Omkring Inge-Lise Sterup

Artikel fra

2021-1

Omkring Inge-Lise Sterup

Red.: Arne B.Christensen

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 13. årgang nr. 1 Februar 2021

s n e lhed

A Borger

Dette nummer af medlemsbladet leveres til alle husstande i Frederiks. Er du ikke allerede medlem af Borgerforeningen, håber vi, at du vil blive det.

Nyt

Omkring Inge-Lise Samfundssind er årets ord i 2020, men for landsbysamfund som Frederiks er det et ord, som i alle år har haft en særlig betydning, fordi det er helt afgørende, at vi her har borgere, som uden videre og uden at vente hverken mønt eller tak, påtager sig opgaver for fællesskabet.

”Sammen med min mor, far og 2 yngre brødre flyttede jeg til Frederiks i 1956, lige tidsnok til, at starte i forskolen på Holbergsgade 5 den 1. april, og gik der i 2 år lige godt og vel, idet vi skulle starte på den nye Centralskole efter sommerferien i august 1958. Da den nye flotte skole ikke var blevet færdig helt til tiden fik vi et par ugers ekstra sommerferie, idet vi først startede sidst i august. Jeg kom derfor aldrig til, at gå i overbygningen i den gamle skole på Nørregade 30. Huset i sandgraven Vi flyttede ind i et hus, der tidligere havde været cementstøberi og som min far havde fuldstændig renoveret og lavet om til beboelse. Mine forældre havde en landbrugsejendom i Sejbæk, som de havde solgt og mens far renoverede huset, boede vi til leje i et træhus i Sdr. Resen. Mine forældre blev boende på Nørregade 17 i til begyndelsen af det nye århundrede, hvor de valgte at sælge og flytte ind i en ældrebolig på Parkvænget. De døde begge i 2007, efter at have opnået at holde Diamantbryllup den 14. december 2006. Jeg blev konfirmeret i Frederiks kirke den 31. marts 1963 og forlod Frederiks Skole. En af de allerbedste minder fra min skoletid var vores udflugt til Bornholm, det husker jeg som en fantastisk oplevelse, hvorfor jeg også har lokket min familie med til Bornholm på ferie hele 3 gange, tror jeg. Ud af skolen Efter 1. real blev jeg simpelthen så skoletræt, at jeg insisterede længe nok til, at jeg

28

fik lov til at forlade skolen i ”utide”. Herefter kom jeg i huset i Viborg i et år, inden jeg blev ansat på telefoncentralen, som lå på Nørregade 18 skråt over for mine forældres hus og var der indtil 1971, hvor Frederiks Central blev automatiseret. Det var nogle rigtig gode år, hvor der var nogle gode kollegaer, og så blev centralen efterhånden så stor, at den ikke længere blev styret af en privat, men overgik til Jysk Telefon. I forbindelse med overgangen til JTAS blev jeg valgt som tillidsmand (ikke -kvinde). Cirka 3 måneder efter automatiseringen blev jeg ansat på kontoret hos smed Damgaard på Parkallè 5 uden egentlig, at være uddannet. Jeg var ansat hos Damgaard indtil 1977. Jeg følte jeg havde rimelig meget indflydelse og ansvar og var da også med i alle forberedelser i forbindelse med bygning og flytningen til Nyrupsvej. Kontoret

blev af en eller anden ”sjov” grund og fordi jeg var der, af HK godkendt som læreplads og på et tidspunkt fik vi vores første kontorelev. Jeg mangler et lærebrev Jeg havde stadig ikke noget ”lærebrev” som det hed dengang, og selv om jeg efter min fyring i 1977 nu havde ret stor erfaring i kontorarbejde, kunne det ikke anerkendes i Undervisningsministeriet med den begrundelse, at jeg manglede den teoretiske del for, at de kunne godkende uddannelsen. Nu var jeg så kommet så langt i livet, at jeg havde fået 2 børn og havde mulighed for et år på Handelsskolen i Viborg, så det startede jeg med, og jeg gik der fra 1977 til 78. Da jeg så var færdig med skolen søgte jeg selvfølgelig igen om et lærebrev. Men nu var det pludselig ikke længere godt nok,

