Menighedshuset på Holbergsgade

Artikel fra

2019-2

Menighedshuset på Holbergsgade

Red.: Arne B.Christensen

Menighedshuset på Holbergsgade

Huset på Holbergsgade 3 blev bygget i 1975 og har været i brug siden. Men også her mærker man, at tiderne har ændret sig, så over de sidste årtier har der været en vigende tilslutning og dalende aktivitet i huset. Dette, samtidig med at udgifter til huset i form af afgifter, drift og vedligeholdelse fortsat skal erlægges, vil sandsynligvis gøre, at husets funktion som samlingssted for medlemmer af Indre Mission, KFUM/ K, FDF og andre organisationer med et kristent grundlag snart må ophøre. Ejendommen er testamenteret til Indre Mission, men hvordan huset og den 2500 m2 grund skal disponeres ved ophør, er der endnu ikke taget stilling til.

Det begyndte i Havredal Under en stor tid for Indre Mission med vækkelser og forkyndelser omkring 1900 i Midt- og Vestjylland, nåede gnisten også til Frederiks Sogn, hvor tanken om at bygge et missionshus fik medvind. I 1906 påbegyndtes realiseringen af planen ved, at Chr. Adamsen skænkede en grund til formålet.

Den 12. december 1906 blev missionshuset i Havredal indviet af pastor Overgaard fra Hinge. Det var et lille hus på 90 m2 som fyldte næsten hele det 110 m2 grundstykke, det lå på. Adressen var Ulvedalsvej 12. Der var næsten ikke plads til, at man kunne gå omkring huset, men det slog til, da der dengang hverken var cykler eller biler, der skulle parkeres.

4

Huset blev finansieret med bidrag fra medlemmer af den lokale Indre Missions bevægelse, som indtil da kun havde haft de private hjem som samlingssted. Drivkraften var Kristen Munch, og huset blev opført af lokale frivillige kræfter og støbt af kampesten, som var samlet på Kristen Munchs marker og kørt dertil med hans hestekøretøj. Huset kostede 1.923 kr. at opføre, så i tillæg til de indsamlede midler på 1.182 kr. blev det nødvendigt at optage et lån på 1000 kr. i kreditforeningen.

I 1931 blev huset gældfrit og ved gavebrev tilskødet Indre Mission. Da huset i 1956 holdt 50 års jubilæum, deltog pastor Overgaard fra Flensborg, som var søn af den pastor Overgaard fra Hinge, som havde foretaget indvielsen

Det er i Frederiks udviklingen sker Eftersom årene gik, og huset i Havredal ikke var helt tidssvarende, og udviklingen tillige skete i Frederiks, mens der ikke skete noget nævneværdigt med Havredal by, kom det på tale, om det måske var tiden at flytte missionshuset dertil. På en ekstraordinær generalforsamling den 6. august 1945 blev det dog besluttet at bevare huset i Havredal og gå i gang med en omfattende istandsættelse med bl.a. nyt gulv samt nye vinduer og døre, hvilket var blevet yderligere påkrævet, fordi huset fra 1944 havde været okkuperet af tyskerne.

menighedshus på Holbergsgade.

Et salg af huset i Havredal var derfor igen aktuelt, og der meldte sig også en mulig køber, som ville indrette huset til bolig med udnyttet tagetage. Dette salg blev forpurret af kommunen og senere amtet, som afgjorde, at huset ikke, hverken ved salg eller udleje, kunne overgå til fast beboelse.

Efter istandsættelsen fungerede huset som hidtil, og i 1958 lykkedes det at tilkøbe lidt jord fra naboejendommen, så der kunne indrettes en parkeringsplads til de stadigt mere almindeligt forekommende biler.

Men i 1976 blev der alligevel gennemført et salg, hvilket ikke mindst skyldtes, at amtet nu gerne ville købe huset til nedrivning, da det lå helt ud til vejen og derfor var til hinder for en ønsket vejudvidelse.

