BorgerNyt 2020-1

Medlemsblad for Alhedens Borgerforening 12. årgang nr. 1 Februar 2020 Dette nummer af bladet leveres til alle husstande i Frederiks.

Er du ikke allerede medlem af Borgerforeningen, håber vi, at du vil blive det.

Se kontaktoplysninger side 2.

s n e lhed

A Borger

Nyt

Frederiks 1960 med 6 forretninger i billedet: Brugsen, hotel, købmand, frisør, BP-tank og værksted Foto: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek

Indhold Generalforsamling ____________________________________________________ 3 Formandens klumme __________________________________________________ 4 Graver og kirketjener i Frederiks Kirke ____________________________________ 6 Fra Vagner Würtz’ dagbog _____________________________________________ 24 Områdefornyelse og lokal udviklingsplan ______________________________ 26-28

Frisk til en lille udfordring?

Det pæne rødstenshus på hjørnet, som det så ud i 1960.

Huset står skam endnu, men hvor?

Ved du det ikke? Så se på side 31

Bestyrelsen for Alhedens Borgerforening Formand Næstformand Sekretær Medlem Medlem

Ulla Brendstrup Alice Michaelsen Michael Adamsen Annette Frickmann Frode Siig

Suppleant Suppleant

Jette Schmidt 2048 5341 Marianne Rasmussen 2620 6140

Foreningens mailadresse:

2036 1857 2467 4762 3057 9667 2249 9999

alhedens.borgerforening@gmail.com ap-michaelsen@webspeed.dk michael.adamsen@gmail.com africk@live.dk frodesiig@youmail.dk js13@mail.dk mamfrederiks@gmail.com alhedens.borgerforening@gmail.com

Kasserer (u.f. best.) Kaj Hesselberg 3023 3278 kasserer.alhedeborger@gmail.com Bankkonto 5959-1076720 (Husk at skrive navn, adresse og email på indbetaling) MobilePay 729017 (Husk at skrive adresse og email samt formål på indbetaling)

Redaktion Arne Christensen, 2141 9886 Indlæg sendes til: abchris@mail.dk

Tekst og foto: Redaktøren, hvis andet ikke er anført

Deadline: Den 10. i månederne januar, april, juli, oktober 2

Generalforsamling Afholdes onsdag den 11. marts 2020 kl. 19.00 på Dagcentret, Parkallé 2 Dagsorden iflg. vedtægter: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere 2. Beretning om foreningens virke i løbet af året 3. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Behandling af indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen samt 2 suppleanter 2 revisorer og 1 revisorsuppleant På valg til bestyrelsen Alice Michaelsen (ønsker ikke genvalg) Ulla Brendstrup (ønsker ikke genvalg) Michael Adamsen (ønsker ikke genvalg) 7. Eventuelt Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde skriftligt senest den 5. marts 2020.

Efter generalforsamlingen vil Ole Mølgaard orientere om følgegruppens arbejde med områdefornyelsen i Frederiks. Foreningen er vært for en kop kaffe/the.

Alhedens Borgerforening

v/ Fmd. Ulla Brendstrup, Granvej 12, Frederiks Tlf. 2036 1857, Email: alhedens.borgerforening@gmail.com Jeg flyttede til Frederiks i februar 2018 og meldte mig ind i borgerforeningen, da dette var en god mulighed for at komme ind i samværet i byen. Jeg startede med at hjælpe som frivillig og blev derefter meldt ind i borgerforeningens bestyrelse i marts 2019.

Det er berigende at være med til at lave arrangementer der skaber nærvær og sammenhold i byen, og at der bliver støttet op omkring disse arrangementer af borgerne. Det er vigtigt at bevare.

For en tilflytter er det ligeledes en unik mulighed for at skabe relationer til byen ,så det kan virkelig anbefales at overveje bestyrelses arbejde som indgangsvinkel.

Vil til sidst nævne, at jeg har følt mig rigtig godt modtaget i denne dejlige by.

Tak for det.

Mvh Annette Frickmann

VI MANGLER MÅSKE NETOP DIG I BESTYRELSEN !

Meld dig som kandidat (se kontaktoplysninger side 2) og giv en hånd med i en periode til glæde og gavn for vores lille samfund her i Frederiks. Det er ikke besværligt eller særligt tidskrævende, for vi hjælpes med opgaverne, og vi får stor hjælp fra mange frivillige.

3

Formandens klumme Bestyrelsen vil hermed ønske alle et godt Nytår.

Tak for hjælpen til alle frivillige. Adrig går vi forgæves, når vi lige mangler en hånd. Jeres hjælp er uvurderlig.

Et helt ubrugt år er jo fantastisk og hvad vil vi så lige bruge det til?

I Borgerforeningen er der flere opgaver, som vi fortsat håber på hjælp til at løse, derfor en opfordring til dig, der måske har et par timer til overs af og til. Tilbyd din hjælp til en fra bestyrelsen, og så finder vi sammen en opgave, hvor du sammen med de øvrige frivillige kan løse den og samtidig blive en del af et dejligt samvær.

Vi skal fortsat arbejde med at vedligeholde anlægget med toilet, legeplads og sheltere, så området også fremstår pænt og ryddeligt.

Pakhuset bliver fortsat lejet ud til møder og mindre sammenkomster. Borgerforeningens medlemmer kan leje det for et symbolsk beløb.

Også i år vil vi arrangere affaldsindsamling, så Frederiks kan fremstå pæn og ren til forårets konfirmationer.

Sct. Hans som vanligt i anlægget den 23 juni 20.

Kartoffelfestivallen, som vi startede op sidste år sammen med mange af byens øvrige foreninger, skal vi også være en del af i år i week-enden den 2-4 oktober 20.

Programmet er endnu ikke fastlagt, men nogle af arrangementerne fra sidste år gentager vi, andre holdes der pause med og nye vil komme til.

I skrivende stund er det ikke besluttet om vi holder julemarked i år, mere herom senere.

4

Julebelysningen var igen sidste år meget smuk og vil selvfølgelig blive gentaget i år. Tak til jer frivillige der har påtaget jer opgaven og tak til Frederiks Smede og VVS. Flagalléen har været oppe til mange arrangementer sidste år, vi siger tak til FDF for det fortrinlige samarbejde, når vi skal have hejst den. Ønsker du at få hejst flagalléen kontakt Borgerforeningen.

Koordinationsgruppen for Byfornyelse arbejder stadig støt og roligt fremad, bliver spændende at følge.

Borgerforeningen kan jo kun stå stærkt, hvis vi har mange medlemmer. Sidste år havde vi heldigvis en medlemsfremgang, det er vi meget glade for. Men der er plads til flere, så hvis du synes, du godt vil bakke op om Borgerforeningen, kontakt vores kasserer, han sender gerne et girokort.

Generalforsamling på Dagcentret den 11. marts kl. 19.00. Jeg håber på et stort fremmøde, da det er vigtigt for os at være i dialog med medlemmerne. Vi er jo ikke bedre end I gør os.

