tænke over

Hvad kan vi gøre for at hjælpe mennesker, som stadig søger at justere deres nye liv i Kristus? Find en nyomvendt eller et ungt menneske. Hvad kan du gøre for at hjælpe denne person med at blive grundfæstet og stabil i Herren? Du vil blive overrasket over, hvor meget dette arbejde vil hjælpe til også at styrke dig selv!

33

ONSDAG

18. JULI 2012

Paulus – gadeprædikanten Det første århundredes græsk-romerske kontekst oplevede en eksplosion af populære filosoffer, som offentligt søgte at influere enkeltpersoner og grupper, lige som gadeevangelister gør i dag.

Disse filosoffer troede, at mennesket havde en indre evne til at forandre deres eget liv. Filosofferne forsøgte både med offentlig tale og private samtaler at skabe forandringer hos deres elever. De søgte at skabe tvivl hos tilhørerne om deres tanker og gøremål. På denne måde ville de blive åbne for nye tanker og forandringer. Det ultimative mål var forøget selvtillid og moralsk vækst.

Man forventede, at sådanne populære filosoffer ville vinde retten til at tale ved først at opnå moralsk frihed i deres eget indre liv. ”Læge, læg dig selv!“ var en velkendt opfattelse i den gamle verden.

Disse filosoffer var også klar over behovet for at variere budskabet for at imødekomme forskellige menneskers tanker, og vigtigheden af at bevare uafhængigheden både i lærerens karaktertræk og i det budskab, som blev fremholdt.

ApG 17,17 ApG 19,9-10

Der er adskillige paralleller mellem disse populære lærere og Paulus, som også rejste rundt og arbejdede på offentlige steder. Men der var to væsentlige forskelle. For det første arbejdede Paulus ikke kun på offentlige steder; han søgte også at skabe et varigt fællesskab med følelsesmæssige bånd og en dyb hengivenhed til gruppen. For det andet lærte Paulus, at omvendelse ikke var en indre beslutning kommet i stand ved forstandig tale; det var derimod et overnaturligt værk, udført af Gud (se Gal 4,19; Joh 3,3-8; Fil 1,6). Paulus’ lære var mere end blot filosofi; det var en proklamation af sandheden og en åbenbaring af Guds mægtige gerning i menneskehedens frelse.

Den mørke side hos de populære filosoffer var, at de havde fundet en nem måde at skabe sig et levebrød på. Mange af dem var kræmmere, ikke andet. Nogle udnyttede deres tilhørere seksuelt. Selv om der var ærlige lærere blandt dem, så var mange mistroiske over for omrejsende talere i den gamle verden.

Paulus søgte at undgå noget af den mistillid ved ikke at tage mod gaver fra sine tilhørere, og i stedet arbejde hårdt til sit eget underhold. Dette viste sammen med hans vanskeligheder, at han virkelig troede på det, han prædikede og at han ikke gjorde noget for personlig vindings skyld. På mange måder var Paulus’ liv den stærkeste prædiken, han kunne give.

34

TORSDAG

19. JULI 2012

Hjemmemenigheder Rom 16,5 1 Kor 16,19 Kol 4,15 Filem 1,2

Hvad har disse tekster til fælles?

I den romerske verden var der to hovedtyper af huse. Der var domus, et stort, enfamilies-hus bygget omkring en åben gård, typisk for de rige mennesker. Sådan et hjem kunne skaffe mødested for 30-100 personer. Den anden hustype var insula, med butikker og arbejdspladser i stueetagen ud mod gaden og lejligheder på de øverste etager. Dette var de almindelige huse for arbejderklassen.

En af disse lejligheder kunne normalt kun huse en mindre menighed.

Domus og mange af insula-husene kunne bebos af stor-familier med to eller tre generationer, ansatte i familieforetagendet, besøgende og måske også slaver. Hvis husets overhoved blev omvendt, ville det have stor indflydelse på alle andre, som boede der.

Den ideelle beliggenhed for en husmenighed ville være nær byens centrum. Butikker og arbejdspladser, som var knyttet til huset, ville skabe kontakt med håndværkere, handelsfolk, kunder og arbejdere, som søgte plads. Det var i sådanne omgivelser, meget af Paulus’ missionsarbejde blev gjort.

I nogle dele af verden tilbeder mennesker stadig i hjemmemenigheder, ofte fordi det er det eneste, de har. Eller, i nogle tilfælde, har de ikke lov til at gøre noget andet og derfor er en hjemmemenighed deres eneste mulighed.

ApG 18,1-3

Hvordan hjælper disse vers os til at forstå, hvordan Paulus arbejdede?

Som romersk borger og samtidig også medlem af den jødiske elite måtte Paulus være kommet fra overklassen. Hvis det var tilfældet, måtte arbejde med hænderne have været et offer for ham. Men ved at arbejde på denne måde identificerede han sig med arbejderklassen og kunne nå ind til dem (se 1 Kor 9,19-23).

Til at tænke over

Hvor godt samarbejder din menighed med det lokale samfund? Er du en del af dette samfund i forhold til at blive involveret? Eller er din menighed låst i en ”belejringsmentalitet“, hvor I isolerer jer så meget fra verdens farer, at I slet ikke har indflydelse på andre?

35

FREDAG

20. JULI 2012

Til videre studium ”Forsynet havde styret folkeslagenes udvikling og indflydelse, indtil verden var moden til befrierens komme. …

På dette tidspunkt var de hedenske religionssystemer ved at miste deres greb om folket. Mange var trætte af tom pragt og opdigtede historier. De længtes efter en religion, som kunne give dem fred i hjertet. …

Uden for jødefolket fandtes der mennesker, der forudsagde en guddommelig lærers komme. Disse mænd søgte efter sandheden, og inspirationens ånd blev tildelt dem. Gang på gang er der fremstået den slags lærere som stjerner på den mørke himmel. Deres profetiske ord har tændt nyt håb i hjertet hos de mange tusinder i hedningeverdenen.“ (Jesu Liv, s. 17-18; DA 32-33). ”Da Paulus først besøgte Korinth, kom han til et folk, som var mistænksomt over for fremmedes bevæggrunde. Grækerne ved kysten var dygtige handelsfolk. Så længe havde de udviklet snedige forretningsmetoder, at de var kommet til at tro, at vinding var gudsfrygt, og at det var prisværdigt at tjene penge, enten det skete ved ærlige eller uærlige midler. Paulus havde kendskab til deres karaktertræk, og han ville ikke give dem nogen anledning til at sige, at han forkyndte evangeliet for at berige sig … Han søgte at fjerne enhver anledning til urigtige fremstillinger, så at hans budskab ikke skulle miste sin kraft.“ (Evangeliets tjenere, s. 175; GW 234-235) Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad tror du, Ellen White mente, da hun skrev ”inspirationens ånd“ blev givet til hedninger? Kan et menneske frelses, som aldrig har hørt Jesu navn? Hvis ja, på hvilken baggrund?

2. I hvilken sammenhæng kan private hjem være effektive steder for en menighed i dag? Er kirkebygninger altid det bedste sted til en kirke? Hvorfor?

3. Hvordan kan din menighed tilpasse sig bedre til det lokale samfund? Hvorfor skal vi altid huske, at hvad der kan bruges ét sted ikke altid passer til et andet sted?

Konklusion

36

Når vi ser Paulus kæmpe med hverdagsproblemer, kan vi lære, hvordan vi bedre kan tilpasse de principper og lærdomme, som Gud gav i Skriften. Gennem brevene til Thessalonika førte Paulus de første kristne gennem udfordrende tider.

TIL SABBATTEN | 21. JULI 2012

DIALOG

Oplæg til samtale Bryd isen

I 1960’erne rejste Don og Carol Richardson til Ny Guinea som missionærer. De ønskede at fortælle evangeliet til sawi-folket, som var kannibaler og hovedjægere og ikke havde hverken opfattelse af eller ord for Gud. Efter at have lært noget af deres sprog begyndte de at fortælle beretningen om Jesus og korsfæstelsen. Sawi-folket elskede beretningen, men for dem var Judas helten. I deres kultur var den ultimative heltegerning at foregive at slutte fred med sin fjende og så bedrage og myrde ham, når det var mindst ventet.

Ude af stand til at overbevise sawi-folket om at slutte fred med nabostammer og skuffet over deres manglende succes med at evangelisere folket, besluttede missionærparret at rejse hjem. Men sawierne var bange for at miste adgangen til moderne medicin og forsyninger, som de indtil nu havde fået, så lederne lovede at skabe fred og indbød de to skeptiske missionærer til en fredsceremoni.

Som fredsgaranti udvekslede de krigende stammer små børn, som så blev opdraget hos den anden stamme. Så længe disse børn levede, var freden sikret. Selv om sawierne tog et liv meget let, så var et mord på et sådant ”fredsbarn“ anderledes. For dem var der ikke noget mere foragteligt og nedværdigende.

I denne ceremoni fandt missionærerne den nøgle, som de skulle bruge for at præsentere evangeliet på en relevant måde for sawierne. Judas var ikke helten i evangeliet. Jesus var Guds fredsbarn, og Judas havde svigtet, da han solgte Jesus.

Nu var sawi-folket parat til at høre resten af evangeliets beretning om, at Gud havde bragt fredsbarnet tilbage til livet.

I tidens løb blev mange af sawi-folket kristne.

Uddybende spørgsmål

1. Sawi-folket tog mod evangeliet, da det gav mening i deres kultur. Hvilke kulturelle hindringer holder mennesker i dit miljø fra at identificere sig med evangeliet?

2. Hvilke former for pres oplever mennesker i dit miljø i dag – enten det er gennem politik eller kultur? Hvordan kan budskabet om den opstandne Kristus nå til disse mennesker?

Kristendom i praksis

Evangeliet bliver mest effektivt, når det imødekommer de særlige behov hos de mennesker, vi ønsker at give budskabet.

37

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

21. JULI 2012

UNDER ANKLAGE OG FORAGTET Jeg vidste ikke meget om adventister, men jeg var sikker på, at de var lidt mærkelige. Da jeg hørte, at man ansatte folk på Zurcher Adventist University, søgte jeg alligevel arbejde der.

Jeg blev ansat og begyndte at arbejde på skolen. Så hørte jeg, at man planlagde en række evangeliske møder i min landsby. Jeg ville gerne finde ud af, hvad adventisterne egentlig troede på, så jeg gik med til møderne.

Da taleren behandlede emnet om dåb og forklarede, at det var en offentlig tilkendegivelse af, at en kristen var villig til at følge Jesus, blev der en voldsom debat blandt tilhørerne. Var det ikke nok at blive døbt som barn? Jeg gik hjem og slog alle de bibeltekster op, som taleren havde henvist til, og jeg blev klar over, at Bibelen taler om dåb af troende, som tegn på efterfølgelse af Jesus.

Jeg måtte indrømme, at han havde ret, når det gælder dåb, men da han talte om sabbaten, var jeg overbevist om, at han tog fejl. Ugen begynder mandag, tænkte jeg. Den syvende dag er altså søndag og ikke lørdag. Jeg læste igen i min bibel og i min ordbog, og jeg fandt ud af, at på mit sprog er ordene for lørdag og sabbat næsten de samme.

Jeg måtte altså indse, at adventisterne forkyndte de bibelske sandheder. Min egen kirke havde ikke holdt sig til sandheden.

Da jeg fortalte min kone, at jeg ville være adventist, reagerede hun meget voldsomt. ”Er du da tosset?“ spurgte hun. ”Jeg troede ikke, at du kunne lide 38

adventisterne. Hvad er der galt med den kirke, du altid har gået i?“ Mine brødre og mine forældre kunne heller ikke forstå, hvorfor jeg ville være medlem i en kirke, som jeg ikke brød mig om.

Jeg begyndte at gå til gudstjeneste i en lille adventistmenighed i en nærliggende landsby. Min kone rasede, når jeg nægtede at spise mad, der indeholdt svinekød. Min far kunne ikke forstå, hvorfor jeg ville betale 10% af min indtægt til en kirke, når jeg havde svært ved at klare familiens udgifter. Det hele var svært, men jeg bestemte mig for at gøre, hvad Bibelen lærte og så stole på, at Gud ville velsigne mig.

Det var ikke let, og engang imellem følte jeg mig meget ensom. I min kultur betyder familien alt. Nu havde jeg en kærlig menighedsfamilie, men mine slægtninge var mine modstandere.

Forholdene begyndte imidlertid langsomt at ændre sig. Jeg fik arbejde i en by langt hjemmefra og rejste væk i seks måneder.

Da jeg kom hjem igen, bød min kone mig velkommen med nyheden om, at hun snart skulle døbes. Hun havde studeret Bibelen sammen med nogen fra universitetet, mens jeg havde været væk. Hun skulle døbes næste dag. Hvilken vidunderlig overraskelse!

Jeg var heldig at få arbejde, som nattevagt på adventisternes universitet, så nu kunne jeg være hjemme.

En aften, hvor jeg var på vagt, blev jeg holdt i skak af nogle røvere, mens de tvang økonomichefen til at give dem penge. De flygtede med byttet, før politiet ankom. Jeg fik naturligvis et chok, da

NOTER

jeg blev anholdt og anklaget for at have hjulpet røverne. Jeg sad i fængsel et helt år, mens retssagen mod mig kørte. Endelig blev de skyldige arresteret, og jeg blev løsladt igen. Jeg fik også et nyt job på universitetet.

Det betaler sig at følge Guds sandhed, og jeg har ikke fortrudt min beslutning.

Jeg beder bare til, at hele min familie en dag vil opleve Guds kærlighed, som jeg har gjort det.

TIL SABBATTEN | 21. JULI 2012

FAKTA • Zurcher Adventist University er det ene af tre projekter i Madagascar, som skal nyde godt af vore gaver i dette kvartal.

• Desuden skal der bygges klasseværelser på en skole i det nordvestlige Madagascar, hvor der bliver flere og flere elever – også fra ikke kristne hjem.

39

4

TIL SABBATTEN | 28. JULI 2012

Glad og taknemlig

Ugens vers

”Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus.“ (1 Thess 1,2-3).

Ugens nøgletanke

Paulus har mange gode ting at sige til thessalonikerne, i det mindste når han begynder at skrive til dem i sit første brev. Det, han roser dem for, er værd at lægge mærke til.

Ugens intro

Paulus begynder sit første brev til thessalonikerne med at lægge vægt på bønnen og på, hvor meget han beder for dem, hvilket i sig selv åbenbarer den dybe kærlighed og omsorg, han har for menigheden der.

I dette afsnit glæder Paulus sig så over, at thessalonikerne i det store og hele ser ud til at være trofaste. Deres liv har været tydelige beviser på Åndens livsforandrende magt på trods af de mange udfordringer, som de stod overfor.

Paulus afslutter sit første kapitel ved at nævne, hvordan deres åbenhed over for Paulus og hans undervisning førte dem til at blive sande ”adventister“. De var troende, som levede hver dag i forventning om den dag, da Jesus ville komme fra himlen for at udfri dem fra ”den kommende vrede“.

I denne lektie får vi et glimt af, hvordan nye omvendte forholdt sig til de udfordringer, som kommer efter forkyndelsen af evangeliet.

Ugens tekster

40

· Dan 12,2 · 1 Kor 13 · Gal 5,19-23 · 1 Thess 1,1-10 · 1 Tim 1,15

SØNDAG

22. JULI 2012

En takkebøn I de første ord i brevet fanger vi et glimt af Paulus’ uselviskhed. Han er tydeligt forfatter til dette brev (1 Thess 2,18; 3,5; 5,27), men han nævner også sine medarbejdere Silas og Timotheus.

1 Thess 1,1-3

Hvilke ting takker Paulus Silas og Timotheus for? Hvad betyder disse ting rent praktisk? Med andre ord, hvordan vil de vise sig i det daglige? Hvordan kommer fx ”gerninger i troen“ til udtryk i vores måde at leve på?

Begyndelsen af brevet er typisk for græske breve på den tid, men med en interessant twist. Til den almindelige græske hilsen ”nåde“ lægger Paulus den kendte jødiske hilsen ”fred“ (shalom). ”Nåde“ og ”fred“ – passende billeder på, hvad et liv med Jesus drejer sig om.

Hvem var Silvanus? Navnet er den latinske udgave af det aramæiske navn ”Silas“. Jøder, der boede uden for Palæstina, brugte græske eller latinske navne, der kunne passe sammen med deres jødiske (det er derfor, ”Saul“ bliver til ”Paulus“). Silas var kristen fra Jerusalem lige som Markus, som var en af Paulus’ første rejsefæller. Ved at have betroede ledere fra menigheden i Jerusalem med sig på sine missionsrejser, gjorde Paulus sit bedste for at skabe enhed i menigheden.

Hvilken række ord fra 1 Thess 1,1-3 er blevet berømte på grund af den måde, de bruges i 1 Kor 13? Hvilket af dem har fået den primære plads – og hvorfor?

I sine bønner koncentrerer Paulus sig om virkelighed – ikke tåget åndelighed. Tro skaber alvorligt arbejde. Ægte kærlighed skaber mange gerninger. Og håb kræver megen tålmodighed. På disse ord ligger vægten på handling, ikke abstrakte ideer. Rækkefølgen af tro, kærlighed og håb skifter gennem Det Nye Testamente, men det vigtigste af de tre bliver nævnt sidst i hvert tilfælde (se 1 Kor 13,13).

Rækkefølgen i 1 Thess 1,3 understreger vigtigheden af de sidste tiders begivenheder i Paulus’ sind gennem de to breve til menigheden i Thessalonika.

Paulus er også taknemlig til Gud, fordi han husker den måde, thessalonikerne har taget mod evangeliet på. Han håber sikkert også, at deres positive følelsesmæssige svar på den lovprisning, Paulus giver dem, vil opfordre dem til at være mere åbne over for de bekymringer, han snart vil fortælle dem om.

41

MANDAG

23. JULI 2012

Gud har udvalgt jer 1 Thess 1,4

Hvad betyder det, at Gud har udvalgt eller valgt os? Betyder det, at vi i virkeligheden ikke har noget valg? Eller på den anden side, at nogle, som ikke er udvalgt af Gud, ikke kan blive frelst, selv om de ønsker det?

Vers 4 fortsætter den sætning, som Paulus har begyndt i vers 2: ”Vi takker“. En af grundene til, at Paulus takker Gud, er, at han ved, Gud har ”udvalgt“ thessalonikerne.

Nogle kristne har bragt tanken om at være ”udvalgt“ til yderlighed. De ønsker at bevæge den troende bort fra fokus på livsstil eller opførsel. I stedet lærer de, at vores frelse afhænger af Guds valg mere end vores eget. En sådan lære kan også føre til den tanke, at Guds nåde kun er for de få, og ”en gang frelst, altid frelst“ – så man ikke kan gå fortabt.

Jos 24,15 1 Tim 2,4 Åb 3,20

Hvordan hjælper følgende tekster os til at forstå frelsen som vores eget valg?

Tro er umulig uden Guds kraft, der drager os. Og dog tillader Gud mennesker at træffe deres egne beslutninger om ham og det, han har gjort for os. Og det, han har gjort for os er at ”udvælge“ os i Kristus. Vi er alle ”udvalgte“ til at få frelse. At nogle ikke vil blive frelst – ikke vil kræve denne frelse til sig selv – afspejler deres valg, ikke Guds. Guds valg er, at hele menneskeheden skal frelses. Som Paulus siger det i 1 Tim 2,4, ønsker Gud, ”at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden“.

Til at tænke over

42

Tænk igennem, hvad det betyder, at du er blevet ”valgt“ af Gud, at Gud ønsker, du skal få frelsen, og at være fortabt er et fravalg af Guds ønske for os alle. Hvilken opmuntring kan du finde i denne vidunderlige sandhed?

TIRSDAG

24. JULI 2012

Vished i Kristus 1 Thess 1,5

Hvordan får vi vished om, at vi står i det rette forhold til Gud? Hvilke tre ting i thessalonikernes liv viste Paulus, at de stod i det rette forhold til Gud? Vers 5 begynder med ”for“. I dette vers giver Paulus detaljerne for årsagerne til sin overbevisning om, at thessalonikerne var ”valgt“ af Gud (vers 4). Han understreger yderligere grunde til, at hans bønner er så fyldt med taknemlighed (vers 2-3). Paulus glæder sig over, at thessalonikerne virkeligt har svaret på Guds kald, og at han bifalder dem.

Paulus begynder verset med at glædes over et synligt og ydre tegn på thessalonikernes stilling over for Herren. Deres modtagelse af evangeliet var ikke kun en mental tilgang til lære og undervisning.

Deres daglige liv viste Guds nærhed og magt. I hverdagens menighedsliv skete der ting, som kun kunne forklares med guddommelig indgriben. Bønner blev besvaret og liv blev forandret. Deres tros virkelighed blev manifesteret i deres gerninger.

Gal 5,19-23 1 Kor 12,1-11

Hvordan kan man vide, at Helligånden er til stede og virkelig i ens liv og i den lokale menighed? Åndens frugt er et kraftigt bevis på, at Gud arbejder aktivt. Ting som kærlighed, glæde og fred kan man snyde med et stykke tid, men i det daglige stress i relationer inden for menigheden vil det falske til sidst blive siet fra det ægte. Når Helligånden er levende til stede, så vil ting, som ikke er naturlige for det syndige menneske, begynde at blive naturlige. Kristne vil se sig selv gøre barmhjertige og venlige gerninger, som ellers ikke ville være sket før. Paulus så masser af tegn på, at thessalonikernes liv var ændret gennem Helligåndens overnaturlige gerning.

For Paulus var det endelige bevis på, at Gud havde udvalgt thessalonikerne, deres dybe overbevisning og indre vished om, at evangeliet var sandhed, og at Gud var en virkelighed i deres liv. Selv om sådanne overbevisninger ikke er sande i alle tilfælde, så vil en stærk vished om, at vi står i det rette forhold til Gud, oftest være en følge af det ægte evangelium.

Til at tænke over

Hvor megen vished om frelse har du? På hvilke ting skal denne vished baseres?

43

ONSDAG

25. JULI 2012

At gøre som Paulus 1 Thess 1,6-7

Hvad er Paulus’ budskab her? Hvordan skal vi forstå dette i lyset af tanken om Kristus som vores ultimative eksempel?

Paulus fortsætter tanken fra vers 2 her i 6. vers og fortsætter lige til vers 10. Hovedemnet i denne lange tankerække er Paulus’ liste over grunde til de taksigelser, som han giver i sine bønner. Vers 6 og 7 lægger to ting til denne liste af tak, som begynder i vers 2. Han fortsætter i vers 5 med ”for“ thessalonikerne har efterlignet både Paulus selv og hans ledsagere og er selv blevet til eksempler, der er forbilleder (vers 6 og 7).

Vi advarer ofte mennesker om, at det er farligt at have andre forbilleder end Kristus. Det er sandt, for selv de bedste mennesker vil somme tider svigte os. Men virkeligheden er, at vi har brug for rollemodeller. Mennesker behøver hinanden til vejledning, råd og hjælp til at arbejde med særlige emner og selv gennem vanskelige tider. Hvem har ikke erfaret velsignelsen ved et godt råd og et godt eksempel?

Altså, enten vi kan lide det eller ikke, når vi bliver ledere i menigheden, så vil mennesker efterligne os. Hvor vigtigt er det da ikke, at ”veteran-kristne“ lever, som de prædiker og er model for de ting i livet, som de fortæller om.

Samtidig har Paulus sat et par ”vagtposter“ her. For det første kommer efterligning (vers 6) efter modtagelse (vers 5). Det primære fokus for thessalonikerne var at modtage Guds ord og ved Helligånden bruge det direkte i deres liv. Guds ord kan man altid stole på. For det andet viser Paulus dem hen til Herren som deres største eksempel (vers 6). Hvad Jesus gjorde og ville gøre, er en langt mere sikker model, end hvad selv Paulus ville gøre. Når alt kommer til alt, så havde Paulus ingen illusioner om sig selv eller sin karakter (1 Tim 1,15).

Efter dette bekræfter Paulus imidlertid deres længsel efter at ligne ham som elsket lærer og forbillede, og at de selv skal blive rollemodeller, som er værdige til at efterlignes. I dette særlige tilfælde var det at være et forbillede en glæde i lidelsen. Lidelse kan gøre en bitter eller bedre. I evangelisk kontekst og i Helligåndens kraft opdagede thessalonikerne overnaturlig glæde midt i lidelse, lige som Paulus og Silas havde oplevet tidligere (ApG 16,22-25).

Til at tænke over 44

Hvilken rollemodel er du i menigheden? Hvilke ting i dit liv er gode at følge for andre? Hvilke ting er ikke?

TORSDAG

26. JULI 2012

Herrens ord har givet genlyd 1 Thess 1,8-10

På hvilke måder giver disse vers yderligere oplysninger om thessalonikernes tro?

Paulus fortsætter den sætning, han begyndte på i vers 2, ved at forklare, hvordan han ved, at thessalonikerne er blevet rollemodel for de andre troende i Makedonien (hvor Thessalonika lå) og Akaja (hvor Korinth lå).

For det første var de eksempler på evangelisk arbejde og fremgang. Fra dem havde Guds ord ”givet genlyd“ ind i begge disse provinser og langt videre. Paulus anså dem også for at have en eksemplarisk tro på grund af deres åbenhed. De var parate til at blive undervist og til at foretage radikale ændringer i deres liv, såsom at opgive afguder og andre populære former for tilbedelse.

Kommunikationen gik forholdsvis hurtigt i det gamle romerrige, takket være et godt udbygget vejsystem og stor rejseaktivitet.

Påstanden om, at thessalonikernes tro var kendt ”alle vegne“, kan indikere, at mennesker så langt borte som Rom og Antiokia allerede havde henvist til den i deres kommunikation med Paulus. Ved at rose deres tro på en så overvældende måde, opmuntrede Paulus dem til at vokse mere og mere i denne tro.

Det ser ud til, at der var noget ganske bemærkelsesværdigt ved deres omvendelse. Som afgudstilbedere måtte de overskride to store grænser. For det første var der det bizarre budskab om en eller anden mand, som var død og kommet tilbage til livet igen. Så var der den kendsgerning, at det var et underligt jødisk budskab. Mange hedninger har sikkert leet, når de hørte det kristne budskab. Det gjorde thessalonikerne ikke. I stedet forandrede de deres liv i lyset af evangeliet. ”Thessalonikerne var ægte missionærer. Deres hjerter brændte af nidkærhed for deres Frelser, som havde udfriet dem fra ”den kommende vrede“. Ved Kristi nåde var der sket en vidunderlig forvandling med deres liv; og når Herrens ord blev talt ved dem, ledsagede hans kraft det. Mange hjerter blev vundet ved forkyndelsen af sandheden, og der blev føjet mange til de troendes tal.“ (Mesterens Efterfølgere, side 138-139; AA 256).

Til at tænke over

Læs 1 Thess 1,10 igen. Hvad taler Paulus om? Hvad er ”den kommende vrede“? Hvad har Jesu opstandelse at gøre med det, han er ved at sige? Hvorfor er løftet så vigtigt i forhold til alt det, vi tror?

Se 1 Kor 15,12-17; Joh 11,24-25; Dan 12,2.

45

FREDAG

27. JULI 2012

Til videre studium ”Det var en stor opmuntring for Paulus, da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien, mens han var i Korinth. De bragte ham ”gode tidender“ om deres ”tro og kærlighed“, som havde taget imod sandheden under det første besøg af evangeliets sendebud i Thessalonika. Paulus havde dyb medfølelse med disse troende, som trods prøvelser og modgang var forblevet tro mod Gud. Han længtes efter personligt at besøge dem, men da der dengang ingen mulighed var herfor, skrev han til dem.

I dette brev til menigheden i Thessalonika giver apostlen udtryk for sin taknemlighed mod Gud for de glædelige efterretninger om deres forøgede tro… ”Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus.“ (1 Thess 1,2-3).

Mange af de troende i Thessalonika var vendt ”om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud.“ (vers 9). … apostlen sagde, at de ved deres trofaste efterfølgelse af Herren var blevet til forbillede for alle troende i Makedonien og Akaja.“ (Mesterens Efterfølgere, s. 138; AA 255-256).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk over spørgsmålet med at have andre rollemodeller end Jesus. Hvilke fordele og ulemper indebærer det?

2. Paulus bruger en stor del af dette brev til at takke Gud for thessalonikerne. Hvilken rolle bør taksigelser have i vores tilbedelse?

