Havredal Praktiske Uddannelser

Havredal Praktiske Uddannelser blev dannet i september 1993 og kunne derfor i 2018 fejre de første 25 år. I den anledning blev der skrevet og udgivet en jubilæumsbog med titlen ”Kom som du er”.

P-Nyt er blevet opfordret til at skrive om Havredals oprindelse og historie og har fået forfatterens tilladelse til at bruge stof fra jubilæumsbogen. med og omkring den unge, som tidligt i livet har fået prædikater på sig. Der er meget humlebi over Havredal. Skolen har mange gange måttet slås for sin måde at gøre tingene på. Men uddannelserne bærer frugt, og det har vist sig. at de unge kommer fra Havredal og bliver ansat i fleksjob og får deres plads i livet. Succesraten i form af job og bolig til den enkelte har været meget høj.

25 år med praktiske uddannelser Formanden for Havredal Praktiske Uddannelser, Jens Maibom Pedersen, Forstander på Diakonhøjskolen, fortæller i jubilæumsbogen, at skolen er ”lærerdygtig, væredygtig og bæredygtig”. Lærerdygtig i betydningen, at de mange dygtige lærere og personale på Havredal altid er parate til at gå den ekstra mil for, at de unge skal lykkes. Med væredygtig menes, at man har skabt et godt bo- og værested og lærer de unge at være det menneske, som de er. Med bæredygtig sigtes til, at Havredal tidligt har valgt at satse på miljøvenlig og økologisk drift.

På Havredal hersker et vigtigt fællesskab Ihærdige forældre Tilblivelsen af Havredal Praktiske Uddannelser er historien om 3 forældrepar, som var vedholdende forkæmpere for at skabe uddannelse, bo og levemuligheder i Havredal for unge med særlige behov. Deres egne børn komme ikke til selv at nyde godt af forældrenes indsats, men siden 1993 har flere end 500 elever haft glæde af, at de tre forældrepar ikke lod sig tæmme af den modstand, de mødte på vejen.

For os, der bor her i den gamle Karup Kommune, er det nok især vores lokale tandlæge Ole Schmidt, som vi forbinder med arbejdet med at etablere Havredal.

nærmeste familie.

Udover at være ængstelige, er forældrene også indignerede og har en trang til, at noget må gøres: ”Det kan simpelthen ikke passe, at vore børn ikke også skal have mulighed for at vælge uddannelse og få et sted at arbejde, bo og leve på deres præmisser ligesom andre unge”.

Arbejdet startede i 1991 Det hele startede i 1991, hvor to af mødrene har sendt deres drenge med toget fra Viborg til Struer og videre til Nr. Nissum, hvor drengene går på Fenskær Efterskole. Drengene kan ikke det samme som andre unge.

De kan ikke læse, skrive og regne. De er sent udviklede, ’tunge i det’ og passer ikke ind i det almindelige uddannelsessystem. De har brug for fast støtte til at lære at klare hverdagens gøremål, stå op om morgenen osv., som andre unge mere naturligt tilegner sig hen ad vejen.

De to mødre er glade for efterskolen men også fyldt med ængstelse for fremtiden, for hvad skal der blive af deres drenge, når de slutter på Fenskær?

Nedslående udsigter På den ene side kan de unge med sociale og andre handicap ikke klare uddannelser og arbejde på normale vilkår, men på den anden side rækker deres evner alligevel videre end de fysisk og udviklingshæmmede, og i dagens Danmark virker det, som om de unge falder ned mellem to stole.

Der er ingen udsigter til at få uddannelse eller job for unge som dem. Dermed synes fremtiden på forhånd afstukket frem mod passiv invalide- eller førtidspension, beskyttet værksted og henvist til at bo i en lejlighed uden ret meget kontakt med andre end den 4 Forældrene danner forening Forældrene beslutter at stifte en lokal midtjysk afdeling af Landsforeningen til støtte af sent udviklede, som i dag hedder Ligeværd, så de kan få et talerør for deres sag. En artikel i Viborg Stifts Folkeblad skaber røre blandt andre forældre til børn og unge i lignende situation, og ”Lokalforeningen Midtjylland” med cirka 50 familier som medlemmer bliver en realitet.

