Det korte limtræseventyr i Frederiks

Blandt firmaer, som tidligere har været fremtrædende i Frederiks, kan mange sikkert huske Dansk Limtræ A/S og efterfølgeren Bodilsen A/S.

Start 1988 Dansk Limtræ blev etableret, da ægteparret Poul-Erik Alexander Kristensen og Susanne Mary Kristensen i 1988 købte en fabriksbygning på Nyrupvej 3 i Frederiks af konkursboet MI 60 Træmodul Inventar. Bygningen var oprindelig opført i 1976 som værksted af tømrermester Jens Laursen.

Parret fik i 1988 miljøgodkendelse til at etablere en fabrik med produktion af limtræ på ejendommen, og i august samme år startede produktionen op med de første 7 ansatte medarbejdere. Poul-Erik Kristensen fortæller til aviserne, at det udelukkende er ordreproduktion af halvfabrikata til dansk møbelindustri eller til eksport. Råvarerne kommer fra det nordlige Sverige og Finland, og til at lime træstykkerne sammen bruges udelukkende vandbaseret lim, som er uden skadelige stoffer. Den første medarbejder Bjarne Jacobsen var den først ansatte på limtræsfabrikken, og han har gjort hele rejsen med fra start til slut. Bjarne havde været selvstændig tømrermester i 7 år og var efterfølgende ansat ved et firma, som endte med at lukke.

Han fortæller, at han, som så ofte før, en aften cyklede en tur i Frederiks og kom da også forbi fabriksbygningen på Nyrupvej 3. Porten stod åben, og han kunne se, at der stod en mand inde i hallen og baksede med noget. ”Jeg cyklede ind til ham og hilste på. Det var så Poul-Erik, som var ved at arbejde med at sætte en plade fast på en presser. Det gjorde han med sådan nogle 2 tommers skruer og så en klaphammer. Jeg kunne ikke dy mig men sagde til ham, at det var han vist ikke så god til! ”Er du bedre?” spurgte han så. Det tror jeg, sagde jeg, og så måtte jeg jo også fortælle ham, at jeg faktisk var tømrer, og det faldt også sådan, at jeg fortalte ham, at jeg var ledig på markedet lige nu. ”Kan du så ikke begynde på mandag?” spurgte han så. Joh, det kunne jeg godt, sagde jeg, og så var det aftalt. Vi snakkede ikke om løn eller noget andet, så jeg begyndte mandagen efter. Det var jo ikke fagfolk fra starten Da jeg begyndte, lå der masser af træ, som hverken var halvt eller helt lavet færdigt. Det var noget, Poul-Erik og et par kammerater havde eksperimenteret med, men det så overhovedet ikke ud til, at de havde haft styr på at lave limtræ forinden.

Det er nok også rigtigt, for Poul-Erik havde været sælger for National Lim. Det var det lim, der blev brugt af limtræsproducenterne, så det er nok ikke helt forkert, ..fortsættes s. 23

Poul-Erik og Susanne Kristensen på fabrikken i Frederiks

Foto: Jens Anker Tvedebrink og Karup Egnsarkiv

www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen. Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste. Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr. Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer. Opbevar kartoflerne mørkt og køligt. Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

Problemer med det f lade tag

- ring efter fagmanden

Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti J.G. TAGDÆKNING

Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

KARUP/THISTED

SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING

www.thistedserviceudlejning.dk Tlf. 9792 1112

limtræsfabrikken og var udlært tømrer, så jeg snakkede med Bjarne om et job. Der gik vel to dage, så ringede han om spurgte, om jeg kunne starte dagen efter. Så på den måde startede jeg på fabrikken, og det var i februar 1992. Eigil Jørgensen, som havde haft lakeringsværkstedet, havde solgt det til Dansk Limtræ og arbejdede nu på fabrikken. De havde lige købt et splinternyt afkortningsanlæg til råtræ, og det var Eigil, der kørte med det, så ham kom jeg til at arbejde sammen med. Der gik nok ikke mere end en uges tid, da der kom til at mangle en værkfører på aftenhold, og Bjarne spurgte om det var noget, jeg kunne tænke mig at prøve. Vi var nok flere end 20 på nathold, så der var en del, jeg skulle sættes ind i først, men jeg sagde ja, og efter oplæring af Niels Peder Jensen, som var værkfører på dagholdet, så gik det også fint.”

hvis vi tænker, at Poul-Erik har fået kendskab til limtræ igennem det arbejde og har fået ideen til at starte for sig selv.

