Vildtbanesten ved Hald og andre steder
De fleste vil have bemærket, at den lange lige vej ned til Hald Hovedgård er kantet af stenpæle, og mange ved også, at det er vildtbanesten, og at de lokalt kaldes for ”Niels Bugges Hugtænder”. Niels Bugge var herremand på Hald i trettenhundredtallet, men udover navnet har han ikke noget med stenpælene at gøre. Men hvad er da vildtbanesten, hvad var formålet med dem, og hvorfor står de nu her? Det vil red. forsøge at svare på i det følgende.
VildbanestenvedvejentilHaldHovedgård
med indhuggede inskriptioner og som regel med en kongekrone øverst. Kun enkelte sten står stadigt på deres tiltænkte plads, men mange er forsvundne, og en del er flyttet til en placering, hvor de kan bevares.
Disse markante stenstøtter er de sidste synlige spor efter en for længst forsvunden epoke i danmarkshistorien: De kongelige vildtbaner.
Allerede i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 omtales vildtbaner, som var i kongens eje. Dengang, og også senere, lagde de danske konger stor vægt på at have store, sammenhængende områder, hvor de havde eneret til jagt.
Frederik II (1559 1588), som blev den egentlige drivkraft bag en organiseret oprettelse af vildtbanerne. Han var en udpræget enevældig konge med hang til ekstravagant kunst, pompøse fester og ikke mindst jagt. Under hans regeringstid blev store dele af landet udlagt som kongelige jagtområder, hvor han uden indsigelser kunne ”gøre og lade, som Os synes bedst efter Vor behag og vilje”.
Et af de mest kendte eksempler er hans mageskifter i 1560, hvor han byttede sig til Skovkloster og Hillerød Skov for at samle hele Nordsjælland til ét stort jagtrevir.
Frederik 2. oprettede også flere vildtba-
ner i Jylland, hvoraf den største strakte sig fra Horsens til Viborg, og netop den vender vi tilbage til.
Også Falster, Møn og Bornholm blev udlagt som vildtbaner. Grænserne blev markeret med vildtbanepæle, som oprindeligt var omkring fire meter høje egepæle med et firkantet tværsnit. De stod især på høje punkter og ved vejkryds, så alle tydeligt kunne se, når de trådte ind på kongens jagtområde.
Reformationen gav kongen store landområder
Vildtbanerne havde deres storhedstid fra
reformation til sidst i syttenhundredtallet, hvor de blev afviklet.
I forbindelse med reformation blev store landområder konfiskeret fra den katolske kirke, og ved mageskifte af gammelt klostergods, sammen med arealer som kongen allerede ejede, og områder hvor kongerne hævdede jagtret, lykkedes det kongen i sidste halvdel af 1500-tallet at få samlet krongodset i mægtige sammenhængende arealer.
Frederik 2. ansatte dyrevogtere, senere betegnet skovridere. Således blev i 1573 Søren Jensen antaget som dyrevogter for den kgl. vildtbane i Karup birk, dvs. den sydlige del af Alheden.
VildbanestenvedvejentilHaldHovedgård
Han fik en lille løn samt en hofklædning, hvorved forstås en slags uniform, forskellig fra den almindelige bondedragt. Han skulle holde en medhjælper, og desuden fik han anvist et byggested i Årestrup med tilliggende jord, men huset måtte han selv opføre samt betale afgift af jorden.
Hans opgave var at holde øje med krybskytter og bønder, der skød og ødelagde vildtet. Kunne han gribe en sådan person, skulle han føre ham til Skanderborg slot. I øvrigt skulle alle hjælpe ham og forsvare ham mod overlast.
Den sidste bemærkning antyder, at den kgl. dyrevogter næppe var velset blandt eg-
nens beboere. Foruden Søren Jensen var der ansat endnu 2 dyrevogtere i Silkeborg len, og i Hald len var der 2.
Allerede i 1580 fandtes denne ordning for kostbar, og samtlige 5 dyrevogtere blev afskediget, men snart efter måtte der beskikkes nye folk til at holde opsyn med vildtbanen, især omkring Årestrup, hvor det meste vildt fandtes.