Jeg kan også lokke med et par bestyrelsespladser, da to fra bestyrelsen afgår.

Som jeg har nævnt før, er det ikke et voldsomt stort arbejde, tager selvfølgelig lidt tid, når der er arrangementer. Men det er en god måde at gøre lidt for din by på og møde mange dejlige mennesker.

Jeg vil slutte med at takke vores sponsorer og annoncører, tak for jeres støtte og altid positive måde, vi bliver modtaget på.

Ulla Brendstrup

Julemarkedet blev en succes Igen i år havde Borgerforeningen placeret årets julemarked midt i november og dermed som det første på egnen. En omfattende reklamering for begivenheden med husstandsomdelte flyers, forsideannonce i Uge-avisen og gentagne opråb i Facebook -gruppen gav det gode resultat, at der kunne optælles omkring 400 besøgende.

Det var betydeligt flere end sidste år, og mon ikke foreningen dermed har mod på at gentage julemarkedet også næste år, hvilket der ellers havde været nogen tvivl om.

De fleste besøgende kom i løbet af de første åbningstimer, mens der var betydeligt færre i de sidste timer, så måske kan den samlede åbningstid indskrænkes et smule.

De mange besøgende først på dagen betød, at både flæskestegssandwich og tombola snart måtte melde udsolgt. Der var lavet sandwich af tre store flæskestege, men det var populært, og der kunne godt være solgt mere.

Forhåbentlig er også de handlende i boderne tilfredse, så vi kan se dem igen til næste år.

5

Graver og kirketjener i Frederiks Kirke Vi har haft en snak over en kop kaffe med Helle og John Lauth, som er gravere og kirketjenere i Frederiks Kirke og tillige ægtefolk. Måske nogle af vore medlemmer er nysgerrige på, hvad de jobs egentlig indebærer, så læs med her...

Begyndte som graver i 1997 John: ”Jeg begyndte arbejdet som graver i Frederiks i november 1997. Jeg havde en måneds oplæring sammen med den gamle graver, og derefter skulle jeg klare mig selv, så det var lidt af en udfordring. Jeg kørte egentlig som entreprenør i hele Jylland, hvor jeg kørt gummiged og andre store maskiner, og det var fra 5 morgen til en 7-8 stykker om aftenen. Det gjorde jeg gennem 20 år, og det gik jo noget ud over familielivet.

Det var Helle, som så, at der var opslået en ledig stilling som graver ved kirken her, og det mente hun, at jeg skulle prøve. Jeg var noget tøvende, for jeg kom næsten aldrig i kirken, så jeg var måske ikke den rette, tænkte jeg. Men jeg sendte da en ansøgning af sted, og det endte med, at jeg fik jobbet.

Helle: ”Vi havde købt gården her på Trehusevej i 1983 med en kæmpestor have, og vi var også med i Haveforening, så menighedsrådet regnede nok med, at det kunne John sagtens klare, når han også havde mange års erfaring med at arbejde med jord og redskaber”

Helle og John Lauth 6

John: ”90 procent af arbejdet er jo jordog gartnerarbejde, og meget af det kan man nok i forvejen. Men så er der også obligatoriske kurser, som man skal på, og der er kompetencegivende kurser, som man kan vælge tage hen ad vejen. Og det har jeg så gjort for at blive dygtigere og blive det man kalder tillært gartner, hvilket også indebærer lidt mere i lønposen.”

I gang med arbejdet Jeg kom så i gang med arbejdet som graver. Næsten samtidig skulle vi have ansat en ny medhjælper, men da hun stoppede efter 2 år skulle vi igen have ansat en ny, og der var det så, at Helle kom ind i billedet. Hun var ellers ansat på halv tid på Flyvestationen men var alligevel meget af tiden hernede på kirkegården og hjalp mig med forskelligt, så hun fik stillingen som graverassistent.”

Helle: ”Jeg er undergraver, plejer jeg at sige! Stillingen er på 32 timer ugentlig, mens John er fuldtidsansat. Min tid er normalt lagt sådan til rette, at jeg bruger 37 timer ugentlig om sommeren, for det er der, der er mest at lave, og så afspadserer jeg de overskydende timer i løbet af vinteren. Det er aftalt med menighedsrådet, og det fungerer rigtig fint.

Vi finder selv ud af fordelingen, for vi ved jo, at der er ting, som skal laves og være færdig til bestemt tid, og så må vi bruge den tid, der er nødvendig, og så afspadsere, når der er tid til det.

I sommerhalvåret har vi også en gravermedhjælper på en 1000 timers aftale dels for at hjælpe med arbejdet men også som ferieafløser, så John og jeg har en chance for at kunne holde ferie sammen.”

7

Gravning af grav foregår ikke kun med håndkraft.

Tidligere var graveren ansat efter et regulativ, et meget stift system, hvor det klart fremgik, hvad graveren skulle lave, og hvor megen arbejdstid, der var afsat til hvert enkelt stykke arbejde. For en del år siden blev det ændret, så i dag er graveren overenskomstansat, så nu kan menighedsrådet og graveren selv finde frem til arbejdsopgaver og prioritering af opgaverne.

Menighedsrådet har et kirkegårdsudvalg, som udstikker de overordnede retningslinjer og man har udpeget en kontaktperson, som varetager den daglige forbindelse til graveren. Begivenheder som begravelser, bryllupper, dåb m.v., skal naturligvis afholdes efter det aftalte, og gravstederne, som folk har betalt for, skal være i orden, men i den daglige fordeling og prioritering af opgaverne kan graverne i udstrakt grad selv tilrettelægge arbejdet, og de er som fagfolk nok også bedst til det.

Helle: ”Det er dejligt, at der er fleksibilitet fra begge sider, og det virker fint, når vi som her i Frederiks har gode arbejdsfor8

Foto: Carl-Gustav Christensen

hold og kommer godt ud af det med hinanden.”

John: ”Jeg har så haft jobbet i 22 år, og jeg kan sige, at der ikke har været en eneste dag, hvor jeg har været træt af at gå på arbejde, så hvis kroppen kan holde til det, så har jeg ingen planer om at stoppe lige foreløbig.

Jeg gik temmelig meget ned i løn i forhold til, hvad jeg tidligere havde tjent, men det indretter man sig jo efter, og når så vi begge er glade for arbejdet, så er det bare det rigtige.”

Helle: ”Nu havde vi jo også været rigtig langt nede med hensyn til indkomst, for John havde været sygemeldt i 3 år, da han næsten fik rykket sin højre arm af!”

Det lyder dramatisk, og det har det da også været, kan man forstå, så det må vi da høre lidt mere om: En skrækkelig ulykke John: ”Jo, det er rigtigt nok. Armen var faktisk rykket af, for den hang bare i nogle kødstumper, og knoglen i overarmen var knust til småstykker. Det var en grussorterer, som gjorde det i 1988. Jeg var ved at

I gang med grandækning gøre den ren, men så smuttede skovlen, og jeg mistede balancen så valsen fik fast i hånden og rykkede hele armen ind. Jeg sad fuldstændig fast og var overbevist om, at nu var det slut, for maskinen kørte stadig, og jeg var helt alene derude. Ingen kunne høre eller se mig.