det var noget af en underlig fornemmelse husker jeg, men jeg skulle jo videre og var igen heldig, tænker jeg, da jeg fik et barselsvikariat på Karup Kommune og efterfølgende et fast job på Pensionskontoret i Kjellerup Kommune. Gift og husejere Det første sted Tage og jeg boede sammen var på 1. sal på Søndergade 23. Efter godt et års tid købte vi min bedstes (mormors) lille træhus på Holbergsgade 4 for den nette sum af 20.000 kr., og så var der endda indlagt både fjernvarme, el og vand. Jeg var nok lidt stolt, da jeg skrev en check til min bedste med den kontante betaling og vi kunne kalde os husejere. Planen var, at der skulle bygges et nyt hus, og det flyttede vi så ind i til julen i 1972, mens vi boede i træhuset, som kunne

Forskolen 1948/49.

Bag.rk.fv: Benny Mogensen, Kjeld Braüner, Jens Laursen, Villy Betzer, Jørgen Nyrup, Thorkild Ammitsbøll Jensen og Jens Jørgen Jensen. Midt.rk.fv: Ulla Jensen, Lis Elneff, Else Jensen, IngeLise Johansen, Inge Vinkler, Anna Marie Dybdal, Inge Pedersen og lærerinde frk. Kjeldgaard. Forr.rk.fv: Meta Bertel, Anne Kathrine Jørgensen, Freddy Hansen, Henning Christensen, Oluf Østergaard og Ivan Pedersen Foto: Inge-Lise Sterup

29

Frederiks Textilmarked 1980, Nørregade 30 efter den omfattende renovering. Beboelsen blev indrettet på 1. sal Foto: Arendt Nielsen/Karup Lokalarkiv blive stående, indtil vi var flyttet ind i det nye og meget større hus. Kort tid efter indflytningen blev vi gift. Tage var værnepligtig soldat på Flyvestation Karup sammen med Niels Erik Larsen, og da de havde fælles interesse omkring håndbold fik Niels Erik ”lokket” Tage med til Frederiks, hvor han fik både et medlemskort og en kone for en ti’er. Det var jo egentlig også rigtig, det var jo håndbold som førte os sammen i 1967, for det var også min store interesse.” Vi har to børn, Keld som blev født i 1973 og Tina som blev født i 1976. De er begge to halvvejs opvokset i Alhedehallen, jeg kan huske Keld kun var 3 uger første gang, jeg skulle til håndboldtræning, og så måtte den lille dreng jo bare sove i sin barnevogn i gangen. De blev da også begge 2 håndboldspillere!” Den gamle skole på Nørregade 30, hvor der siden 1958 havde været indrettet ”Ungdomsborg” var fra 1974 blevet omdannet til forretning. I 1979 købte IngeLise og Tage ejendommen og gik i gang med at etablere tøjforretningen ”Frederiks Textilmarked” i bygningerne. Begge havde

30

lyst til at prøve noget nyt og til at arbejde selvstændigt. Frem til åbningen i juli 1980 blev der lagt et stort arbejde og mange timer med indretning og renovering, og der blev etableret afdelinger med dame-, herre-, og børnetøj samt metervarer. På første sal blev der indrettet privatbolig, og efter et par år blev huset på Holbergsgade solgt. Forretningen gik godt, og så alligevel ikke.. ”Jeg havde ikke noget særligt kendskab til tekstil, men jeg var så heldig få Anna Strandbygaard som medarbejder, og hun havde erfaringen, så det gik rigtig fint.” Efter nogle år måtte Inge-Lise erkende, at det ikke var det bedste tidspunkt at starte en detailforretning i en mindre by, for netop i disse år gik det stærkt med den omsiggribende centralisering, hvor folk i større omfang kørte til de større byer og handlede, så mange små forretninger kunne ikke holde en ordentlig omsætning. Der var ikke mindre end 3 tekstil/tøj forretninger i Frederiks på det tidspunkt. Der var bekostet meget på ombygning