3. Hvis mennesker omkring dig ser efter eksempler på din kirkes tro, hvad ville de så finde?

4. Hvorfor er det så vigtigt at bekræfte andre? Hvorfor skal vi også være omhyggelige, når vi gør det?

5. Tænk igen på, hvor vigtig læren om genkomsten er for vores tro.

Hvilke gode grunde har vi for at stole på noget, der er så radikalt, så fuldkommen forskelligt fra noget, som nogen sinde er sket før?

Konklusion

46

Paulus fandt megen glæde ved at takke Gud for thessalonikeres tro.

Ved at dele indholdet af sine bønner med dem håbede Paulus på at motivere dem til at fortsætte deres vækst i troen og i deres udadvendte gerninger for andre.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 28. JULI 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Følgende beretning er om en nyomvendt kristen, som kommer for at tale med en kendt kinesisk kristen, Watchman Nee: ”Hvor meget jeg end beder, hvor hårdt jeg end prøver, så synes jeg ikke, at jeg er trofast mod min Herre. Jeg tror, jeg mister min frelse!“ Nee svarede: ”Kan du se hunden derhenne – det er min hund.

Den er opdraget til at være inde; den laver aldrig uorden; den er lydig; det er en ren fryd! Ude i køkkenet har jeg min lille søn. Han roder; han kaster med maden; han griser sit tøj; der er konstant uorden omkring ham. Men hvem tror du, skal arve efter mig? Ikke min hund; det er min søn, der er arving. Du er Jesu Kristi arving, fordi det var dig, han døde for.“

Uddybende spørgsmål

1. Paulus begynder hvert af sine breve med ordene ”nåde“ og ”fred“. Hvorfor tror du, Paulus brugte disse ord i begyndelse af hvert eneste brev, han skrev?

2. Hvorfor tror du, Paulus gentagne gange henviste til Gud fader, Jesus og Helligånden i de første 10 vers i dette brev?

3. De indledende 3 vers i 1 Thess indeholder fem af Paulus’ favorit-ord: Nåde, fred, tro, håb, kærlighed. Hvorfor er det vanskeligt, om ikke umuligt, at beskrive evangeliet uden at vende tilbage til disse ord?

4. Hvad tror du, Paulus mente, da han skrev, at evangeliet kom til Thessalonika ikke i ord, men i kraft?

Kristendom i praksis

Det er vigtigt for kristne at erkende – og at være taknemlige for – de måder, på hvilke Gud forandrer menneskers liv. Samtidig skal vi være villige til at dele opmuntrende ord med dem, som har behov.

47

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

28. JULI 2012

DEN VANTRO Min far er en dybt religiøs mand. Han opdragede os til at tro, at kristne er vantro, som vi skulle undgå. Vi måtte aldrig hverken røre eller læse i deres hellige bog, Bibelen.

Da jeg afsluttede grundskolen, kunne min far ikke finde en ny skole i nabolaget, hvor jeg kunne studere de fag, som jeg ønskede. Den eneste mulighed var en adventistkostskole i en anden by. Skolen havde et godt omdømme, så min far indskrev mig nølende her. Han advarede mig dog og sagde: ”Hvis de siger noget om Gud, så skal du ikke høre efter“.

Jeg nikkede og lovede mig selv at ignorere enhver, der forsøgte at fortælle mig noget om Gud eller Bibelen.

Jeg læste flittigt for at få gode karakterer, men jeg blev hurtigt klar over, at Bibelen var central i alle fag. Jeg kunne ikke undgå at høre om Bibelen og om Gud. Skoledagen begyndte altid med andagt og en bibeltekst. Bibelfag var obligatoriske, så jeg anskaffede mig tøvende den forbudte bog.

Mine lærere var venlige og meget opmærksomme. Eleverne var også anderledes. Hvordan kunne disse mennesker dog være vantro? Hvordan kunne Bibelen være så farlig, hvis de var præget af dens principper?

Jeg begyndte at høre efter og syntes, at det de sagde lød fornuftigt. En dag begyndte jeg selv at læse i Bibelen, og jo mere jeg læste, jo mere ville jeg vide. Jeg stillede masser af spørgsmål.

Jeg vidste godt, at min far ville blive vred, hvis han fandt ud af alt dette, så jeg fortalte ikke noget om det hjemme. Da 48

jeg bestemte mig for at blive døbt, var jeg imidlertid nødt til at fortælle mine forældre det. Jeg begyndte med mor, og hun forstod mig godt.

Når jeg kom hjem på ferie, sagde ingen af mine forældre noget om min nye tro. Min far forventede, at jeg hjalp til ude i marken. Jeg arbejdede hårdt, og om fredagen sled jeg dobbelt hårdt, så jeg kunne holde fri om sabbatten. Sabbatsmorgen gik jeg til kirke.

Far havde ikke engang bemærket, at jeg ikke havde arbejdet om sabbatten, men da en eller anden fortalte ham, at jeg havde været i kirke, kom jeg i søgelyset hos ham.

Sabbatsmorgen gav han mig besked om at arbejde i marken. Jeg forklarede ham respektfuldt, hvorfor jeg ikke kunne gøre dette. Han ville ikke diskutere dette, men sagde blot: ”Hvis du går i kirke, så må adventisterne tage sig af dig i fremtiden“.

Efter kirke samlede jeg mine få ting og vendte tilbage til adventistskolen. Her fortalte jeg rektor, hvad der var sket, og skolen hjalp mig, så jeg kunne fortsætte mine studier.

Jeg holder stadig af min familie, men Gud er min far, og han sørger for mig. Jeg kan ikke klage. Jeg takker Gud for skolen.

Der er mangel på plads, så vi glæder os til at få del i dette kvartals sabbatsskolegaver, så skolen kan udbygges. Tak fordi du også vil hjælpe med en god gave.

FAKTA • Mahajanga-skolen ligger i det nordvestlige Madagascar.

• Hvert år døbes ca. 80 af skolens elever, og en fjerdedel af disse kommer fra ikke-kristne hjem.

NOTER

TIL SABBATTEN | 28. JULI 2012

• Skolen har et godt omdømme og mange elever venter på at komme ind.

Nu skal der snart bygges en ny fløj med klasseværelser, så endnu flere kan få en uddannelse baseret på kristne principper.

49

5

TIL SABBATTEN | 4. AUGUST 2012

Det apostolske eksempel

Ugens vers

”… men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte.“ (1 Thess 2,4).

Ugens nøgletanke

Ved at åbenbare, hvad det sande motiv i tjenesten skal være, kan Paulus hjælpe os alle til at undersøge vores hjerter og liv i evangeliets lys.

Ugens intro

Denne uges studium markerer en stor forandring fra de argumenter, der var i det første kapitel til menigheden i Thessalonika. Paulus flytter fokus fra menigheden (1 Thess 1,2-10) til apostlene og deres oplevelser i Thessalonika (1 Thess 2,1-12). I første kapitel takker Paulus Gud, fordi de troende i Thessalonika satte Paulus som eksempel for deres liv og selv blev eksempler på trofasthed. Her i det 2. kapitel graver Paulus dybere ned i det liv, som sætter apostlene i stand til at virke som rollemodeller.

Mens der er mange mulige motiver i undervisning, prædiken og tjeneste, så sætter Paulus fingeren på det, som betyder mest: At tjenesten skal være til Guds behag. Paulus var mindre optaget af menighedens vækst i antal medlemmer end i, at den – ved Guds nåde – voksede i de rette åndelige principper.

I denne uge skal vi se et glimt af Paulus’ indre liv. Paulus udstiller sin sjæl på en måde, som udfordrer os til at rette vores eget åndelige liv ind, så vores åndelige håb, drømme og motiver vil være til Guds behag og have den rette indflydelse på andre.

Ugens tekster

50

· 5 Mos 10,16 · Sl 51,1-10 · Luk 11, 11-13 · ApG 16 · 2 Kor 8,1-5 · 1 Thess 2,1-12

SØNDAG

29. JULI 2012

Frimodighed under lidelse 2 Thess 2,1-2

Læs teksten i lyset af ApG 16. Hvilken forbindelse trækker Paulus mellem sin tidligere mission i Filippi og den i Thessalonika?

1 Thess 2,1 trækker temaet fra det første kapitel frem. Den lille sætning ”I ved jo selv“ går igen fra vers 5 i foregående kapitel. Og på samme måde med ”indgang“ og ”modtagelse“, som viser tilbage til vers 9 i første kapitel. Så Paulus fortsætter de samme emner, som i de allerførste vers i brevet. Slutningen af det første kapitel handlede om, hvad ”folk fortæller“ om menigheden. I det næste kapitel udlægger Paulus, hvad der omhandler apostlene og deres forhold til troen.

Paulus genkalder sig, hvordan han og Silas blev skammeligt behandlet i Filippi, fordi de forkyndte evangeliet. På den lange vej fra Filippi til Thessalonika var ethvert skridt en smertelig påmindelse om denne behandling. Der er ingen tvivl om, at de havde tydelige fysiske mærker, selv efter deres ankomst til Thessalonika. Det ville have været let for apostlene på dette tidspunkt at bruge en mindre påtrængende metode i den nye by. Hvem ville have sagt noget til det, efter alt det, de lige havde været gennem?

Men thessalonikerne var ivrige efter og åbne for sandheden. Virkeligheden sagde: ”Hold op med at prædike det evangelium igen!“ Men i midt i deres smerter og lidelser sagde Gud til Paulus og Silas: ”Vær stærke. Vær modige!“ Så derfor fandt de ”frimodighed“ trods risiko for, at forfølgelsen ville komme igen. Der var en stærk og synlig kontrast mellem deres menneskelige tilstand (og alle de svagheder, som fulgte med) og deres styrke i Herren.

Men Herren brugte disse ydre omstændigheder til sin forherligelse. De synlige sår hos forkynderne gav thessalonikerne beviser på to ting. For det første kom det evangelium, som de prædikede, virkelig fra deres personlige overbevisning. De gjorde det ikke for personlig vinding (vers 3-6). For det andet var det tydeligt for tilhørerne, at Gud var med Paulus og Silas på en mægtig måde. Evangeliet, som de prædikede, var ikke kun en intellektuel konstruktion; det blev ledsaget af Herrens levende nærvær, som det blev åbenbaret gennem apostlenes liv (vers 13).

Til at tænke over

Hvad ville du pege på som bevis for, at Gud har forandret dit liv?

Hvordan er dette tydeligt for andre? Eller kan det i det hele taget ses?

51

MANDAG

30. JULI 2012

Apostlenes karakter 2 Thess 2,3

Hvad er selve kernen i motiverne?

Det var vidt kendt i den tids tankegang, at der var tre kernepunkter, når mennesker skulle overtales til at ændre deres meninger eller levesæt. Mennesker bedømmer et arguments styrke i forhold til talerens karakter (på græsk ethos), selve kvaliteten eller logikken i argumentet (logos), og den styrke, som talerens appel har på tilhørernes følelser eller ønsker (pathos). Paulus fokuserer i vers 3-6 på apostlenes karakter som et kernepunkt i den forkyndelse, som førte til radikale forandringer hos thessalonikerne.

I disse vers trækker Paulus kontrasten frem mellem sig selv og de populære filosoffer, hvis forkyndelse ofte var styret af personlig vinding (se lektie 3). Paulus bruger tre ord i vers 3 for at beskrive mulige dårlige motiver til at prædike og missionere.

Det første er ”vildfarelse“, en intellektuel fejltagelse. En forkynder kan blive fanget af en idé, som ganske enkelt er forkert. Han kan være fuldkommen ærlig, men selvbedraget. Han tror, at han gør det gode for andre, men er motiveret af forkerte tanker.

Det andet ord er ”urene motiver“. Mennesker er tiltrukket af enkeltpersoner, som er vidt bekendte for deres magt, tanker eller formåen. Nogle offentlige kendisser kan motiveres af de seksuelle muligheder, som kommer ved at være berømt eller berygtet.

Det tredje ord er ”svig“. I dette tilfælde er taleren klar over, at de tanker, der bliver fremsat, er forkerte, men han prøver bevidst at vildlede mennesker til sin egen fordel.

Paulus og Silas var ikke motiveret af nogen af disse tre ting.

Hvis der havde været noget, så ville deres oplevelser i Filippi sikkert have fået dem til at kvitte forkyndelsen. Den frimodighed, de viste i Thessalonika, var kun mulig ved Guds kraft, der virkede gennem dem. Den kraft, som evangeliet havde i Thessalonika (1 Thess 1,5), skyldtes til dels apostlenes karakter, der lyste gennem hele deres forkyndelse. Logiske argumenter og følelsesladede appeller var ikke nok. Deres karakter var i samklang med deres prædiken. En sådan troværdighed har enorm magt i dagens samfund lige så vel som i datidens.

Til at tænke over

52

Gennemtænk dine egne motiver for alt, hvad du gør. Hvor rene er de, hvor fri for fejl, bedrag og svig? Hvis de ikke er, hvad de skulle være, hvordan kan du så ændre dem til det bedre? (5 Mos 10,16; Fil 4,13; Sl 51,1-10).

TIRSDAG

31. JULI 2012

At behage Gud 1 Thess 2,4-6

Beskriv kontrasten mellem Paulus’ motivation for prædikegerningen og de verdslige alternativer, han nævner. Hvorfor er det ikke altid så let at se forskellen? Hvordan kan mennesker bedrage sig selv, når det drejer sig om deres egne motiver? Hvorfor er det så let at gøre det? ”Fundet værdige“ i vers 4 handler om at blive prøvet eller eksamineret. Apostlen tillod Gud at prøve deres hensigter og deres loyalitet.

Formålet med denne prøve var at være sikker på, at det evangelium, de skulle udbrede, ikke blev forvansket af en forskel mellem deres livsførelse og deres prædiken.

De populære filosoffer på den tid skrev om, at det var vigtigt at undersøge sig selv. Hvis du ønsker at kunne gøre en forskel i verden, fortalte de, måtte du konstant undersøge dine egne motiver og hensigter. Paulus bringer denne tanke et skridt videre. I tillæg til at ransage sig selv bliver han ransaget af Gud. Gud verificerede, at det, som Paulus prædikede, var i overensstemmelse med hans indre liv. I yderste forstand er Gud den eneste, som det er værd at behage.

Menneskelige væsener har brug for en følelse af værdi for at kunne fungere. Vi søger ofte denne værdi ved at samle os ”jordisk gods“, gennem karriere eller ved den positive opfattelse, som andre udtrykker om os. Men alle disse kilder til selvværd er skrøbelige og ganske midlertidige. Ægte og vedvarende selvværd kan kun findes gennem evangeliet. Når vi fuldt ud forstår, at Kristus døde for os, begynder vi at erfare en følelse af værdi, som intet i denne verden kan ryste.

Hvad tilføjer 1 Thess 2,5-6 til de tre motiver fra vers 3?

Tanken om smiger handler om at behage mennesker, et ganske sølle grundlag for evangelisme. Paulus er ikke motiveret af det, andre mennesker tænker om ham. Han fralægger sig også et andet verdsligt motiv for tjeneste: Penge. Mennesker, som er blevet velsignet af en andens tjeneste, er ofte ivrige efter at give penge til denne tjeneste eller til at købe dens produkter. Dette kan friste Guds arbejdere til at miste deres fokus på den eneste motivation, som virkelig betyder noget: At behage Gud.

Til at tænke over

Hvilke ting i dit liv behager Gud – og hvorfor? Hvad gør ikke – og hvorfor ikke?

53

ONSDAG

1. AUGUST 2012

Venlighed og ømhed 1 Thess 2,7-8

1 Thess 2,4 gengiver, at Paulus’ oprigtige motivation for missionen er at behage Gud. Hvilken yderligere motivation bringer han frem i de følgende vers?

I dagens samfund er penge, sex og magt ofte anset for at være de kraftigste motivationer for menneskers handlemåde, i det mindste for dem, som er styret af selviskhed. I vers 3-6 bruger Paulus forskellige ord for at beskrive motiverne i forhold til sin gerning.

Griskhed, umoral, bedrag og smiger har ingen plads i den kristnes liv eller gerning. Apostlene var først og fremmest motiveret af ønsket om at behage Gud i alt, hvad de gjorde. I vers 6 bemærker Paulus, at apostlene kunne have været en byrde for thessalonikerne, eller bogstavelig talt ”have vigtet sig“. Som apostle og lærere kunne de have krævet anerkendelse for deres status. De kunne have forventet økonomiske fordele og at blive behandlet med særlig hengivenhed.

Men i Thessalonika afviste Paulus alt, hvad der kunne have kompromitteret hans motiver, eller som kunne have været til anstød for de nyomvendte.

Mens Paulus’ primære motiv var at behage Gud, så udtrykker han i vers 7 og 8 endnu et motiv – sin store hengivenhed for thessalonikerne selv. Vers 8 bruger et meget følelsesmæssigt varmt sprog.

At prædike evangeliet var meget mere end en pligt for Paulus; han gav sit hjerte, ja, selv sit liv for folket.

Se 2 Kor 8,1-5

Hvordan svarede menighederne i Makedonien – hvor Thessalonika var beliggende – på apostlenes omsorg? Hvad lærer dette os om, hvor vigtig Guds vidners karakter er?

I mandagens afsnit nævnte vi de tre græske ord, der er nøgler til at overbevise: Talerens karakter (ethos), argumentets logik (logos) og den styrke, som talerens appel har på tilhørernes følelser eller ønsker (pathos). I versene 4-6 lægger Paulus vægt på apostlenes karakter som en grund til at følge dem. I vers 7 og 8 ser vi en appel til pathos, det følelsesmæssige bånd, som udviklede sig mellem apostlene og thessalonikerne. Evangeliet har sin største kraft, når det rører hjertet.

Til at tænke over 54

Tænk på karakteren hos et menneske, som har øvet en positiv åndelig indflydelse på dig. Hvad var det især, der rørte dig? Hvordan kan du lære at danne de samme træk?

TORSDAG

2. AUGUST 2012

Ikke at ”ligge jer til byrde“ 1 Thess 2,9-12

Mens Paulus var i Thessalonika, hvilke andre ting gjorde han ud over at prædike evangeliet – og hvorfor?

At Paulus arbejdede ”nat og dag“ er noget af en overdrivelse, hvis det skal tages bogstaveligt. Men på græsk udtrykkes der mere en kvalitet end en kvantitet – altså godt arbejde, men ikke uafbrudt!

Med andre ord siger Paulus, at han arbejdede mere end pligtens kald for ikke at ligge dem til byrde; Paulus ønskede ikke, at noget skulle stå i vejen for hans vidnesbyrd over for dem.

I tillæg dertil var han meget omhyggelig med at opføre sig sådan, at han ikke skulle være til besvær, hverken for Gud eller andre (se 1 Thess 2,10; Luk 2,52). Paulus og apostlene forsøgte at være ”fejlfri“ i deres forhold, så at evangeliet kunne blive fokus for deres opmærksomhed.

Hvilket billedsprog brugte Paulus i vers 11 og 12 for at beskrive sin behandling af thessalonikerne? Se også Luk 11,11-13. Hvad lærer dette billede os?

Den gode far sætter grænser, giver opmuntring og viser kærlighed.

Han tilpasser sin omsorg og disciplin til hvert enkelt barns enestående karakter og følelsesmæssige tilstand. Afhængigt af barnet og situationen kan faderen give opmuntring, en streng irettesættelse eller disciplinær straf.

Der er en vis spænding i Paulus’ tilgang til mission. På den ene side søgte han altid at tilpasse sin tilgang til folkets specielle karakter og situation. På den anden side var han meget optaget af ægthed, at det ydre og det indre var ét og det samme. Hvordan kan man være autentisk og ægte og alligevel ”være alt for alle“?

Nøglen til dette er den kærlighed, Paulus havde til sine omvendte. Han gjorde alt, hvad han kunne for at være model for dem i ægthed; alligevel erkendte han, at der var ting, de ikke var parate til at håndtere (se også Joh 16,12). Derfor arbejdede han med sine hænder og tilpassede sin vejledning for at undgå at opsætte unødvendige forhindringer på vejen for menneskers modtagelse af evangeliet. I sandhed en kraftig lektion i selvopofrelse.

55

FREDAG

3. AUGUST 2012

Til videre studium ”Det menneske, hvis hjertet ikke er fyldt af kærlighed til Gud og dets medmennesker, er ikke Kristi sande discipel, lige meget hvor høj dets stilling er … Han kan måske udfolde stor gavmildhed; men hvis han af nogen anden grund end oprigtig kærlighed skænker sit gods for at skaffe de fattige mad, vil denne handling ikke berettige ham til Guds velbehag.“ (Mesterens Efterfølgere, s. 196-170; AA 318-319). ”Skønt Paulus var omhyggelig med at vise sine omvendte Skriftens tydelige lære angående den rette understøttelse af Guds værk, … så skete det dog til forskellige tider under hans virksomhed i civilisationens store centre, at han arbejdede med et håndværk for at skaffe sig udkomme … Det er i Thessalonika, vi først læser om, at Paulus arbejdede med sine hænder for at skaffe sig sit underhold.

(1 Thess 2,6.9; 2 Thess 3,8-9) … Men Paulus mente ikke, at den tid, han således havde anvendt, var spildt … Han gav sine medarbejdere undervisning om åndelige ting og var tillige et eksempel på flid og grundighed. Han var en hurtig, dygtig arbejder, duelig i sin gerning, ”brændende i ånden“ (Rom 12,11), idet han tjente Herren.“ (Evangeliets Tjenere, s. 175-176; GW 234-236).

Spørgsmål til drøftelse

1. Tænk på en svær tid, du har været gennem – fysisk, åndelig, følelsesmæssig eller måske en blanding. Hvordan finder man rent praktisk glæde eller mod midt i en sådan smerte? Hvorfor er det så meget lettere sagt end gjort?

2. Tænk på nogen, hvis liv tydeligt ikke afspejler dette at være kristen. Hvordan påvirker denne person din egen vandring med Herren?

3. Hvilke faldgruber er der ved at blive følelsesmæssigt involveret med personer, som de deler evangeliet med? Hvordan sætter man passende grænser for de relationer, som udvikler sig, når man arbejder tæt sammen med andre mennesker?

Konklusion

56

I dette afsnit åbnede Paulus sit hjerte for at vise tjenestens sande motiver. Det ultimative motiv er at behage Gud, enten det behager dem, vi tjener eller ej. Motiver som penge, sex eller magt har ingen plads i et hjerte, der er besluttet på at behage Gud. Det næstvigtigste motiv for tjeneste er en dybfølt kærlighed til fortabte. Begge disse motiver udtrykkes tydeligt i 1 Thess 2,1-12.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 4. AUGUST 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Den største trussel, som den kristne kirke har stået over for i de seneste årtier, kommer ikke udefra, men fra den stadigt voksende liste over skandaler, som fortsætter med at ryste kirkerne. Faktisk vil en hurtig søgning på Internet vise, at ”church scandals“ giver over hundrede millioner resultater. Selv om de enkelte skandaler har forskellige navne, ansigter og kirker knyttet til sig, så har de dog fælles træk: De stammer fra et af disse syndige motiver for tjeneste: Penge, sex eller magt.

Den skade, disse skandaler gør for Kristi sag, er rystende. Vi lever i en generation, hvor kirken stort set har mistet sin moralske autoritet. I stedet for at være en stemme imod moralsk fordærv, er skeptikere hurtige til at pege på, at kirken ofte er en del af problemet.

Det vil være let at lægge skylden på præster, hvis navne kommer frem i disse skandaler, men det løser intet. Den langt bedre vej er at give agt på de advarsler, som apostlen Paulus gav til thessalonikerne for to tusind år siden. Om farerne ved at lade vores motiver for at tjene Herren blive overvundet af enhver fristelse til at tilfredsstille vores egne ønsker.

Uddybende spørgsmål

1. At hæge om de forkerte motiver kan let underminere og skade Kristi sag. Hvad kan vi gøre for at sikre os, at vores motiver er rene?

2. Hvad kan vi gøre for at være en del af løsningen på de moralske skandaler, som har plaget kirken, i stedet for at være en del af selve skandalen?

Kristendom i praksis

En ægte længsel efter at behage Gud og at elske andre er det eneste tilstrækkelige motiv for at leve et liv, der i sandhed vil være et effektivt vidne for Kristus.

57

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

4. AUGUST 2012

KÆRLIGHED TIL HIMBA-FOLKET I 1995 ankom et ungt adventistpar, Gideon og Pam Petersen til det nordlige Namibia for at arbejde blandt himbafolket. Der boede nogle få adventister i og omkring den lille by Opuwo, og én af disse tilhørte Himba-stammen.

Gideon og Pam fik en ung himbatalende mand, der hed Kapitango, til at være deres tolk. Sammen begyndt de to mænd at undervise om Gud. Det gjorde ikke særlig stort indtryk, men de fortsatte ufortrødent og to unge mænd blev grebet af budskabet og blev døbt.

Gideon og Pam forsøgte alt muligt for at få disse folk til at forstå de bibelske beretninger. Billedruller og filtfigurer hjalp ikke, for disse mennesker var ikke visuelt orienterede. De forsøgte også med læseundervisning, men blev klar over, at det var ikke gennem læsning og skrivning, at man kunne nå disse mennesker med det kristne budskab.

Gideon og Pam blev ved med at lede efter svar på, hvad der kunne påvirke himbaernes tankegang. Da Gideon hørte om en festival med dans, historiefortælling, remser og digte, fandt han ud af, at disse folk havde mange forskellige kommunikationsmetoder. Han begyndte derefter at studere disse nøjere. Han måtte forkynde budskabet gennem deres egne kulturelle traditioner og fortælleteknik.

Himbaerne kendte for eksempel ikke til engle, så Petersens begyndte at forklare alt i sammenhæng med himbakulturen.

Man indspillede historier og sange, og anskaffede man MP3 afspillere, så folk kunne lytte, når de ville.

58

Det blev en sådan succes, at de snart blev nødt til at finde hjælpere, der kunne hjælpe med at udvide projektet.

Alt dette begyndte i maj 2011, og dusinvis af MP3 afspillere er blevet uddelt il himba-grupper, men der er i hundredvis af små grupper, der endnu har behov for at blive præsenteret for budskabet på denne måde.

FAKTA • Namibia ligger på Afrikas sydvestlige kyst. Navnet stammer fra den namibiske ørken, der strækker sig langs hele kysten. Det regnes for at være verdens ældste ørken og har de højeste sandklitter på jorden.

• Der bor omkring 2,1 mio mennesker i Namibia. Dette gør det til det næstmindste befolkede land i verden. De fleste beboere er af afrikansk afstamning. Oprindelig var de nomader, der drog rundt med deres flokke af kvæg.

• Disse folkeslag har lært at leve under vanskelige klimatiske forhold og under vanskelige omstændigheder.

NOTER

TIL SABBATTEN | 4. AUGUST 2012

59

6

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2012

Venner for livet

Ugens vers

”… så han styrker jeres hjerter til at være uangribelige i hellighed over for vor Gud og Fader, når vor Herre Jesus kommer med alle sine hellige! Amen.“ (1 Thess 3,13).

Ugens nøgletanke

Paulus fortsætter med at rose thessalonikerne for de gode ting, han ser hos dem og at opmuntre dem midt i den forfølgelse, som venter dem.

Ugens intro

Når vi læser disse linjer, kan vi se, at thessalonikerne for Paulus ikke kun var menighedsmedlemmer; de var hans venner. Der er et inderligt, følelsesmæssigt bånd mellem Paulus og disse mennesker. Paulus forstærker dette bånd samtidig med, at han søger at befæste i deres sind den kærlighed, han har til dem. Han er yderst ærlig, men hans ord vil også hjælpe dem til at forberede sig på den kritik, som snart følger.

Paulus begynder og slutter dette afsnit med en bøn. På en måde er hele afsnittet skrevet med bøn i tanke. Det underliggende tema i dette fokus på bøn er Paulus’ ønske om, at thessalonikerne skal være ”uangribelige i hellighed“ (1 Thess 3,13) ved Kristi andet komme.

Det venskab, som Paulus havde med dem, er dybere end jordisk venskab; det er et venskab, som fortsætter ud over denne jords grænser i tid og historie. Paulus ser frem til at tilbringe evigheden sammen med de troende fra Thessalonika. Denne længsel er – delvist – det, der driver den intense bekymring for deres tro og vandel, han udtrykker gennem hele brevet. Paulus elsker disse mennesker og ønsker, at de skal være rede til Kristi genkomst.

Ugens tekster

60

· Matt 10,42; 24,9-22 · Rom 9,1-5; 11,1-12.24-32 · 1 Thess 2,13-3,13

SØNDAG

5. AUGUST 2012

Eksemplet fra Judæa 1 Thess 2,13-16

1 Thess 2,13-16 ser på overfladen ud, som om det er en afstikker fra de tidligere emner om at behage Gud og have omsorg for de nye troende (vers 1-12). Men vers 13 fortsætter temaet om, hvordan thessalonikerne reagerede på apostlene og det evangelium, som de kom med.