Helle:” Jeg var aldrig helt tryg ved det arbejde i grusgraven, så jeg havde fået John til at love, at han ville ringe, hvis han ikke ville være hjemme til normal tid. Da han ikke ringede, ringede jeg jo til entreprenøren, men han slog den hen og mente, at han var nok bare blevet forsinket af noget.

Da der var gået en time mere, så ringede jeg igen og forlangte, at nu skulle der ske noget. Så kørte han ud til grusgraven og fandt John, hvor han efterhånden havde siddet fast i maskinen i mere end 3 timer.”

John: ”Da jeg fik armen ind i maskinen kunne jeg høre overarmen knække 4-5 steder. Efter nogen tid holdt det op med at gøre ondt, men jeg var jo bange for helt at

Foto: Carl-Gustav Christensen

ryge med ind, eller den skulle rive armen fuldstændig af, så jeg måtte prøve at finde på noget for at få skidtet stoppet.

Jeg kunne akkurat nå strømkablet med den frie hånd, men det var umuligt at rykke det ud af elskabet. Jeg kunne ikke se mig omkring, men jeg følte mig frem til en stor sten, som jeg lagde kablet på, og begyndte at hamre på kablet med en anden sten.

Men jeg kunne ikke hamre det i stykker, så bukkede jeg det sammen og hamrede det mod skabet, for jeg håbede at få isoleringen af, så sikringerne ville gå, men det lykkedes heller ikke, men da jeg igen havde hamret med stenen nogle gange, så gav det et ryk i hele kroppen og maskinen gik i stå!

Det var i februar måned og pivkoldt, men nu kunne jeg slappe af og vente på, at der kom nogen og fandt mig. Jeg havde lige fået en ny jakke i bævernylon, og det var sådan set nok den, der reddede mig fra at miste hele armen og livet den dag.

Da ambulancen kom, turde de ikke skære mig fri, før der kom en læge til 9

Helle har lavet en kreativ pynt til julen stede. Jeg var holdt op med at ryge, men da redderne kom, så skulle jeg alligevel have en smøg.

Helle: ”Ambulancefolk og læge gjorde det klart, at armen skulle amputeres, for den kunne ikke reddes. Men så var det så heldigt, at på Herning Sygehus blev han behandlet af en læge, der lige havde været på kursus og lært noget nyt, så han ville gerne prøve at redde armen. Så det er kun hans indsats, som gør, at John i dag har begge arme.

Overarmens knogle, muskler og hud er bygget op af ting, som er taget andre steder på kroppen. Genskabelsen af overarmen tog 2 uger i Herning og 7 uger i Århus og dertil en masse genoptræning.”

I gang med genoptræning John: ”Jeg er fuldt funktionsdygtig med armen og hånden i dag. Finmotorikken er lidt væk, men der bruger jeg så venstre hånd. Jeg kan slå søm i og skrive med både venstre og højre hånd, og det kunne jeg faktisk ikke før!

Jeg er lidt stædigt anlagt, så jeg lærte 10

Foto: Carl-Gustav Christensen

mig selv at skrive med venstre hånd ved at skrive af efter en telefonbog, side efter side. Efter en 3 dages tid begyndte jeg selv at kunne læse, hvad jeg skrev, og 3-4 dage senere kunne også andre tyde mine tegn, så det gik hurtigt fremad.

Det gik ikke helt så hurtigt med den ødelagte arm. Der gik et helt år, før jeg pludselig opdagede, at jeg kunne bevæge tommelfingeren, men derfra gik det støt fremad med genoptræningen. Jeg blev egentlig tilkendt fuld invalidepension, men det gad jeg simpelthen ikke, hvis det kunne undgås, så jeg er da glad for at jeg har kunnet genoptræne til igen at kunne passe et arbejde fuldtud.

Klokkeringning med håndkraft Udover arbejdet som graver, så har Helle og John også funktioner som kirketjener med at klare alt det praktiske og de faste daglige ringninger. Som et at de få tilbageværende steder foregår det i Frederiks Kirke stadig ved manuel ringning. Der er ikke noget med blot at trykke på en knap eller fjernbetjene via telefonen, her står Helle og John hver dag kl. 8 og 16 og

trækker i klokkestrengen. Dog om søndagen er det kun til gudstjenesten.

Helle: ”Enkelte gange ved fødselsdage og lignende kan ringningen lørdag eftermiddag godt komme lidt i vejen for andre gøremål, men det er ikke noget, vi syntes er et problem, og andre dage er vi alligevel på arbejde i kirken fra 8 til 16. Vi bor jo heller ikke så langt væk, og når vi kan afløse hinanden, går det sagtens, så på den måde har vi reelt aldrig haft en samlet sygedag.

Det er lidt sjovt, for med den manuelle ringning kan de, der lægger mærke til det, godt høre, om det er John eller mig, der ringer.”

Lukket af Arbejdstilsynet Vi får fortalt, at den klokke, som nu står foran kirken, tidligere var ophængt i en klokkestabel nord for kirken og blev brugt til klokkeringning, men den blev lukket ned af Arbejdstilsynet.

John: ”En morgen, jeg skulle til at ringe, kom der en pæn herre gående med en mappe under armen. ”Godmorgen hr.

Lauth”, sagde han,” jeg kommer fra Arbejdstilsynet, har De noget imod, at jeg foretager en støjmåling, når De ringer med klokken?”

Det måtte han selvfølgelig gerne. Han stillede sit apparatur op, og da klokken var 8, begyndte jeg at ringe. Da jeg var færdig sagde han til mig, det husker jeg lige så tydeligt: ”Og det er så sidste gang, De har ringet med den klokke, hr. Lauth!”

Og det var det også. Den larmede med 136 dB, hvilket cirka skulle svare til, at man står bag en F16, når den starter.

Siden da er der kun blevet ringet med klokken i tårnet.

Hvis der kunne bygges en ny klokkestabel, og klokken kunne ringe ved fjernbetjening, uden at der var en person i nærheden, der kunne få høreskader derved, så kan det jo være, at klokken igen kommer i

Man må gerne hjælpe med ringning

Foto: Carl-Gustav Christensen

anvendelse. Vi forstår, at der er tanker i den retning.

Graver, og meget mere Der er jo også en del administrativt arbejde, som hører til graverens arbejdsområde. Alle ydelser fra kirkegården sørger graveren for at fakturere, f.eks. når det gælder pasningsaftaler, både for nye og forlængelser.

Når en legataftale eller brugsretten for et gravsted udløber, skal der skrives til gravstedsejeren, som skal tage stilling til en forlængelse eller sløjfning af gravstedet.

Alle dødsfald bliver registreret i noget der hedder " Digital dødsanmeldelse". Ud fra disse oplysninger bliver dødsfaldet 11

registreret i kirkegårdssystemet, så man altid ved, hvem der er begravet hvor.

Præsten er kirkebogsførende og har ansvaret for, at det hele går rigtig for sig.

