Høgild Mølle

Artikel fra

2014-1

Høgild Mølle

Red.: Arne Christensen

P-NYT

Vandmøllerne i Høgild Maleriet på forsiden er Høgild Mølle ca. 1939. Kunstneren er ukendt men var, iflg. maleriets ejer Kristian Therkelsen, en omvandrende maler sandsynligvis fra Skive egnen.

Vandmøller i Danmark Skønt selv en primitiv vandmølle kan erstatte mange mænds arbejdsindsats, findes der kun beskeden skriftlig omtale af vandmøller i Danmark fra den tidlige middelalder og slet ingen tekniske beskrivelser. Men selv den beskedne omtale og dertil den kendsgerning, at der allerede i Jyske Lov fra 1241 blev lovgivet for vandmøller, viser, at antallet af møller og deres betydning for samfundet har været stor.

oftest med en diameter på over en meter og en vægt på omkring 160 kilo, til at rotere. Fundet var overraskende, for det var ikke forventet, at man ville finde en mølle af så teknisk kompliceret konstruktion fra den tidlige middelalder og ved et så lille vandløb.

Disse og andre lignende udgravninger viser, at højt specialiserede håndværkere må have stået bag konstruktionen; især gearsystemet har krævet stor matematisk og håndværksmæssig indsigt. Anskaffelse af store, tunge møllesten af specielle stenarter fra fjerne egne som Norge og Rhinegnene i Tyskland viser også, at der bag møllerne måtte være en samfundsmæssig organisation af et vist niveau, der mestrede både den tekniske kunnen og den økonomi, der skulle til, for at få en mølle etableret og få dens drift sikret.

Kongen, stormænd og kirken var bygmestrene Mange møller er naturligvis opført af stormænd og af kongen, men det samlede billede af fund viser tillige, at et meget

Skvatmølle Udgravninger af vandmølleanlæg bl.a. ved Borre Å lidt nord for Vinderslev (1986) har vist, at de tidlige middelalderlige vandmøller ikke, som ventet, har været af den trinløse og ret primitive mølletype med et lille horisontalt vandhjul uden gear (en såkaldt ’skvatmølle’) men langt overvejende har været af en med type med vertikalt drejende vandhjul monteret med såkaldte padleblade og en aksel som ved hjælp af et gear overførte vandkraften til en ny aksel, der fik en møllesten,

Mølle med underfaldshjul 3

forholdsvis simple og havde en meget begrænset effektivitet. Langt mere effektive var de møller med overfaldshjul, der slog igennem i 1600-tallet. Det ældste overfaldshjul, vi med nogen ret kan kalde dansk, blev bygget af Tycho Brahe på Hven i 1592, og i de følgende årtier blev mange underfaldshjul udskiftet med overfaldshjul, hvor de naturgivne forhold tillod det.

Mølle med overfaldshjul stort antal af møllerne er opført i nær tilknytning til store kirkelige anlæg, især klostre, og netop hos munkene har vi en nærliggende forklaring på, hvorfra den teknologiske viden og økonomi har kunnet skaffes.

Middelalderens tidlige vandmøller med strøm- eller underfaldshjul var alligevel

Mølleprivilegierne blev ophævet i 1862, hvilket førte til opførelse af mange små gårdmøller, hvoraf kun enkelte er bevaret. I 1953 var der ca. 3.000 vandmøller i Danmark. I dag er der mindre end 1/10 tilbage, og langt færre er rimelig intakte.

Heraf er ca. 60 fredede. Som elementer i kulturlandskabet har vandmøllerne stor fortælleværdi. De sindrige systemer af dæmninger, stemmeværker og malerender bevidner den opfindsomhed, mennesket har lagt for dagen i forsøget på at beherske naturkræfterne.