Med eksklusiv jagtret
Under Christian 5. (1670-1699) kom der i 1688 nye forordninger om jagtrettigheder og herunder et påbud om, at de kongelige vildtbaner skulle afmærkes med skelpæle og
VildbanestenoverforladenvedHaldHovedgård
sten. Sandsynligvis skete det kun i begrænset omfang.
Det er først efter rytterdistrikternes oprettelse fra 1670 og Skanderborg Rytterdistrikt i 1720, hvor eksisterende vildtbaner måtte omlægges, at vildtbanerne blev afmærket med vildtpæle, for at ingen skulle kunne påberåbe sig uvidenhed om at opholde sig og jage på kongehusets enemærker. I begyndelsen var de af træ, men senere blev det til stenpæle med regentens monogram indhugget.
I en vildtbane var al jagt forbeholdt kongehuset, bønder måtte ikke eje jagtvåben, de måtte kun holde én hund, og den skulle være lænket eller være ”lemmet”, det vil sige at have brækket eller afhugget et forben. I øvrigt skulle bonden finde sig i, at vildtet hele året frit efter behag kunne søge føde på markerne.
Krybskytteri blev straffet hårdt. Krybskytter med en vis status og godsbesiddere fik en klækkelig bøde. Det vides, at en adelsmand der havde nedlagt en kronhjort på den forkerte side af hugtænderne, fik en bøde på 1000 rigsdaler, hvilket var et voldsomt stort beløb på den tid. Og hvis krybskytten var af lav rang og måske ligefrem en bonde, så kostede den ulovlige jagt mindst tre år i jern på Bremerholm eller i værste fald dødsstraf!
”Hestegieldere og svinesnidere samt skorstensfejere og natmænd må ikke føre lange bøsser, karabiner eller andet skydendes gevær med sig, hvor de rejser. Hvis de dermed antræffes, straffes de i jern på Bremerholm deres livstid”.
Under Christian 5.s forordninger blev det præciseret nøje, hvem der må drive jagt, Det var kun ejere af hovedgårde, i Jylland med mindst 100 tdr. hartkorn samlet gods, i
BilledetviserSkanderborgSlot,dadetvarstort.Lægmærketildetrundetårnogsidebygningen,somerdet,derertilbageidag,hvordetobygningerudgørSkanderborgSlotskirke. Restenafslotteternedbrudt.Nedeikælderenunderslotskirkenhavdekongensinvinkælder.Mandrakendelpåjagterne,ogmansiger,atrenæssancekongerneregeredelandetom formiddagen,fremtilfrokost,hvorefterderskullespisesogdrikkestilnæstemorgen.
den øvrige del af landet med mindst 200 tdr. hartkorn, der måtte holde skytte.
Ejere af mindre, men dog privilegeret adeligt gods måtte ”for sin egen person og sin lyst” jage på sine egne enemærker. Men ingen måtte under nogen omstændigheder drive jagt i de kongelige vildtbaner.
Krybskytterne kunne være mange men var nok især skytter på de private godser. Jagten var ikke blot kongens personlige fornøjelse, vildtbanens skytter nedlagde vildt, der blev leveret til kongehusets husholdning og til lokale, der nød kongehusets gunst.
Selv med områdernes afmærkning og de hårde straffe, var det svært at forhindre krybskytteri. I et yderligere forsøg på at sikre, at ingen ulovligt jagede på vildtbanerne eller blev antruffet ”med lange rør på vildtbanerne”, ansatte kongen vildtvogtere, som ofte var tyskere.
De var dårligt lønnede og havde et utaknemmeligt arbejde, for lokalbefolkningen kendte terrænet langt bedre og betragtede ofte vildtet som deres eget. Samtidig supplerede nogle vildtvogtere deres indkomst ved selv at skyde et dyr i ny og næ.
