Acuta 1266

Blad #1266 2021 Årgang 53

Medicinersprøjten ACUTA

PENSUMRELEVANTE PODCASTS - MÅNEDENS FORENING MEDICINENS KVINDER - HYPERVENTILER DIG ÆDRU ANMELDELSER - MEGET MERE

Om ACUTA ACUTA udgives af FADL, Aarhus kredsforening med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet, Aarhus Universitet.

Læs ACUTA online på: www.issuu.com/acuta ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til 10-12 blade pr. år.

Kontakt os FADL Nørre alle 32 Att: ACUTA ww.facebook.com/acutaAU acutamail@gmail.com

Redaktionen Johanne Knudsen (ansv.)

Julie Demant Marine Sølling Søren Nygaard Mathilde Kristensen Thale Heintz Sanna Kata Retningslinjer og annoncering Indlæg skal have interesse for en større del af læserne og modtages ikke anonymt.

For information om priser og regler for annoncering henvend jer på mail: acutamail@gmail.com

Kom med til et redaktionsmøde.

Alle medicinstuderende er velkomne! Det eneste du skal gøre er at skrive til os på facebook.

ACUTA - 3 -n

Leder Endnu et semester er så småt begyndt. Nye bøger købes, pensum ligger for dine fødder, men mangler stadig at ramme hovedet. Foråret er så småt begyndt at titte frem efter nogle dejlige uger med sne og kulde. Den første vintergæk har vist sit ansigt og vandet er efterhånden så varmt at fødderne ikke fryser af, når man forsøger sig med et dyp i havet.

Kroppen dirrer efter at komme ud og savnet til fredagsbaren melder sig for alvor. Varmestuen propfyldt af mennesker. Svedige kroppe. Øl, der bliver langet over disken. Bordtennisbolde, der ikke rammer koppen. Dig, der skubbes frem og tilbage i takt med musikken. Den spiller højt.

Meget er sket siden sidte blad. Joe Biden er blevet præsident i USA, vaccineret er noget flere kan kalde sig, Mette F beskytter os mod den britiske variant af coronavirus B117 og en dejlig ny flok medicinstuderende er startet på studiet. Velkommen til dette skønne studie!

De kærligste hilsner fra, Johanne og redaktionen.

5 menneskers forsamlingsforbud Anti-vaxxers

Ikke mere vinterbadning eller fastelavnsboller

Digital undervisning og eksaminer Hurtigtest i næsen er stadig øv...

Savner café-livet

Gymnasier og skoler er fortsat lukkede

Mols Bjerge og Kalø slotsruin kan noget

Klinikophold og holdundervisning på hospitalet er stadig ikke aflyst!

Foråret er på vej

Ny indretning i Medicinerhuset med sand feng shui vibe Tøjbutikker er åbne igen

Første fra ACUTA redaktionen er vaccineret

ACUTA - 5 -n

Kan du lide at skrive og drikke vin? Så kom til vores online skriveaften på Zoom d. 16. marts kl. 17, hvor vi sammen skal finde de kreative kræfter frem ved vinens hjælp.

-6-

ACUTA

Semi-pensum-relevante podcasts Jeg er blevet besat af podcasts. Det er pludseligt langt sjovere at lave mad og jogge en tur når der er god (og tilmed informativ!) underholdning i ørerne. Med disse semi-pensum-relevante-podcasts kan man nærmest sige at du studerer mens du hænger vasketøj op.

Medical Education – Filip’s Medical Podcast Hvad: 9 episoder om psykiatriske lidelser. Episoderne er ca. 15 minutter lange, så pensum har fået det hvide snit, men er overskueliggjort og fint formidlet.

Lyt på Spotify Lubdubs pensumpodcasts Hvad: Morten og Laura fortæller om gynækologi, pædiatri og psykiatri.

Afsnit er mellem 5-15 minutter længe, og indeholder en lille quiz og et recab. De er det sødeste læsemakkerpar at høre på.

