Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 18. årgang nr.1 Februar 2026
Dette nummer af medlemsbladet leveres til alle husstande i Frederiks. Er du ikke allerede medlem af Borgerforeningen, så håber vi, at du vil blive det. Se midtersider

![]()
Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 18. årgang nr.1 Februar 2026
Dette nummer af medlemsbladet leveres til alle husstande i Frederiks. Er du ikke allerede medlem af Borgerforeningen, så håber vi, at du vil blive det. Se midtersider


Juletræet blev tændt - og julebussen 6-8
Måske flere huse på Solvænget 10
Nyt fodgængerfelt ved skolen 11
Borgermøde om fængslet i Firehuse 12
Første beboere indflyttet på Savværket 16
Så fik Solvænget endelig stien forlænget 17
Mange nydanskere i Frederiks og omegn 26-30

Dette anlæg lå lidt uden for Frederiks 1961-1974. Hvad er det, og hvor lå det?
Veddudetikke,så kandusesvaretinde ibladet
Formand Gitte Nødskov 3059 0130 alhedens.borgerforening@gmail.com
Næstfmd. Marianne Rasmussen 2620 6140 mamfrederiks@gmail.com
Sekretær Knud Gaarn-Larsen 2545 4488 kingosvej56@gmail.com
Medlem Thilde Sørensen 2552 5075 nhjkarup@gmail.com
Medlem Jens Peter U. Jensen 2488 1244 jp@karupfragt.dk
Suppleant Maiken Gyldenløve Jacobsen 4018 1027 maiken_bitsch@hotmail.com
Suppleant Arne B. Christensen 2141 9886 abchris@mail.dk
Kasserer (u.f. best.) Kai Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com
Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)
Foreningens mailadresse: alhedens.borgerforening@gmail.com
Redaktion
Arne B. Christensen, 2141 9886
Indlæg sendes til: abchris@mail.dk
Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført
Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober
GODT NYTÅR!
2025 sluttede af i julens tegn, men denne gang lidt anderledes, da AIF, FDF og Borgerforeningen gik sammen om at lave en fælles begivenhed, hvor der både var juletræsfest og tænding af byens juletræ.
Første del foregik på plænen ud for Pakhuset, hvor der var sat telte op, båltønder til at varme sig ved, og i midten stod juletræet. Julemanden og hans hjælpere underholdt børnene, og der var hurtigt kø ved uddelingen af æbleskiver og gløgg/saftevand. Det er altid spændende at se, hvor mange der kommer, for temperaturen var til varmt vintertøj. Da klokken nærmede sig 15.30, myldrede det ind med børn og voksne – og faktisk slap æbleskiverne op, så der kom langt flere end forventet. Næste år tager vi endnu flere æbleskiver med
Da der var danset rundt om træet og sunget julesange, gik turen i samlet flok hen til Byparken, hvor byens juletræ skulle tændes. Det lød et sus, da vinderen af børnetegningskonkurrencen trykkede på den røde knap og lysene tændtes. Vi glæder os allerede til næste år og siger tak til Brugsen for sponsorering af æbleskiver og til Philbert Entreprise for sponsorering af juletræ.
Knap var den ene julefest ovre, før den anden begyndte. Vi fik nemlig besøg af Julebussen – et nyt tiltag fra Viborg Egnens Handelsråd, og denne gang var Frederiks en af de landsbyer, som fik besøg. Da man gerne ville lave det til en større begivenhed, inviterede handelsstandsforeningen i Frederiks byens foreninger til at være med både i planlægning og afvikling, hvilket AIF, Kirken og Borgerforeningen sagde ja til. Der var sat et stort telt op med borde/bænke, workshops for børnene og masser af underholdning. Der var gode tilbud fra Brugsen, Vores Bager og Camillas Blomster og der blev solgt æbleskiver, gløgg, saftevand og
fadøl i teltet til meget rimelige priser (som en deltager sagde: ”det kan man sandelig ikke købe tingene for der, hvor jeg kommer fra”).

Dagen sluttede af med Lucia-optog, hvor børnene sang som små engle.
Det er dejligt, at byen slutter op om de ting, der arrangeres – det giver lyst til at tage en tørn mere!
I oktober fejrede Lions i Karup deres 40-års jubilæum, og i den anledning blev der givet donationer til mange foreninger. Borgerforeningen modtog 5000 kr., som var øremærket til ”Bypedellerne i Frederiks”. Det blev besluttet at omsætte beløbet til biografbilletter som tak for det store arbejde, de gør for byen. Tak til Lions Karup, som flere gange har betænkt os med en donation.
Inden vi ser os om, er det marts, hvor Borgerforeningens årlige generalforsamling finder sted den 12. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at komme for at høre lidt om, hvad der er sket i foreningen i det forløbne år. Som det fremgår af opslaget på side 4, er alle, som er på valg, villige til at fortsætte, hvilket glæder mig meget, da det er en fornøjelse at samarbejde med dem.
Efter generalforsamlingen er Borgerforeningen vært for en anretning med tapas, vin, øl og vand. Når der skal være nok til alle, er det nødvendigt med tilmelding senest mandag den 9. marts til Gitte Nødskov, SMS 3059 0130 eller mail alhedens.borgerforening@gmail.com Den årlige affaldsindsamling bliver søndag den 12. april, og jo flere vi er, jo hurtigere er vi færdige og kan nyde en velfortjent kaffe og brød i Pakhuset. Vi håber, at der kommer lige så mange ”nye” som sidste år, så byen kan være fin til forårets komme og konfirmationerne.


