Med far på mælketur

Artikel fra

2014-2

Med far på mælketur

Red.: Inga Bertel

Med far på mælketur Jeg hedder Inga Bertel, og jeg læste med stor interesse historien om mejeriet i Frederiks (P-Nyt 3-2013).

Det var min far, Ejnar Bertel, som I havde sat et billede ind af, hvor han kører sin sidste tur med heste til mejeriet. Jeg kan fortælle lidt mere til historien.

Far kørte med mælkevognen i mange år, og jeg var tit med på turene om søndagen, da jeg var barn, og det blev en lille historie i sig selv.

Turen gik dengang på hele det der nu er Johs. Jensensvej. Dengang havde man sit nr. på mejeriet, som så var indgraveret i spandene (mælkejungerne). Og de skulle stå klar, når far kom. På mejeriet kunne man få udleveret bestillingssedler, til smør, fløde, ost, kærnemælk og skummetmælk. Kan ikke huske om Bolsmand Ejnar Bertel, Frederiks Vestermark, var den sidste mælkekusk, der brugte heste der var andre ting man kunne bestiltil sin tur i alhedesognet. le. Man skrev bare på sedlen med sit nr., hvad man skulle have og satte sterne. Så var det hurtigere for far, og sedlen fast med låget, på en af mælkejeg stod og så på hvordan de ekspederespandene. Sedlerne skulle så ved ande ordrerne. Meget spændende for en komst til mejeriet afleveres til en mejerist lille pige. Fik også lov at se, hvordan de Kristian Sørensen eller Hans Jørgen kærnede smør og lavede forskellige anKudsk. Kan faktisk godt huske dem. Så dre ting. Dagen var reddet. Så på et tidsordnede de bestillingerne, medens far fik punkt var der en, der spurgte, om vi ikke læsset spandene op på perronen, og delige kunne holde ved bageren og købe kom ind og blev tømt. Så blev bestillinnoget for dem? Det har nok været om gerne pakket ind og påskrevet vedkomvinteren, og kun få havde bil dengang. mendes nr.

Det kunne vi da godt, det var jo på vejen.

Far kørte i mange år med to nordbagger, Det endte så med, at lige pludselig skulle det var kun til sidst, det kun var én. mange også have brød med hjem om Om vinteren kunne det godt nok være søndagen. Det blev så organiseret, at meget koldt, og man måtte være godt man satte en plastikpose med ordre og klædt på, og hvis mælken så lige var nypenge fast under låget på mælkespanmalket, kunne man varme sig lidt på den sammen med den til mejeriet. spandene.

Jeg fik så den idé, at gå ind til bageren med ordrer og penge, på vejen til mejeriFor mig var det sjovt, og meget trygt at et, så var det klar, når vi kom på hjemvetage med far på mælketuren, og jeg nød jen. De brugte bare samme nr., som de det meget. Jeg kunne så samle alle behavde på mejeriet, og det var bageren stillingsedlerne, for der var tit mange om helt med på. Vældig smart. Når vi så kom søndagen, og så aflevere dem til mejeri35

på tilbagevejen og skulle aflevere de forskellige ordrer, ventede folk faktisk på os. Til at starte med var det nogenlunde samme tid hver søndag, men det ændrede sig, da vi nu også pludselig blev inviteret ind på kaffe. Vi indså dog, at vi ikke kunne drikke kaffe alle steder, så vi sagde ja lidt på skift. Det var godt nok hyggeligt sådan en søndag formiddag.

Et sted, vi kom specielt meget, var hos en mand, der havde en husbestyrerinde.

Hun havde været hos ham i mange år, og en dag faldt snakken og min far spurgte ham, hvorfor de aldrig havde giftet sig?

Manden svarede: Jeg har spurgt Anna, om vi aldrig skulle giftes, men hun svarede: Jamen tror du er der nogle der vil have os? Og så havde han ikke spurgt siden. Den grinede vi af mange gange.

Så der var virkeligt tale om masse socialt, og en masse oplevelser.

Jeg er født i 1951 men kan ikke helt huske, hvor gammel jeg var, da jeg starte-

de med at køre med far om søndagen, men jeg blev ved, til jeg var omkring 14 år og kom ud at tjene på en gård. Det er virkeligt noget, jeg husker på med stor glæde.

På det tidspunkt var der også i forbindelse med mejeriet, en kartoffelkogerkedel.

De kogte kartofler blev brugt som foder til grisene. Og når vi børn var med, sad vi ovenpå de varme kartofler på en sæk på vejen hjem. Og så sad vi faktisk og spiste de varme kartofler med stor appetit.

Dengang var vareudbuddet et andet end i dag. Og pengene meget små hos os.

Ved ikke om det har nogen interesse, men det er til fri afbenyttelse. Dengang boede vi på Frederiks Vestermark, det der nu hedder Johannes Jensens Vej, ca. midt på ruten. I dag nr 47.

Venlig hilsen Inga Bertel, Karup

Vindere af krydsord 1/2014

Ruth Laier Skovvej 10A Frederiks

Vin

Poul Pedersen Vallerbækvej 16 Karup

vin

Karen Pedersen Viborgvej 14 Karup

vin

Cuno Hansen Ericavej 54 Karup

2 bankoplader

Grete Nielsen Jernbanegade 29 Frederiks

Overraskelse

Og løsningen er...

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige Gevinster udleveres på Dagcentret.

Ring mellem 8 og 9 på 8787 6410 og hør hvornår.

36