Borgerforeningen Kaj Andreasen

Artikel fra

2017-4

Borgerforeningen Kaj Andreasen

Red.: Arne B.Christensen

Glimt fra Borgerforeningens historie ...for 40 år siden ”Livet skal leves forlæns men forstås baglæns.” Rigtig mange af dagens medlemmer af Borgerforeningen og læsere af dette medlemsblad, har nok ingen større viden om, hvordan blot den nærmeste fortid forløb for foreningen, så her kommer nogle glimt fra foreningens liv og aktiviteter ”for mange år siden”, som måske kan sætte nutiden i perspektiv.

Redaktøren har udfrittet Kaj Andreasen, som har været aktiv i både Borgerforening og Idrætsforening og suppleret med presseklip fra dengang.

Kaj: ”Jeg var med i bestyrelsen i 2x4 år.

Først fra 1978 til 81, de sidste 3 år som formand, og så var jeg med i bestyrelsen igen i fra 1985 til 88. Det mest omfattende arbejde, vi havde, for at skaffe liv i byen og gerne et overskud til foreningen, var Alhedefesten.

Alhedefesten Dengang i 70’erne afholdt vi en årlig sommerfest, og det var hele tiden et problem at finde det rigtige koncept. Den blev holdt på det, vi kaldte festpladsen, som var et græsareal hvor senere Dagcentret blev bygget.

Det blev vist kaldt Frederiks Byfest, men jeg har altid syntes godt om udtrykket Alheden, som er godt dækkende for området, så det var faktisk min skyld, det kom til at hedde Alhedefesten. Den beslutning skulle nok have været på et bestyrelsesmøde, men det tror jeg nu ikke, det kom.

Især som formand, og i mit tilfælde også altid formand for festudvalget, brugte jeg megen tid på det arbejde, og så sker det, at man må tage nogle beslutninger, uden at afvente bestyrelsen. Sådan er det jo. Og 4

når det man laver, så lykkes, så tager man det ikke så tungt med de mange timer, for det bærer jo lønnen i sig selv”.

I avisudklip fra 1978 kan man læse: Torsdag går det løs med tre dages festligheder i Frederiks, og Borgerforeningen har sikret sig de nødvendige kontrakter med tivoli og solister. Kun søndagens underholdning kniber det stadig med, oplyser formanden for Alhedens Borger– og Håndværkerforening, møbelfabrikant Kaj Andreasen: ”Vi havde fået tilsagn fra Poul Kjøller, men han kunne ikke alligevel, så vi er nu i gang med at skaffe en anden til underholdningen”. Til lørdagsunderholdningen, hvor gruppen Tjaldur spiller, har man sikret sig Brødrene Olsen, der kommer på scenen to gange.

Programmet byder på noget for enhver smag og aldersklasse. Man kan vælge mellem 3 forskellige baller - fredag aften for de unge på 40, lørdag diskotek for de lidt yngre og søndag afslutningsbal for hele familien. ”Alle er velkomne til at tage madpakke med, og for at lokke lidt flere folk til først på aftenen, vil vi mellem 20 og 22 gøre drinksene dobbelt så store!”

Foruden dans og musik byder festen i Frederiks på kæmpe lotteri, ringridning, Morsø pigegarde og afsluttende festfyrværkeri.

I et senere udklip kan man læse, at det omfattende program og anstrengelserne nok ikke helt gav det ønskede resultat og at Borgerforeningen faktisk nu overvejer helt at stoppe med at arrangere byfesten, så der til næste år rimeligvis ikke vil være 2 sommerfester i Frederiks. Kaj Andreasen udtaler til avisen: ”Det vigtigste er ganske vist, at folk har moret sig, men

omsætningen er faktisk ikke steget i forhold til sidste år, og de faste omkostninger stiger jo hele tiden. Vi må nok erkende, at det er svært at komme som nummer to efter Idrætsforeningens fest i maj”. En af de helt store svipsere var trækplastret Brødrene Olsen, hvor publikum svigtede totalt, idet der ikke var over 100 tilskuere.

Kaj: ”Året efter, i 1979, var vi alligevel blevet modige og ville gøre lidt mere ud af det, så vi hyrede Bjørn & OK til at spille, og det var vi meget heldige med, for der kom rigtig mange mennesker, og vi kom faktisk til at køre med dem i hele 10 år i træk”.

Situationen var nu helt forandret i forhold til mismodet i 1978. Årets store nyhed, Alhederevyen, blev set af ikke mindre end 1000 gæster ved 3 forestillinger, og formand Kaj Andreasen udtrykker til avisen, at han er ovenud tilfreds med Alhedefestens forløb i år: ”Efter sidste år var vi jo i tvivl om, hvorvidt vi i det hele taget skulle feste igen, men successen i år har overbevist os om, at det skal fortsætte. Vi har fået mange tilkendegivelser på, at det har været en succes, som folk kan lide at deltage i”.