Bestyrelsen troede egentlig ikke, at huset var noget værd i handel, så det var en glædelig overraskelse, at amtet betalte hele 40.000 kr. for huset. Efter at huset fra fjernet, solgte amtet grundstykket videre til naboen, mekaniker Gert Würtz.

Huset i Havredal afhændes Som det fremgår senere i beretningen her, havde Indre Mission i 1973 overtaget og videresolgt Ungdomsborgen i Frederiks, og man kunne allerede i 1975 indvie et nyt

Ovenstående oplysninger om missionshuset i Havredal er uddraget fra en håndskreven beretning fra 1988 af Henry Maagaard, som i lange perioder var formand for Indre Mission i Havredal og senere også i Frederiks.

Missionshuset i Havredal 5

Tanker i Frederiks om et samlingssted Den 26. marts 1946 var 30 personer samlet hos fabrikant Carl Pedersen for at drøfte muligheder for at opføre en bygning i Frederiks til brug for KFUM/K, FDF, Søndagsskolen m.fl. Der blev nedsat et udvalg med fabrikant Carl Pedersen som formand.

Man ville spørge menighedsrådet, om de ville skænke en grund til formålet. Det blev besvaret positivt, og det blev aftalt, man ville overlade en byggegrund næst efter Villa Pax, hvis sagen blev en realitet.

Allerede i maj havde man bestemt sig for navnet: Frederiks Kristelige Ungdomsborg, og i august sætter man gang i tegning af frivillige bidrag, som ved indsamlinger og basarer efterhånden nåede op på godt 37.000 kr. til det kommende byggeri.

Den gamle skole bliver Ungdomsborg Men da Frederiks gamle skole på hjørnet af Nørregade og Holbergsgade var blevet for lille, og alle børnene var flyttet til den nye store centralskole, som stod færdig i 1958, var den gamle skole nu ledig. Allerede i marts 1957 var muligheden for at overtage skolen blevet nævnt i udvalget, men dengang var der ikke stemning for

den løsning. Det ændrede sig, og den 20. august 1958 enedes man om at købe Frederiks gamle skole af kommunen for 40.000 kr. De manglende 2.500 kr. lånte man i Andelskassen mod kaution.

Der skulle også penge til at ombygge skolen til ungdomsborg og cafeteria, hovedsagelig af lokale håndværkere, samt udgifter til inventar, så den samlede sum blev i alt 70.000 kr. Man ville igangsætte en ny indsamling samt basar, men det indkomne beløb kunne ikke dække, så det blev nødvendigt at optage et lån på 27.000 kr. Ud over de frivillige bidrag stod KFUM/K, Kirkeligt Centrum og Indre Mission bag erhvervelsen af skolen, og det var også disse foreninger samt FDF, der efterfølgende dannede bestyrelsen for Ungdomsborgen.

Ungdomsborgen er en realitet Den 1. februar 1959 blev Otto Mundbjerg ansat som vært i Ungdomsborgen. Når man dengang kiggede indenfor en hverdagsaften, ville man finde bygningen fyldt med nok et halvt hundrede unge mennesker, der spillede bordtennis, bob og kinaskak, og i et andet lokale holdt FDF’erne deres ugentlige møde.

Også Frederiks’ voksne fandt vej til Ungdomsborgen. Det skete, når der skulle

Den gamle skole, som i mere end 15 år under navnet Frederiks Kristelige Ungdomsborg fungerede som samlingssted og aktivitetssted for Frederiks’ ungdom.

6

fejres runde fødselsdage, sølvbryllup eller lignende. Salen, hvor der kunne sidde næsten 200 personer, kunne lejes til disse formål, og det store køkken var indrettet til at kunne klare madlavningen. Det var efter sigende den eneste ungdomsinstitution af denne art i landkommunerne herhjemme, og selv socialminister Julius Bomholt har under et besøg udtalt sig meget rosende om det initiativ, der her er taget for at beskæftige landkommunens unge uden for skole- og arbejdstid.