Lyt på Curriculy Tæt på retsmedicin Hvad: Vi kommer så tæt på, at vi næsten kan lugte liget, mens vi hører forskellige personalegrupper indenfor retsmedicin fortælle om deres arbejde. Spændende verden at blive lukket ind i – mon du bliver lukket ud igen?

Lyt på Spotify Efter lægeløftet Hvad: En speciallæge i et af de 39 specialer bliver for hvert afsnit interviewet, så du kan høre om den typiske hverdag, work/ life balance og alternative karriereveje. Det er GULD hvis du ligesom alle os andre er i tvivl om, hvor studiet skal lede dig hen.

Lyt på Spotify

ACUTA - 7 -n

Stetoskopet Hvad: Aktuelle, sundhedsfaglige emner fra mediernes støj undersøges grundigt af en skiftende redaktion af medicinstuderende, jordemødre, sygeplejersker og læger. Til tider langsom at høre på, men kan give indhold til en samtale ved kaffemaskinen på afdelingen.

Lyt på Spotify Hjernekassen Hvad: Peter Lund Madsen får i selskab med en ekspert udforsket et emne – lige fra Kennedy-familien til Fordøjelsessystemet.

Med søde anekdoter, gode spørgsmål og en jungle-agtig-jingle bliver man underholdt og oplyst på en aldeles behagelig måde.

Lyt på Spotify FADL podcast Hvad: Gode informationer om vores fagforening FADL både om lobbyisme og Polio-epidemien, der startede det hele. Man under dem at krydre podcasten med et lille drys foreningspropaganda, når de gør det så godt.

Lyt på Spotify Sygt Nok Hvad: Maja Thiele er læge, forsker, en dygtig formidler og mit nye idol.

Med den 57 minutter lange podcast på P1 og en lille håndfuld gæster bliver man på et helt basic niveau oplyst om problematikker i sundhedssystemet, lægevidenskabens historie og alverdens lidelser.

Lyt på P1 Åpen Journal med Katarina og Harald Hvad: Et ægtepar (læge + stud- med) taler om sygdomme, tilstande og andre emner. Det er meget muntert og de er søde at høre på (de fniser meget), selvom de kan være svære at forstå, når man ikke er god til norsk (så fniser man alligevel med dem).

Lyt på Spotify

- 8 -nAnmeldelse

Anmeldelse af 2. udgave af bogen ”Immunologi” Den 2. udgave af den obligatoriske bog, ”Immunologi”, er på hylderne nu. Den væsentligste forskel fra tidligere eksemplarer er, at der nu findes opdateret viden og helt nye kapitler. De fleste billeder og figurer går igen fra den tidligere version, men der er også tilføjet nye. Efter hvert kapitel kan du teste din viden, og der er svar på alle spørgsmålene bagerst i bogen. Perfekt til gennemgang med læsegruppen.

Desuden er der en oversigt over forkortelser forrest i bogen.

Bogen ” Immunologi” er skrevet i et letlæseligt sprog og har en god og naturlig opbygning. Første kapitel giver en introduktion til immunforsvaret og fortsætter med gennemgang af subspecialer kapitel for kapitel. Heriblandt T-celler, B-celler, vacciner og transfusionsimmunologi. Billederne og figurerne i bogen er gode og letter forståelsen, og bagest i bogen findes et opslagsværk, der gør det hurtigt at finde et specifikt afsnit.

Konklusion: Bogen er for dig, der læser medicin og kan bruges til mange fag på studiet, men primært til faget immunologi. ”Immunologi” er skrevet i et behageligt sprog, er nem at slå op i og er alt i alt meget anbefalingsværdi.

ACUTA - 9 -n

Kvinder i medicinens historie Den første kvindelige læge - Nielsine Nielsen Nielsine Nielsen blev født i 1850 og besluttede sig for at blive læge i 1873, da hun i en annonce så, at kvinder i USA kunne blive læger. Det tog lang tid for universitetet at behandle hendes ansøgning, idet der var mange argumenter imod kvindelige læger. Blandt andet blev der sagt, at det var unaturligt at kvinder tilsidesatte deres blufærdighed ved at undersøge mænd og deres sygdomme. Der blev også lagt vægt på, at kvinders første pligt var i hjemmet over for deres mand og børn. Men alligevel lykkedes det for Nielsine Nielsen at blive læge.