Ikke kun revyen, men også de andre arrangementer blev godt besøgt. Der var tivoli og restauranttelt, og torsdag aften var der 350 deltagere til lotterispil. Børnedyrskuet havde mange tilskuere og 30 deltagere, og om aftenen samledes de unge til diskotek El Torro. Søndagens optog med Horsens-garden i spidsen havde 9 festligt pyntede vogne. Konkurrencen blev vundet af Frederiks Bageri, nummer to blev folkedanserne og nummer 3 blev Frederiks Brugs.

Kaj: ”Da jeg i anden omgang var med i bestyrelsen, var Alhedefesten rykket over til pladsen ved hallerne, for i 1983 var Dagcentret blevet bygget på pladsen, så

der kunne vi ikke være mere. Vi havde jo dengang et stort telt, som Borgerforeningen og AIF havde købt i fællesskab, men Alhedefesten var kun Borgerforeningens arrangement. Den største musikoplevelse, jeg husker, var nok i 1987, da vi hyrede På Slaget 12. Det var også den dyreste, og kassereren rystede lidt i bukserne. Men vi tog chancen”.

I avisudklip kan man læse efterfølgende, at der havde været 500 gæster til På slaget 12, men Bjørn & OK desværre kun havde trukket 350 deltagere. Den lange årrække med Bjørn & OK som fast indslag er nok ved at ebbe ud.

Revy Initiativtagerne til revyen under Alhedefesten var nok primært Olaf Kirk og Nanny Würtz, som var blevet enige om, at det skulle prøves, og i 10 år var det i første række Nanny, som stod for arrangementet og teksterne, hvorefter Annelise Olesen 5

tog stafetten. Også flere af lærerne på skolen blev udfordret til at skrive tekster, og de fleste af aktørerne var rekrutteret blandt dem, der årene forud havde været med i dilettant, så de havde erfaringen.

Kaj: ”Vi havde ofte orkestret Spar To til at spille - vi lokale kendte det nu bedre som Smeden fra Havredal. Det havde vi også tilbage i 1979, hvor der som noget nyt blev opført revy. Det startede vist kl.

19 og varede 1½ time, så havde folk selv mad med, og der var dans bagefter. Det med revyen, blev en stor succes. Der var et hold mennesker, som sørgede for at skrive tekster og få folk til at spille de forskellige roller, og hvad der ellers hører med. Revyen blev opført i regi af Borgerforeningen, som også fik fortjenesten, men dem, der lavede revyen klarede egentlig det hele selv.”

Af avisudklip kan man læse, at den første Alhederevy vil indeholde et striptease nummer, og at det især er de tre byrådsmedlemmer fra Frederiks, Karl Bitsch, Evald Kjeldbjerg og Birthe Poulsen, der må holde for. De medvirkende var: Hanne Johansen, Kirsten Jacbsen, Nanny Würtz, Steen Sørensen, Hans Strandbygård, Ib Sørensen, Lynge Østergaard, Kurt Pedersen og Steen Würtz (musik). Hvis revyen bliver en succes, skal den blive en årligt tilbagevende begivenhed.

Successen fortsatte i årene derefter, og i 1986 trak man 500 tilskuere til 2 forestillinger. Dengang var der blandt publikum enighed om, at det måske var den bedste revy, der endnu var lavet i Frederiks.

Dilettant Kaj: ”I mange år blev der også i Borgerforeningens regi opført dilettant på skolen og senere i hallen. Vi havde en gammel scene, som lå i skolens kælder, og den satte vi op hver gang. Det havde ikke noget med sommerfesten at gøre, de øvede 6

jo dilettant i løbet af vinteren og omkring marts blev stykket så opført. Og så var der bal på kroen bagefter. Jeg var af og til oppe på skolen og se dem, når de øvede, og jeg er sikker på, at de havde det rigtig sjovt med det”.

Af avisudklip kan man se, at dilettant i 1986 var en underskudsforretning men at man allerede var i gang med at øve på 1987– udgaven, som vílle blive Tante Jutta fra Kalkutta.

Sct. Hans fest Kaj: ”Sct. Hans fest tror jeg først kom i gang et stykke inde i min tid, jeg husker i hvert fald ikke, vi havde det til at begynde med. Jeg kan huske, at FDF havde et orkester på det tidspunkt, så vi arrangerede et optog nede fra ’Lindon’ ved Johs. Jensensvej med det orkester i spidsen, og en del folkedansere i dragter bagefter. Der var så et par fra Borgerforeningen, som gik med en stige imellem sig med heksen på, og der var da også et par gamle biler med. I den ene sad en af dilettanterne, som året før havde spillet Dronning Margrethe i revyen, og vinkede til folket! ” I Anlægget var selvfølgelig båltale, og man kunne købe pølser og drikkevarer, og der var spillemænd fra Havredal, som underholdt et par timer i teltet. Der skete jo det skrækkelige, at ved Sct. Hans festen i 1986, netop hvor bålet brændte lystigt, så kom der en kraftig hvirvelvind og blæste en masse gløder og gnister fra bålet og ind over teltet, hvor der blev brændt en frygtelig masse huller i teltdugen!”

