ACUTA 1252

Medicinersprøjten ACUTA

Virtual reality ru Olsens eskapader igt

F

D

Blad #1252 2018 Ă…rgang 51

Om ACUTA

Redaktionen

ACUTA udgives af FADL, Aarhus kredsforening Mikkel Meng(ansv.) med støtte fra Det sundhedsfaglige fakultet,

Daniel Falhof Aastrup

Aarhus Universitet.

Johanne Knudsen Julie Demant

Læs ACUTA online på:

Marine Sølling

www.issuu.com/acuta

Niels Hinrichsen

Hver andet blad trykkes.

ACUTA udgives hver 4. uge uden for ferie svarende til 20­22 blade pr. år.

Retningslinjer og annoncering Indlæg skal have interesse for en større

Kontakt os

del af læserne og modtages ikke anonymt.

FADL Nørre alle 32

For information om priser og regler for

Att: ACUTA

annoncering

ww.facebook.com/acutaAU

henvend jer på mail:

acutamail@gmail.com

acutamail@gmail.com

Næste redaktionsmøde: Kl. 17:00, d. 23/4­19 Alle medicinstuderende er velkommen!

Leder Skrøbeligt solskin og umodne vækster lover at det bliver sommer en dag. Vi har meget at glæde os til! *Vi kan ikke vente til kapsejladsen – derfor har vi lavet en præsentation af de typer, du kan være heldig at møde. * Siden solen stadig svigter, kan vi med god samvittighed svælge i den sidste sæson Game of Thrones, der har præmiere på HBO Nordic d. 15. april. * ACUTA er kommet på Instagram, og glæder sig til at skampule alle dets iltre… * Virtual reality kan blive en behandlingsform til aspergers og akrofobi – det glæder vi os også til! * Vor kære dronning har fødselsdag d. 16. april og bliver 79 år. * Fru Olsen fra vores følgeton føler sig i øvrigt tilsidesat for en ny og yngre model.

Næste ACUTA udkommer til kapsejladsen. Vi glæder os!

De bedste hilsner fra Redaktionen

side 3

Hvorfor er der er Hvorfor skal vinden stadig ikke kommet blæse en stiv pelikan? nogen kapsejladssang Sidste kapsejlads for mit vedkommende :( Hvorfor brexit?

Ansøgning til kandidatuddannelsens hjemmeside. Den er HÅBLØS.

Hvorfor skal vinden blæse en stiv pelikan?

Hvorfor er pensum så stort på 12 semester?

Tågekammeret er dommere i år, vi har allerede tabt. Nu kan de ikke diskvalificeres

Hvorfor er der ikke kommet en sæson 3 af The Knick?

Når FADL vinder transportsagen, og sikrer medicinstuderendes transportrefusion.

Der er sild i havnen, og jeg har fanget 10 Stk! Hvis bare fangsten havde været ligeså god i Medicinerbaren…

Nørrebrogade sygehuset flytter til Uganda(Alt tilbageværende inventar er doneret) Lægevikar løn og man dermed kan købe tossede ting så, som et elektrisk løbehjul.

KAPSEJLADS!

KBU valget er endeligt slut, og nu ved man endeligt, hvor man skal tilbringe det næste år.

Fru Olsens eskapader episode 3 Kærlighed er en smuk og forunderlig ting. Man siger at kærlighed gør blind.

Nogle gange kan den opstå på de mest fantastiske måder, som den gjorde i dette tilfælde mellem en dame angrebet af Alzheimers og en medicinstuderende.

Fru Olsen havde nu været indlagt i lidt over en uge og nød stadig hvert eneste øjeblik, som hun ik sammen med Kim. Hun var dog begyndt at blive rastløs. Måske savnede hun sit hjem. Eller også var det noget andet. ”Hvor er det nu jeg bor”, tænkte fru Olsen. Hendes hukommelse var ikke så god mere, efter at hun for mange år siden ik konstateret Alzheimers.

Det bankede på døren og en ung kvinde trådte ind. ”Hej Bedstemor!

Hvordan har du det?” spurgte den unge dame. Fru Olsen havde aldrig set kvinden før og udbrød ”Hvem pokker er du?”. ”Det er mig Nina. Jeg er dit barnebarn. Din hukommelse er ikke så god mere! Mor fortalte, at du var indlagt, og så ville jeg lige kigge forbi”. Råbte Nina til fru Olsen. ”Du behøver ikke råbe.. Jeg er ikke døv..”