Hun blev færdig med studiet i 1885 og kunne derefter bære kitlen. Hun ønskede sig at blive gynækolog og arbejdede derfor under Danmarks på det tidspunkt eneste gynækolog Frantz Howitz.

Her måtte hun dog finde sig i mange ubehageligheder.

Blandt andet omtalte Frantz Howitz hende hånligt som ”Frk. Halvdoktor”. I en periode søgte hun derfor uddannelsesophold i England og Schweiz for at færdiggøre specialiseringen til gynækolog. Det mislykkedes dog, og Nielsine Nielsen blev i 1889 praktiserende læge i København. I 1906 blev hun kommunal specialist i kønssygdomme.

Senere i sit liv blev Nielsine Nielsen kvindesagsforkæmper og kæmpede ihærdigt for kvinders valgret. Hun døde i 1916. viden om Nielsine Nielsen er fundet på: https://danmarkshistorien.dk/ leksikon-og-kilder/vis/materiale/nielsine-nielsen-1850-1916/

- 10 -

ACUTA Andre vigtige kvinder i medicinens historie Grete Olsen (1912-2010) blev i 1949 Danmarks første plastikkirurg og verdens første kvindelige af slagsen. Hun blev læge i 1939 og uddannede sig derefter hos svenske og britiske plastikkirurger. Hun var desuden Danmarksmester i fægtning ad flere omgange.

Elizabeth Blackwell (1821-1912) blev i 1849 USA’s første kvindelige læge. Da dekanen skulle overrække hendes eksamensbevis til hende rejste han sig op og bukkede for hende.

Marie Krogh (1874-1943) var Danmarks fjerde kvindelige Dr. med. Hun var praktiserende læge og forsker, og var gift med nobelpristager August Krogh.

Hun tog blandt andet på et forskningsophold til Grønland og undersøgte især lunger, stofskiftet og thyroidea.

Vibeke Hjortdal blev i 2014 ansat som Danmarks første kvindelige professor i kirurgi ved Aarhus Universitetshospital. Hun blev professor inden for børnehjertekirurgi.

Camilla Noelle Rathcke blev i 2020 valgt som Danmarks første kvindelige formand for lægeforeningen. Hun er speciallæge i endokrinologi og var fra 2013 til 2018 formand for Yngre Læger.

- Af Julie D. Hessellund

Anmeldelse - 11 -n

Anmeldelse af bogen ”Kirurgisk atlas” Nu er det her. Det første på dansk. Kirurgisk atlas er essentiel, når du har kirurgi på medicinstudiet. Er du ung læge, kan den også være en kæmpe hjælp alt efter hvor du er i KBU eller har dine introstillinger. Har man en kirurg gemt i sig, så er den et hit!

Bogen ”Kirurgisk atlas” er skrevet i et letlæseligt sprog og har en god og naturlig opbygning. Første kapitel giver en indledning og fortsætter så med en kronologisk gennemgang af operationer startende fra halsen og derfra ned. Billederne i bogen er virkelig gode. De er enkle og virker fint efter konceptet: ”less is more”. Bagest i bogen findes et opslagsværk, der gør det hurtigt at finde et specifikt afsnit.

Konklusion: Bogen er perfekt for dig der skal have kirurgi, men er også meget nyttig at have efter studiet.

Bogen er skrevet i et behageligt sprog, er nem at slå op i og er alt i alt anbefalingsværdi. Jeg synes personligt det er en bog, der har været manglet.

- 12 -

ACUTA

Hyperventiler dig ædru?

Vi har alle vært der hvor man har fået et par øl/shots for mange, enten i fredagsbar, i byen eller til hjemmefesten. Men hvad sker egentlig når kroppen får så meget alkohol at den slet ikke kan takle det? Og hvad kan vi gøre med det?

