Portræt Sigvald Betzer

Artikel fra

2013-1

Portræt Sigvald Betzer

Red.: Arne Christensen

Betzers hedegård

En gammel hedegård, som nok aldrig kommer i drift igen

På Årestrupvej, skråt overfor planteskolen, ligger en gammel firelænget gård, som udefra ser ud til at have haft bedre dage. Det viser sig, at gården egentlig har postadressen nr. 40 på Tinghøjvej, som da også løber langs gårdens østlige side.

Gården er ikke længere i drift som landbrug, og det meste af jorden er udlejet.

Gården ejes af den 94-årige Johannes Sigvald Betzer, og den har været i slægtens eje, siden den indvandrede fra Tyskland.

Slægten Betzer i Årestrup Slægten Betzer i Årestrup stammer fra en af de allerførste 9 kolonistfamilier, som indvandrede hertil fra Tyskland. Den 24. oktober 1759 var de i Knudstrup, hvor 3 kongeligt udnævnte kommissærer søgte at få rede på, hvad det var for mennesker og hvilke kundskaber, de havde.

Blandt de 9 familier var Johan Peter Betzer, 27 år, sammen med sin kone. De kom fra egnen omkring Heidelberg og var netop blevet gift inden afrejsen fra hjemmet.

Parret havde på dette tidspunkt ingen børn. Om Peter Betzer noterede kommissærerne, at ”han havde tjent hos en bonde men forstår intet af hedevæsenet. Han ser ellers ud til at være et skikkeligt men-

Sigvald Betzer fortæller med et glimt i øjet

neske”. 80 år senere, i 1839, er Betzers en af kun to af disse første familier, som endnu har efterkommere på Alheden.

I 1778 blev der udflyttet 5 gårde fra kolonien Havredal til Aarestrup, hvoraf Jacob Peter Betzer, søn af førnævnte Johan Peter Betzer, i 1779 står som ejer af hele to af gårdene. Gård nr. 2 blev i 1787 overtaget af sønnen Johannes Betzer men overgik i 1801 til anden side1.

Gård nr. 3 forblev i slægtens eje, idet den i 1801 gik til Philip Betzer, i 1824 til Johannes Philip Betzer, i 1876 til Jacob Betzer og i 1918 til Philip Konrad Betzer, som var Sigvald Betzers far. I 1854 fik familien kongeligt skøde på gården.

Sigvalds forældre, Philip Konrad Betzer (1885-1966) og hustru Inger Kirstine, f.

Pedersen (1891-1980) opfostrede 6 børn på gården: Marinus Kristian, Johannes Sigvald, Oskar Vagner, Marie Rasmine, Martin Anker og Anna Margrethe.

12

Sigvald Betzers bedsteforældre var Jacob Betzer (1842-1925) og Dorthea Marie

(f. Laursen) (1847-1887). Oldeforældre var Johannes Besser (1794-1883) og Katrine Marie Breuner (1814-1903) samt Laurids Thomsen (1813-1889) og Ane Kristine Winkler (1807-1868).

En gammel bebyggelse Gården lå oprindelig på den anden side af Årestrupvej ned mod Åresvad å, hvor der har været bebyggelse også før kolonisterne ankom.

zer, som fik 134 tdl., hvoraf de 40 tdl. var dyrket mark, og Jens Peter Betzer, som fik 70 tdl.

På det tidspunkt var der et spand heste og 4 køer på gården. Senere, i 1950’erne, er det oplyst, at den normale besætning var 9 køer + ungkreaturer, 3 heste og 3 søer, og der fedes ca. 30-40 svin årligt2.

Arealet, som Sigvalds farbror, Jens Peter Betzer, fik ved delingen, ligger syd for åen ud mod området, hvor det gamle tingsted, Tinghøj, ligger.

Stadig en gård med stort jordareal Der er i tidens løb solgt noget jord fra, og

I 1877 blev gården flyttet og erstattet af den nuværende gård, som ligger lidt højere i landskabet på nordsiden af Årestrupvej. Stuehuset og den ene sidebygning er de oprindelige fra 1877, men de 2 andre længer, en lade og en kostald, er bygget senere hhv. i 1915 og i 1920.

Gårdens jordtilliggende var oprindelig på mere end 200 tdl., men den blev i 1916 delt mellem brødrene Philip Konrad Bet13

gården består i dag af 4 parceller under Årestrup by3 : Den, hvorpå gården ligger, og som strækker sig ¾ km nordpå og omfatter cirka 33 tdl., en parcel umiddelbart syd for gården på den anden side af Årestrupvejen, som omfatter begge sider af åen på cirka 4,8 tdl., en tilsvarende mindre engparcel på cirka 3,5 tdl. lidt længere vestpå, som også omfatter begge sider af åen, samt en større parcel længere sydvest for gården på den anden side af Åresvad Å på cirka 38,5 tdl., i alt cirka 80 tdl., hvoraf det meste er udlejet.

Sigvald, som er den næstældste af børnene og fortsat bor på gården, har indvilget i at fortælle lidt om stedet og sig selv: Sidste mand i slægten på gården ”Mit navn er Johannes Sigvald Betzer, jeg bruger Sigvald, og det kender de mig under alle sammen. Jeg er fyldt 94 år her i september 2012.

Af de seks søskende her på gården, er der kun mig og en bror, som hedder Anker, som bor i København. Han er 85 år gammel. Vi er da den eneste, der er tilbage. Mine søskende har en del knejter, men der er ikke nogen af dem her på egnen.