Ole Schmidt skubber på, for en forening er ikke nok. Den skal også bruges til i praksis at forbedre forholdene for de unge. Forældrene vil skabe arbejdspladser og levesteder for unge som deres egne børn. Forældrene i den nystiftede lokalforening mødes på Frederiks Bibliotek og ideerne myldrer frem.

De følgende to år byder på talrige møder og ideer, som samles i ”Havredal Planen”, som en arbejdsgruppe på omkring 15 forældre nu går i gang med at realisere og søge penge til. Gruppens talsmand er Ole Schmidt, og han kontakter blandt andet flere ministre for at bane vej til en mere kontant støtte til planerne, der blandt andet indebærer køb af Villy Rasmussens gård på Smedevej 4 i Havredal.

Flere af de sent udviklede unge har gået på Gødvad Efterskole i Silkeborg. Den hviler på praktisk undervisning, og der er gode erfaringer med at lade de unge arbejde med

opgaver i landbruget. Gødvad er an af Jysk Børneforsorg/Fredehjems efterskoler, og erfaringerne fra Gødvad betyder, at man fra Jysk Børneforsorg/Fredehjem også kan se en ide i forældrenes tanker om en praktisk landbrugsskole.

Smedevej 4 købes Kontakten til flere efterskoler som Fenskær og Gødvad giver forældrene troen på, at der er elever nok til en praktisk landbrugsskole i Havredal. Generalsekretær Lars Bundgaard og bestyrelsen i Jysk Børneforsorg/ Fredehjem lader sig overbevise og går ind i projektet med en finansiering af købet af gården på Smedevej 4.

Det var Ole Schmidt, der fandt gården i Havredal, som er til salg og tilpas stor til, at 6 unge både kan bo og arbejde der. Men hvor skal pengene til selve driften komme fra? Vil kommuner og amt bakke op og betale for elevernes ophold og uddannelse på stedet? Karup Kommune er velvillig over for nye initiativer og arbejdspladser i Havredal, men forældregruppen bliver pure afvist af socialdirektøren i Viborg Amt, som giver dem beskeden ”Glem det!”

Det lod man sig dog ikke stoppe af, og gruppen arbejdede ufortrødent videre med projektet, og i 1993 ansætter man Kurt Andersen som forstander. Han er knap færdiguddannet fra lærerseminarium i Ollerup, men som tidligere landmand passer han godt til stedet. Hvad han egentlig går ind til, ved hverken gruppen eller den nye forstander selv.

Bestyrelse og personale på plads Bestyrelsen for Havredal Praktiske Landbrugsskole blev udpeget i juni 1993, og posterne fordeles mellem ejerne Jysk Børneforsorg/Fredehjem og forældrene i Lokalforeningen Midtjylland. Karup Kommunes socialinspektør Per Kaarup får også plads. Landbrugsskolen overtog gården i sommeren 1993, og så gjaldt det om at blive færdige med at gøre rent og sætte i stand, inden skolen skulle starte. Blot en måned før eleverne skal ankomme, tæller personalet forstander Kurt Andersen, Niels Haulrik, der står for landbruget, Bodil Moselund og Niels Kjeldsen, som er ansat på halv tid til at tage sig af elevernes botræning.

Skolen starter Den 1. september 1993 kan bestyrelse, ansatte og forældregruppen byde velkommen til skolens første 8 elever.

Lars Bundgaard, som siden starten har fulgt arbejdet tæt, fortæller til jubilæumsbogen, at han husker landbrugsskolens første år som rigtig travle, hårde og prægede af, at nogle af forældrene i Jysk Børneforsorg/ Fredehjem ville noget forskelligt med udviklingen af skolen.

Det førte til, at forældrene startede Havredal gl. Skole i 1997. De bliver enige om at være uenige, venskaberne holdt og gav grobund for et godt samarbejde mellem de to skoler i stedet for konkurrence om eleverne.

Bo-, virke-, og værecentret Havredal gl. Skole For forældrene i Lokalforeningen Midtjylland var oprettelsen af den praktiske landbrugsskole på Smedevej 4 nemlig kun det første skridt på vejen. Da uddannelsen var kommet godt i gang, ville forældrene i gang med flere af de ideer, som de havde udtænkt og samlet i ”Havredal Planen”.