Høgild vandmølle gennem 400 år En mølle i Høgild ved Rabis bæk har været omtalt i den ældste danske arkivregistratur helt tilbage til 1550, og den ligger der endnu! Godt nok er det ikke længere

1887. Mølleejer Christian (Viborg) Christensen med hustru og 3 børn 4

På billedes kan man skimte møllehjulet tv. for møllehuset, som er den hvide bygning med træoverbygning. Stuehuset bagest og i forgrunden laden. Imellem laden og stuehuset lå en bygning, som var svine– og kostalden. en mølle, og det er naturligvis heller ikke de samme bygninger, men der har efter det beskrevne været en fungerende vandmølle på stedet i næsten 400 år, hvor der har været travlhed med at male det korn, som bønderne bragte til møllen langvejs fra. Ejendommen er beliggende på, hvad der i dag er Åhusevej 30, på Matr.nr. 1v af Høgild By. Der er ingen oplysninger om, hvordan den tidligste mølle i Høgild har været indrettet, men ud fra møllens alder må man antage, at den er startet som en simpel skvatmølle eller en mølle med underfaldshjul, som fik sin energi direkte fra Rabis bæk uden opstemning forinden.

Men den er uden tvivl engang i 1600tallet, efter at teknikken blev kendt, blevet ombygget til en mere effektiv vandmølle med overfaldshjul, hvor vandet til at dreje møllehjulet og give energi til at drive mølleværket kom fra en mølledam, som blev dannet ved opstemning af bækken umiddelbart før møllen, så vandmængden kunne kontrolleres, og der kunne opnås en passende faldhøjde ned på møllehjulet.

Optegnelser fra ”Vandmøller i Viborg amt”

(..med red. tilføjelser) 1594 1610 1613 1617 1625 1638 1642 1656 1663 1664 1666 1667 1688 1700 1717 1735 1744 1762 1771 1777 1780

fæster Niels Ibsen, møllen ejes af Domkirken i Viborg fæster Peder Sørensen mølle uden avl forarmet og fri fæster Laust Møller fæster Michel Pedersen, forarmet fæster Christen Mortensen, skiftegods fæster Peder Pedersen, møllen øde øde Christen Mortensens skyld til V. Parsberg opgøres Viborg Bispestol sælger Høgild Mølle til rigsråd Henrik Rantzau, Møgelkjær (fra Hø-

gildfolkets saga)

Eva von Bülou sælger møllen til Johan Wulf, afgift ansat til 6 skp. Mel forladt gods, får malet i Hvolbæk mølle Thomas Møllers dødfødte barn begraves skøde til landsdommer C. Mouritsen Thomas Møllers søn døbt Thomas. Fadder er Niels Møller, Dollerup, og hans hustru Inger Christensdatter bar barnet fæster Thomas Thomsen møllen ejes af justitsråd Lund skøde fra Søren Madsen Munch og datter Mette K. Sørensdatter til Thomas Thomasen, Høgild Mølle skøde fra Thomas Thomsen til sønnen Jens Thomsen, 400 rdl.

Jens Thomsen, Høgild Mølle, vies med Catri-

5

1783

1787 1796 1800 1802 1807 1809 1829 1834

1840 1840

1843 1845

1860 1890

ne Marie fra Trevad mølle Skifte efter Anna Jensdatter, møller. Enkemanden er degn i Ry. Hendes bror er møller i Thorsdal mølle, og hendes søsters efterladte mand er Thomas Thomasen. De havde 3 børn: Hans, Jens og Peter. (folketælling) Lars Hesselholdt og Else Jacobsdatter med 3 børn, Søren, Johanne og Berthe.

Brandt. ejer Jens Thomasen, 1 overfaldskværn, i alt 1420 dl.

Brandt. ejer Jens Thomasen, stuehus og mølværk 920 dl., stampemølle 310 dl. skifte efter Jens Thomasen skifte efter Jørgen Jacobsen Brøndum skifte efter Jens Thomasens enke, Catrine Jensdatter fæster Jacob Jørgensen og derefter enken Johanne Madsdatter (folketælling) Jens Jensen Møller 36 g.m.