Hvis der ikke er erhvervet et gravsted på kirkegården, skal der udtages et nyt inden begravelsen. Hvordan selve begravelsen skal foregå, aftales med bedemanden.

Det kan ske efter få år, og så ligger der et tomt gravsted, og folk spørger måske, om de kan få det, eller hvorfor det står tomt imellem flere, som er besat. Men når det er inden for fredningsperioden, så skal det forblive urørt. Det er faktisk den største grund til, at der kan se lidt tomt ud nogle steder på en kirkegård.”

Menighedsrådet har valgt, at man kan ikke på forhånd udpege eller reservere et gravsted. Så skulle der betales for en pasningsordning, og der kunne være forskel på, hvem der havde råd eller ikke, så det kan ikke lade sig gøre. Det er ens for alle.

Men når der er en afdød, så kan de efterladte egentlig frit vælge mellem de ledige gravsteder overalt på kirkegården.

Der er flere muligheder i dag: Der er skovkirkegården, der er fællesplænen, der er plade i plæner, og der er både til kister og urner.

Der kan være en kiste og op til 4 urner oven på en kiste i samme grav. Hvis urnen så er kommet i graven først, så kan det være et problem, men indtil 10 år efter begravelsen, må man gerne grave en urne op og sætte en kiste ned under den, hvis nogen skulle ønske det.

Hvad koster det?

Det koster lidt mere end 1000 kr. årligt at få graveren til at passe en 2-kisters grav.

Det mest almindelige er, at der betales forud for en årrække op til 30 år. Og det kan godt betale sig, for det er i dagens penge, så selv om det uden tvivl bliver dyrere over årene, så er det fast pris. Som Helle og John fortæller, så har de set nogle gamle legater fra år tilbage i tiden, hvor man havde betalt 500 kroner for 30 år.

Hvis man har pårørende, der vil holde graven, så er det faktisk helt gratis. Både for gravstedet, for at blive begravet og for at have graven lige så lang tid, man ønsker, hvis man forlænger aftalen med 30 års interval. Men som vi før har nævnt, forudsætter det, at graven holdes, for ellers får man nok et pænt brev fra graveren om sagen.

Hvorfor tomme gravpladser?

Man kan læse i dagspressen, at nogle kirkegårde har alt for god plads i dag, fordi folk vælger andre former for begravelse.

John: ”Problemet er mere, at folk oftere sløjfer graven, inden gravfredningen på 30 år for en kiste og 10 år for en urne er udløbet, måske fordi der ikke er nogen, der kan passe graven og heller ikke til at betale for, at graveren passer den.

Hvis graven ikke bliver passet, og den ser forfærdelig ud, så sendes der jo breve til de pårørende, men hvis de ikke er villige til at gøre noget, så kan stenen fjernes og graven sløjfes.

12

John: ”Grunden til, at vi her har en del tomme grave på den traditionelle del ved kirken, det skyldes i høj grad skovkirkegården, som vi har fået.

Der er rigtig mange, der ønsker at kommer derop, og så bliver de jo efterhånden tomme nede ved kirken. Det er lidt medaljens bagside, for det er flot nok med skovkirkegården, men vi får mange tomme pladser andre steder.”

Helle: ”Det var netop derfor, at vi valgte at lave de nye urnegravsteder nede ved kirken, hvor der efterhånden blev en del tomme gravsteder, i stedet for at udvide den eksisterende urnegravplads. Så bliver pladsen belagt og det ser mere ordentligt ud nede ved kirken.

Vi havde egentlig også søgt om at måtte udvide helt oppe i skoven, for det var der flere, der efterspurgte, men det fik vi nej til, fordi vi havde så mange ledige pladser i forvejen, og så mange andre tilbud.”

14 km lav hæk skal klippes Kirkecentret, området mellem kirken og kirkecentret samt kirkeskoven er også en del af arbejdsopgaverne for graveren. I kirkecentret gælder det både indvendig rengøring, alt muligt pedelarbejde, snerydning samt pasning af haven omkring.

Helle: ”En af de største opgaver, som skal udføres hvert år, det er klipning af alle hække og mange træer. Der er ikke mindre en 14 kilometer lav hæk, der skal klippes, når alle 3 sider tælles sammen!

Dertil kommer al pur’en og bøgehækkene samt stierne i skoven og i Lutherparken.

Så vi plejer at sige, at folk ikke skal klage, når de skal klippe deres egen hæk derhjemme, og det er måske kun på 2 sider, hvis de har en nabo.

Der er så mange hjørner og stensætninger, så en maskine kan ikke gøre det, det må gøres med håndkraft og en god hækklipper.

Helle og John: ”Vi har heldigvis en rigtig god maskinpark her på kirkegården, og det er også nødvendigt. Vi når i 2019 op på 38 begravelser, og det er lidt over gennemsnit, som ligger mellem 30 og 36.

Sidste år var der dog 42 begravelser, og det var de fleste, vi har haft på et år.

Faste terminer Vi har naturligvis nogle faste terminer, som vi har lagt for de forskellige ting i løbet af året.

Grandækning skal være færdig senest den 1. søndag i Advent. Det tager 5 uger, så det er bare at regne baglæns, så ved vi, hvornår vi skal starte. Vi bruger cirka 2 tons gran til de omkring 300 gravsteder, som vi granpynter. Vores gran bliver leveret af Aage Saugmann.

Den gamle klokkestabel, der engang husede den forsmåede klokke Det samme med klipning af de små grønne hække, det tager også 5 uger. De bliver klippet en gang om foråret. Bøg og naur klippes en eller to gange alt efter, hvordan væksten er.

Forårsblomsterne, som altid er stedmoder, skal være plantede inden Palmesøndag. Til grundlovsdag skal stedmoder

Som her venter på bedre tider 13

Snerydning ved Kirkecentret udskiftes med sommerblomster, og det bliver isbegonier og knoldbegonier.

Det er valgt på grund af sneglene, som er en stor plage, for de spiser ikke de planter.

Men petunier, asters og andre lignende, dem æder sneglene lige så hurtigt, som de bliver plantet. Det kan ske, at en buket, som er lagt oppe i skovkirkegården er ribbet for blomster dagen efter, så galt kan det være.”

Hvornår holder graverne så fri?

John: ”Ifølge overenskomsten har jeg 2 fridage om ugen, lige som andre mennesker, og for mit vedkommende er det så lørdag og mandag. Men det er ikke nemt at praktisere, for eksempel hvis det er juleaften en mandag. Og det gør egentlig heller ikke noget, for vi finder altid ud af

14

Foto: Carl-Gustav Christensen

det i god forståelse. Vi sætter jo selv en ære i, at vores arbejde bliver gjort ordentligt, så nogle gange må vi tage et ekstra nap, og så kan man måske holde lidt fri en anden gang til gengæld. Det her arbejde er så specielt, at der er man nødt til at være fleksibel, og det ved man jo også, når man tager jobbet.”

