Issuu

P-NYT uddeles til efterlønnere, tressere, yngre og ældre pensionister i den gamle Karup Kommune Juni 2019 27. Årgang Nr.2

Sektion 1: Lægen og lystfiskeren fra ”Mudderåen” 3 Turen til Fuerteventura 44

Sektion 2 : Programhæfte

22-33

Forside: ”Mudderåen” lever i bedste velgående med klart vand og gydepladser for havørred Redaktion: Erling Jensen Gurli Stoldt Lis Linde Jens Lassen Kurt B. Kristensen Jann Rasmussen Arne Christensen

(kasserer, annoncer) (sekretær) (gevinster) (krydsord) (omdelere)

2339 2193 erlingviktor@gmail.com 2423 5575 gurlistoldt@hotmail.com 8666 1585 lislinde23@gmail.com 2224 8250 referentjenslassen@gmail.com 4030 5615 kbkristensen@hotmail.com 8666 1208 jannrasmussen@godmail.dk (ansvh., redigering, adr.lister) 2141 9886 abchris@mail.dk

(Hvor intet andet er anført, er artikler og fotos af Arne Christensen) Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til 1519 adressater med i alt flere end 1900 læsere (pr. februar 2019). Til 14 modtagere sendes bladet pr. post; til alle øvrige fordeles bladet direkte i postkassen af 26 frivillige omdelere. Deadline: P-NYT udkommer marts, juni, september, december. Frist for indlevering af materiale er: 5. februar, 5. maj , 5. august og 5. november Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J.

Husk venligst at oplyse afsender.

Lægen og lystfiskeren fra ”Mudderåen” Omkring 100 deltagere hørte for nylig Ole Lenler-Eriksen fortælle stort og småt fra sit liv ved Lokalhistorisk Forenings generalforsamling i Seniorhuset i Karup. Som mangeårig læge i Karup er der en stor kreds af P-Nyts læsere, som kender Ole både personligt og som læge, så redaktionen vil gerne bringe den interessante beretning videre til vore mange læsere i hele 7470. Her kan man læse, hvad der kom ud af samtalerne med Ole. Ole Lenler-Eriksens forældre var Hanne, f. 1913 i Lemvig, og Rudolph, f. 1913 i Esbjerg. Rudolph Lenler-Eriksen blev uddannet til læge fra Københavns Universitet og var reservelæge på Sygehuset i Ringsted, da Ole blev født i 1943. Efter tiden i Ringsted flyttede familien i 1946 til Karup, hvor Rudolph købte en lægepraksis af læge Tage Holt.

børnene inde på den anden side af hegnet, som var cirka 10 meter fra, hvor bilen holdt. Bag hegnet stod en flok unger og gloede på os to i bilen, og vi gloede tilbage. Det var mit første indtryk derude. Sidenhen har jeg af og til spurgt min far om, hvad det egentlig var, han lavede derude, men det ville han ikke fortælle om.

Faderen etablerer praksis i Karup Ole vil gerne indlede med at fortælle lidt om faderen, som straks efter at have overtaget praksis i Karup fik til opgave at føre tilsyn med flygtningene i de to store lejre, der var blevet etableret i Gedhus og Grove i udkanten af den af tyskerne oprettede Fliegerhorst Grove. Da der var flest, var der mere end 20.000 tyske flygtninge, som kom fra områderne øst for det nuværende Tyskland, hvorfra de var flygtet fra de fremrykkende russiske styrker. Lejrene var indhegnet med et højt hegn og bevogtet, og der blev holdt streng justits, hvor det var forbudt for flygtninge og danskere at have noget med hinanden at gøre. Lejrene blev internt organiseret af flygtningene og indrettet med tysk sygehus, læger, kirke m.m., ligesom der var en tysk Bürgermeister, der fungerede som talsmand overfor danske myndigheder.

Tuskhandel og korruption Efter min far døde, har min mor fortalt lidt om det, som hun vidste, og det var altså ikke for, at min far skulle være læge for nogen derude, det var mere, at han skulle være tilsynsførende og myndighedsperson og sørge for, at tingene gik rigtigt for sig. Der var nemlig temmelig uheldige forhold, da han begyndte, som vel næsten kan betegnes som korruption, især med fordelingen af madvarer og andre goder. Dem, der var i lejrledelsen, de fik nok, og de tyske læger, der var derude i lejren, og som tilså flygtningene, de tog sig også godt betalt i naturalier. Det var han med til at få stoppet, det var han meget opsat på, ligesom han så efter, at sådan noget som helbredscheck og vaccinationer blev gennemført efter reglerne.

”En af de ting, han gjorde, var, at han tog derud og havde møder med lejrledelsen, og det foregik ude i Gedhuslejren. På det tidspunkt var jeg en bette knægt, og mig og min storebror blev så proppet bag i hans bil, så havde han også lidt styr på os, så vi ikke kom galt af sted derhjemme. Vi fik strenge ordrer om, at nu skulle vi blive i bilen, og vi måtte under ingen omstændigheder snakke med

Uhyggelig stor dødelighed blandt spædbørn Der var et stort problem med, at der døde rigtig mange spædbørn. For en del år siden, var der en dansk røntgenlæge, der i en disputats kritiserede behandlingen af de tyske flygtninge, og at de ikke fik nok hjælp fra danske myndigheder til at forebygge dødeligheden. Der fortalte min mor, at min far havde opdaget, at det var noget helt andet, der var på spil. Rigtig mange af de nyfødte var 3

resultat af voldtægt og var meget uønskede børn. Det medførte i nogle tilfælde, at de unge mødre ikke gav børnene den mælk, der var nødvendig, men madede dem med ærtesuppe. Det bevirkede, at børnene fik diarré og døde efter kort tid på grund af den uegnede føde. Min far fik så iværksat en forordning, at når der var et spædbarn, der døde, så skulle de obduceres og dødsårsagen fastslås. Hvis det var på grund af forkert kost, ville kvinderne blive retsforfulgt. Det stoppede den store overdødelighed af småbørn, som der hidtil havde været. Der er ingen tvivl om, at det senere i livet har naget min far, at spædbørnsdødeligheden er blevet opfattet som et svigt af danske myndigheder og læger, når det reelt havde andre årsager. Kan en læge være for venlig Der var et meget spændt forhold mellem tyskere og danskere, og min fars arbejde medførte, at der faktisk var enkelte, der anklagede ham for at være for venlig mod de tyske flygtninge. Vi kom jo fra Ringsted, og

der havde han været indblandet i modstandsbevægelsen, hvor han var med til at redde et overlevende besætningsmedlem fra et nedskudt allieret fly, en Lancaster med polsk besætning, som var blevet indlagt på Ringsted Sygehus under tysk bevogtning med skader, bl.a. et brækket ben. Men min far og modstandsbevægelsen lykkedes med at få ham smuglet ud af landet. Så da det blev kendt, var der ikke længere nogen, der klagede over, at han var for venlig mod tyskerne. Flyvepladsen og åen som legepladser Da jeg blev lidt ældre og bedre kunne komme omkring ved egen kraft, så var flyvepladsen meget ofte vores legeplads. Jeg havde mange legekammerater både i Kølvrå og i Gedhus. Bl.a. Torben Nybo Jørgensen, som boede i det store gule hus lige, som lå overfor soldaterhjemmet i Gedhus, men som nu er revet ned. Der cyklede jeg tit op. Vi var lige gamle, og vi brugte vejen ned forbi den

Takkeskrivelser fra både fra den amerikanske General Eisenhower og fra hans engelske næstkommanderende Air Vice Marshal Tedder 4

store bunker og området dernede som legeplads, hvor både Torben og jeg var kendte og kunne komme og gå, som vi havde lyst, bortset fra selve bunkeren som på det tidspunkt ikke var i brug og nok heller ikke var et egnet sted for børn. Men hele området var en fantastisk spændende legeplads for os drenge.

Jeg kom også en del ude på Kragsøhus for at lege med general Rambergs søn, som boede der. De havde en båd, så vi sejlede ud på søen for at fiske gedder. Det var lidt risikabelt for os, for der lå så meget pigtråd i søen, så hvis man fik en stor gedde på snøren, så skete det ofte, at snøren blev klippet over af pigtråden.

Vi var et sjak, som drønede rundt forskellige steder. Også i den anden ende af flyvepladsen ned mod Karup Å boede der legekammerater, blandt andet på den gård, der blev kaldt Muxolls gård, og som også var inden for hegnet. Men det var ikke noget problem, for vi krøb bare under hegnet. Det gjorde alle, og hvis man blev taget, så blev man jaget ud, mere skete der ikke ved det.

Mit fiskerliv Selv om det var spændende i Kragsø, så var min fiskeinteresse startet meget tidligere hjemme i vores have. Vi havde Karup Mølle dambrug lige ved siden af, og sønnen der, Niels Kongsted, og jeg, vi legede og fiskede rigtig meget sammen. Det startede med, at man skar sig en hægkæp nede i haven og bandt noget grøn bomuldssnøre på, som man kunne købe oppe hos købmand Friborg, og så en krog og en fed orm på. Den dyppede man så ned i vandet de steder, hvor man vidste, at der nok skulle stå fisk. Og de var der altid og huggede på lige med det samme. Det var super effektivt. Det var sådan, at da jeg var en 8-9 år kunne min mor godt finde

En af de helt store fornøjelser inde på flyvepladsen var at lægge sig på ryggen under indflyvningen, så langt oppe ad bakken, som vi kunne komme. Så kunne vi ligge og se flyene komme ind til landing, tættere og tættere på og i få meters højde lige hen over vores hoveder. Det var spændende.

Børnene leger i ”mudderåen”. Det er Hasse, Peter, Jane og Ole - og båden hedder Jane.

på at sige til mig, om jeg ikke kunne gå ned og fange nogle ørreder til mad. Det kunne jeg sagtens, og det tog mig nok kun en halv times tid at fange 6-7 ørreder i spiseklar størrelse. Der er mange, der har spurgt, om vi ikke også fiskede i fiskedammene, men det gjorde vi altså ikke. Det var min bedste vens far, der ejede det, så det kom ikke på tale. Men der var jo også fisk nok i åen. Krystalklart vand i åen Efterhånden blev fiskegrejet lidt mere avanceret, og vi gik over til at fiske med hjul, line og solide glasfiberstænger. Specielt omkring elværket og oppe i kanalen fiskede vi meget dengang midt i 50’erne, og da var vandet i åen krystalklart. Vi badede også i det om sommeren, og om foråret, hvor der ellers kan være en masse organisk materiale, da var alle engvandingssystemerne omkring åen stadig aktive. Det vil sige, at alt det vand, man kunne få op, blev brugt i vandingskanalerne, og derfra sivede det gennem jorden tilbage til åen, og så var det filtreret og helt rent.

re, og vi kunne godt fange 10-15 stykker hver især. Så blev det havørred, en livsinteresse Senere droppede jeg det med gedderne og begyndte at fiske efter havørred, og det har jeg så gjort siden. Jeg havde egentlig ikke stor succes med det i starten, det var med blink og spinner, så jeg gik over til at fiske med flue. Jeg lærte selv at fluefiske og også hvilken type flue, jeg skulle bruge. Der er nogle store mørkebrune behårede larver, som holder meget til i brændenælder tæt ved åbredden. Men de lever livet farligt ved vandoverfladen i åen, for de er en lækkerbisken for havørrederne. Jeg fandt så ud af, at der er en flue, der hedder 9’eren, som ligner den meget, og den har jeg haft succes med. Den største, jeg har fanget på den måde, var en på 8 kilo, og den største, jeg har fanget i det hele taget, var på 10,9 kilo. Det var nede på det stykke af åen nede ved skelstenen, som jeg selv ejer. Det var på et tidspunkt, hvor jeg var gået over til mest at fiske om dagen, for når man bliver det ældre, så skal man jo passe lidt på sig selv, så det med at gå ved åen i mørke, kan være lidt risikabelt. Jeg laver selv mine blink, og jeg plejer at fange 10-15 havørreder om året, men jeg går også mange timer dernede.

Massefangst af gedder Den helt store sport var at fange gedder, og dengang var der rigtig mange gedder i Karup Å. Dem har man senere gjort alt for at få udryddet. Vi fiskede så mange, vi kunne, og vi tog dem på en lidt ’uærlig’ måde. Vi pilkede dem, som vi kaldte det. Vi gik langs Det stykke jord langs åen, som jeg ejer, var åbredden, og der søger gedderne ofte ind på stille og lavt vand. Når vi fik øje på gedden, så listede vi en stor 3-krog med et tungt blylod ned i nærheden og lidt efter lidt hen imod fisken. Når snøren lige var ved at røre gedden, så hev man voldsomt op, og gedden blev kroget i siden, hvilket bevirkede, at den var svær at styre, så den drønede jo rundt i vandet, indtil den var blevet træt nok til, at vi kunne få den på land. Vi var som regel en hel flok knægte, der praktiserede den form for fiskeri, Niels Kongsted, Arne Vist8 kg havørred, fanget i Karup Å, juli 2007 isen, Thorkild Pedersen og fle6

Herover ses rekordfisken på 10,9 kg og 95 cm. Tv. en anden flot fangst på 6,5 kg

et jeg købte af arvingerne efter en mine gamle patienter længe efter, at jeg var stoppet som læge. Hun hed Tekla, og stedet kalder vi stadig Teklas stykke. Det er et stykke frijord, som egentlig hørte til en gård neden for Hessellundvej på den anden side af åen, som blev beslaglagt af tyskerne. Familien fra gården fik imidlertid lov til at beholde det stykke på den anden side af åen, så det er ikke bundet til en bestemt landbrugsejendom. Vi lejede det i mange år til Herning Sportsfiskeriforening, som jeg har været medlem af i næsten 70 år, men da hun i 2009 blev hun syg og døde, fik jeg mulighed for at købe jorden. Det blev sat i udbud, og da jeg bød den sædvanlige hektarpris, var mit bud åbenbart langt over de andre. Det var der nogle, der syntes var helt åndssvagt, men det har nu været en stor fornøjelse at have det stykke jord. Skolegang i Karup, Viborg og Herning Jeg startede min skolegang i 1949 i Karup gamle skole hos fru Lindskrog, hvis mand i

øvrigt var møbelsnedker i byen. Hun var en lille trivelig dame i en blå spinlon kjole. Jeg kan se hende for mig. På den ene side var hun rigtig sød, men hun var også myndig og respektindgydende. Jeg har nu aldrig fået klø af hende, men det var der så nok andre der fik. Legepladsen var jo den rene jord uden et græsstrå, og så var der nogle huller, hvor der blev spillet med hønseringe og ler- eller glaskugler, og indenfor var der en reol, hvor man kunne sætte sine træsko og gå ind i klasselokalet på strømpefødder. Det var med tavle og griffel og Ole Bole som læsebog. Regnebogen kan jeg ikke huske, den har ikke gjort stort indtryk på mig. Der gik jeg kun det første ¾ år, for min mor syntes ikke, at jeg lærte noget som helst. Det gjorde jeg faktisk heller ikke, for det interesserede mig ikke meget, og jeg havde travlt med alt muligt andet. Det blev så til, at både min storebror og jeg skulle til at gå på lærer Christensens Private Skole på Reberbanen i Viborg. Der gik vi til og med 5. klasse, og der lærte jeg heller ikke meget, men til gengæld blev vi korporligt afstraffet, og jeg oplevede en masse ting, der var medvirkende til, at jeg var aldeles uinteresseret i at gå i skole. Men jeg havde en ambitiøs mor, som kunne se, at det her gik altså ikke, så det sidste år forts. s. 10. 7

Ã…BEN KL. 7.00-21.00 ALLE UGENS DAGE

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdcadsl.dk

Frederiks

Tlf. 86 66 22 11 Fax. 86 66 24 42

Tandklinikken Frederiks Jernbanegade 4B Tlf. 86 66 17 70

fik jeg timer i både læsning, skrivning og regning hjemme hos lærer Christensen privat. Det var hans kone, der underviste, og det var rigtig hyggeligt og en behagelig atmosfære, så hun fik mig faktisk gjort mere interesseret i at lære noget. Jeg havde også fået kniven på struben hjemmefra, så jeg var nødt til at gøre en bedre indsats. Det gik da heldigvis også sådan, at da jeg var færdig med 5. klasse, så kunne jeg bestå optagelsesprøven til 1. mellem på Herning Gymnasium. Desværre faldt jeg i igen med den manglende interesse og koncentration. Men i mellemskolen var det alligevel en noget anden undervisning, og der var faktisk emner, som jeg syntes var rigtig interessante. Det var sådan noget som biologi, naturhistorie, geografi og geologi og også matematik, men dansk og andre sprog, det sjoflede jeg simpelthen, noget som jeg bagefter godt kunne se, at det havde været tåbeligt. Efter mellemskolen lykkedes det at komme på gymnasiet. Man skulle i den forbindelse bestå den lille latinprøve, og det dér latin, det sagde mig faktisk lidt. Det er et sjovt og regelret sprog, og mange af ordene er jo grundlag for de andre sprog. Det har jeg haft stor fornøjelse af siden. Turen til skole i både Viborg og Herning, foregik med tog frem og tilbage, og de første år med damplokomotiv. Min farfar i Esbjerg var lokomotivfører, og det fik mig til som bette knægt at fortælle lokomotivføreren, at ”min farfar han er også lokomotivfører” og så sagde han ”kom du herop min ven”, og så kom jeg op og sidde på et lille sæde i førerhuset, hvor jeg kunne sidde og kigge ud af vinduet. Det var rigtig skægt, og i passagervognen var der jo en værre hurlumhej med os skolebørn. Hvis vi var med ”slæberen” hvor der var en lang række transportvogne tilkoblet, så kunne det tage 1-1½ time at komme hjem fra Viborg. Læge i stedet for pilot Da jeg efter studentereksamen skulle videre, blev det medicinstudiet i Århus. Til at begynde med, ville jeg helst have været pilot, for jeg var meget fascineret af Spitfire, Harvard 10

og senere jetjagere. Men da jeg var omkring 13 år, klagede jeg til min far over, at jeg ikke syntes, jeg kunne se så godt som før. Jeg kom ind til synstavlen og derefter til øjenlæge Brinkbo i Herning, og han kunne konstatere, at jeg var godt nærsynet. Så min far åndede lettet op, for så var det slut med drømmen om at blive pilot, og det var på den tid et meget farligt erhverv på grund af mange flystyrt. Senere kom jeg alligevel til at flyve lidt. Først fløj jeg svævefly, mens jeg var værnepligtig på Flyvestation Karup men nåede ikke at gå solo. Da jeg var blevet uddannet læge, kom jeg i forbindelse med min videre uddannelse til Avnø, hvor jeg skulle lære at flyve Chipmunk. Men det var ikke nogen rar oplevelse, for jeg blev simpelthen luftsyg, så alene af den grund jeg tror heller ikke, at jeg kunne være blevet pilot. Jeg har også let ved at blive køresyg, især naturligvis hvis jeg ikke selv har fat i rattet. Når jeg kørte udrykning fra infirmeriet med en sygepasser som chauffør – nogle værre end andre - så var jeg køresyg, næsten inden vi var nået op til ringvejen. Studiet og Hjemmeværnet var et godt mix Medicinstudiet var en retning, jeg selv valgte, selv om jeg naturligvis med en far, der var læge, var noget påvirket hjemmefra og også altid havde syntes, at lægegerningen var interessant. Da jeg startede i Århus var noget af det første, jeg gjorde, at jeg meldte mig til Hjemmeværnet. Dengang var der ikke noget, der hed SU eller anden offentlig støtte, så det økonomiske måtte man selv, og i første række forældrene, klare. Men min deltagelse i Hjemmeværnet blev i en vis udstrækning lønnet, når man var i aktivitet eller på øvelse, så langt hen ad vejen kunne jeg selv klare at finansiere min studietid. Jeg meldte mig til det hele, og snart havde jeg min egen kamppatrulje. Det var ikke kun for pengene, men det var også en rigtig interessant tid, hvor jeg fik grundlæggende kendskab til militær og våben, og jeg lærte at skyde med alle typer håndvåben. Min tid i Hjemmeværnet har været til stor nytte senere, da jeg senere kom til at arbej-

Et fly har lige sluppet drop til øvelsesdeltagerne på isen ved Thule

Ole alene i verden, næsten...

net, bl.a. ved at læse bøger om de 8 mumier, der var fundet ved en tidligere boplads i Vestgrønland. Der er en masse om deres påklædning, og de hensyn som er nødvendige, som jeg kunne bruge i undervisningen og henvise til, også når det gælder en moderne arktisk beklædning. de fuld tid for forsvaret som læge på Infirmeriet på Flyvestation Karup. Fantastiske ture til Grønland En gang blev jeg med 1½ times varsel sendt til Grønland, fordi ham, der ellers var udset til det, blev forhindret. Jeg blev fløjet til Værløse og forsynet med polarudstyr, og snart efter havnede jeg i Grønland. Det var på en øvelse, der hedder Pituffik, som endnu i dag afholdes på indlandsisen ved Kangerlussuaq, men som dengang blev afviklet på Thule langt mod nord. Jeg så skulle undervise i kunsten at overleve under arktiske forhold, behandle kuldeskader og den slags. Jeg havde heldigvis interesseret mig for em-

Jeg har været 2 gange på Thule og 1 gang på Sdr. Strømfjord/ Kangerlussuaq. Den første gang, jeg var deroppe, var Halleys komet synlig over området, og den så vi fuldstændig klokkeklar på den kulsorte himmel med en hale efter sig. Det var så mørkt, som var det ude i verdensrummet, og ovenikøbet med flotte nordlys, så det var en imponerende oplevelse og en naturoplevelse af rang. Under øvelsen blev besætningsmedlemmer på militære fly uddannet til at hjælpe de passagerer, som måtte være med i et nødlandet eller forulykket fly, mens jagerpiloterne måtte klare at overleve helt på egen hånd. De måtte hjælpe sig selv med de midler, de hav11

de med og havde lært. Man kan egentlig ikke gøre så meget ved kuldeskader, når man først har fået dem. Det kan ikke repareres. Jeg fik selv en forfrysning i 3 fingre, fordi jeg tog handsken af, da jeg skulle fotografere, så i mange år derefter havde jeg føleforstyrrelse i de 3 fingre. Da vi næsten var færdige, fik vi en besked fra Station Nord på østkysten om, at en af folkene var gået ud til hundene, hvor en polarræv havde stjålet noget af hundenes mad. Det var usædvanligt, for normalt holder de sig på lang afstand fra hundene, men de havde faktisk været oppe at slås, og det var næsten endnu mere usædvanligt. Han skød polarræven med sin tjenestepistol og var lige ved at undersøge, om den var ordentlig død, da den snappede ham i hånden. Man var straks betænkelig ved muligheden for, at han var smittet med rabies, hvilken næsten var den eneste forklaring på rævens opførsel, og kontaktede os på Thule for at høre, om vi havde vaccine. Det havde vi ikke, for der er ikke rabies på vestkysten i Grønland. Vi kontaktede Statens Seruminstitut, og de mente, at det var en alvorlig situation, så de foreslog, at vi tog ræven og manden med til Danmark. Vi hentede ham på Station Nord med C-130 og tog ham og ræven med. Og det viste sig, at ræven faktisk var inficeret med rabies, så manden blev behandlet og led ingen skade. Ægteskab og barn Jeg blev gift med Jane i 1966, det var mens vi boede i Århus, og i 1968 fik vi vores første barn. Vi har så 3 børn, Iben, som er den ældste, Hans Rudolph, som er opkaldt efter sin bedstefar, og Simon, som blev en efternøler, 14 år efter sin bror. Min far døde i 1967, og dengang var jeg som sagt stadig var i gang med at læse til læge i Århus. Da jeg var færdig med 1. del, blev jeg indkaldt til forskolen til rekrutskolen i Frøslevlejen i Sønderjylland. Den varede 2½ måned, men der var jeg jo i den situation, at alt det militærhalløj, det kendte jeg jo fuldstændig i forvejen fra Hjemmeværnet, så tiden dernede gik mest med at fiske i Gels Å! 12

Vi var nogle stykker, som var passionerede fluefiskere, så vi fandt en kro ved åen, hvor vi kunne købe dagskort til et lille stykke af åen. Men der var ingen fisk på det stykke, så på vores generalstabskort fandt vi et andet sted, som så rigtigt spændende ud. Der kørte vi hen og fiskede, det var der ingen, der sagde noget til, og hver eneste gang fangede vi en 2-3 havørreder. Så tilbage til kroen, hvor de blev tilberedt som en del af dagskortet. På kroen undrede de sig meget over, at vi kunne fange så mange fisk, for det havde de vist aldrig set før. Det var lidt skægt. Uddannet læge Efter at jeg i 1970 fik jeg min kandidatgrad i Århus, arbejdede jeg det første år på Radiumstationen på kommunehospitalet, hvilket var et virkelig godt lærested, hvor jeg fik lov til at arbejde med mange forskellige ting. I 1971 kom jeg til Flyvevåbnet for at afvikle resten af værnepligten. Først kom jeg til Avnø og derefter til Jægersborg, hvor jeg blev uddannet til SAR-læge, (SAR=Search & Rescue) og derfra kom jeg til Flyvestation Karup sammen med et par af min studiekammerater. Det var Breinholt og Boye-Larsen, som havde overtaget praksis i Karup efter min far, der styrede infirmeriet derude, hvor de begge tidligere havde virket som reservelæger. Det væltede ind med patienter, for der var rigtig mange på rekrutskolen. Vi startede kl. 5 om morgenen. Dem, der skulle til lægetjeneste, blev stillet på en lang række og fik hver et termometer udleveret, som de skulle bruge som foreskrevet. Efterhånden som de kom frem i køen, fik de så besked, om de skulle indlægges eller blot fik lidt medicin. Det var uvant, at stå med, men vi prøvede at gøre det så godt som muligt. Det var også lidt specielt, fordi dengang var der en gonore-epidemi i landet, og vi have vel en 3-4 stykker om dagen blandt de 600 unge mænd, som var smittet. En måneds SAR-vagt på Skrydstrup Da jeg havde været på infirmeriet et par måneder, kom Boye-Larsen en dag og sagde, at jeg skulle til Skrydstrup. Der kommer et fly om 1½ time og henter dig. Du skal ned og

have en SAR-vagt, fordi der er en læge, der er blevet syg dernede. Og ganske rigtigt, der trillede en Chipmunk op foran infirmeriet, som dengang lå helt ude ved startbanerne. Piloten tog den i luften, og jeg fløj den ned til Skrydstrup, hvor han så landede den. Det var alletiders. Der var jeg så nede en hel måned! Det var jeg ikke lige forberedt på. Det viste sig, at der havde været 3 læger dernede, som tog vagterne, men ene var blevet syg og lå på Rigshospitalet, den anden gav besked om, at det ville han ikke være med til mere, og den tredje, som havde haft vagten i 14 dage, gik ind til overlægen og meddelte, at nu tog han altså hjem. Det måtte han jo ikke, men det

var han ligeglad med, så han tog sin bil og kørte. Det blev der jo en frygtelig ballade over, og det var baggrunden for, at jeg fik 1 måneds vagt i Skrydstrup. Men det var en helt fantastisk oplevelse. Jeg fløj helikopter hver dag, og prøvede en masse forskelligt. Man var jo ung, og der var ikke noget, der kunne vælte en. Det var skægt. Familien flytter til Karup Vi havde et hus i Viby ved Århus. Det er faktisk det hus, som tegneren Kurt Vestergaard senere kom til at bo i. Det solgte vi og flyttede til Karup, fordi jeg havde besluttet, at jeg ville gå i gang med almen praksis. Grunden til det var, at alle vi, der var på uddannelsen til urolog, fik at vide, at vi ikke skulle forvente, at der var nogen af os, der ville få en stilling bagefter. Alt var lukket ned med store kriser dér i 73-74 med benzinkrise og andet. Så da Breinholt og Boye-Larsen så spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at komme med i et partnerskab, så slog jeg til. Det skulle jeg aldrig have gjort, men det er nogle af de forhold i mit lægevirke, som jeg ikke kan komme ind på.

Åresvad Å, som løber nederst i haven

Vi bygger huset ved åen I første omgang boede vi hos min mor i det tidligere venteværelse med vores 2 børn, men det var jo ikke holdbart, så vi fik en grund udstykket ved siden af min mors hus, og dér byggede vi huset her, som vi stadig bor i. Min kone og jeg har selv tegnet det med hjælp fra en arkitektven fra Viby. Det var ikke så ligetil, for det skulle til Nationalmu13

seet for at blive godkendt på grund af beliggenheden her ved Helligkilden. Og haven her skal også fortsat udgøre ét hele sammen med grunden ved siden af.” Den store have med gamle træer, vandløb og helligkilden er en naturperle, som familien naturligvis har stor glæde af. Da vi besøger Ole, kan vi ved selvsyn se, at Mudderåen overhovedet ikke er et mudret vandløb men en klar bæk, hvor der flere steder er grusbanker, hvor havørreden har gydet (Forsidebilledet). Længst nede i haven løber Åresvad Å, og som billedet på side 13 viser, er den bredere og mere vandrig. Det er åen, der tidligere bragte vand til de fiskedamme, som lå her, og som lidt længere nede forener sig med Karup Å. Men en blodprop ændrede livet ”Arbejdet som praktiserende læge i Karup fortsatte så indtil efter, at jeg den 18. december 1988 fik den første blodprop i hjertet. Indtil da kunne jeg jo alt. Jeg var toptrænet, jeg løb meget o-løb, og jeg var radmager, men det ændrede sig. Ugen før jeg blev syg, var jeg på jagt med en ny hund og skød en and. Der var is på søen, og hunden ville ikke hente den, så jeg smed tøjet, knuste isen og fik fat på anden, for den ville jeg have med hjem. På med tøjet igen, og så havde jeg det fint og en herlig oplevelse rigere. Ugen efter, var hunden og jeg af sted igen i en pivstorm, og pludselig mens vi går, er det som om, at de var en, der stak en kniv i brystet på mig. Jeg var ved at besvime, men kom tilbage til bilen og sad og sundede mig lidt. Så var det, som om det gik over. Da jeg kom hjem tog jeg et EKG på mig selv, og det var i orden, så jeg ignorerede det. Om aftenen skulle vi til fest på Kongenshus med god mad, og så kom det igen, og så var jeg jo klar over, at det var galt. Jeg blev indlagt i Viborg, og efter et par dage kom jeg til Skejby, som var helt nybygget dengang, og hvor jeg fik en helt ny enzymbehandling, men det var for sent, for skaden var sket. Jeg var sygemeldt i ¾ år og prøvede så at komme i gang, men det gik slet ikke. Det var helt galt med energien, men en ting havde 14

jeg lært, nemlig at jeg ikke skulle ryge mere. Og lægen på Skejby sagde da også til mig, at hvis jeg fortsatte med at ryge, så gad de ikke hjælpe med mere, for så er det håbløst. Og jeg har heller ikke røget siden. Måtte opgive at virke i prakis Jeg måtte opgive at virke som praktiserende læge og solgte min andel. Det har nok været i 1990, og så måtte jeg til at finde på noget andet. Jeg blev så heldigvis ringet op af overlæge Torp Svendsen på flyvestationens infirmeri, og han tilbød mig at komme derud som reservelæge. Det arbejdssted kendte jeg jo og tænkte, at det kunne jeg overkomme. Krigen i det tidligere Jugoslavien Det var så samme år, som den første Irak krig startede. Det havde vi ikke noget at gøre med, for det blev kørt fra København og de læger, der var på Værløse. Men så i 1991 startede det nede i Jugoslavien, hvor vi fik en fredsbevarende styrke ned for FN , og i 1993 kom jeg med hold 3 derned med 1 uges varsel. Det er pudsigt nok, at det altid skal starte på den måde, men stabslæge Stæhr-Johansen ringede til mig lige før påske og sagde, at nu her efter påske, så skal du til Jugoslavien i 3 måneder! Nå, jamen hvad med vaccinationer og den slags? Ja, dem får du lige alle sammen på én gang… Det viste sig, at en københavnsk læge, som skulle have været af sted, havde brækket et ben, og så griber de ned i posen og fandt ud af, at det var mig, der skulle af sted med så kort varsel. Mødet med Krajina-serberne Det var meningen, at jeg skulle være i Bosnien i 3 måneder, som det var normalt for lægernes turnus, mens det faste personel var dernede i 6 måneder. Noget af det første, der skete var, at vi skulle have fjernet en ueksploderet mortergranat i et nedbrændt hus. Det foregik efter alle kunstens regler, hvor der blev afskærmet, og granaten blev båret meget forsigtigt til en lastbil, som også var afskærmet til alle sider. Så dukker en anden lastbil op med nogle af de lokale Krajina-serbere, som skulle se, hvad der foregik. De hev bare fat i granaten og smed den op

...forts. side 39

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse. Åbningstid: Mandag kl. 10:00 - 12:00

Pris pr. skydning kr. 30,00 Årligt kontingent: kr. 180,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.

Kvalitet til lavpris STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55

Grønhøj Garnlager Tlf. 86 66 10 27 & 86 66 21 14 Grønhøj - 7470 Karup

Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

Hvor holder man fest

GrønHØJ KULTURHUS Prisliste: Lille sal 650 kr Hele huset 1200 kr Service 6 kr pr kuvert Lejer sørger for opvask, oprydning, rengøring af ovne og fejning af gulve. Udlejning af borde, stole og service ud af huset.

Bankospil hver tirsdag kl. 19 Alt vedrørende udlejning: Telefon: 40 36 54 22 - Mail: ihk@energipost.dk 17

JYSK TØJSALG Tøj til unge og ældre Priser op til max. 300,00 kr. pr. del

Frederiks Dagcenter Fredag 20. september kl. 10-14 Lars Rasmussen Bredhøjvej 30 C - 8600 Silkeborg

mail: jysk@webspeed.dk Telefon 40449164

”Du hjælper, når du handler”

BESØG KIRKENS KORSHÆRs GENBRUG Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 8666 2051 Åben:

Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13

Følg os på Facebook og www.kkfrederiks.dk

Karup-Kølvrå KFUM & K Senior Idræt Gymnastik Målgruppen: Alle senior som har lyst til at være og føle sig sunde – både fysisk og mentalt. Sommerferie indtil vi skal på Løvfaldstur fredag d. 13. september 2019. Turen går denne gang til Bølling Sø med rundstykker og hygge!. Mødes ved Seniorhuset kl. 09:30 hvor vi fylder bilerne op. Gymnastik opstart i Seniorhuset fredag d. 20. september kl. 09.00-10.00. Derefter kaffe – hyggesnak og sang. (kr. 100 for hele sæson september 2019 til marts 2020). Kontakt Emmy Petersen på 97 10 18 95 for evt. flere oplysninger

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

2. sektion af P-Nyt Programhæfte

Nyttige telefonnumre: Visitationen: Træffetid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09-12, onsdag kl. 13-14 Tlf. 8787 6100 Hjemmeplejen Karup/Frederiks/Skelhøje: Distriktsleder: Susanne Kirstine Poulsen tlf. 8787 6411 Ved ændringer i dagligt besøg kontakt disponatorer på 8787 6413 Hjemmeplejegrupperne: Frederiks området samt Karup /Kølvrå området: tlf. 8787 6413 eller 8787 8787 Sygeplejerskerne (Karup distrikt vest): tlf. 8787 6396 Træffes hverdage kl. 8.00–8.30 + 13.00–14.00, Plejecenter Åbrinken: Centerleder Åbrinken: tlf. 8787 6390 Gruppekoordinator: Hovednummer tlf. 8787 6400 Vedr. mad fra kommunen: Kontakt Blichergården, tlf. 8725 3336. Demenskoordinator: Demenscenter Viborg, tlf. 8787 6443, mail: demensenheden@viborg.dk Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–12.00 på tlf. 9915 7690 Træffetid i Frederiks: Se opslag på Frederiks Dagcenter Træffetid i Karup: Se opslag på Plejecenter Åbrinken Se også: www.ckusv.dk Forebyggelseskonsulent: Britta Koppelgaard Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 5149 0895. Aktivitetscenter: Frederiks Dagcenter: tlf. 8787 6410. Træffes bedst 11.30 - 12.30 eller på mail. E-mail: Hanne Buch (hab@viborg.dk), Eva Christensen (evc@viborg.dk), Tinna Dürr (tid@viborg.dk), Tina Ehlert (tre@viborg.dk), Birthe Højmark Poulsen (bihp@viborg.dk) Afbud ved kørsel: Indtal besked på telefonsvarer om morgenen. Seniorhuset (ingen telefontid, intet personale) tlf. 9651 7148 Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

Aktiviteter i Seniorhuset, Karup Styregruppen for Seniorhuset: Fmd. Keld Petersen, 24818459, Næstfmd. Edith Andersen, 22313346 Rettelser til oversigten sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup. Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@hotmail.com - eller læg beskeden i den røde postkasse i Seniorhuset

Aktivitet

Tidspunkt

Mandag Røde Kors nørklere Gymnastik

08.30 - 11.00 09.00 - 10.00

Kortspil Patchwork

12.30 - 17.00 13.30 - 16.00

Billard damer Krolf Tirsdag De kreative Motion og mennesker Billard Billard Præmiewhist

Ferie

Starter igen

19/5

19/9

Kontaktperson

10.00 - 12.00 10.00 - 12.00

Bente Pedersen Tove Nielsen Annelise Lindholm Børge Pedersen Ellen Annelise Emmy Pedersen Leif Bæk

5056 9301 2990 3652 2023 1161 6163 2012 9710 1813 2396 1217 2872 1985 2812 2235

09.00 - 11.30 09.30 09.00 - 12.00 13.00 - 16.00 13.00 - 17.00

L. Kusnitzoff A. Hyldahl T. Hvam V. Andersen P.E. Clausen

9710 1167 2360 6135 4035 6268 6172 0261 3066 6520

09.00 - 11.30 09.00 - 12.00 10.00 - 12.00 10.00 - 12.00 13.00 - 17.00 18.30 - 21.30

J.J. Jeppesen Leif Bæk M. Højbjerg Flemming Jacobsen Else Jacobsen

4241 7277 2812 2235 2921 0725 9710 2056 9710 2056

Banko Kortspil Krolf Jagthorn Patchwork

12.00 - 17.00 12.30 - 17.00 10.00 - 12.00 18.30 - 21.00 19.00 - 21.30

Børge Pedersen Leif Bæk Poul E. Andersen Bodil Sigård

6163 3012 2812 2235 2031 1422 2058 3002

Fredag Billard Gymnastik

09.00 - 12.00 09.00 - 10.00

P. Pedersen Emmy Pedersen

9710 1895 2872 1985

Torben Bundgård H.G. Pørksen

2484 9764 2035 0584

Onsdag Knipling Billard Krolf Billard Billard Gospel Torsdag

Datastue (Tilmelding nødvendig)

Kontakt venligst en af underviserne

Karup Kirke og Sognegård Juni, juli, august 2019

Året rundt sker der mange ting i Karup Kirke og Sognegård - så kom og vær med! Sommeren er dog traditionelt den stille periode i kirken og sognegården, men der er selvfølgelig højmesse i kirken alle søndage - tjek kirkesiden i Ugeavisen eller kirkens hjemmeside www.karupkirke.dk for klokkeslæt skæve gudstjenestetidspunkter kan forekomme. På kirkesiden i Ugeavisen, på kirkens hjemmeside og på Karup kirkes Facebookside kan man desuden finde yderligere oplysninger om de nævnte arrangementer. Man er også altid velkommen til at kontakte sognepræst Helle Bærnholdt på tlf.: 97 10 19 83. Søndag d. 2/6 kl. 10.00 er der kirkekaffe i kirken efter dagens gudstjeneste. Søndag d. 9/6 kl. 10.00 - pinsedag - medvirker Karup Sangkor ved gudstjenesten. Koret synger præog postludium og beriger i det hele taget gudstjenesten med deres sang. Mandag d. 10/6 kl. 9.30 - 2. pinsedag - er der friluftsgudstjeneste ved korset på plænen foran sognegården. Efterfølgende serveres der kaffe og rundstykker i konfirmandstuen. Søndag d. 4/8 kl. 10.00 er der kirkekaffe i kirken efter dagens gudstjeneste. Lørdag d. 24/8 kl. 8.30 holder Karup kirke byfestgudstjeneste i festteltet i forbindelse med årets byfest i Karup. Fredag d. 30/8 kl. 15.00 er der fredagshjørnet i sognegården. Pensionist Torben Madsen fra Frederiks fortæller denne eftermiddag om et spændende arbejdsliv - bl.a. som livrist i Dronning Ingrids hof, jægersoldat og bombe- og minerydder. Efterfølgende er der fællesspisning. Pris for middag: 60 kr. (tilmelding til spisningen). Program for fredagshjørnet kan hentes i kirkens våbenhus eller fås ved henvendelse til sognepræst Helle Bærnholdt. Søndag d. 1/9 kl. 10.00 er der høst- og taknemmelighedsgudstjeneste. Efterfølgende er der kirkekaffe i kirken. Gudstjenester på Åbrinken - hver 3. uge fejrer vi gudstjeneste på Åbrinken, hvor alle er velkomne. Gudstjenesterne ligger på tirsdage kl. 15.00, men allerede fra ca. 14.30 serveres der kaffe. Vi har endnu ikke fastlagt datoerne efter sommerferien, men der er gudstjeneste på Åbrinken d. 4/6 og d. 25/6 (med nadver). (Inserat)

Handymand i Karup-Kølvrå området Tilbyder vederlagsfri hjælp til ældre med mindre opgaver ude og inde i hjemmet (ikke havearbejde). Kontakt: Carl-Emil Friis, 2161 7095

Batterier til høreapparater Bestillingen foregår ved, at du henter en bestillingsseddel på Frederiks Dagcenter eller på Plejecenter Åbrinken, hvor du plejer at hente batterier, udfylder den og sender den med posten. Efter nogle dage modtager du dine bestilte batterier vedlagt en ny bestillingsseddel, som du skal bruge næste gang, du bestiller batterier. Brugte batterier skal du lægge i en pose ovenpå din affaldsbeholder på tømningsdagen, så vil de blive taget med på miljøstationen og destrueret, så batterierne ikke er til skade for miljøet.

OK Alheden Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 2944 1702 Vi mødes i Klubhuset i Kølvrå kl.14, hvis ikke andet er anført.

Tirsdag d. 27. august

Banko 5.00 kr pr. plade

Tirsdag d. 10. september

Sensommertur

….. som er under planlægning

Sæt allerede nu X i kalenderen. Bestyrelsen ønsker jer en god varm sommer, glæder os til at se jer igen d. 27. august

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

Fjends - Karup Kontaktpersoner: Alice Hyldahl, Urfuglevænget 10B, 7470 Karup, Tlf.: 2360 6135, Mail: ks.fjends-karup.763@aeldresagen.dk Martin Ditlevsen, Viborgvej 56, 7470 Karup, Tlf.: 5151 2803, Mail: familien.ditlevsen@gmail.com Se mere eller tilmeld vores nyhedsbrev på https://www.aeldresagen.dk/fjends-karup

MAD - MOTION – MENNESKER Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30. Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter. Alle øvelser kan laves stående eller siddende. 13. - 15. juni: Spændende 3-dagstur til Hamborg. Vi skal bl. a. opleve Airbus fabrikken, Hamborg på guidet tur rundvisning, Miniature Wunderland og Designer Outlet Neumünster. Overnatning på 3stjernet hotel med god beliggenhed i Hamborgs centrale kvarter Hammerbrook. Pris: 2.995 kr. Tillæg for enkelt værelse 400 kr. Kontakt Anna Thybo, tlf. 9754 1390 mobil: 2811 6708, Mail festmamma2013@gmail.com

15. - 16. august: 2-dages bustur til Cirkusrevyen. I år i samarbejde med Venø Rejser. Hotelophold i Hillerød, aftensmad på Bakken, bedste pladser i Cirkusrevyen. Rundtur i Nordsjælland og København herunder en kanalrundfart i København. Pris: 2.295 kr. Tillæg for enkeltværelse 300 kr. Tilmelding senest 15. juni til Anna Thybo, tlf. 9754 1390 mobil: 2811 6708, Mail festmamma2013@gmail.com Opsamling kl 9.30 på p pladsen bag OK-tanken, Karup.

10. - 12. september: 3-dages bustur i Nordjylland. I samarbejde med Venø Rejser arrangeres en rundtur i Lille Vildmose og Nordjylland og hotelophold i Sæby. 1. dag: Guidet tur i Lille Vildmose og på Voergaard Slot 2. dag: Gør vi Skagen med besøg Grenen og i Anna og Michael Ankers hus samt tid på egen hånd 3. dag: Besøg på Nordsø Oceanarium, Hirtshals og efterfølgende besøg på Rya Is med rundvisning og eftermiddagskaffe. Pris: 2.995 kr. Tillæg for enkeltværelse 600 kr. Tilmelding senest 29. juli til Anna Thybo, tlf. 9754 1390 mobil: 2811 6708, Mail festmamma2013@gmail.com. Opsamling kl 7.00 på p pladsen bag OK-tanken, Karup. ONSDAGSCAFÉEN. Hver onsdage kl. 13-16 i Karup Kultur- og Forsamlingshus. Et samarbejde mellem Røde Kors Karup, Ældre Sagen, Trivselspiloterne, Borgerforeningen og forsamlingshusets støtteforening. Onsdagscafèen er stedet hvor du: Bare møder op og kan få en rigere hverdag med oplevelser, samvær og hygge. Der tilbydes forskellige aktiviteter, f.eks. bowls, samt hygge over en kop kaffe .

Søndagscafé for enlige og andre, der har brug for samvær Føler du søndagen er lang, måske fordi dine pårørende ikke bor lige i nærheden, så kom og vær med til et par hyggelige timer. Søndage, den 16. juni, 21. juli, 18. august og 15. september kl. 13:30 til ca. kl. 16:30 på DAGCENTERET Parkalle2, Frederiks. Pris inkl. kaffe og brød: kr 25. Kontaktpersoner: Birte Dürr Pedersen, tlf. 8666 1897 eller Jytte Grandt tlf. 2682 2503

Cykling uden alder i Karup (Rickshawcykling) Formålet er, at give personer i alle aldre, der bor enten i eget hjem eller på plejehjem, mulighed for "vind i håret", hvis man på grund af svækket fysik eller psykisk helbred er afskåret fra at tage del i udendørsoplevelser. Interesseret, kontakt: Elin Kronborg, Karup tlf. 4153 6759 , Hanne Jeppesen, Karup tlf. 4011 7277, Birgit Mørup, Karup, Tlf. 5046 2655

Spisegruppen på Åbrinken i Karup, hver mandag kl. 12:00 til kl: ca. 13:30 I samarbejde med Viborg kommune, SOL og ÆS Fjends-Karup er der oprettet en spisegruppe for ældre og frivillige, der har lyst til at spise og hygge sig sammen en gang om ugen. Maden leveres fra Madservice Viborg. 2 retter kr. 49,50 inkl. kaffe. Drikkevarer kan købes. Kontakt: Anne-Grethe Nielsen, frivillighedskoordinator, Viborg kommune. Mobil: 2364 6278 eller mail: agn@viborg.dk Tilmelding: Helle Troelsen, Tlf. 2374 0277 En hjælpende hånd Mangler du hjælp til at hænge et billede op, skifte en pære, opsætte en røgalarm eller lignende småting, så kontakt Carl-Emil Friis, tlf. 2161 7095 TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen, så kontakt Birthe G. Christensen, tlf. 2369 7217

BESØGSVEN. Er der nogen, der har lyst til at være besøgsven for Ældre Sagen, så kontakt venligst Ruth Pedersen, Stoholm, tlf. 2140 1249, ryle@energimail.dk

Karup-Kølvrå Seniorklub Vi starter kl 14 i Seniorhuset medmindre andet er anført. Tilmeldingslister ligger i Seniorhuset. Bindende tilmelding til aktiviteter. Afgange på ture fra parkeringspladsen ved skolen og Torvet i Kølvrå.

Torsdag 13. juni

Banko

Fredag 14. juni Brugerrådet og Seniorklubben afholder Grillfest kl. 12.30 med helstegt pattegris, div. Kartofler og salater, kaffe og kage, Pris 100 kr.

Onsdag 19. juni Harmonikatræf kl.13,30 med god musik og sang, 3 stk. smørrebrød, 1 øl/vand samt kaffe og kage. Pris: 60 kr.

Torsdag 27. juni

Banko

Seniorklubben ønsker jer alle en god ferie i juli måned og på gensyn i august Torsdag 8. august

Banko

Torsdag 22. august

Banko

Bestyrelsen i Seniorklubben Formand Næstformand Kasserer Sekretær

Gurli Stoldt Keld Pedersen Leif Nielsen Erling Madsen

tlf. 24235575 tlf. 24818459 tlf. 24601719 tlf. 61600059

Bestyrelsesmedlem Bodil Siggaard Bestyrelsesmedlem Susanne Falk Bestyrelsesmedlem Kurt Balslev

tlf. 20583002 tlf. 23471019 tlf. 40305615

Brugerrådet Karup-Kølvrå Vi starter kl. 14 i Seniorhuset, medmindre andet er anført. Tilmeldingslisterne ligger i Seniorhuset. Tilmeldinger er bindende.

Torsdag 6/6

Banko

Fredag 14/6 Grillfest i Seniorhuset kl. 12.30 – fællesarrangement med Karup Seniorer. En hyggelig eftermiddag, som er nærmere beskrevet på tilmeldingsseddel i Seniorhuset. Pris: kr. 150 100 kr. pr. deltager. Vi skal være mindst 40 tilmeldte. Lørdag 15/6 NB: SIDSTE FRIST for tilmelding til Brugerrådets rejse til Algarve, Portugal. Afrejse lørdag 28/9 - 1 uges ferie - Pris: kr. 6.998,- / enkeltværelse + kr. 1.575,-. All Inclusive på hotel Be Live Palmeiras Village og udflugter, bl.a. til Lissabon. Tilmelding til Edith tlf. 25 33 74 11, Anna tlf. 53 29 98 16 eller tilmeldingslisten i Seniorhuset. Torsdag 20/6 Banko

God sommerferie! Torsdag 1/8

Banko

Torsdag 15/8 Banko Torsdag 29/8 Banko Onsdag 4/9 Efterårsudflugt med Brugerrådet til Borre Landbrugsmuseum og Hvidsten Kro, hvor vi serverer wienersnitzel. Efter maden får vi beretningen om Hvidstengruppen af fhv. lærer Hans Nejsum, hvorefter vi gør holdt ud for ”Nedkastningspladsen”, inden vi kører hjem. Afgang fra Skolens busholdeplads kl. 9.00 – Pris kr. 200,- pr. delt. – max. ca. 50 pers. Tilmelding på listen i Seniorhuset - senest 26/8.

Brugerrådets bestyrelse Formand Edith Andersen Næstformand Jens Lassen Kasserer Poul Petersen Grethe Lauritsen Ivan Nielsen

2533 7411 2224 8250 5118 5013 9710 1027 2211 5366

Oda Olsen Alice Nordgaard Elly Almind Kirsten Krabbe Mona Andersen

9710 2135 4162 2082 2940 0550 3023 0012 2013 2150

Dagcentret Frederiks

Ændringer til aktivitetslisten skal meddeles til Red. Ring eller send mail (se side 2) eller læg en seddel i den røde P-Nyt postkasse i Dagcentret.

Kaffe med brød alle dage 09.30 - 10.00

Aktivitet Mandag Japansk kunstbroderi Billard Flittige hænder Styrk din krop Stenhugning Billard Siddende motion

Tidspunkt

Ferie

Starter

Kontaktperson

13.00 - 16.00 13.30 - 15.00

Dunja Maagaard Jens Lassen Edith Johansen Dagcentret LOF Svend Andreasen Dagcentret

2434 0421 2224 8250 3082 1299 8787 6410 6466 4001 3046 3107 8787 6410

Tirsdag Acrylmaling Bobspil Madlavning/mænd Damebillard Vævning Syslegruppe Fællessang - lige uger

09.00 - 12.00 10.00 - 11.30 10.00 - 13.00 10.00 - 12.00 10.00 - 11.30 13.00 - 15.30 14.00 - 16.00

Ingrid Christensen Dagcentret Jørgen Poulsen Aase Gude Bente Madsen Dagcentret Lissy Siig

2575 5831 8787 6410 8666 1732 5278 7078 2241 2917 8787 6410 2011 4867

Onsdag Gymnastik Porcelænsmaling Knipling - ulige uger Logen Billard Billard Musik Pergamano/Decoupage

09.00 - 09.45 09.00 - 11.45 09.00 - 11.30 09.30 - 11.30 10.00 - 12.00 13.00 - 15.30 13.00 - 15.30 13.00 - 16.00

Stenhugning

13.00 - 16.00

Minna Hansen LOF Karin Lassen Dagcentret Jørgen Stockholm Niels Erik Larsen Børge Pedersen Anna Bitsch Else Lund Andersen Margrethe Bitsch

2849 1795 8666 2361 4084 7664 8787 6410 8666 2706 2992 3752 3035 2930 2142 5052 2341 9927 3031 7622

09.00 - 12.00 09.30 - 11.30 09.30 - 11.15 10.00 - 12.00

11/9

Træværkstedet på Dagcentret

Kan anvendes i Dagcentrets åbningstid. Nye brugere bedes henvende sig til kontaktpersonen inden start for at blive introduceret til sikkerhedsforhold. Kontaktperson: Vagn Sehested, tlf. 2928 6366

Fredagscafé på Dagcentret i Frederiks Alle pensionister er velkomne

Hver fredag er der fredags cafe på Frederiks Dagcenter fra kl. 9.30 – 11.30. Der vil foregå forskellige aktiviteter såsom sang, quiz, spil, minibanko mm. Derudover vil væksthuset fra Hald Ege komme en gang imellem, og der vil indimellem være salg af sko og tøj fra forskellige firmaer. Se opslag i Dagcentret for de enkelte fredage.

Torsdag Papirflet - lige uger Svømning/Alhedehallen Bobspil Billard Vævegruppe Glad motion Dame billard Nødhjælpsstrik Kortspil

09.30 10.00 10.00 10.00 10.00 10.00 13.00 13.00 13.00

Fredag Skydning – ulige uger Fredagscafe

09.00 - 10.30 09.30 - 11.30

- 11.30 - 11.00 - 11.30 - 12.00 - 11.30 - 11.15 - 15.00 - 15.30 - 16.00

Svømning i Alhedehallen Torsdage 10.00 - 11.00

Karin Lassen Inger Holm Dagcentret Ebbe Jensen Dagcentret Dagcentret Ellen Jakobsen Bodil Jensen Inger Holm

4084 7664 2225 8860 8787 6410 2784 1432 8787 6410 8787 6410 86667584 2333 6357 8666 1012

Ingemann Thomsen Dagcentret

2423 2516 8787 6410

Inger Holm

2225 8860

Det sker i Frederiks Kirke og Kirkecenter Juni, juli og august

Gudstjenester – vi mødes i kirken Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10.00. Ændringer kan forekomme engang imellem. Tjek enten gudstjenestelisten i Ugeavisen eller på kirkens hjemmeside: frederikssogn.dk. I pinsen fejrer og markerer vi Helligåndens komme til verden. Der er gudstjeneste Pinsedag d. 9. juni, hvor vi selvfølgelig skal synge ”I al sin glans nu stråler solen” og andre gode pinsesalmer. Skovkirken – vi mødes i det fri Anden pinsedag indvier vi ”Skovkirken” i kirkeskoven med en friluftsgudstjeneste. Kirken er vært for lidt at spise og drikke efter gudstjenesten. Gudstjeneste – vi mødes også på Friplejehjemmet På Frederiks Friplejehjem er der en månedlig gudstjeneste med altergang, hvor alle er velkomne til at komme og deltage! Der drikkes kaffe kl. 10.00 og gudstjenesten er kl. 10.30. Der er planlagt gudstjenester på følgende datoer: 25. juni, 23. juli og 27. august. Musik i kirken – vi lytter til god musik Fredag d. 9. august kl. 20.00 – 21.30 vil der være musik i kirken i forbindelse med Open By Night i Frederiks. Aftenen afsluttes med en aftensang. Litteraturkreds – vi læser Mødes kl. 10.30 i Kirkecenteret på en onsdag i hver måned. Der holdes sommerpause indtil september. Mandagstræf i Kirkecenteret – vi hygger og bliver oplyst Sæsonen er afsluttet og begynder igen til september. Mandagstræf er den sidste mandag i hver måned undtagen december. Programfolder kan findes i Dagcenteret, Kirken og Kirkecenteret inden sæsonstart. Kaffe og kagekoster 20 kr. Kirkebil Man kan bestille kirkebilen til ALLE ovenstående arrangementer. Det koster 10 kr., og den skal bestilles i forvejen på 8666 1045.

(Inserat)

Brugerrådet i Frederiksområdet Arrangementerne starter kl. 14 på Dagcentret, medmindre andet er anført. Tirsdag 4. juni

BANKO

Tirsdag 18. juni

UDFLUGT Nordfyn, Bogense & Tvillingegården Sammen med Pensionistforeningen Afgang fra Dagcentret kl. 07.30, hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 450 kr. Buskørsel i 4-stjernet turistbus med Sørens Rejser. Kaffe og rundstykker på vejen, 2 retters menu, eftermiddagskaffe m. boller og lagkage. På vejen besøger vi det nye Fjordenhus på Vejles havnefront samt Baaring Handelshus og Tvillingegården på Båring Mark. Lokal guide. Rundtur i Bogense og middag på Bogense Hotel.

Tirsdag 2. juli

BANKO

Onsdag 14. august kl. 18.00

GRILL, se opslag på Dagcentret

Tirsdag 27. august

BANKO

Formand Næstfmd. Kasserer

Jørgen Stockholm Bente Madsen Anne Birgit Larsen Kaj Sørensen Karen Lajer Birthe Thomsen Uffe Klokkeriis

tlf. 2250 9854 j.stockholm@mail.tele.dk tlf. 2241 2917 tlf. 6176 4501 tlf. 2094 8357 tlf. 2244 1652 tlf. 2964 5866 tlf. 2218 1754

. . . støtter Brugerrådet

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

Frederiks Pensionistforening Alle arrangementer starter kl. 14.00, pris 40 kr., medmindre andet er oplyst.

Fredag d. 31. maj

Banko

Fredag d. 14. juni

Banko

Tirsdag d. 18. juni Udflugt sammen med Brugerrådet Afgang fra Dagcentret kl. 07.30 Hjemkomst ca. kl. 18.00 Pris 450 kr. Se mere under Brugerrådet.

Fredag d. 28. juni

Banko

Ferie i juli måned

Fredag d. 9. august

Banko

Fredag d. 23. august

Banko

Formand Næstformand Kasserer Sekretær

Edith Klokkeriis Karen Hornskov Børge Pedersen Dagny Sørensen Dagmar Sørensen Tove Søgård Grethe Pedersen

23951700 23651417 30352930 86661048 86661142 21226804 29937877

. . . støtter Frederiks Pensionistforening

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

Hjælp en ældre medborger ud af ensomheden. Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har DRK brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Med lidt kreativ tænkning kan I gøre ting sammen, f.eks. højtlæsning, spille en form for spil, gå tur, følge med til steder, der har besøgsmodtagerens interesse - eller bare snakke sammen. Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold og løbende mulighed for møder og kurser gennem DRK. Har det din interesse, ring da venligst til Anny Jensen 8666 1104 eller Torkil Søndergaard 6062 9480

Kik indenfor i

RØDE KORS BUTIKKEN Industrivej 28, Karup, Tlf.: 9710 0201 Åbningstider: Mandag – Fredag: 10.00 – 17.00 Vi har et stort udvalg af super gode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne f.eks. bluser, kjoler, trøjer skjorter, bukser, jakker, frakker, sko, tasker, tørklæder, hatte, bøger, nips og andre spændende ting og sager. Overskud fra salget går til Røde Kors humanitære hjælpearbejde.

Hjælp os at hjælpe Vi mangler afløsere i butikken. Har du tid og lyst til at blive frivillig og være med til at gøre noget for andre, har vi brug for dig. Henvend dig til de frivillige i butikken og giv dem dit navn og tlf.nr., eller ring til fungerende butiksleder Hanne Mette Thagaard på 2720 6320. Vi har desuden et stort ønske om, at nogle mænd ville være med til at tømme dødsboer m.m. Vi håber på at høre fra m/k snart, og vi kan tilbyde et hyggeligt og engagerende fællesskab omkring butikken. Med venlig hilsen Hanne Mette Thagaard, formand for Røde Kors Karup

Nørklearbejdet, har du lyst til at være med? Nørklerne strikker og syr tæpper og børnetøj, som sendes til nødlidende familier i de forskellige lande, hvor der er størst behov.  En gruppe syr på Dagcentret i Frederiks fra mandag morgen til torsdag middag i ugerne 4, 12 og 40.  En gruppe mødes i Seniorhuset i Karup hver mandag formiddag. Alle nyder det sociale samvær medens maskinerne snurrer og strikkepindene klirrer. Stof og garn modtages gerne. Henvendelse kan ske til Bente Madsen, Frederiks 2241 2917 eller Bente M. Pedersen, Karup 5056 9301

Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18 35

Sonja Salon Kom ind og bliv up-to-date! Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

på deres lastbil og kørte af sted med den! De var bindegale, de mente nok, at siden den ikke var sprunget før, så skete der nok ikke mere med den. I 1993 fik jeg ikke den fulde periode, men blev sendt hjem tidligere. Det skyldtes et par episoder, hvorefter man mente, at det ikke længere var sikkert for mig dernede. Den første episode var da jeg af Røde Kors blev spurgt, om jeg kunne køre med ind i området ved Banja Luka for at tilse en mindre gruppe ældre mennesker, som man vidste var strandet i området, og som ikke havde det godt. Vi var 5 personer i en bil, og vores transport ind i området var aftalt med alle de lokale kommandanter på vejen. På vejen gemte jeg min pistol oppe under sædet, så vi ikke var synligt bevæbnede. Det gik også fint de første 4-5 steder, hvor vi var inde, men da vi kom kørende ad en lille grusvej og kom rundt i et sving, så holdt der en lastvogn på tværs, og på ladet stod et maskingevær, der pegede direkte på os. Vi stoppede selvfølgelig, og op af grøften på hver side springer 4-5 mand frem bevæbnede med Kalashnikov, og den ene stak sit gevær op under hagen på mig. Det var en fuld serber i en beskidt kortærmet undertrøje, og som stank langt væk af alkohol og alt muligt andet. Vi prøvede at være rolige og se helt uskyldige ud, hvilket vi jo også var. Tolken og en Røde Kors repræsentant, som begge var unge kvinder, blev så hevet ud af bilen for at redegøre for vores ærinde og forhandle med serberne. Efter et par timer, kom de tilbage, og vi fik at vide, at nu blev vi løsladt. Serbernes leder kunne oplyste os om, at vi burde være glade for, at

vi ikke var blevet skudt med det samme, for han havde været sikker på, at vi var spioner. Den anden episode, skete en dag, hvor vores folk havde stoppet, hvad de var sikre på, ville ende med en aflivning af en lille gruppe muslimer på 10 personer med 5 børn, 2 forældrepar og en bedstemor. Den ene af kvinder var gravid i 7. måned, og Krajinaserberne mente, at det var en terrorristgruppe, og de var uden tvivl på vej ned til floden, hvor flokken ville blive henrettet og smidt i vandet. Efter forhandlinger blev man enige om, at gruppen kunne blive anbragt i et hus, som 39

straks være nogle af de lokale folk, som holdt øje med alting, som straks ville alarmere militserne, når vi kørte af sted. Da det var sikret, kørte vi af sted i ambulancen stille og roligt nordpå over grænsen ved Sisak og fik kvinden ind på hospitalet efter at jeg havde måttet jeg garantere for, at FN ville betale. Da vi så skulle hjem igen, fik jeg at vide, at nu var hele området med Krajina-serbere helt oppe på dupperne, og alle kontrolposter var ude efter den ambulance, som var kørt ud af området. Vi kunne ikke køre tilbage samme vej, så vi kørte så et godt stykke langs Sava floden til en lille serbisk enklave, som lå på vestsiden af floden, og hvor der var en lille flodbåd, og den sejlede vi så over med. Den kontrolDe røde områder var beboet af Krajina-serbere. Områderne post havde åbenbart ikke fået blev i 1995 næsten udrenset for de serbiske indvandrere, der noget at vide, så der sneg vi os havde boet i området i flere hundrede år. igennem uden at blive holdt tilbage. var lige uden for en af vore lejre, hvor de Men da vi var hjemme i lejren var der ballakunne beskyttes. Men en uges tid efter fik de, og jeg fik at vide, at jeg ikke måtte tage kvinden smerter, og jeg blev tilkaldt og kunnogen steder, og at der var en pris på mit ne konstatere, at fødslen var ved at gå i gang hoved, og jeg ved ikke hvad. Der gik 3 dage, og hun burde indlægges på hospital. Jeg konog så blev jeg sendt hjem til Danmark. Jeg taktede vores danske lejrleder, men det viste var hjemme en søndag aften ved 22-tiden, og jeg, at den lokale serbiske kommandant, som næste dags morgen kl. 7 skulle jeg møde på skulle godkende en transport til hospital, infirmeriet igen. ikke var kontaktbar, fordi han lå ”underdrejet” efter en stor fest, og der var ikke Under anklage andre, der kunne tage stilling til, om vi måtte Men sagen var ikke glemt, for en uges tid køre. Vores danske lejrleder gav mig så besenere blev jeg kaldt over til cheflægen i sked om at jeg måtte handle pr. konduite. Hærens Operative Kommando og fik at vide, at der var rejst en auditørsag på mig. Jeg En risikabel tur i ambulancen havde samarbejdet med fjenden, både med Jeg besluttede mig så for, at jeg ville forsøge den omtalte episode, men også fordi jeg havat fragte kvinden nordpå til Sisak i Kroatien, de sørget for, at der var kommet en masse hvor der var et velfungerende hospital med medicin derned, som blev fordelt til de lokafødeafdeling. Det var godt nok smadder le hospitaler og lægehuse, for der var mangel ulovligt, men jeg havde jo en ambulance, som på alt. vi ofte kørte op til Zagreb, så det ville jeg prøve. Men først skulle lejren lukkes ned Jeg må tilføje, at i den forbindelse havde jeg fuldstændigt, så der ikke kunne opnås forbinet fantastisk samarbejde med Senior Medical delse med omverdenen, for ellers ville der Officer ved FN i området, en englænder, og 40

også med en dansk major, Hannibal Clausen, der var Humanitarian Officer, og som var udlånt til FN fra Dronningens Stab. Og netop derfra vi fik en meget effektiv og hurtig hjælp, da de lynhurtigt skaffede midler fra forskellige firmaer og donorer i Danmark til at købe den medicin, som vi ønskede at få derned. Jeg mente nu ikke, at vi havde fjender dernede, så det var noget overraskende og også frustrerende at komme hjem til, når man mente at have gjort sit bedste, så jeg var meget tæt på at sige, at det her foretagende, det gider jeg ikke være med mere. Men jeg kunne faktisk godt lide at arbejde for FN, også selv om det kan være et tungt system. Nu havde jeg ført dagbog dernede, og jeg havde også taget kopi af samtlige ordrer, vi fik fra FN, og det var lidt heldigt, så dem kunne jeg vise cheflægen, og han kunne hurtigt se, at der var ingen sag i det. For der stod klart, at vi skulle yde humanitær hjælp med alt, hvad vi kunne, også til civile og selv om vi nok vidste, at noget af det kunne havne i forkerte hænder. Jeg var dernede fire gange Det endte med, at jeg blev udstationeret fire gange til det tidligere Jugoslavien. Jeg var dernede sidste gang i 1995, og da var det hele anderledes. Situationen var helt fastlåst, så vi kunne næsten ikke gøre noget som helst, selv om vi prøvede. Og alligevel kom der en episode ud af det. Det var en kvinde, som havde født aftenen i forvejen, men ikke havde født efterbyrden. Hun blødte voldsomt, og kl. 5 om morgenen ringer de til det lokale sygehus, hvor der åbenbart ikke er nogen, der kunne eller ville hjælpe. Så går de op til vores vagt i den lille landsby, der lå cirka 10 km fra Kostajnica, hvor vi holdt til, og de ringer til os og spørger, om vi kan hjælpe. Den umiddelbare besked er, at det kan vi ikke, vi har ikke tilladelse til at køre ud. Stemningen var ond, og der blev ofte skudt henover vores biler, når vi kørte fra et sted til et andet. Jeg bestemte nu alligevel, at vi ville køre derud og hente hende ind i vores ambulance. Det lykkedes heldigvis, og vi prøvede at afbø-

de hendes chock tilstand med benene opad og saltvandsdrop, det var det eneste, vi havde at gøre godt med. Derefter med udrykning ind til vores lokale hospital i Kostajnica, hvor der var folk til stede, og hun fik den behandling, der skulle til. Men efter den hændelse, så holdt de alligevel op med at skyde henover vores biler. 2 måneder efter, at jeg var kommet hjem fra den tur, startede krigen for alvor i området, da Kroaterne gik ind i Krajina-serbernes område, dræbte en masse og jagede resten ud af området. På kursus i USA Under min tid i Karup blev jeg i 1994 sendt ½ år til San Antonio, Texas i USA for at blive uddannet i flyvemedicin. Jane og vores yngste søn, Simon, var med i USA, hvor vi havde en fantastisk oplevelsesrig periode. Under uddannelsen skrev jeg et speciale om Gtolerance, som var et område, jeg havde sat mig grundigt ind. Det arbejdede jeg videre med, da jeg kom hjem til Karup, men det var der ikke rigtig nogen, der var interesseret i, syntes jeg. Det var jeg rigtig ærgerlig over, for godt nok skulle der bruges en del penge til den nyeste teknik, men det kunne måske have forebygget en eller to af de F-16 ulykker, som vi har haft. Den G-dragt, vi bruger er skam fin og god, men den kan ikke længere måle sig med den top moderne dragt, som findes i dag. Bliver overlæge i Skrydstrup I 1997 bliver jeg så tilbudt stillingen som overlæge på Flyvestation Skrydstrup. Det tog jeg imod, og det blev et spændende arbejde på et supergodt infirmeri med meget dygtige medarbejdere, og med alle jagerflyene stationeret på Skrydstrup, var det den helt rigtige flyvestation for mig. Det varede indtil slutningen af 1998, hvor så den overlæge, der tidligere havde været på Skrydstrup, meget gerne ville tilbage igen. Jeg var efterhånden også lidt træt af at pendle fra Karup til Skrydstrup, og så passede det sådan, at overlægestillingen på Karup igen var ledig, så jeg tog turen tilbage til infirmeriet på Flyvestation Karup. 41

Hjemme fra ½ år i USA i 1994. Jane og Ole med børnene Simon, Iben og Hans-Rudolph