Bodil Marie Pedersdatter 30. Børn: Maren Jensdatter 2. Desuden 4 stedbørn: Jacob (8) og Peder (5) Henriksen, Johanne Katrine (20) og Johanne (16) Jacobsdatter. stue- og møllehus med stampemølle, 300 alen fra gården, ansat til 310 dl. I alt 1510 dl. (folketælling) Jens Jensen Møller 42, møller, gårdmand og sognefoged, g.m. Bodil Marie Pedersdatter 36. Børn: Maren 8, Jens 6, Henrik 4, Bodil 2. dramaet ved møllen – se andetsteds (folketælling) Christen Frederiksen 34, er nu møller og gift med Bodil Marie Pedersdatter 40. Han er stedfader til børnene Maren 13, Jens 11, Henrik 9, og har fællesbarnet Ane 2. (folketælling) Christen Frederiksen 49 og Bodil Marie Pedersdatter 56. Børn: Jens 26, Ane 17, Frederik 14. (folketælling) Christian Christensen 42 (antager i 1905 navnet Christian Viborg) og Else Marie Christensen 49. Børn: Kristine 17, Christen 15, Jens 13, Dorthea 11, Karl 9.

1907 1915 1920 1921 1943 1953 1955

Højskoleforst. Jensen, Hindholm, køber møl len for 30.000 til sin søn Niels Peter Jensen g.m. Sara Marie Charlotte Jensen.

Peder Frederiksen (folketælling) A.S. Thybo. Børn: Hans, Vilhelm, Marie.

Jens Christian Andersen. Børn: Hilda Marie, Dagmar, Marius.

Marius Andersen g.m. Jenny Laursen. Børn: Anna, Jens, Birthe, Solveig, Jørgen.

Johannes Klaris Svend Erik Christensen

Mølleskyld, som var beskatningsgrundlaget, var ansat til tønder hartkorn som følger: 1664: 1-4-3-1½, 1688: 0-4-1-0, 1844: 4-1-0-0. Den store nedgang i mølleskylden i 1688 har uden tvivl sin årsag i nedgangen i landbruget og den deraf følgende nedgang i tilførsel af korn til møllen.

Der var drevet rovdrift på skov og jord, og følgen var omfattende sandflugt, som sammen med mindre nedbør gav dårlig avl. Desuden var bønderne forarmede ved de udbredte pestepidemier samt gentagne plyndringer af fremmede hære, især under de mange svenskekrige, og landet var tæt på helt at blive udslettet. I 1611 var der i sognet 32 gårdmænd, der betalte fuld skat. Dette tal var i 1688 reduceret til kun 17 gårdmænd, der betalte fuld skat.

Det har været utroligt dårlige levevilkår for bønderne og for de erhverv, der var afhængig af bønderne. Det kan også læses ud af optegnelserne herover, hvor

Stampemøllen ?

Kanal Ny gård Stemmeværk Møllen

6

Området omkring Rabis bæk og Høgild Mølle, ca. 1880

møllen i 1656-1688 betegnes som øde og sikkert ikke har været beboet eller i drift.

Det var også på samme tid, at kronen og kirken sælger ud af adskillige gårde for at skaffe penge, herunder også i Resen og Høgild. I 1664 sælges 3 gårde i Høgild til Hald, og i 1666 sælger Viborg bispen 2 gårde, herunder Høgild Mølle som afhændes til rigsråd Henrik Rantzau på Møgelkjær.

Lille bæk med stor virkning Der er et pænt fald på Rabis bæk og en god vandmængde, så selv om den egentlig kun har en 3-4 kilometer fra udspringet, som ligger halvvejen til Grønhøj, til at samle vand, så har bækken været i stand til at forsyne hele 3 engvandingssystemer, som overrislede arealerne, der skrå-

ner ned mod Karup å. Og det tilsyneladende samtidig med, at møllen stadig fik det vand, den skulle bruge. I hvert fald, hvis man skal dømme efter årstallene, for engvandingskanalerne er sikkert blev gravet i sidste halvdel af 1800-tallet, og på det tidspunkt tyder alt på, at vandmøllen fortsat var i fuld drift. Engvandingsmester Feddersen på Engholm havde jord langs Karup å helt til Høgild skel, så det er en nærliggende tanke, at det var efter hans opskrift, at kanalerne fra Rabis bæk er blevet gravet.

Det er fantastisk at erfare, at en del af en af de gamle grøfter, sikkert ved tilfældighedernes spil, er blevet sparet og ikke er blevet pløjet op, så det endnu i dag er muligt lige vest for ejendommen på Høgildvej 40 at genfinde en vandingskanal og dens forløb fra Rabis bæk igennem bevoksningen i nordvestlig retning, nogenlunde parallelt med Rabis bæks nordvestlige løb efter broen, og til sporene forsvinder i agerjord og nye beplantninger.