Dagsorden iflg. vedtægter:
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Beretning om foreningens virke i løbet af året
3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg til bestyrelsen samt 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
På valg til bestyrelsen: Knud Gaarn-Larsen (villig til genvalg)
Thilde Sørensen (villig til genvalg)
Jens Peter U Jensen (villig til genvalg)
På valg som suppleant: Maiken Gyldenløve Jacobsen (villig til genvalg)
Arne Christensen (villig til genvalg)
Alle medlemmer af Borgerforeningen er valgbare til bestyrelsen.
7. Eventuelt
Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde skriftligt senest den 5. marts 2026.
Allemedlemmerkandeltageigeneralforsamlingen. EftergeneralforsamlingenbyderBorgerforeningenpå tapasogvin,ølellervand.Hvismanønskeratdeltage ispisningenerdetnødvendigtmedtilmeldingsenest mandag9.martspåSMSellerMailtilformanden:

v/ Fmd. Gitte Nødskov, Kingosvej 20, Frederiks Tlf. 3059 0130, Email: alhedens.borgerforening@gmail.com


Vi mødes i Pakhuset
Søndag den 12. april kl. 10
Alhedens Borgerforening inviterer alle til at tage naboen, vennerne og børnene med. Der vil være affaldssække til alle men medbring godt humør, handsker og evt. samletænger til at samle affald i buske og krat.
Alle får en afgrænset rute. Affaldet afleveres ved Pakhuset, hvor der vil være én til at tage imod.
Vi giver kaffe/saft og brød til deltagerne.
Stor og lille, gammel og ung:
Kom og vær med, så byen kan være ren til foråret

I år inviterede AIF, FDF og Borgerforeningen til juletræsfest og juletræstænding, hvor de to arrangementer, som AIF og Borgerforeningen hidtil har afholdt, i år blev slået sammen til et fælles arrangement i Byparken.
De tre vindere, Molly, Lærke og Villads.
Der var heldigvis mange, der gerne ville være med, både voksne og dejligt mange børn i alle aldre. En løs optælling tyder på, at der i det mindste var 175 deltagere.
På plænen foran Pakhuset var opsat et stort juletræ, og omkring var 3 store pavilloner, som AIF og FDF opsatte. De gjorde god nytte, både til at huse serveringen af gløgg/saft og æbleskiver men de skabte også god læ for den lidt skarpe søndenvind.
Det tog lidt tid at få afviklet den lange kø, og der var vist nogle få, som slet ikke fik nogle æbleskiver. Vi troede, at vi havde rigeligt, men vi lærer hele tiden.
Vi havde indbudt julemandens assistent til at være hyggeonkel for børnene, og vi siger tusind tak til Kristian, som tog opgaven på sig formummet i et julemandskostume.
Da æbleskiverne var forsvundet, var der fællessang medens der blev gået omkring juletræet i flere kæder. Herefter begav hele forsamlingen sig de 150 meter til området ved Kartoffelpigen. Igen i år var der arrangeret en lille konkurrence, hvor børn skulle aflevere en tegning af julemandens rensdyr. Der blev udtrukket 3 vindere, hvor den først udtrukne fik lov til at trykke på den store røde knap og tænde byens store juletræ.
Tak til Philbert Entreprise for det flotte træ på plænen ved Pakhuset og til Dagli’Brugsen for sponsorering af æbleskiver.








Viborg Egnens Handelsråd ville i år gøre lidt ekstra for de handelsbyer, som er medlemmer af rådet. Det er Frederiks Handelsstandsforening, så Frederiks var en af de byer, som fik besøg af bussen. Arrangementet blev afviklet lørdag den 13. december.

Julemanden kom med bussen, da slæden var til service, og han medbragte chokolade til børnene. Brugsen uddelte slikpose til de første 100 børn, og i det store telt foran Brugsen solgte bageren kager og Borgerforeningen stod for salg af gløgg, saft, æbleskiver og fadøl. Camilla solgte blomster i Brugsens forhal og lavede mini-workshop for børnene.
I teltet havde Julebussens folk lavet nisseværksted og sørgede for forskellig underholdning for


børn og voksne, og for begge kategorier var der konkurrencer. En hyggelig eftermiddag med noget for enhver, og i mangel af sne så var det dejligt at se solen netop denne dag.


