Portræt Skræ-Hans.

Artikel fra

2010-2

Portræt Skræ-Hans

Red.: Arne Christensen

Omkring ”Skræ-Hans” Hans Jensen, for de fleste bedre kendt som Skræ-Hans, har i mange år været med til at sætte fingeraftryk på Frederiks og byerne her omkring gennem sit arbejde som murer, og han er kendt af de fleste ældre Frederiksborgere. Til P-NYT fortæller han den helt korte udgave at sin historie:

Fødehjemmet i Skræ. Drengen i midten er Hans’ far Ud at tjene som 13-årig Jeg er født i 1929 på en lille landejendom med 12 tdr. land jord i Skræ, så jeg rundede de 80 sidste år. Ejendommen havde været i familiens eje længe, for også mine bedsteforældre havde boet der. På gården var der et par heste, kreaturer og grise. Vi var 5 søskende, 4 drenge og en pige, og vi fik tidligt lært at røgte kvæget og havde andre pligter helt fra små, som at rense ud ved grisene, køerne og i hestestalden - og det var altså inden, vi skulle af sted til skolen!

Jeg gik først i grundskolen i Skræ og derefter 3. og 4. klasse i Thorning Vestermark skole. Der var jo kun skolegang hver anden dag, men så gik man til gengæld 2 år i hver klasse, og derefter var det ud af skolen! En af mine

brødre kom på realskolen i Kjellerup, men jeg skulle ud og tjene.

Der var jo ingen penge at gøre med dengang først i 30'erne, hvor det virkelig var elendige tider, så min far arbejdede også i skoven, i Kompedal, og min bedstefar kørte mælkevogn. Når mælketuren var færdig og hestene havde fået foder og vand, så fortsatte arbejdet i marken. Mælken blev afleveret til mejeriet i Thorning Overby.

Jeg kom så ud at tjene, da jeg var 13 år, hos en bondemand i Hornskov, der ligger på vejen fra Grundvad til Vium.

Jeg skulle også fortsætte min skolegang, men jeg ville ikke gå i skolen i Lysgaard, for jeg havde hørt meget om degnen der, så i stedet kom jeg til at gå i skole i Hvam. Da jeg skulle konfirmeres gik jeg til præst i Vium.

Jeg fik jo ingenting for arbejdet. Det første år fik jeg 400 kroner for hele året. Senere flyttede jeg over til et par ældre folk på en gård mellem Hvam og Vium, og der fik jeg 800 kroner, det var da nogen fremgang! I 1945 kom jeg til en ret stor gård på Aalborgvej øst for Viborg, og der fik jeg så 1200 kroner.

Murer og soldat Så kom jeg i murerlære derfra. Det var hos Søren Hvorslev i Skræ. Så var jeg næsten hjemme igen, og det har nok ikke været nogen skade til, at familierne kendte hinanden.

Så det tog jo en fire år, og det fik man jo heller ikke meget for, men jeg fik da fortsættes side 27…

23

lært faget. Jeg fik min føde hos mester og så 1 krone om dagen det første år, andet år 3 kroner, tredje år 5 kroner og det sidste år 9 kroner. Og vi fik lov at bestille noget for pengene!

Da det så var færdigt, kom jeg ind som soldat. Det var ved Prinsens i Viborg, og de 11 måneder var heller ikke særlig morsomt. Vi rendte og fjollede rundt, og så blev jeg fandme udtaget til korporalskote. Det ville jeg ikke, for jeg ville ud igen og tjene penge, så med det samme begyndte jeg at søge om at blive fritaget. Det blev jeg så også.

I mellemtiden var bataljonen rejst til den danske brigade i Tyskland, men der var jo nogle rødder, som ikke kom med i første omgang. Vi lavede en masse fis, og vi gad jo ikke lave noget. Vi skulle f.eks. grave drænrender på skydebanen og blev kørt derud i hestevogn. Det var en meget kold vinter, så vi bad om at måtte gå derud for at holde varmen, og det fik vi lov til.

Nu var jeg soldat sammen med en, vi kaldte Piraten, som boede på Reberbanen i Viborg. Han var kæreste med en pige på en cafe, så da vi gik fra kasernen til skydebanen, drejede vi fra og gik op på Vilners Cafe, mens de andre gravede huller på skydebanen!

Men jeg kom da til Itzehoe i Tyskland.

Jeg var i stabskompagniet, og det var egentlig en ret god tid. Vi kom ud på en del ture og kunne rigtigt se, hvordan alt var ødelagt af krigen. På en tur til Kiel tror jeg vi kørte i ¾ time i byen uden at se et eneste hus, der ikke var ødelagt!