Jeg begyndte jo egentlig som maskinsnedker, men allerede i tiden i Frederiks blev det mig, der virkede som den daglige leder af produktionen. Poul-Erik blandede sig overhovedet ikke, og det var slet ikke hver uge, at han viste sig på fabrikken. Poul-Erik er nok den mand, jeg har snakket mindst med, for han overlod stort set hele den daglige drift til mig. Det gjaldt også ledelsen af personalet, også ansættelser og fyringer når det blev nødvendigt.

Men til gengæld var Poul-Erik rigtig god til at skabe kunder. Vi kom blandt andet til at levere til det store køkkenfirma Hygena i England, og dertil sendte vi i hvert fald som minimum én container med 45-50 paller hver dag. Det blev til rigtig mange dele til låger i mange forskellige udgaver.” Medarbejdere langvejs fra Jens Lauridsen: ”Jeg havde en gård i Frederiksdal syd for Kjellerup, hvor jeg havde sat malkekøerne ud og så mig om efter andet arbejde. Jeg havde hørt om Store planer Bjarne: ”Dansk Limtræ udvidede den eksisterende bygning ad to omgange i 1989 og 1991. Da vi startede med limtræsproduktionen, fik vi alt træet skåret op hos Reimer Nielsens Tømmerhandel i Silkeborg. Men det var alt for besværligt, så vi købte selv en afkorter, og den sidste udvidelse af fabriksbygningen blev lavet til at huse afkorteren. Med den kunne vi selv tilpasse træet i fire forskellige længder, som skulle bruges til limtræet, efter at det også havde været igennem kehlermaskinen og fået de rigtige

Foto: VSF Lars Holm og Karup Egnsarkiv

Fabriksbygninger i Frederiks. Den runde bygning er silo til savsmuld og spåner, og helt til venstres skimtes barakken, der blev etableret som kantine. profiler alt efter, hvad det skulle bruges til.” Lige fra starten havde det været tanken, at der skulle udvides i Frederiks. I 1990 købte Dansk Limtræ ejendommen overfor på Nyrupvej 5 af Ejgil og Ingelise Jørgensen, som havde Dansk Industrilakering, der var konkurstruet, og desuden købte de hele det jordstykke, som Helmut Fechter senere har købt og bygget på. Alt sammen med tanke på udvidelser. Starter med miljøregning Købet af Nyrupvej 5 fik en uheldig start i form af en regning på 67.000 kr. Ved købet af Frederiks Industrilakerings grund overtog de også noget giftigt affald, som var korrekt emballeret i tønder.

Man mente at have fået at vide, at det ville være gratis at få afhentet affald fra et konkursramt firma, men da de gerne ville i gang med produktion på grunden, så valgte de selv at køre det giftige affald til modtagestationen i Viborg.

Nu var det afleverende firma jo imidlertid ikke konkursramt, så kommunen ville ikke modtage det uden beregning. Både i byret og landsret blev firmaet derfor dømt til at betale de 67.000 kr. og dermed acceptere at betale for en andens affald.

Kommunens initiativpris I efteråret 1992 modtog de to direktører for firmaet Den Danske Banks initiativpris.

Karup kommunes erhvervschef Aase Mørk overrakte på priskomitéens vegne ”Initiativelefanten”, en check på 1500 kr. samt et diplom og udtalte jf. Karup Ugeavis: ”Med baggrund i Karup kommunes situation, og ikke mindst nedskæringerne på flyvestationen er det mig en stor glæde, at vi kunne pege på en civil virksomhed, der har vokset sig stor på fire år, og det ovenikøbet i en kritisk situation. Dansk Limtræ begyndte med kun seks ansatte i Frederiks, men med den seneste udvidelse i Karup er man nu oppe på 146 medarbejdere i Karup kommune, og dertil kommer 55 på møbel-

fabrikken i Hodsager. Vi håber, I fortsat har mod til at fremme jeres aktiviteter til gavn for de mange.” Formanden for Frederiks Handelsstandsforening, Svend Jørgensen, mente, at man nok burde gratulere sig selv med, at man havde fået Dansk Limtræ til Frederiks. ”Det smitter af på hele egnen, helt til Karup og Hodsager.