Det er svært at få økonomien til at række Ungdomsborgen var en selvejende institution, og det var forudsat, at driften skulle kunne hvile i sig selv. Af protokollerne fremgår det, at der var løbende problemer med økonomien, og i 1971 skyldte man fortsat 22.000 kr. på lånet i Sparekassen og desuden 15.000 kr. på kassekredit i Andelskassen. Efter 15 års drift som Ungdomsborg var det desuden blevet påkrævet med en større renovering og modernisering, hvis huset skulle fortsætte som ung-

domsborg. Det lå udenfor de økonomiske muligheder, så i april 1973 vedtog bestyrelsen derfor at forsøge at sælge Ungdomsborgen til Indre Mission for restgælden. Ungdomsborgen blev lukket, og værtsparret rejste pr. 1. juli.

Ungdomsborgen overdrages til Indre Mission Den 4.maj 1973 blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Havredal Missionshus på spørgsmål om Indre Missions samfund skulle overtage Ungdomsborgen i Frederiks. Ved skriftlig afstemning, stemte 27 af de fremmødet for overtagelse, hvilket efterfølgende skete ved overdragelse pr. 15. januar og underskrivelse af skøde den 20. februar 1974.

Det var naturligvis bekendt for køberne, at der var problemer med at holde økonomi i driften af Ungdomsborgen, så ved samme generalforsamling blev der nedsat et udvalg, bestående af Henry Maagaard, Bent Petersen og Tage Johansen, som skulle arbejde med sagen, herunder om der skulle ske istandsættelse eller salg.

Indretningen af det nye Menighedshus 7

så kort efter at Indre Mission havde fået overdraget skødet, blev Ungdomsborgen solgt videre til bygmester Leo Larsen, Øster Bording, som nu ville flytte til Frederiks og etablere forretning. Købsprisen var 208.000 (netto 141.889 kr.) plus et areal på 2510 m2, som blev udstykket til det nye menighedshus.

Det nye hus i Frederiks Man havde arbejdet med planerne for et nye menighedshus i Frederiks siden slutningen af 1973, og i januar 1974 var bygAvisbillede, udgravning og støbning af geudvalget så langt i projekterinfundament er i gang i efteråret 1974 gen, at man kunne sætte prisen for den nye bygning til cirka 400.000 kr.

Af dette beløb havde man Den 11. september 1973 kunne Tage Joallerede 225.000 kr. kontant og yderligere hansen oplyse på endnu en generalforsamtilsagn om økonomisk støtte. ling, at istandsættelse af Ungdomsborgen ville koste 115.000 kr. Det blev her beMan regnede med frivillig arbejdskraft, og stemt, at man skulle afprøve muligheden målet var, at søge at undgå gæld ved bygfor salg af Ungdomsborgen og derefter geriet og dermed have så få driftsudgifter, bygge et helt nyt menighedshus på en som muligt. Af senere udtalelser til presgrund, som blev udskilt fra Ungdomsborsen af formanden for udvalget, Bent Petergen. sen, fremgår det, at man nu regner med, at prisen nærmere bliver 300.000 kr. for de Man modtog 3 tilbud fra mulige købere,

Avisbillede med nogle af de mange, der har været med i arbejdet, f.v. Emanuel Christiansen, Tage Johansen, Svend Maagaard, Hagbard Moesgaard, Ingrid Johansen og Jens Chr. Madsen 8

Lissy Pedersen fandt et par billeder i sit album, hvor man ser de ihærdige frivillige i gang med at spartle vægge (Asta Maagaard og Marie Østergaard) og opsætte rækværk (Chr. Madsen, Sv. Aa. Østergaard, Hagbard Moesgaard og Svend Maagaard)

335 m2, blandt andet fordi kommunen som sit tilskud vil undlade at kræve kloakbidrag, og man er desuden blevet fritaget for at betale byggesagshonorar.

Byggeriet går i gang Arbejdet med projekteringen af det nye menighedshus tog straks fart.