Foto:KarupEgnsarkiv

Det viste anlæg var Frederiks Kartoffelkogeri, og det lå på adressen Viborgvej 90. Her kunne landmændene få kogt kartofler, som derefter blev brugt som foder til dyrene.
Driften stoppede i 1974, hvorefter anlægget blev revet ned. Stedet kan stadig ses i landskabet.

En arbejdsgruppe er i fuld gang med at planlægge en fortsættelse af de foregående 2 års store musikfest i byen.
Frederiks Open Air er fastlagt til at finde sted den 30. maj 2026



Da den første del af det nye Solvænget blev udstykket omkring 2010, blev der udlagt 20 parcelhusgrunde og en storparcel til tæt-lavt boligbyggeri. Siden da er 17 af de 20 grunde bebygget, og der er byggemodnet yderligere 18 grunde mod syd, hvoraf de 10 er helt eller delvist bebyggede. Når dertil lægges, at der netop nu færdiggøres et stort antal boliger i det kvarter, må man sige, at der er god gang i nybyggeriet i Frederiks.

har der åbenbart ikke været tilløb til at bebygge. Men nu har kommunen modtaget forespørgsel om at købe arealet. Det fremgår af referat fra Økonomi–og Erhvervsudvalget den 10. december.
Men hvad prisen skal være, har ikke været fastlagt. Forvaltningen har derfor indhentet en vurderingsrapport fra ejendomsmægler, hvor det fremgår, at man har vurderet den vestlige halvdel af grunden på 5.250 m2 (? - måske har der i første omgang kun været forespørgsel på dén del af grunden), og at de har ansat prisen til 500.000 kr., svarende til 95 kr. pr. m2. Da salget nu gælder hele parcellen, vil det svare til en samlet vurdering på 1 mio. kr.
Det er udvalget ikke tilfreds med, og det lyder da også temmelig billigt. På baggrund af salg af storparceller andre steder i kommunen og med henvisning til en privat handel i Frederiks til en pris på 230 kr./m2, så ønsker udvalget at sælge parcellen for 2.5 mio. kr., svarende til 226 kr./m2 .
Den 9. december vedtog Folketinget ved 3. behandling anlægsloven for den 62 km lange motorvej fra Klode Mølle til Løvel.
Loven har til formål at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering af motorveje mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg samt mellem rute 18 ved Give og rute 28/30 Grinstedvej i Billund Vest. Det omfatter ekspropriation og skal muliggøre nye motorveje, der forbedrer vejforbindelserne i Midtjylland, aflaster rute 13 og E45 og øger fremkommeligheden mellem Give og Billund Vest.
Derudover bemyndiges transportministeren til at nedklassificere visse vejstrækninger, omlægge jernbaner og lokale veje samt gennemføre miljøgodkendelser.

Endelig! I starten af december tog man fat på den sidste del af Frederiks Områdefornyelse - 6 år efter at pengene blev frigivet og 4 år efter, at områderne i midtbyen blev indviet! Hvorfor det har måttet vente så længe med netop denne del, ved vi ikke, men at det nu, langt om længe, bliver gennemført som oprindelig planlagt, er vi er absolut glade for. Det kan sagtens være, at en borgers ihærdige forsøg på at få politisk opbakning til at sikre børns skolevej til Frederiks Skole, har været igangsætteren. Er det tilfældet, siger vi tusind
Fra2019-planenforområdefornyelse

Ved red. slut ser anlægget færdigt ud, men der var endnu ikke lys i lamperne, selv om vi forsøgte med håndspålæggelse som vist.
Da vi ikke ser fodgængere i billedet, har vi tændt grønt som illustration.





Den 26. november blev lokalplan nr. 631 vedrørende det 67 ha store område i Firehuse, hvor det nye fængsel skal bygges, vedtaget af Teknisk Udvalg og 17. december af Byrådet.
Lokalplanen vil være i offentlig høring i perioden 8. januar - 5. marts.
Der vil blive afholdt borgermøde den 26. februar kl. 17-19
i Alhede-hallernes Kulturhus i Frederiks


Tusind tak til Lions Karup.
Alhedens Borgerforening blev betænkt med en donation på 5.000 kr. af Lions i anledning af klubbens 40 års jubilæum, hvor de rundhåndet uddelte store og mindre beløb.

Borgerforeningens bestyrelse modtog beløbet, som blev givet med særlig tanke på foreningens frivillige, og det kvitterer vi naturligvis for ved at give beløbet videre til vores mange frivillige med ledsager i form at biografbilletter til en valgfri forestilling i Karup Bio.


