Fra Hekla til Karup - og ud i verden

Mange tusinde skorstensejere står i gæld til vulkanen Hekla i Island. Verdens fineste pimpsten udvindes nemlig fra sletterne rundt om Hekla, og det er herfra Isokern i Karup henter råmaterialet til de fleste af deres produkter.

P-Nyt har haft en samtale med to af fabrikkens centrale medarbejdere, produktionschef John Schmidt og værkfører Torben Nedergaard.

Historien bag

Så vidt det vides er historien bag Iso-kærn, at skorstensfejermester Reinholdt Christensen i Birkerød var på en tur på Island, hvor han finder ud af, at de har det her pimpsten. Han kendte ikke til det, men kunne jo straks mærke, at det var meget let, og med det store indhold af luft var det også meget isolerende. Han fik noget pimpsten med hjem, hvor han begyndte at eksperimentere med det. Det problem, der er med skorstene, og som han som skorstensfejermester naturligvis var særdeles godt kendt med, er, at en skorsten, der ikke er isoleret, vil køle røgen ned. Og kold røg giver løbesod.

John Schmidt: ”I 1950 startede Reinholdt med at fremstille indsatsrør til skorstene af pimpsten, som kunne sættes ind i eksisterende murede skorstene, og de første forsøg foregik i hans kælder i privatboligen. Det viste sig at være en vidunderkur for de gamle skorstene, og hvis man så også kunne dimensionere rørene i forhold til fyret, så blev forbrændingen endnu bedre.

Den første fabrik

Reinholdt Christensen tog patent på Iso-kærn teknikken og byggede den første fabrik til fremstilling af Iso-kærn på Bregnerødvej i Birkerød. Til at begynde med var det kun en lille lukket kreds af skorstensfejermestre på Sjælland, som fik lov til at bruge Iso-kærn. Hen ad vejen blev det mere udbredt, og de fandt jo også ud af, at der nok også var skorstene i det øvrige land, som kunne have brug for at blive isoleret. Reinholdt Christensen havde en god ven i Sverige, som også fattede interesse for det nye isoleringsmateriale, og han startede op med en egentlig eksport til Sverige.

Der fremstilles mange ildsteder og skorstene med Iso-kærn, som er præfabrikerede efter tegning og lige til at stille op, og så murer man derefter sten omkring. Men der er fortsat mange skorstene, som bliver eftermonteret med Iso-kærn rør, og i England har man en byggekultur som betyder, at hvis man bygger et stort hus med mange rum, så vil man have et ildsted i hvert rum men kun én skorsten op af huset. Så er man nødt til at lave forbindelsesrør med mange bøjninger for at alle skal ramme den samme skorsten, og det er nemmest med Iso-kærn rør.”

Fabrikken flyttes til Jylland

Udvidelser af kundekredsen og den begyndende eksport gjorde, at fabrikken i Birkerød efterhånden blev for lille. På fabrikken havde de en betroet medarbejder, som hed Flemming Nørgaard, og Reinholdt Christensen fik ham sendt til Jylland med besked om at finde en billig byggegrund, som kunne passe til en ny fabrik. Og så skulle han bygge et stuehus til selv at bo i og så en fabrik til Isokærn. kan man læse: ”Vejmand Kristen Jørgen Pedersen har for 54.000 kr. solgt en grund på 27.000 m2 til fabrikant Reinholt Christensen, Birkerød, der ejer firmaet Isokern og som speciale har fremstilling af isoleringsmateriale til skorsten. Pladsnød og dyr transport over Store Bælt tvang Reinholt Christensen til at se sig om efter større albuerum, og gennem annoncering skabtes der

Frafabrikkernei

BirkerødogiKarup

kontakt med Karup-vejmanden. Handelen tog ikke lang tid, for hedejord er stadig forholdsvis billig, og der er så meget af den, så nu kan Christensen realisere sin drøm og få den ønskede fabrik i Jylland, hvor pladsnød ikke er det store problem, og hvorfra produktionen let og langt billigere kan sende pr. bil til det sydlige udland”.

Grunden, som valget faldt på, ligger på det, der kom til at hedde Industrivej i Karup. Det var dengang stort set den bare mark, og som avisen skriver, var byggegrunde utrolig billige og nemme at få fat i. Og så var der en jernbane i nærheden, hvilket også var en nødvendig del af planen.