En smut til Sverige Da jeg var færdig med at være soldat, var det lidt kedeligt at gå hjem-

me. Så vi var et par stykker, der blev enige om, at vi ville prøve at tage til Sverige. Bare for at prøve noget nyt.

Jeg kom først til at arbejde på en fabrik, der lavede tarm til spegepølser og lignende. Senere fik jeg job på Kockums Skibsværft i Malmø, hvor vi bl.a. blev sendt op til et sted, der hed Hör, hvor vi skulle lave bjørnebure! Det var helt skægt.

Kun en gang fik jeg brugt min mureruddannelse. Jeg stod og kiggede på nogle folk, som kastede mørtel ud på en væg. De spurgte, om jeg ville prøve det, og de blev noget imponeret, da jeg ikke var så dårlig til det, som de nok havde ventet.

I Sverige havde de kildeskat, men da jeg efter et årstid vendte hjem til Danmark, blev jeg sgu sat til at betale skat af en kunstig indkomst, selvom jeg allerede havde betalt skat en gang!

Gift og bosat i Frederiks Siden 1967 har jeg boet i Frederiks, først på Nørregade 10. Så byggede jeg et hus på Granvej i fritiden. Grunden kostede kun 4.500 kr., så vi købte også grunden ved siden af og byggede et større hus. Det var Granvej 6, og der boede vi i mange år, indtil der gik panik i det hele og med økonomien.

Dengang arbejdede jeg for Ejnar Damgaard og Vagner Jacobsen. Da arbejdede vi bl.a. i Kølvrå, hvor der et år blev bygget 101 nye huse og skole. Også brugsforeningen på Torvet blev bygget dengang. Det var også dengang, jeg fik tilnavnet Skræ-Hans, for vi var 3 folk, der hed Hans, så vi måtte jo have et tilnavn, så man kunne kende 27

forskel, og det har hængt ved siden.

Jeg startede egen byggeforretning sammen med Irvin Nielsen, og vi byggede en hel del huse fra først i 70'ene.

Jeg har arbejdet som murer mange steder, og har også bygget flere huse, hvor vi faktisk ikke tjente noget som helst på det. Det havde været bedre at beholde dem og så sælge dem i dag! Der har hele tiden været nye ting, som har gjort det besværligt, ændret moms, kartoffelkur, og som har gjort, at byggeriet har gået op og ned.

En gang var vi i Tune ved Roskilde og bygge et hus. Smeden havde fået sat håndvasken for lavt og havde så hævet den, hvilket efterlod et par huller i fliserne. Dem ville ejeren have skjult, men vi havde jo lavet huset færdigt og havde heller ikke flere fliser. Det lavede hun et stort postyr om, selvom det var skjult under håndvasken, men vi lukkede da hullerne for hende. Så var det, at tømreren fortalte, at hun behøvede sgu ikke at være så storsnudet, for det var hende, der i ubetænksomhed brændte Asani af i Viborg! Sådan er der så meget, det er en lille verden.

Men man kan godt mærke forskel på, hvor i landet, man arbejder. Det er noget nemmere at arbejde med folk her i Jylland. De er mere fremkommelige. Men dengang i Tune blev der bygget over 400 huse alene på det område, så det gik rigtig stærkt.

Mens vi gav 4.500 for en grund, så kostede den over 40.000 derovre og det var det billigste, der kunne findes på Sjælland!

28

Jeg har også arbejdet meget inde på flyvepladsen. Jeg har arbejdet på kostforplejningen både i Gedhus og Kølvrå og på nogle elementhuse derude. Og brandstationen var jeg også med til at bygge.

Jeg har aldrig været med i sport eller foreningsarbejde, det er jeg ikke så interesseret i, så det har jeg holdt mig udenfor.

Problemer med helbred og forretning I nogle år i 1980'er gik jeg og var noget syg, men der gik lang tid, før de fandt ud af, at der var noget i vejen med min ene nyre. Det blev jeg så opereret for, og det blev jeg noget skidt af, så siden dengang har jeg faktisk ikke kunnet arbejdet fuldt ud, og det endte da også med, at jeg blev førtidspensioneret.

Det gik også galt med forretningen.

Når først man hænger med røven i vandskorpen, så koster det penge, og banken tager sig dyrt betalt på kassekreditten. Da det blev for broget, endte det med, at jeg gav dem nøglen til vores hus, så kunne de gøre, hvad de ville. Så flyttede vi over på