Lidt snedrys lyser op, og der skal ikke megen sne til, før der er aktivitet på kælkebakken

3. januar

Som du kan se herover, så vil forårsmessen 2026 blive afholdt i Alhede-hallerne lørdag den 11. april.
Det er naturligvis først og fremmest Handelsstandsforeningen i Frederiks og dens medlemmer, der står for messen samt Alhede-hallerne, som lægger lokaler til messen. Men takket være foreningssamarbejdet, så er enkelte andre foreninger også medvirkende til at få messen op at stå. Fra Borgerforeningens bestyrelse vil vi i hele processen medvirke, og også medlemsbladets redaktør er involveret i den PR-mæssige side af arrangementet.
På et møde den 7. januar blev rammerne for årets messe lagt fast. En væsentlig ændring i PR arbejdet vil være, at der denne gang ikke vil blive lavet en 12-siders messeavis men i stedet to store annoncer i Ugeavisen samt diverse facebook-opslag.
Børnene vil få en større plads på dette års messe, hvor der vil være tegnekonkurrence i 3 aldersgrupper op til 16 år samt kræmmermarked for børn.






Ingen streamede foredrag til foråret 2026
Der bliver desværre ikke et forårssemester med streamede foredrag. Grunden er, at to medarbejdere i det lille team, der organiserer foredragene, vil være på barselsorlov, og man har ikke kunnet finde nogen måde, hvorpå man kan afvikle foredragene i den kvalitet, som man ønsker. En pause vil være den mindst ringe løsning.
Livestreams vender tilbage til september 2026.
Det næste møde i de samarbejdende foreninger og institutioner vil blive indkaldt til afholdelse den 3. februar

Kartoffelfestival-vilgernehavefleremed

Da den første kartoffelfestival blev afholdt i 2019, var der nærmest 2 håndfulde foreninger, som var med i arbejdet. De seneste år er antallet af aktive deltagere desværre blevet mindre. Sidst i oktober sendte Borgerforeningen et brev til næsten 20 foreninger og institutioner med en opfordring til at melde sig som deltagere. Både for at få flere aktiviteter men også for at få flere hænder til at sørge for arrangementet. Ved årets udløb var der desværre kun en eneste forening, som havde svaret på vores henvendelse - fra de øvrige var der hverken et ja eller et nej! Det er naturligvis skuffende. Nu sender vi en påmindelse, hvis man skulle have overset det i første omgang.
I starten af november blev blomsterkrukkerne indsamlet til vinteropbevaring. De fleste krukker har stået særdeles flot i år, men en frostnat den 20. oktober kunne de røde pelargonier ikke tåle. De små hvide Bacoba stod ellers stadig fint mange steder.
I slutningen af november så vi den første indflytning i det nye Savværket kvarter. Tidligere på måneden blev vejen asfalteret, og der kom gadebelysning. Det blev nr. 6, som nu kan kalde sig Savværkets første beboere.
Byggefirmaet opgør selv, at 10 af de 14 lejeboliger er udlejet og 4 ejerboliger er solgt, og sidst på året var i hvert fald en af lejeboligerne og endnu en ejerbolig beboet.


Så i det nye år sker indflytninger nok slag i slag.

Den har været længe undervejs, men i oktober kom der endelig gang i forlængelsen af fællesstien på Solvænget frem til Sol O Mio, og i begyndelse af december var den færdig med asfalt og ”bump”.




Den 25. november gav Klima–og Miljøudvalget klarsignal til at starte planlægning af, hvad initiativtagerne beskriver som ”et nyt nationalt videns- og oplevelsescenter på heden”, som skal handle om heden, hedens opdyrkning, kartoffeltyskernes indvandring samt kartoffelproduktion.
Oplevelsescentret skal opføres på en brandtomt på adressen Nygårdsmark 12, som er beliggende skråt overfor Kongenshus på den modsatte side af landevejen, cirka samme sted hvor von Kahlen opførte det første Kongenshus.

Der er oprettet en ”Foreningen til støtte for Hedens Hus” med 7 bestyrelsesmedlemmer samt en arbejdsgruppe med 3 medlemmer. I første driftsår er der budgetteret med 20.000 besøgende, stigende til 38.000 i det tredje driftsår.
Kommunen regner med, at planforslag kan behandles i løbet af 2026 og endelig vedtages sidst på året. Det bliver spændende at følge, om det ambitiøse projekt kan gennemføres.
I Grønhøj er der planer om på det ca. 1,5 hektar store areal bag Grønhøj Kro at opføre op til 12 såkaldte ”Tiny Houses” på maksimalt 70 m2, hvoraf selve boligen højst må udgøre 50 m2. Det er dels små boliger, og dels kan de anvendes til kortere ophold som hotel. Det er ejeren af Grønhøj Kro, Gregers Laigaard, der er initiativtager til projektet.
Forslaget til lokalplan for området blev vedtaget den 30. september 2025 og har siden været i offentlig høring. Det ses ikke, at der er indløbet høringssvar, så planen forventes at blive politisk vedtaget.