Trods strenge straffe fortsatte krybskytteriet. Der findes mange beretninger, blandt andet fra den midtjyske vildtbane. Kort før sin død fortæller Knud Gyldenstjerne, at han havde pågrebet en af kongens bønder, Clemens fra Lysgård, samt to andre på ulovlig jagt. I 1707 blev både skovrider Michel Spormann i Mønsted og præsten Anders Munk fra Dollerup-Finderup-Ravnstrup anklaget for krybskytteri med hunde, dog uden dom.
Endnu større skade skete under de fremmede troppers besættelser. Under Torstens-
VildbanestenbrugtsomlågestolpervedkirkegårdenvedHundslundKirke Foto:kystlandet.dk
VildbanestenbrugtsomlågestolpervedkirkegårdenvedFinderupKirke
Rytterdistrikter blev oprettet for at finansiere kongens hær. Overskuddet fra landbruget og gårdene indenfor hele dette landskab skulle gå til at holde ryttere med mundering og heste samt kost og logi. Der skulle være 700 ryttere i et rytterdistrikt, der skulle bruges 8 tønder hartkort til at understøtte en rytter, så der skulle være 5600 tønder hartkort landbrugsjord i rytterdistriktet. Så hvis man f.eks. havde 700 ryttere, som man kunne sende til Sverige, hvor de fik tæsk, og der kom kun 400 hjem, så havde kongen et kæmpe problem med at få dyrket jorden.
Bønderne ville gerne undgå denne militærtjeneste, og på et tidspunkt erkendte kongen, at det var en dårlig forretning. Så for at få jorden dyrket, indførte han forbud mod at ”ride for gården”. Så hyrede man folk udefra til at bo på gården, dvs. man indførte lejesoldater, typisk unge tyske mænd, der kommer herop og boede ude på gårdene i starten.
Hvis der var to gårde, som tilsammen havde 8 tønder hartkorn, så skulle de deles om en rytter. Det kunne være en ung tysk knøs, som selvfølgelig syntes, at pigerne i landsbyen var interessante. Derfor havde vi rigtig mange tyske efternavne på gårdene og efterfølgende i kirkebøgerne. Det hele var et naturalie-økonomisk system, som blev styret via protokoller. Det var bøvlet for kongen at vedligeholde det, så derfor afviklede han det i 1767 og solgte rytterdistrikterne til dem, der ville byde på dem. Derved fik han penge, og han indførte skatter som kunne finansiere lejesoldater.
Mange gårde i landsbyerne fik navnet Ryttergårde, fordi rytterne boede der. På et tidspunkt, inden det hele blev solgt, blev de samlet i kaserner. I Skanderborg og andre steder blev der bygget en stor kaserne, hvor de fleste af distriktets ryttere blev indlogeret.
sonkrigen 1643-1645 tog soldaterne ingen hensyn til kongens ejendomsret og skød vildtet, hvor de fandt det.
Den anden halvdel af 1700-tallet blev mange af de kongelige vildtbaner derfor forpagtet ud. Den midtjyske allerede i 1769, de øvrige i 1790’erne.
Dermed var vildtbanernes historie i praksis slut, selv om kongens jagtret formelt bestod. Den midtjyske vildtbane blev så hårdt ramt, at den ved bortforpagtningen i 1769 næsten var tømt for vildt.
Landets største vildtbane
Den største vildtbane var Skanderborg Vildtbane, som omfattede en halv snes herreder og de daværende Skanderborg, Silkeborg og Hald amter. Det blev styret fra det såkaldte ryttergods i Skanderborg og Skanderborg Slot, som i perioden ca.1500-1800 var et meget yndet kongeligt opholdssted.
I sin største udstrækning strakte området sig fra Horsens Fjord og hele Søhøjlandet, syd omkring Isenbjerg i Gludsted Plantage og Kompedal til Sjørup og til vest for Viborg.
Der blev opdrættet fasaner, kalkuner og agerhøns til jagten og til de kongelige spisekamre, og det var kun kongen, der havde retten til at jage på de enorme arealer. Jagten omfattede kronvildt, dådyr, harer og vildsvin. Der blev værnet om vildtet, og det var tilladt skovriderne at skyde på en krybskytte, hvis denne ikke ville lade sig arrestere, når han blev antruffet på jagt i vildtbanen.