I vers 14 kommer Paulus tilbage til emnet om ”at ligne“. Forfølgelsen i Thessalonika er en gentagelse af den tidligere forfølgelse af de kristne i Judæa. Nogle jøder forfulgte jødekristne i Judæa, mens det var både hedninger og jødiske naboer, som forfulgte de overvejende hedenske kristne i Thessalonika. Her viser Paulus, at forfølgelsen af kristne er en del af et større mønster. De, som følger Kristus, vil møde modstand, måske forfølgelse.

1 Thess 2,14-16

Hvilket budskab har det til os? Hvad fortæller det afgjort ikke?

Her åbenbarer Paulus sine følelser om en bestemt gruppe jøder, som fulgte hans missionsrejser fra sted til sted, og som såede mistro og modstand over for apostlene. Passager i Bibelen som denne (se også Matt 23,29-38) er blevet fordrejet og misbrugt for at ”retfærdiggøre“ forfølgelse af jøder. Men den slags universel brug af Skriften går langt ud over, hvad der er Paulus’ intention her. Paulus taler specifikt om de judæiske autoriteter, som samarbejdede med romerne om Jesu død, og som gjorde det til deres opgave at obstruere forkyndelsen af evangeliet hvor som helst og når som helst. Faktisk ser det ud til, at Paulus gentager, hvad Jesus allerede sagde om dem, der prøvede at dræbe ham (Matt 23,29-36).

Vi må huske på, at Paulus selv var jøde. Han taler ikke dårligt om en hel gruppe mennesker. Jesus var jødisk. De første disciple også.

Kun jøder dannede kernen i den første kristne menighed. Så vidt angår Paulus var enhver jøde, han mødte – som Silas, Barnabas og Timotheus – en kommende ven for evigheden (se Rom 9,1-5; 11,112. 24-32).

Ethvert menneske på jorden er en sjæl, ”den broder, som Kristus døde for“ (Rom 14,15; 1 Kor 8,11). Fordom mod hele klasser af mennesker er ikke passende for dem, som lever ved korsets fod.

Til at tænke over

Det er let at pege fingre ad kirken for fejl i, hvordan den har behandlet hele menneskeklasser. Hvad med os selv? Hvor megen etnisk fordom lurer der ikke i vores hjerter?

61

MANDAG

6. AUGUST 2012

Paulus’ håb og glæde 1 Thess 2,17-20

I de 14 vers fra 1 Thess 2,17 til 3,10 giver Paulus en kronologisk beskrivelse af sin adskillelse fra de troende i Thessalonika. Temaet om venskab løber gennem hele dette afsnit. De troende er ikke bare Paulus’ sognebørn; de er hans venner. Hele passagen emmer af dybe følelser.

Paulus ønsker, at alle hans senere råd til og kritik af menigheden skal læses i lyset af hans kærlighed og omsorg for dem (1 Thess 4 og 5). Og på grund af denne kærlighed har han vundet retten til at rådgive menigheden der. Vejledning bliver bedst modtaget, når den er grundet på kærlighed.

1 Thess 2,17-20

Hvad siger Paulus her, som er så relevant for os i dag?

Udtrykket i vers 17 ”bortrevet“ henviser til at blive forældreløs. Da Paulus tvinges til at forlade Thessalonika, føler han tabet af relationer lige så dybt, som hvis hans forældre lige var døde. Han længes meget efter at besøge dem, fordi han savner dem inderligt. De er fraværende i person, men ikke i hjerte. Han skylder denne udsættelse på Satan, og ordene her er endnu en bibeltekst, som viser, at den store strid er en kendsgerning.

Paulus længsel efter de troende er imidlertid dybere end bare et dagligdags forhold. Det har fokus på endetiden. Paulus ser frem til at ”vise dem frem“ for Jesus ved genkomsten. De er hans ”hæderskrans“ i hans tjeneste for Kristus, hans endetidsforkyndelses håb og glæde! Paulus ønsker, at de ved hans eget livs afslutning vil være beviser for, at han gjorde en forskel i andres liv.

Dette afsnit skal vise os, at vi har brug for at holde vores prioriteter på plads. Vores tilværelse her er kun en ”tåge“ (Jak 4,14), men det er dog en tåge med evige konsekvenser. Paulus’ fokus, Paulus’ prioriteter er på det, som er evigt, på det, som har varig værdi og vigtighed. Når alt kommer til alt, hvis du virkelig tænker over denne verdens endelig skæbne – hvad andet betyder så noget, end netop fortabtes frelse?

Til at tænke over

62

Hvordan kan alt, hvad vi gør her i livet, i en eller anden grad have indflydelse på fortabtes frelse? Selv om det er smukt at tale om dette ideal, hvordan lever vi så i overensstemmelse med dette formål?

TIRSDAG

7. AUGUST 2012

Timotheus som vikar 1 Thess 3,1-5 Matt 24,9-22

I hvilken større kontekst ser Paulus sine egne og thessalonikernes lidelser?

Paulus er så nedslået over sit fravær fra thessalonikerne, at han beslutter sig for at undvære Timotheus’ fællesskab i Athen for at få førstehånds kendskab til deres situation. Hans intense længsel efter dem får ham til at foretrække at være uden Timotheus hellere end at være uden viden om, hvordan det går dem.

Fordi Timotheus’ mission er et ”vikarjob“ for Paulus, gør Paulus sit bedste for at øge Timotheus’ autoritet i menigheden. Timotheus er ”vor broder“, han er ”Guds medarbejder“ ved udbredelsen af ”evangeliet om Kristus“. Det er en yderst kraftig lovprisning. Paulus ved, at missionen vil blive vanskelig, og han gør sit bedste for at åbne vejen, så at Timotheus vil blive modtaget, som om det var Paulus selv, der kom.

Vers 3 og 4 giver os en idé om, hvad Paulus ville have sagt til thessalonikerne, hvis han selv var kommet. De specifikke ord, som er valgt for at beskrive deres lidelser er typiske ”endetids-udtryk“, sådanne som bruges i Matt 24. Trængsler skulle ikke komme som en overraskelse. Vi er alle blevet advaret om dem.

Kristnes lidelser får os til at tænke på jordens afsluttende begivenheder, hvor Kristi sande efterfølgere vil stå over for forfølgelser (se Åb 13,14-17). Når lidelser faktisk kommer, skal vi se det som en opfyldelse af profeti og en opmuntring snarere end afskrækkelse.

Profetiens formål er ikke at tilfredsstille vores nysgerrighed om fremtiden, men at skabe sikker vished midt i de udfordringer, vi står over for hver dag.

I vers 5 viser Paulus, at han har et yderligere motiv for at sende Timotheus. Han er bekymret over, om de vanskeligheder, som menigheden har oplevet, har fået dem til at miste troen. Han er bekymret over, om hans mission i Thessalonika på en eller anden måde har været forgæves eller resultatløs.

Til at tænke over

Hvilke ting kan vi gøre dagligt, for at forberede os åndeligt til de uundgåelige prøvelser, som livet vil bringe os?

63

ONSDAG

8. AUGUST 2012

Resultater fra Timotheus’ besøg 1 Thess 3,6-8

Timotheus blev sendt for at opmuntre thessalonikerne. Hvilke dele af Timotheus’ rapport glæder og opmuntrer Paulus? Hvad var det, Timotheus så hos thessalonikerne, som Paulus syntes godt om?

Dette ”men nu“ er meget følelsesladet. Paulus spilder ikke tiden, men sætter sig straks til at skrive til thessalonikerne. I samme øjeblik, han får nyhederne fra Timotheus, så går han i gang med 1 Thess.

1 Thess 3,9-10

Hvad lærer vi om Paulus’ bønneliv i disse vers? Hvad kan vi selv bruge derfra?

Der ”mangler“ to udtryk fra 1 Thess 1,2 – ”altid“ og ”uophørligt“.

Det antyder, at der var noget nyt i Paulus’ glæde og tak ud over den konstante glæde og tak, som han altid følte, når han bad for dem.

Glæden og taknemligheden i vers 9 og 10 er en umiddelbar reaktion på Timotheus’ gode nyheder.

Hvad manglede i deres tro (1 Thess 3,10)? Det siger teksten ikke umiddelbart. Som vi kan se senere, var Paulus’ bekymring for deres tro mere praktisk end teologisk. Kapitel 4 og 5 indikerer, at de havde behov for at bringe deres praksis på linje med deres tro. Selv om de havde kærlighed og tro og ”står fast i Herren“, bliver det tydeligt senere i brevet, at de stadig har brug for at vokse.

Til at tænke over

64

Hvorfor er bøn så vigtig i vores egen vandring med Herren? Hvor meget tid bruger du i bøn? Hvad siger dit svar om, hvor vigtig du anser bøn for at være? På hvilke måder kan du styrke dit bønneliv?

TORSDAG

9. AUGUST 2012

Paulus’ fornyede bøn Kristi genkomst er en kraftig tilskyndelse til åndelig vækst. Enhver undertrykkelse eller krænkelse vil møde retfærdighed. Enhver handling i kærlighed og venlighed vil erkendes og belønnes (se fx Matt 10,42). Det betyder, at enhver handling i dette liv, stor eller lille, har betydning ved tingenes endelige opgør.

Men lige så vigtigt er det for Paulus, at genkomsten vil blive en strålende genforening af familie og venner, hvis forhold vil komme til at vare evigt på grund af det, som Jesus har gjort. Kristne relationer har ingen udløbsdato. De er skabt for at vare evigt.

1 Thess 3,11-13

Hvilke emner har Paulus med i sine bønner for thessalonikerne, efter Timotheus er kommet tilbage?

Disse vers lyder næsten som en velsignelse ved afslutningen af en gudstjeneste. Paulus ønsker naturligvis at vende tilbage til Thessalonika og ”råde bod på“ manglerne i menighedens tro (vers 10). Men selv om han ikke kan komme tilbage, kan han stadig bønfalde Gud om at motivere thessalonikerne til at vokse i kærlighed, ikke kun til hinanden, men også til deres naboer og andre, de møder på deres vej. Denne kærlighed vil blive en væsentlig del af deres karakter, når Jesus kommer igen.

Det er lidt mærkeligt, at Paulus bruger udtrykket i vers 13 om, at Jesus kommer igen med ”alle sine hellige“. Ordet ”hellige“ bliver normalt brugt om mennesker i Det Nye Testamente. På den anden side, så beskriver genkomst-teksterne i Det Nye Testamente almindeligvis Jesus som ledsaget af engle snarere end af menneskelige væsener (Matt 24,30-31; Mark 8,38; 13,37). Så hvem er disse ”hellige“ i dette vers? Løsningen på dette spørgsmål er at huske på, at Paulus kendte Det Gamle Testamente særdeles godt, og at han her har taget ordene fra Zak 14,5 og brugt dem om Jesu andet komme.

De ”hellige“ i Det Gamle Testamente bliver bedst forstået som engle (se fx 5 Mos 33,3 og Dan 7,10). På den anden side giver Det Nye Testamente ordet ”hellige“ en ny betydning: De er mennesker, hvis retfærdighed kommer fra Jesus. Men hos 1 Thess 3,13 vender Paulus tilbage til Det Gamle Testamentes definition af ordet ”hellige“ som engle, der står foran Gud. Som sådan vil de komme sammen med gudsmennesket Jesus, når han vender tilbage til jorden.

65

FREDAG

10. AUGUST 2012

Til videre studium ”Det var en stor opmuntring for Paulus, da Silas og Timotheus ankom fra Makedonien, mens han var i Korinth. De bragte ham ”gode tidender“ om deres ”tro og kærlighed“, som havde taget imod sandheden under det første besøg af evangeliets sendebud i Thessalonika. Paulus havde dyb medfølelse med disse troende, som trods prøvelser og modgang var forblevet tro mod Gud.“ (Mesterens Efterfølgere, s. 138; AA 255). ”Sand, guddommelig kærlighed er ikke selvisk eller foranderlig.

Den er ikke afhængig af menneskers ros. Den, der har taget imod Guds nåde i hjertet, vil være fyldt med kærlighed til Gud og de mennesker, for hvem Kristus døde. Selvet kæmper ikke for at blive påskønnet. Han elsker ikke andre, fordi de elsker ham og søger at behage ham, fordi de sætter pris på det, han gør, men fordi de er Kristi ejendom, som han har købt så dyrt. Hvis hans hensigter, ord eller handlinger bliver misforstået eller stillet i et forkert lys, bliver han ikke fortrædelig, men fortsætter rolig sin gang. Han er venlig og betænksom, ringe i sine egne tanker, alligevel forhåbningsfuld, idet han altid stoler på Guds nåde og barmhjertighed.“ (Kristi Lignelser, s. 87; COL 101-102).

Spørgsmål til drøftelse

1. I citatet ovenfor og mange andre steder bruger Ellen White udtrykket: ”mennesker, for hvem Kristus døde“. Hvor langt skal denne sætning udstrækkes? Til hvert menneske på jorden? Eller kun til troende i Kristus? Hvis Kristus virkelig døde for alle, hvorfor er det så ikke alle, der bliver frelst?

2. Hvad kan vi lære af Paulus’ eksempel i denne uges studium, når det kommer til at give råd eller give kritik til en medtroende?

Hvad kan vi bruge i vores mission for andre?

3. Paulus’ kærlighed og omsorg for de troende i Thessalonika er tydelig. Kærlighed er en stærk komponent, når det gælder at blødgøre menneskers hjerter og åbne mennesker for Guds nåde.

Hvordan kan vi lære at elske andre mere og at vise det?

Konklusion

66

Paulus beskriver i 1 Thess 2,13-3,13 begivenheder og følelser i den tid, der gik, fra han blev tvunget til at forlade Thessalonika, og til Timotheus kommer til Korinth med nyt om menigheden. Hovedvægten ligger på Paulus’ dybe tilknytning til de troende i Thessalonika.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Midt i forrige århundrede lavede en amerikansk psykolog en serie forsøg på abeunger. Umiddelbart efter fødslen blev de fjernet fra deres mor og isoleret fra omgang med andre aber. På planlagte tidspunkter blev de så ført sammen med andre abeunger. Under forsøgene var der ingen unger, der døde, men de udviklede alvorlige psykiske problemer af mangel på fællesskab. Under samvær med andre aber viste de følelsesmæssig forvirring, og deres opførsel gav anledning til bekymring. De slog og kradsede sig selv, de sad og rokkede, og de var ude af stand til at skabe normale sociale relationer.

For nogle af dem var chokket så stort, at de nægtede at spise og til sidst døde. Andre blev kun i begrænset omfang raske. Men én ting slog rapporten fast: 12 måneders isolation eliminerede enhver mulighed for, at aberne havde nogen chance for at blive socialt raske.

Uddybende spørgsmål

1. Efter Adam var blevet skabt, sagde Gud, at det ikke var godt for mennesket at være alene. Hvorfor er relationer så væsentlige?

Hvorfor var det ikke godt for Adam at være alene?

2. Apostlen Paulus henviser flere gange til menigheden som ”Kristi legeme“. Hvad åbenbarer denne metafor eller sammenligning om den relation, som troende skulle opleve sammen?

3. Hvor stærk er relationerne inden for din menighed? Hvad kunne du gøre for at styrke disse relationer?

4. Stærke opmuntrende relationer mellem troende er en del af Guds plan for at overvinde syndens magt i denne verden og i vores liv. Hvad er det, der gør disse relationer så stærke?

5. Hvad er det ultimative mål for relationer mellem troende?

(Se 1 Thess 3,11-13)

Kristendom i praksis

Hvis kristenheden skal leve op til sit gudgivne potentiale, skal den erfares gennem ægte, kærligt fællesskab med trosfæller.

67

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

11. AUGUST 2012

LAD HIMBA-FOLKET HØRE I Himbakulturen betyder historier meget.

Hvis folk skal forstå et eller andet, skal det fortælles i historieform.

Himbaerne bor i den nordlige del af Namibia. De fleste bor i traditionelle hytter i små familie landsbyer, der er omgivet af tornekrat, som holder uvedkommende væk. De har ikke brug for elektricitet eller rindende vand. De er selvforsynende og lever af mælk og kød fra deres dyr samt majs og grøntsager, som de dyrker i fællesskab.

Det er kun et mindretal, der kan læse og skrive, så man er meget afhængig af mundtlige overleveringer. Børn hører de samme historier om og om igen, fordi de ældre generationer lader deres visdom gå videre gennem historier.

Himbaerne søger råd fra døde forfædre, når de kommer ud for problemer.

De beder disse om vejledning i tvivlsspørgsmål og om helbredelse for deres sygdomme.

Syndsbegrebet er ikke kendt hos disse folk, så det er vanskeligt at nå dem med budskabet om Kristus.

Jeg hedder Kapitango og har været i Nord-Namibia hos Himba-folket. Da jeg var 16, opholdt jeg mig hos min onkel, der var adventist og tog mig med til kirke.

Jeg brød mig ikke om hans religion og følte, at adventister var falske lærere, men på grund af min respekt for ældre, gik jeg med ham om sabbatten.

Jeg vendte tilbage til Opuwo, en by i nærheden af mine forældres hjem. Jeg var glad for at slippe væk fra min onkel og hans mærkelige religion. Nu kom en 68

anden slægtning, Tate Suse, til byen for at lede den lille adventistgruppe der.

Da jeg kan lidt engelsk, bad onkel Tate mig om at oversætte for et missionærpar, der netop var kommet til landet. Jeg kunne ikke afslå, for jeg var ung og onkel Tate var en respekteret leder. På den måde traf jeg Gideon og Pam Petersen.

Jeg kunne lide dem med det samme.

Jeg oversatte for dem ved alle slags møder og hjalp dem også med at lære herero, det lokale sprog.

Det var på denne måde, at jeg fandt ud af, hvad adventisterne tror på og efter et års tid bad jeg om at blive døbt og tilsluttede mig Adventistkirken.

Da jeg modnedes åndeligt, blev jeg lægprædikant i den lille menighed i Opuwo. Kirkens ledelse i Namibia opfordrede mig til at uddanne mig til prædikant ved Rusangu University i Zambia. På grund af mit arbejde og min familie, læser jeg tre måneder om året i Zambia. Jeg bliver snart færdig med min uddannelse og bliver den første indfødte adventistpastor blandt himbaerne.

Himbaerne forstod ikke altid, hvad vi sagde, fordi vi prædikede ud fra en vestlig tankegang. Vi var nødt til at begynde på en ny måde, men stadig fortælle historier om og om igen – også når vi ikke var der.

Efter flere måneders bøn om hjælp, fandt vi pludselig frem til soldrevne MP3 afspillere. Vi omskrev de bibelske beretninger og bad en kristen himba om at indspille dem. Derefter gav vi MP3 afspillerne til stammeledere i vores område.

De elskede dem, for nu kan de lytte, når de har lyst – og de kan lade børn og familiemedlemmer lytte med.

Gud når mennesker på mange måder.

NOTER

Det har taget mange år at nå så langt, men nu hører himbaerne også om Gud. Du kan hjælpe os ved at give midler, så vi kan forsyne alle 200 himba-grupper med MP3 afspillere i det nordlige Namibia.

På forhånd tak, fordi du vil sprede Guds kærlighed på denne måde.

TIL SABBATTEN | 11. AUGUST 2012

FAKTA • Himba-folket i Namibia er en gruppe mennesker, der har været vanskelige at nå med evangeliet.

• Takket være moderne hjælpemidler kan vi nu trænge igennem deres mange traditioner og fortælle dem om Gud på en måde, som de forstår.

69

7

TIL SABBATTEN | 18. AUGUST 2012

At leve helligt

Ugens vers

”… og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed.“ (1 Thess 4,7).

Ugens nøgletanke

Selv om seksualitet er en gave fra Gud, så kan den – som alle gaver – misbruges.

Ugens intro

De første tre kapitler i 1 Thess fokuserer primært på fortiden. Men i kap 4 og 5 vender Paulus sig til fremtiden. Der er ting, som mangler i thessalonikernes tro (3,10), og han ønsker at hjælpe dem med at overvinde disse mangler. Brevet skulle begynde processen, men der kunne kun gøres mere, når Paulus kom tilbage igen.

Paulus bygger her i 4. kapitel på det venskab, han havde påskønnet i de foregående kapitler, og vil gerne give dem praktiske råd om deres daglige færden. Den store bekymring (men ikke den eneste) i denne uges studium handler om upassende seksuel opførsel. Selv om vi ikke får at vide, hvad der specifikt satte gang i Paulus’ advarsel, taler han meget tydeligt om behovet for at undgå seksuel umoral. Han er meget stærk i sproget her, idet han faktisk siger, at dem, der forkaster hans vejledning, ikke forkaster ham, men Herren.

Vi skal se på den lidelse, som upassende seksuel opførsel har været årsag til i så manges liv, for at forstå, hvorfor Herren taler så strengt om dette emne gennem Paulus.

Ugens tekster

70

· 1 Thess 4,1-12 · 1 Mos 39,9 · Matt 25,34-46 · Joh 13,34-35

SØNDAG

12. AUGUST 2012

Endnu mere …

1 Thess 3,11-13 1 Thess 4,1-18

Hvordan udvider kap 4 forskellige dele af Paulus’ bøn i 3,11-13?

Hvad er forholdet mellem bønnen og hans inspirerede ord til Thessalonikerne?

Paulus’ bøn indeholder en række nøgleord, som foregriber indholdet i kap 4. Bønnen handler om at ”vokse“ og blive ”overstrømmende“ i kærlighed til hinanden i lyset af Jesu andet komme. Alle disse temaer peger hen mod bestemte afsnit i kap 4.

I dagens tekst (1 Thess 4,1-2) bruger Paulus udtrykket ”vokse“ fra 3,12, selv om forbindelsen er lidt skjult i mange moderne oversættelser. Moderne oversættelser har det rosværdige mål at gøre tingene mere forståelige i dagens sprog, men vil så uafvendeligt skjule nogle sammenhænge, som er tydelige i originalteksten. 1 Thess 3,12 siger ”vokse og blive overstrømmende rige“ og 4,1 siger ”gøre endnu mere fremgang“ i deres kærlighed til hinanden og til alle.

Paulus begyndte at opbygge deres kristne ”rammer“, mens han var hos dem, men nu bliver han pålagt af Helligånden at udfylde rammerne (3,10) og styrke deres tro. Følgen vil blive ”mere fremgang“ i det, de allerede har forsøgt at gøre – nemlig at leve et liv, der svarer til deres kald.

Paulus begynder kap 4 med ”I øvrigt, brødre“. De næste kapitler bygger på de foregående, hvor hans venskab med dem er grundlaget for de praktiske råd, han nu vil give. De er begyndt godt. Nu ønsker han at de skal fortsætte i de sandheder, de havde lært af ham.

Der er to henvisninger til Jesus, som er særligt interessante (4,1 og 4,15). De viser, at Paulus gav Jesu ord og lære videre. Paulus gav mere end bare gode råd. Jesus selv befalede den opførsel, som Paulus opmuntrede til. Paulus – Kristi tjener – delte de sandheder, han havde lært fra Kristus.

Til at tænke over

Læs 1 Thess 4,1 igen. Hvad betyder det at gå den vej, som er ”Gud til behag“? Er universets skaber virkelig interesseret i, hvordan vi handler? Hvordan kan vores handlinger faktisk være ”Gud til behag“? Hvad er følgerne af dit svar egentlig?

71

MANDAG

13. AUGUST 2012

Guds vilje: Hellighed 1 Thess 4,3

1 Thess 4,3-8 danner en fuldendt tankerække. Guds vilje for enhver troende thessaloniker er ”hellighed“ eller ”helliges“ (vers 3, 4 og 7).

Hvad Paulus mener med hellighed bliver forklaret af de to følgesætninger. Enhver troende forventes at afholde sig fra ”utugt“ og ”sanseligt begær“ (vers 3 og 4).

Paulus afslutter sin tankerække med tre opfordringer til et helligt liv (vers 6-8): 1) Gud straffer i disse tilfælde. 2) Han kalder os til hellighed. 3) Han giver os sin hellige ånd. I de kommende dages afsnit vil vi se nærmere på disse ting.

1 Thess 4,3.7

Hvordan er de to vers forbundet? Hvad er det grundlæggende budskab i begge vers, og på hvilken måde er det relevant i dag?

Vers 3 bygger på vers 1, hvor Paulus minder thessalonikerne om, hvordan de skal vandre eller ”leve“ – en hebraisk tanke, som bruges til at beskrive dagligdagens moral og etiske vandel. I vers 3 bruger han en anden hebraisk tanke for at beskrive åndeligt liv og vækst – ”helliges“ eller ”helliggøres“, (oversættelsen fra 1948).

En typisk definition på ”helliges“ er: sat til side til helligt brug.

Men Paulus giver udtrykket en mere specifik betydning i dette brev.

Hellighed er den tilstand, som thessalonikerne vil være i ved Jesu genkomst (1 Thess 3,13). Men i kap. 4 vælger Paulus at give tanken en form, som lægger mere vægt på processen end på resultatet. Det er Guds vilje, at vi skal engageres i denne proces (1 Thess 4,3).

Paulus støtter ikke et lov-frit evangelium. Der er krav om opførsel for dem, som er i Kristus. I vers 7 er ”hellighed“ det modsatte af ”urenhed“. Paulus forklarer det i vers 3: ”… så I afholder jer fra utugt.“ Ordet for utugt er på græsk porneia, som i dag ville dække alt fra pornografi til prostitution og til enhver seksuel aktivitet uden for ægteskabet.

Frelsen er ved Guds nåde gennem tro, men det kristne liv skal være et liv i vækst, en stadig stræben efter den fuldkommenhed, som er lovet os i Kristus.

Til at tænke over

72

Seksualitet er en mægtig gave og et bevis på Guds kærlighed til os. Men denne gave er blevet så misbrugt, at den for mange er blevet en forbandelse, en grund til stor smerte og sorg. Hvilke valg kan vi træffe for at undgå de lidelser, som misbrug af denne gave kan føre med sig?

TIRSDAG

14. AUGUST 2012

Ikke som hedningerne 1 Thess 4,4-5

Hvilket budskab finder du i disse vers? Hvad fortæller det dig?

Selv om de moralske filosoffer, som omtaltes i lektie 3, angreb mange former for seksuelle udskejelser, så var der i det hedenske samfund på Paulus’ tid stort set kun få eller ingen begrænsninger på det seksuelle område. Ifølge den kendte hedenske taler Cicero ”er den, som synes, at ungdommen skal forbydes at have affærer selv med kurtisaner, utvivlsomt yderst striks … men hans synspunkt er helt modsat tidens tendens, men også vore forfædres skikke og opfattelser. For hvornår var det ikke almindelig praksis? Hvornår blev det fordømt? Hvornår blev det forbudt?“ (citeret i Abraham Malherbe: The Letters to the Thessalonians, pp. 235-236).

I dagens verden finder mange mennesker seksuelle begrænsninger i enhver form forargelig. De føler, at tekster som 1 Thess 4,4-5 var relevant på en anden tid og et andet sted. Men datidens verden var ikke mere seksuelt begrænset end vores verden i dag. Paulus’ budskab ville ikke have været mere acceptabelt i det store samfund dengang, end det er nu.

Paulus’ løsning på problemet med seksuelle yderligheder er, at enhver mand skal ”have sin hustru i hellighed og ære“ (vers 4). Den dybere mening er, at enhver mand skal stå inde for et ærbart ægteskab for at undgå seksuelle udskejelser. Og uanset, om det gælder mand eller kvinde, konfronterer Paulus tydeligt sin egen tidsalders letfærdighed. Kristne skal ikke opføre sig som ”hedningerne gør“.

Det omgivende samfunds normer skal ikke være vores. Sex er hellig, sat til side til ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Og som Paulus fortsætter i vers 6, så kan heller ikke sex være noget tilfældigt (”foruretter og udbytter sin broder i nogen sag“ (ældre oversættelse)). Når man involverer sig i noget, der går uden for Guds normer, er det uundgåeligt destruktivt. Hvem har ikke hos andre – eller måske hos sig selv – set, hvor ødelæggende denne gave kan være, når den misbruges.

73

ONSDAG

15. AUGUST 2012

Efter Guds plan 1 Thess 4,6-8

Hvad siger Paulus om seksuel umoral?