”Du hjælper, når du handler”
Åben: Mandag-Fredag 13-17 Lørdag 10-13
Nyrupvej 3, Frederiks - Tlf. 2056 2926
Følg os påFacebook






www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.
Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.
Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.
Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.
Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.



Som borger i Frederiks har du sikkert bemærket nogle af de aktiviteter, som borgerforeningen har iværksat til glæde og gavn for alle. Herunder fortæller vi om nogle af dem, som vi selv ser som de vigtigste.
Vi vil gerne fortælle dig, at dit medlemskab og kontingent virkelig kommer fællesskabet til gavn. Tilsat en masse frivilligt arbejde, naturligvis! Er du ikke allerede medlem, så håber vi, at du vil overveje at blive det. Og vi har altid brug for en frivillig indsats, stor eller lille. På vores hjemmeside www.alhedeborger.dk kan du både melde dig ind og også give besked, hvis du vil være en del af det frivillige fællesskab og tilbyde nogle timers hjælp.
Borgerforeningen ejer Anlægget på Parkallé, hvor vi har gennemført en omfattende renovering. Med megen frivillig arbejdskraft er anlæg og stier blevet nyanlagt, der er bygget 2 sheltere og en bålplads, der er bygget en flot dobbelt petanquebane og en stor legeplads med legetårn.
Og på toppen af det hele er der bygget en pavillon med overdækket terrasse og toilet. Frivillige sørger for at område og bygninger holdes vedlige.
Foreningen ejer en flot flagallé med 84 flagstænger som opbevares i et nyopført flagdepot.

Foreningen ejer Pakhuset som er fuldstændigt renoveret både inde og ude, så borgerne nu har fået et dejligt mødested midt i byen.
Foreningen har fremstillet og sørger for opsætning af 41 julebelysninger i byens hovedgade samt placerer 24 store blomsterkrukker langs hovedgaden i sommerhalvåret.
Vi vedligeholder 25 kilometersten langs Alhedestien.
Foreningen var aktivt med i arbejdet for ”Frederiks Områdefornyelse”. Vi har bl.a. skaffet finansiering til de 5 motionsstationer samt til opsætning af Info-stander, hvor vi året igennem oplyser om 150-200 forskellige aktiviteter i byen.
Foreningen står bag skabelsen af et nyt stort 23x2 meter gavlmaleri på Dagli’Brugsens væg mod Kongemosevej.
Foreningen har en hjemmeside (www.alhedeborger.dk)
samt en Facebookgruppe (alhedens borgerforening, frederiks) for Frederiksborgere med flere end 3300 medlemmer.
Vi fremstiller en turistfolder for Frederiks, som leveres til ejendomsmæglere og kan fås hos byens handlende.
Foreningen har udgivet ”Frederiks, en landsby på Alheden” (afArneBernerChristensen) og hvert medlem har fået en bog.
Borgerforeningen er byens kontakt og talsmand over for Viborg Byråd og forvaltning.





Denne udgave af medlemsbladet leveres til alle husstande i Frederiks og dermed også til personer, der ikke er medlem
Er du i tvivl, om du er medlem? Sammen med dette medlemsblad, vil du enten få en mail eller et indbetalingskort. Hvis du ikke modtager nævnte, så er du ikke medlem - endnu!

Derved støtter du fællesskabet og får medindflydelse på lokalsamfundets udvikling.
Kontingent for medlemskab er kun:
Husstand 250 kr. årligt
Personligt 125 kr. årligt
Betal ..med Netbank til konto 5959-1076720
Husk at skrive navn, adresse og e-mail på indbetalingen ..med MobilePay til 72 90 17
Husk at tilføje kommentar: adresse, e-mail og ”kontingent”
Du kan også melde dig ind på vores hjemmeside www.alhedeborger.dk
Kasserer Kai Hesselberg, kasserer.alhedeborger@gmail.com, tlf. 3023 3278
Formand Gitte Nødskov, alhedens.borgerforening@gmail.com, tlf. 3059 0130
Borgerforeningenernysgerrigpå,hvordanflereogfleretilflytterefralandeiØsteuropa finderetnythjemogarbejdeiDanmark,oghvordandebefindersigiFrederiks,såred.har

måtte Vita returnere til Ukraine for at af-
Adrian ville naturligvis meget gerne besøge Vita i Ukraine, men der viste sig at være forhindringer. Problemet var, at da Rumænien er med i EU, kunne Adrian rejse overvidere rejse ind i Ukraine. Det endte dog med, at Adrian rejste til ambassaden i Kø-

Det var spændende for det unge par at møde Vitas familie, men alt forløb, som det skulle, og familien var glade for den mand, som deres datter havde mødt i Danmark.
Tilbage til Danmark
Da Vita efter sidste år på universitetet afslutter sin uddannelse som dyrlæge, har hun bestemt, at hun vil tilbage til Danmark, både for at finde arbejde og for at være sammen med Adrian.
Og det lykkedes, for efter 2 måneder får hun arbejde hos Lars Kristensen på Elmegården i Frederiks, og et par måneder efter bliver der også job til Adrian som fodermester på Elmegården, så han kunne flytte sammen med Vita i Frederiks.
De lejede boligen på Viborgvej 94, som er gården bag den gamle præstegård og også er ejet af Lars Kristensen. Begge har nu haft fast arbejde på Elmegården i 5 år, og de er meget tilfredse med deres arbejde, der er gode kolleger og gode arbejdsforhold.
Og her bliver de
For fire år siden stod brylluppet, og for fem måneder siden blev de forældre til lille Daniel.