Mængden af vildt voksede, og hjortevildtet gjorde så stor skade på bøndernes afgrøder, at Christian 4. i 1593 besluttede at afholde en åben jagt på vildtbanen, hvor der alene i maj måned blev nedlagt 1600 hjorte og et stort ukendt antal hinder, rådyr, vildsvin, harer og ræve anslået svarende til omkring 250 ton kød.
Afmærkningen blev aldrig helt færdig
Afmærkningen af kongens vildtbane har været en århundredlang proces fra Frederik 2. til Frederik 5.’s tid, og de nåede aldrig hele vejen rundt om Skanderborg Vildtbane. Oprindelig var det træpæle, men det skete, at de forsvandt eller blev flyttet rundt, når
bønderne kom ”drukne og beskænkede fra købstæderne”.
Overjægermester Gram påtalte i 1731 et alvorligt problem med træpælene: ”Det er ellers noksom bekendt, at til vildtbanepælenes vedligeholdelse en del ris-ege årlig medgår, skoven ikke til liden skade. Særdeles da sådanne vildtbanepæle af skarns mennesker ofte ruineres og ganske bortstjæles, så der behøves bestandig reparation, hvorfor jeg er falden på de tanker, at det kunne være bedre og bestandigere, når inden i vildtbanen, hvor ingen landeveje går, blev sat i stedet skel af sten, som ikke således blev ruineret og bortstjålet.”
Træpælene blev erstattet af granitsten Da træpælene både havde begrænset holdbarhed og var eftertragtede som byggemateriale, gik man efterhånden over til at bruge
sten. På Bornholm har man muligvis altid anvendt sten.
Træpælene i Skanderborg Vildtbanes sydgrænse blev i årene efter 1743 erstattet af granitsten. Mange træpæle var forsvundet eller rådnet op, men der blev senere fundet to træpæle med Frederik IV’s monogram, som var blevet indmuret i bindingsværket på Svenstrupgård ved Korsør. De to fragmenter opbevares i dag på Jagt– og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Flere lignende pæle kan stadig være skjult i gamle bygninger rundt om i landet.
Vildtbanesten til markering af skel blev i Skanderborg distrikt opstillet i årene 1743 til 1762 under Christian 6. (1730-1746) og Frederik 5. (1746-1766).
Mange pæle blev imidlertid aldrig stillet op på grund af tvistigheder mellem kongen og de tilgrænsende lodsejere om, hvor skel-
lene for den kongelig vildtbane rettelig var. Adskillige pæle i Skanderborg distrikt lå mange år senere overgroede med lyng og græs ved de steder, hvor de skulle være rejst.
Staten mangler penge
Staten manglede finanser, og da det efterhånden blev klart, at det var en umoderne måde at drive hæren på ved at finansiere den af overskud fra landbruget, solgte kronen i 1767 Skanderborg Ryttergods, ligesom det før og siden skete med landets øvrige krongods. Skanderborg distriktet blev ved salget opdelt i 12 hovedgårde, der fik uindskrænket jagtret.
Da ryttergodset blev solgt til private og Skanderborg Vildtbane blev nedlagt, var der opsat 112 vildtbanesten og dertil 18, som lå klar til opstilling.
Stenene var dengang ikke fredede, og i modsætning til andre distrikter skulle stenene ikke afleveres til amtsforvalteren, og derfor findes der stadig så mange i det gamle vildtbaneområde, selv om kun få bevaret på deres oprindelige plads.
Nogle sten blev anvendt til praktisk formål, blandt andet to sten, der fungerer som lågestolper ved Finderup Kirke, som tidligere hørte under Hald.
Ved Hundslund Kirke sydvest for Odder står tre sten fra 1757, alle med Frederik 5.s monogram. De blev i 1960’erne fundet i en skov, overgroet af lav og mos, men har nu fået en værdig placering ved kirkegården.
Vildtbanepælene ved Hald
Stenpælene ved Hald er den største samling af bevarede vildtbanesten. Samlingen af vildtbanestenene med relation til Hald blev hugget i 1759 og 1762, og de skulle have markeret vildtbanens skel mod hedeegnene.