Tegninger blev udarbejdet af byggefirma Tage Bitsch Johansen og var klar til ansøgning om byggetilladelse den 2. februar 1974. Det var ikke uden problemer, at få tilladelse til at udstykke grunden og bygge et nyt menighedshus, for iflg. byggevedtægten var området udlagt til bebyggelse med fritliggende parcelhuse. I løbet af året blev der arbejdet på grunden med fjernelse af træer og andet praktisk, indtil man den 24. oktober 1974 fik Viborg Amts dispensation fra byggevedtægten, og arbejdet kunne for alvor gå i gang med at sætte huset af på grunden.

I de følgende vintermåneder blev der kørt sand, gravet rør og kloak. Det meste af sandet til fundamentet kom nede fra svin-

get på Vestermarksvej, hvor man var i gang med at grave et bassin på kloakledningen, og overjorden gik retur dertil. I løbet af februar og marts ankom mange materialer til byggeriet, og den 7. marts blev den første sten muret, og den 21. april er huset i rejsehøjde.

Stor hjælp af frivillige og erhvervslivet Mange frivillige lagde mange arbejdstimer i forskellige gøremål både inde og ude. Tage Johansen, som var med i udvalget, anslog, at der blev lagt omkring 5000 frivillige arbejdstimer i bygningen af det nye menighedshus. Erling Jensen fortæller, at det var ham og Tages bror, Svend, 9

der murede en stor del af huset. Erling var post, og når han om sommeren op ad formiddagen var færdig med omdelingen , så kunne han godt få tid til at hjælpe med at mure. Johannes Nørgaard lavede nok det meste af VVS arbejdet. Han var uddannet i faget men arbejdede dengang som kontormand hos KVM Maskiner i Kjellerup.

Henning Johansen, som var elektriker ved Evald Østergaard, lavede det meste af elinstallationerne efter arbejdstid sammen med flere af hans kolleger.

Udover, at husets opførelse næsten udelukkende skete med frivillig arbejdskraft, så var byens forretninger og tømmerhandel meget velvillige med rabat på materialer, så det endte faktisk med, at prisen for byggeriet blev 225.895 kr. plus 17.597 kr. til inventar, i alt 243.492 kr. Forinden havde der været en indsamling, hvilket bevirkede, at huset var gældfrit ved færdiggørelsen, og der var endda en del penge tilovers.

Huset blev indviet den 13. september 1975 af generalsekretær Stefan Ottesen fra Fredericia. Forinden havde det været drøftet, hvad man skulle kalde det nye hus.

Der var delte meninger, om det i daglig

tale skulle hedde ’missionshus’ eller ’menighedshus’. Resultatet blev Frederiks Menighedshus.

En annonce i dagspressen fortæller: Frederiks Menighedshus er nu færdigbygget og kan herefter udlejes på samme betingelser som førhen ungdomsborgen. Henv. tlf. (06) 661164.

Som det var tilfældet med det gamle missionshus i Havredal, så blev også det nye hus i Frederiks af bestyrelsen tilskødet ’Kirkelig forening for Indre Mission i Danmark’ ved et gavebrev. Det var en beslutning, som delte flokken, for en del syntes jo, at når der var lagt et så stor frivilligt arbejde og indsamlet store beløb blandt de lokale, så var det ikke passende, at ejerskabet skulle overgå til en hovedforening, som ikke var lokal, men sådan blev det.

Det nye Menighedshus i drift Driften af det nye Menighedshus skulle fortsat varetages af en bestyrelse på 7 personer og som udgangspunkt med de samme deltagere, som i Ungdomsborgen, nemlig Indre Mission (2) KFUM (1) KFUK (1), FDF (2) og Søndagsskolen (1),

Fest i Menighedshuset 10

Foto: Henning Johansen

idet dog Kirkeligt Centrum ikke længere var repræsenteret. Men funktionen var nu væsensforskellig fra, hvad det havde været i Ungdomsborgen. Der var ikke længere daglige åbningstider, hvor byens unge mennesker kunne samles om forskellige aktiviteter, og der var ikke længere et Cafeteria, hvor man kunne droppe ind og købe et eller andet.

I det nye Menighedshus er der 2 mødelokaler, og desuden er der en stor sal på 100 m2 og en mindre på 37 m2, som kan åbnes mod hinanden og udgøre én stor sal, så der blev fra starten satset en del på, at der kunne skabes indtægter til driften ved at udleje sale og køkken til private fester.