Området omkring Rabis bæk og Høgild Mølle, 1954

1900-tallet I efteråret 1904, samme år som fiskedammene blev oprettet, brændte Høgild Mølle ned til grunden sam-

Området omkring Rabis bæk og Høgild Mølle, 2012 7

sede han sin bedrift, og om dagen måtte han gå på arbejde som daglejer 10 km fra hjemmet til en dagløn på 2 kr. for 12 timers arbejde. Efter 14 års ægteskab døde hans kone og hans yngste søn med dags mellemrum, og han stod alene med 3 børn i alderen 9-13 år.

Matrikelkort 1864-1912 (over) og 1912-1956 (under)

men med al avlen. Det meste indbo og alle dyr, undtagen nogle høns, blev reddet. Møllen blev genopbygget, og det nuværende stuehus er bygget i 1905.

Andersen-slægten på møllen Jens Christian Andersen kom fra Valsgård ved Hobro, hvor han i 1901 havde overtaget et fallitbo, der var meget forsømt. Avlen var ikke større, end den kunne bæres hjem i et reb, og besætningen bestod af en vild hankat, som han selv har fortalt! Om aftenen og søndage pas8

Bent Søbjerg: ”Jens Christian Andersen overtager Høgild Mølle i 1921. Der er en morsom historie om den sag, som begynder med, at Jens Christian Andersen er inde i Hobro Bank og snakke med direktøren (som i øvrigt var den senere landbrugsminister Anders Andersens far) om et lån til driften af sin gård.

Bankdirektøren foreslår så, at Jens Christian Andersen skal drage ind på Alheden og se på Høgild Mølle, som er i bankens eje. Hvis han ville købe møllen i Høgild, ville det løse både hans og bankens problemer. Jens Christian cykler så fra Valsgård til Høgild. På sin hjemegn havde han problemer med at skaffe vand til jorden, men i Høgild var der vand alle steder, så han er sikkert godt tilfreds med, hvad han ser.

Men han fortæller i banken, at han har brug for rede penge til at komme i gang i Høgild, så forhandlingerne ender med, at han køber møllen for 42.000 kr. og får 3.000 kr. kontant som en kassekredit.”

Jørn Borup (frit efter Tage Søbjerg): ”Snart efter sin ankomst har han ærinde på møllen i Karup, hvor nogle af egnens

bønder som sædvanlig sidder og ryger pibe. Da alle varerne er fundet frem, spørger uddeleren om, hvordan betalingen skal ordnes, om det skal skrives? ”Det har ingen nød” siger Jens Christian og trækker en seddel frem fra et bundt 500 kr. sedler. Det gik jo ikke ubemærket hen, og fra den dag havde mølleren fra Høgild aldrig brug for at betale kontant.”

Høgild Mølles jord gik fra Karup å, langs Torp skel og helt op øst for, hvor Høgild skole slutter og ned til Rabis bæk. Det var et stort område, hvor det meste nok har været hede. Fra 1900 til 1920 har der væ-

Jens Christian Andersen

ret mange ejere, så der har nok været mange tvangsskifter, som er endt med, at Hobro Bank lå med skødet.

Jens Christian Andersen driver Høgild Mølle i mere end 20 år sammen med sin søn Marius (f. 1901) og døtrene Hilda (f.1903) og Dagmar (f. 1905). Marius tjente på Fyn men kom hjem til november i 1921, da faderen havde overtaget møllen.

Marius bliver gift med Jenny Laursen på sin 30-års fødselsdag i 1931. Jenny var da 21 år.

Kristian Therkelsen: ”I møllebygningen blev kornet malet, og der var et lille el-

Dagmar driver køerne gennem bækken 9

værk med nogle strømceller, der blev ladet op. Det var nok til, at man havde eget lys, men det var ikke altid, at der var spændig på, så der var ofte ’klumper’ i strømmen. Når der skulle tærskes eller skæres hakkelse, fik de trækkraft fra møllehjulet ved hjælp af en stor remskive, der sad udvendig på møllehuset med snoretræk over til laden.