Hvert år dør ca 3 millioner af et alkoholoverforbrug, og i følge en undersøgelse fra ”Scandinavian Journal of Public Health”, har 585 000 dansker et skadeligt alkoholforbrug. Alkoholoverforbrug og alkoholforgiftning er et problem både i verden og i Danmark, og noget der nok vil fylde meget i manges fremtidige lægeliv.

Som mange af os har lært i biokemi, nedbrydes alkohol i kroppen via enzymet alkoholdehydrogenase i leveren. Her foregår faktisk 90% af kroppens alkoholelimination. Enzymet mættes dog hurtigt, hvilket gør at alkohol ikke nedbrydes noget hurtigere selvom man har en høj konsentration i blodet.

Eliminationen er altså lineær. Og det er den høje alkohol konenstrationen i blodet vi vil undgå,

da den kan give skade på organer, lamme vejrtrækningssenteret i hjernen, og i værste fald føre til død.

Behandling af alkoholforgiftning er i dag basert på at overvåge patienten til faren er over, og behandle skader som forgiftningen har ført til. Det er ikke et fokus på at eliminere årsagen til problemet, altså eliminere alkoholen fra blodet.

Dette vil en gruppe forskere fra Canada gøre noget med. De har taget udgangspunkt i at 2% af alkoholen i blodet faktisk elimineres som gass via lungene, og her er eliminationen baseret på første ordens kinetik. Den er altså proportional med alkoholkonsentrationen i blodet. Teorien er at hvis man kan inducere isokapnisk hyperpnea (IH), altså hyperventilation hvor man klarer at holde et tilstrekkelig kuldioxid niveau, så vil man kunne accelerere alkoholeliminationen, via lungerne.

Forsøget gik ud på at fem sunde og raske mend hver skulle lave et test- og et kontroll-forsøg.

ACUTA - 13 -n Begge gange skulle de ha fastet inden, og indtage 0,5g etanol/kg kropsvægt på forsøgsstedet. Så blev de fulgt op i 3 timer, hvor de på test-dagen skulle inducere IH i 5 minutter af gangen, for så at holde 30 sekunders pause, hvor alkoholkonentrationen blev målt.

Kontrol-gangen skulle de sidde 3 timer og trække vejret helt normalt, hvor alkoholkonenctrationen i blodet også blev målt kontinuerlig.

Måden forsøgsdeltagerne kan hyperventilere på, uden at få hypokapni, er ved hjelp af ”sequential gas delivery”. Et apparat der sørger for at luften man trækker ind indeholder 5,5% kuldioxid i stedet for 400ppm som er det normale i atmosfæren. Dette gør at man kan styre kuldioxid eleminationen og dermed forhindre CO2-mangel.

Resultatene viste at ved normalvejrtrækning var det en lineær eli mination af alkohol i blodet, men

Foto: NRK

ved isokapnisk hyperventilation var eliminationen faktisk eksponentiell, og clearence raten var tre gange større.

Forsøget her er gjort med lave alkoholkonsentrationer, men teorien er at eftersom eliminationen følger en første ordens kinetik, så vil det give samme effekt ved høje alkoholkonsentrationer. Dette gør at man hurtigt kan få kritiske patienter ned på en stabil promille.

En anden fordel med at bruge IH som en interventionsmetode er at apparatene som bruges er godt testet, da de har eksisteret i 20 år.

De er ikke afhængige af elektronik eller computere for at fungere, noget som gør at de kan bruges i de fleste kliniske sammenhenge.

Det bliver spennende at se om det er noget vi får opleve i løbet af vår studietid. En ting er sikkert, det er et steg i rigtig retning for at redde mange liv, og det kun ved at hyperventilere.

- 14 -

ACUTA

Månedens forening:

PISA

Medicinstudiet kan virke uoverskueligt af mange årsager, men først og fremmest på grund af de utallige medicinske foreninger. I hvert ACUTA blad udspørger vi en ny formand, som giver sit bud på, hvorfor lige netop den forening kan noget ganske særligt.