For at tilgodese KFUM og FDF efter at de næsten var hjemløse da Ungdomsborgen nu var stoppet og solgt, så blev det besluttet, at KFUM og FDF skulle kunne bruge Menighedshuset gratis. Men da der blev mulighed for at få kommunalt tilskud til foreningers lokaleleje, så blev det naturligvis ordnet, så foreningerne nu skulle betale husleje og dermed kunne de kommunale kroner komme til nytte, hvilket i mange år har været et væsentligt grundlag for huset drift. Også Kristelig Lytterforening og Kristeligt Folkeparti havde gratis husly i Menighedshuset.

Mange aktiviteter Der blev i de følgende år af de deltagende foreninger afholdt mange arrangementer og sammenkomster. Der var Søndagsskole, KFUM/K og FDF/FPF holdt deres møder og arrangementer i husets lokaler, Indre Mission havde møder ofte med indbudte talere, og Sudanmissionen var også blandt brugerne.

I 1978 blev SKF KFUM Idræt stiftet og blev en naturlig bruger af Menighedshusets mødelokaler. De holdt ugentlige ungdomstræf, hvor de unge bare kunne drysse ind og spille ludo og kort eller høre musik, og man startede op i det små med at spille bordtennis i lokalerne, indtil man fik mu-

Menighedshuset fejrer 25 år i 1999. På avisbilledet ses Hartvig Johansen og Bent Petersen.

Foto: Preben Madsen lighed for at starte med volleyball i skolens gymnastiksal og senere i Alhedehallen, hvor det var svært at komme til, så det kunne godt være klokken 22 om aftenen.

Menighedshuset var et nærliggende alternativ til Frederiks Kro og Alhedehallen, hvis man skulle afholde større arrangementer i byen, så huset blev også brugt til arrangementer med et mere alment indhold, hvilket kunne tiltrække unge og ældre fra andre kredse i by og omegn. For eksempel blev der afholdt juletræsfester, basarer og loppemarkeder, der som regel var rigtig godt besøgt fra alle dele af byen.

Også udlejning til private fester var jævnligt forekommende, for med den store sal og køkken var Menighedshuset en god mulighed, når der skulle afholdes private fester, hvor man naturligvis selv måtte sørge for kogekone og betjening. På grund 11

af tilhørsforholdet, så var og er det ikke muligt at udskænke alkohol i lokalerne, hvilket især i nyere tid nok har været en hindring for at udleje i større omfang.

Bestyrelserne arbejder hårdt At holde huset i god stand og balancere indtægter og udgifter har i alle år været en stor opgave for den siddende bestyrelse.

I Menighedshuset findes 2 store velfyldte pokalskabe, som I en lang årrække blev der en gang årligt arrangeret en snart søger nyt husly, hvis de skal gemmes for eftertiden. Det indsamling blandt beboerne er SKF KFUM øverst og Frederiks KFUM/KFUK nederst. i Frederiks som støtte for Menighedshuset og i første række for at skaffe penge til vedligeholdelse af huset.

Fra 1996 og næsten 20 år frem blev huset lejet af kommunens dagplejere et par gange om ugen, og det blev et rigtig godt tilskud til husets drift, så da det ophører omkring 2013 er det svært at finde tilsvarende indtægt.

I 2007 forsøger bestyrelsen at gøre noget radikalt for at fremtidssikre husets drift, da man søger at få Indre Missions hovedbestyrelse til at tillade, at en del af huset omdannes til en lejlighed til udlejning og yde et tilskud på 300.000 kr. hertil, samt at dispensere fra regler om, at der ikke må nydes alkohol (for at fremme udlejningen) og desuden tilbagegive husets skøde til den lokale bestyrelse (hvilket man mente kunne fremme den lokale opbakning).

Desværre fik man ikke Indre Missions tilslutning til nogle af disse forslag. Endelig har der været ønsker fra både FDF/FPF og KFUM om at købe huset, men ingen af disse foreninger kan rejse de nødvendige midler til et køb.