En mand, der havde været seksuelt aktiv uden for sit ægteskab, fortalte sin præst: ”Som ung lærte jeg at se sex og kærlighed som en og samme ting. Da jeg blev gift, opdagede jeg dog, at sex ødelægger ikke kun din krop (jeg fik en kønssygdom), men også dit sind.

Selv om vi nu er kristne, må min hustru og jeg kæmpe med den mentale og følelsesmæssige opførsel, jeg fra min fortid har bragt med ind i vores ægteskab.“ Bibelens begrænsninger er der ikke, fordi Gud ønsker at forholde os nydelser. Derimod beskytter restriktionerne os fra de fysiske og følelsesmæssige skader, der kommer som følge af seksuel umoral.

Vi sætter seksuelle grænser for os selv, fordi vi tænker på den indflydelse, vores liv har på andres. Ethvert menneske er en sjæl, som Kristus døde for; de skal ikke på nogen måde udnyttes seksuelt. At gøre det, er at synde, både mod personen selv og mod Gud (se 1 Mos 39,9). Sex handler ikke kun om, hvordan vi behandler et andet menneske, men om, hvordan vi behandler Kristus i skikkelse af det andet menneske (se også Matt 25,34-46).

Sex er i sidste instans et billede på vores forhold til Gud. Det er de hedninger, som ikke kender Gud, der lever et liv i “sanseligt begær“ (1 Thess 4,5). Det er ligegyldighed over for Gud, som skaber umoralsk adfærd. De, som ignorerer Bibelens lære på dette område, forkaster ikke alene læren, men de forkaster også Guds kald og Gud selv (vers 8).

Hvis vi på den anden side følger Guds plan, bliver sex et smukt billede på den selvopofrende kærlighed, som Gud overøste os med i Kristus (se også Joh 13,34-35). Det er en Guds gave og – benyttet efter Guds vilje med os – kan den kraftigt åbenbare den form for kærlighed, som Gud har til mennesket og den nærhed, han ønsker til sit folk.

Til at tænke over

74

Vi får i 1 Thess 4,7 at vide, at vi skal leve et liv ”i hellighed“. Hvad forstår du ved dette udtryk? Handler det om mere end kun seksuel adfærd? Hvis det gør, hvad andet kunne det så være?

TORSDAG

16. AUGUST 2012

Pas dine egne sager!

1 Thess 4,9-12 1 Thess 3,11-13

Hvilke ting fra de tidligere vers gentager han i dagens tekst?

På græsk findes der en række ord for ”kærlighed“, hvoraf to findes i Det Nye Testamente. Eros, som ikke findes i Det Nye Testamente, er det græske ord, hvorfra vores eget ord erotik kommer. Det henviser til den seksuelle side af kærlighed. Agape er den mest brugte form i Det Nye Testamente, fordi den henviser til kærlighedens selvopofrende side. Den bliver ofte brugt i forhold til Kristi kærlighed til os, som den viser sig gennem korset.

Et andet græske ord for kærlighed, filos, er det ord, der bliver brugt i dagens tekst. Paulus minder thessalonikerne om, hvad de allerede kender til ”broderkærlighed“. Det græske ord bag ”broderkærlighed“ gav byen Filadelfia sit navn. I den hedenske verden var filadelfias kærlighed gennem blodets bånd. Men kirken udvidede denne betydning til at inkludere kærlighed til tros-søskende, den kristne familie. Denne familie-kærlighed lærer vi af Gud og er et mirakel af Guds nåde, når vi oplever den.

1 Thess 4,11-12

Beskriv med egne ord Paulus’ opfordring til thessalonikerne, når det gælder forretning og beskæftigelse i byens samfund.

Menigheden i Thessalonika ser ud til at have rummet et antal dovne og vrangvillige elementer. Iver efter Kristi genkomst kan have fået nogle medlemmer til at kvitte deres job og blive afhængige af hedenske naboer. Men at være rede til hele tiden at vidne betyder ikke, at man er doven, vrangvillig eller nærgående på arbejde eller i nabolaget. For nogle mennesker er det nærmeste, de nogen sinde vil komme til en menighed, det indtryk, som de får gennem kristnes adfærd i dagligdagen.

Paulus’ råd til thessalonikernes problem var at opmuntre dem til at være ambitiøse (”at gøre endnu mere“) – ikke for at få magt eller indflydelse – men til at ”leve stilfærdigt“ og passe deres egne sager og arbejde med deres hænder. I den gamle verden var det håndens gerning, der betød forsørgelse. I dagens verden ville Paulus måske have sagt: ”Pas dit arbejde, forsørg din familie og læg lidt til side for at hjælpe dem, som virkelig trænger.“

Til at tænke over

Hvordan kan vi tilpasse Paulus’ ord i dagens tekst til vores eget liv, vores egen umiddelbare kontekst?

75

FREDAG

17. AUGUST 2012

Til videre studium ”Kærlighed er et rent og helligt princip, men lidenskabeligt begær vil ikke tillade begrænsninger og vil ikke dikteres eller kontrolleres af fornuft. Det er blind for følger; det vil ikke ræsonnere fra årsag til virkning.“ (Ellen White: Mind, Character, and Personality, vol. 1, p. 222). ”Kærlighed er ren og hellig. Men det naturlige hjertes begær er noget helt andet. Mens ren kærlighed vil tage Gud med i alle sine planer og vil være i perfekt harmoni med Guds Ånd, vil begær være selvrådig, overilet, ufornuftig, modstander af alle grænser og vil gøre genstanden for sit valg til en afgud. I alle handlinger hos den, som besidder ægte kærlighed, vil Guds nåde blive vist.“ (Ellen White: The Advent Review and Sabbath Herald, September 25, 1888). ”De, der ikke ønsker at blive bytte for Satans list, må vogte vejen ind til sjælen godt. De må undgå at læse, se eller høre noget, der tilskynder til urene tanker. Tanken må ikke få lov til tilfældigt at dvæle ved ethvert emne, som sjælefjenden fremkalder forestillinger om. Hjertet må vogtes omhyggeligt; ellers vil det onde udefra vække det onde inden i det, og sjælen vil komme til at vandre i mørke.“ (Mesterens Efterfølgere, side 275; AA 518).

Spørgsmål til drøftelse

1. I citatet ovenfor tales om at ”vogte vejen ind til sjælen“. Hvordan kan troende gøre dette rent praktisk? Hvilke indvirkninger har dette princip på vores valg af fornøjelser og uddannelse?

2. Paulus bruger flere gange udtrykket ”endnu mere“ for at beskrive væksten i karakter og kristen adfærd. Hvad kan menigheden gøre for at opmuntre til denne form for ”endnu mere“?

3. Hvis en ung skulle bede dig om at give to praktiske grunde til at ”vente til ægteskabet“ med sex, hvad ville du så svare – og hvorfor?

Konklusion

76

I de første 12 vers i kapitel 4 går Paulus lige ind i et par af de mest vanskelige problemer, som de fleste menigheder står over for, særligt menigheder i byer. Seksualitet er en meget privat sag; men der kommer dog en enorm smerte i menigheden, når seksuel umoral ikke bliver konfronteret. Lige så væsentlig er den menighed, som omgivelserne ser i naboskab og på arbejdsplads. Paulus’ retningslinjer i disse sager er lige så vigtige i dag, som de var på hans tid.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 18. AUGUST 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Denne uges følsomme og personlige emne vil ganske givet virke ubehagelig på mange. Selv om det er tilfældet, så kan vi som kristne ikke længere undgå emnet om seksuel adfærd, bare fordi det gør os ilde til mode. Guds ord har meget at sige om dette spørgsmål, og der er et desperat behov for dets råd. Ung og gammel, single eller gift, troende og ikke-troende, alle kæmper med dette emne. Gå ikke glip af den mulighed, som denne lektie giver med hensyn til overbevisning, helbredelse og håb for dem, som har problemer på dette område.

Uddybende spørgsmål

1. Hvad kan kristne familier og menigheder gøre for at hjælpe unge og ældre mennesker til at se værdien og vigtigheden af at følge Guds vejledning, når det gælder seksuel adfærd?

2. Hvordan kan kristne følge Guds vilje om at være seksuelt ”rene“ – uden at være ”puritanske“ – og støtte tanken om, at sex hverken er snavset eller uhellig?

3. Hvilke beretninger fra Det Gamle Testamente fortæller positive og/eller negative billeder af seksuel adfærd?

4. Bibelens advarsler om seksuel umoral er meget tydelig: Afstå fra det. Hvilke afgørelser skal du i lyset af dette træffe, når det gælder relationer, du er involveret i, eller ting, du læser om eller ser på?

Kristendom i praksis

I en verden, som er plaget af ukontrolleret seksuelt begær og perversitet, ønsker Gud, at hans efterfølgere fører et helligt liv, som er seksuelt rent og til opbyggelse for andre.

77

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGIONEN

18. AUGUST 2012

HELLIG ILD OG HELLIGÅND Jeg hedder Untag og stammer fra en himba-familie i det nordøstlige Namibia.

Vi bor i familie grupper i lerhytter. Børnene henter vand fra en brød udenfor landsbyen. De store drenge passer kvæget og geder og får. I små haver dyrker vi majs, græskar, sukkerrør, vandmeloner og bønner. Vi får mælk fra vores køer og kød fra gederne og fårene.

I min barndom var jeg vant til, at bedstefar hver morgen og aften aflagde besøg ved ”den hellige ild“. Der talte han med vores forfædre. Vi troede, at vores forfædre hørte min bedstefar og ville hjælpe os. Hvis vi var syge, ville de gøre os raske, og hvis vi havde andre problemer i familien, ville de komme os til hjælp. Den hellige ild var en vigtig del af vores hverdag.

Vi bor tre timer fra den nærmeste lille by, men bliver alligevel påvirket af indflydelsen fra verden omkring os.

En dag fik vi i landsbyen besøg af en mand, der fortalte os om en, der hed Jesus. Jeg lyttede og syntes, det var spændende historier. De var bare så forskellige fra alt det, jeg hidtil havde lært. Manden sagde, vi kunne bede til Jesus, så ville han hjælpe os med vore problemer. Hvis det var tilfældet, hvorfor var min bedstefar så nødt til at søge ud til den hellige ild for at tale med vore forfædre? Da manden rejste igen, glemte jeg imidlertid alt om Jesus.

Regeringen kom nu til vores område med en mobil skole. Vi havde aldrig gået i skole før, og jeg ville gerne lære at læse og at regne. Vi lærte også noget engelsk.

Jeg ville gerne lære noget mere.

78

Da jeg var næsten 17, kom der en kvinde til landsbyen, som bad os drenge om at samle larver til hende. Hun lovede os at betale for dem. I andre dele af vores land er larver en delikatesse, som folk betaler en god pris for. Vi fandt larverne i træer, næsten som når man plukker kirsebær. Kvinden betalte med alkohol, så om aftenen drak vi os fulde.

Så var det, jeg hørte om en missionær fra Amerika, der var kommet til en lille by i nærheden. Jeg ville gerne finde ham, så jeg kunne øve mit engelsk ved at tale med ham. Sådan traf jeg Charlie.

Charlie og jeg blev hurtigt venner. Han lærte mig mere engelsk, og jeg hjalp ham med at lære herero, himbaernes sprog.

Charlie stillede masser af spørgsmål, og jeg forsøgte at besvare dem.

Charlie inviterede mig også med i kirke. Der hørte jeg flere beretninger om Gud og om Bibelen. De mindede mig om de historier, jeg tidligere havde hørt. Jeg kom til at tænke på, at mine forfædre ikke havde løst ret mange af min families problemer, så jeg bestemte mig for at forsøge at bede til Charlies Gud. Et års tid senere gav jeg mit hjerte til Gud. Han hjalp mig med mit alkoholproblem, og jeg har aldrig drukket siden.

Jeg deler naturligvis min nye tro med min familie. En af mine brødre er ved at forberede sig til dåb. Jeg hjælper også med at gøre noget for landsbyens unge.

Jeg arbejder meget med optagelser af de bibelske beretninger på himbasproget. På den måde kan vi nå folk med Guds kærligheds budskab.

Tak fordi du også vil give, så flere himbaer kan høre de gode nyheder om Gud.

NOTER

TIL SABBATTEN | 18. AUGUST 2012

FAKTA • Mange himbaer kan hverken læse eller skrive. De fortæller historier fra slægt til slægt ved bålet om aftenen. Deres kultur er rig på traditioner.

• I dette kvartal koncentrerer vi os om arbejdet med at tilpasse de bibelske beretninger til himbaernes traditioner.

79

8

TIL SABBATTEN | 25. AUGUST 2012

De døde i Kristus

Ugens vers

”For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først.“ (1 Thess 4,16).

Ugens nøgletanke

Paulus giver thessalonikerne (og os) et stærkt håb om fremtiden, løftet om Kristi andet komme.

Ugens intro

I denne uges tekst reagerer Paulus på en teologisk misforståelse hos thessalonikerne. Selv om vi ikke er helt klar over, hvori fejltagelsen lå, så var nogle af medlemmerne afgjort forvirrede over skæbnen for de troende, der døde inden Kristi genkomst. Emnet synes at have handlet om forskellen mellem dem, som døde inden genkomsten og dem, som ville være levende da.

I denne uge skal vi undersøge, hvad vi ved om den situation, som førte til, at Paulus skrev vers 13-18. I dette afsnit af brevet korrigerer Paulus ikke alene misforståelser i det første århundrede, men han lægger også en solid grund, hvorpå det 21. århundredes kristne kan stå. ”Nej, Gud Herren gør ikke noget, førend han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne.“ (Am 3,7). Og gennem Paulus’ profetiske budskab har Herren åbenbaret os vidunderlige sandheder om Kristi andet komme. Når vi studerer disse vers, tænk så i bøn over det ufattelige håb, som ligger til os deri.

Ugens tekster

80

· 1 Thess 4,13-18 · Joh 5,28-29 · ApG 17,3 · 1 Kor 15,20-23.50-58 · Åb 20,4-6

SØNDAG

19. AUGUST 2012

Situationen i Thessalonika 1 Thess 4,13-18

Lav en liste med de steder, som peger på de forkerte opfattelser, som førte til unødvendig bekymring for de medlemmer i Thessalonika, der troede på dem.

På Paulus’ tid var der inden for judaismen forskellige fremherskende syn på endetiden. Et af disse synspunkter krøb i en vis form ind i menigheden i Thessalonika. Selv om vi ikke nøjagtigt ved, hvad det var, synes det at have været den tanke, at selv om alle Guds trofaste skulle dele”den kommende verden“, så ville kun de, som levede ved enden, blive ført ind i himlen. De, som døde inden da, ville opstå og forblive på jorden.

I en sådan opfattelse ville det være en alvorlig ulempe at dø inden endetiden. Men det ville også betyde en adskillelse mellem dem, der blev taget til himlen og dem, der blev efterladt på jorden. Hvis de thessalonikere, som Paulus skrev til, levede indtil endens tid, ville de sikkert stige op til himlen ved Jesu andet komme, men de måtte efterlade deres afdøde kære her på jorden (se vers 13-14).

Det er derfor ikke overraskende, at Paulus begynder disse vers med en kommentar om menighedens uvidenhed i stedet for ”I ved selv ganske nøje … “ (5,2 og 4,2). Med hensyn til profetien om genkomsten var der vigtige ting, som menigheden ikke vidste, og andre ting, som de måtte glemme.

Når vi tænker på profeti, skal vi huske på, at den ikke gives for at tilfredsstille vores nysgerrighed om timing og detaljer om endetidens begivenheder. Profeti har en etisk og en moralsk hensigt. Gud skabte profeti for at lære os, hvordan vi skal leve. Dens hensigt er at skabe opmuntring og målsætning, særligt midt i lidelse og tab. Ret forstået har Bibelens profetier livsforandrende magt. Med andre ord er det – selv om det er vigtigt at tro som en adventist (dvs. at tro de bibelske profetier) – langt vigtigere at leve som en sådan!

Til at tænke over

Hvad betyder det at ”leve som adventist“? Tag dit svar med i sabbatsskolen.

81

MANDAG

20. AUGUST 2012

Håbløs sorg 1 Thess 4,13-18

Hvad var Paulus’ formål med at skrive vers 13-18? Hvorfor skal den tekst også betyde meget for os i dag?

Hvorfor sørgede de troende thessalonikere som om, de ikke havde noget håb? Måske var en af de store årsager den korte tid, Paulus havde været sammen med dem. Vi ved, at Paulus talte om Jesu død og opstandelse (ApG 17,3). Der er også tegn på, at han talte om de sidste begivenheder på jorden, selv om hans vejledning blev misforstået. Men han har sikkert ikke haft tid til at uddybe emner, der havde med de troendes opstandelse at gøre.

Et yderligere element er den hedenske baggrund, som de fleste af de troende kom fra (1 Thess 1,9). Selv om mysterie-religionerne på den tid også havde et billede af liv efter døden, så havde de fleste hedninger intet håb om nyt liv. Et rørende eksempel på dette findes i et brev fra det andet århundrede: ”Irene til Taonnophris og Philo oprigtig trøst. Jeg er ked af det og græder over den døde, som jeg græd over Didymas. Og alle ting, som var passende, har jeg og alle mine, Epaphroditus og Thermuthion og Philion og Apollonius og Plantas, gjort. Men mod sådanne ting kan ingen gøre noget. Trøst derfor hinanden. Hav det godt.“ (Citeret i Light From the Ancient East, p. 176).

Det er ironisk, at dette brev til en moder, som har mistet sin søn, slutter med de samme ord som 1 Thess 4,18, selv om de har en ganske anden drejning. Trøst hinanden, selv om der ikke noget håb?

Det er, hvad hun siger. Hvilken kontrast til det, som Paulus udtrykker over for thessalonikerne.

Paulus’ hensigt med teksten er uddybet i de indledende og de afsluttende fraser. Paulus skriver, for at de ikke skal sørge som dem, der ikke har noget håb (vers 13). Og han er sikker på, at sandheden om genkomstens natur vil give dem en herlig grund til at trøste hinanden i tider med tab (vers 18).

Til at tænke over

82

En har sagt: ”I det lange løb dør vi alle alligevel!“ Fra det totalt menneskelige synspunkt har han ret. Men fra Bibelens perspektiv er dette syn meget kortsigtet. I det lange løb, hvad er så det store håb, vi har i Jesus, og hvordan kan vi lære at finde trøst i dette håb netop nu?

TIRSDAG

21. AUGUST 2012

Død og opstandelse 1 Thess 4,14

Hvilket håb giver Paulus med hensyn til dem, som er døde?

I vers 14 kommer Paulus med løsningen på problemet om håbløs sorg. I det originale sprog beskriver han de troende, som er døde, som ”faldet i søvn gennem Jesus“. Det at falde i søvn er et almindeligt billede på døden i Det Nye Testamente, men det almindelige udtryk for en troendes død er ”faldet i søvn i Jesus“ eller ”i Kristus“.

Et godt eksempel på dette har vi i vers 16: ”døde i Kristus“.

Et andet emne i teksten er den tanke, at Gud vil ”føre de hensovede med sig“. Nogle læser denne tekst, som om de døde i Kristus (og de forudsætter, at de kom i himlen ved døden) vil vende tilbage sammen med Jesus. Men denne udlægning modsiger Paulus’ egen lære i vers 16, at de dødes opstandelse finder sted ved genkomsten, ikke inden.

1 Kor 15,20-23 1 Kor 50-58

Hvordan kan disse tekster hjælpe os til at forstå pointen i 1 Thess 4,14?

Vi kan finde ud af, hvad Paulus siger, hvis vi omhyggeligt lægger mærke til Paulus’ hovedpunkt. Han trækker en parallel mellem Jesu død og opstandelse og den troendes død og opstandelse. For Paulus var Jesu nylige opstandelse fra døden garantien for, at alle troende også ville opstå ved genkomsten (se 1 Kor 15,20-23). Paulus teologi er gennemført. ”For så sandt som vi tror“ (1 Thess 4,14) på Jesu død og opstandelse, skal vi også tro på opstandelsen for dem, som er døde som Jesu sande efterfølgere.

Derfor bruger Paulus ”gennem Jesus“ på samme måde som ”i Kristus“ i vers 16. Pointen over for thessalonikerne var, at deres døde brødre og søstre ikke ville forblive på jorden, når de levende troende opsteg til himlen. Alle vil komme til himlen sammen (se også Joh 14,1-3). Gud bringer ikke de opstandne kristne ned på jorden, når Jesus kommer. Han vil derimod (som han gjorde ved Jesus) bringe dem ud af deres grave og sammen med de levende føre dem alle til himlen. Lige som Jesu opstandelse gik forud for hans opstigen til himlen, således vil det være med hans trofaste efterfølgere.

83

ONSDAG

22. AUGUST 2012

Opstå i Kristus 1 Thess 4,15-16

I teksten fra 1 Thess 4,13-5,11 bygger Paulus på det, Jesus selv lærte. Der er mere end et dusin paralleller mellem disse endetidstekster og Jesu udtalelser hos Matthæus, Markus og Lukas. Men når Paulus i 4,15 taler om ”et ord fra Herren“, henviser han til en udtalelse fra Jesus, som ikke er med i de fire evangelier, men som kun Paulus har (et tydeligt eksempel på det samme finder vi i ApG 20,35).

1 Thess 4,15-16

Hvad sker der, når Jesus kommer igen – ifølge Paulus? Se også Åb 1,7; Matt 24,31; Joh 5,28-29; ApG 1,9-11.

Jesu genkomst er ikke en lydløs begivenhed. Den bliver fulgt af en ærkeengels kommandorøst og Guds trompet. Enhver vil høre og se det.

Men nøglepunktet for Paulus er rækkefølgen af begivenhederne, når Jesus kommer. Thessalonikerne var kommet til at tro på, at hvis man døde, inden Jesus kom igen, ville det være en slags ulempe i evigheden, ja, måske en evig fysisk adskillelse fra dem, som levede indtil Jesus vendte tilbage.

I denne tekst forsikrer Paulus thessalonikerne om, at de levende troende ikke skal ”gå forud“ eller have nogen fordel frem for de døde. De døde i Kristus er dem, der opstår først (se Åb 20,4-6). Det sker, inden de levende stiger op for at møde Herren i luften (1 Thess 4,17). De retfærdige døde bliver oprejst og givet udødelighed sammen med de, som er levende, når han vender tilbage.

Denne tekst lærer ikke, at de troende kommer til himlen, når de dør. Hvis Paulus havde undervist thessalonikerne om, at deres elskede døde var i himlen, hvorfor ville de så sørge, og hvorfor så ikke bare fortælle dem det? Den trøst, som Paulus giver her, er kundskaben om, at opstandelsen vil genforene dem med de mennesker, du har elsket.

Til at tænke over

84

Tænk over alt det, der sker ved Jesu andet komme: Jesus kommer ”i skyen“, alle ser ham, de døde bliver bragt til live, de levende får udødelighed, og alle bliver taget til himlen. På en måde er det så ekstremt, så langt ud over alt, hvad sund fornuft, erfaring og videnskab lærer os. Og dog er det, hvad vi skal tro; ellers har vi ikke noget håb. Hvis du kan have tillid til Herren på dette punkt, hvordan kan du så undgå at have tillid til ham, når det gælder ”mindre“ ting, som du strider med?

TORSDAG

23. AUGUST 2012

Trøst hinanden 1 Thess 4,13-18

Hvad er det ultimative formål med denne tekst om Jesu andet komme?

Som det tidligere er nævnt, så er formålet med profeti ikke at tilfredsstille vores nysgerrighed om fremtiden, men at lære os, hvordan vi skal leve i dag. For Paulus har rækkefølgen af de afsluttende begivenheder praktisk indflydelse på hverdagens kristne liv. Profeti er værdifuld i den grad, det påvirker den måde, vi relaterer til Gud og til hinanden på. I dette tilfælde ønskede Paulus at bruge de sidste dages begivenheder til at bringe trøst til dem, som havde mistet deres kære.

1 Thess 4,16-17

Hvilke vigtige punkter i Bibelens lære om Kristi genkomst bliver ikke berørt i disse vers? Se Joh 14,1-3; Matt 24,31; ApG 1,9-11.

Teksten siger, at de troende møder Jesus i luften for at være sammen med ham for evigt. Hovedtemaet er selve genforeningen og at være sammen med Jesus. Teksten er tavs omkring, hvor de vil være efter det første møde i luften, selv om Paulus helt tydeligt ikke siger, at Jesus og de troende vil stige ned fra himlen til jorden og regere der. Fakta er, at i disse vers er de helliges bevægelse kun opad. De døde troende står først frem fra deres grave. Så vil de og de levende troende stige op sammen for at møde Herren i luften.

Paulus giver yderligere forklaring i 1 Kor 15,23-24. Der trækker han en stærk parallel mellem Jesu erfaring og de, som ”hører Kristus til“. Jesus opstod og steg op til himlen som ”førstegrøden“, hvilket indikerer, at de, som er i ham, vil få en lignende erfaring.

Det direkte mål for de hellige er klarlagt uden for Paulus, nemlig hos Joh 14,1-3. Når Jesus kommer, vil han tage sine disciple til sig, hvor han er – i himlen. Han kommer ikke for at slutte sig til dem, hvor de er – på jorden. Det er derfor, adventister tror, at gennem de tusind år efter Jesu genkomst (Åb 20,4-6) vil de retfærdige være sammen med ham i himlen, de onde vil være døde, og Satan vil være bundet til jorden uden nogen at friste eller hjemsøge. Det er først efter alle begivenheder i forbindelse med de tusind år, at de trofaste kommer tilbage til jorden for at slå sig ned der (2 Pet 3,13; Åb 3,12).

Til at tænke over

Se, hvor ”overjordisk“ vores endelige håb er. Hvordan kunne det være anderledes? Når alt kommer til alt – hvilket langtrækkende håb kan denne verden give os? Hvordan kan vi så lære ikke at blive så indfanget at det, som ikke giver os noget håb alligevel?

85

FREDAG

24. AUGUST 2012

Til videre studium ”Mange fortolker dette skriftsted (1 Thess 4,14) således, at de hensovede skulle komme sammen med Kristus fra himmelen; men Paulus mente, at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde, sådan vil Gud kalde de hensovede hellige frem af graven og føre dem med sig til himmelen. …

Thessalonikerne havde ivrigt grebet den tanke, at Kristus ville komme og forvandle de trofaste, som levede, og tage dem til sig.

De vogtede omhyggeligt over deres venners liv, for at de ikke skulle dø og gå glip af den velsignelse, som de så hen til at få ved deres herres komme. Men en efter en havde de mistet deres kære, og med ængstelse havde thessalonikerne for sidste gang betragtet de dødes ansigter og næppe turdet håbe, at de skulle mødes igen i et fremtidigt liv.

Da man åbnede og læste Paulus’ brev, blev der bragt menigheden stor glæde og trøst ved de ord, som åbenbarede de dødes virkelige tilstand. Paulus forklarede dem, at de, som levede ved Kristi genkomst, ikke ville komme til at møde deres Herre før de, som var sovet ind i Kristus.“ (Mesterens Efterfølgere, s. 140.139; AA 259.258).

Spørgsmål til drøftelse

1. Drøft, hvad det betyder at ”leve som adventist“. Hvad er det i nogle af vores bestemte trospunkter, som skal vises på en bestemt måde?

2. Tænk over menneskets syndefald, frelsens plan og løftet om evigt liv. Hvad gjorde Jesus, som giver os det håb og det løfte, at døden ikke skal være evig? Hvilke grunde har vi til at stole på det, han har gjort for os? Hvordan giver Jesu egen opstandelse os stort håb om, at vi også vil opstå, hvis vi dør, inden han kommer igen? Hvordan kan vi finde trøst i frelsens plan, særlig når døden synes så endelig, så fuldstændig og så utilgivelig?

3. Læs i sabbatsskolen ugens tekst fra 1 Thess 4,13-18 sammen.

Tal så om, hvad den betyder, hvordan den får dig til at føle og om det håb og det løfte, du finder deri.

Konklusion

86

I denne tekst retter Paulus nogle misforståelser om de dødes tilstand og de begivenheder, som er omkring Jesu genkomst. Når Jesus kommer tilbage, vil de døde i Kristus opstå først, så vil alle troende stige op i luften og møde Jesus der. Troende kan finde stor trøst ved at vide, at adskillelsen fra de troende elskede kun er midlertidig.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 25. AUGUST 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Hvis vi ønsker bedre at kunne forstå det herlige håb, som Jesu genkomst giver os, så skal vi se døden som det, den virkelig er.

