
5 minute read
Formandens klumme
from Borgernyt 2023-2
Den 12. januar havde Borgerforeningen besøg af Viborg og Haderslev Kommuners Land- og Byudviklingsudvalg, som vi skulle fortælle om byfornyelsen og bypedeller i Frederiks. Efter at have set Byparken og Bytorvet mødtes vi i Pakhuset, hvor Helmut Fechter fortalte om byfornyelsen og jeg om bypedel-ordningen. Der var stor spørgelyst, så det var et udmærket møde, hvor de forhåbentlig fik inspiration med hjem.
Den 25. januar var der inviteret til dialogmøde på Frederiks Bibliotek, hvor vi var 3 fra bestyrelsen, som deltog. Mødet er beskrevet andet steds i bladet, men jeg kan tilføje, at jeg af bibliotekaren er blevet bedt om at være kontaktperson, da planen er at afholde en bogcafé på Frederiks Bibliotek til efteråret.
Advertisement
Den 7. februar var der Samarbejdsmøde i Pakhuset. Det lykkedes som bekendt ikke at samle nok i efteråret, så det var dejligt, at der denne gang var 12 foreninger/institutioner repræsenteret og i alt 21 deltagere. Det giver god mening at høre lidt om, hvordan det går i de forskellige foreninger – hvilke succeser og/ eller udfordringer de har. Formålet med mødet er jo også at samarbejde om arrangementer, som det er vanskeligt for den enkelte forening at løfte. Det lykkedes heldigvis også, idet der bl.a. blev nedsat en gruppe, der skulle undersøge muligheden for at genoplive Kartoffelfestivalen i 2023. De har på nuværende tidspunkt haft et par møder, hvor rigtig mange ting er kommet på plads, og datoerne er fastsat til 22.- 24. september.
Der var også tilslutning til at lave et julearrangement, når byens juletræ tændes. Her er Handelsstandsforeningen, Borgerforeningen, FDF og Kirken gået sammen, og datoen er fastsat til søndag den 19. november.
På mødet blev desuden aftalt, at Handelsstandsforeningen vil arbejde for, at der bliver en forårsmesse i 2024, hvor Jagtforeningen og Borgerforeningen tilbød at være medarrangører.
Der var enighed om, at der som tidligere skulle holdes samarbejdsmøde to gange årligt, og datoerne for de næste to møder blev aftalt.
Vi var spændte på, om der dukkede flere op, da de streamede foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet blev genoptaget i februar. Denne gang skulle vi høre om ”Hvad Grønlands indlandsis kan lære os”, og vi var hele 26! De efterfølgende gange har der været omkring 20, så vi er glade for, at det har interesse for så mange.
I sidste nummer af Alhedens Borger Nyt fortalte jeg om planerne med at lave en reklamefilm for Frederiks. Da filmen kun varer ca. 3 min, har vi måttet begrænse os og beslutte, hvilken målgruppe, vi vil henvende os til.
Siden har vi lavet et oplæg til filmen med fokus på børnefamilier, da vi mener, at Frederiks har meget at tilbyde, og at børnefamilier er vigtige for byens fortsatte udvikling.
Borgerforeningen får rådighed over filmen, og planerne er, at den skal optages 6. juni fra kl. 10-17, hvis ellers vejret er med os.
Som man kan læse andet steds i bladet om generalforsamlingen, blev de omfattende vedtægtsændringer vedtaget uden større problemer. Det skyldtes ikke mindst den overskuelige måde, som Kai Hesselberg præsenterede de enkelte ændringer på og en dygtig dirigent til at lede debatten. Tak til Kai, som påtog sig at være ”pennefører” for arbejdet med at opdatere vores vedtægter, så de nu er både overskuelige og tidssvarende.
Vi ved jo endnu ikke, hvordan det går til affaldsindsamlingen lørdag den 15. april, men forhåbentlig er der mange, der vil være med til at sørge for - sammen med flagalléen - at byen er klædt i festtøj til konfirmationerne den efterfølgende weekend.