Som Vita og Adrian fortæller, så havde de nok ikke oprindelig tænkt, at de skulle være i Danmark i mange år. Men at flytte til Ukraine under de nuværende forhold, hvor landet er i krig, er meget usikkert, og det vil Adrian ikke, og Vita vil ikke flytte til Rumænien.
Derfor er Danmark blevet det fælles land, og desuden er de blevet meget glade for at bo i Danmark, så nu er flytteplanerne lagt til side. Familien i Ukraine er meget glade for, at deres datter og barnebarn bor i Danmark, hvor de ikke er i nærheden af krigen i Ukraine. De skiftes til at besøge familierne i Ukraine og i Rumænien, og Vita snakker i telefon med sin mor næsten hver dag. Begge er tilfredse med den ordning. For tiden er Adrians søster på besøg i Havredal.
Vita fortæller, at hendes uddannelse fra Ukraine er lidt forskellig fra en dansk dyrlæge, men de fleste arbejdsopgaver er de samme. Heldigvis er køerne sunde, så når der ikke er opgaver for dyrlægen, kan Vita hjælpe med andre opgaver i stalden f. eks. i forbindelse med malkningen.
Køber hus
Vita og Adrian ville gerne have lidt bedre


plads og deres eget sted. Så i maj i år købte de ejendommen på Tinghøjvej i Havredal. Her har de fået rigtig god plads til alt, for huset har flere bygninger på i alt 328 m2 med værksted og garage, beboelseshuset er på 148 m2, og grunden er på hele 3000 m2.
De er meget glade for at have fået deres eget hus med god plads og lys og luft omkring, og Adrian har allerede gjort meget for at istandsætte huset. Han elsker at arbejde på det store værksted og i haven, hvor han har bygget drivhus og dyrker flere forskellige grøntsager.
Sproget er svært
Begge taler dansk, som rækker til daglig brug. Det er mest Vita, som fører ordet, fordi hun tydeligvis behersker sproget bedst, og hvis det ikke rækker for Adrian, så går det med lidt engelsk. Både Vita og Adrian har gået på sprogskole i Viborg, men det har ikke været den store succes. Som de fortæller, så er det 3 timer om ugen, og når de skal til sprogskole efter en lang arbejdsdag, som starter klokken fem om morgenen, så er det svært at koncentrere sig.
Begge er tydeligvis glade for både bolig og arbejde. Når de ser længere frem i tiden,

måske 10 år, så tænker Vita, at hun nok gerne vil lære mere og måske have et arbejde, der ikke er så fysisk hårdt.
Vi kan jo ikke undgå at tale om krigen i Ukraine, som naturligvis berører Vita meget. Alle i Ukraine er på en eller anden måde berørt af krigen. Det gælder også Vitas familie, selv om ingen af dem er direkte ved fronten. Hun vil gerne have, at vi nævner, at hun og alle i Ukraine er meget glade for, at Danmark og andre lande yder så stor hjælp til Ukraine.
Fremtiden er i Danmark
Vita og Adrian har en stor vennekreds, og mange her i Danmark. De fleste med rødder i Rumænien og Ukraine, blandt andre flere, som de har mødt på sprogskole. For et par måneder siden var de sammen med beboere i Havredal til spisning i forsamlingshuset, hvor de blev præsenteret som en ny familie i byen. Det syntes de var en god oplevelse. Vita og Adrian er åbne og vil gerne møde danskere i området og etablere venskaber, og de ser det også som en oplagt mulighed for at øve det danske sprog.
ArneBernerChristensenhartalt medVitaogAdrian