14

Jeg stammer jo her fra egnen, som man også kan forstå på navnet. Gården har både gået under navnet Meldgaard og Tinghøjgaard, det sidste efter Tinghøj, som ligger ude på heden her syd for. Arealet, hvor Tinghøj ligger, har jo hørt under gården her også. Men jeg tænker, at det oprindelige navn faktisk har været Vester Meldgaard.

Har mest arbejdet for andre Jeg har faktisk aldrig kendt meget til egnen eller til historien, for jeg har mest arbejdet ude, både ved landbruget og som arbejdsmand for forskellige firmaer.

Jeg har rejst meget omkring. Jeg har også været i Tyskland og arbejdet på en flyveplads en tre måneder, og så var jeg i Berlin i et halvt år hos et firma, der arbejdede med elektriske anlæg.

Da jeg kom hjem derfra, kom jeg til at arbejde herude på Karup flyveplads, det var i 1943. Jeg arbejdede for statsbanerne med noget rørlægning, og så kom formanden fra Hoffmann og sagde, at han havde en plads til mig, hvor jeg skulle passe en blandestation, hvor de forskellige ting til beton skulle afvejes og blandes.

De arbejdede også på flyvepladsen efter krigen, og da var jeg med til at lave de store oliebeholdere, som man skulle bruge til at opbevare brændstoffet, som kom med olieledningerne nordfra. Der arbejdede jeg både på flyvestationen og i Sæby og Frederikshavn og andre steder.

Det varede nok en fire år, så jeg har sgu flyttet nogle cementsække i min tid for Hoffmann.

Da jeg tog min afregning hos Hoffmann, kom jeg til Karup Kartoffelmelsfabrik, og der var jeg i næsten 10 år. Der tog jeg også min afregning og holdt, da jeg blev 60 år, for jeg havde nemlig sagt, at jeg ville ikke risikere at skulle holde 10 års jubilæum. Ind imellem har jeg arbejdet med meget andet, jeg har f.eks. også været med Nørups Tivoli fra Århus, hvor jeg passede luftgyngerne. Jeg har godt nok været organiseret, men ellers har jeg altid holdt mig uden for at være med i foreningsarbejde, hverken fagforeninger eller andet, den slags interesser mig ikke.

Gården udgår af drift Jeg havde jo boet og hjulpet til her på stedet ind imellem at jeg arbejdede, men da jeg holdt med arbejde for andre, blev jeg her. Dengang boede min mor her, og gården blev drevet af min bror Vagner, der var et år yngre end mig.

Der var meget jord til fra begyndelsen, nok lige ved et par hundrede tønder land, og det var jo alt rigeligt, men der er jo solgt noget fra efterhånden, og på et tidspunkt gav driften underskud, så der blev solgt ud af besætningen, og jorden blev lejet ud til planteskolen ovre på den anden side.”

Da Sigvalds mor døde i 1980 havde alle 6 søskende en arvelod i gården, men i 1986 afstod de 2 piger og Anker deres del til Vagner og Sigvald4.

Sigvald fortsætter: ”Da Vagner så døde i 1989, var der kun mig tilbage på gården, så jeg har været alene her på stedet i snart 25 år nu.

15

Altid en bid brød til en stryger Vi har altid haft et rend af landstrygere, syntes jeg. Den sidste, jeg husker, var en de kaldte ’Støvle Jens’, han brugte at bo her på loftet i laden, men til sidst kom han ind 3 gange om dagen og skulle have kaffe og et par klemmer. Han havde levet som eneboer og landstryger i mange år.

Jeg var 92, og jeg kunne ikke engang cykle ned til byen og hente nogen verdens ting. Ham Støvle Jens fandt de for et års tid nede ved Brande, hvor han lå i et skur i skoven og var død.

Jeg bliver på gården Jeg ved ikke, hvem gården skal gå til, når jeg ikke er her mere, der er ingen i familien, der har papirer til at kunne drive landbrug, så dem kan den ikke sælges til, men jeg tænker næsten at planteskolen køber den.”

Da jeg spørger, om han ikke har tænkt på at sælge den noget før og flytte ind til byen og få lidt bedre forhold i de sidste år, svarer han, at han vil sgu ikke ind i byen. ”Jeg vil hellere være her, til jeg bliver båret herfra. Men kan jo blive så ringe, at de kommer og henter en. Men hvad fanden, jeg bliver 95 næste gang. Så regner jeg med, at så vil jeg ikke røre ved nogen verdens ting. Jeg går jo selv og saver træ, og det kan godt blive lidt strengt, og man skal selv file sin sav, for det kan man jo ikke få nogen til.

———————1

www.henrikfrank.dk ”Kartoffeltyskernes historie” Enkelte oplysninger fra ”Vort Sogns historie” 3 BBR 4 Tingbog 2

Reception I anledning af 20 års fødselsdagen afholder P-Nyt redaktionen en lille uformel reception, hvor vi glæder os til at hilse på alle, der på en eller anden måde har interesse for vores blad.

Onsdag den 13. marts kl. 14-16 På Dagcentret, Parkalle 2, Frederiks Vi byder på et glas og håber på et par hyggelige timer, hvor alle vi, der har P-Nyt som fælles interesse, kan få en god snak om før og nu.

(Bemærk: Vi ønsker ingen gaver, blot en hyggelig stund.)

16

Håber, vi ses / Redaktionen