18.00: Grillen klar, salg af pølser og drikkevarer


18.30: Gymnastik og spring ved AIF gymnaster
19.05: Bålet tændes
19.15: Anders Bertel holder båltalen
Generalforsamlingen
Medlemmerne må have været helt trygge ved, at årets generalforsamling den 23. marts ville foregå uden de store forandringer og uden alvorlige emner, der skulle tages stilling til, for der var kun 23 deltagere i alt, da mødet gik i gang.
Det var selvfølgelig en smule skuffende, for vi havde både i ugeavis, i Facebook-gruppen og på info-standeren gjort en del reklame for generalforsamlingen. Medlemsdemokratiet er naturligvis ikke i fare, men det ville være rart at høre medlemmerne meninger og muligvis forslag til, hvordan foreningen skal drives.
Formanden gav en omfattende beretning om det foregåendeår, hvor der har været mange og positive tiltag og begivenheder. Hvis man vil læse den i sin fulde ordlyd, så kan den findes via et link på vores hjemmeside: www.alhedeborger.dk
Kassereren gennemgik det reviderede regnskab, hvor omsætningen i år har været ekstraordinær stor. Det skyldes donationer fra Frost96, Lions Club og Nordlys samt tilskud fra Viborg Kommune. Disse beløb er gået til opførelse af et flagdepot samt til etablering af infostander. Foreningen har en stærk og sund økonomi, så uden at skele til den galoperende inflation forbliver kontingent uændret.


Et væsentligt punkt på dagsordenen var en omfattende opdatering af foreningens vedtægter. Det er jo ellers en alvorlig sag, som kræver 2/3 af deltagernes bekræftelse, men det var netop en opdatering, hvor en del uaktuelle formuleringer og unøjagtigheder blev ført ájour med dagens situation. Så selv om der var mange ændringer, så var der kun få bemærkninger, og alle ændringer blev vedtaget af forsamlingen i enighed.
Også valg til bestyrelsen, suppleanter og revisorer blev gennemført i fuld enighed. Victor Jonsson havde bedt om at måtte afgå fra bestyrelsen uden for turnus, så suppleant Knud Gaarn-Larsen indgår i stedet. Bestyrelsen foreslog Niels Peter Jensen som ny suppleant, hvilket blev vedtaget. Alle øvrige valg var genvalg uden modkandidater.
Vi ved jo, hvor svært det efterhånden er blevet at få medlemmer til at opstille til valg, så det er rigtig glædeligt, at det lykkedes uden problemer og med de mange genvalg. Det viser at foreningen er i god gænge og med en arbejdsduelig bestyrelse.
Alhedens Borgerforening indkaldte til samarbejdsmøde møde den 7. februar i Pakhuset i Frederiks med det formål at genoplive de halvårlige samarbejdsmøder mellem foreninger og institutioner i Frederiks, som har været i dvale under Coronarestriktionerne.
Formålet med disse møder er, at man kan orientere hinanden om status samt hvilke planer, man har for den kommende tid og ideelt, at flere kan samles om at lave fælles arrangementer, så indsatsen både økonomisk og arbejdsmæssigt kan fordeles på flere hænder.
Af 22 inviterede var der 12 foreninger og institutioner repræsenteret, og det var alle var egentlig godt tilfredse med. Der var overvejende optimisme, idet de fleste foreninger nu er på vej mod tidligere medlemstal, efter at de har oplevet et alvorligt dyk som følge af Corona. Desværre var det et gennemgående tema, at selv for foreninger med flere hundrede medlemmer var det svært at formå blot nogle få til at tage del i foreningsarbejdet eller som hjælpere ved arrangementer.
Et af resultaterne fra tidligere års samarbejdsmøder er kartoffelfestivalen, som mange ønsker skal fortsætte. Spørgsmålet blev ikke endegyldigt besvaret, men det lykkedes at få tilsagn fra 5 foreninger, som hver vil stille med et medlem til en styregruppe, der hurtigt skal i arbejdstøjet og finde ud af, om en kartoffelfestival kan stables på benene igen i år.
Et fyldigt referat blev sendt til samtlige kendte foreninger og institutioner, altså også som information til dem, der af forskellige grunde ikke kunne deltage denne gang. Der var enighed om at fortsætte den hidtidige praksis med 2 årlige fællesmøder, og det næste blev fastlagt til den 22. august.