De mennesker, der levede i Thessalonika på Paulus’ tid, så den virkelig. Der var nogle, der levede til op i årene, men de fleste ikke. Dødeligheden blandt børn var ekstrem stor, og mange mennesker, som overlevede barndommen, døde i 20 eller 30-års alderen. De ting, der let overvindes i dag i de industrialiserede lande – dårlig ernæring, uhygiejniske leveforhold, kvæstelser og visse sygdomme – var nogle af de største årsager til dødsfald dengang. Livet var hårdt, og døden kunne ramme hvert øjeblik og efterlade tragiske konsekvenser og knuste hjerter i sit kølvand. Dødens hyppighed og uventede natur var på Paulus’ tid med til at gøre opstandelseshåbet og Kristi genkomst til lyspunktet i verden.

Det er vigtigt at lægge mærke til, at Paulus ikke minimerer sorgens plads. Selv om Jesu genkomst giver de troende et håb, som ikke-troende enten har forkastet eller er ligeglade med, så fjerner det ikke den udfordring, som den troende står over for, når han kæmper for at forene troen med sine følelser. I sådanne tider er det ikke til nogen hjælp at ”klappe“ mennesker på ryggen i overført betydning. Det eneste, man kan gøre, er at lytte med et sympatisk øre og at give opmuntrende ord, som fokuserer på det løfte, at Jesus snart vil komme og ”gøre al ting nyt“.

Uddybende spørgsmål

1. Hvad kan vi gøre i dag for at hjælpe mennesker til at finde ud af, at døden ikke får den sidste sejr?

2. Hvad kan vi gøre i dag for at opmuntre andre med den gode nyhed om Jesu genkomst?

3. Ifølge 1 Thess 4,14-17 vil der komme tre forskellige kraftige lyde ved Kristi genkomst. Hvad tror du, er betydningen af dette?

4. Hvem længes du særligt efter at blive genforenet med ved opstandelsen? Hvad er det første, du vil gøre eller sige, når denne forening sker?

Kristendom i praksis

Kristne skal opmuntre hinanden med det håb, at Jesu genkomst vil bringe en afslutning på den adskillelse, som døden gør, og den vil markere begyndelsen på en herlig genforening af alle Kristi efterfølgere på opstandelsens dag.

87

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

25. AUGUST 2012

DEN PLUDSELIGE SKOLE I dag skal vi høre om adventisternes arbejde i Zambia.

Da W.H. Anderson, hans hustru og flere andre ankom til Zambia, kom de hverken flyvende eller kørende i bil. De rejste med oksekærre. Efter mange, lange dage på de hullede og støvede veje, nåede de det område, som den lokale høvding havde foræret Adventistkirken til skole for de lokale børn.

Mens fru Anderson samlede brænde, så hun kunne bygge et bål og koge mad, tog hr. Anderson ud for at besigtige området. Han søgte den bedste plet til opførelsen af en skole.

Først måtte han imidlertid sætte sig ind i det lokale sprog, så han kunne kommunikere med folk. Dernæst skulle han finde hjælpere, der kunne fælde træer og forberede tømmer til byggeriet. Han ville også gerne oprette et landbrug på skolen.

Når bare jeg arbejder ihærdigt, kan vi nok åbne skolen om to år, tænkte han.

Samme dag kom en dreng hen til Anderson og sagde: ”Hr. lærer, jeg er kommet for at gå i skole hos dig“. ”Skole“, udbrød Anderson, ”vi har ingen skole endnu“. ”Er du da ikke lærer?“ spurgte drengen. Andersen nikkede. ”Så vil jeg gerne lære noget!“ Drengen ville ikke gå, men fulgte med hen til oksekærren, hvor fru Anderson var klar med middagsmaden. ”Drengen vil gerne i skole,“ sagde Anderson til sin kone og rystede på hovedet. ”Han vil ikke gå hjem.“ ”Sendte Jesus nogensinde nogen væk?“ spurgte fru Anderson. Han forstod 88

godt signalet. Drengen ville gerne lære noget, men de havde hverken bøger, skole eller kendskab til det lokale sprog.

Han havde kun nogle få tavler og grifler.

Den næste dag kom der fire drenge mere, og pludselig var den nye skole oprettet!

Drengene fik lov til at arbejde og senere på dagen, satte de sig ved bålet for at lære noget. Ord for ord lærte Anderson det lokale sprog, chitonga, fra drengene. Han skrev dem ned – lyd for lyd. Så skrev han på en sort tavle og lærte drengene at skrive dem og tale dem.

Snart kunne Anderson fortælle eleverne nogle enkle beretninger fra Bibelen, og de kunne til gengæld læse nogle få ord på deres eget sprog.

Der kom flere børn til, og skolen voksede. I løbet af en måned havde de mere end 40 drenge og piger i skolen.

Inden et år havde Anderson udarbejdet materiale om alt fra Skabelsen til Syndfloden på chitonga sproget. Børnene lærte det hele udenad. De var rigtig ivrige.

Børnene blev ved med at hjælpe til med at bygge. De byggede en spisesal, et klasseværelse og et lille kapel. De dyrkede majs og grøntsager, og de opførte en lerklinet sovesal med græstag. Om natten sov drengene på den bare jord.

Der var slet ikke plads til alle dem, der gerne ville gå i skole. Nogle kom så langt fra som 200 km. Hvad skulle de gøre? I fem måneder sov eleverne på gulvet og på bordene – overalt, hvor der kunne findes en plads at ligge på.

Børnene var hurtige til at lære, og de påvirkedes meget af alt det de hørte om Jesus i den simple skole, som de selv hjalp med at bygge.

NOTER

Disse børn var de første elever ved Rusangu Mission School, en skole, der eksisterer endnu.

FAKTA • Rusangu Adventist School står der stadig, og lærerne fortæller stadig børnene om Jesus. Nu er den lerklinede

TIL SABBATTEN | 25. AUGUST 2012

skole imidlertid blevet afløst af en cement bygning med bliktag.

• For tre år siden blev der på det nærliggende Rusangu Adventist University bygget en biblioteksbygning. Tak for jeres hjælp til Afrikas børn.

89

9

De afsluttende begivenheder

Ugens vers

”Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm.“ (1 Thess 5,8).

Ugens nøgletanke

Kristi genkomst er virkelig og kalder os derfor til at være rede hele tiden.

Ugens intro

I denne uges studium er genkomsten stadig det primære tema, men fokus skifter. Her uddyber Paulus ikke så meget detaljer om Jesu andet komme, som han fortæller om behovet for konstant årvågenhed i lyset af denne genkomst (og den dom, som det indebærer). Det forrige afsnit var opmuntrende; når enden kommer, vil følgen blive langt mere positiv, end thessalonikerne forventede. Nu når de bedre forstår selve genkomstens natur, er spørgsmålet, hvordan man skal forberede sig på den.

Debatten i menigheden dengang synes at dreje sig om en ”fred og ingen fare“-teologi, og måske med nogle medlemmers beregninger for selve tidspunktet for genkomsten. Ved hjælp af profeti håbede thessalonikerne at kunne forudsige, når de afsluttende begivenheder skulle finde sted og derfor finde ud af, hvornår det var på tide at være rede. Som følge deraf kunne nogle have valgt at leve uden nogen følelse af hastværk.

Hvem af os i dag kan ikke forholde sig til dette? Jo længere tid, vi er her, jo lettere er det at miste denne følelse af tidens korthed. Derfor er vores behov at give agt på Paulus’ ord her.

Ugens tekster

90

TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2012

· 1 Thess 5,1-11 · 1 Mos 3,15-24 · Es 13,6-9 · Luk 21,34-36 · Rom 1,18

SØNDAG

26. AUGUST 2012

De to sider af dommen 1 Mos 3,15-24

Læg mærke til de forskellige måder, hvorpå Gud dømte Adam og Eva både positivt og negativt i disse vers.

Selv om ordet ”dom“ ikke står direkte i 1 Thess 5,1-11, så drejer hele teksten sig meget om dette. Paulus ønsker, at de troende i Thessalonika skal være klar over, at Guds dom ikke er begrænset til noget, der sker i himlen ved tidens ende, men at det har reelle konsekvenser for deres dagligdag.

Mange mennesker bliver i dag utilpasse, når talen falder på dom.

De kan ikke lide denne følelse af negativitet og trussel. Men den bibelske opfattelse af dom er bredere end kun trussel, fordømmelse og henrettelse. Der er også en positiv side af dom. Enkle dagligdags handlinger i barmhjertighed og venlighed går ikke upåagtede eller ubelønnede hen – se fx Matt 10,42. Gud ser alt, hvad vi gør, enten det er positivt eller negativt, og det har alt sammen sin betydning i det endelige opgør.

Denne dobbeltsidige natur hos dommen er tydelig i de første beretninger i Bibelen. I Edens have dømmer Gud Adam og Evas synd negativt. Der er konsekvenser af synd i forhold til børnefødsel, landbrug, og hvor de får lov til at slå sig ned. Samtidig dømmer Gud dem positivt. Han sætter fjendskab mellem dem og Satan og han klæder dem barmhjertigt med skind, så de ikke vil komme til at lide uforholdsmæssigt meget i de forandrede omgivelser. Og nok så betydningsfuldt: Skindklædningen symboliserede Kristi retfærdighed, som også skulle dække deres synd.

Gud dømmer Kain negativt (1 Mos 4) ved at sende ham i landflygtighed. Men Kain får også en positiv dom. Gud sætter et mærke på ham, så at ingen vil dræbe ham. Ved syndflodens tid dømmer Gud menneskeslægten negativt ved oversvømmelsernes ødelæggelser, men også ved at sørge for arken som en måde at undslippe på (1 Mos 6,1-9,17).

Gud forvirrede sproget (1 Mos 11) og spredte mennesker ud over hele jorden (negativt). Hvor er det positive? Det finder vi i kaldet til Abram, hvor han skal være en velsignelse for ”alle jordens slægter“ (1 Mos 12,3) – de samme mennesker, som blev spredt ved Babel år tidligere.

Til at tænke over

Hvordan kan sandheden om Kristus som vores stedfortræder i dommen gøre denne dom positiv for os? Hvorfor skal vi altid tænke på denne vigtige sandhed, når vi tænker på dommen?

91

MANDAG

27. AUGUST 2012

Pludselig og uventet 1 Thess 5,1-3 ApG 1,6-7

Hvad betyder ”tider og timer“ i disse tekster? ”Herrens dag“ er et udtryk, som findes flere gange i Det Gamle Testamente i forbindelse med dom. Det beskriver et afgørende, ”endetids“-indgreb fra Gud med en stærk vægt på de negative konsekvenser af ulydighed (Es 13,6-9; Jer 46,10; Ez 30,2-12). I dagens tekst forbinder Paulus denne tidligere tanke med sammenligningen med en tyv, som Jesus introducerede (Matt 24,43; Luk 12,39).

Denne tredobbelte kombination med Herrens dag, en tyv om natten og den fødende kvindes veer illustrerer alle det samme: Jesu andet komme vil ske pludseligt, uventet og uundgåeligt for de onde.

Endetiden er ikke tiden til at forberede sig til enden. Forberedelsestiden er lige nu.

Vers 4 gør det klart, at Paulus ikke skælder ud på thessalonikerne. De ved allerede, at Herrens dag vil komme som en tyv om natten. Der er andre, de som råber ”Fred og ingen fare!“, der vil blive overrasket af den kommende ødelæggelse.

I ApG 1,6-7 spørger disciplene Jesus om tiderne for de afsluttende begivenheder i jordens historie. Men Jesus tilfredsstiller ikke deres nysgerrighed om disse ting. Timingen tilkommer det ikke os at vide noget om. Vi kan se, at udtrykket ”tider og timer“ indeholder forsøg på at udregne endens tid. Sådanne forsøg tiltrækker sig opmærksomhed, men de er åndeligt sløvende. De frembringer enten skuffelse, når den beregnede tid bliver overskredet, eller gør passiv i forberedelse, når den forventede tid er alt for langt ude i fremtiden.

Luk 21,34-36 1 Thess 5,1-11

Hvilke paralleller er der mellem de to tekster?

Ifølge Luk 21,34 prøver mange mennesker – gennem sådanne ting som alkohol og underholdning – at flygte fra åndelig ansvarlighed.

Andre kan være optaget af deres åndelige forberedelse til enden, men bliver distraherede af livets bryderi og bekymring. Endens pludselige komme betyder, at tiden kommer, da der ikke vil være nogen mulighed for at undslippe for de distraherede eller de ubekymrede.

I de vers, der følger Kristi ord i Luk 21,34-36, er der mulighed for at undslippe for dem, der våger.

Hvordan lever vi med følelsen af beslutsomhed, med blikket rettet mod Kristi kommes nærhed uden at blive fanatiske eller ekstreme?

Hvordan finder vi den rette balance?

92

TIRSDAG

28. AUGUST 2012

Den troendes fordel I de første vers i kapitel 5 omtaler Paulus tilstanden hos dem, som af en eller anden grund ikke er forberedt. Thessalonikerne vidste allerede, at genkomsten var reel og sikker; det var kun tidspunktet, der var ukendt. Overraskelsen vil blive tragisk for dem, som ikke er parate. Nogle er uforberedte, fordi de ikke tror på genkomsten; andre fordi de tror, de kan udsætte deres forberedelse til begivenheder overbeviser dem om, at enden er nær.

Det var i slutningen af 1950’erne. En ung mand hørte en prædikant sige, at Jesus ville komme i 1964, så menigheden måtte hellere se at gøre sig rede. Den unge mand besluttede, at fordi der stadig var en del år endnu, ville han ikke bekymre sig om at forberede sig før, ja, omkring 1962. Med andre ord havde præstens hensigt med at øge følelsen af beslutsomhed den modsatte effekt på den unge mand. Sådan udsættelse er naturligvis farlig, for du ved ikke engang, om du vil leve til dagens ende. Den gode nyhed er, at vi ikke behøver at vide, hvornår Jesus kommer for at være rede nu.

1 Thess 5,4-5

Hvad er den åndelige betydning af metaforer som lys og dag, nat og mørke? Hvilke områder i dit liv kunne beskrives som lys og hvilke som mørke? Tænk over virkningen af dit svar?

I disse vers begynder Paulus på en række kontraster med dag/nat og mørke/lys – (i vers 3 er det fred/undergang). Vantro vil blive overraskede over endens begivenheder, men troende vil ikke blive overraskede. Hvorfor? Fordi de lever i lyset. Bibelen ”er en lygte for min fod, et lys på min sti“ (Sl 119,105). Der er givet profeti, så at vi kan have tilstrækkelig information for at være åndeligt forberedte til, hvad der måtte ligge forude.

Til at tænke over

Forberedelse til genkomsten indbefatter at investere alvorlig tid i Guds ord. Forberedelse er at samle skatte i himlen. Forberedelse er en daglig overgivelse til Herren. Der er mange ting, der kan distrahere i dagens verden, fra arbejde til e-mail til underholdning til en overflod af stimulanser og andre ”bevidstheds-udvidere“. Paulus’ appel kommer til os trods de to tusind år. Læg distraktionerne til side. Sæt Guds ord først i dit liv, og du vil ikke blive overrasket over begivenheder, uanset hvor uventede deres timing kan være.

93

ONSDAG

29. AUGUST 2012

Konstant på vagt 1 Thess 5,6-8

Hvordan hjælper billedet med at være vågen/beruset os til bedre at forstå forberedelse til Jesu andet komme?

Paulus begynder 6. vers med ”Så skal …“. Han fastslår, at sande Jesu efterfølgere er lysets og dagens børn. I dagens tekst fortsætter han billedsproget for at udfordre dem til at blive mere og mere parat til Jesu genkomst. For mens vers 7 er lidt tilbagegang, så er vers 6 og 8 opmuntringer til thessalonikerne om at være vågne, ædru og kampklare til de udfordringer, der ligger foran.

Paulus begynder med kontrasten mellem at sove og at være vågen. Fordi de troende er ”dagens børn“ skal de ikke sove, da natten er til at sove i. Paulus skriver selvfølgelig på billedsprog. Søvn er her et billede på åndelig dovenskab eller mangel på interesse (i vers 10 er det en metafor for død). Udtrykket ”ikke sove“ er oversat fra betydningen ”lad os ikke engang begynde at sove“. Paulus formoder, at de allerede er vågne, men opmuntrer dem til at være mere og mere på vagt.

Paulus opfordrer dem til at være ædru og ikke berusede. I oldtiden var ædruelighed et symbol på filosofisk tankegang. Paulus ønsker, at thessalonikerne skal være tænksomme og omhyggelige i deres ræsonnementer ud fra Skriften. Nogle bruger Bibelen til at datere og spekulere ud fra. Paulus ønsker, at de troende i stedet skal være fokuserede på Skriftens betydning for deres egen åndelige forberedelse. Billedet med ædru/beruset kan også vise tilbage til den etiske selvkontrol, han opmuntrede til i 1 Thess 4,1-12.

Dagen bliver associeret med at være vågen og ædru. Det er om natten, at mennesker sover, og det er som regel om aftenen og natten, de bliver berusede. Men i vers 8 drejer Paulus over til billedet af den militære vagtpost. Vagter skal være vågne og ædru til alle tider, dag som nat. Så derfor skal soldater overgå normen, når det kommer til at være ”på vagt“. Paulus forventer ligeledes, at den kristne skal overgå normen, når det drejer sig om at forberede sig på Kristi andet komme. Og som soldater skal den kristne tage hele sin udrustning på, inden han går på vagt.

Til at tænke over

94

Brug Paulus’ ord i disse vers, som om han skrev direkte og personligt til dig – og kun til dig. Hvordan ville du så omsætte disse ord til handling? Med andre ord: Hvilke ting i dit liv skulle du ændre på for at kunne gøre, som han siger?

TORSDAG

30. AUGUST 2012

Trøst og opbyg hinanden 1 Thess 5,9-11

Som vi har set beskriver Paulus en række modsætninger for at illustrere de to sider af dommen, når Jesus kommer igen. I dagens vers handler det om modsætningen mellem ”Guds vrede“ og ”Guds frelse“. De troende kan være tillidsfulde i de sidste dage, fordi der i Kristus er sikkerhed for, at de er lysets børn.

1 Thess 5,8-11

Hvad er det væsentlige budskab i disse vers? Hvad er det for et håb, som Paulus taler om, og hvordan kan vi tage det til os?

Hvordan bliver evangeliet åbenbaret i denne tekst?

Mange i dag føler, at den bibelske tanke om Guds vrede mere afspejler kulturen på Bibelens tid end sandheden om Gud. Det er imidlertid en misforståelse. Det er sandt, at Gud i Bibelen har tilpasset sin sandhed til det menneskelige sprogs grænser. Men tanken om Guds vrede er ikke begrænset til de ældre dele af Bibelen. Den er også udbredt i Det Nye Testamente, også fra Jesu egne læber (Luk 21,23; Joh 3,36), Paulus’ pen (Rom 1,18; 1 Thess 1,10) og fra Åbenbaringsbogens syner (Åb 6,16-17; 15,1). Derfor kan vi ikke ignorere denne tanke; den må udtrykke noget meget vigtigt om Gud og frelseplanen.

Vi kan ikke gå i dybden her, men vi skal være klar over, at Guds vrede ikke er irrationelt, impulsivt raseri. Guds veje er ikke vores veje (Es 55,8-9). Bibelens opfattelse af Guds vrede er mere som en nations behov for retfærdighed i forhold til lovbrydere, som misbruger og udnytter andre. De, som fortsætter i ondskab, vil blive straffet og ødelagt. Fordi vi alle har brudt Guds lov, ville vi alle blive genstand for retfærdighedens afstraffelse, hvis det ikke var for Jesu liv, død og opstandelse.

Til at tænke over

Det er den gode nyhed om Guds vrede, der skinner igennem i 1 Thess 5,8-11. Guds hensigt med os er ikke ”vrede“ eller disciplinær retfærdighed, men nåde og frelse. Og i Kristus har han skaffet den beskyttelse, som vi har behov for, så at vi ikke skal opleve ødelæggelse i dommen. Det er derfor, Paulus mente, at Guds vrede – ret forstået – var en grund til opmuntring mere end frygt (vers 11). I Kristus behøver vi aldrig at stå over for Guds vrede, for det gjorde Jesus for os på korset.

Det er den gode nyhed!

95

FREDAG

31. AUGUST 2012

Til videre studium ”Der er behov for at være vagtsom. Vores eget hjerte er bedragerisk; vi er omgivet af menneskehedens svagheder og fejl, og Satan er rede til at ødelægge. Vi kan forlade vores vagt, men vores modstander hviler ikke. Når vi nu kender hans utrættelige ihærdighed, lad os ikke sove, som andre gør, men våge og være ædru.“ (Testimonies for the Church, vol. 5, p. 409). ”Nogle synes at føle, at de skal være på prøve og skal bevise over for Herren, at de er omvendte, inden de kan gøre fordring på hans velsignelse. Men … Jesus elsker at få os til at komme, lige som vi er – syndige, hjælpeløse, afhængige. Vi påberåber os at være lysets børn, ikke nattens eller mørkets; hvilken ret har vi til at være vantro?“ (Selected Messages, book 3, p. 150). ”Bekendende kristne har for det store flertals vedkommen fjernet skillelinjen mellem de kristne og verden, og medens de bekender sig til at leve for Kristus, lever de for verden. Deres tro øver kun ringe hæmmende indflydelse på deres fornøjelser; medens de udgiver sig for at være lysets børn, vandrer de i mørket og er nattens og mørkets børn.“ (Vejledning for Menigheden, 1. bind, s. 131; 1T 404). ”Den verden, der handler, som om der ikke var nogen Gud, opslugt af selvisk begær, vil snart opleve pludselig ødelæggelse, og vil ikke kunne undslippe. … Dans og fester, drikkeri og rygning, udleve deres dyriske lidenskaber, de går som en okse til slagteren.“ (Evangelism, p. 26).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvis Kristus skulle komme i morgen, ville du så være parat?

Drøft spørgsmålet i sabbatsskolen og tænk over svarene.

2. Hvordan kan vi bevare forståelsen af Kristi snare komme og samtidig fungere ”normalt“ i samfundet?

3. I hvilken grad har fokus på de sidste tider haft en positiv eller negativ indflydelse i dit liv? Har dit syn på endetiden ændret sig i årenes løb?

Konklusion

96

I 1 Thess 5,1-11 opfordrer Paulus til total overgivelse til at være rede til Jesu andet komme. Når vi tager imod evangeliet, bliver vi lysets børn. Når vi lever evangeliet i tro, håb og kærlighed, vokser vi mere og mere i Jesu billede. Hvis vi er rede til at dø i Kristus i dag, vil vi være rede, hvis Jesus kommer i dag.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

I 1970 udgav en lidet kendt amerikansk evangelist en bog over bibelske profetier. Et af de mere kontroversielle emner var udlægningen af Matt 24,32-34, hvor han påstod, at Jesus ville vende tilbage i 1988, et slægtled efter oprettelsen af staten Israel i 1948. Da bogen udkom lige efter nogle store uroligheder i Mellemøsten, blev den hurtigt en bestseller – og er blevet solgt lige siden. Faktisk er bogen oversat til 54 sprog og solgt i over 35 millioner eksemplarer. I skrivende stund er det den 25. udgave – selv om Jesus ikke kom igen i 1988!

Og selv om verden ikke endte i 1988, afholdt det ikke forfatteren fra at opgive at fastsætte datoer. Han flyttede genkomsten til 2007, ud fra den betragtning, at Israel ikke havde overtaget hele det forjættede land før efter 6-dages krigen i 1967. Og da Jesus heller ikke kom i 2007, gik han videre i sine forestillinger og besluttede sig for, at et slægtled ikke var 40 år, men snarere 60 eller 80 år. Så det seneste årstal fra forfatterens side er et eller andet sted mellem 2027 og 2047. Minder dette dig måske om historien om drengen og ulven?

Uddybende spørgsmål

1. Selv om syvende dags adventisterne aldrig officielt har forudsagt en tid for Jesu genkomst, er der så nogen af os, som måske har været skyldige i at gøre profetier til sensationer?

2. Hvordan vil du beskrive en troende, som sover åndeligt? Og hvordan er så en, der er åndeligt vågen? Hvordan er dit liv i denne sammenligning?

3. Hvilken slags motivation kræver det at hjælpe nogen til at forblive åndeligt vågne? Hvilke former for motivation skal undgås?

4. Hvilke tegn ser vi i verden i dag på, at ikke alt er ”fred og ingen fare“? Hvordan kan vi leve et liv, som viser verden de karaktertræk, som Paulus var talsmand for?

Kristendom i praksis

Syvende dags adventistkirken ser sig selv som en endetids-bevægelse, der er kaldet til at forkynde for verden, at Jesus kommer snart igen. Hvordan kan vi fuldføre denne opgave uden, at vi skaber sensation ud af processen?

97

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

1. SEPTEMBER 2012

BØNNENS KRAFT ”Der er intet, der så hurtigt får mig ned på knæ, som mine elevers tro,“ siger Cathy Julius, der underviser på Riverside Adventist School i Cape Town, Sydafrika.

Julius tror på, at enhver krise er en mulighed for at lede elever til Jesus.

På Riverside Adventist School er det lige så naturligt at bede, som at trække vejret. Bøn præger alt, hvad både elever og lærere gør. ”Min mobiltelefon er blevet stjålet,“ sagde Dile med bævende stemme. ”Jeg havde den i lommen, da jeg skiftede til idrætstimen, men nu er den væk.“ Ms. Julius nikkede. ”Lad os bede om, at du finder den igen,“ sagde hun, og så fortalte hun de andre elever om Diles dilemma.

Da skoledagen var omme, var telefonen stadig væk. Læreren forberedte sig på at ringe til forældrene om den savnede mobil.

Pludselig lød der støj ude på gangen.

To drenge stod usikre i døråbningen.

Tårerne løb ned ad kinderne på den ene dreng. ”Her er Diles telefon,“ sagde han og lagde mobilen på bordet. ”Min familie har det lidt svært i øjeblikket,“ sagde han stille. ”Da jeg så, at Dile havde sin mobil i lommen, fik jeg den idé at sælge den for at give mine forældre pengene. Da du bad os om at bede om hjælp til at finde telefonen, mindede Helligånden mig om, at jeg havde gjort noget galt. Jeg fik det så dårligt.“ Læreren gav et lettelsens suk. ”Jeg er ked af, at du tog mobilen,“ sagde hun. ”Men jeg er glad for, at du lyttede, da 98

Helligånden talte til dig.“ Hun bad sammen med drengene og skyndte sig så at finde Dile. ”Gud talte til drengene, der tog din mobil,“ sagde hun. ”De lyttede og afleverede den igen. Vil du melde dem?“ ”Nej da, jeg er bare lykkelig for at have fået min mobil tilbage. Jeg tilgiver dem.“ Veronica kom grædende hen mod klasseværelset. Hendes bedste veninde fulgte hende.

Veronica havde spillet bold i frikvarteret. Hun havde lagt sine briller fra sig, men da frikvarteret var omme, kunne hun ikke finde dem igen. Hun ledte og ledte, men kunne ikke finde brillerne. De to veninder blev enige om at fortælle læreren, hvad der var sket.

Læreren lyttede opmærksomt og sagde så til klassen: ”Lad os bede til Gud, om at han vil hjælpe os at finde Veronicas briller.“ Da de havde bedt, blev flere af dem sendt ud for at lede. De fandt ikke noget, og vendte tilbage til klassen. Alle følte medlidenhed med Veronica, der ikke kunne læse uden briller.

Så blev det frikvarter, og alle løb ud for at lege. Lidt efter kom tre piger løbende hen til deres lærer. ”Vi har fundet Veronicas briller!“ råbte de. ”Vi bad en gang mere, og så gik vi hen for at lede efter brillerne henne på fodboldbanen. Det var godt nok ikke der, Veronica havde leget, men der lå brillerne i græsset.“ ”Herren har igen besvaret vore bønner,“ sagde læreren, ”nu skal vi huske at takke, fordi han hjalp os med at finde brillerne.“ Veronicas familie er ikke adventister, men da de hørte, hvordan Gud havde besvaret børnenes bønner, blev de alligevel overbeviste om, at Gud hører bønner.

NOTER

Riverside Adventist School ønsker sig en ny undervisningsbygning, og det får vi anledning til at hjælpe dem med gennem vores gaver den trettende sabbat.

FAKTA • Sydafrika har en befolkning på mere end 50 mio. mennesker.

TIL SABBATTEN | 1. SEPTEMBER 2012

• Sydafrika har mange forskellige kulturer og sprog. De fleste taler dog engelsk eller afrikaans.

• Næsten 80% af sydafrikanerne har afrikansk oprindelse. De fleste elever på Riverside Adventist School taler Xhosa eller Zulu.