Dyrskue og ringridning Kaj: ”Vi har faktisk også arrangeret dyrskue med børnedyrskue og ringridning.

Det med ringridning havde jo også tidligere været afholdt, men nu i 1985 skulle det prøves igen, for det var jo blevet moderne at have rideheste. I Hauge havde de altid ringridning, og ham der stod for det, ville

herover. Vi fik 4 par fra Alhedens Folkedanserforening og 4 par fra Karup til at rejse derover. De tog turen frem og tilbage med SAS fra Karup, mens deltagerne fra de forskellige foreninger og fra kommunen rejste i bus med de medbragte lyngbuketter.”

Det var et sjovt tiltag, men det blev nu ikke den store succes, tror jeg. Jeg kan huske, at Otto ’barber’ fra Karup fortalte, at en af dem skulle have sagt: Jeg vil s’gu ik’ ha’ dit tot hø!det var vist en rigtig kjøwenhavner”.

gerne hjælpe os med at få det arrangeret.

Der var nu ikke så mange, der meldte sig, men da der kom noget i avisen om, at alle kunne være med som de var, og hestene skulle heller ikke være andre, end dem de havde på gårdene, så der blev alligevel en snes stykker. Året efter var der flere, og de var så også med i optoget gennem byen”.

I et avisudklip med overskriften ”Hit med hestene” udtaler Kaj Andreasen: ”Det er flintrende ligegyldigt, om det er ponyer eller gamle øg, eller om hesten rider sidelæns eller baglæns igennem. Vi skal bare have nogle flere tilmeldinger”. Og det lykkedes faktisk, for det endte med, at der blev tilmeldt 21 heste.

Lyngbuketter Kaj: ”I 1985 kan jeg huske, at borgmester Lyngsø havde fundet ud af, at nogen her fra egnen skulle rejse over til Lyngby og uddele buketter af lyng til de besøgende i Lyngbycentret. Det var nok for at gøre opmærksom på os selv og måske trække lidt turister hertil eller få nogen til at flytte

Juleudsmykning og juletræ Der var et udvalg, der skulle sætte juleudsmykningen op. Det var vist forretningsfolkene, der stod for det, men Borgerforeningen havde også andel i det. Blandt andet kan man læse i avisudklip, at overskud fra lotterispil og tombolaer ved Alhedefesten går til juleudsmykningen.

Kaj: ”Borgerforeningen skulle sørge for at sætte juletræet op på pladsen ved kartoffelpigen, og når det var gjort, var vi ovre på kroen og få suppe. Det var en tradition.

Vi arrangerede juletræ 4. juledag i kroens festsal. Det holdt nu op lidt efter lidt, og det var nok mest fordi AIF begyndte at holde juletræsfest i hallen, så det kunne vi ikke konkurrere med. Den sidste gang, vi havde det på kroen, det var vist i 1985, var der nok kun en 25-30 knejter, så det blev for lidt at stille alt det an for”.

Lokal quiz-dyst I en periode blev der arrangeret quizkonkurrencer mellem hold fra kommunens 6 borgerforeninger om hvem, der kendte mest til forholdene i deres egen del af kommunen. I 1985 vandt Frederiks med et hold, der bestod af Jann Rasmussen, Kaj Andreasen og Jørgen Lind. ...fortsættes side 13 7

Alhedebonden I 1984 blev titlen ”Alhedebonden” indstiftet, og traditionen med at udnævne en person, som havde gjort et aktivt arbejde for byen fortsatte indtil 2001. Den heldige blev betroet 500 kr., som han/hun i året indtil næste Alhedefest skulle få til at yngle til størst muligt beløb, som skulle gå til et egnsmuseum. Stokken, hvor alle vindere har en plade med navn indgraveret, opbevares af Borgerforeningen, så hvis nogen finder på at genoplive skikken, så er stokken klar til at fortsætte vandringen.

Foreningen Kaj: ”Da jeg gik ud af bestyrelsen i 1988 var foreningen egentlig

godt kørende og havde en pæn kapital.

Desværre gik det senere lidt skævt, hvor arrangementer gik med underskud og foreningen kom i gæld til Andelskassen og måtte bl.a. sælge foreningens andel af festteltet til AIF. I min tid var vi meget påpasselige med udgifterne til både stort og småt, og det er jo også helt nødvendigt, hvis sådan noget skal løbe rundt. Så det var en skam, at det gik sådan.

Jeg var som sagt med i bestyrelsen i 8 år i alt, og jeg syntes det var interessant og sjovt. Der skete naturligvis nogle ting senere, som jeg ikke syntes om, så jeg er meget glad for, at det igen går godt for Borgerforeningen, og Jørgen Maagaard har i mange år gjort en stor indsats sammen med sin bestyrelse. Jeg syntes, at Anlægget og flagalleen er super flot.”

13