Køerne gik jo på græs på markerne på nordsiden af Høgildvej. Når de skulle malkes, blev de drevet ad Åhusevej, og når de kom til møllen, blev de gennet ned i den lille bæk, der løb mellem vejen og laden. Her skulle de gå i selve bækken og højre om laden om til kostalden, så de havde altid rene ben, når de gik ind i kostalden!”

oplyst, så har der under 1. verdenskrig været statslager på Høgild Mølle som en del af levnedsmiddelforsyningen i krigstid. Det var sådan, at det var en fælles opgave, at bønderne i området leverede rug til møllen, og at man derfra forsynede alle beboere i et større område.”

2 møller i Høgild Det ser imidlertid ud til, at der faktisk har været 2 møller i området, idet der i beretninger også omtales en stampemølle, som skulle have ligget 300 alen længere nede ad Rabis bæk på dens løb mod Karup Å. På gamle kort ses Høgild Mølle tydeligt afmærket, men der er ikke nogen steder afmærket eller anført en stampemølle. Den har måske ikke været af en størrelse og betydning, så den kunne komme med på et kort, eller mere sand-

Da Jens Chr. Andersen overtog Høgild Mølle havde den et tilligende areal på 187 tdrl. I 1932 udskiller Jens Christian 40 tdrl. og bygger gården ”Møllevang” (Høgildvej 28) til Marius og Jenny, som flytter derop og driver denne. Allerede 5-6 år senere sælges Møllevang til Knud Brandstrup, og Marius og Jenny flytter tilbage til møllen.

Bent Søbjerg: ”Efter hvad jeg har fået 10

Principskitse, stampemølle ...fortsættes s. 32

Høgild Mølle fortsat... synligt er begge møller regnet for èn ejendom, hvilket de sikkert også har været. Stampemøllen er nemlig først omtalt i år 1800, og på det tidspunkt ser det ud til, at dømme efter værdiansættelserne, at stampemøllen har været ejet af vandmøllen og var en del af møllegårdens ejendom.

Modsat de egentlige vandmøller, så var stampemøller ikke behæftet med privilegier og pligter for mølleren og leverandørerne. Blot man havde midlerne, havde man lov til at bygge en stampemølle.

Bendt Søbjerg: ”Lærer Petersen, som blev lærer i Høgild i 1928, havde en datter, der boede i Osted på Sjælland, og hun har snakket med en gammel dame, som kunne fortælle om, at de fra Skiveegnen bar ruller af vævet uldstof, som skulle bearbejdes til vadmel på stampemøllen i Høgild.

Afstanden på 300 alen fra møllen er dog nok ikke korrekt, for den afstand passer bedre med stemmeværkets placering.

Selve stampemøllen har ligget meget nærmere ved udløbet i Karup Å, sikkert der, hvor der på et kort fra 1880 ses afmærket bygninger (se kort s. 6), og hvor Kristian Therkelsen finder bygningsrester i jorden, da han samme sted opfører en ny bygning.

Da Kristian Therkelsen starter dambruget ”Mølholm” og skal bruge et stemmeværk til at regulere vandet, findes der ganske rigtigt et gammelt stemmeværk i en afstand af ca. 300 alen fra møllen, så det kan betragtes som en bekræftelse på eksistensen af stampemøllen, som har fået vand gennem den gravede kanal fra stemmeværket. At stemmeværket nu var i dårlig forfatning og uanvendligt, var kun forventeligt, så der blev på samme velegnede sted lavet et nyt stemmeværk. Birthe Pedersen fortæller også, at de altid kaldte det stykke jord for stampen.

Jordstykket til dambruget nedenfor møllen, hvor stampemøllen havde været, blev udstykket af Marius Andersen, som solgte det til Nikolaj Therkildsens søn, Christian Therkildsen. Det var i vinteren 1955-56.”

At stampemøllen har tiltrukket kunder så langvejs fra som Skive-egnen tyder på, at den dog har været både kendt og brugt af et stort opland.

Den nye gård Høgild Mølle forbliver i drift som mølle indtil 1940 men fortsætter som landbrug.

Fordi gårdens bygninger og markerne nord for Høgildvej lå adskilt af både vej og dambrug, var driften besværlig, og det blev besluttet af flytte avlsbygningerne og bygge en ny gård på marken overfor møllen på adressen Høgildvej 42.