99

10

TIL SABBATTEN | 8. SEPTEMBER 2012

Menighedsliv

Ugens vers

”Ringeagt ikke profetisk tale. Prøv alt, hold fast ved det gode.“ (1 Thess 5,20-21).

Ugens nøgletanke

Paulus giver disse thessalonikere, både ledere og lægmedlemmer, meget praktiske så vel som åndelige råd om, hvordan de skal forholde sig til hinanden.

Ugens intro

Paulus konkluderer i sit første brev til menigheden i Thessalonika med 17 opfordringer (vers 12-22) fulgt af en afsluttende bøn (vers 23-27). Denne uges lektie begynder med tre opfordringer, som handler om de lokale medlemmers stilling over for deres ledere (vers 12-13). Disse opfordringer efterfølges af 6 påbud om, hvordan lokale menighedsledere skal opføre sig over for deres medlemmer.

Derefter kommer der 8 opfordringer i de følgende 7 vers (16-22).

Disse kan ordnes i to grupper; der er tre råd om en positiv kristen holdning (vers 16-18) og 5 råd om, hvordan man skal forholde sig til ”nyt lys“ i form af profetier (vers 19-22).

I den afsluttende bøn opsummerer Paulus et hovedtema i dette brev: At de troende i Thessalonika og andre steder vil fortsætte med at vokse i hellighed indtil Genkomsten. Med andre ord skal de leve hver dag i forventning om Herrens genkomst. I en vis forstand, hvad kunne så være mere ”nærværende sandhed“ end netop dette?

Ugens tekster

100

· 1 Thess 5,12-28 · Matt 5,43-48 · Joh 15,4-6 · Fil 4,4

SØNDAG

2. SEPTEMBER 2012

Response to Ministry De to vers i selve hjertet af dagens lektie følger den afsluttende opfordring i sidste uges lektie om ”trøst derfor hinanden og opbyg hinanden“ (1 Thess 5,11). Dette arbejde sker i lokale menigheder, i processen med at støtte og uddanne. Dagens lektie fokuserer på, hvordan disciple skal give respons på deres lederes og mentorers anstrengelser.

1 Thess 5,12-13

Hvad er grundtanken i Paulus’ udtalelse, og hvordan skal vi selv tage imod det? På hvilke måder kan du bedre arbejde med, støtte og elske dem, som ”står i spidsen for jer i Herren“?

Sætningens og ordenes opbygning i vers 12 indikerer på det græske originalsprog, at de tre udtryk i versets sidste halvdel alle henviser til den samme gruppe – nemlig de lokale ledere i menigheden i Thessalonika. Paulus henvender sig til alle medlemmer om, at de skal ”skønne på“ disse ledere, altså bemærke, respektere eller indprente sig dem. Det ligger måske lidt mellem linjerne, at nogle i menigheden ikke viste fornøden respekt for autoritet.

Udtrykket ”vejleder“ har i sig betydningen at instruere, advare eller endog ”banke fornuft ind i“. Paulus erkender her, at menighedens ledere ofte vil være nødt til at udøve ”streng kærlighed“. Denne form for lederskab er ikke altid velkommen; og alligevel går Paulus videre i vers 13 og beder medlemmerne om at sætte stor pris på deres ledere på grund af de vanskelige ting, de har med at gøre. Paulus ønsker, at alle menighedens medlemmer skal holde fred med hinanden.

Sproget i disse vers afspejler den tids strategi for omgang med mennesker. Tænkende ledere på Paulus’ tid vidste, at det er et ømfindtligt job at have med mennesker at gøre. De opfordrede ledere til omhyggeligt at undersøge deres efterfølgeres situation, at være opmærksomme på, om de var modtagelige for retledning eller ikke, at vælge den rette timing og at sætte gang i den passende løsning.

Ud over alt dette var det forventet, at ledere skulle prøve sig selv, inden de prøvede at retlede andre. Inde i denne ramme tilføjede Paulus nogle elementer. For den kristne er Gud lederskabets model, og målet for menighedens lederskab er medlemmer, som lever et liv, der er Gud værdigt.

Til at tænke over

I nogle kulturer er der en tendens til at mistro og udfordre lederskab; i andre blindt underkaste sig det. Hvordan har din egen kulturs holdning til autoriteter påvirket menigheden i dit område?

101

MANDAG

3. SEPTEMBER 2012

Støtte arbejdet 1 Thess 5,14-15

I vers 12 og 13 viser Paulus måder, hvorpå medlemmer i menigheden skal behandle deres ledere. I dagens vers vender Paulus opmærksomheden på menighedens ledere og på, hvordan de skal tage sig af dem, der står under deres omsorg.

1 Thess 5,14-15

På hvilke måder formaner Paulus menighedsledere med hensyn til deres omgang med medlemmerne? Se på principperne. Hvordan kan vi bruge dem på os selv, hvad vores rolle end er i menigheden?

Og hvordan kan vi bruge disse principper på arbejde, hjemme, i leg, i fritid eller hvor vi befinder os? Se også Matt 5,43-48.

Paulus opfordrede lederne i Thessalonika: ”Vejled dem, der ikke lever ordentligt“ (vers 14). Det var de medlemmer, som nægtede at klare sig selv, som valgte at være besværlige og som skulle irettesættes.

I modsætning hertil fik lederne besked på at ”trøste de ængstelige, tage jer af de svage, vær langmodig mod alle“. De ”ængstelige“ var dem med kun lidt selvtillid eller selvværd. De er bekymrede og ængstelige over for mange ting. Sådanne mennesker betyder noget for Gud. Derfor skal lederne ”trøste“ dem.

De svage er de medlemmer, som har moralske og åndelige begrænsninger. De er naive, bliver let modløse over vanskeligheder og frygter det ukendte. De har ”hjertet på det rette sted“, men de mangler kundskab og er bekymrede over fortiden. De skal have hjælp for at overleve.

Paulus beder menighedens ledere om at være tålmodige med alle. De tre første råd i vers 14 er bestemt til at ramme forskellige forhold, men tålmodighed er altid passende i det pastorale arbejde.

Paulus fortsætter sikkert med at have lederne i tanke i vers 15.

Når vejledere bliver angrebet af dem, som ikke sætter pris på deres vejledning, bliver de fristet til at gengælde. Men når ledere gengælder, viser det, at deres lederskab ikke er motiveret af Kristi ånd.

Væsentligt for sund ledelse i menigheden er at holde andres bedste for øje.

Vers 12-15 tager det for givet, at der vil være både vejledere og disciple i menigheden, og det er vigtigt at der er både respekt og tålmodighed i disse relationer. Men vi må ikke glemme vers 11: At trøste og opbygge! Pastoral omsorg går begge veje. Der er også tider, hvor vejledere skal vejledes.

102

TIRSDAG

4. SEPTEMBER 2012

Positive kristne holdninger 1 Thess 5,16-18

Kristne har – ifølge vers 12-15 – behov for at lære, hvordan man skal tage mod og give konstruktiv kritik. Det kan kun ske i forbindelse med gode relationer. Bundlinjen er, at enhver kristen skal være ansvarlig over for andre og være villig til at holde andre ansvarlige. En bedende menighed vil vokse ved vejledning og opmuntring.

1 Thess 5,16-18 Gal 5,22 Fil 4,4

Hvilke tre ting betragter Paulus som Guds vilje for enhver troende?

Hvorfor er hver af dem så vigtig?

Glenn Coon, en afholdt adventistpræst, elskede at sige, at der er langt flere bud i Bibelen om at glædes end der er om at holde sabbat. Men vi giver sjældent glæde og fryd den vægt, de kræver. Et frydefuldt liv er en af frugterne fra Ånden (Gal 5,22; Fil 4,4). Og åndsfyldt glæde er mulig – selv i lidelser (1 Thess 1,6).

Paulus var afgjort et eksempel på, hvad det betyder at bede uden ophør. 1 Thess er gennemsyret af bøn, som vi har set. Her inviterer Paulus sine læsere til at følge sit eksempel.

Taknemlighed er en anden kristen holdning, som Paulus udviste (1 Thess 1,2; 2 Thess 1,3). Ved roden til den hedenske dekadence lå manglen på taknemlighed til Gud (Rom 1,21). Thomas Erskine siger det på denne måde: ”I Det Nye Testamente er religion nåde, og etik er taknemlighed.“ Det er interessant at lægge mærke til, at de græske ord for ”glæde“ og ”taknemlighed“ har den samme rod. Nøglen til gudfrygtig glæde er en stadig taknemlighedens ånd over for Gud. Åbn dine øjne. Guds gaver er omkring os; vi glemmer bare at takke ham for dem, ofte fordi vi er så fokuseret på livets prøvelser og kampe. Hvis vi mere og mere ville fostre en taknemlig holdning over for Gud, ville vores vandring med ham blive meget mere intim og vores liv blive fyldt med glæde.

Til at tænke over

Lav en liste over ti ting, som du er taknemlig for. Vær meget præcis. Gør så hver af disse til emne for en kort bøn til Gud. Læg mærke til de forandringer, som vil komme i hele din holdning og udsyn. Denne praksis kan vise dig, hvor vigtig taknemlighed er i vores erfaring med Gud.

103

ONSDAG

5. SEPTEMBER 2012

At forholde sig til ”nyt lys“ ”Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk tale. Prøv alt, hold fast ved det gode, hold jer fra det onde i enhver skikkelse!“ (1 Thess 5,19-22).

1 Thess 5,19-22

Hvad fortæller Paulus her? Hvordan kan disse ord passes ind i vores erfaring? Hvilke ting ”fra det onde i enhver skikkelse“ skal du i din egen situation arbejde ekstra hårdt for at undgå?

I 1 Thess 5,12-15 formaner Paulus menigheden. I vers 19-22 kommer han med en anden form for formaning – profetiens gave. De to negativer, som disse vers begynder med, er stærke: ”Kvæl ikke Åndens ild – se ikke ned på profetier!“ Han fortæller i bund og grund thessalonikerne, at de skulle holde op med at gøre noget, som de hele tiden havde gang i.

Selv om vi ikke ved, hvilke specifikke emner, som Paulus henviser til, så ser det ud til, at de får at vide, at de skal være åbne over for mere lys, mens han samtidig fortæller, at de skal prøve lyset, bare for at være sikre på, at det virkelig er lys (2 Kor 11,14).

Der er forskellige måder at underminere profetiens gave på. En at disse er at ”kvæle Ånden“. Vi gør det, når vi ignorerer eller modarbejder en sand profets gerning. Se på al den modstand, selv inde fra vores egne rækker, over for den profetiske gave, vi har fået gennem Ellen Whites liv og gerning.

En anden måde at underminere profetiens gave på er at acceptere, hvad der er sagt, men så at misfortolke eller misbruge det. Vi kan gå ind i et profetisk budskab med åbent sind, men bruge det upassende i den øjeblikkelige situation. Dette er noget, vi som adventister skal være omhyggelige overfor. Vi har fået en vidunderlig gave; vi ønsker ikke at ødelægge den ved at misbruge den.

En tredje måde at underminere profetiens gave på, er at give profetisk autoritet til personer eller skrifter, som ikke har modtaget gaven fra Gud. Kirken skal hele tiden være opmærksom og prøve alt for at se, om det profetiske budskab opbygger menigheden.

Til at tænke over

104

Hvilken påvirkning har Ellen Whites profetiske arbejde haft på dit liv?

TORSDAG

6. SEPTEMBER 2012

Hellighed i endetiden 1 Thess 5,23-28

Hvad betyder ”hellige helt og holdent“ og ”bevare fuldt ud“ ved ”vor Herre Jesu Kristi komme“ (vers 23-24)? Skulle det ikke være sådan også nu?

I dagens afsnit går Paulus tilbage til bønnens sprog. Hans skrivestil er lige som den i 3,11-13. Hans hovedtema er også det samme: At være fundet pletfri i hellighed ved Genkomsten. Paulus gør et skifte her fra det, som thessalonikerne formodes at gøre (5,12-22) til det, som Gud gør i os (hellighed) og for os (det andet komme).

Troende har ofte været uenige om, hvad denne tekst nøjagtigt siger om den menneskelige natur og den karakter, som de kan forvente at have, når Jesus kommer. I vores korte møde med disse vers skal vi sætte fokus på, hvad der kan siges tydeligt på grundlag af denne tekst.

Paulus siger, at hvad Gud gør i den troende, skal brede sig i hele personen. Enhver del af den troendes liv skal påvirkes af helliggørelse, efter som Jesus nærmer sig. Når Paulus taler om ”ånd og sjæl og legeme“, forsøger han ikke at være videnskabelig og præcis i beskrivelse af de forskellige lag i den menneskelige person (i bibelsk tankegang er sind og krop et samlet hele, ikke dele, som kan eksistere adskilt). Derimod udtrykker han, at enhver del af vores sind og krop skal underlægges Gud. Gud skal have fuld kontrol over vores tanker, følelser og handlinger.

Paulus’ bøn udvider sig fra den nuværende tid til Kristi genkomst.

Troende skal bevares, eller holdes pletfri, indtil Herrens komme.

Paulus beder om, at deres fuldkomne helligelse til Gud vil blive bevaret til enden. Ifølge dette brev var thessalonikerne langt fra fuldkomne, men hvad de havde, var værd at bevare til Jesus kommer.

Derfor beder Paulus om, at de vil fortsætte med at vokse i nåde gennem et forhold til Jesus (se også Joh 15,4-6).

Til at tænke over

På hvilke måder kan – og skal – du forberede dig hver dag på at møde Herrens genkomst?

105

FREDAG

7. SEPTEMBER 2012

Til videre studium ”Jesus bragte positiv indstilling og situationsfornemmelse med sig i sit arbejde. Det kræver megen tålmodighed og åndelighed at bruge Bibelens principper i hjemmet og på sin arbejdsplads, at tåle presset af verdslige beskæftigelser og alligevel bevare blikket rettet mod Gud. Det var her, Kristus hjalp. Han var aldrig så opfyldt af denne verdens bekymringer, at han ikke havde tid eller tanke for det himmelske. Tit gav han udtryk for glæden i sit hjerte ved at synge salmer og åndelige sange. De, som boede i Nazaret, hørte ham ofte lovprise og takke Gud. Han følte fællesskabet med Himmelen gennem sin sang, og når hans kammerater klagede over træthed på grund af arbejdet, opmuntrede han dem med søde melodier. Hans lovprisning syntes at bortjage de onde engle og ligesom røgelse fylde rummet med vellugt.“ (Jesu Liv, side 42; DA 73). ”Der er intet, der har så stor betydning for den legemlige og sjælelige sundhed som et taknemmeligt sind. Det er lige så vigtigt at bekæmpe tungsindighed og utilfredshed som at bede.“ (Vejen til et bedre liv, side 213; MH 251).

Spørgsmål til drøftelse

1. Se på svaret på onsdagens sidste spørgsmål. Se på det på to måder: Hvad har været Ellen Whites indflydelse på vores kirke som et hele, og hvordan har hendes gerning påvirket vores liv som enkeltpersoner?

2. Hvordan påvirker vores kultur vores holdning over for autoriteter i kirken? Provokerer vores kultur os til ikke at vise respekt over for autoriteter eller at lægge for megen ærefrygt for dagen?

Hvordan finder vi den rette balance?

3. Hvordan kan din lokale menighed gøre det bedre, når det gælder at vejlede nye troende i karakteren vækst? Hvilken slags åndeligt lederskab er der brug for?

Konklusion

106

Paulus er i denne uges tekst særlig fokuseret på den åndelige kvalitet i det lokale menighedsliv. Troende skal vejlede hinanden i at blive glade og taknemlige. De skal også være åbne over for ny sandhed, særlig profetisk sandhed, og dog være omhyggelige og betænksomme i deres bedømmelse af nye ideer. Men over alt andet kalder Paulus til fuldkommen underkastelse over for Gud på ethvert område i det personlige liv med henblik på Jesu genkomst.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. SEPTEMBER 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Paulus’ vejledning til ledelse og lægfolk gør det klart, at den slags liv, som Gud ønsker, hans folk skal erfare, ikke sker automatisk straks et menneske kommer til Jesus. Det kræver personlig beslutsomhed at overgive sit liv til Gud dagligt, og en uafbrudt beslutning at sætte andres behov før sine egne. Men selv det er ikke nok. Paulus gør det klart, at vi alle har behov for kristen undervisning og ledelse. Forberedelse for Guds rige er ikke en opgave for ”eneboere“; det kræver også kærlig omsorg og støtte fra en menighedsfamilie.

Men nu, efter alle de instrukser, som Paulus har givet om at leve et liv til Guds ære, minder han thessalonikerne om, at det i sidste ende er Gud, der er den eneste, som er i stand til at skabe en sådan ændring i vores liv. Vi kan ikke få det til at ske. Den styrke, der er nødvendig for at leve et gudfrygtigt liv, findes hos Gud og Gud alene (3,13). Og så længe, vi er villige, så vil han gøre denne gerning i vores liv.

Uddybende spørgsmål

1. Hvilke eksempler kan du finde blandt dommere og konger i Israel for at illustrere den positive eller negative indflydelse, som ledere kan have på andre?

2. På hvilke måder har du haft fordel af den vejledning, opmuntring og hjælp, som menigheden har kunnet give?

3. Selv om thessalonikerne oplevede forfølgelse på grund af deres tro, siger Paulus til dem, at de skal sige ”tak under alle forhold!“ Hvorfor siger Paulus det til dem? Hvilken grund har de til at være taknemlige?

4. Hvordan kan man vise respekt og agtelse for menighedens ledere, samtidig med at man har forskellige synspunkter? Hvad så i tilfælde af forseelser?

5. Paulus siger, at kristne skal være tålmodige og venlige mod alle.

Opfatter andre dig som venlig og tålmodig? Hvis ikke – hvad kan du så gøre for at ændre deres opfattelse?

Kristendom i praksis

Ledelse og medlemmer inden for menigheden skal udføre deres respektive pligter med respekt og kærlighed til hinanden, mens de samarbejder for at fremme Guds værk.

107

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

8. SEPTEMBER 2012

SISIPHOS NYE SKOLE Mit navn er Sisipho. Jeg skulle begynde på Riverside Adventist School i Cape Town i Sydafrika. Jeg var lidt nervøs og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente.

Jeg havde gået i en offentlig skole i en anden by, hvor de store børn mobbede de yngre og sommetider stjal deres madpakker. Det kunne se ud som om lærerne ikke bemærkede det, eller også var de ligeglade. Mon også det var sådan på min nye skole? Ville jeg blive drillet, fordi jeg var ny? Kunne jeg følge med? Jeg sukkede og trådte ind i klassen.

Læreren så op, da jeg kom ind. Hun smilede til mig. ”Her har I en ny elev i klassen,“ sagde hun. Hun præsenterede mig, og til min overraskelse smilede eleverne til mig. Jeg fandt mit bord og lagde mine ting fra mig.

Så sagde læreren, at det var tid til andagt. Alle rejste sig og gik mod døren.

Hvad skulle der foregå? Hvor skulle de hen? Jeg fulgte efter de andre, over parkeringspladsen og ind i en kirke. Heldigvis var der en af pigerne, der gjorde plads til mig ved siden af hende. Vi sang, vi bad, og vi lyttede til en beretning fra Bibelen.

Det var dejligt!

Tiden fløj af sted. Hvad ville der ske i spisefrikvarteret? ”Kom over til os, Sisipho,“ sagde en af pigerne. Jeg skyndte mig over til dem.

Det her var en dejlig skole.

Dagene fløj af sted. Jeg nød min nye skole. Der var altid nogen, der var parat til at hjælpe, hvis jeg løb ind i problemer.

Jeg havde aldrig studeret Bibelen før, 108

så alt var nyt for mig, men jo mere jeg hørte om Gud og om hans folk, jo mere ønskede jeg at vide. Jeg læste i Bibelen hver dag, og jeg bad hver dag. Inden længe bestemte jeg mig for, at jeg ville følge Jesus.

Min mor lagde mærke til forandringerne i mit liv. Hun var glad for, at jeg nu gik på Riverside. Det er jeg også!

Nu fik min mor tvillinger. Jeg fik lov til at hjælpe hende med at passe dem. Da de var 3 måneder gamle, blev de imidlertid syge. De havde feber og besvær med at trække vejret. De blev hasteindlagt på hospitalet, og jeg bad hele tiden for dem.

Min lærer opdagede, at jeg i denne tid havde besvær med at koncentrere mig i skolen. Da jeg fortalte om mine syge søskende, standsede undervisningen og alle eleverne bad for dem. Det hjalp både mig og dem. Efter to uger på hospitalet, kom de hjem igen.

I en ferie tog jeg på besøg hos min bedstemor, der boede langt borte. En dag ringede telefonen. Min lillebror var død. Jeg kunne ikke spise i flere dage. Jeg græd hele tiden og bebrejdede Gud, at han havde taget min lillebror fra mig.

Da jeg kom hjem, sagde min mor, at det ikke var Gud, der havde fået min bror til at dø. Gud var lige så ked af det, som vi andre. Gud kunne imidlertid få noget godt ud af min brors død, hvis vi bare stolede på ham.

Tilbage i skolen trøstede mine kammerater mig og bad for mig. Jeg er taknemmelig for at være et sted, hvor vi kan dele både glæder og sorger.

Riverside Adventist School har ændret meget i mit liv. Men der er brug for mere plads, så endnu flere kan få lov til at opleve Guds kærlighed.

NOTER

TIL SABBATTEN | 8. SEPTEMBER 2012

FAKTA • Mange elever kommer til Riverside Adventist School for at lære engelsk, så de kan sikre sig en bedre fremtid.

• Regeringen har bedt skolen om at opføre en tidssvarende undervisningsbygning, hvis de ønsker at beholde eksamensretten som anerkendt skole.

109

11

TIL SABBATTEN | 15. SEPTEMBER 2012

Løfte til de forfulgte

Ugens vers

”Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger.“ (2 Thess 1,11).

Ugens nøgletanke

Jesu andet komme er kulminationen på alt kristent håb.

Ugens intro

Fordi kommunikationen var så langsom, måtte en menighed, som ønskede at tale med Paulus, først opspore ham og sende ham besked. Det var – for at sige det mildt – ikke altid en nem opgave. Når så kontakten endelig var skabt, dikterede apostlen så et svar og fik det leveret tilbage til menigheden med kurér. Denne proces kunne tage måneder. I mellemtiden havde en falsk lære rig mulighed for at udvikles og spredes.

Det ser ud til at være sket i Thessalonika, hvor nye problemer opstod i menigheden. Disse problemer kan være blevet værre på grund af misopfattelse af det, Paulus skrev i det første brev. Det andet brev til menigheden var Paulus’ forsøg på at rette op på situationen.

Paulus’ ord i denne uges lektie kan sammenfattes til dette: Ved Jesu andet komme vil de troende blive reddet af Guds imponerende indgriben ved Kristus. Dette afsnit giver yderligere information om selve karakteren i hans genkomst.

Ugens tekster

110

· 1 Thess 1,1-12 · Joh 1,18; 14,1-3 · Rom 2,5; 12,19 · Åb 16,4-7; 20,1-6

SØNDAG

9. SEPTEMBER 2012

Friske hilsner ”Fra Paulus og Silvanus og Timotheus. Til thessalonikernes menighed i Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!“ (2 Thess 1,1-2).

Hvilket håb og løfte er der i en selv så enkel hilsen som denne?

Hvor megen teologi, hvor meget håb, hvor meget løfte? Hvordan kan vi lære at gøre disse løfter og håb til vores egne?

Paulus taler – som han så ofte gør – om nåde og fred. Er de ikke i en vis forstand forbundet? Skal erkendelsen af Guds nåde, løftet om tilgivelse i Jesus, ikke føre til fred i vores liv? Hvor vigtigt er det da ikke, at vi – uanset omstændigheder – tager os tid; tid til at dvæle ved den vidunderlige frelseplan, der er lavet for os og den nåde, der tilbydes os uanset vores uværdighed. Hvilken bedre vej findes der til at erfare den fred, vi er blevet lovet? Vi skal holde fokus borte fra os selv og sætte det på Jesus og det, vi har fået i ham.

Sammenlign 1 Thess 1,1 med 2 Thess 1,1-2. Der er en lille forskel i ordbruget. Ligger der noget af betydning i denne forskel?

Der er én forskel mellem de to indledninger. Paulus skifter fra ”Gud Fader“ til ”Gud vor Fader“. Dette tilføjer et anstrøg af relation. Der er mennesker, som føler sig nær til Jesus, men alligevel er bange for Gud Fader. Paulus forsikrer thessalonikerne om, at de kan have lige så meget tillid i deres forhold til Gud Fader, som de har i deres relation til Jesus. Jesus kom til denne jord for at vise os, hvordan Faderen er.

Til at tænke over

Læs Joh 1,18 og 14,7-11. Hvilken vished og håb kan vi finde i disse vers – særligt i lyset af 2 Thess 1,1-2?

111

MANDAG

10. SEPTEMBER 2012

Paulus’ tak Paulus havde en tendens til ekstra lange sætninger. 2 Thess 1,310 er én lang sætning, som primært fokuserer på begivenheder omkring Jesu andet komme. Det centrale budskab i sætningen er imidlertid ikke fokuseret på genkomsten: Vi vil altid takke Gud for jer! Paulus’ bemærkninger om Jesu genkomst i vers 6-10 er en del af grunden til, at han takker Gud for dem – thessalonikerne.

2 Thess 1,3-4

Hvilket vigtigt åndeligt princip finder vi i disse vers i forhold til spørgsmålet om tro? Hvad sker der med troen, hvis den ikke vokser? ”Vi bør“ er hovedudsagnsordet i vers 3-10. Paulus føler sig forpligtet til at takke Gud for thessalonikerne, fordi deres tro bliver stærkere og stærkere. Samtidig øges deres kærlighed til hinanden også.

Udsagnsordet står i nutid på originalsproget, hvilket betyder, at deres vækst i tro og kærlighed var stadig og i fremgang. Denne slags vækst er grundlæggende for enhver sund menighed. Lige som med en plante, så vil en menighed, der ikke vokser åndeligt, dø.

Paulus vil fortsætte med at give vigtig kritik af menigheden i 2. og 3. kapitel i dette brev. Men han ved, at mennesker har brug for bekræftelse, inden de kan håndtere kritik konstruktivt. Han giver denne opmuntring i det første kapitel.

En af grundene til Paulus’ opmuntring er, at menigheden i Thessalonika fortsat bliver forfulgt. Han roser særligt deres ”udholdenhed“ i trængsler. I stedet for tro, håb og kærlighed taler Paulus her om deres tro, håb og udholdenhed. Fordi ”udholdenhed“ her er et andet ord for ”håb“, leder det Paulus til hans udlægning af genkomsten senere i kapitlet.

Følgen af deres vækst i tro og kærlighed er, at deres styrke i trængsler er blevet til en kilde til stolthed for apostlene over for alle de menigheder, de besøger. Thessalonikerne er blevet rollemodel for kristen hengivelse under modstand.

Til at tænke over

112

Hvordan kan prøvelser og trængsler forøge vores tro? Men på den anden side – hvem har ikke kæmpet for at bevare troen på grund af prøvelser?

TIRSDAG

11. SEPTEMBER 2012

Lidelse som tegn på enden 2 Thess 1,5-10 har på græsk et gammeltestamentligt præg (Bibelen var for den første kristne menighed Septuaginta, en før-kristen græsk oversættelse af Det Gamle Testamente). Det 2. brev til menigheden i Thessalonika har flere henvisninger til Det Gamle Testamente end det første brev.

2 Thess 1,5-6

Hvad siger Paulus? Hvilke løfter er der her?

Ordet varsel betyder ”bevis“ eller ”signal“ om noget. Men hvad beviser forfølgelser af kristne (vers 4)? Det er afgjort ikke bevis på Guds dom over sit folk. Tvært imod er det et vink om den kommende dom, hvor Guds folk bliver frikendt og de, som forfulgte dem, vil få den samme erfaring, som de påførte andre.

Her er der et budskab til os. Vold avler vold, og de, som bruger vold mod andre, har grund til at frygte for fremtiden. Guds dom sætter tingene på plads. De, som forfølger Guds folk, vil en dag stå over for Guds retfærdighed. Men de, som i dag oplever uretfærdighed på grund af deres tro, kan med tillid se frem til Guds kommende dom. På den dag vil det blive klart, hvem der var genstand for Guds velvilje.

Det Nye Testamente opmuntrer de troende til at udvise nåde, barmhjertighed og tilgivelse over for andre. Men når disse handlinger bliver afvist og betalt tilbage med forbandelser, slag eller indespærring, så er det godt at vide, at uretfærdighed ikke vil være der altid. Derfor er Guds hellige opfordret til at vise tålmod (se også Åb 14,12).

