Skip to main content

Vandland i baghaven

Page 1

Artikel fra

2017-1

Vandland i baghaven

Red.: Arne B.Christensen


Et vandland i baghaven? Det er nok et mærkeligt spørgsmål at stille, men skulle du gå med tanker om noget sådant eller måske bare en pool, så behøver du ikke at lede vidt og bredt efter ekspertise på området, for her i Frederiks er der et firma, som snildt kan fikse det for dig. Det vidste du måske ikke? PØ Leg &Teknik A/S blev startet den 1. august 1993 af Peder Østergaard på dennes private adresse på Granvej i Frederiks, og det er endnu i dag hjemmehørende på samme adresse. Rammen for firmaet blev dog leveret af Peders far, Arne Østergaard, som havde et firma i Viborg, der solgte varmevekslere, og det gjorde mange ting nemmere i opstarten, når faderens firma allerede havde momsnummer og gode relationer til banker og andet. Peder Østergaard dannede firmaet som et personligt ejet selskab med navnet ”PØL”.

Alhedehallernes svømmehal gav ideen

Peder Østergaard fortæller til BorgerNyt, at baggrunden for, at han startede firmaet egentlig var, at han altid har interesseret sig for vand og helt siden 1972 havde væ-

ret ansat ved forskellige friluftsbade og svømmeanlæg. Som 17-årig var han livredder ved friluftbadet i Bording, hvor familien boede, og senest var han så i 9 år badeinspektør i Alhedehallernes svømmehal her i Frederiks. Ved siden af ansættelserne tog han en uddannelse som rørlægger. Det var dette indgående kendskab og engagementet i svømmebadssektoren, som gjorde, at Peder kunne se at, der kunne være en åbning for at komme i gang som selvstændig i den branche. Forretningsgrundlaget var, dengang som nu, servicering af hovedsagelig offentlige svømmehaller og friluftsbade i Danmark når det gælder vandbehandling og dertil salg og etablering af lege- og undervisningsredskaber. Peder: ”Det startede så helt småt i 1993, hvor jeg var den eneste ansatte i firmaet. Det tog jo lidt tid at få det hele løbet i gang, så i begyndelse havde jeg i perioder et andet job ved siden af, f.eks. var jeg ansat både ved Tipstjenesten og i Kølvrå Friluftbad i kortere perioder inden for de første 2 år af firmaets levetid. Men det gik faktisk godt, og der gik ikke lang tid, før jeg egentlig ikke havde tid til at passe et job ved siden af, så dér måtte Karin en gang imellem træde til som erstatning. Det

Karin og Peder Østergaard 3


Alhedehallernes svømmehal fik ny folie i sommeren 2015 var jo kun mig ene mand som både solgte, klistrede rør sammen og servicerede. Min far var ikke med i det praktiske arbejde, men han passede kontoret, tog telefonen og sørgede for, at der blev skrevet faktura ud, så det var absolut en god hjælp.”

Firmaet vokser støt

Peder: ”Og det gik faktisk rigtig godt fremad. Fra 1993 til 2003 gik vi fra 0 til en 6-7 millioner kroner i omsætning, så det var efterhånden svært at klare arbejdet alene. Heldigvis havde jeg fået forbindelse til nogle mennesker, som vi i firmaet kunne trække ind til at hjælpe på timeløn, når det gik stærkest, og i 1999 fik vi en fast medarbejder ansat.” Peders hustru, Karin, har jo på flere måder været en del af firmaet, både i opstarten og senere, hvor hun overtog den daglige administration i firmaet. Karin er uddan-