Torben Nedergaard: ”Behovet for jernbanen var fordi vi, til at begynde med, fik pimpsten fra området nede omkring Frankfurt i Tyskland, hvorfra det blev fragtet op ad Rhinen. Derefter med skib til Skive, hvor det blev omlastet til jernbanevogne og kørt til Karup, hvor det blev stillet på sidesporet. Så havde vi en lille lastbil, uden tippelad selvfølgelig, så det blev med skovl læsset over på lastbilen, kørt til fabrikken, og med skovl igen læsset af igen, sådan foregik det. Det blev så senere ændret til, at det blev importeret fra Island, som det også sker i dag.”

I 1969 stod de første bygninger klar, også beboelsen, som i dag huser administrationen, og Iso-kærn i Karup var en realitet. Størstedelen af maskinparken flyttes til Jylland, men produktionen fortsætter en tid endnu i Birkerød, ligesom firmaets hovedkontor forbliver i Birkerød og senere i Herlev og Farum.

Men så nedlægges jernbanen! Det blev ikke længe, at Isokern fik fornøjelse af at kunne benytte jernbanen, for allerede samme år forelå planer om at nedlægge jernbanen Herning-Viborg. Bølgerne gik højt blandt folk og erhverv langs banen, og også Isokern udtrykte sin fortrydelse over udviklingen. Virksomhedens bestyrer, Flemming Nørgård, udtaler til Viborg Stifts Folkeblad den 21. oktober 1969: ”Vi føler det som et dolkestød i ryggen. Virksomheden er netop placeret her for at give os let adgang til vore råstofmaterialer fra Tyskland, omkring 60 vognlæs om året, og vi planlægger en udvidelse af virksomheden. Da fabrikken blev anlagt, havde vi flere tilbud om grunde, men vi valgte Karup på grund af jernbanen. Det kunne vi altså godt have sparet os. Vi håber dog på en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet, og kunne skinnerne blot få lov at blive liggende, kunne vi nok få materialerne lodset fra Herning til Karup.”

Flemming Nørgård fik sine forhåbninger delvist indfriet, idet Jernbanen blev nedlagt for passagerer den 22. maj 1971 men forblev aktiv med godstransport indtil 22. maj 1977.

Pimpsten

Pimpsten er en meget let og porøs bjergart, der er dannet ved vulkanudbrud. Ved eksplosioner i en vulkan, for eksempel forårsaget af en særlig hurtig gasudvikling i lavasøjlen, vil der blive dannet en mængde brudstykker, som slynges op i luften. Hvis materialet har et højt indhold af komprimeret gas, kan det under luftturen være under stærk opblæring på grund af gassens udvidelse. Materialet afkøles og størkner hurtigt, før det falder ned som pimpsten (fra Den Store Danske). En proces, som næsten kan sammenlignes med at lave popcorn af sten!

Den pimpsten, som Isokern bruger, er ca. 3.000 år gamle efterladenskaber fra utallige vulkanudbrud. Det bliver udvundet på slet- ter bliver det vasket, hvor pimpsten er så porøs, at det flyder ovenpå og på den måde sorteres fra andre bjergarter, som synker til bunds. Det bliver derefter knust til de størrelser, som efterspørges.

Pimpsten et 100% naturprodukt, som både er CO2-neutralt og yderst miljøvenligt. De eneste miljøaftryk kommer fra udgravning, sortering og transport. Pimpsten indeholder tusindvis af mikroskopiske luftlommer, og det giver det en uovertruffen evne til at isolere, foruden at det kan modstå temperaturer på over 1.000 grader. Da pimpsten desuden er meget let med en massefylde på ca. 390 kg/m3, har materialet vist sig at være suverænt til skorstens- og pejseproduktion.

En besværlig transport

Da man begyndte at hente pimpsten fra Island, blev de fragtet med tørlastskib til Danmark og til Karup station med jernbane, hvor mænd med skovle flyttede det over til lastvogne og kørte det til fabrikken. Akkurat som da det kom fra Tyskland.

I dag foregår det på samme måde på Island, hvor det med lastbil transporteres de 110 kilometer til havnen og lastet på skib, som kan tage 8pimpsten. I Ålborg læsses pimpsten på lastvogne, der hver kan rumme 45 m3 pimpsten, så når det skal videre til Karup kører en hel armada af lastvogne over flere uger i pendulfart mellem Ålborg og

Fremstilling kærn

Fremstillingen af Isokærn er egentlig ret simpel med en blanding af pimpsten, cement og

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse.

Åbningstid:

Mandag kl. 10:00 - 12:00

Pris pr. skydning kr. 30,00

Årligt kontingent: kr. 250,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk

Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.

Grønhøj Garnlager

Tlf. 86 66 10 27 & 86 66 21 14

Grønhøj - 7470 Karup