I 2 Thess 1,5-6 minder Paulus derfor de forfulgte thessalonikere om, at ”Guds retfærdige dom“ i fremtiden vil vise hans anerkendelse af dem i nutiden. Men mere end dette, så bekræfter deres tålmod og tro i prøvelser, at Gud har valgt dem. På den måde kan kristen lidelse være grundlag for glæde (1 Thess 1,6-7). Det er i det virkelig liv, det kan ses, på hvis side vi vil være, når Jesus kommer.

Til at tænke over

Er du blevet uretfærdigt behandlet, uden at gerningsmændene har fået nogen straf for deres adfærd? Hvis det er tilfældet, hvilken trøst kan du så finde i løfterne om Guds dom? Eller se på det på denne måde: Har du behandlet mennesker dårligt, uretfærdigt og er sluppet fra det (i det mindste indtil nu)? Hvis det er tilfældet, hvordan ser du så på løfterne om Guds endelige dom?

113

ONSDAG

12. SEPTEMBER 2012

Ild og ødelæggelse 2 Thess 1,7-9

Hvad er den primære grund til den ødelæggelse af de onde ved Jesu andet komme? Hvordan skal vi forstå disse vers sammen med tanken om Gud, der er fuld af kærlighed, nåde og tilgivelse?

Mange mennesker har det ikke godt med sproget i disse vers. De føler, at ”gengæld“, hævn, straf og at påføre lidelse er uværdigt for en kærlighedens, nådens og barmhjertighedens Gud. Men retfærdig straf og gengæld er et hyppigt tema hos Paulus (Rom 2,5; 12,19).

Men Paulus er utvetydig: Guds retfærdighed vil en dag vise sig i al sin magt.

Og hvorfor ikke? Enhver god regering i dagens verden skal på et eller andet niveau udvise magt for at begrænse ondskab. Selv om magt ikke altid er voldsom (som når du bliver standset for en trafikforseelse eller får ændret din skat), så skal der i nogle tilfælde svares med en vis magt, særligt når kriminelle selv bruger vold. Gode regeringer skaber nødvendige begrænsninger, så vi alle kan leve sammen i fred. Mange gange vil det onde ikke give sig frivilligt. Og jo større det ondes magt og brutalitet er, desto stærkere magt er ofte nødvendig for at fjerne det onde.

Billedsproget i denne tekst er ikke smukt, men det forsikrer os om, at Gud vil gøre hvad som helst, der kræves, for at afslutte vold og undertrykkelse.

Åb 16,4-7 Dan 7,21-22

Hvad fortæller disse vers, som er parallelt med, hvad Paulus skrev i 2 Thess?

Gennem sin egen erfaring forstår Jesus lidelsens pris. Han kan have vores tillid til at udøve guddommelig retfærdighed, men uden at overdrive. Guddommelig retfærdighed vil resultere i lidelse, men ikke en tøddel mere end nødvendigt. Hvis der er noget, vi kan stole på hos Gud, så er det, at hans retfærdighed vil åbenbare en visdom og retfærdighed, som vi slet ikke kan forestille os.

Selve formålet med denne tekst er ikke at glæde sig over hævn, men at opmuntre de mishandlede og undertrykte. Retfærdighedens dag kommer. Vi behøver ikke at tage retfærdigheden i egen hånd.

114

TORSDAG

13. SEPTEMBER 2012

Kristus herliggjort 2 Thes 1,10-12

Hvad betyder det, at Jesus Kristus vil blive herliggjort af sine hellige?

Hele den lange sætning i vers 3-10 giver et antal vigtige detaljer om Jesu andet komme. Når Jesus vender tilbage, vil han gengælde trængsel med trængsel og skaffe hvile for dem, der har været udsat for trængsel (vers 6-7). Han kommer ned fra himlen sammen med sine mægtige engle (vers 7). Han vil komme med flammende ild og udøve retfærdighed over dem, som har forkastet Gud og Jesu Kristi evangelium (vers 8). De onde straffes med evig undergang (vers 8-9), mens Kristus bliver herliggjort blandt de hellige (vers 10).

Begivenhederne ved genkomsten sætter scenen for de tusinde år, hvor jorden ligger øde og tom (Åb 20,1-6). I denne uges tekst får vi ikke at vide, hvad der sker de retfærdige, men 1 Thess 4,16-17 fortæller, at de frelste møder Jesus i luften ved hans genkomst. Joh 14,1-3 fortæller også, at Jesus vil tage de retfærdige med sig til himlen.

2 Thess 1,11

Hvordan vejleder Paulus de troende til at forberede sig på Jesu andet komme?

I vers 10 bliver Paulus færdig med at tale om de onde og vender sig igen til de retfærdiges skæbne ved det andet komme. Vers 10-12 bliver Jesu herlighed vist i karakteren hos dem, som tror på ham. Paulus glæder sig over, at hans bønner og anstrengelser for thessalonikerne vil blive retfærdiggjort ved Jesu genkomst (se 1 Thess 2,19-20).

Paulus sætter her scenen for kapitel 2, hvor han argumenterer for, at Herrens dag endnu ikke er kommet. Hvis den var kommet, ville der have været flammende ild, de ondes ødelæggelse og Herliggørelsen af Jesus for alles øjne.

I dagens tekst skifter Paulus ubesværet fra Gud til Jesus og bruger de to navne identisk. Ifølge inspirationen er Jesus Gud. Denne lære er meget vigtig for os. Jo større Jesus er, jo stærkere er hans frelse, og jo tydeligere bliver vores billede af Gud, når vi tænker over hans liv, død, opstandelse og genkomst. Hvis Jesus er sand Gud, så er Faderen det også.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at færdes i vores daglige liv med forventningen om Jesu genkomst? Hvorfor er det så nemt – midt i livets daglige rutiner – at glemme hans komme? Hvordan kan vi lære at betragte dette utrolige løfte, så vi har det med i vores dagligliv og giver det den tid, opmærksomhed og alvor, det kræver?

115

FREDAG

14. SEPTEMBER 2012

Til videre studium ”Bibelen er skrevet af mennesker, som blev inspireret, men Gud selv ville ikke have skrevet den på samme måde. Den er skrevet af mennesker og for mennesker. Gud har ikke skrevet den. Nogle vil måske mene, at sådan kan Gud ikke sige det. Men Bibelen er ikke et udtryk for Guds måde at tænke eller tale på. Dens forfattere skriver på Guds vegne, men han dikterede ikke det, de skrev …

Bibelens ord er ikke inspireret, men personerne, som skrev. Inspirationen virker ikke på ordvalg og udtryksmåde, men på selve mennesket. Under indflydelse af Den Hellige Ånd får de deres budskab, og forfatteren gengiver det, sådan som han har forudsætninger for.

Guds budskab bliver fremholdt på forskellig måde. Hans vilje og sind virker på menneskets, så at det, som bliver skrevet, er Guds ord.“ (På fast grunn, s. 16). ”Den vejledning, som Paulus sendte thessalonikerne i sit første brev med hensyn til Kristi genkomst, stemte ganske overens med hans tidligere lære. Dog var der nogle blandt de thessaloniske brødre, som mistydede hans ord. … I sit andet brev søgte Paulus at rette denne misforståelse af hans lære og fremsætte sin virkelige indstilling for dem.“ (Mesterens efterfølgere, s. 142; AA 264).

Spørgsmål til drøftelse

1. Åbenbarer Skriftens sandheder sig bedre gennem intensiv studium ord for ord end gennem mere ekstensiv læsning? Eller er der tid og plads til begge former?

2. Læs Ellen Whites ord om inspiration igen. Hvordan kan det hjælpe os til at forstå det ”menneskelige element“, som af og til dukker op i Bibelen?

3. Frygter du Kristi genkomst, eller giver tanken dig håb? Hvad siger dit svar om dit Gudsforhold og din forståelse af evangeliet?

4. Er det sandt, at prøvelser kan styrke både karakter og tro? Hvad siger du til mennesker, hvis prøvelser ikke kun gør dem vrede og bitre, men også får dem til at miste troen?

Konklusion

116

Paulus glæder sig over menighedens trofasthed på trods af stor modgang. Han opmuntrer dem ved at vise hen til den store forskel ved Jesu andet komme. Hvad der end måtte ske nu, har vi løftet om, at Gud vil udøve guddommelig retfærdighed.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. SEPTEMBER 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Polykarp var kristen biskop og døde martyrdøden i året 155. Selv om han på dette tidspunkt var 86 år gammel, blev han arresteret for sin tro og bragt til den romerske guvernør. Guvernøren henviste til Polykarps alder og bad ham inderligt om at frasige sig sin tro og undgå straf. Efter adskillige henstillinger om at fornægte Kristus, sagde Polykarp: ”I 86 år har jeg været hans tjener, og han har ikke gjort mig noget ondt. Hvordan kan jeg bespotte den konge, som har frelst mig?“ Da guvernøren truede med at brænde Polykarp på bålet, lød svaret: ”Du truer med en ild, som kun brænder kort tid og derefter slukkes, for du er uvidende om den kommende doms ild og den evige straf, som er beredt for de ugudelige. Men hvorfor tøver du? Kom og gør, hvad du ønsker!“

Uddybende spørgsmål

1. Hvilke beretninger i Bibelen illustrerer, at Gud er med os gennem vores prøvelser og vil gengælde dem, som har gjort os ondt?

2. Straffen, som de onde mennesker får, bliver beskrevet som ”evig undergang fjernt fra Herrens ansigt“ (vers 9). Hvordan er denne straf - og den kendsgerning, at Gud giver en retfærdig straf - et argument mod det synspunkt, at straffen for de onde er en uendelig og bevidst pine?

3. Som kristne bliver vi ofte så ophængt i vores liv, at vi glemmer, hvad Gud har gjort for os, og hvad denne verden virkelig handler om. Hvordan kan vi have det store billede klart for os i vores daglige liv?

4. Hvordan kan vi vide, om de prøvelser, vi står over for eller midt i, kommer, fordi vi følger Gud, eller det er på grund af vores egne holdninger og adfærd?

Kristendom i praksis

Visheden om Kristi genkomst for at frelse sine efterfølgere og straffe de ugudelige, har været en kilde til opmuntring og håb for kristne gennem vanskeligheder gennem hele jordens historie. Hold håbet klart for øje!

117

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

15. SEPTEMBER 2012

længe de varede. Jeg havde aldrig hørt så meget om Gud, så jeg blev klar over, at jeg aldrig rigtig havde kendt ham før.

Ved afslutningen af møderækken, sagde jeg til taleren: ”Nu har jeg hørt så meget om Jesus, at jeg må vide, hvordan jeg kan overgive mit liv til Gud? Hvordan bliver man medlem af din kirke?“ Prædikanten indbød mig til en speciel dåbsklasse, som jeg ivrigt deltog i.

JEG FANDT GUDS VEJ Jeg bor i en by i det nordøstlige Sydafrika.

Jeg har altid gået i kirke og til søndagsskole, men da der blev rejst et stort telt på en åben plads i byen, ændredes mit liv for altid.

Store plakater indbød til teltmøder med ordene ”Se, han kommer igen.“ Hvem kommer igen? tænkte jeg. Nogen mente, at det var satanister, som indbød til møde, så jeg var lidt bange for at gå derhen.

Så hørte jeg en kvinde sige: ”I aften vil taleren fortælle om Jesu genkomst.“ Dette fangede min opmærksomhed. Jesus havde jo allerede været her. Hvorfor skulle han komme igen? Jeg havde aldrig hørt noget lignende. Mon det er kristne møder?

Min nysgerrighed var større end min frygt. Jeg sneg mig hen til teltet, for jeg turde ikke gå ind. ”God aften,“ var der pludselig en mand, som sagde. Han bød mig indenfor og rakte mig en bibel. Jeg satte mig ned på en stol og ventede. Jeg havde et nyt testamente derhjemme, men jeg havde aldrig ejet hele Bibelen.

Taleren rejste sig for at begynde. Han viste lysbilleder for at illustrere, hvad han sagde. Han citerede Bibelen så mange gange, at jeg blev klar over, han ikke var satanist. Efterhånden var jeg overbevist om, at han forkyndte sandheden.

Efter mødet blev jeg klar over, at jeg havde opdaget noget meget værdifuldt.

Vi brugte ikke Bibelen ret meget i min kirke, men denne taler henviste hele tiden til den. Jeg ville gerne høre mere.

Jeg gik til møde hver eneste aften, så 118

Mine forældre vidste godt, at jeg havde deltaget i teltmøderne, men de havde ikke sagt noget, fordi de regnede med, at jeg ville glemme alt om det igen. Da de nu hørte, at jeg ville være adventist, blev de noget misfornøjede.

Der var mange andre misfornøjede mennesker i byen, for der var 30 personer, som havde besluttet sig for at blive syvende dags adventister. Mange præster afholdt offentlige møder, hvor de advarede os imod dette. Jeg holdt imidlertid fast i min beslutning, og da røret havde lagt sig, var der endnu flere, som bad om at blive døbt og optaget i Adventistkirken.

Dette blev starten på en lille menighed med 40 medlemmer, der alle vidnede ivrigt for deres nye tro.

I dag er vi 80 medlemmer, der mødes i en lejet sal. Vi har ikke lokaler til børnene, så de må samles under et træ udenfor.

Vi vil meget gerne bygge en kirke i vores by, men området er fattigt, og der er mange arbejdsløse. At bygge kirke synes at være for stor en udfordring.

Ved hjælp af jeres gaver den trettende sabbat håber vi alligevel at kunne bygge en kirke, hvor der også er plads til børnene. Tak fordi du vil hjælpe os at sprede Guds kærlighed her i det nordøstlige Sydafrika.

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. SEPTEMBER 2012

FAKTA • Ingwavuma er en by i det nordøstlige Sydafrika. Den ligger tæt ved grænsen til Swaziland og Mozambique.

• De fleste mennesker lever af landbrug, hvor de dyrker tomater, kartofler, majs og holder kvæg. De fleste kan dog kun lige klare dagen og vejen.

• HIV/AIDS er et stort problem i dette område, hvor man regner med at hver tredje person er bærer af sygdommen.

119

12

TIL SABBATTEN | 22. SEPTEMBER 2012

Antikrist

Ugens vers

”Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn.“ (2 Thess 2,3).

Ugens nøgletanke

Paulus retter thessalonikernes falske teologi omkring de sidste tiders begivenheder og åbenbarer samtidig sandheden om endetidens bedrag.

Ugens intro

Midt i alle Paulus’ ord med både opmuntringer og irettesættelser skrev han om endetidens begivenheder, indbefattet den største af dem alle – Jesu andet komme.

I denne uges tekst lægger Paulus vægten på lidt andet end det, han egentlig kom fra. For det første har han allerede fortalt thessalonikerne detaljerne, mens han var sammen med dem. For det andet er hans mål i dette afsnit det pastorale, at berolige dem og overbevise dem om at være mere tålmodige, når det gælder endetidens begivenheder og at advare dem om de falske lærdomme, som cirkulerede om dette emne. Åbningsteksten (vers 1 og 2) i denne uges studium indeholder adskillige græske ord, som peger tilbage til 1 Thess 4,13-5,11. Det gælder sådanne ting som Herrens komme (1 Thess 4,15), samlingen af de hellige (vers 17) og Herrens dag (5,2). I nogen grad er denne uges tekster en forklaring på, hvad Paulus tidligere har sagt. Han kommer med sandheder, som vi også i dag har brug for at kunne forstå.

Ugens tekster

120

· 2 Thess 2,1-12 · Dan 8,8-11 · Zak 3,1 · Matt 24,1-14 · ApG 2,22

SØNDAG

16. SEPTEMBER 2012

Problemet 2 Thess 2,1-3

Hvad er emnet, som Paulus bringer frem i 2 Thess 2? Hvordan er disse ord relevante også for os i dag? På hvilke måder står vi over for lignende udfordringer inden for kirken med hensyn til de sidste tiders begivenheder – fastsætte tider, konspirationsteorier og den slags? Hvilke lignende princip finder vi her, som vi også konstant bliver konfronteret med?

Det er ikke tydeligt i disse vers, at menigheden stillede spørgsmål om Jesu andet komme. Paulus ser selv problemet og tager fat i det.

Udtrykket om at ”føres sammen med“ gentager det, som Paulus skrev om i forrige brev (1 Thess 4,15-17).

Nu gentager Paulus den advarsel, som Jesus selv kom med (Matt 24,1-13). Thessalonikerne var ”straks“ blevet bragt ”ud af fatning“ ved modstridende budskaber, som de havde fået i den korte tid, siden Paulus havde skrevet sit første brev.

Paulus fortæller ikke, hvem der havde gjort dem forvirrede.

Måske vidste han ikke, hvem det var. Med ordet ”profeti“ (vers 2) henviser han sikkert til en profetisk lære fra enten en falsk profet eller en misfortolkning af hans første brev. Den anden mulige kilde er det talte ord, en lære givet fra mund til mund blandt medlemmerne.

Når han nævner ”et brev, der skulle være fra os“ henviser han enten til et brev, som er forfalsket i hans navn eller et misbrug af et af de ægte breve.

Uanset hvor omhyggeligt en pastor våger over en menighed, så er der flere måder, falske tanker kan fæste rod på. Det er somme tider lettere for medlemmer at acceptere rygter end selv at undersøge skrifterne omhyggeligt. Somme tider kan nye tanker endog være bibeltro til et vist punkt, men bliver fremsat ude af balance med de øvrige læresætninger i Bibelen.

Det sidste synes at have været problemet i Thessalonika. Thessalonikerne kendte til mange rigtige ting omkring Jesu andet komme og de begivenheder, som går forud for det. Men de havde en tendens til at lægge vægt på en eller anden ekstrem læresætning uden dens afbalancerende perspektiver. De havde svigtet med hensyn til Jesu advarsel om at jage efter tegn på hans genkomst (Matt 24,48). Som følge deraf begræd de, at Jesu genkomst tøvede (1 Thess 4,13-15). I dette kapitel synes de at have trukket den konklusion, at de allerede var midt i de sidste begivenheder.

121

MANDAG

17. SEPTEMBER 2012

Paulus’ korte svar I den korte tid mellem det første og det andet brev til menigheden i Thessalonika blev medlemmerne forvirrede over betydningen af det, Paulus skrev om i sit første brev. De drog den konklusion, at enten var Jesu genkomst lige for hånden, eller også var det allerede sket på en eller anden hemmelig måde (2 Thess 2,2). Paulus’ korte svar på dette problem? ”Det kan umuligt være sandt. Der er alt for mange ting, der endnu ikke er sket.“ Forvirringen i Thessalonika fik Paulus til at give sin mest detaljerede beskrivelse af de afsluttende begivenheder. Havde han ikke gjort det, ville det ikke være blevet bevaret for os.

2 Thess 2,3-4

Hvad fortæller Paulus om ”lovløshedens menneske“ i disse vers?

Hvilket princip finder vi der, som hjælper os til at forstå, hvad det er, Paulus behandler?

Paulus nævner de ting, der skal ske, før Jesus kan komme. Der vil blive et frafald, og så vil ”lovløshedens menneske åbenbares“.

Denne åbenbaring beskrives i 2 Thess 2,8-10 som Satans værk lige inden, Jesus kommer igen (hvilket vi skal se nærmere på i onsdagens afsnit). Men inden denne åbenbarelse af ondskab, er der en periode med ”lovløshedens hemmelighed“ og tilbageholdenhed (vers 6 og 7).

Vers 4 er en beskrivelse af syndens eller ”lovløshedens“ menneske, som virker under dække for en tid og så bliver åbenbaret ved endens tid. Han er imod Gud, ophøjer sig over Gud, sidder i templet og ”udgiver sig selv for Gud“. Dette vers er fyldt med billeder fra Det Gamle og Det Nye Testamentes tekster. Guds modstander minder om Satan i Zak 3,1. At ophøje sig selv over Gud og tilrane sig Guds plads i det himmelske tempel er lige som det lille horn i Dan 8. At udgive sig for at være Gud er lige som Satan i Es 14 og Ez 28.

Det viser også hen til den blasfemiske magt i Dan 11,36-39. Derfor har beskrivelsen af syndens menneske mange elementer, der viser hen til Satan selv og til en ond magt i Satans tjeneste i den kristne historie.

Til at tænke over

122

På hvilke lidt skjulte måder kan vi alle have den samme holdning, som vi ser åbenbaret her hos dette ”syndens menneske“?

TIRSDAG

18. SEPTEMBER 2012

En begrænser 2 Thess 2,5-7

Hvilke to ting karakteriserede ifølge Paulus situationen på den tid?

Hvordan ser vi den store kamp åbenbaret i disse vers?

Når vi sætter disse vers sammen med de foregående, kan vi se, at Paulus opregner tre trin i historien fra sin egen tid til endens tid. Det afsluttende trin begynder ved genkomsten. Inden dette trin kommer åbenbarelsen af syndens menneske (vers 3), også kendt som ”den lovløse“ (vers 8). Og inden da er der en tid med begrænsning og hemmelighed (vers 6 og 7).

Vi ville meget gerne forstå Paulus fuldt ud her, men der er en del uvished i disse vers. Den begrænsende magt er ”det“ i vers 6 og ”han“ i vers 7. Den lovløse er ”ham“ i vers 8 og ”den“ i vers 7. Hele tiden et skifte mellem ”en ting“ og ”en person“.

Hvem eller hvad er så den magt, der begrænser eller ”holder igen“ i vers 6 og 7? Det sker på Paulus’ tid; den holder igen på Paulus’ tid; den holder love tilbage – (en magt, der holder lovløsheden igen, vers 7). Den er stærk nok til at holde Satans værk tilbage (vers 9).

Matt 24,14 Mark 13,10 Åb 14,6-7

Hvad holder Kristi genkomst tilbage ifølge andre tekster i Det Nye Testamente?

I meget af Det Nye Testamente følger mange af de begivenheder, der leder frem til Jesu andet komme, efter den endelige forkyndelse af evangeliet (Matt 24,14; Mark 13,10; Åb 14,6-7). Så i dette tilfælde er det muligt, at det er Gud selv, der er ”begrænser“ eller ”holder igen“, som Paulus taler om, idet han holder de endelige begivenheder tilbage, indtil enhver har haft sin chance for at høre evangeliet.

Til at tænke over

Hvor meget har du brug for at blive ”holdt igen“ eller ”begrænset“ i dit liv? Det vil sige, når du fristes, hvordan kan du så lære at påkalde dig Guds magt til at ”holde dig igen“ fra at gøre, hvad du ved, er forkert?

123

ONSDAG

19. SEPTEMBER 2012

Antikrist åbenbaret 2 Thess 2,8-10

Hvordan forstår vi disse begivenheder? Hvad er særlig vigtigt i alt dette omkring udtrykket ”ikke taget imod kærlighed til sandheden“?

Syndens menneske blev introduceret i vers 3-4. Igennem meget af den kristne historie har han arbejdet for at underminere Guds lov (særligt sabbatten) og at tilrane sig den magt, som kun tilkommer Kristus. I tekster som Dan 7,20-25 (et lille horn) og Åb 13,1-7 (et dyr fra havet) virker den samme magt efter det hedenske Roms fald, idet både religiøs og verdslig autoritet arbejder sammen i forfølgelsen af Guds hellige. Den eneste magt i historien, som passer ind i alle specifikationerne i disse profetier, er pavemagten. Mange bibelfortolkere fra middelalderen og op til i dag har ment, at denne institution var antikrist. Denne identifikation af pavedømmet passer ind i specifikationerne i 2 Thess 2 om, at lovløshedens menneske både vil være ”han“ (person) og ”det“ (en verdensmagt eller institution).

I vers 7 er ”lovløshedens hemmelighed“ en passende beskrivelse for hans aktivitet. Men ved historiens ende, lige inden Kristi genkomst, vil der være en endnu mere verdensomfattende, åben opstand mod Gud og hans love. Magternes fortsatte gerning, både i disse vers og i Dan 7 og Åb 13, indikerer, at pavemagten vil spille en stor rolle også ved tidens ende.

Hvilken af Guds tidligere gerninger vil det endelige bedrag efterligne? Sammenlign de to tekster.

124

2 Thess 2,9 ApG 2,22

Dagens tekst trækker forhænget til side for at åbenbare en endnu større antikrist bag det, som har opereret mellem nationerne i tidens løb. Satan selv er forfatter og aktør i endetidens bedrag. Eftersom Jesu genkomst nærmer sig, vil begivenheder tvinge ham ind i en afsluttende desperat handling. Han vil lægge al forsigtighed væk og vise sig i person for at mime Jesu jordiske tjeneste. Ved at efterligne mirakler forsøger han at bortlede menneskers opmærksomhed fra evangeliet (Jesu liv, død og opstandelse) og selve genkomsten.

Til at tænke over

Overvej denne tanke om ”kærlighed til sandheden“. Hvordan modtager vi den? Hvorfor er det så vigtigt at have denne kærlighed for enhver, som ikke ønsker at blive fanget af noget som helst åndeligt bedrag – særligt i de sidste dage? Hvordan kan vi lære at få denne ”kærlighed til sandheden“?

TORSDAG

20. SEPTEMBER 2012

Sandhed og løgn 2 Thess 2,10-12

Hvorfor tillader Gud, at så mange bliver bedraget? Hvad har de onde forkastet?

Vers 11 er en tekst, som mange synes er yderst udfordrende. Paulus siger meget direkte, at ”derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen“. For: ”Hvordan kan en sandhedens Gud sende bedrag? Hvordan kan han agere lige som Satan ved endetiden?“ (sammenlign vers 9 og 11).

I dagens tekst trækker Paulus forhænget til side og giver os et glimt af den store kamp mellem Kristus og Satan, hvilket involverer mere end bare lige jordens og vores histories forhold. Satan har anklaget Gud for at være ufølsom, en tyran, en bedrager. I den endelige krise i jordens historie ”sender“ Gud en ”vildfarelse“ over de onde, ikke fordi han lyver. Men fordi han tillader de onde at vælge løgn frem for sandhed og således udstiller følgen af de beslutninger, som de allerede har taget (vers 12). Han tillader dem simpelt hen at bære frugterne af deres egne forkerte handlinger. Endetidens begivenheder viser tydeligt for alle Satans og hans efterfølgeres sind og karakter.

Fejltagelsernes række begynder, når mennesker forkaster Jesu Kristi evangelium. I vers 10 nægter de onde at tage mod kærlighed til sandheden. Tilbuddet om frelse i evangeliet er underteksten, som ligger bag de apokalyptiske magter i 2 Thess 2. Pavemagten har gennem lære og handlinger undermineret evangeliet. Dette arbejde fortsætter, indtil det bliver fremstillet ved de afsluttende begivenheder, som beskrives i vers 8-12. Derfor sætter den endelige forkyndelse af evangeliet (Matt 24,14; Åb 14,6-7) scenen for både den endelige dom og endetidens blændværk.

Trods de politiske og religiøse manifestationer i den store kamp, som den udspiller sig her på jorden, så har Jesu Kristi evangelium – ikke politiske begivenheder – altid været det absolutte skel mellem godt og ondt gennem hele den kristne historie. Antikrist åbenbarer sin sande karakter ved at ville tilrane sig Jesu liv, død og himmelske rige. Alle andre aktører i dette drama spiller biroller.

Til at tænke over

Læs omhyggeligt 2 Thess 2,12. Hvad er hovedårsagen til, at mennesker ikke tager imod sandheden? Hvordan har du erfaret dette princip i dit eget liv? Det vil sige, hvordan har uretfærdighedens ”behag“ holdt dig borte fra at være åben over for sandheden?

125

FREDAG

21. SEPTEMBER 2012

Til videre studium ”Apostlen Paulus advarede menigheden mod at vente Kristi genkomst i hans levetid. ”Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares“. Vi kan først vente Herrens genkomst efter det store frafald og ”lovløshedens menneskes“ lange herredømme. ”Lovløshedens menneske“, der også kaldes ”lovløshedens hemmelighed“, ”fortabelsens søn“ og ”den lovløse“ er en betegnelse for pavedømmet, der – som forudsagt i profetierne – skulle bevare sin overhøjhed i 1260 år …

Som højdepunktet i det store bedrageri vil Satan selv udgive sig for at være Kristus … I et blidt, medfølende tonefald fremsætter han nogle af de samme nådige, himmelske sandheder, som Frelseren gav udtryk for. Han helbreder de syge. Mennesker antager ham for at være Kristus, og så gør han krav på, i sin påtagne skikkelse af Kristus, at have ændret sabbatten til søndag og befaler alle at helligholde den dag, han har velsignet …

Kun de, der flittigt har studeret Skriften og taget imod kærligheden til sandheden, vil blive beskyttet mod det mægtige bedrag, som verden falder for.“ (Mod en bedre fremtid, s. 289. 506-507; GC 356.624-625). ”Når I bringer budskabet frem, gør så ikke noget personligt udfald mod andre kirker, ikke engang mod den romersk-katolske kirke.