Fru Olsen nåede lige at afslutte sin sætning da den unge medicinstuderende Kim trådte ind ad døren, for at gå dagens stuegang. Fru Olsen sendte ham et længselsfulgt blik, men deres blikke mødes ikke. Kim ser lige forbi Fru Olsen og hen på Nina. ”Hvem er du?” Kim var helt paf. Han havde ikke regnet med at se nogen på sin egen alder, og da slet ikke en kvinde, der så så sød ud. Han glemte helt fru Olsen og sin opgave på stuen. ”Jeg er fru Olsens barnebarn og hedder Nina” svarede Nina. ”Du ser virkelig sød ud.. øhm.. Kunne du måske tænke dig, at tage på cafe med mig her i weekenden” spurgte Kim samtidig med, at han bevægede sig lidt nervøst frem og tilbage. ”UPASSENDE ADFÆRD” råbte fru Olsen af sine lungers fulde kraft. ”JEG MELDER TIL PATIENTKLAGENÆVNET!” Kim rystede i bukserne, for hvis der var noget han var bange for, så var det patientklagenævnet..

Følg med næste gang for at inde ud af, hvordan det hele ender!

side 5

Det blå

Du har på ‐ dine læsesals‐skyklapper blå.

Rygraden kilder, tommelen triller ‐ Når balderne sover så tungt, er du ved at nå til et punkt…

Hvor stolen den jamrer, mens håndværker hamrer; Din hippocampus som smør, tindingen klør.

Når tidens mælketand bider i dit lår.

Så gå en tur med mig.

Om vi så læser eller ej, foråret er jo på vej.

side 6

ACUTA på Instagram

K

unne du godt tænke dig at få et smugkig i sidste nyeste blad eller en update på, hvornår Acuta kan læses på facebook eller på læsesalen? Så kan du nu følge Acuta på instagram.

side 7

Virtual reality ­ vidundermidlet mod angstlidelser?

Virtual reality er i dag kendt som en teknologi hvor skærmen overtager hele ens synsfelt ‐ man træder ind i en ny virkelighed, godt hjulpet på vej af sensorer som virker som gyroskop og som bidrager til proprioception.

Selve konceptet har været kendt i århundreder, hvor man malede 360‐graders malerier. Det første eksempel på VR‐teknologi er stereoskopet: 2 billeder taget lidt ved siden af hinanden. Når man ser billederne ved siden af hinanden opstår der en 3‐dimensionel effekt. I 1929 lavede man den første lysimulator. En boks som simulerede følelsen af at sidde i et ly. Dette var det første skridt mod at forstå at virtual reality kræver lere sanser for at være effektivt.

Lige siden er det gået stærkt med udviklingen. Indtil nu er VR dog kun blevet brugt til underholdning og krigstræning.

Tilsyneladende er teknologien endnu ikke blevet en del af det danske sundhedsvæsen. Men hvor langt er vi egentlig med udvikling af VR som behandling?

side 8

Virtual reality er i dag kendt som en teknologi hvor skærmen overtager hele ens synsfelt ‐ man træder ind i en ny virkelighed, godt hjulpet på vej af sensorer som virker som gyroskop og som bidrager til proprioception.

Selve konceptet har været kendt i århundreder, hvor man malede 360‐graders malerier. Det første eksempel på VR‐teknologi er stereoskopet: 2 billeder taget lidt ved siden af hinanden. Når man ser billederne ved siden af hinanden opstår der en 3‐dimensionel effekt. I 1929 lavede man den første lysimulator. En boks som simulerede følelsen af at sidde i et ly. Dette var det første skridt mod at forstå at virtual reality kræver lere sanser for at være effektivt.

Lige siden er det gået stærkt med udviklingen. Indtil nu er VR dog kun blevet brugt til underholdning og krigstræning.

Tilsyneladende er teknologien endnu ikke blevet en del af det danske sundhedsvæsen. Men hvor langt er vi egentlig med udvikling af VR som behandling?

Højdeskræk Et Hollandsk randomiseret studie undersøgte hvorledes VR kunne bruges i behandling af folk med højdeskræk. Folk blev selekteret til enten at få behandling med det samme eller at blive sat på venteliste til behandling. Studiet viste, at man ved hjælp af VR‐eksponering kunne nedsætte symptomer på højdeskræk.

side 9

Social fobi CicerOn er et VR‐spil til teenagere med Aspergers som har frygt for at tale i store forsamlinger. Spillet går ud på at man skal tale om et emne til gradvist mere humane karakterer i gradvist større lokaler. Man taler først med et dyr i et lille rum. Det sidste niveau er at skulle tale i en sal fyldt med mennesker. Et studie af effekten af CicerOn har vist lovende resultater.

Hukommelse, opmærksomhed og balance for apopleksipatienter Flere studier har vist lovende resultater for hukommelse, opmærksomhed og balance for patienter med apopleksi ved brug af VR. Når man tænker på genoptræning er det formentlig fysioterapi og ergoterapi som falder i tankerne. VR kan meget vel blive en hjørnesten i fremtidens genoptræning.

/Daniel side 10

side 11

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce

Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce - Annonce

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info

Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info - Info