Når man taler om held i forretningslivet, så skal man huske på, at hårdt arbejde og idérigdom udgør en væsentlig del, og I har haft og påtaget jer begge dele”, fastslog Svend Jørgensen.

Uge-Olsen, med den kendte bramfrihed, omtalte i en artikel begivenheden med overskriften ”Susanne og elefanten”: Udvidelser i Frederiks blev opgivet Dansk Limtræ A/S voksede og udvidede med afdelinger på Vandværksvej 12 i Karup og på Hosevej 3 i Hodsager. På et tidspunkt havde man ikke mindre end 146 medarbejdere, hvoraf cirka 50 arbejdede på fabrikken i Frederiks.

Men udover de nævnte tilbygninger til den oprindelige fabriksbygning og købet af Nyrupvej 5, så blev ikke til noget med flere udvidelser, og det var formodentlig naboklagerne over støj fra fabrikken, som omtales senere, som var væsentlig medvirkende til det. På et tidspunkt blev man dog nødt til at købe en træbarak og indrette den som kantine for med de flere folk, så var der slet ikke plads til alle i den gamle kantine, selv om man i en periode havde indført forskudte spisepauser.

Foto: VSF Lars Holm

En del flytter til Karup I stedet for at udvide, så lejede man sig som nævnt ind i fabriksbygninger i Karup og flyttede afkorteren, dobbelttapperen og pakkeriet derned, så tanken var tydeligvis, at kommende udvidelser nu skulle ske i Karup i stedet for i Frederiks.

Men så kom fabrikken på Hosevej 3 i Hodsager til salg. Den var sikkert mere velegnet til fabrikationen og uden naboer, så den ejendom blev købt. Afkorteren blev flyttet videre fra Karup til Hodsager, og der blev indrettet nye tørrerier, så man selv kunne tørre træet ned til de 14-18% vandindhold, som det skulle være. Poul-Erik Alexander Kristensen og Susanne Mary Kristensen oprettede den 1. juli 1992 aktieselskaberne D.L. Furniture A/S og Dansk Limtræ A/S.

Strejke! Selv om der tilsyneladende var almindelig tilfredshed med arbejdsforholdene på Dansk Limtræ A/S, så undgik man alligevel ikke en uoverensstemmelse, der endte med en kortvarig strejke. Det skete, da medarbejderne mandag den 1. juni 1992 forlod 25

arbejdspladsen i utilfredshed med de igangværende lønforhandlinger. Tirsdag var der mæglingsmøde mellem fagforening og arbejdsgiverforening, hvor strejken blev erklæret overenskomststridig. Vi formoder, at arbejdet derefter blev genoptaget. Og økonomien halter Dansk Limtræ A/S, som på dette tidspunkt er Karup kommunes største private virksomhed, oplevede i 1992 at miste værdier på grund af devalueringer og et uroligt valutamarked, så årsregnskabet endte med et underskud på et tocifret millionbeløb.

Poul-Erik Kristensen fastholder, at der ikke har været tale om valutaspekulation fra firmaets side, men at tabene er sket som følge af indgåede kurskontrakter. Firmaet havde i første omgang forsøgt at redde situationen ved at afskedige 46 medarbejdere omkring sommerferien 1993 men blev tvunget til at gå i betalingsstandsning i oktober samme år.

Det oplyses, at både bank og kreditorer bakker op om firmaet, så direktøren håber, at betalingsstandsningen kun bliver af en varighed på 3-6 måneder. Egenkapitalen er tabt, men siden juni har omsætningen været meget stor, så man håber at kunne producere sig ud af krisen og skabe ny egenkapital, uden at skulle have tilført penge udefra. Betalingsstandsningen er omfattet af bankgarantier for alle medarbejderes løn.