Guds engle kan i de forskellige trossamfund se mange, der kun kan nås med yderste omhu.

Lad os derfor være omhyggelige med vores ord … Omkring disse emner er tavshed veltalenhed. Mange er bedraget. Tal sandheden med kærlighedens tonefald og ord.“ (Evangelism, p. 576) Spørgsmål til drøftelse

1. Pavedømmet har på visse måder ændret karakter. Men på de grundlæggende punkter om frelse søger det stadig at tilrane sig alt, hvad Kristus har gjort og stadig gør for os. Det er stadig den magt, der er beskrevet i profetien. Hvordan kan vi stå fast på vores bibelske stilling over for romerkirken, når vi samtidig skal vise kristen kærlighed, overbærenhed og takt?

2. Som en kirke bliver vi til stadighed konfronteret med mennesker, som kommer frem med nye tider for de afsluttende begivenheder, nye diagrammer, nye konspirationsteorier om den ene eller den anden gruppering. Vi skal stadig være åbne over for nyt lys, men hvordan skal vi forholde os til disse udfordringer?

126

DIALOG

TIL SABBATTEN | 22. SEPTEMBER 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Uddybende spørgsmål

Ifølge nyhedsmedierne havde en tysk general fundet og reddet Hitlers håndskrevne dagbøger fra et nedstyrtet fly nær Dresden i 1945.

Det tyske magasin Stern betalte i 1980 over 25 mio. kr. for at få dokumenterne smuglet ud af Østtyskland. De engelske rettigheder blev derefter solgt til Newsweek og Sunday Times.

For at afgøre ægtheden af dagbøgerne, fik Stern tre uafhængige eksperter fra Europa og USA til at analysere dem. I alle tilfælde var eksperterne enige: Det var Hitlers håndskrift. Ud over disse prøver bad Sunday Times en af verdens bedste eksperter i Hitlers liv og levned til at studere dagbøgerne. Han rapporterede senere, at de efter hans bedste professionelle mening var autentiske.

To dage før det første uddrag blev trykt i Sunday Times fik eksperten ”kolde fødder“ og begyndte at udtrykke tvivl om dokumenterne. Efter yderligere undersøgelser blev dagbøgerne erklæret for falskneri.

De blev endeligt sporet tilbage til en Konrad Kujau, der havde en særlig evne til at forfalske dokumenter. Han forklarede senere, hvordan han havde snydt eksperterne. Han havde samlet detaljer om Hitlers liv fra udgivne biografier, opfundet lignende episoder, imiteret Hitlers håndskrift og hældt te over papirerne og banket dem mod træplanker for at få dem til at se gamle og slidte ud. Han blev arresteret og idømt omtrent 5 års fængsel.

1. I hvilken grad er de begivenheder, som Paulus har beskrevet, blevet opfyldt indtil nu?

2. Jesus sagde: ”Sandheden skal gøre jer frie“ (Joh 8,32). Hvilken sandhed taler Jesus om? Hvordan synes du, at Guds sandhed er frigørende?

3. Hvilke grunde kan mennesker have til ikke at ønske at kende sandheden? Hvordan viser ”kærlighed til sandheden“ sig?

5. Hvordan flytter man sig fra at ”kende sandheden“ til at ”elske sandheden“?

Kristendom i praksis

Den eneste måde til at undgå at falde som bytte for Satans bedrag er at fremelske en kærlighed til åndelig sandhed i sit hjerte. Og Guds sandhed kan kun fås gennem studium af Guds ord og tillade, at Helligånden ændrer ens liv.

127

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

22. SEPTEMBER 2012

Børnene bliver mindet om Guds løfter. De hører at Gud vil tage vare på alle deres behov, både når det gælder noget at spise, vanskeligheder i skolen og alt andet. ”Gud kender vore behov, og han vil sørge for os, ligesom han sørger for græs til kvæget og solskin og regn til ris og grøntsager. Han tager vare på alt.“

SABBATSTRÆET Det gamle træ står på hjørnet af en grund, tæt ved en vej. Det er mærket af mange års sol, regn og blæst. Jorden omkring træet er trådt flad af mange fødder. Træets rødder, der stikker op her og der, er slidt af børn og voksne, der har brugt dem til siddeplads. Men træets hjerte er stærkt, og dets grene skaber skygge for dem, der sidder under træet.

Her samles børnene hver sabbat for at synge om Jesus og for at lytte til bibelske beretninger. Dette er alt, hvad de har som mødested.

Den voksende menighed i Ingwavuma holder møde i en offentlig bygning, hvor der ikke er mere end ét lokale. Når det regner må børnene derfor søge ind til de voksne.

Der er mange andre grupper, der bruger hallen. En dag mødes måske en strikkeklub, mens den en anden dag er ramme om byrådets møder.

Sabbatsmorgen sættes borde og stole sådan, at den kan fungere som kirke. Der er intet piano, men gruppen af adventister synger alligevel godt med, når de synger til Guds ære. Sangen lyder ud over hele nabolaget gennem de åbne vinduer.

Samtidig samles børnene under deres sabbatstræ, hvor de lytter til de bibelske beretninger, mens læreren viser billeder fra den medbragte billedrulle.

128

Sommetider sørger Gud for vore behov ved at bede andre om at hjælpe. I dette kvartal vil mennesker over hele verden hjælpe med at bygge kirke i Ingwavuma.

Gud har hørt deres bønner om en kirke, hvor de kan tilbede Gud, og hvor de kan dele deres gudstro med samfundet omkring dem..

Gud har sørget for byggegrunden, og man er i gang med at købe mursten, så kirkebyggeriet kan begynde. Det vil bare tage dem mange år, fordi de fleste er fattige, og mange er arbejdsløse. ”Når vi får vores egen kirke, vil forældrene med glæde lade deres børn deltage i kirkens aktiviteter. Vi beder om, at den nye kirke må blive et fyrtårn i lokalsamfundet.“ FAKTA • Det er kun 12 år siden, at menigheden i Ingwavuma blev oprettet.

• I dag har menigheden 80 medlemmer, men mange flere deltager i gudstjenester og møder.

NOTER

TIL SABBATTEN | 22. SEPTEMBER 2012

129

13

TIL SABBATTEN | 29. SEPTEMBER 2012

En trofast menighed

Ugens vers

”Stå derfor fast, brødre, og hold jer til de overleveringer, som I er blevet undervist i, hvad enten det var i ord eller i brev fra os“ (2 Thess 2,15).

Ugens nøgletanke

Selv med de herlige og store løfter for fremtiden skal vi gennem daglige udfordringer og kampe i menigheden. Heller ikke menigheden i Thessalonika var nogen undtagelse.

Ugens intro

Menigheder har det for en stor del lige som planter. Hvis en plante ikke vokser, vil den dø. Med andre ord er forandring bundet ind i den måde, planter blev designet af Gud. På samme måde vil en menighed, som ikke forandrer sig og vokser, også dø. Men ikke alle forandringer er af det gode. Forandringer kan føre os bort fra den måde, vi er på. Det kan få os til at miste fornemmelsen af Guds hensigt med os. Syvende dags adventistmenigheden skal særligt være på vagt, fordi dette budskab om den nærværende sandhed bliver forkyndt af ingen andre end os! Det er et tungt ansvar – et ansvar som vi alle, enten vi er læg eller lærd – aldrig må glemme.

Gennem åbenbaring og Åndens ledelse i forening har Gud ført menigheden til mere lys. Lyset fra fortiden hjælper menigheden til at navigere gennem forandringens forræderiske vande. Paulus’ afsluttende ord til thessalonikerne giver os inspireret vejledning på dette vigtige område.

Ugens tekster

130

· 2 Thess 2,13-3,18 · Matt 7,24-27; 18,15-17 · Luk 10,25-28 · ApG 17,11

SØNDAG

23. SEPTEMBER 2012

Guds udvalgte trofaste Sproget i dette afsnit minder om bønnen i begyndelsen af 1 Thess.

Det er næsten, som om Paulus vender tilbage til, hvor han begyndte, og skaber en naturlig konklusion på disse to breve. Paulus udtrykker her sin bekymring om, at thessalonikerne ikke vil vige bort fra den sti, som han har sat dem på.

2 Thess 2,13-17

Hvorfor takker Paulus Gud for thessalonikerne? Hvad beder han dem om at gøre? På hvilke måder er disse ord lige så relevante i dag så nær ved endens tid?

Thessalonikernes livsstil fik Paulus til at sige, at de var blevet udvalgt til at blive ”førstegrøde til frelse“. Selv om frelse er en gave, erfarer den troende den gennem Åndens helligelse og tro på sandheden.

Den troendes liv er mere end kun en subjektiv erfaring; det er solidt forankret i sandhed.

Det er derfor, Paulus er så bekymret for, om thessalonikerne holder sig til den lære, som de er blevet undervist i, både gennem brev og det talte ord. Menneskers greb om sandheden glipper ofte i tidens løb, og det er grunden til, at vi skal bekræftes af dem, som prædiker og underviser os.

I kirkens første tid havde det talte ord forrang for det skrevne.

Det talte er mindre tilbøjeligt til uhensigtsmæssig forvirring. Tonefald og gestik kommunikerer betydningen mere nøjagtigt end ord på et ark. Det er derfor, prædiken som kommunikation aldrig går af mode.

Men skreven tradition, som i Paulus’ breve, bliver ikke så let genstand for bevidst forvirring af dem, som ville ændre evangeliet til eget formål. Det skrevne ord giver en sikker og uforanderlig norm, hvorefter man kan prøve det talte budskab, som kommer gennem prædiken. I Apostlenes Gerninger blev jøderne fra Berøa rost, fordi de kombinerede deres opmærksomhed på det talte budskab med omhyggeligt studium af Skrifterne (ApG 17,11).

Til at tænke over

Læs skriftstederne for i dag igen. Der arbejder altid så mange kræfter for at prøve at liste os bort fra sandheden. Se på, hvordan du har ændret dig over tid. Viser disse forandringer en langsom, stabil forankring i sandheden, eller langsom, stadig bevægelse bort fra den? Med andre ord: I hvilken retning bevæger dit liv sig?

131

MANDAG

24. SEPTEMBER 2012

Tillid I dagens verden er der mange mennesker, som ler ad tanken om en virkelig Satan. I deres tanker er han en myte, en overlevering fra en overtroisk og uvidenskabelig æra. De føler, at godt og ondt ganske enkelt er tilfældige følger af årsag og virkning; eller – i nogle menneskers tanker – er godt og ondt kun kulturelt konstruerede opfattelser, som er relative i forhold til specifikke tider og steder, og intet andet.

Men Bibelen slår tydeligt fast, at Satan er virkelig. Og det er ofte i visse dele af verden til hans fordel at skjule sig eller endog at lade sig blive gjort nar ad i form af en rød djævel med horn. Karikaturen har en stor del af skylden for, at mennesker ikke tror, han er virkelig – og det er netop det, han ønsker.

2 Thess 3,1-5 Luk 10,25-28 5 Mos 8,1

Selv om udfordringerne til vores tro er der, så udtrykker Paulus håb. Hvad er dette håb baseret på, og hvad er betingelsen for, at vi kan være forvisset om at kunne henvise til håbet?

Paulus begynder dette afsnit med et ønske om forbøn (som 1 Thess 5,25), så at evangeliet kan spredes hurtigt og blive æret gennem hans arbejde. Paulus ønsker også, at de skal bede om, at han vil blive beskyttet fra ”vanartede og onde mennesker“ (vers 2). Udtrykket her tilkendegiver, at han har bestemte personer i tanke, som modtagerne af brevet måske kender til.

Paulus følger dette med et ordspil (vers 2 og 3). Ikke alle mennesker har tro, men Herren er trofast. Denne trofaste Herre er til at stole på og vil vogte dem mod det onde, eller Satan. Den gode nyhed er, at selv om Satan er stærkere, end vi er, så er Herren stærkere end Satan, og vi kan finde sikkerhed og styrke i Herren.

Paulus slutter dette afsnit (vers 4 og 5) ved en gang mere at rose thessalonikerne og bede for dem. Han har tillid til, at de gør, hvad han har bedt dem om, og at de vil fortsætte at gøre sådan trods modstand fra Satan og de mennesker, han inspirerer. Han tilføjer et ønske (vers 5), at Herren vil lede deres ”hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed.“

Til at tænke over

132

Midt i prøvelser og lidelser er Paulus’ breve altid så fulde af håb, tro og vished. Hvordan kan vi lære selv at have dette håb, denne tro og denne vished, uanset vores ofte vanskelige forhold?

TIRSDAG

25. SEPTEMBER 2012

Skrifter og tradition Da Jesus vandrede på denne jord, var der ikke noget, der hed Det Nye Testamente. Jesu ”bibel“ var Det Gamle Testamente. Men fra begyndelsen var lydighed over for Jesu talte ord den kloge ting, som hans efterfølgere gjorde (Matt 7,24-27). Jesu talte ord og hans gerninger fortsatte med at være autoritative for menigheden i de år, der fulgte (1 Thess 4,15; ApG 20,35; 1 Kor 11,23-26). På den måde blev apostlene gennem Helligånden vejledet til på den rette måde at udlægge Jesu ord og betydningen af hans gerninger (Joh 15,26-27; 16,13-15). Og inden det første slægtled havde forladt scenen, blev apostlenes skrifter betragtet som fuldt på højde med profeternes fra Det Gamle Testamentes og kunne kaldes ”Skrifter“ (2 Pet 3,2.16).

2 Thess 3,6-8.14

Hvad inkluderer Paulus i sin opfattelse af sandhed?

Ved den tid, da Paulus kom til Thessalonika, betragtede den første menighed Jesu ord og apostlenes lære som yderst autoritative. ”Overlevering“ var på Det Nye Testamentes tid ikke nødvendigvis et urent ord. Det kunne referere til kirkens viden om Jesu ord og gerninger og endvidere den mundtlige lære og skrifter fra apostlene.

Overlevering var for dem på mange måder det samme, som Skriften er for os. Den kunne befale, og den skulle adlydes.

For thessalonikerne var overlevering mere end blot Paulus’ breve.

Det inkluderede alt, hvad Paulus havde sagt til dem, mens han var hos dem, og også hans gerning, som de skulle efterligne. Den kendsgerning, at Paulus arbejdede hårdt for at kunne underholde sig selv i Thessalonika, viste ikke kun, at han havde omsorg for dem (1 Thess 2,9); det var en ”overlevering“, som han forventede, at de selv skulle bringe videre i deres eget liv.

Paulus gik ikke ledig, mens han var hos dem. Han arbejdede ”nat og dag“ for ikke at være nogen til byrde. Og enhver, som i Thessalonika levede anderledes, var ”uordentlig“. Derfor var Paulus’ definition af uordentlige mennesker ikke begrænset til dem, der var nedbrydende i menigheden eller i samfundet; han udvidede begrebet til at inkludere enhver, som ikke fulgte apostlenes lære og praksis.

Til at tænke over

Disse tekster åbenbarer, hvor vigtig Paulus’ gerning var for thessalonikerne. Selv om han havde sandheden direkte fra Herren (Gal 1,1), aflagde han sit vidnesbyrd lige så meget ved sit levned og sine gerninger som ved sine ord. Hvor godt afspejler vores liv de sandheder, som vi er blevet givet?

133

ONSDAG

26. SEPTEMBER 2012

Arbejdet og føden 2 Thess 3,9-12

Hvilket enestående problem stod Paulus overfor i menigheden i Thessalonika?

I disse vers bruger Paulus sin egen tradition med, hvad han gjorde og sagde, til en helt speciel situation. En bestemt gruppe medlemmer var uordentlige eller uredelige (vers 6 og 11). Paulus havde nævnt problemet i det tidligere brev, og omtalt det i milde bebrejdelser (1 Thess 4,11-12; 5,14). Men her bruger han meget strengere sprog, Som apostel kunne Paulus have forlangt, at menigheden skulle sørge for hans kost og logi. Men i 1 Thess havde han givet dem et eksempel ved at ”arbejde nat og dag“ for ikke at være til byrde for dem (1 Thess 2,9). Dette var et eksempel i kærlighed. Men 2 Thess 3,8 viser, at han også gjorde det for at skabe et eksempel for, hvordan enhver skulle tage sig af sine egne behov, så vidt det var muligt.

Hvis Paulus kun havde sat et eksempel, kunne nogle have anført, at overleveringen ikke var tydelig. Men Paulus havde også behandlet dette emne med ord. I den korte periode, han var hos dem, brugte han ofte en populær udtalelse som en befaling: ”Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden.“ (vers 10).

I dette afsnit kritiserer Paulus ikke de anstrengelser, der gøres for dem, som er i nød, dem, der ikke kan tage sig af sig selv. Jesus selv gav et mægtigt eksempel på medfølelse over for dem, hvis omstændigheder i livet havde efterladt dem hjælpeløse og fattige.

Men her var målet for Paulus’ bekymring for en gruppe mennesker i menigheden, som med vilje var passive. De var brushoveder, passede andres sager, men ikke deres egne (vers 11). Lige som nogle af de populære filosoffer i den gamle verden foretrak disse troende et liv i lediggang. Måske tilbragte de deres tid med at drøfte teologi eller kritisere andres opførsel i stedet for at tjene til livets ophold.

Paulus befaler dem ”ved Herren Jesus Kristus“ at følge hans eksempel og tjene retten til at tale ved at passe deres egne sager først (vers 12).

Til at tænke over

134

Det er utroligt, at selv så tidligt i kirkens historie måtte Paulus beskæftige sig med så mange problemer blandt medlemmerne.

Hvordan skulle dette beskytte os (og særligt nye medlemmer) fra den forventning, at vores kirker er ved at blive fyldt med hellige mennesker? Og især: Hvordan kan vi være en positiv kraft i vores lokale menighed trods vores egne fejl og svagheder?

TORSDAG

27. SEPTEMBER 2012

Robust kærlighed Hvordan skal menigheden ifølge Matt 18,15-17 behandle et menneske, som er blevet forstødt?

Sagen om menighedsdisciplin er et af de vanskeligste emner, en lokal menighed kan stå over for. Ofte er et fejlende medlem et andet medlems bror, mor, søster, søn, kusine eller bedste ven. Hvordan finder menigheden Guds vilje midt mellem så mange modstridende interesser?

Matt 18 foreslår en klar og enkel proces. For det første en samtale på tomandshånd mellem den skyldige og den, det er gået ud over. Tilgivelse skal være målet, når det er muligt (Matt 18,21,35).

For det andet skal det medlem, det er gået ud over, tage en eller to andre med sig for at undgå forvirring om, hvad der er blevet sagt af den ene og den anden part. Først efter disse to trin er blevet fulgt omhyggeligt, skal processen gå videre til menighedens forretningsmøde. Så, hvis den skyldige ikke retter sig efter menigheden som et hele, skal vedkommende betragtes ”som en hedning og en tolder“.

Her kommer problemet. Hvad betyder det at behandle en som en hedning og en tolder? Der er mindst to forskellige muligheder.

På den ene side kunne Jesus beordre menigheden til at afsky den skyldige på den måde, hedninger og toldere var afskyet i samfundet, hvor de voksede op. På den anden side kunne det være et kald til at behandle den udstødte på samme måde, som Jesus tog sig af hedninger og toldere (med medfølelse og tilgivelse).

2 Thess 3,13-15

Hvad har Paulus at sige om menighedsdisciplin?

At tilpasse Matt 18 og 2 Thess 3 til nutiden er noget af en udfordring. To situationer er ikke ens. I nogle tilfælde vil tilgivelse blødgøre hjertet hos en skyldig og bringe forligelse. I andre tilfælde kan skyldige kun forholde sig til en kærlighed med konsekvenser. Sådanne ømtålelige processer kan bedst håndteres lokalt, hvor den skyldige er kendt. Robust kærlighed er ikke en tilladelse til overgreb. I vers 15 står der, at den person, som er blevet irettesat, stadig skal regnes som en bror. Menigheden skal fortsat være bevidst om, at den skyldige er en bror, ”som Kristus er død for“ (Rom 14,15; 1 Kor 8,11).

Til at tænke over

Hvilke erfaringer har du haft med menighedsdisciplin? Hvordan kan menigheden opretholde en balance mellem konfrontation og accept?

135

FREDAG

28. SEPTEMBER 2012

Til videre studium ”De thessaloniske kristne var meget misfornøjede med, at der opstod mænd iblandt dem med fanatiske ideer og lærdomme. Paulus siger, at der er nogle, som ”vandrer uskikkeligt iblandt jer og ikke arbejder, men giver sig af med, hvad der ikke kommer dem ved.“ Menigheden havde været rigtigt organiseret, og der var ansat tillidsmænd, der skulle virke som forstandere og diakoner. Men der var nogle, som i deres selvsikkerhed og heftighed ikke ville underordne sig dem, der havde fået myndighed inden for menigheden. …

Paulus var dog ikke fuldstændig afhængig af sine hænders arbejde, mens han var i Thessalonika. … (Fil 4,16). Trods den kendsgerning, at han havde fået denne hjælp, sørgede han for at foregå thessalonikerne med et eksempel på flid, så ingen med rette kunne beskylde ham for begærlighed, og også for at de, som betragtede legemligt arbejde med fanatisk uvilje, kunne blive irettesat ved et praktisk eksempel.“ (Mesterens efterfølgere, side 141.185; AA 261.348.349) ”Skikken med at støtte mænd og kvinder i deres dovenskab ved private gaver eller menighedens penge, opmuntrer dem i en syndig vane, og denne kurs skal bevidst undgås. Enhver mand, kvinde og ethvert barn skal uddannes til at gøre praktisk, brugbart arbejde.

Alle burde lære et eller andet håndværk. Det kunne være som sejlmager, eller det kunne være i forretningslivet. Men alle skulle uddannes til at bruge deres krops lemmer til et eller andet formål, og Gud er villig og parat til at øge evnerne hos alle, der vil uddanne sig i virksom beskæftigelse.“ (SDA Bible Commentary, vol. 7, p. 912).

Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan holder vores kirke balancen mellem at hænge fast i sandheder, som passede i fortiden og så at følge Guds fremadrettede lys? Hvordan kan vi vide, hvornår ”nyt lys“ virkelig er ”lys“ og ikke bedrag?

2. Opsummér i tankerne det væsentlige budskab fra Paulus til thessalonikerne i disse to breve på en måde, der gør dem til relevante for situationen i vores kirke i dag.

Konklusion

136

Paulus’ to breve til thessalonikerne lærer os rigtig meget om, hvordan det er at være en menighed i vanskelige omgivelser. Selv om der er forskel på forholdene dengang og i dag, så er de principper, som Paulus tager op, vedvarende, fordi de er inspireret at Herren selv.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. SEPTEMBER 2012

Oplæg til samtale Bryd isen

Selv om vi måske er tilbøjelige til at sætte Paulus op på en piedestal for de enestående ting, han udrettede, så var han på den anden side lige så menneskelig som os. Paulus erkendte, at han ikke kunne gøre Herrens gerning i sin egen styrke. Gennem alle Paulus’ breve ser vi, at han ønsker andres forbøn – både for sig selv og for sin gerning. I de indledende vers i 2 Thess 3 ser vi, at Paulus ønsker, thessalonikerne beder om 2 ting: At evangeliet spredes hurtigt ud over verden, og at han selv må blive beskyttet fra onde og vanartede mennesker.

Når han taler om evangeliets hurtige spredning, tænker han måske på en letfodet atlet i et af de løb, der var så almindelige på hans tid. Han har jo tidligere brugt billedet af idrætsmænd i sine breve.

Han ønskede, at thessalonikerne skulle bede om og være med til at sprede evangeliet ud over hele verden uden hindringer. Ud over bøn – hvad kan vi så gøre, for at ”Herrens ord må få frit løb og æres“?

Uddybende spørgsmål

1. Somme tider tror kristne, at når de har besluttet at følge Jesus, vil livets virkelige vanskeligheder stoppe. Hvad siger Paulus i 2 Thess 2,13-3,17, som indikerer, at kristne ikke er undtaget fra at opleve vanskelige tider?

2. Selv om både troende og ikke-troende kommer ud for udfordringer i livet, hvilke fordele har kristne i vanskelige tider?

3. Gud er trofast (2 Thess 3,3). På hvilke måder har Gud vist sig i Skriften som ”trofast“?

4. Hvordan har Guds trofasthed været en hjælp for dig i vanskelige tider?

5. Hvordan kan vi gennem vores bøn udtrykke både vores behov og vores accept af Guds opretholdende nåde?

Kristendom i praksis

Paulus minder thessalonikerne om, at processen med at forberede os til Guds rige (helliggørelsen) er noget, Gud gør i os gennem sin Ånd. Derfor – på grund af det, Gud har gjort, gør og vil gøre i vores liv – fortæller Paulus os, at vi skal ”stå fast og holde os til de overleveringer, som I er blevet undervist i.“ (2 Thess 2,15).

137

MISSIONSBERETNING

SYDAFRIKA OG DET INDISKE OCEANS REGION

29. SEPTEMBER 2012

forfædrene og en overbevisning om, at de kan hjælpe med at løse mange nutidige problemer.

For et år siden delte man soldrevne, MP3-afspillere ud til flere stammeledere, indspillet med mange af Bibelens beretninger, så befolkningen nu kan lytte til dem. Men der er brug for endnu flere, så man kan nå alle 200 stammer og landsbyer med evangeliet.

13. SABBAT I dette kvartal har vi fokuseret på befolkningen i regionen omkring Sydafrika og Det indiske Ocean. Vi har hørt om presserende problemer, store muligheder og masser af udfordringer.

I MADAGASCAR har mange aldrig hørt Guds kærlighedsbudskab og frelsen i Jesus. Mange børn i hovedstaden må klare sig selv. De har ikke råd til at gå i skole, og deres fremtidsudsigter er dystre. Vore gaver – i dag – vil bidrage til opførelsen af et børnehjem, hvor nogle af de fattigste børn kan få et sikkert sted at bo og gå i skole.

Adventisternes skole for større børn, i det nordvestlige Madagascar, er overfyldt. Hvert år døbes omkring 80 elever og familiemedlemmer, som følge af påvirkningen fra skolen. Her skal vi bidrage til at bygge en ny undervisningsbygning, så skolen kan rumme flere elever.

Zurcher Adventist University blev oprettet som seminarium, men har udvidet virksomheden, så flere unge adventister kan få dækket deres uddannelsesmæssige behov. Her gælder det en moderne udstyret undervisningsbygning, så skolen kan bevare sin godkendte status.

NAMIBIA er et af de tørreste lande i verden. Mange har aldrig hørt om Guds kærlighed og kan derfor ikke reagere på den.

Himbaerne lever, som de har gjort i århundreder og mangler både elektricitet og rindende vand, men de har først og fremmest brug for at lære Jesus at kende.

Ikke ret mange kan læse og skrive, så de er afhængige af, hvad andre fortæller dem. Derfor er der stadig en stærk tro på 138

SYDAFRIKA er et moderne land med mange udfordringer.

Riverside Adventist School i Cape Town har eksisteret i næsten 80 år. I dag kommer de fleste elever fra fattige landsbyer omkring byen. Ingen af dem taler meget engelsk, men deres forældre ser en fordel i, at de får en engelsk-baseret skolegang.

Muligheden for at drive mission er stor, og der døbes hvert år mange – både elever og forældre. Der er et stort behov for at udskifte en 60 år gammel bygning, der ikke lever op til moderne sikkerhedskrav. Dette vil blive muliggjort gennem vores missionsgaver i dag.

I den nordøstlige del af landet ligger byen Ingwavuma. Her fandt for mange år siden en menighedsplantning sted, som nu har 80 medlemmer og 35 børn. Man har et stykke jord, hvor der kan bygges en kirke, men ikke råd til at købe byggematerialer. Vi kan hjælpe dem at gennemføre deres projekt, så de bliver i stand til at nå endnu flere mennesker.

Udfordringerne er store i denne region inden for Adventistkirken. Lad os give en god gave i dag, så folk i Madagascar, Namibia og Sydafrika får en chance for at lytte til evangeliet om Jesus Kristus.

NOTER

TIL SABBATTEN | 29. SEPTEMBER 2012

139