Inge-Lise foran forretningen, 1980. og modernisering af butikken, og da der samtidig var store renteudgifter, endte det med, at de måtte lukke forretningen i 1985. Men så fik jeg drømmejobbet ”Det gik ikke værre, end at samme år, hvor vi flyttede fra Nørregade 30, fik vi bygget et nyt hus på Dalgasvej 13. Heldigvis havde Tage beholdt sit arbejde på flyvestationen, og snart fik jeg et vikariat som salgsassistent hos Naturgas MidtNord i Viborg. Da jeg startede vidste jeg ikke, at alle de ting, jeg havde arbejdet med hidtil, faktisk passede som fod i hose med de forskellige opgaver jeg blev ”udsat” for i dette vikariat. Det endte da også med, at jeg fik en fast stilling, som også med årene udviklede sig rigtig meget.

Foto: Karup Lokalarkiv

I begyndelsen var det virkelig pionerarbejde og drønspændende at være med ude i alverdens forsamlingshuse i Midt-og Nordjylland og være med til at fortælle om Naturgassens fortræffeligheder. Jeg var jo absolut ej heller den eneste, der blev ansat på det tidspunkt. Jeg tror der blev ansat ca. 125 medarbejdere til forskellige jobs i 1985/86. Jeg følte mig rigtig godt klædt på til jobbet, da det viste sig, at mit job hos smeden, jobbene hos kommunerne og det at være selvstændig, var nogle gode praktiske erfaringer at bringe med til de fremtidige udfordringer. Endelig fik jeg et ”lærebrev” Jeg manglede dog stadig mit lærebrev, da det nu blev vigtig for min videreudvikling med nye uddannelser. Jeg skrev igen til

31

Undervisningsministeriet, og meget hurtigt og uden nogen problemer fik jeg et lærebrev, som så gjorde at jeg bl.a. blev Merkonom i salg og markedsføring. Herefter gik det hurtigt i mange år, og jeg var på det ene salgskursus efter det andet og læste også en sæson Psykologi. Det endte da også ud i, at jeg på et tidspunkt blev Salgschef. Et spændende og udviklende job Det var et virkelig spændende arbejde og det, at sælgerne gennem årene bestod af langt flest mænd, viste sig at være et godt mix for mig, tror jeg. Jeg havde jo fra smeden en vis erfaring, som gjorde, at jeg også kunne være med i deres fagsprog. Samtidig havde jeg en chef, som altid sagde til mig ”det kan du godt”. Det gav jo den nødvendige selvtillid, og jeg følte mig som en fisk i vandet.

Jeg er ret sikker på, at jeg aldrig var kommet ind i det politiske arbejde, hvis det ikke var for jobbet og den udvikling jeg fik, som pludselig gjorde, at jeg nu kunne prøve kræfter med dette nye afsnit i mit liv. Og ja, igen var jeg ret heldig med mit arbejde, idet jeg altid kunne og måtte tilpasse min tid, så jeg kunne nå begge dele. Jobbet hos Naturgas Midt/Nord varede i 30 år plus lidt ekstra, da de bad mig om at hjælpe et par måneder efter min pensionering, men det blev faktisk til mere end 1 år ekstra.” Livslang sportsaktiv Har helt siden barndommen har Inge-Lise dyrket sport, hvor badminton og især håndbold har været de store interesser. Det startede i det, der dengang hed Frederiks KFUM og senere i AIF. Da AIF i 1966/67 igen startede op med håndbold kom Inge-Lise i håndboldudvalget og i bestyrelsen i 1969. Inge-Lise husker, at det vist var lidt overraskende for forældrene, som ikke kunne se, at deres teenager havde noget at gøre i foreningsarbejdet. Men det organisatoriske talent blev snart tydelig og Inge-Lise har været med til ret meget i Alhedens Idrætsforening i perioden fra 1969 og til 2001, de sidste 11 år var som formand. ”Jeg har det sådan, at jeg generelt godt kan lide, at arrangere ting og følge det til dørs, så man også kan se, at anstrengelserne bliver til noget” siger Inge-Lise. Kræmmermarked Både Inge-Lise og Tage blev igennem mange år stærkt engageret i Heste– og Kræmmermarkedet i Frederiks. Det startede så småt i 1972 med Jens Klink og Tage Sterup som initiativtagere, og det blev dengang holdt på pladsen ved Parkalle, men da Dagcentret så skulle bygges, måtte det flyttes til pladsen ved Alhede-hallen. Det krævede store organisatoriske evner at styre de mange begivenheder, så det lagde beslag på mange timer og dage for parret og for de mange andre hjælpere,