KestutisJasinskas,ElijusJasinskas,DovileJasinskieneogRomasJasinskas+hundenLuna
Det var jagten på eventyr og jagten på en bedre økonomi, der i 2012 fik kæresteparret Dovile og Kestutis til at pakke deres kufferter, og søge nye udfordringer i Danmark.
De havde familie, som allerede et par år havde arbejdet med mink i Danmark, og det fik dem lokket til at tage springet. ”Det har vi ikke fortrudt”, tilføjer Kestutis, nu mange år efter.
Minkfarm
Første arbejde var på en minkfarm nær Randers, hvor de begge blev ansat.
Der var meget at lære. Dovile havde en fortid som kosmetolog og Kestutis havde en fortid som kok og bartender, men begge bestod opgaven med at passe og pleje en masse mink.
- Der er meget der skal læres, fortæller Dovile, og beretter om de mange ting der kan gå galt, når man skal passe de små sar-
te pelsdyr. For at kunne producere de bedste pelse, så skal man hele tiden holde et vågent øje med at dyrene har det som de skal have, og er sunde og raske.
- Vi kunne godt lide arbejdet, og der var gode penge i det, tilføjer Kestutis.
- Selv om vi havde lange arbejdsdage, så blev vi behandlet godt, og fik hjælp til transport og husly. Vi tog mange fødevarer med fra Litauen, så vi stort set kun skulle købe mælk og æg i Danmark, den første tid, og på den måde kunne vi holde vort månedlige madbudget helt nede på 500 kr. fortæller Kestutis.
Gift
I 2018 besluttede parret sig for at stifte familie og blive gift, og de tog til Litauen og holdt en stor fest med familie og venner. Arbejdet i minkavlen fortsatte de med til covid brød ud, og alle mink i efteråret 2020 blev aflivet.

strofe. Vi var flyttet til en minkfarm nær Vinderup, der var ejet af den samme mand, som også havde farmen ved Randers, fortæller Kestutis.
Ved venners hjælp fandt Kestutis nyt arbejde ved Scanglas i Kjellerup.
Allerede et år før, i maj 2019, kunne de fejre familieforøgelse, idet sønnen Elijus blev født.
Corona
Med den nye situation så familien tre muligheder. Enten kunne man leje sig ind i en bolig her i Danmark og finde arbejde, eller man kunne købe et hus, eller de kunne vælge at flytte tilbage til Litauen.
Familien valgte at satse på at blive i Danmark, så den 1. november 2019 flyttede de ind i huset på Kingosvej i Frederiks, hvor der også var plads til familiens nyeste medlem, hunden Luna.
Sproget
Gennem årene har sproget været lidt af et problem.
- Jeg har kunnet det dansk der skulle til, for at kunne klare mig på min arbejdsplads, fortæller Kestutis, men forklarer, at danskere er gode til engelsk, så når der opstod problemer, så var det lettere for alle parter at slå over i engelsk.
Yngste manden, Elijus på seks, oplever det ikke som noget problem, for han skifter problemfrit mellem dansk og litauisk.
Broderen boende
I 2025 flyttede Romas ind. Romas er Kestutis lillebror, og han er uddannet mekaniker. Selv om tingene i Litauen har udviklet sig i den positive retning gennem de sidste mange år, så er brødrene enige om, at en fremtid i Danmark er at foretrække.
Faldet godt til Familien Jasinskas er faldet godt til i Frederiks. På spørgsmålet om de har mødt forskelsbehandling ved at være udlændinge, så er Kestutis hurtig til at slå fast, at han har mødt det en enkelt gang, men han anser det ikke som et problem, der er værd at tale om.
Familien er endnu ikke blevet en del af det lokale foreningsliv, men håber på en stille og rolig fremtid i Danmark, hvor de har planer om at forbedre huset, når der bliver råd til det, og så håber de at sønnen Elijus vil klare sig godt i skolesystemet.
KnudGaarn-Larsenhartalt medfamilienKestutis

FamilienshuspåKingosvej

















Tlf. 86 66 11 86

Hvis du ikke har tilmeldt dig gruppen ”Alhedens Borgerforening, Frederiks”, - så skynd dig at gøre det - vi har næsten 3200 medlemmer!
Denne gruppe er den, der favner bredt i Frederiks, og det er stedet, hvor frederiksborgere udveksler nyt og gammelt i et socialt samvær, som kan være meget værdifuldt. Alle indlæg bliver holdt i en sober tone og et pænt sprogbrug, så alle kan være med. Hvad sker der i Frederiks? Check ind på Facebook gruppen - dér står det sikkert, og ellers kan du jo selv fortælle om det. Velkommen i gruppen!
Ledig annonceplads...billig






BELÆGNINGSARBEJDE
MASKINUDLEJNING
HAVEANLÆG
INDKØRSLER

JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE
STØBEARBEJDE



Hundelufteren lagde mærke til...

..at der bliver futtet enormt meget brænde af på bålet i Lyngsøparken ...eller kan det mon passe? ..for et par år siden, var en hel skov savet op og stablet flot.. på det andet billede ses de sørgelige rester ...kan der tænkes en anden forklaring?



..at det ikke kun er indendørs, at Alhede-hallerne kan bruge hjælp til vedligehold ...her er det nok en bil, der uforvarende har afsløret bjælkens sande tilstand
..konsekvensen blev, at hele rækværket nu er fjernet
Hundelufteren lagde mærke til...