Da det meste af krongodset få år senere blev solgt, og vildtbanerne blev nedlagt, nåede vildtbanestenene ved Hald aldrig at blive anvendt til deres oprindelige formål, men de lå i næsten 100 år disponible ved Hald, som
havde købt stenene på auktion. Samlingen består af ikke mindre end 19 sten.
I 1854, hvor den daværende ejer af Hald var blev træt af at have dem liggende, besluttede han at sætte 16 af stenene op langs vejen ned mod hovedgården, hvor de flot markerer den lange indkørsel til Hald Hovedgård. Yderligere to sten blev anbragt tæt ved hovedbygningen og dele af en tredje sten står ved den gamle fredede lade. Et par andre sten fra samme serie befinder sig før omtalt i Finderup.
På stenene ved Hald står der 1759 eller 1762 og bogstaverne S.W.B., som står for Skanderborg Wildt Bane.
Skriftlige kilder er i øvrigt ikke enige om, hvem der satte stenene langs vejen til Hald Hovedgård. Ovennævnte 1854, er beskrevet af Kirsten-Elizabeth Høgsbro, som var historiker og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Årstallet betyder, at det vil være Frederik Krabbe, der ejede Hald 1851-1881, som placerede stenene.
Andre kilder anfører, at det kunne være Frederik Schinkel, som ejede Hald Hovedgård 1750-1794, Han opførte den nuværende hovedbygning, anlagde alléen og ombyggede Finderup Kirke, hvor han også fik sit eget gravkapel.
Vi vælger at tro på museumsinspektøren.
I dag er de smukke vildtbanesten de eneste synlige minder om de gamle kongelige jagtrevirer. Selv om de oftest er flyttet fra deres oprindelige placering, så står de stadig som tavse vidner om en dramatisk og fascinerende del af Danmarks historie.
En rest af kongehusets ældgamle privilegier består stadigt i form af de kongeliges adgang til jagt på Naturstyrelsens arealer, f.eks. krondyrjagten i Gludsted Plantage.
Kilder:
A.VejenAndersen,DanskJagtforeningsmedlemsblad1981 Vald.Andersen,FraAlheden Kirsten-ElizabethHøgsbro,Vildtbanepæle
Karup Skytteforening tilbyder skydning i dagtimerne kun for voksne. Dethenvendersigtilenhverformforpensionister,efterlønnerog andresomerhjemmegåendesommåskeharbrugforatkommeud ogprøveensportsgrensomikkekræverenstørrefysiskudfoldelse, menderimoddetathaveengodkoncentrationogetgodtfokus.
Åbent: Mandag 10:00 -12:00.
Årskontingent: 350,00.kr. Pris per skydning: 30,00 kr.
Yderligere info kan fås ved at kontakte Jan. V. Mortensen på tlf. eller SMS på 40 91 96 33 eller Jørn Termansen på tlf. 20 54 72 43. Se også www.karupskytteforening.dk PS.Dereraltidkaffepåkanden.
GrønHøJ KULTURHUS
Udlejning af huset, borde, stole og porcelæn: Telefon: 4036 5422
Mail: groenhoejkulturhus@gmail.com
Sct. Hansaften 23. juni kl. 18
Vi stiller et telt op bag ved kroen.
Kl. 18 er grillen klar og man kan komme med noget mad som man kan få grillet.
Pølser, drikkevarer og kaffe kan købes.
Bålet tændes kl. 20. Båltaler Gregers Laigaard.
Gåture for alle som har lyst
Banko Tirsdage kl. 19
9. juni 4. og 18. august
Torsdage 4. og 18. juni - 2. og 30. juli - 13. og 27. august
Vi går en tur , bagefter er der kaffe og hygge i huset
Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.
Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.
Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden.
Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.
Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.