Avlsbygningerne blev opført i årene 1940-42, hvor det er Jens Christian, Marius og Jenny, der med egne hænder bygger de nye længer, og de gamle avlsbygninger ved møllen rives ned. I 1943 overdrager Jens Christian Andersen ejendommen til Marius og Jenny. Gården var da på 130 tdrl. og havde en besætning på 35 kreaturer, 10 heste og mange svin.

Ca. 1930, forrest Nicolaj Therkelsen, Jens Chr. Andersen og grisehandler Peter Søndergaard. Bagest tv. Dagmar Andersen og yderst th. Marius Andersen 32

I 1953 bliver der bygget et stuehus til den nye gård, denne gang af en murermester, og da huset er færdigt, flytter Jenny og Marius op på gården, og den gamle Høgild Mølle,

som har været lejet ud i en periode, bliver solgt. Der er 5 børn i ægteskabet: Anne, Jens, Birthe, Solveig og Jørgen.

Jørn Borup: ”Marius og Jenny havde godt nok bygget den nye gård, som på den tid nok var den største i Høgild, jeg har hørt den omtalt som Høgild Slot!

Men de var begge nøjsomme og arbejd-

somme. Jeg har fundet flere ting, som med snilde og sejlgarn er blevet repareret eller har fået en anden funktion efter at være gået i stykker. F.eks. en saks, hvor det ene blad var brækket af, var onmviklet med selvbindergarn og lavet om til en kniv, og andre redskaber hvor et skaft eller håndtag er erstattet af en gren.

Møllen 2014. Nederst: kan man se, hvor møllehjulet har været, og man ser stadig renden, hvor vandet er løbet til dengang, da bækken var ledt denne vej forbi møllen.

33

På et tidspunkt køber Jens Christian Andersen en ejendom, som ligger på Stadionvej i Rabis, 2½ km mod Grønhøj, og det blev så møllerens aftægtsejendom.

Han cykler næsten dagligt tilbage til den nye gård i Høgild hos Marius og Jenny og hjælper med driften. Han havde et værelse på gården, hvor han kunne få sin middagssøvn.

Engang han cyklede hjemad, havde han et par håndfulde æg med hjem. Æggene havde han i sin kasket, hvor han med tænderne holdt fast i skyggen af kasketten, så han havde hænderne fri til at styre. Da han kommer et stykke ad vejen, står der en karl på marken og snakker med en, der hedder Magnus Sørensen, og så siger karlen, at nu skal vi lige tage røven på æ’ møller. Idet mølleren kommer forbi råber karlen: ”Goddaw møller!” og inden mølleren når at tænke over det, gengælder han hilsenen – og taber selvfølgelig kasketten med alle æggene! Og den historie er der mange på egnen, der kender, så den er sikkert god nok.”

Marius og Jenny Andersen solgte i 1953 møllen til Johannes Klaris, som imidlertid ikke kunne klare afdragene, så møllen gik tilbage til Marius Andersen, som i 1955 solgte den til premierløjtnant Svend Christensen. Han lod sig pensionere som 50årig i 1973 og arbejdede herefter bl.a. på Metallic i Skive.

Bent Søbjerg: ”Christensen spekulerede på at få et lille vandhjul lavet, men det ville dambruget ikke være med til, for de skulle have fået retten til al vandet. Det var måske ikke helt rigtigt. Han døde for nogen år siden, og enken døde også, og i 2011 er der kommet nye folk. Folkene på møllen har ikke noget med dambruget at gøre”.

Den gamle møller, Jens Chr. Andersen, døde i 1961 som 84-årig efter at han havde boet de sidste 15 år af sit liv i Bjerringbro hos datteren Hilda og svigersønnen Hans Thybo, som i øvrigt var søn af den tidligere ejer af møllen i Høgild. Marius 34

dør i 1982, da han er omkring de 81 år, og Jenny driver gården alene, indtil hun dør i 1997.