…at forvaltningens udsagn om, at ”entreprenørenikkeharglemtstenbelægningen,men reetableringerikkeblevetprioriteret,dadensandsynligvisskalombyggesindenfornærmestefremtid” endnu ikke har ført til synlig aktivitet ...det lød ellers lovende, men som vi har erfaret, så er hverkensandsynligviseller nærmestefremtid begreber, som vi skal læse for pålydende ...nok nærmere floskler, som skal passivisere spørgerne.
...i mellemtiden blev der den 19. november lagt slidlag på Holbergsgade og Parkallé - det havde ellers været en god anledning til at renovere rundkørslen


...at nogen nytårsaften læssede en bigballe af i rundkørslen ...fjollet, naturligvis, men det kunne måske alligevel få nogen til at sætte farten lidt ned

Hundelufteren lagde mærke til...
..at i løbet af november blev der lagt nye belægningssten omkring Dagcentret ...de gamle havde ligget i 40 år og kunne ikke holde længere




...at i oktober blev der udført kloakarbejde på Trehusevej

Hundelufteren lagde mærke til...


...at vores lokal førstehold i herrefodbold lige akkurat klarede at vinde playoff kampen den 1. november og dermed sikrede sig endnu en sæson i Serie 3
...at Rom & Whiskyfestival i Alhede-hallerne blev den sædvanlige succes

...at den lange arm fra Grønhøj Vognmandsforretning viser musklerne på Hedevej


..at en gårdejer på Vestermarksvej har anlagt områdets nok fineste markvej ...nu er det så heller ikke en almindelig landmand, der bor på gården men en kendt entreprenør



Byens flag ved Kartoffelpigen
1. januar Nytårsdag
5. februar Dronning Mary
5. april Påskedag
..at red. er glad for, at det ikke er i min plæne, at denne flittige muldvarp graver sine gange




Open Air Frederiks Grundlovsdag
Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget



11. april Forårsmesse
16. april Dronning Margrethe



18. april Konfirmation



19. april Konfirmation
5. maj Danmarks Befrielse
24. maj Pinsedag
26. maj Kong Frederik






14. august Open By Night
5. september Danmarks udsendte



3. oktober Høstmarked/Kartoffelfestival



4. oktober Høstgudstj./Kartoffelfestival
15. oktober Kronprins Christian



6. november Rom og Whisky festival



7. november Rom og Whisky festival
25. december Juledag
= Flagallé (flagallé på andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)
Hundelufteren
...at der i 2025 blev solgt 2 grunde i den nye Solvænget udstykning.
..på nummer 99 er der påbegyndt opførelse af et parcelhus på i alt 276 m2, heraf 219 m2 boligareal. På nummer 73 er der endnu ikke givet byggetilladelse.


...at Dagli’Brugsen er blevet omdøbt til Brugsen, og i december kom de nye logoskilte på plads
...AI mener, at ”dåben” kunne se sådan ud


Hundelufteren lagde mærke til...

..at skolens væg ud mod Nørregade ser lidt trist og bar ud efter at beplantningen blev fjernet ...kunne det være en aspirant til Frederiks’ næste gavlmaleri?





Alhedens Idrætsforening er en aktiv medspiller i Frederiks og omegn. Vi tilstræber at tilbyde aktiviteter for alle – store som små – og vi tilbyder i dag fodbold, svømning, gymnastik, esport, motion, badminton og 60+.
Hvert år afholder AIF også forskellige stævner og aktiviteter, f.eks.
AlhedeCup, Sportscamp, LAN-party, sponsorcykelløb m.fl., som kun kan lade sig gøre, fordi vi har en masse fantastiske frivillige – og vi har plads til mange flere!
I løbet af et år har AIF flere tilbud, hvor du kan bidrage til at byen har en aktiv forening med økonomi til udvikling – vi skal bruge frivillige til at grille pølser, husstandsomdele flyers, sælge julekalendere, planlægge arrangementer, vedligeholde vores faciliteter og alt mulig andet…
Hver gang, vi skal bruge frivillige, så spørger vi i vores Facebook-gruppe – så hvis du ikke allerede er medlem, så håber vi, at du vil være med.
Vores arrangementer er ofte familievenlige, hvor børnene leger sammen, imens de voksne giver den gas med det praktiske. - at være frivillig i AIF er for hele familien!
Som frivillig i AIF er der også nogle goder, bl.a. fri adgang til svømmehal og hal på bestemte tidspunkter, udvalgs- og trænerhonorar og så er det også en vej til en masse gode oplevelser og et fedt lokalt fællesskab.
Har du en træner-drøm, eller måske du har en idé til et hold, som ikke allerede eksisterer, så rækker du bare ud til formanden på formand@frederiks-aif.dk – AIF bakker op om initiativer! (… og AIF sørger selvfølgelig også for relevant træneruddannelse!)
Find os på Facebook – scan QR-koden: Eller besøg os på www.frederiks-aif.dk
Vi glæder os til at få dig med ombord!