32

DGI landsmester 2004. Forrest fv. Helle Bøgelund, Tina Sterup, Inge Siig Nielsen, Marianne Thomsen. Bagest fv. Inge-Lise Sterup, Susanne Buchholz, Lena Bertel, Linda Klavsen, Karen Johansen og Lillian Pudselykke men det gav også store beløb til idrætsforeningens kasse og var et væsentligt grundlag for, at idrætsforeningen kunne vokse og investere og dermed blive til den store forening, som vi har i dag. Kræmmermarkedet var en dundrende succes i mere end 25 år, men op igennem 2000’erne begyndte det at gå dårligere, og til sidst måtte det slutte. Oftest kunne man tælle omkring 160 kræmmere plus mange, der handlede med heste, hunde, høns og andet med Låsby-Svendsen som den mest kendte. Men i 1988, fortæller aviserne, kunne der tælles mere end 500 handlende og alene lørdag var der 20.000 besøgende og 700 til teltballerne fredag og lørdag. I mange år var ”Tørfisk” husorkester.

Da de spillede for 20. gang, blev de kåret til ”Riddere af Alheden”, og den 25. gang blev der holdt ”Sølvbryllup” for dem med ekstra festligheder. Arrangementet skabte en omsætning på omkring 7-800.000 kr., og overskuddet, der oftest lå på 140-150.000 kr. gik til idrætsforeningen. Der var omkring 175 frivillige hjælpere, og Inge-Lise fortæller, at det var en stor fordel, at AIF selv ejede det meste af det udstyr, der skulle bruges. Telt, borde og stole, som ellers ville have været en stor omkostning. ”Gennem alle årene har der været mange kunstnere forbi Frederiks, så det var også en rigtig spændende tid. Omsætningen var

33

også ret stor for sådan en fest, og det største overskud, jeg husker, var lige oppe og runde 200.000,00 kr.” Politik Det politiske arbejde startede med, at IngeLise blev opstillet for Venstre og valgt til Karup Byråd i 2001, og efter kommunesammenlægningen havde hun også en periode i Viborg Byråd. ”Det er ikke hjemmefra, at jeg har interessen for politik, jeg kan simpelthen ikke huske, at vi nogensinde talte om politiske standpunkter i mit hjem, så dybest set ved jeg ikke, hvilket politisk ståsted mine forældre havde” Altid sports- og foreningsaktiv Inge-Lise har altid været aktiv både som sportsudøver og i forskellige foreninger. Hun er nu formand for Alhedens Idræts– og Kulturcenter, hvor hun de senere år har været stærkt involveret i planer for modernisering af hallerne. Der er udarbejdet et stort projekt til 20 mio. kroner, men det er ikke noget, der kan gennemføres hurtigt og på en gang. Foreløbig har kommunen givet tilsagn om 725.000 kr. til renovering af indgangspartiet på betingelse af, at hallen

selv skaffer et tilsvarende beløb. +60 og fitness Efter små 20 års fravær er Inge-Lise så igen landet i bestyrelsen i Alhedens Idrætsforening nu som formand for det nye projekt +60, som på hendes initiativ blev startet op i januar 2017. Projektet, hvor ældre samles til gymnastik, spil, spinning og gåture, er blevet en pæn succes, hvor der i den første sæson i foråret 2017 var 37 deltagere og i foråret 2020 var det steget til 81. Det var også en god oplevelse at være med til at få Finesscentret op at stå, og der kom jeg til at kende flere af de nye unge mennesker i AIF, og det var en stor fornøjelse. Vi havde forinden tænkt ofte og meget på, at der kunne laves et fitness center i Alhede-hallerne, hvor der også var mulighed for omklædning og bad, men der var jo allerede et fitnesscenter i byen, og to centre kunne ikke fungere. Fitness var også med i planerne for renovering af hallerne, så da vi så fandt ud af, at fitnesscentret på Nørregade ville lukke, så slog vi til, og på et par måneder fik vi det hele på plads. Vi have flere kontakter til kloge mennesker, for at finde ud af,