John og Helle: ”Det er nok ikke alle, der tænker på, at der også er en social side af vores arbejde. Vi får mange snakke med pårørende, som kommer på kirkegården, for nogle har brug for at snakke og måske også få en krammer og en kop kaffe.

Der er jo følelser i spil, og der kan vi ofte være de nærmeste at snakke med. Det tager vi med som en positiv del af vores job, det skal vi tage os tid til, og det er vi også ret glade for at opleve.”

Grønhøj mod nord og Havredal mod syd?

Der var fra gammel tid en tradition for, at folk fra Grønhøj skulle ligge i nord og dem fra Havredal i syd. Det er vist ikke så udpræget nu om dage, men John og Helle mener nu nok, at der stadig er nogle fra de gamle slægter, der har det på den måde.

John, som selv er fra Grønhøj, er godt bekendt med den tradition, og han er jo også selv direkte efterkommer af indvandrede tyskere og kender stort set hele slægten i Danmark, som tæller omkring 150 personer.

En pudsig historie, som John fortæller, er, at han for en del år siden bemærkede en dame, som gik søgende rundt på parkeringspladsen ved kirken. Han gik hen og talte til hende for at høre, om der var noget, han kunne hjælpe med, og det viste sig at være en amerikaner, som var på jagt efter sin slægt – og det var Lauth!

Der var 3 Lauth brødre, der rejste ud fra Tyskland, en blev i Nordtyskland, en kom til Danmark og en rejste til USA, så damen på P-pladsen var fra den amerikanske gren, så de fik jo en grundig snak i den anledning, og i dag er der god elektronisk kontakt på tværs af Atlanterhavet.

Lidt mere om graverne og kirkeklokken Jørgen Maagaard, som selv har været medlem af menighedsrådet, erindrer om den nye klokke og tidligere gravere.

Men nu står den altså helt stille, den nye klokke. Den skulle have ringet de næste 300 år. Jeg har hørt, at lyden er for høj, når man står under klokken.

Den nye klokke ”Klokken slår, tiden går.” - Nej, ”Klokken står, tiden går!” Det er den nye kirkeklokke, jeg tænker på. Jeg var selv i menighedsrådet, da kirkeklokke nr. 2 blev opstillet for ca. 30 år siden. Det var penge, som blev skænket af Kirstine Bertel, enke efter Martin Bertel, som boede på ”Højlund” Trehusevej 15, til en klokke til kirken. Vi valgte så at købe en brugt klokkestabel på Fyn, som var til salg. Og fik støbt en ny klokke i Frankrig, som fik inskriptionen:

Er det en mulighed, at bygge et klokketårn betydelig højere end den var før, så vil lyden også nå længere ind i byen. Og en mulighed mere kunne være, at forsyne den med automatisk ringning, så var graveren lidt mere fri ved morgen og aftenringning.

Eller den dag menighedsrådet ikke kan finde en graver i nærområdet, kunne det også være en fordel med automatik.

Herlig af graven opstod Guds ord. Nådig fra himlen guds ånd nedfor. Ved I nu hvorfor det kimer.

Støbt i året 1986 af Pierre Paccard i Frankrig til Frederiks Kirke. Skænket af Martine Kirstine Bertel.

Der var en dejlig klang i den nye klokke og ved særlige højtider blev der ringet med begge klokker samtidig, det gav en højtidelig stemning.

Vi, der var i menighedsrådet for 30 år siden, arbejdede på at få automatisk ringning, da den blev stillet op, og der var penge nok til det i arven, men klokkekonsulenten på det tidspunkt, Gammeltoft Hansen, ville ikke give lov til automatisk ringning nogen steder, sagde man om ham.

Kimning Når jeg tænker tilbage på de gravere, som jeg kan huske, kommer jeg til at tænke på kiming. Der blev kimet både i julen og påsken med kirkeklokken. Det foregik med en træhammer, som graveren slog mod klokken i en jævn rytme, i en halv til 15

hel time uafbrudt, juleaften, juledag og påskedag.

Jeg var selv med til at stoppe, at der blev kimet med den gamle klokke. Det var en juleaften, der skulle kimes. Der var faldet isslag, og graveren skulle op på taget af kirken for at kime. Så blev pastor Birkbak og graveren enige om, at det var ikke forsvarligt, og så var vi i menighedsrådet enige om, at det var sidste gang, at der blev kimet fra taget af kirken. (Hvis du ser op på kirketaget i Frederiks, er der en lille platform ved siden af klokken, der stod graveren og kimede, en halv eller hel time, det husker jeg ikke.)

Så fik vi den nye klokke og klokkestabel, og så blev der kimet igen i nogle år fra den.

Tidligere gravere Af de gravere, som jeg kan huske stå på kirketaget og kimede, tænker jeg først på Jørgen Nielsen, som boede Nørregade nr.44. Derefter Svend Jepsen, som havde sin hustru Sofie til at hjælpe sig, de boede på Viborgvej 85. Den næste i rækken var Henry Maagaard, som også fik hjælp af hustruen Gerda, de boede på Trehusevej 2A. Derefter søgte Lissy Petersen stillingen og fik den, hun blev også stærkt hjulpet af sin mand Bent. Jens Ove Kristensen arbejdede samtidig som gravermedhjælper i en del år.

Og nu John Lauth og hustruen Helle, som også gør et fantastisk flot arbejde på kirkegården og i kirken. Med flotte blomsteranretninger, både til almindelige søndagsgudstjenester og til højtiderne.

Jørgen Maagaard

Graver Henry Maagaard kimer fra tårnet 16

Foto: Jørgen Maagaard

FREDERIKS SYSTUE REPARATION & OMFORANDRING

NYSYEDE DÅBSKJOLER SÆLGES

Ruth Vinkler

Søndergade 8A, Frederiks Tlf. 4111 4947

Træffes bedst onsdag 15-18

Camillas Blomster

Søndergade 36 Frederiks 7470 Karup Tlf. 86 66 11 58

17

18

www.hedensgolf.dk

Kartoflerne er lokalt dyrket fra Vestermarksvej 5, Frederiks ved Henrik Nordestgaard Jespersen.

Det er Sava kartofler, der er dyrket med fokus på god kvalitet, og de er kogefaste.

Der er kræset for kartoflerne i løbet af dyrkningssæsonen, og de er taget op i fint vejr.

Kartoflerne er sorteret og er ikke vasket, idet det kan forringe holdbarheden. Kartoflerne sælges i forskellige variationer.

Opbevar kartoflerne mørkt og køligt.

Følg os på: facebook@hedegaardskartofler God fornøjelse og velbekomme.

