
1 minute read
Om OMBOLD
from Årbog 2022
by admin-ombold
OMBOLD er en NGO, der understøtter fodboldaktiviteter for mennesker i udsatte positioner i kommuner i hele Danmark. Vi bruger fodbolden, og det fællesskab der følger med, til at skabe positive livsforandringer for målgruppen.
Siden 2003 har OMBOLD engageret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger de traditionelle idrætsforeninger. Det gør OMBOLD til den største idrætssociale organisation i Danmark.
Advertisement
Vi engagerer og aktiverer målgruppen gennem vores tre kerneaktiviteter; Hjemløselandsholdet, åbne træninger samt regionale og nationale mesterskaber.
Det kan være svært at passe ind i traditionel foreningsidræt, hvis man kæmper med misbrug, psykisk sårbarhed eller hjemløshed. Det betyder, at mennesker i udsatte positioner oftest står uden for disse fællesskaber, og de får derfor ikke glæde af de positive gevinster ved fodbolden. Men i vores fodboldfællesskab er der plads til alle.
Hos os bliver alle set som engagerede fodboldspillere eller frivillige, der er en del af et landsdækkende fællesskab. Netop af denne grund oplever spillerne OMBOLD som et frirum, hvor anerkendelse og fællesskab er i centrum. Og de positive effekter i forhold til ensomhed, misbrug og sundhedstilstand er ikke til at tage fejl af
Fodbold, fællesskab og forandring er mottoet i OMBOLD – og for mange betyder det en ny start i livet.