”Du hjælper, når du handler”
Mangler du noget at give dig til, så mangler vi frivillige i butikken
Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926
Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13
Følg os på Facebook
2. sektion af P-Nyt Programhæfte
Nyttige telefonnumre:
Træffetid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09-12, onsdag kl. 13-14
Tlf. 8787 6100
Hjemmeplejen Distrikt Karup (Karup/Frederiks/Skelhøje):
Hovednummer 8787 6409 07.00-15.30 alle hverdage. Aften, nat, weekend og helligdage tlf. 8787 8787
Plejecenter Åbrinken:
Centerleder Åbrinken: Lone Hermansen tlf. 8787 6390, tlf. 4171 9309
Hovednummer tlf. 8787 6400
Vedr. mad fra kommunen:
Kontakt Blichergården, tlf. 8787 6800
Demenskoordinator:
Demenscenter Viborg, tlf. 8787 6443, mail: demensenheden@viborg.dk
Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–12.00 på tlf. 9915 7690
Træffetid i Frederiks: Se opslag på Frederiks Dagcenter Træffetid i Karup: Se opslag på Plejecenter Åbrinken
Se også: www.ckusv.dk
Forebyggende medarbejder: Vibeke Kofoed
Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 2054 8992
Ensomhedstelefonen: Er du bekymret for, om en ældre i din omgangskreds oplever ensomhed, så giv os et praj, så vi sammen kan tage hånd om ensomheden. Ring 8787 6560. Telefonen passes på hverdage.
Aktivitetscenter:
Frederiks Dagcenter: tlf. 8787 6410. Træffes bedst 11.30 - 12.30 eller på mail
E-mail: team-karupfjends@viborg.dk
Afbud ved kørsel: Indtal besked på telefonsvarer hurtigst muligt
Seniorhuset Karup tlf. 9651 7148 eller Dorte Carlsen, Afd.ld. Aktivitet og Udvikling
Styregruppe: Fmd. Verner Kvist, 30682124, vernerk@webspeed.dk
Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk
Aktiviteter i Seniorhuset, Karup
Styregruppen for Seniorhuset: Formand Verner Kvist, 30682124, vernerk@webspeed.dk Næstformand Jens Ole Nielsen, 2398 7634, joni@oz9zz.dk
Rettelser til oversigten sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@hotmail.com - eller læg beskeden i den røde postkasse i Seniorhuset
Aktivitet
Røde Kors nørklere
Krolf
Billard
Kortspil
Billard
Patchwork
- 11.00 09.30 - 12.00
- 12.00
- 17.00
- 16.00
- 16.00
- 11.30
- 12.00
- 11.30
-
Karup Blæserne
Onsdag
- 12.00
- 12.00
- 17.00
- 21.30
Torsdag
Billard
Krolf
Banko Kortspil 09.00 - 12.00 09.30 - 12.00 12.00 - 17.00 12.30 - 17.00
Fredag Billard Gymnastik 09.00 - 12.00 09.30 - 11.00
Lørdag Sylørdag 09.00 - 16.00
Lone Asferg
Astrid Madsen
Jens Brun
Carl-Emil Friis
Kim Bundgård
Bodil Sigard
Karin Folmer
Jan Nors Hanne D. Jensen
Jette Monberg / Conni Nielsen
P.E. Andersen
J.J. Jeppesen
Astrid Madsen
Flemming Jacobsen
H. Jeppesen
Cuno Hansen
Karup Kirke og Sognegård
Juni, juli, august
Der er gudstjeneste i Karup kirke hver søndag, oftest kl. 10.00. De præcise tidspunkter kan ses på kirkesiden i ugeavisen eller kirkens hjemmeside: Karupkirke.dk eller du kan følge os på Facebook.
Nedenfor ses et uddrag af de kommende måneders gudstjenester og aktiviteter i kirke og sognegård.
Morgensang
Tirsdag den 2. juni og 4. august er der morgensang i kirken kl. 9.00 – en halv times fællessang med efterfølgende kaffe.
Sommersang
Torsdag d.18. juni kl. 18.30 er der sangaften på plænen ved sognegården, hvor vi synger de ønskede sange fra Højskolesangbogen. Hvis vejret ikke er til det, rykker vi indenfor.
