1 minute read

Anmeldelse af ”Akutte medicinske tilstande”

Next Article
Brevkasse

Brevkasse

”Akutte medicinske tilstande” er en bog, du gerne vil eje på medicinstudiet i forbindelse med dine klinikophold og som yngre læge. Det er altså en bog du kan bruge længe! Den indeholder vigtige diagnoser og behandlinger, man skal kunne som studerende eller ung læge. Desuden er den er god repeterende forberedelse til f.eks. embedseksamen. Alene af den grund er bogen selvfølgelig anbefalelsesværdig.

Bogen gennemgår akutte medicinske tilstande og hvordan man behandler dem. Første kapitel har overskriften ”akut medicinsk vagt”. Andet kapitel handler om infektionssygdomme, og efterfølgende kapitler fortsætter så med luftvejssygdomme og allergi, hjerte- og kredsløbssygdomme, hæmatologiske sygdomme og så videre.

Advertisement

”Akutte medicinske tilstande” er skrevet i et letlæseligt sprog og har en god og naturlig opbygning. Der er bokse undervejs, der oftest indeholder behandling, men også retningslinjer eller indikationer. Der er flotte overskuelige tegninger og figurer. Bogen har endda en EKG-lineal. Den er lille og kompakt og passer perfekt i din kittellomme. Det er tydeligt at bogen er revideret mange gange, da den er gennemtænkt og der derfor er skåret helt ind til benet uden at der er mangler.

Konklusion:

Bogen er god for dig, der gerne vil have styr på de vigtige akutte medicinske tilstande og til dig, der skal i KBU på en akutafdeling. Bogen er skrevet i et behageligt sprog, er nem at slå op i og er alt i alt anbefalingsværdi.

This article is from: