P-Nyt 1-2021

P-NYT uddeles til efterlønnere, tressere, yngre og ældre pensionister i den gamle Karup Kommune Marts-Juni 2021 29. Årgang Nr. 1-2

Sektion 1: Karup Vandmølle

3

Sektion 2 : Programhæfte

22-33

In Memoriam Det var med sorg, vi modtog beskeden om Bente Larsens død den 25. februar 2021. Bente var en af de første, der kort efter starten i 1993 blev medlem af P-Nyt redaktionen, og hun var et energisk og trofast medlem både som ansvarshavende og kasserer i mere end 25 år. Vi har alle haft stor glæde af Bentes arbejdsiver og gode humør, og det var et savn, både for os og for hende, da hun på grund af svigtende helbred for et par år siden følte det nødvendigt at stoppe i redaktionen. P-Nyt var hendes hjertebarn, og vi vil i redaktionen gøre det bedste for at fortsætte i hendes ånd. Ære være Bentes minde.

Alle P-Nyt fra 2009 til i dag findes på nettet, hvor du kan læse eller genlæse dem som e-papir - På denne adresse: http://tiny.cc/pnyt Eller du kan scanne denne QR-kode:

Forside: Den tidligere Karup Vandmølle og møllesø, marts 2021

Redaktion: Erling Jensen Gurli Stoldt Lis Linde Jens Lassen Kurt B. Kristensen Jann Rasmussen Arne Christensen

(kasserer, annoncer) (sekretær) (gevinster) (krydsord) (omdelere)

2339 2193 2423 5575 8666 1585 2224 8250 4030 5615 8666 1208 (ansvh., redigering, adr.lister) 2141 9886

erlingviktor@gmail.com gurlistoldt@hotmail.com lislinde23@gmail.com referentjenslassen@gmail.com kbkristensen@hotmail.com jannrasmussen@godmail.dk abchris@mail.dk

(Hvor intet andet er anført, er artikler og fotos af Arne Christensen) Oplag: P-NYT udsendes 4 gange årligt til 1519 adressater med i alt flere end 1900 læsere (pr. februar 2019).

Til 14 modtagere sendes bladet pr. post; til alle øvrige fordeles bladet direkte i postkassen af 26 frivillige omdelere.

Deadline: P-NYT udkommer marts, juni, september, december.

Frist for indlevering af materiale er: 5. februar, 5. maj , 5. august og 5. november Redaktionens postadresse: P-NYT, Dagcentret Parkallé 2, Frederiks, 7470 Karup J.

Husk venligst at oplyse afsender.

2

Karup Vandmølle Vandmøller i Danmark Skønt selv en primitiv vandmølle kan erstatte mange mænds arbejdsindsats, findes der kun beskeden skriftlig omtale af vandmøller i Danmark fra den tidlige middelalder, og slet ingen tekniske beskrivelser. Men selv den beskedne omtale og dertil den kendsgerning, at der allerede i Jyske Lov fra 1241 blev lovgivet for vindmøller, viser, at antallet af møller og deres betydning for samfundet har været stor.

Udgravninger af vandmølleanlæg, bl.a. ved Borre Å lidt nord for Vinderslev, har vist, at de tidlige vandmøller langt overvejende var af en med type lodret drejende vandhjul monteret med såkaldte padleblade og en aksel som ved hjælp af et gear overførte vandkraften til en ny lodret aksel, der fik et vandret liggende møllehjul med en diameter på over en meter og en vægt på omkring 160 kilo til at rotere. Fundet var overraskende, for det var ikke forventet, at man ville finde en mølle af så teknisk kompliceret konstruktion fra den tidlige middelalder og ved et så lille vandløb.

Disse og andre lignende udgravninger viser, at højt specialiserede håndværkere må have stået bag konstruktionen; især gearsystemet må have krævet stor matematisk og håndværksmæssig indsigt. Anskaffelse af store, tunge møllesten af specielle stenarter fra fjerne destinationer som Norge og Rhinegnene viser også, at der bag møllerne måtte være en samfundsmæssig organisation af et vist niveau, der mestrede både den tekniske kunnen og den økonomi, der skulle til, for at få en mølle etableret og få dens drift sikret.

Kongen, stormænd og kirken var bygmestrene Mange møller er naturligvis opført af stormænd og kongen, men det samlede billede af fund viser tillige, at et meget stort antal af møllerne er opført i nær tilknytning til store

kirkelige anlæg, især klostre, og netop der har vi en nærliggende forklaring på, hvorfra den teknologiske viden og økonomi har kunnet skaffes.

Middelalderens tidlige vandmøller med strøm- eller underfaldshjul var alligevel forholdsvis simple og havde en meget begrænset effektivitet. Langt mere effektive var de møller med overfaldshjul, der slog igennem i 1600-tallet. Det ældste overfaldshjul, vi med nogen ret kan kalde dansk, blev bygget af Tycho Brahe på Hven i 1592, og i de følgende årtier blev mange underfaldshjul udskiftet med overfaldshjul, hvor de naturgivne forhold tillod det.

Mølleprivilegierne blev ophævet i 1862, hvilket førte til opførelse af mange små gårdmøller, hvoraf kun enkelte er bevaret. I 1953 var der ca. 3.000 vandmøller i Danmark. I dag er der mindre end 1/10 tilbage, og langt færre er rimelig intakte. Heraf er ca.

60 fredede. Som elementer i kulturlandskabet har vandmøllerne stor fortælleværdi. De sindrige systemer af dæmninger, stemmeværker og malerender fortæller om den opfindsomhed, mennesket har lagt for dagen i forsøget på at beherske naturkræfterne.

Karup Mølle igennem mere end 500 år Karup Mølle var en af de gamle vandmøller af middelalderlig men i øvrigt ukendt oprindelse. Den var opbygget med et underfaldshjul. Den tidligste registratur til rådighed fortæller, at Anders Nielsen, som var præst og hospitalsforstander i Karup, den 12. marts 1487 udstedte 2 gavebreve til Vor Frue Alter på møllerne i Karup og i Sangild, Thorning sogn. Den katolske stiftelse Vor frue alter var opstået i forbindelse mod kildedyrkelsen og samlede mod middelalderens slutning meget jordegods. Med reformationen blev alt godset inddraget under kronen, og Karup Mølle kom under Silke3

Kortudsnit 1899

Matrikelkort 1863

borg len. Et århundrede senere, den 18. august 1587, beklagede mølleren Hans Pedersen sig over, at han ikke længere kunne svare den landgilde, som møllen fra Arilds tid havde svaret, fordi der var bygget 4-5 møller i omegnen, som fratog ham næringen.

Kongen befalede, at lensmanden på Silkeborg, Henning Reventlow, skulle lade uvildige mænd undersøge sagen og nedsætte landgilden, hvis den var for høj. Resultatet kendes ikke, men Hans Pedersen må snart have givet op, for i 1597 oplyser et tingsvidne af Karup birketing, at møllen har stået øde i et år, og at mølleren Christen Christensen i Karup Mølle for 2 år siden var bortrømt, fordi han ikke kunne tjene til afgiften i den bare egn. Afgiften nedsættes fra 10 til 7 ørtug (= gl. vægt og værdienhed) mel.

I 1599 nævnes Mads Peter Møller i Karup. Han var broder til den rømte Christen Christensen og slap for at betale stedsmål, som var en beløb, som fæsteren betalte til jordejeren ved et fæsteforholds begyndelse.

Allerede samme år nævnes Niels Jensen, som betalte 4 dlr. i indfæstning.

1600-tallet Foruden det svigtende besøg af møllegæster var der et andet problem for mølleren, nemlig vedligeholdelsen af møllen. Gik der bræk på anlægget, hvad der let indtraf under vinterens sne og tøbrud, eller træværket simpelt4

hen rådnede, gik møllen i stå.

1608 fik Jens Nielsen i Karup 1 lispund stangjern til møllens behov. Det samme fik de andre møller i Silkeborg len.

1610 arbejdede fæster Jens Nielsen og en medhjælper i 10 dage på en ny vandkarm til møllen, som ”står nedbrudt”. Daglønnen var 12 skilling, og der var brugt savdeller (planker) for 2 dlr. Året efter fik Jens Nielsen 4 dlr. for fjæl, stål og i arbejdsløn til vandkarmen.

1629 var Christen Madsen møller. Mølleskylden, dvs. den årlige afgift, som før havde været 7 ørtug mel, nedsattes til 2 ørtug. Denne nedsættelse skyldtes den fjendtlige invasion 1627-29, da Wallensteins tropper, efter Christian IV's uheldige deltagelse i Trediveårskrigen, besatte Jylland og udplyndrede befolkningen. Om Karup Mølle tilføjes, at beboerne havde intet at lade male.

1637 oplod (afstod fæstet) Søren Møller

Karup Mølle til Christen Michelsen fra Skræ, der måtte betale 30 rdl. i indfæstning. Han havde haft en gård i Skræ, som han afstod til Jens Michelsen i Torning.

Møllen synes på den tid at være ombygget. Lensregnskabet 1637 oplyser: ”Givet Jens Tømmermand i Sepstrup for Karup Mølle ganske af ny at ophugge og færdiggøre, som er for møllehuset, 7 fag lang, at ophugge af ny og for begge gavle at klæde med nye fjæl. Karm, rende og brøstværk af ny og for begge gavle at klæde med nye fjæl. Karm, rende og brøstværk af ny, kværnværket, to skillerum i møllehuset, en ny mølleaksel at indlægge samt det nederste vandhjul at gøre”, hvilken havde kostet: ”Penge 40 rdl., rug 2 tdr., malt 2 tdr., smør 1½ fjerdingkar.

Desuden brugt søm til gavlene for 4 rdl.

20 skilling. Christen Nielsen Murmand i Rind havde arbejdet på møllen. Chr. Snedker havde lavet 3 nye vindueskarme og nyt loft over

stuen, en melbing, støfkar, rut og kube at gøre”. Niels Glarmester ved Silkeborg leverede 9 nye vinduer med eget glas og bly.

Chr. Tækkemand i Agerskov tækkede møllehuset. Søren Jensen Smed i Them leverede tappe, ringe, rind samt bildjern ”af langjern ganske af ny at gøre. Desuden for 4 par dørjern og vinduestænger at gøre”.

Svenskerne hærger igen Nu var møllen sikkert i god stand og rede til at behandle bøndernes korn. Men der skulle ikke gå mange år, før krigens ulykke igen med Torstensson-invasion i 1644 kom over Jylland. Det blev en gentagelse af situationen for 15 år siden: Udplyndring og ødelæggelse, standsning af alle samfundsfunktioner, ingen sæd og ingen høst, intet arbejde for møllerne. En sådan fjendtlig invasion og besættelse var intet mindre end en katastrofe, som det tog mange år at overvinde.

Karup gamle vandmølle.

Fra ”Den jyske hede, før og nu” af L. Mylius Erichsen, 1903

Tegning::Vald. Neiiendam, 1899

5

I Karup Mølle sad i 1649 møllerenken Anna Sørensdatter uden at kunne betale mølleskylden, hvorfor man fra Silkeborg lod udpante hos hende: ”En sort stjernet ko, 2 daler. 8 får og 8 lam, 6 daler. 4 åringer 2 sletdaler. 3 rugagre, hvori syntes at være sået 8 skæpper rug, 8 daler. Tre stykker tredie kærv (tredie års udsæd), hvori synes at være sået 3 skæpper rug, 2 daler. I alt 23 daler. Og der fandtes intet videre udi fornævnte møllerkvindens bo, som der kunne ske nogen vurdering eller udlæg på i nogen måde”. Der var ingen nåde.

I 1652 er Mads Iffvorsen fæster på Karup Mølle. Den 18. dec. 1654 oplyser et tingsvidne, at møllen er afbrændt for kort tid siden.

Det bekræftes af Jørgen Marsvin med egen hånds underskrift. Fæster er Anders Madsen.

Der skulle kun gå få år, ingen man igen i 1657 havde fjenden i landet. Nok en gang skulle man bære udplyndringens svære byrde. Der er ingen vidnesbyrd om svenskekrigens følger i Karup sogn, men da kirken efter 1660 var stærkt medtaget og manglede prædikestol og det meste af det øvrige inventar, kunne det tyde på, at fjenderne havde sat sine spor her.

At de tre krigsår med udplyndring af bønderne ikke har kunnet undgå at sætte sine spor på møllen er givet. Det har vel især vist sig ved, at mølleren uden indtægt ikke har kunnet holde møllen ved lige, og årene efter 1660 blev en langvarig genopbygningsperiode, indtil det lammede landbrug omsider kom i gang.

I 1664 oplyser matrikelbogen, at Karup Mølle ejes af Aunsbjerg, og fæster er Niels Møller. Der er 1 kværn med underfaldsvand og det noteres, at der er størst søgning i tørvejr, når andre møller ikke kan male.

Møllen er øde Den 7. marts 1670 stod Niels Madsen, Peder Christensen, Jens Pedersen og Mads Pedersen, alle fra Karup, på Lysgård herreds ting og afgav erklæring om deres syn over Karup Mølles brøstfældighed. Heraf fremgik, at yderhjulet (vandhjulet) var ganske øde, og 6

det samme gjaldt det indre af møllen. Det oplystes, at huset over møllen var ”af ildebrand forbrændt, førend Niels Clausen kom til”. 23. januar 1671 blev der ved herreds­ tinget gjort rede for et foretaget syn over istandsættelse af møllen.

Niels Clausen må være kommet til møllen omkring 1670. Han var af møllerslægt, søn af Claus Nielsen i Dollerup mølle. Desuden var han arving efter en broderen Jørgen Clausen, der døde i Dollerup mølle. Han var også i familie med møller Peder Pedersen, Trevad mølle, Vristed, som han i 1671 gav afkald (dvs. kvitterede) for arven efter faderen og broderen.

1676 hørte Karup gårde under Aunsbjerg. En af gårdmændene var Jens Michelsen. Torsdagen for Kristi himmelfartsdag var et øg af Niels Clausen kommet i bløde i en eng pa Karup mark. Jens Michelsens dreng, Michel Nielsen, havde da givet øget et par slag, mens det lå i bløden. Da dette kom Niels Clausen for øre, synes han at have givet Michel Nielsen en afstraffelse, fordi drengen ikke havde fortalt, at øget sad fast i bløden, men slået dyret, vel for at drive det i yderligere vanskeligheder. Der blev efter tidens sædvane taget syn over drengen, der ”havde en blå plet oven i hovedet og nogle røde streger over hans lår og hans røff”, som synsmændene mente skyldtes slag.

Niels Clausen førte et par vidner, der forklarede, at søndag før pinse, da man samledes til grandestævne, hørte de, at Jens Michelsen skældte Niels Clausen: ”Du gjorde som en tyv og skælm, og det er du!”, og mølleren svarede, at det måtte han selv være, indtil han kunne bevise noget.

11. juli var parterne til vedermålsting, hvor man kunne tale frit, uden at udtalelserne blev skrevet i tingbogen. Det endte med, at parterne tog hinanden i hånd og forsikrede, at de ikke vidste andet om hinanden ”end hvad ærligt og christeligt og godt var”.

En søn af Niels Clausen var Claus Nielsen i Kærsholm mølle, Torning. Han døde i sommeren 1708. På sit sygeleje havde han sagt til ladefoged Niels Pallesen, Kærsholm, at

Møllen og mølledammen ca. 1908 Foto: Karup Egnsarkiv hans broder Niels Peder Nielsen i Karup Det vides, at i 1730 er Karup Mølle fortsat skyldte ham 38 dlr. Ved skiftet skulle Karupejet af godset Aunsbjerg, og fæster er Mads mølleren enten vedstå denne gæld til brodeHansen. Han er gift med Maren Christensren eller benægte ved ed. datter og parret får 8 børn i årene 1740Niels Peder Nielsen bekræftede ved ed, 1745. at han ikke skyldte sin sal. broder mere end I årene 1757-1772 hedder mølleren Chri5 dlr. 12 skilling. Han tilbød straks at erlægge sten Pedersen. Han stammede fra Bording pengene, så han kunne være forskånet for vimølle og var gift med Sidsel Nielsdatter, som dere bekostning. fødte 11 børn i årene 1753-1771. Den næstDen afdøde Claus Nielsen havde en søn, yngste søn, Peder, druknede tragisk i mølleder arvede 26 dlr. efter faderen. Sønnen dammen. Kirkebogen fortæller: Thomas Clausen var umyndig, hvorfor pen”Møllerens søn Peder paa 2 år og 5 mågene, i en forseglet pose, overleveres til husneder begraves. Han er druknet i Mølledambonden, Kirsten Thrane pa Kjærsholm, der men, imens hans mor lagde dejg. Hun troeskulle give 5 % i rente. de, at barnet sin sædvane tro var gået ind til Mads Møllers enke."

1700-tallet gav bedre 1772-1802 hedder mølleren Rasmus Pederforhold for møllerne I det følgende århundrede fik landbruget og sen, gift med Christiane Christiansdatter, dermed møllerne bedre betingelser, hvilket hvis moder boede i aftægt på møllen og døskyldtes en almindelig økonomisk opgang. de her 90 år gammel i 1779. Ved fæstet beMøllerne, der tidligere havde kæmpet for stod afgiften af 10 rd og en rejse årlig for at kunne eksistere, blev nu en relativt velstilgodsejeren. Ved folketællingen i 1787 står let klasse i bondesamfundet. Det er dog et Rasmus Pedersen opført som møller og sogspørgsmål, om denne velstandsstigning nåenefoged og i 1801 tillige som lægdsmand. I de Karup Mølle. De magre jorder satte selv1802 køber han anneksgården af Christen sagt en grænse for indtjening.

Andersen for en købesum på 450 rigsdaler

7

og opgiver fæstet på møllen.

Mølleren bliver selvejer I 1803 sker der en markant ændring i ejerforholdet, idet Aunsbjerg nu sælger Karup Mølle til Jesper Nielsen for 1400 rigsdaler, og han får dermed skøde som ejer af møllen, og i skødet betinges det, at ”gården eller stedet stedse skal være hoverifri og ikke mere må tjene til at komplettere eller underlægges nogen hovedgård”.

Ifølge brandtaksation i 1805 bestod møllen af et stuehus på 9 fag og med en korsbygning på 3 fag. De 3 af fagene var møllehuset, resten af stuehus, der var indrettet med stuer, kamre, køkken og bryggers med loft, vinduer og døre. 3 jernbilægger kakkelovne, 1 bageovn og 2 skorstene. De 3 andre længer var lade og stald samt stampemølleværk i den sidste længe.

Jesper Nielsen døde den 20. september 1819. Hustruen Anne Jensdatter blev boende på møllen, til hun den 9. marts1821 solgte den til Peder Mortensen Bjerring for 1500 rigsbankdaler sedler.

Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt, hvori der blev accepteret af Peder Mortensen, at han skulle bygge en aftægtsbolig til hende inden 1 år. Indtil da indrettede de hendes bolig i en af længerne på møllen:

1. Til fri bopæl for enken Anne Jensdatter Leth, så længe hun lever, forpligter Peder Mortensen Bjerring sig at opføre ved møllen et hus på 4 fag, som han forsyner med behørig skorsten, vinduer og døre samt i øvrigt i alle måder vedbørlig istandsætter til bekvem og passende bolig, og som lader fremdeles forsvarligen vedligeholder samme.

Dog skal han for det første et år være fritaget for dette hus at opføre, imod at enken imidlertid gives anstændig bopæl i de nuværende møllebygninger.

2. Til underholdning og fri afbenyttelse for aftægtsnydersken leverer Peder Mortensen hende, så længe hun lever, årlig 3 tønder rug, 4 skæpper malt, 4 skæpper gryn, 1 lispund (1 lispund = knap 8 kg) tør flæsk, (mangler) lispund smør, 1 lispund ost, 1 lispund fors(mangler) fisk og 1 skæppe bygmel.

8

Hvilke præstationer ydes hende med forsvarligen gode varer samt tilbørlig vægt og mål, hvert år i 2 leveringer; men til påske og Mikkelsdag hver gang med det halve. Fremdeles leverer hende daglig en potte uskummet mælk både vinter og sommer.

3. Peder Mortensen eller møllens fremtidige ejer forpligtes at føde og græsse forsvarlig for aftægtsnydersken årlig 4 får med deres yngel.

4. Fornøden ildebrændsel eller i det mindste 20 læs hedetørv, skal møllens ejer besørge hende gravede, røgtet, hjemført samt sat i stak ved aftægtsboligen, hvert år i rette tid. Alle disse præstationer skulle hæfte som en prioritets byrde, næstefter den derudi nu indestående pantegæld 1500 Rd sedler, på forbemeldte Karup Mølle der har mølleskyld 3 tønder, 1 skæppe og 2 fjerdingkar og jordskyld 1 tønde, 3 skæpper og 2 fjerdingkar med al dens retsmæssige tilliggende, indtil aftægtsnydersken Anne Jensdatter Leth ved døden afgår. Året efter brændte møllens stuehus og en af længerne, men den længe, hvor Anne Jensdatter boede, gik fri for branden.

Peder Mortensen Bjerring blev i 1820 gift i Frederiks kirke med Johanne Cathrine Barbara Breuner, med hvem han fik 4 børn.

29. november 1819 blev der foretaget en taksation af mølle og ejendom ved sognefogderne Anders Christensen, Ungstrup, Torning, og Johan Winkler, Havredal. ”Vi foretog os da at besigtige gårdens bygninger og møllested, dernæst gårdens agerland med dens lagte rugsæd samt eng og hede og påskønnede, at af gårdens afgrøde fandtes ikke torsken eller utorsken korn til salg. Bemeldte mølle, som står for htk. ager og eng 1 td. 2 skp. 2 fjd. og mølleskyld 3 td.

1 skp. 2 fjd. med sin bygning, mølleværk og ejendom på-skønnede vi at kunne være af den redelig og sande værdi 900 rdl.”

Da Jesper Nielsen på Karup Mølle tilbage i 1806 havde lånt netop 900 rdl. på en obligation af daværende landvæsenskommissær Møller pa Højris, Ikast, kunne det se ud, som om Jesper Nielsens enke ved salget til

Peder Mortensen ikke havde ejet ret meget af møllen men skyldte det meste af værdien til kammerråd, herredsfoged Møller, Højris.

Af forhøret efter branden i 1822 fremgår det i øvrigt, at nævnte kammerråd Møller også under Peder Mortensens ejerskab er panthaver i Karup Mølle.

Møllen brænder I avisen ”Den Viborg Samler” kunne man i 1822 læse følgende bekendtgørelse:

bekontrakt mellem Peder Mortensen Bjerring og Mette Jensdatter, der var enke efter Laurs Kjeldgaard. Købesummen var 1.000 Rbd sedler og 800 Rbd sølv. Herefter flyttede hele familien til Bjøstrup i Gjellerup sogn, hvor Peder Mortensen Bjerring blev gårdejer. Han havde en del penge til gode hos forskellige personer, og flere af sagerne endte i retten.

Mette Jensdatter flyttede derefter ind på møllen med de to sønner. De blev på møllen

Sidste lørdag nat mellem kl. 3 og 4 fristede jeg den tunge skæbne, at min ejende mølle, Karup Mølle kaldet, gik op i luer. Så at sige intet reddedes.

Nøgen, med kone og barn, måtte jeg forlade mit leje. Kreaturerne, når undtages 15 får som indebrændte, blev ved Guds hånds styrelse reddede.

Hvoraf ilden er kommet, ved jeg ikke, dog har jeg formodning, da vi bagte dagen i forvejen, at ulykken derfra er afstedkommet. Møllen er kuns ringe assureret, og min indbo og besætning aldeles ikke assureret.

Dette finder jeg mig foranlediget til at bekendtgøre for familie og venner.

Skæbnen var hård, og min bøn til den allerhøjeste skal stedse være, at ingen af mine medmennesker må friste en lignende; thi den er grusom.

Karup Mølle den 18. februar 1822.

Peder Mortensen

Da Peder Mortensen i 1834 averterer møllen til salg, kan man se, at den nu har en bedre stand: ”Møllen er for få år af nye opbygt og indrettet til beboelse for en honet familie, den har 2 kværne og et stampeværk med 4 hamre, og overflødigt vand, samt godt ørredfiskeri.”

Som et kuriosum kan fortælles, at Peder Mortensen var en af fire gårdmænd i sognet, som i 1931 blev anmeldt for at have brændt brændevin. Alle fire indrømmede og indvilgede i at betale bøder, i Peder Mortensens tilfælde 60 rdl sølv. Da det også kom frem, at han havde solgt af brændevinen, kostede det yderligere 20 rdl.

Den 29. marts 1834 blev der oprettet en kø-

indtil 1838, hvor hun sammen med sønnen Peder Lauridsen flyttede til et husmandssted i Sdr. Knudstrup, Thorning sogn. Ejendommen i Sdr. Knudstrup var ejet af Christen Mikkelsen, som så i 1838 flyttede til Karup Mølle.

Christen Mikkelsen og hustru Ane Marie Nielsdatter med 2 børn fra tidligere ægteskab, flyttede ind på Karup Mølle. Han har sikkert været forpagter eller bestyrer på den; men der er ingen kontrakter tinglæst. Han har aldrig ejet møllen, men det er muligt, at han er blevet bedt om at finde en køber i 1840. Han havde ikke selv nogen mulighed for at købe møllen, da han var ret så forarmet.

9

Ny brand på møllen Den 14. august 1839 opstod der brand i en lade, og både Ane Marie Nielsdatter og Christen Mikkelsen beskyldte hurtigt tjenestedrengen Jens Pedersen for at være skyld i branden. Et par dage senere blev der afholdt brandforhør, hvor Jens stadig blev skyldt for at være årsag til branden, men kort efter opstod det rygte, at Christen Mikkelsen selv havde sat ild på laden.

Herefter blev der indkaldt en del vidner til et nyt brandforhør. Ane Marie Nielsdatter blev udspurgt flere gange og gav modstridende oplysninger, hvorefter dommeren bad hende tage sandhedspligten alvorlig og spurgte, om hun dog ikke kunne give nogen bedre oplysning om ildebranden end forhen, hvad hun benægtede. Brandens årsag blev ikke opklaret.

Mette Jensdatter, som fortsat var ejer af møllen, solgte den 21. marts 1840 denne til Jakob Jensen for 2.300 rigsbankdaler.

Jakob Jensen var fra Vium og blev gift her med Ane Christensdatter. Parret gennemlevede en grum familiemæssig skæbne, idet de inden flytning til Karup havde haft en søn, som var død ½ år gammel, og kort efter døde også den anden søn kun ¾ år gammel.

Parret fik snart flere børn og det blev til yderligere 7 børn, der blev født i årene 1840 -49, men heraf døde yderligere 3 børn som helt små.

tere i Humle mølle i Sjørslev sogn. Frederich Laage fik også bevilling til at drive kro på stedet.

Allerede 2 år senere, den 26. juni 1849, solgte Frederich Laage møllen til Jens Frederik Blicher for 6.600 Rdl. Frederich Laage og familien fik en stilling som forvalter på Hastrup mølle i Spentrup sogn.

Jens Frederik Blicher var søn af præst og forfatter Steen Steensen Blicher. Han læste teologi men klarede aldrig en eksamen, hvilket ikke forhindrede ham i at lade sig titulere cand. phil. i avisartikler, domsudskrifter m.v., og det stod endog i hans dødsannonce, mens han andre steder figurerede som møller og kromand. Han var tilsyneladende en vidtløftig person, som næppe havde forudsætninger for at drive landbrug og mølleri, og Blicher har da sikkert heller ikke selv udført arbejdet som møller.

Af en retssag i 1852 fremgår det, at 2 mølleforpagtere, Johan Peter Johnsen og Anders Samuelsen, er indklaget for misligholdelse af forpagtningskontrakten.

I 1850 ses det, at Blicher ansøgte Amtsrådet om bevilling til handel med kolonivarer og grovvarer og tillige om at få monopol på pramfart på Karup å.

Jens Frederik Blichers udygtighed og uheldige karakteregenskaber var hans svigerforældre allerede var klar over, da deres datter, Vilhelmine Fjelstrup, datter af propri-

På Karup Mølle var der under alle ejere flere tjenestefolk.

Ved folketællingen i 1845, hvor Jakob Jensen var mølleejer, var der ansat en møllersvend ved navn Jesper Pedersen samt en tjenestekarl og 3 tjenestepiger.

I marts 1846 solgte Jakob Jensen møllen til Frederich Laage.

Han var fra Mecklenborg i Tyskland og hans hustru Eleonora Cordes var fra Lünenborg, og indtil købet af Karup Mølle havde de været forpag10

Viborg Samler 17. november 1846

etær og justitsråd S. A. Fjelstrup, Sindinggaard, mod deres vilje insisterede på at ville gifte sig med Blicher, og de fik derfor oprettet et testamente, der båndlagde hendes kommende arv i Overformynderiet.

Ved folketællingerne 1850 og 1855 boede jomfru Nicoline Blicher hos dem i Karup Mølle. Hun var datter af Jens Blicher, der var degn i Ørting, Aarhus amt og var Jens Frederik Blichers farbror.

overtog på et tidspunkt Jens Madsens fordringer, og det ser ud til, at Bjerring herefter var den egentlige ejer af møllen, selv om Blicher stadig havde skødet på møllen. Da Blicher flyttede til Randers var det også Bjerring, der den 24. januar 1862 ansatte Jens Madsen som bestyrer på Karup Mølle. I Randers oprettede Vilhelmine Blicher en skole og Jens Frederik Blicher blev skolebestyrer indtil sin død den 10. januar 1869.

Blicher klarede tilsyneladende sin økonomi ved at låne penge fra flere sider, og når de skulle tilbagebetales, lånte han flere, hvilket fremgår af mange pantobligationer, forligsprotokoller og domsudskrifter. Efterhånden fik han en meget stor gæld, bl.a. til Jens Madsen i Hastrupgaard, auktionsholder Bjerring i Randers og til svigerfaderen, som hjalp ham mange gange. Da boet i 1859 skulle gøres op efter Fjelstrup, havde Blicher lånt så mange penge af svigerfaderen, at der ikke blev noget at arve til datteren, og boet måtte give afkald på pengene på grund af Blichers dårlige økonomi.

En tvangsauktion, som var begæret af møllesvend Laust Christensen, som ikke havde fået sin løn, blev afværget ved at sælge en del af indboet. Auktionsholder Bjerring

Jens Frederik Blicher fik ikke et pænt eftermæle, for i flere aviser omtales han som drikfældig og upålidelig i pengesager. I Randers Dagblad kunne man i 1952 læse: ”Jens Frederik Blicher hed han, og hans liv kom ligesom faderens til at forme sig som en konstant kamp med pengesorger og hang til alkohol. Jens Frederik skulle være præst og læste også dertil, men drikkeriet tog overhånd, og han nåede aldrig at få kald. I stedet slog han sig ned som møller og kromand i Karup efter nogen tid at have været forlovet med en af justitsråd Fjelstrups smukke døtre. Han spandt dog ingen guld på geschæften i Karup, men gik efter få års forløb nedenom og hjem. Han endte som fattig huslærer i Randers.”

1959

Foto: Sylvest Jensen/Det Kgl. Bibliotek

11

Det brænder igen Natten mellem den 15. og 16. februar 1864 blev møllebestyrer Jens Madsen vækket at sin kone, som mente, at det vist var et stort regnvejr, for det lød som om, der faldt vand ned på loftet. Det troede han ikke på, og i det samme kom møllesvend Niels Laursen da også og gjorde alarm om, at der var ild i møllen.

Da Jens Madsen, hans hustru og 2 døtre reddede sig ud af huset, kunne de se, at der var ild i hele huset tagetage, og de forsøgte at bjerge så meget af indboet, som de kunne, inden hele bygningen og mølleværket på vandhjulet nedbrændte. Gårdens andre bygninger blev ikke beskadiget.

Hvorledes ilden var opstået kunne i det

følgende politiforhør ikke fastslås. Jens Madsen udtaler, at han er overbevist om, at ingen forsætlig har påsat ilden, og han forsikrer, at hverken han eller hans kone eller børn har den fjerneste anledning til ildens opkomst. Det er over 14 dage siden de bagte i bageovnen og han er forvisset om, at hverken skorsten, kakkelovn eller kakkelovnsrør var mangelfuld, ligesom han er vis på, at hans folk, navnlig møllesvenden, stedse omgikkes med lys og ild forsvarligt. Heller ikke kromand Severin Nielsen, gårdmand Jacob Wistisen eller sognefoged Michel Christian Nielsen af Vallerbæk, som var blandt dem, der ilede til hjælp, kunne give nogen forklaring på ildens opståen.

Skødet på Karup Mølle indehaves på dette tidspunkt fortsat af Jens Frederik Blicher men møllen ejes reelt af auktionsholder Bjerring i Randers, for hvem Jens Madsen har været bestyrer på ejendommen siden 1862. Heldigvis var møllen forsikret, og det nedbrændte blev takseret til en forsikringssum på 1630 Rd. Jens Madsen var søn af gårdejer og møller Mads Madsen i Hastrup. Han blev i 1831 gift med Ane Dorthe Hvedsteen og arbejdede på forældrenes møllegård, indtil han

Karup Mølle, oliemaleri af Alfred Märtens og Knud Eel 1936. Privateje.

12

Foto: www.liebach.dk

overtog denne efter faderens død i 1837. I foråret 1848 flyttede den tidligere møller på Karup Mølle, Frederich Laage til Spentrup sogn, hvor han blev forvalter på Hastrup mølle, der var ejet af Jens Madsen, som var ven med St. St. Blicher og bl.a. havde stået fadder til hans datter i 1832. I foråret 1848 var Jens Madsen altså klar over, at Karup Mølle var til salg, og måske derved fik Blicher ideen om at købe Karup Mølle.

Blicher lånte pengene til at købe møllen dels af Jens Madsen, til hvem der blev udstedt en pantobligation på 4800 Rd, og dels af sin svigerfar. Som tidligere omtalt blev det ikke det eneste beløb, som Blicher lånte af Jens Madsen, og det har nok været medvirkende til, at Jens Madsen selv kom i økonomiske problemer, så han i 1860 blev nødt til at sælge gården, der havde været i familiens eje i flere generationer. Han købte derefter gården ”Bangshåb” i Thorning sogn.

Efter Jens Frederik Blichers død solgte hans enke møllen i Karup til Edvard Rudolph Ernst. Han var født 1819 i København og havde siden sit 21. år være møllersvend forskellige steder på Sjælland og senere mølleforpagter flere steder i Randers og Skanderborg amter og senest i Søbyvad mølle i Gjern sogn. Han blev i 1850 gift med Else Margrethe Johansen. Da parret den 24. no-

vember 1871 overtog Karup Mølle havde de 8 levende børn. Efter flytning fra Karup til Trevad i 1874 boede familien i de sidste 20 år på Kjellerup egnen, og Edvard Rudolph Ernst døde den 22. februar 1897 som fattiglem på Skovsborg fattiggård i Levring sogn.

Den 19. november 1874 blev der udfærdiget et mageskifteskøde, hvorved Edvard Ernst mageskiftede Karup Mølle med en ejendom i Trevad, Nøvling sogn, der tidligere samme år var købt af Anders Pedersen. Karup Mølle blev ansat til en værdi af 8.000 Rd. Ander Pedersen overtog derved Karup Mølle, men allerede den 27. juli 1876 sælger han møllen videre til Jens Christian Sørensen, dog har han forinden, i august 1875, udstykket og solgt et 17 tdl. stort eng og hedeareal tilhørende Karup Mølle til aftægtsmand Mikkel Christian Nielsen for 1200 kr. Anders Pedersen rejste fra sognet, og der er ikke yderligere oplysninger om ham.

Møllegården nedlægges Jens Christian Sørensen var født 1836 i Sall ved Hammel. Han blev i 1870 gift med Ane Jensen, han var da jordbruger på Bjerring Nedermark. Efter købet af Karup Mølle i 1876 søgte og fik han bevilling til at drive gæstgiveri på møllen. forts. side 40 Flemming Liebach Nielsen: Denne akvarel af Karup Mølle, som jeg har lavet 4/11-1959, er dengang malet med følelse. Området der og i anlægget stod mig nær, og som jeg holdt meget af at færdes i. Om sommeren sejlede jeg som dreng på mølledammen med min flotte sejlbåd som hed Mågen. Jeg skubbede den fra bred til bred og havde en snor i den, så den ikke skulle komme for langt ud. Om vinteren nød vi børn at stå på skøjter på mølledammen, når den var frosset til med is. Stien med stakittet ved mølledammen gik jeg forbi hver gang, jeg skulle i skole, og derefter skulle man kort forbi anlægget, så lå den gamle skole der; i området kaldet Sønderby. Bygningerne ligger der endnu. Om sommeren ovre i anlægget på den store åbne plads ved spejderhytten blev der dengang holdt byfester, og så var der nedenfor flagalle og langs stien fra Møllen op til festpladsen illumineret, det var virkelig flot, når man så alle lysene spejle sig i mølledammen.

13

ÅBEN KL. 7.00-20.45 ALLE UGENS DAGE

v/Iben og Lars Trier Nielsen byens.kagemand@tdcadsl.dk

Frederiks

Tlf. 86 66 22 11 Fax. 86 66 24 42

Tandklinikken Frederiks Jernbanegade 4B Tlf. 86 66 17 70

14

Tlf. 42 32 40 88 Nørregade 3 - Frederiks

15

Seniorskydning i dagtimerne er et tilbud til mennesker, der har mulighed for at bruge nogle timer i godt selskab omkring fælles interesse. Åbningstid: Mandag kl. 10:00 - 12:00

Pris pr. skydning kr. 30,00 Årligt kontingent: kr. 180,00

Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte Jan Mortensen på tlf.: 40 919 633 eller Jørn Termansen på tlf.: 20 547 243, eller ved at gå ind på foreningens hjemmeside karupskytteforening.dk Endelig kan interesserede også besøge klubben indenfor den normale åbningstid tirsdag kl. 18:30 -21:15 eller onsdag kl. 19:00 - 21:15. Vi har altid en kop kaffe på kanden.

16

Kvalitet til lavpris STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55

Grønhøj Garnlager Tlf. 86 66 10 27 & 86 66 21 14 Grønhøj - 7470 Karup

Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

Hvor holder man fest

GrønHØJ KULTURHUS Prisliste: Lille sal 650 kr Hele huset 1200 kr Service 6 kr pr kuvert Lejer sørger for opvask, oprydning, rengøring af ovne og fejning af gulve.

Udlejning af borde, stole og service ud af huset.

Bankospil hver tirsdag kl. 19 Alt vedrørende udlejning: Telefon: 40 36 54 22 - Mail: ihk@energipost.dk 17

18

JYSK TØJSALG Tøj til unge og ældre Priser op til max. 300,00 kr. pr. del

Dagcentret eller Pakhuset i Frederiks Fredag 24. september 2021 kl. 10-14 Lars Rasmussen Nørrevænget 52 - 8600 Silkeborg

mail: jysk@webspeed.dk Telefon 40449164

19

Få en fast aftale på

VINDUESPUDSNING Aksglæde Vinduespolering v/Flemming Aksglæde

Ring 40 55 17 23

20

21

2. sektion af P-Nyt Programhæfte

Nyttige telefonnumre: Visitationen: Træffetid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 09-12, onsdag kl. 13-14 Tlf. 8787 6100 Hjemmeplejen Distrikt Heden (Karup/Frederiks/Skelhøje): Distriktsleder: Ane Gleerup tlf. 4171 9277. (Dagtimer/hverdage) Teamleder Karup/Frederiks: Marianne Thomsen tlf. 8787 6411 (Dagtimer/hverdage) Ved ændringer i dagligt besøg kontakt disponatorer på 8787 6409 Sygeplejerskerne (Karup distrikt vest): tlf. 8787 6396 Træffes hverdage kl. 8.00–8.30 + 13.00–14.00, Plejecenter Åbrinken: Centerleder Åbrinken: tlf. 8787 6390 Gruppekoordinator: Hovednummer tlf. 8787 6400 Vedr. mad fra kommunen: Kontakt Blichergården, tlf. 8725 3336.

Demenskoordinator: Demenscenter Viborg, tlf. 8787 6443, mail: demensenheden@viborg.dk Hørevejledning: Alle hverdage kl. 8.00–12.00 på tlf. 9915 7690 Træffetid i Frederiks: Se opslag på Frederiks Dagcenter Træffetid i Karup: Se opslag på Plejecenter Åbrinken Se også: www.ckusv.dk Forebyggelseskonsulent: Britta Koppelgaard Mandag-torsdag 8.00-9.00 på tlf. 5149 0895.

Aktivitetscenter: Frederiks Dagcenter: tlf. 8787 6410. Træffes bedst 11.30 - 12.30 eller på mail.

E-mail: Hanne Buch (hab@viborg.dk), Eva Christensen (evc@viborg.dk), Tinna Dürr (tid@viborg.dk), Tina Ehlert (tre@viborg.dk), Birthe Højmark Poulsen (bihp@viborg.dk) Afbud ved kørsel: Indtal besked på telefonsvarer om morgenen.

Seniorhuset (ingen telefontid, intet personale) tlf. 9651 7148

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

22

Aktiviteter i Seniorhuset, Karup Styregruppen for Seniorhuset: Fmd. Keld Petersen, 24818459, Næstfmd. Edith Andersen, 22313346 Rettelser til oversigten sendes til: Gurli Stoldt, Torvegade 3, Karup.

Tlf. 2423 5575. E-mail gurlistoldt@hotmail.com - eller læg beskeden i den røde postkasse i Seniorhuset

Aktivitet

Tidspunkt

Mandag Røde Kors nørklere Gymnastik

08.30 - 11.00 09.00 - 10.00

Billard damer Krolf Kortspil Patchwork

10.00 - 12.00 10.00 - 12.00 12.30 - 17.00 13.30 - 16.00

Tirsdag De kreative Billard Motion og mennesker Billard Præmiewhist Jagthorn

09.00 - 11.30 09.00 - 12.00 09.30 - 11.00 13.00 - 16.00 13.00 - 17.00 18.30 - 21.00

Ferie

Starter igen

Kontaktperson

Bente Pedersen Tove Nielsen Annelise Lindholm Emmy Pedersen Leif Bæk Børge Pedersen Ellen Annelise

5056 9301 2990 3652 2023 1161 2872 1985 2812 2235 6163 2012 9710 1813 2396 1217

T. Mikkelsen T. Hvam A. Hyldahl V. Andersen Magda Clausen P.E. Andersen

6049 0163 4035 6268 2360 6135 6172 0261 2255 3156 20311422

J.J. Jeppesen Leif Bæk Torben Bundgård H.G. Pørksen Flemming Jacobsen Hanne Jeppesen

4241 7277 2812 2235 2484 9764 2035 0584 9710 2056 4011 7277

Leif Bæk

2812 2235

Børge Pedersen Poul E. Andersen Bodil Sigård

6163 2012 2031 1422 2058 3002

P. Pedersen Emmy Pedersen Inge Vestrup

9710 1895 2872 1985 3110 5958

Onsdag Knipling Billard Krolf Datastue

09.00 - 11.30 09.00 - 12.00 10.00 - 12.00 10.00 - 12.00

Billard Gospel

13.00 - 17.00 18.30 - 21.30

Torsdag Krolf Banko Kortspil Jagthorn Patchwork

10.00 - 12.00 12.00 - 17.00 12.30 - 17.00 18.30 - 21.00 19.00 - 21.30

Fredag Billard Gymnastik (KFUM) Gymnastik

09.00 - 12.00 09.30 - 11.00 11.00 - 12.00

apr-sep apr-sep

23

Karup Kirke og Sognegård Juni, juli og august Gudstjenester Der er som udgangspunkt gudstjeneste hver søndag kl.

10.00. Ændringer kan dog forekomme. Se derfor gerne Ugeavisens kirkeside eller kirkens hjemmeside: Karupkirke.dk Fællessang på plænen Mandag den 31. maj kl. 19.00 vil vi fejre sommeren og, at vi igen kan synge sammen. Det vil vi gøre i selskab med hinanden og højskolesangbogen på plænen ved sognegården. Vi synger, hvad der måtte blive ønsket og runder af med en kop kaffe og en snak. I tilfælde af dårligt vejr synger vi i kirken.

Fredagshjørnet Fredag d. 27. august 15.00 får vi besøg af tidligere sognepræst i Ikast, Kai Bohsen, der underholder under overskriften: Humor og muntre historier fra kirkens verden.

Humor findes i høj grad i Bibelen, ligesom humor og muntre oplevelser findes i stor stil i den kirkelige hverdag. Det er simpelthen en måde at overleve på. Det vil foredraget belyse gennem eksempler fra bibelen og fra mange års præstetjeneste i folkekirken.

Eftermiddagen slutter med fællesspisning. Ønsker man at spise med, er prisen 60 kr. og tilmelding er nødvendig senest 18. aug. til tlf. 2174 8851 eller 27521851, mail: drakenvej24@gmail.com.

Man er også velkommen uden at spise med, da er arrangementet gratis.

Fredagshjørnet mødes sædvanligvis den sidste fredag i måneden kl. 14.30 til foredrag, fællesskab og kaffe og kage.

Kirkekaffe 4. juli Kl. 10.00 Højmesse med efterfølgende kirkekaffe.

1. aug. Kl. 10.00 Højmesse med efterfølgende kirkekaffe Åbrinken Der er i skrivende stund ikke lavet aftale om, hvordan og hvornår gudstjenesterne på Åbrinken genoptages, men det er håbet og formodningen, at det sker i dette P-nyts periode. Gudstjenestetider vil i givet fald kunne findes på Ugeavisens kirkeside, kirkens hjemmeside: Karupkirke.dk og ved opslag.

Corona Kravet om at bære mundbind er også fortsat gældende i kirken og sognegården. Vi må for øjeblikket være 40 personer i både kirken og sognegården baseret på arealkravet og kan igen synge sammen også indendørs. Vi tager de hensyn, der er nødvendige og glæder os over, at det nu igen i langt højere grad er muligt at samles.

(Inserat)

Handymand i Karup-Kølvrå området Tilbyder vederlagsfri hjælp til ældre med mindre opgaver ude og inde i hjemmet (ikke havearbejde).

Kontakt: Carl-Emil Friis, 2161 7095

24

OK Alheden Formand: Henny Larsen, Drakenvej 15, Kølvrå, 7470 Karup, Tlf.: 2944 1702 Vi mødes i Klubhuset i Kølvrå kl.14, hvis ikke andet er anført.

Kære OK-Klubmedlemmer.

Bestyrelsen glæder sig til at se jer igen TIRSDAG d. 31. august, hvor vi alle har Coronapas.

Traditionen tro begynder vi med BANKO 5 kr. pr. plade

I ønskes en god sommer mange hilsner og på gensyn Bestyrelsen

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

25

Fjends - Karup Kontaktpersoner: Alice Hyldahl, Urfuglevænget 10B, 7470 Karup, Tlf.: 2360 6135, Mail: ks.fjends-karup.763@aeldresagen.dk Martin Ditlevsen, Viborgvej 56, 7470 Karup, Tlf.: 5151 2803, Mail: familien.ditlevsen@gmail.com Se mere eller tilmeld vores nyhedsbrev på https://www.aeldresagen.dk/fjends-karup MAD - MOTION – MENNESKER

Seniorhuset hver tirsdag kl. 9.30. Der er GYMNASTIK hver tirsdag med kaffe og rundstykker bagefter.

Alle øvelser kan laves stående eller siddende.

Afventer afklaring i forbindelse med Covid-19 situationen Forventer start igen august 2021 Kontakt: Alice Hyldahl, Karup, mail: KS.Fjends-Karup.763@aeldresagen.dk, tlf. 23 60 61 35

27.-28. august:

Bustur til CIRKUS-revyen Ulf Pilgaards finalesæson Turen er i samarbejde med Ans Rejser

Pris: kr. 2.195,00 i delt dobbeltværelse.

Tillæg for enkeltværelse: kr. 300,00 Afgang fra Karup OK tank: d. 27. aug. kl. 09:55 Tilmelding senest den 14. juni til: Merete Nedergaard, tlf. 60 46 07 11 Mail: mkortsen@hotmail.com

Torsdag, den 23. september 2021 kl. 17:00

AFHOLDER ÆLDRE SAGEN

ÅRSMØDE Iht. vedtægter. Med forbehold for Corona.

Sted: Stoholm Kultur og Fritidscenter, Søndergade 56, 7850 Stoholm Onsdagscaféen Hver onsdag kl. 13-16 i Karup Kultur- og Forsamlingshus Et samarbejde mellem Røde Kors Karup, Ældre Sagen, Trivselspiloterne, Borgerforeningen og forsamlingshusets støtteforening.

Opstart efter Covid-19 ventes d. 25. august med markering af 3 år dag.

IT cafe i Seniorhuset onsdage kl 10-12 Kontakt: Torben Bundgaard, Tlf. 2484 9764 Mulighed for rådgivning i forbindelse med overgang fra NemID til MitID Kontakt: Torben Bundgaard, Tlf. 24 84 97 64 Efterlysning: Vi mangler praktiske hænder ved vore arrangementer. Vi har brug hjælp til bl.a. borddækning, bagning, servering, oprydning. Som frivillig bliver du registret hos Ældre Sagen og er forsikret ved uheld. Ved kørsel ydes kørselsgodtgørelse iht. statens takst

26

Søndagscafé for enlige og andre, der har lyst til samvær Afventer afklaring i forbindelse med Covid-19 situationen Forventer start igen august 2021 Kontaktpersoner: Birte Dürr Pedersen, tlf. 8666 1897 eller Jytte Grandt tlf. 2682 2503 Cykling uden alder i Karup (Rickshawcykling Forventet opstart efter Covid19: Juni 2021 Formålet er, at give personer i alle aldre, der bor enten i eget hjem eller på plejehjem, mulighed for "vind i håret", hvis man på grund af svækket fysik eller psykisk helbred er afskåret fra at tage del i udendørsoplevelser.

Interesseret, kontakt: Elin Kronborg, Karup tlf. 4153 6759.

Hanne Jeppesen, Karup tlf. 4011 7277,

Spisegruppen på Åbrinken i Karup, hver mandag kl. 12:00 til kl: ca. 13:30 Afventer situationen med Covid-19 Kontakt og tilmelding: Helle Troelsen, Tlf. 2374 0277 TRYGHEDSOPKALD. Ville du føle dig mere tryg, hvis du blev ringet op hver morgen, så kontakt Charlotte Holler Tlf. 42 47 17 48 - Dea Nors, Kølvrå Tlf.: 23 72 12 03 Jytte Grandt Tlf.: 26 82 25 03 - Alice Hyldahl, Karup Tlf.: 23 60 61 35

BESØGSVEN. Er der nogen, der har lyst til at være besøgsven for Ældre Sagen, så kontakt venligst Ruth Pedersen, Stoholm, tlf. 2140 1249, ryle@energimail.dk

27

Karup-Kølvrå Seniorklub Vi starter kl 14 i Seniorhuset medmindre andet er anført. Tilmeldingslister ligger i Seniorhuset. Bindende tilmelding til aktiviteter. Afgange på ture fra parkeringspladsen ved skolen og Stationspladsen i Kølvrå.

Karup-Kølvrå Seniorklub ser frem til en genåbning af samfundet til det normale engang efter sommerferien.

Intet er givet på forhånd, idet coronaepedimien stadig florerer med op- og nedgange.

Seniorklubben vil vende tilbage med hensyn til, hvornår vi kan give en dato på de fremtidige aktiviteter, der er kendetegnende for foreningen.

Karup-Kølvrå Seniorklub ønsker alle en god sommer.

Bestyrelsen i Seniorklubben Formand Næstformand Kasserer Sekretær

28

Gurli Stoldt Keld Pedersen Leif Nielsen Erling Madsen

tlf. 24235575 tlf. 24818459 tlf. 24601719 tlf. 61600059

Bestyrelsesmedlem Bodil Siggaard Bestyrelsesmedlem Susanne Falk Bestyrelsesmedlem Kurt Balslev

tlf. 20583002 tlf. 23471019 tlf. 40305615

Brugerrådet Karup-Kølvrå Vi starter kl. 14 i Seniorhuset, medmindre andet er anført.

Tilmeldingslisterne ligger i Seniorhuset. Tilmeldinger er bindende.

Hilsen fra Brugerrådet for Karup/Kølvrå området.

Vi længes alle efter den gamle hverdag med samvær, rutiner og lidt underholdning.

Indtil videre har corona spændt ben for de ting, som vi, Brugerrådets bestyrelse, gerne vil arrangere for os alle sammen.

Brugerrådets formål er: - at medvirke til at tilrettelægge attraktive aktivitetstilbud og arrangementer for lokalområdets pensionister og borgere over 60 år.

- at være talerør mellem borgere og Ældrerådet.

- medvirke ved planlægningen af lokalområdets årlige udflugter/fester for pensionister m.fl.

- at indgå i samarbejde med lokalområdets pensionistforeninger, efterlønsklubber m.fl.

- at informere pensionister m.fl. om rådenes arbejde.

Disse paragraffer blev formuleret i begyndelsen af dette århundrede.

Da kunne man ikke vide, at et pandemi-år skulle gøre vores anstrengelser umulig.

Men det ser ud til, at vi er på vej ud på den anden side ved hjælp af kontrol og vaccinationer.

Lige nu kan vi ikke lægge nogen arrangementsplaner, men det håber vi, at man kan gøre på august måneds Brugerrådsmøde den 3. august 2021.

Her vil bestyrelsen i hvert fald mødes og forsøge at sammensætte et program, ligesom vi gerne vil se, hvornår vi får lov til at samles ved den lovpligtige generalforsamling, som nu er blevet udskudt 2 gange.

Brugerrådet ønsker hermed alle en god sommer Brugerrådets bestyrelse Formand Edith Andersen Næstformand Jens Lassen Kasserer Poul Petersen Grethe Lauritsen Ivan Nielsen

2533 7411 2224 8250 5118 5013 9710 1027 2211 5366

Oda Olsen Alice Nordgaard Elly Almind Kirsten Krabbe Mona Andersen

9710 2135 4162 2082 2940 0550 3023 0012 2013 2150

29

Dagcentret Frederiks

Ændringer til aktivitetslisten skal meddeles til Red. Ring eller send mail (se side 2) eller læg en seddel i den røde P-Nyt postkasse i Dagcentret.

Kaffe med brød alle dage 09.30 - 10.00

Aktivitet

Tidspunkt

Mandag Mandegruppe - lige uger 09.30 - 11.30 Billard 09.30 - 11.30 N y t f r a Flittige hænder Frederik 09.30 - 11.15 s Dagcente Billard Hvor meg - 16.00 r et vi end13.00 g e Siddende motion 13.30 -n14.30 r e vil, villi

Ferie

Starter

Kontaktperson Dagcentret Jens Lassen Kirsten Bruun Svend Andreasen Dagcentret

8787 6410 2224 8250 4043 4590 3046 3107 8787 6410

Ebbe Jensen Dagcentret Dagcentret Ellen Jakobsen Bodil Jensen Inger Holm

2784 1432 8787 6410 8787 6410 86667584 2333 6357 8666 1012

Ingemann Thomsen Dagcentret

2423 2516 8787 6410

ge grupper kan vi end nu ikke byd o g k lu b ber velkom ventTirsdag e vore man er hver uge m e n ge 5831 i F fri, r e a t d e d Acrylmaling 09.00 12.00 Ingrid Christensen 2575 riks Dagce er også ko dette, men n m t e m r. e V v r i i g må h10.00 forodt nyt til Bobspil ave t-å11.30 os vedrøre 3035 2920 lmodighed Madlavning/mænd 10.00 - 13.00 nde lidt endnuBørge Pedersen . Gude Vi er ikke e Damebillard 10.00 - 12.00 Aase 5278 7078 n k u lt u r e l Vævning 10.00 11.30 Bente Madsen 2241 2917 in stitution, e hvor de så ll k e a r ld e n t Hjernegymnastik 8787 6410 e cor10.15 organDagcentret onap- a11.15 iseret idræ en ældrein s/vaccinati t s Syslegruppe Dagcentret 8787 fo stitution u13.00 - 15.30 r o e nspas give nin6410 g, nde-r16.00 r ler, end- lige a S d e Fællessang uger 14.00 Lissy Siig 2011 g r a v n ic g, men vi e4867 eloven og de der me r så gælder ldes ud i en andre rest der andre lind strøm riktioner fo r e g i øjeblikket. r at kunne ver vi sOnsdag Vi er unde å ved med passe på d r la lidt09.00 e meMinna Gymnastik 2849gt1795 endn- 09.45 st sårHansen u. b a r e o g d e Porcelænsmaling 09.00 - 11.45 LOF 3059 t bli-0130 Vi vil h-eulige lt sik Knipling uger 09.00 11.30 Karin Lassen 4084 7664 kert give b eske- d11.30 gTeknologicafé ere, når de 10.00 Dagcentret 8787 ti r igen blive10.00 - 12.00l vore mange friv Jørgen Stockholm 8666 6410 Billard 2706 illige grupp r mulighe ter. er og b2992 Billard 13.00 - 15.30 d for at mødes Niels Erik Larsen ru- 3752 i Frederiks Musik 13.00 - 15.30 Børge Pedersen Dagcen3035 - 2920 MPergamano/Decoupage ed venlig h 13.00 - 16.00 Else Lund Andersen 2341 9927 ilsen Karen Hermann 2082 2116 Jette Hinge b Stenhugning jerg, Leder 13.00 - 16.00 Kirsten Andersen 9710 2532 for Aktivite t og Udvikli Torsdag ng Bobspil Billard Vævegruppe Glad motion Dame billard Nødhjælpsstrik Kortspil

10.00 10.00 10.00 10.00 13.00 13.00 13.00

Fredag Skydning – ulige uger Fredagscafe

09.00 - 10.30 09.30 - 11.30

30

- 11.30 - 12.00 - 11.30 - 11.15 - 15.00 - 15.30 - 16.00

Svømning i Alhedehallen Torsdage

10.00 - 11.00

Henny Laursen

2982 5631

Træværkstedet på Dagcentret

Kan anvendes i Dagcentrets åbningstid. Nye brugere bedes henvende sig til kontaktpersonen inden start for at blive introduceret til sikkerhedsforhold.

Kontaktperson: Vagn Sehested, tlf. 2928 6366

Lukket

Fredagscafé på Dagcentret i Frederiks Alle pensionister er velkomne

Lukket

Hver fredag er der fredags cafe på Frederiks Dagcenter fra kl. 9.30 – 11.30.

Der vil foregå forskellige aktiviteter såsom sang, quiz, spil, minibanko mm.

Derudover vil indimellem være salg af sko og tøj fra forskellige firmaer .

Se opslag i Dagcentret for de enkelte fredage.

Det sker i Frederiks Kirke og Kirkecenter Juni, juli og august

Gudstjenester – vi mødes i kirken Der er gudstjeneste hver søndag kl.

10.00. Ændringer kan forekomme engang imellem. Tjek enten gudstjenestelisten i Ugeavisen eller på kirkens hjemmeside: frederikssogn.dk.

Gudstjeneste – vi mødes også på Friplejehjemmet På grund af corona-situationen er der i skrivende stund ikke planlagt offentlige gudstjenester på Frederiks Friplejehjem.

Litteraturkreds – vi læser Mødes kl. 10.30 i Kirkecenteret på en onsdag i hver måned.

Fortsat coronapause.

Mandagstræf i Kirkecenteret – vi hygger og bliver oplyst Den sidste mandag i måneden, kl. 14.00 til 16.30. Kaffe og kage koster 20 kr.

Udvalget håber på at kunne starte op sidst i september. Hold øje med Ugeavisen, Facebook med mere. Programfolder kan findes i Dagcenteret, Kirken og Kirkecenteret inden sæsonstart.

(Inserat)

31

Brugerrådet i Frederiksområdet Brugerrådet i Frederiksområdet eksisterer stadig, og vi har ikke opgivet håbet om at kunne fortsætte virket, når vi kommer fri af Corona begrænsninger. Se beskeden fra Frederiks Dagcenter på side 30.

Om vi kan fortsætte afhænger i høj grad af, om der er nogen, der vil være med i bestyrelsen. Det håber vi, så hvis du vil gøre en lille indsats med at arrangere aktiviteter for områdets ældre, så giv besked til en af kontaktpersonerne i boksen herunder.

Vi ønsker alle en dejlig sommer

Formand Næstfmd.

Kasserer

Jørgen Stockholm Bente Madsen Anne Birgit Larsen Kaj Sørensen Birthe Thomsen Uffe Klokkeriis

tlf. 2250 9854 j.stockholm@mail.tele.dk tlf. 2241 2917 tlf. 6176 4501 tlf. 2094 8357 tlf. 2964 5866 tlf. 2218 1754

. . . støtter Brugerrådet

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

32

Frederiks Pensionistforening Alle arrangementer starter kl. 14.00, medmindre andet er oplyst.

Lige en hilsen fra pensionistforeningen med håb om, at vi snart kan bruge dagcentret igen.

Vi håber at kunne holde generalforsamling i september måned.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer

Formand Næstformand Kasserer Sekretær

Edith Klokkeriis Karen Hornskov Børge Pedersen Dagny Sørensen Dagmar Sørensen Tove Søgård Grethe Pedersen

23951700 23651427 30352920 86661048 86661142 21226804 29937877

. . . støtter Frederiks Pensionistforening

Foreninger m.v. må selv huske at informere P-NYT redaktion om program og nyheder. Mail til: abchris@mail.dk

33

Hjælp en ældre medborger ud af ensomheden.

Har du tid og overskud til at gøre en forskel for et ensomt menneske, har DRK brug for din hjælp. Som frivillig besøgsven får du mulighed for en gang om ugen i ca. 2 timer at glæde et andet menneske, som er ensomt og har svært ved at færdes alene. Med lidt kreativ tænkning kan I gøre ting sammen, f.eks. højtlæsning, spille en form for spil, gå tur, følge med til steder, der har besøgsmodtagerens interesse - eller bare snakke sammen.

Det er meget vigtigt at du overholder aftaler og har forståelse og respekt for andres liv og forskelligheder. Du vil få hjælp til opstart af besøgsforhold og løbende mulighed for møder og kurser gennem DRK. Har det din interesse, ring da venligst til Anny Jensen 8666 1104 eller Torkil Søndergaard 6062 9480

Kik ind i RØDE KORS butikken Østergade 22, Karup, Tlf.: 9710 0201 Åbningstider: Mandag – Fredag: 10.00 - 17.00 Lørdag: 10.00 - 13.00 Vi har et stort udvalg af supergode genbrugseffekter. Tøj til både børn og voksne, herrer som damer, f.eks. bluser, kjoler, trøjer, bukser, sko, tasker, køkkensager, nips og andre spændende ting og sager.

Overskud fra salget går til Røde Kors’ humanitære arbejde både lokalt, nationalt og globalt.

Har du tid og lyst til at blive frivillig og være med til at gøre noget for dine medmennesker, så har vi altid brug for flere frivillige enten 3,5 time pr. uge eller som afløser. Vi kan byde på et hyggeligt og engagerende fællesskab omkring butikken.

Henvendelse til butiksleder Ulla Brendstrup på telefon 20 36 18 57

Nørklearbejdet, har du lyst til at være med?

Nørklerne strikker og syr tæpper og børnetøj, som sendes til nødlidende familier i de forskellige lande, hvor der er størst behov.  En gruppe syr på Dagcentret i Frederiks fra mandag morgen til torsdag middag i ugerne 4, 12 og 40.  En gruppe mødes i Seniorhuset i Karup hver mandag formiddag.

Alle nyder det sociale samvær medens maskinerne snurrer og strikkepindene klirrer. Stof og garn modtages gerne.

Henvendelse kan ske til Bente Madsen, Frederiks 2241 2917 eller Bente M. Pedersen, Karup 5056 9301

Vågetjeneste – en ny aktivitet i Karup Røde Kors fra 1. marts 2020 INGEN SKAL DØ ALENE – Vågetjenestens motto i Røde Kors

Hvis det står til Røde Kors i Karup, så må ingen i gamle Karup kommune dø uden medmenneskeligt nærvær i de sidste timer af livet, hvis det ikke ønskes, hverken i eget hjem eller på plejehjem.  En vågekone er oprindeligt betegnelsen for en uuddannet kvinde/mand, der holder vagt ved en døende. Tjenesten kan også etableres, hvis pårørende har brug for en pause.  Vågetjenesten kan aldrig erstatte de offentlige tilbud og forpligtelser i forbindelse med terminal pleje og omsorg. En vågekones mest fornemme opgave er at give den terminale/døende medborger en tryg afslutning på livet. Opgaven løses i et tæt samarbejde med distriktssygeplejen og plejehjemmet Åbrinken, og det er også kun dem, der kan henvende sig til vores aktivitetsteam. En våger har naturligvis tavshedspligt.

Hvis nogen kunne tænke sig at blive frivillig våger, kan henvendelse ske til den primære aktivitetsleder Gurli Germann Christiansen på telefon 2467 0252

34

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.

Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.

Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.

Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden.

Kartoflerne sælges i forskellige variationer.

Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.

Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

”Du hjælper, når du handler”

BESØG KIRKENS KORSHÆRs GENBRUG Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926 Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13 Følg os på Facebook

35

Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18 36

Sonja Salon Kom ind og bliv up-to-date!

Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

37

38

Tlf. 2530 4990

39

Fra Frederiks-Karup sogneråd: ”For sogne-

rådet er forebragt, at møller I. C. Sørensen i Karup Mølle har afholdt dans sidstleden 2. juledags aften og således oversiddet sognerådets vedtagelse til ham i mødet den 17. oktober s.a. ved ikke at erholde tilladelse dertil og erlægge 2 kr. til kommunens kasse. Man beder derfor herredskontoret at undersøge sagen, og såfremt det virkelig har været offentlig dans, da at skaffe kommunekassen, hvad der tilkommer den, samt indskærpe vedkommende, at han skal have tilladelse til afholdelse af sådan dans.”

På Frederiks–Karup sogneråds vegne 30/1 1879. C. O. Andersen p.t. formand Til Frederiks–Karup sogneråd: ”I anledning

af foranstående og ved fremsendelsen af 2 kr. pr. postanvisning undlader jeg ikke tjenstligt at meddele, at møller J. C. Sørensen i politiretten den 11. ds. har erlagt en bøde af 10 kr. foruden de fremsendte 2 kr., hvorfor jeg udbeder mig sognerådets erklæring om, hvorvidt det er tilfreds hermed, tilstillet.”

Lysgaard m.fl. herreders kontor den 17. februar 1879. H. Herholdt Den 1. juni 1876 giver Indenrigsministeriet tilladelse til, at Jens Christian Sørensen må nedlægge sin gård, matr. nr. 8a i Karup, og lade dens jorder inddele i parceller på betingelse af, at det inden 2 års forløb for amtmanden bevises, at der i den nedlagte gårds sted er indrettet et hus, som er tillagt i det mindste 1½ tdr. land til takst 24, samt forsynet med beboer.

I 1877 fik han købekontrakt på gården Engholm fra C.W. Feddersens enke for en købesum på 9.000 kr. heraf 6.000 på en panteobligation.

Uheldigvis brændte stuehuset på Engholm efter at Jens Christian Sørensen havde flyttet sine handelsvarer og løsøre ind for opbevaring, og han mistede en del ved branden.

I april 1878 solgte Jens Chr. Sørensen hovedparcellerne af gården Engholm til Peder Nielsen fra Haderup sogn. De forholdsvis små parceller, der var tilbage af den oprinde40

lige gård, er muligvis solgt til husbyggeri i byen.

Brand på møllen igen, igen Natten til den 16. december 1879 udbrød der igen brand på Karup Mølle. Denne gang på stuehusets loft, og alt tydede på, at den var påsat. Samme dag blev alle på møllen afhørt af politiet, som fik mistanke om, at det var mølleren selv, der havde sat ild på møllen. Da man var usikker på, om også møllerens kone, Ane Jensen var medvider, blev begge arresteret og ført med til arresthuset i Hørup.

Da Ane Jensen næste dag blev forhørt, forklarede hun, at hun ikke vidste noget og ikke havde nogen forklaring på, hvordan ilden var opstået. Da hun samtidig havde et barn derhjemme, som hun ammede, blev hun løsladt.

Der var rigtig meget, der tydede på, at Jens Chr. Sørensen havde påsat branden, men han blev ved med at nægte. Der blev indkaldt mange til forhør, og myndighederne var overbevist om, at de havde opklaret sagen, men da de ikke havde nogen beviser, og Jens Chr. Sørensen blev ved med at nægte, måtte de opgive sagen, og mølleren blev løsladt den 3. april 1880.

Viborg Stifts Folkeblad 16.12.1879

Den efter branden afholdte taksation udmøntede en forsikringssum på 2.559 kr. og giver et omfattende indblik i, hvilket forretningsomfang en mølle som den i Karup havde. Det vil føre for vidt at opremse de mange sider med indbo og løsøre, men her er nogle eksempler: Kaffemølle, gryder, bliktøj, kobberkedel, øltønde, rejsevogne, seletøj, ridetøj, gangklæder, bibel, lommeur, støvler, arbejdsvogne, landbrugsmaskiner, mejeriredskaber, grimer, gårds- og avlsredskaber, tømmer og træforråd, ildebrændsel, fødevarer, kolonialvarer herunder bl.a. 15 pk svovlstikker, 43 stk kakkelovnssværte, 5 pund sennep, 8½ pund skrå, 2 pund tobak, 5 pund vitriol, 39 stk blanksværte, 12 stk sæbe, 20 pund bønner, 35 pund ris, 9 pund sago, 8 pund kartoffelmel, 5½ pund tobak, 10 pund melis, kardemomme, allehånde, anis, safran, 12 pund farin, 6 pund vognsmørelse, 14 pund hagl, 40 klipfisk, 10 potter brændevin, 29 potter petroleum, 15 dusin uldtrøjer, 5 dusin sokker og meget mere.

Medens Jens Chr. Sørensen sad i fængsel, boede Ane Jensen sammen med børnene og et plejebarn hos sognefoged Jacob Vistisen, da stuehuset i møllen jo var brændt Den 16. februar 1877 sælger Jens Christian Sørensen 2 parceller, matr. nr. 8k og 8l til husmand Christen Jacobsen for 470 kr. og i 1881 mageskifter han 3 parceller med gårdejer Jacob Vistisen. Det nuværende stuehus er opført i 1877.

På et tidspunkt i 1880’erne er familien flyttet fra sognet. Den 10. juni 1889 solgte Jens Christian Sørensen møllen til Johannes Simonsen, og på det tidspunkt opholdt han sig i Truehøjgaard i Rold sogn.

Johannes Simonsen blev født den 21. februar 1837 i Handbjerg. I 1863 blev han gift med Marie Magdalene Voigt. I nogle få år var Johannes Simonsen værtshusholder i Holstebro, men gik derefter tilbage til sit gamle erhverv som snedker/tømrer, indtil familien

flyttede til Karup. I 1886 fik han bevilling til at drive gæstgiveri på Karup Mølle, og i januar 1887 fik han næringsbevis til at drive detailhandel i møllen.

I 1895 overtog sønnen Herman Simonsen forpagtningen af møllen. I år 1900 arbejdede han stadig for faderen; men da han fik et barn døbt i december 1901, var han skomager i Karup og kom ikke til at arbejde ved møllen mere.

I juli 1890 anbefalede sognerådet, at overdragende fra Simon Pedersen og Peder Nielsen i Karup om, at gæstgiveriet og kroretten flyttes fra Karup Mølle til Peder Nielsen og drives af sidstnævnte for fremtiden.

Dengang fik lærerne deres løn udbetalt i form af naturalier, tørv og hø fra de enkelte gårdmænd, og ved højtiderne fik han sædvanligvis et offer i form af penge.

I 1895 fik lærer Justesen i Karup problemer med at få fourage, tørv samt højtidsofferet fra Johannes Simonsen, og derfor klagede han til sognerådet. De vedtog at inddrive fouragen og tørvene: men højtidsofferet måtte ansættes af amtsrådet. Året efter havde læreren samme problem med Johannes Simonsen. Nu kunne han ikke få sine tørv og høet, som var ansat til 14,25 kr. Igen gik han til sognerådet, og her vedtog man at hæve beløbet til 17,78 kr. Derefter fik lærer Justesen ikke flere problemer med mølleren.

Johannes Simonsen døde den 2. marts 1902 og blev begravet ved siden af hustruen på Karup kirkegård. Efter Johannes Simonsens død var der så meget gæld, at man valgte at lade møllen gå på tvangsauktion, som blev afholdt den 31. maj 1902. Her blev købmand J. C. Nielsen den højestbydende og overtog derefter møllen, matr. nr. 8a og 5s, for 5.625 kr. foruden driftsomkostninger 1.100 kr.

Kun 2 år senere, i 1904, mageskiftede han den med Kristen Kristensen fra Koldkur.

Ejendommen ansættes ved mageskiftet til en 41

Viborg Stifts Folkeblad 5. juni 1902

værdi af 16.000 kr. samt 3.000 kr. for løsøre.

Kristen Kristensen boede aldrig på møllen men havde forskellige bestyrere eller forpagtere, bl.a. svigersønnen Jens Anton i en periode, hvorefter hovedparten af møllen og den tilhørende krobevilling blev solgt til et konsortium, som lod opføre Karup hotel, men bevillingen blev ikke anvendt, da hotellet blev et afholdshotel.

Ved skøde af 13. januar 1930 og overtagelse 1. april 1929 sælger Kresten Kristensen en parcel på 42 tdl til oprettelse af et husmandsbrug med statslån, salgsprisen er 6.600 kr. Køberen forpligtes udførligt til at anlægge og tinglyse flere veje. Købere er Ane K. Kri-

Holstebro Dagblad 22.6.1905

stensen, Otto Andersen og Niels Christiansen i fællesskab. Herefter ser det ud til, at næsten al Karup Mølles tilliggende jorder er solgt fra.

Nyere tid I årene 1905-1917, indtil det nye elektricitetsværk blev bygget, fik den gamle vandmøl-

Mølle og mølledammen ca. 1960

42

Foto: Karup Egnsarkiv

le en ny kunde, idet N.M. Kristensen lejede vandkraften udenfor ”normal arbejdstid”, så i tidsrummet fra kl. 19 til 06 om morgenen blev møllen brugt som drivkraft til en 6 HK dynamo, der forsynede byen med elektricitet.

I 1929 blev der ved Karup Mølle anlagt et dambrug med 29 fiskedamme på et fladt engareal sydøst for møllen. Bygning til brug for dambrugsdriften blev opført i forlængelse af den eksisterende møllebygning.

I 1930 blev der indlagt turbine. Møller var Poul Langgaard. Det var en ny type vandhjul, som var udviklet i Frankrig, og som blev meget udbredt. Turbinehjulet udnyttede vandets faldvægt meget mere effektivt og var tillige lettere at vedligeholde.

I bogen ”Danske Møller” fra 1934 fortæller Niels Meyn, at Karup Mølle ejes af Peter Jørgensen med Peter Krogh Jensen som bestyrer. Møllen har kværn, valse og kageknuser og en turbine på 12 Hk. Møllen drives i forbindelse med kro samt handel med kornog foderstoffer. Desuden drives der ved møllen en stor ørredkultur med i alt 42 fiskedamme.

I 1939 blev turbinen fjernet igen, da dambruget blev udvidet. Under krigen malede man ved hjælp af motorkraft indtil 1942,

hvor kværnene stoppede i det gamle møllehus, og mølleriet blev henlagt til foderstofforeningen oppe i byen, hvortil også møllens maskinpark blev overført.

Vi har talt men den nuværende ejer af ejendommen på Kildevej 4, Niels Kongsted: ”Min far, Christian Kongsted, kom hertil fra Sønderjylland i 1938 som fiskemester på Karup Mølle Dambrug. Det var Peter Jørgensen, der ejede dambruget. Det blev senere hans datter, Kaja Christensen, som overtog og førte dambruget videre. Min far var fiskemester indtil 1982, hvor jeg så overtog stillingen. Jeg var da 40 år og havde været væk fra stedet i 22 år, hvor jeg havde arbejdet på et stort forsøgsdambrug i Sønderjylland.

Da jeg kom tilbage til Karup Mølle Dambrug, var det 3 af Kaja Christensens sønner, der ejede dambruget. De var interesserede i at sælge, så jeg købte deres parter af flere omgange og blev ejer af ejendommen og dambruget. Det gule hus her ved siden af på Kildevej 2B blev bygget i 1982 som aftægtshus for mine forældre.

Til at begynde med brugte vi vådfoder til ørrederne. Det var skidtfisk, som kom med jernbane fra Frederikshavn og senere med

Åresvad å nye forløb, hvor der før var fiskedamme.

Foto: SDFE kortviser

43

lastbil. Det skulle så hakkes op i småstykker som foder. Det var noget svineri, og det lugtede og forurenede, men så fandt man heldigvis ud af, at man kunne lave foderet som tørfoder i pilleform.

Passageforholdene ved dambruget var dårlige for laksefiskene i åen, så i 1999 blev der stillet krav fra Viborg Amt om, at der skulle være bedre passage for havørreder til gydepladser længere opstrøms i Åresvad å.

Amtet ofrede mange penge her ved møllen med at etablere et omløbsstryg for at skabe muligheder for, at ørreder kunne komme op ad det ret stejle vandløb og åens vand skulle desuden ledes helt op til huset, så der blev så kort et stræk som muligt, hvor fisken skulle kæmpe sig opad. Det kom desværre aldrig til at virke efter hensigten, for

forhindringen med en samlet faldhøjde på 1,9 meter var stadig lige lovlig stejl til at fiskene kunne passere.”

Dambruget nedlægges Da den etablerede faunapassage ikke fungerede optimalt, udgjorde opstemningen ved Karup Mølle Dambrug stadig en delvis spærring for havørreder på gydevandring. Det betød, at Åresvad Å ikke kunne opfylde Regionplanens målsætning og forventedes derfor heller ikke at kunne leve op til kravene i en kommende vandplan.

Som led i en generel indsats for at fremme det naturlige dyre- og planteliv i Karup Å systemet, og for at opfylde miljømålene for vandløbet opkøbte Viborg Kommune i 2009 opstemnings- og vandindvindingsrettigheden til Karup Mølle Dambrug ved Åresvad Å.

Som en del af projektet nedlægges dambruget, og der skabes fri passage ved at anlægge en bred vandløbsstrækning uden hindringer gennem det tidligere dambrugsområde. Den retablerede område med sti og det nye snoede åløb blev indviet den 18. juni 2011. Alt vandet i Åresvad Å ledes udenom mølledammen, som nu ikke længere har en naturlig tilstrømning af overfladevand.

Niels Kongsted: ”Vi havde efterhånden alderen imod os, så var det egentlig helt fint med os, og vi kunne beholde jorden.”

Som man kan se på billederne (marts 2021), er det retablerede område blevet en ren naturperle, hvor ejerne efterfølgende har investeret både penge og arbejdskraft med tilkørsel af muldlag, anlæg af græs og beplantning med træer. Desuden har man valgt at give offentligheden mulighed for også at nyde området ved at tillade anlæggelse af en gangsti fra Lunden langs den sydøstlige åbred. Er man heldig, kan man i efteråret herfra kan se store havørreder søge til deres gydebanker.

Det tidligere åløb med udløbet fra møllen.

44

Kilder:  Inga og Gerhardt Hørdum, Lene Majlandt: Karup gårde, ejendom nr. 8  Vald. Andersen: ”Karup Mølles ældre historie” i Århus Stifts årbøger, 1983-84  Erik Hofmeister (i redaktion): ”De ferske vandes kulturhistorie i Danmark”, 2004  Kristian Vestergaard: ”Vandmøller i Viborg amt”, 1975

45

Til de skarpsindige 1/2021

Opgave: Hvilken terning passer sidst i rækken?

Vis eller forklar.

Skriv løsningen på en seddel med dit navn og adresse og læg den i P-Nyts postkasse i Seniorhuset/Dagcentret inden 1. august 2021. Præmier kan udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid

Vinder af ”de skarpsindige” 4/2020 Løsning:

Lad x være antallet af kyllinger, og y være antallet af kaniner. y + x = 72 hoveder 4y + 2x = 200 fødder

For at løse ligningerne multiplicerer vi den første ligning med 2 2y + 2x = 144

og trækker den derefter fra den anden.

Det giver 2y = 56 , som vi derefter reducerer og finder x og y: y = 28 k = 44 Så der er 44 kyllinger og 28 kaniner i volieren.

Den udtrukne vinder af opgaven er: Astrid Madsen, Poppelvej 11, Karup

Vindere af krydsord 4/2020

46

1.

Henny Jensen Solvænget 12, Frederiks

2.

Anne Johansen Dalgasvej 23, Frederiks

3.

I. Lautrup Solvænget 24, Frederiks

4.

Dagmar Sørensen Hasselvej 2, Frederiks

5.

Grethe K. Andersen Fasanvænget 37, Karup

..og løsningen er:

Vandret

1 2 3 4 5 6 7 8

Drengenavn Måne Ord Pigenavn Guder Enhed Bo Stævne

Lodret

1 2 3 4 5 6 7 8

Særlig Blomst Mener Slag Ene Lig Fra Tal

Sponsorer af præmier: Dagli`Brugsen Karup Kartoffelmelsfabrik Rema 1000 Karup Pensionistforening Frederiks Pensionistforening Skelhøje Købmandsgaard

Afleveres i postkasse i Seniorhus/Dagcenter inden 1. august 2021

Adresse……………………………………………..……………

Navn……………………………………………………………

Krydsord 1/2021

1., 2. og 3. præmie er chokolade eller vin 4. præmie er 3 bankoplader 5. præmie er en overraskelse.

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige gevinster udleveres i Seniorhuset (kontakt Gurli Stoldt) eller Dagcentret i kontorets åbningstid.

Du kan også sende dine løsninger til ”De skarpsindige” og ”Krydsord” med e-mail. Udfyld din svarkupon og send den som billede eller dokument vedhæftet en e-mail til referentjenslassen@gmail.com (Husk at skrive dit navn og adresse på løsningen!)

47

48