Gruppen ønskede, at de unge udover uddannelsen også skulle have mulighed for at leve og være sammen med ligesindede uden for jobbet og uddannelsen. Som forældre havde de svært ved at acceptere tanken om, at deres søn eller datter bare skulle være plantet foran et fjernsyn dagen lang. Der var mange unge med lignende handicap, som havde behov for at være sammen med ligesindede på deres egne præmisser.

Man havde allerede fundet stedet, nemlig Havredal gl. Skole på Ulvedalsvej 32, som kunne rumme nogle af de ideer og ønsker for en indholdsrig fritid, som forældrene

havde, så Ole Schmidt indleder en ”tour de force” og stemmer dørklokker hos fagforeninger, lokale foreninger, politikere, ministre, amt og kommune, fonde og erhvervsfolk for at finde finansiering til ”Bo-, virke-, og værecentret Havredal gl. Skole”. Det lykkedes at få fagforeningen SID (nu 3F) overbevist, hvilket giver god mening, for flere af deres medlemmer har lignende oplevelser af nederlag med i bagagen fra deres skoletid. SID underskrift på ansøgninger og andre dokumenter viser sig at få stor betydning.

Havredal gl. Skole starter I august 1997 starter så Havredal gl. Skole med de første 4 elever og 3 medarbejdere, nemlig 2 grønne guider og en forstander på halv tid.

Havredal gl. Skole fødes som en projektorganisation, som må søge midler til alle de aktiviteter, den ønsker at sætte i værk, udover den betaling som for opholdet, som kommer fra elevernes hjemkommune og amt. Op gennem årene kommer der rigtig mange projekter, som finansieres fra lige så mange forskellige puljer, fonde, EU-midler og andet. Det krævede et godt overblik og regnskabstalent.

Udover diskussioner om linjen, som ledte til oprettelsen af Havredal gl. Skole, så var der også rent praktiske udfordringer med at drive selve landbruget på skolen. Der var ikke nok personale, og selv om Lars Bundgaard og Ole Schmidt tilbød at malke køerne kl. 5 om morgenen en weekend sammen med eleverne.

Skolen ansætter ”grønne guider” Havredal gl. Skole søger sammen med SID om at komme med i en ny ordning med ”grønne guider”, hvor man kan opnå tilskud til lønnen. Men inden ministeriet er klar til at

godkende dette, må forældrene søge en bredere opbakning.

Sammen med 24 foreninger på egnen, som senere bliver til 50, danner de en lokalforening af ”Grøn guide”, og det overbeviser ministeriet. Da tilskudsordningen efter nogle år falder bort, er de nok i lokalforeningen til økonomisk at sikre, at de grønne guider kan fortsætte undervisningen.

Kirsten Fabian, som var ansat som lærer og vejleder i specialundervisningen i Viborg Kommune, blev opfordret til at være med i den arbejdsgruppe, der skulle tilrettelægge uddannelsen til grøn pedelmedhjælper og blev efterfølgende ansat som den første forstander på Havredal. Hun fortæller til jubilæumsbogen, at hun aldrig har fortrudt, at valget faldt på Havredal, og at det var en faglig gave at komme til et sted, hvor der var så meget højere til loftet og mange flere muligheder end i det kommunale system.

Landbrugsskolen har planer, og ny forstander Bygninger på Smedevej, som huser den Praktisk Landbrugsskole, var gamle, og der var kun en udtjent bindestald til køerne. Helt naturligt opstod der planer om at investere i en ny løsdriftsstald og en overgang til økologisk drift.

Disse tanker optog bestyrelsen meget og var arbejdskrævende. Da der samtidig var en stor udskiftning i personalet, endte det med, at Kurt Andersen, som havde været forstander på landbrugsskolen siden starten, sagde op.

Det var ikke let at finde en ny forstander, der kunne se det fantastiske i det autentiske miljø på gården, og som samtidig havde de nødvendige pædagogiske evner i forhold til eleverne.