Dambruget Det var mølleejer Christian Viborg, der i 1904 anlagde de første 15 fiskedamme ved siden af møllen og planlægger at anlægge yderligere 20 damme. Da møller Andersens datter, Dagmar, i 1931 bliver gift med fiskemester Nikolaj Therkelsen, overtager de fiskeriet og etablerer sig på ejendommen ved siden af på Høgildvej 40. Dambruget, som får navnet ”Høgild Fiskeri”, overtages senere af sønnen Kristian Therkelsen (f. 1933), som i 1956 havde etableret dambruget ”Mølholm Dambrug” længere nede ad vandløbet mod Karup Å, hvor stampemøllen havde væet. Han køber senere noget mere jord af Marius Andersen og bygger huset skråt overfor på Høgildvej 71.

Dambrugene Mølholm og Høgild Fiskeri blev afhændet i hhv. 1984 og 1989 til samme køber, Bent Sørensen. Begge anlæg er fortsat i drift. Høgild Fiskeris damme er omlagt og moderniseret omkring 2003 og det blev i 2013 købt af den nuværende ejer Jimmy Olesen. Mølholm Fiskeri, der er reduceret til 3 damme i drift, bruger nu kun pumpevand fra grundvandsboring.

Fiskeriet ejes af Alskov Dambrug ved Karup.

Nutiden

Jørn Borup: ”Jeg er kommet i området siden 1978 og har siden 1983 haft jagt på Rørgaard. Familien ville gerne flytte nærmere Karup, da børnene skulle begynde i skole i 1993 og helst i nærheden af Karup Å, så jeg talte med flere, også med Jenny, hvor vi blev budt på sherry og kom i en god snak, især da det viste sig, at der var flere navnesammenfald mellem vores børn og hendes, og jeg desuden kommer fra Hobro, hvor de jo også kom fra. Men desværre havde hun lige indgået en lejeaftale for jorden, og den ville hun ikke gå fra.

Da Jenny så døde 4 år senere, kontaktede jeg boet, og sønnen fortalte da, at

moderen faktisk også havde sagt, at det var mig, der skulle have gården.

Vores besøg i sin tid havde gjort et godt indtryk!

Vi købte gården, efter at 40 hektar af jorden var solgt fra til Rørgården, fordi jeg ikke havde grønt bevis til at drive landbrug. Der var i alt 65 hektar, og vi fik så de 25 med ved købet. Heraf er det engen og skoven, der interesserer mig, landbrugsjorden har vi altid lejet ud.”

Høgild Mølle og gården samme sted har sikkert aldrig haft andet navn end netop ”Høgild Mølle”, og dette navn tilhører nu den nye gård. Navnet skal ikke forveksles med nabogården syd for, på den anden side af Åhusevej, som oprindelig hed ”Høgildgård”, men som siden 1950’erne har haft navnet ”Høgild Møllegård”.

Dramaet ved møllen i 1843 En beretning om Høgild Mølle kan ikke fortælles uden at nævne de dramatiske begivenheder i 1843, som opskræmte mange mennesker, men som forblev uopklarede.

Følgende er forfattet af Jeppe Aakjær i Skivebogen, 1925.

”Hovedpersonen er Maren Christensdatter, en pige som tjente hos C. Jepsen i Daugbjerg. Den 17. april 1843, som også var 3. påskedag, var hun på vej fra sin far, gårdmand Christen Jacobsen i Høgild, da hun, efter egen opgivelse, efter at have hørt et par bøsseskud fra Kongenshus i Alheden, blev indhentet af en mandsperson, som rev hende omkuld i lyngen, satte et knæ på hendes bryst og med en kniv gav hende et snit over struben.

Da man fandt hende klokken 3 om eftermiddagen, lå hun bevidstløs i lyngen cirka 60 alen fra Grønhøjvej. Hun blev bragt til sit hjem, og allerede den 1. maj var hun så rask, at hun kunne tage til Daugbjerg. Ved den tid beskrives hendes tilstand: Nu er hendes hals lægt, og hendes hånd er også bedre, skønt førligheden i den endnu ikke ganske er kommet igen.

Derimod er hendes ængstelighed vedblevet, så hun næsten altid synes at se personer, som vil overfalde hende, stå for sig. ”Gjærningsmanden” blev aldrig fundet. En hjorddreng fra Søvsi skal have set en person stryge over heden, men han blev aldrig fundet.