1. Hvad hedder jeres forening og hvad står det for?

PISA: Pædiatrisk Interesseorganisation for Studerende ved Aarhus universitet 2. Hvorfor skal man være med i lige netop jeres forening?

Du skal blive medlem af PISA, hvis du har den mindste interesse for pædiatri. Vi i bestyrelsen arbejder for, at du kan teste din pædiatriske interesse af, inden du skal ud som læge. Vi fremmer indsigten i specialet ved at planlægge foredrag, kurser og andre arrangementer, hvor du kan tilegne dig viden om specialet - og endda fylde lidt på dit CV. 3. Hvor mange medlemmer er der i foreningen lige nu?

Vi har 90 aktive medlemmer, 731 der følger med på vores Facebookside og 326 der følger os på Instagram. Følg os - og bliv klogere på alle de fede ting, vi har gang i.

4. Hvilke kompetencer opnår man ved at være med?

Som medlem af PISA får du en række unikke tilbud. Vi har et samarbejde med de praktiserende børnelæger i Jylland, hvor medlemmer af PISA kan komme ud og opleve, hvordan det er at være børnelæge for en dag. Derudover har vi månedlige Journal Clubs, hvor vi får besøg af læger, der gennemgår et emne indenfor pædiatrien ud fra en artikel.

Som medlem kan du altså tilegne dig praktisk, teoretisk og forskningsmæssigt viden indenfor pædiatri. Og sidst men ikke mindst, så afholder vi flere medlemsaftener pr. semester (kommer tilbage post-corona), hvor bestyrelsen og medlemmerne hygger sig sammen - vi er en meget social forening. Kom og vær’ med!

Her ser du en del af PISAs bestyrelse til foreningsbazar med en pædiaters vigtigste redskab i hænderne: Sæbebobler!

5. Beskriv jeres største, årlige arrangement.

Det er kurset ”Børn i akutmodtagelsen”, som vi afholder i samarbejde med FAM. Kursisterne lærer om de hyppigste akutte tilstande hos børn via ”hands on” undervisning og en masse cases. Kurset består af 4 stationer: Akutte medicinske-, akutte kirurgiske- og akutte ortopædkirurgiske tilstande samt en station med HLR specifikt til børn. Vi har læger på alle stationerne, der sørger for, at man bliver godt klædt på til at modtage et barn i akutmodtagelsen. Kurset er for medlemmer af PISA, og man modtager efterfølgende et kursusbevis.

6. Hvornår er jeres næste møde?

Vores næste månedsmøde er 15. marts og alle er hjerteligt velkomne.

Skriv til PISAs Facebookside, så bliver du inviteret. Vi glæder os til at se dig - og vi glæder os til at byde dig velkommen som medlem.

- 16 -

ACUTA

Kom med til

Acuta!

Med garanti bedre selskab end Genesers

HAR DU SPØRGSMÅL TIL KBU? KBU-dagen er desværre aflyst i marts 2021 pga. COVID-19.

Men vi ved, at du måske har spørgsmål forud for at søge, og derfor stiller vi en række fagpersoner til rådighed.

Kontakt en af nedenstående, hvis du har spørgsmål til KBU i Psykiatrien.

KONTAKTINFO Lægefaglig direktør Phuong le Reisinia Lægefaglig direktør Mail: phurei@rm.dk

KBU-læge Valla Khadim Kassem Al-Hassan

Regionspsykiatrien Randers

Mail: valalh@rm.dk

I-læge Lin Ellerup Christiansen

Regionspsykiatrien Randers

Mail: lielch@rm.dk

Uddannelsesansvarlig Overlæge Trine Dürr Grue

Regionspsykiatrien Midt

Mail: trigru@rm.dk

Vil du vide mere om job- og karrieremuligheder i psykiatrien?

Læs mere om Psykiatriens spændende muligheder og personlige historier på skarpehjerner.dk, LinkedIn eller Facebook.

Last Christmas, I had my exams Når selv statsministeren finder But the very same day we threw a partay på overspringshandlinger, skal du This year, to save me from tears ikke have dårlig samvittighed I’ll stay home and drink alone.