4

net pædagog og var tidligere ansat på Vium-Hvam skole, indtil den lukkede. Karin: ”Så lavede de en 4-timers børnehaveklasse her på Frederiks skole, og der blev jeg ansat sammen med Randi, og jeg blev der i hele 17 år. Det passede jo rigtig fint med arbejdstiden, så jeg kunne komme hjem til middag og aflaste Peder med at svare telefon og lave kontorarbejde, så han kunne tage sig af alt det andet. I 2006 søgte jeg orlov i et år for at finde ud af, om jeg kunne finde mig i at være hjemmegående kontorassistent uden kolleger og 20-25 børn omkring mig. Og om det at have både ægteskab og arbejde samme sted og med samme personer nu også kunne fungere. Det gik egentlig fint, så jeg sluttede helt på skolen, og siden har jeg været hjemme og ”ikke lavet noget”. Senest har jeg så også fået et andet bijob, nemlig at passe børnebørnene, når der er


brug for det, og så må fakturaerne vente! Det er rigtig dejligt for mig og en fornøjelse også at kunne hjælpe med det.”

De unge kommer med i firmaet

Da firmaet i 2003 havde eksisteret i 10 år, besluttede Arne Østergaard at træde ud af firmaet. Han var blevet 70 år og havde også indstillet sit eget firma i Viborg, så nu var tiden inde til pensionering. Karin og Peder Østergaard overtog hele driften, og undervejs blev deres sønner Jakob og Søren efter endt uddannelser også ansat i firmaet. Jakob læste HA i Herning, men det syntes han var for kedeligt, og da der på det tidspunkt var rigtig travlt i firmaet startede han i 2008 som montør som et midlertidigt job - men han har været i det siden! Og da Søren, som var i lære som elektriker hos Viggo Nygaard i Frederiks og senere læste til installatør, var færdig med sin uddannelse, var der også brug for ham i firmaet.

Krise og salg

Krisen, der startede i 2008, ramte de fleste, men for PØJ vedkommende skete det først rigtigt i slutningen af 2010. Det var i første række fordi kommunerne er langsomme til at reagere økonomisk med budgetter, som er vedtaget år forud. Til gengæld er de tilsvarende forsinkede, når det går den anden vej.

Peder: ”En af vores leverandører, Astral Scandinavia A/S, syntes det kunne være interessant at komme ind på markedet. Udviklingen i økonomien gjorde, at det var vi så også interesseret i, så vi fik en aftale skruet sammen, hvorefter de overtog 51% af firmaet den 1. januar 2011. Og netop da ramte krisen os så med fuld kraft. Vi havde i 2008 en omsætning på 10-11 millioner, som så i 2011 droppede til 3 millioner. Astral havde fået at vide, at som situationen var, skulle de ikke vente overskud de næste 2-3 år, så det var ikke uvidende, at de gik ind i forretningen”. I forbindelse med overtagelsen blev firmaet omdannet til et aktieselskab med navnet PØ Leg & Teknik A/S. Familien Østergaard fortsatte i firmaet med Peder Østergaard som daglig leder.

Og købes tilbage

Det viste sig så, at Fluidra A/S, som var det verdensomspændende firma, der i mellemtiden havde opkøb Astral, alligevel ikke havde tålmodighed til at vente på bedre tider. De havde ændret deres forretningskoncept og ønskede ikke at drive installationsforretning, så allerede med udgangen af 2013 gav de besked om, at de ville ud af det igen og gerne straks. Peder: ”Det ville jeg nu ikke være med til, for det var alligevel for kort varsel, men vi fik lavet den aftale, at med udgan-

Rikke, Søren og Jakob Østergaard 5


På firmaets hjemmeside kan man finde et 124 siders katalog med alle tænkelige installationer, inventar, legesager, wellnes-udstyr samt professionelt udstyr til vandanlæg, sauna/spa, livredning og en masse andet - ja, sågar burka-badedragter kan leveres!. gen af 2014 skulle deres 51% ejerandel gå tilbage til os. Vi kunne også fornemme, at der var ved at komme gang i ordrene igen og kunne forudse flere, for i 2013 var der kommet en ny bekendtgørelse, som pr. 1. juli 2017 stillede skærpede krav til landets svømmehaller, hvilket betød, at nok 95% af dem skulle opgraderes og bygges om. Så vi kunne forvente, at der igen ville blive travlhed på området. Aftalen om tilbagekøb blev anledningen til, at jeg sagde til drengene og vores datter Rikke, at hvis de ville med i firmaet, 6