19

KVALITET TIL LAVPRIS STORT UDVALG I: Metervarer, sy-tilbehør, broderi, patchwork og hobby-artikler

GRØNHØJ, KARUP, 86 66 16 55 Åbningstider: Man-Fre 13-17, Lør 9-12

20

Problemer med det flade tag - ring efter fagmanden Alt indenfor tagpap, garager, virksomheder samt reparationer til rimelige priser. Fast pris gives på nye samt gamle tage. Vi gi’r 10 års garanti

J.G. TAGDÆKNING Frederiks - Tlf. 8666 2108 - 3086 1719

Tlf. 22 48 01 31

Aksglæde Fod– og Zoneklinik Volden 44, Skelhøje - 7470 Karup

KARUP/THISTED SERVICEUDLEJNING & FLYTTEFORRETNING www.thistedserviceudlejning.dk

Tlf. 9792 1112 21

Grønhøj Kro og Museer Klassisk dansk mad og hjemmebagt kringle 86 66 11 88 – 20 78 98 72 www.gronhojkro.dk 22

23

Fra Wagner Wûrtz’ dagbog (2) Frisørmester, musiker og ivrig amatørfotograf Vagner Würtz (1910-1961) med salon og bopæl på Søndergade 5 skrev i årene 1940-1955 jævnligt i sin dagbog, som nu er i svigersønnen, Børge Mortensens, varetægt. Vi har fået lov til at bringe uddrag fra dagbogen. Disse personlige optegnelser giver et godt indblik i dagligdagen i gamle Frederiks.

1. juni 1940 Det er nu ved at være Tiden at vi skal til at lave Tørv, jeg var med Traktor-Hans ude i Kongemosen forleden og se om der var mulighed for at faa Tørv derude, men jeg synes ikke det saa ud til at der var til at komme til. Det bliver noget pebret at faa Brændsel i Aar vi kan ikke faa en draabe Petroleum til Primus og Træ kan vi heller ikke købe, saa Folk farer rundt med en Sæk på Cyklen for evt. at finde nogle ”Hugspåner” inde i Skoven eller Lyng og Grankogler. Høvlspaaner og Savsmuld som før var gratis, koster nu henholdsvis 25 Øre pr Sæk og fra 3-10 Kr. pr Læs.

August 1940 Travlhed, travlhed og atter travlhed er løsenet i denne tid. Det er stadig meget varmt og tørt. Kornet på Markerne er svedet af i 6-8 tommers højde, de fleste små Landmænd her er nu i Arbejde på ”Flyvepladsen” og der tjenes meget gode Ugelønninger, og hele byen her har næsten Udseende af en slags Klondyke, for ikke at tale om Karup, der næsten helt vendes paa den anden ende over Trængselen omkring Flyvepladsen. Der gaar uendelige Kolonner af Lastbiler fra og til Pladsen med Materiel og Mandskab, ja det ser helt farligt ud, naar en Lastvogn er fyldt med 60-70 Mand, der staar op i Stilladset, eller sidder 5 i Række paa Bagsmækken med Benene hængende dinglende ned.

Min butik er næsten fyldt Dagen igennem med solbrændte og beskidte Arbejdere som vil have Haaret vasket eller barberes 24

forsigtig fordi Solen er faldet i Kinderne.

Der arbejdes i forskellige Hold derude næsten Døgnet rundt og det antages at der er ca. 6000 Mand i arbejde i og ved selve Flyvepladsen – dertil kommer alle dem der er beskæftiget i Grusgrave og kører i de ca.

1000 Lastvogne der kører med Materiel, der er nu begyndt paa Støbningen af store Betonstartbaner og der fragtes enorme mængder Cement, Grus og Rør o.s.v. derud.

Vi har faaet en ”Kostmand”, Chr. Meldgaard fra Funder – han kom og spurgte om vi ikke vidste et Sted som han kunne bo og spise og saa endte det med at han var hos os i 8 dage, indtil han fandt et sted selv. Vi fik 24,00 af ham for Kosten i 7 Dage og han sov om Natten paa vores Divan. Ovre paa Hotellet er det især Malere der holder til, og de sover paa Madrasser, Halm o.s.v. nede i Salen og er Skyld i at vi for eks. ikke kan faa Bal eller spille Badminton i sommer.

I Kalles sommerferie var jeg saa heldig at have taget Lovning paa Barberlaugets Feriesvend i de 14 dage, og han udtalte til mig, at han aldrig havde slidt saa haardt som her hos mig, hvorfor han ogsaa fik 12 Kr om Ugen i Ekstraløn eller i alt 40 Kr + Kost og Logi. Han hed Egon Troelsen og var fra Holstebro, han blev helt misundelig naar nogen af de unge fra Flyvepladsen stod og bredte sig over at de kunde tjene mellem 100 og 150 Kr om Ugen, og sagde at han vilde ogsaa derned saa snart han

var Færdig for Viborg Barberlaug. Kalle er ogsaa meget dygtig og arbejder hele Tiden som om han var Svend og han faar selvfølgelig ogsaa en Drikkeskilling ind imellem. Vi har været oppe på ca. 260,00 i én Uge engang.

September 1940 Det var en slem forskrækkelse vi fik om Morgenen den 1ste Sept. Jeg vaagnede ved at høre nogle kraftige ”Babu-Babu” fra Brandvognen fra Kjellerup. Den var kommet for at slukke branden i Brugsforeningen her. Jeg sprang af Sengen og troede straks at det var en Brandbombe el. l. og kiggede forsigtigt ud under Kanten af Rullegardinerne, jeg kunne da se at der stod et Par Hundrede Mennesker paa Pladsen foran Hotellet og betragtede Ilden, jeg var straks klar over at det maatte være Brugsen eller Værkstedet her, og for derefter ud i Køkkenet for at se om det var Karls Værksted, saa saa jeg at min Ven Axel Madsen stod med Haandsprøjten og sprøjtede Vand på Taget af Værkstedet og

at det dryssede med Ildgnister ned oven fra, først derefter kaldte jeg paa Helga og fortalte hvad jeg vidste. Børnene vaagnede ikke engang. Jeg kom saa ned, og saa vor nye Brugs blive fuldstændig raseret fra Kælder til Kvist, og Verner Jensen (Kommissen) var lidt fra Snøvsen af Røg og kom op paa vor Divan for at sove lidt. I løbet af Dagen tog jeg nogle Billeder af den brændte Bygning. Aarsagen til Branden er ikke opklaret, saa det med Brandbomber er stadig muligt. Det første par Dage standsede der sommetider en tysk Bil og spurgte: ”Es ist Bumben” eller saadan noget i den retning; men vi svarede nej. Det var sørgeligt med de mange Cigarer Tobak Sæbe Garn og Høstbindegarn o.s.v. der gik op i Luer i en Tid som nu.

Men det mærkeligste var næsten, at det meste af Byen blev vækket og kaldt op medens Vi der saa at sige sov i Ilden (Flammerne blæste herover) fik lov til at sove uden at nogen kaldte, skønt vi var de eneste der kunde være truede bortset fra Brugsen selv.

Foto: Vagner Würtz/ Børge Mortensen

25

Det samlede udgift for kommunen vil være på 3.758.000 kr., og dertil kommer statens tilskud på 742.000 kr., i alt 4,5 mio. kroner.

Orientering fra Følgegruppen

Kort status for områdefornyelsen i Frederiks er, at på Landdistriktsudvalgets møde den 26. november indstillede man til byrådet, at der frigives midler til områdefornyelse i Frederiks, efter at ministeriet har givet grønt lys for projektet. Byrådet godkendte dette på mødet den 18. december 2019.