Lars Bundgaard fortæller, at da Poul Erik Clausen, som sidste mand er til samtale i anden runde af ansøgere, efter samtalen er på vej ud ad døren, er der en fra bestyrelsen, der råber højt: ”Fang den mand, han må ikke forlade matriklen, før han har skrevet under på en ansættelseskontrakt!” Poul Erik Clausen, som er både landmandssøn og uddannet pædagog, bliver ansat i stillingen. Med rødder i landbruget er der forventning om, at det autentiske landbrugsmiljø kan bevares. Det kom til at passe, og Poul Erik Clausen fik i de følgende mere end 10 år en masse til at ske og var en dygtig og afholdt forstander.

Store udvidelser for Havredal gl. Skole Forældrenes mange ideer og planer for Havredal gl. Skole kræver nye rammer, og i 1998 -99 bygger skolen nyt værksted, som de opnår støtte til fra Velux Fonden. Men der er også behov for elevboliger, kontor, køkken og kantine.

Kreditforeningen er skeptisk, men vanen tro giver Ole Schmidt ikke op, og han allierer sig med den lokale erhvervsmand Finn Bach fra Viborg, som selv er ordblind. En køretur til Havredal og andre uddannelsessteder for med særlige behov overbeviser Finn Bach om nødvendigheden af at støtte planerne for Havredal gl. Skole.

Få dage efter tropper de sammen op hos kreditforeningen, som nu er mere villig, og Ole Schmidt kan tage hjem til Havredal med et lån på 4,5 mio. kroner. De nye bygninger stod færdige i 2006.

Fusion I 2012 går forstanderne for de to skoler, Kirsten Fabian og Poul Erik Clausen, sammen til deres bestyrelser og foreslår, at de to skoler skal lægges sammen under navnet ”Det ny Havredal”. I dag bruges kun navnet Havredal Praktiske Uddannelser - i daglig tale og på nettet blot ”Havredal”. Begge skoler havde udfordringer med at tiltrække elever nok, og begge forstandere havde gjort deres tanker om fremtiden.

Sammenlægningen besluttes, og et intensivt forløb med at smelte de to skoler og to kulturer sammen foregår frem til den 6. september 2013, hvor sammenlægningen bliver en realitet. Det bliver markeret med en rød snor tværs over Ulvedalsvej bliver klippet over, og derefter fejres sammenlægningen ..forts. side 36

ÅBEN KL. 7.00-20.45 ALLE UGENS DAGE

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdcadsl.dk Frederiks Tlf. 86 66 22 11

Fax. 86 66 24 42

Tandklinikken Frederiks

Jernbanegade 4B Tlf. 86 66 17 70

Tlf. 42 32 40 88 Nørregade 3 - Frederiks

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse. Åbningstid: Mandag kl. 10:00 - 12:00 Pris pr. skydning kr. 30,00 Årligt kontingent: kr. 180,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk

Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.

Kvalitet til lavpris

STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

Grønhøj Garnlager

Tlf. 86 66 10 27 & 86 66 21 14 Grønhøj - 7470 Karup

Hvor holder man fest GrønHØJ KULTURHUS

Prisliste: Lille sal 650 kr Hele huset 1200 kr Service 6 kr pr kuvert

Lejer sørger for opvask, oprydning, rengøring af ovne og fejning af gulve.

Udlejning af borde, stole og service ud af huset.

Bankospil hver tirsdag kl. 19 Bankospil hver tirsdag kl. 19 Bankospil hver tirsdag kl. 19

Alt vedrørende udlejning: Telefon: 40 36 54 22 - Mail: groenhoejkulturhus@gmail.com

Få en fast aftale på VINDUESPUDSNING

Aksglæde Vinduespolering

v/Flemming Aksglæde Ring 40 55 17 23

Jeg har besluttet at drosle ned og gå på delvis pension. Det betyder, at fra nytåret vil jeg ikke længere bære titlen Advokat, men jeg vil dog i begrænset omfang fortsat kunne bistå med udfærdigelse af testamente, behandling af dødsboer og gennemførelse af ejendomshandler. Jeg takker samtidig for den tillid, der er vist mig gennem årene. Erik Søjborg, Østergade 18C, Karup, Tlf. 9710 2444