Dér skete ikke så meget, som på Skrydstrup, og nedskæringerne tog hårdt fat. For at få lidt mere aktivitet i dagligdagen, prøvede vi at få gang i den dér Akut-bil, hvor vores ambulance kunne rykke ud til hændelser uden for flyvestationen og på den måde bistå civilbefolkningen. Det betød, at sygepasserne fik flere udfarende og udfordrende opgaver, så de kunne holde sig skarpe i det faglige. Til Grazzanise Jeg var stadig en af dem, der blev trukket på til udstationeringer i udlandet, og i 1999 var jeg med 115 mand og 6+3 kampfly fra Skrydstrup i Grazzanise i Syditalien, da NATO begyndte at bombe serberne i Kosovo. Det var også interessant, selv om der ikke skete så meget rent medicinsk. Pensioneret Jeg blev officielt pensioneret fra forsvaret som 60-årig i 2003, men jeg fortsatte faktisk med at arbejde derude indtil for 3 år siden, i 2016. Det var så ikke den bedste tid, for det var utilfredsstillende. Der blev hele tiden skåret ned, og det udstyr, vi havde at gøre 42

godt med, blev mindre og dårligere, og da jeg stoppede, var det meget begrænset, hvad man arbejdede med. Nogle arbejdsmedicinske undersøgelser, forundersøgelser af folk, der skal udsendes, vaccinationer og lignende. De har ikke længere udstyr til noget som helst, og det var træls, så i dag foregår al akut hjælp med assistance fra ambulance og læge fra det civile samfund udenfor hegnet. Det er bekymrende, syntes jeg, og næsten ikke til at forstå.” En karriere som landsoldat Familien, lægegerningen og den militære karriere med udstationeringer og eventyrlige oplevelser har været pillerne i Oles liv, som har formet sig mere omskifteligt, end han havde forestillet sig, og man forstår, at der er mange flere historier, som kunne fortælles. Blandt fritidsinteresserne har jagt og fiskeri været de mest omfattende og har tydeligvis betydet meget, men der har også været tid til andet. Næsten på vej ud af døren, ser vi det fantastiske billede af Ole som landsoldat og får lidt af fortællingen om, at

han igennem nok 15 år og indtil for nylig har deltaget i foreningen Jydske Landsoldater: ”Jeg har i mange år interesseret mig for gamle sortkrudtsvåben og har en lille samling. Da jeg kom hjem fra USA, hvor jeg havde set, at de gjorde meget ud af at genopleve gamle slag fra borgerkrigen, tænkte jeg, at det kunne være skægt at deltage i. Jeg kom så med i foreningen Jydske Landsoldater, som optræder ved forskellige anledninger. Jeg har bl.a. været med i Den Gamle By i Århus, hvor jeg optrådte som feltkirurg, og vi plaskede med rødt vand og alt muligt andet, så det blev så livagtigt, som muligt. Når jeg skulle save en knogle over, så var det en tør gren inden i, og det gav en helt rigtig lyd, så resultatet var, at der faktisk var nogle, der besvimede. Det var jo ikke så godt. Men bortset fra det, så var det utroligt spændende og skægt. Jeg har også været med nede på Dybbøl til markeringen af slaget den 18. april, hvor vi et par nætter sov i halmen i træbarakker, og det var altså bidende koldt.

te direkte til sygehuset i Holstebro, hvor jeg ringede på til skadestuen og fortalte, at jeg havde en blodprop i hjertet. Jeg kunne selv se på EKG, at det ville gå helt galt, hvis der ikke sket noget drastisk. De prøvede med forskelligt, men jeg bad dem om at gå op og få fat i overlægen, Hans Ulriksen, som netop var en af mine gode fiskevenner, som havde været praktiserende læge i Hvam. Han kom også og bestemte, at jeg skulle til Skejby med udrykning. Der fik jeg lagt 3 stents ind. For 3 år siden fik jeg min sidste blodprop i hjertet, mens jeg endnu arbejdede deltids på infirmeriet i Karup. Heldigvis gav den ikke store skader, og siden har jeg været 100% aktiv pensionist.”

Helbredet skranter Nu nævnte jeg før, at jeg havde fået en blodprop i 1988, men jeg har faktisk fået tre mere siden da. Men jeg har været heldig. I 1995, efter at være kommet hjem fra USA, bemærkede jeg på et tidspunkt, at der var noget galt. Jeg blev hurtigt stakåndet og kunne ikke gå nær så langt, som før. Jeg fik så en by-pass operation i Skejby, og det gik vældig fint. I 1996 var jeg på vej til Holstebro, hvor jeg faktisk skulle holde et foredrag om livreddende førstehjælp, da jeg kunne mærke, at det var galt igen. Jeg havde heldigvis min kone Jane med i bilen, så hun kør43

Turen til Fuerteventura Brugerrådet Karups tur til Fuerteventura, som var planlagt i efteråret 2018, blev aflyst på grund af flyselskabets krak. Men den 7. januar kunne vi så starte på vores rejse til Fuerteventura som en plaster på såret. Vi havde lige i sidste øjeblik et par afbud på grund af sygdom, det var synd for dem. Vi startede som sædvanlig med bus fra Karup til Billund og hyggede os som sædvanlig i Billund før vi skulle flyve. Dejligt at lande på Fuerteventura til dejlig varme, og derefter indkvartering på Broncemar Beach, som viste sig at være et lejlighedshotel med små huse på et stort område, så vi skulle lige lære at finde rundt. Så havde vi lige en fridag til at falde til, før vi havde 3 udflugtsdage i træk, det kunne godt være fordelt lidt bedre. Første dag var vi på en dejlig rundtur på øen, først en stor aloe vera fabrik, derefter ad snoede bjergveje til "Casa Santa Maria", hvor vi smagte på nogle af øens lækkerier, frokost på "Abuelo Alfredo", og derefter til

udsigtspunktet "Morro Velosa", hvorfra vi kunne skimte naboøerne. Sidste stop før hjemturen var ved de kendte sanddyner i Corralejo, hvor vi var ude at gå i sandet. Dagen efter var vi i turistbyen Corralejo, hvor vi var nogle timer på egen hånd, før vi skulle mødes til frokost. Det blev en madoplevelse af de helt store, det var første gang Bravo Tours var på stedet, så der blev rigtig kræset om os. Den næste dag var vi ude at "smage" på Fuerteventura. Vi startede på en gammel mølle, hvor vi fik en smagsprøve, næste stop var Peres Farm med en masse dyr, og der var smagsprøver på deres egne produkter og egne forskellige vine og likører. Derfra til en stor gedefarm "Julian Diaz",hvor vi fik en rundvisning på farmen og smagte på deres forskellige prisbelønnede gedeoste, en stor oplevelse. Derfra videre til den smukke by Ajuy, hvor vi spiste frokost og derefter hjem til hotellet.

De sidste dage slappede vi af i hinandens selskab, et par stykker var også ude at prøve en af de fine golfbaner. Tiden gik alt for hurtig med godt vejr og godt selskab, så afrejsedagen var snart en realitet med flyveren hjem til Billund og den ventende bus til Karup. Tusind tak for godt samvær Med Venlig Hilsen

Anna M. Jensen

En krølle... ..på Børge Mortensens erindringer i sidste P–nyt. En spændende beretning med detaljer, som imponerede mig som læser. At Børge i hele sit murer- og ingeniørliv har været kendt som manden, der måler og måler, for at det skulle være korrekt, er en kendt sag. Således oplevede jeg i 1976, da jeg havde meldt mig som frivillig arbejdskraft, da man byggede Svømmehallen i Frederiks, en aften Børge i sit es. Jeg og andre stod i den lave ende af svømmebassinet og arbejdede. Hele bassinet var støbt, og Børge gik og målte op med sit lange båndmål. Pludselig skærer Børges stemme igennem sommeraftenen: ”A bli’r syg, a bl’ir syg.” Forskrækket vendte vi os om for at se, hvad der var galt med Børge. Han stod og stirrede på målebåndet, der viste 24,80 m for bassinets længde. Efter at Jørgen Lind en aften havde sat galgerne op, var et støbehold gået i gang med at støbe og sætte sokkelstenene efter snoren, men desværre på den forkerte side af snoren! Om igen, ellers kunne byggeriet slet ikke godkendes, for man kunne ikke få lån til et 24,80 m bassin, der skulle være 25 m! På bredden var det også galt, men da begge sider allerede var støbt, måtte man erkende, at der kun kunne blive 5 baner, der kunne have den regelmenterede bredde. Derfor kan der ikke sættes verdensrekorder i bassinet, da der ikke er 6 baner. Carlo Ragnar fra Grønhøj tilbød at slå den forkerte endemur ned, og et støbehold placerede sokkelstenen på den rigtige side af snoren. Alt dette kan vi takke Børge for.

Jann Rasmussen NB. Nu svømmer jeg selv, og så er det også langt lettere at regne ens svømmemeter ud, når man er færdig, for det er lettere at regne med 25m i stedet for 24,80m.

Til de skarpsindige 2/2019 Opgaver: 1. En hest travede af sted en hel dag. Da den stoppede, havde 2 af dens ben tilbagelagt en strækning på 32 kilometer, mens de to andre ben havde tilbagelagt 33 kilometer. Hvordan er det muligt?

Du skal til din bedstemors fødselsdag, og du har bagt nogle kager til hende. Mellem dit hus og din bedstemors hus skal du krydse hele 7 broer, og under hver bro er der en trold, som kræver, at du betaler told for at passere. Hver af dem kræver, at du giver dem halvdelen af de kager, du har med. Men det er venlige trolde, så hver gang får du en enkelt kage tilbage. Hvor mange kager har du lavet hjemmefra, når du ville være sikker på, at have præcis 2 kager tilbage, når du kommer til din bedstemor?

Skriv begge løsninger på en seddel med dit navn og adresse og læg den i P-Nyts postkasse i Seniorhuset/Dagcentret inden 1. august 2019. Præmier kan udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid

Vinder af ”de skarpsindige” 1/2019 Løsning: Der skal 3 mand til at spise 60 kager på 30 minutter, fordi... ..når 1½ mand kan spise 1½ kage på 1½ minut, så kan 3 mand spise 3 kager på 1½ min. Heraf følger, at 1 mand kan spise 1 kage på 1½ minut. På 30 min. kan en mand så spise (30 min. delt med 1½ min. pr. kage) 20 kager. 60 kager delt med 20 kager pr. mand = 3 mand. Den udtrukne vinder af opgaven er: Astrid Madsen, Poppelvej 11, Karup

Vindere af krydsord 1/2019

Kjeld Betzer Løvvænget 8, Grønhøj

Ella Jensen Trehuse 2, Frederiks

Anna Larsen Kongemosevej 52, Frederiks

Klaus Andersen Vestermarksvej 14, Frederiks

E. Kristensen, Bellis Åbrinken

..og løsningen er:

Vandret

1 2 3 4 5 6 7 8

Fugle Røg Ord Stor Pigenavn Drengenavn Væske Antal

Lodret

1 2 3 4 5 6 7 8

Lund Snage Forbud Parti Mole Fork. Udbrud Neon

Sponsorer af præmier: Dagli`Brugsen Karup Kartoffelmelsfabrik Rema 1000 Karup Pensionistforening Frederiks Pensionistforening Skelhøje Købmandsgaard

Afleveres i postkasse i Seniorhus/Dagcenter inden 1.august 2019

Adresse……………………………………………..……………

Navn……………………………………………………………

Krydsord 2/2019

1., 2. og 3. præmie er chokolade eller vin 4. præmie er 3 bankoplader 5. præmie er en overraskelse.

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige gevinster udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid.

HUSK Vi syr i uge 4, 12 og 40 for RØDE KORS på Dagcentret. 47