To år efter gentoges dramaet på nøjagtig samme måde. Den 10. marts klokken 7 om morgenen i 1845 findes Maren Christensdatter fastnaglet til mølledæmningen i Høgild Mølle med en spids kniv gennem sin venstre hånd. De mange afholdte forhør oplyste følgende: Dagen før om aftenen var Maren og hendes broder Jacob, som nu begge tjente hos møller Chresten Frederiksen i Høgild, (Folke-

tælling 1845 anfører disse tjenestefolk på Høgild Mølle: Maren Christensdatter 19, Jacob Christensen 24 og Jens Frederiksen 21) gået hjem til deres forældre for at være med til et gilde. Ud på morgenen fulgtes de hjemad til møllen. Jacob gik hen for at fodre hestene, mens Maren bankede på ruden ind til møllersvenden for at han skulle åbne døren for hende.

Da mølleren klokken 7 stod og trak i sit tøj, kom hans 2-årige datter Maren

(sikkert skrivefejl, for i 1943 er Maren, som er møllerens steddatter, 11-12 år iflg. folketælling) løbende og råbte, at deres pige lå østen omme bagved svinehuset og havde blod på hånden. Hendes bror løb nu ud og fandt hende på det angivne sted og fik hende båret ind i stuen.

Hun var omtrent fra bevidsthed af kulde og blodtab, og hun kunne ikke tale. Da broderes fandt hende, havde hun et stort snitsår over struben, og en lang kniv med hornskaft og en 5¼ tomme langt blad, som for nylig var blevet slebet, var drevet gennem hendes hånd og ned i den frosne jord med sådan en kraft, at Jacob havde besvær med at trække den op igen. Hun var tilsølet af blod, og hendes opsatte hår var revet ned og hængte om hovedet.

Distriktslæge Hoff i Viborg attesterer, at de har sin rigtighed med sårene men tilføjer, at hun er uden for livsfare.

Broderen forklarede, at de gik alene 35

sammen. Før de nåede møllen, tog hunden til at gø. Han kan intet oplyse, som kan have givet anledning til denne ugerning. Dommeren afhørte derpå den sårede pige, der lå i sengen, men tilsyneladende ellers var ved sin fulde fornuft, men hun kunne ingen forklaring give, Hun kunne heller ikke oplyse, om det var den samme person, som havde overfaldet hende første gang. Forhøret blev derefter indstillet, da pigen var for svag.

byens stympere, men de klarede alle frisag, og den 14. marts blev der udlovet en dusør på 20 rdl. til den, som kunne komme med oplysninger, der førte til sagens opklaring”.

Aakjær slutter: ”Kvindens sjæl har dybder, som ingen kan lodde, og hun gik i graven med sammenbidte læber”. I en fodnote oplyser han: ”På sit dødsleje skal hun have røbet sagen for sin mand, Anders Jensen”.

Ingen, der kendte Maren, kunne tro, at hun selv havde gjort det. Man afhørte alle En stor del af denne artikel baserer sig på samtaler med flere, som har kendskab til personer og forhold vedrørende Høgild Mølle. Tak til -Bendt Søbjerg, som er født og har virket på sin landejendom i nærheden af Høgild by næsten hele sit liv.

-Jørn Borup, har siden 1997 ejet gården Høgild Mølle overfor den gamle vandmølle -Birte Pedersen, datter af møllerparret Jenny og Marius Andersen -Kristian Therkelsen, tidl. dambrugsejer i Høgild Skriftlige kilder:

Vandmøller i Viborg Amt, Kristian Vestergaard, 1975 De ferske vandes kulturhistorie i Danmark, Erik Hofmeister (i redaktion), 2004

Vindere af krydsord 4/2013

Ella Jensen Trehuse 2 Frederiks

Vin

Karen Pedersen Viborgvej 14 Karup

vin

Otto Jensen Elmevej 4 Karup

vin

Ruth Laier Skovvej 10A Frederiks

2 bankoplader

Svensson Tjørnevej 3 Skelhøje

Overraskelse

Og løsningen er...

Bankoplader kan afhentes hos den lokale pensionistforening. Øvrige Gevinster udleveres på Dagcentret.

Ring mellem 8 og 9 på 8787 6410 og hør hvornår.

36