så var det nu. De kunne få de 51% fra Fluidra til deling. Det havde før været på banen, at de skulle med i ejerkredsen, og nu var anledningen der, og sådan blev det. Det blev lidt dyrere for dem, end forventet, for Fluidra hævede lige prisen med 300% - fra 1 kr. til 3 kr.! I 2014 fik vi en ekstern formand for bestyrelsen. Det har vi været heldige med, for Michael Salmansen, som han hedder, er rigtig dygtig, så det har vist sig at være en meget god beslutning. I og med at vi er et familieforetagende, kan det være svært at holde firma og familie adskilt, og det er han rigtig god til at hjælpe os med.


Forhindringsbane i Alhedehallernes svømmehal

Generationsskifte

Karin og jeg har jo nok tænkt, at vi på et tidspunkt skulle lave et generationsskifte, men i 2016 fik vi det råd fra revisoren, at det måske nu var tiden, at Karin og jeg trådte helt ud af ejerskabet, så børnene kunne overtage det hele, inden der blev opbygget en alt for stor indre værdi. Det blev gennemført, så i dag er det vore 3 børn, der i fællesskab ejer firmaet. Jeg blev ansat som direktør og Karin som sekretær. Vores svigersøn, Brian, har et andet arbejde, men han er også med på sidelinjen som deltids IT medarbejder hos os. Vi regner med, og har også aftalt, at vi fortsætter på den måde de næste 6-7 år, og vi ville da også være kede af at slutte fra den ene dag til den anden. Vi tror, det er en god løsning for begge parter, at jeg kan fortsætte med at pleje de gode gamle kunder og være rådgiver, og at drengene så kan opdyrke nye

kunder og løbende overtage mere og mere af arbejdet og ansvaret for den daglige drift. De har hver sin servicebil og kører landet rundt. Vi har rigtig meget at lave på Sjælland og i København, så de er ofte 4 dage hjemmefra, hvor den får en skalle med 4560 timers arbejde fra mandag-torsdag”.

Der er opgaver overalt i landet 7


Firmaet i dag

Firmaet er i dag en driftig forretning, hvor man opfører, renoverer, vedligeholder og også servicerer vandbehandlingsanlæg overalt i Danmark. Kunderne er både offentlige svømmehaller og friluftsbade samt halvoffentlige anlæg som campingpladser og hoteller. Desuden private pools f.eks. i sommerhuse. Peder: ”Opgaverne får vi typisk ved at blive indbudt til deltage i en prissætning af opgaver og projekter, hvor den lavest bydende så får opgaven. Vi opnår som regel to til tre store opgaver indenfor et år, hvilket til fulde opfylder vores målsætning. Vi er en servicevirksomhed og ikke totalentreprenør. Vi har autorisation på el-området, og i den forbindelse udvikles der stadig nye løsninger til gavn for svømmeanlæggene og deres drift. Vi har etableret løsninger med

8

SMS-alarmer på kemistyringer i 10 svømmeanlæg. Disse anlæg overvåges, og der sendes alarmer over telenettet til både os selv og til teknikeren på anlægget, så man kan undgå unødige driftsstop”.

Skrappe krav

Alle den slags anlæg, som PØ Leg & Teknik arbejder med, er underlagt skrappe myndighedskrav til vandcirkulation, filtre, kemikalier og sikkerhedssystemer, så hele området er belagt med regulativer, som det for almindelig mennesker kan være vanskeligt at gennemskue. Peder fortæller, at der i dagens Danmark faktisk kun er få svømmehaller, som opfylder alle kravene, så der vil være mange opgaver at løse, og familien er derfor overbevist om, at der også i de kommende mange år vil være behov for firmaets ydelser.

Fotos til denne artikel er udlånt af firmaet


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Vandland i baghaven by Arne Christensen - Issuu