Fredagshjørnet i sognegården
Fredag den 28. august kl. 15.00 vil bedemand Mette Marie Nikolaisen fortælle om sit liv. Lige siden, hun var barn, har hun arbejdet med nødhjælpsarbejde med forældre, der var udsendt til verdens brændpunkter. Det har givet hende hendes livssyn, som hun også bruger i sit arbejde som bedemand. Dagen slutter med fællesspisning ca. kl. 17.00. Spisning koster 75 kr. og tilmelding er nødvendig senest den 20. august til sognepræst Jana Becker (tlf. 24 46 06 75 el. karupkirke7470@gmail.com ) Selve foredraget er gratis og kræver ingen tilmelding.
Batterier til høreapparater
(Inserat)
Bestillingen foregår ved, at du henter en bestillingsseddel på Frederiks Dagcenter eller på Plejecenter Åbrinken, hvor du plejer at hente batterier, udfylder den og sender den med posten. Efter nogle dage modtager du dine bestilte batterier vedlagt en ny bestillingsseddel, som du skal bruge næste gang, du bestiller batterier.
Brugte batterier skal du lægge i en pose ovenpå din affaldsbeholder på tømningsdagen, så vil de blive taget med på miljøstationen og destrueret, så batterierne ikke er til skade for miljøet.
Handymand i Karup-Kølvrå området
Tilbyder vederlagsfri hjælp til ældre med mindre opgaver ude og inde i hjemmet (ikke havearbejde).
Kontakt: Carl-Emil Friis, 2161 7095
OK Alheden
Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 2944 1702
Vi mødes i Klubhuset i Kølvrå kl.14, hvis ikke andet er anført.
Bestyrelsen ønsker alle en god sommer.
Vi glæder os til gensyn
Tirsdag den 25. august BANKO
Mange sommerhilsner / Bestyrelsen
Frederiks Pensionistforening
Alle arrangementer starter kl. 14.00, medmindre andet er oplyst.
12. juni Banko
26. juni Banko
Dadererlukketidagcenteretijuli måned,ønskesalleengodsommerferie
7. august Banko
21. august Banko
28. august Sommerfest Festen starter kl.17.00 og afsluttes kl.21.30.
Lykkebo grill kommer og serverer helstegt pattegris med tilbehør. Henning Pedersen fra Viborg kommer og underholder.
Pris kr. 200,- for medlemmer kr. 225,- for andre. Tilmelding senest den 21/8
Formand Jens Lassen 2224 8250 referentlassen@gmail.com
Næstformand Kai Sørensen 2094 8357 bgks@oncable.dk
Kasserer Birgit K. Rudbæk 2241 6555 birgitkolstrup@gmail.com
Kaj Andreasen 8666 2121 greka@mail.tele.dk
Karin Lassen 40847664 vestbjerglassen@gmail.com
Grethe Støttrup 2493 7585 hgaarestrup@outlook.com Birte Thomsen 2964 5866 bthomsen1941@gmail.com
Supp. Henny Laursen 2982 5631 hjtlaursen@gmail.com
Supp. Bente Kristensen 3027 1758 kbente472@gmail.com
Træværkstedet på Dagcentret
Kan anvendes i Dagcentrets åbningstid. Nye brugere bedes henvende sig til kontaktpersonen inden start for at blive introduceret til sikkerhedsforhold. Kontaktperson: Vagn Sehested, tlf. 2928 6366
Fredagscafé på Dagcentret i Frederiks
Hver fredag på Frederiks Dagcenter fra kl. 9.30 – 11.30.
Der vil foregå forskellige aktiviteter såsom sang, quiz, spil, minibanko mm. Derudover vil indimellem være salg af sko og tøj fra forskellige firmaer
Det sker i Frederiks Kirke og Kirkecenter
Juni, juli og august
Gudstjenester – vi mødes i kirken
Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.00.
Ændringer kan forekomme en gang imellem. Tjek enten gudstjenestelisten i Ugeavisen eller på kirkens hjemmeside: frederikssogn.dk.
2. pinsedag er der friluftsgudstjeneste i Skovkirken i Kirkeskoven kl. 10.30 med efterfølgende let frokost.