Støjklager Efter naboklager i 1991, primært fra 2 ejendomme på Kingosvej, viste målinger i august 1992 en klar overtrædelse, idet der ved naboskel blev målt 70 decibel mod de tilladte 40 decibel. I august og igen i september samme år udstedte kommunen påbud om at bringe støjniveauet ned til den tilladte grænse inden 15. oktober 1993. Da der tilsyneladende ikke skete noget, valgte Karup kommune derefter at politianmelde firmaet for overtrædelse af gældende støjgrænser. Den 10. november 1993 om formiddagen blev der udført en støjmåling ved fabrikken, som viste et niveau på 51 decibel. Fabrikken arbejdede i 3-holds skift, og det var 26 primært støj om natten, der var klagepunktet, og på daværende tidspunkt var den højst tilladte støjgrænse 40 decibel om natten. Sagens afgørelse bliver udsat flere gange, fordi der pågår ændringer i firmaets organisation. Dansk Limtræ er inde i en periode med betalingsstandsning, så denne anmeldelse kunne man godt være foruden, siger Poul-Erik Kristensen, som også mener, at man har gjort meget for at nedsætte støjen. Udsugningsanlægget er flyttet til Karup for et år siden og for en måned siden blev en ældre kompressor flyttet, så nu er der kun en moderne og mindre larmende kompressor tilbage i virksomheden, og den slukkes ovenikøbet i weekenden. Dyr computer forsvinder i arbejdstiden I februar 1993 stjal indbrudstyve en computer til en værdi af 80.000 kroner hos Dansk Limtræ på Nyrupvej. Computeren bruges til at styre noget af virksomhedens produktionsanlæg og stod i værkførerkontoret. Kriminalpolitiet i Viborg oplyser, at tyveriet er sket, mens natholdet var på arbejde, men at det sikkert er sket i en spisepause! Træ, lim og spåner er letantændelige emner, og fabrikken undgik da heller ikke et par tilfælde med udbrud af brand, som heldigvis ikke udviklede sig til et større omfang. I begge tilfælde skete det i forbindelse med anlægget, der blæste spåner over i den udendørs silo. Senest natten til mandag den 21. november 1994, hvor den nævnte maskine gik i stå og igangsatte en brand, da siloen var overfyldt. Karup Brandvæsen fik slukket gløderne i spånerne, og da siloen var tømt, kunne produktionen genoptages. Nye ejere tager over Efter forhandlinger om fremtiden for firmaet bliver det den 1. februar 1994 en kendsgerning, at efter de forudgående økonomisk turbulente måneder for de nuværende ejere, bliver Dansk Limtræ A/S og dens fabrikker overtaget af Bodilsen Holding A/S.

Bodilsen A/S med hovedsæde i Glyngøre, har næsten 800 medarbejdere, og de

mangler produktionskapacitet, og desuden vil visse produktlinjer i Dansk Limtræ komplettere Bodilsens sortiment af massive træmøbler. De nye ledere af fabrikkerne i Dansk Limtræ-gruppen bliver Denis McNally og Erik Olsen. De nye ejere overtager støjklager Koncerndirektør Henning Bodilsen udtaler til Karup Ugeavis: ”Da vi overtog virksomheden i Frederiks var det planen at nedlægge og flytte den. Men både medarbejderne og Karup kommune bad os blive. Siden har virksomheden gjort meget for at nedbringe støjgenerne for naboerne.”

Der blev udskiftet og flyttet rundt på maskiner, og der blev gravet en rende på indersiden af husets sokkel, hvor der blev lagt isolering ned, for at hindre udbredelsen af støj, men lige lidt hjalp det, for på et beboermøde på Frederiks Dagcenter den 27. september 1994 stod det klart, at der stadig var problemer imellem virksomheden og omverdenen.

