1 minute read
Partnerskaber
from OMBOLD Årbog 2019
by admin-ombold
Alle skal have mulighed for at deltage i idrætslivet, men det at få de udsatte med, kræver at man løfter i samlet flok - og at man virkelig vil det. Det vil de i OMBOLD, og deres erfaringer har været guld værd i vores fælles projekt.
Advertisement
Jesper Berring-Poulsen, formand for Social og Psykiatri Udvalget, Vordingborg Kommune
I Hummel tror vi på, at sport bringer mennesker sammen på tværs af kultur, religion og sociale skel. Derfor er vores samarbejde med OMBOLD et godt match. OMBOLD har en inkluderende og respektfuld tilgang til arbejdet med socialt udsatte, og vi sætter stor pris på at kunne være med til at gøre en forskel.
Ulrik Feldskov Juul, PR-, karma- & kommunikationsmanager, HUMMEL
Socialt udsatte skal ikke ekskluderes fra glæden ved idræt og fællesskab. Samarbejdet med OMBOLD giver mening, fordi vi i idrættens organisationer godt er klar over, at vi ikke kan få alle med alene. Det kræver holdånd.
ØKONOMI
OMBOLDs økonomi er sammensat af statslige og kommunale midler samt støtte fra fonde og private virksomheder og organisationer
Driftsstøtten fra Kulturministeriet og Socialministeriet dækker størstedelen af den daglige drift af sekretariatet og understøtter OMBOLDs landsdækkende aktiviteter, såsom hjemløselandsholdet, de åbne træninger samt stævner og mesterskaber.
I 2019 har OMBOLD arbejdet på at mindske afhængigheden af driftsstøtten. Det har resulteret i en mindre vækst i den kommunale medfinansiering samt i sponsorater og bidrag fra virksomheder og organisationer.
Samarbejdsaftaler og pro bono-samarbejder med virksomheder og organisationer har også haft stor betydning for OMBOLD I 2019. Når DIF eksempelvis leverer uddannelse til spillere og medarbejdere, Kromann Reumert trykker årbogen og yder gratis juridisk rådgivning, Kofoeds Skole leverer tryksager i hverdagen, og Hummel sponsorerer tøj til hjemmelandsholdet, så holder det driftsomkostningerne nede og kvaliteten af vores arbejde oppe. Målet er, at finansieringen af driften skal bredes ud på endnu flere finanseringskilder i 2020.