Morgensang i kirken – vi synger
Vi mødes i kirken kl. 9.30 og synger sammen i ca. en halv time og derefter er der kaffe med rundstykke i Kirkecentret. Der er morgensang onsdag d. 8. og 22. juli og 5. august
Musik i kirken – vi lytter til god musik
Fredag d. 14. august kl. 20.00 – ca. 21.00 vil der være musik og sang i kirken i forbindelse med Open By Night i Frederiks. Aftenen afsluttes med en aftensang.
Litteraturkreds – vi læser
Mødes i Kirkecenteret kl. 10.00 på en onsdag i hver måned. Der er nu sommerpause. Kontaktperson er Gitte Nødskov.
Mandagstræf i Kirkecenteret – vi hygger og bliver oplyst
Sæsonen er afsluttet og begynder igen til september. Programfolder kan afhentes i Dagcenteret, Kirken og Kirkecenteret. Kaffe og kagekoster 20 kr.
Mandag den 28. september. Peter Skovmos Nielsen: ”De skøre og vilde 1960´ere”
Mandag den 26. oktober. Niels Christian Kobbelgaard: ”Storm P. og evangeliet” Mandag den 30. november. Gitte Elisabeth Hansen: ”Stækkede vinger - Joakim Skovgaards myndige engle i Viborg Domkirke”
(Inserat)
RØDE KORS TAGER ANSVAR I VELFÆRDSSAMFUNDET OG HANDLER PÅ BEHOV
RØDE KORS BUTIKKEN
Vi har et stort udvalg af supergode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne, herrer som damer, køkkensager, nips og andre spændende ting og sager. Overskud fra salget går til Røde Kors’ humanitære arbejde både lokalt, nationalt og globalt. Har du tid og lyst til at blive frivillig og være med til at gøre noget for dine medmennesker, så har vi altid brug for flere frivillige enten 3,5 time pr. uge eller som afløser.
Henvendelse til butiksleder Ulla Brendstrup på telefon 2036 1857
BESØGSTJENESTEN
Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har Røde Kors brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold. Har det din interesse, ring da venligst til Anny Jensen 8666 1104 eller Torkil Søndergaard 6062 9480
NØRKLERNE
Samvær og fællesskab omkring håndarbejde er omdrejningspunktet i nørkleaktiviteten, som er Røde Kors´ tredje største aktivitet, der startede netop i Frederiks og Karup i 1983. Der strikkes og syes kun af donerede genbrugsmaterialer til forskelligt håndarbejde, som sælges i Røde Kors samt gives til modtagere af julehjælpen. Vi syr og strikker i Seniorhuset i Karup hver mandag. Kontakt Lone Asferg 2290 3539
VÅGETJENESTE
INGEN SKAL DØ ALENE! – Vågetjenestens motto i Røde Kors. Hvis det står til Røde Kors i Karup, så må ingen i gamle Karup kommune dø uden medmenneskeligt nærvær i de sidste timer af livet, hverken på institution eller i eget hjem. Vågetjenesten skal aldrig erstatte de offentlige tilbud og forpligtelser i forbindelse med terminal pleje og omsorg. En våger har naturligvis tavshedspligt. Opgaven løses i et tæt samarbejde med Hjemmeplejen i Karup, Plejecenter Åbrinken samt de to lægehuse, og det er dem, der vurderer behovet og bestiller vågning. Kontakt Betty Ahrenkiel 2120 6667 eller Trine Kærsgaard 3116 8320
SAMTALER OM SORG
Det foregår i et samarbejde mellem Frederiks og Karup Kirke, Ældresagen KarupFjends og Røde Kors Karup. Hold begynder i februar og oktober, skiftevis i Frederiks og Karup Kirkecenter.
Har du behov for at tale om at miste eller om sorg, så kan du henvende dig til Mette Mallin 3137 3055 eller Bente M. Pedersen 5056 9301
SKOLEVENNER:
Har du lyst til at give en ekstra hånd med at hjælpe børn i Håndværk og Design eller ved læsetræning på Karup Skole en gang om ugen i 1½ time, så kontakt Janne Veller Højgaard 2284 9194.
Følg med i aktuelle datoer på Facebook: Røde Kors Karup og opslag i byen