Henning Bodilsen udtalte: ”Jeg er den, der er mest ked af problemerne og er indstillet på en dialog med naboerne. Vi vil ikke fremstå som en useriøs virksomhed, der ødelægger folks nattesøvn.” Men måske må vi flytte Direktøren tror, at flere naboer har et dårligt forhold til virksomheden fra det tidligere ejerskab, men han vil ikke diskutere gamle stridigheder. Hvis beboerne og Dansk Limtræ ikke kan komme overens kan det hele ende med, at Bodilsen vælger at flytte produktionen og lukke virksomheden i Frederiks.

Men vi er gået ind for at redde arbejdspladserne, så det ville være som at få en spand vand i hovedet, hvis beboerne ikke ønsker virksomheden, siger Henning Bodilsen.

Frikendt på en teknisk detalje Da retten den 29. september 1994 afsagde endelig dom i sagen om overtrædelse af gældende støjgrænser, blev fabrikken og de tidligere ejere frikendt, fordi beviserne var ubrugelige. Støjgrænsen om dagen var ikke overtrådt, og retten fandt det ikke bevist, at støjen, der var målt om formiddagen også ville være over grænsen om natten, hvor fabrikken havde udeladt flere af de mest støjende aktiviteter. Beboerklager afvises Efterfølgende indsendte beboerne en klage til Tilsynsrådet for Viborg Statsamt over kommunens modvillige og langsomme sagsbehandling af beboernes klager, og desuden ønsker klagerne at få dækket deres udgifter til en advokat.

Klagen blev afvist af Karup kommune, som desuden mener, at der i dag er ganske få problemer og virksomheden er næsten støjfri.

Fabrikkerne i Frederiks og Karup lukker I begyndelsen af marts 1996 vælger Bodilsen-koncernen at lukke fabrikken i Frederiks og flytte hele produktionen til Hodsager samt sætte fabriksbygningerne til salg.

Produktionen i Karup ophørte allerede i 1994 og lejemålet dér blev opsagt. Flytningen fra Frederiks sker for at rationalisere driften og koncentrere kræfterne i Hodsager. 9 ansatte på natholdet har fået deres opsigelse, og de resterende 25 ansatte får snart tilsvarende besked. Kun fabrikschef Bjarne Jacobsen er sikret arbejde i Hodsager, men man håber, at der vil blive mulighed for at flytte flere med dertil. Jens Lauridsen: ”Maskinerne blev efterhånden flyttet til Hodsager, Glyngøre og til Estland, og jeg var faktisk med til fabrikken i Vijandi, omkring 160 km syd for Tallinn, og sætte maskinerne op. Det var i samme område, hvor Pindstrup Mosebrug havde et savværk, så der var et samarbejde om træet. En del estere var også i Hodsager og her i Frederiks for at blive lært op.

Efterhånden som de lukkede ned i Frederiks, flyttede størstedelen af medarbejderne med fra Frederiks til Hodsager, hvor der også blev arbejdet i 3-holds skift, og det blev meget almindeligt, at flere fra Frederiks kørte sammen i bil til og fra arbejdet. Jeg flyttede med til Hodsager arbejdede også for Skovhus efter at Bodilsen solgte.”

Da vi udfritter Jens for en historie, kan han fortælle om dengang det var en voldsom snestorm, og han var i tvivl om han overhovedet kunne komme på arbejde. ”Det var mens jeg stadig havde gården og en firhjulstrukket traktor, så jeg kørte de 20 kilometer til arbejdet i Frederiks, men det var næsten værst, da jeg skulle hjem om natten. Det lykkedes da, selv om det tog flere timer.” Kort efter flytningen bygger Bodilsen en ny stor kontorbygning til fabrikken i Hodsager, og i november 1996 kan VSF berette, at Bodilsen-koncernen ansætter folk i stor stil, men hvis det skaber forhåbninger om, at der atter skal liv i de tomme fabriksbygninger i Frederiks, så sker det ikke. Fra Bodilsen lyder det, at arbejdskraften er flyttet til Hodsager og maskerne fra Frederiks er sendt til Estland, hvor firmaet også har en produktion af limtræ, så situationen for Frederiks er ikke ændret siden lukningen. Der har været et par henvendelser om bygningerne, men ikke noget, der var attraktivt. Bjarne: ”Vi havde en god tid i Frederiks, og jeg tror de fleste på fabrikken var godt tilfredse. Der var aldrig problemer med at få folk til at tage overtid. Men da der var mest travlt, og hvor vi i en periode kørte 4-hold skift, hvor det fjerde hold så var weekendarbejde i 24 timer med løn for 37 timer, da var det også en hård tid arbejdsmæssigt og privat.