Der er tidligere afsat 500.000 kr. til rådighed i 2019. Det indstilles nu, at der yderligere afsættes 770.000 kr. i 2020, 3.150.000 i 2021 samt 80.000 kr. i 2022.

Første projekt ”Syning ved skolen (sammenlægning af fodgængerovergangene ved skolen) arbejder Trafik og Veje med, og forhåbentlig kan de første skitser til projektet snart være klar.

De andre dele af områdefornyelsen vil komme lidt efter lidt i perioden 20202022.

Ole Mølgaard, Tovholder Følg med i projektet på alhedeborger.dk Hele planen for Frederiks Områdefornyelse kan læses på hjemmesiden, som løbende opdateres.

237.000 kr. til ”Hjertestien” Til at supplere de begrænsede midler, som kommunen har afsat til områdefornyelse, har Alhedens Borgerforening lagt navn til en ansøgning om et beløb fra puljen ”Projekter relateret til lokale udviklingsplaner 2019”. Det drejer sig om penge, som skal bruges til at etablere et antal ”motionsstationer” på stien, så folk kan blive motiveret til forskellige aktiviteter, når de følger stien rundt om Frederiks.

På mødet den 29. oktober fordelte Landdistriksudvalget de midler, der var til rådighed i puljen, og Borgerforeningens ansøgning blev imødekommet med et beløb på 237.000 kr., hvor der var ansøgt om 295.794 kr.

Følgegruppen iværksætter Det er Følgegruppen for Frederiks Områdefornyelse, der skal iværksætte arbejdet med at lave en plan for indretning og place26

ring af de enkelte stationer, som Teknik & Miljø forvaltningen i kommunen skal godkende, ligesom der skal laves aftaler om brug og drift med ejerne af de arealer, hvor stien skal gå og stationerne placeres.

Drifts– og brugsaftaler med lodsejere Ole Mølgaard, som er tovholder for følgegruppen, fortæller: ”Ansøgningen er til træningsredskaber, der giver mulighed for udfordringer og oplevelser til det sammenhængende stisystem (Sløjfen). Vi søgte om 295.794,40 kr. til etablering af fem ”stationer” i tilknytning til ”Sløjfen” –den 6,4 km lange sti rundt om Frederiks, der etableres som en del af Områdefornyelsen.

Byrådets Landdistriktsudvalg vedtog at imødekomme ansøgningen med et støttebeløb på 237.000 kr. til etablering af de

fem ”stationer”, idet udvalget forudsatte supplerende ekstern finansiering til projektets fulde realisering.

Vi fik d. 19. november besked om støttebeløbet og er nu sammen med firmaet ”Naturfitness Righur” i gang med at lave planer for indretning af de forskellige træningsstationer. Derudover skal der udfærdiges driftsaftaler og brugsretsaftaler med lodsejerne, som er Alhedens Borgerforening, Alhedens Idrætsforening, Alhedens Kultur- og idrætscenter samt Frederiks kirke.

Det bliver spændende, når hele stisystemet er færdigt”.

27

Lokal udviklingsplan, nu med nyt erhvervsområde I sidste nummer af bladet blev det oplyst, at efter et møde den 2. oktober mellem følgegruppen og kommunens forvaltning, forventede sidstnævnte, at der kunne fremlægges et færdigt forslag til udviklingsplan for Frederiks i 2. halvår 2019, hvorefter der ville blive arrangeret en udviklingsworkshop, hvor byens borgere kunne komme med ideer og forslag.

Da vi før bladets deadline søgte oplysning om, hvornår disse ting så var planlagt, blev det oplyst, at der var opnået enighed om, at der alligevel ikke var behov for en workshop/borgermøde. Det var naturligvis meget overraskende og ærgerligt. I udkastet til planen er der nemlig kun nævnt, at man vil planlægge for ”fremtidig udnyttelse af det i kommuneplanen udlagte erhvervsområde” - og det var netop problemet: At det udlagte erhvervsområde allerede er fuldt udnyttet!

Så henvendelsen til kommunen, som der tidligere er redegjort for, var et klart ønske om, at der skulle ”etableres et nyt område” til erhverv i Frederiks. At arbejde for denne målsætning i en workshop syntes at

28

være den eneste mulighed for at få dette med i planen.

Men ved en opfølgning til Plan afdelingen i kommunen oplyses det nu, at det heldigvis ikke ser så sort ud: Det viser sig, at kommunen faktisk har udpeget et areal, som vil kunne anvendes til fremtidig erhverv, nemlig hele området nord for Trehusevej (med rød indramning), men at det endnu ikke er fastlagt i en lokalplan. Vi skal derfor forstå det sådan, at der i formuleringen ligger den intention, at området vil blive lokalplanlagt til erhverv i den udstrækning, som andre hensyn (eksisterende boliger mv.) gør det muligt.

Det samlede udkast til Lokal Udviklingsplan, som forvaltningen og Følgegruppen for Områdefornyelse i Frederiks er blevet enige om, vil blive behandlet af byrådet den 18. marts. Derefter vil det komme i 8 ugers offentlig høring, hvor der vil være mulighed for at alle kan komme med høringssvar. Det er godt nok efter den politiske behandling, så det er nok ikke sandsynligt, at der vil kunne ske større ændringer. Men muligheden gives.

Alle 41 julebelysninger lyste ...hele tiden!

Borgerforeningen havde ønsket, at der kunne være lys i julebelysningen, når julemarkedet den 16. november blev afholdt, og allerede den 13. var alt på plads. Den 22. blev også det store træ ved Kartoffelpigen sat på plads og tilsluttet af kommunens folk.

Og i år lykkedes det at få alle julebelysningerne til at lyse i hele den periode, hvor de var sat op!

Efter at frivillige op til julen 2018 havde lavet en masse nye belysninger, viste det sig desværre, at enkelte af dem mistede lyset efterhånden, dels fordi nogle af de ’overlevende’ gamle belysninger ikke længere er så solide, men mest nok fordi en del af de nye belysninger ikke var isolerede omhyggeligt nok. Ingen havde tænkt, at selv en smule bart metal eller en stump afklippet ledning kunne være nok til at danne kortslutning selv uden at det var i direkte kontakt med metaltræet, men blot hvis der var nok fugtighed til stede. Det var der desværre og derfor problemerne.

Nu har vi 41 julebelysninger Borgerforeningen har bekostet montering af stik i yderligere 7 lysmaster, så der nu kan sættes julebelysning hele vejen op til kirken, og i den sydlige ende er også den sidste mast blevet tilsluttet.

En stor tak til Frederiks Smede & VVS, som igen har sponsoreret de nye metaltræer samt 50 nye gevindjern. Frivillige hjælpere har sørget for, at lyskæder og kunstgran er blevet monteret på træerne.

Desuden er alle belysningerne efterisoleret alle steder, hvor en ’utæthed’ kunne tænkes, og det har heldigvis vist sig at hjælpe. Det var dejligt.

29

Borgerforeningens fine græsklipper stjålet!