Kræmmermarked 1997 34

hvordan vi skulle få det hele arrangeret. Firmaet, hvor vi leasede maskinerne, leverede tegninger over den bedste indretning, og fra flere sider fik vi gode råd. DGI fik vi også hjælp fra, og de var vist også parat til at komme med nogle penge, men så skulle de have for meget bestemmelse, så det valgte vi fra. Vi ville helst selv bestyre det hele. Ud fra deres vurdering, lavede vi et budget med 225 brugere, og det var højt sat, men det viser sig nu, at vi har fået mange flere medlemmer. Vi er faktisk oppe på 600 medlemmer i fitnesscentret, og det går meget fint, hvor brugerne fordeler sig over dagene, så der er egentlig ikke noget problem med, at folk ikke kan få de maskiner, de gerne vil bruge. I denne tid, hvor Corona har lukket det hele, har vi naturligvis et stort problem, for udgifterne stopper jo ikke. Men vi håber det går.” Kartoffeltyskernes 250 års jubilæum Inge-Lise fortæller, at hun tydeligt kan huske, da hun som 10-årig med sin mor overværede optoget ved kartoffeltyskernes 200 års jubilæum. Det var et overvældede indtryk, hun fik, og da hun 50 år senere blev spurgt, om hun ville bestyre begivenhederne ved 250 års julilæet, kunne hun ikke sige nej til den opgave, og det blev da også en stor begivenhed for Frederiks og omegn. Kartoffelkurvene, som står ved chikanerne på vejen både i Havredal, Frederiks og Grønhøj symboliserer netop, at man nu er på Alheden, hvor Kartoffeltyskerne kom til i 1758. Det var et af de mange tiltag i det store projekt. Inge-Lise er selv af kartoffeltyskerslægten Kriegbaum. Flyttede til Havredal Tage Sterup havde en forretning med udlejning af telte. ”Jeg kan sagtens forstå det i dag, men dengang i 2004 var jeg nok lidt forbeholden over for at flytte fra Dalgasvej. Men Tage havde alle telte og andet udstyr til

udlejning oplagret i en lejet lade i Firhuse, og han ville så gerne have et sted til tingene, der var nærmere Frederiks. For der var langt at køre, når der også skulle betales timeløn til et par medhjælpere. Så viste der sig muligheden for at købe de udbygninger på tvangsauktion, hvor Havredal Kro havde været, og dér var lige det, han havde brug for. Det var egentlig ikke meningen, at vi selv ville flytte derned, så vi gjorde stuehuset i stand til udlejning. Men det endte så alligevel med, at vi solgte huset på Dalgasvej og flyttede til Havredal. Endnu en gang gik vi i gang med en stor renovering og tilbygning samt fik lagt gulvvarme i hele huset, og selv om den forreste del af huset stadig er fra den gamle kro, så fandt vi ikke så meget som en ølkapsel fra den tid!” Inge-Lise har naturligvis også givet megen tid og arbejdskraft til lokalsamfundet i Havredal som formand for Borgerforeningen og Forsamlingshus samt aktiv for Havredal G. Skole, men efter Tages død i 2017, flyttede Inge-Lise tilbage til Frederiks. ”I tiden i Havredal og som formand for foreningen har jeg haft et nært og godt samarbejde med, alle på Havredal Praktiske Uddannelser, som jeg sætter stor pris på. Det har virkelig været givende for mig, idet jeg har fået et ret godt indblik i, hvordan den fantastiske skole i Havredal fungerer, og hvor dygtige de er til at hjælpe rigtig mange af de unge mennesker, som måske ikke helt passer ind i samfundets almindelig hverdag, på vej i livet. Det har givet både positive og meget spændende oplevelser”. Skulle badminton og 60+ ikke give motion nok, så kan man møde Inge-Lise på sin daglige kilometerlange gåtur ifølge med ”Jensen”, hendes ruhårede gravhund. Som en af de få foreninger i området har Inge-Lise ikke været med i arbejdet i Alhedens Borgerforening, men hun er jo ung endnu, så det har vi skam ikke opgivet!

35