12

Det er KFUM, der trækker læsset Gennem årene er der blevet forsøgt mange tiltag, som skulle trække flere til at bruge huset. De fleste af disse er blevet igangsat af KFUM/K, som efterhånden blev de eneste af de stiftende foreninger, som fortsatte med at være aktiv i bestyrelsen og gøre regelmæssigt brug af Menighedshuset. Der blev startet børneklub (YA) og ungdomsafdeling (UA), og i 1982 startede samme foreninger en ugentlig legestue for børn hver tirsdag eftermiddag, som blev meget populær og fik mange deltagere.

KFUM havde i mange år et loppemarked, som nok var åbent en gang om måneden.

Det startede hos Asta og Svend Maagaard på Johs. Jensensvej og flyttede senere til Knud Vestergaard på Hvamvej. Det var en god hjælp til KFUM, så de havde en ret god økonomi. Derfor kunne man også

flere gange hjælpe Menighedshusets økonomi, når der var behov for nye vinduer eller andet.

Endnu i dag er det KFUM/K, der holder gang i bestyrelsen. Ved den seneste generalforsamling den 30. januar 2019 kunne formanden, Jørgen Maagaard, berette, at gruppen ”de unge voksne” havde afholdt mere end 20 møder i ungdomslokalet, og at de fortsat var glade for at kunne bruge husets lokaler. Desuden har der været afholdt fællesspisning, filmaften, adventshygge samt et par rejsebeskrivelser, så selv om det er begrænset, så er der stadig liv i huset.

Husets tid er ved at rinde ud Som det fremgår, har Menighedshuset været brugt flittigt til mange formål, siden det blev bygget i 1975. Men man mærker, at tiderne har ændret sig, så over de senere årtier og op til i dag har der været en vigende tilslutning og dermed dalende aktivitet i huset.

Allerede for 30 år siden, da Henry Maagaard i 1988 skrev sin beretning, slutter han af med at erkende, at der de sidste par årtier har været lidt stille. ”Der er en trofast flok, der samles til møder, men det er mest ældre, og det har været småt med tilgangen af unge. Derfor kniber det også med at holde Søndagsskolen i gang, så der er startet noget nyt børne- og ungdomsarbejde med YA og Teen-klub” så han udtrykker håb om, at der er en fornyelse på vej.

sandsynligvis medføre, at husets funktion som samlingssted for medlemmer af Indre Mission, KFUM/K, FDF og andre organisationer med et kristent grundlag må ophøre. Bestyrelsen regner med, at der på mødet den 12. juni 2019 vil blive taget endelig beslutning om huset.

Det forventes ikke, at Indre Mission derefter har anden anvendelse for huset, så et salg af ejendommen er nærliggende og måske nødvendigt, men hvordan huset og den 2500 m2 grund skal disponeres ved ophør, er der endnu ikke taget stilling til.

Blandt de personer, som vi har talt med, og som fortsat har en tilknytning til Menighedshuset, er der forståelse for, at det er en anden tid, og at mulighederne for at opretholde Menighedshuset i Frederiks efterhånden er små. De generationer, som var de bærende kræfter, er ved at forsvinde, og der er ikke i tilstrækkeligt omfang nye, der træder til. Som det bliver udtrykt, så er det bedre, at huset bliver solgt og området omdannet til noget brugbart og passende til nutiden i stedet for, at huset får lov til at stå og forfalde. De personer blandt befolkningen, som fortsat tilhører kredse blandt Indre Mission, KFUM og andre, opretholder deres aktiviteter gennem møder i private hjem, akkurat som tilfældet var, før det første fælles hus blev opført i Havredal i 1906.

Et salg kan blive nødvendigt Den generelle vigende tendens har dog ikke kunnet afværges, hvilket mærkes tydeligt, når de løbende udgifter til huset i form af afgifter, forsikringer, drift og vedligeholdelse fortsat skal erlægges. Kassebeholdningen nærmer sig nul, og det vil 13