I 2016 fik Borgerforeningen penge fra en pulje i kommunen til at købe en effektiv græsklipper. Billedet her er fra overtagelsen.

Maskinen har været til stor nytte, men desværre er der nogle, der nok mener, at de har mere brug for den, så omkring den 10-11 november blev den solide hængelås klippet op og maskinen fjernet fra foreningens redskabsskur.

Borgerforeningen har naturligvis forsikret maskinen, men der er jo altid en betydelig selvrisiko, som skal betales. Mest af alt er det utroligt ærgerligt, at vi skal være plaget af sådanne typer, som ikke kan lade andres ejendom være i fred.

PS. Borgerforeningen har faktisk i år været heldig at få penge fra den omtalte pulje til indkøb af mere haveværktøj. Vi tør næsten ikke at skrive nærmere om det, for hvem kan tænkes at læse med og få ideer? Ikke foreningens medlemmer, naturligvis, men bladet kommer jo vidt omkring.

Hvorfor skal ting dog ødelægges...

Midt i december var personer med en sær trang til at ødelægge andres ting forbi juletræet og fodgængerskiltene ved Kartoffelpigen, hvor de begge steder satte deres grimme aftryk.

Foto: Lars-Ole Pedersen

Kommunens skilteansvarlige bliver ved med at imponere: Borgertip mandag, nye skilte på plads torsdag!

30

Solvænget sti forlænges til Sol-o-Mio På mødet den 8. januar vedtog Teknisk Udvalg et forslag fra forvaltningen om at forlænge den fælles 3 meter brede cykel- og gangsti langs med Solvænget frem til Sol-o-Mio. Desuden skal der etableres en såkaldt krydshelle ud for Sol-o-Mio. Forlængelsen vil skabe mere sikker færdsel for de bløde trafikanter til og fra Sol O Mio og tillige indgå i den nye ”Hjertesti”, som skal etableres rundt om Frederiks som en del af områdefornyelsen.

De 660.000 kr. til etablering af stien er til rådighed, idet udgifterne til byggemodningen forventes at blive ca. 700.000 mindre end forudsat.

Den lille udfordring Billedet fra 1960 viser huset på hjørnet af Søndergade og Skovvej, som er let genkendeligt, selv om det har fået en gang hvid maling.

31

v/ Iben og Lars Trier Nielsen

Tlf. 8666 2211 Fax. 8666 2442

Frederiks

byens.kagemand@tdcadsl.dk

Flagdage i Frederiks 2020 1. januar 5. februar 4. april 12. april 16. april 25. april 26. april 5. maj

Nytårsdag Kronprinsesse Mary Forårsmesse i hallerne Påskedag Dr. Margrethe Konfirmation Konfirmation Danmarks Befrielse = Flagallé

32

26. maj 31. maj 5. juni 15. juni 23. juni 14. august 5. september 6. november 7. november 25. december

Kronprins Frederik Pinsedag Grundlovsdag Valdemarsdag + Genforening Sct. Hans i Anlægget Open By Night Danmarks udsendte Rom og Whisky festival Rom og Whisky festival Juledag

(andre dage kan bestilles ved Borgerforeningen)

BF CARS Trehusevej 36 Frederiks Tlf 86 66 11 86

Alt tagarbejde - Døre - Vinduer - Nybyg Indvendig renovering - Alt i vedligeholdelsesfri beklÌdning 33

Det er genialt ..at handle lokalt

Ă…bningstider Alle ugens dage 07.00 - 20.45 34

LĂŚkker mad fra

Delikatessen

Sonja Salon

Kom ind og bliv up-to-date!

Skovvej 1A, Frederiks

Tlf. 8666 1424 Kig indenfor, eller ring og bestil tid

35

36

JORDARBEJDE KLOAKARBEJDE STØBEARBEJDE

BELÆGNINGSARBEJDE MASKINUDLEJNING HAVEANLÆG INDKØRSLER

37

Hundelufteren lagde mærke til... ..at nu er det så slut med at holde ind her i glædelig forventning om at kunne få en bid brød påFrederiks Kro, som skiltet hidtil har reklameret for - for i slutningen af oktober forsvandt også navnet fra facaderne...

..dog - på kroens gamle kørestald ses navnet stadig… ..det er da helt hyggeligt med den gamle skriftype, så forhåbentlig kan det få lov til at blive...og så kunne man ønske, at bygningen fik et lag ny maling...det ville pynte gevaldigt!

Har du lyst til at læse nogle af de artikler, der har været i BorgerNyt (og lidt fra P-Nyt) tidligere? Prøv at klikke ind på www.alhedeborger.dk/alhedens-borgerforening-historier 38

Hundelufteren lagde mærke til...

..at huset på Søndergade 61 blev revet ned i efteråret 2019...den nye ejer har planer om at opføre et nyt hus på grunden, men der er endnu ikke lavet et projekt

..at huset på Søndergade 67 har stået tomt i længere tid og kandiderede til at få samme behandling, som nr. 61, men ejendommen er nu blevet overtaget af lokal udlejer, som har retableret fjernvarme og planlægger at efterisolere huset, installere nyt køkken, nye gulve samt udskifte vinduer i facaden...det vil sikkert pynte på den sydlige indkørsel til byen...og et ”Til Salg” skilt mindre!

39

Hundelufteren lagde mærke til... ...at Børneskovens udfordringer bliver brugt...her er det dejligt at se en familie på en tur rundt efter frokosten på en ellers regnfuld søndag...men med den rette påklædning og frisk humør, så går det fint

..at en lille trofast flok FDF’ere holdt den traditionelle nytårsparole søndag den 5. januar, hvor de gik fra Pakhuset til Frederiks Kirke med fanen i front

40

Hundelufteren lagde mærke til...

..at FDF har fået et banner op på deres hus, så det er tydeligt, at her har FDF deres basis

...at først i november var byggemodningen af 14 nye grunde på Solvænget III færdig med ledninger til kloak, vand, varme, el og internet…. samt husnumre…. og snart kommer der gadebelysning… ...at, iflg kommunens hjemmeside, er 5 af de nye grunde allerede solgt - det lover godt 41

Hundelufteren lagde mærke til... ..at der efter ønske fra den nye ejer er blevet lavet et tillæg til lokalplan 3.18, hvorved matriklen Skovvej 9 er blevet flyttet fra delområde 4 til delområde 5, og der kan som følge heraf nu gives tilladelse til tæt-lav boligbebyggelse i form af et dobbelthus

...at 22. november forsvandt de sidste rester af granlunden på Jernbanegade ...de høje træer tog efterhånden for meget lys …ejer har ellers ikke andre planer for matriklen, hvor der desværre ikke kan bygges bolig pga offentlige servitutter

42

Hundelufteren lagde mærke til... ..at 16. december blev boblerne fra P-pladsen ved DagliBrugsen hentet hjem til Revas, så nu blev der plads til et par biler mere i juletravlheden

..at der er sået græs omkring den nye P-plads ved skolen og plantet bunddække på voldene ..det skal nok blive fint

43

44