Nyrupvej 3

Bygningerne, der husede det tidligere Dansk Limtræ A/S.

På billedet th. ses stadig den betonplade, hvor spånsiloen var placeret.

Nyrupvej 5

Jeg flyttede med fabrikken til Hodsager, hvor jeg blev fabrikschef og arbejdede derude i 11 år, indtil det gik galt for Bodilsen. I 2005 blev Bodilsen limtræ solgt til Skovhus Fronts i Ikast, og dem fortsatte jeg med at arbejde for i 1 år, men stoppede så på grund af helbredsproblemer.” Dem, vi har snakket med, har alle fortalt, at limtræsfabrikken var et godt sted at arbejde, og hvor der var et godt samarbejde, og som vi forstår, er der flere ægtepar i Frederiks, som har fundet hinanden i arbejdsfællesskabet, det gælder også for Jens og hans hustru Susanne, som begyndte på fabrikken året før Jens.

Hvad skal bygningerne nu bruges til? Da Bodilsen flyttede fra Frederiks stod fabriksbygninger tomme i en længere periode. Hvilke aktiviteter, der har været i bygningerne er ikke helt opklaret, men det vides, at firmaet 2B Lønpak har haft til huse her, og i juli 2004, 8 år efter Bodilsens exit, kunne Viborg Folkeblad og Midtjyllands Avis oplyse, at køkkenfabrikken Designa fra Kjellerup nu har overtaget grunden og tilhørende 1.900 m2 produktionsbygninger efter limtræsfabrikken.

I bygningerne, som indtil nu har stået tomme, vil Designa vil hurtigst muligt starte en produktion af bordplader til de køkkener,

som Designa fabrikerer. De første maskiner ankommer om kort tid fra Italien, og de første 6 medarbejdere er ansat. Designa har valgt at flytte ind i bygningerne i Frederiks, fordi man ikke har tid til at vente på at udvide i Kjellerup. Bordpladerne, som firmaet hidtil har købt fra andre leverandører, koster angiveligt det halve af, hvad et helt køkken koster, så nu vil man hurtigt i gang med selv at lave bordpladerne. Vi har ikke fulgt op på historien om Designa i Frederiks, men af manglen på tilgængelige oplysninger om bordpladefabrikken, antager vi, at det blev en yderst kortvarig affære, hvis den overhovedet kom i gang? I november 2004 får Kirkens Korshærs genbrug dispensation fra lokalplanen, så der kan indrettes butik i et lejemål på 325 m2 af den oprindelige del af fabrikken. Butikken er stadig i drift på adressen. Den tidligere limtræsfabrik på Nyrupvej 3 ejes i dag af ID Industrimaskiner Danmark A/S, som selv optager den tilbyggede afdeling af bygningen. På pladsen overfor er kantinebarakken og spånsiloen fjernet, og bygningen på Nyrupvej 5 ejes af Ole C. Olesen og Sv. Erik Schmidt.

Kilder: Udover Bjarne Jacobsens og Jens Lauridsens bidrag til artiklen, er mange af oplysningerne fundet i Karup Egnsarkivs avisklip samt i Viborg Stifts Folkeblad.

Hallo, kære medlem.. kassereren har ordet !

Vi vil så gerne - så vidt det er muligt - stoppe med at opkræve kontingent vha. af girokort og fremover opkræve ved brug af e-mail. Har du allerede modtaget en opkrævning på e-mail, er alt ok. Har du modtaget et girokort, bedes du indbetale på det - MEN send venligst også en mail til kassereren (kasserer.alhedeborger@gmail.com) med dit navn og medlemsnummer. Så vil også du fremover modtage opkrævning via e-mail. Tak, fordi du hjælper med dette