Tilfredse pensionist-tilflyttere

Af Gurli Stolt

Det er en kendt sag, at mange pensionister i Viborgs opland søger mod byen, når de ikke kan klare hus og have længere. P-Nyt har haft en samtale med et par, som gjorde det modsatte.

Grethe K. Andersen er 74 år. Som 30 årig startede hun som sosu-hjælper ved Viborg kommune, hvor hun arbejdede fra 1977 til 2007. Jens Ole Nielsen er uddannet elektronikmekaniker og har altid arbejdet med elektronik. Han har været ansat hos Kodak og på værkstedet på Teknisk Skole med service, og derudover er han en ivrig radioamatør.

De havde i mange år boet i sydbyen i Viborg, men efterhånden blev hus og have for meget, da de havde en stor skrånende grund, og de begyndte at se sig om efter noget nemmere.

De havde en række betingelser: Det skulle være et lejet rækkehus i et plan med 4 værelser gerne nær et grønt område. De havde været i Karup før, mens de undersøgte markedet, men da var der ikke noget attråværdigt. Men pludselig var huset der alligevel. Et nybygget rækkehus i udkanten af byen ud til grønne marker og til Alhedestien. Og selv om ikke kendte ikke en sjæl i Karup undtagen en radioamatør, som Jens Ole havde lært at kende gennem sin hobby, så besluttede de sig for at flytte hertil.

Grethe er glad for banko og havde hurtigt fundet ud af, at det var der både i Karup og Grønhøj, eller gik hun mange ture og lærte egnen at kende, hilste på folk og fik en snak med dem, hun mødte. På den måde fik hun efterhånden kontakt med de lokale, bl.a. med genboerne Ludvig og Bente Fischer, som også var tilflyttere fra Sjælland. De er ivrige krolfspillere og havde fået lavet en bane i det grønne område. De lånte et par køller og begyndte at spille, og efterhånden voksede bekendtskabskredsen, da de samtidig blev medlem af krolfklubben.

I dag har de gennem Krolf fået en stor vennekreds og har involveret sig lokalt. Jens Ole hjælper til med elektronik i Røde Kors butikken, Grethe arbejder stadig gratis i en social hyggeklub i Viborg for ældre, hvor de fleste er mellem 85 og 92 år.

Grethe udtalte til slut og med eftertryk: Vi blev modtaget med åbne arme, alle folk hilser på hinanden og vi har ikke et øjeblik fortrudt at vi flyttede.